•Definition

•Hvor finder man pegmatitter

•Mineralindhold

•Dannelsesmåde

Magmabjergart, som er mere grovkornet end sin sidesten. De enkelte mineralkorn kan være fra 2-3 cm til mange meter i tværmål.

Pegmatitter findes som linser i plutoniske magmabjergarter og som gange, der er størknet i sprækker i magmabjergarter og disses sidesten. Pegmatitter kan også findes i migmatitter og andre metamorfoserede bjergarter, og i sjældne tilfælde opstå som resultat af hydrotermal alteration.

Det taler vi ikke mere om i dag!

Langt de fleste pegmatitter er granitiske Syenitiske (herunder nefelinsyenitiske) pegmatter er også almindelige. Gabbroide pegmatitter er sjældne.

Nogle pegmatitter har en enkel mineral-sammensætning og består stort set af de samme mineraler som deres sidesten. Andre har en kompleks opbygning med et stort indhold af sjældne grundstoffer udmøntet i sjældne mineraler.

Det er barnelærdom for os alle, at basalt og gabbro består af de samme mineraler, og at basalt er finkornet, fordi den er størknet hurtigt og gabbroen grovkornet, fordi den er størknet langsomt.

Analogt hermed har vi (alle?) regnet med – og tilmed kunnet læse i bøgerne - at pegmatitter var så grovkornede, fordi de er størknet langsomt. Dette er dog åbenlyst forkert!

Hvordan skulle en del af en smelten i et magmakammer kunne størkne så meget langsommere end resten når alt er udsat for samme temperatur- og trykforhold?

Helt umulig bliver tankegangen, når pegmatitten findes som gang-dannelse i en sidebjergart, som givetvis har haft en lavere temperatur.

Forklaringen er – som alt inden for geologien – kompliceret, og eksperterne er oven i købet ikke helt enige. Givet er det dog, at pegmatiter opstår ud fra den sidste stadig flydende del af et magmakammer.

magmakammer jordskorpe

Restsmelte: Mineraler med lavt smeltepunkt: Alkalifeldspat, kvarts Vand og andre gasser Inkompatible stoffer: Rubidium, Uran, sjældne jordarter, Zirkonium

Størknet magma: Mineraler med højt smeltepunkt: Augit, Ca-plagioklas

1: antallet af kimcentre 2: den hastighed, hvormed molekylerne kan diffundere gennem magmaen 3: hvor meget magmaen er underafkølet (hvor meget temperaturen er under smeltepunktet)

Det antal krystaller, som dannes, den størrelse de opnår, og hastigheden hvormed det sker, afhænger af:

Afhængigt af den oprindelige magmas vandindhold, vil restmagmaen på et tidspunkt blive mættet med vanddamp, og der vil opstå en vandfase.

Restmagmaens smeltepunkt (solidus) stiger voldsomt med aftagende mængde opløst vand. Magmaens indhold af vand (+ Bor, Fluor, Chlor mm) forhindrer dannelsen af kimcentre og nedsætter magmaens viscositet, så diffusionen lettes.

Hvis trykket falder, flyttes vand fra magmaen over i boblerne (flere bobler - sodavandseffekt)

Krystallerne bliver store fordi der er få kimcentre og vokser hurtigt, fordi der er uhindret diffusion (Bor, Fluor, Chlor, vand )

Når vandfasen opstår stiger trykket

Sprækkedannelse

Trykket falder

Vand fra magmaen til boblerne

Magmaens smeltepunkt stiger og underafkølingen øges

Krystaller vokser ud fra nye kimcentre i sprækkernes vægge

Større sprækker

Større trykfald

Større underafkøling og dannelse af kimcentre

Vandindholdet i magmafasen falder meget

Der dannes mange krystaller fra nydannede kimcentre

Krystallerne bliver små fordi der er mange kimcentre