Afrikanske ciclider.

Afrikas søer.

En blev til tusind.

I Afrika ligger nogle af verdens største søer, heri lever der en meget speciel gruppe af fisk -

cicliderne. Da søerne var dannet flyttede en ciclide ind og udnyttede at der ikke var andre.

Igennem tiden har de udviklet sig til flere tusind forskellige arter.

Grunden til at de har udviklet sig til flere arter er fordi de har tilpasset sig til at spise forskellige

ting. Selv de mest besynderlige muligheder er udnyttet. Det gør også at mange fisk kan leve

sammen på samme sted.

Når der er så mange fisk på et sted er det vigtigt at man kan passe ordentligt på sine æg og unger,

så de ikke bliver spist. Lige netop det, er cicliderne rigtigt gode til.

Sneglehuslegere.

Sneglehuslegere er ciclider som finder et tomt sneglehus at ligge deres æg i. Forældrene svømmer

vagtsomt rundt om sneglehuset og vogter over deres kostbare skat. Er der nogen som kommer for

tæt på, bliver de jaget væk.

Mundrugere.

Mundrugere cichlider har fundet det mest sikre sted til æggene, nemlig deres egen mund. Selv når

æggene er klækket og ungerne kan svømme frit omkring, vil de søge tilflugt i hunners mund når

der er fare på færde.

Malawi-zebra cichlide.

Mange cichlider har en meget kompliceret parringsadfærd. Malawi-zebraen er et eksempel på en

cichlide med en gatfinne-plet med en helt særlig funktion:

Først får hannen med, sin helt specielle parringsdans, er hun spontant til at ligge æg.

Arapaima

på den blå planet finder man arapaimaen i Amazonas.

Arapaimaen lever i Amazonas

regnskovens floder, hvor ilt indholdet

er meget lavt på grund af den høje

tempera tur. Derfor ilter den sit blod

ved hjælp af luft i stedet for vand.

Arapaimaen har ikke nogen lunger,

men dens svømme blære har mange

blodkar og derfor fungere den so en

slags lunge. Den interval svømmer i 10-

20 min. Op til overfladen for at trække

vejret. Arapaimaen bliver i gennemsnit

2-2,5 m og en vægt på 125-150 kg.

Hvilket og så gør den til en af verdens

største ferskvandsfisk.Arapaimaen er

et rovdyr og lever af andre fisk og dyr

der er i vandet den er så hurtig til at

spise sit byde, at byded næsten ikke

når at opdage noget. Den har ikke

rigtig nogen fjender da den jo er så

stor ud over mennesket som også har

gjort den til en truet dyre at på grund

af over fiskeri. Man må derfor kun

fange fisken vis den er 1,5 eller der

over.

Arapaimaens skæl kan blive op til 6 cm

lang og bruges til at lave neglefile af.

Arten levede også den gang der var

dinosager, og det ved man a der er

fundet forsiler dr er over 150 mio år

gamle.

Arapaimaen yngler fra februar til april

da det er der vandstanden er lavest.

Den laver en 50 cm bred og 15 cm dyb

rede i sandbunden hvori æggene

lægges. Yngelplejen er meget stor da

ilt indholdet i vandet jo er lavt. så

”forældrene” skal ventilere æggene

der ellers ville gå tabt af ilt mangel. Når

vandet så begynder stige igen

Dragefisk

Udseende

En dragefisk har røde eller mørkerøde tværstriber over hele kroppen. Over øjnene har den nogle

vedhæng der kaldes tentakler. Dragefiskens forsvar består af:

Hvis man møder en dragefisk skal man ikke blive bange for dem. De bruger for det meste ikke

deres gift uden den bliver truget. Hvis det sker, er det sjælende mennesker dør af det. Men stikket

er meget smertefuldt og ubehageligt. En fuldvoksen dragefisk vejer op til 1,2 kg. og kan blive ca.

30-38 cm.

Leve steder

Dragefisken lever i tropiske og subtropiske have bl.a. i det Indiske Ocean og den vestlige del af

Stillehavet. Dragefisken lever ved koralrevene, hvor den både kan gemme sig og jage.

Føde / Jagt

Når dragefisken jager bruger den ikke sine pige men til gengæld sin fugtighed. Dragefisken gemmer sig i

korallerne eller i sprekker i klipper. Når der kommer en stor stime af mindre fiske svømmer drage fisken

efter her bruger den sin lyn hurtige fart til af fange fisk. Den når normalt at fange en fisk i en mundhuld

så hurtigt at resten af stimen ikke når at opdage det.

Hvis den bliver truet, spreder den de

giftige pigstråler imod fjenden.

Man finder dragefisken i koralrevs

akvariet i Den Blå Planet i København

Elefantfisk

Man finder arten på Den blå planet i den del der hedder Grotten.

Elefantfisken opholder sig mest på bunden i tåget vand og vand med mange

svævestoffer.

Arten findes i Niger flodens nedre løb. Og den findes i flere mindre floder i Nigeria.

Sanser: fisken har et tyndt gennemsigtigt beskyttelses hinde for begge øjne.

Den spiser mikroorganismer fra havets bund.

Fakta: Vandet arten lever i er mellem 24-38 grader. Og elefantfisken er meget sky

overfor mennesker og andre større fisk.

Rasmus Hansen 8.A 14/05/2014 4-Kløverskolen AFD. Ørbæk

Ferskvandskrokodiller

Generelle faktaFerskvandskrokodillen har en lysebrun farve med mørke striber ned over kroppen og halen.Ferskvandskrokodillen er en af de mindre arter af krokodillerne, den kan højst blive op til 1.5 meterlang, mens de store alligatorer kan blive helt op til 5-8 meter.Den har 70 tænder.Der er omkring 100.000 ferskvandskrokodiller i naturen.

FredningFerskvandskrokodillen var en meget truet dyreart, men siden 1970'erne har mængden afferskvandskrokodiller været meget stabil.De er nu fredet i deres leveområder, hvor de nu lever stabilt.

Parring og yngelHunnen graver en del redder før den rette rede er der, fordi hunnen vil finde den perfekte rede tilsine unger. Det foregår ved steder ved sandbankerne.Hunnen lægger ca. 13 æg i gennemsnit pr. gang, det vil de helst have gjort indenfor 3 uger.

LevestedFerskvandskrokodiller lever i ferskvand, som navnet antyder, og de lever i vådområder som lagunerog floder.Ferskvandskrokodillen, som kommer fra kontinentet/landet Australien, så derfor bliverferskvandskrokodillen kaldt den Australske krokodille.Crocodylus johnsoni kaldes den så i Australien.

Hvordan de skaffer føde + Hvilken føde

Krokodiller færdes generelt bedst i grupper, når de ikke er på rov, men når de skal ud og jage etbytte, er de næsten altid alene. Det kan dog godt hænde, at de er 2-3, hvis det er et meget stort bytte.Krokodiller sniger gerne ind på deres bytte, mens de gemmer sig, så byttet enten ikke kan se dem,eller høre dem. Den taktik gør så, at krokodiller fanger deres bytte meget nemt, og derfor er megetfrygtet blandt de andre dyr.

Krokodiller generelt

Krokodillen er et reptil, og er en af verdens største reptiler.

Der er 14 forskellige former for krokodille arter.

8 slags alligatorer, kaimaner, samt en gavial.

Fjender

Agatudsen er en fjende over for de mindre ferskvandskrokodiller, da den bor i de sammeleveområder, som ferskvandskrokodillen, og der spreder agatudsen dens giftige væske ud.

Guitarfisk

Guitarfisken er en del af rokke-

arten selvom den ligner en

mellemting mellem en haj og en

rokke.

Når den går på jagt er det nede

på bunden af havet, hvor den

leder efter bløddyr, krebsdyr og

små fisk.

Man kan mest finde guitarfisken i

de tropiske områder, da den ikke

kan lide koldt vand. Den kan tåle

både brak-, salt- og ferskvand, så

man kan også finde den i floder.

Man kan se guitarfisken i

Oceantanken på Den Blå Planet.

En guitarfisk kan blive op til 3

meter lang og har form som en

elguitar. Ved næsetippen er den

næsten helt gennemsigtig, resten

af kroppen er sandfarvet. Den har

to store rygfinner, hvilket de

fleste andre rokker ikke har.

Japansk kæmpekrabbe

n japansk kæmpekrappe også kaldt Macrocheira lever i Japan. Det er verdens største krappe, dens

klofang kan blive op til 4 meter og kroppen op til 37 cm. En kæmpekrabbe kan veje op til 20 kg.

Krappen lever omkring Japan i Stillehavet. I Japan er det forbudt at fiske efter kæmpekrabber i

foråret. Siger myndighederne. Da de voksne kæmpekrabber vandrer ind på lavt vand for at yngle den kan

ligge op til 750 000 æg på en sæson. Den lever på 3-400 meters dybde.

Man kan godt tro at en kæmpekrabbe er farlige men den er faktisk et meget fredeligt dyr. Kæmpekrabben

lever kun et sted i verden. Som man nok har regnet ud fra dens navn lever den kun i Japan.

Den største registrerede japanske kæmpekrabbe, målte 3,7 m fra spids til spids på dens længste forben med

klosakse. Med sine 18,5 kg vejede den ca. det samme som en colliehund! Men som med alle dybhavsmonstre

går der mange historier om endnu større kæmpekrabber.

I 1921 hævdede fiskere fra Honshu i Japan at have fanget en krabbe, der målte 5,8 meter fra ben spids til ben

spids. Og tilbage i 1886 sagde nogle europæere, der havde besøgt en japansk fiskerby, at de havde set 3

meter lange krabbeben, der var sat op uden for en fiskerhytte. Hvis den historie er sand, havde disse ben

tilhørt en krabbe med et mål på 6,7 meter fra ben spids til ben spids – stor nok til at kramme en lille lastbil!

kæmpekrabben lever ikke af noget specielt. Den spiser for det meste fisk og alt hvad den kan finde.

.

E

Trine 8.B 4-kløverskolen afd. Ørbæk 14-05-20144-kløveerrsskkoolen afd. ØØrrbbæækk 1144-05-2014

Trine 888.BBB 4 kløverskolen afd Ørrbbæk

Kejserfisk

På en kejserfisk ændrer farvemønstret sig fra ungfisk til fuldvoksen fisk. Den fuldvoksne har typisk mere skrå opadgående striber, mens striberne på ungfisk er lodrette.Farverne bliver brugt til at tilpasse sig til baggrunden. På den måde fungere striberne og farverne som en slags camouflage. Den kan blive op til ca. 40 cm lang. Den lever i bundszonen. Hvis den er i et akvarie har brug for masser af plads at svømme i. Den, har også brug mane skjule steder da det er en sky fisk.

Den lever for det meste af svampe men kan også spise levende føde som rejer eller frisk finhakket havfoder.

Den blåringet kejserfisk er beboer i koral- og klipperev. Den findes på dybder fra 1 til 60 meter og er mest almindelig at finde på ca. 20 meter. I modsætning til de fleste andre Pomacanthus arter findes den i vand nær havne, omkring moler og skibsvrag.

Den er drægtig i ca. 1 måned, den lægger æg (25-75000) og den gyder frit i vandet.

På Den Blå Planet kan du finde Kejserfisken ved koralrevet.

Der er mange forskellige navne på en Kejserfisk jeg har skrevet om den der hedder Pomacanthus annularis.

Fælles med os har de sanser for syn, hørelse, lugt og smag. Derudover har de sanser, som er helt fremmede for os, som en sidelinje ned langs kroppen, der kan registrere bevægelser i vandet, og sanser, der kan opfange elektriske strømme.

Den Blå Planet kan du finde Kejserfisken ved koralrevet.

en .

mme sk.

de

n blåringet kejserfisk er beboer i koral- og klipperev. Den ndes på dybder fra 1 til 60 meter og er mest almindelig at

http://akvariesiden.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=15451

http://illvid.dk/spoerg-os/har-fisk-egentlig-foelelser

Maiken Nilsson 4kløverskkolen afd. Ørbæk

1

Navn: Kirurgfisk

Engelsk navn: Surgeonfish/

Tang

Størrelse: 25 - 35 cm

Føde: Små organismer

Hvor findes de: I de fleste

koralrev

KIRURGFISKEN

irurgfisken lever i koralrevet, der findes næsten 75 forskellige arter kirurgfisk i naturen. kirurgfisken har en flad og oval krop, som er sammenpressede i

sideretningen, dens øjne sider højt og munden lavt. Kirurgfisken har en skalpel lignende ting ved haleroden, den bruger den til at forsvare sig mod sine fjender. En af de færdigheder der adskiller kirurgfisken fra andre koralfisk, er at kirurgfisken er i stand til at ændre dens farve alt efter dens sindsstemning. Når den svømmer roligt mellem koralerne er den en farve, men hvis en fjende kommer for tæt på skifter den til en anden for at gøre sig mere usynlig. De ændrer også deres farve om natten. Nogle af kirurgfiskene ændrer også deres farve alt efter hvor de befinder sig henne i koralrevet. Kirurgfisken har en lille mund, som er fortrinlig til at skrabe og bide små organismer, som små dyr og alger, fra koraller og klipper. Kirurgfisken er en livlig svømmer. Kirurgfisken er rimelig fredelig, men kan godt være aggressiv over

for andre fisk, der spiser det samme. I naturen svømmer kirurg fiskene i flok og spiser små organismer. Nogen kirurgfisk har brug for grønalger i løbet af vinteren, for at kunne formere sig. Synkronisationen mellem han og hun i legetiden er afhængig af månefasen . Mange arter parringsleger ved fuldmåne

hvor forskellen mellem ebbe og flod er størst. Ved hjælp af tidevandet kan æggene eller larverne så flyttes langt bort fra revet. På denne måde beskyttes de fra andre indbyggere i revet som spiser fiskelarver. Blandt kirurgfiskene findes arter hvor hunnerne hver måned er klare til parringsleg og andre hvor parringslegen sker i en vis årstid. Parringslegen begynder når hannerne og hunnerne begynder at imponerende hinanden ved at opstille ryg- og halefinnerne.

K

Fakta: Kirurgfisken har fået sit specielle navn efter den finne ved haleroden, der ligner en skalpel. Kendis:

Fra filmen Find Nemo

kender vi paletkirurgfisken

som Dory.

Mathilde Strøger Kristensen Biologi 4-Kløverskolden

8. a 18/9/14

Klumpfisken

Klumpfiskens tykkelse er ca. en

fjerdedel af højden. Dens

halefinne er reduceret til et

slags ror og er jævnt afrundet.

Bugfinner mangler. Kroppen er

uden skæl, og huden er meget

tyk og elastisk. Øvre del af

kroppen er grålig eller brunlig,

siderne lysere med sølvglans,

mens bugen er hvidlig.

Klumpfisken er den tungeste af

alle benfisk med en maksimal

længde på 3,4 m og en vægt på

over 2 tons.

Eksemplarer på 50-60 cm fanges undertiden i danske farvande om efteråret.

Klumpfisken findes udbredt i de varme og tempererede dele af stort set alle oceaner. Den er

en almindelig gæst i de skandinaviske farvande, særligt om efteråret og kan træffes helt ind i

den vestlige del af Østersøen.

De begrænsede svømmeevner betyder at den driver omkring med havstrømmen, for det

meste nær overfladen. Under tiden liggende på siden, men den kan træffes ned til 300 m

dybde.

Dens føde består af vandmænd, pighuder,

zooplankton og småfisk. Legen foregår bl.a. i

Sargassohavet, men er dårligt kendt. Klumpfisken

kan lægge op til mere end 300 mio. æg pr. sæson,

hvilket er det højeste antal hos nogen fisk.

Larverne er pelagiske og har lange torne som

beskyttelse.

Klumpfisk æg

Claudia Martins Biologi 14/maj-2014

Klovnefisk

En klovnefisk lever i koralrevet, i det røde hav og i det Indiske Ocean, de lever bedst i en lun temperatur.

Klovnefisken bor i en giftig plante kaldet søanemone, Klovnefisken lever i bunden af havet. De er dårlige

svømmere, men de har fundet på en utrolig smart måde at overleve på, de gemmer sig imellem tentaklerne

af søanemoner.

Der er 29 arter af klovnefisk fordelt på to slægter, den ene hedder Premnas og den er der 1 art af, den

anden hedder Amphiprion og den er der 28 arter af.

Der er ikke mange der ved det men en klovnefisk, kan faktisk skifte køn, hvis den kønsmodne hun dør, kan

den mest dominerende han skifte køn, og derfor selv finde en ny ”mand”

De klovnefisk fra Thailand og Malaysia er røde, men dem fra Egypten er mere orange.

En klovnefisk lever af små fisk som en søanemone har fanget først, den spiser kun det som søanemonen har

haft fat i først.

En klovnefisks fjender er andre store fisk, især hajer, de er meget bange for hajer.

En søanemone er giftig, men en klovnefisk kan godt være sammen med en søanemone, fordi den har et

slimlag, som den har fået fra fødslen, vis man fanger den, må man ikke smide den ud igen, da den så har

mistet sit slimlag begrund af du har haft den i hænderne.

Øgler

Komodovaran

Komodovaranen lever i indonesien. Komodovaranen er den største nulevende øgle, De bliveromkring 2-3 meter lange og vejer omkring 70-80 kg, men der er også fundet større eksemplarer.Den største varan der er fundet havde en længde på 3.13 meter og vejede 166 kg.

Komodo varanen er et fredet dyr, da der ikke er mange tilbage. Der er omkring 6000 varaner derrender vildt rundt på øen komodo.

I Komodo varanens bid overfører den 20 giftige bakterier som efter kort tid laver en infektion ibyttet.

Komodovaranen kan snuse sig frem til sit bytte, fra ca. 15 km afstand, og når den så finder det løbervaranen, med 20 km i timen mod sit bytte, og dræber den med sit giftige bid.

De spiser for det meste døde dyr de finder, men de jager også selv dyr som de dræber og derefterædder.

Makrel Makrellen kan blive op til 65 cm lang og veje op til 3,5 kg, man plejer dog at sige at makreller på 1 kg er en flot fisk.

Den æder krebsdyr, yngel af brisling, sild og torskefisk.

makrellen er bytte for delfiner, sildehajer, pighajer og tun

Makrellen er en hård fighter, og har en utrolig styrke. Det er det, der gør det sjovt at fiske efter

makreller i de sene sommermåneder. En hurtigsvømmer med hydrodynamisk form og flotte farver.

Du kan fange makreller fra ca. juni til oktober, men højsæsonen ligger omkring 15. juli til 15.

september. Det er her de er nemmest at fange fra kysterne. Hvis du fisker fra båd starter sæson lidt

tidligere, og ender lidt senere.

Makrel er en suværen spisefisk. Kødet er lidt mørkt og meget velsmagende. Og så kan makreller tilberedes på et hav af forskellige måder, om det er på panden, på grillen, indbagt, røget eller noget helt andet, bliver det som regel godt.

Makrellen lever som vist på kortet nedenunder men det er totalt afhængig af planktonmængden i havet.

Kønsmodningen indtræder i 3 til 4 års alderen, hvor makrellen fra maj til juli gyder op mod en halv million æg. Æggene flyder rundt i overfladen, indtil de klækkes i løbet af en uges tid. Makrellen er hurtigvoksende og kan blive op til 20 år gammel.

Makrellen er en hurtigsvømmer, der færdes i stimer nær overfladen.

-Thea

1

Marsvin hval Phocoena phocoena

Fuldt udvokset.

Et fuld voksen hval er typisk mellem 1,30 og 2,00- meter lange og vejer mellem 50 og 110 kg og ofte er hunnerne

støre en Hannerne, hannerne bliver kønsmodne når de er fra 2-3 år gamle mens hunnerne er 3-4 år gamle når de er

kønsmodne. Drægtighedstiden er 11 måneder.

Kendetegn.

Midt på ryggen sidder en lille trekantet op til 20 cm høj.

Marsvinet er sort på ryggen og hvidligt på bugen.

Dykketiden varer mellem 6 og 8 minutter så man ser dem ofte når de kommer op i overfladen eller hvor de springer

op af havet lige som en delefin. Den kan ca. dykke 200m ned og komme op igen på 6-8 minutter. Der er 22-28 tæn-

der både for oven og forneden.

Marsvinet er ikke et flok dyr men de jager ofte sammen med andre helt op til 15.

Nyfødt.

Nyfødt er hvalen 65-85 cm. og vejer mellem 8 og 10 kg. Den dier hos moderen i op til otte måneder, men kan allere-

de fra fem måneders alderen æde fisk. Parringstiden er i juli-august, efter drægtighedsperiode på 10-11 måneder

føder hunnen 1 unge.

Føde.

Marsvinet lever hovedsagelig af fisk, bl.a. torsk, sild og makrel. Dens dagsration ligger på ca. 4,5 kg fisk. Af en størrel-

se af højst 25 centimeter.

Leve tid.

Marsvin lever op til 25 år.

Den danske bestand.

I Kattegat og Bælthavet er bestanden skønnet til ca. 40.000 hvaler, i Skagerrak og den centrale Nordsø til ca. 115.000

i 1994. Arten lever i store dele af verdens havet.

Fjende.

marsvinet største fjende er: spækhugger og større hejer.

Levested.

Da marsvinet skal op og trække luft 6-8 minut så den lever i overfladen og ned til 200 meter.

Sanser.

Marsvinet bruger synet, lugtesansen, hørelsen og lyde, når det kommunikerer. Marsvinet ser faktisk ikke særlig godt,

men det opfanger bevægelser. Derudover hører marsvinet udmærket, og det kan opfange lyde som vi ikke engang

kan høre.

Da marsvinet er blåt og hvidt er det en god

farve i havet.

Line Barnkob 8.b 4 kløverskolen afd. Ørbæk

Murænen

Der findes ca. 100 forskellige arter muræner og de kan være meget forskellige. Nogle er kun 25 cm

imens andre kan blive helt op til 4 meter. Også i farver og mønstre er de meget forskellige. Dens

farve kan både være brun, gul, hvid, sort, blå eller grå og de kan være enten stribede, spættede

eller fregnede. En muræne ser ret uhyggelig ud og ligner mest af alt en slange. Den har et stort

hoved hvor deres øjne sidder ret langt fremme, en bred mund og store tænder som de bruger til

at flænse deres bytte med. En muræne har også tænder nede i halsen som den så bruger til at

fastholde byttet og trække det ned gennem murænens mave.

En muræne spiser mest andre fisk og jager mest om natten. De ligger i huler og sprækker og

venter indtil der kommer en fisk tæt nok på og så angriber de super hurtigt og med en enorm

kraft. De har ikke rigtig nogen fjender, kun andre muræner og så nogle rigtig store fisk som

barracudaer.

Mange er bange for murænen fordi den ser så uhyggelig ud og når den står inde i sin grotte har

den åben mund og folk tror at det er fordi den er aggressiv, men den gør det bare for at kunne

”trække vejret”. Folk der er kommet til skade pga. en muræne, er for det meste nogle der har

prøvet at fodre dem og grundet murænens dårlige syn, kan den ikke se hvor maden stopper og

fingeren starter.

En muræne lægger æg, som flyder rundt i vandet i ca. 8 måneder inden det udklægges. Når det er

blevet udklægget, svømmer de ned til koralrevet og bliver så hen ad vejen udviklet til en muræne.

En muræne kan blive helt op til omkring 36 år gammel.

Neonfisk

Neon er en af de mest populære tropiske ferskvandsfisk blandt akvarister. Almindelig neon er en stimefisk og er æglæggende. De bliver ikke så store, max. 5 cm og typisk 3-4 cm. Neonfisk er nogle af de mest populære akvariefisk, siden at de er farverige og meget hårdføre. Neonfisk stammer fra det nordlige Sydamerika, og ler stime fisk. Neonfisken lever af planter, og lever ved overfladen. Neonfisk lever ved de varme lande, hvor der er omkring 20-26 grader varmt. Det tager cirka en dag efter at ægget er lagt, til at den klækker.

Sarah Frederiksen 8.b 4-kløverskolen

Nøgensneglen

Nøgensneglen er en hjemløs hermafrodit.

Vi finder dem på sandbunden på lavt vand, på rev og på den mørke havbund mere end 1 km nede.

De trives både i varmt og koldt vand – selv omkring rygende varme sprækker på dybhavets bund.

De er medlemmer af underklassen baggællesnegle, som hører til bløddyrene.

Du kan finde nøgensneglen i koralrevet på Den Blå Planet.

De lever fuldt blottede med gællerne som duske på ryggen. Selv om de kan slippe grebet med

deres muskuløse fod og tumle med strømmen – og nogle endda kan svømme frit – bevæger de sig

langsomt.

Nøgensneglene har to tentakler placeret på hovedet, som bruges til at smage, føle og lugte med.

Kropsformen varierer kraftigt, og størrelsen kan variere fra 4 mm til 60 cm

Nøgensneglene foretrækker ‘krydret’ mad. Smager det grimt, er det giftigt eller ildelugtende, er

det perfekt. Giften beholder sneglene til deres eget forsvar, og de utrolige farver er advarselsskilte

om at nøgensnegle skal ses, men ikke røres. Af og til spiser den ene nøgensnegl den anden, især

hvis det er en anden art.

Visse fisk, havskildpadder, søstjerner og nogle få krabber kan fortære nøgensneglene uden at blive

forgiftet. Også nogle mennesker sætter tænderne i de slimede dyr og spiser dem efter at have

fjernet de giftige organer. Det skulle efter sigende være som at tygge viskelæder.

PIGROKKE I ”

Den

I ”Den Blå Planet” bor Rokken i det store bassin, der hedder Oceanet. Oceanet er det største bassin af alle. Fra Amfi-tribunen kan du nyde den imponerende udsigt over akvariet. Vandet i Oceanet er varmt saltvand. Ruden i Oceanet på Den Blå Planet måler 16 gange 8 meter og er 48 cm tykt.

Pigrokken er opkaldt efter den giftpig den har ved starten af halen. Piggen giver normalt smertefulde sår, hvis man uheldig, at blive stukket. Tusindvis af mennesker bliver hvert år stukket af pigrokker. En sjælden gang, er det med dødelig udgang. Der findes godt 90 arter af pigrokker, der varierer i størrelse fra 30 cm til 2 meter. Den giftige pig er normalt godt 10 cm lang. Den kan blive helt op til 40

cm. lang. Nogle steder i verden har man traditionelt brugt pigrokkens giftpil, som spyd spids.

Når rokken svømmer ligner det en flyvende bevægelse. Den bruger sine brystvinger til at svømme med. Brystfinnen er vokset sammen med hoved og det giver en stor flad krop. Gællerne og munden sidder på undersiden og øjne og sprøjtehuller sidder på oversiden af kroppen. Den har knusetænder, som den bruger til at knuse sit bytte med. På spisekortet er bunddyr som f.eks. muslinger og pighuder. Rokken er en bruskfisk dvs. lige som hajer. Rokken lever på bunden. Den knuser sit bytte. Den har en utrolig god lugtesans og kan tit lugte sit bytte før den kan se det. Rokken lever på en strækning fra Nordsøen til Sydafrika. Den findes også i Middelhavet. I de danske farvande har vi ca. 10 forskellige arter. Rokkens fjender er hajer.

____________________________________________________ Biologi opgave. ”Den Blå Planet” af Lasse Johansen 8A

Fakta: Oceanet. -Det største

bassin -Varmt saltvand -Indeholder 4 mio. liter vand.

Fakta: Sanser -God lugtesans -sideliniesystem -elektro-sensoriskesystem

Anne Sofie Aaby Storm 8.A Piratfisk

PIRATFISK - DEN BLÅ PLANET

Hvor i Den Blå Planet kan man finde piratfisk: Piratfiskene lever i afdelingen der hedder Amazonas.

Det er et stykke væk fra indgangen.

Forskellige arter: Der lever ca. 60 arter i ferskvand, i det tropiske Sydamerika. Herunder de tre mest al-

mindelige arter - Pygocentrus Nattereri, P. Cariba og P. Piraya. Arterne variere i størrelserne fra omkring 20

cm - 1 m.

Den røde piratfisk: Også kaldet Pygocentrus Nattereri, er den mest almindelige art. Den bliver ca. 30-35

cm.

Om fisken: Piratfisken har barberbladskarpe

tænder og meget kraftige kæbemuskler. Deres

tænder er så skarpe, at nogle lokale bruger dem

som sakse, som de kalder Piranha efter fisken.

Der er mange myter og historier om piratfisk der

spiser mennesker og er utroligt aggressive, men

det sker kun meget sjældent - hvis for eksempel

fiskene føler sig truet, sulter, eller er i en meget

unaturlig situation. Sker dette mister man højst

en finger eller en tå.

Føde: Piratfisk er kendt for deres glubske ad-

færd. De er da også i stand til i flok at æde bytte,

som er meget større end dem selv, f.eks. flodsvin,

køer eller mennesker. Det kan lade sig gøre, fordi de er udstyret med ekstrem skarpe trekantede tænder, som

kan klippe kød over. Normalt spiser de dog små dyr, som insekter, vandlevende smådyr, fisk samt frø og

frugt.

Levested: De fleste piratfisk lever i saltvand, og de er berygtede for deres skarpe tænder som nemt kan bide

fingeren af et menneske. Det er dog sjældent, at de angriber, og frygten for dem er ofte overdrevet.

Fjender: Vadefugle fx. hejre, kaiman og oddere og større fisk.

Hvor kan man finde piratfisk: Hvis man gerne vil møde piratfisk i naturen, skal man tage til Amazon-

floden i Sydamerika, som er der hvor piratfiskene lever. Amazonflodens ferske vand og den forholdsvis høje

temperatur giver perfekte levevilkår for dem.

Hvilken sanser har piratfisken: Piratfisken har temperatursans, synssans - herunder farvesans og af-

standssans. De har også en handlingsudløsende trang, fx sult, tørst og vandladning. Så har de som mange

andre fisk en højtudviklet elektrisk sans, som kan registrere hvornår andre fisk er til stede.

Diverse fakta: Deres æg er klistrede og hænger fast på trærødder i vandet. Specielt hannen vogter æggene,

som klækker efter 9-10 dage.

Caroline lund Sørensen 14/05-2014

Piratfisk

Piratfisken er en kødædende ferskvandsfisk og vidt berygtede for deres glubske adfærd. Den er

også i stand til at æde meget større bytter end dem selv, som f.eks. et flodsvin eller køer. Fisken

har over 30 underarter, der er i nær familie. En del af fiskene er kødædende, men der findes også

vegetarer som f.eks. Pacuer. Denne fiskeart varierer i størrelse fra ca. 20 cm til 1 meter. Den mest

almindelige piratfisk, er den røde piratfisk, den bliver mellem 30-35 cm. Fisken har hører - og

lugtesansen, og synet. Piratfisken har barberbladeskarpe trekantet tænder som kan klippe kød

over, og meget kraftige kæbemuskler. Kæberne er så skarpe, at de lokale, ved Amazonfloden

bruger dem til sakse. Piratfisk angriber meget sjældent mennesker. Generelt angriber de kun hvis

de er sultne og i unaturlige situationer, hvis de føler sig tilstrækkeligt truet. Men så bider de også

kun en finger eller en tå af. Normalt æder piratfisken dog kun små dyr, som insekter, vandlevende

smådyr, fisk samt frø og frugt. Piratfiskenes æg er klistrende, og hænger fast på trærødder i

vandet. Det er mest hannen der vogter æggene, som klækker efter 9-10 dage.

En rød piratfisk kan blive mellem 7-10 år i naturen.

Hvis man er på den blå planet skal man lede i Amazon akvariet.

Men ny forskning tyder på at piratfisken færdes i stimer, fordi de er utrygge. Forsker målte deres

åndedrat, fra de var alene til de var sammen i flok. Deres vejrtrækning steg hurtigt når de var

alene. Men det faldt samtidigt også hurtigt når det var flere. Med andre ord er piratfisken bare lille

fisk, der er bange for især alligatorer, delfinen og skarver.

Så myten er ved at blive ændret, for der siges at nutidens piratfisk faktisk er tandløse. For det var

kun for 8-10 mio. er siden der var en op til meter lang piratfisk der spiste om ikke mennesker.

Pjaltefisken Pjaltefiskene på Den Blå Planet kommer fra Tasmanien i Australien. På engelsk hedder de Sea Dragon, men

på grund af deres frynser og pjalter hedder de pjaltefisk på dansk. Pjaltefiskene på Den Blå Planet er arten

Phycodorus eques, og koster helt op til 60.000 kr. pr. stk.. De skal fodres året rundt med små levende pung-

rejer, for at overleve og trives.

Pjaltefiskene som lever i vandene ud for Australien, ligner meget søheste. Pjalte fiskene er i familie med

søheste og nålefisk. Der findes 3 arter, Haliichthys taeniophorus (Ribboned Sea dragon) som ikke har et

navn på dansk, Phyllopteryx taeniolatus (Weedy Sea dragon) som kaldes løvpjaltefisk, og den sidste af dem,

Phycodorus eques (Leafy Sea dragon) der på dansk bliver kaldt almindelig pjaltefisk.

Pjaltefisken har lang bladligende udvækster over hele kroppen, som kan ses mest hos arten Phycodorus

eques. De bladligende udvæksters funktion er at camouflere fisken over for fjender og små byttedyr. Pjalte-

fiskens fremdrift foregår med små og næsten usynlige finner, som sidder flere steder på kroppen.

Pjaltefisken er et rovdyr, der lever mest af plankton, men også rejer og små fisk. Deres pjalter og evnen til at

skifte farve så det matcher tang og søgræs levesteder, hjælper dem mod at blive ædt af rovdyre. De lever der,

hvor vandet er normalt på lav, tempereret(13o - 19

o).

Pjaltefisk kan lægge ca. 250 æg, og som søheste er det hannen der passer på æggene og ungerne. Hunnen

lægger æggene på hannens hale, hvor de udvikler sig. Det kan tage op til 9 uger for æggene at udklække, og

ungerne bliver ved bunden i tang og algebevoksningen. En pjaltefisk kan bliver op til 45 cm. Det er løvpjal-

tefisken, der kan blive så stor. Den almindelige pjaltefisk kan blive op til 35 cm og den sidste art kan blive

op til 30 cm.

På grund af forurening og dykkere er fiskene truede i dag, og derfor er de blevet officielt fredet af den Au-

stralske regering.

Fakta

Rige: Animalia

Familie: Syngnathida

(Nålefisken)

Art: 3 arter

Æg: ca. 250 æg

Levested: Australien

Føde: plankton, rejer,

små fisk

Størrelse: op til 45 cm

Levetid: op til 10 år

Pudsefisk En pudsefisk er en lille slags rengøringsdame eller mand, for den svømmer rundt og fjerner alle de

parasitter og alger som sidder på fiskenes skæl og gæller. De svømmer også tit ind i de store fisk

og renser deres tænder for rester af føde. De store fisk og rovfisk spiser ikke pudsefiskene for de

ved at de kun gør nytte. Den lever i koralrevet. Forskellige steder i koralrevet er der ligefrem

’’pudsestationer’’, hvor pudsefiskene holder til, så når en fisk gerne vil renses svømmer den bare

derhen. Pudsefisken bliver for det meste ikke længere end 30 cm. Alle pudsefisk bliver født som

hunner. I en gruppe pudsefisk er der 6-8 hunner, og en han. Når hannen dør, skifter den stærkeste

af hunnerne køn, så der altid vil være en han i gruppen. Den lever i 2-40 meters dybde.

På engelsk hedder pudsefisken ’’Cleaner Wrasse’’. Dens videnskabelige/latinske navn er:’’

Labroides dimidiatus’’

Sild

Hvor på den blå planet kan man finde arten? Man kan finde silden i det kolde vand

Levested? Silden lever normalt i store stimer fra 0 til 250 meters dybde. Den udfører ofte lange vandringer

mellem gyde- og fourageringsområder. Den er udbredt i den nordlige del af Atlanten, i Nordsøen og østpå

til den indre Østersø.

Dens fjerner? Silden har mange fjerner laks, hajer, marsvin og så mennesker

Hvordan ser den ud? Silden er mørk på oversiden og lys på undersiden. Hvis man ser den nedefra, er den

lys som lyset, der kommer ned igennem vandet, men hvis man ser den oppefra, er den mørk som bunden

på havet. På den måde gemmer silden sig for rovdyr

Hvad laver arten af? Sildene æder små vandlopper, krebsdyrlarver, copepoder og krill. De æder også en

del fiskeæg og små fiskeunger

Billede af den art i beskrivelsen?

Stenfisken

Stenfisken er en af verdens giftigste fisk. Den er

meget snu og lusket, der skjuler sig som en sten på

bunden af koralrevet, og ligger og venter på, at

en intetanende fisk skal røre dens giftige pigge.

Den ses normalt i koralrevet på bunden blandt

nogle farvede sten. Stenfisken lever i Det Røde

Hav, Det Indiske Ocean, Stillehavet og ved Great

Barrier Reef.

Stenfiskens normale størrelse er 30-40 centimeter,

men der er fundet større, der har været helt oppe

på 0.5 meter i længden. Den har en broget

grønlig og brun farve, der gør at den kan

camouflere sig selv som sten. Den lever mest af

småfisk.

På stenfiskens ryg sidder der 13 pigge, der alle

afgiver gift, hvis de rammes. Giften kan give en

forfærdelig smerte til mennesker og man kan gå i

chok eller lammelse. Det kan også gøre, at huden

nærmest dør, men det afhænger af hvor langt

piggene er kommet ind i huden. Giften kan være

dødelig for mennekser, hvis ikke man får den rette

behandling inden for få timer.

Der er faktisk historier om folk, der har bedt andre

om at amputere deres arme eller ben, efter de er

blevet ramt af piggene fra en stenfisk, da

smerterne simpelthen er uudholdelige. Der findes

dog heldigvis en modgift, så det er selvfølgelig

bedst at få personen hurtigst muligt på hospitalet.

Det siges, at stik fra Scorpionfisk og Dragefisk

giver en lignende smerte. Smerten fra stenfisken er

dog af mange beskrevet som den værste fysiske

smerte et menneske kan føle.

Facts om Stenfisken:

Navn: Stenfisk

Engelsk navn: Stonefish

Videnskabeligt navn: Synanceia

verrucosa

Størrelse: Mellem 30-40 cm

Føde: Småfisk og rejser

Hvor findes den: Det Indiske

Ocean, Great Barrier Reef, Det

Røde Hav og Stillehavet.

Emma Nielsen 14/05-2014

1

SUMPSKILDPADDER

Sumpskildpadder tilbringer næsten alt sin tid i vandet, og lever nær vandløb, moser eller søer. De

er kødædende og fanger det meste af deres føde i vandet. Deres føde består af Padder, fisk, regnor-

me, snegle, krebsdyr og insekter. Deres kløer er meget lange, og de har svømmehud mellem tæerne.

Deres skjold er mere fladt end landskildpaddernes. Det giver mindre vandmodstand, når de jager

fisk i vandet. Deres skjold kan måle op til 17-20 cm, dertil kommer hovedet og den lange hale. De

kan overleve den kolde, danske vintre ved at gå i dvale i mudderet på bunden af søer og vandhuller-

ne. Om foråret dukker skildpadderne frem igen. Det er den danske sommer der er problemet for

skildpadden. Fordi at det er i sommer perioden at sumpskildpadderne ligger æg på land, og de kræ-

ver en høj temperatur for at udvikle sig. Så hvis sommeren er kold og våd udvikler æggene sig ikke

og så når vi kommer til vinteren så er ungerne døde inden i æggene. Så det er sommeren der be-

stemmer om der skal leve sumpskildpadder i Danmark.

Mangel på calcium eller D-vitamin kan gøre så skildpaddens skjold kan blive blødt, hvilket som

regel er en alvorlig sygdom som for det meste fører til døden. Alle sumpskildpadder skal have ad-

gang til en hvileplads. Hvis den ikke har det, kan den blive så udmattet at den drukner. Især unge

sumpskildpadder drukner fordi de sidder fast under planter og sten. Man kan redde dem hvis man er

hurtigt, fordi efter de faktisk er døde, banker deres hjerter stadig flere timer efter. Førstehjælpen

består i at holde skildpadden i bagbenene med hovedet nedad. Så skal man bevæge benene frem og

tilbage for at presse vand ud af lungerne.

Sumpskildpaddens fjenden er alligatoren, fordi de har så hårdt bid at de kan knuse skildpaddens

skjold. Når skildpadderne om forrået igen kommer op fra mudderet på bunden, er det tid til parring.

Kort tid efter parringen, lægger hunnen æggene, enten i jordhuller eller fordybninger i sandet. Hver

hun ligger normalt 6-8 æg, men der er nogen arter der kan ligge op til 30 æg. Deres æg har en hård

skal.

Regitze 8.A 4løverskolen

Søanemone koraller

Søanemonerne er ikke giftige for menne-

skerne, det eneste der sker at vi får et stød

når vi rør ved den så kan man få et eksem af

det, ellers sker der ikke noget ved det.

Klovnefisk lever i søanemone koraller.

Korallerne kan man finde i mange forskellige

farver, det er ikke kun en slags farve med

mange flere.

Søanemone er et underligt fiskeædende

plante, den minder om en undervands

blomst, men har hunderede vis af giftige

fangarme.

Klovnefisken

er den ene-

ste der kan

gemme sig i

en søane-

monen, men

de kan ikke fra fødselen.

Koraller indeholder alger (zooxantheller), og

den lever direkte af fotosyntese.

Der findes både bløde koraller og hårde ko-

raller, de bløde bliver kaldt for hornkoraller,

de hårde koraller bliver kaldt for stenkoral-

ler.

Her på billederne, ser man stenkoraller og

hornkoraller.

Der findes koraller både i det kolde havom-

råde og i det tropiske havområde.

Korallerne der lever i det kolde havområde,

er store og findes ofte på det dybere bund,

de vokser ekstremt langsom, de vokser om-

kring 5 mm om året.

Der lever koraller i det nordlige del af Atlan-

terhav, korallerne vokser 200-400 m dybde,

men man kan finde dem helt nede til 1400

m dybde.

Man kan finde korallerne ved afdeling koral-

rev.

Søhesten

Der findes 35 arter søheste. De mindste arter er 16 mm og de største 35 cm. Søhesten er også verdens

langsomste dyr, den svømmer så langsomt, så det virker helt umuligt! Den har en rygfinne, den styrer med

og en halefinne, der får den frem, dens øjne kan bevæge sig i hver retning. Den har ingen tænder, så den

sluger føden hel. Søheste spiser smådyr i vandet, bitte små rejer og rejelignende dyr.

Søhestene forelsker sig i den eneste ene og skifter aldrig partner. Hvis den ene søhest i et par dør, så finder

den, der stadig lever, aldrig en ny partner. De bliver også hos hinanden, hvis den ene er syg eller kommet til

skade på en eller anden måde. De er sammen om morgenen og mødes igen om aftenen, når de har jaget

efter mad hver for sig hele dagen.

SØSTJEREN Søstjerner har for det meste fem arme. Skelettet består af

kalkplader, der kan være fyldt med pigge. Søstjernens mund er på dens “mave” altså på

undersiden.

På undersiden af armene sidder der sugefødder. De gør at

søstjernen kan sætte sig fast på lodrette flader. Søstjerner kan

varierer fra ca.1 til ca. 60 cm i diameter.

Hvis en søstjerne mister en

arm, kan den hurtigt lave en ny selv. Søstjerner er rovdyr, fx

spiser nogle af dem muslinger.

Søstjerne er hermafrodit. De gyder frit i vandet, og har små

larver der svømmer frit rundt.

Søstjerne lever helt ned til 6000 m dybde. Mange af arterne der lever så langt ned i

vandet er meget farvestrålene. Det er for at signalere “jeg er

giftig, lad være med at spise

mig” til rovdyrene. Eller for at

tiltrække føde.

Søstjernen bruger lugte- og følesansen, der begge bruges

ved hjælp af sugefødderne.

Søstjernen lever i saltvand.

Torsk Hvad spiser en torsk?: Sild, krebsdyr (krabber) og forskellige bunddyr

Hvor lever en torsk?: Torsken er vidt udbredt i det østlige Atlanterhav, i Nordsøen og i de indre danske farvande. Den lever i saltvand og nogle gange i brakvand.

Hvor mange æg lægger en torsk?: En hunfisk kan lægge op ti 9 mill. æg, som klækkes efter 2 til 4 uger.

Hvor lang er den og hvor meget vejer den?: De kan blive op til 1,8 meter lang og veje cirka 52 kg. Torsk i danske farvande kan blive op til 1,5 meter lange og veje op til 40 kg. Så store torsk fanger man kun på dybt vand. Der rykker torsken ud efterhånden som den kommer op i årene.

De fleste Torsk bliver 2 – 6 kg pga. De bliver fanget af fiskere. Hvor mange arter findes der?: Der findes 3 arter: Atlanerhavtorsk, stillehavs-, grøndlands-

Hvor gammel bliver de?: de kan blive 25 – 30 år gamle Fjender?: Større torsk, mennesker, knurhanen, gråsæl, marsvin.

Udseende: Torsken har tre rygfinner og to gatfinner samt en halefinne, som er lige afskåret. Den har en tydelig sidelinje, som slår et sving mod ryggen på højde med den forreste rygfinne. Den har overbid og er forsynet med en tydelig skægtråd under hagen.

Farven varierer meget afhængig af fiskens levested. Den kan være sølvskinnende eller have brunlige, grønlige eller rødlige nuancer.