Gud har kaldt mig til at tjene

Bøn og tro skal følges ad

Heksedoktor gør ondt værre

Etiopien har forandret mig som kristen

Jeg har brug for at bede for DEM

Kirken er vores ansvar

- Jeg kommer med de gaver Herren har givet mig til at bygge hans rige ved at tjene vores folk, siger Daniel Jensen Seyenkulo, nyvalgt biskop i Den lutherske Kirke i Liberia.

- når vi beder, virker Guds forvandlende kraft. Men bøn uden tro formår intet, siger pastor soboka tesso fra Mekane Yesus kirken i etiopien.

Berke ejeta kommer til Bethel hospital fordi heksedoktorens behandling ikke tog smerterne i hendes arm.

03

04

10

+

032012

danskethiopermission

0203

- Jeg ser tegn på vækkelse blandt de unge. Det er Guds værk. Jeg ser en åndelig tørst hos jer.

Bøn og vækkelse hører sammen

Det var hilsnen fra pastor Soboka efter besøget i

Danmark hvor havde han under-vist unge om bøn. Noget tyder på at pastor Soboka har ret. I flere omgange har DEM haft unge på studietur i Etiopien. Og samstemmende kommer de hjem og fortæller om en fornyet inspiration til at bede – på knæ! Skikken med at bede på knæ ser ud til at blive mere og mere udbredt blandt de unge - særligt med tilknytning til Indre Missions Unge. At bede på knæ handler ikke om at præstere noget for at påvirke Gud. Men det gør noget ved den der beder! Selvfølgelig har vi lov til at bede spontant på cyklen og i bussen. Men de unge har opdaget at når jeg knæler, så giver jeg med kroppen udtryk for at jeg lægger andre ting til side og fokuserer på samværet med Gud. Hvad fortæller jeg mig selv når jeg knæler mens jeg beder? Ja, jeg beder ikke blot for at Gud lige må fikse mine

problemer. Jeg knæler for ham som er Herre og råder over alt. Hvilket privilegium at jeg må bede til ham!Bøn og vækkelse hører sammen. Det ved særligt de ældre mis-sionsfolk. Da missionær Ruth Osmundsen besøgte en gruppe ældre kvinder i en missions-kreds, fortalte hun dem hvordan man beder i Etiopien. Da hun var færdig med at fortælle, sad kvinderne med tårer i øjnene. De forklarede: Det du fortæl-ler fra Etiopien, kender vi godt - men vi havde næsten glemt det! Sådan bad vi også i vores ungdom. På knæ og over en åben bibel. Og vi blev fyldt af Guds Ånd, og der var vækkelse blandt de unge.DEM ønsker at se en sund ånde-lig vækst – både i Danmark og i Afrika! Visionen deler vi med kirkerne i Afrika. Vi vil vedhol-dende tjene jer i vores bønner, slutter pastor Soboka sin hilsen til DEMs venner.

Sune Skarsholm, generalsekretær

Kolofon

Redaktion:Generalsekretær Sune Skarsholm (ansv.)sune@dem-dk.dkRedaktionssekretær Marianne Bachmarianne@dem-dk.dk

Bladet DEM sendes gratis til alle Dansk Ethioper Missions medlemmer og til interesserede i Danmark og Færøerne.

Artikler kan frit anvendes med kildeangivelse.

Tidligere numre fi ndes på www.dem-dk.dk.

Fotos ved Dansk Ethioper Mission hvor intet andet er anført.Forsidefoto: Daniel Jensen Seyenkulo.Lederfoto: Peter M. Madsen

Design/produktion: vokseverk.dkTryk: Handy-Print A/S, SkiveISSN 0903-6156

Ændringer i navn og adresse meddeles direkte til Dansk Ethioper Mission.

Garanti for god indsamlingsetikDansk Ethioper Mission er medlem af ISOBRO, se www.isobro.dk.

Dansk Ethioper MissionTORVET, Katrinebjergvej 758200 Aarhus NTelefon: 7356 1260E-mail: info@dem-dk.dkHjemmeside: www.dem-dk.dkGiro: 607 1104Nordea bank: 2207 0062262753

dansk ethioper mission

Gud har kaldt mig til at tjene

Af MAriAnne BAch, redAktionssekretær

den lutherske kirke i Liberia har valgt pastor daniel

Jensen seyenkulo som ny biskop efter biskop harris der går på pension efter 17 år i embedet. På kirkens generalforsamling i april fik den nyvalgte biskop, som i Liberia går under navnet pastor Jensen, 59,62 procent af stemmerne – og dermed en overbevisende opbakning fra kirkens bagland.

Meget at byde på- Vores kirke har et stort potentiale. Vi har en lys

fremtid på grund af vores mange unge som er så stærkt engageret i kirkens arbejde. stammegrupperne bringer en dimension ind i kirkens liv som mange andre misunder os. Vi har meget at byde på når det gælder at opbygge troen hos os selv og hos dem der endnu ikke kender Jesus kristus, siger pastor Jensen forud for bispe-valget i april. - Partnerskab kræver gensidig respekt og deling, siger han om kirkens internationale partner-skab med missionsselskaber og andre kirker. - Vi i syd er ofte ikke klar over hvor meget vi har at tilbyde. Vi opfatter os selv som tiggere

der ikke har noget at give. På samme måde er der dem i nord eller Vest som tror at vi har kontakt med dem på grund af deres materielle ejendom. Jeg ønsker at relatere til vores partnere som ligemænd. Vi har noget værdifuldt at give akkurat som de har. Vi vil om-favne dem, respektere dem og værdsætte dem som de gaver de er for os. Men vi vil arbejde på at vise at vi også er gaver til dem; vi er jævnbyrdige, ikke afhængige.

det vil biskoppensom kirkens biskop vil pa-stor Jensen fokusere på fire områder:

1. enhed – så kirkens folk fra top til bund bevæger sig i samme retning.

2. Bæredygtighed – så kirken selv finansierer sit arbejde.

3. evangelisation – så men-nesker i Liberia får et personligt kendskab til Jesus kristus.

4. Uddannelse – så flere liberianske unge får en universitetsuddannelse.

- Jeg kommer med de gaver Herren har givet mig til at bygge hans rige ved at tjene vores folk, siger pastor Daniel Jensen Seyenkulo forud for sin ordination som biskop i Den lutherske Kirke i Liberia i juli 2012.

Daniel Jensen SeyenkuloMaster i teologi og Ph.d. i ny testamente. 55 år, gift med amerikanske Linda. Parret har tre børn.Præst i den lutherske kirke i Liberia 1978-1991 og underviser på præsteseminariet, Gbarnga school of theology i 1987-1991. i 1990 blev Linda og børnene evakueret til UsA. i 2001 fulgte pastor Jensen efter på grund af trusler mod hans liv. har boet i UsA siden da, men flytter nu til Liberia.

0405

Bøn og tro skal følges ad

- Når vi beder, virker Guds forvandlende kraft. Men bøn uden tro formår intet, siger pastor Soboka Tesso fra Mekane Yesus Kirken i Etiopien.

- har i bare accepteret at nogle af jeres kirker står tomme, eller beder i for det? det gør jeg, siger pastor soboka.

032012

AF MARIANNE BACH, REDAKTIONSSEKRETÆR

- Når vi møder Gud i bøn, taler han til os. Han rører ved os og forandrer os, og så sker der forandring i kirken, siger pastor Soboka Tesso fra Kotobe menig-hed i Addis Ababa. - Når vi har fællesskab med Gud, så giver han os kraft og styrke til at modstå fristelser og til at frasige os de onde og forkerte ting der ser ud til at have magten på Jorden. Gennem bønnen får vi ægte kærlighed og åbenbaringens ånd så vi kan være med til at afsløre Guds nåde for andre mennesker. Guds Ånd kommer ind i vores liv når vi beder, og bøn kan give tålmo-dighed og forandre mennesker. - Men bøn og tro skal følges ad, det er vigtigt. Bøn uden tro for-mår intet, understreger han.

forfølgelse har lært os at bede- Gud arbejder gennem forføl-gelse. Jesus har forudsagt at vi vil blive prøvet i denne verden, og han har lovet at hjælpe os: ”Bed, så skal der gives jer”. I Kotobe menighed har forfølgelse lært os at bede, siger Soboka. - For nogle år siden døde et medlem af vores menighed, og vi begravede den døde på kir-kens grund. Om natten gravede kirkens modstandere liget op og

smed det på en mark. Vi begra-vede den døde igen, men få dage efter var liget atter gravet op og smidt på marken hvor hyæ-nerne fik fat i det. Det gentog sig flere gange fordi der var folk som ville jage os væk. Vi bad for situationen. Vi bad i fem år, men fik intet svar. Men Gud havde ikke glemt os!- Så en dag kom en meget rig mand til mig. Han fortalte at han var en af dem der forfulgte kirken, og at han i en drøm natten forinden havde fået den besked fra Gud at han skulle give kirken det nye hus han var ved at bygge til sig selv. ”Jeg har set Gud”, sagde den rige mand. I dag har vi tre kirker i det område.

- Når vi beder, virker Guds forvandlende kraft. Gud arbej-der på måder vi slet ikke kan forestille os. Gud kan vende en person fuldstændigt rundt så han går den modsatte vej.

Gud kan ændre historiens gang- I Etiopien er kirker tomme fordi de kristne bliver forfulgt. I Danmark bliver kirker solgt fordi ingen vil bruge dem. I mange kirker i Norden kommer der måske kun 15-20 menne-sker til gudstjeneste. Hvordan har I det med det? Har I bare accepteret det, eller beder I for det? Det gør jeg! Kun Kristus kan give os de himmelske ting som vi behøver til sjæl og ånd.

Vi behøver Guds nåde, og den får vi gennem bøn. Bed, for Gud kan ændre historiens gang, siger Soboka.- På et tidspunkt bad vi i Kotobe menighed om at få lov til at sprede evangeliet i et nyt område. Vi forsøgte, men det var umuligt fordi der var en troldmand og onde åndsmagter på stedet. Så vi bad bare, og endelig efter fem år lykkedes det at bygge en kirke på det sted. Nu sendte vi en evangelist til stedet. Han havde en kirke-bygning, men der kom ingen mennesker. Vi bad og ventede på at mennesker skulle tage imod evangeliet og blive kristne. Sådan bad vi i fem år mere. Vi bad i tro og i tillid til at noget ville ændre sig. - I dag kommer der 150 perso-ner til gudstjeneste i den kirke. Bønnens kraft kan ændre ting og menneskers hjerter!- Et andet sted tyranniseres befolkningen af en forbryderisk familie. Det er bevæbnede rø-vere som overfalder og dræber folk, så folk bliver nervøse når de møder dem. En mand fra den familie begyndte at komme i den lokale kirke. Ikke for at høre evangeliet, det interes-serede ham ikke, nej, han kom for at lure om der var noget han kunne stjæle. En dag spurgte han om han kunne køre med mig til kirke. Hvis jeg sagde ja, ville han få øje på kirkens nye solpanel og sikkert komme og stjæle det. Hvis jeg sagde nej, kunne han finde på at skyde mig. Det skulle jeg lige tænker over, sagde jeg.- Vi bad længe for situationen, og til sidst sagde evangelisten til manden: ”Eliku, Jesus elsker dig”.Eliku er ikke tyv mere. I dag er han kristen og evangelist i kirken.- Bed, og tingene vil ændre sig!, slutter Soboka.

forfølgelse har lært kotobe menigheden at bede.

Alt, hvad I beder og bønfalder om, det skal I tro, at I har fået, og så får I det. Markus 11,23

0607

Etiopien har

forandret mig som kristen

Mødet med Mekane Yesus Kirken i Etiopien overraskede mig. De etiopiske kristnes kær-lighed til Jesus, deres glæde i deres frelser, kærlighed til andre og utroligt dybe og stærke bønsliv sendte mig hjem som en anderledes kristen end da jeg kom til landet.

032012

Af JiM PfroGner, UnGdoMskonsULent

Jeg var så heldig at blive valgt til at lede ni unge fra indre

Missions Ungdom på en tur til etiopien, sammen med en anden ungdomskonsulent og en deM medarbejder. Vi var 12 personer som forberedte os på en tur hvor vi skulle til etiopien for at lære af etiopier-ne. det var formålet med at rejse til Addis Ababa i ti dage i februar. Vi skulle møde den lokale menighed, især lederen pastor soboka, og lære alt det de havde at dele med os. før turen diskuterede vi hvad vi gerne ville lære, eller troede vi kunne lære. så tog vi til Afrika – og blev overvældede.

forventer at Gud vil handlenu sidder jeg så her to må-neder senere, og hvad har så inspireret mig mest og ændret mig mere end noget andet? skal jeg være ærlig, så er det den ene ting som jeg troede at jeg ikke ville blive inspireret af fordi jeg havde hørt om det før. Bønslivet i etiopien, måden som kirken og dens medlem-mer beder til Gud på. Jeg havde hørt før at det var fantastisk, at de bruger masser af tid hver dag på deres knæ, og at det er en integreret del af deres

liv og kirkekultur. hvordan kan det så være at jeg stadig brænder af inspirationen fra dem og prøver langsomt, men sikkert at ændre på den måde jeg beder? det er ikke hvor lang tid de beder, eller om de gør det stå-ende eller knælende, der rørte mig. det er hvordan de beder, og faktisk deres tro på hvem de taler til. i Mekane Yesus kirken er Gud ikke én mulighed blandt mange, men en simpel kends-gerning, og bøn er ikke at stille spørgsmål til Gud i håb om at han vil svare. det er at stille et spørgsmål til en Gud som de ved, vil svare. de beder og forventer at Gud vil arbejde og sætte i bevægelse, i vished om at han kan og vil. derfor beder de så ofte de kan, og så meget de kan, for at bede en Gud som ønsker det bedste for dem og elsker dem, om at hjælpe dem lige nu. ”hvad så hvis Gud ikke svarer jeres bøn i dag?”, spurgte jeg. ”så beder vi igen i morgen, og vi bliver ved med at bede indtil han gør”, lød svaret. Wauw.det er en kæmpeting at lære at bede med forventning om at Gud vil handle, og at blive ved med at kalde på ham selv om der ikke ser ud til at ske noget, og selv om svaret kan være et ”nej”. det virker enkelt, men

den forbløffende tillid og dybe tro på Gud er det som hænger fast hos mig mere end noget andet. og så er det endda kun én af de ting vi lærte.

nye sider af Gudefter vi kom hjem, mødtes vi alle 12 en dag for at reflektere over vores tur, og vi fortalte hver især hvad der havde rørt os mest i etiopien. Jeg skrev svarene ned og endte med en liste med ni forskellige ting. ni forskellige svar på hvad der inspirerede os mest ved en tur, og hvert af de svar handlede om et aspekt af kristenlivet. for eksempel: vigtigheden af tid sammen med Gud, sikker-heden om at Gud er der, modet til at forsvare sin tro på trods af reel fysisk forfølgelse, hvad det betyder at være en kristen familie, osv.

tiden i etiopien var forbløf-fende. Vi rejste til forskellige prædikesteder og kirker, mødte en utrolig præst og menighed, blev modtaget som en del af familien og delte kærligheden til Gud med hinanden. det er noget jeg aldrig vil glemme, men turens virkelige skat var at opleve at Gud viste mig så mange nye sider af sig selv og så meget mere dybde i sig selv end jeg havde troet muligt, og det gjorde han gennem et trofast folk der lever deres liv i den anden ende af verden og følger ham så godt de kan.

- Jeg brænder stadig af inspirationen fra de etiopiske kristne, siger Jim Pfrogner.

Etiopiske kristnes forbløffende tillid og dybe tro på Gud hænger fast hos mig.

Visionen bag turen til Etiopiendansk ethioper Mission og indre Missions Ungdom har en fælles vision om at lade kristne, danske unge få lov til at opleve fællesskabet i international mission – og samtidig få ny inspiration til deres eget trosliv i mødet med etiopiske kristne.

0809

AF SVEND ERIK PETERSEN, RINGKØBING

Jeg har mødt en ældre dame som står op hver morgen kl.

5 for at bede i to timer for de 300 mennesker hun har på sin bedeliste. Dér kan jeg ikke helt være med. Min faste bedetid om morgenen er nok kun 15-20 minutter. Jeg bruger DEMs bedeliste hver dag. Bliver jeg mindet om en aktuel sag, for eksempel via nyhedsbreve, så beder jeg som oftest på stedet for den kon-krete sag. Og i DEM-kredsen i Ringkøbing har vi et fælles bedemøde når vi samles en

gang om måneden. Det opfatter jeg som noget af det vigtigste ja, måske er det ligefrem hoved-grunden til at vi har en kreds.Men hvorfor beder jeg for DEM?

Jesus siger at jeg skal”Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst” (Matt. 9,38).Det er en generel opfordring til at bede for mission. Fremkalde missionærer og bede for dem undervejs i tjenesten, men også bede for hele organisationen og dens daglige virke. Alt hvad vi beder om for missionen, har som mål og motivation at men-nesker må lære Jesus at kende

og blive frelst. Hvis Jesus og frelsen i ham er blevet livsvig-tig for mig, må det også blive vigtigt at andre kommer med og bliver bevaret i Guds rige.

Missionærer og deM har brug for forbønDa min familie blev udsendt til Botswana i 1988, sagde DEMs første missionær, Hjalmar Andersen, til os: ”Nu rejser I glade afsted. Men I skal vide at Satan er lige i hælene på jer.” Det var en erfaren missionær der advarede os mod de vanske-ligheder og den modgang vi ville komme til at møde på Herrens mark. Han fik selvfølgelig ret. Men hvorfor gik det alligevel ikke helt i fisk? Hvorfor lagde tingene sig til rette i så meget stort og småt? Hvorfor kunne vi hvile i at vi var hvor Gud ville have os, og få frimodig-hed til tjenesten? Det skyldtes ikke mindst den forbøn vi fik. Den er helt afgørende for både udsendinge og medarbejdere herhjemme. I det daglige mister man let overblikket og fristes til at opgive kampen. Men forbøn giver kræfter, nyt mod og glæde i tjenesten.

del af et arbejdsteamJeg har brug for at blive mindet om at jeg er en del af et arbejds-team. I DEM binder missionens sag os sammen i et åndeligt fællesskab hvor vi får lov til at arbejde med på hver vores måde til fælles opbyggelse, arbejds-glæde og kamp. Min forbøn for DEM er med til at bevare mit hjerte varmt for Jesus og hans mission.

Jeg har brug for at bede for DEMMin forbøn for Dansk Ethioper Mission er med til at bevare mit hjerte varmt for Jesus og hans mission.

Find DEMs bedeliste på www.dem-dk.dk/nyheder

- Forbøn er helt afgørende for DEMs udsendinge. Det har jeg selv erfaret, siger Svend Erik Petersen. Han var missionær i Botswana i 1988-95.

032012

Kirken arbejder mere målrettetden 30.aprili sluttede arbejdet med kapacitetsopbygning i den Lutherske kirkes centraladministration og afdelinger i Liberia. - der vil altid være plads til forbedringer, men kirken står meget stærkere i dag som kirke end før kapacitets-opbygningen begyndte i maj 2010. Både i forhold til en styrket administration, men også i forhold til fællesskabet i kirken. samarbejdet er styrket mellem centraladmini-strationen og de respektive afdelinger. også samarbejdet mellem biskoppens kontor og de enkelte sogne er styrket.

Bevidstheden omkring ejerskab og ansvar for egen kirke er større i dag end før vi begyndte arbejdet med kapaci-tetsopbygningen, fortæller konsulent rie Lukowski fra hovedstaden Monrovia.- Uden støtten fra deMs venner, ville dette arbejde ikke være kommet så langt, tilføjer rie som er udsendt til op-gaven af dansk ethioper Mission i samarbejde med dansk Missionsråds Udviklingsafdeling. hendes ansættelse er forlænget til den 31. juli så hun kan sætte kirkens nye biskop og administrative ledelse ind i de indførte rutiner og procedurer.

Gitte og Peter Rasmussen fratræderMissionærparret Gitte og Peter rasmussen kommer hjem fra etiopien og fratræder ansæt-telsen i dansk ethioper Mission pr. 31. juli 2012. det har parret besluttet fordi det trods forskel-lige tiltag ikke er lykkedes at finde en sammen-hængende arbejdsopgave til Peter i etiopien.i etiopien har Gitte hele tiden arbejdet tæt sammen med en etiopisk kollega, Abraham Werasar. sammen har de to holdt en del kurser for søndagsskoleledere og lavet vejledningsma-terialer til søndagsskolerne. Abraham fortsæt-ter arbejdet alene, og deM fortsætter sin støtte til børne- og ungdomsarbejde - blot vil støtten fra projektet ”Guds ord i børnehøjde” fremover primært blive givet som økonomisk tilskud.

Fire volontører i Hawassafire elever på Børkop højskoles forårshold bliver i etiopien når kammeraterne rejser hjem efter ti da-ges studietur i landet. Gitte knudsen, helene Bruun simonsen, Meinhard djurhuus og simon kofoed-Pihl skal nemlig være deM volontører i Mekane Yesus kirkens tabor menighed i hawassa fra den 5. juni til den 1. august.Volontørerne bliver koblet sammen med ungdoms-fællesskabet i menigheden og skal deltage i de unges evangelisation. derudover får de hver deres opgaver alt efter evner og interesser: kontoropga-ver i menighedens administration, arbejde i tabors børnehave, vedligeholde bygninger og inventar, sportsaktiviteter og engelskundervisning for unge.

1011

AF ANE B. IVERSEN, LÆGE I ETIOPIEN

Berke Ejeta, 40 år, er sammen med sin mand rejst fra de-

res hjem 200 km syd for Addis Ababa for at blive indlagt på Bethel Hospital. På hendes hals buler en forstørret skjoldbrusk-kirtel ud, og hendes venstre arm har op til indlæggelsen gjort mere og mere ondt og er nu begyndt at blive kold, blå og følelsesløs. Selv om parret er kristne og kommer i den lutherske kirke i deres by, var de i desperation gået til den lokale heksedok-tor da smerterne i Berkes arm var blevet meget slemme. Han gjorde det der er meget udbredt i Etiopien når noget i kroppen er sygt. Med opvarmet ståltråd brændte han omkring 50 mær-ker på kvindens hud fordelt på venstre arm og skjoldbruskkirt-len. Det havde gjort meget ondt og ikke haft den ønskede effekt. Derfor har Berkes mand overtalt

hende til at tage turen til Addis Ababa. De første dage af indlæggelsen er hun meget skeptisk overfor vores undersøgelser og behand-ling, men personalet vinder langsomt hendes tillid, og hun bliver sat i gang med tablet-

ter der skal regulere hendes stofskifte og dermed reducere størrelsen af skjoldbruskkirtlen. Smerterne i armen skyldes at de store blodkar i armen er ved at lukke til på grund af karbetæn-delse, så de bliver også behand-let med medicin.

Da hun tager hjem igen fra hospitalet efter en uges indlæg-gelse, er det med aftale om at hun skal komme tilbage om et halvt år til kontrol af stofskiftet og måske operation af skjold-bruskkirtlen.

Heksedoktor gør ondt værreBerke Ejeta kommer til Bethel Hospital fordi heksedoktorens behandling ikke tog smerterne i hendes arm.

Bethel HospitalPå Bethel teaching General hospital er der plads til 62 indlagte patienter fordelt på 20 medicinske, 30 kirurgiske, seks intensive sengepladser og en lille børneafdeling med seks senge. sygehuset har også et afsnit for patienter der ikke er indlagt, men kommer for at snakke med en læge og måske få taget blod-prøver eller lavet andre undersøgelser. Altså en funktion som vi kender fra praktiserende læger i danmark. hospitalet ejes af den etiopiske læge dr. Yige-rimu der begyndte hospitalsbyggeriet for 15 år siden og i dag ejer to sygehuse i Addis Ababa. for en del af overskuddet drives et hjem for børn hvis forældre er døde af aids.

Berke Ejeta var skeptisk de første dage hun var på hospitalet.

fotograf: Michael Poulsen

foto

graf

: Mic

hae

l Pou

lsen

032012

Af Ane B. iVersen, LæGe i etioPien

Patienten har vand i den ene lunge. derfor er det svært

for ham at trække vejret, og vandet skal tømmes ud med et dræn. han sætter sig med benene ud over sengekanten og krummer ryggen. en sygeplejerske stil-ler sig foran ham for at støtte hvis det bliver for smertefyldt. Vi kigger på røntgenbilledet endnu en gang for at sikre os at vi stikker i den rigtige side. huden sprittes af omkring ind-stiksstedet, og sygeplejersken holder om patientens skuldre mens nålen føres gennem hans ryg og ind i lungen. Gul væske løber ud gennem slangen og ned i en sodavandsflaske.

efter nogle minutter drypper det kun ganske langsomt, og nålen tages ud igen. Patienten kan sunde sig og trække vejret bedre nu, væsken måles op og sendes til analyse. det viser sig at den er fyldt af betændel-sesceller, og behandlingen for lungebetændelse fortsætter.Manden er indlagt på Bethel hospital i Addis Ababa. han ville få samme behandling på et dansk sygehus hvor han dog ville få lokalbedøvelse. Men patienten har fravalgt bedø-velsen da den koster 10 kr. og han gerne vil spare de penge. i danmark ville væsken heller ikke havne i en sodavands-flaske udlånt af patienten i nabosengen.

dr. Abbas er en af lægerne på Bethel hospital i Addis

Ababa. han er 30 år og opvokset i etiopien, men flyttede efter gymnasiet til Pakistan for at læse medicin og senere arbejde som læge. han boede i Pakistan i otte år før han kom tilbage til Addis Ababa hvor han nu bor i lejlighed i en an-delsforening med sine tre børn og kone, der også er læge. dr. Abbas er meget samvit-tighedsfuld med sit arbejde og læser i sin fritid ofte ekstra

ting om sygdomme hvis der er noget han ikke kan få til at passe sammen. og så forklarer han patienterne hvad de fejler, og hvordan de vil blive behand-let for det – hvilket ikke er nogen selvfølge i det etiopiske sundhedssystem. han er glad for sit arbejde og vil frem-over blive ved med at arbejde i etiopien selv om lønnen er noget bedre i for eksempel Pakistan. han vil være med til at forbedre forholdene i sit hjemland.

Siger nej til bedøvelse

Dr. Abbas vil tjene sit land

Patient får lagt dræn i lungen uden bedøvelse. Den har han valgt fra for at spare 10 kr.

Ane B. Iversen er læge på Bethel Hospital og associeret udsending i Dansk Ethioper Mission.

Dr. Abbas er glad for sit arbejde.

foto

graf

: Mic

hae

l Pou

lsen

fotograf: Michael Poulsen

1213

Kirken er

vores ansvar- Det er nødvendigt at vi ser arbejdet som vort eget. Og det med at vi skal klare os selv økonomisk, må begynde hos os selv, siger menighedsleder efter kursus i Mekane Yesus Kirkens Wabe Batu Synode i Etiopien.

DEM styrker kirkens indsats i Bale hvor der er store området helt uden kristne menigheder.

032012

AF ARNE HOLMGAARD, KONSULENT I ETIOPIEN JANUAR-APRIL 2012

”Kurset har været rigtig godt”, siger Kefele Lagida, som er formand for Worqa provsti. ”Især undervisningen om at det er vores ansvar at komme længere ud med evangeliet, men også undervisningen om at vi skal være klar over at der findes forskellige kulturer. Undervisningen har været klar og tydelig. Der er virkelig brug for sådanne kurser fremover.”Den nyvalgte leder af Dodola provsti, Rabu Hebo supplerer: ”Ja, det er nødvendigt med undervisning.” På spørgsmålet om hvad han selv har fået ud af undervisningen, nævner han: ”Det er nødvendigt at vi i menighederne og provstierne arbejder sammen. Det er også nødvendigt at vi ser arbejdet som vort eget. Og det med at vi skal klare os selv økonomisk, må også begynde hos os selv. Folk har ikke lært at give. Jo, de vil gerne give til at bygge en kirke og til musikinstrumenter, men folk har ikke lært at give penge til evangelistlønninger.””Folk var glade for at ledere fra synoden besøgte dem for at se og høre om deres arbejde. De blev også glade for at opleve at DEM stadig interesserer sig for dem”, siger lederen af Wabe Batu Synodens afdeling for mission og teologi, Mulugeta Shewarega.

Baggrunden for ovennævnte udtalelser er at ledere fra Wabe Batu Synoden har besøgt og undervist menighedslederne i Tirsu, Botjesa, Worqa og Dodola provstier. Det er et led i det kapacitetsopbygningsprojekt i synoden som DEM støtter.

store unåede områderSynoden, der i dag har over 46.000 medlemmer, er opdelt i syv provstier med i alt 91 menigheder og 115 prædikeste-der. 46.000 er mange i forhold til de måske 1000 medlemmer der var i 1985, og de 16.000 der var i 1997 da området blev et selvstændigt arbejdsområde i Mekane Yesus Kirken. Men der er stadigvæk meget store områder hvor der ingen kristne menigheder er. Selv lige om-kring Dodola, hvor det hele star-tede med Marianne og Hjalmar Andersen for 60 år siden, er der meget få menigheder. Så der er store udfordringer.Heldigvis sker der hele tiden noget. Lige nu kommer der nye troende til i Hebano og Kokossa provstier. For 26 år siden var det kun i Hebano at der var en menighed. Nu er der ti menig-heder i området. Der er også menigheder der går i gang med at forkynde evangeliet i en nabolandsby eller længere væk. Nogle steder støtter menighe-den selv en evangelist. Andre steder bliver evangelisten støt-tet fra menigheder andre steder i Etiopien. Også i det østlige Bale

omkring byerne Robe og Goba arbejdes der lige nu med at op-rette menigheder på nye steder.

Økonomi og andre udfordringerEt centralt emne i synodeledel-sens undervisning var at kirken skal klare sig selv økonomisk. Indtil nu har kirken fået en ge-nerel støtte til arbejdet fra DEM og andre samarbejdspartnere. Men det er sidste år i år at den får det. Derfor er det højaktu-elt at undervise om at det er nødvendigt at man kan klare sig selv. Der er for eksempel mangel på præster da flere har forladt arbejdet fordi de ikke fik en ordentlig løn.Når jeg spørger lederne i kirken om hvad udfordringen er for dem, så nævner de behovet for dygtige medarbejdere som en af de helt store udfordringer. Medarbejdere til undervisning,

til koordinering af arbejdet på synodeplan og præster til menighederne. Men lønniveauet gør det svært at tiltrække velud-dannede medarbejdere til Bale.Af andre store udfordringer i kirkens arbejde i Wabe Batu Synoden kan nævnes at stør-stedelen af synodens arbejds-område er muslimsk præget. Nogle har fået undervisning om islam og om hvordan muslimer skal mødes, men der er brug for mere undervisning. Et andet problem er de store afstande når kirken ikke har en bil til rådighed. Især menighederne i det østlige Bale føler ikke at de får nok opmærksomhed.

Bed for os!”Vi har brug for jeres forbøn og hvad I ellers har mulighed for at støtte os med”, understreger alle de ledere i kirken som jeg talte med.

- Undervisningen har været klar og tydelig, siger Kefele Lagida fra Worqa.

Det er vores ansvar at komme længere ud med evangeliet

@

1415

Giv en gave sådan indbetaler du nemt din gave til dansk ethioper Mission:Giro: 6071104. Vælg type +01 hvis du bruger netbank. Bestil girokort på telefon 73 56 12 60, info@dem-dk.dknordea bank: 2207-0062262753.

Med dankort, Visadankort og e-dankort på www.dem-dk.dk

Lad arven gå viderei 2011 fi k dansk ethioper Mission 820.248 kr. i arv efter missionsvenner der havde betænkt deM i deres testamenter. opret et testamente og lad (noget af) det du efter-lader dig ved din død, gå til gavn for mission med hjerte, mund og hænder gennem dansk ethioper Mission. du får gratis advokatbistand til at skrive dit testamente hvis du betænker deM i det. kontakt generalsekretær sune skarsholm, telefon 7356 1261, sune@dem-dk.dk

Tak for gaverMange tak for gaver til dansk ethioper Missions arbejde på 771.605 kr. i marts og april. det er 58.353 kr. mindre end deM modtog i gaver marts og april 2011.

[tsæl'åt]: Missionsrejse til Etiopientsælåt er amharisk og betyder bøn, tilbedelse, an-dagt – samvær med Gud på forskellige måder. og det går den missionsrejse ud på som indre Missions Unge og dansk ethioper Mission arrangerer for otte iMU’ere og tre ledere i januar 2013.- Vi ønsker at unge bliver grundfæstet i troen, og vi ønsker gennem programmet at pege tydeligt på en stor Gud der klart bliver større når vi spejler vores egen tro i andres tro – andre der lever i en materielt, socialt og åndeligt meget anderledes virkelighed, lyder det fra missionsrejsens arrangø-rer. den ene af dem er netværkskoordinator Lotte Birch carlsen fra deM.- Vi skal være sammen med kotobe menigheden i Addis Ababa, hvor soboka tesso er præst. Vi kom-mer til at relatere til unge som gamle, men med særlig kontakt til menighedens unge.Ansøgningsfristen er den 13. august 2012. Læs mere og download ansøgningsskema på www.dem-dk.dk

Friske nyhederfå deMs nyhedsmails og fællesmails fra udsendte medarbejdere direkte hjem på din e-mail adresse. Bestil dem gratis på www.dem-dk.dk

AF CATHRINE RØNNE, MISSIONÆR I ETIOPIEN 1995-2004

Vi forældre har alle prøvet at stå med et skrigende og ure-

gerligt barn. Det er irriterende nok når det sker i Brugsen, men når det sker i situationer hvor der helst ikke skal være uro, så kan det få sveden frem på panden. Jeg har et sådant barn. Ikke et barn I andre kan se, men et indre barn, et etiopisk barn som kom ind i mig da jeg var i Etiopien. Min indre uregerlige etiopier er meget forstyrrende. Og som forældre ved, så er det ikke altid, måske endda sjæl-dent, at omgivelserne helt vil eller kan forstå at det kan være så svært at få kontrollen.Min søn fortalte at han havde set "Livets Planet". En meget smuk udsendelsesrække om dyr og planter. Fascinerende og rigtigt godt filmet. Han beskrev udsendelsen om planter og at man havde filmet planten i et år og så klippet det sammen og afspillet det hurtigt. ET ÅR. Det er jo logisk, og jeg nyder selv ud-sendelserne, men det var aldrig gået op for mig at der bruges så mange ressourcer på det. Min indre ven fór op, og uden at vide hvor mange penge det drejer sig om, var det hurtigt omregnet til evangelistløn, malariamedicin, rent vand og uddannelse som tredjeverdenslande nu går glip af fordi vi i Vesten gerne vil se Livets Planet.

En af vores naboer har et lille havevandhul med vandfald, trane og bro over. Ved siden af står et foderbræt til havens fugle. Der er lys i foderbræt-tets tag. Det er mig ubegribe-ligt hvorfor. Fugle spiser mig bekendt ikke om natten, og hvis de gør, har de så brug for lys? Lyset er måske for at man ikke skal gå ind i foderbrættet, men der er større risiko for at falde i vandhullet. Forarger det mig? Ja. Råber min indre etiopier? Ja.I den sidste tid har jeg tænkt meget på den rige mand og Lazarus – mig og de fattige. Der er ét billede jeg ser for mig. Det er på dommens dag hvor jeg skal se de fattige i øjnene. Hvordan kan jeg det? Hvordan kan jeg nogensinde forklare dem at det var nødvendigt at jeg havde så meget tøj, at jeg skulle have den nye taske, at sommer-ferien skulle være i udlandet, at ... Det er svært at bortforklare overflod og luksus, men det er jo ikke bare det. Hvordan for-klarer jeg at jeg bare fulgte med strømmen og gjorde som mange andre? At jeg på trods af alle mine goder er mere utilfreds end taknemmelig?Min indre etiopier hyler og skri-ger oftere end godt er, for der er så meget at skrige op om. Jeg tror den skal hedde Tesfaye, det betyder ”mit håb”.

Min indre etiopier skriger

foto

graf

: ch

rist

ian

Wü

rtz

Af JesPer sUndGAArd, stUd. theoL. dAnsk BiBeL-institUt

i slutningen af januar rejste jeg sammen med syv med-

studerende og to lærere fra dansk Bibel-institut på tre ugers studietur i etiopien. Vi besøgte en del synoder, kirke-ledere, bibelskoler og teolo-giske uddannelsessteder. det gjorde indtryk og gav stof til eftertanke og mange samtaler med mine medstuderende.

kirken er klardet er helhedsindtrykket af den etiopiske kirke, deres mentalitet og hjerte der forundrer mig. Prostituerede piger der ikke har noget håb. det tager kirken ansvar for. Gadebørn der er smidt ud hjemmefra. kirken er på banen. Mennesker der lider. kirken (og missionærerne) tager ansvar og etablerer et sygehus, og der skal da være en hospitalspræst.Jeg maler muligvis et mere lyserødt billede end virkelig-heden kan bære. selvfølgelig har Mekane Yesus kirken også sine udfordringer og ting at slås med, men hjerteslaget

i det kristne folk er holistisk: de har omsorg både for den sjælelige og for den legemlige del af mennesket. det har både opmuntret mig og udfor-dret mig. Jeg ved det jo godt. evangelisation og diakoni går hånd i hånd. Men jeg tror at vores store offentlige sektor har gjort mig døsig og blind for behovene her i danmark. der er jo både sygehuse, kon-tanthjælp, socialforvaltning og plejehjem. Alligevel lider mange danskere af en meget alvorlig sydom: ensomhed. det kan da godt være at du kan få støvsuget din stue, opereret din hofte og udbetalt nogle tusinde om måneden, men det afhjælper bare ikke

ensomheden. hvem vil lytte til mig og være min ven? sådan tænker mange i vores rige land.

kristi legeme blandt de fattigeGennem mødet med den etio-piske kirke har Gud mindet mig om at jeg skal være noget for de fattige. de materielt fattige, ja, men også dem der er fattige på mange andre måder. Menneskeligt, socialt, åndeligt. Lad os ringe kom-munerne op og lade dem vide at kristi legeme er klar til at gøre en forskel. for alt hvad i har gjort mod en af disse mine mindste, det har i gjort mod mig, siger kristus.

Vi er blinde for behovene i DanmarkDet er som at vågne en alt for tidlig morgen, slæbe sig ud på badeværelset og få en kold klud i hovedet – godmorgen! Det er lidt sådan en følelse jeg sidder med efter tre uger i Etiopien. Et wake up call, en stille forundring og en nysger-righed efter at prøve noget lignende af i Danmark.

MASKINEL MAGASINPOSTID NR. 46635

Afs

ende

r: D

ansk

Eth

iope

r M

issi

on .

Kat

rine

bjer

gvej

75

. 820

0 A

arhu

s N

dansk ethioper mission– mission med hjerte, mund og hænder

- Mekane Yesus kirkens omsorg for den sjælelige og den legemlige del af mennesket har både opmuntret mig og udfordret mig, siger Jesper sundgaard (tv.).