Det Digitale Byggeri og Digital Aflevering Per Anker Jensen, DR Hanne Strøh Sabroe, COWI

DFM-konferencen Data for drift – data for trivsel, 22. november 2004 1

Det Digitale Byggeri og

Digital Aflevering

Per Anker Jensen, DRHanne Strøh Sabroe, COWI


Det Digitale Byggeri

• 3-årigt udviklingsprogram igangsat af Erhvervs- og Byggestyrelsen

• 6 indsatsområder– Det Digitale fundament – fælles grundlag– Digitalt udbud – bygherrekrav– 3D modeller – bygherrekrav– Projektweb – bygherrekrav– Digital aflevering – bygherrekrav– Bedst i byggeriet – incitamenter, forbilleder og lærestykker

• Tværgående læringsnetværk• www.detdigitalebyggeri.dk


DACaPo

• Konsortium bestående af DR, AAU, COWI og Pihl

• Vandt forår 2004 projektkonkurrence om digital aflevering

• Projektforløb– Analyser: Juni-september 2004– Udvikling: September-december 2004– Oplæg til kravspec.: 15. december 2004– Afprøvning: Januar 2005-december 2006– Slutrapportering: December 2006


Analysefasens delprojekter

• Behovsanalyse blandt bygningsforvaltere• Informationsflow i byggeproces og til

bygningsdrift• Nuværende IKT-systemer til projektering og

bygningsforvaltning/FM• State-of-the-Art inden for digital aflevering• Potentialer og barrierer for digital aflevering


BEHOVSANALYSE

• Kortlægning af forskellige forvaltninger, herunder bygningsejere/udlejere/lejere, private/offentlige og store/små

• Hvorledes kan digitale data understøtte processerne

• Hvilke data er relevante for forskellige processer

• Gennemført ved spørgeskemaundersøgelse med svar fra 54 bygningsforvaltninger


Generelle Forhold

93%

76%83% 80%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%


Digital aflevering i dag

25%

36%

23%

45%

93%

80%

52%

23%25%

36%39%

16%14%

5%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

90%

100%


Digital aflevering i fremtiden

30%43%

87%

52%

70%

41%31%

46%33%

63%

43%

81%

56%56%

37%43%52%

4%15%13%

26%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%90%

100%

Rumsk

emae

r

Bygni

ngsd

elskor

t

Drifts

vejle

dning

er

Beskr

ivelse

r

Plant

egni

nger

dire

kte

anve

ndel

ige...

Tegni

nger

alle

Detai

ltegn

inger

Diagr

amm

er

Fotos

af a

s-bu

ild k

onst

rukti

oner

o...

Relev

ante

dat

abla

de

Budge

tter

Vedlig

ehold

spla

ner

Forve

ntede

leve

tider

Indr

egul

ering

srap

porte

r

Testre

sulta

ter

Anvisn

inge

r

Gar

antibl

ade

Andet

, skr

iv hv

ad

Alle d

atab

lade

3D m

odell

er a

f byg

ning e

ller b

yg...

3D m

odell

er a

f inst

allat

ions

syst

em


INFORMATIONSFLOW

• Overordnet analyse af informationsflow og interessenter– Hvilke interessenter producerer og bearbejder hvilke typer af

informationer og data i byggeprocessen

• Analyse af informationsflow for forskellige anvendelsesdomæner– Projekttekniske byggeprocesser– Projektadministrative byggeprocesser– Driftstekniske byggeprocesser

• Sekvensanalyser af driftsprocesser

– 10 typiske driftsaktiviteter

• Repræsentationsform for informationer og data på forskellige trin

– Informationsbærere – Dokumentklasser og -typer– Digital aflevering i dag og i fremtiden


Informationsflow - eksempler Informationsflow

Overordnet informationsflow i byggeprocessen

Bygherre

Fo

rsy

nin

gs

kæ

de

n

Rådgiver

Udførende

Drift

Rå

vare

r

Pro

du

ktion

Dis

trib

.

Bru

g

Myndighed

Byggeproces

Investor

Primær Sekundær

Arbejdsgrundlag

Resultater til godkendelse

Fysisk produkt

Forespørgelser og svar

Proces Delproces Eksterne Bygherre Rådgivere Udførende Drift Brugere Form

Tilgodese myndighedskrav Levere Projektgrundlag

Ingen Projektgrundlag

Indarbejde Projektgrundlag

Tilgodese grundforhold Levere Projektgrundlag

Ingen Projektgrundlag

Indarbejde Projektgrundlag

Fastlægge programkrav Udarbejde Byggeprogram

Indarbejde Byggeprogram

Tilvejebringe fasedokumentation Udarbejde Projektmateriale

Kommentere/godkende Tilbagemelding

Bearbejde/revidere Projektmateriale

Efterleve Projektmateriale

Tilvejebringe myndighedsdokumentation Udarbejde Myndighedsprojekt

Kommentere/godkende Myndighedsprojekt

Bearbejde/revidere Myndighedsprojekt

Udførelse Udføre/afhjælpe Bygning

Kontrollere/godkende Mangellister

Idriftsætte Bygning

Bruge Bygning

Flowskema for projekttekniske byggeprocesser

Sekvensanalyse af driftsaktiviteten:

1. Vedligeholdsplanlægning

Hovedaktør ved driftsaktiviteten: Ingeniør i ejendomsdriftsorganisationen

Formål med driftsaktiviteten: Planlægge og gennemføre vedligehold for ejendomsportefølje

Udløsende faktor (trigger) for aktiviteten:

Budgetlægning

Trin nr.

Aktivitet Formål Databehov(afleverede)

IT-værktøj Involvering af andre

Resultat

1 Indsamling af eksisterende data for driften

At finde frem til den historiske udvikling af ejendomsportefølje, installationer og udstyrs tilstand.

Stamdata for ejendomsportefølje, incl. terræn, installationer og udstyr.Herunder tegninger(as-built), bygnngsdelskort, driftsvejledninger, vedligeholdsplaner og arealopgørelser.

Regneark, tekstbehandling, CAD, CMMS

Andre i driftsorganisationen

Tilstandsrapport


NUVÆRENDE IKT-systemer

• De mest udbredte og de nyeste systemer på markedet er analyseret bl.a. mht.:– Anvendt klassifikationssystem– Datamodel– Interoperabilitet– Fordele og ulemper

• 2 spørgeskemaundersøgelser omfattende– 8 CAD projekteteringssystemer– 12 FM-systemer

• Formålet er at sikre, at den udviklede løsning umiddelbart kan anvendes i hovedparten af systemerne på markedet.


CAD-undersøgelsen

• Konklusioner generelt positive– Alle objektorienterede– Alle IFC-orienterede– SfB, BSAB, egne klassifikationer

• Forbehold– Bips C101-undersøgelsen– Praktiske erfaringer– Leverandørernes engagement?


FM-undersøgelsen

• Begrænset brug af grafiske data – Derfor næsten ingen brug af IFC

• Udveksling gennem ASCII mest oplagt– Uintelligent– Applikationsspecifik– Manglende standarder

• Andre former for udveksling kræver tid– Udvikling– Ændrede processer– Standarder


STATE-OG-THE-ART

• Til formål at afdække videnniveau og brug af standarder inden for digital aflevering

• Danske og udenlandske standarder og vejledninger for digital aflevering er analyseret

• Praktiske erfaringer (Best Practice) med anvendelse

• Egne erfaringer fra bl.a. DR BYEN og Fields er inddraget


State-of-the-Art - konklusioner

• Mange tiltag om at standardisere digital aflevering

• Ønske hos bygningsforvaltere at have standarder

• Erfaringer fra tidligere standarder vedr. aflevering af driftsdata er blevet ”best practice”

• Begrebet ”digital aflevering” opfattes meget forskelligt


POTENTIALER OG BARRIERER(Tilbudsbeskrivelse)

• Strategisk analyse i to trin:– Som grundlag for udviklingsarbejdet i konsortiet– Som grundlag for implementering af konsortiets

forslag i byggesektoren

• Baseret på forudgående analyser og gennemført med anvendelse af:– SWOT-analyser– Cost/benefit-analyse som grundlag for valg

mellem alternativer


Amerikansk undersøgelse

• Omkostninger ved mangelfuld interoperabilitet• Erhvervs-, industri- og institutionsbyggeri (Capital

Facilities Industry) • $15,8 mia. årligt svarende til 5 mia. kr. i Danmark• 2/3 af disse omkostninger afholdes af ejere og

bygningsforvaltere• Årsag er industriens stærkt fragmenterede karakter

med mange små virksomheder, der ikke har indført avanceret IT

• Resultat af manglende styring i de forudgående faser med projektering og udførelse i byggeprojekters livscyklus


Styrker og svagheder ved det europæiske CAFM-marked

Styrker• Stigende accept af og forståelse for

IT inden for FM/ejendomsledelse (CREM - Corporate Real Estate Management)

• Stort udbud af CAFM-værktøjer• Velafprøvede software-pakker er

tilgængelige• Stort udbud af konsulentydelser• Stigende know-how hos kunderne• Sofistikerede teknologier til

opsamling og opdatering af data er til stede

• Stigende antal af succesfulde reference projekter med CAFM i forskellige industrier

• Stigende indsats på at uddanne FM-specialister i IT/CAFM

Svagheder• Delvist utilstrækkelig know-how

inden for FM/ejendomsledelse• Mangel på engagement og

forståelse for CAFM hos topledelser• Informationer i CAFM-systemer er

ofte ikke tilgængelig i hele virksomheden

• Anskaffelse af CAFM betragtes som køb af en hyldevare

• Ukendte cost/benefit rater (return on investment)

• Systemerne er ofte for komplekse og ikke lette at arbejde med

• Perioden fra planlægning til implementering er ofte for lang

• Mangel på veldokumenterede best-practice projekter


Bygningsforvaltningernes synpå potentialer ved digital aflevering

69%76%

39%

19%

46%

13% 9%

61%56%

65%

48%

69%

52%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%


Bygningsforvaltningernes synpå barrierer ved digital aflevering

59,62%

46,15%53,85% 51,92%

9,62% 11,54%

69%

0%10%20%30%40%50%60%70%80%


Designkrav til DACaPo’s løsning (1)

• Grundlag– Løsningen skal bygge på Det Digitale Fundament og være

udformet koordineret med øvrige DDB-projekter– Løsningen skal bygge på og være i overensstemmelse med

internationale standarder• Omfang

– Løsningen skal omfatte alle de relevante data, som er nødvendige for at skabe overblik

– Løsningen skal omfatte mulighed for at lagre data om såvel krav som løsninger og erfaringer

– Løsningen skal omfatte processer og dokumenttyper, hvor det samlet set skaber merværdi set over både byggeproces og driftsproces

– Løsningen skal indeholde forslag til juridiske vilkår for aftaler, hvor kravspecifikation kræves anvendt (problem med ejerskab til data skal undersøges med ekspertbistand)



• Anvendelighed– Løsningen skal være fleksibel, så alle bygningstyper og

bygningsforvaltninger så vidt muligt tilgodeses samtidig med at principper er ens på alle områder

– Løsningen skal være let at anvende og kunne tilpasses de fleste IT-systemer

– Løsningen skal være let at implementere som krav i programfasen og skal kunne indgå som en integreret del af aftaler med rådgivere og udførende

– Løsningen skal være let at overskue og anvende for rådgivere og udførende

• Systemmæssige forhold– Alle data skal have éntydigt ID med mulighed for at skabe links i

forskellige systemer– Data skal kunne overføres automatisk fra IT-systemer anvendt i

projektering og udførelse til driftssystemerne, og vejledning skal gøre det let at forberede data



• Fremtidssikring– Løsningen skal være fremtidsorienteret, og på

grund af risiko for forældelse skal den justeres undervejs under afprøvningen

– Objektorientering bør være en mulighed, men det skal være muligt at benytte kravspecifikationen uden

• Vejledningen– Vejledningen skal udformes, så den er éntydig for

at standardisering opnås fuldt ud


Udviklingsfasens delprojekter

• Klassifikation og metadata

• Datamodel og udvekslingsformater

• Kravspecifikation

• Vejledninger


Klassifikation og metadata

• Kortlægning af klassifikationssystemer – - Det digitale fundament - Dansk Bygge Klassifikation (DBK). SfB

• Metadata standarder - ”data om data”

• Repræsentationsformer og filformater – graden af struktur


Datamodel og udvekslingsformater

• Fastlæggelse af data som skal være indeholdt i de enkelte informationsbærere

• Fastlæggelse af hvilke informationsbærere der indgår basisdel og tillægsdel

• Modellering af ”basisdata" som altid skal udveksles (fællesmængden af data i de informationsbærere der indgår i "Basis")

• Modellering af "tillægsdata” som kan tilvælges• Valg af og definition af formater for de enkelte

informationsbærer• Input / krav til udvikling af eventuelle hjælpeværktøjer


DatamodelGRUND

BYGNING

ETAGE

BYGNINGSDEL

TERRÆN

KOMPONENT

RUM

ADRESSE

DOKUMENT

ORGANINSATION

AREALER

VEDLIGEHOLD


Udvekslingsformater

CAD

HJÆLPE-VÆRKTØJ

MODELDV-

SYSTEM

AFLEVERINGDRIFTPROJEKTERING OG UDFØRELSE

DOKUMENTER

ESDH

DOKUMENTER

IFC

XML


Kravspecifikation

Krav til kravspecifikation EBST:

… bygherrekravene skal foreligge i en form, således at de umiddelbart kan anvendes af de statslige bygherrer…

Mål : At lette de statslige bygherres arbejde med IT implementering i byggeriet


Kravspecifikation

Basis:• ”Grunddata”• As-build tegninger• Garantier ol.• Byggesagsdok.• Driftsvejledninger

Tillæg:• ”Ekstra grunddata”• Datablade• Vedligeholdsplaner• Arealberegning• Driftsbudgetter


Vejledninger

Vejledningerne har to målgrupper:• Vejledning til bygherrens anvendelse af

bygherrekravene, herunder anvendelsen ved forskellige udbudsformer

• Vejledning til byggeriets virksomheder i opfyldelse af kravene i praksis uden for store omkostninger.


Afprøvning

• SES lægger 2 forsøgsprojekter til

• 1. projekt (januar – december 2005)

• 1. Revision af kravspecifikation og vejledning på baggrund af erfaringer

• 2. projekt (medio 2005 – ultimo 2006)

• 2. Revision af kravspecifikation og vejledninger på baggrund af erfaringer


Afprøvning

• SES står for gennemførelse af projektet• DACaPo bistår SES med uddannelse og

rådgivning i hele forløbet• SES indarbejder kravspecifikation i

udbudsmaterialet• Opfølgning i projekterings- og

udførelsesfasen• Afleveringsprocessen følges• Erfaringsopsamling til revision af

kravspecifikation og vejledninger


Videnprodukter og ydelser

• Første aflevering 15. december 2004– Kravspecifikation – forslag i foreløbig udgave– Vejledning – foreløbig udgave– Notat om potentialer og barrierer (strateginotat)

• Afprøvning på 2 byggeprojekter og evaluering• 3 workshops og formidling i løbet af

projektforløbet• Sidste aflevering december 2006

– Afslutningsrapport med afprøvningsresultater og endelig udgave af kravspecifikation og vejledning


DACaPo’s vision

• En digital byggeproces, hvor samtlige processer fra bygherrens behovsformulering til bygningsforvaltningen er digitalt forankrede (digital livscyklus for et enkelt byggeri)

• Feedback fra FM som udgangspunkt for planlægning af nyt byggeri (sammenhængende digitale livscykler i byggesektoren)

• Fra enkelt ”loop” til dobbelt ”loop” læring


DOBBELT ”LOOP” LÆRING


Afslutning

• Tak for opmærksomheden!

• Spørgsmål og kommentarer?

Documents

Det Digitale Byggeri og Digital Aflevering Per Anker Jensen, DR Hanne Strøh Sabroe, COWI