37. Årgang. December 13PSYKLEN

STUDENTERTIDSSKRIFTET VED PSYKOLOGISK INSTITUT

A U

Indhold

ssssssssssPsyklen // De-cember 2013

Vi erklærer ingen fotorettighederStøttet af Psy-kologisk Institut,

Aarhus Universitet & FAPIA

Bidragsydere i denne udgavePernille Melander Thorsen (ansvarshavende chefredaktør, skribent), Cecilie Dorthea Rask Clausen (skribent), Laura Jakobsen (skribent), Kasper Hjortsballe (skribent) Anne Mette Juul (layout), Glenn Møldrup (Skribent), Sofie Palmelund (skribent), Anne Lysa (foto)

... alle artikler i dette blad er, medmin-dre andet er angivet, udtryk for forfatte-rens egne holdninger ...

Forside: Anne Lysa

Kontakt, information og forslag til artikler og redaktionel linje:

psyklen@gmail.comNæste deadline: 1. februar 2014

Eksterne bidrag og annoncer:FAPIA, AU career festival,

Psykologisk Studenterforum

6

5

12

Indhold

Forskningsnyt. Tekst: Laura Jakobson 2

10 ting at give sig til i julen. Tekst Sofie Palmelund 5

Tæt på de ansatte: Dorthe Thomsen. Tekst Cecilie Rask Clausen 6

Eventplan. Tekst: Laura Jakobsen 10

Film- og musikanbefalinger til julen - De bedste og de værste! Tekst: Pernille Melander Thorsen 12

Anmeldelse af Psykologisk Revy. Tekst: Glenn Møldrup 16

Opdatering fra FAPIA 18

Anmeldelse af Mediciner Revyen Tekst: Laura Jakobsen 19

Gør det selv! Sådan bliver du juletyk!. Tekst: Kasper Hjortsballe 20

Psykologisk Studenterforum! 21

Ordet bag ordetTekst: Pernille Melander Thorsen 22

ssI N D HO LD - d EC EM B ERss

19

20

16

Public service fra studieadministratio-

nenwww.studerende.au.dk/studier/fagportaler/psy-kologi

StudieadministrationenBygning 1443, lokale 021, Tåsingegade 3, 8000 Aarhus CÅbningstid: kl. 10.00-12.00& 12.30-14.00

studieadm.bss@au.dk Ønsker du at kontakte Studievejledningen:

Psykologisk InstitutBygning 1350, lok. 125

Tlf.: 8716 5292, studvej@psy.au.dk

Ansvarsområde Kontakt Mail Tlf.

Studienævnsbetjening Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk 871 52227

Dispensationer Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk 871 52227

Merit og forhåndsmerit Gitte Saugmann Svendsen

gittes@psy.au.dk 871 52227

Eksamensklager Maja Weihrauch majaw@asb.dk 871 52168

Studievejledning Studievejleder studvej@psy.au.dk 871 65292

Studieadministration (Bachelor) Lise Pedersen lise@psy.au.dk 871 52226

Studieadministration (Kandidat) Susanne Slotsdal susanne@psy.au.dk 871 52225

1

Forord

lederAf AnSvArShAvende redAktør,Pernille MelAnder thorSen

Kære psykologistuderende på Aarhus Uni-versitet

Jeg havde lovet mig selv, at denne leder ikke skulle være politisk. Min sidste kom omkring både universitets- og kommunal-valget, og stak også lidt til GGGI-sagen, så jeg tænkte, at nok var nok, og at jeg i stedet skulle skrive en hyggelig juleleder om ferie, sne og glæde. Det var planen. Men så skete der ting og sager, og jeg kan ikke skrive den leder, jeg havde tænkt mig.

Til krisemøde den 27. november orienterede rektor Brian Bech Nielsen sine medarbejdere om det, universitetsbestyrelsen har vidst siden september: AU forventer et driftsunder-skud på 108 millioner for 2013, hvilket er 27 millioner mere end budgetteret. Ydermere beskærer finansloven for 2014 AU’s tilskud med 60 millioner. Kort forinden varslede undervisningsminister Morten Østergaard en reform, som åbenbart alle andre end ham selv og hans ekspertråd synes, er en frygtelig idé.

Det er en hård tid at være studerende. Vi har lige haft en SU-reform, der lægger større pres på os, vi har lige fået sat en reform til høring, der på flere måder presser især os som psykologistuderende, og nu står vi også

overfor massive nedskæringer, hvor vi stude-rende mister fag. Derfor synes jeg ikke, at det er så underligt, at jeg den sidste tid har hørt flere sige, at de ville ønske, at de ikke gik på universitetet i disse tider.

Men der er noget at gøre. Da SU-reformens oprindelige udspil kom, fik vi det modarbej-det til et mindre onde, fordi vi studerende landet over viste vores modstand. Lige mht. fremdriftsreformen, håber jeg, at vi alle, indtil høringsperioden udløber om et halvt år, vil formå at tage stilling til, hvad vi mener om konsekvenserne, og hvad vi har tænkt os at gøre. I min tid på studiet, har jeg endnu ikke stødt på et så direkte angreb på vores studie som netop den reform.

Derfor ønsker og håber jeg, at ansatte og studerende vil stå sammen, og gøre vores studie til et bedre sted, hvor vi alle har lyst til at arbejde og studere, og vil forsøge at få det bedste ud af vores situation – både med nedskæringer og reform i udsigten. Intet har nogensinde ændret sig ved, at man sad på hænderne.

Pernille Thorsen

2

Forskningsnyt

Mulighed for selektiv sletning af uønskede minder

Den menneskelige hjerne er udsøgt dygtig til at knytte tilsyneladende tilfældige detaljer sammen til en sammenhængende hukom-melse, der kan udløse utallige associationer - nogle gode, nogle ikke så gode. For misbru-gere, der er ved at komme sig og personer, der lider af post-traumatisk stresssyndrom (PTSD), kan uønskede erindringer være øde-læggende.

Nu, for første gang, har forskere fra Floridas campus af “The Scrip-ps Research Institute” (TSRI) været i stand til at slette farlige stofas-socierede minder hos mus og rotter uden at påvirke andre mere godartede erindringer.

Den overraskende opdagelse peger på en klar og brugbar metode til at forstyrre uønskede erindringer og efterlade resten intakt.

Ikke ulig i filmen “Evigt solskin i et pletfrit sind” er man på udkig efter strategier til selektivt at fjerne beviser for tidligere erfaringer relateret til stofmisbrug eller en traumatisk begivenhed, og det er netop, hvad der har kunne lade sig gøre hos mus.

Når der produceres minder, sker der en masse ting, herunder ændringer af strukturen i nerveceller via ændringer i de dendritiske ud-løbere (små strukturer, der modtager elektro-kemiske signaler fra andre neuroner). Normalt sker disse strukturelle ændringer via actin, det

protein, der gør infrastrukturen i alle celler.

I den nye undersøgelse hæmmede forskerne actinpolymerisation ved at blokere en mole-kylær motor kaldet myosin II i hjernerne hos mus og rotter i vedligeholdelsesfasen af me-tamfetaminsrelateret hukommelsedannelse.

Adfærdsmæssige tests viste, at dyrene øjeblik-keligt og vedholdende tabte minder forbun-det med metamfetaminen - uden ændring af andre erindringer.

Link mellem kreativitet og psykisk sygdom konfirmeret i en stor svensk undersøgelse

Folk i kreative erhverv behandles oftere for psykisk sygdom end den generelle befolk-ning, og der synes at være en særligt frem-trædende sammen-hæng mellem kreativi-tet på skrift og skizofreni. Det viser en stor svensk

undersøgelse fra Karolinska Institutet.

I det store studie blev næsten 1,2 millioner patienter og deres pårørende undersøgt.

Resultaterne bekræftede en tidligere under-søgelse, der viste, at bipolar lidelse er mere udbredt i hele gruppen af mennesker med kunstneriske eller videnskabelige erhverv, så-som dansere, forskere, fotografer og forfattere. Forfatterne specifikt var mere udbredt blandt de fleste af de andre psykiatriske sygdomme (herunder skizofreni, depression, angst syn-drom og stofmisbrug).

Endvidere observerede forskerne, at kreative erhverv var mere almindelige hos de pårøren-de til patienter med skizofreni, bipolar lidelse,

Forskningsnyttekst: Laura Jakobsen

Kilde: Science Daily Forskningsdatabase

s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s

3

Forskningsnyt

anorexia nervosa og, til en vis grad, autisme. Ifølge Simon Kyaga, konsulent i psykiatri og ph.d.-studerende ved Institut for Medicinsk Epidemiologi og Biostatistik, giver resultaterne anledning til at genoverveje tilgangen til psy-kisk sygdom.

”Hvis man er af den opfattelse, at visse fæ-nomener , der er forbundet med patientens sygdom er gavnlige, åbner det vejen for en ny tilgang til behandling”, siger han. ”I så fald skal behandleren og patienten nå til en aftale om, hvad der skal behandles på bekost-ning af hvad. Inden for psykiatri og medicin har der generelt været en tradition for at se sygdomme i sort-hvid og bestræbe sig på at behandle patienten ved at fjerne alt, der betragtes som sygeligt.”

Tidligste markør for autis-me fundet hos spædbørn

Øjenkontakt, eller mang-len på samme, under den tidlige barndom kan være nøglen til tidlig identifikation af autisme, ifølge en ny undersøgelse. Undersø-gelsen afslører de tidligste tegn på autisme nogen-sinde observeret - et støt fald i opmærksomhed på andres øjne inden for de første to til seks måneder af livet.

“Autisme bliver normalt ikke diagnosticeret, før efter 2 år, når forsinkelserne i et barns so-ciale adfærd og sproglige færdigheder bliver synlige. Denne undersøgelse viser, at børn ud-viser klare tegn på autisme i en meget yngre alder”, siger Thomas R. Insel, direktør for NIMH, der står bag undersøgelsen.

Typisk udviklede børn begynder at fokusere på ansigter inden for de første par timer af livet, og de lærer at aflæse sociale signaler ved at lægge særlig vægt på andre folks øjne. Børn med autisme udviser dog ikke denne form for interesse i øjenkontakt.

For at finde ud af, hvordan dette manglende fokus på øjne opstår hos børn med autisme, fulgte Warren Jones og Ami Klin fra Marcus

Autisme Center, Childrens Healthcare i At-lanta og Emory University School of Medicine spædbørn fra fødslen og 3 år frem. Spæd-børnene blev inddelt i to grupper, baseret på deres risiko for at udvikle autisme spektrum forstyrrelse. De i højrisikogruppen havde en ældre søskende allerede diagnosticeret med autisme, mens de i lavrisikogruppen ikke havde det.

Jones og Klin brugte eye-trackingudstyr til at måle det enkelte barns øjenbevægelser, når de så videoscener af en omsorgsperson. Forskerne beregnede den procentdel af tiden hvert barn fikserede på omsorgspersonens øjne, mund og krop, samt de ikke-menneske-lige rum i billederne. Børn blev testet ved 10 forskellige tidspunkter mellem 2 og 24 måne-ders alderen.

Ved 3 årsalderen havde nogle af børnene - næsten alle fra højrisikogruppen - fået den kliniske diagnose autisme spektrum forstyr-relse. Forskerne gennemgik derefter eye-trackingdata for at afgøre, hvilke faktorer, der afveg mellem de børn, der fik en autisme diagnose og de, der ikke gjorde.

Hos spædbørn, der senere blev diagnosticeret med

autisme sås et støt fald i, hvor meget de så på moderens øjne. Dette fald begyndte mellem to og seks måneder og fortsatte gennem hele undersøgelsen. 24 måneder senere fokuserede børnene diagnosticeret med autisme kun halvt så meget på de pårøren-des øjne som de typisk udviklede børn.

Børn med autisme spektrumforstyrrelse er alt-så ikke født uden en vis form for social adfærd og interesse, men gradvist bliver interessen, for i hvert fald øjenkontakt, mindre.

”I fremtiden , hvis vi blive i stand til at bruge lignende teknologier til at identificere tidlige tegn på socialt handicap, kan vi overveje interventionsformer, der bygger videre på den tidlige lyst til øjenkontakt for at reducere nogle af de tilknyttede handicap, der ofte ledsager autisme”, siger Jones.

s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s s

4Annonce

AUCAREERFESTIVAL

27. februar 2014www.aucareerfestival.dk

5

1. Lave hjemmelavet julekonfekt og –knas i rå mængder

2. Læse til eksamen, hvis du er så heldig at have eksamen efter jul

3. Arbejde hele ferien igennem så du har penge til bøger (eller øl) næste semester

4. Tage i teatret og nyde at have tid til det

5. Læse skønlitteratur

6. Genoptage kontakten med din egentlige familie, der i semestrets løb har været tilsidesat til fordel for din anden familie, nemlig din læsegruppe

7. Tag i den gamle by og nyd stemningen

8. Rejs så langt væk din tid og pengepung tillader og nyd at kunne tømme hovedet og kun tænke psykologi når du har lyst

9. Lege i sne (for selvfølgelig bliver der hvid jul i år!)

10. Start en madklub og lav en masse dejlig mad i selskab med skønne mennesker

10 ting at give sig til i juleferien

her er opskriften til god samvittighed nu, og gode idéer til næste semester

TeksT: sofie Palmelund

6

Da Dorthe var lille, drømte hun om at blive damefrisør. Dette ændredes sidenhen til et ønske om at blive journalist, hvad der mødte bifald derhjemme: ”Min far mente, at jeg snakkede så hurtigt, at jeg måtte blive en fremragende journalist”. I gymnasiet ændrede Dorthe mening: hun ville være biolog. Men heller ikke dette ønskede varede ved, for da Dorthe kom i 3. g opstod lysten til at blive psykolog, hvad der blev en drøm, som kom til virkelighed. ”Jeg aner simpelthen ikke, hvordan jeg kom i tanke om det, men det startede der og står endda i min blå bog”.

Vejen til Psykologisk InstitutEfter gymnasiet tog Dorthe til London, hvor hun læste sin bachelor i Psykologi efter i et år at have ageret servitrice på en indisk restaurant. Fra London gik vejen tilbage til Aarhus, hvor Dorthes kandidatgrad kom i hus. Hun søgte i forlængelse heraf

ansættelse som ph.d.-studerende ved Bobby Zachariae på et projekt omhandlende psykoimmunologi og aldring – en stilling, som hun fik i selskab med Mimi Mehlsen. ”Mimi og jeg lavede så ph.d. og havde skrivebord ved siden af hinanden. Det var super hyggeligt og er virkelig et positivt kapitel i min livshistorie”, fortæller Dorthe begejstret. Ved endt ph.d. blev hun ansat i

kognitionsafdelingen, hvor hun har været siden og i dag er ansat i et lektorat. ”Det er gudskelov en varig stilling. Det er en frygtelig usikkerhed, at ens ansættelse løber ud”, fortæller Dorthe, der da også fejrede sit faste job ved sammen med sin mand at købe det

hus, de længe havde drømt om. De mangfoldige livshistoriekapitler ”Det der typisk sker, når man kommer længere hen i sin forskningskarriere er, at man har gang i flere projekter af gangen”, fortæller Dorthe, hvad hendes aktuelle pallette af aktiviteter

tæt på de ansatte:

dorthe thomsen

TeksT: CeCilie Rask Clausen

de ansatte på psykologisk institut - hvem er de egentlig? og de forelæsere dér - hvad laver de, når ikke de står i auditoriet foran os studerende og gøgler? projektet med at

komme pi-personligheder nærmere fortsætter denne gang med et interview med lektor og forelæser i kognition- og indlæringspsykologi dorthe thomsen. mødet med dorthe gav et indblik i, hvordan man kan forene det at være lektor på psykologisk institut med rollen som juleglad familiemor, da hun en regnvejrseftermiddag i november bød mig indenfor på

sit kontor.

Dorthe elsker jul og el-sker at bage – dette kom-mer Psyklens læsere til gode: se bare næste side, hvor vi har trykt Dor-

thes yndlingsopskrift på side 9!

7

IntervIew

i høj grad manifesterer. Således er hun er p.t. ved at skrive en oversigtsartikel over sin nuværende hovedinteresse: livshistoriekapitler, som er det fænomen, at man inddeler og husker sit liv i adskilte perioder. Endvidere planlægger hun et projekt sammen med Maja O’Connor og en studentermedhjælper vedrørende en evt. sammenhæng mellem pårørendes livshistoriekapitler og deres sorgreaktion ved tabet af en ægtefælle. Desuden optages Dorthe af en undersøgelse af den aktuelle trivsel hos en gruppe kvinder, som modtog fertilitetsbehandling for ti år siden. Denne foretages i samarbejde med Mimi Mehlsen samt nogle læger på Skejby Sygehus. Dorthe er i den sammenhæng særligt interesseret i at afdække, om kvindernes individuelle livshistorier og fortolkning heraf kan give nogle praj om deres aktuelle psykologiske velvære. Yderligere har Dorthe i de sidste to år indsamlet data blandt psykologistuderende på faget Forskningsmetode B vedrørende det fænomen, at man har viden om nærtstående andres livshistorier, hvad hun efter nytår skal i gang med at skrive en artikel over. ”Det er nogle super spændende resultater, så den glæder jeg mig rigtig meget til at skrive”.

En konservativ fremtid?”Jeg er en konservativ person på nogle måder, så jeg har tænkt mig at blive her til, at jeg skal på pension, hvis jeg kan få lov”, fortæller Dorthe. Hun modtog i efteråret en bevilling fra Velux-fonden, som skal gå til yderligere undersøgelser af livshistoriekapitler - bl.a. hvordan de dannes og deres sammenhæng med psykologisk velvære. Denne bevilling løber over 4 år, hvorfor Dorthe da også planlægger at forfølge livshistorie-fænomenet i hvert fald de næste fem år. ”Jeg kan komme i tanke om de første tyve undersøgelser, som ikke er lavet, og som kunne være dødspændende at lave!”

Rollen som forelæser og underviser

”Da jeg startede her, synes jeg, at det at forelæse var virkelig svært. Jeg brød mig ikke om det - jeg blev så nervøs”, beretter Dorthe. Dette har dog ændret sig til, at hun i dag synes godt om rollen som forelæser og underviser – en udvikling, som hun begrunder med sin øgede erfaring. Dorthe fortæller, hvordan hun holder af interaktionen med engagerede studerende: ”Jeg flytter mig og bliver klogere, når jeg læser gode specialer eller diskuterer livshistorier med studerende”. Det hænder dog, at mødet med de studerende ikke kun er en god oplevelse, hvad der sker, når Dorthe fornemmer, at nogen har sprunget over, hvor gærdet er lavest eller måske ligefrem har snydt. ”Så bliver jeg sur, og så synes jeg, at det er træls. Men der er langt i mellem, og generelt synes jeg, at vi er privilegerede med at have så gode studerende. I er begavede og engagerede og tilmed også oftest rigtig søde”. Fuldtidsstilling og fuldtidsmor ”Det lyder måske bizart, men jeg har næsten ingen

fritid”, smiler Dorthe, hvis tid deles mellem rollen som fuldtidsansat hhv. at være mor til tre. Havde hun mere tid til rådighed, ville Dorthe gerne læse noget mere – især fantasybøger, som hun elsker. ”Men jeg rør ikke faglitteratur, når jeg har fri. Heller

ikke engang biografier, hvad nogle ellers tror, fordi jeg interesserer mig for livshistorier”.

Den søde juletid ”Jeg elsker jul! Og det er godt, for jeg har en datter, som har været iført nissehue siden september”, fortæller Dorthe med et grin. Især julens mange traditioner vækker glæde, og Dorthe fremhæver Luciaoptog som én, der er særlig for hende: ”det er så umådeligt smuk en tradition med de syngende børn med levende lys”. Denne holdning synes aldeles heldig, da hun videre fortæller, at hun i år skal se Luciaoptog på både sine børns skole og i deres børnehave. Julemad er en anden ting, Dorthe begejstres over ved julen, og de har i familien da også en fast tradition med at bage brunkager og specier. ”Som du nok kan høre, er jeg glad for

”Da jeg startede her, synes jeg, at det at fore-læse var virkelig svært. Jeg brød mig ikke om det

- jeg blev så nervøs”

8

IntervIew

mad”, griner Dorthe efter at have fremhævet familiens tradition med at spise risengrød til morgenmad juleaftensmorgen som endnu én, hun holder af og anbefaler. En sidste ting, som Dorthe glæder sig til ved julen, er i juledagene at have tid til at være sammen med sine børn på deres præmisser uden hverdagens mange obligatoriske gøremål. ”Tænk bare, hvis der ikke var jul. December måned ville være uudholdelig: en lang mørk måned med udsigt til én mere magen til. Julen sikrer, at jeg ikke går ned med en vinterdepression”.

Whist blir’ det nytår ”Det lyder frygteligt kedeligt, men jeg kan ikke holde mig vågen ret længe, og det er lidt af en udfordring nytårsaften”, fortæller Dorthe, der normalt er sengeklar kl. 21.30, og herfor selvsagt udfordres af nytårskravet om at være vågen til efter datoskiftet. ”Jeg har flere år været SÅ træt, men tænkt, at det bare var for langt ude at gå i seng før klokken tolv”. Dette, samt det faktum, at Dorthe ikke selv oplever, at hun er skabt til store festligheder, giver anledning til hendes noget ambivalente forhold til aftenen. Hun har dog i de senere år fundet en måde at omgås dette i selskab med et par gode venner: ”Ud på aftenen finder vi kort frem og begynder at spille firemands-whist. Det er absolut ikke fest og ballade, men det er enormt hyggeligt - og så kan jeg holde mig vågen!”

Klogere med alderen?”Jeg ville ønske, at jeg for 15 år siden havde vidst, at det godt kan lade sig gøre at have en fuldtidskarriere

og samtidig have børn”, fortæller Dorthe. Således har hendes fuldtidsarbejde mange gange givet anledning til tvivl, bekymring og dårlig samvittighed over ikke at være en af de mødre, som henter børnene tidligt. ”Jeg kan jo se, at familien

ikke falder fra hinanden, og at mine børn bliver ikke indlagt på psyk, selvom både min mand og jeg har et fuldtidsarbejde”, beretter Dorthe, der oplever denne erkendelse som en stor lettelse. Hun afviser umiddelbart at give generelle råd til studerende med den begrundelse, at hun med tiden også har indset, at man i højere grad skal have det godt med at gøre, som det passer til én fremfor at søge at gøre som andre. Således fremhæver hun, hvordan det at sammenligne sig med andre er som et tveægget sværd, der både kan give anledning til positiv inspiration og dermed motivation, men som også kan føre til, at man banker sig selv i hovedet med, at man ikke er god nok, fordi man ikke gør som den eller de, man sammenligner sig med. ”Så skal jeg alligevel give et råd, skal det nok være at passe på med de sociale sammenligninger og være opmærksom på, om de fylder for meget og får én til at føle sig dårlig”.

”Jeg kan jo se, at familien ikke falder fra hinanden,

og at mine børn ikke bliver indlagt på psyk, selvom både

jeg og min mand har et fuldtidsarbejde”

SyneS du ogSå, at PSyklen er fedt? Så giv din anerkendelse til kende på facebook.

www.facebook.com/PSyklen

følg PSyklen På facebook, og få mulighed for digitalt at læSe bladet - både nye og gamle numre -og få løbende oPdateringer om PSykologo-

iSk inStitut. feedback, riS - og iSær roS - er altid velkommen :)

9

IntervIew

julebag

i dorthes familie indgår opskriften på disse specier i familiens traditionelle julebagning:

ca. 190 stk.

150 gr smør

225 gr mel

100 gr flormelis

dorthe tilføjer gerne 50-100 gr hakket mørk chokolade og lidt kardemomme.

det hele æltes sammen og trilles til tykke stænger, som stilles koldt ca. en time. herefter skæres dejen i ikke for tynde skiver og bages i ca. 6 min på 200 grader.

udover at bage dejlige julesmåkager, ynder dorthe at skifte hverdagens havregryn ud med hjemmebag i weekenden. hun har indvilliget i at dele opskriften på sine skumle morgenmadsmuffins med psyklens læsere.

disse synes helt oplagte, når skal kredses lidt ekstra om morgenmaden i den søde jule(eksamens)tid:

1 dl lunkent vand

40 gr gær

100 gr smør

1.5 dl mælk

2 æg

1 tsk kardemomme

2 spsk sukker

1 håndfuld havregryn, grove

50 gr. revet marcipan

ca. 325 gr mel, eller hæld mel i indtil dejen stadig kan røres ret let med en ske – den må ikke blive for tør.

ske kan bruges hele vejen igennem. lunkent vand og gær røres sammen. smørret smeltes og tilsættes mælk, hvorefter blandingen røres i den udrørte gær. resten undtagen melet tilsættes. sidst røres melet i lidt efter lidt.

muffinsene efterhæver ca. 30 minutter og fyldes så i muffinforme, hvor de efterhæver i ca. 15 min. de bages i ca. 12 min. ved 225 grader.

10

EvEnt-updatE

december bliver en dyr måned for de fleste med juleindkøb i lange baner. derfor indeholder eventguiden for denne måned kun gratis arrangementer, med undtagelse af nogle super lækre tilbud, så du kan komme

ud og opleve spændende og sjove ting uden at skulle finde pungen frem endnu engang.

god jul!

onsdag 11. december, klokken 21.00

aarhus sangskriverværksted opfører koncert på gyngen, og det er selvfølgelig helt og aldeles gratis. stedet at være, hvis du vil høre, hvad der sker af nye ting, eller hvis du selv skal inspireres til noget sangskrivning.

torsdag den 12. december, klokken 21.00

swinging thursday på gyngen. gyngen vil emme af 30’ernes new york, når aarhus lindy hoppers inviterer til swinging thursdays. det er en aften med livejazz, ladies med røde læber, dandy gentlemen og ikke mindst dans. det er med at komme afsted, hvis du elsker at danse og have det

EvEntkalEndEraf lauRa Jakobsen

Nyheder

11

sjovt.

torsdag 12. december, klokken 19.30

åben poetisk scene på løves bog- og vincafé. åben poetisk scene er en åben scene, hvor skrivende af alle slags kan komme og prøve deres ting af, og nysgerrige kan komme og få sig en god oplevelse som publikum.

fredag 18. december, klokken 20.00

bandet “bring back bushido” spiller på fairbar, og det er naturligvis ganske gratis. bandet er en århusiansk trio med god energi og funk til fødderne. kom til en hyggelig aften!

alle onsdage frem til 25. december, klokken 21.00

bordfodboldturnering på sway. turneringerne starter klokken 21 og alle er velkomne. det koster ikke noget at deltage ud over den femkro-ne, man lægger pr. spil. turneringen skydes igang med et gratis shot, og vinder du turneringen, vinder du en gratis flaske gajol shots.

alle tirsdage, klokken 19.00

mad og fad på lecoq for 50 kroner. du får en stor fadøl og en portion mad (hvis du gerne vil vide, hvilken slags mad, må du melde dig ind i lecoqs facebookgruppe) for sølle 50 kroner. det kalder jeg et godt tilbud. kom i god tid, hvis du vil have en siddeplads.

12

Psyklen giver dig

den bedste jul - og den værstetekSt: Pernille MelAnder thorSen

de bedste julefilm

der er en række åbenlyse førstevalg: den ultimative neglektkomedie for hele familien: alene hjemme, die hard (hårdkogt gadebetjent, john mcclane, eliminerer en terrorgruppe, hvor alan rickman, selvføl-gelig, er leder) og filmen, som sandsynligvis godt over 80% af alle psykologistuderende har set: love actually. derfor vil jeg prøve at se på nogle af de andre film.

iT’s a WondeRful life

george er utilfreds med livet. han blev, pga. en barndomsskade, kasseret af militæret, mens hans bror blev krigshelt, verdenen måtte aflyses, fordi han skulle overtage familieforetagendet efter sin far, firmaet er presset pga. byens tyran og så har han fået en masse børn med den smukke ungdomskæreste mary. med ud-sigten til bankerotten sværger han, at han ville ønske, at han aldrig var blevet født. en engel, clarence, på jagt efter sine vinger, får til opgave at vise george, at hans liv er værd at leve. george spilles af en af ”old hollywood”s skarpeste mænd, jimmy stewart, som også ses i bl.a. hitchcocks ”vertigo”.

GRemlins

julen er ikke altid en hyggelig og glædelig tid. nogle gange, er der noget, der fucker op. det kan være anden, der har fået for meget. det kan være, at man glemte at købe en gave til sin svoger. det kan også være, at man har fået et asiatisk, sødt, men lidt freaky, kæledyr, der kommer til at yngle ondskabsfulde, pelsede sataner, der vil rasere hele byen.

hvis du har lyst til en film med jul, der ikke er helt pussenusset (bortset fra gizmo, som i høj grad er cute-ness 4 realz), så er det et godt bud. hvis filmen stadig ikke ringer en klokke, så tænk temaet fra ”troldspej-let” med jakob stegelmann. og tænk så furbys med hugtænder og ødelæggelsestrang oveni. så har du gremlins.

kærE læsEr. du lEvEr i kraft af dinE valg. du Er dE valg, du træffEr. dEnnE jul, står du ovErfor En rækkE valg; skal du spisE flæskEstEg EllEr and? skal du spisE konfEkt EllEr små-kagEr? skal du drikkE øl EllEr snaps? og mEns du spisEr og drikkEr dEt hElE, siddEr du måskE og skal undErholdEs imEns. i dEn glædEsrus, jul nu Er, kan alt naturligvis ikkE gå. vi skal havE

fat i crEmEn af julEundErholdningEn. EllEr rEmoncEn, om man vil. jEg har udvalgt nogEn af julEns bEdstE film og sangE, og også nogEn af dE værstE, så du vEd, hvad du skal undgå.

13

grem

HelleRe død end levende (beTTeR off dead)

en af de mere atypiske 80’er teenagekomedier, hvor den mindre seje og nyligt droppede lane myers først forsøger at tage sit eget liv, senere bare forsøger at komme videre.

en film om at genvinde sit selvværd efter et brud, og om hvor latterlige teenageforhold nogle gange er, bag den første sorg. humoren er lidt sort, og nogle gange også lidt letkøbt, bl.a. da lane nye veninde, udvekslingsstudenten monique, stalkes af sin tykke, astmatiske og generelt lidt uheldige værtsbror, ricky.

hvis du er til et lidt anderledes, romantisk film med sne og humor, skal du nok prøve at se den

nøddebo PRæsTeGåRd

ord kan ikke beskrive, hvor hyggelig, julet, dansk og underholdende, denne film er. historien om de tre brødre, teologen christoffer, kaldet gamle, juristen frederik, kaldet corpus juris og nikolaj, filoso-fistuderende og selvudråbt hjerteknuser. med udsigten til en juleferie i læsekammeret på regensen, tager drengene vejen til nøddebo, op til pastor blicher. han af døtre ejer to, drengenes hjerte dikke-dikker. måske ikke en af de absolut bedste julefilm, men måske en af de hyggeligste, danske julefilm, og et godt alternativ, hvis man har set far til fire i byen én gang for meget.

fun fact: en 25-årig ove sprogøe debuterede i 1945 som teaterskuespiller på folketeateret, som nikolaj, og spillede rollen de fleste sæsoner, indtil han var 40 år gammel. naturligvis var han en garvet og kendt skuespiller de sidste sæsoner, men spillede stadig rollen vitalt og med en naturlig selvfølgelighed, så ved en forestilling spurgte en far sin lille søn ”kunne du så se, hvem der spillede nikolaj?”, hvortil sønnen svarede ”det er da et dumt spørgsmål, det gjorde han da selv!”.

THe niGHTmaRe befoRe CHRisTmas

den dystre, småskæve tim burton-julefilm.

jack skellington er træt af halloween og den evige halloween-fest, hvor han fungerer som græskarkongen. da han opdager portalen til juleland, bliver han helt vild. han er simpelthen tosset med stemningen og idéen. de andre i halloweenland forstår ikke helt konceptet, og tror, at jul minder noget mere om halloween, end tilfældet er, men vil stadig gerne overtage skidtet. jack tripper, og kidnap-per julemanden, der ender hos bøhmanden ”oogie boogie”. og så går den ellers derudaf med at rette op på al den kaos.

de værste julefilm

ja, jeg burde ikke lave den her liste. efter noget research, fandt jeg ud af, at andre lignende lister har arnolds ”mission julegave”, ”santa’s slay” og hulk hogans ” santa with muscles” med. film jeg forven-ter, at jeg på flere niveauer vil føle særdeles underholdt af, og så er det ikke en helt spildt filmoplevelse. omvendt er sådanne kulturelle anbefalinger også en tour de force i ”smag og behag”, hvorfor man uundgåeligt vil træde nogen over tæerne. at jeg så nævner ovenstående film med tvivlsomme skuespillere,

14

fortæller, at de bestemt ikke er glemt, når man taler om dårlige julefilm.

hvis jeg skulle vælge film, der giver mig lyst til at hoppe ud fra en bro og tage min hund med, eller i det mindste bare ville hoppe over, hvis jeg zap-pede rundt en sen aften i julen, ville det disse to:

i saW mommy kissinG sanTa Claus

hvis der ikke er mere idé bag at lave en film, end at man har hørt en catchy sang, der handlede om en lille historie – så lad være at malk mere på dét. jeg har kun læst plottet, og vil ikke spilde plads og tid på den film. just don’t.

a CHRisTmas RomanCe

en af de få julefilm, jeg hader. tv-film er generelt en dårlig idé. jeg har en gang eller to været tvunget til at se den med et stædigt familiemedlem, men har endnu ikke set den til ende. så enten har jeg skredet, eller også er der blevet zappet videre. tænk sødsuppe romantik og forudsigelighed fra den gængse julefilm. gang det med 100 og tilsæt en irriterende rollebesætning, så har du den her film.

de bedste julesange:her ser vi bort fra klassikere som ”white christmas” og ”do they know it’s christmas”, for der skal også være lidt nyt engang i mellem.

CHRisTmas in Hollis – Run dmC.

”run so loud and proud you hear it. it’s christmas time, and we’ve got the spirit!” godt redskab til at overbevise sin teenage-lillebror om, at man aldrig bliver for cool til jul. få kan bære en øm julerap, men run dmc kan!

CHRisTmas CaRd fRom a HookeR in minneaPolis – Tom WaiTs

manden charlie læser et brev fra, ja – en prostitueret, sjovt nok – hvor man hører, om det hårde liv, de har lavet, og om den mand, der skal opfostre hendes ufødte barn. tom waits er en enestående sangskri-ver. han er ikke for alle – hans rustne gadehundestemme skurrer mod ens stereotyper, og hans kompo-sitioner er meget eksperimenterende, men han har stået stødt ved min side de sidste ti år (mindst). at lære at elske ham er simpelthen en gave, der aldrig stopper med at åbne sig selv. han er ikke kendt for lyse og opløftende sange, og dette nummer er ingen undtagelse. og det er faktisk godt nok.

den JeG ikke vil Have – TRoels lyby & ann eleonoRa JøRGensen.

lad os slå det fast én gang for alle: martin brygmann er et geni. jeg kunne også have skrevet smil prin-sesse fra jesus og josefine, som også er et super smooth nummer, eller en lang række andre numre fra hans hånd. dette nummer indeholder bare noget helt essentielt for julekalendere: troels lyby. manden, der altid spiller den småfortabte far, der til gengæld kan synge trusserne af selv den mest stramtandede businesswoman. og selvfølgelig trakterer brygmann med lækkert blæserarrangement og generelt et

15

perfekt komponeret popnummer

albummeT ”fRa danske HJeRTeR”

skal man lave en hurtig playlist, kan man ligeså godt indsætte denne cd. hvis man er lidt træt af whams last christmas, er styrken ved denne plade, at alle klassikerne er der i nye version, indspillet af nyere danske rockbands.

faiRyTale of neW yoRk

irske the pogues har lavet et utraditionelt julenummer om to elskende udskuds jul. nu skal det ikke lyde som om, jeg forherliger deprimerende julesange, men melodien her er festlig og opløftende som en rigtig irsk festsang. til de der ikke ved det, er the pogues et irsk folkpunkband, ledt af den dybt alkoholiserede og tandløse shane mcgowan. nummeret er både julet, irsk og catchy, og handler om to (tidligere) elskendes fortrydelse, knuste drømme og misbrug. masser af ægthed. bonusinfo: søg på ”shane mcgowan drunk interview” på youtube. en video, der viser, irsk rocks sande ansigt (modsat bono, den happy-go-lucky nødhjælpsgoblin med hans guldkrukke).

de værste: sleiGH Ride - sPiCe GiRls

sleigh ride er egentlig et harmløst og fint julenummer. man har da hørt den de første 500 gange, det har man da, men spice girls skal da nok se til, at vi får den én gang til. nu er det diskutabelt, hvor meget musikalsk talent, pigerne i bandet har (og jeg indrømmer ellers gerne, at jeg hører spice girls fra tid til anden), men kombinerer man intetsigende popstemmer med udvandede julenumre og uoriginale produktioner, så bliver det en tynd julegløgg.

THe CHRisTmas sonG – las keTCHuP

man kan jo ikke bebrejde pigerne i las ketchup, at det er fedt at tjene nogle lette penge, men da verden at-ter blev budt deres smashhit ”the ketchup song” - denne gang med bjælder – lugtede det lidt af musikalsk blasfemi. det må da være en falliterklæring som musiker ikke engang at forsøge at lave et nyt julenummer. at man så vælger ”the ketchup song”, der ikke ligefrem emmer af julehygge og kærlighed, er så bare en kraftigere understregelse af ”jeg vil egentlig bare gerne have de penge, dér”.

lonely CHRisTmas – mud

måske en af de grimmeste, ømmeste musikvideoer dedikeret til julen. der er dårlige tænder, kiksede krøller og tonet brilleglas. på den uironiske måde. den er nemlig bare fra 1974. sangen er egentlig bare en gan-ske almindelig, småmelankolsk popsang med den dér elvis-feeling, man tit hører på landets lokalradioer, gengivet af ”happy aage og hans wonderboys”, og hvad de nu kalder sig. videoen er dog ikke helt uden underholdningsværdi.

boys and GiRls (Xmas Time love) – THe CHeeky GiRls

et flabet band har valgt at kopiere sabrinas ”boys, boys, boys”, og det er gået endnu værre end origina-len, om muligt. temaet her er selvfølgelig jul. det har de understreget ved at synge ”christmas” i stedet for ”summer” og spille lidt bjælder over omkvædet. det slog aldrig for alvor igennem, og det er ikke så svært at forstå. især pigerne synger skrækkeligt og med en meget forunderlig accent. f.eks. synges der ikke ”girls” med ”gøørs”. på én måde fascinerende, på en anden måde en fuckfinger lige i fjæset på rigtige musikere – bl.a. andet sabrina, der i det mindste ofrede sine bryster.

16

Anmeldelse

Det er den 15. november 2013. Dagene bliver stadigt kortere og koldere; udenfor – mod Stor-center Nords betonfacader – blæser aftenens efterårsstorm. En efterladt dåseøl lader sig med-villigt trille ned ad indkøbscentrets indgangstrapper, og jeg mødes af dens skingre blikklang, som jeg passerer forbi. Foran mig, bag glaskarrusellen, lyser industrilamper store som fodbold-mål, en mekanisk rulletrappe op- og nedstiger, og for enden – på toppen – trisser en vagt rundt i sin store termojakke. Varmen indefra opleves, som en mærkbar kontrast til stilheden udenfor. Jeg trækker vejret dybt og går ind; det skal vise sig at blive en fantastisk aften. En uforglemme-lig psykologisk revy – min første af slagsen.

Psykologisk Revy 2013 bestod, som forrige år, af adskillige forestillinger i løbet af ugen, der gik, dag og aften, og som dette år kulminerede i en fredags eufori. De mange, unge psykologistu-derende skuespillere, dansere, sangere, musikere, tekniske medhjælpere og tovholdere kan med blod, sved og tårer og stolthed i særdeleshed, se tilbage på et helt unikt forløb; et forløb, der startede med en kreativ skriveweekend i semestrets begyndelse, og som nu endelig når sin glans og pragt i storcentrets fornemmeste sal.

Min veninde og jeg finder vores pladser, betragter scenen på gulvet – i centrum for gæsternes spændingsforventninger – og den musikalske opstilling til højre herfor. Det er i det hele taget et ganske professionelt og smukt skue; vi kan næsten ikke udholde ventetiden længere.

NU sker det.

Koret introduceres. Alle festklædte og fulde af overskud. Og med god grund.

Orkestret introduceres. Musikken spiller – og rocker for vildt. Skuespillere og dansere indtager scenegulvet skiftevis og på samme tid, som programmet udfoldes. Psykologisk Revy 2013 star-ter med et brag: ”Shake dit traume af”, ”Fifty Shades of Egon”, ”Det er noget, vi giver hinanden”, ”2 duer med 1 smæk”, ”Reklamepause”, ”Hilde studerer?” og ”Gud bevare Danmark” – gæsterne

anmeldelse af PsykoloGisk Revy

tekst: glenn møldrup

billeder: anne lysa

17

Anmeldelse

er ellevilde. Energien i salen summer på en måde, den kun kan, en aften som denne. På ma-gisk vis flyver først det ene stykke efter det andet og før, man ved af det, når revyen sin første og eneste pause.

Vi bestemmer os for at strække ben, reflektere og begivenheden ”so far” – begge er vi mid-lertidigt mundlammede efter knaldfestens mangfoldighed. Første halvleg var absolut opsigtsvækkende veludført.

Vi tager atter plads, men denne gang tilba-gelænet; vi ved, det bliver godt. Igen. ”Økofryd – en 100% biodynamisk og økoharmonisk børnehave”, ”Who’s Your Teddy?”, ”Skal, skal ægge?”, ”Rundt på gulvet”, ”Hilde studerer??”, Work, baby work”, ”Reklamepause”, ”Hilde studerer ???”, ”Build-A-Billy”, ”Osman-effekten” og ”L’outro” – aftenens indholds spændevidde strækker sig fra bamsekamoufleret pædofili, samfundssarkasme, ordleg og læsesalshu-mor – eller mangel på samme, til de obliga-toriske karikaturer af udvalgte forelæsere på PI og andet dopaminfremmende lattergas. Humoren er ikke blot dansk, fransk eller indforstået – den er universel og rækker ud til et ethvert tænkeligt segment; som en revy skal, og i selvsamme stund – som tæppet rulles for og et helt semesters hårdt arbejde afsluttes – beslutter jeg mig for at tage af sted igen. Hvert år, resten af min studietid…

Året 2013 blev ydermere en milepæl for projektet, da det den XX delvist vandt en konkurrence afholdt af Spar Nord og dermed en gevinst på 10.000 kr., som ubeskåret gik til vedligeholdelse og udvikling af festarrangementet. De kommende revyer kan således drage fordel – og med stor taknemmelighed – se tilbage på dette års holds enestående arbejde og kampagneførelse.

18

Udvalg

Kære FAPIA-medlemmer.

et semester går snart på hæld, og fapia bestyrelsen vil som altid komme med en lille update fra dette semester. det har været hektisk, det har været spændende og vildt,

men hvad er der foregået?

helt oppe i ved de høje specialeskrivende-stressede-studerende har vi kæmpet med specialepladserne. det er flere år siden vi har haft så mange ansøgere, hvilket vi egentligt er glade for. vi knokler på højtryk for en fair fordeling og håber på, at så mange som muligt kan nå at nyde deres otium på studiet med en

specialeplads.

til fapias generalforsamling lød der ønsker om at bruge penge fra fapias ”kistebund”. det skal besty-relsen ikke høre to gange, og vi har nærmest kastet penge ud til udvalgene for at skyde liv i det sociale. herunder har vi blandt andet arbejdet med revyen for at indkøbe værktøj og symaskiner, hvilket man da

også kunne se på revyens flotte kostumer i år. der skal lyde et ”super arbejde” herfra til revyen, og vi glæ-der os allerede til næste år!

men.. engang imellem arbejder man for hårdt, og må indse, at det ikke kommer nogle til gode. vi har derfor valgt, at der vil være fredagslukket på fapia-kontoret fra 2014 og frem. der kommer aldrig

nogen, og så er det alligevel ikke sjovere at stirre ud i luften i tre kvarter. dette gælder selvfølgelig ikke i kompendietiden, hvor vi nok skal sørge for at holde åbent så længe som muligt (- host - husk udskrevende

billetter - host).

der er selvfølgelig sket meget mere, og hvis man vil vide mere, står kontorets dør altid åben (bortset fra fredag 2014) eller bliv medlem af vores facebookgruppe, hvor alt information kommer ud. ellers kan man

følge slagets gang her i psyklen, eller til fapias generalforsamling 2014 (yeah), der kommer til at ligge i marts. sæt allerede hele måneden af.

god jul, godt nytår og god læselyst

de varmeste hilsner

fapias bestyrelse – 2013.

19

Anmeldelse

fredag den 8. november spillede medicinerrevyen genralprøve i tivoli frihedens koncertsal, og alle de medvirkende fra psykologisk revy var inviteret med, heriblandt undertegnede. det var et storslået show med fantastisk lyd, lys, dans og skuespil - og ikke mindst kostumer.

showet startede ud med en ægte rockklassikker fra bandet queen, og rocktemaet fortsatte nogenlunde igennem hele showet, i hvert fald hvad angår musikken. dette rocktema har der efterfølgende været delte meninger om, men man på sige, at kvaliteten var i top! der var tale om et særdeles good looking og velspillende band, der havde latex/farvetema, hvilket var sjovt og ret gennemført.

selve revyen gik i gang og det blev hurtig gjort klart, at skuespillere ikke bare var skuespillere men multi-talenter. de klarede alt fra at spille skuespil til at synge og til at danse - og de gjorde det godt. sketche-ne var gode til at skildre typiske hverdagssituationer, som vi alle kender til. f.eks. det at tage til cykelsmed med sin cykel, for så en uge efter at mistænke cykelsmeden for at have rodet med ens cykel så den hurtigt ville gå i stykker igen. eller som når man tager i ikea og ikke kan finde rundt for bare store snørklede gange og svenske navne.

derudover skildrede sketchene også forskellige dyretemaer. for eksempel blev det skildret, hvordan dyreunger faktisk er tvunget til at konsumere de klammeste ting, som mælk fra koyveren og gylp fra fug-lemoderen. de tilhørende dyrekostumer var, som de altid er i medicinerrevyen, utrolig flot lavet, hvilket fortæller noget om en velsyende regigruppe og selvfølgelig også et godt økonomisk fundament.

revyen havde sketches med et højt bundniveau og dygtige folk med sig - det skal de have.

jeg faldt ikke sammen af grin på noget tidspunkt men var særdeles godt underholdt hele revyen igennem. stor ros for det.

anmeldelse af mediciner revyen

tekst: laura jakobsen

20

Så lad os lige briefe dig om, hvad du kan forvente af denne gør-det-selv guide. Vi skal jo som sagt have gjort dig juletyk. Jeg læste et sted, at der var en kvinde som påstod, at hun med sin massive vægt havde knust sin nevø ihjel, ved at sætte sig ovenpå ham (Huffington Post, 2012). Det er nok lige et lidt for ekstremt niveau af overvægt at sætte sig som mål. Her vil den opmærksomme og trofaste læser dog undre sig lidt, da dette indslag plejer at sætte værdi i at tage den til ekstremet. Og du har fuldstændig ret! Det er nemlig et helt passende niveau af overvægt! Vi skal da nå dertil, hvor vi ligner en klump modellervoks. Hvad skal vi med puder når vi kan danne vores egne! Målet vil derfor være, at nå denne massive overvægt inden nytår.

Igen er der visse forbehold som er vigtige at være opmærksomme på. Hvis du er prædisponeret for lettere at kunne tage vægt på, så er det helt sikkert en fordel. Hvis du ikke kan lide motion så er det også super. Det siger selvfølgelig sig selv, at hvis du vil udføre denne guide, så er motion forbudt. Hvis du har en del penge at bruge på mad, så er det også rigtig fordelagtigt! Hvis ikke, så er der heldigvis SU lånet at ty til. Derudover vil der nok også være lidt ekstra udfordringer for dem, hvis familie har en historie med svage hjerter, blodpropper eller noget i den retning. Men hvad er livet uden risici.

Godt så, vi starter.

- Helt generelt så skal vi have gjort noget ved dine spisevaner. Rådet fra diverse diætister er vel, at man bør spise små portioner ofte i løbet af dagen, i stedet for at spise større portioner en tre gange om dagen. Vi vil gerne stræbe efter at ens madindtag bliver så massivt og kontinuerligt, at det hele sløres. Dette kræver, at du får købt godt ind og at der konstant er mad til rådighed. Så det første skridt er, at købe rigtig meget mad.

- Det andet trin er i tråd med det første. Nu hvor du har adgang til mad, så skal du jo også spise det. Nogen personer har det dog med, at stoppe med at spise når de bliver mætte. Det er også sødt, men hvis dette er standarden, så er der langt vej hjem. Så lad os blive inspireret af komikeren Louis CK som beskriver, at han først stopper med at spise, når han hader sig selv. Så først når du sidder og sveder, og mærker et udviklende had for din egen hæslige situation, så må du stoppe med at spise. Hvis du når dertil, så ved du også, at du har klaret trin 1 ret godt, så tillykke med det! Spis knoppers som belønning!

- Godt så. Nu har vi både rigeligt med mad i køkkenet, og vi har et massivt og kontinuerligt madindtag som kun stopper pga. selvhad. Nogen vil kalde det en grund til at søge hjælp, vi kalder det et solidt fundament for de næste par trin.

gør det selv!

- sådan bliver du juletyk på en anstændig måde!

IHAHA! Som om! Der intet der er anstændigt ved dette indslag i Psyklen. Hvis dette indslag var en video på youtube, så skulle man logge ind for at kunne se det. Det er der vi er.

tekst: kasper hjortsballe

21

Det trejde trin går lidt mere i dybden med trin 1. Vi skal jo nemlig have købt noget mad og julen giver rigeligt med mulighed for, at spise ting der har en god effekt på din vægt. Poser med pebernødder, brunkager, og klejner! Halløj med klejner! Nu hvor jeg lige tænker over det, så er klejner jo egentlig genialt til det her. Det er vel friturestegt dej eller noget i den retning(?). Så sørg for, at det mad du køber i hvert fald er lige så fornuftigt som klejner.

- Trin 4 er, at du skal have fundet dig en støttegruppe. Det er svært at kæmpe med sin vægt og en gruppe, der giver motiverende tilråb, bliver nødvendigt. Her kan du evt. tage et billede af dig selv med alle dine klejner, og poste det til din støttegruppe på facebook. Og du kan også lave lidt konkurrence med dem. Fx kan du skrive en status på facebook, hvor der står, at for hvert ”like” du får, så spiser du en chokoladejulemand. Eeej ha, kan du mærke hvordan motivationen stiger!

- Trin 5 går ud på, at trin 1-4 fortsættes fra nu af og indtil den 31. december.

- Trin 6. Nytårsaften er kommet og vi skal se, om du har nået dit mål. Du har nu spist en fornuftig mængde mad i en længere periode, og hvis er heldig, så er dine facebook reklamer begyndt at tilpasse sig din vægt. Det sidste trin skal teste om vi har nået målet med guiden. Har du en mindreårig nevø eller er der for den sags skyld et barn tilstede ved din nytårsaftenfest, så er det glimrende. Find barnet og sæt dig oven på det.

Er barnet ved at blive kvast?

Hvis nej, så gentag guiden. Hvis ja, så tillykke for søren da!!!!! Du har nået målet. Nu kan dit nytårsforsæt passende være, at tabe al vægten, så du er klar på en ny gør-det-selv guide næste gang Psyklen udkommer. Pøj pøj!

tekst: kasper hjortsballe

22

psykologisk studenterforum er et studenterinitiativ, der har til hensigt at skabe et fo-rum for faglig nysgerrighed studerende imellem. målet er at skabe en ramme for deling og diskussion af psykologisk teori og erfaring, med baggrund i de studerendes interesse, ekspertise og viden. der foreligger lige nu næsten intet organiseret fagligt engagement eller koordinerede muligheder for at dele vores interesse i det psykologiske fag. det er

kun os studerende selv, der kan lave om på dét!

formelt bestræber vi os på at facilitere møder med 14 dages mellemrum i aus lokaler, typisk bestående af et oplæg på ca en time, med efterfølgende diskussion af ubestemt længde. forummet er åbent for alle og sta-dig ved at tage form, med kun et enkelt oplæg bag sig. vi er meget interesserede i at så mange som muligt møder op og bidrager til debatten og dens formelle rammer, samt byder ind med oplæg. mere information og kontaktmuligheder kan findes på psfs facebookgruppe, simpelthen under navnet “psykologisk studen-terforum”.

næste oplæg finder sted den 13. elleR 17. deCembeR (følg beslutningen på facebookgruppen), hvor joachim meier vil stå for et møde med overskriften “psykologien som moderne produktiv magt – kritiske effekter af psy”. oplæggets synopsis lyder:

”Hun har lavt selvværd”, ”Man skal lære at sætte grænser for sig selv”, ”Han er urolig, fordi han har ADHD”. Hvor kommer de her udsagn fra? Hvorfor er de så udbredte? Og hvad gør de ved os? Oplægget vil anlægge et kritisk blik på psykologien og dens dominerende selvforstå-else af at være en neutral, afspejlende og videnskabelig praksis. Med udgangspunkt i men-talhistorikeren Michel Foucault og sociologen Nikolas Rose, vil psykologen således blive anskuet som en moderne produktiv magt, der konstituerer os på bestemte måder. Påstanden er altså, at psykologien ikke blot fortæller os, hvem vi er, eller det gør den også, men mens den gør det, påvirker den samtidig vores opfattelse af os selv og tilværelsen i almindelighed. De praksisser og det sprog, vi fortolker os selv igennem, er således i vid udstrækning tilve-jebragt af psykologien som kulturel aktør. Oplæggets formål vil derpå være, at give spæde bud på, hvad psykologiseringen af den menneskelige tilværelse kan have af betydning for de måder, hvorpå vi forholder os til os selv og vores omgivelser. Der vil således være grobund for og råderum til, at reflektere over og diskutere, hvad psykologien gør med os, og hvad vi kan gøre, hvis noget, med det vi bliver gjort til.

kh de foreløbige administratorer: mikkel reher-langberg (9. semester), thomas emmanuel felbo (7. seme-ster) og saman atter motlagh (9. semester).

Psykologisk studenterforum

ssssssssssssssss

ssssssssssssssss

23

Det er let at sige noget man ikke mener. Det er også let at bruge orD, man ikke rigtigt forstår betyDningen af. Her går Psyklen bag uDtrykkene, man måske Hører og bruger, men som man muligvis ikke selv Har Helt styr På.

at værE på das

du kender det. du skal skide. eller, med andre ord: du skal på das? men hvorfor siger man egentlig sådan noget løjerligt noget?

das kommer faktisk fra tysk, og er en indirekte henvisning til ”das haus”, og henviser til en bygning uden kloakering, hvor man kan gøre sin ting. altså er et das direkte synonymt med ”det lille hus”, hvor der i princippet bare er et hul i jorden til ”resterne”, som, afhængig af, hvor avanceret dassystemet er, enten tømmes i blomsterbede eller nedgraves i jordhuller. dassystemet bruges stadig mange steder i verden, og flere steder fungerer togtoiletter på samme måde, hvor ”sagerne” ledes ud på sporlegemet gennem rør.

prolEtariat

det er efter krigen. røde er atter tilbage i korsbæk, kun for at se, at hans hustru, agnes, nu har egen virksomhed og producerer bakker, sokker, etc., med en del kvinder under sig. røde er rasende ”jeg havde ellers tænkt at leve og dø som proletar”. sønnen knud spørger ”hvad er en proletar?”, hvortil den kon-cise røde svarer ”det er sådan én, der ikke ejer noget”. og det kan der være noget om. ordet er afledt fra det latinske ord proletarius, der tolkes som ”en der ikke ejer andet end sit afkom”, hvor proles betyder ”afkom, barn”.

i det antikke rom brugte man ordet til at beskrive den laveste, ejendomsløse klasse som ikke havde råderet over andet end deres børn, men som havde statsborgerlige rettigheder, hvorved de adskilte sig fra sla-verne.

i marxistisk teori dækker begrebet over den del af befolkningen, der kun har mulighed for at skaffe deres fornødenheder ved at sælge deres arbejdskraft, og altså ikke ejer produktionsmidler.

ord på ordEt

tekst: pernille melander thorsen

24

Vi ses igen til semesterstart - god Jul og godt nytår!