Forsigtig optimisme til vækstpakken på erhvervsskolerne

En undersøgelse om erhvervsskolernes vurdering af de mulige effekter af de erhvervsrettede initiativer i vækstpakken for mere og bedre voksen- og efteruddannelse.

December 2014Mie Poulsen

Side 1 af 18

Forsigtig optimisme til vækstpakken på erhvervsskolerne

Indledning

I juni 2014 aftalte regeringen en vækstpakke med oppositionen, som bl.a. indeholdt 1 milliard kr. til mere og bedre efteruddannelse. Heraf blev der afsat ca. 645 mio. kr. i perioden 2014 – 20 til at styrke faglærte og ufaglærtes efteruddannelse på arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og ca. 355 mio. kr. i samme periode til at styrke uddannelsesmulighederne for faglærte på akademiniveau inden for det tekniske område. De konkrete initiativer om styrkelse af efteruddannelse er aftalt med arbejdsmarkedets parter som, parallelt med diskussionerne om den samlede vækstpakke, har drøftet aktivitetsnedgangen på AMU i VEU-rådet. En række af VEU-rådets anbefalinger indgår i vækstpakkens initiativer, bl.a. om forbedring af fleksible afholdelsesformer i AMU.

De enkelte initiativer er rettet mod forskellige målgrupper samt til styringsanalyse og forbedring af bl.a. EfterUddannelse.dk. For virksomhederne er deltagerbetalingen reduceret på udvalgte kurser og for AMU - udbyderne1 er der økonomiske incitamenter, som skal understøtte mere fleksibel afholdelse af uddannelserne. Desuden er der midlertidige takstforhøjelser inden for nogle uddannelsesområder, som skal bidrage til at stabilisere udbydernes økonomi. Endelig er der centrale initiativer, som for eksempel ressourcer til forbedring af EfterUddannelse.dk og til at fremme fjernundervisning.

Med denne mangfoldighed af initiativer er det vanskeligt at vurdere potentielle effekter af de enkelte initiativer, og samspillet mellem dem, for at skabe mere og bedre efteruddannelse. Danske Erhvervsskoler- Lederne (DE-L) besluttede derfor at gennemføre en undersøgelse for at belyse erhvervsskolernes vurdering af de mulige effekter.

Undersøgelsen blev gennemført i september måned 2014, altså kort tid efter informationen til erhvervsskolerne om udmøntningen af vækstpakken, som fandt sted i forbindelse med orientering om forslaget til finanslov 2015. På VEU-rådets møde den 23. oktober blev DE-L bekendt med, at undervisningsministeriets forventning til vækstpakken er en aktivitetsstigning på 5 % for beskæftigede i 2015, målt i forhold til 2013. Erhvervsskolerne var ikke orienteret om den forventede aktivitetsstigning på 5 %, da undersøgelsen blev gennemført.

1AMU - udbyderne: udover erhvervsskolerne udbyder flg. institutioner AMU: SOSU-skolerne, AMU-centre og private udbydere inden for transportområdet. Denne undersøgelse omfatter erhvervsskolerne.

Side 2 af 18

Resumé og konklusioner

Kan de initiativer, som indgår i vækstpakken 2014 bidrage til mere og bedre efteruddannelse? Det er hovedspørgsmålene i denne undersøgelse blandt tekniske og merkantile erhvervsskoler. Undersøgelsen har fokus på de initiativer i vækstpakken, som skal øge fleksibiliteten i afholdelsen af AMU, de midlertidige takstforhøjelser samt en samlet vurdering af hvilke initiativer, erhvervsskolerne vurderer, vil få den største effekt.

Nedenfor er de overordnede konklusioner resumeret.

Forbedring af Efteruddannelse.dk er det vigtigste initiativ

Erhvervsskolerne vurderer, at forbedring af EfterUddannelse.dk er det initiativ, der potentielt kan have den største effekt for øget tilgang til arbejdsmarkedsuddannelserne. Skolernes opfattelse af virksomhedernes besvær med tilmeldings- og ansøgningsportalen rejser spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedernes efterspørgsel og reelle behov for efteruddannelse afspejles i de aktuelle tilmeldingstal. Forbedringen af EfterUddannelse.dk er angivet til at strække sig over to år, 2015 og 2016, og i betragtning af den betydning, portalen har for efteruddannelse, er der behov for at revurdere tidsplanen og andre tiltag, der kan imødegå problemerne. Problemerne med tilmelding til uddannelse og ansøgning om VEU-godtgørelse er størst for små og mellemstore virksomheder og i undersøgelsen efterlyses løsninger for disse virksomheder. Løsninger, som skal indeholde kontakt mellem virksomheder og erhvervsskolerne, så skolerne kan bidrage til at råde bod på kritikken om et bureaukratisk og ikke tilgængeligt system.

Fleksibiliteten for brugerne er væsentlige initiativer

I den samlede vurdering af tre initiativer, som især skal øge fleksibiliteten i tilrettelæggelsen i forhold til virksomhederne, forventer erhvervsskolerne, at udvikling af kurser til fjernundervisning vil få størst betydning. Derefter forbedrede takster til virksomhedsforlagt undervisning og til sidst tillægstaksten til afholdelse af AMU ”på alle tider”. Kurserne til fjernundervisning skal udvikles i 2015, hvor der også forventes tiltag i forhold til dokumentationen af fjernundervisning, så effekt i form af mere og bedre efteruddannelse i kraft af fjernundervisning kan først realiseres over en årrække. I undersøgelsen har vi derfor koncentreret vurderingen af forbedring af taksterne til henholdsvis virksomhedsforlagt undervisning og AMU ”på alle tider”. Det er erhvervsskolernes opfattelse, at disse initiativer kan bidrage til at imødekomme virksomhedernes behov i højere grad, men det forventes ikke, at initiativerne bidrager til en efterspørgsel, der har afgørende effekt for uddannelsesaktiviteten. Samtidig er der bekymring for om hensynet til ”tilsynsbarhed” får forrang fremfor anvendelighed ved de nye initiativer.

Ændringerne ved deltagerbetaling vurderes meget forskelligt

Fjernelse af fuld deltagerbetaling for ansøgere med en forældet videregående uddannelse, vurderes på højde med forbedring af EfterUddannelse.dk. Et godt og vigtigt initiativ for uddannelsesaktiviteten.

Side 3 af 18

De tre andre justeringer af deltagerbetaling har mindre betydning for aktiviteten. Den mest positive vurdering tillægges reduktion af deltagerbetaling ved udvalgte kurser, derefter fjernelse af deltagerbetaling til ”Den personlige uddannelses- og jobplan” og allersidst fjernelse af deltagerbetaling i dansk og matematik i sammenhæng med faglige kurser. Erhvervsskolerne vurderer, at der er behov for andre tiltag i dansk og matematik, nemlig kurser, som er reelt adgangsgivende til fortsat uddannelse. Med sådanne uddannelser på erhvervsskolerne, kan kursisterne også opbygge trinvise kompetencer i de grundlæggende færdigheder. Det kan modsvare den trinvise opbygning, der forventes at blive en konsekvens for dele af AMU-kurserne i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen.

De midlertidige takstforhøjelser skaber ikke den nødvendige robusthed

Justeringen af taksterne er et lille skridt i den rigtige retning, men vi må konkludere, at det ikke er tilstrækkeligt til at stabilisere uddannelseskapaciteten og modstå udsving i aktiviteten. Taksterne dækker fortsat ikke omkostningerne. Der skal for mange kursister til at skabe en sammenhængende økonomi på de enkelte uddannelser og inden for AMU økonomien som helhed; et stort problem med det nuværende lave aktivitetsniveau. Uddannelsesaktiviteten har været følsom over for politiske tiltag siden 2010, og det tidligere mønster med opkvalificering af arbejdsstyrken under en lavkonjunktur, er ikke længere gældende.

Ved indgangen til 2015 bliver AMU-aktiviteten også påvirket af andre tiltag end initiativerne i vækstpakken: beskæftigelsesreformen og reformen af erhvervsuddannelserne. På trods af samstemmende analyser om behov for opkvalificering af ufaglærte og faglærte og reformernes intentioner om at imødekomme disse behov, udtrykkes usikkerhed blandt erhvervsskolerne om, hvorvidt det også bliver resultatet. De udmeldte forventninger til effekten af vækstpakken er da også beskedent på 5 % mere aktivitet for beskæftigede i 2015 i forhold til 2013. Et så beskedent aktivitetsløft, at det ikke er tilstrækkeligt til at understøtte et robust system sammen med de midlertidige takstforhøjelser.

AMU’s image er en væsentlig barriere for mere og bedre efteruddannelse

AMU’s image bliver fremhævet som et problem for skolerne i undersøgelsen og det dårlige omdømme beskrives f.eks. med ordene: utilgængeligt, bureaukratisk, stive regler, lavt niveau, tilsynssager. Løsningsforslagene til at højne renommeet spænder fra kampagner til grundlæggende fornyelse af uddannelserne. Vi kan ikke på grundlag af undersøgelsen pege på enkelte initiativer, der kan skabe et positivt brand for AMU i dag, men vi kan pege på, at ethvert initiativ inden for arbejdsmarkedsuddannelserne bør medtænke, hvorvidt det også bidrager til at forbedre uddannelsernes image.

Side 4 af 18

Anbefalinger

Det er en forsigtig optimisme til vækstpakken, som erhvervsskolerne giver udtryk for i undersøgelsen. Der er gode takter, men på grundlag af undersøgelsen må vi konkludere, at ingen af de enkeltstående initiativer i vækstpakken har tilstrækkelig tyngde eller rettidighed til et egentligt nybrud for arbejdsmarkedsuddannelserne. Den samlede vækstpakke skaber heller ikke det afgørende afsæt, der skal til, for at vende udviklingen og skabe mere og bedre efteruddannelse.

DE-L mener derfor, at der er behov for supplerende tiltag:

Forbedring af Efteruddannelse.dk skal sikre et tilmeldings- og ansøgningssystem, der er brugervenligt for alle virksomheder og interessenter.

Tilmelding og ansøgning på EfterUddannelse.dk skal suppleres med støttefunktioner, så virksomhederne kan få hjælp og vejledning på skolerne. Støttefunktionen skal også være del af et image – og afbureaukratiseringsinitiativ om AMU.

De midlertidige initiativer i vækstpakken skal erstattes af langsigtede mål og løsninger nu, som skaber de afgørende ændringer for virksomhedernes efterspørgsel og grundlægger en robust AMU økonomi.

Der skal udarbejdes en samlet strategi for digital læring og fjernundervisning i AMU, så der er fælles retning for udviklingen og fælles platforme fremfor enkeltstående og ikke koordinerede initiativer.

Sammen med vækstpakkens initiativer skal der udvises tillid til erhvervsskolerne, så initiativerne om fleksibilitet reelt får en mulighed og ikke hindres af forrang til tilsyn.

Side 5 af 18

Baggrund

Initiativerne i vækstpakken adresserer flere temaer inden for voksen- og efteruddannelse, heriblandt tre af de større problemkomplekser, som har haft afgørende betydning for AMU siden 2010. Udover faldende tilgang er det dels indførelse af virksomhedernes digitale tilmelding og ansøgning om VEU-godtgørelse på EfterUddannelse.dk i 2010, og dels stramninger af lovgivningen i forlængelse af tilsynssager, som har ændret rammerne for AMU-udbydernes tilrettelæggelse af undervisningen.

Efteruddannelsesaktiviteten har tidligere bevæget sig i trit med samfundsøkonomien, hvor virksomhederne og beskæftigelsesindsatsen har prioriteret kompetenceudvikling i perioder med lavkonjunktur, da det typisk blev forsømt under højkonjunkturer. Dette mønster ændrede sig i 2011, hvor aktiviteten faldt under en lavkonjunktur. Både antallet af beskæftigede og ledige kursister blev reduceret i forlængelse af en række aktivitetsdæmpende initiativer i Genopretningspakken2 fra 2010.

Uddannelsesaktiviteten er fortsat faldende både for beskæftigede og ledige og er også påvirket af nyere tiltag. I 2013 blev 6 ugers selvvalgt uddannelse reduceret, da forudsætningerne blev ændret til 4 måneders ledighed, før uddannelse kunne påbegyndes. Aktiviteten for beskæftigede viser i 2014 små tegn på stabilisering, men det er en svingende tendens inden for fagområderne. Mejeri - og Jordbrug har f.eks. stigende aktivitet mens Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse er faldende3.

AMU-aktiviteten 2004-2013, fordelt på antal kursister og baggrund2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

6 ugers selvvalg 70.678 54.883 43.242 38.135 45.027 143.034 151.715 90.560109.85

7 83.922

Beskæftigede 443.946

474.341

517.420

529.425

635.916 814.951 768.081

528.751

457.334

419.023

Øvrige ledige* 78.200 85.732 71.668 63.992 74.125 98.642 133.852101.57

6 92.143117.53

0

Total 592.824

614.956

632.330

631.552

755.068

1.056.627

1.053.648

720.887

659.334

620.475

*Aktivering, revalidering, fleksjob m.m.Kilde: UNI-C databanken - Arbejdsmarkedsuddannelser

En forventet aktivitetsstigning i 2015 på 5 % for beskæftigede svarer til ca. 21.000 flere kursister i forhold til 2013, et niveau på ca. 440.000 kursister. Et niveau på nogenlunde samme niveau som aktiviteten i 2004.

I 2015 vil andre forhold, som ikke er behandlet i denne undersøgelse, påvirke tilgangen til AMU. Erhvervsuddannelser for voksne (EUV) erstatter den grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og kan flytte AMU kursister til EUV. Fra januar 2015 ændrer beskæftigelsesreformen uddannelsesmulighederne for

2 Genopretningspakken, eksempler på aktivitetsdæmpende initiativer: VEU-godtgørelsen til arbejdsgiverne blev reduceret fra 100 % til 80 % af dagpengesatsen, personer med videregående uddannelse blev pålagt fuld pris for AMU-kurser og der blev indført et prisloft på 3.500 kroner til seks ugers selvvalgt uddannelse for arbejdsløse.3 Link til DE’s data om kursister ved arbejdsmarkedsuddannelserne.

Side 6 af 18

forsikrede ledige, bl.a. ændres 6 ugers selvvalgt uddannelse til 6 ugers jobrettet uddannelse for ufaglærte og faglærte. For udbyderne ændres reguleringen og styringen af uddannelsesudbuddet til målgruppen, og konsekvenserne af dette er p.t. ikke afdækket.

Analyse af erhvervsskolernes forventninger

Analysen af erhvervsskolernes forventninger, som præsenteres, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skolerne.

Initiativerne i vækstpakken er beskrevet i "Orientering om Finanslovforslaget for Finansåret 2015"4 vedrørende Erhvervsrettet Voksen – og Efteruddannelse.

Vækstpakke 2014, forslaget i FFL 15.I bokse som denne kan man læse en kort beskrivelse af initiativerne i vækstpakken.

Datagrundlag

Undersøgelsen blev gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse i september måned. Det var to uger efter orienteringen til erhvervsskolerne om den påtænkte udmøntning.

40 erhvervsskoler er repræsenteret i undersøgelsen og omfatter både merkantile, tekniske, og kombinationsskoler og en spredning på både mindre og større AMU-udbydere. Ud af 62 mulige skoler er det en svarprocent på 65 %, og på den baggrund vurderer vi, at undersøgelsen er repræsentativ for sektoren.

Temaer i undersøgelsen

Undersøgelsen fokuserer på vurderingerne af de initiativer i vækstpakken, hvor intentionen er at øge fleksibiliteten i afholdelsen af AMU for at bidrage til afstemningen af forventningerne til disse tiltag. Ligeledes er der spurgt uddybende til vurderingen af de midlertidige takstforhøjelser, da AMU-økonomien på erhvervsskolerne er trængt. I undersøgelsen bliver de initiativer, som vurderes at kunne få afgørende indflydelse på uddannelsesaktiviteten, sammenlignet5. I sammenligningen af forventningerne, fremgår det hvilke initiativer, erhvervsskolerne tillægger mest betydning. Erhvervsskolerne blev endvidere bedt om at angive evt. barrierer for mere og bedre efteruddannelse eller behov for andre initiativer.

4 Link til: Orienteringsbreve om finanslovforslaget for finansåret 2015, Erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.5 Initiativer om ”styrkelse af min kompetencemappe” er ikke medtaget i undersøgelsen, da resultatet af forbedringerne har sammenhæng til forventninger om AMU-EUD merit, som p.t. er under udvikling.

Side 7 af 18

Side 8 af 18

Fleksibiliteten for brugerne er væsentlige initiativer

Vækstpakken indeholder tre initiativer, som skal øge fleksibiliteten i afholdelse af undervisningen:

mere undervisning, som er tilrettelagt på virksomhederne mere undervisning i weekends og om aftenen mere fjernundervisning

Virksomhedsforlagt undervisning

Vækstpakke 2014, forslaget i FFL 15.I dag modtager al AMU aktivitet undervisningstakst 2 til virksomhedsforlagt undervisning. Ændringerne er:Uddannelser i takst 2,3,4 fortsat takst 2Uddannelser i takst 5,6,7 udløser takst 5Uddannelser i takst 8 -13 udløser takst 8

Forventningerne til, hvorvidt de forbedrede takster til virksomhedsforlagt undervisning kan øge skolens samlede AMU aktivitet, er forsigtige.

Vil de forbedrede takster øge skolens samlede AMU-aktivitet?

1 Ingen betydning 22,5 %2 I mindre grad 50,0 %3 I nogen grad 22,5 %4 I høj grad 5,0 %

Besvarelser 40

Mere end 75 % forventer effekt af de forbedrede takster til virksomhedsforlagt undervisning, mens 22,5 % ikke forventer øget aktivitet på grund af justeringerne til virksomhedsforlagt undervisning. I alt 27,5 % forventer afgørende effekt, mens de 50 % vurderer, at initiativet har betydning for aktiviteten i mindre grad.

Undersøgelsen spørger ikke til, hvorvidt skolerepræsentanterne vurderer, at takstændringerne til virksomhedsforlagt undervisning er tilstrækkelige, hvorfor det ikke indgår eksplicit i analysen. Men da det er den generelle vurdering, at AMU-taksterne ikke dækker omkostningerne, kan det have indflydelse på betydningen af de justerede takster.

AMU ”på alle tider”

Vækstpakke 2014, forslaget i FFL 15.Tillægstakst til at gennemføre kurser (hele kurser) før kl. 08.00 og efter kl.16.00 på hverdage og hele weekenden.Tillægstaksten er 25.000 kr. pr. årselev

Side 9 af 18

AMU ”på alle tider” tillægges mindre betydning for mere aktivitet end virksomhedsforlagt undervisning. Der spores dog forventninger til en vis effekt om, hvorvidt det kan øge skolens samlede AMU aktivitet.

Vil tillægstaksten til ”AMU på alle tider” øge skolens samlede AMU-aktivitet

1 Ingen betydning 31,7 %I mindre grad 41,5 %

3 I nogen grad 24,4 %4 I høj grad 2,4 %

Besvarelser 40

Muligheden for at øge tilgangen til efteruddannelse ved de to former, er da også vidt forskellig, da udbuddet ”på alle tider” i sig selv har en tidsbegrænsning til weekends og uden for normal tid på hverdage. Når erhvervsskolerepræsentanterne sammenligner alle initiativer tillægges virksomhedsforlagt undervisning markant mest effekt af de to tiltag.

Sammenligning af virksomhedsforlagt undervisning og AMU ”på alle tider”

De forskellige vurderinger af de to initiativer kan også ses i sammenhæng med skolerepræsentanternes vurdering af, hvorvidt de to initiativer imødekommer virksomhedernes behov for fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen.

Hvordan vurderer du, at disse initiativer imødekommer fleksibel tilrettelæggelse i forhold til virksomhedernes behov?

Virksomhedsforlagt undervisning AMU ”på alle tider”

17.1%

39.0%

41.5%

2.4%

Ingen be-tydningI mindre gradI nogen gradI høj grad

14.6%

53.7%

26.8%

4.9%

Ingen betydningI mindre gradI nogen gradI høj grad

Side 10 af 18

Virksomhedsforlagt undervisning vurderes i højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for fleksibel tilrettelæggelse. 43,5 % vurderer effekt i nogen og i høj grad, mens det samme kun er tilfældet for 31,7 %, når det gælder AMU ”på alle tider”.

Fjernundervisning

Undersøgelsen spørger udelukkende til de forventede effekter af fjernundervisning i en sammenligning af de enkelte initiativer.

Vækstpakke 2014, forslaget i FFL 15.i 2015 afsættes 9 mio.kr. til udvikling af kurser til digital læring afholdt som fjernundervisning og styrkelse af lærerkompetencer. Puljen kan søges af efteruddannelsesudvalg.

I sammenligningen peger 50 % af erhvervsskolerne på, at mere brug af fjernundervisning kan skabe mere uddannelsesaktivitet. Udbygning af fjernundervisning, som en del af AMU-programmet, har også længe været et ønske blandt erhvervsskolerne, men aktiviteten er vanskelig på grund af de nuværende dokumentationskrav og tilskudsmulighederne.

Undervisningsministeriet har iværksat flere projekter om styrkelse af digital læring i den tværgående udviklingspulje for AMU i 20146, hvor der forventes fokus på de teknisk- administrative barrierer, der skal løses i forbindelse med øget digital læring.

De midlertidige takstforhøjelser skaber ikke den nødvendige robusthedFormålet med de midlertidige takstforhøjelser er at skabe et mere robust AMU-system, som er stabilt og kan opretholdes trods udsving i uddannelsesaktiviteten. I vækstaftalen indgår også et planlagt styringseftersyn om udbud og taksteftersyn, som dog tidligst er planlagt iværksat ultimo 2016. Nedenstående tabel er en oversigt over de midlertidige takstforhøjelser.

Vækstpakke 2014, forslaget i FFL 15. Midlertidig takstforhøjelse i 2015 – 17 og 1. halvår 2018Uddannelsesområde Nuv.

takst-gruppe

Takst FFL 2015

Ny takst-gruppe

Takst FFL 2015

Skøn mio. kr.

Takstgruppe 3 (takstforhøjelse) Kr. 65.310

Kr. 69.010

14,1

Tilberedning/servering/rengøring 2 56.030 3 69.010 1,6El-området/automatik og styring 5

85.0506

94.0100,8

Maskinbetjening, mindre maskiner/CAD/CAM/CNC/maskiner

5 6 1,6

Montage/systemteknik 5 6 0,4Bygning 6 94.010 7 103.700 2,3Svejseuddannelser 10 133.180 11 158.050 5,9Plastsvejsning 11 158.050 12 174.460 0,3

6 Det er især uddannelserne inden for SOSU og HAKL, som har fået bevilget større digitaliseringsprojekter samt et mere generelt digitaliseringsprojekt, hvor der udvikles inden for automatik og robotteknik i samarbejde mellem enkelte skoler, Industriens Uddannelser og Træets Efteruddannelsesudvalg.

Side 11 af 18

Kurserne er valgt inden for forventede vækstområder, så det er naturligvis kun skoler med et væsentligt udbud inden for disse områder, det er relevant for. I takstgruppe 3, hvor taksten forhøjes, havde erhvervsskolerne ca. 50 % af deres aktivitet i 2013.

Erhvervsskolerepræsentanternes vurdering af de midlertidige takstforhøjelser tyder på, at det er et lille skridt i den rigtige retning. 88,6 % af skolerne tilskriver det en effekt i det hele taget, men heraf vurderer hele 47,7 %, at det kun påvirker økonomien positivt i mindre grad, mens 40,9 % til gengæld vurderer forhøjelserne en betydning.

I hvilken grad, vurderer du, at de midlertidige takstforhøjelser kan skabe en mere bæredygtig AMU-økonomi for skolen?

Ingen be-tydning

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad0.0%

10.0%

20.0%

30.0%

40.0%

50.0%

60.0%

11.4%

47.7%

25.0%

15.9%

Vurderingen af, hvordan den bedste effekt af de midlertidige takstforhøjelser kan opnås, er hovedsagelig via mere opsøgende arbejde. Størsteparten af skolerne formoder også, at øget annoncering af kurserne kan give mere aktivitet, men samlet set vurderer repræsentanterne ikke, at erhvervsskolerne kan skabe afgørende ændringer i kraft af mere opsøgende arbejde eller øget annoncering.

Hvilken betydning, vurderer du, at de midlertidige takstforhøjelser kan få for skolens samlede udbud

Ingen betydning

I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

Skolen vil øge det annoncerede udbud af disse kurser 31,7 % 46,3 % 19,5 % 2,4 %Skolen vil øge det opsøgende arbejde inden for disse kurser 26,8 % 36,6 % 26,8 % 9,8 %

Skolerepræsentanterne giver flere eksempler på nødvendigheden af taksteftersyn og fremhæver følgende kurser, som eksempler: de udstyrstunge kurser, kurserne i de lave takstgrupper, mejeri, det merkantile område, administration og IT, service og rengøring, truck, auto, karosseri, kystredning m.fl. samt behov for tillægstakst til garantikurser.

En af skolerepræsentanterne skriver:

”Vores beregninger viser, at de fleste aktiviteter kræver deltagerantal på ca. 18. Det giver både en udfordring i forhold til udstyr, fysiske faciliteter og kundegrundlaget.”

En anden repræsentant skriver om vanskelighederne med at prioritere arbejdsmarkedsuddannelserne:

Side 12 af 18

”Det er meget svært at prioritere ressourcer til en aktivitet, der i regnskaberne udviser underskud år efter år.”

Som kommentarerne og vurderingen af de midlertidige takstforhøjelser viser, så tyder det ikke på, at AMU-økonomien stabiliseres tilstrækkeligt af de midlertidige ændringer. Der peges på aktuelt behov for omlægning og en generel gennemgang af taksterne for at skabe et stabilt AMU-system, der kan overleve og modstå udsving i aktiviteten.

Side 13 af 18

Sammenligning af hvilke initiativer, der kan få størst betydning for øget AMU aktivitet

For at bidrage til et overblik over hvilke initiativer, erhvervsskolerne vurderer, kan få størst betydning for mere aktivet, indgår en sammenligning af initiativerne. Det er altså ikke et udtryk for, hvor meget erhvervsskolerne forventer, at initiativerne kan bidrage til mere og bedre efteruddannelse, men en rating af initiativerne i forhold til hinanden.

Takstforbedring til virksomhedsforlagt undervisning

Tillægstakst til AMU "på alle tider"

Mere brug af fjernundervisning, kurser udvikles i 2015

Midlertidige takstforhøjelser på udvalgte kurser

Flere ressourcer til voksenvejledning

Forbedring af EfterUddannelse.dk

Reduceret deltagerbetaling ved udvalgte kurser

Fjernelse af fuld deltagerbetaling ved forældet videregående uddannelse

Fjernelse af deltagerbetaling til kurset "den personlige uddannelses- og jobplan"

Fjernelse af deltagerbetaling i dansk og matematik sammen med faglige kurser

42.2%

22.2%

48.9%

31.1%

51.1%

73.3%

24.4%

71.1%

22.2%

13.3%

Hvilke initiativer, vurderer du, kan få størst betydning for øget AMU aktivitet?

EfterUddannelse.dk er den største barriere for mere AMU

Erhvervsskolerne vurderer, at forbedring af tilmeldingen til AMU og ansøgning om VEU-godtgørelse på portalen, EfterUddannelse.dk har den største betydning for mere uddannelsesaktivitet.

Vækstpakke 2014, forslaget i FFL 15.Til forbedring af Efteruddannelse.dk er afsat: 1 mio. kr. til brugerundersøgelse i indeværende år. 4 mio.kr. i henholdsvis 2015 og 2016 til forbedring af portalen.

Halvdelen skriver enslydende, at virksomhederne oplever det som meget besværligt og bureaukratisk at få medarbejdere på kursus og mange virksomheder giver op. Således skriver en af skolerepræsentanterne både om besværet og forslag til løsninger:

”Tilmeldingsproceduren er alt alt for besværlig for små og mellemstore virksomheder. Lav en forenkling, så vil antallet af deltagere på AMU stige betydeligt. En overgangsløsning kunne være, at skolen må foretage tilmelding for små virksomheder som for få år siden.”

Side 14 af 18

En anden repræsentant skriver:

”Tilmelding, søge VEU-godtgørelse m.m. gør, at små virksomheder uden ”kontor personale” hurtigt giver op! Der mangler forenkling af systemet.”

Forslaget om forenkling er enslydende fra erhvervsskolerepræsentanterne, ligesom det er opfattelsen, at det er små og mellemstore virksomheder, der giver op over for portalen. Forslaget om undtagelsen for små virksomheder peger på da også på, at der er behov for en særskilt løsning for disse virksomheder.

Skolernes opfattelse af besværet med tilmelding og ansøgning om godtgørelse rejser spørgsmålet om, hvorvidt virksomhedernes efterspørgsel og reelle behov for efteruddannelse af medarbejderne afspejles i de aktuelle tilmeldingstal. Det rejser ligeledes spørgsmålet om prioriteringen af midlerne i vækstpakken i lyset af den betydning, som EfterUddannelse.dk vurderes at have.

Ændringerne ved deltagerbetaling vurderes meget forskelligt

Erhvervsskolerepræsentanterne tillægger meget forskellig betydning til justeringerne af virksomhedernes deltagerbetaling. Den vigtigste ændring er fjernelse af fuld deltagerbetaling for ansøgere med en forældet videregående uddannelse. Det er da også et længe næret ønske, da AMU-aktiviteten faldt drastisk i forbindelse med Genopretningspakken, som bl.a. indeholdt indførelsen af denne deltagerbetaling i 2010.

Reglen om fuld deltagerbetaling for personer med en forældet videregående uddannelse ændres midlertidigt fra 1. januar 2015 til 31. december 2017. Forældet betyder her, at uddannelsen ikke har været anvendt de seneste 5 år, så det er en tilpasning til reglerne for udbetaling af VEU-godtgørelse.

Ændringen imødekommer efteruddannelse i forhold til de kompetencer, som virksomheden og den enkelte har behov for i jobfunktionen i stedet for den ansattes uddannelsesbaggrund. Det giver samtidig bedre muligheder for et samlet uddannelsesforløb for et team eller en afdeling med behov for fælles opkvalificering, når der er ens deltagerbetaling for alle ansatte. Desuden er andelen af ansatte med en videregående uddannelse stigende i de ufaglærte job.

Den ensretning, der opnås mellem reglerne for deltagerbetaling i efteruddannelse og for bevilling af VEU-godtgørelse skaber også bedre sammenhæng i regelgrundlaget og reducerer den administrative kompleksitet for virksomhederne.

De tre andre initiativer, som regulerer deltagerbetalingen, vurderes til at være af mindst betydning for mere uddannelsesaktivitet.

Deltagerbetalingen sænkes med kr. 2.400 pr. årselev på teknisk-faglige og merkantile kurser, herunder også certifikatkurser. Deltagerbetaling afvikles i AMU dansk og matematik, når kurserne tages i sammenhæng med et andet kursus. Deltagerbetaling fjernes på kurset ”Den personlige uddannelses-og jobplan”.

Side 15 af 18

Reduktionen af deltagerbetalingen til de teknisk-faglige og merkantile kurser vurderes som det bedste af forslagene, idet ca. 25 % angiver, at det kan få betydning. Andre skolerepræsentanter problematiserer direkte effekten i forhold til AMU’s image:

”En mindre deltagerbetaling gør det ikke bedre, tværtimod.”

Det tyder ikke på, at skolerne møder deltagerbetalingen som et særskilt problem i dialogen med virksomhederne, men kan møde opfattelsen af, at lavere pris indikerer lavere kvalitet eller lavere forventninger fra virksomhedernes side.

Deltagerbetaling fjernes til ”Den personlige uddannelses-og jobplan” for at undgå dobbeltuddannelse og skabe et bedre samspil mellem AMU og EUD. Initiativet er varslet til at starte pr. oktober 2014 og skal også understøtte realkompetencevurdering i AMU. Det spås mindre betydning for øget aktivitet og der er da også fortsat uklarhed over, hvordan samspillet mellem AMU og EUD bliver i form af nyt grundlag for meritvurderinger, overgangskrav til EUV og mulighederne for trinvis kompetenceløft i AMU.

Fjernelse af deltagerbetaling i dansk og matematik tillægges den mindste betydning. Formålet er bedre kobling mellem læse-og regnefærdigheder med praktisk læring, men som en af skolerepræsentanterne skriver, er der behov for:

”Et ”grundtilskud” til skoler der udbyder åbent værksted, hvor der tilbydes dansk og matematik og evt. dansk for tosprogede - til kursister, der skal på erhvervsrettede kurser. En del kursister har svært ved at gennemføre AMU kurser på grund af deres almene færdigheder.”

En anden problematiserer effekten af AMU dansk og matematikkurser i en tid, hvor der er fokus på adgangsgivende karakterer til erhvervsuddannelserne.

”Der er brug for eksamen eller point, så kursisterne kan se, at det nytter noget.”

I stedet for fjernelse af deltagerbetaling peges der på bedre vilkår for fleksible udbud, som kan imødekomme differentierede behov hos kursisterne og almene uddannelsesmuligheder, der reelt er adgangsgivende til fortsat uddannelse.

Voksenvejledning skaber nye muligheder

Da undersøgelsen blev gennemført var den endelige udmøntning af ressourcerne til voksenvejledning i VEU-centrenes resultatkontrakter endnu ikke kendt.

Vækstpakke 2014, forslaget i FFL 15.Voksenvejledning styrkes med 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016 i regi af VEU-centre

I september måned vurderede mere end halvdelen af erhvervsskolerne, at øget voksenvejledning er et af de bedre initiativer til at øge uddannelsesaktiviteten.

Side 16 af 18

Udbydere af AMU er forpligtiget til at opsøge virksomhederne og vejlede om uddannelsesmulighederne, mens vejledning af den enkelte voksne er et nyt initiativ, som første gang indgik i VEU-centrenes opgaver i 2014. AMU er som udgangspunkt ikke udviklet eller beskrevet med individet for øje, men er baseret på virksomhedernes kompetencebehov og virksomhedernes tilmelding af medarbejderne. Undersøgelsen viser dog, at erhvervsskolerne i september måned så relativt gode muligheder i mere individuel vejledning af voksne som vejen til efter- og videreuddannelse.

AMU’s image er en væsentlig barriere for mere og bedre efteruddannelse

Det gennemgående svar fra repræsentanterne om andre væsentlige barrierer for mere og bedre efteruddannelse peger på, at AMU’s image er et problem i det daglige arbejde. For at forbedre kommunikationen og relationen til brugerne efterlyser erhvervsskolerne initiativer, som øger tilliden til uddannelserne og udbyderne. En skolerepræsentant skriver således:

”Der er generelt meget stor tilfredshed med de AMU-forløb, vi kører, og vi kan lave fantastiske forløb, som rammer behov hos målgruppen rigtig godt, men kommunikation, branding og navngivning af kurser betyder rigtig meget for muligheden for at tiltrække deltagere.”

Skismaet mellem den kvalitet, der er mulighed for og uddannelsernes image udtrykker en anden repræsentant således:

”AMU har et dårligt renommé – opfattes som aktiviteter kun for ufaglærte (lavt niveau), og ikke som efteruddannelse af faglærte. Måske skal det kastes op i luften og omdefineres samt simplificeres.”

Andre eksempler på årsager til et ringe renommé er den tilbagevendende diskussion om skolernes troværdighed og tilsynssager. I undersøgelsen efterlyser erhvervsskolerepræsentanterne initiativer, som kan understøtte skolernes kvalitetsudvikling fremfor fortsat prioritering af tilsyn.

Endelig er det et gennemgående træk i kommentarerne, at reglerne er for stive og systemet for bureaukratisk. Der udtrykkes bekymring for, om de mangeartede initiativer i vækstpakken kan spille tilstrækkeligt sammen til at sikre grundlaget for AMU og bekymring for selve midlertidigheden i vækstpakken, som ikke er tilstrækkelig langsigtet.

Sammenfatning

Det initiativ, der vurderes som et af de bedste og som umiddelbart kan træde i kraft i 2015, er fjernelsen af fuld deltagerbetaling for ansøgere med en forældet videregående uddannelse.

Forbedringerne af taksterne til virksomhedsforlagt undervisning og AMU ”på alle tider” implementeres ligeledes fra januar 2015. På grundlag af erhvervsskolernes overvejende positive vurdering af initiativernes betydning for mere efteruddannelse, og især bedre efteruddannelse i forhold til virksomhedernes behov,

Side 17 af 18

kan realiseringen af disse muligheder formodentlig skabe den bedste effekt af initiativerne på kort sigt.Erhvervsskolerne kan dog være tilbageholdende på grund af den skærpede opmærksomhed på regelsættet og risikovurderingen af aktiviteter med mere fleksible afholdelsesformer. I beskrivelsen af initiativerne indgår tilsynsaspektet, så det bliver væsentligt at få afdækket, hvad det betyder for udbyderne.

Forventningerne til det initiativ i vækstpakken, der vurderes at have den største betydning for øget aktivitet, nemlig forbedring af EfterUddannelse.dk, får ikke effekt på kort sigt. Brugerundersøgelsen af EfterUddannelse.dk er endnu ikke afsluttet og de egentlige forbedringer er planlagt til 2015 og 2016. En afledt aktivitetsstigning kan således først forventes, når forbedringerne er implementeret, med mindre der skabes midlertidige løsninger.

Effekten af voksenvejledning kan også først indfries efter en indfasning i 2015 og 2016, ligesom fjernundervisningsinitiativerne også skal igennem en udviklingsfase, inden det kan bidrage til øget uddannelsesaktivitet og fleksibilitet.

Undersøgelsen peger på, at der er behov for kompetencegivende uddannelsesmuligheder i dansk og matematik på erhvervsskolerne i tilknytning til AMU, så kursisterne kan erhverve sig de nødvendige færdigheder til at gennemføre kurser og samtidig være del af adgangsgivende forløb til fortsat uddannelse.

De midlertidige takstforhøjelser, som er indført med tilbagevirkende kraft i de tre første kvartaler i 2014 og som er gældende fra 2015, er et skridt i den rigtige retning, men det er erhvervsskolerepræsentanternes samlede vurdering, at det ikke er tilstrækkeligt til at sikre en robust AMU-økonomi indtil det varslede styrings-og taksteftersyn, som tidligst kan få effekt fra 2017.

På grundlag af denne undersøgelse vurderer vi dog, at der er grundlag for forsigtig optimisme for mere efteruddannelse i 2015, men de få initiativer, som kan skabe umiddelbar effekt, kan vise sig ikke at øge aktiviteten tilstrækkeligt og med den hastighed, der er nødvendig for en sammenhængende AMU-økonomi på erhvervsskolerne.

Usikkerheden på konsekvenserne af beskæftigelsesreformen og indfasning af denne får afgørende betydning for AMU systemet, ligesom samspillet med erhvervsuddannelsesreformen, især erhvervsuddannelser for voksne.

Side 18 af 18