De har fået bil!

Tusindvis af børn går ikke i skole

Genbrug giver god mening

Addis er rig på oplevelser

Hudfarvet er pænest

lyasu prioriterer børnene

en mor og hendes tre børn sulter fordi nabofamilien har fået bil.

Alt for mange etiopiske børn går ikke i skole. Det skal et års intensiv undervisning lave om på.

Genbrug er at passe på den verden som Gud har skabt. Og det giver god mening for personalet i genbrugsbutikkerne at tjene penge til mission i Afrika.

06

04

12

+

032011

danskethiopermission

0203

kærlighed er som fem brød og to fisk – alt for lidt indtil du begynder at give det væk! Mon ikke du har erfaret det? det håber jeg.

Kærlighed vokser når den gives væk

desværre har vi let ved at fortabe os i den smule vi

har, så vi vælger at beholde det for os selv. vores forklaringer virker både logiske og rimelige: Jeg har så travlt – min syge nabo er bedre tjent med én der har mere tid. Mine evner til praktisk arbejde rækker ikke langt – det unge, nye par i menigheden må selv klare at indrette deres hus. Jeg drop-per at sende 1.000 kr. til deM i denne måned – det nytter jo alligevel ikke noget i Afrika hvor folk er så fattige. Min tid, evner og penge slår ikke til! Jeg beholder den smule jeg har, for mig selv. Men hvad bliver resul-tatet? en underlig glædeløshed og utilfredshed med det liv og overskud jeg rent faktisk har.den dag Jesus mættede en kæmpe folkemængde, var de logiske og beregnende disciple også skeptiske ved at give

Jesus de fem brød og to fisk. for ”hvad er det til så mange?” Men Gud er overraskelsernes Gud. i hænderne på ham, som er så rig og god, kan selv et lille bidrag blive til stor velsignelse. Både for giver og modtager! og væk er al surhed og nøgterne kalkulationer.virkeligheden er at hele Guds menighed er fantastisk rig – både i danmark og Afrika. rige fordi vi kender Guds kærlighed som er stærkere end mammon. ingen i danmark er så fattig at vi ikke har mulighed for at give af tid, evner og penge. Giv derfor dine ”fem brød og to fisk” til Guds riges arbejde. Gerne til deM! Jeg siger det frimodigt fordi jeg ønsker at lede dig på sporet af Guds velsignelse og glæde i dit liv. du skal leve dit liv i Guds riges naturlov: kærlighed vokser når den bliver givet væk!

Sune Skarsholm, generalsekretær

Kolofon

redaktion:Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.)sune@dem-dk.dkredaktionssekretær Marianne Bachmarianne@dem-dk.dk

Bladet deM sendes gratis til alle dansk ethioper Missions medlemmer og til interesserede i danmark og færøerne.

Artikler kan frit anvendes med kildeangivelse.

tidligere numre fi ndes på www.dem-dk.dk.

fotos ved dansk ethioper Mission hvor intet andet er anført.forsidefoto: Mor og barn, etiopien.Lederfoto: Peter M. Madsen

design/produktion: vokseverk.dktryk: Handy-Print A/S, SkiveiSSn 0903-6156

ændringer i navn og adresse meddeles direkte til dansk ethioper Mission.

Garanti for god indsamlingsetikdansk ethioper Mission er medlem af iSoBro, se www.isobro.dk.

dansk ethioper Missionnørregade 146070 Christiansfeldtelefon: 7456 2233e-mail: info@dem-dk.dkHjemmeside: www.dem-dk.dkGiro: 607 1104nordea bank: 2207 0062262753

dansk ethioper mission

032011

Sam Todd har to fuldtidsjobs

AF MARIANNE BACH, REDAKTIONSSEKRETÆR

Sam Todd har kontor på Den lutherske Kirkes skole i

Totota, Liberia. Kontoret får en smule lys fra et lille vindue. Todd sidder ved et smalt skrivebord med ryggen mod vinduet, og foran bordet står en stol. Så er der ikke plads til mere. Her arbejder Todd fem dage om ugen. Han er vice-inspektør og styrer skolens administration med en stak papirer, en kuglepen og en mobiltelefon til hjælp.Todd er også provst i kirkens Lower Bong provsti. Det har han været i tre år, og strengt taget er det et fuldtidsjob at være provst. Det har kirken besluttet fordi der er brug for provsternes indsats i de ni provstier. Det er grunden til at kirken har løst Todd fra også at være præst i Totota Sogn. Indtil den nye sogne-præst tog over i oktober 2010, havde Todd nemlig hele tre fuldtidsjobs.- Kirken betaler ikke løn til os provster, og de fem sogne i mit provsti kan ikke give mig en løn som jeg kan leve af. Så jeg er nødt til at have job ved siden af, forklarer Todd som har kone og syv børn.

Selvforstærkende problem- Den lutherske Kirke vokser, og vi har hele tiden klasser med folk der får kristendoms-undervisning så de kan blive døbt. Sådan har det været siden krigen hvor flere menne-sker begyndte at søge Gud end før, siger Sam Todd.Provsten skal føre tilsyn med arbejdet i sognene, og han skal undervise og inspirere dem i emner som for eksempel mission, budgetlægning og givertjeneste. Når provsten får for lidt i løn, har han kun lidt tid til at komme rundt i sognene, og resultatet er at de stadig ikke kan skaffe penge til hans løn.

- Det er et problem at jeg kun kan besøge sogne og menig-heder i weekenderne. Så kører jeg ud på motorcyklen, siger provsten som har fået en motorcykel til arbejdsbrug af Dansk Ethioper Mission. - Det er fint fordi jeg så er fri for at vente på en taxa eller anden kørelejlighed. Men nogle gange er det ikke så rart fordi jeg bliver rystet godt på de dår-lige veje. Eller som i søndags hvor jeg kørte hjem i øsende regnvejr. Det er derfor jeg er så forkølet i dag. Det ville være bedre at have en bil, så kunne jeg også tage andre med ud på sognebesøg.

- Sognene i mit provsti kan ikke give mig en løn som jeg kan leve af, siger Sam Todd.

Mange veje er dårlige, og i regntiden kan det være svært for selv store biler at komme igennem.

- Jeg kan ikke leve af at være provst, så jeg er nødt til at have et job ved siden af, siger Sam todd fra den lutherske kirke i Liberia.

0405

Tusindvis af børn går ikke i skole

AF PETER RASMUSSEN, MISSIONÆR I ETIOPIEN

Nyt projekt i Sydetiopien vil give børn i skolealderen

som ikke går i skole, et års intensiv undervisning. Målet er at de kan begynde på det klassetrin der passer til deres alder. Det er den amerikanske Geneva Global Education Fund der starter et treårigt skoleprojekt i Etiopien i samarbejde med udviklings-afdelingen, DASSC, i Mekane Yesus Kirkens Sydcentrale Synode og fire andre kirkelige organisationer.Målet er at køre 150 klasser det første år og 900 klasser det tredje år. Der bliver kun 20-25 elever i hver klasse – og ikke 60-120 elever som der er i sko-lerne. Skoledagen er fra 8-17, så børnene skal også have et måltid midt på dagen og rent drikkevand. Projektet vil des-uden hjælpe børnenes mødre i gang med små projekter så de

kan tjene til skoleudgifterne, og så de kan undvære de penge som børnene ellers skulle have tjent ved at passe kvæg, lave husligt arbejde osv.

Det gælder 10.000 børnRegionskontoret i Hawassa har udpeget fem kommuner til projektet. Her går 10.000 børn

i skolealderen ikke i skole. Det er et frafald på 2,5 - 6 procent.Jeg fik det indtryk at min chef, Dr. Tilahun der er leder af udviklingsarbejdet i synoden, havde givet mig ansvaret for at implementere skoleprojek-tet i samarbejde med Geneva Globals medarbejder, Jeya. Han er inder, etiopisk gift og har boet i Etiopien i 35 år. Først talte jeg med DASSC hovedkontoret i Addis Ababa. De ser positivt på projektet og tilbyder at hjælpe med selvhjælpsgrupper for mødre som de har god erfaring med. Skoleundervisning er nyt i deres regi, men interessen er stor, og de er meget forbavsede over at så mange børn ikke går i skole.

I foråret besøgte jeg og en kollega de udvalgte steder for at analysere problemer og muligheder for at gennemføre skoleprogrammet lokalt. Næste trin bliver at planlægge projek-tet og træne de lærere der skal ansættes.

Nu viser det sig dog at DASSC måske ikke kan gå ind i pro-jektet fordi der er uklarhed om hvem der skal have ansvar for hvad. Jeg har opfordret min chef og Jeya til at finde ud af hvad man vil, og hvad min rolle skal være.

Alt for mange etiopiske børn går ikke i skole. det skal et års intensiv undervisning lave om på.

I området er der 10.000 børn som ikke går i skole selv om de har alderen til det.

Efter undervisningen i pro-jektet skal børnene fortsætte i det offentlige skolesystem, f.eks. her i Mokanisa.

Udvikling og socialt arbejdeMekane Yesus Kirken har mange forskellige pro-jekter med udvikling og socialt arbejde i Etiopien. Kirkens indsats på området varetages af Develop-ment and Social Services Commission, DASSC, som er en selvstændig almennyttig organisation.

032011

Af MAriA rAUff kokfeLt, PrAktikAnt i etioPien

Straks jeg træder ind i sko- legården, bliver jeg mødt

af børn som løber imod mig og råber ”Mary, Mary”, med den fineste afrikanske accent. ”How are you”, siger de og rækker hånden frem for at hilse på mig. Jeg bevæger mig over mod klas-selokalerne og kommer forbi endnu en flok lærere som sidder på hegnet i skyggen og drikker kaffe. ”Good morning, Mary”, råber de og spørger: ”Buna?” Jeg takker ja selv om timen egentlig begynder om to minutter. i etiopien har man altid tid til en kop kaffe og en sludder. da jeg kommer ind i 3. klasse, bliver

jeg næsten blæst omkuld af 54 elever som rejser sig op og råber i kor: ”Good morning, teacher”. endnu en dag på tabor menig-hedens skole er begyndt, og jeg tænker ved mig selv at alle mor-gener burde begynde sådan.Jeg underviser 1. - 4. klasse i drama, idræt og billedkunst. til rådighed har jeg et klas-selokale, et udendørsareal, to fodbolde, mig selv og 54 elever som alle har et kladdehæfte og en kuglepen. På trods af de fattige og sparsomme kår er jeg overrasket over hvor meget man kan opnå med så få remedier. eleverne har inspireret mig til hvordan man f.eks. kan lave idræt med få hjælpemidler: en plastikflaske til at spille fodbold

med, binde trøjer sammen til et reb som man kan slå vejrmøller over, diverse sanglege, bakketop som springbræt til forskellige hop.

Lærerigt på flere måderkultursammenstød er hverdags-kost – på godt og ondt. fysisk afstraffelse af elever, karakter i alt fra 1. klasse, forskelsbehandling af drenge og piger, udenadslære, dårlig plan-lægning og struktur. Samtidig en forundring og en respekt over hvordan lærerne kan undervise 54 elever på en gang, altid være glade og imødekom-

mende, tage en ting af gangen og aldrig have travlt eller være stressede. og den måde som de etiopiske børn tager sig af deres mentalt svage kammerater på. i alle klasser er der børn som man i danmark ville sende på specialskole, men etiopiske børn er vant til at nogle er anderledes og har brug for hjælp.igennem praktikken har jeg også lært om den pædagogiske kultur jeg selv kommer fra. At bevæge mig tre skridt væk har givet mig mulighed for at be-tragte min egen kultur med nye perspektiver.

- Det er tankevækkende at opleve at en lærer faktisk godt kan styre 54 elever. Er den pædagogiske kultur i Danmark måske lidt for slap?, spørger Maria.

Jeg har på ingen måde fortrudt at tage et halvt års praktik i etiopien som en del af min pædagoguddan-nelse.

Maria har 54 elever

Eleverne laver papirdukker til dukketeater.

0607

en mor og hendes tre børn sulter fordi nabofamilien har fået bil. Bilens ruder er en meget større barriere mellem de to familier end det høje grøn-gule hegn der skiller deres hjem i Addis Ababa.

De har fået bil

Der bor en familie på begge sider af det grøn-gule hegn i Addis Ababa.

032011

Af oddrUn AASeBØ rØnne

i etiopiens hovedstad, Addis Ababa, finder vi et ganske

særligt hegn med grønne og gule striber. På begge sider af det iøjnefaldende hegn bor en familie. indenfor er det en far og en mor og deres to piger. familien tilhører den middelklasse som de sidste år har været i en nærmest eksplosiv udvikling, både hvad størrelse og formåen angår.Lige udenfor hegnet bor en mor og hendes tre børn i et lille hus som de har bygget af materialer fundet på gaden. familien uden for hegnet er også påvirket af storbyens udvikling. Hver uge ser de at små huse som deres eget bliver jævnet med jorden af kraftige bulldozere for at blive erstattet af højhuse med impo-nerende glasfacader.dagligt mødes moren inden for hegnet med den mor som bor udenfor. Så har den ene mor tit noget med til den anden mor. en dag er det noget brød, næste dag madrester og andre gange aflagt børnetøj eller et tæppe. Moren uden for hegnet tager imod med glæde. netop den relation hjælper nemlig med til at familien uden for hegnet får hverdagen til at hænge sam-men. Men i februar sker en forandring.

Drastisk forandringikke så langt fra det grøn-gule hegn har My Sisters deres kon-

tor. i flere år har den unge mor tit haft glæde af den praktiske hjælp og vejledning som den lille diakonale organisation giver fattige kvinder i området. Så sagsbehandlerne kender hende godt. Altid er hun kommet venlig, med et varmt smil, ren i tøjet og med en særlig værdig-hed til trods for de vanskelige vilkår hun lever under. i februar bliver de ansatte på My Sisters’ kontor dog choke-rede. kvinden og hendes børn kommer, beskidte, tydeligt ud-sultede og mærkede af sygdom. kontrasten er så markant at de ansatte udbryder: ”Hvad er der dog sket med jer?” ”de har fået bil!”, er morens umiddelbare og noget overra-skende svar. Sagsbehandleren forstår ikke og spørger flere gange. Men moren bliver blot ved med at sige: ”de har fået bil”.familien på indersiden af hegnet har fået bil. en bil! Så enkelt – så drama-tisk. Bilens fart, eller måske snarere vinduets distance, er den katastrofe som har ramt den lille familie på ydersiden af det grøn-gule hegn. de to mødre smiler og hilser fortsat dagligt på hinanden. Men nu gennem bilens vindue og i et kort sekund. det gør at der ikke mere følger en konkret hjælp med smilet.

Ved det måske slet ikkevi hører om de to familier ved det grøn-gule hegn mens vi er i etiopien i begyndelsen af året.

forskrækkede siger vi til hinan-den: det er jo ikke engang sik-kert at familien inden for hegnet er klar over hvilken dramatisk ændring deres bil har skabt for familien udenfor! nej, måske ved de intet om hvor vigtige deres små bidrag var for familien uden for hegnet, eller hvor meget der væltede da

familien mistede disse bidrag. i næste omgang dukker en anden skræmmende tanke op: det er jo heller ikke sikkert at vi er klar over hvilke dramatiske konsekvenser vores hurtig-hed og distance skaber for de mennesker som vi er betroet et ansvar for!

En bil! Så enkelt – så dramatisk.

Addis Ababa er i en rivende udvikling. Små huse jævnes med jorden og erstattes af højhuse.

Mission og kartofler- Mission er som at lægge kartofl er. Det lille vi gør, bliver til så meget mere efterhånden som tiden går og Gud virker med i alle led, siger Od-drun Aasebø Rønne.I begyndelsen af 2011 var hun i Etiopien sam-men med sin mand, Finn, som underviste på et kompaktkursus ved Ethiopian Graduate School of Theology i Addis Ababa. Og i Etiopien så Od-drun hvordan det kristne studenterarbejde hun kendte som missionærbarn for 40 år siden, har sat tydelige spor i kirkens liv og vækst i dag. Læs mere i artiklen ”Mission og kartofl er” på www.dem-dk.dk/nyheder/artikler

0809

Mekane Yesus Kirkens missionsselskabMekane Yesus Kirkens missionsselskab blev grundlagt i januar 2007 som en selvstændig organisation med egen bestyrelse. Selskabets medlemmer og bagland er de menigheder og enkeltpersoner i kirken som brænder for kirkens mission uden for Etiopien. Man vil især sende missionærer til: Djibouti, Sudan, Somalia, Yemen, Chad, Centralafrika, Cameroun, Pakistan, Eritrea og Mali.Missionsselskabet holdt sin første nationale konference i januar 2010 hvor de tre første missionærfamilier blev indviet og udsendt til lande i Afrika og Asien. Et år senere, på generalforsamlingen i Addis Ababa i februar 2011, må man dog desværre konstatere at ingen af de tre missionærfamilier endnu er rejst til deres respektive arbejds-

lande på grund af problemer med at få visum. En fjerde missionærfamilie er antaget og begyndt på sprogstudier med henblik på senere udsendelse. Det sidste nye er at missionsselskabet forbereder at sende en missionær til Israel i samarbejde med Dansk Ethioper Mission og Israelsmissionen.

Første søndagsskolekursusDen 8. og 9. april holdt de to konsulenter i Mekane Yesus Kirkens sydcentrale synode i Hawassa, Sydetio-pien, det første kursus for lærere og ledere i søndags-skolen.- Vi havde et fantastisk godt kursus med meget en-gagerede deltagere. De var rigtigt gode til at give os tilbagemeldinger og tilkendegive deres mening under hele forløbet. Det gav os en god fornemmelse af at vo-res undervisning passer sammen med det de gerne vil vide mere om, fortæller missionær Gitte Rasmussen. Hun stod for kurset sammen med sin etiopiske kollega, Abraham Werasar. - Vi fik helt klart en fornemmelse af at de vil møde op igen hvis vi inviterer, siger Gitte som fortæller om kurset i videoklip på www.dem-dk.dk

Ny generalsekretær i ELCBI februar blev pastor Dickson Diwanga Moyambo ny generalsekretær i Den evangelisk lutherske Kirke i Botswana.- Pastor Moyambo er et godt valg til posten som kirkens generalsekretær. Han er en menneskeligt og åndeligt moden leder, siger generalsekretær Sune Skarsholm.Før sin udnævnelse som generalsekretær var pastor Moyambo provst i kirkens nordlige provsti og præst i menigheden i Maun. Han har en diplomuddannelse i teologi fra Tanzania og en diplomuddannelse i land-brug fra Botswanas Universitet. Pastor Moyambo afløser pastor Morekwa som har valgt at fratræde posten som generalsekretær af fami-liemæssige årsager.

Etiopien

Unitas Rejser er for både krop og sjæl. Vi tilbyder rejser, hvor oplevelsen af kirke, kultur og historie er i højsædet. Vi tilbyder rejser med dansk rejseleder, hvor alt er tilrettelagt, og rejser på egen hånd, hvor du selv sætter programmet.

I samarbejde med

Dansk Ethioper Missionmed dansk rejseleder Etiopien byder med ”13 måneders solskin” velkommen til et farverigt møde i et land fyldt af kontraster!

Besøg det nordlige Etiopien med et monumentalt bjerglandskab, dybe dalkløfter og et kludetæppe af marker, der breder sig op ad bjergsiderne. Oplev kirker hugget ud i klipper i Lalibela, det gamle kejserriges hovedstad, Axum, Tana søen med sivbåde og den Blå Nil. Betragt imponerende Rift Valley i syd - et landskab, med endeløse vidder, støv, kvægflokke, termittuer, et mylder af mennesker og dyr langs vejene.

Oplev et rigt kirkeliv, med mange trosretninger, og den hurtigst voksende lutherske kirke i verden, Mekane Yesus Kirken. En guds-tjeneste giver en oplevelse af glæde, lovsang og medleven.

Rejseledere Kirsten og Lindvig Osmundsen7. - 23. oktober 2011 kr. 22. 995

Kontakt os på tlf. 87 231 240 • læs mere på www.unitasrejser.dk

032011

Ny strategi i samspil med partnerkirker- Når Dansk Ethioper Mission skal lave ny strategiplan til efteråret, kommer det til at ske i tæt samspil med sam-arbejdskirkerne i Afrika, for vi har brug for hinanden, siger generalsekretær Sune Skarsholm i sin årsberetning for 2010-2011.- Både i Liberia og i Etiopien er DEM i dag meget tættere på kirkernes centrale ledelse end ved lanceringen af den sidste strategiplan. Det betyder at udarbejdelsen af den næste plan vil ske i et tæt samspil med kirkerne. Vi vil lytte os ind til hvor DEMs indsats er mest efterspurgt. Og vi vil være endnu tydeligere på at vi også har brug for partnerskabet med dem for vores egne menigheders skyld, for mission og fornyelse hos os. I sin beretning løfter sekretær for international mission Anna-Kathrine Thunbo Pedersen sløret lidt for hvad det er for nogle overskrifter samarbejdspartnerne vil bringe i spil i de kommende drøftelser:- Fra Mekane Yesus Kirken i Etiopien lyder der en stærk opfordring til at satse på teologisk undervisning, efter-uddannelse af præster og menighedsopbyggende arbejde på synodeplan. Og i Liberia offentliggjorde Den lutherske Kirke i 2010 en ny femårig strategi som fokuserer på kirkens kerneydelser: forkyndelse, undervisning og helbredelse. Læs årsberetningerne: www.dem-dk.dk/om-os

1011

Af Annie MiCHeLSen

Man oplever Addis Ababa som lidt provinsiel, blandt

andet fordi der er æsler, geder og køer midt i byen. en flok geder med et par små kid prøver at finde noget spiseligt i det visne græs ved vejsiden. Pludseligt begiver de sig ud på den firsporede ringvej midt i myldretiden. Bremserne hviner, men gederne kom over vejen.en gadefejer vil høre hvor jeg kommer fra. og en dag slår en ung mand følge. ”Jeg vil gerne øve mit engelsk, men udlændin-ge kører altid i bil”, siger han. Han har et stort ordforråd og kender danmark fra fodbold.

Tur med minibustaxaklimaet i Addis Ababa er behageligt med kølige nætter og varme dage. Men når det er vindstille, er luften så tyk af os at man næsten ikke kan se

bjergene rundt om byen. derfor tager jeg en minibustaxa når jeg skal på indkøb. Så undgår jeg bilosen, og det giver altid små oplevelser når man sidder så tæt på etiopierne. en dag er der kun plads på en skammel ved baghjulet, men så bliver en mand opfordret til at give mig sit sæde. det er på den tid hvor børnehavebørn hentes. det ved man fordi moren så ofte bærer en lille madspand med låg. en lille dreng kommer ind i bussen med sin mor og får penge til at betale med.en anden passager er en ung pige. Hun kunne have promene-ret i enhver europæisk hoved-stad og virket yderst elegant. da vi passerer den ortodokse kirke, slår hun kors for sig to gange. Pludselig dukker minder op fra ferien hos moster olga. vi børn kiggede ud af vinduet for at se den mand som gik

forbi hver dag, og som altid slog korsets tegn inden han gik over krydset. en dag råbte en af os: der kommer kors-manden! Mor og moster olga beroligede sig med at det nok havde lydt som ”koksmanden”.

BryllupsoptogHver lørdag og søndag høres dytten fra biler som kører lang-somt og danner prop i trafik-ken. Så er der bryllup. ofte med 4-5 hvide blomstersmykkede limousiner foran med brudepi-gerne og brudebørnene. Børnene

er klædt som små brudepar, og de voksne brudepiger er i flotte kjoler i klare farver. og bruden er som en hvid brud i danmark, men mere overdådigt klædt. der er åbenbart et globalt ønske om at være prinsesse for en dag. Men det sætter ofte familierne i en livslang gæld. til et etiopisk bryllup er der tit 1000 gæster – fra hver familie. Altså 2000 gæster i alt!

Jeg har hele tiden små gode oplevelser med folk som jeg møder på mine byture i Addis Ababa.

Annie Michelsen var senior volontør i Etiopien i januar-februar 2011. Læs fl ere af hendes historier på www.dem-dk.dk

Minibustaxaerne kører i faste ruter, og en tur på 2 km koster 35 ører.

Addis er rig på oplevelser

032011

Gensynet med mit gamle værts-land har gjort det lysende klart for mig at jeg er en mand af to kul-turer. noget i mig bliver aldrig helt tilfreds fordi de to dele af mig ikke kan være glade samtidig.

En del af mig hører til i Etiopien

AF KURT RØNNE, MISSIONÆR I ETIOPIEN 1995-2004.

I marts var Cathrine og jeg guider for Børkop Bibelskoles

tur til Etiopien som vi genså for første gang i syv år. Der er sket meget i Etiopien. De store byer er blevet mere vestlige på facaden, og det at selv jævne folk på landet ren-der rundt med en mobiltelefon, kan få en gammeldags missio-

nær som mig til at føle at der ikke rigtigt er noget ved det mere. Men jargonen, lugtene, stemningerne, måden man hilser og omgås på, er fuld-stændig det samme. Jeg følte mig hjemme, og når sproget overraskende hurtigt vendte tilbage til munden, slog mit etiopiske jeg flik-flak.

Det går jeg glip afGensynet med vennerne var

fantastisk. At få knus i mas-sevis og se at de stadig er der og kæmper den daglige kamp, som livet i Etiopien også er, var skønt - især da smilet ikke var forsvundet. Men nu ved jeg hvad jeg er gået glip af. Vores tiårige fadder-barn er sød og charmerende, og nu ved jeg hvor meget jeg er gået glip af ved ikke at være hos ham - og hvad jeg går glip af fremover. Jeg ved at en del af mig hører til et sted som lig-ger langt væk. Jeg har venner som jeg savner og som savner mig, men som jeg ikke kan være sammen med.

Gud har altid en plads til osEr løsningen så ikke at rejse derned igen? Det går jo heller ikke. Jeg er et andet sted i livet nu. Jeg kan sikkert ikke få arbejdstilladelse til det jeg kan finde ud af, og kirken og landet spørger efter andre ting i dag. Og hvis jeg rejser, hvad

så med mit danske jeg, mit ar-bejde og min familie og venner her? Og hvad med min mis-sionærtilværelse i Danmark? Besøget i Etiopien bekræfter at de har ret godt styr på det med mission, og at behovet for ”rigtige” missionærer måske er størst hos os. Selvfølgelig er der brug for hjælp i Etiopien, men skal det ske på bekostning af det arbejde i Guds rige som nu er vores i Danmark? Alle mine kvababbelser viser bare at jeg er et tudefjæs! På 12 fantastiske dage fik jeg lov til at opleve Etiopien igen og få bekræftet at den tilværelse vi gjorde til vores i otte år, ikke var uden resultat. Så væk med de tungsindige tanker og så bare glæde sig over at Gud til hver en tid har en plads og en opgave til os. I Danmark eller i Etiopien. Det kan være svært at vælge, men valget er vel heller ikke vores?

- Nu ved jeg hvor meget jeg er gået glip af ved ikke at være hos vores tiårige fadder-barn, siger Kurt Rønne.

I Etiopien har folk altid tid til en snak.

1213

Genbrug er at passe på den verden som Gud har skabt. Samtidig giver det god mening for personalet i genbrugsbutikkerne at tjene penge til mission i Afrika sammen med andre frivillige.

Genbrug giver

god mening

Af Lotte CArLSen, netværkSkoordinAtor

- Jeg tror lige vi skal have noget regntøj hængt udenfor i dag så folk kan se at vi også har det, siger Ulla engell da hun åbner genbrugsbutikken i nexø præ-cist kl. 10 og ser at det regner lidt. dansk ethioper Mission er engageret i tre butikker på Bornholm, og det frivillige per-sonale gør alt for at vise salgsef-fekterne frem.den første kunde kommer ind kort tid efter og får kompetent betjening af Ulla engell, som er uddannet i manufakturhandel og har prøvet lidt af hvert i sit arbejdsliv. kunden skal finde ba-bytøj til en dåbsgave, for hendes datter ønsker sig genbrugstøj til sin lille ny. Ulla viser frem, vejleder i størrelser og snakker

En del af Guds missionGud elsker hele sit skaberværk og har sat os til at forvalte det. Vi skal derfor ikke kun formidle Guds ord, men også værne om miljøet. Det gør vi f.eks. ved at genbruge ting i stedet for at smide dem væk.Find DEMs genbrugsbutikker på www.dem-dk.dk/danmark

032011

hyggeligt og imødekommende med kunden.- Jeg vil ikke sidde og kede mig og lave det samme hver dag bare fordi jeg ikke længere er på arbejdsmarkedet som betalt arbejdskraft. der skal ske noget, siger Ulla. karrieren inden for genbrug begyndte for ti år siden da der blev inviteret til møde i præste-gården om åbning af butikken i Hasle. nu er hun formand og tager aktivt ansvar for butikken i nexø og butikken i Hasle.

Flotte butikkerHver på sin måde er de tre butikker på Bornholm flotte og indbydende at komme ind i.Butikken i nexø bugner af varer som er særdeles velord-nede og overskueligt stillet op. damebluser ét sted, herrebuk-ser et andet sted – alt sammen tydeligt opdelt i størrelser.

Princippet er at der ikke må hænge mere tøj fremme end at kunderne let kan danne sig et overblik over effekterne.Butikken i rønne er netop åbnet i nye lokaler meget centralt i byen. Udstillingsvinduerne er indbydende med tøj i afstemte farver. indenfor er der en masse tøj at vælge mellem og alt nød-vendigt udstyr til et godt køk-ken. og der er fine små udstil-linger at se på rundt omkring i butikken, så det er nemt at blive fristet!Hasle genbrugsbutik har en masse spændende krinkelkroge – lige sådan et sted hvor man har lyst til at gå på opdagelse og ikke smutte hurtigt ud på gaden igen. der er tøj arrangeret i ty-per og størrelser. der er et stort vitrineskab med spændende julepynt og små møbler, sko og nips i lange baner. og på disken hvor man betaler, står en lille

sparebøsse og et skilt: ”til børn i Afrika”. den sparebøsse bliver hurtigt fyldt. Men det bedste af det hele er måske at mærke den varme atmosfære i butikken fordi de frivillige har det rigtigt godt sammen.

Giver gode venskaber- det er min fritidsinteresse, og fredagen, hvor jeg er en del af holdet i butikken, er nærmest hellig. det skal være meget vigtigt hvis jeg vælger at gøre noget andet end at være her, si-ger inger Hansen som er frivillig i butikken i Hasle og har været det i ti år.iris Pedersen fortæller at hun har været med i butikken i fem år fordi hendes søster, Lene ipsen, lokkede, og det er hun glad for. det er det sociale netværk og det meningsfyldte arbejde der trækker. de fire frivillige på fredagsholdet i

butikken i Hasle er enige om at det er vigtigt at have faste arbejdshold, for det giver gode venskaber. de er i alt 26 frivil-lige der lægger kræfter i driften af Hasle Genbrug, og alle har et fast hold at være sammen med. for eksempel består lørdagshol-det udelukkende af damer fra klemensker, fortæller de.

Det går til noget godten kunde kommer ind i butik-ken og spørger efter tøj til byens karneval og får en meget fin og personlig betjening. Jeg spørger om hun ved hvad pen-gene går til, og om det betyder noget hvad de går til.- næ, det ved jeg faktisk ikke. Jeg synes bare det er naturligt at gå her ind og finde tøj til kar-neval, og så regner jeg selvfølge-lig med at pengene går til noget godt, svarer kunden.

Det sociale netværk og det meningsfyldte arbejde driver de frivillige i genbrugs-butikken. Fra venstre er det Lene Ipsen, Iris Pedersen, Ulla Engell og Inger Hansen foran deres butik i Hasle.

1415

Giv en gave Sådan indbetaler du nemt din gave til Dansk Ethioper Mission:Giro: 6071104. Vælg type +01 hvis du bruger netbank. Bestil girokort på telefon 74 56 22 33, info@dem-dk.dkNordea bank: 2207-0062262753.

På www.dem-dk.dk med Dankort, VisaDankort eller MasterCard.

DEM flytter ind på Torvet i 2012Der skabes historie når Dansk Ethioper Mission, Israelsmis-sionen og Menighedsfakultetet i år opfører Torvet – det nye mødested for teologi og international mission på Katrinebjerg-vej i Århus.Torvet er den 707 m2 store bygning der opføres i tilknytning til Menighedsfakultetet, MF. Efter nytår fl ytter de tre orga-nisationers sekretariater ind i et administrativt fællesskab i underetagen, og MFs studenter får samtidig to nye auditorier i bygningens overetage. Torvet bygges af et interessentselskab bestående af de tre organisationer som hver skal skyde 3,2 millioner kroner ind i byggeriet. - Det er mange penge, men i DEM tror vi på at samarbejdet i de nye rammer vil give missionens sag et stort løft både i Dan-mark og i vores samarbejdslande. Men byggeriet må ikke gå ud over vores missionsarbejde i Afrika, og derfor har vi brug for at DEMs venner giver en ekstra gave øremærket til byggeriet, siger generalsekretær Sune Skarsholm.

Gaverne sakker bagudTak for gaver til Dansk Ethioper Missions arbejde på i alt 825.082 kr. i marts og april. Efter årets første fi re måneder har DEM fået i alt 1.409.083 kr. i gaver. Det er 122.417 kr. mindre end det budgetterede behov.

Genbrug er sagen- Nathalie, Per og Peter har tjansen den dag jeg dukker op i DEMs genbrugsbutik i København, fortæller Kristine Bodilsen fra Dansk Ethioper Missions bestyrelse.Butikken ligger i Ryesgade og drives i samarbejde med Mission Afrika Gen-brug.- Af snakken fremgår det tydeligt at glæden ved genbrug ikke bare er at ting og tøj bliver brugt igen, men at det sociale samvær med kolleger og hyggesnak med kunder har stor værdi. Samtidig er det afgørende for de frivil-lige medarbejdere at deres indsat tjener et godt formål, og at pengene kommer til at gøre en forskel for mennesker i Afrika. Læs Kristines reportage fra butikken på www.dem-dk.dk/nyheder/artikler

032011

Af MAriAnne BACH, redAktionSSekretær

”Dukketesten” er en kortfilm fra institut for Menneskerettigheder. i filmen bliver 41 brune, danske børn mellem fire og otte år præsen-teret for to dukker. dukkerne er fuldstændig ens, har samme ansigtstræk og ens tøj på. Men den ene dukke er hvid med blå øjne, og den anden er brun og har brune øjne. Hvert barn bliver bedt om at udpege den pæneste dukke. Hele 35 børn vælger den hvide. Børnene bliver også spurgt om hvorfor den er pænest. - fordi den er lys, og jeg kan bedst lide lyse farver, svarer en pige med kulsort hår og mørke-brune øjne.

- fordi den er hudfarvet, siger en lysebrun pige der ser ud til at have rødder et sted i Østafrika. ikke hvid eller lys, men hud-farvet! Hun siger nok sådan fordi hun vokser op blandt blege danskere. Alligevel er det tanke-vækkende at et barn med brun hud opfatter lys hud som hud-farvet og dermed ”rigtig”, for hvad er hun så selv – fejlfarvet?til sidst skal børnene udpege den dukke der ligner dem selv mest. Straks peger alle børn på den brune dukke, altså den de bryder sig mindst om. Hvad fortæller det om de brune børns opfattelse af sig selv? og hvor har de fået det selvbillede fra? – desværre er det nok en afspejling af den holdning som medier og danskere møder dem med hver dag. Børnene har fået

fordommene mod sig selv langt ind under huden!

Da Gud skabte mennesket”dukketesten” får mig til at tænke på anekdoten om den-gang Gud skabte mennesket.Gud formede et menneske af ler og lagde det til tørre i solen. få timer senere gav han det et lille tryk på maven med sin finger. Jo det var ”bagt” nok, men skulle mennesket være så lyst? Gud la-vede et menneske mere og lagde det til tørre i mange timer.

tjekkede igen med et lille tryk på maven. det var også i orden, men skulle mennesket være så mørkt? et tredje menneske blev formet, bagt i solen og tjekket. farven var et sted mellem de to første. var det sådan mennesket skulle se ud? Gud valgte ikke mellem de tre. derfor er mennesker hvide, sor-te og brune. og midt på maven har vi alle sammen navlen som tegn på at vi er skabt og elsket af Gud. det er den virkelighed vi skal spejle os selv og hinanden i – uanset hudfarve!

Se ”Dukketesten”: http://menneskeret.inforce.dk/tools/video/dukketesten

Hudfarvet er pænest- fordi den er hudfarvet, siger en brun, dansk pige som svar på hvorfor hun synes at en hvid dukke er pænere end en brun.

AF LOTTE CARLSEN, NETVÆRKSKOORDINATOR

Iyasu Doyano kommer fra Telamo, et lille sted i

Sidamo provinsen i det sydli-ge Etiopien. Han er en af dem der kommer allerførst til kur-set for søndagsskolelærere i Hawassa – faktisk et kvarter før det skulle begynde. Det er ellers ikke fordi han bor lige rundt om hjørnet. Han begyndte at gå kl. 8 om morgenen for at nå en bus i en anden by kl. 11. Derfra har han så kørt i bus til Hawassa hvor kurset skulle begynde kl. 13.30. Men i Etiopien er det som så mange andre steder: De der bor længst væk, er dem der kommer først. Kurset

kunne da heller ikke begynde kl. 13.30 da kursisterne kom dumpende i løbet af dagen. Det gav mig rig lejlighed til at snakke lidt med Iyasu.

Fokus på børnearbejdetJeg spørger hvorfor han har prioriteret kurset så højt at han var villig til først at gå i tre timer for derefter at sidde og svede i en tætpakket bus i to timer.- Børnearbejdet har været glemt i mange år. Nu er der fokus på det igen. Det priser vi Herren for! I min kirke er der 140 børn der kommer hver lørdag for at være med til børnemøde. Vi deler dem op i to hold efter alder, svarer han.

Iyasu er sammen med tre andre medarbejdere søndags-skolelærer for 140 børn i Telamo. Den tjeneste i kirken er i mange år blevet set på som noget med ret lav status i forhold til andre tjenester i kirken. Ikke fordi kirken mangler børn og unge. De udgør faktisk over 60 procent af medlemmerne i Mekane Yesus Kirken.

Børn er fremtidens medarbejdereMekane Yesus Kirken vokser med en hast der kan få de fleste af os til at tabe under-kæben: I 2003 var der fire millioner medlemmer, og i 2011 tæller den næsten seks millioner, altså en vækst på 50 procent på kun syv år. De nye medlemmer skal oplæ-res i solid bibelkundskab og discipelskab for at blive bevaret i troen. Også derfor er det så vigtigt at udruste børnene og de unge i kirken, så de som voksne kan oplære nye i troen. Kirken har brug for ressourcerne til oplæring af den massive tilgang af nye i troen hvert år! Giver det mening at Dansk Ethioper Mission har udsendt Gitte Rasmussen til sammen med Abraham Werasar at styrke arbejdet i søndags-skolerne i Etiopien? Det vil Iyasu nok svare ja til!

Iyasu prioriterer børneneSøndagsskolelærer iyasu doyano er på kursus i Hawassa for at blive dygtigere til at fortælle etiopiske børn om Jesus.

MASKINEL MAGASINPOSTID NR. 46635

Afs

ende

r: D

ansk

Eth

iope

r M

issi

on ·

nør

rega

de 1

4 ·

dk-

6070

Ch

rist

ian

sfel

d

dansk ethioper mission– mission med hjerte, mund og hænder

Mekane Yesus Kirken fokuserer på at give børn og unge en god oplæring.