Dispositionsplan forde nordlige områder

DE BYNÆRE HAVNEAREALER

Med ‘Helhedsplan for De Bynære Havne-arealer’ fra 2003 og ‘Kvalitetshåndbog forDe Bynære Havnearealer’ fra 2005 har År-hus Byråd vedtaget de overordnede visionerog retningslinier for omdannelsen af De By-nære Havnearealer. I forlængelse heraf erder taget hul på en mere detaljeret planlæg-ning af den omdannelse, der vil komme tilat forløbe over de næste 15-20 år, i takt medat arealerne frigives for de nuværende hav-neaktiviteter. Nærværende dispositionsplaner en viderebearbejdning og konkretiseringaf ovennævnte planer.

Dispositionsplanområdet omfatter Nord-havnen, Pier 2, den nordlige bastion, et om-råde langs Kystvejen og Skovvejen samt Fis-keri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Dispo-sitionsplanen fastlægger den fremtidige by-struktur, fordelingen af anvendelser, place-ring af veje, kanaler, offentlige rum, prome-nader, bebyggelsesfelter samt bebyggelses-procenter, beplantningsstruktur mv.

Dispositionsplanen fastlægger desudenrammerne for det fremtidige trafikmiljø,herunder parkering, kollektiv trafik og for-hold for lette trafikanter mv. På enkelte om-

råder afviger dispositionsplanen fra de ret-ningslinier der er fastlagt i den gældendekommuneplan. Det drejer sig om mulighe-den for at etablere byggerier over 6 etagerog omfanget af bebyggelse på Nordhavnensamt Pier 2 og den nordlige bastion, som idispositionsplanen er forøget med sam-menlagt ca. 110.000 etagekvadratmeter iforhold til den gældende kommuneplan-ramme i kvalitetshåndbogen.

Dispositionsplanen har været offentligtfremlagt som forslag til debat i perioden fraden 27. februar til den 3. april 2006 og blevendelig vedtaget af Århus Byråd den 21. juni2006. Efter byrådsvedtagelsen sendes deførste delområder i offentligt udbud. Nåraftalerne om salg af arealerne er på plads,vil lokalplaner for konkrete projekter kunneigangsættes.

Udsigt mod sydvest over den nye bydel, set fra taget af en110 meter høj bygning.

Bemærk: Samtlige 3D-visualiseringer er baseret på enklodsmodel, hvor alle byggefelter er rejst i deres fuldeudstrækning og højder. Dvs. at gårdrum og rummene

imellem de fremtidige bebyggelser ikke fremgår. Kun enmindre del af de enkelte byggefelter vil således i realiteten

blive bebygget.

Dispositionsplan for de nordlige områder

nordvest Principsnit sydøst

sydvest Principsnit nordøst

Vision

Det er Byrådets ambition at skabe en leven-de og mangfoldig bydel, der med hensyn tiltæthed og bymæssighed minder om det ek-sisterende Midtbyområde. Spændende arki-tektur, miljøorienteret byggeri, god tilgæn-gelighed, attraktiv kollektiv trafikbetjening,store offentlige byrum, små lokale pladserog grønne områder, promenade- og op-holdsarealer langs alle kaj- og kanalkanter,visuel kontakt med vand og skibe, er nogleaf de ingredienser der skal medvirke til atgøre den nye bydel særlig attraktiv. Byrådetlægger desuden vægt på, at det nye byom-råde skal indeholde spændende boligmiljø-er, en mangfoldighed af byfunktioner og bo-ligtyper og plads til forskellige befolknings-grupper og har på den baggrund konkretbesluttet at 25 % af boligerne i det førsteudbud skal være almene boliger.

Bydelen set fra sydvest. Midt i dispositionsplanområdet,hovedadgangsvejen, i form af en bred grøn boulevard.Langs boulevarden en forholdsvis koncentreret og høj

bebyggelse. På begge sider nedtrappes bebyggelsen modvandet. I det nordøstligste hjørne ses 'boligfyrtårnet' og i

forgrunden den sydlige bastion, havnepladsen ogbyggefeltet på Pier 2 og den nordlige bastion. Til venstre

ses den rekreative forbindelses forløb fra den centralehavneplads til Fiskerihavnen.

Byprofil

Dispositionsplanområdets nye byprofil fast-lægges med udgangspunkt i, og i respektfor byens eksisterende skyline. Det nye by-område vil være kendetegnet ved dels atområdets bebyggelse nedtrappes til vand-siden både mod øst ud mod bugten ogmod vest ud mod Fiskeri- og Lystbådehav-nen, dels ved enkelte høje punkthuse kon-centreret omkring den nye bydels centrumog endelig et markant vartegn i form af etf.eks. 110 meter højt ‘boligfyrtårn’ som mar-kerer indsejlingen til byen i samspil med by-ens øvrige fyrtårne.

Arealanvendelse

Overvejende boliger

Overvejende erhverv

Cityformål

Erhvervs- og fritidsformål

Blandet bolig og erhverv

Funktioner tilknyttetLystbådehavnen

Træskibshavn

Højhuseomkring Bassin 7

Åben bebyggelselangs kanal

Sluttet bebyggelseomkring bassin

Åben bebyggelselangs kanal

Varieret blandet bolig-og erhvervsbebyggelse- til begge sider nedtrappetmod vandet

'Bolig-fyrtårn'

PIER 4

NørreportSibirien

Hovedad

gangsve

j

Skov

vejen

Nordlig bastion:Markant bebyggelse i dialogmed sydlig bastionbebyggelse

Østbanetorvet

Dispositionsplan

Byggefelt

Højhuse

Passage/arkade

Fiskeri- og lystbådehavn

PIER 3

MELLEMARMEN

ØSTRE MOLEARM

PIER 2

Den

rekr

eativ

e for

bind

else

Lodstårnet

Kyst

veje

n

Hoveddisponering

Dispositionsplanen viderefører Helhedspla-nens og Kvalitetshåndbogens hoveddispo-nering af området. Arealerne langs bassinetved Fiskeri- Lystbåde- og Træskibshavnenbevares til de nuværende erhvervs- og re-kreative formål. Arealerne langs Kystvejen,Skovvejen og den rekreative forbindelsefastholdes til blandede bolig- og erhvervs-formål. Nordhavnen gennemskæres pålangs og på tværs af kanaler således, at deri den østlige del dannes 7 øer, i den centra-le del et bredt bybånd der strækker sig fraPier 2 til den nordlige kant af Pier 4 og iden vestlige del sikres et område til Lystbå-dehavn. I den nye bydel på Nordhavnen til-stræbes en blanding af byfunktionerne dogmed hovedvægt på boliger på områdets syvøer og omkring den centrale plads og i denøvrige del med hovedvægt på erhverv.

På Pier 2 og den nordlige bastion fast-lægges anvendelsen til cityformål – herun-der erhvervs- og uddannelsesformål.

Bebyggelse

Dispositionsplanen rummer mulighed for,at der kan opføres et samlet etageareal påca. 700.000 m2 heraf 600.000 m2 på Nord-havnens område. Bebyggelsen på Nordhav-nen fordeler sig med ca. 350.000 m2 til bo-liger og ca. 250.000 m2 til erhverv herunderoffentlige institutioner. De resterende100.000 m2 fordeler sig med 70.000 m2

etageareal på Pier 2 og i forbindelse medden nordlige bastion samt alt i alt op imodca. 50.000 m2 etageareal i området mellemSibirien og Træskibshavnen inklusiv områ-derne langs Kystvejen og Skovvejen.

Det er intentionen at skabe et byområdeder både indeholder midtbyens fortættedebebyggelseskarakter, varierede bebyggelserog bygningshøjder samt lys og luft i de of-fentlige byrum. Med henblik på at kunnerealisere en bydel med ovennævnte kvalite-ter udpeger dispositionsplanen de dele afområdet hvor høje huse eventuelt kan væreen mulighed. I området opereres der såle-des med bebyggelse i 4-9 etager og om-kring hovedadgangsvejen desuden punktvis10 etager. Omkring den nye bydels center,som er beliggende i tilknytning til Bassin 7

peges der på mulighed for opførelse af en-kelte høje punkthuse i op til 60 meter, sva-rende til ca. 16-19 etager. Endelig udpegerdispositionsplanen det nordøstligste hjørneaf Pier 4 som placeringsmulighed for et høj-hus på f.eks. 110 meter.

Alternativet er at hele område bebygges i6 etager, som er højdegrænsen i den gæl-dende kommuneplan. Bebyggelse over 6etager vil således kun kunne realiseres påbaggrund af en efterfølgende arkitektoniskog byplanmæssig vurdering af et konkretprojekt i forbindelse med udarbejdelse afkommuneplantillæg og lokalplanlægning.

Bydelen, med de overordnede strukturer af veje, kanaler,bassiner, byggefelter og sammenhængende pladser.

Her set fra sydøst.

kunne opnå en tilfredsstillende afvikling afbiltrafikken indgår også muligheden for ensekundær vejadgang til Kystvejen umiddel-bart nord for Østbanegården.

Endvidere indgår Den Rekreative Forbin-delse langs Grenåbanen/Kystvejen som envigtig del af trafikbetjeningen når det gæl-der den lette trafik.

For at begrænse biltrafikken opereresmed et maksimalt antal bilparkeringsplad-ser i den nye bydel. Der skal således etable-res ½ p-plads pr. 100 m2 bolig og 1 p-pladspr. 100 m2 erhverv samt 300 pladser i dennordlige bastion til erstatning for nedlagteparkeringspladser på Skolebakken. Endeligskal der sikres en god dækning hvad angårcykelparkering.

Hovedparten af bilparkeringen forudsæt-tes placeret i bygningskonstruktionerne, iunderjordiske anlæg. Ved fuld udbygning afområdet forventes en biltrafik på 15-20.000køretøjer pr. døgn. Dette omfang forudsæt-ter, at antallet af parkeringspladser begræn-ses og at der sikres en højklasset kollektivtrafikbetjening og gode forhold for lette tra-fikanter.

Trafik

Det overordnede mål er at skabe god trafi-kal tilgængelighed og et indbydende og sik-kert trafikmiljø i den nye bydel. Det er inten-tionen især at prioritere den kollektive trafikog let trafik og dermed begrænse biltrafik-ken til området. Desuden skal trafikdæmp-ning og ombygninger på Kystvejen begræn-se de trafikale barrierer mellem City og dennye bydel og samtidig bidrage til gode for-bindelser med den øvrige by.

Den fremtidige trafikbetjening af områ-det vil primært ske via en ny adgangsvej,der tilsluttes Nørreportkrydset. Vejen vil fåkarakter af en bred grøn boulevard, der for-løber parallelt med en kanal. Vejen vil bliveudformet som en tosporet vej med en dob-beltsporet letbane i midten og med gang-og cykelsti i begge sider. Letbanetracéet vil iførste omgang kunne anvendes til en høj-klasset busbetjening.

Fra boulevarden er der adgang til Pier 2og den nordlige bastion samt områdets 7øer. Området vest for boulevarden – herun-der Fiskeri- og Lystbådehavnen – betjenesbl.a. via tilslutninger til boulevarden og enparallelgade hertil. For på længere sigt at

Maritimt miljø ved hovedadgangsvejen, der er udformetsom en træbeplantet boulevard. Boulevarden, som

forløber parallelt med en kanal, vil udgøre en visuelkorridor, hvor Domkirkens tårn danner pejlemærke i

sydvestlig retning, mens der mod nordøst vil være fritudsyn mod bugten. I forgrunden er kanalen udvidet til

et større bassin.

Forto

v

Cyke

lsti

Køre

bane

Hel

le

Letb

ane

Hel

le

Køre

bane

Cyke

lsti

Prom

enad

e

Kana

l

Bryg

ge

Arka

de

Loka

lpla

ds

Træskibshavn

PIER 4

Nørreport

Hovedad

gangsve

j

Skov

vejen

Østbanetorvet

Trafik

Overordnet trafikvej

Trafikvej og fordelingsvej

Lokalvej

Vejkryds

Kollektiv trafiktracé

Rekreativ forbindelse

Fiskeri- og lystbådehavn

PIER 3

MELLEMARMEN

ØSTRE MOLEARM

Den

rekr

eativ

e for

bind

else

PIER 2

Kyst

veje

n

s

s

s

Principsnit i boulevard, kanal og tilgrænsende bebyggelse

nordvest sydøst

Udsigt og sigtelinier

Placeringen og udstrækningen af de enkeltebyggefelter har især været bestemt af hen-synet til de overordnede udsigtskiler og sig-telinier, der er fastlagt i Helhedsplanen ogKvalitetshåndbogen. Disse skal sikre visuel-le åbninger mellem den eksisterende by,havnen og bugten. Derudover har det væretintentionen, i forbindelse med placeringenaf både overordnede og lokale veje og plad-ser at sikre kig mod enten et havnebassin,en kanal, bugten eller lokale kendetegn påbysiden. Overalt i området er der langs byg-gefelternes kanter mulighed for visuel kon-takt til vand.

Grøn strukturDen grønne struktur består grundlæggendeaf en gennemgående beplantning i relationtil de to overordnede trafikkorridorer, denrekreative forbindelse og hovedadgangsve-jen til området. Derudover individuelt ud-formede grønne byrum omkring lokalveje-nes forløb gennem bebyggelserne. Den ek-sisterende beplantning i Lystbådehavnen vilblive bevaret mest muligt.

Terræn

Områdets beliggenhed direkte ud mod bug-ten nødvendiggør en række foranstaltnin-ger, der skal sikre de fremtidige byområdermod oversvømmelser, overskyl, overisningaf bygninger mv. samt kanaler og bassinermod uacceptabel bølgeuro. Derudover skalder i planlægningen tages højde for, at der iløbet af de kommende 100 år kan ske envandstandsstigning på omkring en halv me-ter som følge af klimaændringen.

På den baggrund skal terrænet i det nyebyområde hæves, så det generelt er belig-gende 2,5 meter over vandoverfladen (kote2,5). Det eksisterende terræn ligger i koteca. 1,5-2,5. Desuden vil dækværkerne pånordkanten af Pier 4 blive hævet til ca. kote3 og østkanten til ca. kote 4. For at bevaredet frie udsyn mod bugten vil det nærmestebagvedliggende terræn ligeledes blive hæ-vet. Derudover vil der være behov for at an-lægge bølgebrydere langs den nordlige ogøstlige kant af Pier 4. Bølgebryderne vil bli-ve anlagt under vandoverfladen i et 20-30meter bredt bælte.

En stor åben plads, markeret af høje punkthuse, udgørbydelens center og skaber visuel sammenhæng på tværs,

mellem den rekreative forbindelse, Fiskerihavnen samthavnebassinet og indsejlingen til havnen mod øst.

Træskibshavn

Fiskeri- og lystbådehavn

PIER 4

PIER 3NørreportSibirien

Skov

vejen

MELLEMARMEN

ØSTRE MOLEARM

Den

rekr

eativ

e for

bind

else

PIER 2

Kyst

veje

n

Hovedad

gangsve

j

Lokalvej via grønt byrum

Østbanetorvet

Sidevejene til boulevarden har alle deres egenindividuelle udformning og lokale pejlemærker.

Her et kig mod Lystbådehavnen.

Kanaler og bassiner

Helhedsplanens og Kvalitetshåndbogenskanal- og bassinstruktur er fastholdt og vi-derebearbejdet i dispositionsplanen. Denviste kanal- og bassinstruktur skal sikre, athovedparten af de nye bebyggelser har visu-el kontakt med vand. Det er endvidere for-udsat, at kanalerne skal kunne anvendes tilsejlads med småbåde, som f.eks. småjoller,kajakker og mindre motorbåde. Kanaler påNordhavnen anlægges i en bredde af 20meter og en vanddybde på 2 meter. Kanalenlangs den rekreative forbindelse anlægges ien bredde af 12 meter og en vanddybde på2 meter.

Besejlingen af kanalerne vil foregå via detcentrale østvendte havnebassin, Bassin 7,som til mindskelse af bølgeuro bliver forsy-net med en ny dækmole. Af samme årsagplaceres bølgebrydere ud for kanalernes ud-munding i bugten. Løsningen indebærer, atden visuelle kontakt mellem kanaler og År-hus Bugt bevares men, at kanalerne ikkekan besejles direkte fra bugten. Nordhav-nens nord-sydgående kanal er enkelte ste-der udvidet dels for at opnå variation i detlange lige kanalforløb, dels for at skabe ven-

demulighed for småbåde.Anvendelse af det eksisterende bassin

ved Fiskeri-, Lystbåde og Træskibshavnenfastholdes til de eksisterende formål. I Bas-sin 5 bliver den nordlige side af Pier 2 fast-holdt som anløbskaj for krydstogtskibe.Dispositionsplanen anviser forskellige alter-native anvendelsesmuligheder af Bassin 7som f.eks. gæstehavn for lystbåde, havne-bad på flydende anlæg, indtil vandkvalitetenmuliggør badning direkte i bassinet, place-ring af husbåde, underlagt særlige reglerom tæthed, udformning og størrelser, ogendelig en flytbar flydescene med tribune.

Ud over den skitserede mulige anvendel-se af Bassin 7 indeholder dispositionspla-nen ikke generel mulighed for placering afhusbåde i kanaler og bassiner.

Kanalen langs boulevarden udvides nogle steder til størrebassiner med mulighed for fortøjring af småbåde. Små

lokale pladser i tilknytning til vandarealerne, skabermulighed for ophold, udeservering mv. og vil udgøre en

del af de enkelte øers lokale særkende og identitet.I baggrundet frit udsyn til bugten mod nordøst.

Træskibshavn

Bassin 7

Bassin 5

Pladser orienteret modDen rekreative

Forbindelse

Bydelsplads

Kvarterpladser

Hovedad

gangsve

j

Lokale ø-torveKanal langs hovedadgangsvejen

Pladser orienteret modbugten, havnen og City

Vejbroer

Pladser orienteret modbugten, havnen og City

Pladser orienteret modbugten og havnen

PIER 4

NørreportSibirien

Skov

vejen

Fiskeri- og lystbådehavn

PIER 3

MELLEMARMEN

ØSTRE MOLEARM

Den

rekr

eativ

e for

bind

else

Nyt bassin vedØstbanegården

Kanal langs denrekreative forbindelse

PIER 2

Kyst

veje

n

Panoramadækpå højhus

Bydelsplads

Bydelsplads

Den rekreative forbindelse, bestående af en kanal og enpromenade, her set i sydlig retning. Til venstre Fiskerihavnenog Fiskerivej og til højre Grenåbanens sportracé. En brygge i

østsiden af kanalen adskiller fodgængere fra den øvrige trafikog giver mulighed for promenade og ophold tæt på

vandfladen.

Offentlige pladser

Dispositionsplanen fastlægger placeringenaf 3 større bydelspladser, der relaterer sig tilden gennemgående boulevard. Den sydlig-ste ved Nørreportkrydset skal markere ‘por-ten’ til den nye bydel, hvorfra der er visuelkontakt med havnebassinet. Centralt i om-rådet skal en stor åben plads medvirke til atgive bydelen en helt særlig karakter og ska-be visuel sammenhæng mellem Fiskeri- ogLystbådehavnen og det centrale havnebas-sin og bugten mod øst. Mod nord danneren plads bydelens afslutning mod bugten.

Dispositionsplanen fastlægger desudenplaceringen af forskelligartede lokale plad-ser og grønne områder, herunder kvarter-pladser på hver af de 7 øer. Kvarterpladserer beliggende i forlængelse af hinanden ogforbundet med broer. Yderst på øerne –mod nord og øst – etableres offentlige plad-ser og promenader, hvorfra der er udsigt tilbugten, havnen og City. Omkring adgangs-vejene til de enkelte bebyggelser dannes by-rum med karaktergivende beplantning.

Generelt er der offentlig adgang samtsmå og store opholdsarealer langs alle bas-sin- og kanalkanter.

Rummelige og sammenhængende kvarterpladser midt påøerne kan anvendes til mange forskellige aktiviteter, både for

områdets beboere og for byens borgere som helhed. Hermarked og udendørs caféliv i tilknytning til bebyggelsens

underetager. Med pladsernes indbyrdes forskudte placeringvil bygningernes hjørner træde frem. Dette vil, sammen med

individuelt formede pladsindretninger, beplantning mv.medvirke til at skabe variation og lokal identitet.

Kvarterpladser på øernes midte haralle udsigt og kontakt til et bassin, en

kanal eller som her direkte udsigtmod nordøst til bugten og Mols

Bjerge.

De sydøst vendte pladser yderst påøerne, orienteret mod bugten og hav-nen, er alle offentligt tilgængelige. Via

broer og en promenade langs kantener der mulighed for at gå fra ø til ø og

fra plads til plads. Forskellige uden-dørs aktiviteter kan udgøre den enkelteplads' særkende og indbyde til ophold,

som f.eks. beachvolley, petangue,lystfiskerpladser mv. Også større

arrangementer som byfester, maritimearrangementer og lignende for byens

borgere som helhed kan foregå påpladserne. Her et kig fra den

nordligste plads mod industrihavnenog den sydlige bastion.

Langs alle bassin- og kanalkanter sikres offentlig adgang.Her en bred promenade der skaber forbindelse til de tvær-gående pladser på øerne. I baggrunden et kig mod bugten.

De Bynære HavnearealerDispositionsplan for de nordlige områder

UdgiverÅrhus KommuneSeptember 2006

Forfatter og redaktionPlanlægning og Byggeri

KonsulenterArkitektfirmaetKnud Fladeland NielsenRambøll Nyvig as

KortAlle kort er orienteret med nord opad

Grafisk tilrettelæggelse:Jens Drivsholm, Planlægning og ByggeriTryk: Linde Tryk ÅrhusOplag: 1000