10
.dk Formanden har ordet December 2015 Et år med udvikling Så lakker 2015 kraftigt mod enden. Det blev året, hvor vi for alvor kom i gang med vores udviklingsprojekt med fokus på en - for softball - ny gruppe børn nemlig dem fra 7 år. Vi har et virkelig godt tilbud til de børn, der ikke har fundet sig tilpas i de mere etablerede sportsgrene af den ene eller anden årsag, og Amerikansk Rundbold giver en god introduktion til sporten og de grundlæggende færdigheder med bold, bat og handske. Vores forbundsinstruktør og udviklingskonsulent har besøgt utallige skoler. Børnene, og lærerne for den sags skyld elsker det: De oplever en ny, sjov, inkluderende version af rundbold, som alle kan relatere sig til og være med i. Vi har fået lavet et flot materiale med fem lektioner lige til at gå til for en lærer eller en ny træner. Dette materiale bliver nu udgivet elektronisk på KMD's Læringsportal Educa, hvor elever og lærere kan følge op på deres læringsmål og hvordan Amerikansk Rundbold, hjælper dem med netop det. Jeg er blevet lovet en oversigt men fx. Nyborg og Odense kommune skulle gøre brug af EDUCA på deres skoler. Der udover kommer det på skoleskemaet på Læreruddannelsen, Metropol på Frederiksberg. Men Amerikansk Rundbold på skolerne kan ikke stå alene og fire klubber er allerede i gang med denne aktivitet og flere har meldt sig klar i 2016. Så skal der mere luft under vingerne, og vi skal også have gang i vores PR materiale til klubberne. Vi har også valgt at sætte mere fokus på SuperSenior, som blev startet op igen for et par år siden. Der er i øjeblikket et initiativ i gang på Facebook og det første døgn kom der 47 tilmeldte til gruppen Slowpitch DK og antallet er nu oppe på 88. Her kan du give dit besyv med, omkring turneringsform, regler osv. 25% om året Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe både flere børn og voksne til klubberne. Alle nye medlemmer er nødvendige, da alle klubber skal vokse 25% om året indtil 2020, hvis vi skal nå vores mål med de eksisterende klubber. Det er et MEGET ambitiøst mål, som kræver at vi tænker anerledes, er kreative og er villige til at gå nye veje. Bestyrelsen er klar til at gå hele vejen, og vi har forsøgt at tænke anerledes for at hjælpe jer, klubberne, på vej. Vi har startet diskussionen om, hvordan vores økonomiske model kan motivere og hjælpe klubberne i den rigtige retning. Fx. ved bonus for medlemsvækst, stævnedeltagelse i Amerikansk Rundbold og SuperSenior. Men alt det kan I høre mere om på Frivilligmødet den 31. januar (sæt allerede nu kryds i kalenderen). News December 2015

December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

  • Upload
    others

  • View
    0

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Formanden har ordet

December 2015 Et år med udvikling Så lakker 2015 kraftigt mod enden. Det blev året, hvor vi for alvor kom i gang med vores udviklingsprojekt med fokus på en - for softball - ny gruppe børn nemlig dem fra 7 år. Vi har et virkelig godt tilbud til de børn, der ikke har fundet sig tilpas i de mere etablerede sportsgrene af den ene eller anden årsag, og Amerikansk Rundbold giver en god introduktion til sporten og de grundlæggende færdigheder med bold, bat og handske. Vores forbundsinstruktør og udviklingskonsulent har besøgt utallige skoler. Børnene, og lærerne for den sags skyld elsker det: De oplever en ny, sjov, inkluderende version af rundbold, som alle kan relatere sig til og være med i. Vi har fået lavet et flot materiale med fem lektioner lige til at gå til for en lærer eller en ny træner. Dette materiale bliver nu udgivet elektronisk på KMD's Læringsportal Educa, hvor elever og lærere kan følge op på deres læringsmål og hvordan Amerikansk Rundbold, hjælper dem med netop det. Jeg er blevet lovet en oversigt men fx. Nyborg og Odense kommune skulle gøre brug af EDUCA på deres skoler. Der udover kommer det på skoleskemaet på Læreruddannelsen, Metropol på Frederiksberg. Men Amerikansk Rundbold på skolerne kan ikke stå alene og fire klubber er allerede i gang med denne aktivitet og flere har meldt sig klar i 2016. Så skal der mere luft under vingerne, og vi skal også have gang i vores PR materiale til klubberne. Vi har også valgt at sætte mere fokus på SuperSenior, som blev startet op igen for et par år siden. Der er i øjeblikket et initiativ i gang på Facebook og det første døgn kom der 47 tilmeldte til gruppen Slowpitch DK og antallet er nu oppe på 88. Her kan du give dit besyv med, omkring turneringsform, regler osv. 25% om året Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe både flere børn og voksne til klubberne. Alle nye medlemmer er nødvendige, da alle klubber skal vokse 25% om året indtil 2020, hvis vi skal nå vores mål med de eksisterende klubber. Det er et MEGET ambitiøst mål, som kræver at vi tænker anerledes, er kreative og er villige til at gå nye veje. Bestyrelsen er klar til at gå hele vejen, og vi har forsøgt at tænke anerledes for at hjælpe jer, klubberne, på vej. Vi har startet diskussionen om, hvordan vores økonomiske model kan motivere og hjælpe klubberne i den rigtige retning. Fx. ved bonus for medlemsvækst, stævnedeltagelse i Amerikansk Rundbold og SuperSenior. Men alt det kan I høre mere om på Frivilligmødet den 31. januar (sæt allerede nu kryds i kalenderen).

News December 2015

Page 2: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Rekruttering contra fastholdelse Det nytter naturligvis ikke, at vi rekrutterer en hel masse, hvis det bliver på bekostning af andre medlemmer, så det med stor glæde, at jeg kan meddele, at vi vores nye juniorudvalg har valgt fokusere på fastholdelse af gruppen 14-19 år med en række spændende aktiviteter hen over året. De har tre hold, to drengehold og et pigehold, der rejser til Israel til marts, og planlægningen til "Juniors on the Run", som igen i år går til Tjekkiet, er også i gang. De håber også at kunne udbyde pitcher/catcher kurser hen over vinteren. Flere hænder på boldene I mange klubber laver få personer meget. Vi har brug for at få flere aktivt involveret i det daglige arbejde. Vi har stort set ingen tradition for at benytte betalte trænere (og egentlig er jeg lidt stolt over det), men nu drejer det sig om at få vores ungdomsspillere aktiveret i børnehøjde, og så er det værd at overveje at betale dem, så de kan stå på softball banen i stedet for i Fakta. Derfor udløser det økonomisk bonus, hvis jeres klub stiller med 10 deltagere til et 1-2-Træner kursus. Her tænker vi, at der skal aktiveres både ungdom og forældre, så flere kan træde til og give en hånd med. Klubudvikling I det hele taget er det nødvendigt, at vi finder kræfter til at udvikle vores klubber. F.eks. ved at klubberne engagerer sig med DIF i et klubudviklingsforløb. Jeg forstår til fulde, hvis det forekommer uoverskueligt, men vi er der, hvor vi bør tænke "Are we too busy driving to stop getting gas?" og lad os tage den hjælp vi kan få. Tænk over, hvordan I kan involvere flere forældre - stil krav (!) og spillere ved at få beskrevet opgaverne. Det er nemmere, når man kan se, hvad man går ind til, og hvad der forventes. Hvorfor? - Det går jo meget godt! Nej, svaret er nej. Det går den forkerte vej! Vi har netop mistet tre klubber (og fået én). Tabet af tre klubber kan naturligvis ses på vores medlemstal, og vi er faretruende nær underkanten af den nødvendige kritiske masse, der skal til for at holde turneringen i gang. Det være sig på klub, spiller, træner eller dommersiden. Vi har før været over 2000, så selvfølgelig er der basis for vækst, men vi skal vise, at vi er professionelle og at det ikke hænger på to-tre i hver klub, og helst at klubberne er lokalt forankret. At vi, på sigt, har en palette af tilbud, der dækker forskellige aldersgrupper fra de små til de ældste, så alle kan føle sig velkommen og finde et tilbud, der passer. Medlemsregistreringen Er skudt i gang og I skulle gerne have modtaget informationer fra DIF om, hvordan I skal gøre. Husk nu, for guds skyld, at få alle med, der har betalt kontingent og være medlem i tre måneder. Det kan godt være de ikke er medlem lige nu, men hvis de har været det, tæller det også! Et andet målepunkt, er jeres licenser. I bør have flere eller mindst ligeså mange medlemmer i en given gruppe, som I har licenser.

God Jul og Godt Nytår til alle Med venlig hilsen Henri

Formanden har ordet

Page 3: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Ny økonomisk klubstøtte til 2020 satsningen

Fra 2016 gælder en ny økonomisk klubstøtte, som alle klubber kan drage stor fordel af. Baggrunden for den nye økonomiske klubstøtte er at få rettet hele forbundet – bestyrelsen, udvalg, klubber, trænere, spillere, forældre og alle andre frivillige – bedre ind på den kurs, der gør, at vi sammen når vores vision om at være 2020 medlemmer i 2020. De seneste års medlemstal taler sit tydelige sprog i forhold til, hvorfor det er livsvigtigt for at holde fast i visionen.

Kun hvis vi alle bidrager, kan vi vende udviklingen, så softball overlever, som sport i Danmark. For at nå målet, blive vi alle nødt til at fokusere på de aktiviteter i forbundet og klubber, som aktivt bidrager til at skabe medlemsvækst hvert år frem mod 2020. Det er ambitiøst mål, men hvis vi vil, så kan vi nå det sammen.

På bestyrelsens strategiweekend blev det derfor besluttet, at forbundets støtte fremover til klubberne skal være direkte relateret til de mål, som vi ønsker at opnå i henhold til 2020-planen.

Page 4: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Der er masser af muligheder for at få støtte fra forbundet, hvis man som klub vælger at arbejde med de aktiviteter, som bestyrelsen tror på, er vigtige skridt på vejen mod målet. Så vær med til at vende udviklingen for softball, samtidig med at I styrker jeres egen klub. Nedenfor er beskrevet de fem områder, som klubberne kan få økonomiske støtte for.

1) Medlemstal Forbundet vil belønne klubber, der har formået at tiltrække flere medlemmer til deres klub og dansk softball. Dette skal samtidig motivere alle klubber til at få skabt en rekruttering af nye medlemmer, som kan give dem flere frivillige hænder i klubben. Derfor vil enhver medlemsstigning i løbet af året 2016 udløse en bonus.

2) Amerikansk Rundbold i klubben

Amerikansk Rundbold projektet er sat i verden for, at det bliver gjort nemmere at starte til softball, og vi skal fremme opbakningen til AR i klubberne. Derfor vil følgende aktiviteter udløse en bonus:

1) Deltagelse i stævne med et Amerikansk Rundboldhold udløser en bonus. Et AR-stævne defineres, som et forbundsgodkendt arrangement med deltagelse af mindst 3 hold fra forskellige klubber, og deltagerne på holdet skal være nybegyndere eller U12 spillere, hvis niveau passer til AR holdet.

2) Skolepartnerskaber med Amerikansk Rundbold på minimum 3 besøg udløser en bonus pr. partnerskab.

3) Afholdelse af AR skolestævne, hvor klubben

stiller med det nødvendige antal personer på dagen. Afholdelsen og opgavefordelingen koordineres med forbundets udviklingskonsulent.

3) Super Senior stævnedeltagelse Super Senior er et område, som kan være nøglen til at engagere forældre og tidligere spillere i klubben med slowpicth spil og hyggeligt socialt samvær. Derfor vil deltagelse i stævner med et Super Seniorhold udløser en bonus pr. stævne.

Ny økonomisk klubstøtte til 2020 satsningen

Page 5: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

4) Træner- og dommerkursus i klubben Det vil styrke både klubber og forbundet, at flere personer tager en træner eller dommer-opgave. Der er ikke nødvendigt, at en træner skal være softball ekspert eller mangeårig instruktør for at køre en Amerikansk Rundbold træning. Vi skal derhen, hvor vi har mange unge instruktører, der selv lærer en masse ved at blive trænere og ledere, samtidig med at de giver softball sporten en masse igen. 1-2-træner kurset kommer derfor ud til alle klubber i løbet af år 2016, og med minimum 10 deltagere på kurset, udløser det en bonus for klubben. Afholdelsen af åbne dommerkurser i klubben for mindst 5 personer vil udløse en bonus for klubben. Deltagerne på kurserne kan være unge spillere, super senior spillere, forældre eller andre frivillige.

5) Forbundsaktive frivillige Klubberne udgør forbundet, og et forbund er afhængig af, at der er folk fra klubberne, der vil yde en indsats så vores fælles organisering - det vi kender som dansk softball med turneringer, landshold og alle andre aktiviteter – fungere og udvikler sig med de bedste vilkår. Ligesom der er brug for frivillige i klubberne, er der også brug for flere frivillige i forbundet, så vi alle kan nyde godt af velfungerende udvalg, der er spændende at være en del, og hvor de frivillige oplever, at deres værdifulde arbejde gør en stor forskel. Bestyrelsen ønsker at skabe incitament til, at flere bidrager til hele softball’s udvikling - også på forbundsniveau. Der er mange muligheder for at gøre en forskel i forbundet, og hvis man selv har et interesseområde man gerne vil arbejde med, er man velkommen til at kontakte bestyrelsen ([email protected]). Samlet set kan der komme en masse fantastisk softball aktivitet ved at klubberne tilrettelægger aktiviteter, som følger denne støttestruktur fra forbundet. For alle disse fem punkter gælder, at deltaljerne omkring størrelsen på de forskellige bonusser og andre oplysninger vil blive fremlagt på formand- og frivilligdagen.

Ny økonomisk klubstøtte til 2020 satsningen

Page 6: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Formand og Frivillig-dagen søndag d. 31/1 2016

Juniorarbejdet

Dansk Softball Forbund afholder igen i år Formand- og Frivilligdagen i Idrættens hus i Brøndby. Sæt derfor stort kryds i kalenderen søndag d. 31/1 2016. Alle frivillige og klubformænd er inviteret, og I må meget gerne tage en håndfuld med, som jeres trænere, bestyrelsesmedlemmer eller andre (f.eks. forældre), der er interesseret i, at vi bliver flere softball spillere i Danmark. Tag også meget gerne nogle af jeres yngre medlemmer, som hjælper til i klubben eller nogle, som måske ikke er involveret i frivilligt arbejde endnu, men kan blive inspireret. Som udgangspunkt er det op til fem deltagere per klub (men har du problemer med at vælge, så giv formanden et ring – mon ikke vi finder plads til et par stykker til ). Der bliver sammensat et inspirerende program og efterfølgende byder forbundet på en lækker buffet. Det endelige tidspunkt er ikke fastlagt endnu, men vi sørger selvfølgelig for at alle kan nå ud og hjem fra idrættens hus i Brøndby i god tid.

Nyt juniorudvalg i Dansk Softball Forbund På juniormødet i november (se referatet her) blev forbundets nye juniorudvalg præsenteret og fremlagde deres fremtidige indsatsområder, som i hovedtræk er:

- Udvikle pichere og catchere i alle juniorårgange - Fastholdelse af U15 og U19 spillere, så der sikres en god overgang op til senior niveau - Skabe aktiviteter for juniorspillere på tværs af klubberne, så der dannes venskaber, der kan

være med til at fastholde spillerne i sporten - Koordinere idéer og ønsker fra juniormøderne og klubberne

Juniorudvalget er allerede i fuld gang med mange opgaver, som arrangering af pitcher- og catcher samlinger, koordinering af juniorturerne til Israel og Prag, og der er lavet en facebookgruppe for alle vores U19 spillere. Udvalget består af Paw Meineche Marnæs, Lene Meineche Marnæs, Lene Schjødt, Camilla Hørup Hansen og Ad hoc medlem Lars Andersen

Page 7: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Juniorarbejdet

Mulighed for indendørskampe i januar Ballerup Softball og Baseball Klub inviterer til nedenstående muligheder for at komme på besøg i deres hal, og spille indendørs kampe. BSBK tilbyder:

Hyggestævne for U12-U13 + U14-begyndere lørdag d. 16/1 fra 13.30-17 i Hedegårdshallen i Ballerup. Vi laver evt. hold på tværs og lægger op til at det er coach-pitching i hvertfald noget af tiden (med mindre alle er imod).

U15 kampe lørdag d. 23/1 fra 12-17. Her er vi friske på at få besøg af to U15 hold.

Hvis nogle er interesseret i at deltage, så kontakt hurtigst muligt Henri på [email protected], og senest d. 8. januar.

Datoer for indendørs DM for juniorer Tid og sted for juniorernes indendørs DM er fundet, og de bliver på følgende datoer:

U15 DM: Søndag d. 28. februar i Idrættens Hus, Brøndby. Vært: Ballerup Baseball og Softball Klub. Tilmelding sendes til: [email protected]

U12 DM: Søndag d. 20. marts i Odense. Vært: Odense Giants. Tilmelding sendes til: [email protected]

Alle tilmeldinger skal ske senest 4 uger inden stævnet, så værterne kan sende program ud i god tid.

Page 8: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Amerikansk Rundbold projektet – Status og kommende aktiviteter

Amerikansk Rundbold – en ny generation for softball I lyset af 2020 satsningen er Dansk Softball Forbund indgået i et udviklingsprojekt med Danmarks Idrætsforbund (DIF) om at etablere Amerikansk Rundbold, som en begyndervenlig version af softball, i de danske softball klubber. Det er utrolig vigtig for softball’s fremtid, at det bliver nemmere for børn at starte til sporten, og at vores klubber tilbyder aktiviteten Amerikansk Rundbold. Ligesom 2020 visionen, så skal projektet om Amerikansk Rundbold være en fælles indsats om at skabe en ny generation for softball. Samlet er målet med projektet, at vi øger vores medlemstal, at vores klubber bliver stærkere med flere trænere og frivillige, at flere børn i alderen 8-12 år starter til softball og at der opstartes nye klubber med AR. Forbundet og nogle klubber er på vej frem, men i den kommende tid - første halvdel af 2016 - er det afgørende for projektet, at der sker mere på disse områder:

Forbundets klubber udbyder Amerikansk Rundbold, som aktivitet

Der uddannes og knyttes flere instruktører til Amerikansk Rundbold aktiviteter – både på klub og forbundsniveau.

Referencegruppe med erfarings- og idéudveksling Der er dannet en Amerikansk Rundbold referencegruppe, og til det første møde var der repræsentanter fra Stenløse, Ballerup, Gladsaxe, Lyngby, Odense og Amager. Her blev der delt en masse erfaringer fra den første fase med Amerikansk Rundbold. Der blev også diskuteret forskellige idéer og videregivet gode historier, som alt i alt gav god motivation og inspiration i gruppen til de enkelte klubbers videre indsat for AR.

Det næste AR-referencegruppe møde afholdes om formiddagen i forbindelse med formand- og

frivillige-dagen d. 31/1 i Idrættens Hus Emnerne på mødet er bl.a.:

Forberedelse af klubbernes promoveringen af deres AR hold i lokalområdet. - Promoveringsvideoerne lavet af forbundet kan bruges af alle klubber ved

sæsonstart - Klubbernes brug af sociale medier - Plan for kommunikation i lokalområdet

Koordinering af AR skolepartnerskaber og AR stævner - Hvilke skoler? - Hvilke instruktører? - Klassernes besøg hos klubben - Formen på det AR stævne hos den enkelte klub

Hvis du vil vide mere om udviklingsprojektet, så kan du på forbundets hjemmeside under dokumenter finde en opsummering med hovedpunkterne for projektets strategi, mål og faser eller den fulde projektbeskrivelse.

Page 9: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Vigtige datoer

Medlemsregistrering

Bevæg dig for livet – Klubudvikling

December og januar er månederne for klubbernes årlige indberetning til DIF. Det foregår på www.medlemstal.dk gennem det fælles Centrale Foreningsregister (CFR). Alle klubber skal indberette følgende:

Aktive medlemmer, som selvstændigt har indmeldt sig i foreningen, og har betalt kontingent for aktivt medlemskab i minimum tre måneder.

Passive medlemmer, som selvstændigt har indmeldt sig i foreningen, men hvor deres kontingent ikke giver adgang til at deltage i klubbens træning og aktiviteter, men alene er et støttemedlemsskab med adgang til informationer om klubbens virksomhed og aktiviteter.

Alder på klubbens medlemmer. Her er det medlemmernes alder pr. 31/12/2015, som skal indberettes.

På dette link kan I finde en detaljeret vejledning til indberetningen: http://www.medlemstal.dk/IndberetMedlemstal/Vejledning DIF og DGI tilbyder et udviklingsforløb, der kan hjælpe klubber med bl.a. at få flere medlemmer Det kræver sit at drive en succesfuld forening, og de fleste foreninger har områder, der kan optimeres og styrkes. Som et led i ’Bevæg dig for livet’-kampagnen, tilbyder DGI og DIF derfor nu klubudviklingsforløb, som tager udgangspunkt i den enkelte klubs behov. Med det udbudte udviklingsforløb er målsætningen at øge medlemstilgangen ved at arbejde med for eksempel:

at optimere driften, så der bliver overskud til udvikling

at engagere flere frivillige

at uddanne trænere og instruktører

at starte nye aktiviteter og mindske frafald

Forløbet starter altid med en behovsanalyse, der belyser den pågældende klubs potentiale for udvikling. Til slut vil forløbet blive evalueret og senere vil der blive fulgt op på, hvordan det er gået. Du kan kigge hele ”Bevæg dig for livet” folderen igennem om her Dansk Softball Forbunds udviklingskonsulent, Tina, kan komme ud til jeres klub og fortælle mere om ”Bevæg dig for livet”, og hjælpe jer med at få igangsat hele forløbet. Kontakt Tina på [email protected].

Forbundets kalender bliver løbende opdateret, og her kan I bl.a. finde datoer for landsholdskampe, slutspillets datoer, trænerkurser, bestyrelsens og andre udvalgs aktiviteter. Hvis I har events, som I gerne vil have lagt ind i kalenderen, er I velkommen til at sende dem til [email protected] Husk at sætte kryds i kalenderen:

Deadline for holdtilmelding: 4. januar 2016

Deadline for medlemsindberetning: 31. januar 2016

Formands- og frivilligmøde: 31. januar 2016

Repræsentantskabsmøde: 2. april 2016

Page 10: December 2015 - softball · Omend Amerikansk Rundbold er kun en lille del af vores langsigtede strategi om at vokse i antal medlemmer og klubber er det en vigtig del. Den skal bringe

.dk

Månedens Softball’er

I denne måned kan du møde Jana Asbæk, som er forbunds nyeste bestyrelsesmedlem. I bestyrelsen er Jana blevet kontaktperson for Super Senior, som er et vigtigt område i vores fælles vision om at få flere medlemmer og flere frivillige kræfter i alle klubber. Super Senior holdene er en oplagt måde for klubberne at engagere tidligere spillere eller forældre til nye spillere. Her kan alle være med til slow pitch softball og det hyggelige sociale liv aktiviteten giver i klubben. Jana er selv en aktiv super senior spiller og engageret frivillig i BBSK. Hvordan begyndte du at spille/blive engageret i softball? Jeg startede som junior i 1990 i Sabat Praha i Troja og spillede der i 5 år. Senere var der en sæson i Radotín og en lang pause frem til 2011, hvor jeg fik kontakt til de sødeste piger i Ballerup! Hvor mange år har du spillet og i hvilke klubber? On and off har jeg spillet i snart 10 år! Tiden flyver bare Hvad er din største oplevelse med softball? Der var mange gode oplevelser både i Tjekkiet og i Danmark. Men den største var, at spille Europa Cup 2012 i Tjekkiet med United. Dejligt at spille på et dansk hold i mit eget land! Hvorfor er du frivillig? Hvorfor er man frivillig? Godt spørgsmål ... Det er naturligt for mig at hjælpe min egen klub - BBSK – med at fungere, så da der manglede en kasseren, så tænkte jeg ikke så meget over konsekvenserne og blot meldte mig ind i bestyrelsen. På samme måde var det med DSoF. Der skal være hænder til at holde maskinerne kørende, og hvis ikke andre gør det - så stiller jeg op. Jeg kom også til skade med min knæ i forår 2015, så jeg har set det som mulighed for mig, at ikke "glemme hyggen" med softball - så kan jeg være til nytte uden at jeg kunne spille i en sæson. Vil du anbefale andre at være frivillige i softball? Hvorfor? Ja, det skal man bare - man skal hjælpe i den omfang man kan. Sådan føler jeg det. At være del af et fællesskab og give noget tilbage er min baggrund for at være frivillig. Samtidig får man mange nye kompetencer og udbygger sit netværk. Det er også vigtigt at huske at uden frivillige vil der ikke være nogle DM stævner til både de små og store eller mange af de andre arrangementer i softball.

Måske ingen DSoF!!! Det kan jeg ikke have på min samvittighed 😁

Hvad laver du, når du ikke spiller softball? Når jeg ikke spiller softball eller bruger tid på softball, så er jeg rimelig doven! Min mand og jeg er enige i udsagnet ”at rejse er at leve”, så det gør vi bare! Vi elsker at geocache på vores ferie, så lidt aktiv ferie er lige os. Trods, at jeg erklærede mig dovne før, så holder vi aktiv ferie - at ligge på en strand i solskin mere end par timer vil tage livet af mig. Ellers hygger jeg med familie, venner og min lille hund. Jeg er også med i bestyrelsen i vores lille lokal fitness klub.

Dameholdet United - Ballerup + Lyngby

Brøndby Stadion 20 • 2605 Brøndby • Tlf.: 43 26 24 37 • [email protected] • www.softball.dk