Dansk Pelsdyravl Marts 2012

MEDLEMSBLAD FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING

#3 MARTS 2012

HVEM LYTTER TIL FORSKERNE?

ALT UDSOLGT I MESSECENTER HERNING / MEDIER VAR VILDE MED HÅNDBOLDPIGER I PELS / USÆDVANLIG ALLIANCE I KAMPEN MOD PLASMACYTOSE / NYE FORSIKRINGSBETINGELSER HOS TOPDANMARK

DANSK PELSDYRAVL

BESTYRELSE

FORMAND

Pelsdyravler Tage PedersenTroldhøjvej 6, 8722 HedenstedTlf.: 7585 2222 / 7589 5626 (privat)Fax: 7641 9244 / Mobil: 2968 [email protected]

NÆSTFORMAND

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Pelsdyravler Jørgen WestergaardNørredigevej 79, Gjøl9440 AabybroTlf.: 9827 7414 / Mobil 4057 [email protected]

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]

Pelsdyravler Lars EilertsenPetersmindevej 130, 8520 LystrupTlf.: 8622 1103 / Fax: 8622 8883 / Mobil: 2334 [email protected]

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

LEDENDE MEDARBEJDERE

ADM. DIREKTØR

Torben NielsenTlf.: 4326 [email protected]

ØKONOMIDIREKTØR

Kåre Alfsen, Tlf.: 4326 [email protected]

KOMMUNIKATIONSCHEF

Sander JacobsenTlf.: 4326 1063 / Mobil: 2268 [email protected]

SEKRETARIATSCHEF

Lars SkjoldegaardTlf.: 4326 1021 / Mobil: 2268 [email protected]

KOPENHAGEN FUR AVLERSERVICE

Direkte tlf. 4326 [email protected]

LANDSDELSFORENINGER

NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

Pelsdyravler Karsten Beltoft JørgensenMosbækvej 48, 9240 NibeTlf.: 9866 6226 / Mobil: 2065 [email protected]

Sekretær: Hans Henrik Møller, Kopenhagen Rådgivning

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

Pelsdyravler John PapsøDuelundvej 7, 8620 KjellerupTlf.: 8688 3213 / Fax: 8688 3813 / Mobil: 4018 [email protected]

Sekretær: Vilhelm Weiss, Kopenhagen Rådgivning

FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

Pelsdyravler Henning ChristensenØlufgaardsvej 51, 6715 Esbjerg N Tlf.: 7511 7838 / Mobil: 2267 [email protected]


SJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

Pelsdyravler Knud J. VestFrederiksborgvej 541, 4040 JyllingeTlf.: 4678 8392 / Fax: 4673 2504 / Mobil: 4057 [email protected]


FAGLIGE FUNKTIONER

KOPENHAGEN RÅDGIVNING

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 2800

Funktionschef: Leif BruunTlf.: 4326 1002, [email protected]

UDVALG FOR FORSKNING OG RÅDGIVNING

John Papsø (formand), Tlf.: 8688 3213Kent Troldtoft Pedersen, Tlf.: 9738 6451Karsten Beltoft Jørgensen, Tlf.: 9866 6226Jørgen Westergaard, Tlf.: 9827 7414Jens Arne Kristiansen, Tlf.: 6269 1785Henning Christensen, Tlf.: 7511 7838Knud Vest, Tlf.: 4678 8392Flemming Stjernegaard, Tlf.: 2041 2401Jørgen Pedersen, Tlf.: 7585 2222Niels Erik Halgaard, Tlf.: 9743 5410Kaj Kristensen, Tlf.: 7517 0183

Rådgivningschef Hans Henrik MøllerTlf.: 7213 2803 / Mobil 2532 [email protected]

Sekretær Susanne Skottrup AndersenTlf: 7213 2802 / mobil 4186 [email protected]

RÅDGIVNING TIL PELSDYRAVLERE

Rådgiver Michael SønderupTlf.: 7213 2808 / Mobil: 2033 [email protected]

Rådgiver Henrik BækgaardTlf.: 7213 2807 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Vilhelm WeissTlf.: 7213 2812 / Mobil: 4073 [email protected]

Rådgiver Bente Krogh HansenTlf.: 7213 2809 / Mobil: 4186 [email protected] Rådgiver Maria Sylvest BlæsbjergTlf.: 7213 2804 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Vibeke Hagelskær LundTlf.: 7213 2805 / Mobil: 4186 [email protected]

Rådgiver Elna MortensenTlf.: 7213 2806 / Mobil: 4186 [email protected]

RÅDGIVNING TIL FODERCENTRALER

Rådgiver Mikael LassénTlf.: 7213 2811 / Mobil: 4025 [email protected]

Rådgiver Bente Lyngs StøvringTlf: 7213 2810 / mobil: 4186 [email protected]

KOPENHAGEN FORSKNING

Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Aarhus NTlf.: 7213 [email protected]: Peter Foged Larsen

KOPENHAGEN FARM

Herningvej 112 C, 7500 HolstebroTlf.: 9613 5700 / Fax: 9613 [email protected]

Dyrlæge: Tove ClausenTlf.: 7213 2814

Forsøgsleder: Mette Schulin-ZeutenTlf.: 7213 2815

KOPENHAGEN DIAGNOSTIK

Langagervej 74, Postboks 1465, 2600 Glostrup Tlf.: 4326 1001, [email protected]

DRIFTFAGLIG AFDELING

Afdelingschef Jørgen ØstergaardTlf: 4326 1003 / Fax: 4326 1010 / Mobil: 4070 0418

ANDRE

RÆVEAVLERFORENINGEN

Formand: Georg Larsen Birkevej 46, Hornum, 9600 ÅrsTlf.: 9866 1545

NORDJYLLANDS CHINCHILLAFORENING

Formand: Henrik Larsen Langoddevej 6, 9750 Østervrå Tlf.: 9895 1033

MIDTJYLLANDS CHINCHILLAFORENING

Formand: Karen D. HansenVilhelm Skyttes Vej 7, Vium, 8620 KjellerupTlf.: 9772 3722

DC2 SYD

Formand: Johannes EdlefsenVestervang 6, Jejsing, 6270 TønderTlf.: 7473 4480

SJÆLLANDS CHINCHILLAFORENING

Formand: Hans Erik Ploumann JohansenBahhe ChinchillaRekkendevej 14, Allerslev, 4720 PræstøTlf.: 5599 6290

DANSKE PELSDYRAVLERES VETERANKLUB

Formand: Bent Fogtmann Jernkærvej 8, 6770 Ribe Tlf.: 7542 0838

DTU VETERINÆRINSTITUTTET

Bülowsvej 27, 1790 København VTlf.: 3588 6180 / Fax: 3588 6340(Indsendelse af materiale skal ske gennem praktiserende dyrlæge)

DET POLITISKE FODERUDVALG

Bestyrelsen for Dansk Pelsdyr Foder A/SFormand: Niels Erik HalgaardHolstebro Minkfodercentral, Galgemosevej 21, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5410

DANSK PELSDYR FODER A.M.B.A.

Udbyhøjvej 63, 8900 RandersTlf.: 8642 7422 / Fax: 8641 1466Direktør: Mogens Mørch SøndergaardMobil: 4010 1559 / [email protected]

ANALYSELABORATORIET

Herningvej 112, Tvis, 7500 HolstebroTlf.: 9743 5611 / Fax: 9743 5277Laboratorieleder: Bent MunkøeMobil: 4056 0436 / [email protected]

KOPENHAGEN FURLangagervej 60 2600 Glostrup

Tlf.: 4326 [email protected]

DANSK PELSDYRAVL72. årgangLangagervej 602600 Glostrup

Tlf.: 4326 1060 [email protected]

REDAKTIONTorben Nielsen Tlf.: 4326 1041(ansvarshavende)

Sander Jacobsen Tlf.: 4326 1063 (kommunikationschef)

Søren Jespersen Tlf.: 4326 1289 (media manager)

Mick Madsen Tlf.: 4326 1061(redaktør)

Kristoffer Veggerby Tlf.: 4326 1419(journalist)

Dansk Pelsdyravl er fagblad for pelsdyravl. Bla-det udsendes til samtlige medlemmer af Dansk Pelsdyravlerforening, til opdrættere i udlandet samt til institutioner i ind– og udland.

ANNONCERINGKathrine Engberg Tlf. 4326 [email protected]

Artikler og annoncer til bladet skal være hos redaktionen senest den 25. i måneden forud for udgivelsen. Læserbreve må fylde max 1 side i bladet. Større faglige indlæg optages efter for-udgående aftale.

Dansk Pelsdyravl udkommer otte gange om året omkring den 20. i månederne januar, februar, marts, april, juni, september, oktober og novem-ber i et oplag på 4000 eksemplarer.

LØSABONNEMENT PÅ DANSK PELSDYRAVLEva Andersen: Tlf. 4326 1062

DESIGN, PRODUKTION OG TRYKDatagraf

FORSIDEFOTOMinkdebatten er præget af følelsesvækkende billeder og partsindlæg. Medierne giver næsten ikke noget taletid til de, der ved noget om dyre-velfærden i dansk minkavl, nemlig forskerne.Foto af folketingssalen: ScanpixFoto af fotografer: ShutterstockFoto af aktivister: Jacob Nielsen

ISSN 0011-6424

INDHOLDSFORTEGNELSE

LEDER: FREMTIDEN TILHØRER FÆLLESSKABET 5

IKKE PLADS TIL ALLE I HERNING 6

FORSKERE GLEMT I MINKDEBAT 10

NYE KRAV OM ALARMSIKRING PÅ MINKFARME 16

LAV AFTALE OM FEJLALARMER INDEN DU KØBER 18

KOMMER TYVEN FRA DIT EGET HUS? 22

OVERRASKENDE ALLIANCE I PLASMACYTOSEKAMPEN 24

KLIP, KLIP OG ATTER KLIP 28

DA PELSFOLKET LÆRTE AT DELE HEMMELIGHEDERNE 31

KONTROLDANMARK: VELFÆRDENS PRIS 36

KONTROLDANMARK: DEN STORE KONTROLFREAK 41

KONTROLDANMARK: RIS OG ROS FRA EN STILLADS-DIREKTØR 44

HÅNDBOLD OG PELSMODE TRYLLEBANDT MEDIERNE 49

AVLERREJSE: ØSTERSØEN RUNDT 54

LANDSDELENES GENERALFORSAMLINGER 56

DELEGERETLISTE TIL HERNING 60

NAVNE 64

AKTUELT 66

3

Toldkammeret · Nordhavnsgade 1 · DK-8000 Aarhus C

Tlf. 86 26 12 00 · Fax 86 26 12 70 · [email protected]

www.obton.com

Danmarks førende udbyderObton A/S anser solcelleparker som en god og sikker investering med en meget lav grad af konjunktur-

følsomhed, hvorfor vi er stolte af at kunne tilbyde denne mulighed til mindre og mellemstore investorer,

der normalt ikke ville have adgang til denne type aktiver. Interessen for solenergiprojekterne er meget stor,

og i foråret 2009 var det første solprojekt, Obton Solenergi A/S, en realitet. Det har siden udviklet sig til,

at Obton A/S i dag er Danmarks mest seriøse og professionelle udbyder af solenergiprojekter. Sammen

med fl ere end 300 investorer er der investeret i mere end 20 solcelleanlæg i Spanien, Italien og Tyskland.

Ved at investere i et italiensk solcelleanlæg får du del i et attraktivt og stabilt

afkast med lav risiko. 20 år lange aftaler med garanterede, høje afregningspriser

på strøm fra solcelleanlæg sikrer, at investering i solenergi er en solid investering –

uanset bevægelserne i økonomien og på de fi nansielle markeder.

Vi udbyder netop nu projektet K/S Obton Solenergi Sanarica, der er baseret på

et 1 MWp anlæg beliggende i hælen af Italien. Anlægget er allerede i drift, hvilket

betyder, at du opnår indtjening fra dag ét.

Projektet udbydes som et K/S, hvilket betyder, at du opnår et attraktivt skattefradrag allerede i 2012. Din skat er derfor reelt med til at fi nansiere din

investering i solenergi. Projektet er især relevant for personer med høj indkomst

eller opsparet overskud i virksomhedsskatteordningen.

K/S Obton Solenergi Sanarica

Indskud for en ejerandel på 10% DKK 750.000

Fradrag for en ejerandel på 10% DKK 512.000

Opsparing efter tilbagebetaling af indskud på DKK 1,8 mio.

Få mere information eller rekvirer materiale på vores hjemmeside www.obton.com Er du interesseret, er du ligeledes velkommen til at kontakte os på 86 26 12 00 eller [email protected]

INVESTERING I ITALIENSK SOLENERGI – HØJT AFKAST OG LAV RISIKO

MØD OS på Kopenhagen Fur Skindudstilling 2012Messecenter Herning– stand 9970 ved hovedindgangen

Som bekendt har Kopenhagen Fur

indgået et strategisk samarbejde med

brancheorganisationerne Dansk Mode

& Textil samt Guldsmedebranchens

Leverandørforening om at opbygge et

stort udviklingscenter for de kreative fag

i København. Tanken er at invitere andre

virksomheder, danske såvel som uden-

landske, til at etablere deres kreative

afdelinger i centret i forventning om, at

de fælles rammer er perfekte til at skabe

tværfaglige synergier. Centret indgår

i Københavns Kommunes vækst- og

udviklingsplaner som et vigtigt indsats-

område. Vi håber, at centret vil være

parat til at modtage sine første beboere

til september. Og vi håber, at centret

også for pelsbranchen vil være en vigtig

platform for indgåelse af strategiske al-

liancer og designudvikling.

Samtidig forsøger vi noget helt nyt,

nemlig at opstarte egen produktion af

det man kan kalde ’risikofyldte pelsrela-

terede produkter’. Risikofyldt fordi det

typisk er produkter, som ingen andre i

pelsbranchen har turdet eller ønsket at

kaste sig i lag med. Vi mener, at det er

vigtigt at afprøve grænserne for, i hvilke

sammenhænge pels kan benyttes. Vi ta-

ger den kommercielle risiko og håber, at

branchen undlader at gøre samme fejl,

som vi uvægerligt vil komme til begå –

og omvendt lader sig inspirere af de suc-

ceser, der forhåbentlig kommer.

Vi har også planer om at indgå en række

forpligtende aftaler med buntmager-

virksomheder i ind- og udland under

princippet ’noget for noget’. Det er helt

afgørende vigtigt, at vi gør vort yderste

for at bevare buntmagerne i Europa, og

det gør vi kun, hvis pelsbutikker bringes

’up to date’ og afspejler, at pels rent fak-

tisk er i mode og ikke et stykke historisk

overtøj.

Tilsvarende starter vi kommerciel

virksomhed op i Kina med tanke på at

tilbyde den kinesiske pelsindustri en

række ydelser, som vil medvirke til at

professionalisere og internationalisere

vor branche yderligere. Alle de nye akti-

viteter har et erhvervspolitisk sigte, men

aktiviteterne skal drives kommercielt,

dvs. at de skal give overskud.

Alle disse fremadrettede aktiviteter

foretager vi på et strategisk rigtigt

tidspunkt. Der er ikke nogen grund til

at presse yderligere på for at få mere

pels på modeugernes catwalks, for der

er nærmest ikke plads til mere. Samti-

dig har vi politisk opbakning, fordi alle

kan se, at vores kompetencer og eks-

portværdi spiller en væsentlig rolle for

Danmarks vækst og velfærd i en global

verden. Vi er også respekterede blandt

samarbejdspartnere, myndigheder

og andre interessenter i hele verden,

fordi vi viser ansvar og initiativ og kan

få ting til at ske – også i internationale

sammenhænge. Kopenhagen Fur er i

stand til at opnå store resultater ved

at samarbejde over landegrænserne,

og det er netop denne erkendelse, der

er drivkraften bag de nye markedsfø-

rings- og udviklingsinitiativer.

I en global verden tilhører fremtiden

dem, som er i stand til at samarbejde og

skabe fællesskaber, og deri findes nøg-

len til vores internationale succes. For

det har altid været en grundlæggende

værdi i dansk pelsdyravl at finde styrken

i fællesskabet.

FREMTIDEN TILHØRER FÆLLESKABETLEDER

AF TORBEN [email protected]

NR. 3. MARTS 2012 5

De senere års høje skindpriser smitter

nu af på Kopenhagen Fur Skindudstil-

ling og giver arrangørerne, hvad man

kan kalde ’et positivt problem’. Afde-

lingsleder Søren Gersløv fra Avlerser-

vice, som arrangerer skindudstillingen,

forklarer:

– De danske og internationale pelsdyr-

avlere oplever for tiden et meget po-

sitivt marked med høje priser. Det kan

også mærkes i de følgeindustrier, som

knytter sig til pelsdyravl, og derfor har

vi i år så mange udstillende virksom-

heder, at der ikke er plads til alle. Der-

for har vi for første gang nogensinde

måtte sætte virksomheder på vente-

liste – der er simpelthen ikke plads til

alle, siger han.

Efterspørgslen på stande er faktisk så

stor, at arrangørerne på nuværende

tidspunkt har fyldt hele Hal M, og nu

har seks virksomheder, som ønsker at

udstille, måttet nøjes med en plads på

ventelisten.

Det er blandt andet tidens øgede fokus

på farmsikring og investeringsmulighe-

der, der giver trængsel i messecentret.

Bo Mortensen, direktør i Sikring Syd, ser

Kopenhagen Fur Skindudstilling som en

unik mulighed for at lære pelsdyravler-

nes behov at kende.

– I Herning får vi mulighed for at møde

minkavlerne og få os en snak om de

behov, en avler har i hverdagen. Med de

stigende minkpriser oplever vi et natur-

ligt større fokus på sikring af farmene, og

når vi så får en mulighed for at høre om

avlernes behov og problemstillinger, så

takker vi ikke nej. Sidste år fik vi nøjagtig

100 ordrer på de tre dage, og vi forven-

ter lignende ved dette års skindudstil-

ling, siger Bo Mortensen.

Obton, der udbyder investeringsprojek-

ter i europæiske solcelleanlæg, og som

udstiller for første gang, lægger ikke

skjul på, at det er minkbranchens høje

IKKE PLADS TIL ALLE I HERNINGVerdens største skindudstilling, Kopenhagen Fur Skindudstilling i Herning, løber af stablen 29. til 31. marts. Dansk Pelsdyravl forbereder dig til sæsonens store højdepunkt.

AF TOBIAS BRANDT ØSTERGAARD [email protected]

SKINDUDSTILLING 2012

6 TIDSSKRIFT FOR DANSK PELSDYRAVL

FÅ GODE RÅD I HERNINGRådgiverne fra Kopenhagen Råd-

givning vil være at finde på Kopen-

hagen Furs stand på skindudstil-

lingen. Hovedtemaet fra rådgivnin-

gen er, hvordan skindproduktionen

og avlsresultatet kan forbedres

ude på farmene.

Kom og få en snak med rådgiverne

om, hvordan både sortering og

indkøb af avlsdyr kan forbedre pro-

duktionen.

Det er også muligt at møde miljø-

rådgiverne, der kan hjælpe med

ansøgninger om både byggeri og

udvidelse af farmene. De nye vand-

planer betyder også, at det oftest

kræver en ansøgning til kommu-

nen, hvis der skal køres gylle på

nye arealer. Ofte vil ansøgningen

betyde nogle vilkår for udbringnin-

gen i form af ekstra efterafgrøder

eller færre dyreenheder pr. hektar.

Generationsskifte af minkfarme er

et område, hvor der er opbygget

en erfaring i rådgivningen omkring

vurdering af farmene, og hvordan

det kan finansieres. Sælgerfinan-

siering kan gøres på flere måder,

herunder med sælgerpantebreve

som den mest kendte løsning. Men

i sælgerpantebreve kan aftales for-

skellige optioner.

Endelig er foderrådgiverne på

standen og kan besvare mange af

de spørgsmål, avlerne har om fo-

derplaner og valg af råvarer.

priser, som lokker dem til Herning.

– Vi har allerede mange minkavlere

som kunder, og nu hvor det går godt i

branchen, ser vi det som en god mulig-

hed for at præsentere os selv for andre

minkavlere. Vi kender allerede branchen

godt, og vi ser arrangementet som en

gylden mulighed for nye bekendtskaber,

siger Anders Marcus, administrerende

direktør i Obton.

AVLERE FRA HELE VERDEN

At skindudstillingen i Herning er popu-

lær, vidner sidste års statistikker om.

Kopenhagen Fur Skindudstilling 2011

havde 6.500 gæster, hvoraf 2.088 var

udenlandske avlere, som var rejst til

Herning for at se nogle af verdensmar-

kedets bedste skind udstillet. Igen i år

regner Søren Gersløv med et massivt

fremmøde af udenlandske avlere, og han

lægger ikke skjul på, at de internationale

besøg glæder ham.

– Vi er rigtig glade for, at der kommer

så mange udenlandske gæster til vores

skindudstilling. Allerede nu har vi mel-

dinger om besøg af svenske, amerikan-

ske, polske, spanske, hollandske, nor-

ske, islandske, finske og tyske avlere.

Det er simpelthen vidunderligt, at de

vælger at komme helt til Herning for at

deltage i vores arrangement. Det viser,

at der uden sammenligning er tale om

verdens største skindudstilling, siger

Søren Gersløv, som regner med 6.000-

8.000 gæster.

Verdens største skind-

udstilling i Herning har ikke

plads til alle udstillere i år.

Foto: Jesper Clausen

NR. 3. MARTS 2012 7

HERNING

STAND UDSTILLER9910 2M-GROUP

9960 A. FLENSBORG HERNING MASKINFABRIK A/S

9478 A-CONSULT AGRO A/S

9640 AGRO KORN A/S

9486 ALLO 2009 APS

9810 ALMTOFT SMEDE- & MASKINFABRIK A/S

9646 ANKER BJERRE/LEMVIG MASKINFORRETNING

9454 AXEL RAVN TØMRERFIRMA

9450 BENT LAURITSEN MASKINFABRIK

9870 BRDR. HOLST SØRENSEN A/S

9950 BROGAARD MINK - REDSKABER

9630 BUNTMAGER OLE B. CHRISTENSEN

9402 CENO-TOP APS

9860 COLUMBUS AQUA A/S

9458 DANCO-OIL

9966 DANFOND A/S

9408 DANSK DYRESTIMULI A/S

9600 DANSK MINK PAPIR A/S

9474 DK MINK

9720 ESS-SECURITY.DK

9760 FUR LIVING

9460 FUR SKILLS APS

9410 GJØL VAKUUM ANLÆG A/S

9482 GOOD LOOKS/SAPPHIRE CROSS

9420 HEDENSTED GRUPPEN

9644 HELMS TMT-CENTRET

9686 INVEST IN ICELAND AGENCY

9920 J. RETTENMAIER & SÖHNE GMBH

9900 J.M. FARMSALG APS

9840 JASOP FODERCENTRAL SERVICE A/S

9830 JASOPELS A/S

9626 KIRSTEN WINTER DESIGN

9770 KOPENHAGEN FUR

9700 KUBOTA MOTORER DANMARK A/S

9946 LAUGE JENSEN A/S

9464 LBJ ELECTRONIC

9456 LVK MINKDYRLÆGER

9400 MARK-DREW

9620 MOGENS ALEX PETERSEN

9940 MORSØ MINKINDUSTRI APS

9670 MULTIUNIT

9930 MAACH TECHNIC A/S

9990 NICOLL, ES KEMI TEKNIK

9820 NORCAR-BSB AB

9904 NORDIC STALD KEMI A/S

9970 OBTON

9800 OY PETSMO PRODUCTS AB

9490 PAMUTEC A/S

9880 R2 FARM PARTNER A/S

9462 RV MASKINER

9470 SCHIPPERS EXPORT B.V.

9476 SIKRING SYD A/S

9650 SMARTGUARD APS

9890 SORRING MASKINHANDEL

9430 SPECIAL-BUTIKKEN

9440 STALDREN/J.N. JORENKU

9850 STEMAS MASKINSALG A/S

9690 TELENOR

9876 TK STÅL & MONTAGE

9710 TVED MASKINBYG

9916 TWIN HEAT A/S

9480 TWINCA A/S

9472 TYRRESTRUP MINK/BEGAN TRÅD

9452 VALLØ APS

9404 WIREWEAVING CO. DINXPERLO

9680 ØKONOMIRÅDGIVNING

9468 ØSTERMARK ENTREPRENØRFORRETNING A/S

PROGRAM TORSDAG DEN 29. MARTS09.30 Udstillingen åbner

15.00 Modeshow

18.00 Udstillingen lukker

FREDAG DEN 30. MARTS09.30 Udstillingen åbner

15.00 Modeshow


LØRDAG DEN 31. MARTS09.30 Udstillingen åbner

10.00-12.00 Vi cykler for

Børnecancerfonden

13.30 Præmieoverrækkelse

Modeshow


MERE KAMP OM ÆRESPRÆMIERNE

Kopenhagen Furs kvalitetschef Bjarne Rasmussen ser frem til Ko-

penhagen Fur Skindudstilling 2012, og han siger, at de udstillede

skind har høj kvalitet.

– Lad mig sige som det første, at niveauet ser rigtig højt ud. De

danske avlere har virkelig fortsat den gode udvikling i avlsarbej-

det, som vi har set i de senere år. Antallet af Velvet 2-bundter er

stigende og er faktisk steget med 30 pct. i forhold til sidste år.

Det indikerer jo, at vores avlere går efter skind med høje priser. Vi

ser generelt slet ikke Classic-skind til udstillingerne mere. Antal-

let af små bundter er faldet en smule, mens de store bundter er

stigende. Overordnet er der derfor en samlet stigning i udstillede

bundter i forhold til sidste år, hvilket er rigtigt positivt.

Og hvad med konkurrencen mellem udstillerne – kan du sige no-

get om niveauet?

– Vi har mellem 150 og 160 avlere som udstiller, og jeg tror på

en større konkurrence i toppen. Der er flere og flere, der slås om

æren, og hvor vi tidligere så 2-3 bejlere til førstepladserne, tror

jeg, at vi generelt får flere, som bejler til førstepladserne i år. Der

bliver benhård konkurrence. Bundniveauet er steget væsentligt de

senere år.

MERE END EN SKINDMESSE

Hver dag på udstillingen

vil du kunne opleve mo-

deshow med tv-darling

Annette Heick som konfe-

rencier.

Kopenhagen Furs kam-

pagnemodel Jokeren vil

dagligt optræde dagligt

med sit store katalog af

hitsingler.

Lørdag er der cykling og

velgørenhed på program-

met. Kopenhagen Fur og

Team Rynkeby vil i fælles-

skab cykle kroner hjem til

den gode sag i Børnecan-

cerfonden.

Torsdag er der desuden et

arrangement for udvalgte

gæster. Også her vil Joke-

ren optræde, ligesom der

vil være et talentshow med

’breakdancere og fodbold-

kunstnere’.

Du kan finde en printvenlig

oversigt over messen og

standene på kopenhagefur.

com/skindudstilling.


Så lidt teknik som muligt er, hvad der kendetegner den nye HG Feeder. Front,

sæde og tank er lige til at vippe op, så der er hurtig adgang til de vitale dele.

Den nye model er klar til levering fra juni 2012, og du kan se den i Herning.

Her præsenterer vi også et nyt holdesystem til FIX-2 tanemaskinen.

Vi glæder os til at se en masse glade mennesker på Landsskind, hvor alle natur-

ligvis er velkomne til en god fagsnak og en lille forfriskning på vores stand.

Simpel, robust og let at servicere

Ny fodermaskine fra HG

34 hk Kubota diesel

4 cylindret

Fodertank: 1.000 og

1.250 liter

Alt i ekstraudstyr

Hedensted Gruppen – til professionelle pelsdyravlere

Vejlevej 15, DK-8722 Hedensted

Telefon (+45) 75 89 12 44

Telefax (+45) 75 89 11 80

www.hedensted-gruppen.dk

Erik Bach 20 12 32 12

Jens Jørgen Madsen 40 38 84 27

Ole Andersen 20 12 32 13

Jens Villadsen 22 69 58 10

Tonny B. Rasmussen 30 88 13 31

Heiko Andresen 20 29 32 44

Johannes Nielsen 30 80 12 00

Henrik Mortensen 20 20 56 11

Jesper Ørskov Pedersen 30 80 08 68

Døgnservice 20 21 30 44

NR. 3. MARTS 2012 9

Bortset fra vindens rusken er der stille i

stalden på den lille nordjyske minkfarm.

Så snart man træder ind ad døren, kom-

mer minkene frem fra deres redekasser

og holder nysgerrigt udkig. Farmens

ejer, Klaus Nørgaard Mogensen, viser

stolt rundt og fortæller om hverdagen

på en minkfarm: om avl, fodring og

pelsning. Han har en lille farm med 650

minktæver, som han har overtaget efter

sine forældre. Det er hans livsværk, og

på farmen er besøgende altid velkomne.

– Det betyder utrolig meget, at man

kan få lov til at vise det frem, som man

brænder for, og som, man synes, er en

dejlig produktion. Vise frem, at vi ikke

behandler dyrene, som nogle gerne vil

fremstille, at vi gør, siger han, og fort-

sætter med et smil:

– Med det samme der kommer nogen og

spørger, så er de velkomne. Det er ikke

sikkert, at der lige er pænt og ryddeligt

på farmen, men det er også en mindre

ting, bare dyrene har det godt. Jeg har

endnu ikke sagt nej til at vise nogen

rundt på farmen.

Klaus Nørgaard Mogensen ejer én af

godt 1.500 minkfarme, som findes i

Danmark. Ifølge Kopenhagen Fur be-

skæftiger de danske minkfarme direkte

og indirekte op mod 20.000 danskere,

og i 2011 blev der solgt skind for 8,1

mia. kr. på de danske pelsauktioner.

De danske minkskind har ry for at

være de bedste i verden, og langt de

fleste danske skind eksporteres til ud-

landet.

DEN (U)SAGLIGE DEBAT

De seneste års kritiske medieomtale af

pelsdyrbranchen har efterladt minkav-

lerne med et blakket ry. Dyreretsorgani-

sationen Anima har været inde på flere

farme og filme syge dyr, der ikke blev

passet ordentligt. Anima har stærke ar-

gumenter for at afskaffe minkavl.

AF CAMILLA GADE [email protected]

DEBATKULTUR

FORSKERE GLEMT I MINKDEBATI debatten om minkavl får forskerne sjældent taletid. I stedet fylder stærke billeder og partsindlæg mediernes dagsorden.


– Simpelthen fordi der er alvorlige vel-

færdsproblemer overalt, og industrien

har ikke vist nogen vilje til at løse dem,

siger Joh Vinding, talsmand for Anima.

– Det, der nok har været fraværende,

det er kerneproblemstillingen, at mink er

aktive rovdyr, og de har nogle adfærds-

behov, der umuligt kan tilfredsstilles

under de produktionsforhold, man har.

Det er jo kernen i spørgsmålet: Hvorfor

opstår alle de her ting? Hvorfor er det

muligt at tage de her billeder? Det har

måske været diskuteret alt for lidt, siger

Joh Vinding.

Også minkavlerne synes, at billederne af

syge mink er meget ubehagelige.

– Man bliver såret på en eller anden

måde. De ting, der bliver fremstillet, er

sædvanligvis ikke den daglige virkelig-

hed. Inden for enhver branche er der

brodne kar, og skadede dyr findes på alle

farme af og til, men så gælder det bare

om at få dyrene i behandling så hurtigt

som muligt. Det er så trist at se den

måde, sagen her har været fremstillet på,

fordi det er som om, at det er alle mink-

avlere, der er så dårlige ved deres dyr, si-

ger minkavler Klaus Nørgaard Mogensen.

De gange medierne har afsløret dårlige

forhold på de danske minkfarme, bliver

danske forskere med stor indsigt i emner

ikke hørt. Steen Møller, seniorforsker

ved Aarhus Universitet, er blot en af de

forskere, der sidder klar ved telefonen

med fakta og tal. Han ærgrer sig over, at

den viden ikke bliver brugt oftere.

– Jeg synes, vi er rimelig synlige. Men vi

bliver stort set ikke spurgt. Det er sjæl-

dent, at landsdækkende medier finder

frem til os, siger han.

FORSKERE BLIVER FORBIGÅET

Danmark er det land i verden, hvor der

bliver lavet mest forskning omkring mink

og deres velfærd. Seniorforsker Steen

Møller fra Institut for Husdyrvidenskab

ved Aarhus Universitet viser rundt på

forsøgsfarmen i Foulum og fortæller,

hvordan forskningen foregår. Farmen

ligner til forveksling en almindelig

Dyreretsgruppen Anima mener, at minkforskningen på Aarhus Universitet er problematisk, fordi Dansk Pelsdyravlerforening finansierer dele af den. Men med-

finansiering er helt normalt, og det meste af forskningen finansieres af almindelige forskningsbevillinger, lyder det fra Aarhus Universitet. Foto: Jacob Nielsen

NR. 3. MARTS 2012 11

minkfarm. Der er bare lidt flere

dingenoter rundt omkring i hjørnerne.

En af de ting, der arbejdes meget med

på Foulum, er at undersøge, hvilke

ting, der kan være med til at forbedre

minkenes velfærd. Derfor prøver

forskerne at finde legeredskaber, som

skal gøre minkenes hverdag mere

interessant.

– Jeg fornemmer, at der ikke er så

mange, der ved så meget om det, og

derfor er det nemmere at være i tvivl og

måske også skabe tvivl. Der er jo noget

etik i det også, hvor nogle mener, at det

er et luksusprodukt, og så skal der være

andre regler, end hvis det er noget, vi

alle sammen har brug for. Men der me-

ner jeg det stik modsatte, at uanset hvad

vi skal bruge det til, så skal vi kunne give

dyrene en ordentlig velfærd, mens vi har

dem, forklarer Steen Møller.

Forskernes taletid i medierne er stærkt

begrænset, hvilket overrasker Steen

Møller.

– Vi prøver at bidrage med den forsk-

ningsbaserede viden, der er, men det er

sjældent, at vi bliver spurgt, og vi blan-

der os jo ikke selv aktivt så meget. Vores

opgave i den forbindelse er jo at kunne

svare videnskabeligt, når vi bliver spurgt

af Folketinget eller en minister. Men det

er jo ikke dét, der kommer ud i aviserne

eller fjernsynet. I den debat bliver vi ikke

brugt ret meget, forklarer han.

– Debatten er ikke specielt baseret på

det, man ved. Den er nok mere baseret

på, at det er nogle skrækindjagende

billeder og en god historie, der bliver

vinklet skarpt. Om det så er rigtigt el-

ler forkert, det er ikke så vigtigt. Det

virker som om, det er sensationen, man

går efter, frem for at afdække, hvordan

proportionerne i virkeligheden er, siger

seniorforsker Steen Møller.

DELTE MENINGER PÅ CHRISTIANSBORG

De fleste partier i regeringen er for mink-

avl i Danmark. SF forklarer, at de ønsker

at forbedre forholdene for minkene:

Ifølge seniorforsker Steen Møller (tv. i billedet) fra Aarhus Universitet kan man sagtens holde mink på en ansvarlig måde. Hvis man gør

det rigtigt, kan det være rigtig godt, mener han. Her viser han gæster rundt på forsøgsfarmen i Foulum. Foto: Jesper Clausen


– Vi ønsker, at der skal være væsentlig

mere plads i burene, adgang til svømme-

bad, ligesom der skal være legeredska-

ber i burene, siger Conni Kur, rådgiver i

SF’s folketingsgruppe.

Der er dog flere ting i SF’s plan, der ikke

stemmer overens med forskningen,

ifølge Steen Møller.

– Man har ikke kunnet påvise, at mink

får en velfærdsmæssig forbedring af at

have adgang til svømmevand i forhold

til anden berigelse af miljøet. Der er ikke

noget specielt, der tyder på, at de har et

behov for at svømme, udover at det gi-

ver et ekstra sted at søge føde, forklarer

seniorforsker Steen Møller.

Heller ikke øget plads i buret har nogen

indflydelse på minkens velfærd, viser

forskningen. Der er alternative tiltag, der

i højere grad end svømmevand og flere

kvadratcentimeter, forbedrer velfærd

hos mink, og som kan introduceres i

minkavlen med langt færre omkostnin-

ger, for eksempel legeredskaber. Det

viser forskningen fra Foulum.

Regeringens støtteparti Enhedslisten

er ganske uenig med SF. I foråret 2011

fremsatte partiet et forslag i Folketinget

om afskaffelse af minkavl i Danmark.

Enhedslisten tager billederne fra TV Avi-

sen i foråret 2011 som bekræftelse af, at

minkfarmerne ikke overholder loven.

– Jeg er ikke i tvivl om, at de billeder, vi

har set i medierne, udtrykker en del af

virkeligheden, den dårligste del af virke-

ligheden selvfølgelig, men derfor synes

jeg også, at det er rimeligt, at de indgår

i debatten, siger Per Clausen, dyrevel-

færdsordfører for Enhedslisten.

Et af partiets stærkeste argumenter er,

at mink er solitære dyr, der ikke egner

sig til at være tæt på deres artsfæller. Og

det på trods af at man gennem forskning

ved, at der er beviselig færre tilfælde

af stereotypi, når to dyr går sammen i

burene. Denne forskning vil Per Clausen

dog ikke anerkende.

– De forsøg, man laver på Foulum, kan

sjældent genfindes på produktions-

stederne. Man har uden tvivl forsk-

ningsmæssigt etableret nogle unikke

situationer, som stort set ikke genfindes

ude i produktionen, hvor der er store

dyrevelfærdsmæssige problemer, siger

Per Clausen. Men denne påstand er

seniorforsker Steen Møller uforstående

overfor.

– Vores dyr er fuldstændig magen til de

dyr, man har i den almene produktion

i Danmark. Derudover foregår rigtig

meget af mit arbejde rundt omkring på

farmene, siger han.

BESKYLDNINGER OM KORRUPTION

Joh Vinding fra Anima afviser også

straks forskningen, men af en anden

grund.

– Forskerne bliver ikke betalt af staten.

De bliver betalt af pelsdyravlerne.

Pelsdyrbranchen har købt hele deres

forsøgsfarm, og deres forskning er 100

pct. afhængig af en fortsat pengestrøm

den vej. De får deres løn af staten, men

de kunne ikke lave noget som helst af

deres forskning uden at få penge fra

pelsdyravlerne. Så hvis man lægger

det sammen, kan folk tænke, hvad de

vil, siger Joh Vinding, talsmand for

Anima.

DEBATTEN ER IKKE SPECIELT BASERET PÅ DET, MAN VED. DEN ER NOK MERE BASERET PÅ, AT DET ER NOGLE SKRÆKINDJAGENDE BILLEDER OG EN GOD HISTORIE, DER BLIVER VINKLET SKARPT. OM DET SÅ ER RIGTIGT ELLER FORKERT, DET ER IKKE SÅ VIGTIGT. DET VIRKER SOM OM, DET ER SENSATIONEN, MAN GÅR EFTER, FREM FOR AT AFDÆKKE, HVORDAN PROPORTIONERNE I VIRKELIGHEDEN ER.

STEEN MØLLER, SENIORFORSKER, AARHUS UNIVERSITET

NR. 3. MARTS 2012 13

Men Steen Møller fra Aarhus Universitet

forstår ikke Animas beskyldninger om

korruption.

– Pelsdyravlere bidrager ganske rigtigt

til finansiering af forskningen, som

Folketinget har ønsket det, men ho-

vedparten af forskningen finansieres

af almindelige forskningsbevillinger fra

offentlige forskningsfonde, innovati-

onsloven og så videre. Sommetider er

det faktisk en forudsætning for at mod-

tage sådanne bevillinger, at der kan

skaffes medfinansiering fra erhvervet

og/eller Aarhus Universitet, forklarer

Steen Møller.

Også Enhedslisten har tidligere sat

spørgsmålstegn ved finansiering af

forskningen i Foulum. Den daværende

fødevareminister, Henrik Høegh, rede-

gjorde for de reelle forhold og slog fast,

at ”det forskningsmæssige ansvar for de

specifikke forskningsprojekter ligger hos

projektlederne”.

Ser man på konsekvenserne af at af-

skaffe minkavl i Danmark, er der mange

forskellige bud afhængig af, hvem man

spørger.

– Hvis du afskaffede minkavl i Danmark,

så ville den foregå i Polen. Du skal

selvfølgelig ud at finde de 8-9 mia. kr.,

som vi bidrager til betalingsbalancen,

samtidig med at der ville blive mange

arbejdsløse, forklarer næstformand i

Kopenhagen Fur, John Papsø. Anima har

en ganske anden opfattelse.

– Afskaffelse af minkavl i Danmark vil

være et stort skridt for dyrevelfærden og

vise, at Danmark rent faktisk tager det

alvorligt. Og det er jo nok den største

gevinst, siger Joh Vinding, talsmand

for Anima. Han mener, at der er tale om

spin, når pelsdyravlerne siger, at pels-

produktionen blot vil flytte til udlandet,

hvor de ikke er reguleret af dansk råd-

givning.

– Hvis man stopper produktionen, så

stopper man også markedsføringen, og

det er det, der driver efterspørgslen. Så

det vil have en kæmpe effekt på efter-

spørgslen af pels, siger Joh Vinding.

Som minkavler i en tid, hvor erhvervet

har et dårligt image, har Klaus Nørgaard

Mogensen måttet gøre sig nogle sik-

kerhedsforanstaltninger. I stalden går

en rottweiler, som skal holde fremmede

væk fra området. Klaus tvivler på, om

øget information om minkavlen i Dan-

mark vil ændre på ret meget. Men han

accepterer, at ikke alle synes om mink-

farme.

– Der er altid nogle mennesker, der har

andre holdninger, og det skal der være

plads til, siger han, og fortsætter:

– Mener de, at minkavl skulle forbydes,

skulle de gå den politiske vej på en so-

ber og ordentlig måde. Ikke ved ulovlig

indtrængen eller fremstilling at et skævt

billede af, hvad der foregår på en mink-

farm. Jeg håber, at de mennesker bliver

klogere og tænker mere på dyrene.

Pels bliver af mange set som et luksus-

produkt, men det skal ikke gå ud over

minkenes velfærd, mener Steen Møller fra

Aarhus Universitet. – Dyrene er formentlig

ligeglade med, hvad de skal bruges til

bagefter, siger han.

MENER DE, AT MINKAVL SKULLE FORBYDES, SKULLE DE GÅ DEN POLITISKE VEJ PÅ EN SOBER OG ORDENTLIG MÅDE. IKKE VED ULOVLIG INDTRÆNGEN ELLER FREMSTILLING AT ET SKÆVT BILLEDE AF, HVAD DER FOREGÅR PÅ EN MINKFARM.

KLAUS NØRGAARD MOGENSEN, MINKAVLER

TOPKARAKTER

Denne artikel er resultatet af en cen-

sorbedømt opgave på Danmarks Me-

die- og Journalisthøjskole. Opgaven

fik topkarakteren 12.


Hvordan sikrer du din farm mod

44 74 40 70

En ny forsikringsmulighed er trådt i kraft

hos Dansk Pelsdyravlerforenings sam-

arbejdspartner på forsikringsområdet,

Topdanmark. Det handler om en såkaldt

’udvidet hvalpedækning’, som giver

forsikringsdækning for hvalpe stjålet før

15. juni, hvis en række sikringskrav er

opfyldt.

– Vi gør det blandt andet, fordi vi har

set en stigning i antallet af tyverier, når

det kommer til levende avlsdyr, siger

agronom ved Topdanmark Svend-Anker

Worm.

Overordnet set handler kravene, som

trådte i kraft i uge 10, om at øge den

udvendige sikring af minkfarmene. Sik-

ringen skal gøre det lettere at forhindre

tyveri af levende dyr og skind, minimere

risikoen for overførsel af smitte og mod-

virke politisk motiveret hærværk.

DOKUMENTATION ER NØDVENDIG

Det er et krav i den udvidede hvalpe-

dækning, at du skal kunne dokumentere

det, hvis der har været ubudne gæster

på farmen. Dokumentationen kan for

eksempel være synlige skader på døre

og porte eller videodokumentation med

tidsangivelse af hændelsen.

Topdanmark anbefaler desuden, at din

indhegning er så tilpas højt og solidt,

at en person ikke kan kravle over el-

ler igennem hegnet uden at efterlade

spor. Et solidt hegn kan desuden virke

afskrækkende for eventuelle indtræn-

gende, fordi det samtidig også bliver

sværere at flygte, og dermed vil hegnet

have en præventiv effekt ud over at

holde folk ude.

Vælger du en løsning med videoover-

vågning, kræver loven, at du skilter

med det. Skiltene kan i sig selv også

have en præventiv effekt. Hvis din

sikringsløsning udelukkende beror på

videoovervågning, skal du sørge for, at

den eksisterende indhegning er dækket

af overvågningen, sådan at eventuelle

forceringer af indhegningen udløser ka-

meraerne. Vælger du denne løsning, og

i øvrigt overholder de ellers gældende

regler, behøver du som udgangspunkt

ikke at forbedre din indhegning, men

eventuelle ubudne gæster vil have gode

muligheder for at bryde ind og flygte

igen.

ALARMSYSTEMER ER NØDVENDIGE

– Vi har desværre også set en stigning

i antallet af mistede hvalpe, men for at

forsikringen skal dække, er det nødven-

digt med dokumentation for, at uved-

kommende har været inde på farmen.

Derfor er alarmsystemer nødvendige,

NYE KRAV OM

ALARMSIKRING PÅ MINKFARMETopdanmark har i samarbejde med Dansk Pelsdyravlerforening lanceret nye krav til sikringsniveauet på de danske minkfarme, hvis hvalpe stjålet før 15. juni skal være dækket.

TEKST OG FOTO: KRISTOFFER VEGGERBY [email protected]

FORSIKRING


hvis der skal gives forsikringsdækning,

forklarer Svend-Anker Worm.

Udover dokumentation for, at der

har været fremmede på farmen, skal

avleren kunne dokumentere, at der

ikke er gået mere end 35 minutter

fra alarmafgivelse, til alarmen bliver

koblet fra lokalt. Desuden skal hændel-

sesregistret på centraludstyret kunne

dokumentere, at alarmen var koblet til,

da indbruddet skete samt vise alarm-

zone, og hvornår alarmen blev koblet

fra. Til sidst skal skaden være meldt til

Topdanmark senest 24 timer efter, at

skaden er konstateret.

Opfylder avlerne de ovenstående krav,

vil de udover at være omfattet af den

udvidede hvalpedækning også have

opfyldt de fleste af de øvrige krav, som

gælder de nye sikringsanbefalinger.

Kravene gælder dog, uanset hvilken

type overvågning man vælger, og du

bør sikre dig, at du opfylder alle krav og

ikke bare de gældende for den udvidede

hvalpedækning.

SUND FORNUFT

Sidst men ikke mindst er det vigtigt at

tænke sig om.

– Man skal se sig grundigt for, når man

vælger leverandør. Pris og kvalitet

hænger ofte sammen, og et billigere

system kan vise sig at være en dårlig

investering. Det gælder om at spørge

de andre avlere til råds. Man kan, hvis

man ikke ser sig ordentligt for, ende

med et system, som afgiver for mange

fejlalarmer, og i visse typer vejrforhold,

som for eksempel snevejr, kan være

næsten ubrugelige, pointerer Svend-

Anker Worm.

Hvis du har spørgsmål vedrørende de

nye krav på området, bør du rette hen-

vendelse til Topdanmark.

UDVIDET HVALPEDÆKNING KRÆVER

Du skal kunne dokumentere et

eventuelt indbrud. For eksempel

med videooptagelser.

Du skal kunne dokumentere, at

der ikke er gået mere end 35 mi-

nutter fra alarmen går, til du selv

eller anden med adgang har kob-

let alarmen fra på farmen.

Alarmsystemets hændelsesregi-

ster eller en eventuel kontrolcen-

tral skal kunne dokumentere, at

alarmsystemet var koblet til, da

alarmen gik.

Du skal melde skaden eller ind-

bruddet til Topdanmark, senest

24 timer efter at den er blevet

konstateret.

NR. 3. MARTS 2012 17

En stille tirsdag nat, en sms-besked

tikker ind på mobilen, der vibrerer på

natbordet. Det er en alarm fra minkfar-

men – noget har udløst alarmsystemet.

Hurtigt i tøjet, ind i bilen, fuld gas ud

til farmen, hård opbremsning. Ud med

lommelygten og lede efter aktivisterne

eller indbrudstyvene. Der er ingenting

at se, pulsen falder til et normalt niveau,

men nattesøvnen er ødelagt – det var

bare en fejlalarm.

Ovenstående historie er en, som mange

minkavlere kan genkende. I takt med at

avlere i stigende grad er blevet udsat for

indbrud fra aktivister eller tyveknægte,

vælger mange at få installeret et alarm-

system for at højne sikkerheden og få

tryghed i nattesøvnen. Det er dog ikke

altid det, avlerne får. Rigtig mange mel-

der om store problemer med fejlalarmer,

som udløses i tide og utide, og generelt

kaster skår i glæden.

SIKRING MED PROBLEMER

Klaus Hermansen fra Bøgballe Mink ved,

hvordan det føles, når ubudne gæster

bryder ind på ens farm. Han har derfor

investeret i et overvågningssystem. For

ham har den ekstra sikring betydet færre

bekymringer, men det har ikke været

helt smertefrit.

– Vi var jo nogle af de første, som fik sat

et regulært system op, og det hele var

nok også lidt nyt for alarmselskaberne.

I tidens løb har vi dog haft en del fejl-

alarmer, fordi systemet ikke virkede helt

optimalt. Og man bliver jo irriteret, når

man hele tiden skal køre ud og tjekke

uden grund.

Klaus Hermansen fortæller, at da det

var værst, kunne der være op til tre fejl-

alarmer på en nat fordelt på tre farme.

Klaus Hermansen en af de danske mink-

avlere, som fik besøg af aktivister på

vegne af TV 2-programmet Operation X

samt Ekstra Bladet tilbage i 2009.

Aktivister brød ind og fotograferede

dyrene, og på grund af den hændelse,

valgte Klaus Hermansen at få sat det

nuværende sikkerhedssystem op. Han

havde tidligere haft et alarmsystem på

sine farme, men tog det i sin tid ned,

netop fordi det udløste for mange fejl-

alarmer. Derfor var der ingen alarm, da

aktivisterne kom i 2009.

LAV AFTALE OM FEJLALARMER INDEN DU KØBERRigtig mange avlere har haft problemer med fejlalarmer. Topdanmark mener, at avlerne bør aftale, hvor mange fejlalarmer, der er acceptable, men det vil sikringsselskaberne ikke. De skyder skylden på vilde dyr.

TEKST OG FOTO: KRISTOFFER VEGGERBY [email protected]

FEJLALARM


I dag fungerer Klaus Hermansens

alarmsystem. Den sidste fejlalarm

havde han omkring 20. januar, og ifølge

ham selv er det næsten et enkeltstå-

ende tilfælde. Men da havde problemet

med fejlalarmer også stået på i omkring

halvandet år.

AVLERE SKAL TALE SAMMEN

Problemer med fejlalarmer er en af de

ting, avlerne ifølge agronom Svend-

Anker Worm fra Topdanmark skal have

en klar aftale med sin leverandør om.

– Vi anbefaler, at man aftaler med sin le-

verandør, hvor mange fejlalarmer, der er

acceptable, og hvad der skal gøres, hvis

antallet er for højt. Eventuelle aftaler om

kompensation eller udbedring i tilfælde

af for mange fejlalarmer, bør være på

plads, før installatøren påbegynder ar-

bejdet, siger han.

Topdanmark anbefaler, at avlerne kon-

takter de kolleger, som allerede har fået

installeret alarmsystemer og hører om

deres oplevelser med de forskellige sik-

ringsfirmaer.

– Avlerne skal tale sammen. Vi kan

ikke sidde herinde og sige, hvem de

skal benytte sig af, og desuden vil de

andre avlere bedre kunne fortælle,

hvilke installatører, der har den for-

nødne erfaring og ekspertise i at instal-

lere alarmsystemer på minkfarmene.

Den bedste rådgivning er de andre av-

leres konkrete erfaringer, siger Svend-

Anker Worm.

INGEN AFTALER OM FEJLALARMER

Men det er ikke praksis hos to sikrings-

selskaber, som Dansk Pelsdyravl har talt

med, og som begge har flere års erfaring

med at sikre minkfarme.

– Belært af erfaring aftaler vi ikke et kon-

kret antal fejlalarmer med kunden, men

kører ud og tjekker stort set alt, indtil sy-

stemet fungerer, som det skal, siger Bo

Mortensen, medejer af Sikring Syd. Det

samme er meldingen fra ESS Security,

og begge selskaber siger, at alle fejl-

alarmer kan tilskrives fejl i udstyret eller

forkert installation.

– Det, man skal huske, er, at folk også

selv kan være med til at forebygge fejl-

alarmerne. Man skal holde øje med ting

som træer og buske, som måske kan

gå i laseren, siger Bo Mortensen. Både

Sikring Syd og ESS Security er enige

om, at de hyppigste alarmer bliver ud-

løst af det lokale dyreliv.

– Det største problem er vilde dyr, især

måger. De kommer i flokke og kan nemt

udløse alarmen. Når avleren så

Efter halvandet år modtager Klaus Hermansen næsten ikke nogen fejlalarmer længere, men trods problemerne vil han ikke undvære sit alarmsystem.

NR. 3. MARTS 2012 19

kommer derud, er der ikke noget at se,

og man anmelder det som en fejlalarm.

Det gælder simpelthen om at holde dem

ude, siger Villy Grevesen.

Kurator og sikringskonsulent ved Top-

danmark Mogens Christensen mener

dog, at det er vigtigt med klare linjer

imellem kunde og leverandør:

Sikringsselskaberne siger måske, at de

ikke har nogen fejlalarmer, men vi ved,

at det er noget, som mange avlere har

problemer med. Mange installatører af-

taler ikke et maksimum antal acceptable

fejlalarmer, men vores anbefaling er, at

man får en aftale på plads. Og hvis ikke

man kan få en aftale på plads med instal-

latøren, så bør man måske finde et andet

sikringsselskab, siger han.

GØR DET NEMMERE

Selv om Bøgballe Mink allerede har op-

graderet virksomhedens sikkerhedssy-

stemer, og fejlalarmer stort set hører for-

tiden til, er der stadig plads til forbedring.

– Næste skridt er nok, at der skal noget

ydersikring op. For eksempel elektrisk

tråd på den udvendige indhegning – så

kan vi nok holde både aktivister og dyr

ude, siger Klaus Hermansen med et grin.

Han lægger dog vægt på, at alle burde

investere i et ordentligt sikkerhedssy-

stem, og selv om han tidligere har haft

problemer med fejlalarmer, er han ikke

i tvivl om at, alarmer og overvågning er

det, der skal til.

– Du gør det nemmere for dig selv. Du er

ikke længere urolig for, at nogen pludse-

lig bryder ind om natten og stjæler eller

lukker dine dyr ud. I sidste ende sover

man simpelthen bare bedre om natten,

og jeg tror ikke, vi kunne fungere ordent-

ligt uden alarmerne.

FUNGEREDE IKKE I FROST

Det er dog ikke kun fejlalarmer, der kan

vise sig som et problem, når det kom-

mer til sikkerhedssystemer. En anden

type problemer som opstod med Klaus

Hermansens alarmer, var for eksempel

at én slags sensorer ikke fungerede op-

timalt i tåge, eller der satte sig rimfrost

sensorerne, når temperaturen nåede

minusgrader. Klaus Hermansen fortæl-

ler dog også, at der blev reageret hurtigt

fra sikringsselskabets side, når der blev

fundet en fejl.

– De kom hurtigt ud og ændrede på sy-

stemet, når noget ikke virkede. Samtidigt

er de løbende kommet med fornuftige

tilbud på udskiftning og opgradering,

når der er kommet bedre udstyr til. I

dag har vi stort set ingen fejlalarmer, så

avlerne skal ikke holde sig tilbage fra at

investere. Vi andre har nemlig ageret

prøveklud for firmaerne, siger Klaus Her-

mansen.

UNDGÅ AT DYR UDLØSER ALARM

Det lokale dyreliv udløser mange

alarmer – specielt fugle er et pro-

blem.

Brug et system, hvor mere end

én type alarm skal aktiveres (ek-

sempelvis følere, sensorer og

videokameraer), før det resulterer

i en egentlig alarmmelding. På den

måde burde en enkelt fugl kunne

passere igennem, mens et men-

neske på grund af sin størrelse vil

aktivere alarmen.

En gaskanon er en effektiv måde at

holde fugleflokke væk på.

En gaskanon fungerer ved, at der

installeres et elektronisk tag i form

af et radar- eller sensorfelt. Når fel-

tet brydes aktiveres kanonen.

Kanonen skyder kun, når den akti-

veres og skyder ikke regelmæssigt.

Det betyder, at dyrene ikke vænner

sig til en rytme og ignorerer den.

Et forstærket yderhegn, evt. strøm-

førende tråd, er effektivt til at holde

dyr som ræve og katte ude.

Hvis du kombinerer et

videokamera med en anden

type alarm i et todelt system,

bliver chancen for fejlalarmer

mindre. Det skyldes, at begge

systemer skal aktiveres

samtidig for at udløse en

alarm til avleren.


21NR. 3. MARTS 2012 21

Det er rekordernes tid for pelsbran-

chen, og i den absolut kedelige ende af

skalaen findes de omfattende tyverier,

som erhvervet udsættes for. Siden

november sidste år har danske avIere

fået stjålet ca. 26.000 minkskind plus

1.000 avlshanner. Hertil kommer 2.800

aflivede og nedkølede mink, og så er

der desuden konstateret tre mislykkede

forsøg på indbrud. Syd- og Sønderjyl-

lands Politi, der har særligt fokus på

forebyggelse af bl.a. organiseret tyveri,

har også bemærket den tyvagtige ak-

tivitet i minkbranchen. Og politikom-

missær Christian Østergård har en klar

fornemmelse:

− Som iagttager på sidelinjen kan man

ikke undgå at undre sig over, at tyvene

kunne være så umanerlig heldige at lave

indbrud præcis på det tidspunkt og præ-

cis på det sted, hvor der er store værdier

at hente. Alarmklokkerne ringer meget

højt, og jeg har en fæl mistanke om, at

tilfældigheden ikke råder, men at der

tværtimod kan være tale om en eller an-

den form for insiderviden, siger han.

Politikommissæren henviser til svenske

undersøgelser, der viser, at mere end

70 pct. af den berigelseskriminalitet, der

bliver begået mod den svenske transport-

branche, er baseret på insiderviden. Chri-

stian Østergård finder det nærliggende, at

det tal også afspejler andre brancher, der

er ’attraktive’ for stortyve – for eksempel

pelsbranchen. Han understreger samti-

dig, at insiderviden sagtens kan falde i de

forkerte hænder ved et simpelt uheld.

− Det er vigtigt at slå fast, at fænomenet

insiderviden ikke nødvendigvis betyder,

at en eller flere ansatte deltager aktivt i

forbrydelsen. Insiderviden kan − også

ubevidst − opstå som en bemærkning fra

én person i hele den berøringsflade af an-

satte, leverandører, reparatører og andre,

der indgår i driften af virksomheden, og

som har kendskab til daglig drift og ruti-

ner, siger Christian Østergård.

SIKRING KRÆVER ORGANISERING

Hvis sådanne oplysninger falder i hæn-

derne på personer med blik for organise-

AF MICK [email protected] TEGNING: JENS SCHMIDT

FARMSIKRING

KOMMER TYVEN FRA DIT EGET HUS?Pelsbranchen er plaget af organiserede tyvebander, og Syd- og Sønderjyllands Politi peger på muligheden for, at store dele af tyverierne kan skyldes insiderviden. Derfor kræver det mere organisering at sikre sig.


ret tyveri af store værdier, hjælper elek-

tronik og alarmer ikke. Sikring af en farm

kræver også menneskelig organisation.

− Det er først og fremmest vigtigt, at man

som pelsdyravler tænker de forskellige

risikosituationer igennem og stiller krav til

de personer, som færdes på farmen. Skal

alle have adgang til alt? Hvor stor adgang

skal leverandører og reparatører have

til område og bygninger? En præcis og

nedskrevet sikringspolitik, som er kendt af

alle ansatte, også løst ansatte sæsonarbej-

dere, hvis man har sådan nogle, er vigtig,

siger Christian Østergård. Kommunikation

af sikringspolitikken er også vigtig. Konse-

kvenserne af at overtræde sikringspolitik-

ken skal være kendt for alle. Det må ikke

være noget, virksomheden først tager stil-

ling til, når skaden er sket.

Et andet område, som alle arbejdsgivere

bør være opmærksomme, er straffeat-

tester. Det skal ikke forstås sådan, at

en plettet straffeattest nødvendigvis

diskvalificerer en ansøger, men som

arbejdsgiver i en udsat branche, er det

sund fornuft at spørge ind til, hvad de

forskellige pletter på attesten betyder.

Avlere kan også kræve en straffeattest af

udenlandske ansøgere, og så skal virk-

somheden i øvrigt stille samme krav til

sæsonarbejdere som til de fastansatte.

LAD IKKE SIKRINGSARBEJDET FLYDESikringsarbejdet på virksomheden er i

det hele taget en alvorlig affære, og ar-

bejdet med sikring skal ikke flyde rundt

mellem tilfældige.

− Hvis det skal virke, skal virksomheden

have en sikringsansvarlig, der får tid og

råderum til at varetage jobbet. Sikrings-

arbejdet og opmærksomheden på sik-

ring skal være dagligdag og ikke noget,

der kun graves frem, når noget er gået

galt, siger Christian Østergård.

Udover den menneskelige organise-

ring er der så alle de grundlæggende

tekniske og taktiske indsatser, hvor

basale virkemidler som beslag og låse,

adgangsforhold, nabohjælp og lignende

er i spil. Disse områder er ofte nemme

at forbedre, og kan i mange tilfælde

ske uden stor teknisk indsigt og uden

store udgifter. En yderligere sikring med

elektronik og med bygningsmæssige

ændringer kan supplere, så særligt vig-

tige rum eller områder sikres specielt,

og på det felt bør en virksomhed alliere

sig med fagfolk. Virksomheder kan sikre

leverandørens seriøsitet via Forsikring &

Pensions oplysninger om certifikation.

FÅ STYR PÅ DIN PAPKASSE− Et godt mundheld blandt folk, der

arbejder med sikring, siger, at ”man skal

ikke sætte alarm på en papkasse” – så få

nu først og fremmest opgraderet pap-

kassen, lyder opfordringen fra politikom-

missær Østergård.

Endelig er nabohjælp et særskilt vigtigt

område, fordi undersøgelser viser, at

nabohjælp nedbringer kriminaliteten

med mellem 16 og 26 pct. Det har også

vist sig, at nabohjælp øger den sociale

sammenhængskraft, dvs. at borgerne i

højere grad udviser respekt, naboskab

og tålmodighed overfor hinanden.

Selv om der på landet kan være langt

til naboen, er det en god ide at etablere

nabohjælp, så naboen er opmærksom

på ændringer i normalbilledet. Er der

mistænkelige personer eller biler i områ-

det, så registrer køretøjerne og kontakt

politiet.

MENNESKELIG SIKRING

Udpeg en sikringsansvarlig i din

virksomhed.

Gør opgaven som sikringsansvarlig

til højstatusjob.

Der bør ikke være nogen uskrevne

regler. Alle sikringsprocedurer skal

nedfældes i en sikringsmanual.

Sørg for, at den sikringsansvarlige

formidler sikringsprocedurer til nye

ansatte. Alle skal kende og forstå

sikringsprocedurerne.

Den praktiske sikring placeres hos

relevante medarbejdere (ikke nød-

vendigvis den sikringsansvarlige).

Til inspiration findes der et eksem-

plar af sikringsmanualen for trans-

portbranchen i Padborg-området i

FarmCockpit.

NR. 3. MARTS 2012 23

OVERRASKENDE ALLIANCE I PLASMACYTOSEKAMPENEn usædvanlig konstellation er ved at tage form i bekæmpelsen af plasmacytose. En nordjysk avler, som tidligere har været indædt uenig med Dansk Pelsdyravlerforening hilser nye tiltag fra hovedbestyrelsen velkommen.

Der er ingen dyr på Bent Skrubbeltrangs farm i øjeblikket. For første gang har farmen haft så massive problemer, at han har saneret.


Navnet Bent Skrubbeltrang ringer for-

mentlig en klokke i mangen et pelsdyr-

avlerøre. Den nordjyske avler overholder

ganske vist de gældende regler, men

han har i mange år også gået egne veje

uden at følge Dansk Pelsdyravlerfor-

enings anbefalinger vedrørende sane-

ring. Det har både gjort ham upopulær

i brede avlerkredse, men omvendt har

Bent Skrubbeltrang også vundet til-

hængere for sin stil, for han har trods

det store og langvarige smittepres i

Strandby-området nord for Frederiks-

havn været i stand til at teste sig til A-

farm-status på sine to farme, der i øvrigt

har ry for at være særdeles veldrevne.

Men nu ser det ud til at tidligere tiders

stridigheder bliver begravet. I hvert fald

er Bent Skrubbeltrang for nylig gået

aktivt ind i et plasmacytose-fællesskab

i Strandby-området, der skal prøve nye

ideer af i kampen mod plasmacytose.

– Jeg har været uenig i den måde, for-

eningen har gjort det på, for dem, der

har været ramt af plasmacytose, har

stået alene med den økonomiske risiko

og alle andre risici i forbindelse med at

slå besætning ned og få nye dyr ind, si-

ger Bent Skrubbeltrang.

LANG TOMGANGSPERIODE

Fra i år har hovedbestyrelsen imidlertid

besluttet at give mulighed for at lave

særprojekter, som ikke nødvendigvis

følger den traditionelle saneringsmo-

del. Med arbejdstitlen ’Projekt parrede

tæver’ er den enkle recept for projektet

i Strandby-området, at samtlige farme i

to år i træk skal saneres og have indsat

parrede tæver. Formålet er at opnå en

længere tomgangsperiode, så koldt vejr

ikke stiller sig i vejen for en fuldstændig

effektiv rengøring og desinfektion. Det

endelige mål er at se, om det kan lade

sig gøre at fjerne smittetrykket fuldstæn-

dig fra et ellers befængt område, og der

kan ifølge Lars Eilertsen fra hovedbesty-

relsen blive tale om at indsætte op mod

60.000-80.000 parrede tæver i området.

– Det er tid til nytænkning og til at finde

frem til fællesskab og dialog. Bent er

positiv og fremadrettet, og det er et godt

udgangspunkt for en fælles strategi.

Bent har været dygtig til at agere i sit

område, og han har bestemt nogle gode

ideer om farmdrift og ikke mindst smit-

tebeskyttelse, som vi kan bruge i det

videre arbejde, siger Lars Eilertsen.

DONORDYR TIL RIMELIGE PRISER

I år har Bent Skrubbeltrang saneret for

første gang nogensinde, og han sætter

parrede tæver ind på begge sine farme

til april. Det er de stigende problemer

med plasmacytose, som er årsagen til,

at han nu er gået ind i det fælles projekt i

Strandby-området. Han håber på, at det

kan lykkes med en fælles og koordineret

indsats, hvor alle farme følger de samme

terminer og kommer hele vejen rundt

om rengøring og desinfektion. Men sam-

tidig ønsker han en garanti for, at avlerne

kan få donordyr til rimelige priser.

– Hvad nu, hvis en avler laver en aftale

med donorfarm. Så falder naboen til

donorfarmen, og så skal avleren ud og

skaffe nye dyr på det frie marked. Det er

ikke uden problemer, for til hvilken pris

bliver det så? Tidligere har foreningen

ikke garanteret, at man kan få dyrene til

den aftalte pris, men det er det, der skal

til nu, siger Bent Skrubbeltrang. Lars

Eilertsen tager dog opfordringen med

sindsro.

– Det bliver en del af opgaven i projektet

at finde X antal dyr, og det er selvfølge-

lig en udfordring, men det er tidligere

lykkedes at finde de dyr, der skal bruges

til en rimelig pris. Med den store velvil-

lighed vi har mødt i år med hensyn til le-

verandører, er jeg også optimistisk med

hensyn til Strandby-projektet, siger han.

DET FOREGÅR SOM I KIRKEN

Bent Skrubbeltrangs anden store

indvending mod Dansk Pelsdyrav-

lerforenings saneringsstrategi er, at

foreningen har krævet en indsats af de

nordjyske avlere på en mangelfuld forsk-

ningsmæssig baggrund.

– Det foregår som i kirken. Det er baseret

på tro, for forskningen er mangelfuld.

Er det mest farligt, at det blæser? Er det

farligt, at foderbilen kører? Er det farligt

at sprede gylle? Vi bokser ud i den blå

luft, når vi ikke ved, hvor vi skal sætte

ind. På den måde, som det kører nu, vil

der komme flere og flere reagenter. De

sidste 10-12 år har folk saneret og fået til-

bagefald uden at finde ud af, hvor smit-

ten kom fra. Det er ikke unormalt, at folk

har saneret 6-8 gange, og nu begynder

folk at give op, og så kommer det lige

pludselig ud af kontrol. Det vil også være

en kæmperisiko længere nede i landet,

siger Bent Skrubbeltrang.

’Projekt parrede tæver’ er en mulighed

for at prøve en ny ide af, som måske kan

sætte en prop i spredningen af

TEKST OG FOTO: MICK [email protected]

PLASMACYTOSE

NR. 3. MARTS 2012 25

smitte. Projektet er dog ikke endelig ud-

formet endnu, for der er mange spørgs-

mål, der skal diskuteres og afklares for

farmene i Strandby-området – og de

fleste af dem handler om økonomi.

– Hvis man er en ansvarlig virksom-

hedsleder, så går man ikke ind i sådan

noget uden at have svar. Hvad koster

det? Hvad er det værste, der kan ske,

og hvordan dækker vi os af for de risici?

spørger Bent Skrubbeltrang. Blandt

spørgsmålene er, hvordan man skal

håndtere de farme, der ikke har reagen-

ter. For hvorfor slå raske dyr ned og

ødelægge eget avlsarbejde? Det er også

et spørgsmål, hvordan avlere og med-

arbejdere skal tjene egen løn hjem fra

februar til april.

– Alle de spørgsmål stiller avlerne her-

oppe, plus sandsynligvis mange flere,

som jeg ikke har tænkt over. Det skal

være tæt på omkostningsfrit for avlerne,

foreningen skal bære en større del af byr-

den nu. Folk i Nordjylland har ikke penge

på kistebunden, de er blevet brugt på

avlsdyr, siger Bent Skrubbeltrang.

Lars Eilertsen anerkender, at der er

mange spørgsmål, der savner svar. Han

vil ikke sætte noget beløb på ’Projekt

parrede tæver’, men dialogen i de kom-

mende måneder skal gerne udmønte sig

i fælles fodslag og give en positiv ind-

gang til udfordringerne.

– Det er selvfølgelig en diskussion om

økonomi, som skal tages, men den skal

ikke foregå i Dansk Pelsdyravl. Jeg tror

på, at vi i fællesskab nok skal finde de

rigtige løsninger, siger Lars Eilertsen.

Også Bent Skrubbeltrang finder plads til

optimisme:

– Hvis problemerne kan løses, så er det

mit indtryk, at folk heroppe er positive,

siger han.

JEG HAR VÆRET UENIG I DEN MÅDE, FORENINGEN HAR GJORT DET PÅ, FOR DEM, DER HAR VÆRET RAMT AF PLASMACYTOSE, HAR STÅET ALENE MED DEN ØKONOMISKE RISIKO.

BENT SKRUBBELTRANG, MINKAVLER


NYE TIDER!

SA 200 M/LÆDERRENS SA 100 - Læderrens kan påmonteres Vi ses på stand 9490 i MCH d. 29-31 marts.

GODE TAL PÅ BUNDLINIEN… MED PAMU’EN BLIVER DE ENDNU BEDRE!

RING 96 13 30 30

VI BÅDE SÆLGER & PRODUCERER

Se vores nyheder til skindudstillingen.

INGEN LANGE ØJNE

INGEN HOVEDER RYKKES I STYKKER

NEM OG HURTIG PÅSÆTNNG

AUTOMATISK SKINDHOLDER TIL STOK

I det vi afslutter vores hidtidige

samarbejde med Hedensted Gruppen, vil vi gerne benytte lejligheden til at byde vores

nye samarbejdspartner velkommen som medforhandler af

vores skrabemaskiner og andet tilbehør.

NYHEDSINFO:

Der er blevet klippet ekstraordinært

mange mink-negle til plasmacytosetest

syd for Limfjorden i januar måned. På

grund af spredningen i plasmacytose

indførte Dansk Pelsdyravlerforening

ekstraordinære testzoner i områder

omkring Himmerland, Djursland, Mors,

Thy og Lemvig. Det berørte ca. 120

minkfarme, og minkavlere i de berørte

områder må indstille sig på, at totaltest

bliver mere udbredt i de kommende

år. Test er nemlig væsentligt for at be-

grænse plasmacytose, siger dyrlæge i

Kopenhagen Diagnostik Trine Hammer

Jensen.

– For at begrænse smitten skal vi vide,

hvor plasmacytosen er. Når vi ved, hvor

smitten findes, så kan vi slå den ned. Der

skal testes mere i fremtiden, det er nød-

vendigt for at bekæmpe plasmacytose,

siger Trine Hammer Jensen.

Mens avlere i bekæmpelseszonen nord

for Limfjorden i årevis har været vant til

ekstra test, er det en ny situation for av-

lere syd for Limfjorden.

– Det er der selvfølgelig nogen, der skal

vænne sig til, men plasmacytose er et

fælles problem for dansk pelsdyravl, og

har man reagenter er det jo ikke bare en

trussel mod ens egen farm og økonomi.

Man udsætter også kollegaerne i nær-

området for stor fare, siger hovedbesty-

relsesmedlem Lars Eilertsen, som er den

’politiske ankermand’ i foreningens be-

stræbelser på at fjerne plasmacytose fra

danmarkskortet. De ekstraordinære test

er ikke lovpligtige, men de avlere, som

ikke ønsker at hjælpe fællesskabet, vil

ifølge pelsdyravlerforeningens vedtægter

ikke være omfattet af katastrofehjælp.

Avlere uden for de ekstraordinære test-

zoner kan også blive berørte af ekstra

totaltest. Testzoner vil nemlig blive

oprettet eller udvidet i det omfang, der

opdages reagenter i nye områder.

– De nuværende ekstraordinære test-

zoner er et øjebliksbillede, og billedet

kan ændre sig hele tiden. I princippet

skal alle minkavlere være parate til at

lave ekstra test. Det er simpelthen den

eneste måde, vi kan begrænse plas-

macytosesmitten på, siger Trine Ham-

mer Jensen.

KLIP, KLIP OG ATTER KLIPDe ekstraordinære testzoner, som Dansk Pelsdyravlerforening har indført syd for Limfjorden, er nødvendige for at begrænse plasmacytose.

AF MICK [email protected]

PLASMACYTOSE

PLASMACYTOSE I JYLLAND

I 2011/12 er der fundet reagenter i

Himmerland, Lemvig, Mors og på

Djursland.

37 farme syd for Limfjorden har

saneret.

5 farme syd for Limfjorden har

valgt at køre videre på trods af fund

af plasmacytose.

Test er den eneste mulighed for at

kende sin plasmacytose-status.

Du kan få rådgivning i plasmacy-

tose-spørgsmål ved at kontakte

enten Trine Hammer Jensen på

4326 1015 eller Jørgen Østergaard,

Driftfaglig Afdeling på 4326 1003 /

4070 0418. Test for plasmacytose er afgørende for at begrænse smitte, siger dyrlæge Trine Hammer Jensen.

Foto: Jesper Clausen


Kom til Landsudstillingen den 29.-31. marts

Stand 9830

Se hvordan du strækker skindene

uden at de kryber igen

www.jasopels.dk

Scan og se mere


Arne Tønning er i dag 91 år gammel,

men han kan se tilbage på et liv, der

mestendels er foregået i og omkring

minkavl.

– Jeg startede i 1936 hos Larsen Odd

nede på Sorø. Han havde omkring en

snes ræve, en ganske fin lille farm den-

gang, som vi gik rundt og passede. Ved

siden af jobbet hos Larsen Odd havde

jeg desuden to sølvræve og to minktæ-

ver gående oppe på nabogården, som

jeg passede i min fritid. Et par avlstæver

kostede næsten en årsløn, men det var

dér, jeg fandt ud af, at jeg skulle arbejde

med pelsdyr.

Vi sidder i Arne Tønnings stue i Slagelse,

hvor han i dag bor sammen med sin

kone Grethe. De har næsten lige holdt

diamantbryllup. Arne ænser ikke sylte-

tøjsmaden foran ham, ej heller kaffen.

Han er for travlt optaget med, at huske

tilbage. Tilbage til dengang hans inte-

resse for minkavl blev vakt. Dengang det

hele startede.

– Det var jo min far, som fik mig ind hos

Larsen Odd, fordi de kendte hinanden.

Jeg tænkte bare, at arbejdet med dyr

trods alt var mere interessant end så me-

get andet, siger den aldrende minkavler

med et let træk på skuldrene.

KNAP SÅ ’FORENINGSVILLIGE’

De regionale avlerforeninger startede i

disse år stille og roligt op efter, at den

landsdækkende organisation, Dansk

Pelsdyravlerforening, blev stiftet i 1930.

Arnes arbejdsgiver, Oluf Larsen Odd,

var en af initiativtagerne til den lokale

avlerforening og blev også valgt som

formand. Der var en del farme spredt

ud over Sjælland, og foreningen var

en måde at binde det hele sammen og

styrke fagligheden på, fordi foreningerne

gav mulighed for at udveksle erfaringer

avlerne imellem.

Da pelsfolket lærte at dele hemmelighederneI år kan tre landsdelsforeninger fejre 75 års-jubilæer. Foreningerne i dansk pelsdyravl satte en stopper for hemmelighedskræmmeriet og professionaliserede erhvervet.

AF KRISTOFFER [email protected]

FORENINGSLIV

NR. 3. MARTS 2012 31

– Mange havde startet op med et par

dyr som en hobby, men prisen på skin-

dene var rigtig høj, så mange valgte

at prøve lykken med pelsavl. Der var

foreningen og folk som Larsen Odd

vigtige, for det var ikke alle der var lige

’foreningsvillige’. Nogle var ligefrem

bange for at lære fra sig, men ikke Lar-

sen Odd. Han lærte jo blandt andet mig

op, siger Arne Tønning.

Tidligere formand for Dansk Pelsdyrav-

lerforening Anders Kirkegaard fortæller,

at der før foreningens tid var en tendens

til at avlerne holdt på hemmelighederne.

– Avlerne før i tiden var nok en tand

individualistiske, og derfor var det vig-

tigt med folk som Oluf Larsen Odd. Da

foreningerne så blev stiftet, ændrede

billedet sig. Konsulenterne var med til at

bryde de barrierer ned og lette videnud-

vekslingen avlerne imellem.

Arne Tønning startede op for sig selv

i 1938-39. Dyrene fik han parret hos

hans tidligere arbejdsgiver, og stille og

roligt øgedes antallet af avlsdyr.

– Året efter jeg startede op, havde jeg

seks flotte sølvrævetæver, men så kom

krigen. De tyske flyvemaskiner fik sim-

pelthen rævene til at smide hvalpene,

så den sæson kom der ikke så meget

ud af. Nogle år efter var jeg oppe på 16

minktæver, og det har jeg holdt mig til

siden. Desuden syntes jeg, at minkene

var de sjoveste. Der var lidt mere spræl

i dem end rævene, siger Arne Tønning.

Det er 76 år siden, Arne Tønning stiftede bekendtskab med minkavl. Han har bl.a. været formand på Sjælland. Foto: Kristoffer Veggerby


Han stopper op og tager en tår kaffe. Kri-

gen bliver ikke nævnt igen, og samtalen

falder hen på foreningens betydning for

faget.

ET FÆLLESSKAB

I de følgende år blev der oprettet lo-

kalforeninger i hele landet, og avlernes

foreninger blev en del af livet som avler.

De lokale afdelinger under landsdels-

foreningerne arrangerede blandt andet

udstillinger for at udbrede kendskabet til

minkavl, og samtidig kom professionelle

konsulenter ind i faget. Erfaringer blev

hentet hos avlere i Sverige og givet vi-

dere til de danske avlere. Med de mange

foreninger i organisationen var Dansk

Pelsdyravlerforening nu også blevet en

vidensbank.

– Man brugte auktionerne og udstillin-

gerne til at vurdere, hvilken avler man

skulle købe sine avlsdyr fra. Udstil-

lingerne var simpelthen med til at øge

kvaliteten af de skind, der blev fremav-

let og igen løfte det generelle niveau

for pelsbranchen, fortæller Anders

Kirkegaard.

Selve dommergerningen blev varetaget

af foreningens konsulenter og lokale

avlere. På den måde var konsulenterne

ifølge Arne Tønning også med til at

binde landet sammen, når de rejste fra

landsdel til landsdel.

Selv vandt Arne flere præmier for sine

skind, mens andre fik en overraskelse.

– Nogle af avlerne troede jo, at de var de

bedste. De fik sig så en ordentlig over-

raskelse, når de så tabte, fortæller Arne

med et lille smil, mens han retter på bril-

lerne.

– Jeg deltog også indimellem og vandt

da også flere gange prisen for bedste

skind, men det var bare fordi, at jeg var

heldig.

Også auktionerne var et fællesprojekt.

Først ude i lokalafdelingerne og fra

75 ÅRS-JUBILÆER

Nordjyllands Pelsdyravlerforening

Foreningen blev stiftet den 12. sep-

tember 1937.

Lørdag den 8. september holdes

der jubilæumsfest i Vejgaardhal-

len for alle aktive og pensionerede

medlemmer af foreningen.

Der arbejdes på at arrangere en

pelsudstilling sammen de lokale er-

hvervsdrivende i Aalborg midtby.

Midtjyllands Pelsdyravlerforening

Foreningen blev stiftet den 26. sep-

tember 1937.

Lørdag den 22. september plan-

lægger foreningen at holde jubilæ-

umsfest for alle aktive og pensio-

nerede medlemmer af foreningen.

Sjællands pelsdyravlerforening

Foreningen blev stiftet den 7. fe-

bruar 1937.

Der vil blive holdt jubilæumsfest

den 12. maj på Sorø Storkro for alle

aktive og pensionerede medlem-

mer af foreningen.

I DANMARK HAVDE VI IKKE BEDRE FORUDSÆTNINGER FOR PELSDYRAVL END VORES NORDISKE NABOER, MEN SAMARBEJDET HAR GJORT, AT VI I STEDET FOR INTERNE KAMPE OG HEMMELIGHEDSKRÆMMERI HAR BRUGT KRÆFTER PÅ SAMMEN AT BLIVE STÆRKERE.

ANDERS KIRKEGAARD, TIDLIGERE FORMAND FOR DANSK PELSDYRAVLERFORENING

NR. 3. MARTS 2012 33

1946 med udgangspunkt i Kjøbenhavns

Pelscentral – i dag Kopenhagen Fur. I

starten var der dog avlere, som prøvede

at smyge sig uden om fælleskabet.

– Der var indimellem nogle, som for-

søgte at sælge direkte til buntmagerne,

men det blev hurtigt lukket ned. Buntma-

gerne ringede simpelthen sammen og

sladrede, så dem der gik uden om fæl-

leskabet vandt ikke meget ved det, siger

Arne Tønning.

FORENINGENS MAND

I perioderne 1955-1960 og igen i 1971-

1979 varetog Arne Tønning posten som

formand for Sjælland Pelsdyravlerfor-

ening. En forening han ser som essentiel

for den måde pelsdyravlerfaget har ud-

viklet sig på.

– Det var et spørgsmål om tillid, og jeg

var da meget beæret. De valgte mig

til at repræsentere dem, så det var mit

ansvar at holde dem informeret om alt,

hvad der rørte sig inden for avlerfaget.

Det, der har gjort de danske avlere til de

bedste, er, at vi har lagt et fælles slid i

det. I stedet for bare at passe os selv har

vi udvekslet erfaringer i hele landet, så

vi som helhed er blevet bedre. Ikke bare

enkeltvis.

Anders Kirkegaard deler Arne Tønnings

opfattelse af foreningens betydning for

den danske pelsdyrbranche.

– Foreningsarbejdet, både lokalt, re-

gionalt og nationalt, har gjort dansk

pelsdyravl til den succes, det er i dag. I

Danmark havde vi ikke bedre forudsæt-

ninger for pelsdyravl end vores nordiske

naboer, men samarbejdet har gjort, at

vi i stedet for interne kampe og hemme-

lighedskræmmeri har brugt kræfter på

sammen at blive stærkere.

Arne Tønning ligger særligt vægt på, at

den fælles kamp imod plasmacytose-

truslen har været med til at højne ud-

vekslingen af erfaringer.

– Før testningen blev foretaget på labo-

ratorier, var det noget, man selv tog sig

af. Vi var afhængige af andres erfaringer,

for ellers vidste man ikke, hvordan man

skulle håndtere det.

NOGLE VILDE KRABATER

Selv om Arne Tønning i 1989 lagde

jobbet som avler på hylden efter 50 år

i faget, mindes han stadig de sjove epi-

soder. Der var nemlig engang, hvor folk

kom fra nær og fjern for at se minkene.

– Dengang var dyrene nogle nervøse

krabater, og ikke rolige som i dag. Du

kunne jo nærmest ikke åbne buret uden

at de sad i handsken med kløer og tæn-

der, så vi sagde altid til folk, at de skulle

holde sig på afstand. En dag var der så en

pige, som viftede sit fine tørklæde foran

nogle af burene, selv om vi havde advaret

hende, og ”haps”, så var der en mink,

som havde snuppet halvdelen af det.

Arne sidder tilbage med en munter

mine på læben. Besøget er slut, kaffen

er drukket og den ældre herre, hvis liv i

mange år centrerede sig omkring mink-

avl, vender tilbage til sit otium.

DER VAR INDIMELLEM NOGLE, SOM FORSØGTE AT SÆLGE DIREKTE TIL BUNTMAGERNE, MEN DET BLEV HURTIGT LUKKET NED. BUNTMAGERNE RINGEDE SIMPELTHEN SAMMEN OG SLADREDE, SÅ DEM DER GIK UDEN OM FÆLLESKABET VANDT IKKE MEGET VED DET.

ARNE TØNNING, PENSIONERET PELSDYRAVLER

Bill

eder

ne e

r ve

nlig

st u

dlå

nt a

f D

ansk

e P

elsd

yrav

lere

s Ve

tera

nklu

b


4

Lars 20311456 [email protected] Palle 76752154 - [email protected] Dorthe 76752155 - [email protected] R2 Farm Partner Odinsvej 21 DK-8722 Hedensted www.farmpartner.dk

Besøg os på Skindudstillingen 2012

DANMARKSPREMIERE NYE PRODUKTER TIL MINKFARMEN

Se dem på vores stand nr. 9880

Høhæk til montering på forlågen.

Hvalpenet i plastcoated tråd, hvor de første 12” er ½x½” , hvilket giver stor sikring af hvalpene.

Vind en GPS

Deltag i vores sjove konkur-rence på messen. Der er bla. en Garmin Nüvi 1490T værdi kr. 1.200,- på højkant


Stand 9830www.jasopels.dk

Scan og se mere

Se hvordan du får dig en hurtig

skraber med støddæmpning

NR. 3. MARTS 2012 35

VELFÆRDENS PRISVelfærdssamfundet har omkostninger, også selv om vi i 150 år har forsøgt at forhindre det. Nogle steder er vi gået over gevind, men kontrol er nødvendigt, og der kommer nok mere af det, siger forfatteren til bogen ’Velfærdens pris’, professor Kurt Jacobsen.


’Velfærdens pris’. Titlen dækker over,

at den måde, vi i vores samfund skaber

velfærd på, har nogle menneskelige om-

kostninger. Det handler om sygdomme

og skader hos de mennesker, der arbej-

der, hvad enten det er i sværindustrien,

på en byggeplads eller på et kontor.

Professor Kurt Jacobsen fra Institut for

Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS,

Copenhagen Business School, er en af

dem, som ved mest om den kontrol, der

udøves i vort samfund for at redde men-

neskeliv, skabe ordentlige arbejdsvilkår

og undgå stress. I fjor udgav han i sam-

arbejde med Arbejdstilsynet bogen ’Vel-

færdens pris’. Han kunne konstatere, at

ulykkes- og sundhedsfarer øjensynlig er

en permanent skyggeside ved Danmarks

vækst og velstand.

– Jeg fik især fokus på det i forbindelse

med opbygningen af velfærdsstaten i

1960’erne. Pludselig meldte der sig en

helt ny type sygdomme, nemlig ned-

slidning. Både fysisk og psykisk. Folk

blev udbrændte, fik stress, ledskader

og andet. Kroppen blev simpelthen syg.

Tidligere havde man også kendt til ar-

bejdsskader, f.eks. med en arm, der blev

revet af i et tandhjul. Men her var det no-

get andet og mere basalt, fortæller Kurt

Jacobsen.

– Folk blev simpelthen slidte. Og det er

noget, der følger med, når man forøger

velfærden ved hjælp af en konstant for-

øgelse af arbejdsproduktiviteten. Det har

en pris. Det er den, jeg kalder ’velfær-

dens pris’.

SAMFUNDETS KONSTANTE SVINGHJUL

– De skader, som mennesker får, har man

forsøgt at minimere længe før og efter

1960’erne, og det er endda intensiveret,

fortsætter Kurt Jacobsen. – Men på trods

af at vi bliver rigere og rigere og klogere

og klogere, er det ikke muligt at finde en

måde at komme skaderne til livs. Ikke at

antallet af arbejdsskader bliver værre og

værre, men der synes at være en kon-

stant. I dag er vi mange af de gamle ska-

der kvit, f.eks. asbestose, blyforgiftning og

malersyndrom. Til gengæld er der dukket

andre op. Den store tsunami i øjeblikket

er de psykiske lidelser på grund af dårligt

psykisk arbejdsmiljø. På samme måde

som der kom en masse nye sygdomme

sammen med samlebåndet, skifteholdene

og tidsstudierne tilbage i tiden, ser vi i

dag, at de stadig pressede arbejdsforhold

fører til, at flere og flere rammes af psyki-

ske lidelser, siger Kurt Jacobsen.

– Alle ved, det er sådan, og at det er noget,

der kommer på grund af præstationspres.

Og i dag, hvor alle taler om, at vi skal

ud af krisen, er svaret, at vi skal arbejde

endnu hurtigere og endnu mere. Også

pauserne er man begyndt at tage fra med-

arbejderne. Alt sammen for at frembringe

større produktivitet, øget konkurrence-

evne og mere velfærd. Igen lægger man

mere pres på den menneskelige faktor i

processen, fastslår Kurt Jacobsen.

Så velfærdssamfundet er et svinghjul,

der holder sig selv i gang, også når det

gælder dårligdommene?

– Det er et rigtig godt billede. Før mit

arbejde med bogen havde jeg en idé

om, at det er de ’skide’ arbejdsgivere,

der er årsag til det. Og en holdning til,

at de bare skal have nogle bøder. Men

det gik op for mig, at det er en meget

kompliceret proces, og at der ikke er

nogen entydig skurk i det. Det her opstår

i det scenarie, hvor man i en situation

med international konkurrence har en

velfærdsøkonomi, som lægger pres på

omkostningerne. Det handler i høj grad

om konkurrenceøkonomien.

JAGTEN PÅ VELFÆRDEN

– Velfærdssamfundets udvikling i

1950’erne og 60’erne gav et boom i sy-

geligheden. Man havde selvfølgelig også

skader tidligere, ofte langt alvorligere

skader, og skader hvor folk døde i langt

højere antal. Men med industrialiserin-

gen i 60’erne oplevede vi massivt

AF STIG ANDERSENFOTO: KRISTINE KIILERICH/[email protected]

KONTROLDANMARK

Kontroller skal give borgerne sikkerhed for alt fra fødevaresikkerhed til ansvarlig anbringelse af børn uden for hjemmet. I

Danmark er myndighedernes kontrolindsats intensiveret de seneste 10 år, og der bliver både stillet spørgsmålstegn ved

restsikkerheden for de personer og virksomheder, der kontrolleres, ligesom effektiviteten og objektiviteten i kontrollerne

udsættes for kritik. Dansk Pelsdyravl sætter fokus på emnet i artikelserien ’Kontroldanmark’.

NR. 3. MARTS 2012 37

en eksplosiv velstandsstigning, hvor alle

fik villa, vovse og Volvo og dybfryser, og

som førte til, at vi fik det, der er blevet

kaldt velstand uden velfærd, siger Kurt

Jacobsen. – I 70’erne kunne vi konsta-

tere, at vi havde været så fokuserede

på velstanden, at opmærksomheden

omkring arbejderbeskyttelse og et godt

arbejdsmiljø gled i baggrunden. Velstan-

den var blevet det væsentlige. Og sving-

hjulet fortsætter. I dag ved vi, at vi er ved

at få de mange psykiske arbejdslidelser.

Men jeg fornemmer ikke, at der gribes

ind og gøres noget ved det.

Det er altså nødvendigt med en kontrol

som den, mange i øjeblikket opfatter

som omfattende, for at passe på os selv?

– Generelt vil jeg sige ja. Når jeg ser, hvad

der er sket på dette område fra slutningen

af 1800-tallet til i dag, så har det været

nødvendigt med en effektiv kontrolfunk-

tion i samfundet for at sikre, at regler og

love bliver overholdt. Jeg tror, det er en

generel erkendelse, at hvis der laves en

masse regler, men at ingen kontrollerer,

om de bliver overholdt, ja så bliver de ikke

overholdt. Og når man indførte et arbejds-

tilsyn i 1873 var grunden, at erfaringer fra

udlandet viste, at hvis man vedtog regler

for at beskytte arbejderne i produktionen

eller for at komme børnearbejde til livs, ja

så var der ingen, der overholdt dem, hvis

ikke reglerne blev kontrolleret. Først da

der kom kontrol, begyndte arbejdsgiverne

at overholde lovgivningen. Så kontrollen

har en effekt i sig selv.

– Det er jo en udpræget opfattelse, at

det er arbejdsgiverne, der svigter, fort-

sætter Kurt Jacobsen. – Men helt tilbage

fra starten af forrige århundrede klager

Arbejdstilsynet over, at heller ikke ar-

bejderne er interesserede i at overholde

reglerne. De synes, at masker er i vejen

og afskærmninger er upraktiske. ”Lad os

nu få lov til at passe vores arbejde”, var

den udprægede holdning.

– Der er to parter i det her, og historisk

har hverken Dansk Arbejdsgiverfor-

ening eller LO ligget i front, når det

handlede om nye initiativer for at

beskytte arbejderne. Den gamle LO-

boss Thomas Nielsen sagde i 70’erne,

at han ”sgu ikke var meget for, at der

skulle bruges flere penge på arbej-

derbeskyttelse, for så kommer der jo

færre penge til løn og ferier”. Netop

den holdning er noget af det, der gør

det vanskeligt at udføre en kontrol.

Det har været med fuldstændig for-

skellige motiver, arbejdstagerne og

arbejdsgiverne strittede imod, men det

var fra begge sider økonomiske incita-

menter, der drev dem. Arbejdsgiverne

klagede over, at det kostede penge,

og arbejderne ville gerne kunne øge

akkorden og tjene flere penge. Brygge-

riarbejderforbundets formand, Holger

Foss, erkendte det, da han i ’Bryggeri-

rapporten’ fra 1972 sagde: ”Ja, vi må

som fagforening erkende, at vi har sat

penge over vores medlemmers liv og

helbred”. Derfor er kontrol nødvendigt,

fastslår Kurt Jacobsen.

KONTROL UDE AF KONTROL

Kontrol er nødvendig. Men der tales i

stigende grad om, at vi har udviklet et

’kontrolsamfund’. Kan kontrolarbejdet gå

over gevind?

– På en række områder er kontrol-

len i vort samfund i al almindelighed

kommet ud af kontrol. F.eks. når det

gælder den omfattende kontrol af den

offentlige sektor. Det er en kontrol,

som for mig at se handler om, at man

har mistillid frem for tillid. Sygeplejer-

skerne og overlægerne klager over det,

universitetsfolkene og sosu’erne klager

over det, og lærerne klager over det.

Oplevelsen er, at den tiltagende kontrol

og krav om afrapportering simpelt hen

tager tid fra dem, så de ikke kan lave

det, de er ansat til. Og det, fornemmer

jeg, er rigtigt nok.

– Men f.eks. kontrol med færdselsloven

og arbejdsmiljøloven er jo noget andet.

Det er ikke ’kontrollen’, jeg er imod. Men

når den bliver til noget, som mere er ud-

tryk for mistillid, og hvor det bliver til en

kontrol af, om folk nu gør det, vi regner

med, de gør, går det over gevind. Det er

for mig at se den tendens, der er opstået

massivt i VK-regeringens tid i begyndel-

sen af dette årtusinde, men tendensen

kan også føres længere tilbage til bl.a.

hele djøfiseringen, hvor man begyndte

at kvantificere alt, hvad man foretog sig,

og hvor alt skulle måles og vejes, så man

kunne kontrollere om tingene skete, si-

ger Kurt Jacobsen.

DET ER IKKE ’KONTROLLEN’, JEG ER IMOD. MEN NÅR DEN BLIVER TIL NOGET, SOM MERE ER UDTRYK FOR MISTILLID, OG HVOR DET BLIVER TIL EN KONTROL AF, OM FOLK NU GØR DET, VI REGNER MED, DE GØR, GÅR DET OVER GEVIND. DET ER FOR MIG AT SE DEN TENDENS, DER ER OPSTÅET MASSIVT I VK-REGERINGENS TID I BEGYNDELSEN AF DETTE ÅRTUSINDE.

KURT JACOBSEN, PROFESSOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL


Industrialiseringen førte til en markant velstandsstigning i Danmark, som både arbejdstagere og arbejdsgivere forfulgte. Det betød, at fokus på arbejdsmiljø

gled i baggrunden. Billedet her er fra F.L. Smidths fabrikker i Valby ca. 1974. Foto: Viggo Rivad/Scanpix

NR. 3. MARTS 2012 39

Hvor går grænsen for fornuftig og ikke-

fornuftig kontrol?

– Jeg tror ikke, man kan opstille sådanne

grænser, med mindre man bevæger sig

over i noget filosofisk. For det handler

jo i høj grad om tillid – og mistillid. Men

kontrol er nødvendig.

Trods alle mulige fremskridt og den

kendsgerning, at vi bliver klogere og

klogere?

– Ja, vi ved jo godt, at vi bliver syge af at

drikke cola og spise chips, men vi gør det

alligevel. Man kan spekulere på, om grun-

den netop er velfærdssamfundet, hvor vi

har oplevet en enorm vækst i levealderen

og et sundhedsvæsen, som kan kurere

næsten alt. Og som har ført til en lidt fa-

talistisk holdning, at ’det går sgu nok’. Det

samme, tror jeg, gør sig gældende, når

det gælder arbejdsmiljøet og de regler,

der skal overholdes på arbejdspladserne.

DER KOMMER MERE KONTROL

Så vi vil ikke se mindre kontrol, måske

snarere tværtimod?

– Den generelle tendens er, at der bli-

ver mere og mere kontrol. Og selv om

arbejdsmiljøet er blevet markant bedre,

så står vi i dag med nye, velfærdsre-

laterede sygdomme. Forbedringerne

var ikke sket, hvis ikke vi havde haft en

arbejdsmiljølovgivning og et tilsyn til

at kontrollere, at lovene blev overholdt.

Men det er umuligt at sige, hvordan det

hele havde set ud, hvis ikke vi havde

haft f.eks. Arbejdstilsynet. Vi kan blot

konstatere, at det har været rimeligt og

relevant, det der er gjort. Arbejdsmiljø-

loven har haft meget, meget stor betyd-

ning for almindelige mennesker og for

samfundet.

Og både arbejdsgivere og lønmodtagere

ved godt, at det hænger sådan sam-

men?

– Det gør de. Men det handler også

om det umiddelbare. I ’gamle dage’

handlede det bare om at skaffe nogle

penge, så børnene derhjemme kunne

få noget mad. Det i sig selv skabte

et pres for at tilsidesætte reglerne. I

60’erne er det så jagten på velfærden,

der styrer. Man fik råd til at købe et fint

fjernsyn, men som en kvinde i den så-

kaldte ’Tulip-rapport’ fra 1970 sagde:

”På den anden side, når jeg så kom-

mer hjem om aftenen, er jeg blevet for

træt. Så falder jeg i søvn foran fjernsy-

net”. Det er dobbeltheden i velfærdens

pris, siger Kurt Jacobsen.

Kontrol kan ikke undværes. Men trænger

den måde, vi kontrollerer på, til et ho-

vedeftersyn?

– I allerhøjeste grad. Kontrol er ble-

vet en proces, der bare griber mere

og mere om sig. Og hvor man ikke

spørger sig selv: "Hvad er kontrollen

til for?" Jeg kan bestemt godt forstå,

hvis folk ind imellem har en frustration

over, at de oplever, at vi har udviklet et

kontrolsamfund. Og for mig virker det

som om det politiske system og nogle

af de institutioner og organisationer,

vi har skabt, har mistet tilliden til hin-

anden. Og i vid udstrækning også til

deres medlemmer, hvad enten det er

arbejdsgiverorganisationer eller ar-

bejdstagerorganisationer.

Altså en opfordring til arbejdsmarkedets

parter?

– Ja.

KONTROL ER BLEVET EN PROCES, DER BARE GRIBER MERE OG MERE OM SIG. OG HVOR MAN IKKE SPØRGER SIG SELV: ’HVAD ER KONTROLLEN TIL FOR?’ JEG KAN BESTEMT GODT FORSTÅ, HVIS FOLK IND IMELLEM HAR EN FRUSTRATION OVER, AT DE OPLEVER, AT VI HAR UDVIKLET ET KONTROLSAMFUND.

KURT JACOBSEN, PROFESSOR, COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL


Det er ikke mindst Arbejdstilsynet, der

må leve med betegnelsen ’kontrolfreak’.

Tilsynets opgave er at sikre, at de love

og regler, der gælder for arbejdsmil-

jøet på danske arbejdspladser, bliver

overholdt. Formålet er at undgå ulykker

og sygdomme og at sørge for at få det

ændret, når tingene ikke er, som de skal

være. Og at sørge for at tingene udvikler

sig i den rigtige retning. Hvilket vil sige

at sikre et sundere og bedre arbejdsliv

for danskerne.

Direktøren for Arbejdstilsynet i Danmark

har de seneste 12 år været Jens Jensen. I

2011 besøgte hans medarbejdere næsten

43.000 danske virksomheder. Hos mere

end halvdelen af virksomhederne viste

kontrollen, at ”der var der noget at komme

efter” – og Tilsynets besøg førte til påbud,

vejledninger eller direkte forbud.

Hvordan synes Arbejdstilsynets direktør

selv det går i Danmark?

– Det går den rigtige vej. Der bliver

større og større bevidsthed omkring

vigtigheden af et godt arbejdsmiljø.

Både når det handler om forholdene for

medarbejderne på en virksomhed, og

når det handler om at erkende, at et godt

arbejdsmiljø er en god forretning, fast-

slår Jens Jensen og fortsætter:

– En del forskning viser, at har man gode

forhold på sin virksomhed, så betyder

det rent faktisk en bedre produktivitet

og større effektivitet. Så der er penge at

tjene på et godt arbejdsmiljø, det styr-

ker konkurrenceevnen og gør, at det er

nemmere at fastholde medarbejdere.

Derfor oplever vi også, at det er blevet

moderne med social ansvarlighed på de

danske virksomheder.

Hvad er grundlaget for kontrolvirksom-

heden?

– Den lovgivning, som arbejdet i Tilsynet

bygger på, er baseret på, at man er nødt

til at tale sammen på arbejdspladserne.

Dialog er nødvendigt, ikke blot for ikke

at komme galt af sted i hverdagen, men

også for at undgå følger af den påvirk-

ning, som et arbejde kan have på helbre-

det, både det fysiske og det psykiske,

forklarer Jens Jensen.

– Ud fra det forsøger vi at lave retnings-

linjer efter, hvad der er muligt at få til

at fungere på en arbejdsplads. Altså at

gøre tingene realistiske. Og når vi laver

regler, er det altid efter en drøftelse med

arbejdsmarkedets parter. Det er jo dem,

der repræsenterer den virkelighed, hvor

reglerne skal fungere. På den måde er

Arbejdstilsynets virke i virkeligheden et

konsensusområde, selv om udgangs-

punktet for vores arbejde jo er et konflik-

tområde, fordi det regulerer noget, der

foregår mellem arbejdsgiverne og ar-

bejdstagerne. Men over 70 procent af de

regler, som findes på arbejdsmiljøområ-

det, er EU-regler. For netop arbejdsmil-

jøet er et af de få områder, hvor der er en

fælles europæisk regulering. Det skyldes

ikke mindst ønsket om at lave ens vilkår

for alle, altså at tage konkurrencemæs-

sige hensyn, siger Jens Jensen.

DEN STORE KONTROLFREAKArbejdsmiljøkontrol har eksisteret siden Fabriksloven blev vedtaget i 1873. Og der er stadigvæk noget at komme efter, siger Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen.

AF STIG [email protected]

KONTROLDANMARK

NR. 3. MARTS 2012 41

FOR MEGET POLITIMAND?

Jeres hverdag består i høj grad af kon-

trol. Får du somme tider den tanke, at nu

er der gået for meget politimand i det?

– Nej, det synes jeg ikke. Tidligere har

der måske været perioder, hvor man

kunne kritisere os for at være lidt for

meget politimænd. Men det er meget

forskellige forhold, Arbejdstilsynets

folk får kendskab til. Nogle gange er det

nemt at konstatere, når der er noget galt

og reglerne ikke overholdes, f.eks. når

der ikke er tilstrækkelig sikring af en ma-

skine. Andre gange er det vanskeligere,

bl.a. hvor det handler om at afdække,

om der kan være psykiske arbejdsmil-

jøproblemer i en kommunal forvaltning.

Det er meget forskellige opgaver. I for-

bindelse med egentlige aktioner rettet

mod f.eks. byggepladser, har det måske

kunne opfattes, som om vi kun kommer

for at gribe ind over for overtrædelser.

Men i dag er vi meget optaget af at

komme i dialog med virksomhederne,

både om konkrete problemer, men også

for at virksomhederne selv kan løse pro-

blemerne næste gang, de opstår. Vi har

i høj grad også en pædagogisk opgave,

siger Jens Jensen.

– Det går ud på at spotte, hvor vi skal

sætte ind. Det vil sige at finde de virk-

somheder, hvor der er problemer, der

virkelig skal gøres noget ved, og hvor

forholdene er ulovlige. Vi har nogle

prioriteringer, og der er problemer, der

er vigtigere end andre, fordi de afføder

nogle skader og nedslidning. Og det

kan være både på det psykiske og det

fysiske. Og når vi retter fokus, prøver vi

altid at få en dialog, så vi kan komme or-

dentligt ind på en virksomhed, men også

ordentligt ud igen.

LOVEN SÆTTER GRÆNSERNE

Man hører ofte, at I mere opfattes som

en kontrolfunktion og en ’bussemand’

end som en hjælp. Og at det er alt for

dyrt og besværligt at opfylde Jeres krav.

Er der en grænse for Jer et sted?

– Der er den grænse, som lovgivningen

har fastlagt. Når en virksomhed opfylder

lovgivningen, skal vi ikke gøre mere.

Men der er jo perioder med forskellige

politiske vinde, og når der kan være

den opfattelse, skyldes det måske, at

vi nogle gange har haft til opgave at

være mere vejledende og hjælpende,

andre gange mere kontrollerende og

påbydende. Under den borgerlige rege-

ring frem til 2011 blev vi pålagt at lave

uanmeldt besøg på alle danske virksom-

heder. Det var en historisk beslutning,

for noget lignende er ikke set tidligere

eller nogen andre steder i verden. Men

Direktør i Arbejdstilsynet Jens Jensen (th.) siger, at Arbejdstilsynet bestræber sig på ikke at være for emsige

i kontrolfunktionen. Vi skal ikke skyde gråspurve med kanoner lyder det. Foto: Erik Refner/Scanpix


der havde du altså en borgerlig regering,

der ville gøre op med diskussionen om,

hvorvidt Arbejdstilsynet kom på de rig-

tige virksomheder. Den opgave blev så

ændret igen i 2010, men nu kender vi alle

virksomheder. Nu ved vi meget mere

om, hvor vi skal gå hen.

Er der en bagatelgrænse for Jer?

– Det er der blevet. Lovgivningen siger, at

vi skal kontrollere alt, der har med arbejds-

miljøet at gøre, lige fra om der er rækværk

på stilladserne, til om der er malet på toi-

letterne. Vi har tidligere haft diskussioner

om, hvorvidt vi skulle gå efter alt. Det er

endt med, at vi skal gå efter det væsent-

lige, altså ting der betyder noget for sikker-

hed og sundhed. Så de diskussioner har

betydet, at vi ikke reagerer på manglende

maling på toiletterne. Vi kan vejlede om

det, men vi giver ikke påbud. Her fra 2012

er der så direkte sat ind i lovgivningen, at

vi arbejder med en bagatelgrænse, når det

gælder egentlige påbud. Vi skal simpelt-

hen undgå at skyde gråspurve med kano-

ner. Derfor forlanger vi f.eks. ikke længere,

at der skal være en brugsanvisning, for at

en hjemmehjælper kan putte opvaskemid-

del i en opvaskemaskine hjemme hos en

plejekrævende borger.

Jeres tilsynsfolk fortæller, at nogle ar-

bejdspladser forsøger på at snyde Ar-

bejdstilsynet. Er det tegn på, at I er for em-

sige, eller er det tegn på at I er dygtige?

– Vi bestræber os meget på ikke at være

emsige. På den anden side, så er der

områder, hvor nogle vil snyde, og det

skyldes jo, at der er penge involveret.

Vi har brancher, hvor vi gang på gang

oplever de samme overtrædelser, og det

er udtryk for, at der er virksomheder der

siger: ”Vi kalkulerer med en bøderisiko”.

Et konkret eksempel kan være kravet om

afskærmning, når der graves huller. Her

kræver vi sikkerhed for, at jorden ikke

kan skride ned. Det problem kan løses

med en såkaldt gravekasse, men den

skal lejes og være til rådighed i de måske

få timer, hvor der skal arbejdes i hullet.

Lige præcis her er der rigtig mange, der

bare springer over. Og det er for at spare

penge. I sådanne situationer giver vi os

ikke, for vi ved, det kan lade sig gøre,

hvis man vil tilrettelægge efter det. Og

der er masser af virksomheder, som sag-

tens kan finde ud af det, og de bliver jo

konkurrencemæssigt stillet dårligt, hvis

vi ser gennem fingre med snyderne. Vi

har også et ansvar for ikke at skabe un-

fair konkurrence.

DET HANDLER OM HOLDNING

Hvad ville der ske, hvis vi nedlagde Ar-

bejdstilsynet og lod virksomhederne selv

bestemme?

– Nogle virksomheder vil fungere uden

problemer. Andre vil være meget pro-

blematiske. Men vi er i Arbejdstilsynet

udstyret med et optimistisk gen, og vi

tror på, at det vi gør, fører til ordentlige

arbejdsmiljømæssige resultater. Og

også at det rent faktisk kan føre til no-

get økonomisk fornuftigt på virksom-

hederne. Men der vil altid være nogen,

som lever fra hånden i munden, og

for hvem arbejdsmiljø er noget meget

perifert. For hvem det drejer sig om

at løse nogle opgaver og tjene nogle

penge.

Hvem er de største syndere?

– Det kan der ikke siges noget entydigt

om. Men der er områder, hvor der hele ti-

den opstår arbejdsmiljøproblemer og nok

vil blive ved med at gøre det. Det gælder

især bygge- og anlægsområdet, hvor der

hele tiden skiftes arbejdsplads, og det

gælder inden for rengøringsområdet. Det

vil typisk være områder, hvor der hele

tiden etableres nye arbejdspladser med

nye folk. Men alle steder gælder det, at

en helt afgørende faktor er ledelsen. De

steder, hvor ledelsen prioriterer sikkerhed

og sundhed, er der færrest problemer.

Oplever du Arbejdstilsynet som en suc-

ces?

– Det må andre måske svare på, men

samfundsmæssigt er det besluttet, at

vi skal være her. Og vi ved, der er noget

at komme efter. Der er arbejdspladser i

Danmark, som påfører både personer og

samfundet skader og omkostninger. Kra-

vet til os er, at vi gør det på en ordentlig

måde, og således at virksomhederne

selv bliver motiverede til, at tingene

bliver i orden. I dag kan man ikke bare

gå ud og banke folk oven i hovedet. Der

skal være dialog og motivation. Det dur

ikke at være en autoritet, der kommer

med en revolver.

DET VAR EN HISTORISK BESLUTNING, FOR NOGET LIGNENDE ER IKKE SET TIDLIGERE ELLER NOGEN ANDRE STEDER I VERDEN. MEN DER HAVDE DU ALTSÅ EN BORGERLIG REGERING, DER VILLE GØRE OP MED DISKUSSIONEN OM, HVORVIDT ARBEJDSTILSYNET KOM PÅ DE RIGTIGE VIRKSOMHEDER.

JENS JENSEN, DIREKTØR, ARBEJDSTILSYNET

NR. 3. MARTS 2012 43

– Min opfattelse af Arbejdstilsynets kon-

trolvirksomhed er både positiv og nega-

tiv. Det positive er, at de afgjort er med

til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark.

Det negative, at Arbejdstilsynets krav

ofte er meget teoretiske og ikke forhol-

der sig til den virkelige verden.

Jonas Palvig er en af dem, der bliver

kontrolleret. Han er direktør i et mindre

tømrer-snedkerfirma med seks medar-

bejdere, som også sætter stilladser op,

Conabi ApS, fra Lynge i Nordsjælland.

– De regler, som Arbejdstilsynet forven-

ter, at vi kan overholde, kan sjældent

lade sig gøre i praksis. Så gør man tin-

gene efter bedte evne og håber, at man

ikke bliver opdaget, siger Jonas Palvig.

Hvad så når det bliver opdaget?

– Så får vi måske et bødeforlæg, men

de mindre fejl bliver sjældent opdaget.

Og jeg oplever det sådan, at hvis man

overholder regler og arbejdsmiljø til ’et

fornuftigt niveau’, så ser de ofte gennem

fingre med resten. Så jeg synes, de er til

at have med at gøre.

Alligevel har du kritikpunkter mod Ar-

bejdstilsynet?

– Omkring stilladsarbejde har man ofte

en kamp med dem. Vi skaber jo med

vores stilladser sikkerhed for andre, og

vi gør alt, hvad vi kan, for at stilladserne

er sikre for dem, der skal arbejde på

dem. Men stilladsmontørerne har risiko

for at falde ned, fordi der først kommer

gelændere på, efter at man er kommet

op på næste niveau på stilladset, når det

bygges op. Den risiko vil Arbejdstilsynet

ikke acceptere. Men der sker meget få

faldulykker, og skal man bygge stillad-

serne på den måde, som Arbejdstilsynet

ønsker, vil det være ergonomisk meget

hårdt. Det vil betyde, at medarbejdere

bliver tidligt nedslidte, siger Jonas Pal-

vig.

Et krav, om at stilladsarbejderne ikke må

kunne falde ned, er vel rimeligt nok?

– Det er da rimeligt nok, men når man

skal vælge mellem to onder, må man

vælge det mindst slemme. Og vi mener,

det er værre, at 1.000 mand bliver tidligt

nedslidte og får kroniske smerter, end at

der er én mand hvert 10. år, som falder

ned, siger Jonas Palvig. – Desuden er

der det problem, at udenlandske firmaer

ikke er underlagt samme krav som dan-

ske, og det svækker vores konkurrence-

evne. Så jeg oplever, at Arbejdstilsynets

krav virker konkurrenceforvridende.

NÅR KONTROLLEN BLIVER ÅNDSSVAG

Arbejdstilsynets direktør, Jens Jensen,

kender godt disse diskussioner om stil-

ladserne og konflikten mellem risikoen

for at dratte ned og at påføre stilladsar-

bejderne en fysisk belastning.

– Det er ting, vi undersøger, men den

belastning, der påføres for at undgå, at

nogen styrter ned, står ikke mål med det

at dratte ned. Og problemstillingen er et

eksempel på, at alle regler er resultatet

af en længere proces, hvor alle parter

er involveret. Så håndværkere, mestre

og direktører kender godt forudsætnin-

gerne for reglerne.

Alligevel bliver det fremført som en kritik

og som noget, der ikke fungerer?

– Der er områder, f.eks. stilladsområdet,

hvor hovedparten af medarbejderne ar-

bejder på akkord. Det er måske også et

område med en særlig kultur. Og når vi

griber ind, er det både i kulturen og sik-

kerheden, og dermed i økonomien.

RIS OG ROS FRA EN STILLADS-DIREKTØRKontrol kræver kommunikation, og det bruges der meget energi på. Men det er ikke altid, kommunikationen fører til enighed om kontrolindsatsen.

AF STIG [email protected]

KONTROLDANMARK


På stilladsområdet er der en løbende uenighed mellem kontrol myndighederne og arbejdsgivere/arbejdstagere. De regler, som Arbejdstilsynet forventer overholdt,

kan sjældent lade sig gøre i praksis, lyder det fra Jonas Palvig, der er direktør i et mindre tømrer- og snedkerfirma. Foto: Jørgen True/Scanpix

NR. 3. MARTS 2012 45

I lige præcis den branche er der ikke

altid et modsætningsforhold mellem

arbejdsgiver og arbejdstager, og jo hurti-

gere arbejdet kan udføres, jo flere penge

er der i det for begge parter. Så stil-

ladsområdet er lidt atypisk. Samtidig er

stilladsfolk ofte folk, der har deres me-

ninger og ikke mindst deres meningers

mod. Så der er heftige diskussioner på

dette område. Lige præcis denne kritik

har vi også diskuteret med stilladsfolk på

møder, hvor den ansvarlige minister har

været til stede, og de giver klart udtryk

for, når de finder reglerne åndssvage,

siger Jens Jensen.

Og der er bestemt ting, som Jonas Pal-

vig fra tømrer- og snedkerfirmaet finder

åndssvage. Men han har også ros og

ønsker til Arbejdstilsynets kontrolvirk-

somhed.

– Det er naturligvis vigtigt for os at be-

holde vores arbejde. Det betyder, at vi

nogle gange går på kompromis med

tingene. F.eks. er der pvc i 99 procent af

de fuger, der sidder omkring gamle vin-

duer, men følger vi arbejdsmiljøreglerne

her, vil vores medarbejdere simpelthen

forsvinde til konkurrenterne. For skal

reglerne overholdes, bliver vi for dyre

og får ikke opgaverne. Derfor kunne vi

her ønske os en bedre kontrol, så vore

konkurrenter ikke bare kan løbe med

arbejdet. Den manglende effektivitet

i kontrolarbejdet betyder, at vi går på

kompromis, siger Jonas Palvig.

Hvad er dine medarbejderes holdning til

Arbejdstilsynets kontrol?

– Jeg tror, der er almindelig enighed

om, at det er godt, at de er der. Engang

imellem bliver det bare for meget. Sådan

noget som en tube acrylfugemasse ved

vi jo godt, hvordan vi skal behandle,

men Tilsynet kræver, at vi har datablade

og vejledninger. Hvis jeg en dag køber

en anden type fugemasse end den sæd-

vanlige, så risikerer vi at få et påbud eller

en bøde, fordi vi ikke har databladene til

lige præcis den type. Vi er ude i petites-

ser, som de skulle holde sig fra.

Det er for småt, mener du?

– De gange, vi er blevet knaldet for

det, har vi fremskaffet de nødvendige

datablade og sendt dem ind til Arbejds-

tilsynet. Vi har så undgået bøden, men

vi har haft en sur smiley, som vi har kørt

rundt med i nogle måneder. Jeg mener,

der er situationer, hvor Arbejdstilsynet

kan være til meget mere gavn, og jeg

har da selv oplevet, at de har grebet ind

over for sikkerhedsmæssige ting, hvor

det både har været rigtigt og godt. Så vi

kender godt fordelene ved Arbejdstilsy-

net, siger Jonas Palvig.

IKKE KONTROLSAMFUNDET, DER GIVER

SKEPSIS

Stilladsdirektørens oplevelse af den kon-

trolvirksomhed, der finder sted, er i vid

udstrækning i overensstemmelse med

den opfattelse, som kontrol-systemet har

af sig selv og den kontrol, der udøves.

Hanne Sofie Tromborg Olsen er chef for

Arbejdstilsynets Tilsynscenter Syd, der

dækker Sønderjylland og Fyn, og hun

oplever i hverdagen, at kontrolindsatsen

generelt bliver godt modtaget. Men også

at der er virksomheder, hvor de mødes

med skepsis.

– Det er ikke så meget modstand mod

’kontrolsamfundet’, vi møder, når der er

skepsis mod vore kontrolaktiviteter. Det

er mere det tidkrævende i at have os på

besøg, vi møder, men også en holdning,

at ”vi har ikke brug for, at I kommer her.

Vi har styr på vores ting, og vi ved godt,

hvordan arbejdsmiljøet skal være. Så det

er ikke nødvendigt med kontrol”, fortæl-

ler Anne Sofie Tromborg Olsen.

– Vi gennemfører naturligvis vore kon-

troller, uanset hvilken holdning vi mødes

med, fortsætter hun. – Og når vi så fin-

der noget, der skal ændres, spiller den

dialog, vi har med arbejdsgiveren og ar-

bejdspladsen, en stor rolle. Vi skal kunne

forklare, hvorfor noget arbejdsmæssigt

eller sundhedsmæssigt skal ændres. Når

det lykkes, er vi allerede kommet langt,

for så giver det mening for arbejdsplad-

sen, og i de tilfælde udvikler det sig

normalt konstruktivt. Men vi møder også

det modsatte. At en ejer eller arbejdsgi-

ver ikke vil eller kan forstå, at noget er

farligt eller udgør en sundhedsmæssig

risiko. Det er ikke mindst her, vi som

myndighed på området skal vise vores

dygtighed. Vi skal være gode til at kom-

munikere om baggrunden for de ting, vi

sætteren fingeren på, siger Hanne Sofie

Tromborg Olsen.

– Der er situationer, hvor det ikke lykkes

at komme igennem med en konstruktiv

dialog, og hvor vi derfor må nøjes med

at meddele en virksomhed, hvilken af-

gørelse vi træffer. Når modstanden mod

os er størst, er argumenterne, at vores

kontrol koster dem penge. At virksom-

heden ikke har tid til at tage sig af os.

Det kan også være, at ”nu går vi for vidt.

Nu bliver myndighedernes indblanding

for voldsom”. Altså en oplevelse af, at

vi simpelt hen er med til at gøre det for

svært at drive virksomhed.

DET ER NATURLIGVIS VIGTIGT FOR OS AT BEHOLDE VORES ARBEJDE. DET BETYDER, AT VI NOGLE GANGE GÅR PÅ KOMPROMIS MED TINGENE.

JONAS PALVIG


easy-strø i redekassen – det betaler sig

Kontakt en af vores sælgere:

easy-joy i minkburet – det er nemt

Gitte R. Jensen23 21 61 27

Bodil Falkenberg23 21 61 26

Mød os på pelsmessen

29.-31. marts i Herning


Det blev dækket af alle lokale aviser. Vi-

borg Folkeblad ryddede forsiden til begi-

venheden, TV Midt-Vest bragte et langt

indslag i deres nyhedsudsendelse, selv

om EM-finalen i herrehåndbold betød, at

nyhedsudsendelsen blev ultrakort denne

aften. I alt blev der bragt 15 historier

om skindudstillingen i 8 forskellige re-

gionale og lokale medier – blandt andet

bragte Viborg Stifts Folkeblad og Hobro

Avis hver flere artikler om udstillingen.

Historien fik desuden sit eget liv på in-

ternettet, hvor adskillige medier omtalte

arrangementet, herunder en række land-

brugsmedier. Tusindevis af mennesker

i det jyske fandt på den måde ud af, at

Sydhimmerlands Pelsdyravlerforening

havde 25 års-jubilæum 29. januar,

HÅNDBOLD OG PELSMODE TRYLLEBANDT MEDIERNEI Sydhimmerland lavede lokalforeningen vinterens måske mest succesfulde presseinitiativ. Modeshow og håndboldstjerner trak masser af lokalpresse.

AF NINA BRØNDEN [email protected]

IMAGEPLEJE

NR. 3. MARTS 2012 49

og samtidig fik de den gode historie

om dansk pelsdyravls eksporteventyr

midt i en krisetid.

Det var daværende formand for Syd-

himmerlands Pelsdyravlerforening

Anders Christensen, som øjnede mu-

ligheden for at bygge bro mellem mink-

branchen og lokalmiljøet i Himmerland

ved at udnytte skindudstillingen og

jubilæet som springbræt:

– Hvorfor have besværet med en skind-

udstilling, hvis der ikke kommer noget

ud af vores umage? Så vil jeg hellere

bruge den tid på noget andet, siger An-

ders Christensen. Han vil gerne være

med til at ændre pelsdyravlernes plet-

tede image og skabe en holdningsæn-

dring hos skeptikerne. Så da han sam-

men med bestyrelsen og næstformand

Tommy Schrøder Krogh Jensen (som i

dag er formand, red.) skulle arrangere

skindudstilling og jubilæum, var det

målet at få både presse, lokale politi-

kere og andre gæster med. Derfor blev

den første beslutning at flytte arrange-

mentet fra de normale rammer i det af-

sides liggende Hersom Forsamlingshus

til det centralt beliggende Kasernehal-

len i Viborg.

De to iværksættere skulle nu blot finde

på en god idé, der med lidt held ville

gøre udstillingen attraktiv for den lokale

presse. Men hvad kunne gøre skindud-

stillingen interessant for journalisterne,

der altid er på jagt efter nyhedskroge at

hænge deres historier op på?

HVAD KAN DE LIDE I VIBORG?

Håndbold har altid været en populær

sport på Viborg-egnen, så Tommy og

Anders fandt på at invitere Viborgs

håndboldpiger til at gå modeshow i

pels under udstillingen. Det kunne der

være gode pressefotografier i, tænkte

de to. Så blev både byrådspolitikere

fra Viborg, Mariager Fjord og Vesthim-

merlands kommune samt folketingspo-

litikere inviteret med til udstillingen. Og

for at give udstillingen en høj faglighed

skulle politikerne også inviteres på

farmbesøg forud for udstillingen.

Kopenhagen Fur hjalp med at betale for

annoncering for udstillingen og med at

skrive en pressemeddelelse, der skulle

gøre pressen opmærksom på begi-

venheden. Tommy Jensen er en mand

med kontakterne i orden, og han fik

hurtigt forbindelse med Viborg HK og

Viborg Rådhus. Snart havde både Vi-

borgs håndboldpiger og flere politikere

accepteret invitationen til skindudstil-

lingen. Og så blev pressen inviteret:

– Vi har al mulig grund til at være stolte,

så hvorfor ikke vise pressen, hvad vi kan

og står for? spørger Tommy Jensen.

I STEDET FOR AT GOKKE DEM OVEN I HOVEDET, GIK VI TIL DEM, DER BESTEMMER OVER OS, MED ÅBENHED OG VENLIGHED OG VISTE OS FRA VORES BEDSTE SIDE. VI FØLER OS TIL TIDER OVERSET AF VORES POLITIKERE, MEN HVIS VI ALDRIG GØR OS BEMÆRKET, KAN VI HELLER IKKE FORVENTE AT BLIVE SET OG HØRT.

ANDERS CHRISTENSEN, SYDHIMMERLANDS PELSDYRAVLERFORENING


Inden arrangementet var lokale byråds-

medlemmer Eva Pinnerup (A), Ib Bjer-

regaard (V) og Anders Korsbæk Jensen

(V) på besøg hos Tommy Jensen i Ul-

bjerg sammen med folketingsmedlem

Karin Gaardsted (A). Efterfølgende blev

politikerne i samlet flok kørt til Kaser-

nehallen, hvor de glade tilskuere kunne

se Viborg HK’s Anja Althaus, Rikke

Skov, Marie Fisker og Jesper Meinby

spankulere ned ad podiet flankeret af

den lokale politiker Eva Pinnerup fra

Socialdemokraterne iført pelsmode

kreeret af buntmager Ole B. Christen-

sen. Som flere andre avlere har både

formand og næstformand været ir-

riteret over langsommelige processer

i deres kommune, men udstillingen

viste sig at være en glimrende måde at

skabe en god dialog og forbedre rela-

tionen til politikerne.

– I stedet for at gokke dem oven i hove-

det, gik vi til dem, der bestemmer over

os, med åbenhed og venlighed og viste

os fra vores bedste side. Vi føler os til

tider overset af vores politikere, men

hvis vi aldrig gør os bemærket, kan vi

heller ikke forvente at blive set og hørt.

Allerede nu kan vi mærke velvilligheden,

fortæller Anders Christensen.

NYE INITIATIVER

Selve dagen for skindudstillingen var

hektisk, ligesom der forinden havde væ-

ret en del arbejde med planlægning og

opsætning i Kasernehallen. Ikke desto

mindre er både Tommy Jensen og An-

ders Christensen mere end almindeligt

tilfredse, når de tænker over forløbet.

– Der var da en anelse mere arbejde i

skindmessen en vanligt. Vi skulle

VIL DU LAVE EN

MEDIEBEGIVENHED?

Medieliste: Lav en oversigt over

lokale og regionale medier. Find de

relevante lokale journalister og noter

deres navn og nummer. De beskæf-

tiger sig måske til dagligt med mode,

landbrug eller økonomi. Når din ide er

på plads, kan du invitere dem ud på

din farm eller med til dit arrangement.

Nyhedskrog: Hold øje med, hvad der

sker i medierne og i dit lokalmiljø.

Måske foregår der noget, som du kan

koble til pelserhvervet. Kan du ikke

finde et aktuelt emne, kan du lave

en konkurrence, et modeshow eller

andet, der kan give journalisten en

vinkel til sin historie.

Lokation: Hold din begivenhed i

centralt beliggende omgivelser eller

arranger transporten for dine gæster.

Det skal ikke være omgivet af besvær

at komme til begivenheden.

Politikerkontakt: Inviter dine lokale

politikere med indenfor. Det kan være

nyttigt at vise sig som en åben bran-

che og skabe en nær relation til dem,

der bestemmer over os.

Tommy Jensen (tv.) og Anders Christensen ville gøre noget ekstra ud af Sydhimmerlands

Pelsdyravlerforenings skindudstilling i år. Det lykkedes til fulde med massiv presseomtale i

lokale medier. Foto: Preben Madsen/Scanpix

NR. 3. MARTS 2012 51

jo have kontakt med pigerne fra Viborg

HK og vores byrådsmedlemmer, men

når vi holder skindudstilling i forsam-

lingshuset, skal vi alligevel fragte skind

frem og tilbage. Denne gang var arbejdet

sjovt og resultatet var det hele værd,

lyder det.

På Viborg-egnen fortsætter kontakten til

offentligheden. Til april er alle byrådspo-

litikere for eksempel inviteret med på en

dagstur til auktionen i Glostrup, så poli-

tikerne kan se verdens største auktions-

hus for pels. Sydhimmerlands Pelsdyrav-

lerforening sørger for transporten, og for

at gøre det mere attraktivt for politikerne

er arrangementet lavet, så hver inviteret

deltager kan medbringe en ledsager.

Desuden overvejer foreningen at få en

stand på dyrskuet i Hobro til juni. På

Himmerland-egnen vil de også deltage i

Åben farm-arrangementet 13. maj, hvis

det ikke giver anledning til smittefare i

forhold til plasmacytose.

GODE HISTORIER SPREDER SIG LOKALTMed sit udgangspunkt i nærmiljøet

er lokale og regionale medier interes-

sante for rigtig mange mennesker. Det

er klogt at få spredt den gode historie

om dansk pelsdyravl lokalt – ikke

mindst fordi lokale medier interes-

serer for lokallivet, også de små ny-

heder, der ikke revolutionerer verden.

Mange avlere er allerede godt i gang

med at påvirke deres lokalmiljø. I Hol-

stebro er foreningen for eksempel rig-

tig god til at iværksætte større events.

For nylig havde foreningen Jacob

Haugaard til at underholde ved den

årlige skindudstilling, og Sydhimmer-

lands Pelsdyravlerforening blev da

også inspireret af Holstebroavlerne,

da de lavede arrangementet i Viborg.

På Fyn har minkavler Jens Arne Christi-

ansen også bidraget til positiv omtale

i de lokale medier. Da en journalist fra

TV 2 Fyn spurgte, om han ville deltage

i et debatprogram om minkavl, hvor

Jens Arne skulle vise sin farm frem,

mens han debatterede dyrevelfærd i

minkproduktion med en repræsentant

fra Dyrenes Beskyttelse, sagde han ja

uden tøven. Programmet sendes som

et 25 minutter langt indslag i juni.

Sander Jacobsen, kommunikations-

chef i Kopenhagen Fur, opfordrer

endnu flere avlere til at kopiere ideerne

og fortsætte de proaktive initiativer:

– Vi er en åben branche, der elsker at

modtage gæster og vise frem, hvor-

dan vi gør. Vi har en høj faglighed

og gode forhold på vores farme. Det

skal vi gøre endnu flere mennesker

opmærksomme på, og hver avler

har mulighed for at medvirke ved at

være åbne og sprede budskabet i sit

nærmiljø. Er der gode ideer i lokal-

foreningerne, så vil vi gøre alt for at

understøtte det herfra Glostrup. Bare

ring til os, siger han.

VI HAR AL MULIG GRUND TIL AT VÆRE STOLTE, SÅ HVORFOR IKKE VISE PRESSEN, HVAD VI KAN OG STÅR FOR?

TOMMY JENSEN, MINKAVLER

Håndbold er populært på Viborg-egnen, og kombinationen af håndboldstjerner og pelsmode viste sig

at være interessant for den lokale presse. Udstillingen gav masse af medieomtale.


NR. 3. MARTS 2012 53

ØSTERSØEN RUNDTÅrets medlemsture foregår i bus rundt om Østersøen, hvor vi blandt de enkelte landes spændende historier også skal på pelsfaglige besøg. Oplev Helsinki, Skt. Petersborg, Tallinn, Riga, Kaunas, Gdansk og Szczecin. Turene er arrangeret i samarbejde med TravelPoolEurope.

HELSINKI: Gennem Helsinkis mere end

450 års omskiftelige historie har byen

været påvirket både af øst og vest. I

dag blander spændende ny og gammel

arkitektur sig i Helsinki på en harmonisk

måde. Det er med til at skabe den sær-

lige stemning i Helsinki. Om sommeren

bliver byen lyst op af det permanente

dagslys og charmerer sig ind på både lo-

kale og turister. Helsinki er kontrasternes

hovedstad.

SKT. PETERSBORG: Petersborgerne er

med god grund ufatteligt stolte af deres

by, og det gælder dem alle, fra ekspræ-

sident Putin og nuværende præsident

Medvedev til den fattigste bums på

gaden. Peter den Stores by, Ruslands

vindue mod vest, Skt. Petersborg, Petro-

grad, Leningrad, Ruslands kulturhoved-

stad, Ruslands nordlige hovedstad eller

bare Pieter – ja, kært barn har mange

navne.

TALLINN: Stemmer fra markeder hæn-

ger i luften sammen med den søde duft

at brændte mandler og lyden af skohæle

hen over brosten. Damer, der vil sælge

de luneste sokker. Kirketårne højt hævet

over røde tegltage og snævre gyder med

huse med skæve vinduer. Tallinn er Balti-

kums bedst bevarede middelalderby.

RIGA: Stiletter og brosten. Tiggere og

limousiner. Overdådig jugendarkitek-

tur og sovjetbeton. Riga er hovedstad

i et bondesamfund. Byen spurter ind i

Europa og ambitionerne er tårnhøje, for

Riga har førertrøjen på i konkurrencen

om at være hovedstad i Baltikum.

KAUNAS: Korshøjen, Kryziu Kalnas, der

er Litauens mærkeligste valfartssted for

turister og helligt sted for katolikker, der

valfarter hertil fra fjerne egne. De første

kors blev rejst på stedet til minde om de,

der blev dræbt i opstanden mod Rusland

i 1831 og 1863. Sovjetstyret har flere

gange jævnet Korshøjen med bulldo-

zere, men litauerne satte hurtigt nye kors

op igen. Kaunas, der tidligere var Litau-

ens hovedstad, er landets næststørste

by og går for at være den mest litauiske

by. Vi skal bl.a. se den smukke gamle

bydel med borgen og tårnene, hvorfra

byen forsvarede sig mod korsriddere i

middelalderen.

GDANSK: Den fremstormende Røde

Hær var hård ved det gamle centrum i

Gdansk i de sidste dage af Anden Ver-

denskrig. Nu fremstår den som en smuk

historisk kulisse med en bred hoved-

gade, hvor husene på ægte hansestads-

maner har høje, smalle og farvede faca-

der, en meget præsentabel havnefront,

gamle kirker og en hyggelig lilleputgade,

Mariacki.

SZCZECIN: Et ungt par sidder på en

trappe og kysser, mens en gruppe æl-

dre mænd lidt derfra er midt i en livlig,

højlydt diskussion. Solskinnet oplyser

de store administrationsbygninger og

museer på den ene side af vejen og læg-

ger glitrende vandspejl til den i forvejen

smukke, maritime udsigt over havnen

til den anden side. I midten på bakken

ned mod havnen, hænger de unge ud,

drikker øl, hører musik og nyder livet i

Szczecin.

FIRE REJSEMULIGHEDER

25. august – 4. september 2012

15. – 25. september 2012

22. september – 2. oktober 2012

29. september – 9. oktober 2012

Pris pr. person i delt dobbeltværelse

DKK 16.900,-

Tillæg for enkeltværelse

DKK 2.915,-

Prisen er baseret på min. 35 deltagere pr.

tur, og der er maks 45 pladser pr. tur.

TUREN I KORTE TRÆK

Turen starter i Frederikshavn med

færgen til Gøteborg (sjællandske

deltagere har mulighed for at støde

til gruppen i Gøteborg)

Buskørsel til Stockholm

1 nat ombord Viking Line

(fra Stockholm – Turku/Åbo)

2 nætter Skt. Petersborg

2 nætter Tallinn

2 nætter Riga

1 nat Kaunas

1 nat Gdansk

1 nat Szczecin


PRAKTISK INFORMATION

Rejsen inkluderer: Busrejse med luksusbus

under hele rejsen, 4-stjernede hoteller, ophold

i dobbeltværelse på alle hoteller, transport og

udflugter ifølge programmet, tre måltider pr.

dag, dansktalende rejseleder under hele rejsen,

drikkepenge til chauffører, lokalguider, dragere,

stuepiger m.m., visum.

Rejsen inkluderer ikke: Rejseforsikring, drik-

kevarer ud over en øl, vand eller et glas vin til

hvert måltid under hele rejsen.

Visum/Pas: Passene skal være gyldige min.

6 måneder efter hjemkomst, og der skal være

to blanke sider efter hinanden, altså en blank

dobbeltside. Såfremt du ikke har dette, skal du

søge nyt pas.

Betingelser for deltagelse på turen:

Aktive medlemmer af Dansk Pelsdyravlerfor-

ening har førsteret. Pladserne kan ikke over-

drages. Maks to voksne kan tilmeldes pr. med-

lemsnummer og kontoindehaveren skal være

den ene. Hvis der tilmeldes to personer, skal

begges fulde navne oplyses på tilmeldings-

blanketten. Det er en betingelse for deltagelse,

at betalingen for rejsen kan trækkes over din

konto hos Kopenhagen Fur til juni-auktionen.

Der modtages ikke tilmelding pr. tlf. Tilmelding

kan kun foretages på en af flg. tre måder:

Indsendelse af nedenstående

kupon (gerne fotokopi)

På fax nr. 43 26 10 49

Via hjemmesiden

www.kopenhagenfur.com

Tilmelding skal være Kopenhagen Fur, Eva An-

dersen, i hænde senest fredag 13. april 2012

Ved flere tilmeldinger end der er pladser, vil

der blive trukket lod om pladserne. I uge 16

udsendes meddelelse om man har fået plads.

Den gamle bydel i Kaunas, Litauen, byder på masser af middelalderhistorie.

Kontonr. hos Kopenhagen Fur: ____________________________________________________

Navn: ___________________________________________________________________________

Evt. ledsagers navn: ______________________________________________________________

Adresse: ________________________________________________________________________

Postnr. og by: ____________________________________________________________________

Tlf.nr: ___________________________________________________________________________

TILMELDINGSBLANKET

Jeg tilmelder hermed _____ person(er) til

medlemsturen ’Østersøen Rundt’ 2012.

Ved tilmelding af to personer skal begges fulde navn

oplyses. Navne skal skrives præcis som i passet.

Indsendes til Kopenhagen Fur, Eva Andersen,

Langagervej 60, 2600 Glostrup.

Tilmelding skal være Kopenhagen Fur i hænde

SENEST 13. april 2012

NR. 3. MARTS 2012 55

SJÆLLANDS PELSDYR AVLERFORENINGSjællands Pelsdyravlerforening holdt som sædvanlig sin generalforsamling på Osted Kro den 1. fe-

bruar. Og som sædvanlig var langt de fleste medlemmer mødt frem en time før, hvor foreningen var

vært ved middagen.

Efter valg af Finn Nielsen som dirigent, fremlagde formand Knud Vest sin fyldige beretning om beret-

ningsårets begivenheder på Sjælland, i Danmark og på den internationale scene. Herefter gav rådgiv-

ningschef Hans Henrik Møller en beretning fra Kopenhagen Rådgivning. Spørgelysten og debatten til

beretningerne var begrænset, men der blev spurgt til muligheden for en aflønning til avlere, som har

mange gæster, og der var spørgsmål til den manglende forsikringsdækning på de tyverier, der havde

været flere steder.

Hans Henrik Møller fremlagde regnskabet for Sjællands Pelsdyravlerforening, der viste et underskud

på 39.366 kr. og en egenkapital ultimo på 643.589 kr. Årets underskud tages ved en nedskrivning af

egenkapitalen. Regnskabet blev taget til efterretning uden yderligere spørgsmål fra forsamlingen.

Annelise Vest havde efter 20 år i bestyrelsen valgt at stoppe, og der var derfor nyvalg til Peter

Ølgaard, som under den efterfølgende konstituering blev ny næstformand i foreningen, mens Hans

Jørgen Stenbek overtog posten som kasserer for foreningen. Knud Vest blev genvalgt som formand.

Sjællands Pelsdyravlerforening har tradition for at vælge nogle af de delegerede direkte på general-

forsamlingen. Jens Erik Thomsen, Jørn Holm-Jensen og Morten Teglgaard Pedersen blev foreslået og

valgt som delegerede.

Generalforsamlingen sluttede med, at Knud Vest takkede Annelise Vest for hendes indsats gennem 20

år og bød velkommen til Peter Ølgaard som nyt medlem af bestyrelsen. ’Soen’ blev tildelt Jørn Holm-

Jensen for den bedste placering på hitlisten blandt de sjællandske og bornholmske avlere.

SJÆLLANDS

PELSDYRAVLERFORENING,

BESTYRELSE 2012

Knud Vest

Hans Jørgen Stenbek

Erik Risager Christensen

Peter Ølgaard

Ann-Mona Kulsø Larsen

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGMidtjyllands Pelsdyravlerforening havde efter mange år på Vest valgt at flytte generalforsamlingen til

Aulum Kro den 10. januar og her starte med gule ærter.

Peter Olsen blev valgt til dirigent. John Papsø fremlagde beretningen for beretningsåret, og Vilhelm

Weiss fremlagde beretning for rådgivningen. Efter de to beretninger blev foreningens regnskab for

perioden fremlagt af kasserer Anders Kvist Jensen. Regnskabet viste et overskud på 49.460 kr. Be-

retningerne gav anledning til en debat og kommentarer om saneringsforsikringen samt uddannelse af

medhjælpere og avlere.

Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt uden afstemning. Og i den

efterfølgende konstituering blev John Papsø genvalgt som formand og Jørgen Østergaard Jensen

som næstformand. Generalforsamlingen sluttede med en orientering fra Jørgen Østergaard fra

Kopenhagen Fur om plasmacytosesituationen.

MIDTJYLLANDS


BESTYRELSE 2012

John Papsø

Jørgen Ø. Jensen

Mads Houe

Anders Kvist Jensen

Kent Troldtoft Pedersen

LANDSDELSFORENINGERNES GENERALFORSAMLINGER


2M -2M - Group A/SMultipumpen | 2M - Design | 2M - Industri | 2M - BygVadehavsvej 3, 6852 Billum - Tlf. 75 25 99 98 - Fax 75 25 99 97Email: [email protected] - www.2m-group.dk

Vinterly / Fødeindsats:Laves på fixmål,så de passer i alle kasser

Fældevogn:Kapacitet: ca. 42 fælderMål: Længde: 2200 mm. Bredde: 600 mm

Gødningsspade:Til udmugning i buretRustfri stål

Silo skraber:Længde: 220 cm.eller 320 cm.

GasUnit:Nem og enkel måde at,aflive syge og skadededyr på farmen.Kapacitet ca. 125aflivninger pr. flaske.Flaske: Returflaske,kan genfyldes.

Flyttefælde:STÆRK kvalitetmed nyt unikt lukkesystem

Foderhåndtag:Ergonomisk foderhåndtag,der minimerer belastning iarm og skulder ved fodring

Fodernæb:Ø38, Ø43

Multipumpen:Pumpen har langlevetid p.g.a.unik opbygning.Passer i næstenalle maskinerpå markedet

El-Mover:Elektrisk medvariabel hastighedfrem og tilbage.Kan køres frabegge ender

Mange muligheder

Kombi-Vogn:Til flytning afdyr og hvalpeved brug afrør / flyttefældereller hvalpekasser

Foderskrabere:Til fordeling. 2 modeller(Smal / Bred) Rustfri udførsel

Foderspartel:Til nedtryk af foder.Foderet trykkesikke helt igennem

Kantskraber:Til afskrabning afkanterne på gyllerenderne

Siloer:Fodersiloer fra2500 Liter til 2x5000 Liter.

Ekstraudstyr:SprinkleranlægVarme i bundlågeAutomatik i bundlåge

Reperationsplade:Passer til de flesteredekasser

NR. 3. MARTS 2012 57

FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGSom noget nyt havde Fyn og Sydjyllands Pelsdyravlerforening valgt at holde generalforsamlingen

den 9. februar inden landsdelsudstillingen på Hovborg Kro. De fynske og sydjyske medlemmer var

stået op lidt tidligere, og kl. 10.30 var generalforsamlingen klar til at gå i gang. Hans Kargo blev valgt

til dirigent, og Henning Christensen fremlagde sin første beretning som formand for foreningen. Igen

en fyldig beretning, hvor der ikke var kommentarer eller spørgsmål.

Hans Henrik Møller fremlagde regnskabet 2010/11. Det viste et overskud på 24.424 kr. og en egenkapi-

tal på 1.099.908 kr. Regnskabet gav anledning til en debat på generalforsamling om dommerhonora-

rer, kørsel og bestyrelsens arbejde med skindudstillinger.

Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt uden at stemmesedlerne

kom i brug. Den efterfølgende konstituering gav genvalg af Henning Christensen som formand, Her-

man Sørensen som næstformand.

Under eventuelt var en række punkter om medier, velfærdskontrol og smittebeskyttelse. Efter gene-

ralforsamlingen fik formanden særlig travlt, idet Billund Kommune den dag havde valgt at lukke og

nedpelse en farm ved Filskov. Dette skridt krævede et interview til TV Syd. Medlemmerne, derimod,

nød den efterfølgende frokost på Hovborg Kro.

FYN OG SYDJYLLANDS


BESTYRELSE 2012

Henning Christensen

Herman Sørensen

Hans Gejl Pedersen

Jens Arne Kristiansen

Arne Troelsen

NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENINGGeneralforsamlingen i Nordjyllands Pelsdyravlerforening blev holdt den 6. februar på Hotel Søparken

i Åbybro. Her var foreningen vært ved middagen for de medlemmer, der mødte en time før selve ge-

neralforsamlingen.

Advokat Morten Jensen blev valgt til dirigent og formand Karsten Beltoft Jørgensen fremlagde beret-

ningen for beretningsåret. Der var ingen kommentarer eller spørgsmål til den fyldige beretning, hvor-

for dirigenten kunne konstatere beretningen for godkendt.

Hans Henrik Møller gennemgik regnskabet for 2010/11, der viste et overskud på 102.365 kr. og en

egenkapital på 1.176.417 kr. Egenkapitalen er negativ påvirket med 39.139 kr. på værdipapirer. Regn-

skabet for Initiativfonden viste et overskud på 17.184 kr. og en egenkapital på 569.705 kr. Der var ingen

uddeling af midler i 2010/11. Regnskabet blev godkendt uden kommentarer fra forsamlingen.

Valg af bestyrelse, suppleanter og revisorer var genvalg hele vejen rundt, uden at stemmesedlerne

kom i brug. Og den efterfølgende konstituering gav genvalg af Karsten Beltoft Jørgensen som for-

mand, Jørgen Westergaard som næstformand og John Trier Rasmussen som kasserer. Plasmacyto-

seudvalget blev nedlagt og hele bestyrelsen er nu udvalget.

Det, som fyldte mest under eventuelt, var tyveriet af avlshanner på Gjøl og anholdelsen af et par mis-

tænkte udlændige, som efterfølgende var blevet løsladt uden yderligere efterforskning.

NORDJYLLANDS


BESTYRELSE 2012

Karsten Beltoft Jørgensen

Jørgen Westergaard

Ole Jørgensen

Kaj Beilegaard Christensen

Bjarne Pedersen

John Trier Rasmussen

Kjeld V. Larsen

LANDSDELSFORENINGERNES GENERALFORSAMLINGER


Special~ButikkenHIMMERLAND A/S · Peder Møller Lauridsen

Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96www.sb-himmerland.dk · e-mail: [email protected]

Åbningstider: mandag–fredag 0730–1700 · Lørdag 0900–1200

Special~ButikkenHIMMERLAND A/S · Peder Møller Lauridsen

Himmerlandsgade 139 · 9600 Aars · Tlf. 98 62 41 88 · Fax 98 62 44 96www.sb-himmerland.dk · e-mail: [email protected]

Åbningstider: mandag–fredag 0730–1700 · Lørdag 0900–1200

HOLSTEBRO | HERNING | ÅRS

Du finder os på stand M9430

Uhørt lave priser fra

Nilfisk-ALTOMød repræsentanterne Niels Ove Jørgensen og Jens Holm fra Nilfisk-ALTO og hør mere om vores specielle messepriser på:

NEPTUNE 5-61 FAProfessionel hedtvandsrenser i den tunge ende. Med damptrin til specialopgaver og dobbelt in-ternt WDK højtrykskemi-systemBestillingsnr. 107146653

•Tryk:210bar•Vand:1110l/time.

POSEIDON 8-82Højt tryk og ekstra rigelige vand-mængder giver store resultater. Koldtvandsrenser som ikke giver skidtet en chance.Bestillingsnr. 107146541


NEPTUNE 7-63 FAHedtvandsrenser til særdeles krævende opgaver. Nyeste teknol-ogier og mulighed for 100°C ved fuldvandmængde/tryk.Bestillingsnr. 301001731


ATTIX 961-01Tomotorskraftfuldoghurtigvåd-/tørsuger til tungere emner. Med Push&Clean semiautomatisk filter-rensesystem.Bestillingsnr.302002900

•Luft:2X3600l/min.•Vakuum:250mbar•Effekt:2X1500W•Beholder:70l

NEPTUNE5-61FA

NEPTUNE7-63FA

nr. 3. MarTs 2012 59

DaNsK PELsDYraVLErFOrENINGs BEstYrELsE

Tage pedersen Troldhøjvej 6 8722 Hedensted

john papsø duelundvej 7 8620 kjellerup

lars eilertsen petersmindevej 130 8520 lystrup

karsten beltoft jørgensen Mosbækvej 48 9240 nibe

Henning Christensen Ølufgårdsvej 51 6715 esbjerg n.

knud j. vest frederiksborgvej 541 4040 jyllinge

jørgen Westergaard nørredigevej 79 9440 aabybro

DELEGErEDE tIL DP´s GENEraLFOrsamLING

DELEGEREDE TIL DANSK PELSDYRAVLERFORENINGS GENERALFORSAMLING I MESSECENTER HERNING FREDAG DEN 30. MARTS 2012

De valgte delegeredes funktionsperiode løber fra 15. februar 2012 til 14. februar 2013.

De delegerede er indkaldt pr. brev 20. februar 2012.

NOrDJYLLaNDs PELsDYraVLErFOrENING

1 ole jørgensen Hestvangvej 14 9900 frederikshavn

2 kaj b. Christensen nørredigevej 188 9440 Åbybro

3 bjarne pedersen Tågholtvej 71 9870 sindal

4 john Trier rasmussen serritslevvej 214 9700 brønderslev

5 kjeld v. larsen dybdalvej 13 9280 storvorde

6 georg larsen birkevej 46 9600 Års

7 karsten bæk jensen Trynbakkevej 8 9881 bindslev

8 jens Chr. løgtved Thomsen karpevej 4 9881 bindslev

9 Cort rømer jonstrupvej 50 9800 Hjørring

10 flemming Christensen elmegårdsbakken 17 9850 Hirtshals

11 jens peter larsen langholmvej 1 9800 Hjørring

12 peter sørensen ravndrupvej 1 9850 Hirtshals

13 bjarne Toft præstevangsvej 1 9850 Hirtshals

14 jan Thomsen guldagervej 524 9800 Hjørring

15 Michael drivsholm Tidselbakvej 1 9760 vrå

16 johnny strøm søndre kirkevej 14 9940 læsø

17 lars Holten Hansen vaarstvej 91 9260 gistrup

18 Herman kristen jensen nibevej 206 9530 støvring

19 Mikael andersen Østerbyvej 16 9460 brovst

20 frank gerhard andersen skallerne 25 9460 brovst

21 allan kristensen skalhøje 65 9240 nibe

22 Claus snebang jensen Hestvangvej 6 9300 sæby

23 Tom løgsted dronningsgårds alle 3 9330 dronninglund

24 Ulrik steen søråvej 38 9330 dronninglund

25 Hanne Møller kristensen aalborgvej 774 9320 Hjallerup

26 rené jensen ganevej 6 9750 Østervrå

27 rasmus bøgsted Ålborgvej 707 9320 Hjallerup

28 jesper gravesen fyrvejen 72 7900 nykøbing M

29 Tommy Hangaard Thistedvej 10 7730 Hanstholm

30 jeff spanggaard Hornstrupvej 16 7700 Thisted

31 kasper steffensen ballerumvej 90 7700 Thisted

32 per gregersen sårupvej 44 7730 Hanstholm

33 klaus nørgaard Mogensen Ørndrupvej 116 7960 karby

34 jonas Mikkelsen klingenbergvej 3 7700 Thisted

35 peter Tscherning nielsen knivholtmarkvej 13 9900 frederikshavn

36 john pedersen friggsvej 10 9870 sindal

37 jeppe sønderby Møllevej 10 9900 frederikshavn

38 Casper poulsen vasenvej 40 9900 frederikshavn

39 Henrik larsen langoddevej 6 9750 Østervrå

40 ingrid dissing sdr. vråvej 77 9760 vrå

41 Claus Hosbond jørgensen oustrupvej 41 9600 aars

60 TidsskrifT for dansk pelsdyravl

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

55 Jørgen Østergaard Jensen Svendshøjvej 3 7830 Vinderup

56 Mads Houe Tambohusvej 17 7790 Thyholm

57 Anders Kvist Jensen Karen Brandsvej 77 6960 Hvide Sande

58 Kent Troldtoft Pedersen Skjernvej 221 6973 Ørnhøj

59 Karen Hansen Vilhelm Skyttes Vej 7 8620 Kjellerup

60 Jan Obitsø Sevelvej 7 7500 Holstebro

61 Henrik Brunsgård Fjordvej 131 7870 Roslev

62 Erika S. Faarkrog Grættrupvej 2 7870 Roslev

63 Henrik Lyhne Jensen Nørrehedevej 36 8800 Viborg

64 Klaus Bruun Dåsbjergvej 29 7800 Skive

65 Ole Christensen Bordingvej 31 7441 Bording

66 Kurt Serritslev Vallerbækvej 86 7470 Karup J

67 Jørgen Sandø Lund Linåvænget 7 7451 Sunds

68 Michal Mouritsen Hollingholtvej 39 7451 Sunds

69 Stig Sørensen Guldforhovedvej 24 7441 Bording

70 Jens Friis Jørgensen Viborgvej 152 7500 Holstebro

71 Ejvind Nielsen Oversavstrupvej 10 7500 Holstebro

72 Kevin Grønkjær Andreassen Ringkjøbingvej 25 7500 Holstebro

73 Jens Erik Rigtrup Langbovej 3 7490 Aulum

74 Niels Peter Knude Troelstrupvej 6 7490 Avlum

75 Ole Gade Sirvej 18 7500 Holstebro

76 Jens Kristen M. Jensen Sørvadvej 19 7500 Holstebro

77 Birger Primdahl Karlsgaardsvej 5 7500 Holstebro

78 Anette Gade Falsigvej 4 7500 Holstebro

79 Kim Nørgaard Mogensen Klintevej 17 7500 Holstebro

80 Lars Nielsen Damhusvej 67 7660 Bækmarksbro

81 Michael N Jakobsen Skavevej 3 7490 Aulum

82 Jan Albertsen Bakgårdsvej 2 7500 Holstebro

83 Svend Andersen Apollovej 146 6960 Hvide Sande

84 Søren Kjeldstrup Ølstrupvej 21 6950 Ringkøbing

85 Thorkild Pedersen No Bygade 16 6950 Ringkøbing

86 Klavs Nissen Anker Eskildsensvej 7 6960 Hvide Sande

87 Hans Jørgen Siem Kirkehøjvej 12 6893 Hemmet

88 Ole Frik Andersen Minervavej 31 6960 Hvide Sande

89 Niels Okslund Hansen Vejlevej 70 6880 Tarm

90 Hans Holm Kirkebyvej 109 6900 Skjern

91 Per Pedersen Oksfeldvej 14 6950 Ringkøbing

92 Jens Friis Søndermarken 80 8560 Kolind

93 Jens Mogensen Begtrupvej 40 8472 Sporup

94 Preben Langholm Vestervangsvej 8 8586 Ørum Djurs

95 Søren Sodemann Veggerslevvej 36 8500 Grenaa

42 Dion Poulsen Strandvejen 57 9460 Brovst

43 Claus Jensen Isbakkevej 9 9440 Åbybro

44 Carsten Lund Martin A. Hansensvej 12 9460 Brovst

45 Anders Westergaard Vidtskuevej 97 9440 Åbybro

46 Hans Christensen Bogfinkevænget 2 9460 Brovst

47 Dion Hjørringgaard Skunshavevej 8 9460 Brovst

48 Lars Nymark Mejlbyvej 68 9610 Nørager

49 Anders Hvid Gattenvej 11 9640 Farsø

50 Jørgen Laursen Vester Hornumvej 57 9640 Farsø

51 Ole Haarbo Mallevej 37 9681 Ranum

52 Jørgen Jacobsen Oustrupvej 51 9600 Aars

53 Jens Årup Iversen Landevejen 8 8970 Havndal

54 Karl-Ole Dahl Andersen Sønderhedevej 7 9240 Nibe

NORDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING (FORTSAT)

NR. 3. MARTS 2012 61

SJÆLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

142 Ann-Mona Kulsø Larsen Brandelev Stationsvej 11 4700 Næstved

143 Erik Risager Christensen Vollerupvej 29 4200 Slagelse

144 Peter Ølgaard Sneglerupvej 24 4571 Grevinge

145 Hans Jørgen Stenbek Øllemosevej 3 4690 Haslev

146 Klaus Juel Hansen Ellingevej 13 4573 Højby

147 Ruhne Kirkeby Tranebæksvej 1 4200 Slagelse

148 Ole Bertelsen Kyringevej 109 4296 Nyrup

149 Erik Haahr Pedersen Ravnsgårdsvej 3 3720 Aakirkeby

150 Jens Erik Thomsen Stenstrupvej 13 A 4573 Højby

151 Morten Teglgaard Pedersen Klippingevej 11 4671 Strøby

152 Jørn Holm-Jensen Almindingenvej 27 3720 Åkirkeby

FYN OG SYDJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING

103 Arne Troelsen Nedvadvej 6 7323 Give

104 Hans Gejl Pedersen Kærvej 4 6600 Vejen

105 Jens Arne Kristiansen Allestedsgårdsvej 41 5672 Broby

106 Hermann Sørensen Nr. Høevej 6 6740 Bramming

107 Alex Johansen Lille Jullerupvej 26 5471 Søndersø

108 Helge Aagaard Hansen Skelbanke 9 5600 Fåborg

109 Thomas Beck Nederbyvej 22 5800 Nyborg

110 Johannes Edlefsen Vestervang 6 6270 Tønder

111 Jens Wistoft Åbenråvej 22 A St. 6340 Kruså

112 Thomas Blenstrup Jensen Svejrupløkke 2 6200 Aabenraa

113 Lars Thorning Skovsbovej 3 7323 Give

114 Steffen Therkelsen Kærvejen 32 7171 Uldum

115 Flemming Junge Søvangvej 21 7200 Grindsted

116 Carsten Rønhoff Blåhøjvej 63 6933 Kibæk

117 John Junge Mosegårdsvej 4 7200 Grindsted

118 Bjarne Pedersen Kærvej 45 8722 Hedensted

119 Jørgen Pedersen Kærvej 45 8722 Hedensted

120 Kim Kristensen Bøvlvej 124 7260 Sønder-Omme

121 Peter Hedegaard Gl. Landevej 40 6800 Varde

122 Jan Mortensen Bækvej 21 6760 Ribe

123 Otto Pedersen Grisbækvej 1 6740 Bramming

124 Carsten Schmidt Sneppevej 13 6851 Janderup

125 Carsten Aas Sørensen Hjerting Landevej 106 6710 Esbjerg V

126 Steen Steiner Petersen Debelvej 170 6855 Outrup

127 Kenneth Nielsen Hinnumvej 16 7200 Grindsted

128 Gert Thomsen Ringkøbingvej 188 6800 Varde

129 Allan Christensen Roustvej 137B 6818 Årre

130 Kristian Nielsen Hjerting Landevej 26 6710 Esbjerg V

131 Kim Søndergård Annexvej 2 A 7190 Billund

132 Hans Medum Nielsen Nørhedevej 32 6880 Tarm

133 Poul Terkildsen Guldagervej 50 6710 Esbjerg V

134 Søren Thomsen Egelykkevej 6 6800 Varde

135 Henrik Germansen Ølgårdvej 20 6040 Egtved

136 Kurt Nielsen Tirslundvej 43 6650 Brørup

137 Peter Hindbo Lejrskovvej 75 6064 Jordrup

138 Erik Junge Nagbølvej 74 6640 Lunderskov

139 Jørn Pedersen Sønderskovmøllevej 10 6600 Vejen

140 Jan Hygum Olsen Lindknudvej 35 6650 Brørup

141 Jens Chr. Lauritsen Nagbøl Kirkevej 9 6640 Lunderskov

96 Karsten Rimmer Hovedvejen 43 7790 Thyholm

97 Kim Jensen Møborgkirkevej 27 7660 Bækmarksbro

98 Nicolaj Mølgaard Nielsen Gudumlundvej 10 7620 Lemvig

99 Ole Nicolajsen Lundvej 44 7650 Bøvlingbjerg

100 Mogens Kjær Drivvejen 2 7840 Højslev

101 Tommy K. Jensen Bakken 13 8832 Skals

102 Anders Volsmann Christensen Skovagervej 122 8830 Tjele

MIDTJYLLANDS PELSDYRAVLERFORENING (FORTSAT)


FODERMASKINER - I VERDENSKLASSE

p jRærupvej 40a · 9340 Vodskov · tlf. 96 39 10 66 www.maachtechnic.dk · [email protected]

Dansk udviklet og produceret Stor driftssikkerhed God driftsøkonomi Stor komfort

Mød os i Herning

fra d. 29.-31. marts på

Kopenhagen Fur

Skindudstilling

NR. 3. MARTS 2012 63

Plasmacytosens ’grand old man’ fylder

70 år og forlader samtidig Kopenhagen

Fur for at nyde en velfortjent pension.

Claus har været Kopenhagen Furs

garanti for høj veterinær faglighed

både indadtil og udadtil, og der har

altid hersket stor respekt omkring hans

uvurderlige viden og kompromisløse

faglige integritet.

Claus vil efterlade et ’larmende’ tom-

rum, især i Kopenhagen Diagnostik,

hvor hans gode drilske humør og

gode morgentenor vil blive savnet.

Claus er et unikum, og som sådan

føler vi alle, at det har været et privi-

legium at have ham som kollega og

autoritær veterinær.

Ingen er i tvivl om, at Claus har lagt

rigtig meget af sit liv i Dansk Pelsdyr

Laboratorium, og at det nok har været

hans andet hjem (også efter navnefor-

andringen til Kopenhagen Diagnostik),

hvorfor det mest personlige og klart

hyggeligste kontor på matriklen altid

har været Claus’. Af samme grund har

hans engagement og service over for

avlerne altid været uden sidestykke og

nærmest kørt 24-7.

På Kopenhagen Furs, kollegers og ikke

mindst avlernes vegne takkes Claus

for en kæmpe og utrættelig indsats

gennem mange år samtidig med et

stort tillykke med fødselsdagen og ikke

mindst held og lykke i den tredje alder.

Leif Bruun, funktionschef

CLAUS WILLADSEN 70 ÅR

RECEPTION FOR TAGE PEDERSENI anledning af Tages 50 års fødselsdag vil det glæde os at se forretningsforbindelser, kolleger, medarbejdere og venner af huset til reception fredag den 23. marts fra kl. 14.00 til kl. 17.00 i Restaurant Slotsstalden, Tirsbæk Slot, Tirsbækvej 135, Vejle Øst.

NAVNENYTOmtale af fødselsdage, jubilæer etc. modtages til optagelse i Dansk Pelsdyravl. Send omtalen til [email protected] og medsend gerne billede.


Vestvej 18, DK 9600 Aars Tlf.: +45 22 42 30 50 www.tmink.dk

Vejrstation - måler

vindstyrke

Fremtidens minkhallerIndeklimaet i hallen kan justeres i forhold til vejrstationens målinger af temperatur og vind hastighed. Systemet indstiller automatisk hvor meget og i hvilken side af hallen vinduerne skal åbnes for at undgå træk og blæst. Ammoniak måling kan tilkobles systemet.

ÅBENT HUSTirsdag den 10. april 2012 kl. 12.00-17.00

hos Pia og Jens JensenStenhavevej 18, 5853 Ørbæk

Kom og se Thyrrestrup Mink’s nye klimahal

Vi glæder os til at se jer!

NR. 3. MARTS 2012 65

AKTUELT

AVLERBESØG UNDER APRIL-AUKTIONEN 2012Besøg er forbeholdt de aktive medlemmer af foreningen, som altid er velkomne til at

besøge Kopenhagen Fur på salgsdagene.

Du skal være tilmeldt i forvejen for at kunne besøge auktionshuset, og som medlem er

du velkommen til at tage op til tre gæster med, dvs. at du som maksimum kan tilmelde

fire personer i alt.

Hvis du ønsker at besøge os under april-auktionen, skal vi have din tilmelding senest

mandag den 16. april.

Tilmelding kan ske via internettet www.kopenhagenfur.com eller på tlf. 43 26 12 55.

Du skal ved tilmelding oplyse:

Du vil inden dit besøg modtage en bekræftelse, som du skal aflevere, når du

ankommer til Kopenhagen Fur.

AF JESPER LAUGE [email protected]

AF SØREN GERSLØ[email protected]

AVLERSERVICE

AVLSDYRTÆLLING I MARTS VIA INTERNETTET

Avlsdyrtællingen skal indberettes

efter parringen i marts og med

sidste frist lørdag den 31. marts.

Der blev åbnet for indtastningen

af avlsdyr i slutningen af februar

måned i dit FarmCockpit. Vejled-

ningen til indtastning finder du i dit

e-Arkiv.

Avlsdyrtællingen sendes ikke

længere med et spørgeskema,

som skal udfyldes og returneres.

Avlere, som ikke har adgang til

internettet, er velkomne til at ringe

til Avlerservice på tlf. 43 26 12 55

eller Kopenhagen Diagnostik på tlf.

43 26 10 01.

Ved opringningen skal du opgive

antal tæver indsat i avl, både det

samlede antal og antal pr. farve-

type. Du kan også få hjælp til at

indtaste dine tal, mens du besøger

os i Kopenhagen Fur-standen un-

der skindudstillingen i MCH Messe-

center Herning 29.-31. marts.

INDLEVERINGSFRISTER JUNI 2012Opsamling Sidste frist

TIRSDAG 3/4 17 ONSDAG 4/4 EFTERPELSEDE FARMSKIND(ALLE TYPER)FARMILDERRØDE RÆVESTENMÅR/SKOVMÅRVILDTSKIND

BEMÆRK VENLIGST

Skind, der indleveres til juni, vil blive fordelt mellem juni- og september-auktionen. Undersorter i hovedtyperne indleveres til september.

Vinterskind (mink), der indleveres sammen med de efterpelsede skind, kan ikke forventes sam-sorteret med hovedkollektionen til juni og september, men vil blive søgt indpasset i de bundter, hvor de passer bedst.


SKAL DU PÅ SORTERINGSKURSUS I 2012?Nu er det snart tid til tilmelding til sor-

teringskurser hos Kopenhagen Fur, og

vi har derfor nogle praktiske informa-

tioner. Kurset har i de sidste år været

godkendt som et AMU-kursus, som

jo gør, at de fleste deltagere kan opnå

tabt arbejdsfortjeneste og tilskud til

overnatning og kørsel.

SATSERNE FOR 2012:

to-dages kursus.

pr. overnatning (du skal kunne

dokumentere dine udgifter).

pr. km (maks 400 km pr. dag).

236 kr., hvis deltageren ikke har en

uddannelse, der er højere end en

erhvervsuddannelse. Har deltageren

derimod en uddannelse, som er

højere end en erhvervsuddannelse,

koster kurset 1.499 kr.

Den eneste måde, du kan få VEU-

godtgørelse samt kørsel og tilskud til

overnatning på, er via www.efterud-

dannelse.dk.

Du skal bruge en digital medarbejder-

signatur. Den skal bestilles i god tid

på www.nets-danid.dk. Klik på 'Bestil

Medarbejdersignatur' (du skal have dit

CVR-nummer klar).

Hos Avlerservice på Kopenhagen Fur

Skindudstilling kan du få hjælp til be-

stilling af digital medarbejder-signatur.

Alle papirer skal udfyldes via

www.efteruddannelse.dk senest

14 dage før kursusstart.

ØNSKER DU IKKE VEU-GODTGØRELSE?

Flere avlere har udtrykt ønske om at

slippe for besværet omkring tilmelding

og udbetaling af VEU-godtgørelse

samt kørsel og tilskud til overnatning,

og det har vi taget til efterretning.

Du kan derfor tilmelde dig kurser via

FarmCockpit eller pr. telefon og med-

dele, at du ikke ønsker at modtage

VEU-godtgørelse og tilskud. Du bliver

da i stedet faktureret med 1.100 kr. pr.

deltager direkte fra din driftskonto.

Vi åbner for tilmelding ultimo marts.

KURSER FOR MINKPASSERENye regler fra 1. januar 2012 betyder, at der er

lovpligtigt krav om uddannelse/efteruddan-

nelse af arbejdskraft, der har med levende

mink at gøre. Vi udbyder i første omgang tre

kurser på dansk samt et kursus på engelsk.

Hurtig tilmelding nødvendig i FarmCockpit/

Management eller ring til Avlerservice.

KALENDER 23. MARTS TIL 27. APRIL 2012

DAG DATO TEKST

MANDAG 26/3 Minkpasserkursus, Uddannelsescenter Holstebro

TIRSDAG 27/3 Minkpasserkursus på engelsk, Nordjyllands Landbrugsskole, Nibe

TORSDAG TIL LØRDAG 29/3 - 31/3 Kopenhagen Fur Skindudstilling i MCH Messecenter Herning

FREDAG 30/3 Årsmøde i Dansk Pelsdyravlerforening i MCH Messecenter Herning

SØNDAG 15/4 Eftersyn starter på Kopenhagen Fur

MANDAG 16/4 Sidste frist for tilmelding til besøg under april-auktionen

MANDAG 16/4 Minkpasserkursus, Bygholm Landbrugsskole, Horsens

MANDAG 23/4 Minkpasserkursus, Kopenhagen Fur

FREDAG TIL TIRSDAG 20/4 - 24/4 Auktion på Kopenhagen Fur

FREDAG 27/4 Aprilnummeret af Dansk Pelsdyravl udkommer

NR. 3. MARTS 2012 67


AVLSDYR

Købes Palminohvalpe købes, ca. 1.000 stk. Evt. flest tævehvalpe. Flemming E Madsen. Tlf. 5127 3733. Mail: [email protected]

KØB OG SALG

Mink-OVENLYSPLADERKortbrædder – rygningsbrædder – spærtræ – høvlet minklægter – eternit m.m. haves på lager til billige priser. Levering/afhentning efter aftale.

Minkkort m.v.Levering af alle former for minkkort, burnumre, farmjournaler m.v. BHM Tryk, Høgevej 5, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 75 14 28 11

Minkfodersiloer i rustfrit stålbeklædt med plastbelagte stålplader, med eller uden sprinkleranlæg. Stor aftapningsåbning. Størrelse fra 2.500-14.000 liter. Trapper og gangbroer efter ønske. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100. Fax 96102106. Se mere på www.BentLauritsen.dk

MC FodermaskinerSalg af nye og brugte fodermaskiner. Reparation & service af alle mærker. Bent Lauritsen Maskinfabrik Holstebro 97402100 Fax 96102106 Se mere på www.BentLauritsen.dk

Ovenlysplader60 cm ovenlys fra pr. mt. kr. 25,- Minkklodser pr. stk. kr. 33,-. 45 x 70 mm minklgt. pr. mt. kr. 5,95. Træ til minkhaller – til fantasipris. Levering/afhentning – efter aftale. Aulumgård A/S Aulum – 96 41 21 00.

SælgesAgerskov Strømaskiner – halm og spånsugere. Sliddele til alle årgange af strømaskiner – ombygningssæt. J. N. Jensen & Sønner ApS, 6534 Agerskov, Tlf. 7483 3108

SælgesÆldre stort Q-vex tørreanlæg sælges. Stor kapacitet, virker som det skal, giv et bud. Rasmus Bøgsted, tlf. 2213 6590

Pelsning af minkMange års erfaring med pelsning af mink. Ring og hør nærmere. Solhjem Pelsdyrfarm, v/Kaj og Peter Sørensen, Raundrupvej 1, Tornby, 9850 Hirtshals, Tlf. 20 82 72 35.

PelsningPelsning af mink i CFC-kvalitetssikrede pelseri. Alt skabning foregår med rote-rede maskiner. Ring for et godt tilbud. Herman Jensen, 24 45 19 86.

Kvalitetssikret PelseriHel eller delvis pelsning tilbydes af forårshanner og goldtæver. Ellinge Minkfarm. V. Niels Danielsen Tlf. 2125 3271

MINKFARME

SælgesMinkfarm i Vesthimmerland med tilla-delse til 2.200 tæver med 12 ha jord og stuehus sælges. Kontakt [email protected] eller tlf. 6176 8890

SælgesFødeindsatser 550 stk. solo model 2. Kr. 4.400. Hans Jørgen Thorsen, tlf. 4054 3857

Sælges2 stk. T3 Jasopels-opskæremaskiner sælges. Fra A-farm. Jens Bukholt, tlf. 2342 2666

FodersiloerMinkfodersiloer i alle størrelser, både enkelt og dobbelt, i rustfri og monteret i stålkonstruktion med 150 mm isole-ring, valgfri farve. Stor låge i top og bund, meget rengøringsvenlig. Ekstra udstyr: automatik på bundlåge, automatik på toplåge med fjernbetje-ning, sprinkleranlæg, varme i bund-låge og digital vægt. ekstra udstyr kan monteres på de fleste silo-modeller. LIGE NU! Brugt 5000 l. silo-model AGIN, brugt 2 år, taget i bytte pga. udvidelse. Alt i vogne, både til farmen og andre formål. Porte med og uden automatik, skyde-svingporte, fremstil-les efter behov. Stålspær op til 6 rækker og mindre byggeri, standere til redekasser og bure. UMV Ulfborg Maskinværksted, Industriarealet 3d, 6990 Ulfborg, tlf. 5143 9343

DIVERSE

Rengøring af A-farme

Fast pris gives. Arndal Rengøring ApS v/Michael Arndal Karen Brandsvej 16, 6960 Hvide Sande Tlf. 97 31 26 64 – 40 18 26 64

Call Just to fix itReparation af tørreanlæg. Tlf. 40 72 70 42

Køb/salg og vurderingaf landbrugsejendomme og mink-farme. 20 års erfaring i branchen. IKAST EJENDOMSCENTER Statsautoriseret ejendomsmægler Gunnar Jensen Tlf. 97 15 53 44 – Fax 97 25 21 44.

Blodprøver og VaccinationerUdføres samt alt forfaldende arbejde med mink. Kører i hele landet. Mink Service kontakt: 97 48 48 74/23 31 03 81, Gudumhusvej 1, 7600 Struer

BogføringMoms, skatteregnskab, nøgletal, budgetter og rådgivning tilbydes. Se vores hjemmeside www.revisorgade.dk eller ring på tlf. 75 11 69 88. Vestjydsk Bogføringsbureau ApS.

PELSNING

Kvalitetspelsning af minkHel el. delvis pelsning i kontrolleret og moderne pelseri af høj kvalitet. Mange års erfaring. Udhede minkfarm v/ Vagn og Søren Vandborg, Paradisvej 3, 6990 Ulfborg Tlf. 40 93 25 79.

Seriøs kvalitetspelsningaf mink fra kontrolleret pelseri. Hel- eller delvis. Mange års erfaring. Dalsgaard Pels v /Anders Jensen www.dalsgaarden.com Dalgsgaardvej 27, 9293 Kongerslev Tlf. 40 54 33 19.

Vi får mange henvendelser fra købere til minkfarme over hele landet

– i alle størrelser – med eller uden avlsdyr.

E-mail: [email protected] www.edc.dk

Bliver dine skind behandlet bedst muligt?

Hvordan sikrer du dig, at dine skind bliver mest værd ! - Brug Danpels.dk - Danmarks kvalitetsbevidste pelseri...

v/Volbæk Mink ApS · Aggersundvej 16 · DK-9600 Aars Tlf. +45 98 65 89 00 www.danpels.dk

A S A d j

GYLLELØSNINGER

www. .dk

- eller ring 9734 1244...

Nicoll kvalitets-tagrender,

lynhurtig opsætning.

Rengørings- og vedligeholdelses-

produkter tilpelsningsmaskiner.

Effektiv alge- og mosfjerner.

Se mere på: www.minkpro.dk

eller ring til Erik: 40 456 787


Gylleanlæg – der bare virker Komplet vacumsystem Vi laver også bagskyl og reparation af alle slags pumper.Tlf. 21 25 62 64

Billig reparationstrådReparationstråd i mange kvaliteter. Kraftige ruser, usamlet eller samlet, forlåger, bundlåger, bundtråd, fo-dertråd samt rammer og beslag. Alt fremstilles efter mål uden merpris.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

Køb og salg af brugt udstyr Beton hegn til farm og industri Tagplader B5 grå 125 x 112 cm. Pris fra 75,-JM Farmsalg – 75 78 19 22www.jm-farmsalg.dk

Hvide Sande Tagrenser også Vestjysk Minkrens

– Rengøring af minkhaller– Rengøring af hvalpenet– Desinfektion af minkhaller– Salg af desinfektionsvæske– Uforbindende tilbud gives– Vi kører over hele landet

Palle JensenMamrelund 1 A6960 Hvide Sande9731 2142 – 4029 4456

RedekasserAvlskasser med og uden ruser. Del-vis samlet eller helt samlet.

www.medana-as.dktlf. 7565 0211

MinkbureVendbare bure. Bure med rf. Bund. Bure i 2 etager. Topcylinderbure.

www.medana-as.dk tlf. 7565 0211

STÅLTRAPEZPLADERTag/væg til lavprisfra . . . . . . . . . . . . . . . . . .Plastisol – Prelaq Nova – Polyester

& Galvaniseret

Den populære teglstensprofil i stål – udseende som tegl

(fås i fix-mål)

NYHED!!!Stålplade med udseende som eter-

nit (fås i fix-mål)

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

H.P. STÅLTAG aps8662 3705 . 2072 6601 . Fax 8662 3805

[email protected] · www.hp-staaltag.dk

35,-

KØB-SALG-VURDERINGaf alt til mink.Opstilling og flytning af mink-hallerSØNDERLUND FARMSERVICETlf. 9747 3530 – 2094 3531Se vores hjemmeside:www.soender-lund.dk

www.thermofarm.dkwww.lbj.dk

DK-7100 Vejle

Energibesparende drikkevandsanlæg

PumpestationerVandvarmere

ERO drikkeventilerTilbehør

- frostfri siden 1998

Kontakt Lars JohnsenTlf. +45 7531 0936Mobil +45 2033 0936Email [email protected]

TOTAL LØSNINGER TIL PELSDYRFARME

GVA Gruppen

NR. 3. MARTS 2012 69


Stand 9830www.jasopels.dk

Scan og se mere

Se hvordan hver eneste af dine

dyr får præcist, hvad de skal ha’

MM Multiservice

Før Efter

MM Multiservice er et større, fl eksibelt ser vice fi rma med fl ere års erfaring. Vi lægger vægt på service og individuelle løsninger.

Hjørringvej 451 . 9750 ØstervråTlf. 20 73 17 09www.mm-multi service.dk

MMMULTI-SERVICE

Udlægning af læsket kalk

over større arealer i mink-

haller og kyllingehuse

Rengøring og sanering af minkhaller

Vi arbejder 24 timer i døgnet

(treholdskift)

Vores mål er, at kunne indfri dine forventninger til et stykke grundigt udført ar bejde, efter hvad der er aftalt.

DANSKPELSDYRAVLNÆSTE NUMMER AF BLADET UDKOMMERFREDAG DEN 23. MARTS 2012

STØT BØRNENE I NAMIBIAKopenhagen Furs Velgøren heds -forening driver 29 børne haver, der forbereder mere end 1.400 børn til skolegang i slum kvarteret Katutura i Namibias hoved stad Windhoek. Du kan støtte projektet ved at donere skind og samtidig vinde en rejse med ledsager til det sydvestafrikanske land.

Læs mere på kopenhagenfur.com/namibia


KOPENHAGEN DIAGNOSTIK

Langagervej 74. postboks

1465, 2600 Glostrup

DIAGNOSTISK SEKRETARIAT

[email protected]

Tlf. 43 26 10 01

Fax 43 26 10 10

Alle spørgsmål vedr. plasmacytosetest rettes til Diagnostisk Sekretariat.

DRIFTFAGLIG AFDELING

Langagervej 74, postboks

1465, 2600 Glostrup

[email protected]

Rådgivningschef Jørgen Ø[email protected]

Tlf.: 43 26 10 03 /

40 70 04 18 /

Fax 43 26 10 10

Rådgivning om forhold ved-

rørende plasmacytose, smit-

tebeskyttelse, rengøring og

desinfektion, sanering, Tjek på

farmen og katastrofehjælp.

Konsulent Jens [email protected]

Tlf.: 30 60 80 60

Rådgivning om forhold vedrø-

rende Tjek på farmen, smitte-

beskyttelse samt rengøring og

desinfektion.

Konsulent Martin S. [email protected]

Tlf.: 41 86 13 33


rende Tjek på farmen og smit-

tebeskyttelse.

Konsulent Anne Mette [email protected]

Tlf.: 41 86 13 34


rende Tjek på farmen og smit-

tebeskyttelse.

KOPENHAGEN RÅDGIVNING

Agro Food Park 15,

8200 Aarhus N

Tlf.: 72 13 28 00

Rådgivningschef Hans Henrik Mø[email protected]

Tlf.: 72 13 28 03 / 25 32 01 54

Rådgivning om Økonomi, le-

delse og generationsskifte.

Rådgiver Michael Sø[email protected]

Tlf.: 72 13 28 08 / 20 33 42 63

Rådgivning om avl og

management.

Rådgiver Bente Krogh [email protected]

Tlf.: 72 13 28 09 / 41 86 13 09


management.

Rådgiver Vilhelm [email protected]

Tlf.: 72 13 28 12 / 40 73 49 41

Rådgivning foder, avl og

management.

Rådgiver Maria Sylvest Blæ[email protected]

Tlf.: 72 13 28 04 / 41 86 13 04


management.

TELEFONLISTE

HÆNG DENNE LISTE OP SÅ DU ALTID HAR RÅDGIVNING VED HÅNDEN.

Rådgiver Henrik Bæ[email protected]

Tlf.: 72 13 28 07 / 41 86 13 07

Rådgivning om avl, management,

miljø og byggeri.

Rådgiver Mikael Lassé[email protected]

Tlf.: 72 13 28 11 / 40 25 30 59

Rådgivning om foderspørgsmål.

Rådgiver Bente Lyngs Stø[email protected]

Tlf.: 72 13 28 10 / 41 86 13 21

Rådgivning om foderspørgsmål.

Rådgiver Elna [email protected]

Tlf.: 72 13 28 06 / 41 86 13 05

Rådgivning om miljø og byggeri.

Rådgiver Vibeke Hagelskær [email protected]

Tlf.: 72 13 28 05 / 41 86 13 05

Rådgivning om miljø og byggeri.

NR. 3. MARTS 2012 71

Jasopels Wrap MaxiStretch har allerede bevist, hvor langt den kan strække dine skind. Men endnu vigtigere er det, at skindene ikke bedrager. For de kryber nemlig ikke igen. De beholder den længde, som Wrap’en giver dem. Til stor

glæde for auktionsprisen – og dermed din bundlinie.

Hurtigere og billigere i drift. Jasopels Wrap MaxiStretch er hur-tigere og billigere. Du bestemmer selv, hvor aggressivt du vil strække dine skind – kun i ganske få til-fælde vil en alarm advare dig om

at overveje yderligere stræk – og selv skadede skind bliver taget under skånsom behandling.

Vi strækker hånden ud Vi vil meget gerne strække os langt og drøfte en fordel-agtig udskiftning af din nuværende tanemaskine, så du hurtigst muligt kan komme i gang med at undgå alle krybende fornemmelser. Ring eller skriv til Jasopels i dag på tlf. 98 42 05 66 eller email [email protected] - og undgå skind der bedrager.

Se mere på www.NYwrapstretch.dk

Når JasoPels Wrap MaxiStretch strækker skindene kryber de ikke igen

Jasopels A/S - Fabriksvej 19 - 7441 Bording - Telefon: 98 42 05 66 - www.jasopels.dk - e-mail [email protected]

Scan og se mere

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 42383:

ALT HENVENDELSE; Dansk Pelsdyravlerforening: T: 43261061

Documents

Dansk Pelsdyravl Marts 2012