DEN STANDHAFTIGE MALER - Forlaget Coronet · FORSIDEN ROBERT SØRENSEN ... nye områder også tænkes erhverv ind, så det bliver en naturlig del af bybilledet. Selv om man har bosat

WWW.HVFKBH.DK 07 2013

»Kommentar«: Bagud på points | Flot dansk resultat i Leipzig | Håndværkets ønskeseddel | Brødet, kagen og principperne | Fængslende fortællinger | Nyt fra klubberne | Det sker

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

DEN STANDHAFTIGE MALERTEATERMALERE REALISERER H.C. ANDERSEN-SCENOGRAFI

vi uddannerdanmarksmestre

03

176

07 2 0 13 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 3

KOMMENTAR

FORSIDEN

ROBERT SØRENSEN

TEATERMALERNE BARBARA FREUD-MAGNUS OG MANFRED FICK HAR REALISERET DRONNINGENS

SCENOGRAFI TIL ÅRETS H.C. ANDERSEN-FORESTILLING PÅ PANTOMIMETEATRET – SIDE 16

(FOTO: HENRIK NIELSEN)

En bred palet af undersøgelser – gennemgået og offent-liggjort i Morgenavisen Jyllands-Posten denne sommer – viser, at København endnu har et stykke vej at gå for at komme i superligaen blandt storbyerne “på vores egn”. LaSalle Investment Management, en tysk virksomhed, der ejer og administrerer ejendomme i 18 lande verden over, placerer København på en ottendeplads, når det drejer sig om byens evne til at skabe økonomisk vækst. Stockholm og Oslo følger som nummer tre og fem. FDI Intelligence, en analysevirksomhed under Finan-cial Times, tildelte i marts København en pæn 12. plads i en oversigt over “Fremtidens europæiske byer”, men Stockholm, Berlin og München overhalede København og indtog henholdsvis tiende-, niende- og sjettepladsen. Endelig refererer Jyllands-Posten til den amerikanske tænketank The Brookings Institute, der har kortlagt 300 regioner verden over og målt dem på bruttonationalpro-dukt pr. indbygger. Her ligger Øresundsregionen på en sørgelig 280. plads, mens Oslo er nummer 65 og Stock-holm nummer 127. Trist læsning. Det er fire år siden, OECD præsenterede sin lammen-de kritik af Københavns manglende evne til at tænke i strategi og tiltrække vækst – i hvert fald i international sammenhæng. OECD-rapporten var en øjenåbner, og si-

BAGUD PÅ POINTSden da har Københavns Kommune arbejdet målrettet på at gøre København til et attraktivt sted at investere for udenlandske virksomheder. Alligevel vedbliver København at sakke agterud i in-ternationale sammenligninger. Måske siger disse undersøgelser ikke alverden om væksten og fremgangen i den danske hovedstad – eller om virksomhedernes og indbyggernes almindelige le-vevilkår. Men man må formode, at undersøgelserne bli-ver studeret af globalt tænkende beslutningstagere, der står over for at etablere sig i det nordeuropæiske. Og hér kommer København altså til kort – uanset antallet af cy-kelstier og lommeparker, selv om de borger for nok så megen livskvalitet. Har undersøgelserne monstro bud til vore virksomhe-der – til os, der hovedsagelig repræsenterer hjemmemar-kedserhvervene? Ja, selvfølgelig. Vi er jo underleverandører af byggeri, infrastruktur og service til de virksomheder, vi får truk-ket til byen; vi er en del af investorernes rammevilkår – og dermed en af forudsætningerne for vækst. Der er fortsat al mulig grund til at håbe, at den kom-munale vilje til at lytte og flytte – lytte til virksomheder-ne og flytte på holdningerne – udmønter sig i handling.

Ikke færre end 11 ud af de i alt 17 danske deltagere ved verdensmesterskaberne i håndværk i Leipzig i juli vend-te hjem med hæder. Murer Mathias Nielsen fra Holste-bro modtog en sølvmedalje, mens autolakerer Mathias Frimor, Thisted, hjemtog en bronzemedalje. Herudover hædredes ni af deltagerne med en medalje for at have fået over 500 points. Verdensmesterskaberne – World Skills – samlede over 1.000 konkurrencedeltagere fra 53 forskellige lande, og der blev konkurreret inden for hele 45 fag. Iblandt de 45 fag indgår både traditionelle håndværksfag, social- og sundhedsfag og diverse mere industrielt orienterede di-scipliner såsom CNC-drejning og svejsning. Danmark var repræsenteret med byggefagene – herunder for før-ste gang med en flisemurer – en kok, en tjener, en medie-grafiker, en grafisk tekniker, to industriteknikere og fra autobranchen en automekaniker, en karrosseritekniker og altså en medaljevindende autolakerer. Mathias Fri-mor vandt tilmed best og nation-medaljen for det højeste antal points – 537 – blandt sine landsmænd. Omkring 200.000 mennesker defilerede forbi de ar-bejdende stande, hvor der blev udvist den dybeste kon-centration henover de fire konkurrencedage. Deltagerne havde alle 22 timer til at gennemføre deres opgaver; op-gaver, der for mange fags vedkommende skulle løses in-den for en bestemt tid.

BESTEMT IKKE GRATISDe fysiske rammer var Leipzigs messehaller, og det sto-re antal sponsorer havde sat alt ind på at medvirke til at skabe et lydefrit arrangement – hvilket bestemt ikke var gratis. Således kunne autolakererne glæde sig over 12 sprøjtekabiner til en værdi af 55.000 euro – godt 400.000 kroner – pr. stk., ligesom hver af de 22 arbejdspladser for karrosseriteknikerne har stået sponsorerne i en million kroner pr. stk.

KARROSSERI-

TEKNIKER JONAS

FRIIS ANDERSEN

(ØVERST) MOD-

TOG HÆDERSME-

DALJE FOR SINE

MERE END 500

POINTS.

NEDERST: MU-

RER MATHIAS

NIELSEN, HOL-

STEBRO, DD-

HUSE, DER

MODTOG SØLV-

MEDALJE.

STORE BILLE-

DE: DE RESPEK-

TIVE LANDES

HOLD BLEV HYL-

DET UNDER ÅB-

NINGSCEREMO-

NIEN.

4 H A A N DVÆ R KE R FO R E N I N G E N I K J Ø B E N H AV N 07 2 0 13


FLOT DANSK RESULTAT I LEIPZIG

ET VEL SAMMENTØMRET LANDSHOLD SIKREDE NI HÆDERSMEDALJER, EN SØLV- OG

EN BRONZEMEDALJE TIL DANMARK UNDER ÅRETS VERDENSMESTERSKABER I HÅND-

VÆRK I LEIPZIG.

ØVERST FRA VENSTRE: TØM-

RER TOBIAS SKOV PEDER-

SEN MODTOG HÆDERSME-

DALJE FOR SINE MERE END

500 POINTS. DERNÆST BYG-

NINGSSNEDKER JONAS TØN-

DERING DINESEN, KON-

DITOR CHALOTTE NIEL-

SEN, AUTOLAKERER MATHI-

AS FRIMOR (DER MODTOG

BRONZE), BYGNINGSMA-

LER JACOB KOFOED OG KOK

TOMMY JESPERSEN.



World Skills indledtes tirsdag den 2. juli med hvert af de respektive landsholds indtogsmarch og sluttede søn-dag med offentliggørelsen af resultater og overrækkelse af medaljer. Medvirkende i verdensmesterskaberne er fremdeles vindere af nationale mesterskaber, hvilket tilføjede den dimension, at hér samledes simpelt hen verdens bedste unge håndværkere fra hele verden. Både i London i 2011 og nu i Leipzig klarede det dan-ske hold sig flot – en af årsagerne er ifølge formanden for Skills Denmark, Jesper Juul Sørensen, helt klart, at det var et sammentømret landshold med en vel indarbejdet team spirit, der drog af sted. I tiden siden de enkelte me-sterskabsdeltagere blev udtaget – ved danmarksmester-skaberne i år i Aarhus eller i fjor i Odense eller ved lokalt afholdte mesterskaber – har deltagerne ikke alene un-dergået intens træning, men er blevet samlet i et inter-nat og modtaget coaching af den danske landsholdstræ-ner Theis Fatum Carlsen. Han er af baggrund idrætstræ-ner og har igennem de seneste år været fast mand på po-sten som coach for det danske landshold.

ALT SLIDDET VÆRDSammenholdet blandt deltagerne blev ikke mindst dyr-ket ved den fælles samling efter dagens dont på deltager-nes hotel. Her kunne dagens op- og nedture vendes, her kunne trøstes og grædes ud – og motiveres. Autolakerere Mathias Frimor synes, at forløbet har været alt sliddet værd, og han glæder sig til nu – sammen med sine forgængere – at ”kunne give en masse videre” til andre lærlinge. Mathias blev trænet af sin faglærer på Teknisk Skole Silkeborg, har medvirket i mesterskaber i både Norge og England og har undervejs passet sit arbej-de hos 3N Lakering i Thisted. »Det har været en hård tid – også for familie og ven-ner. Men det har været det hele værd – man får aldrig en oplevelse inden for sit fag, der er så stor,« siger Mathi-as Frimor, der – traditionen tro blandt autolakererne – skal være dommer ved de næste danmarksmesterskaber i autolak.

Hertil kom den holdoplevelse at møde en lokal folke-skole. Under titlen ”One School – One Country” havde lokale folkeskoler ”adopteret” hvert deres land og stude-ret det nærmere. Dagen før konkurrencestarten mødtes skoleeleverne således med de respektive landshold.

POLITISK BEVÅGENHEDDe danske deltagere ved World Skills havde også i år for-nøjelsen af børne- og undervisningsminister Christine Antorinis besøg. Hun blev blandt andre ledsaget af En-hedslistens folketingsmedlem, Rosa Lund. Om de også overværer Verdensmesterskaberne næste gang, de afholdes, er næppe sikkert. Da rykker mester-skaberne nemlig helt til São Paolo i Brasilien, hvor de af-holdes i dagene 11.-16. august 2015.

FORMANDEN FOR SKILLS

DENMARK, JESPER JUUL

SØRENSEN: ET VEL SAM-

MENTØMRET LANDSHOLD

ER HELT KLART EN AF ÅR-

SAGERNE TIL ET PÆNT

DANSK RESULTAT.


Uddannelse, trafik, offentlige udbud, skatter og afgif-ter og byplanlægning. Således lyder hovedelementerne i Haand værkerforeningen i Kjøbenhavns erhvervspoliti-ske dagsorden op til kommunalvalget den 19. november. Som led i den erhvervspolitiske indsats har foreningen over det seneste år udarbejdet et erhvervspolitisk oplæg, som foreningen vil bruge i dialogen med kommunens re-præsentanter, herunder både politikere og forvaltninger. Haandværkerforeningens omkring 2.400 medlemmer og mere end 35 tilknyttede laug repræsenterer erhvervs-livet bredt og dermed en stor del af de københavnske ar-bejdspladser i og omkring landets hovedstad.

DEN VIGTIGE DIALOGDanmark anno 2013 efterspørger vækst, arbejdspladser og udvikling. Politikerne leder efter de rigtige løsninger, så vælgerne kan kvittere med en stemme. For erhvervsli-vets vedkommende er det vigtigt med dialog og en sik-ker hånd på rattet, så den enkelte virksomheds eksistens-grundlag og vilkår er til stede. Centralt for Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

HÅNDVÆRKETS ØNSKESEDDEL

AF LARS MAGNUS CHRISTENSEN, ERHVERVSPOLITISK KONSULENT

HAANDVÆRKERFORENINGEN HAR FORMULERET ET ERHVERVSPOLITISK PROGRAM,

DER FØRSTE GANG KOMMER I BRUG OP TIL ÅRETS KOMMUNALVALG.

er et overordnet ønske om en konstruktiv og kontinuer-lig dialog med kommunens repræsentanter. Derfor skal erhvervslivet og kommunen mødes med en gensidig re-spekt for hinanden. Heri ligger også en vilje til at prøve grænser af og få ting til at ske og fungere. Haandværkerforeningen vil have fokus på, at ægte håndværk bygger på traditioner, som fortsat udvikler sig. Håndværk er ikke kun nicheprodukter – men bæredyg-tige løsninger, der er skabt til at holde i mange generatio-ner.

UDDANNELSENEt vigtigt element for bevarelse af kvalitetshåndværk er uddannelsen af dygtige håndværkere, som kan omsæt-te ideer i materialer og bevare kontinuiteten inden for de enkelte fag. Håndværksfagene og erhvervsuddannelserne skal ikke være en skraldespand, men ægte tilvalg for de dygtigste elever. Trafik og infrastruktur binder vores samfund sammen og gør det muligt for erhvervslivet at etablere sig og være til stede i byen. Færre parkeringspladser, bomme og tra-fiksaneringer skaber ofte kun en række byrder og mer-omkostninger for samfundet og har sjældent en målbar effekt på miljøet.


Mange virksomheder er afhængige af at kunne byde på offentlige udbud og have mulighed for at vinde en opgave. Det giver omsætning i den enkelte virksom-hed, skaber beskæftigelse og ikke mindst plads til flere lærepladser, men giver også den nødvendige konkur-rence, så opgaven bliver løst til den rette pris og rigtige kvalitet.

OGSÅ PLADS TIL OSEt konkurrencedygtigt niveau af skatter og afgifter gør, at københavnske virksomheder kan klare sig i konkurrencen med virksomheder fra andre regioner og lande. I landets hovedstad skal der være plads til alle – også erhvervslivet. Derfor skal der i byplanlægning af nye områder også tænkes erhverv ind, så det bliver en naturlig del af bybilledet. Selv om man har bosat sig i København, har man fortsat behov for at blive betjent af forskellige typer af håndværkere – og de kan lige så godt bo rundt om hjørnet. Haaandværkerforeningen vil frem til valget i no-vember mødes med spidskandidaterne og drøfte det erhvervspolitiske oplæg. Det er samtidig værd at be-mærke, at oplægget ligger tæt på Copenhagen Busi-ness Taskforce seneste initiativkatalog ”Flere job i Kø-benhavn“.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Vi forstår din branche.På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51DS/EN ISO 14001 certi ceretwww.tofteng.dk

MalerfirmaetHolger E. Jensen A/S

Møllemarken 12880 Bagsværd

Kontor & værksted

44 98 [email protected]

G A R A N T I P Å K VA L I T E T


Dette skulle alene have været histo-rien om det gode brød. Det er det – også: Her – i Nordisk Brødhus i Rantzausgade – bages med surdej uden gær – »man bør kunne kla-re sig uden et sikkerhedsnet,« lyder det – melet er hentet hos Jørn fra Skærtoft Mølle (men kun mel fra det korn, Jørn selv har dyrket), og måtte man ønske sig brødet serveret i form af en sandwich, kan man hertil be-stille en saft fra Bornholm Mosteri – men kun most af frugt af egen avl – eller en øl fra Ølsnedkeren i Griffen-feldsgade.

BRØDET, KAGEN OG PRINCIPPERNE

Her hersker autenticiteten, her skal sjælen være med. Drivkraften bag denne kompro-misløshed – eller i hvert fald prin-cipfasthed – er tidligt indvunden livserfaring om, hvordan livet ikke skulle leves: På kanten. Lennart Ribers (27) er født og op-vokset i Ribe i, hvad han selv beteg-ner som en socialt belastet familie. Det var også ved at ende helt galt for Lennart selv, om ikke en kok i hjem-byen havde taget ham under sine vinger og åbnet hans øjne for nog-le af de værdier og principper, han i

NORDISK

BRØDHUS BLI-

VER TIL – LIDT

EFTER LIDT.

FOTO: HENRIK NIEL SEN


ØNSKET OM AT BETALE TILBAGE – TIL SIG SELV, SIN FAMILIE OG

SAMFUNDET – ER BLANDT LENNART RIBERS DRIVKRÆFTER BAG NORDISK

BRØDHUS I RANTZAUZGADE.

dag bekender sig til – principper om det autentiske, det naturlige, det li-gefremme. Der skulle dog mere til for at bryde, hvad der tegnede til at blive en ond cirkel. Som 17-årig drog Lennart til Lon-don og begyndte aldeles forfra, og på tre år erhvervede han sig en uddan-

nelse som kok – endte tilmed som souschef i køkkenet på et større Lon-don-hotel. I tiden i London blev han sat under pres – et pres for at lære mere; et pres, der betød, at ferier skulle henlægges til andre typer ar-bejdspladser – alt sammen fordi den ultimative kok må kunne lidt af al-

LENNART RI-

BERS – FLAN-

KERET AF MED-

HJÆLP ASTRID

WIINBERG –

BETJENER EN

AF BRØDHUSETS

MANGE STAM-

KUNDER.


ting. Og i grunden ville Lennart Ri-bers gerne – om ikke presses, så hele tiden lære mere.

TILBAGE TIL RIBEEfter ophold i Paris og New York gjorde han dét forsøg at rejse tilbage til Ribe med en ambition om at star-te sin egen restaurant. »Jeg er et konkurrencemenneske og er ikke god til at blive komman-deret med. Vil man undgå dét, må

man til tops eller blive selvstændig,« som Lennart Ribers siger. Stedet i Ribe var et lærestykke i, hvordan man ikke skulle drive spi-sested, men da kæresten Camilla – som Lennart i dag er gift med, og med hvem han har sønnen August på godt tre år – kom fra Hvidovre, lå det lige for at viske tavlen ren og flyt-te til København. Her er vi så: I 2012 lejede han sig ind i det hyggelige bu-tikslokale over for Brorsons Kirke og

har siden bygget alting op for penge, der er tjent. Her bliver han bakket op af Camilla selv og hendes familie – svigermor passer bøgerne – og her kan han arbejde efter sine princip-per, der ikke lader sig bøje. Han vil ikke betegne sig selv som øko freak, men hans sympati ligger hos mi-kroøkologer; dem, der dyrker deres virksomhed som et håndværk mod-sat virksomheder, der producerer økologi i stor skala. Om det så bety-

STENOVNEN – HENTET I SKAGEN – ER LIVSNERVEN

I NORDISK BRØDHUS, SOM OVNEN ER ER DET

I ETHVERT BAGERI.


der, at Lennart skal køre hele vejen til Faxe for at hente de æg, han bru-ger. Men autenticiteten – og glæden ved at drive stedet – ligger også i selv at plukke de bær, han laver marme-lade af, under en tur oppe i Sverige. Til principperne hører også at undgå spild: Spild og lønninger er roden til alt ondt! Men hvis den ultimative kok kan lidt af alting – hvorfor så lige kaste sig over brødet?

BRØDET OG HJERTET»Brød har altid haft mit hjerte. Det er ikke alle typer dej, der er lige til at styre, og det er udfordrende. Og åbne en restaurant igen – det er jo, hvad så mange andre gør. Jeg vil hel-lere starte med en base – som her – og så med tiden måske supplere med et osteri eller et slagteri. Konceptet her er, at der ikke er noget koncept. Vi er ikke et bageri, ikke en café – men lidt af det hele, og mere kan komme til,« fortæller Lennart Ri-bers, altimens stamkunderne – dem er der rigtig mange af – bestandig lige hilser på. Og stamkunderne – de er en sær-lig glæde. »Jeg går meget op i at være lokal. Man hører til i en gade med det so-ciale ansvar og den nærhed, der hø-rer sig til.

STENOVNENLennart Ribers erkender redelig, at hans sortiment af brød er det såre

simple: »Jeg bager én type brød om dagen alt afhængig af, hvilket mel vi kan få – ét lyst brød, kager og rug-brød, alt sammen så længe jeg kan bruge surdej. Der er to typer gær: Den ene har en alenlang liste af til-sætningstoffer, den anden – den økologiske – består groft sagt af råd-dent korn. Så vil jeg hellere helt und-være gær som sikkerhedsnet. Brødet – og alt øvrigt bagværk –

bliver til i en brændefyret stenovn – hentet i Skagen – der er placeret, så enhver gæst kan følge med i vær-kets fremadskreden. Når ovnen efter en halv times tid har nået den rette temperatur, har Lennart et par timer til at bage brød i. Derpå følger, hvad der skal bages ved lavere temperatu-rer. »Jeg starter om morgenen, men jeg kan også finde på at møde kl.

LENNART RIBERS HAR NØJE

UDVALGT SINE RÅVARER –

AUTENTICITETEN ER AFGØ-

RENDE.


01.00 og fortsætte frem til 05.00,« fortæller Lennart Ribers. Lennart Ribers synes, han blev behandlet helt pænt af både kom-mune og fødevaremyndigheder, da han skulle etablere sig – også selv om han nærer en indædt modstand mod ”bureaukrater”, der tænker for ”klinisk”: »Er jeg ikke enig i, hvad de mener, så er jeg ikke enig!« som han siger og stillede sig indledningsvis tilfreds med en gul smiley: »Jeg vil-le da selvfølgelig gerne have en grøn, men det skulle ikke være for at gøre myndighederne glade,« siger han – og tilføjer, at den grønne smiley hur-tigt fulgte.

BAKEOFF KAN VÆRE OKMed sine helt egne principper for sin måde at drive butik på, forekommer han et stykke fra de udfordringer, den mere traditionelle bager må slås med. Bakeoff-brød fra tankstationer, eksempelvis? »Jeg synes faktisk, at mange bake-off-produkter er udmærkede – og kan være bedre, end man kan få hos den traditionelle bager. Det gode

bake off-produkt er et wakeup-call til den bagermester, der har hvilet for længe på laurbærrene,« noterer Lennart Ribers. Just nu – inden for en måned – er Nordisk Brødhus nået helt op på syv (deltids-)medarbejdere, og denne lune maj-eftermiddag er her bestemt travlt. – Markedsføring?

Nej, svarer Lennart Ribers; ringe-ne har fået lov til at brede sig i van-det. Han har beregnet, hvad der skal i omsætning for at få forretningen til at køre rundt, og den omsætning holder han. … Altimens forretningen kaster nok af sig til at nå et lille stykke vi-dere ad den vej, Lennart Ribers ger-ne vil betræde.

»DET GODE BAKEOFF-PRODUKT KAN

VÆRE ET WAKEUP-CALL TIL DEN ETAB-

LEREDE BAGERMESTER, DER HAR HVILET

FOR LÆNGE PÅ LAURBÆRRENE,«

SIGER LENNART RIBERS.


- det siger sig selv

Tegn pension og få selvstændiges tryghedsdækninger* for 331 kr/md**Kom godt fra start på www.pfs.dk eller kontakt os på 33 93 86 00 og [email protected]

* Sundhedssikring, tab af erhvervsevne, kritisk sygdom, invalidesum, livsforsikring og ægtefælleforsikring. ** Efter skat ved marginalskat på 52,4%

PFS_155x110_Hånd & Værk_PFS_155x110_Hånd & Værk 17/07/13 13.54 Side 1

AKTUELT

Onsdag den 28. august indbydes medlemmerne til en fa-bel-agtig aften i Laugshuset på Nørre Allé, når kgl. hofju-veler og debutterende børnebogsforfatter Flemming Hertz læser uddrag fra sin nyudgivelse “ABC-Dyr er fa-bel-agtige”. Alle indtægter fra bogen går ubeskåret til Børnecan-cerfonden, og også denne kan man høre nærmere om, idet en af stifterne af Fonden, centerdirektør, overlæge, dr.med. Henrik Hertz fortæller om Fondens baggrund og arbejde. Henrik Hertz har igennem hele sin karriere for-sket i børnecancer. Endelig kan medlemmerne høre en førstehåndserin-

Velkommen til en fabel-agtig aften!

dring om Team Rynkebys årlige cykelridt til Paris, idet foreningens 1. næstformand, Per Vangekjær, har kørt tu-ren – altsammen til fordel for Børnecancerfonden. Aftenen koster 250 kroner at deltage i – inklusive et mindre traktement; tilmelding skal ske til Haandværker-foreningen på 3312 2717.


Vi befinder os formentlig i København – Vor Frelser Kirke anes i baggrunden, facadefarverne forekommer autentiske, en smule accentuerede måske, i midten af ga-den løber rendestenen. Gadebilledet er i skrivende stund endnu ikke befolket; det skal det nok blive, men først

DE MALER BYEN …

TEATERMALERNE.DK HAR I DENNE FORSOMMER REALISERET DRONNINGENS

SCENOGRAFI TIL DEN FEMTE H.C. ANDERSEN-OPSÆTNING PÅ PANTOMIME-

TEATRET I TIVOLI.

skal det vækkes til live – dér på det udstrakte lærred i Folketeatrets malersal. Gadebilledet danner kulissen om en af Pantomimetea-trets forestillinger denne sommer; H.C. Andersens even-tyr “Den standhaftige Tinsoldat” forvandlet til en ballet



med scenografi af Hendes Majestæt Dronningen, kore-ografi af Dinna Bjørn og musik af James Price. De har prøvet det før; sommerens forestilling er den femte af sin art.

NOMADETILVÆRELSENMalerne – de har også prøvet det før. Med seje, tålmodige strøg påfører teatermaler Manfred Fick (62) farve på far-ve efter en solid grunding med tålsom loftmaling, der gør det en smule nemmere at sætte farver – intense, dødmat-te studiefarver – på den evigt sugende bund. Nemt ser det ud, men de skarpe beskæringer – almindelig maler-tape hører ligesom ikke hjemme her – kommer af øvelse. Han er tysk af baggrund og uddannet dekoratør på i Hof i Bayern, lod sig senere ansætte på Schaubühne i Berlin som teatermaler og kom til Danmark for mange år siden. Anden halvdel af makkerparret bag Teatermalerne hedder Barbara Freud-Magnus (62). Hun er uddannet på Aarhus Teater efter at have prøvet kræfter med kunsthi-storie og dramaturgi, men håndværket trak: Siden barn-dommen har hun lavet dukker og dukketeatre, og under studierne i Aarhus blev hun knyttet til Bodil Lindorffs Børneteater – senere kendt som Filuren – og “fik fingrene for dybt i det”, som hun selv udtrykker det. Dermed blev det til en læreplads på Aarhus Teater, som hun igennem en lang årrække har haft et fast tilhørsforhold til – af-brudt af en tilværelse som freelancer og med en kort peri-ode på Det Kgl. Teater. Her mødte hun i øvrigt Manfred Fick første gang. De etablerede sig sammen i 2004. »Vi lever en nomadetilværelse!« fortæller Barbara Freud-Magnus, idet parret ikke længere har et egentligt, stationært værksted, men flytter rundt fra teater til tea-ter.

SPOR AF HÅNDVÆRKERENStudiefarverne – der anvendes i teatermaleriet – er van-dige og er karakteristiske ved deres særlige pigmenter. De kan være svære at styre, både når de tones, og når de påføres, og derfor skal der helst ikke ske fejl undervejs. Teatermalerne får – efter de obligatoriske, indledende møder – udleveret tegninger og modeller at arbejde efter. »Vi bestræber os på at realisere scenografien så præcist

STORE BILLEDE: BALLETCHEF PETER BO

BENDIXEN GENNEMGÅR DRONNINGENS

FORLÆG MED TEATERMALERNE. OVENFOR:

BARBARA FREUD-MAGNUS MED DEN OP-

TRÆDENDE PAPEGØJE I PAPMACHÉ.


DET SER SÅ LET UD –

MEN DEN NON-CHALAN-

CE, HVORMED TEATER-

MALER MANFRED FICK

MALER VINDUER OP, BE-

ROR PÅ MANGE ÅRS ER-

FARING.


som muligt, men man kan altid se, hvilken håndværker der har været på spil,« fortæller Barbara Freud-Magnus. Det passer rigtig godt i denne sammenhæng, for ifølge Barbara Freud-Magnus er det netop Dronningens ønske, at man kan se strøgene – se håndværket. Til “Den stand-haftige Tinsoldat” har Dronningen leveret en akvarelteg-ning af bagtæppet i størrelse 1:20 og modeller af en pa-pegøje og en fisk – en fisk, der skal udføres i en størrelse, så den så at sige har mave til at æde tinsoldaten, som det sker, da tinsoldaten er endt i kanalen efter sin farefulde sejlads gennem rendesten og kloak. Selv om hun mestrer teater- og illusionsmaleriet, er det igennem de senere år især skulpturerne, der trækker i hende. Maleriet er slidsomt for kroppen – også selv om malerne typisk betjener sig af pensler og koste monteret på lange skafter, så man i det mindste kan gå oprejst.

KAN BRUGES TIL MEGETDet er selvsagt blevet til et utal af teater-, ballet- og ope-raforestillinger gennem årene – fra “Folk og røvere i Kar-demommeby” til “Tryllefløjten”. Men teatermaleren kan også benyttes til andre opgaver – lige fra at iscenesætte restauranter til at bistå museer med fremstilling af mo-deller eller simuli – alt lige fra et velduftende måltid til en kampesten. Just nu fornøjer Barbara Freud-Magnus sig med fremstillingen af køer til restauranterne under Jen-sens Bøfhus. De er udført i flamingo og overtrukket med produktet Acryllic One, et vandigt to-komponentmateri-ale, der både bruges til støbning og laminering, eller po-lyfilla. Materialet giver en hård overflade, der kan males på – og som gør, at flamingoen bliver forholdsvis robust. Til papegøjen i “Den standhaftige Tinsoldat” benytter Barbara Freud-Magnus sig dog af papmaché. Papegøjen får sin robuste overflade med limklude – lærred med lim i – eller overtrækkes med Acryllic One. Halefjererne bli-ver til af maskepapir, en hård karton.

TRADITIONENTeatermalerne – og team’et bag opsætningen af “Den standhaftige Tinsoldat” – tager del i en lang kulturtra-dition. Der har været opført pantomimeteater i Tivoli si-den grundlæggelsen i 1843, mens den eksisterende byg-

BALLETCHEF PETER BO

BENDIXEN: DEN DAN-

SKE TRADITION FOR PAN-

TOMIMETEATER ER GÅET

HEN OG BLEVET UNIK.

TEATERMALERNE BRUGER

SÅKALDTE STUDIEFARVER,

HVIS INTENSE PIGMEN-

TER ER EN UDFORDRING

AT STYRE.

ning – tegnet af Wilhelm Dahlerup – er fra 1874. Teatret er unikt – og traditionen er det. Den har sit udspring i 1700-årenes Commedia dell’Artes med omrejsende trup-per – en afart af dem var trupperne Price og Cassorti, der indledte deres optræden på Dyrehavsbakken. Mens Pri-ce siden slog sig ned i Tivoli – og, jo, James Price er slægt-ning i direkte led – forblev Cassorti på Dyrehavsbakken. Dermed være også fortalt den enkle historie bag Pjerrots tilstedeværelse i begge haver. I truppernes repertoire indgik pantomimen – oprin-delig en græsk-italiensk teatertradition, der for længst er gået heden internationalt – og i den danske, kulturelle arv indgår 16 unikke pantomimeballetter, fortæller bal-letchef siden 2005, tidligere solodanser Peter Bo Bendix-en: »Pantomimeteatret er et lille teater med en scene på ni gange ni meter. Under “Den standhaftige Tinsoldat” medvirker – ud over 16 musikere – seks børn, 20 dan-sere, påklæderne og otte teknikere. Samtidig foregår alt under forestillingen med håndkraft, så vi skal være me-get disciplinerede med at udnytte pladsen og med proce-durerne under afviklingen af forestillingerne,« fortæller han.

48 SPILLEAFTENERTeatret opfører omkring 300 forestillinger om året – det klassiske repertoire sammen med nyere opsætninger, der kan være lige fra “moderne dans” til Bournonville-bal-letter. Jo, Pantomimeteatret kan meget vel være en øjenåb-ner for det brede-publikum, når det gælder ballet, istem-mer Peter Bo Bendixen. Men dette perspektiv indebærer ikke, at opsætningerne skal tale ned til folk – eksempel-vis ved at målrette repertoiret mod et bestemt publikum: »Vi står ved, hvad vi laver,« som Peter Bo Bendixen siger. Team’et bag “Den standhaftige Tinsoldat” er ved at være vel konsolideret siden koreograferingen af den før-ste H.C. Andersen-opsætning i 2001. Denne femte op-sætning havde premiere sidst i juni og skal spille i alt 48 gange frem til september.



SCENOGRAFEN BAG ”DEN STANDHAFTIGE TINSOLDAT“, HENDES MAJESTÆT

DRONNINGEN, BLEV KALDT FREM AF PUBLIKUM OG OPTRÆDENDE

I FORBINDELSE MED PREMIEREN I JUNI.


LUKASØ J E N H O S P I T A L

Glæden ved at seL U K A S Ø J E N H O S P I T A L

· Grå stær· Tunge øjenlåg· Ny laserbehandling i stedet for briller· Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden· Retinalyze Software

Lukas ØjenhospitalBernstor�svej 20

2900 HellerupTelefon 3965 1203Telefax 3965 1209

[email protected]

Var man glad for at vandre på Bornholm – og ser man frem til turen til Korsika – er Vandreklubbens tilbud søndag den 25. august ikke til at komme udenom: Her skal vandres på Kullen i det sydsvenske. Kl. 09.00 entrerer man bussen i Helsingør, sejler over Sundet og kører til Björkeröd, hvor turen starter. Her vandres igennem idylliske Björkeröd, man besti-ger Håkull, der på sit højeste måler 187,5 meter og ellers går turen gennem skov og lysninger og mose – helt ud til Kullens fyr. Her spises den medbragte mad, og der på vandres et

VANDREKLUBBEN:KULLEN MED UDSIGT

par timer langs kysten til Mölle, hvor bussen venter. An-komst i Helsingør ca. kl. 18.00. Ruten er 12 kilometer lang og kan være lidt kræven-de, anfører klubben. Man springer dog de værste forhin-dringer over og fokuserer på en rolig, oplevelsestur – alt-så ingen powerwalking. Solidt fodtøj er selvsagt en god idé. Det koster 200 kroner at deltage – selv om man skal have maden med hjemmefra – men så er bus og færge også betalt.

VANDRETUR PÅ KULLEN

– Med Vandreklubben søndag den 25. august. Afgang fra

Helsingør St. kl. 09.00 med bus, retur kl. ca. 18.00. Pris

kr. 200,- der omfatter bus og færge; mad medbringes

hjemmefra. Tilmelding 3312 2717 senest 16. august.


GlasskadeHærværk – Indbrud

GLARMESTRENES

Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem afGlarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

7 0 1 0 0 1 0 0DØGNVAGT

D E B L Å M Æ N D

RING TIL 7025 2590 · WWW.DEBLÅMÆND.DK

Med udgangspunkt i

VVS

leverer vi det gode håndværk – til dig i Storkøbenhavn ...

Tårnvej 2332610 Rødovre36 70 57 12

AKTUELT

Entreprenører, der udfører arbejde for Københavns Kommune, skal fremover orientere kommunen om, hvilke underentreprenører der vil blive anvendt. Såle-des er det bestemt i et nyt regelsæt vedtaget af Køben-havns Kommune for at komme social dumping til livs. I fortsættelse af de nye regler er etableret en kontrolenhed, der forventes at aflægge omkring 400 stikprøvekontrol-ler om året. “Væsentlige overtrædelser” af den skærpede arbejds-klausul vil berettige kommunen til helt eller delvis at op-hæve indgåede kontrakter, ligesom der kan holdes beta-linger tilbage for at tilgodese eventuelle berettigede krav fra ansatte. Ifølge Licitationen Byggeriets Dagblad anser overborg-mester Frank Jensen stramningerne for nødvendige. »Vi insisterer på ordnede forhold, når kommunen byg-ger,« siger han til dagbladet.

København strammer arbejdsklausul


FÆNGSLENDE FORTÆLLINGERSelv om Vestre Fængsel først blev opført i 1895, spænder museet ud for Vestre Fængsel på Vigerslev Allé over det københavnske fængselsvæsens historie siden åbningen af Christianshavns Fængsler i 1660’erne. Medarbejdere med udsyn har igennem knap 400 år sat til side, gemt væk og arkiveret, så vi i dag kan følge fængslet og dets væsens udvikling i alle årene. Eller er det snarere skiften-de tiders syn på forbrydelse og straf og på mennesket, vi

OPLEV DÅREKISTEN; FORNEM EFFEKTEN AF DISCIPLINÆRREDSKABERNE, LÆS OM DE

STØRSTE FORBRYDERE OG BLIV FASCINERET AF DE INDSATTES FORESTILLINGER OM,

HVORDAN MAN KAN STIKKE AF. MUSEET I VESTRE FÆNGSEL ER NETOP BLEVET UDVIDET.

her får skildret – foruden mødet med mangfoldige men-neskeskæbner, de ulyksalige såvel som de forråede? Københavns Fængsels Museum blev etableret i 1994 på øverste etage i præsteboligen. Nu er boligen rømmet, og med en venlig bevilling fra Arbejdsmarkedets Feriefond har museet kunnet snart sagt fordoble sit areal. Alligevel er der mere tilbage i gemmerne, forsikrer forhenværen-de værkmester, snedkeruddannede Dion Christensen og



forhenværende vagtmester John Wassar, mens daglig le-der for byggeteknisk afdeling, Bill Kvorning, bekræfter. »Vi har rigelig til at lave skiftende udstillinger – og vi samler stadig!« lyder det.

SENIORTEAM I LEDELSENSom på så mange andre “virksomhedsmuseer” ledes også Fængselsmuseet af garvede, tidligere medarbejdere, og i Vestre Fængsel er disse rigtig garvede: Dion Chri-stensen har 50 år bag sig og John Wassar 44. Bygningsaf-delingsleder, Bill Kvorning, kan dog bare tælle 29. »Man finder hurtigt ud af, om dén her verden er noget for én. Og er den det – så bliver man,« fastslår Bill Kvor-ning. Dion Christensen og John Wassar har fem andre se-nior-kolleger, der sørger for at holde museet åbent for of-fentligheden om tirsdagen 10.00 til 16.00. I teamet ind-går den forhenværende inspektør og økonomichef, og tilsammen kan de berette de artigste historier fra livet bag murene. Vestre Fængsel er et arresthus – man afsoner altså ikke domme her, men afventer, at ens sag kommer for retten. En varetægtsfængsling kan vare længe, og frem til nu, da andre vinde blæser, har mange indsatte været beskæfti-get med vedligeholdelsen af bygninger og grønne områ-der. Nu er der i stedet opført et fornemt bageri, hvor de indsatte skal lære at fremstille bagværk under inspirati-on af blandt andre kokken Claus Meyer.

DÅREKISTENFængslet er en by i byen: Her er kirken, de gamle vogn-stalde, værksteder, det eneste hospital af sin art i landet – Vestre Hospital – og frem til vor egen tid et pænt antal tjenesteboliger. De er i dag er indlemmet til administra-tion, mødefaciliteter – og altså et museum. Det impone-rende bygningsværk blev tegnet af Ludvig Fenger og har form af et korsformet panoptikon – med senere tilbyg-ninger. Dion Christensen og John Wassar fortæller ikke uden stolthed, at Vestre Fængsel var blandt de første of-fentlige bygninger, der fra starten havde indlagt strøm og installeret telefon. Hvad oplever vi så på de fire etager?

I TAKT MED ET ÆNDRET

MENNESKESYN – FORMENT-

LIG – HAR INDSATTE FRA

GENERATION TIL GENERATI-

ON FÅET BEDRE VILKÅR.


Her er dårekisten, der anvendtes til transport af epi-leptiske eller særlig besværlige fanger såvel som til smug-ling af kvinder; her historien om landets sidste drabs-mand, der blev halshugget – han hed Jens Nielsen og faldt for øksen i 1892 – her diverse kreative remedier til at tugte fanger, der forbrød sig mod disciplinen, breve fra og til fanger og ikke mindst en udstilling af de indsat-tes fabrikation af trælegetøj for Dansk Legetøjs Fabrik helt fra 1905 frem til 1973: »Du kender vel udtrykket, at man har været inde og bore r..huller i gyngeheste!« smi-ler Dion Christensen, der har haft mere end 200 ansatte – eller indsatte – under sig. Sidenhen blev her produceret møbler til stat og kommune. – Og her er inventar fra den gamle kirkesal: Kirken ny-der i øvrigt fortsat de indsattes bevågenhed i en sådan grad, at den danske Folkekirke må se sig aldeles agterud-sejlet – man skal rent faktisk skrives op for at komme til gudstjeneste. Det kan der være gode eller mindre gode grunde til.

BESÆTTELSESTIDENUnder besættelsen inddrog tyskerne Vestre Fængsel til arrest for sabotører og lignende, inden de blev sendt til Frøslev eller videre sydover. Et helt rum i museet er viet besættelsestiden, og her hænger en raritet: To faner fra Frikorps Danmark med påskrifter om, hvor fanerne har været henne i verden. Desuden kan man komme tæt på Danmarks eneste se-riemorder af sin art: Den ulykkelige Dagmar Overby, der i årene 1916-1920 gjorde det af med otte spædbørn: Her – bag denne dør – sad hun frem til sin død i maj 1929. Man kan spørge, hvad et fængselsmuseum har med håndværk at gøre?

HITTEPÅSOMHEDENFængselsmuseet er om noget et monument over men-neskets hittepåsomhed. Alene hvad der i jargonen kal-des undvigelsesremedier foruden ind- og udsmugling af ulovlige genstande repræsenterer en kreativitet, enhver håndværker må misunde. Her er – præcis som i tegne-serierne – det i alt 18 meter lange tov bestående af lagner beregnet til en vægt af 80 kilo med fire stoleben som an-

STORE BILLEDE: DÅRE-

KISTEN BLEV BÅDE AN-

VENDT TIL SYGE EL-

LER UREGERLIGE FAN-

GER ... ELLER TIL AT

SMUGLE KVINDER IND

OG UD, HVOR DET VAR

HENSIGTSMÆSSIGT.

NEDERST ET GALLE-

RI AF FUNDNE SAGER,

HERUNDER EN NØGLE

UDFØRT I TRÆ – DER

PASSEDE.


BLANDT DE ANSVARLIGE FOR FÆNGSELSMUSEET - FV. FHV. VÆRKMESTER DION CHRISTENSEN,

FHV. BETJENT OG VAGTMESTER JOHN WASSAR OG DAGLIG LEDER AF BYGGETEKNISK AFDELING,

BILL KVORNING.

ker; her er den udhulede retsskrivningsordbog, der rum-mer en mobiltelefon, kniplen udført i antenneledning og den hjemmelavede tatoveringsmaskine (en kuglepen til-føjet et batteri og en nål). I 1916 udførte indsatte Carl August Lorentzen en nøg-le i bøgetræ – og nøglen passede, vides det! Af mere håndværkshistorisk betydning finder vi en brandspand fra Stokhuset på Christianshavn og en dør bevaret fra fængslet på Christianshavn. Betegnelsen stokhus dækker over fængsler typisk opført fra 1700-årene og benyttet frem til midten af 1850’erne. Disse fængsler blev ofte opført i tilknytning til fæstninger eller forsvarsværker. Stokken – det var den bjælke, hvortil delinkventerne blev fastgjort i arme og ben til offentlig beskuelse; gabestokken med andre ord. På Fængselsmuseet nøjes vi dog med at se den simple, men effektive smedekonstruktion, hvormed fanger kun-ne fikseres i arme og ben – på rad og række. Københavns Fængsler omfatter i alt fire fængsler med Nytorvs Fængsel – et dagfængsel – som det ældste fra

1815. Museet kan trygt besøges – det er beliggende uden for murene på Vigerslev Allé, og det kan besøges på for-hånd på www.koebenhavnsfaengsler.dk.


NYT FRA KLUBBERNE

Onsdag den 28. august besøger Kunstklubben maleren Artero Wistremundos atelier i Tune Borgerhus, Lunde-gårdshegnet 15 i Tune. Artero Wistremundo er en god ven af Kunstklubben

Lær at tegne med Artero Wistremundo!

KUNSTKLUBBENFormand: Birgitte Andersen, tlf. 3990 9122

Omkring 20 medlemmer af den nu et år gamle klub, “Vi Frivillige”, sørger til stadighed for et hav af aktiviteter på

Frivillige får egne lokaler

VI FRIVILLIGEFormand: Annette Mortensen, tlf. 2448 1732

Haandværkerforeningens Globetrottere planlægger i marts 2014 at drage til Sydindien/Tranquebar. Forudsæt-ningen er dog, at mindst 10 melder sig, men ifølge for-manden har allerede meldt sig syv deltagere.

Globetrotterne til Sydindien

GLOBTROTTERNEFormand: Simon Christiansen, tlf. 3332 2433

og har været medlem helt siden starten. I august fylder han 85 år. Under besøget vil Wistremundo lære medlemmerne at tegne, og han vil selv udføre et billede, som han vil sælge ved besøgets afslutning. Undervejs kan købes blyant og viskelæder for bare 16 kroner! Der vil blive serveret gazpacho og et udvalg af lækre tapas med vin og vand til – altsammen for 165 kroner pr. deltager. Tilmelding – senest 21. august – til Haandværkerfor-eningen på 3312 2717 (husk medlemsnummer!). Næste arrangement finder sted den 9. oktober, hvor klubben besøger kunstnerkollektivet ”Margarinen“.

Bridge

HAANDVÆRKERFORENINGEN

Du styrker din logiske sans, udvikler dine samarbejdsevner og træner din psykologiske sans. Det er hvad du får ud af at spille bridge – det mest geniale spil for et makkerpar.

Haandværkerforeningens Bridgeklub er alletiders sted at tage de første skridt ud i det avancerede kort-spil – vel støttet af erfarne spillere: Her føler enhver sig hjemme. Bridgeklubben spiller turnering hver tirsdag kl. 19.00 i Festsalen i Håndværkerhaven 49, og sæsonen indledes den 3. september. Begyndere tilbydes træning af erfaren turneringsleder (forudsætter 4 tilmeldte). Kontakt turneringsleder Lars Gre-gersen (tel. 3255 9039) eller klubbens formand Poul Fogh (tel. 4588 4251 eller 5195 6088; mail:[email protected]).

Vi byder nye medlemmer velkomne (øvede såvel som begyndere). Kontingent pr. semester (2) er kr. 400,-. Bemærk: Som noget nyt kan klubben optage gæstemedlemmer. Et gæstemedlemskab koster kr. 350,- om året plus ordinært klubkontingent.

BRIDGE– et kortspil med intelligensen som værktøj


NYT FRA KLUBBERNE

Let dansk mad med et fransk twist. Således forlyder det om Restaurant Cassiopeia – tæt ved Planetariet – hvor Gourmetklubben har sat medlemmerne stævne torsdag den 5. september kl. 18.00. For bare 285 kroner trakteres medlemmerne med en toretters menu bestående af luft-tørret landskinke med parmesancrème, ruccola, tørrede tomater mv. samt helstegt rødspætte med sauteret spinat og champignon og nye kartofler. Drikkevarer for egen regning – omend klubben giver kaffen. Se nærmere på www.restaurant-cassiopeia.dk. Tilmelding senest 28. august på 3312 2717. Og sæt så kryds i kalenderen ud for 3. oktober: Da planlægger klubben en aften i Wallmanns Saloner. Nærmere tilgår – men besøg allerede nu www.wall-mann.dk.

Dansk med et let fransk twist

GOURMETKLUBBENFormand: Eli Askbo, tlf. 4676 9420

Haandværkerforeningens Plejehjem. Overordentlig po-pulær er SøndagsCaféen, der bliver afholdt sidste søndag hver måned med op til 80 deltagere pr. gang. Klubben har fået egne lokaler, hvor Hjemmeplejen tid-ligere havde til huse. Lokalet forventes anvendt til højt-læsnings- og andre klubarrangementer.

Vi har snydt lidt ogbygget det i forvejenMed præfabrikation kan man både bygge billigt og bæredygtigt. Med billigere byggeri får flere adgang til bæredygtige løsninger. Vi optimerer byggeproces, materialeforbrug og arbejdsmiljø – uden at gå på kompromis med arkitekturen. Vi kalder det intelligent arkitektur. Du kan kalde det bæredygtigt byggeri.

Se eksempler på bæredygtigt byggeri og intelligent arkitektur på ai.dk

SØKVIST EL-ANLÆG A/SHerlev Torv 26 · 2730 Herlev

Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71

Ålekistevej 36 · 2720 VanløseTlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59

gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på

www.soekvist.dk


NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 9 meddeles, at følgende er optaget som medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøben-havn:

Konsulent Thomas Sørensen, Jagtvej 105 C, st.th., 2200 København N Indmeldt v. Christian Sørensen Direktør Jens Heding, Blågårdsgade 41, 2., 2200 Kø-benhavn N Registreret revisor Lise Anemone Andersen, Egebjerg-haven 63, 2750 Ballerup Orkesterleder Peter Skriver, Munkehøj 2, 2870 Dysse-gård Indmeldt v. Per Kofoed-Nielsen

Malermester Dion Gravesen Knudsen, Præstebakken 27, 2610 Rødovre Malermester Norbert Rogowski, Hvidovrevej 306, 2. tv., 2650 Hvidovre Malermester Søren Ojén, Agerleddet 7-6, 2730 Herlev Malermester Flemming Poulsen, Falkevej 16, 2600 Glostrup Malermester Tina Kühnel, Trekronervej 5, 4600 Køge Malermester Michael Ziegler, Hedemarksvej 15, 2620 Albertslund Alle indmeldt v. Københavns Malerlaug

Brug passiverne aktivtMed mindre din virksomhed adskiller sig

radikalt fra alle andre, er der mere fokus på

selve driften end på balancen. Men måske

er det på tide at tænke

lidt utraditionelt og få

øjnene op for nye finan-

sielle muligheder?

Der kan være friværdi

i ejendommen, som med fordel kan

aktiveres, eller der kan være behov for at

tilpasse virksomhedens finansielle struktur

– dermed får passiverne en aktiv rolle i virk-

somhedens drift.

Vi tilbyder en rådgivning, som kommer

rundt om både gælds-

pleje, finansiering, inve-

stering og forsikring. Det

giver det fulde overblik

til at vurdere, hvordan

balancen bedst optimeres. Og vi kommer

gerne med vores anbefaling.

Lad balancen bidrage til

driften af din virksomhed

Erhverv København - telefon 44 55 46 00


UDGIVET AFHaandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Danske Specialmedier Tilsluttet Specialmediernes Oplagskontrol

REDAKTIONAdam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 FredensborgTlf. 4848 1788 [email protected]

ANNONCERForlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 [email protected]

BLADUDVALGHenrik Tofteng Niels RothMette Palsteen Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

TRYKRosendahls

BESTYRELSE

FORMAND: Robert Sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester

1. NÆSTFORMAND: Per Vangekjær Oldermand, malermester

2. NÆSTFORMAND: Peter Steen Mortensen Murermester

Jan Bruus SørensenAdm. direktør bygningsingeniør

Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Niels Roth Oldermand, snedkermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

Søren Schmidt Oldermand, VVS-installatør

Steen Søkvist El-installatør

Bo JohansenKonditormester

Mette Palsteen Oldermand, tapetserermester

Jens Hjortskov Advokat, partner

DIREKTION

Anne-Marie Mærkedahl Ole E. Nielsen

HAANDVÆRKERFORENINGEN I KJØBENHAVN

DRONNINGENS TVÆRGADE 2 A

1302 KØBENHAVN K

TLF. 3312 27 17 • FAX. 3314 1625 • E-MAIL [email protected]

KONTORTID: MAN-TOR 09.00-16.00, FRE 09.00-15.00

WWW.HVFKBH.DK

Næste nummer udkommer tirsdag den 10. september. Redaktionen slutter fredag, den 23. august.

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN • DR. T VÆRGADE 2A • 1302 KØBENHAVN K

Magasinpost SMPID NR 42419

DETSKERI HAANDVÆRKERFORENINGEN

AL HENVENDELSE T IL: Haandværkerforeningen i KjøbenhavnDr. Tværgade 2A1302 København K

Tirsdag 13/08 Svømmeklubben

Tirsdag 20/08 Svømmeklubben

Søndag 25/08 Vandreklubben

Tirsdag 27/08 Teaterklubben · Svømmeklubben

Onsdag 28/08 Haandværkerforeningen: ABC-Dyr · Kunstklubben

Fredag 30/08 Golfklubben

Lørdag 31/08 Haandværkerforeningens Sloveniensrejse

Tirsdag 03/09 Billardklubben · Bridgeklubben · Svømmeklubben

Onsdag 04/09 Skyde- og Kegleklubben

Torsdag 05/09 L’hombreklubben

Mandag 09/09 Danseklubben


Onsdag 11/09 Damernes Kegleklub

Torsdag 12/09 Bowlingklubben

Lørdag 14/09 Vandreklubben: Korsika · Golfklubben: Tyrkiet


Onsdag 18/09 Skyde- og Kegleklubben

Torsdag 19/09 L’hombreklubben

Lørdag 21/09 Vandreklubben tilbage · Golfklubben tilbage

Mandag 23/09 Danseklubben


Torsdag 26/09 Bowlingklubben

Documents

DEN STANDHAFTIGE MALER - Forlaget Coronet · FORSIDEN ROBERT SØRENSEN ... nye områder også tænkes erhverv ind, så det bliver en naturlig del af bybilledet. Selv om man har bosat