Det handicappolitiske projekti et 25-års fremtidsperspektiv

Hvad ser brugerorganisationerne somde handicappolitiske pejlemærker frem mod år 2030?

Stig Langvad, formand for DSI

Disposition

• Indledning om fremtidsvisioner• Det visionære udgangspunkt• Lidt om facitlisten• Der er grund til selvransagelse• Nogle konkrete bud på pejlemærker i 2030

med forskellige fokus• Fremtidige scenarier – med mig?

Spåmænd og -kvinder tager fejl

• Der er behov for af og til at se verden i skæret af det lange lys og fokusere på visioner og principper

• Gør vi ikke det, beslutter og handler vi skæret af det korte lys med risiko for af køre af sporet eller ud ad det forkerte spor

• Det er imidlertid et videnskabeligt faktum, at de fleste spåmænd og –kvinder tager fejl, helt eller delvist

Vi har et visionært udgangspunkt

• Dansk handicappolitik har nogle vigtige visionære fokuspunkter:Princippet om lige muligheder for alle menneskerSektoransvar og mainstreaming KompensationsprincippetDen solidariske finansiering

------------------------------------------------------------------------Samarbejde med handicaporganisationerne om

samfundsudviklingenStørst mulig selvbestemmelse for den enkelte

person med handicap i beslutninger om én selv

Facitlisten for lighedFacitlisten for lighed

• Rettigheder og Rettigheder og muligheder for alle muligheder for alle mennesker:mennesker:

• ………………..• +/- retten til en seksuel etten til en seksuel

identitetidentitet• +/- retten til fuld og lige +/- retten til fuld og lige

deltagelse i deltagelse i demokratiske aktiviteterdemokratiske aktiviteter

• ………………....

• Rettigheder og Rettigheder og muligheder for muligheder for personer med personer med handicap:handicap:

• ……….• +/- retten til

selvbestemmelse• ………..• ………..• ………..

Der er grund til selvransagelse

• Når vi nu har det visionære udgangspunkt, og har haft det længe, hvorfor har vi så ikke realiseret mere, end vi har til dato?

• Hvorfor går det endog tilbage på visse af de centrale områder, f.eks.:Inklusion i skolen, videregående uddannelser og

livslang læring?Retten til størst mulig selvbestemmelse i forhold til

eget liv?Ligelig velstandsstigning?Tilgængelighed til transport og kommunikation?

Der er et reelt velfærdstab

Pejlemærke 1 - Principper

• Det er vigtigt, at vi genfinder og prioritere de grundlæggende handicappolitiske principper!

• De grundlæggende principper skal fremover være de styrende for beslutninger om udviklingen i forhold til personer med handicap

• De grundlæggende principper er stadig holdbare

• Pas på Velfærdskommissionens fokus på velfærd for befolkningen og manglende fokus på de varige og afhængige minoriteter

Pejlemærke 2 - Sundhed

• Det er afgørende, at vi sikrer et fremtidigt sammenhængende sundhedssystem for alle, hvor der er fri og lige adgang til en nødvendig sundhedsindsats af højeste kvalitet

• Det er særlig vigtigt for personer med handicap, der altid vil være afhængige af en sundhedsindsats, der er større end deres betalingsevne og forsikringsmulighed

• Sundhedssystemet skal endvidere rumme de nødvendige kompensationselementer, som sikrer alle de samme valg- og behandlingsmuligheder

Pejlemærke 3 – Bolig og hjælp

• Det er afgørende, at vi sikrer et frit og egnet boligvalg for alle mennesker uden et institutionelt præg, der er betinget af hjælpens karakter og organisering

• Det er vigtigt helt at skille boligtilbud og hjælp i bolig ad, således levering ikke sker fra samme sektor

• Fremtiden skal byde på hjælp, som ikke er bundet op på paragraffer, men derimod tager udgangspunkt i borgerens behov

• Der skal findes organiseringsformer, som sikrer bedre udspring i den enkeltes individuelle ønsker til samfundsdeltagelse

Pejlemærke 4 – Grundskolen

• Fremtidens grundskole skal være fuldt inkluderende for alle elever og skabe det bedst mulige afsæt for elevernes fortsatte samfundsdeltagelse

• Det er afgørende, at lærernes uddannelse og undervisningens tilrettelæggelse sikrer alle deltagelse i undervisningen – i fælles og individuelle rammer

• Det er afgørende, at de fysiske rammer sikrer alle deltagelse i undervisningen – i fælles og individuelle rammer

• Fremtidens særlige undervisningstilbud er supplerende i forhold til anden undervisning – ikke erstattende

Pejlemærke 5 – Beskæftigelse

• Fremtidens arbejdsmarked efterspørger og rummer alle mennesker med arbejdsevner i relevante job

• Den teknologiske udviklingen har nærmest gjort enhver form for kompensation overflødig, men er der behov for teknisk, praktisk eller økonomisk kompensation, er den til stede

• De få, der ikke har nogen arbejdsevne og ikke er i erhverv modtager kompensationsløn svarende til en gennemsnitlig lønindtægt

Pejlemærke 6 – Internationalt ansvar• Trods stor demokratisk og økonomisk fremgang i de

fleste af verdens stater er personer med handicap fortsat deltagelsesmæssigt marginaliserede

• Danmark har med ratifikationen af den internationale konvention om rettigheder (2008) for personer med handicap implementeret handicapaspektet i al bi- og multilateral udviklingsbistand som et tværgående hensyn

• Handicaporganisationerne inddrages aktivt i alle væsentlige beslutninger om dansk udviklingsbistand

Pejlemærke 7 – Tilgængelighed

• Om 25 år bør tilgængelighed til bygninger, udearealer, transport og kommunikation ikke fylde meget i debatten i forhold til personer med handicap

• Alt nyt og renoveret er optimalt tilgængeligt i forhold til alle uanset funktionsnedsættelse

• Den store udfordring ligger i at sikre hensynet til personer med handicap indtænkt fra starten, når forskerne tager de nye skridt efter nanoteknologien og pervasive computing

Pejlemærke 8 – Rettigheder

• Der hersker ingen tvivl om, at EU, Europarådet og FN – sammen med den danske politiske udvikling, aktivt bidrager til at fremme et individuelt og rettighedsbaseret samfund

• Det er en udvikling, det er svært at spå om konsekvenserne af, men et rettighedsbaseret system udfordrer vores nuværende system med skøn, forskellighed, trangskriterier og velfærdsfokusering

Måske et scenarium - 1

• Da Stig Langvad vendte tilbage som formand for DSI i 2025, efter mange år i århusiansk politik, så skyldes det alvorlige politiske og organisatoriske problemer omkring kultursammenstød mellem ansatte og brugere af hjælpeordninger, hjemmesygepleje og hjemmehjælp

• Social- og sundhedssektorens ansatte uden længerevarende uddannelse er i 2030 hovedsageligt etniske minoriteter eller østeuropæiske gæstearbejdere. Det har de senere år skabt mange problemer for landets handicappede og hjælperne

• Stig Langvad fik fra 2025 med sin pragmatiske og åbensindede indstilling slået bro mellem modsætningerne og sikret gode forhold for ansatte og arbejdsgivere

Måske et scenarium – 2

• I 2030 skal vi igen lave en omfattende strukturreform. Efter års debat, virtuelle forsamlingshusmøder og vejledende mobildevice afstemninger har EU besluttet, at kommunerne nedlægges og landet inddeles i Region Vest og Øst (inkl. Skåne)

• DSI’s struktur omlægges samtidig. Hovedsædet flyttede til Bruxelles i 2025, men nu nedlægges afdelingerne til fordel for 2 regionskontorer i hhv. Herning og Malmø

• DSI's 7 medlemsorganisationer, Danske KommunikationsHæmmede, Foreningen af Kognitivt Udfordrede, Genmedicinsk Forening, Mobilitetsforeningen, DHF, PTU og Muskelsvindfonden, fusionerer yderligere ved at de 3 sidstnævnte, efter årtiers forhandlinger, melder sig ind i Mobilitetsforeningen.

• Så består DSI igen af 4 medlemsorganisationer. Ganske symbolsk kort før DSI’s 100 års jubilæum i 2034

• DSI's mangeårige formand, Stig Langvad, har samtidig tilkendegivet, at han ønsker at trække sig tilbage i forbindelse med 100 års jubilæet

Ét er sikkert

• Uanset mine spådomme vil fremtiden være ukendt, men hvis ikke vi forsøger at spå om fremtiden og bestemme vores mål, så bliver det ligegyldigt, hvilken vej vi vælger

• Men tak fordi I lyttede til mine fantasier, som I må benytte frit eller smide væk