DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIKLINGSBISTAND TIL … · 2013-06-07 · DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIKLINGSBISTAND TIL DRIKKEVANDSFORSYNING OG BASAL SANITET I LANDE SYD FOR SAHARA Særberetning

ISSN

183

1-07

96

DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

2012

DA

Særb

eret

ning

nr.

13

DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIKLINGSBISTAND TIL DRIKKEVANDSFORSYNING OG BASAL SANITET I LANDE SYD FOR SAHARA

DEN EUROPÆISKE UNIONS UDVIKLINGSBISTAND TIL DRIKKEVANDSFORSYNING OG BASAL SANITET I LANDE SYD FOR SAHARA

Særberetning nr. 13 2012

(artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF)


DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET12, rue Alcide De Gasperi1615 LuxembourgLUXEMBOURG

Tlf. +352 4398-1Fax +352 4398-46410E-post: [email protected]: http://eca.europa.eu

Særberetning nr. 13 2012

Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren (http://europa.eu)

Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation.Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2012

ISBN 978-92-9237-823-3doi:10.2865/10297

© Den Europæiske Union, 2012Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Printed in Luxembourg

Særberetning nr. 13/2012 – Den Europæiske Unions udviklingsbistand til drikkevandsforsyning og basal sanitet i lande syd for Sahara

3

INDHOLD

Punkt

FORKORTELSEROGAKRONYMER

I-IV RESUMÉ

1-12 INDLEDNING

1-7 VAND-OGSANITETSSEKTOREN:RESULTATEROGUDFORDRINGER

8-12 EU’SPOLITIKOGFINANSIELLEBISTANDTILSEKTOREN

8-10 VAND-OGSANITETSPOLITIKKER

11-12 FINANSIERING

13-16 REVISIONENSOMFANGOGREVISIONSMETODEN

17-53 BEMÆRKNINGER

17-40 UDSTYRETBLEVINSTALLERET,MENMODTAGERNESBEHOVBLEVI DEFLESTETILFÆLDEIKKEOPFYLDTPÅ TILFREDSSTILLENDEVIS,OGBÆREDYGTIGHEDENERI FARE

17-20 GENERELTBLEVUDSTYRETINSTALLERETSOMPLANLAGT,OGDETFUNGEREDE

21-23 MENMODTAGERNESBEHOVBLEVI DEFLESTETILFÆLDEIKKEOPFYLDTPÅTILFREDSSTILLENDEVIS

24-40 FORDEFLESTEPROJEKTERSVEDKOMMENDEVILRESULTATERNEOGDEOPNÅEDEFORDELEIKKEVAREVEDPÅ MELLEMLANGOGLANGSIGT,MEDMINDREDERSIKRESIKKEAFGIFTSBASEREDEINDTÆGTER

41-53 FORVALTNINGSPROCEDURERNEVARDÆKKENDE,MENVIGTIGEFORHOLDMEDHENSYNTILBÆREDYGTIGHEDBLEVIKKEAFHJULPET

43-44 KOMMISSIONENSPROJEKTFORVALTNINGSPROCEDURERDÆKKEDEFULDTUDBÆREDYGTIGHED

45-53 MENI ETSTORTANTALSAGERVARDETIKKELYKKEDESKOMMISSIONENATTACKLEVANSKELIGEFORHOLDMED HENSYNTILRESULTATERNESBÆREDYGTIGHED


4

54-62 KONKLUSIONEROGANBEFALINGER

54-61 KONKLUSIONER

62 ANBEFALINGER

BILAGI — VANDOGSANITET(LANDESYDFORSAHARA):KONTRAHEREDEBELØBI PERIODEN2001-2010

BILAGII — BEFOLKNING,DERANVENDERIKKEFORBEDREDEVANDKILDEROGSANITÆRE FACILITETER,I PROCENT(SKØNNETDÆKNING)

BILAGIII — OVERSIGTOVERREVIDEREDEPROJEKTEROGPROGRAMMER

BILAGIV — VURDERINGAFDEREVIDEREDEPROJEKTER

BILAGV — ENDELIGEEVALUERINGER

KOMMISSIONENSSVAR


5

FORKORTELSER OG AKRONYMER

AVS: Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet

CRIS: Fælles Relexinformationssystem

EUF: Den Europæiske Udviklingsfond

EUWI: EU’s vandinitiativ

GDforUdviklingogSamarbejde—EuropeAid: Generaldirektoratet for Udvikling og Samarbejde — EuropeAid

IGAD: Den Mellemstatslige Organisation for Udvikling

JMP: WHO/Unicef Joint Monitoring Programme (fælles overvågningsprogram)

MDG-målene: Millenniumudviklingsmålene

ROM: Resultatorienteret overvågning

SADC: Southern African Development Community (Det Sydlige Afrikas Udviklingsfællesskab)

Unicef: De Forenede Nationers Børnefond

WHO: Verdenssundhedsorganisationen


6

RESUMÉ

I.Afrika syd for Sahara er langt fra at opfylde millen-niumudviklingsmålene for vand og sanitet. Formålet med revisionen var at undersøge, om Kommissionens forvaltning af EU’s udviklingsbistand til drikkevand og basal sanitet i Afrika syd for Sahara har ført til effektive og bæredygtige resultater.

II.Retten gennemgik en stikprøve på 23 projekter i seks lande, som tegnede sig for en væsentlig del af den støtte, der blev ydet til regionen, for at undersøge, hvilke projektresultater der var opnået, og om det var sandsynligt, at resultaterne ville være bæredygtige på længere sigt.

III.De vigtigste revisionsresultater var:

— Generelt var udstyret installeret som planlagt, og det var funktionsdygtigt.

— Under halvdelen af de projekter, Retten revide -rede, leverede imidlertid resultater, som opfyldte modtagernes behov.

— Generelt fremmede de reviderede projekter an-vendelsen af standardteknologi og lokalt tilgæn-gelige materialer, og de var således bæredygtige teknisk set.

— For de fleste projekters vedkommende vil resulta-terne og fordelene ikke vare ved på mellemlang og lang sigt, medmindre der sik res indtægter, der ikke bygger på vandafgifter, eller de vil ikke kunne vare ved som følge af institutionelle svag-heder (operatørernes begrænsede kapacitet til at forvalte det udstyr, der er installeret).

— Kommissionens projektforvaltningsprocedurer dækker fuldt ud bæredygtighed, men Kommissio-nen anvendte ikke disse procedurer hensigtsmæs-sigt til at øge sandsynligheden for, at projekterne vil give varige fordele.

IV.Retten anbefaler, at Kommissionen på en række områ-der anvender sine eksisterende procedurer mere hen-sigtsmæssigt med henblik på at maksimere de fordele, der opnås fra EU’s udviklingsudgifter på dette område og inden for denne sektor.

7


VAND-OGSANITETSSEKTOREN:RESULTATEROGUDFORDRINGER

1. Forbedringer i vandforsyningen og sanitære forhold er vigtige elementer i opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene (MDG-målene)1. Rent drik-kevand og sanitet bidrager til økonomisk vækst og reducerer fattigdom, primært gennem bedre folkesundhed2, og støtter andre udviklingsmål, herunder kønnenes ligestilling og fødevare- og ernæringssikkerhed.

2. Sektoren har en række karakteristiske udfordringer. De systemer, der installeres, skal være miljømæssigt bæredygtige, således at man både undgår en forringelse af vandressourcerne, for eksempel ved overudnyt-telse, og økologiske skader, for eksempel som følge af utilstrækkelige sanitetsforhold og spildevandsafledningssystemer.

3. Sanitetsforbedringer forudsætter normalt, at der sker ændringer i den personlige adfærd, og de afhænger således af hygiejnekampagner, som skal gøre, at disse ændringer generelt accepteres og anvendes af be-folkningen. Og navnlig i landområder varetages operationelle opgaver, mindre vedligeholdelsesarbejder og finansiel forvaltning normalt ikke af et permanent agentur, men af lokale, som både har brug for uddannelse i og støtte til etablering af egnede institutioner.

4. MDG-målene omfatter et specifikt mål (MDG 7, mål 7c) for vand og sanitet, som er at halvere andelen af mennesker uden bæredygtig adgang til rent drikkevand og basal sanitet inden udgangen af 2015 (i forhold til 1990). WHO/Unicefs fælles overvågningsprogram for vandforsyning og sanitet (Joint Monitoring Programme (JMP) for Water Supply and Sanitation) er De Forenede Nationers mekanisme til at overvåge de fremskridt, der er nået med hensyn til opfyldelsen af MDG-målene for vand og sanitet.

5. I henhold til den rapport vedrørende 2012, der blev udarbejdet under det fælles overvågningsprogram, har man på verdensplan nået målet for drik-kevand, men det er usandsynligt, at målet for sanitet nås. Forskellene mel-lem by- og landdistrikter er slående: På verdensplan bor 79 % af de menne-sker, der stadig ikke har adgang til en forbedret drikkevandskilde, og 72 % af de mennesker, der er uden forbedrede sanitære forhold, i landdistrikter3.

1 Millenniumudviklingsmålene blev fastsat i De Forenede Nationers millenniumerklæring, der blev underskrevet i september 2000 af 189 nationer (http://www.un.org/millennium/declaration/ares552e.pdf ), for at udrydde ekstrem fattigdom og imødekomme de mange forskellige afsavn inden 2015. Disse mål drejer sig om at nedbringe fattigdom og sult, sikre undervisning til alle, fremme kønnenes ligestilling, nedbringe børnedødeligheden, forbedre mødresundheden, bekæmpe hiv/aids, sikre et bæredygtigt miljø og deltage i et globalt partnerskab for udvikling. Vand og sanitet er inkluderet i MDG-mål nr. 7 om sikring af et bæredygtigt miljø, men yder et vigtigt bidrag til opfyldelsen af alle MDG-målene.

2 Verdenssundhedsorganisationen (WHO) skønner, at 6,3 % af alle dødsfald på verdensplan (8 %, hvis man kun tager udviklingslandene i betragtning) kunne undgås med bedre vandforsyning, sanitet og hygiejne. Størstedelen af disse undgåelige dødsfald er blandt børn i udviklingslandene.

3 Unicef/WHO JMP definerer en forbedret drikkevandskilde som én, der er beskyttet fra udefrakommende forurening, navnlig forurening med fækalier. I JMP betragtes følgende som forbedrede vandkilder: indlagt vand i boligen, på gårdspladsen eller jordstykket; offentlig vandhane eller vandstander, rørbrønd eller boring; beskyttet skaktbrønd, beskyttet kilde og regnvandsopsamling. En forbedret sanitær facilitet defineres som en facilitet, der på hygiejnisk vis holder menneskeekskrementer adskilt fra mennesker, som for eksempel vandklosetter eller manuelle toiletter (pour-flush) tilknyttet et kloakrørsystem, septiktank, latrin, ventileret forbedret latrin, latrin med plade; komposteringstoilet (http://www.wssinfo.org/definitions-methods/introduction/).

INDLEDNING

8


6. Vand- og sanitetsmålene er langt fra nået i Afrika syd for Sahara. I 2010 havde 39 % af befolkningen ikke adgang til en forbedret drikkevands-kilde, og 70 % var uden forbedrede sanitære faciliteter. Målene var hen-holdsvis 25 % og 36 %.

7. Skønnene over den finansiering (ud over den allerede planlagte), der er nødvendig for at opfylde MDG-målene for vand og sanitet, er meget for-skellige. Verdensbanken offentliggjorde et skøn over finansieringsgabet i Afrika syd for Sahara (både for by- og landdistrikter) på 11,8 milliarder USD om året i perioden 2011-20154. Men ifølge Marseilleerklæringen fra marts 20125 vil det samlede supplerende beløb, som der er brug for i pe-rioden 2012-2015, hvis disse mål skal opfyldes i samtlige landdistrikter i Afrika, være 8 milliarder USD.

EU’SPOLITIKOGFINANSIELLEBISTANDTILSEKTOREN

VAND-OGSANITETSPOLITIKKER

8. EU’s udviklingsbistand til vand og sanitet bygger på Kommissionens med-delelse om vandforvaltning fra 20026, som blev godkendt ved Rådets beslutning af 30. maj 2002 om vandforvaltning i udviklingslandene7. Vig-tigheden af vand i EU’s udviklingsbistand blev gentaget i den europæiske konsensus om udvikling fra 20058.

9. Kommissionens meddelelse fra 2002 identificerer som et af de vigtigste mål for udviklingsbistand, at alle mennesker, især de fattigste, skal have adgang til tilstrækkeligt drikkevand af god kvalitet og mulighed for bort-skaffelse af affald.

4 Tabel 8.7, Sudeshna Ghosh Banerjee og Elvira Morella: Africa’s Water and Sanitation Infrastructure: Access, Affordability, and Alternatives.Verdensbanken, 2011.

5 Erklæring fra konferencen om initiativet for vandforsyning og sanitet og den afrikanske vandfacilitet (Conference on the Rural Water Supply and Sanitation Initiative and the African Water Facility) i Marseille, den 14. marts 2012 (http://www.afdb.org/fileadmin/uploads/afdb/Documents/Generic-Documents/RWSSI-AWF%20Conference%20Declaration%20Final%2014%20Mar%202012.pdf ).

6 KOM(2002) 132 endelig af 12. marts 2002 — Vandforvaltning i udviklingslandene — strategi og prioriteter for EU’s udviklingssamarbejde.

7 Rådets dokument 9696/02.

8 Punkt 80 og 81 i den europæiske konsensus om udvikling (EUT C 46 af 24.2.2006); vand er (sammen med energi) blandt de ni prioriterede områder for EU’s udviklingspolitik.


9

10. På baggrund af meddelelsen iværksatte EU på verdenstopmødet om bære-dygtig udvikling i Johannesburg i 2002 vandinitiativet (EUWI) for at fremme opfyldelsen af MDG-målene for drikkevand og sanitet ( jf. tekstboks 1).

FINANSIERING

11. EU kanaliserer midler til vand og sanitet gennem både tematiske og geografiske (nationale og regionale) programmer9. EU yder endvidere midler inden for rammerne af humanitære bistandsaktioner.

12. Kommissionens informationssystem for eksterne aktioner, det fælles Relexinformationssystem (CRIS), viser, at der blev afholdt 1 010 millio-ner euro i udgifter til vand og sanitet i lande syd for Sahara i perioden 2001-2010 ( jf. bilag I). Eftersom der også er opført midler til vand og sa-nitet i andre bistandssektorer, for eksempel udvikling af landdistrikterne, landbrug, miljø, sundhed og uddannelse, har det samlede støttebeløb ydet af Kommissionen været højere.

9 De europæiske udviklingsfonde (EUF) for AVS-staterne og for den finansielle ramme 2007-2013, instrumentet for udviklingssamarbejde for Asien og Latinamerika og det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument for de omkringliggende lande.

TEKSTBOKS1

MÅLENEFOREU’SVANDINITIATIV

EU’s vandinitiativ har til formål at:

— forstærke den politiske opbakning bag aktionen og styrke vand- og sanitetsspørgsmålenes profil i forbindelse med indsatsen til bekæmpelse af fattigdom

— fremme bedre vandforvaltningsarrangementer (gennem styrkelse af den institutionelle kapacitet og of-fentlig/private partnerskaber)

— forbedre koordinationen af og samarbejdet om gennemførelse af vand- og sanitetsrelaterede aktiviteter

— anspore til regionalt og subregionalt samarbejde om integreret forvaltning af vandressourcer

— tilvejebringe yderligere finansielle midler.

10


REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN

13. Revisorerne undersøgte, om EU’s udviklingsbistand til drikkevandsfor-syning og sanitet i Afrika syd for Sahara fører til bæredygtige resultater. Revisionen blev gennemført i seks lande i Afrika syd for Sahara, der var udvalgt på grund af deres økonomiske betydning blandt de ti største modtagere, og den var koncentreret om følgende to spørgsmål:

a) Opnåede de EU-finansierede projekter de planlagte resultater, og er resultaterne bæredygtige?

b) Tog Kommissionen passende skridt til at sikre bæredygtige resul-tater på områderne vandforsyning og sanitet?

14. Revisorerne undersøgte, om projekterne opfyldte de tekniske, finansielle og institutionelle betingelser, der er nødvendige for at gøre dem bære-dygtige. Så vidt muligt blev det også taget i betragtning, om projekterne ligeledes havde social og miljømæssig effekt10.

15. Revisionsarbejdet blev gennemført mellem februar og december 2011. Det omfattede en detaljeret gennemgang af EU-finansierede vand- og sanitetsprojekter i seks modtagerlande: Angola, Benin, Burkina Faso, Gha-na, Nigeria og Tanzania ( jf. bilag II). Revisorerne aflagde besøg i Burkina Faso, Nigeria og Tanzania mellem april og juli 2011.

16. Revisorerne gennemgik en stikprøve på 23 projekter og programmer, der blev gennemført under kontrakter finansieret over 7., 8. og 9. Europæiske Udviklingsfond, herunder den første AVS-EU-vandfacilitet (finansieret over 9. EUF), og over EU’s almindelige budget. De samlede omkostnin-ger til disse kontrakter beløb sig til mere end 400 millioner euro, hvoraf 49 % blev finansieret af EU. Bilag III er en liste over alle de projekter og programmer, der blev udvalgt til revision.

10 I overensstemmelse med den holdning Kommissionen gav udtryk for i KOM(2002) 132 endelig: »Strategien for bæredygtig adgang til og forvaltning af vandressourcer omfatter sektorale, tvær-gående emner og alle aspekter af bæredygtighed. Økonomisk, social og miljø-mæssig bæredygtighed ...«

11


BEMÆRKNINGER

UDSTYRETBLEVINSTALLERET,MENMODTAGERNESBEHOVBLEVI DEFLESTETILFÆLDEIKKEOPFYLDTPÅTILFREDSSTILLENDEVIS,OGBÆREDYGTIGHEDENERI FARE

GENERELTBLEVUDSTYRETINSTALLERETSOMPLANLAGT,OGDETFUNGEREDE

17. Rettens besøg og analyser af rapporter viste, at der var installeret egnet udstyr til vandforsyning i forbindelse med alle projekterne. I nogle tilfælde var de oprindelige planer blevet justeret med hensyn til kvantitet, tekniske specifikationer, sted og tidsplan for at tage hensyn til lokale forhold, som gjorde sig gældende under gennemførelsen ( jf. bilag IV og tekstboks 2).

Vandstander på en skole i Kilolo, Tanzania© Den Europæiske Revisionsret

18. Da revisionen blev gennemført, forelå der oplysninger (enten fra EU-delegationer eller som følge af kontroller foretaget af Rettens revisorer) om den aktuelle drift af :

— vandforsyningsudstyr i 18 af de 23 projekter

— sanitetsfaciliteter i 10 af de 17 projekter med en sanitetskomponent.

12


TEKSTBOKS2

PROJEKTET»CLOSINGTHEGAP«:FORBEDRINGAFVANDFORSYNINGENOGSANITETENI MINDREBYERI NIGERIA

»Closing the gap«-projektet bidrog til at tilvejebringe rent vand og sanitet i 12 mindre byer i delstaten Jigawa i det nordlige Nigeria. Projektet finansierede opførelsen af simple vandforsyningssystemer (borehuller og et vandnetværk), som var i god stand og fungerede korrekt, da revisorerne aflagde deres besøg ( juli 2011). Hertil kommer, at der ved etableringen af latriner i private boliger blev anvendt materialer, der var til rådighed lokalt.

Projektet gjorde mere end at levere infrastruktur. Ved at hjælpe lokalsamfundet med selv at identificere, hvad de behøvede fra projektet, var projektet med til at skabe langsigtede adfærdsændringer. Vandforbrugerorganisationer deltog i drøftelserne om de tekniske specifikationer vedrørende vandforsyningen og sanitære systemer, der blev

taget hensyn til kundernes behov, og vandforbrugerorgani-sationerne stod for den daglige drift af systemerne. De blev bistået af det statslige agentur for vand og sanitet, når der var behov for vedligeholdelse og reparationer.

Projektet har haft positive virkninger for lokalbefolkningens liv. Det kunne ses, at de mindre byer var fri for problemet med afføring i det fri, og der har været et fald i antallet af vandbårne sygdomme.

Da revisionen blev gennemført, var projektet blevet genta-get i mere end 100 mindre byer.

VA N D F O R S YN I N G O G S A N I T E T I D E L S TAT E NCROSSRIVERSTATE,NIGERIA

Modtageren af tilskuddet indgav en foreløbig rapport (Inte-rim Narrative Report) den 7. juni 2011. Denne rapport dæk-ker hele gennemførelsesperioden (fra 1. januar 2005 til 31. december 2010). I henhold til denne foreløbige rapport er de vigtigste projektoutput blevet leveret i overensstemmel-se med projektforslaget og støtteaftalen, dog med to vigtige undtagelser, nemlig a) antallet af reparerede borehuller var blevet reduceret til 61 (mod 120 i aftalen) og b) man havde opgivet at opføre sanitetscentre og latriner. Som kompensa-tion for, at antallet af borehuller var blevet reduceret, lavede støttemodtageren 15 supplerende nye borehuller.

Vandkiosk, Jigawa, Nigeria© Den Europæiske Revisionsret.

13


19. I 10 af de 18 projekter, som der forelå oplysninger om, var det installerede vandforsyningsudstyr holdt i ren og god stand, og det fungerede. 7 pro-jekter led under mindre svagheder, der indvirkede på en del af projektet, mens der i ét projekt blev konstateret en alvorlig svaghed ( jf. tekstboks 3).

20. 5 af de 10 projekter med en sanitetskomponent, som der forelå oplys-ninger om, var vellykkede, i to tilfælde var de etablerede faciliteter ikke i drift eller fungerede ikke tilfredsstillende, og i tre tilfælde var der mindre svagheder ( jf. bilag IV).

Program for vandforsyning og sanitet i mindre byer, Nigeria

© Den Europæiske Revisionsret.

TEKSTBOKS3

VANDFORSYNINGOGSANITETI LANDDISTRIKTERI DENNORDLIGEREGION,GHANA

I henhold til den endelige projektevalueringsrapport var der placeret håndpumper i områder, der var kendt for regelmæssigt at blive oversvømmet, for let at blive forurenede og for i perioder at være utilgængelige.

For så vidt angår de borehuller, der blev genetableret i den østlige del af Gonja og i den vestlige del af Mam-prusi, blev der rapporteret følgende problemer i forbindelse med et kontrolbesøg, der blev gennemført i 2010::

ο I den østlige del af Gonja fungerede fem af de 17 kontrollerede borehuller ikke, mens tre ikke blev brugt.

ο I den vestlige del af Mamprusidistriktet fungerede et af de 7 kontrollerede borehuller ikke.

Efter et første besøg i 2009 blev det rapporteret, at et af de 7 borehuller, der var udvalgt til kontrol i de to distrikter, ikke var blevet fundet, og at tre var i ringe stand. Hertil kommer, at 3 af de 40 borehuller, der blev kontrolleret i den vestlige del af Gonjadistriktet inden for rammerne af de tekniske og finansielle revisioner, der blev gennemført i 2009, ikke fungerede.

14


MENMODTAGERNESBEHOVBLEVI DEFLESTETILFÆLDEIKKEOPFYLDTPÅTILFREDSSTILLENDEVIS

21. Modtagernes behov, som de var defineret i projekterne, blev kun opfyldt fuldt ud i 2 af de 23 reviderede projekter, og de blev opfyldt med mindre svagheder i yderligere 6 tilfælde. I andre tilfælde var der mere alvorlige svagheder ( jf. bilag IV og tekstboks 4).

22. Med to undtagelser foretog de enheder, der drev faciliteterne, ikke re-gelmæssig kontrol for at sikre, at vandkvaliteten opfylder de minimums-standarder, der gør dem egnet til konsum ( jf. tekstboks 5).

23. Vanskeligheder forbundet med at gennemføre regelmæssige kontroller og risikoen for forurening11 var nogle af de hyppigst forekommende hindringer for opfyldelsen af disse standarder. De befolkningsgrupper, der anvender disse faciliteter, anbefales derfor kraftigt at koge vandet, inden det bruges som drikkevand eller til madlavning.

FORDEFLESTEPROJEKTERSVEDKOMMENDEVILRESULTATERNEOGDEOPNÅEDEFORDELEIKKEVAREVEDPÅMELLEMLANGOGLANGSIGT,MEDMINDREDERSIKRESIKKEAFGIFTSBASEREDEINDTÆGTER

24. Retten vurderede de reviderede projekters tekniske, finansielle og in-stitutionelle bæredygtighed, og, hvor det var muligt, deres sociale og miljømæssige effekt, ved at analysere tekniske dokumenter og besøge projekter ( jf. punkt 14 og bilag IV).

11 Gamle vandforsyningsrør og utilstrækkeligt beskyttede vandressourcer er blandt de faktorer, som i større omfang er medvirkende til at forurene det vand, der leveres. Når faciliteterne er nye, men der ikke anvendes forsyningsrørsystemer, øger transportprocessen og oplagringen af vand i huse også risikoen for forurening.


15

TEKSTBOKS4

PROGRAMMETFORVANDFORSYNINGOGSANITETI MINDREBYER(STWSSP),NIGERIA

Programmet omfattede etablering af borehuller, pumper og distributionsnetværk i 24 mindre byer i delstaterne Adamawa, Delta og Ekiti.

Ifølge planerne skulle elforsyningsnettet drive pumperne, men i dette tilfælde var elforsyningen næsten ikke eksisterende. Der blev installeret reservegeneratorer, men det var for dyrt i diesel at lade dem køre rutinemæs-sigt. Selv om installationerne var i god driftstilstand, blev de — da revisionen blev gennemført — således kun sjældent taget i brug. De potentielle brugere fortsatte derfor med at bruge de vandkilder, som de tidligere havde brugt, og programmet, hvis formål var at sikre en forbedret kilde til drikkevand, havde i praksis ikke givet nogen fordele.

PROGRAMMETFORVANDFORSYNINGTILREGIONALECENTREFASEI,TANZANIA

I Mwanza blev opførelsen af det oprindeligt planlagte spildevandsbehandlingsanlæg udskudt til fase II, selv om implementeringen af projektets vandforsyningskomponent allerede var færdig.

TEKSTBOKS5

VANDKVALITETI ANGOLAOGTANZANIA

I byen Tombwa, Angola, oplyste den enhed, der var ansvarlig for at forvalte vandforsyningssystemet, at der blev foretaget vandanalyser hver dag. Der blev dog ikke fremlagt nogen fortegnelse over disse analyser for revisorerne.

Vand leveret til Luandas forstæder blev kemisk renset i spildevandsbehandlingsanlæg, inden det blev distribueret, og ifølge rapporterne opfyldte det de kriterier, der var fastsat i WHO’s retningslinjer. Vandforsyningsnettet var imid-lertid kendetegnet ved hyppige brud, hvilket øgede risikoen for vandforurening under distributionen til brugerne.

I landdistrikterne blev der i forbindelse med projektet om levering af vand til ti landsbyer i den nordlige provins Uige ikke foretaget vandanalyser som følge af logistiske problemer med at få adgang til afvandingsområdet.

I Tanzania kunne landdistriktsprojektet om levering af vand til landsbyer i Njombe regne med støtte fra det lokale laboratorium til gennemførelse af vandanalyser, selv om der ikke blev foretaget kvalitetstest regelmæs-sigt. Lokale landbrugere havde imidlertid kort forinden plantet byg tæt ved afvandingsområdet og anvendt kemiske gødningsstoffer og pesticider. Det lokale laboratorium havde ikke det rette udstyr til at afsløre sådanne former for forurening, og vandprøverne måtte sendes til hovedstaden, hvilket betød, at der gik lang tid, inden resultaterne af analyserne blev meddelt, og det førte til øgede omkostninger.

16


TEKNISKBÆREDYGTIGHED

25. Generelt fremmede de reviderede projekter anvendelsen af standard-teknologi og lokalt tilgængelige materialer for både vandforsynings- og sanitetskomponenternes vedkommende. Navnlig i forbindelse med landdistriktsprojekter (15 af de 23 projekter) blev der bygget borehuller, der var nemme at vedligeholde, og skaktbrønde, der var udstyret med håndpumper til vandforsyning, og man fremmede opførelsen af billige toiletmodeller, hvortil der blev anvendt lokalt tilgængelige materialer.

12 Rådets resolution om vandforvaltning i udviklingslandene — strategi og prioriteter for EU’s udviklingssamarbejde (9696/02 af 7.6.2002), punkt 7.

13 Anvendelsen af en blanding af afgifter, skatter og — for kapitalinvesteringer — overførsler er hidtil ikke blevet behandlet i erklæringer om EU’s udviklingspolitik, men det blev for eksempel drøftet i Managing Water for All (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, 2009).

Vandstander, Burkina Faso© Den Europæiske Revisionsret.

FINANSIELBÆREDYGTIGHED

26. Efter at vand- og sanitetsprojekterne er blevet overdraget, kan der kun drages fordel af dem, hvis de har en tilstrækkeligt pålidelig indtægt til at dække driftsomkostningerne, herunder almindelig vedligeholdelse, samt reparationer, når det er nødvendigt. Med tiden vil det også være nødven-digt at erstatte eller reparere installationerne. Rådet konkluderede i 2002, at prisfastsættelsen for vandforsyning bør sikre finansiel bæredygtighed, men tilføjede, at det er en forudsætning for at kunne imødekomme de fattige og udsatte gruppers grundlæggende behov, at der fastsættes egnede takststrukturer og opsamlingssystemer12. De nationale og lokale politikker i partnerlandene varierer, og både af praktiske og politiske årsager gøres der ofte brug af skatter og overførsler samt vandafgifter13.

17


27. Projektudformningen inkluderer planer, der skal sikre bæredygtighed efter overdragelsen, og den bør derfor omfatte en analyse af de mulig-heder, der er til rådighed lokalt, for at sikre finansiering, herunder de her-med forbundne risici (f.eks. at den nationale offentlige finansiering ikke vil blive videreført, eller at omstændighederne vil gøre, at der er behov for flere tilskud). Praktiske forhindringer i forbindelse med fastsættelse af afgifter og opkrævning kan behandles i forbindelse med den detaljerede projektudformning, og for eksempel ved at der tilbydes undervisning som led i projektgennemførelsen.

28. Der forelå kun få regnskaber for driften af de installerede systemer, navn-lig for landdistriktsprojekter. Rettens revisorer analyserede derfor den dokumentation, der var til rådighed (f.eks. opgørelser over opkrævning af afgifter og bankudskrifter), og når det var muligt, drøftede de den økonomiske situation med de enheder, der var ansvarlige for at drive systemerne, samt de endelige modtagere.

29. Kun i 4 af de 23 projekter, Retten gennemgik, var vandafgifterne fast-sat således, at beløbene dækkede driftsomkostningerne. For de andre projekters vedkommende vil bæredygtigheden være i fare, medmindre det er muligt at anvende overførsler og skatter. Som forklaret i de tre følgende punkter var satserne påvirket af faktorer som:

a) hvad man mente, modtagerbefolkningen ville kunne betale for ydelsen

b) afvisning af vandafgifter med den begrundelse, at regeringen burde levere vand gratis

c) ineffektiv fakturering og opkrævning af gebyrer.

30. I 2 landdistriktsprojekter i Burkina Faso (regionalt solenergiprogram — fase II og selvforvaltning af drikkevand og sanitet i landdistrikter i 4 provinser i Burkina Faso) blev prisen fastsat af borgmestre, uden at der i tilstræk-kelig grad blev taget hensyn til behovet for at dække omkostninger. Det var også tilfældet ved to byprojekter, der blev gennemgået i Angola, hvor vandpriserne var subsidierede. Dette er eksempler på projekter, hvor vand-afgifterne vil være utilstrækkelige til at dække omkostningerne, og hvor der vil være behov for skatter eller overførsler til at sikre bæredygtigheden.

31. I henhold til det agentur, som gennemfører et af de projekter, der blev revideret i Nigeria (»Vandforsyning og sanitet i delstaten Cross River State«), betragter lokalbefolkningen vand som et gratis socialt gode og er imod, at husstande eller enkeltpersoner skal betale for drikkevand. I forbindelse med projektet vandforsyning og sanitet i landdistrikter i den nordlige del af Ghana fremgik det af den endelige evalueringsrapport, at mange vand- og sanitetsudvalg ikke opkrævede vandafgifter.

18


32. I 8 projekter noterede Retten udbredte problemer med fakturering og opkrævning (lavt antal tilslutninger og en betydelig mængde vand, der ikke blev faktureret, kombineret med en svag målingskapacitet). I forbin-delse med projektet for vandforsyning og sanitet i forstæder til Luanda, Angola, fakturerede EPAL (Luandas offentlige vandværk) i henhold til sin aktivitetsrapport for 2010 f.eks. kun 46,5 % af det vand, der blev produ-ceret (31,1 million euro), og kun halvdelen af dette beløb blev opkrævet (15,4 millioner euro).

INSTITUTIONELBÆREDYGTIGHED

33. For så vidt angår institutionel bæredygtighed er det vigtigt, at lokale enheder, som for eksempel vandforbrugersammenslutninger og -udvalg, får bemyndigelse til at forvalte og drive installationerne, og de bør have adgang til den nødvendige kapacitet og tekniske ekspertise.

34. De reviderede projekter sikrede, at modtagerne var involveret i de oprin-delige valg, der blev truffet, og de omfattede generelt udvikling af den nødvendige lokale viden og ekspertise.

35. I forbindelse med syv af de reviderede projekter var de ansvarlige en-heder imidlertid ikke i stand til at sikre, at installationerne fungerede tilfredsstillende. Blandt de vanskeligheder, der blev konstateret, var, at der ikke var tilstrækkeligt udviklede tekniske færdigheder, og at det ikke var lykkedes at opbygge ejerskab ( jf. tekstboks 6). I praksis kan begge disse begrænsninger betyde, at udstyret ikke anvendes.

TEKSTBOKS6

PROGRAMFORVANDFORSYNINGOGSANITETI MINDREBYER(STWSSP),NIGERIA

Myndighederne havde ikke de nødvendige færdigheder til at stå for vedligeholdelse og reparationer af syste-met og endnu mindre kapacitet til at implementere adfærdsændringer. I 2006 blev det i midtvejsevaluerings-rapporten antydet, at vandforbrugersammenslutninger ville have brug for støtte længe efter, at bygge- og anlægsarbejdet var afsluttet.

I den efterfølgende overvågningsrapport fra midten af 2010 konstateres det, at situationen ikke havde ændret sig, »eftersom der ikke var nogen til at fremskynde udviklingen af en model for lokalsamfundets ejerskab, der gik ud over afslutningen af byggekontrakten«. Rapporten konkluderede, at den utilstrækkelige støtte til lokal-samfundene undergravede projektets bæredygtighed. Dette blev bekræftet af Rettens revision.

19


PARTNERLANDENESANSVAR

36. Når driften af projekter afhænger af finansiering, teknisk støtte eller andre aktioner fra partnerlandenes regeringers eller lokale myndigheders side, er det nødvendigt, at disse myndigheder forpligter sig, hvis bæredygtig-heden skal sikres. I de 3 projekter, hvor der var indgået formelle forplig-telser, blev disse ikke overholdt ( jf. tekstboks 7). I de øvrige 20 projekter var der ikke indgået formelle forpligtelser.

SOCIALEOGMILJØMÆSSIGEVIRKNINGER

37. Eftersom der ikke foreligger relevante data og miljømæssige indikatorer, er det ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang de reviderede projekter har bidraget til forbedringer i målbefolkningernes generelle levevilkår og til miljøbevarelse.

38. Selv om det var meningen, at alle projekterne skulle fokusere på de fat-tiges behov, blev der ikke desto mindre fundet seks tilfælde, hvor de fat-tigste og mest sårbare ikke havde adgang til drikkevand og basal sanitet.

39. Man havde i vidt omfang også fremmet hygiejnebevidstheds- og sensi-biliseringskampagner, men den relativt ringe betydning, som man havde tildelt sanitetskomponenten, og det forhold, at man ikke klart og effektivt havde integreret vand-, sanitets- og hygiejnespørgsmål, reducerede ef-fekten af disse aktiviteter væsentligt ( jf. tekstboks 8).

TEKSTBOKS7

DRIKKEVANDSFORSYNINGTILBYENTOMBWA,ANGOLA

Angolas regering overholdt ikke de forpligtelser, den havde indgået i finansieringsaftalen med hensyn til an-lægsarbejder (udvidelse af vandforsyningssystemet og elnettet), tilpasning af vandafgifterne til de faktiske omkostninger og støtte til omstruktureringen af EMAST ( Tombwas offentlig vandværk). Det er ekstremt vigtigt, at regeringen overholder sådanne forpligtelser med henblik på at sikre interventionernes bæredygtighed.

20


TEKSTBOKS8

REGIONALTSOLENERGIPROGRAM—FASEII,BURKINAFASO

Programmet fokuserede primært på drikkevandsrelaterede aktiviteter. Der blev ikke i samme grad lagt vægt på sanitetsaspekter, og planlægningsdokumenterne omfattede ikke en sanitetsinfrastruktur.

Som følge af forsinkelser i opførelsen af in-stallationerne kunne dele af foranstaltnin-gerne vedrørende undervisnings-/bevidst-gørelseskampagner ikke gennemføres eller blev gennemført for tidligt.

E N I N T E G R E R E T S T R AT E G I F O RU D R Y D D E L S E A F S Y G D O M M E NGUINEAORMGENNEMVANDFORSY-NING,SANITETOGHYGIEJNE I DENNORDLIGEREGION,GHANA

Et af de fire væsentligste resultater i projektet omhandlede hygiejnebevidsthedskampagner og inkluderede aktiviteter, der havde til for-mål at implementere bedre hygiejnepraksis.

Resultaterne af de aktiviteter, der blev gen-nemfør t på områderne hygie jnefremme i skoler og i lokalsamfundet, blev imidlertid i stor udstrækning betragtet som ineffektive (anden rappor t om resultatover vågning, 2009, og ROM-rapport, 2010).

DRIKKEVANDSFORSYNINGTILTOMBWA,ANGOLA

Projektet omfattede ikke en sanitetskomponent, selv om det i feasibilityforundersøgelserne var blevet påpeget, at dårlig sanitet udgjorde en betydelig risiko for befolkningens sundhedstilstand. Da revisionen blev gennemført, var situationen ikke ændret. Afføring i det fri og andre dårlige sanitetspraksis, som øger de sundhedsmæssige farer, var stadig udbredte.

Regionalt solenergiprogram, Burkina Faso© Den Europæiske Revisionsret.

21


14 Kommissionens retningslinjer for udviklingssamarbejde om vandressourcer (guidelines for water resources development co-operation) (1998, ajourført i 2008) og et sæt retningslinjer for den 10. EUF-programmeringsperiode (The Role of Water and Sanitation in Achieving the Millennium Development Goals).

40. I et projekt (»Closing the gap«: forbedring af vandforsyningen og sanite-ten i mindre byer i Nigeria, jf. tekstboks 2) var gennemførelsen af hygi-ejnebevidsthedskampagnerne en succes. Det kunne ses, at lokalsamfun-dene var blevet fri for problemet med afføring i det fri. Da revisionen blev gennemført, var projektet blevet gentaget i mere end 100 mindre byer. Delegationer fra Niger (grænsen ligger 25 km væk) besøgte endvidere lokalsamfundene, fordi de ønskede at lære om den anvendte metode, så de kunne anvende den i deres land.

FORVALTNINGSPROCEDURERNEVARDÆKKENDE,MENVIGTIGEFORHOLDMEDHENSYNTILBÆREDYGTIGHEDBLEVIKKEAFHJULPET

41. I vandsektoren har Kommissionen i meget stor udstrækning brugt pro-jekttilgangen til levering af udviklingsbistand. Projekter gennemføres ikke direkte af Kommissionens ansatte, men udformes og gennemføres enten af et agentur under ledelse af det relevante ministerium i part-nerlandet eller af en ngo eller en international organisation.

42. Kommissionen har fastsat procedurer, giver instrukser og vejledning og rådgiver om godkendelse og overvågning. Retten konstaterede, at bæ-redygtigheden ofte er i fare ( jf. punkt 25-40), og den undersøgte derfor, om disse procedurer i princippet var i stand til at give rimelig sikkerhed for, at projekterne ville være bæredygtige, og om de reelt blev anvendt tilfredsstillende i de reviderede projekter.

KOMMISSIONENSPROJEKTFORVALTNINGSPROCEDURERDÆKKEDEFULDTUDBÆREDYGTIGHED

43. Kommissionen yder intern vejledning om hver enkelt af de vigtigste faser i projektcyklussen: programmering, fastlæggelse, udformning, gennem-førelse og evaluering og revision. Og der er specifikke retningslinjer for vand og sanitet14.

22


44. Retningslinjerne henviser overalt til bæredygtighed og anbefaler en række foranstaltninger og kontroller til de enkelte stadier, der tilsammen giver sikkerhed for, at risiciene med hensyn til bæredygtighed identifi-ceres og forvaltes. De skal blandt andet sikre:

a) På programmeringsstadiet: at de nationale landeprogrammer er på linje med partnerlandenes strategier og fattigdomsbekæmpelsesstrategier og er koordineret med andre donorer.

b) På fastlæggelses- og udformningsstadiet: at der tilbydes tilfredsstillende tek-niske løsninger, at der er stabile finansieringskilder til rådighed, og at der er fastlagt klare indikatorer, mål og målsætninger. I tilfælde af tilskudsaftaler15 finansieret af Kommissionen, for eksempel aftalerne under vandfaciliteten, ta-ges udfaldet af lignende analyser i betragtning under udvælgelsesprocessen.

c) På gennemførelsesstadiet: at Kommissionen overvåger fremskridt og træffer afhjælpende foranstaltninger i rette tid.

d) I både gennemførelses- og evaluerings- og revisionsfaserne: at Kommis-sionens resultatorienterede overvågningssystem16 omfatter en vurdering af resultaternes potentielle og reelle bæredygtighed henholdsvis under og efter afslutningen af projektgennemførelsen.

e) I tilfælde af, at Kommissionen rekvirerer endelige evalueringer: at det an-gives i opgavebeskrivelsen, at det skal vurderes, om projektresultaterne er bæredygtige.

MENI ETSTORTANTALSAGERVARDETIKKELYKKEDESKOMMISSIONENATTACKLEVANSKELIGEFORHOLDMEDHENSYNTILRESULTATERNESBÆREDYGTIGHED

45. Der var intet bevis for, at Kommissionen havde identificeret eller taget skridt til at adressere følgende svagheder i projektudformningen:

a) I 9 projekter manglede der vigtige aspekter af de tekniske specifikationer, eller der var ikke redegjort tilstrækkeligt for disse.

b) I 11 tilfælde var de økonomiske og finansielle analyser ikke tilstrækkeligt udviklede.

c) I 8 projekter var målene ikke klart definerede, og i andre 10 var der ikke klart definerede indikatorer, basisværdier og målsætninger.

15 I henhold til punkt 6.1.1 i »Practical Guide to Contract Procedures for EU external actions« (januar 2012-udgaven) er tilskud direkte finansielle bidrag uden krav om tilbagebetaling, der ydes over EU’s budget eller EUF’s midler til finansiering af:

— enten foranstaltninger, der skal fremme virkeliggørelsen af et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker

— eller driften af et organ, der arbejder for virkeliggørelsen af et mål af generel europæisk interesse eller et mål, der indgår i en af Den Europæiske Unions politikker.

16 Kommissionens resultatorienterede overvågningssystem (ROM) blev etableret i 2000 med henblik på at yde ekstern, objektiv og uvildig feedback om resultaterne af EU-finansierede bistandsprojekter og -programmer. ROM er en del af EuropeAids overordnede kvalitetssikringscyklus, som starter med udformningen af projekterne og ender efter gennemførelsen. Det fremsætter anbefalinger til foranstaltninger, mens projekterne er i gang.

23


46. Der var blandt andet følgende svagheder:

a) Der var ikke tilstrækkeligt detaljerede oplysninger hverken om de tekni-ske løsninger, der var foreslået, eller om de afhjælpende foranstaltninger, der skulle træffes i tilfælde af kendte risici for projekternes bæredygtighed (navnlig i tilfælde af hydrogeologiske forhold, der var ufavorable for udnyt-telsen af grundvand).

b) Tilfælde, hvor den anvendte tekniske løsning viste sig at være utilstrækkelig.

c) Tilfælde, hvor der var ubalance mellem projekters vandforsynings-, spilde-vandsaflednings- og spildevandsbehandlingskomponenter.

47. Økonomiske og finansielle aspekter har stor betydning for bæredygtig-heden. Eftersom afgifterne normalt ikke er tilstrækkelige til at dække drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne, er det afgørende, at der identificeres alternative finansieringskilder, og at der, hvis det er muligt, indgås forpligtelser herom, inden projektets finansiering godkendes.

48. Kun i ét tilfælde — fase II af det regionale solenergiprogram i Burkina Faso — blev finansiel bæredygtighed drøftet indgående i finansieringsforsla-get. I 11 andre tilfælde fremgik det ikke af de dokumenter, som Retten gennemgik, hvordan vedligeholdelse og udskiftning af infrastrukturen skulle finansieres.

49. De meget vanskelige forhold, som disse projekter forvaltes under (lav-indkomstsamfund, manglende vilje til at betale for vand etc.), og pro-blemerne med at generere tilstrækkelige midler til at dække driftsom-kostningerne ( jf. punkt 29), talte endvidere for, at det i vurderingsfasen analyseres, hvordan finansieringsgabet skal udfyldes, og ville have be-rettiget, at finansieringsbeslutningen blev gjort afhængig af specifikke forpligtelser i den henseende. Det var ikke tilfældet i forbindelse med nogen af de reviderede projekter.

24


50. Der manglede især klart definerede projektmål med hensyn til det plan-lagte udstyr, driftsniveauet (kvantitet og kvalitet) og den målbefolkning, der forventedes at nyde godt af projektresultaterne. Manglen på klare og kvantificerede foranstaltninger hæmmede i stor udstrækning Kommis-sionens evne til at overvåge fremskridt under gennemførelsen og senere hen til at måle og kontrollere, om de opnåede resultater blev videreført eller ej ( jf. tekstboks 9).

51. Kommissionen overvågede 18 af de 23 projekter ved hjælp af ROM-proce-duren. For otte af disse projekter var der intet bevis for, at Kommissionen fulgte de anbefalinger, der blev fremsat i ROM-rapporterne.

52. De endelige evalueringer iværksættes som hovedregel inden afslutningen af projektaktiviteterne eller umiddelbart efter, dvs. at det er for tidligt at vurdere bæredygtigheden. På den anden side gennemføres det efterføl-gende tilsyn og den efterfølgende evaluering længe efter, at projektet er afsluttet, netop for at man skal kunne se på bæredygtigheden. Der blev foretaget en endelig vurdering af 10 af de 23 gennemgåede projekter, men der blev kun foretaget efterfølgende tilsyn af 2 af de 20 projekter, der kunne have været genstand for et sådant tilsyn17. Bilag V indeholder mere detaljerede oplysninger.

53. Endelig skal det noteres, at andre faktorer, der er relevante for projektre-sultaternes bæredygtighed, ligger uden for Kommissionens kontrol, for eksempel pålideligheden af de data, der anvendes til at måle projekter-nes effekt (såsom sundhed, uddannelse og miljø).

17 Det efterfølgende tilsyn iværksættes normalt inden for to år efter projektets afslutning.

TEKSTBOKS9

NEDBRINGELSEAFBØRNEDØDELIGHEDENOGØGETSKOLESØGNINGVIABEDREADGANGTILVANDOGSANITETI LANDDISTRIKTERNEI ANGOLA

Det fremgik ikke af projektforslaget, hvor vandforsyningen og sanitetsinfrastrukturen skulle etableres, og der var ikke fastsat klart definerede mål med hensyn til vandkvalitet.

VANDFORSYNINGOGSANITETI LANDDISTRIKTERI DENNORDLIGEREGION,GHANADer forelå ikke ensartede data om den befolkningsgruppe, som projektet var rettet mod. I henhold til den feasi-bilityundersøgelse, der blev gennemført i 2000, var der en samlet befolkning på 576 000 indbyggere i 865 lands-byer i de tre berørte distrikter, mens der i henhold til rapporten om midtvejsevalueringen blev henvist til en befolkning på 386 000 indbyggere i 2002 i samme område.

6.MIKROPROJEKTPROGRAM,GHANASelv om projektdokumentationen henviste til forbedret adgang til drikkevand, var der ikke fastsat mål med hensyn til vandkvantitet og -kvalitet.

25


KONKLUSIONER

54. I forbindelse med de projekter, der var omfattet af Rettens revision, var udstyret blevet installeret i henhold til planen, og det fungerede ( jf. punkt 17-20). Men under halvdelen af projekterne leverede resultater, der opfyldte modtagernes behov ( jf. punkt 21-23). For størstedelen af projekternes vedkommende vil resultaterne og de opnåede fordele ikke vare ved på mellemlang og lang sigt, medmindre der sikres ikkeafgifts-baserede indtægter ( jf. punkt 24-36).

55. Retten fandt, at den anvendte teknologi var hensigtsmæssig ( jf. punkt 25).

56. De fastsatte vandafgifter dækkede imidlertid ikke alle omkostningerne, enten fordi de var blevet fastsat på basis af befolkningens betalingsevne, eller på grund af manglende vilje til at betale og ineffektiv fakturering og opkrævning. Det var derfor nødvendigt at finde anden finansiering til at dække projekternes driftsomkostninger på lang sigt ( jf. punkt 26-32).

57. I syv af projekterne havde operatørerne ikke kapacitet til at varetage deres ansvarsopgaver på grund af utilstrækkelige tekniske færdigheder eller manglende evne til at opbygge ejerskab ( jf. punkt 33-35). I de tre projekter, hvor partnerregeringerne havde indgået formelle forpligtelser, blev disse ikke overholdt ( jf. punkt 36).

58. Retten fandt både gode og dårlige eksempler på sociale og miljømæs-sige virkninger, men uden relevante data og miljøindikatorer er det ikke muligt at vurdere projekternes bidrag ( jf. punkt 37-40).

59. Kommissionens projektforvaltningsprocedurer dækkede fuldt ud bære-dygtighed i de reviderede projekter, men Kommissionen formåede ikke at tackle vigtige forhold med hensyn til resultaternes bæredygtighed. I projektudformningsfasen blev de foreslåede tekniske løsninger (8 pro-jekter) og den finansielle levedygtighed (11 projekter) ikke analyseret tilstrækkeligt. For 18 projekters vedkommende blev der ikke defineret klare mål, indikatorer og målsætninger ( jf. punkt 41-50).

KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

26


60. Overvågnings-, kontrol- og evalueringsrapporter blev ikke anvendt fuldt ud, hvilket begrænsede Kommissionens kapacitet til at indføre korrige-rende foranstaltninger. Hertil kommer, at det i de fleste af de afsluttede projekter ikke var muligt at foretage en anvendelig vurdering af resulta-ternes bæredygtighed, fordi der ikke var foretaget et efterfølgende tilsyn eller en efterfølgende evaluering ( jf. punkt 51 og 52).

61. EU’s støtte har således forbedret adgangen til drikkevand og basal sanitet i de seks reviderede lande syd for Sahara gennem anvendelse af stan-dardteknologi og lokalt tilgængelige materialer, selv om modtagernes behov kun blev mødt i mindre end halvdelen af de projekter, som Retten gennemgik. For de fleste projekters vedkommende vil resultaterne og de opnåede fordele ikke vare ved på mellemlang og lang sigt, medmindre der kan sikres ikkeafgiftsbaserede indtægter. Forvaltningsprocedurerne var dækkende, men det lykkedes ikke Kommissionen at tackle en række vigtige spørgsmål vedrørende bæredygtighed.

ANBEFALINGER

62. Med henblik på at maksimere de fordele, der opnås fra EU’s udviklings-udgifter på dette område og inden for denne sektor, bør Kommissionen gøre følgende:

a) sikre, at dens procedurer anvendes korrekt, navnlig i forbindelse med føl-gende punkter på projektvurderingsstadiet:

i) definition af eksplicitte projektmål (kvantitet, type, placering, direkte og indirekte støttemodtagere)

ii) beskr ivelse af og begrundelse for de foreslåede teknolo -giske løsninger (hvis muligt med henvisning til alternative muligheder)

iii) fastsættelse af objektive, verificerbare indikatorer for projek-ternes gennemførelse samt basisværdier og kvantificerede målsætninger for projektresultater

b) gennemføre tilstrækkelige økonomiske og finansielle analyser til at gøre det muligt umiddelbart at identificere de forventede kilder til projektfinansie-ring fremover (herunder anslået bidrag og tidsplan)

c) inden projektgodkendelsen eksplicit overveje om det er sandsynligt, at be-tingelserne for succes, herunder partnerlandets forpligtelser, vil blive opfyldt

d) sikre, at resultaterne af overvågnings-, kontrol- og evalueringsarbejdet an-vendes fuldt ud, og at de anbefalinger, der fremsættes i rapporterne tages i betragtning og gennemføres.

27


Vedtaget af Afdel ing I I I , der ledes af K are l PINX TEN, medlem af Revisionsretten, i Luxembourg på mødet den 10. juli 2012.

På R e v isi o nsre t te ns ve g n e

Vítor Manuel da SILVA CALDEIRAFormand

28


BILAGI

VANDOGSANITET(LANDESYDFORSAHARA):KONTRAHEREDEBELØBI PERIODEN 2001-2010

Område, som foranstaltningen gennemføres i

Kontraherede beløb (euro)

Geografiske programmer

EU-vandfacilitet (9. EUF)1 I alt

Mozambique 50 937 409,24 37 018 074,60 87 955 483,84

Burkina Faso2 59 080 872,33 7 125 461,00 66 206 333,33

Tanzania 38 059 850,98 27 852 366,00 65 912 216,98

Nigeria 61 930 227,68 3 416 645,95 65 346 873,63

Lesotho 34 779 134,56 10 000 000,00 44 779 134,56

Benin2 24 225 786,83 19 863 828,00 44 089 614,83

Ghana 37 998 463,78 2 764 826,00 40 763 289,78

Etiopien – 39 947 063,39 39 947 063,39

Mauritius2 38 945 583,78 – 38 945 583,78

Rwanda 29 957 191,50 8 573 355,25 38 530 546,75

Angola 32 026 905,70 5 018 240,00 37 045 145,70

Uganda 8 017 687,04 28 107 637,00 36 125 324,04

Elfenbenskysten 34 664 325,20 1 400 001,00 36 064 326,20

Kenya 2 995 171,46 30 462 679,60 33 457 851,06

Madagaskar – 30 400 952,00 30 400 952,00

Mali 19 910 603,30 9 451 714,00 29 362 317,30

Tchad 19 099 441,52 675 000,00 19 774 441,52

Malawi 4 725,00 17 619 266,75 17 623 991,75

Zambia 3 025 570,00 13 546 210,00 16 571 780,00

Senegal 1 221 044,55 14 350 685,37 15 571 729,92

Niger 1 608 065,01 9 491 300,64 11 099 365,65

Namibia 6 183 029,77 4 641 954,00 10 824 983,77

Djibouti 9 448 628,25 – 9 448 628,25

Congo (Den Demokratiske Republik) 77 174,00 8 303 900,00 8 381 074,00

Zimbabwe – 7 860 277,62 7 860 277,62

Kap Verde 6 398 887,39 609 351,00 7 008 238,39

1 I den pågældende periode blev der under den 2. vandfacilitet (10. EUF) kun indgået kontrakter for under 400 000 euro. I henhold

til oplysningerne i CRIS blev der indgået kontrakter for yderligere 117 millioner euro i 2011.

2 Tallene for de geografiske programmer inkluderer sektorbudgetstøtte: 38 millioner euro til Burkina Faso, 4,8 millioner euro til Benin

og 37,4 millioner euro til Mauritius.

29


Område, som foranstaltningen gennemføres i

Kontraherede beløb (euro)

Geografiske programmer

EU-vandfacilitet (9. EUF)1 I alt

Mauretanien 6 398 797,59 – 6 398 797,59

Guinea Conakr y 2 556 626,03 3 092 556,00 5 649 182,03

Mayotte 1 824 749,33 2 563 390,00 4 388 139,33

Sierra Leone 4 267 566,78 – 4 267 566,78

São Tomé – 3 792 465,00 3 792 465,00

Ækvatorialguinea  2 511 626,65 1 032 898,00 3 544 524,65

Botswana 3 493 422,26 – 3 493 422,26

Eritrea 3 350 467,76 – 3 350 467,76

Den Centralafrikanske Republik – 2 979 328,75 2 979 328,75

Seychellerne 172 136,00 2 648 430,01 2 820 566,01

Gabon 2 814 129,34 – 2 814 129,34

Cameroun 2 752 488,51 – 2 752 488,51

Burundi – 2 679 034,95 2 679 034,95

Sudan – 2 569 826,25 2 569 826,25

Comorerne – 2 153 914,00 2 153 914,00

Guinea-Bissau – 2 136 805,16 2 136 805,16

Somalia 87 206,94 1 754 270,90 1 841 477,84

Togo – 1 337 428,00 1 337 428,00

Swaziland – 1 056 742,00 1 056 742,00

Projekter vedrørende flere lande – 629 867,00 629 867,00

Multi-countr y 2 850 188,63 31 037 242,25 33 887 430,88

Andet EU-vandinitiativ:

Det afrikanske initiativ om vand  – 20 000 000,00 20 000 000,00

Nilbassin-initiativet – 19 458 290,62 19 458 290,62

Landområder i Sydsudan – 8 000 000,00 8 000 000,00

Infrastrukturpar tnerskab mellem EU og Afrika  – 7 986 026,00 7 986 026,00

Andet (geografiske programmer):

SADC-regionen 647 456,00 – 647 456,00

IGAD-regionen 139 331,00 – 139 331,00

I alt 554 461 971,69 455 409 304,06 1 009 871 275,75

BILAGI

30


BILAGII

BEFOLKNING,DERANVENDERIKKEFORBEDREDEVANDKILDEROGSANITÆREFACILITETER,I PROCENT(SKØNNETDÆKNING)

(%)

Vand Sanitet

Byområder Landområder I alt Byområder Landområder I alt

Angola1990 70 60 64 42 94 75

2008 40 62 50 14 82 43

Benin1990 28 53 44 86 99 95

2008 16 31 25 76 96 88

Burkina Faso1990 27 64 59 72 98 94

2008 5 28 24 67 94 89

Ghana1990 16 63 46 89 96 93

2008 10 26 18 82 93 87

Nigeria1990 21 70 53 61 64 63

2008 25 58 42 64 72 68

Tanzania1990 6 54 45 73 77 76

2008 20 55 46 68 79 76

Kilde: Unicef/WHO Joint Monitoring Programme, marts 2010 opdatering

(http://www.wssinfo.org/data-estimates/introduction/).

31


BILAGIII

OVERSIGTOVERREVIDEREDEPROJEKTEROGPROGRAMMER

Intervention Finansierings-kilde

Gennemførelses-form

Omkostninger (millioner euro)

Europa-Kommissionens bidrag (millioner euro)

AngolaDrikkevandsforsyning til Tombwa, Angola 8. EUF Enkeltstående 

projekter 8,8 8,8

Vandforsyning og sanitet i forstæ-derne til Luanda 9. EUF  Enkeltstående 

projekter 21,4 21,4

Nedbringelse af børnedødeligheden og øget skolesøgning via bedre adgang til vand og sanitet i land-distrikterne i Angola

9. EUF- vandfacilitet

Bidragsaftale med international 

organisation4,9 3,7

Installation eller renovering af vand-forsyningssystemer og fremme af hy-giejne og basal sanitet i 10 landsbyer i landdistrikter i Uigeprovinsen 

9. EUF- vandfacilitet Aktionstilskud 1,0 0,5

BeninVandinitiativ i bymæssige centre (budgetstøtteprogram)  9. EUF  Sektorbudgetstøtte 15,7 4,8

Forsyning af drikkevand og basal sanitet i 200 sårbare områder i Benin 9. EUF- 

vandfacilitet

Bidragsaftale med international 

organisation2,2 1,2

Integreret for valtning af vand til husholdningsbrug af »Associative and Council Development« i det nordvestlige Benin

EU’s almindelige budget Aktionstilskud 0,7 0,5

Burkina FasoDrikkevandsforsyning til Ouagadougou 8. EUF Enkeltstående 

projekter 202,6 30,0

Regionalt solenergiprogram fase II — Burkina Faso 8. EUF Enkeltstående 

projekter 14,2 13,2

Selvfor valtning af drikkevand og sanitet i landdistrikter i fire provinser i Burkina Faso


Rehabilitering og udnyttelse af vandoptagelsessystemet i Zibako


32


Intervention Finansierings-kilde

Gennemførelses-form

Omkostninger (millioner euro)

Europa-Kommissionens bidrag (millioner euro)

GhanaVandforsyning og sanitet i land-distrikter i den nordlige region 8. EUF Enkeltstående 

projekter 12,2 12,2

En integreret strategi for udr yddelse af sygdommen guineaorm gennem vandforsyning, sanitet og hygiejne i den nordlige region, Ghana 

9. EUF Bidragsaftale 

med international organisation 

20,0 15,0

6. mikroprojektprogram, Ghana 9. EUF  Enkeltstående projekter 20,2 20,2

Styrkelse af vand-, sanitets- og hygiejnefremmetjenesterne i Ghana


Tilvejebringelse af bæredygtigt vand, sanitet og hygiejnefremme til fattige og ugunstigt stillede by- og landsamfund i Ghana


NigeriaVandforsyning og sanitet i mindre byer 7. EUF Enkeltstående 

projekter 19,1 7,2

Projektet »Closing the gap«: forbed-ring af vandforsyningen og saniteten i mindre byer i Nigeria


Vandforsyning og sanitet i delstaten Cross River State, Nigeria


TanzaniaProgram for vandforsyning til regio-nale centre, fase I, Tanzania 8. EUF Enkeltstående 

projekter 44,8 33,6

Program for vandforsyning til regio-nale centre, fase II,  Tanzania 9. EUF  Enkeltstående 

projekter 50,2 38,3

Vandforsyning og sanitet i 14 lands-byer i Njombedistriktet


Bæredygtigt udviklingsprogram, Kilolo 


BILAGIII

33


BILAGIV

VURDERINGAFDEREVIDEREDEPROJEKTER

Projektoutput blev leveret

Udstyret er i god stand og vedligeholdes

Drifts-niveauet opfylder

modtager-nes behov

Indtæg-terne fra

afgifterne dækker drifts-

omkost-ningerne

De enheder,

der driver facilite-

terne har tilstræk-

kelig kapacitetVand Sanitet Vand Sanitet

Ango

la

Drikkevandsforsyning til Tombwa, Angola I/R I/R

Vandforsyning og sanitet i forstæderne til Luanda, Angola

Nedbringelse af børnedødeligheden og øget skolesøgning via bedre adgang til vand og sanitet i landdistrikterne i Angola

Installation eller renovering af vandforsy-ningssystemer og fremme af hygiejne og basal sanitet i 10 landsbyer i landdistrik-ter i Uigeprovinsen 

Beni

n

Vandinitiativ i bymæssige centre (budgetstøtteprogram)  I/R I/R

Forsyning af drikkevand og basal sanitet i 200 sårbare områder i Benin 

Integreret for valtning af vand til hushold-ningsbrug af »Associative and Council Development« i det nordvestlige Benin 

Burk

ina

Faso

Drikkevandsforsyning til Ouagadougou I/R

Regionalt solenergiprogram fase II, Burkina Faso I/R I/R

Selvforvaltning af drikkevand og sanitet i landdistrikter i fire provinser i Burkina Faso I/R I/R

Rehabilitering og udnyttelse af vand-optagelsessystemet i Zibako I/R I/R

Ja Mindre svagheder Alvorlige svagheder

Nej Utilstrækkelig dokumentation I/R

34


BILAGIV

Projektoutput blev leveret

Udstyret er i god stand og vedligeholdes

Drifts-niveauet opfylder

modtager-nes behov

Indtæg-terne fra

afgifterne dækker drifts-

omkost-ningerne

De enheder,

der driver facilite-

terne har tilstræk-

kelig kapacitetVand Sanitet Vand Sanitet

Ghan

a

Vandforsyning og sanitet i landdistrikter i den nordlige region

En integreret strategi for udr yddelse af sygdommen guineaorm gennem vandfor-syning, sanitet og hygiejne i den nordlige region, Ghana

6. mikroprojektprogram, Ghana

Styrkelse af vand-, sanitets- og hygiejne-fremmetjenesterne i Ghana

Tilvejebringelse af bæredygtigt vand, sanitet og hygiejnefremme til fattige og ugunstigt stillede by- og landsamfund i Ghana

Nige

ria

Program for vandforsyning og sanitet i mindre byer 

»Closing the gap«: forbedring af vand-forsyningen og saniteten i mindre byer i Nigeria

Vandforsyning og sanitet i delstaten Cross River State

Tanz

ania

Program for vandforsyning til regionale centre, fase I I/R I/R

Program for vandforsyning til regionale centre, fase II

Vandforsyning og sanitet i 14 landsbyer i Njombedistriktet

Bæredygtigt udviklingsprogram, Kilolo 

Ja Mindre svagheder Alvorlige svagheder

Nej Utilstrækkelig dokumentation I/R

35


BILAGV

ENDELIGEEVALUERINGER

Projekt Modtagerland Afslutningsdato Dato for endelig evaluering Bemærkninger

Drikkevandsforsyning til Tombwa Angola 30.6.2009 –Da revisionen blev gennemfør t, var opgavebeskrivelsen for den endelige evaluering under udarbejdelse

Vandforsyning og sanitet i forstæderne til Luanda Angola 30.6.2009 – Efter planen skulle den endelige evalu-

ering finde sted i første kvar tal af 2012

Nedbringelse af børnedødeligheden og øget skolesøgning via bedre adgang til vand og sanitet i landdistrikterne i Angola

Angola December 2009 – Et efter følgende ROM-kontrolbesøg blev gennemfør t i mar ts-april 2011

Installation eller renovering af vandforsy-ningssystemer og fremme af hygiejne og basal sanitet i 10 landsbyer i landdistrik-ter i Uigeprovinsen

Angola 31.5.2009 – Der var ikke planlagt en endelig evaluering

Vandinitiativ i bymæssige centre (budgetstøtteprogram)  Benin December 2011 – Projektet var stadig i gang, da revisionen 

blev gennemfør t

Forsyning af drikkevand og basal sanitet i 200 sårbare områder i Benin Benin August 2011 – Da revisionen blev gennemfør t, var der 

ikke foretaget en endelig evaluering

Integreret for valtning af vand til hushold-ningsbrug af »Associative and Council Development« i det nordvestlige Benin

Benin Februar 2009 Januar 2009

Drikkevandsforsyning til Ouagadougou Burkina Faso 31.6.2010 – Da revisionen blev gennemfør t, var der endnu ikke foretaget en endelig evaluering

Regionalt solenergiprogram fase II, Burkina Faso Burkina Faso 30.9.2010 Mar ts 2009

Selvfor valtning af drikkevand og sanitet i landdistrikter i fire provinser i Burkina Faso

Burkina Faso 29.6.2009 Juli 2009

Rehabilitering og udnyttelse af vand-optagelsessystemet i Zibako Burkina Faso 30.6.2008 – Der var ikke foretaget en endelig 

evaluering

Vandforsyning og sanitet i landdistrikter i den nordlige region Ghana 31.10.2007 Februar 2008

36

Særberetning nr. 13/2012 – Den Europæiske Unions udviklingsbistand til drikkevandsforsyning og basal sanitet i lande syd for Sahara Særberetning nr. 13/2012 – Den Europæiske Unions udviklingsbistand til drikkevandsforsyning og basal sanitet i lande syd for Sahara

Projekt Modtagerland Afslutningsdato Dato for endelig evaluering Bemærkninger

En integreret strategi for udr yddelse af sygdommen guineaorm gennem vandfor-syning, sanitet og hygiejne i den nordlige region, Ghana

Ghana 5.6.2011 – Da revisionen blev gennemfør t, var der ikke foretaget en endelig evaluering

6. mikroprojektprogram, Ghana Ghana 30.6.2009 Januar 2010

Styrkelse af vand-, sanitets- og hygiejne-fremmetjenesterne i Ghana Ghana 1.4.2005 – Der var ikke foretaget en endelig 

evaluering

Tilvejebringelse af bæredygtigt vand samt sanitet og hygiejnefremme til fattige og ugunstigt stillede by- og landsamfund i Ghana

Ghana 31.3.2009 – Der var ikke foretaget en endelig evaluering

Program for vandforsyning og sanitet i mindre byer (STWSSP), Nigeria Nigeria 31.12.2008 Maj 2009 Der blev gennemfør t et efter følgende 

ROM-kontrolbesøg i juli 2010 

»Closing the gap«: forbedring af vandforsy-ningen og saniteten i mindre byer i Nigeria Nigeria 13.9.2012 (planlagt) – Projektet var stadig i gang, da revisionen 

blev gennemfør t

Vandforsyning og sanitet i delstaten Cross River State, Nigeria Nigeria 31.12.2010 Jan.-feb. 2011

Program for vandforsyning til regionale centre, fase I Tanzania 31.12.2009 September 2009

Program for vandforsyning til regionale centre, fase II Tanzania 31.12.2011 (planlagt) – Projektet var stadig i gang, da revisionen 

blev gennemfør t

Bæredygtigt udviklingsprogram, Kilolo Tanzania 30.6.2007 2005-2008Evalueringseksper terne besøgte projektet tre gange i november 2005, mar ts 2007 og maj 2008

Vandforsyning og sanitet i 14 landsbyer i Njombedistriktet Tanzania 31.12.2009 December 2009

BILAGV

37


RESUME

I.Kommissionen hilser Revisionsrettens beretning om EU’s udvik l ingsbistand t i l dr ikkevandsforsyning og sanitet i Afrika syd for Sahara velkommen.

II.EU’s samlede bistand til de 23 udvalgte projekter beløber sig til 219 mio. EUR, mens Kommissionen indgik kontrak-ter for mere end 1 mia. EUR til vand- og sanitetsprojekter i 46 afrikanske lande syd for Sahara fra 2001 til 2010. Revisi-onsrettens revision dækkede således 22 % af det beløb, der var indgået kontrakter for.

Det er Kommissionens opfattelse, at man bør være påpas-selig med at drage generelle konklusioner af resultaterne af Revisionsrettens undersøgelse af de 23 forskelligartede projekter.

III.AndetafsnitI de f leste projekter blev der identif iceret f lere behov, hvoraf mindst ét blev opfyldt. Mange af projekterne var meget ambitiøse, og nogle behov, hovedsageligt sekun-dære behov, blev ikke opfyldt.

III.FemteafsnitDe fleste af de reviderede projekter blev godkendt, før de kvalitetsstøttegrupper (QSG), der har fungeret siden 2005, blev etableret.

IV.Kommissionen noterer sig Revisionsrettens anbefaling og vil fortsætte med at forbedre kvaliteten af udviklingssamar-bejdets praksis og drift samt sikre, at de eksisterende pro-cedurer gennemføres fuldt ud.

KOMMISSIONENSSVAR

KOMMISSIONENSSVAR

38


BEMÆRKNINGER

I de f leste projekter blev der identif iceret f lere behov, hvoraf mindst ét blev opfyldt. Mange af projekterne var meget ambitiøse, og nogle behov, hovedsageligt sekun-dære behov, blev ikke opfyldt.

Tekstboks2—Projektet»Closingthegap«:forbedringafvandforsyningenogsaniteteni mindrebyeri NigeriaAndetafsnitSom følge af projektet »Closing the gap« i Nigeria har rege-ringen i delstaten Jigawa vedtaget strategien om lokalsam-fundets ejerskab og ledelse, som nu er gennemført i hele delstaten.

Tekstboks2—Vandforsyningogsaniteti delstatenCrossRiverState,NigeriaI projektet »Vandforsyning og sanitet i landdistrikter i del-staten Cross River« i Nigeria var der behov for ændringer, fordi færre borehuller end forventet brød ned og måtte repareres, hvi lket fakt isk er et posit ivt tegn på bære-dygtigheden af delstaten Cross R ivers vandforsyning i landdistrikterne.

Ændringerne inden for sanitet var i overensstemmelse med den internationale udviklingspraksis, hvorved tilskuddene til latrinerne er blevet indstillet. I stedet blev fremgangsmåden Community-Led Total Sanitation (CLTS) vedtaget med succes.

19.Kommissionen mærker sig, at i 17 ud af 18 projekter, for hvilke der foreligger oplysninger, blev det udstyr, der var installeret, enten vedligeholdt og betjent godt eller led kun af mindre svagheder. I det sidste tilfælde var de nævnte svagheder direkte forbundet med en ekstern faktor (særde-les vanskelige hydrogeologiske forhold — jf. tekstboks 3).

Tekstboks3—AndetafsnitFor så vidt angår antallet af borehuller, der ikke fungerer, i den østl ige del af Gonja og den vestl ige del af Mam-prusi i forbindelse med projektet vandforsyning og sani-tet i landdistrikterne i den nordlige region i Ghana, er det værd at nævne, at disse områder var kendt for infektioner af sygdommen guineaorm, og de havde derfor et presse-rende behov for interventioner.

Derfor, og trods vanskelige hydrogeologiske forhold samt risikoen for lavt udbytte eller udtørring af vandforsynin-gen i tørkeperioder, er de regionale og lokale myndighe-der, regeringens relevante tjenester og det agentur, der har ansvaret for vandforsyningen i landdistrikterne (CSWA) gået videre med boringen af adskillige borehuller i disse to distrikter.

20.Kommissionen mærker sig, at 8 ud af 10 projekter med en sanitetskomponent var succesfulde eller kun havde mindre svagheder.

21.I de f leste projekter blev der identif iceret f lere behov, hvoraf mindst ét blev opfyldt. Mange af projekterne var meget ambitiøse, og nogle behov, hovedsageligt sekun-dære behov, blev ikke opfyldt.

Tekstboks4—Programmetforvandforsyningogsaniteti mindrebyer(STWSSP),NigeriaI programmet for vandforsyning og sanitet i mindre byer (STWSSP) i Nigeria var samfundsudviklingskomponenten (lokalsamfundets ejerskab og ledelse) ikke gennemført ved projektets afslutning.

EUF-finansieringen for STWSSP blev indstillet, da det ikke længere var muligt at udvide projektets finansieringsaftale. Finansieringsaftalen blev underskrevet i 2001, men aktivite-ter startede først i 2003.

Befolkningen er derfor ikke blevet gjort bevidst om beho-vet for at dække generatorernes driftsomkostninger. I de efterfølgende projekter vil dette blive taget op som én af prioriteterne.

Tekstboks4—Programmetforvandforsyningtilregionalecentre,faseI,TanzaniaI programmet for vandforsyning til regionale centre fase I i Tanzania blev spildevandsbehandlingsanlægget udskudt af økonomiske og administrative grunde. Det samlede beløb, der var afsat til spildevandsbehandlingsanlægget, viste sig efter udbuddet af arbejdet at være utilstrækkeligt (bud-dene var højere end ingeniørens skøn).

39

KOMMISSIONENSSVAR


22.Kommissionen er enig i, at fastlæggelsen af en bæredygtig mekanisme til kontrol af vandkvaliteten er særdeles vigtig og skal behandles behørigt, når projekter udarbejdes og gennemføres.

Der henvises også til Kommissionens svar til punkt 5.

23.Sikringen af, at vandkvaliteten lever op til de minimums-standarder, som kræves for menneskeligt konsum, er en forudsætning for at acceptere vandforsyningerne. Paral-lelt hermed og for at undgå forurening gøres modta-gerne bevidste om korrekt anvendelse af vand, beskyt-telse af vandkilderne, hygiejnefremme og bortskaffelse af spildevand.

Da der imidlertid er risiko for forurening i fremtiden, og da det er vanskeligt at organisere regelmæssige kontroller af vandkvaliteten, er det Kommissionens opfattelse, at det er den rette tilgang at råde befolkningen til at koge vandet, før det anvendes, og at dette råd bidrager til at opbygge til-lid mellem tjenesterne, der stadig er svage, og forbrugerne.

Tekstboks5I Angola har vandforsyningssystemet i Tombwa et l i l le laboratorium. Provinsen Namibe har også et laboratorium, hvilket gør det lettere at foretage analyserne.

Vedrørende projektet i Luandas forstæder var der, ud over behandling af vandindsamling, også yderligere behandling på distributionscentrene. Gennem bevidstgørelseskampag-ner modtager alle brugere, også dem, der bliver forsynet via standrør, vejledning om behandling af vand samt hvor-dan det bør behandles hjemme. Behandlingen udføres ikke ved hver kilde.

Manglen på passende udstyr på stedet gjorde det vanskeligt at udføre vandanalyser i fjerntliggende afvandingsområder. Kommissionen understreger, at et igangværende projekt vil levere laboratorieudstyr, som egner sig til at blive transpor-teret til andre provinser, til nogle provinser (herunder Uige).

27.Kommissionen anerkender, at for at imødegå problemer med finansiel bæredygtighed, er der behov for kapacitets-opbygning og uddannelse på alle niveauer som en væsent-lig komponent under gennemførelsen af et projekt.

28.Befolkningens afvisning af vandafgifter og de ansvarlige enheders manglende kapacitet er endnu mere fremtræ-dende i landdistrikterne. Dette er grunden til, at Kommis-sionen støtter etableringen af lokale strukturer til at hjælpe disse enheder på længere sigt.

29.-30.For Kommissionen kræver etableringen af vandsektoren på et finansielt bæredygtigt grundlag, at der etableres en pas-sende balance mellem afgifter, skatter og overførsler.

29.a)Modtagerbefolkningens evne til at betale for tjenesten vur-deres i begyndelsen af projekterne, når de socioøkonomi-ske undersøgelser foretages. Resultaterne af disse under-søgelser benyttes til at vurdere projekternes finansielle levedygtighed.

29.b)Befolkningens afvisning af vandafgifter er et væsentligt problem, som det er nødvendigt at tage fat på gennem omfattende bevidstgørelseskampagner. Adfærdsændringer tager sædvanligvis længere tid end gennemførelsen af et projekt.

29.c)K apaci tetsopbygning og omfattende uddannelse er væsentlige elementer til støtte for operatørernes fakture-ring og opkrævning af gebyrer.

KOMMISSIONENSSVAR

40


31.Se Kommissionens svar på punkt 29.

I Nigeria betragter regeringer, politikere og offentligheden i mange dele af landet vand som et gratis samfundsgode. Det vil tage tid at ændre dette, men Kommissionen støtter tilsvarende bestræbelser på reformer.

I Ghana stødte projektet på talrige problemer med det fag-lige bistandspersonale, og CWSA, som er regeringens part-ner for vand og sanitet, har ikke opfyldt sine kontraktlige forpligtelser. De ovennævnte grunde har ført til gennemfø-relsen af et projekt med blandede resultater.

32.Se Kommissionens svar på punkt 29.

Projekter for byer, småbyer og landdistrikter har specifikke ordninger for drift og vedligeholdelse. Forbedringen af fakturering og opkrævning i byområder er et projekt i sig selv og medfører omfattende sensibiliseringskampagner, uddannelse og kapacitetsopbygning.

33.Kommissionen støtter fuldt ud de reformer af vandforsy-nings- og sanitetssektorer, som sætter vandforbrugersam-menslutninger og samfund i stand til at eje, forvalte og drive deres vandforsyningsinstallationer (undertiden med støtte fra de lokale myndigheder eller den private sektor).

35.Revisionsrettens bemærkning understreger den afgørende betydning af at gennemføre kapacitetsopbygnings- og uddannelsesaktiviteter for de enheder, der er ansvarlige for en god drift af installationerne.

Dette er endnu vigtigere i fjerntliggende landdistrikter, hvor befolkningens alfabetiserings- og uddannelsesniveau er meget lavt.

Dette er grunden til, at Kommissionen støtter etableringen af lokale strukturer til at hjælpe de ansvarlige enheder på længere sigt.

Der henvises også til Kommissionens svar til punkt 6.

Tekstboks6I det nigerianske program for vandforsyning og sanitet i mindre byer (STWSSP) blev EUF-finansieringen indstillet, da det ikke længere var muligt at udvide finansierings-aftalen, som blev underskrevet i 2001. Derfor er der ikke blevet ofret ti lstrækkelig opmærksomhed på projektets samfundsudviklingsaspekt.

Kapacitetsopbygning og uddannelsesaktiviteter for de berør te samfund vi l bl ive taget op i de efter følgende projekter.

36.Respekten for partnerlandenes forpligtelser er et særdeles vigtigt spørgsmål, som er meget svært at håndtere. I Ghana er vandsektoren blevet decentral iseret (det f inansiel le ansvar og forvaltningsansvaret) for at undgå disse proble-mer. Distriktsforsamlingerne (kommunerne) er de eneste enheder, som er ansvarlige for overvågning og assistance til vandvæsenet.

Tekstboks7I Angola er arbejdet i gang med rehabilitering og udvi-delse af hjemmenetværket, dvs. rør med en mindre dia-meter, hvilket omfatter udskiftningen af over 50 år gamle galvaniserede jernrør med polyethylenrør samt installering af vandmålere. Der er også et antal vandkiosker, inklusive vaskerier, under opførelse i forstadsområderne.

Regeringen har genetableret den stærkstrømsledning, der leverer strøm til byen. Betingelserne for installation af udvi-delser af nettet fra denne linje til hver gruppe (indsamling og distribution) er derfor skabt.

Afgifterne vil blive øget, når arbejdet med rehabilitering af netværket og installation af målerne er færdigt.

37.I mange lande er manglen på statistiske oplysninger et stort problem for etableringen af miljømæssige indikatorer for et projekt.

41

KOMMISSIONENSSVAR


38.Valget af de endelige modtagere afhænger undertiden af de lokale myndigheders beslutninger. Kommissionen vil dog sikre, at de fattiges behov bliver behørigt tilgodeset i fremtidige projekter.

39.Kommissionen er enig med Revisionsretten i, at der ikke tidligere er blevet lagt tilstrækkelig vægt på sanitetskom-ponenten. Kommissionen anerkender nu dens betydning og kræver, at der lægges vægt på hygiejne og sanitet, når der fremsendes forslag til vandfaciliteten.

Tekstboks8—Regionaltsolenergiprogram,fase II,BurkinaFasoI Burkina Faso tages der nu behørigt hensyn til sanitets-komponenten i den 10. EUF.

Tekstboks8—Enintegreretstrategiforudryddelseafsygdommenguineaormgennemvandforsyning,sanitetoghygiejnei dennordligeregion,GhanaI Ghana var ikke alle (250) borehuller boret (forsinkelse i forhold til planen), da midtvejsevalueringerne og den resultatorienterede overvågning fandt sted. Byggeriet blev gjort færdigt sidst i 2010 og i 2011, og flere forbedringer af sanitetsaspekter blev noteret. Bemærkningen forbliver dog stadig relevant.

Tekstboks8—DrikkevandsforsyningtilTombwa,AngolaI Angola vil kommunen Tombwa under det igangværende projekt få gavn af nogle miljømæssige sanitære forbedrin-ger ved hjælp af fremgangsmåden Community-Led Total Sanitation (CLTS).

40.Kommissionen konstaterer med tilfredshed, at Revisions-retten anerkender, at CLTS-fremgangsmåden var en succes i Nigeria. Den samme fremgangsmåde gennemføres nu i Ghana i landdistrikterne og håndhæves som en national politik.

»Trodsomfattendeforvaltningsprocedurerervæsentligespørgsmålvedrørendebæredygtighedikkeblevethåndteret«I de fleste af de projekter, som Revisionsretten reviderede, var det lykkedes Kommissionen at tackle væsentlige for-hold med hensyn ti l resultaternes bæredygtighed. De fleste af de reviderede projekter blev godkendt, før de kvalitetsstøttegrupper, der har fungeret siden 2005, blev etableret.

41.Kommissionen ønsker at understrege, at den i de fleste til-fælde delegerer ansvaret for gennemførelsen af et projekt til modtagerlandet, som herefter bliver den ordregivende myndighed (Lomé- og Cotonouaftalerne).

»IetstortantalprojektervardetdogikkelykkedesKommissionenattacklevæsentligeforholdmedhensyntilresultaternesbæredygtighed«I de fleste af de projekter, som Revisionsretten reviderede, var det lykkedes Kommissionen at tackle væsentlige for-hold med hensyn til resultaternes bæredygtighed.

45.De fleste af de reviderede projekter blev godkendt, før de kvalitetsstøttegrupper, der har fungeret siden 2005, blev etableret.

45.b)I QSG-mekanismen er et af de påkrævede kvalitetstjek på formuleringsstadiet at sikre, at de projekter, som foreslås, er understøttet af sunde økonomiske og finansielle analyser.

45.c)I QSG-mekanismen er et af de påkrævede kvalitetstjek på formuleringsstadiet at sikre, at der defineres klare mål, indi-katorer, basisværdier og målsætninger.

47.Kommissionen anerkender, at de økonomiske og finan-sielle aspekter er af yderste vigtighed, hvad angår bæ - redygtighed.

KOMMISSIONENSSVAR

42


48.I QSC-mekanismen, som blev etableret i 2005, er et af de påkrævede kvalitetstjek på formuleringsstadiet at sikre, at der lægges tilstrækkelig vægt på spørgsmål vedrørende finansiel bæredygtighed.

49.Finansieringsbeslutningen, som formaliseres med under-sk r ivning af en f inansier ingsaftale med modtager lan-det, indeholder detaljerede oplysninger og regeringens forpligtelser.

Kommissionen er enig i, at opfyldelsen af partnerlandenes forpligtelser er et vigtigt spørgsmål, som der skal lægges vægt på i de tidlige stadier af gennemførelsen.

50.I QSG-mekanismen, som blev etableret i 2005, er et af de påkrævede kvalitetstjek på formuleringsstadiet at sikre, at der defineres k lare mål, indikatorer, basisværdier og målsætninger.

Tekstboks9—Nedbringelseafbørnedødelighedenogøgetskolesøgningviabedreadgangtilvandogsaniteti landdistrikternei AngolaI mange projekter i landdistrikter er der en efterspørgsels-baseret proces med selvudvælgelse i begyndelsen af pro-jektet for at udvælge modtagersamfundene på grundlag af en række indikatorer.

Tekstboks9—Vandforsyningogsaniteti landdistrikteri dennordligeregion,GhanaVedrørende manglen på tilgængelige og pålidelige oplys-ninger i projektet for vandforsyning og sanitet i den nord-lige region i Ghana er Kommissionen enig i, at dette er et væsentligt problem i mange projekter.

Tekstboks9—6.mikroprojektprogram,GhanaVedrørende mikroprojektet i Ghana ønsker Kommissionen af understrege, at projektets vandkomponent udgjorde mindre end 10 % af det samlede budget. Sluttelig blev 20 borehuller udstyret med håndpumper.

51.Revisionsretten nævner, at der i 8 ud af de 18 projekter, som blev overvåget, ikke er noget bevis for, at Kommis-sionen fulgte anbefalingerne. Afhængigt af hvilken type anbefalinger, der er tale om, er Kommissionen til tider kun i stand til mundtligt at rådgive dem, der er ansvarlige for gennemførelsen af et projekt.

KONKLUSIONEROGHENSTILLINGER

KONKLUSIONER

54.I de f leste projekter blev der identif iceret f lere behov, hvoraf mindst ét blev opfyldt. Mange af projekterne var meget ambitiøse, og nogle behov, hovedsageligt sekun-dære, blev ikke opfyldt.

56.For de fleste lande skal omkostningerne dækkes af afgifter, skatter og overførsler. Denne tilgang er endnu mere rele-vant i forbindelse med Afrika.

57.Trods vanskeligheder vil Kommissionen fortsætte arbejdet med regeringerne, de lokale myndigheder og civilsamfun-det for at forbedre projekternes ejerskab og bæredygtighed.

Kapacitetsopbygning er en af de mest kritiske dimensioner i gennemførelsen af projektet, og dens succes afhænger af sociale og politiske faktorer, som ofte ligger uden for projektets rammer.

59.I de fleste af de projekter, Revisionsretten reviderede, var det lykkedes Kommissionen at tackle væsentlige forhold med hensyn til resultaternes bæredygtighed. De fleste af de reviderede projekter blev godkendt, før de kvalitetsstøt-tegrupper, der har fungeret siden 2005, blev etableret.

43

KOMMISSIONENSSVAR


61.De fleste af de reviderede projekter blev godkendt, før de kvalitetsstøttegrupper, der har fungeret siden 2005, blev etableret.

I k ke desto mindre var det i de f leste af de projekter, Revisionsretten reviderede, lykkedes Kommissionen at tack le væsentlige forhold med hensyn ti l resultaternes bæredygtighed.

Desuden blev der i de fleste projekter identificeret adskil-lige behov, hvoraf mindst ét blev opfyldt.

Mange af projekterne var meget ambitiøse og visse behov, især sekundære behov, blev ikke opfyldt.

ANBEFALINGER

62.a)Med etableringen af QSG-mekanismen i 2005 bliver stærkt forbedrede regler nu gennemfør t i identif icer ings- og formuleringsfasen.

62.a)i)Kommissionen er enig i denne anbefaling. For indevæ -rende bliver disse spørgsmål undersøgt gennem projekt-undersøgelser, som skal være færdige, før Kommissionen godkender projektet.

62.a)ii)Ifølge de eksisterende regler forsøger Kommissionen altid at benytte sig af teknologier, som er tilpasset de landespe-cifikke forhold og modtagerlandets kapacitet.

62.a)iii)Ifølge de nuværende regler skal disse indikatorer nævnes i hvert projekts logframe.

62.b)Kommissionen er enig i denne anbefaling. For alle projek-ter, der omfatter arbejder, skal disse spørgsmål også gen-nemgås af en projektundersøgelse, før Kommissionen træf-fer en finansieringsafgørelse.

62.c)Kommissionen er enig i denne anbefaling. Partnerlandets politik og hvert projekts bidrag til at nå målene for denne politik undersøges i øjeblikket i formuleringsfasen.

62.d)Kommissionen er enig i denne anbefaling. De erfaringer, der er opnået, og supplerende foranstaltninger nævnes i formuleringsfasen og overvejes, før projektet godkendes.

Den Europæiske Revisionsret

Særberetningnr.13/2012DenEuropæiskeUnionsudviklingsbistandtildrikkevandsforsyningogbasalsaniteti landesydforSahara

Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor

2012 — 43 s. — 21 × 29,7 cm

ISBN 978-92-9237-823-3doi:10.2865/10297

SÅDANFÅRMANFATI PUBLIKATIONERFRAEU

Gratispublikationer:

• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

• Hos Den Europæiske Unions repræsentationer eller delegationer. Kontaktoplysninger kan findes på: http://ec.europa.eu eller fås ved at sende en fax til +352 2929-42758.

Betalingspublikationer:

• Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu).

Betalingsabonnementer(f.eks.Den Europæiske Unions TidendeogsamlingerafafgørelserfraDen EuropæiskeUnionsDomstol):

• Via Den Europæiske Unions Publikationskontors salgskontorer (http://publications.europa.eu/others/agents/index_da.htm).

QJ-A

B-12-012-D

A-C


FORBEDRINGER I ADGANGEN TIL RENT DRIKKEVAND OG BASAL SANITET ER

VIGTIGE ELEMENTER I OPFYLDELSEN AF MILLENNIUMUDVIKLINGSMÅLENE.

RETTEN VURDEREDE, OM EU’S UDVIKLINGSBISTAND TIL DRIKKEVANDSFOR-

SYNING OG BASAL SANITET I SEKS LANDE SYD FOR SAHARA FØRER TIL BÆ-

REDYGTIGE RESULTATER. DEN KONKLUDEREDE, AT UDSTYRET GENERELT VAR

INSTALLERET OG FUNGEREDE. MEN MINDRE END HALVDELEN AF PROJEK-

TERNE OPFYLDTE MODTAGERNES BEHOV, OG RESULTATER OG FORDELE VIL

IKKE VARE VED PÅ MELLEMLANG OG LANG SIGT, MEDMINDRE DER SIKRES

IKKEAFGIFTSBASEREDE INDTÆGTER.

KOMMISSIONEN ANVENDTE IKKE SINE FORVALTNINGSPROCEDURER HEN-

SIGTSMÆSSIGT TIL AT ØGE SANDSYNLIGHEDEN FOR, AT PROJEKTERNE VIL

GIVE VARIGE FORDELE.