8
Kilden December’ 13 Adventistkirken KØGE

December 2013

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Menighedsbladet for Køge Adventistkirke for december 2013

Citation preview

Page 1: December 2013

Kilden December’ 13Adventistkirken KØGE

Page 2: December 2013

Kilden

2

Præstens hjørneDa mennesket ville være Gud.

I fortællingen om menneskets tidligste historie beskriver Bibelen, hvorledes Adam og Eva tog en beslutning, som blev årsag til megen ulykke og lidelse. Beslutningen kan ligne en bagatel, men den handlede om meget mere. Dog er ikke alt i menneskets historie grimt. Der er meget smukt i livet og mange glæder. Men som en grim skygge har ulykker, lidelse og ondskab fulgt med

i menneskenes historie. Og hver dag møder vi den skygge. Og vi tænker måske på Syrien, Filippinerne, sygdommen hos den, vi holder af. Eller vi oplever smerte på grund af svigt eller sårende ord.

Men Bibelens historie fortæller, at det begyndte alt sammen i Paradisets have, hvor mennesket stod ved træet til kundskab om godt og ondt og fristedes af ordene: ”… I bliver som Gud…”Og det ville mennesket godt blive. Gerne sin egen. Gerne uafhængig. Gerne magt. Gerne i Guds sted.

Det var den gamle historie, som nu gentog sig. Den historie, som udspilledes, da Guds egen skabning, - en skærmende kerub, stræbte den samme stræben. ”Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg min trone; … Jeg stiger op over skybankerne, gør mig lige med den Højeste.” Es. 14: 13-14Al ondskab mellem mennesker, al krig og kamp, al vold og smerte kan i bund og grund føres tilbage til denne stræben om at blive som Gud og sætte sig i Guds sted.

Men mennesket blev ikke derved til Gud, kun en ynkelig karikatur af en gud.

Hvordan Gud så møder os i denne stræben mod uafhængighed og magt, ja det fortæller resten af Bibelen om. Og det blev en lang historie gennem generationer som når sit klimaks den dag, da Gud blev et lille barn. Og det blev en ganske anderledes stræben. Det blev en stræben, hvor Gud og vor Skaber ikke ville vise sig stor men lille.

Page 3: December 2013

Adventistkirken KØGE

3

Ikke sin egen, men sine forældres. Ikke uafhængig, men helt afhængig af den, som bar ham og svøbte ham. Ikke mere magt, men mere medfølelse. Ikke i Guds sted, men i menneskets sted. Og tydeligst viser Gud, hvordan han møder os i beretningen om evangeliet, hvor Jesus blev tjener for den menneskehed, som ville spille gud.

Da mennesket ville være gud, blev Gud menneske.

Og dermed fortæller Gud os, hvem han er.

Det tænker vi på i disse mørke vinterdage i december måned. Det er en smuk historie. Og salmerne er smukke, og vi synger dem gerne, og vi vil gøre det igen i år.

Men historien slutter ikke her. Historien skal fortsætte i vore liv og i vor efterfølgelse. Og som i en personlig hilsen til os alle siger Gud, - han, som blev menneske, da vi ville være gud: “Lad det samme sindelag være i jer som var i Kristus Jesus: Da han var i guddomsskikkelse, holdt han det ikke for et røvet bytte at være Gud lig, men han gav afkald og tog tjenerskikkelse på og blev mennesker lig.”

Da mennesket ville være gud, blev Gud menneske. Og det vil vi takke for.

Carl-David Andreasen

Måneden som kommer:Rengøring:Uge 49 & 50: HansenUge 51 & 52: Krøll

Teknik:7. Dec.: Ingolf14. Dec.: Dennis21. Dec.: Tobias28. Dec.: Rudy

Menighedstjener:7. Dec.: Kirsti/Lennart14. Dec.: Ani/Harry21. Dec.: Arne/Margit30. Dec.: Erik/Ingolf

Page 4: December 2013

Kilden

4

Page 5: December 2013

Adventistkirken KØGE

5

Forstanderens side Kære menighed.

Stille og rolig går tiden sin gang og alligevel føler vel mange med mig, at det er ikke ret lang tid siden det var december 2012. Nu er det så december 2013. For mange er november en tung måned at komme igennem. Det er meget bedre med december. Om få uger vender det og vi går mod lysere tider. Både for skolebørnene og dem der er på arbejdsmarkedet venter der en god og sikkert velfortjent ferie. Så kan vi, sammen med alle de andre i vor familie og omgangskreds, hygge os i fællesskab.

December er fuld af forventning, lys og aktivitet. Der er så meget der skal forberedes. Der er så meget der skal nås. Sjovt nok når vi det såmænd hver gang, både det der skal laves, købes, pyntes, skrives, øves og fremføres. Måske bliver der også lidt tid til overs til eftertanke og tilbageblik, både privat og i kirkelig sammenhæng.Hvis jeg har regnet rigtig er vi nu inde i vort lokale menighedshus’ 25. år. Til maj skal det markeres. Sikkert med glæde, men også med lidt vemod. Lidt ligesom vi nok heller ville have været hjemme i himlen, end at markere vor verdenskirkes 150 års eksistens.

Hvad har vi så nået i menigheden i det år som snart er historie? Vi har haft hyggelige sociale sammenkomster. Vi har holdt gudstjenesteserie, som mange syntes godt om. Vi kørte i bus og sejlede med færge og så en hel ø på en dag. Vi holdt loppemarked. Vi optog nye medlemmer i vor menighed og ser jævnligt mennesker komme forbi til vore sammenkomster sabbats formiddag og føle sig hjemme hos os.Vi er en menighed som vokser, også aldersmæssigt. I år er der yderligere tre der kan vente sig en julehilsen fra menigheden.Vi har også haft den glæde at sende tre af vore unge til Vejlefjord. ”Rygtet” siger at der trives de godt.

Vi fik nye præster og det ser ud til at kemien mellem os er god. Det er den heldigvis fortsat til vor ”gamle” præst Allan, som vi havde den glæde møde igen i den nylig afsluttede bedeuge.

Lad os så gå årets afslutning i møde med løftet pande. Ikke i stolthed over egen fortræffelighed, men i tak til ham som kom som et barn i en stald og blev vores alles frelser og ven. God jul og Guds rige velsignelse til jer alle.Hilsen Ove Dahl

Page 6: December 2013

Kilden

6

Kalenderen December 2013Gudstjenester:

7. DecemberTaler: Anette WulffMødeleder: IngerOrganist: Helena/HanneKollekt: Adventsgaven 2013

14. DecemberDe 9. læsninger, eftm.Mødeleder: OveOrganist: Anita/HanneKollekt: Børnene

21. DecemberJulegudstjeneste, videoMødeleder: IngerOrganist: Helena/LoaKollekt: Menighedens udgifter

28. DecemberTaler: Inger FlindtMødeleder: OveOrganist: Anita/HanneKollekt: Lys og varme

Øvrige arrangementer: 2. Dec.: Bibel læsegruppe kl. 19.309. Dec.: Bibel læsegruppe kl. 19.3016. Dec.: Bibel læsegruppe kl. 19.30

Page 7: December 2013

Adventistkirken KØGE

7

Kilden Dec’ 09

Køge AdventistkirkeParkvej 134600 Køgewww.koge.adventistkirke.dkBankkonto: 2414 0364103905

Menighedsbladet:Stian, Silje og Dennis Møller

Indlæg til menighedsbladet skal leveres til Dennis Møller senest den 20 i hver måned. Materialet bedes sendes til [email protected]

Hvis du ønsker bladet tilsendt kan du henvende dig til Jette og Poul Erik Boilesen på tlf 5671 3117.

Præst: Allan Falk 5671 4043

Forstander:Inger Flindt 4356 1060Ove Dahl 5652 1010

Kasserer:Margrethe Hansen 4373 9292

Adventistkirken KØGE

Kild

en d

ecember’ 0

9M

indst h

olb

ar til og m

ed: 2

7.1

2.0

9Batch

nr: 7

86543546568

Redaktørens side

En dag i klassen kom vores lærer ind og spurgte om vi vidste hvad forskellen var på en sprinter og en der løb maraton? Vi smilede alle af det lidt spøjse spørgsmål, i forhold til at vi skulle blive undervist i “consumers rights.” En af mine klassekammerater rakte hånden op og forklarede forskellen på de to. Læreren smilede og sagde ja, hvorefter han gentog svaret med sine egne ord: ”En sprinter konkurrere mod alle om at vinde, imens en maratonløber vil påtegne sig selv som en vinder når han krydser målstregen.”

Bagefter spurgte han billedligt talt, hvilken en af de to former for løbere vi var i vores studier? Jeg var sikker på at han ville have os til at være en maratonløber, de som er udholdende, tænker langt fremad i tiden og træner udholdenhed. Det er jo sådan lidt den kristne tankegang, er det ikke?

Men nej, han ønskede at vi skulle være sprintere…

God jul og godt nytår,Silje

Hele redaktionen på Kilden ønsker alle vores læsere en god jul og et godt nytår. Vi ser frem til at bringe nye spændene tanker, oplysninger og

referater i 2014.

Page 8: December 2013

Køge AdventistkirkeParkvej 134600 Køgewww.koge.adventistkirke.dkwww.facebook.com/kogeadventistkirkeBankkonto: 2414 0364103905

Redaktør: Dennis MøllerIndlæg til menighedsbladet skal leveres til Dennis Møller senest den 20 i hver måned. Materialet bedes sendes til [email protected] Hvis du ønsker bladet tilsendt kan du henvende dig til Dennis Møller på tlf 2492 2222.

Præst: Carl-David Andreasen 5752 7425 Anette Wulf 2623 4183

Forstander:Inger Flindt 4356 1060Ove Dahl 5652 1010

Kasserer:Margrethe Hansen 4373 9292

Kilden novem

ber 14M

indst holbar til og med: 30.11.13

Batch nr: 786543546611

Redaktørens sideGulvet knirkede imens han listede af sted. ”knirk” sagde det igen. Nej, tænkte han og stoppede, de må ikke vågne. Han lyttede efter, men det lød ikke til at nogen var vågnet. Han åndede lettet op, og forsigtigt fortsatte han sin færd. Nogen timer inden, havde han iagttaget dem i sit skjul ude foran deres hus. Han havde haft fint udsyn fra der hvor han havde gemt sig i buskene og kunne kigge direkte ind i huset igennem de store panoramavinduer. Han havde møjsomligt skrevet ned i hvilke skuffer de havde lagt deres værdisager, hvor de havde lagt deres smartphone, deres nøgler og computer. Så var det bare at vente på at de var gået i seng. Nu stod han her, det havde ikke været noget problem at komme ind, han havde faktisk lidt ondt af dem, de troede sikkert at de lå i sikkerhed bag en låst dør, men de havde ikke regnet med hans list. Han listede videre, åbnede den første skuffe, jo der lå bilnøglen ligesom han havde forventet, derefter gik turen til computeren og smartphones. Det var dog lidt for spændene med den smarphone for den lå i samme værelse som de lå og sov i. Han listede sig ind, og lige idet han rakte ud efter dem hørte han nogle lyde fra sengen, og hans blod stivnede lidt, men så hørte han den befriende snorken igen, de sov fortsat. Nu havde han fundet det hele og han listede ud og væk i nattemørket.

Næste morgen blev huset vækket af et gennemskærende hyl. ”Nej, nej, nej, hvad sker der her?”, blev der råbt. Alle stimlede hurtigt sammen for at se hvad der var sket. ”Min telefon” var det eneste som sønnen i huset kunne fremstamme, man kunne høre på stemmen at han var oprevet. ”På min telefon ligger der en flybillet”. ”Hvad gør der?” sagde de andre i kor. ”Prøv at se på min computer”, sagde datteren der ligger også en billet. Forældrene kiggede på hinanden og så at skuffen hvor bilnøglen lå stod åben, og de kiggede ned og fandt hver en billet til dem. Ingen af dem forstod noget som helst. Et stykke derfra kravlede en træt men glad morfar i seng, han gad godt have set dem i hovedet når de vågnede. Han smilede ved tanken og funderet over om hans datter nogensinde havde troet at den nøgle hun havde givet til ham ville blive brugt til andet end at passe deres hus når de var ude at rejse?

God jul alle sammen, husk det er årstiden til at gøre folk glade,Dennis