1

Find din sjæls signatur

2

3 3 dag e s r e j s e m o d

d i t l i v s f o r m å l, d i n l i d e n s kab

o g d i n ly k k e

oversat fra engelsk af troels linde andersen

3

3 3 dag e s r e j s e m o d

d i t l i vs f o r m å l, d i n l i d e n s kab

o g d i n ly k k e

oversat fra engelsk af troels linde andersen

4

til min elskede bedstemor shanti desai, mine kærlige forældre, Mira og dilip, min smukke kone, jan, og mine døtre

og læremestre, Olivia og sophia.

Find din sjæls signaturer oversat fra engelsk

af troels linde andersen efter Discovering Your Soul SignatureCopyright © 2014 by Panache desai

denne udgave: © rosinante/rosinante & co, København1. udgave, 1. oplag, 2014

Omslag: greg Mollica og gabriele Wilsonillustration: joanna andreasson

Forfatterfoto: Walter ioossdansk omslagsbearbejdelse: sabine Brandt

sat med janson text hos Christensen grafisk og trykt hos livonia Print, riga

isBn 978-87-638-3317-2Printed in latvia 2014

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

rosinante er et forlag i rosinante & coKøbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | dK-1019 København K

rosinante-co.dk

5

til min elskede bedstemor shanti desai, mine kærlige forældre, Mira og dilip, min smukke kone, jan, og mine døtre

og læremestre, Olivia og sophia.

Find din sjæls signaturer oversat fra engelsk

af troels linde andersen efter Discovering Your Soul SignatureCopyright © 2014 by Panache desai

denne udgave: © rosinante/rosinante & co, København1. udgave, 1. oplag, 2014

Omslag: greg Mollica og gabriele Wilsonillustration: joanna andreasson

Forfatterfoto: Walter ioossdansk omslagsbearbejdelse: sabine Brandt

sat med janson text hos Christensen grafisk og trykt hos livonia Print, riga

isBn 978-87-638-3317-2Printed in latvia 2014

Enhver kopiering fra denne bog må kun ske efter reglerne i lov om ophavsret af 14. juni 1995 med senere ændringer.

rosinante er et forlag i rosinante & coKøbmagergade 62, 3. | Postboks 2252 | dK-1019 København K

rosinante-co.dk

6

7

indhold

introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 En note til læseren . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21dag 1: Frygt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25dag 2: sorg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31dag 3: Vrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37dag 4: skyld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44dag 5: skam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50dag 6: selvkritik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56dag 7: Mønstre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62dag 8: afhængighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68dag 9: Egoet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73dag 10: jeg er ikke god nok . . . . . . . . . . . . . . . . . 78dag 11: gør op med din indre sabotør . . . . . . . . . 84dag 12: triggere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91dag 13: sjælens overgivelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97dag 14: Forandring – og mere til . . . . . . . . . . . . . 103dag 15: Om lys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109dag 16: rutsjebanen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113dag 17: at spore sine tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . 120dag 18: Harmoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127dag 19: Eviggyldig sandhed . . . . . . . . . . . . . . . . . 133dag 20: sand gennemsigtighed . . . . . . . . . . . . . . . 140dag 21: taknemmelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 147dag 22: sure opstød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 153

8

dag 23: livet er noget, der folder sig ud . . . . . . . 160dag 24: Ydmyghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166dag 25: Meditation på et blankt lærred . . . . . . . . 172dag 26: at være menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178dag 27: det uendelige hav . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184dag 28: Værktøjer og teknikker . . . . . . . . . . . . . . 190dag 29: Budbringere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194dag 30: Øgede færdigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . 200dag 31: Vær forandringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205dag 32: at være et instrument . . . . . . . . . . . . . . . 209dag 33: Kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 afsluttende bemærkninger . . . . . . . . . . . . 217 tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218

9

introduktion

det er ikke tilfældigt, at du er endt her. det er ikke tilfæl-digt, at du har fundet vej til denne side. livet har bragt dig til dette sted – måske gennem en skilsmisse, et tab, en økonomisk udfordring eller pludselig sygdom. Måske er du blevet ledt hertil af den vage, udefinerbare længsel, der eksisterer i dig – en sult, en stille nagende bevidsthed om, at der findes noget større. uden overhovedet at vide det er du stødt på et dybt ønske. Ønsket om at finde dit mest autentiske udtryk.

der er noget i det liv, du lever nu, der ikke rigtig funge-rer. Om dine udfordringer er store eller små, synlige eller usynlige, føler du dig gennemsyret af denne længsel. Ved du hvad? Det gør vi alle. at være menneske på denne planet er at opleve et virvar af komplekse følelser.

så nu er du her altså. det er ligegyldigt, hvordan du kom hertil. der er kun én ting, der betyder noget, et lille mirakel i sig selv: du er her. du har klaret det.

Velkommen! din sjæl har bragt dig til disse sider. Vi vælger ikke selv den gerning, vi fødes til at udføre.

den gerning er din sjæls signatur, dit unikke udtryk. dit spirituelle dna.

det er den, du er i dit inderste. dit enestående bidrag til verden. Og det har ikke nødvendigvis noget at gøre med hverken rigdom eller berømmelse. snarere handler det om

dag 23: livet er noget, der folder sig ud . . . . . . . 160dag 24: Ydmyghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 166dag 25: Meditation på et blankt lærred . . . . . . . . 172dag 26: at være menneske . . . . . . . . . . . . . . . . . . 178dag 27: det uendelige hav . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184dag 28: Værktøjer og teknikker . . . . . . . . . . . . . . 190dag 29: Budbringere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 194dag 30: Øgede færdigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . 200dag 31: Vær forandringen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 205dag 32: at være et instrument . . . . . . . . . . . . . . . 209dag 33: Kærlighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 213 afsluttende bemærkninger . . . . . . . . . . . . 217 tak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 218

10

den samlede essens af alt det, du har været, tænkt, følt, gjort eller oplevet i dit liv.

lad mig illustrere med et eksempel på, hvordan jeg selv opdagede min sjæls signatur. som ganske lille dreng brugte jeg så meget tid som muligt i meditationsrummet i mine bedsteforældres hus i det Østlondon. Hvis jeg følte mig skidt til mode eller var oprørt, blev jeg beroliget, det øje-blik jeg trådte ind i rummet. jeg sad der hver morgen og så min bedstemor bede. Hun chantede guru gita – en bøn dedikeret til ønsket om at vække mindet om det indre lys. Min bedstemor havde langt, smukt, sort hår og var klædt i sari. Hun duftede af kokosolie, og hun bad for hver og en af os: om godt helbred, velbehag, at vi ikke skulle lide nød. Hun lukkede øjnene og talte sine mala-perler. Hun læste op af Mahabharata og Bhagavad gita. udvalgte bøn-ner kunne altid høres fra hendes båndoptager. selve luften i rummet føltes hellig. Hellig, tryg, oprigtigt kærlig og stærk. Og selvom jeg ikke forstod det dengang, var det det eneste sted i verden, jeg følte mig hjemme. de første fem år af mit liv tilbragte jeg altså i et rent, uberørt og spirituelt miljø. Fokus var fuldt rettet mod det guddommelige.

indtil det forsvandt. Mine forældre og jeg forlod det overbefolkede hjem i

Østlondon, da jeg var fem år gammel. Vi søgte mod bedre skoler, bedre måder at leve på. jeg var enebarn, indadvendt og genert. jeg følte mig fuldstændig afskåret fra den kærlige rigdom, jeg var blevet vant til, og spekulerede på, om jeg mon blev straffet? For hvordan var jeg ellers endt i denne evige skammekrog?

Vi flyttede flere gange. jeg gik på to forskellige folke-skoler. i min gymnasietid endte vi tilbage i Østlondon i et fattigt arbejderkvarter, hvor alle kæmpede for at klare sig igennem. det blev mit første møde med smerten. jeg kunne

11

mærke alting inden i alle mennesker. jeg kunne mærke de enorme mængder af frygt- og overlevelsesenergi omkring mig. Og selvom vi besøgte mine bedsteforældre i week-enderne, kaldte meditationsrummet ikke længere på mig. jeg kunne ikke længere mærke dets magi. jeg var blevet teenager og havde ikke det store ønske om at tilbringe mine lørdag aftener med at meditere sammen med en flok voksne.

jeg havde ingen forudsætninger for at finde vej i den jungle, teenagelivet i Østlondon var. jeg var en følsom, åbensindet dreng. jeg forstod ikke, hvorfor mennesker var onde mod hinanden. Hvorfor de tævede løs på hinanden, hvorfor alle forsøgte at dominere. En dag – og den dag måtte komme – begyndte jeg selv at blive mål for mob-berierne. jeg passede ikke ind i nogen gruppe. jeg fortalte aldrig mine forældre om det. jeg græd mig selv i søvn. jeg satte spørgsmålstegn ved, hvorfor jeg overhovedet levede. Hvad var meningen med det?

smerten blev så stor, at jeg måtte finde måder at dulme den på. jeg afviste min sjæls signatur, vendte mig bort fra min energis unikke udtryk – og jeg betalte prisen. i mine sene teenageår var det stoffer, alkohol og musik, der greb mig. jeg droppede ud af universitetet. jeg var som den be-rømte frø i vand, der langsomt kommer i kog – alt omkring mig blev varmere og varmere, mere og mere uhåndterligt, indtil jeg pludselig var ved at dø, ved at drukne uden at vide det. jeg var vært på et radioprogram, arrangerede events og store fester for londons musikpublikum, mens smerten i mig voksede. jeg havde ingen interesse for det spirituelle, havde fuldstændig fjernet mig fra det. jeg holdt op med at besøge mine bedsteforældre. Meditationsrummet var som et fragment af min fortid, et billede af en svunden drøm. jeg kunne ikke længere kalde det frem på nethinden og da slet ikke træde ind i det fysisk.

12

i 2001 fik jeg en brat opvågnen i form af et slagsmål med tre mænd på en bar. En af fyrene nikkede mig en skalle, og så kastede de sig over mig. udsmidere kom til, og jeg blev trukket fri. senere var der en, der blev skudt. jeg var hel-dig, at jeg var sluppet væk i ét stykke. den aften lagde jeg drikkeriet, stofferne og musikken på hylden. jeg var færdig med det. jeg anerkendte den velsignelse, jeg havde modta-get. jeg anerkendte også, at jeg var kommet billigt til min nye erkendelse. Hvis jeg ikke havde fulgt den, og det gør vi sjældent, ville konsekvenserne have vokset sig farligere, mere larmende og mere skadelige.

uden helt at vide hvordan begyndte jeg at forstå, at jeg blev nødt til at finde tilbage til den energi, jeg havde haft forbindelse med som barn. jeg havde brug for at huske min sjæls signatur.

der er intet hierarki blandt sjæles signaturer. ingen er bedre end andre. Min sjæls signatur har vist sig at være en spirituel vej. din kan måske være at inspirere børn, at coache unge mennesker til at opfylde deres skæbne eller blot at lade dine unikke evner virke i verden omkring dig. som Martin luther King sagde: »Hvis dit lod i livet er at være gadefejer, så fej gaderne på samme måde, som Michelangelo malede, fej gaderne, som Beethoven komponerede, fej ga-derne, som shakespeare skrev poesi. Fej gaderne så dygtigt, at mængderne i himlen såvel som på jorden må stoppe op og sige: Her levede en stor gadefejer, som fejede sine gader vel.« din sjæls signatur er din egen. Kun du kan dele din signatur på jorden. den er som et fingeraftryk. din sjæls signatur findes i den inderste partikel af den, du er, og den gennemsyrer alle aspekter af dit liv.

jeg vidste, at jeg blev nødt til at vende hjem. Hjem til et sted, hvor energien passede til mig. jeg tog afsked med mine forældre og rejste til et ashram, i usa, hvor jeg blev i seks

13

måneder og arbejdede frivilligt. jeg arbejdede i køkkenet og lavede enorme mængder vegetarisk mad til hundredvis af mennesker i ashramet, men jeg var en elendig yogi. jeg blev ved med at falde i søvn under morgenmeditationen. jeg ville helt klart have dumpet i guruskolen. jeg var vred, trist, ensom og fortabt. alle de følelser, jeg havde under-trykt i årenes løb, steg op til overfladen. Men alligevel var der noget dybt stimulerende og nærende ved blot at være til i meditationsrummets energi. det mindede mig om min opvækst. jeg fandt fred.

da jeg forlod ashramet, havde jeg ikke gjort mig tanker om, hvad jeg nu skulle. jeg var taknemmelig for min tid der, for friheden til at fokusere på mig selv og komme i kontakt med mine følelser. Men livet i et ashram var ikke et, jeg skulle leve. det var en flugt. jeg var først i tyverne, og jeg længtes stadig efter at finde mit hjem. nogle steder, hvor jeg var i harmoni med energierne, følte jeg en total overgivelse, en oprigtig fysisk og følelsesmæssig afslappethed. andre ste-der, hvor energierne ikke passede til mine, blev jeg usikker, overvældet og skræmt. jeg tror, alle kender følelsen – men kun få forstår sammenhængen. Vores sindstilstande er ikke noget, vi normalt forbinder med energier. i stedet giver vi os selv eller andre skylden.

rodløs, følelsesmæssigt ustabil, uden retning eller vej-ledning drog jeg vestpå fra new York til los angeles. som et af skovens dyr snusede jeg mig frem, navigerede efter min intuition og mit instinkt. jeg fandt en lille lejlighed i Venice, som jeg delte med en anden fyr. jeg gik i et medi-tationscenter i nærheden, men det føltes ikke som hjem for mig. jeg ventede, men vidste ikke på hvad. jeg vidste ikke, at ventetiden havde en funktion. det at vente var ikke bare at vente, det var en mulighed for at finde hoved og hale på alt det, der foregik inden i mig. det var en pause. Vi tager

14

meget ofte fejl af pauser og tror, de er fejltagelser. dette var ikke en fejltagelse. det var en pause, der tillod alt det falske, jeg havde samlet op igennem mine treogtyve leveår, at falde fra hinanden. jeg var begyndt at kaste vibrationstætheden – et begreb, du snart vil blive fortrolig med – af mig i ashramet; al den frustration, afvisning, svigt, tab, sorg, vrede og frygt, mit korte liv havde indeholdt. Og da jeg forlod ashramet, var der ingen vej udenom. tværtimod. Min gamle virkelighed stødte på en ny virkelighed, jeg kun kunne skimte som noget fjernt i horisonten. det forvirrede mig, at jeg ikke kunne nå den. Endnu i hvert fald.

nytårsaften 2002 var jeg alene i min lejlighed i Venice. Min sambo var taget hjem til sin familie i julen. På dette ensomme sted langt hjemmefra begyndte jeg at mærke en bølge af frygt skylle igennem mig. den var mere intens end noget, jeg havde oplevet før – og den forsvandt ikke. i stedet for at aftage blev den ved med at stige og stige. det føltes, som om der var en anden tilstedeværelse i rummet, noget andet end mig selv. det var umuligt at ignorere. jeg forsøgte at gå tidligt i seng i stedet for at sidde vågen, men jeg var ved at blive skør. jeg steg ud af sengen, tjek-kede alle døre og vinduer for at sikre mig, at de var låst. jeg kiggede endda under min seng som en lille dreng, der frygter natten.

det føltes, som om al den frygt, jeg havde oplevet i mit liv, var inden i mig, som om den skyllede over mig i bølger. Og sammen med disse bølger oplevede jeg noget, der føltes som en elektrisk strøm. jo stærkere følelsen af frygt blev, jo mere mærkede jeg elektriciteten. den dag i dag forstår jeg, at det, jeg oplevede, var en total omvæltning af energierne i mig – men det gjorde jeg ikke dengang. jeg følte bare, at min verden var ved at gå under. Og det var den på en måde også.

15

jeg forlod min lejlighed, steg ind i min bil og kørte lidt rundt i los angeles. jeg kunne ikke flygte fra det, der var ved at ske. Følelsen fulgte mig, uanset hvor jeg begav mig hen. til sidst kørte jeg hjem, og her lagde jeg mig på min seng med åbne håndflader. jeg havde ikke sovet hele natten, og nu hvor det var morgen, var det, som om energierne koncentrerede sig omkring mit hjerte. jeg frygtede, at jeg var ved at få et hjerteanfald. jeg rystede og rystede – mens min identitet langsomt faldt bort.

til sidst overgav jeg mig, holdt simpelthen op med at kæmpe imod. Og så snart jeg gjorde det, fyldtes rummet fra gulv til loft af et gyldent lys. jeg følte mig naglet til sengen af en elektrisk kraft, der skyllede ind over mig som en enorm bølge. lyset var overalt, så gyldent, at det næsten var hvidt. den følelse, det bragte med sig, bredte sig over mig og igennem mig. jeg genkendte følelsen som kærlighed – men den lå langt ude over enhver praktisk definition af kærligheden. den var i lige så høj grad inden i mig som omkring mig. Min frygt og sorg forsvandt, blev systematisk pillet fra hinanden. jeg forstod det fuldstæn-dig. dette strålende lys, denne kærlighed, var det, vores virkelighed bestod af. det var det, vi ville se hele tiden, hvis ikke vi havde frygten i vores liv. jeg rejste mig fra sengen og forlod min lejlighed. alt i gaderne strålede – alting! affaldet, bilerne, de graffiti-dækkede broer, selv den fulde mariachi-sanger, der sang dårlige kærlighedssange under mit vindue. lyset, klarheden fyldte alting og alle væsener. jeg blev pludselig hundesulten og besluttede mig for at spise frokost på en mexicansk restaurant. selv min tortilla strålede!

da kom jeg i tanker om min bedstemor og det sprog, jeg havde hørt i barndommen. Hendes bløde, blide stemme, der læste højt af hinduskrifterne. røgelsen, der bredte sig i

16

meditationsrummet. Morgenens stråler af sollys, der gen-nembrød vinduet. »universet er manifestationen af guds, den lykkevarslendes, majestæt. det er strålende kærlighed. Hvert ansigt, du ser, er Hans. Han er til stede i alle uden undtagelse.« Fordi jeg i min barndom havde lyttet til hendes bønner, kunne jeg se, at det, jeg oplevede, i virkeligheden var guds uendelige natur.

jeg var sat på jorden som budbringer. det var min funk-tion, forstod jeg nu. det var min essens, mit enestående formål. Min sjæls signatur. jeg var næsten faret vild, men min sjæls signatur havde ventet på mig – ventet på, at jeg skulle opdage den. Og nu, vidste jeg, ville jeg aldrig vende mig fra den igen.

at være forenet med sin sjæls signatur burde være det mest naturlige i verden. alligevel kæmper mange af os med netop dette. alt for få af os er klar over, at vores sjæl over-hovedet har en signatur. Fordi vi er mennesker, og fordi vi fyldes til bristepunktet af komplekse, menneskelige følelser, har vi det med at afvise vores sande kald. Vi beslutter os for, at det er forkert.

Er det muligt, at du, på et eller andet tidspunkt i dit liv, har ladet et budskab om, at du er utilstrækkelig, trænge ind i din bevidsthed? Et budskab, der måske er kommet fra din familie, fra samfundet eller fra din egen usikkerhed?

Ved at tage imod det budskab vender vi ryggen til es-sensen af, hvem vi er inderst inde.

Og når vi gør det, træder vi direkte ind i en oplevelse af li-delse og utilstrækkelighed. Vi afskærer os selv fra vores mest sande udgangspunkt. Vi bliver forladte fugleunger i reden – ufuldstændige, svage, endnu ikke fuldvoksne, ikke i stand til at spise ved egen kraft eller flyve. Men når vi lærer vores sjæls signatur at kende, og formår at leve op til den, bliver vi hele. accepten af alt det, vi er, lader vores sjæls signatur

17

forstærke sit indtryk på os. det sker ved en række små skift inden i os. det føles sjældent som et festfyrværkeri, snarere som noget blidt og overraskende. det øjeblik vi bliver helt bevidste om, og forbundne med, vores sjæls signatur – det øjeblik, hvor vi holder op med at kæmpe imod sandheden om, hvem vi er – begynder vores liv at ændre sig på måder, vi slet ikke kan forestille os.

denne bog vil lede dig igennem en rejse på treogtredive dage. du vil gennemgå en intens proces, hvor du lang-somt befrier dig selv for lag efter lag af indestængte følel-ser. denne proces har til formål at udskille det, jeg kalder tætheden, eller densiteten, i dine energier. Formålet er at bryde igennem den skal, der har holdt dig tilbage. gen-nem en serie af systematiske øvelser og meditationer vil du opnå et detaljeret og indgående kendskab til dig selv. jeg kommer til at bede dig om at omfavne alle de forskellige aspekter, der findes i det menneske, du er. Men frygt ikke at blive bedt om for meget. du skal ikke i ashram, spise grønkål eller drikke mærkelige trylledrikke.

Om morgenen vil jeg bede dig om at fokusere på de følelser, der virker blokerende i dig. Bare i et par minutter. Ved at gennemleve disse følelser på en metodisk og tryg måde vil du kunne begynde at nedbryde de forhindringer, der ligger imellem dig og din sjæls signatur. Ved at gøre dig klar til at møde dig selv med alt, hvad du indebærer, vil du finde overskuddet og skønheden. det er noget ganske overvældende, der venter dig.

Ved frokosttid vil jeg bede dig træde igennem en eksi-stentiel port, der vil give dig mulighed for at teste og bruge din nye indsigt i dit daglige liv – så du ikke bare kender den, men lever den. Med dine nye redskaber og forståelser vil du begynde at implementere dine erkendelser på en meget jordbunden, konkret og praktisk måde. gennem en række

18

omfavne den energi, der skabte os, og ved at gøre det lader vi livet blomstre i alle henseender.

For når alt kommer til alt, er vi nødt til at være tilfredse med, hvem vi er.

at du er dig, er velsignelsen.at du er dig, er miraklet.at du er dig, er nok.at du er dig, er din sjæls signatur.

personlige indsigter og historier fra både mit eget liv og mit arbejde med mennesker over hele verden vil jeg vise dig, hvordan disse nye redskaber kan hjælpe dig til at navigere i livet. der er tale om en praksis, der skal overholdes time efter time, dag efter dag.

sluttelig vil jeg om aftenen tilbyde dig en række sjælfulde meditationer og ‘vuggeviser’, der er beregnet til at blive læst, inden du går i seng. Mens du sover, vil disse skrifter påvirke dig følelsesmæssigt og forbinde dig med den inderste ind-sigt, der findes som en konstant i dig. de vil være et tæppe, der smyger sig om dig og opmuntrer dig, minder dig om, hvem du er inderst inde.

ideelt set vil du gennemgå alle treogtredive dage i ræk-kefølge. Hvis du forpligter dig til at gennemgå processen i den rækkefølge og inden for det tidsrum, den er skabt til, vil belønningen være størst. nogle passager vil vinde mere genklang hos dig end andre. nogle gange vil livet komme i vejen, men hvis du af en eller anden grund ikke har mulighed for at gennemføre programmet i ét stræk, så er ulykken altså heller ikke større. lad dit hjerte være din blide ledestjerne, for det er det, der rummer essensen af din sjæls signatur. stol på dit hjerte. Forhold dig åbent til hver en side og læs det, der rent faktisk står. du skal nok finde det, du søger.

Vi har alle afvist os selv på den ene eller den anden måde – afvist vores sjæls signatur. det gjorde jeg selv som ung mand. Vi er alle gået igennem smertefulde og ensomme perioder. det er en del af den naturlige cyklus, livet følger. Vi fødes med en sjælesignatur. som teenagere gør vi ofte oprør imod den. som unge voksne afviser vi den, fordi vi tror, vi kan – og skal – alting. Vi søger kærlighed og accept alle de forkerte steder. til sidst – som du gør nu – giver vi op og begynder at omfavne den, vi er. Vi begynder at

19

omfavne den energi, der skabte os, og ved at gøre det lader vi livet blomstre i alle henseender.

For når alt kommer til alt, er vi nødt til at være tilfredse med, hvem vi er.

at du er dig, er velsignelsen.at du er dig, er miraklet.at du er dig, er nok.at du er dig, er din sjæls signatur.