Hebano vil forandring

Nu vil kvinderne have en uddannelse

Det er godt at tjene Gud

Bliv Global Discipel

Menigheden er tidoblet

Overskriften dur ikke

I Hebano er mænd og kvinder enige om at der er behov for et opgør med de skadelige dele af deres lokale kultur.

Liberias kvinder sætter sig et mål for deres uddannelse, og flere af dem nærmer sig målet skridt for skridt. Fordi de vil det, og fordi omgivelserne har fået øje på at man har brug for kvinderne og deres kompetencer.

- Lige siden jeg begyndte at tjene aktivt i kirken, har jeg haft en drøm om at læse teologi, og jeg er utroligt taknemlig for at det er muligt nu, siger Temelsen Thomas fra Dodola.

08

04

10

+

062011

danskethiopermission

0203 062011

DEM bliver i Etiopien – ikke kun fordi vi har noget at give.

Vi

bliver! Efter 41 års samarbejde med

Mekane Yesus Kirken har Luthersk Missionsforening (LM) besluttet at udfase arbejdet i Etiopien. Der bliver ikke ansat folk i nye stillinger, og de nuværende opgaver overgives gradvist til kirken. Målet er at frigøre resurser til en ny mis-sionsindsats i tyrkisktalende lande. LMs strategi aftvinger respekt. Evangeliet skal bringes til nye folkegrupper. Guds velsignelse med det!DEM bliver i Etiopien – af flere grunde. For det første fordi de evange-liske kristne er under et hårdt pres – både fra den store orto-dokse kirke og fra islam som vokser i antal tilhængere og bliver stadig mere radikaliseret. For det andet fordi kirken paradoksalt nok er sårbar på grund af dens hurtige vækst. Over halvdelen af kirkens knap 6 millioner medlemmer er helt unge mennesker med minimal oplæring i kirkens tro. Der er et

kæmpe behov for at styrke kir-kens børne- og ungdomsarbejde og uddanne præster og ledere.For det tredje fordi evangeliet netop kan nå længere ud gen-nem et fortsat samarbejde med kirken. Kirken vil sende missio-nærer til lande med få kristne i for eksempel Nordafrika og Mellemøsten. Det er ikke en selvfølge at DEM skal sidde i førersædet for virkeliggørelsen af den vision. Men vi vil gerne være med på bagsædet med støtte til at uddanne og udsende tværkulturelle missionær-teams – måske af danskere og etiopiere?Men den vigtigste grund er at danske menigheder har brug for fællesskabet med Mekane Yesus! Vi ønsker fortsat at del-tage i Guds vækkelse i Etiopien i bøn og håb om at ilden også må fænge hos os. DEM bliver i Etiopien – ikke kun fordi vi har noget at give. Der er så meget i det samarbejde som vi ikke kan undvære.

Sune Skarsholm, generalsekretær

Kolofon

Redaktion:Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.)sune@dem-dk.dkRedaktionssekretær Marianne Bachmarianne@dem-dk.dk

Bladet DEM sendes gratis til alle Dansk Ethioper Missions medlemmer og til interesserede i Danmark og Færøerne.

Artikler kan frit anvendes med kildeangivelse.

Tidligere numre findes på www.dem-dk.dk.

Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet andet er anført.Forsidefoto: Christian WürtzLederfoto: Peter M. Madsen

Design/produktion: vokseverk.dkTryk: Handy-Print A/S, SkiveISSN 0903-6156

Ændringer i navn og adresse meddeles direkte til Dansk Ethioper Mission.

Garanti for god indsamlingsetikDansk Ethioper Mission er medlem af ISOBRO, se www.isobro.dk.

Dansk Ethioper MissionNørregade 146070 ChristiansfeldTelefon: 7456 2233E-mail: info@dem-dk.dkHjemmeside: www.dem-dk.dkGiro: 607 1104Nordea bank: 2207 0062262753

dansk ethioper mission

Evelyn vil være præst

AF Finn HougAArD, missionær i LiberiA

Evelyn Gbanya Johnson vil være præst i Den lutherske

Kirke i Liberia. Hun er 23 år og kom i januar til niveau 1 på kirkens uddannelsescenter i Totota. Hun skulle egentlig være begyndt i 2009, men dengang blev hun hjemme i Salayea fordi hun lige havde født sit barn nummer to. I år skulle det være. Hun ville bare af sted selv om hun godt vidste at hun var gravid igen.

Kiarer udfordringen flotDa Evelyn kom tilbage til niveau

2 den 1. august, nåede hun lige at få sig indrettet på sit værelse, så tog hun på klinikken og fødte en velskabt pige. Det har været en stor udfordring for centret og for Evelyn, men hun har klaret det flot. Evelyn vil som ordineret diakon arbejde i sin hjemby og gøre sin skolegang færdig når hun har fuldført uddannelsen hos os i oktober 2012. Men det er ikke let for Evelyn at nå dertil. Lige nu bor hun hos rektorLydia manawu Weagba. Der bor også en anden ung mor, så de to støtter og hjælper hinanden med babyerne. Det er den barselshjælp evelyn har

fået, og det har været langt bedre end hvis hun havde været hjemme. evelyn mistede sine forældre mod slutningen af krigen, og hun har boet hos sin stedmor og hos sin bror i monrovia. Han har nu hendes to ældste børn på fem og tre år.

stedmor er eneste støtteMan kan spørge Evelyn hvor børnenes far er. Det vil hun ikke ud med, og derfor står det klart at der ingen støtte er at hente fra den mand eller de mænd der er far til børnene. Det er mange unge pigers historie fordi de bliver narret til sex under store løfter fra mænd der så løber

fra ansvaret. Det er en af de helt store årsager til at unge piger ikke når længere med ud dan nelse. Evelyn siger at hun ingen har til at støtte sig udover sin stedmo-der. Stedmoderen kom en dag til centret og takkede os. Hun vil gøre alt for at Evelyn kan nå sit mål og brødrene ligeså. Så familien står bag, og nu kan kun fremtiden vise hvor vejen går for Evelyn. - Der er intet håb for mig hvis ikke der er nogen der hjælper mig. Men min drøm er at blive præst, siger Evelyn.

evelyn (tv.) og Patricia er de to unge mødre på holdet.

- Der er intet håb for mig hvis ikke der er nogen der hjælper mig. Men min drøm er at blive præst, siger Evelyn Gbanya Johnson.

Kirken i LiberiaDen lutherske Kirke i Liberia har fire kvindelige præster. Den første blev ordineret i 2000.

0620110405

AF FINN HOuGAARD, MISSIONÆR I LIBERIA

De sidder rundt om mig, de seks kvindelige elever på

Den lutherske Kirkes uddannel-sescenter i Totota. Kvindernes historier er meget forskellige, men de har ét tilfælles: De vil videre i uddannelsen. Samtalen viser at Liberia har forandret sig i synet på uddan-nelse af kvinder. Mit oplæg var egentlig at vise hvor svært og nærmest umuligt det er for kvinder at få uddannelse. De har jo mænd, børn og ofte stor husholdning at skulle tage sig af ved siden af markarbejde. Men det udgangspunkt forlod jeg i løbet af samtalen. Ikke fordi det er let for dem, men situationen har ændret sig for kvinder i Liberia.

sarah bakkes op af familienSarah Konah Robert fra Bong Mine er 40 år. Da hun var barn, var det kun de fire drenge i familien der kom i skole. I 2004 begyndte Sarah på aftenskole og nåede til 6. klasse, men måtte slutte på grund af sygdom. Nu går hun på centret i Totota.Sarahs mor ved at hun er årsag til at Sarah ikke har fået en uddannelse, så nu gør hun alt for at Sarah skal komme videre.

Moderen tager sig af Sarahs hus mens hun er i Totota på niveau 2. Hun synes at hun må betale det tilbage til Sarah som hun ikke fik i barndom-men. Det viser en kolossal holdningsændring i forhold til pigers skolegang. Men Sarah vil videre, og hele hendes familie støtter hende og vil gøre det praktisk muligt for hende. Når hun er færdig hos os i 2012 og formentlig bliver diakon, vil hun fortsætte til gymnasieniveau og derfra på præsteskole.

Kvinder der ved hvad de vilSarah Boyrah kommer fra en kirke i Monrovia der søger optagelse i Den lutherske Kirke. Hun er 44 år og har aldrig gået i skole. Hun skulle blive hjemme og hjælpe med madlavningen, så der var ingen skolegang for hende. Nu kæmper hun bravt med at lære at skrive og læse engelsk med hjælp fra Brian Palmer, som er den amerikan-ske missionær på centret. Masu Flingai er 46 år og fra Guinea. Hun blev trukket ud af 8. klasse da hun ventede sit første barn i 1987. Hun vil bruge det hun lærer hos os, til at fort-sætte som søndagsskolelærer.Patricia Manker er 25 år og kommer fra Nimba. Hun stop-pede i 9. klasse. Familien havde

ikke råd. Der blev ikke gjort forskel på drenge og piger, en bror kom aldrig i skole. Patricia har en lille søn, Joe, og hendes mand støtter hende kolossalt i at hun skal have en uddannelse. Han har besluttet at hun skal fortsætte sin skolegang i Ganta og bo hos søsteren 100 km fra hjemmet når hun er færdig hos os. Masue Smith, 36 år og fra Belefanai, stoppede i 10. klasse som følge af sygdom. Men hun vil fortsætte og tage syge-plejeuddannelse og videre på universitetet for at få en grad i sygepleje. Evelyn Gbanya Johnson, 23 år, vil være præst i Den lutherske Kirke i Liberia. Hun har ingen forældre og er alenemor til tre små børn.

Alle siger de: Min drøm vil blive opfyldt.

stolte kvinderDet er stort at Liberia har for-andret sig så meget at der nu er fokus på kvinders uddannelse, og at kvinder kan sætte sig et mål for uddannelse og gennem-føre det. Det at være elev på kirkens center i Totota har støttet de seks kvinder i ønsket og drøm-men om at komme videre, og de mandlige medstuderendes respekt for at kvinder får ud-dannelse er til at tage og føle på.- Kvinder kan udføre ting i kir-ken som mænd ikke kan, siger de kvindelige elever.- Kvinder kan gøre fremskridt på områder hvor mænd slet ikke drømmer om at der kan komme fremskridt.- Hvis der skal komme nye ini-tiativer i pastoraterne, skal de komme fra kvinderne.De tre sætninger markerer ganske flot den optimisme og kvindelige stolthed der lyser ud i min lille stue da kvinderne fortæller om deres liv og situa-tion.

Nu vil kvinderne have

en uddannelseLiberias kvinder sætter sig et mål for deres uddannelse, og flere af dem nærmer sig målet skridt for skridt. Fordi de vil det, og fordi omgivelserne har fået øje på at man har brug for kvinderne og deres kompetencer.

undervisningen på kirkens center i Totota støtter kvinderne i deres ønske om at komme videre med uddannelsen.

stolte kvinder der ved hvad de vil. bagerst er det masue smith, masu Flingai, sarah K. robert, Patricia manker, og foran sidder evelyn g. Johnson og sarah boryah.

Kvinder kan udføre ting i kirken som mænd ikke kan.

0620110607

AF inger HoLmgAArD, FysioTerAPeuT og mAsTer i sunDHeDsAnTroPoLogi

Zenebech var kun 14 år og gik i 8. klasse da hun

blev kidnappet i Hebano i sydetiopien. Det lykkedes hende dog at slippe fri. et år senere blev hun kidnappet igen, og nu blev hun holdt som fange indtil hun var gravid. Derefter måtte hun bare ac-ceptere et ægteskab som hun ingen indflydelse havde på. Året efter kidnapningen fødte hun en søn. Ham fik hun sin mor til at passe så hun kunne genoptage sin skolegang, men da var hun allerede gravid igen. Derpå lærte hun hvordan

hun kunne undgå at blive gra-vid, så i dag har hun tre sønner på 18, 17 og ni år. selv er hun 34 år. Hendes mor hjalp hende da de første børn var små, så hun klarede at gøre sin skole-gang færdig til 12. klasse selv om hun måtte gå 8 km hver vej for at komme i skole.

omskåret som lilleZenebech var helt lille da hun blev omskåret, og det var den mildeste form hvor kun klitoris fjernes. men hun ved om de andre mere omfattende former for omskærelse fra samtaler med andre kvinder. Hun for-

tæller at kvinder som er skåret mere end hun er, har haft svære fødselskomplikationer på grund af stramt arvæv der ikke giver sig under fødslen. en omskåren kvinde føler ingen nydelse ved samleje, tværtimod føler hun smerte. mange kvinder er udsat for vold fra deres mænd fordi de ikke har lyst til samleje, og så foregår det under tvang.

Polygami fører til fattigdomZenebech arbejder nu i afdeling-en for kvinders og børns anlig-gender på distriktskontoret i Kokossa. Her kæmper hun for

større lighed mellem mænd og kvinder og for at bekæmpe de mange skikke i kulturen som er til skade for specielt kvinder og børn, men som også set i et bredere perspektiv fører til fattigdom i samfundet. Dette gælder særligt polygami.en mand med mange koner og mange børn har været be-tragtet som en betydningsfuld mand. men der er ikke længere jord nok til store kvægflokke, og de dyrkede jordlodder bliver mindre og mindre fordi jorden skal deles mellem flere og flere mennesker. De meget børne-rige familier kan ikke give alle børnene en opvækst. Derfor sker det at børn lejes ud som arbejdskraft for andre. Dermed har familien en mund mindre at mætte, og der kan blive lidt penge så de resterende børn kan komme i skole. Det er de barske realiteter i Hebano i dag.

AF INGER HOLMGAARD, FYSIOTERAPEuT OG MASTER I SuNDHEDSANTROPOLOGI

Når Wosane fra Hebano taler om skadelige traditionelle

skikke som bør afskaffes, mener hun først og fremmest omskæ-relse af piger. Selv om hun kun var en lille pige – måske fem år – da det blev gjort på hende, kan hun godt huske det. Hun fortæller at klitoris blev skåret af, og så blev der skåret lidt ved begge sider, men hun blev ikke syet sammen som det er skik i Somalia. Hun kan huske at hun blødte meget, og for at standse blødningen, blev såret brændt med glødende kul. Hun fortæller at et projekt som ikke kører mere, har bevir-ket at flere piger ikke bliver omskåret. Men fordi uomskårne piger bliver chikaneret, er unge piger begyndt at bede om at blive omskåret. Der er brug for mere undervisning for at standse chikanerne og få folk til at forstå hvor skadeligt det er. For eksempel gør arvævet det vanskelligt at føde fordi det er uelastisk.

gift som 12-årigWosane taler også om poly-gami, kidnapning, voldtægt og ægteskab mellem unge piger og gamle mænd som skikke der bør bekæmpes.Selv blev hun som 12-årig gift med en mand der var midt i 30-

erne. Hun gik i 3. klasse, og med ægteskabet var det slut med skolegang for hende. Hun nåede ikke at få sin første menstrua-tion før hun blev gravid med sit første barn, og i en alder af 27 år var hun mor til otte børn. Hendes yngste er nu fem år, og hun spørger om ikke jeg kan tage ham med til Danmark så han kan få uddannelse. Spørgsmålet er nok ikke ærligt ment, for der er ingen tvivl om at Wosane elsker hvert eneste af sine børn.

en stærk kvindeDet er en stor opgave at sørge for otte børn som helst alle skal i skole – det er i hvert fald målet for Wosane. Men der er ikke meget at gøre med i familien. Wosanes mand er bonde. Han dyrker sin lille jordlod ved hånd-kraft, og Wosane selv dyrker grøntsager. Hun samler brænde, henter vand, laver mad og hand-ler på markedet med det hun kan bære på sin ryg. Arbejdet som husmor kræver meget af Wosane. Alligevel har hun overskud til at være med i kirkens kvindearbejde, og hun er facilitator i en anti-hiv/aids klub. I klubben snakker de sam-men om at forebygge spredning af hiv. De tager sig af dem der er hiv-positive, og de sparer sammen til at hjælpe når nogle er syge, eller nogen dør. Det er småpenge, men klubben giver sammenhold, fortæller hun.

Zebenech blev kidnappet som 15-årig og tvunget til at gifte sig med ham der bortførte hende.

Wosane var 12 år da hun blev giftmed en mand midt i 30-erne.

Skikkene skader hele samfundet

Wosane har prøvet det selv

Zenebech kæmper mod de skikke der skader kvinder og børn og samti-dig gør samfundet fattigere.

Wosane blev omskåret som lille pige. Nu beder hun og andre kvinder i Hebano om hjælp til at bekæmpe de traditioner der går ud over piger og kvinder i Sydetiopien.

0620110809

Hebano vil

forandringAF INGER HOLMGAARD, FYSIOTERAPEuT OG MASTER I SuNDHEDSANTROPOLOGI

Omskæring af piger er en meget udbredt skadelig

traditionel skik i Etiopien. I Kokossa-Hebano området i Sydetiopien bliver langt de fle-ste kvinder omskåret. Det sker når pigerne er små eller kort tid før de skal giftes, og det kan gøres på forskellig måde. Når man spørger om grunden til at gøre det, får man mange ”gode”

begrundelser: uomskårne piger har for meget seksuel lyst som ikke kan tøjles, hvilket vil med-føre utroskab. uomskårne kvin-der er hysteriske og klodsede så de taber og ødelægger køkken-tingene. uomskårne piger bliver betragtet som urene, og derfor bliver de chikaneret af andre mennesker. Klitoris vil vokse sig stor ligesom mandens penis.Omskærelsen er ikke religiøst begrundet, men den er så dybt forankret i kulturen at det er svært at ændre på.

Problematiske ægteskaberEn anden traditionel skik der skader etiopiske kvinder, er at små piger – endda spædbørn – bliver ”forlovet”. Det er ganske vist forbudt efter etiopisk lov, men når pigen vokser op, er det i mange tilfælde nærmest umuligt for hende at undgå det ægteskab som hun blev lovet til som spæd. Eller at en pige bliver bortført og voldtaget og derpå holdt fanget indtil hun er gravid. Så har hun ikke andet valg end at indgå ægteskab med voldtægtsmanden. Eller arrangerede ægteskaber mellem helt unge piger og mænd der kunne have været deres far eller måske endda bedstefar. Og så er der de så-kaldte arveægteskaber hvor en enke tvinges til at gifte sig med sin afdøde mands slægtning. Eller hvis en kvinde dør, tvinges hendes ugifte søster eller en anden ugift, kvindelig slægtning til at gifte sig med enkemanden. Sådan beskriver mænd i politi-ske og religiøse lederpositioner og ledere fra forskellige kvinde- og ungdomsgrupper i Hebano de skadelige skikke i kulturen i deres lokalområde.Både mænd og kvinder nævner også polygami som en skadelig traditionel skik. Det er udtryk for kvinders mindre værd, og så er det en kilde til fattigdom idet en mand umuligt kan sørge for 4-5 koner og deres til sammen 30 børn. Dertil kommer at be-folkningstætheden er så stor at der ikke er jord nok til at dyrke

afgrøder eller til græsning for kvæget.Alle de nævnte foreteelser viser at kvinder bliver betragtet som ting eller dyr uden rettigheder. Kvinder har heller ikke ret til at eje ejendom.

Holde fast i positiv ændringDer er begyndt at ske en æn-dring med disse skikke som følge af et projekt der har kørt i området i en årrække. Det projekt sluttede for snart et år siden, og nu er lederne bange for at de positive forandringer der var på vej, vil falde tilbage i de gamle folder igen. Nogle af kvinderne beskriver det således: - Tidligere betragtede mæn-dene os som ejendom som de havde fuld råderet over. Vi blev behandlet som husdyr. Hvis en kvinde spurgte sin mand om hun måtte sælge et husdyr, ville han svare: ”Kvinder er selv dyr. Hvordan kan et dyr sælge et andet dyr?” Nu har kvinderne lært at de er mennesker med deres egen identitet og rettigheder, og at de har krav på at blive respekteret. Alle de fremmødte er enige om at der er behov for forandrin-ger og opgør med mange af de traditionelle skikke. Og alle udtrykker bekymring for at de forandringer der er begyndt, skal gå tabt hvis der ikke sættes yderligere ind for fortsat foran-dring som gerne må brede sig til nabodistrikterne.

- Tidligere betragtede mændene os som ejendom som de havde fuld råderet over, siger kvindelige ledere i Hebano.

I Hebano er mænd og kvinder enige om at der er behov for et opgør med de skadelige dele af deres lokale kul-tur.

Kvinder bliver betragtet som dyr uden rettigheder.

Foto: Christian Würtz

Inger HolmgaardFysioterapeut og Dem-missionær i etiopien i flere omgange, senest i 2006. inger har for nyligt afsluttet en mastergrad i sundhedsantropologi hvor hun blandt andet har fokuseret på kvindelig omskærelse i Afrika.

Det siger lovenifølge etiopisk lov fra 2001 skal både mænd og kvinder være mindst 18 år for at indgå ægteskab. samme lov forbyder polygami.Kvindelig omskærelse er forbudt ifølge etiopisk lov fra 2005.

0620111011

Engelsk for teologistuderendePå mekane yesus Kirkens teologiske seminarium i Addis Ababa er de begyndt at bruge dele af ”The growing Par-ticipator Approach” i engelskundervisningen. metoden er effektiv for både begyndere og viderekommende, og folk der bruger den, får en bedre forståelse af sproget, bliver bedre til at tale og får dermed bedre muligheder for at udvikle relationer med mennesker. - På seminariet ønsker vi at hjælpe studenterne til at udvikle deres engelsk til teologisk brug da kravene til en bachelorgrad er at alle fag skal undervises på engelsk. samtidig er situationen den at studenterne kommer til

seminariet med lavere engelskkundskab end tidligere, og derfor slider de unødvendigt meget for at tilegne sig de kundskaber de har brug for, fortæller missionær berit Østby fra etiopien.- Vi underviser nu to klasser med henholdsvis 36 og 26 elever, og vi prøver at gøre undervisningen relevant ved blandt andet at bruge bibelfortællinger i billeder, for at studenterne skal tilegne sig en del teologisk voka-bular. Vi har kun været i gang i en måned, og da det er et prøveprojekt, bliver meget af vejen til mens vi går. Vi får stadig nye erfaringer undervejs, og det ser ud til at eleverne trives med det de lærer, så vi føler vi er på rette vej!

Bliv Global DiscipelDansk ethioper mission indleder et samarbejde med gå ut senteret (gus) i norge om at uddanne fire unge på linjen global Disippel fra august 2012.De unge får tre måneders undervisning på gus i Hurdal, herefter tre måneders volon-tøropgaver i etiopien og endelig tre måneder på gus med bibelundervisning og kvalifi-cering af rejseerfaringer. Det sidste modul afbrydes af møderejse for Dem i Danmark.opholdet koster ca. 70.000 kr. Dem yder et tilskud på 25.000 kr. så prisen for hver af de fire studerende bliver ca. 45.000 kr.- Året på gå ut senteret var et år hvor jeg blev udfordret på flere områder og blev bedre kendt med mig selv, gud og andre. efter opholdet har jeg mærket at jeg har fået en øget forståelse og respekt for andre kulturer og samfund, og jeg er i dag meget mere forsig-tig med at være forenklende og stigmatiserende når mennesker ikke er som jeg selv, siger Kristin Jellestad, student i 2008-09 med praktikophold i nepal.Læs om gus og global Disippel på www.gus.no - og henvend dig til netværkskoordina-tor Lotte birch Carlsen, lotte@dem-dk.dk, hvis du er interesseret.

AF RuTH OSMuNDSEN, MISSIONÆR I ETIOPIEN

- Far tjente ikke mange penge som evangelist og efterlod ingen arv til os børn, men hans gamle bibel står i dag hjemme hos mig, fortæller Temelsen Thomas. Hans far, Thomas Sodano, var blandt de første der forkyndte evangeliet i området omkring Hebano og Worqa i det der nu er Wabe Batu Synoden.Temelsen er 35 år, gift med Abebech og far til Yosias på tre år og Lydia på et år. Han er uddannet lærer og har arbejdet i en lokal skole i mere end 12 år, blandt andet som skoleinspek-tør. Men nu læser han teologi på andet år på Mekane Yesus

Kirkens præsteseminarium i Addis Ababa, på et studielegat fra Dansk Ethioper Mission.- I 1990 blev jeg overbevidst om at Gud kaldte mig til en tjeneste i hans riges arbejde og spurgte derfor min far om råd. ”Det er godt at tjene Gud”, svarede min gamle far, og da min kone (daværende kæreste) også støttede mig, begyndte jeg mit engagement i kirkens arbejde. Først var jeg leder for en bede-gruppe, siden ungdomsleder og derefter ældste i menigheden og bestyrelsesmedlem for forskel-lige afdelinger under synoden, fortæller Temelsen.- Det der har betydet mest for min egen åndelige vækst, er den undervisning vi fik i søndags-

skolen og specielt fredag aftens bibelstudie hjemme hos DEMs missionærer.

Trives med studierneAt få en bredere forståelse af Bibelens mange bøger, hvordan de skal fortolkes og deres bag-grund er noget af det Temelsen har sat størst pris på ved studierne det første år. Dernæst har prædikelære, sjælesorg og menighedspleje givet ham en masse gode redskaber til hans fremtidige tjeneste.Der er ingen tvivl om at Temelsen trives med studi-erne, men det er svært kun at se familien 2-3 gange om året. Børnene er små, og det er meget for Abebech at skulle tage sig af

dem alene. Og selv om Temelsen har fået et familiestipendium, så kræver det sit både at klare hverdagen for familien hjemme i Dodola og have råd til det han har brug for til studierne i Addis Ababa. Det er godt at studere. Temelsen ser dog også med længsel frem til at få lov til at tjene igen efter endt uddannelse.- Jeg vil gerne være hvor Gud vil have mig, om det er tilbage i Wabe Batu Synoden eller om han ønsker at jeg skal rejse et andet sted hen og blive missio-nær, så gør jeg gerne det, siger han.

Det er godt at tjene Gud- Lige siden jeg begyndte at tjene aktivt i kirken, har jeg haft en drøm om at læse teologi, og jeg er utroligt tak-nemlig for at det er muligt nu, siger Temelsen Thomas fra Dodola i Sydetiopien.

- Jeg vil gerne være hvor gud vil have mig, siger Temelsen Thomas. i 2009-2013 læser han teologi på et stipendium fra Dansk ethioper mission.

Videose video fra familien Thunbos besøg i Dello menna og læs artiklen ”en missio-nærfamilie vender tilbage” på www.dem-dk.dk/nyheder/artikler.

0620111213

Mange kristne budbringere har måt-tet forlade Bale med uforrettet sag. Alligevel kommer mennesker til tro i området i det sydøstlige Etiopien.

Evangeliet har svære vilkår i Bale

AF FLemming bAy THunbo, missionær i eTioPien 1993-1997

Lige siden evangeliet lød første gang i bale i det syd-

østlige etiopien, har der været store problemer. missionærer og etiopiske præ-ster og evangelister har bøvlet med sprog og kultur, og det har givet utallige konfrontationer og misforståelser. Folk i bale har ofte reageret negativt på evangeliet, ikke mindst fra muslimsk side. Fejltagelser og folks afsky over evangeliet har tvunget mange kristne bud-bringere til at forlade området. De der har forsøgt at få et historisk overblik, siger at når evangeliet endelig bar frugt, var det ofte på trods af og ikke så meget på grund af budbrin-gernes indsats. men som krist-ne bærer vi altid guds Ånd og guds ord i vores hjerter, og i hvert fald nogle af folkene i bale ville aldrig have kendt til guds frelsesplan hvis ikke de kristne havde været der.

med uforrettet sagFlere etiopiske kristne i Hawassa har været evangeli-ster i Øst-bale. De beskriver hvorfor de måtte forlade det komplicerede område i bale. en fortæller for eksempel at han febrilsk havde forsøgt at

lære det lokale sprog, oromiffa. Den slags tager lang tid, men menigheden og befolkningen tabte tålmodigheden allerede efter et par måneder og viste tydeligt at han ikke mere var ønsket der. At han var af en anden etnisk gruppe, gjorde det tydeligvis ikke nemmere. så han blev nødt til at forlade stedet med uforrettet sag. nu sidder han tilbage med en stor kærlighed til folket og speku-lerer på hvordan han dog kan være med til at bringe dem evangeliet. Han tænker på om han med sine dyrt købte erfaringer kan være med til at uddanne folk og lære dem hvordan man evangeliserer i det stærkt muslimske område.

Jesus skaber troenKærligheden har dog fundet genklang. mennesker kommer til tro i bale. Kærligheden kan godt opleves ulykkelig igen-nem mange år. Vi kan vel ikke forvente at få bedre vilkår end Jesus. Han kom endda til sit eget, til dem han havde skabt, men de kendte ham ikke, og de tog ikke imod ham. Det må da kaldes ulykkelig kærlighed! Alligevel var der trods alt nogle der kom til tro.Hvem af guds børn vil så være de næste til at række evange-liet længere ud her hos os og i bale?

AF FLEMMING BAY THuNBO, MISSIONÆR I ETIOPIEN 1993-97

I 1997 rejste jeg og min familie fra Dello Menna i det østlige

Bale i Etiopien med en fornem-

melse af at rejse med uforrettet sag. Dengang var der 20 men-nesker i Mekane Yesus Kirken i byen. For nyligt besøgte vi Dello Menna igen for første gang efter 14 år og det var en fantastisk oplevelse. Nu mødte vi en kirke som var fyldt med 110 menne-sker selv om de 94 forældreløse børn fra kirkens børnehjem var sendt på ferie hos slægt-ninge. Normalt kommer der 200 Mekane Yesus medlemmer til gudstjeneste hver søndag, og de er ved at bygge en ny kirke så der kan blive plads til alle indenfor.

en ung menighedMenigheden i Dello Menna har ansat en evangelist. Han og de

tre andre ældste underviser hver et hold nye kristne i to timer to aftener om ugen, for at de kan få en grundlæggende for-ståelse af Guds ord. De ældste er virkelig vokset i modenhed og hengivenhed. I alle disse år har de stået i et hårdt arbejde hvor de føler sig glemt af Wabe Batu Synodens ledelse i Dodola. Alligevel udviser de en utrolig trofasthed som vi godt kan lære noget af. De fleste nye kristne er børn eller unge. Menigheden ople-ver det som næsten umuligt at trænge igennem hos voksne muslimer. Derfor har de en vision om at lave en børnehave hvor de kan tilbyde at passe børn mens forældrene er på ar-

bejde, og samtidig lære børnene lovsange og give dem bibelun-dervisning. Men med en me-nighed bestående af flest unge slår pengene slet ikke til. Til gengæld er der kræfter nok hvil-ket kirkens velholdte grund også bærer præg af. Hver søndag eftermiddag har de arbejdet på at indhegne, beplante og vande det 10.000 m2 store område så det ser rigtig flot ud.

mødte evangeliet på børnehjemDe kristne i Dello Menna fortæl-ler at kirkerne i de omkringlig-gende byer er stabile og vokser lidt. Der er cirka 20 medlem-mer i menighederne i Oborso, Angetu og Bidere. Hvert sted har menigheden deres egen evangelist som de selv betaler. Nogle af evangelisterne bærer et muslimsk navn. De mødte evangeliet da de var børn på børnehjemmet i Dello Menna. De har siden været på et års bi-belskole i Dodola og er begyndt at arbejde som evangelister.

Menigheden er tidobletMenigheden i etiopiske Dello Menna er i dag ti gange så stor som for 14 år siden.

berisa, Abebe, shimelles, Alemeju og Tuna udgør kirkens ældsteråd i Dello menna. De er modne kristne og meget trofaste.

en pløjer og sår, og andre ser frugten af indsatsen. sådan er det også med missionsarbejdet i bale i etiopien.

moske i etiopisk i landsby. islam er flertallets religion i bale.

0620111415

Giv en gave sådan indbetaler du nemt din gave til Dansk ethioper mission:giro: 6071104. Vælg type +01 hvis du bruger netbank. bestil girokort på telefon 74 56 22 33, info@dem-dk.dknordea bank: 2207-0062262753.

På www.dem-dk.dk med Dankort, VisaDankort eller masterCard.

Indkaldelse til årsmøde 2012Hermed indkaldes til Dansk ethioper missions årsmøde lørdag den 14. april 2012 på midtjyllands kristne Friskole i Herning.Årsmødeforhandlingerne med dagsorden efter Vedtægter for Dansk ethioper mission foregår om formiddagen. Der skal vælges tre medlemmer til Dems bestyrelse. På valg er Per rasmussen, birgit Poulsen og Carsten Thygesen. Alle er villige til genvalg.Valgbar til bestyrelsen er ethvert medlem af Dem. Kandidater til bestyrelsesvalget anmeldes til sekretariatet af mindst ti stemmeberettigede medlemmer senest den 13. februar 2012. medlem er enhver som i 2011 har støttet Dem med mindst 200 kr. opstillingsliste og vedtægter fås på sekretariatet.Forslag til behandling på årsmødet skal sendes skriftligt til sekretariatet senest den 13. februar 2012. Program med dags-orden for årsmødeforhandlingerne sendes direkte til alle medlemmer.

Hans Peter nohns sune skarsholmFormand generalsekretær

Tak for gavermange tak for gaver til Dansk ethioper missions arbejde på 837.086 kr. i september og oktober. og tak for de gaver og tilsagn om støtte til Dems andel af opførelsen af TorVeT i Århus på i alt 608.000 kr. som vi har modtaget pr. 2. november. Dem har en målsætning om at indsamle mindst en million kroner til formålet.

Anna-Kathrine fratræderAnna-Kathrine Thunbo Pedersen fra-træder sin stilling som sekretær for international mission i Dansk ethioper mission med udgangen af februar 2012. beslutningen er truffet af hende selv af familiemæssige årsager og sker i fuld forståelse med Dems ledelse. Anna-Kathrine ønsker at finde andet arbejde tættere på Kolding hvor familien bor, og hvor hendes mand er nyansat sogne-præst.Den 8. december er der ansættelses-samtale med ansøgere til stillingen som sekretær for international mission med henblik på en ansættelse den 1. februar 2012.

AF SIMON NIELSEN, uNGDOMSKONSuLENT OG MEDLEM AF DEMS BESTYRELSE

For ganske nyligt havde jeg en spændende oplevelse på mit

arbejde. En etiopier skulle følges med mig nogle dage og se hvad mit arbejde handlede om. Det er selvfølgelig Lalissa fra Mekane Yesus Kirken som DEM havde sat sammen med Indre Missions ungdom (IMu).Snakken gik rigtigt godt. Virkeligt godt! Vi fik vendt rig-tigt mange gode ting om dansk og etiopisk kirkeliv. Om tro, bøn, givertjeneste, bibellæsning. Jeg må indrømme at jeg efter-følgende stod lidt med undren over ugens opgave. For var det i virkeligheden mig som fik hjælp og ikke ham? Var formålet med Lalissas studietur til Danmark ikke at han skulle have hjælp til ungdomsarbejde i Etiopien - og ikke mig der skulle have hjælp til at få fornyet mit trosliv?

Jeg vil så gerne læreSagen er at jeg pludselig op-levede at jeg var fattig. Fattig på bøn, fattig på bibellæsning, fattig på at nyde samværet med Gud. Der var utroligt mange ting som gjorde at jeg på en eller anden måde følte at der var no-get ved mit liv som jeg slet ikke rigtigt havde brugt længe. Jeg opdagede at jeg en rusten kri-sten. For eksempel kan vi tage bøn som illustration. Vi havde haft en god aften sammen med

en flok unge ledere fra IMu hjemme hos mig og var kommet sent i seng. Næste morgen skulle vi tidligt op, så det gjaldt om at få sovet noget. Da jeg noget søvndrukken forsøger at få gjort morgenmaden klar, hører jeg en brummende og syngende lyd inde fra Lalissas værelse. Lyset er tændt, kan jeg se. Han er i gang med at bede. Ja, han havde været i gang i en time da jeg stod op. I min verden er bøn at sidde lidt med foldede hænder, sige hvad jeg har på hjerte og derefter et fadervor og et amen - gerne så hurtigt som det kan gøres, så jeg kan komme videre med dagens pligter. Men Lalissas syn var helt anderledes. At bede er "having a good time with Jesus" - at have en fed tid sammen med Jesus. Derfor var bøn for ham et værested hvor man både kunne bede højt, synge sange til Jesus, være stille, nynne lidt. Med mit hjerte ville jeg vælge Lalissas løsning. Jeg ville så enormt gerne se hvordan fromhedslivet fra Etiopien kan bringes ind i min virkelighed. Igen lære at bede på knæ for den almægtige Gud som gerne vil have en god tid sammen med mig. Jeg vil så gerne lære - men jeg har brug for hjælp. For jeg ved ikke hvordan. Og jeg har opdaget at jeg har en indre modvilje til forandring. Kære Gud! Hjælp mig til at blive hjulpet!

Hjælp

mig til at få hjælp

✝

AF giTTe rAsmussen, missionær i eTioPien

I vores arbejde med at udvikle et undervisningsmateriale for

lærerne i søndagsskolerne er det meget vigtigt for Abraham og mig at den udlægning vi gi-ver på de valgte tekster, passer ind i konteksten og børnenes hverdagsliv. Vi ønsker at den kristendomsundervisning som materialet lægger op til, kan være med til at gøre troen til liv for børnene – og ikke bare en teori som skal læres.For tiden er vi ved at gå det igennem som vi har skrevet

indtil nu. Vi drøfter blandt andet om overskrift, formål, spørgsmål, bibelvers og tekst-gennemgang hænger naturligt sammen. I begyndelsen kunne jeg mærke på Abraham at det ikke var så nemt for ham at komme med andre forslag når jeg havde bragt en idé på ba-nen. Men han er ved at komme godt efter det, og det er til velsignelse for os begge og hele arbejdet som sådan.

Den rigtige overskriftI dag sad vi og arbejdede med teksten fra 1. Mosebog 29 og 30, 1-24. Jeg havde foreslået

overskriften ”Jakobs ægteskab med Lea og Rakel”. Abraham sagde forsigtigt at vi var nødt til at finde en anden overskrift. Det her kunne vi ikke bruge. Det var bedre at give det en overskrift som ”Jakobs liv hos Laban” eller ”Tiden hos Laban”.Først kunne jeg ikke forstå det, for jeg synes jo helt klart at det primære i teksten er Jakobs ægteskab med Lea og Rakel. Men så forklarede Abraham mig hvorfor overskriften ikke kan være som jeg havde foreslået.Her i Etiopien er det stadig brugt at en mand har mere end én hustru. Kirken anser det som problematisk, og i Mekane Yesus Kirken er det ikke tilladt at have mere end én kone. Ikke alle er enige i den antagelse, og når de argumenterer for at det bør være tilladt at have mere end én kone henviser de til Jakob, David og Salomon. Alle tre mænd som blev udvalgt af Gud – og alle tre mænd som havde mere end én hustru. Hvis vi sætter overskriften som jeg havde foreslået, vil det kunne betragtes som om vi støtter de personer i kirken som stadig mener det må være tilladt at have mere end én hustru. Overskriften bliver ”Jakobs liv hos Laban”, og emnet bliver ”Et liv uden Guds vejledning”.En problematik vi aldrig ville have stået med i Danmark, men som er det ramme alvor for mange i Etiopien.

Overskriften dur ikkeSøndagsskolematerialer skal passe til den kontekst børnene lever i, og så skal ord somme tider vælges med omhu.

maskinel magasinpostID Nr. 46635

Afs

ende

r: D

ansk

eth

iope

r m

issi

on ·

Nør

rega

de 1

4 ·

DK-

6070

Ch

rist

ian

sfel

d

dansk ethioper mission– mission med hjerte, mund og hænder

et brudepar i Hawassa. i etiopien er der uenighed om hvor mange koner en mand må have.