Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek · 2017. 10. 26. · Lørdag 4. november 2006 Kl. 9.30 – 16.00 Frivillighedshuset, Birkedalsvej 4, 3200 Helsinge Hvilke

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

http://bibliotek.dis-danmark.dk

http://www.slaegtogdata.dk

1Slægt & Data 2/2006DIS-DanmarkMed

lem

sbla

d fo

r DIS

-Dan

mar

k

årgang 20 nr. 2 - 2006Slægt & Data

DIS-DanmarkSlægt & Data 2/20062

ISSN 0903-6172

Slægt & Data Indhold nr. 2 - juni 20063 Kalenderen

6 I still have a dream: Om katalogsøgninger

8 Sådan begyndte det for Ole H. Jensen - og for DIS-Danmark

12 Fadderordningen i DIS-Danmark

13 Orden i henvisninger til hjemmesider

14 Lidt om dette, det næste og de kommende numre

15 Generalforsamlingen – et sandt tilløbsstykke

16 Regnskab og budgetter

17 Referat fra DIS-Danmarks generalforsamling 22. april 2006

18 100 g blandede - inspiration fra nyhedsbrevet „DIS-Nyt“

23 Om en slægtsbog

24 Slægtsforskerdag i november 2006

25 En spændende ferieoplevelse for slægtsforskere

26 Læserbrev: Oversigt/status over tilgængelige databaser

26 Anmeldelse af Slægtsforskerens ABC

28 Besøg gerningsstederne

31 DIS’ bestyrelse og DIS’ ekspedition

32 Bestyrelsens weekendmøde

Udgives af DIS-DanmarkDatabehandling i Slæ[email protected]

Adresseændringer meddeles til:Kasserer Werner WittekindRudersdalsvej 114, 2.tv.2840 HolteTlf. 45 41 43 [email protected]

Redaktionen:Erik Kann, ansvarshavende redaktørJohan Jepsens Vej 1, 2830 VirumTlf: 45 85 18 [email protected]

Kathrine Tobiasen, best.mdl.Anne Katrine Rud, journalist

Trykkeri: Grafisk Data CenterTrykoplag: 5.000 eksemplarer

Artikler i bladet afspejler ikke nødvendig-vis foreningens holdning.Artikler uden forfatterangivelse kan be-tragtes som foreningsstof.Redaktionen påtager sig intet ansvar foruopfordret indsendt materiale og forbehol-der sig ret til at redigere i tilsendte artikler.Eftertryk er tilladt efter aftale med redak-tionen. Det skal forsynes med tydeligkildeangivelse og med tilsendelse af detaftrykte.

Bladet udkommer 4 gange årligt.

Næste deadline: Udkommer:1. august 2006 September 20061. november 2006 December 20061. februar 2007 Marts 20071. maj 2007 Juni 2007

Bladet sendes gratis til medlemmeraf DIS-Danmark.

Medlemskontingent 2006: 175 kr.Girokonto: 501-2058

Forsidefoto:Taget af Hans-Henrik Tofft.Det viser Møllergården fraEllested på Fyn, Frilands-museet.

3Slægt & Data 2/2006DIS-Danmark

DIS‘ KALENDER efterår 2006

Helsingør 1244Lørdag 2. september 2006Kl. 9.45 - ca. 15.00SkibsklarergårdenStrandgade 91, 3000 HelsingørIndgang gennem porten

Hvordan udnytter dunettet til slægtsforskningv/ Erik Kann

Et seminar, der består af to moduler:Et foredrag fra kl. 10.00 til 12.00, der-efter en times frokostpause, hvor del-tagerne kan trække frisk luft ude ibyen for egen regning.

Næste foredrag begynder kl. 13.00og forventes afsluttet ca. kl. 15.00.

Tilmelding senest 18. august 2006.Deltagerafgift: 100 kr. betales til DIS-Danmarks konto 9570 501 2058.

Haslev 1234Tirsdag 7. september 2006Kl. 19.00 - 22.00Folkebibliotekets store sal,Jernbanegade 62, 4690 Haslev

Skøderv/ Erik Kann

Skøder, panteprotokoller og servitut-genparter, hvor finder jeg dem? Hvadkan de give mig af oplysninger, somjeg kan bruge i min slægtsforskning?

Hvor langt tilbage kan jeg findeoplysninger? - og mange flere spørgs-mål vil Erik Kann besvare ved detteforedrag, også de spørgsmål I har medhjemmefra.

Et samarbejde med FOF Ny Faxe.Tilmelding senest 19. august 2006.

Pris: 50 kr. betales til DIS-Danmarkskonto 9570 501 2058 - og 25 kr. sombetales ved indgangen for kaffe/te.

Haslev 1235Lørdag 23. september 2006Kl. 14.00 - ca. 17.00Folkebibliotekets store sal,Jernbanegade, 4690 Haslev

Forskellige slægts-programmerv/ Svend Erik Christiansen

En overordnet gennemgang af forskel-lige slægtsprogrammers muligheder,fordele og problemer. Hvilke krav stil-ler jeg? Eller hvilke krav skal jeg stilletil et program?

Foredraget vil også komme ind påudviklingsformatet GEDCOM. Der ermulighed for at stille spørgsmål.

Tilmelding senest 8. sept.2006.Pris: 50 kr. betales til DIS-Danmarkskonto 9570 501 2058 - og 25 kr. be-tales ved indgangen for kaffe/te.

Søllerød 1231Tirsdag 3. oktober 2006Kl. 19.00 - ca. 22.00Søllerød Sognegård, Søllerødvej 13,2840 Holte

Uægte børn – udlagt bar-nefader – hvad så?v/ Erik Kann

Sokkelund Herreds Genealogiske For-ening arrangerer i samarbejde medDIS-Danmark, et spændende foredragom uægte børn.

Før eller siden støder vi alle på be-grebet „uægte“ børn i vor slægtsforsk-ning. Ud fra konkrete eksempler vilErik Kann gennemgå de vigtigste kil-der, der kan anvendes ved eftersøg-ning og identifikation af fædre til børnfødt uden for ægteskab.

Tilmelding senest 19. sept. 2006.Deltagerafgift: 50 kr. betales til DIS-Danmark konto 9570 501 2058.

Haslev 1236Tirsdag 24. oktober 2006Kl. 19.00 - 22.00Folkebibliotekets store sal,Jernbanegade, 4690 Haslev

Kort & Matrikelstyrelsenv/ Peter Korsgaard

Peter Korsgaard fortæller os om,hvordan vi bruger Kort & Matrikel-styrelsens materiale. Han lægger vægtpå alt det, vi kan bruge computerentil vedr. Kort & Matrikelstyrelsen.

Tilmelding senest 10. okt. 2006.Deltagerafgift: 50 kr. betales til DIS-Danmarks konto 9570 501 2058.

FOREDRAG

Ikast 1245Lørdag 28. oktober 2006Kl. 13.00- 16.00Samlingssalen, Ikast BibliotekGrønnegade 25, 7430 Ikast

Fæsteforhold og fæste-bønderv/ Kathrine Tobiasen

Langt de fleste af os har fæstebønderblandt vore aner.

Men hvad var fæstevæsenet egent-lig for en størrelse, og hvordan vardet at være fæstebonde? Hvilke kil-der har vi, og hvad kan de fortælle osom vore forfædres tilværelse?

Foredraget tager specielt udgangs-punkt i vest- og midtjyske forhold, derpå mange måder adskiller sig fra for-holdene i de øvrige landsdele, der johovedsagelig har dannet model forDanmarkshistorien. Et nærmere kigpå Vest-Midtjylland kan give os etmere nuanceret billede af fæstefor-hold.

Tilmelding senest 14. okt. 2006.Deltagerafgift: 50 kr. betales til DIS-Danmark konto 9570 501 2058.


Allerød 1238Torsdag 23. november 2006Kl. 19.30 - 22.00Menighedsslægtshistorisk lokalcenter,Lyngevej 241-243, 3450 Allerød

Ellis Islandv/ Henriette Idestrup

I perioden 1892-1924 ankom ca. 22millioner immigranter til Ellis Island,New York, herunder mange danskere.

Hver enkelt af disse immigrantervar opført i skibenes passagerlistermed bl.a. navn, nationalitet, sidsteopholdsted, ankomstdato, alder og af-rejsehavn, samt angivelse af hvilkeskibe de var ombord på. Alle disse op-lysninger er søgbare i en stor data-base på www.ellisisland.org.

Henriette Idestrup fortæller om deoplysninger, man kan finde i databa-sen og gennemgår trin-for-trin, hvor-dan man registrerer sig som bruger(gratis), søger i databasen og udnyt-ter dens mange muligheder. Gennem-gangen foregår med direkte opkoblingtil Internettet, så hvis nogle deltageremedbringer navne på egne slægtningevil der i begrænset omfang være mu-lighed for at søge på disse.

Hensigten med foredraget er, at del-tagerne selv skal kunne søge og finderundt i databasen, når de kommerhjem til deres computer – også hvisde ikke mestrer det engelske sprog.

Tilmelding senest 9. nov. 2006.Deltagerafgift: 50 kr. indbetales tilDIS-Danmarks konto 9570 501 2058.

Haslev 1242Tirsdag 14. november 2006Kl. 19.00 - 22.00Folkebiblioteket, Jernbanegade,4690 Haslev

Kip - Browserv/ Werner Wittekind

Hvad er Kip - Browser? Hvad kan vislægtsforskere bruge den til? Og hvor-dan bruger man den?

Tilmelding senest 2. nov. 2006.Deltagerafgift: 50 kr. indbetales tilDIS-Danmarks konto 9570 501 2058.

Helsinge 1246Lørdag 4. november 2006Kl. 9.30 – 16.00Frivillighedshuset, Birkedalsvej 4,3200 Helsinge

Hvilke hjælpeværktøjer fin-des der til slægtsforskning

Der er tale om et senimar, som beståraf to dele; et foredrag om forskelligeslægtsprogrammer og herefter 1 timesfrokost. Fra kl.13.00 – 16.00 forskel-lige workshops om kirkebøger, folke-tællinger, lægsruller/søruller, skifter,anetavler. Frokosten er med i prisen.

Tilmeldning senest 18. okt. 2006.Deltagerafgift: kr. 100 indbetales tilDIS-Danmarks konto 9570 501 2058.


Odense 1237Torsdag 2. november 2006, kl. 19„Badstuen“, lokale „Andersen“,Østre Stationsvej 26, 5000 Odense C

Etik på Nettetv/ Henriette Idestrup

Internettet er IN også blandt slægtsfor-skere. Søg og du skal finde databa-ser, kildeindtastninger, søgemaskiner,private hjemmesider, nyhedsgrupperog mailinglister. Gedcom-filer til im-port i eget slægtsforskningsprogram.

Mulighederne synes at være uud-tømmelige, men hvordan skal vi for-holde os til alle de oplysninger, vi fin-der? Er det nødvendigt at gå på arkiv,når man kan finde Gorm den Gamlepå Nettet? Kan vi overhovedet brugeNettets oplysninger til noget? Foredra-get sætter fokus på slægtsforskernesbrug af de mange oplysninger, og nøg-leordene er „etik“, „kildekritik“ og„sund fornuft“. Arrangementet er isamarbejde med FU i Odense.

Tilmelding senest 19. okt. 2006.Deltagerafgift: 50 kr. indbetales tilDIS-Danmark konto 9570 501 2058.

Indbetalingen kan ske ved:♦ På posthuset - girokonto 501-2058♦ Netbank - under indbetalinger vælges

kort-art 01 og giro 501-2058♦ Bankoverførsel til DIS-Danmark,

reg.nr.: 9570, konto 5012058

Tilmelding foretages ved at indbetaleFor alle indbetalinger gæl-der, at du skal huske atskrive:♦ Navn og adresse - eller

navn og dit medlemsnr.♦ Arrangementsnummeret

Søllerød 1240Lørdag 28. oktober 2006Kl. 13.00 - ca. 16.00Søllerød Sognegård,Søllerødvej 13, 2840 Holte

Få mere ud af din PCv/ Hans Peter Poulsen

Bliv bedre til at udnytte mulighedernei din PC: Hvordan du installerer fx etslægtsprogram på PC’ en. Hvordan dugemmer dine filer og finder dem igen.

Hvordan du rydder op på harddisk-en. Hvordan du beskytter dig mod vi-rus og spam - og andre aktuelle em-ner. Max. 25 deltagere.

Tilmelding senest 13. okt. 2006.Deltagerafgift: 75 kr. betales til DIS-Danmarks konto 9570 501 2058.


Haslev 1239 kursusTirsdage: 26/9 + 3/10 + 10/10Kl. 19.00 - 21.40Sofiendalskolen, lokale 10a,Sofiendalsvej 42, 4690 HaslevKursus i samarbejde med FOF.

Slægtshjemmesiderv/ Henning Nielsen

Der anvendes programmet FrontPage2003 og slægtsprogrammet BrothersKeeper til indlæsning af slægtsdata.Alle andre slægtsprogrammer kan og-så være med, men deltagerne må selvklare udskriften til indlæsning påhjemmesiden. Vi vil bruge en html-fil,når der overføres til hjemmesiden.Word kan også anvendes. Brugere afandre slægtsprogrammer må få oplysthos deres programleverandør, hvorle-des der kan laves en html-fil.

Opbygning af en hjemmeside: Derudleveres vejledning i sektioner, efter-hånden som vi kommer frem. Der kø-res ikke stærkere, end at alle med ri-melighed kan være med, når der laveshjemmearbejder.

Tilmelding senest 12. sept. 2006.Deltagerafgift: 175 kr. indbetales tilDIS-Danmarks konto 9570 501 2058.

Søllerød 1243 kursusLørdage: 9/9 + 7/10 + 25/11 + 3/32007. Kl. 10.00 - ca. 15 alle dage.Søllerød Sognegård,Søllerødvej 13, 2840 Holte

Lav din egen slægtsbogv/ Egil Holm Nielsen

Vi har en del oplysninger om voresslægt, og nu vil vi prøve at nedfældedem. Men hvordan laver man enslægtsbog? Hvad skal med? Og hvadskal ikke med? Hvor skal kilderne stå?Hvordan får vi billederne ind i bogen?Der er mange spørgsmål, og der kom-mer flere hen ad vejen.

Første gang kommer Egil med etoplæg, og vi kan så stille alle voresspørgsmål, tale om dem og få vejled-ning. I sidste ende må I selv finde sva-rene. Der må påregnes kopiudgifter.

Tilmelding senest 25. august 2006.Deltagerafgift: 200 kr. indbetales tilDIS-Danmarks konto: 9570 501 2058Begrænset deltagerantal: 25 pladser.

Ballerup 1241 kursusTorsdage: 9/11 + 16/11 + 23/11 +30/11Kl. 19.00 - 21.30„Grafen“, Telegrafvej 5A,2750 Ballerup

Billedbehandlingv/ Hans Peter Poulsen

Lær at arbejde med digitale billeder islægtsforskningen. Billederne fra di-gitale kameraer eller fra scannerenskal ind i PC’en, og vi skal kunne findedem igen. Billederne skal måske ret-tes op, beskæres eller belysningenkorrigeres.

Du får også nogle tips til, hvordandu kan bruge dit digitale kamera tilaffotografering af arkivalier.Vi anvender først og fremmest gratisprogrammer, men også Adobe Photo-Shop Elements.

Tilmelding senest 26. okt.2006.Deltagerafgift: 250 kr. indbetales tilDIS-Danmarks konto 9570 501 2058.


Ballerup 1210 kursusI 2007:11/1 + 18/1 + 25/1 + 1/2 + 8/2.Kl. 19.00 - 21.30 alle dage„Grafen“, Telegrafvej 5A,2750 Ballerup

Min egen slægts hjemme-sidev/ Hans Peter Poulsen.De fleste slægtsprogrammer kan lavehjemmesider (eller HTML-sider), menvi skal også lære, hvordan de bliverflyttet til Internettet, og hvordan debliver bygget sammen med resten afhjemmesiden.

Tilmelding senest 22. dec. 2006.Deltagerafgift: 325 kr. indbetales tilDIS-Danmarks konto 9570 501 2058.

KURSER

Deltagerne udveksler erfaringer om slægtsforskning og videregivelse af deindsamlede resultater. Derfor begynder vi møderne med korte indlæg; f.eks.tydning af gotiske skrifter og eksempler på udformning af kapitler i en slægts-

bog. Efter kaffen diskuterer vi såvelindlæggene som øvrige emner, delta-gerne gerne vil høre andres meningom. Der betales 20 kr. til kaffe/te ogen lille kage. Arrangeret af Ann Chri-stensen.

I kommer bare, for vi har erfaringmed, at tilmelding ikke er nødvendig.

Søllerød Sognegård„Åbent hus“ aftenerTorsdage: 7/9 + 5/10 + 2/11 og i 2007 1/2 + 1/3 + 5/4 + 3/5Søllerød Sognegård, Søllerødvej 13, 2840 Holte

(det er anført ved arrangementet - ses også på hjemmesiden).

♦ Mailadresse eller telefonnum-mer, hvis du vil modtage en be-kræftelse på din tilmelding.

deltagerafgiften


Erik KannJohan Jepsens Vej 1

2830 VirumTlf: 45 85 18 02

[email protected]

I sidste nummer af Slægt & Data be-troede jeg læserne om i hvert fald énaf mine mange drømme: drømmen omat beherske Internettet.

Som bekendt er der mange veje, derfører til Rom. Og det er ikke spor an-derledes med Internettet. Skal detbeherskes, kan man gøre flere forskel-lige tiltag. Et af dem er at anvendesåkaldte katalogsøgninger.

Hvad er en katalogsøgning?En katalogsøgning lader sig forklareganske enkelt: Søgemaskinerne op-samler og tilgængeliggør i hovedsa-gen de informationer, der stilles tilrådighed for benytterne på to måder:♦ I form af en næsten automatiseret

proces, der stort set hviler på edb-teknik

I still have a dream:

♦ I form af en manuel indsamling ogredigering

Den første form er den, vi alle sam-men kender bedst. Det er den, vi be-nytter os af, når vi taster et eller fleresøgeord ind i f.eks. Googles søgelinie.Den anden form er givet vis ikke nærså udbredt, men ikke desto mindrevæsentlig at kende til.

Denne artikel handler om vigtigeforhold omkring katalogsøgningerneog forsøger at se på, hvornår det kanvære relevant at benytte dem.

Nærmere om katalogsøgningenLad mig endnu engang benytte Googlesom leverandør for mine eksempler.Katalogsøgningen findes på det kendteforsidebillede under punktet Index.

Hvis man ikke lige ved, hvorunderman kan finde et bestemt emne, kanman blot søge efter det i det blankesøgefelt på indexsiden. Slægtsforsk-ning kunne ikke overraskende være etønsket emne! Man finder hurtigt udaf, at det kan ses under hovedgruppen„Samfund“.

Prøv at gå ind under denne gruppe.Skærmbilledet (nederst til venstre)skulle gerne dukke op. I parentes ef-ter hvert underemne er anført et tal.Det er det antal sider, der er indekse-ret på det pågældende emne.

Prøv nu at gå ind under gruppen„Slægtsforskning“. Man kan se, at derdels er en gruppe med websider, delsyderligere tre grupper:♦ Foreninger og organisationer♦ Personlige hjemmesider♦ Slægtsnavne

Default viser sider i den såkaldteGoogle PageRank orden, det vil sigeefter den prioritering, der bliver re-sultatet af Googles søgealgoritmer.Men bemærk: Man kan også vælge atfå vist resultaterne i alfabetisk orden!Det er da ikke så ringe endda!

Man kan specificere yderligereMan skal være opmærksom på, atman kan specificere sin søgning yder-ligere. Øverst under det hvide søge-felt er anført to muligheder:♦ Søg kun i slægtsforskning♦ Søg på nettetFørstanførte begrænser den videresøgning til de indekserede dele afGoogle, medens den anden mulighedfører brugeren tilbage til det „almin-delige“ Internet.

Oversigten over Googles menneskeskabte indexgrupper.

Oversigt over indholdet af Google index for Samfund.

Om katalogsøgninger


En yderligere søgning kunne må-ske være på søgetermen Kirkebog.Man skal være velkommen til at prø-ve! Alle de søgefinesser, der blev gen-nemgået i sidste artikel, kan naturlig-vis også anvendes her!

Hvorfor katalogsøgning?Der kan være flere grunde til at be-nytte katalogsøgningen til trods for,at den helt tydeligt giver langt færreresultater.

For det første er indgangen den må-ske mest effektive måde at begrænsemængden af søgeresultater på.

Vigtigere er nok, at det er en alde-les glimrende måde at hente inspira-tion om relevante søgeord. Prøv foreksempel at søg på det meget bredeemne: Historie. Resultatet er ikke min-dre end 15 undergrupper til videre in-spiration. Generelt siger man, at manmed fordel kan anvende katalog-søgninger, når ens søgekategori er for-holdsvis generel, medens det er bedreat anvende søgemaskinerne, hvis manarbejder ud fra en forholdsvis snæversøgekategori.

UdlandetEfter min mening kan man udnyttekatalogsøgningerne allerbedst i for-bindelse med arbejde med slægt i ud-landet.

Lad mig tage et eksempel: Jeg ar-bejder med slægtsforskning i Sverige.Selvfølgelig kunne jeg rigtig godttænke mig at få et overblik over rele-vante svenske databaser med person-navne. Men søgningerne i den sæd-vanlige danske Google-del giver lige-som ikke rigtig konkret bid. Her er detkatalogsøgningen kommer ind i bille-det. Hvad vil være mere naturligt, endat man netop i Sverige manuelt viakatalogerne har indekseret sider spe-cielt relevante for svenske forhold?

Allerførst skal man ind på den

svenske udgave af Google. Det gøresved at skrive www.Google.se i adres-selinien. Tingene ligner jo til forveks-ling det, vi kender, lige bortset fra, atdet hele er på svensk.

Gå ind under Kategori og herfra un-der Samhälle videre til gruppenSläktsforskning. Her er 10 undergrup-per, hvoraf specielt den ene påkaldersig interesse: Resurser. Se det kalderjeg da et søgeresultat. Man skal værelidt forsigtig ved indgangen til den re-levante nationale Google-udgave.

Prøv f.eks. at gå til den tyske ud-gave: www.google.de. I første omgangkommer man ind på en forside pådansk! Men under søgefeltet får manadgang til at få vist det hele på tysk!Og så er vejen banet:Via Verzeichnis

Googles indekserede indhold om slægtsforskning.

Her er de så - de svenske databaser.

til Gesellschafft til Familienforschung.

BegrænsningerMan skal være opmærksom på, atkatalogsøgningerne er begrænsedesøgninger i forhold til sædvanlige søg-ninger. Ikke alene leder man kunblandt de menneskeindekserede sider,men man søger også kun i dokumen-ternes titel og annotationer og såledesikke i den komplette dokumenttekst.

Valg af søgemetode er naturligvisnøje forbundet med det, man ønskerat finde oplysninger om. Det afgø-rende er efter min mening at slå fast,at eksempelvis Googles almindeligetekstsøgefelt ikke er den enestesøgemulighed i denne verden!


Fra DIS’ bitte-tid

hjælp fra en medarbejder på arkivetlykkedes det dog at finde frem til deoplysninger, hun var på jagt efter.

Efterhånden vågnede interessenogså hos Ole. Tove havde en oldefar iSkodsbøl, Broager sogn, som havdeværet med i 1864, og det var jo Dan-markshistorie. Det var der perspekti-ver i. Ole gik på biblioteket og låntebøger om krigen.

På samme tid kæmpede Tove meden ane, som tilsyneladende var for-svundet sporløst. Hun bad Ole om attage med på arkivet og hjælpe med atopspore ham. Det lykkedes til sidst:Manden havde taget navneforandringtil sin kones efternavn!

Fra Aabenraa til Jagtvejen„Det var i 1979“, husker Tove. „Nubegyndte Ole at tage mere regelmæs-sigt med på arkivet. Det var gerne omlørdagen, for arbejdet skulle jo pas-ses på hverdagene. Vi gik i gang medOles mors slægt, der stammer fraHellebæk på Sjælland.

Det betød, at vi måtte begive os tilKøbenhavn. Det var noget af et spring

Kathrine TobiasenKorsagervej 138900 RandersTlf. 86 44 56 [email protected]

Med ved bordet er også Oles ægteviv,Tove Jensen, for i denne sammenhænggælder det i udpræget grad, at bagenhver mand står en kvinde.

Tove har været med hele vejen, ikkebare som støtte og inspirator, men og-så som regulær deltager. Hun har al-drig været medlem af bestyrelsen, menhar overalt været ved Oles side, bådenår det gjaldt forskerarbejdet og un-dervisningen, og når DIS-Danmarkskulle repræsenteres, herhjemme og iudlandet.

Ved den nys overståede generalforsamling var derblandt de bestyrelsesmedlemmer, der valgte attakke af, ét medlem, der påkalder sig særlig op-mærksomhed.Ole H. Jensen, der ikke ønskede at modtage gen-valg, har nemlig været med siden DIS-Danmarksførste spæde start, og han har i sin tid prøvet såat sige alle taburetterne, fra revisor og suppleanttil formand.En sådan mand har naturligvis historie at fortælle– og den får han lov til at fortælle her.

Sådan begyndte det forOle H. Jensenog for DIS-Danmark

Tove og Ole H. Jensen erblevet interviewet af:

I gang med slægtsforskningenDet var da også med Tove, at det heletog sin begyndelse tilbage i 1976. Hungik da i gang med at forske i sin farsslægt. Familietraditionen mente atvide, at der var en forbindelse til Not-mark sogn på Als, og han ville gernehave afklaret, om hans bedstefar må-ske skulle have søskende der.

Det kunne hun da nemt finde ud af,mente Tove og ringede raskt til sogne-præsten. Dette kunne han dog ikkeumiddelbart svare på, men han anbe-falede hende at sætte sig forsvarligtind i emnet ved at læse en bog omslægtsforskning – og så i øvrigt tagetil Landsarkivet i Aabenraa.

Bogen, som Tove fik fat i, slog påvigtigheden i at beherske læsningen afden gotiske håndskrift; som sagt sågjort: Tove lærte sig at tyde skriftenved at lære at skrive den - og var såklar til at drage til arkivet.

Danmarkshistoriske perspektiverHer opdagede hun hurtigt, at doku-menterne ikke var skrevet så pænt,som hun havde lært det! Men ved


at komme fra Aabenraa til Lands-arkivet på Jagtvejen. I Aabenraa varvi vant til, at vi fik en kirkebog leve-ret, straks efter at vi havde bestilt den.

Sådan var det ikke i København.Når personalet her havde været i ma-gasinet, ville der gå 2-3 timer, før deigen bevægede sig derud. Vi skulle nåen færge hjem og klagede vores nød,og heldigvis forbarmede de sig og hen-tede Tikøb kirkebog frem – helt udenfor nummer. Det lykkedes os at findefrem til det, vi kom efter.“

Morfar og arbejderbevægelsenOle supplerer: „Min morfar arbejdedepå Helsingør Skibsværft, men var fødti Randers i 1874, som søn af en skræd-der.

Han var egentlig uddannet mejerist,men kom via sit arbejde på værftet indi arbejderbevægelsen, hvor han senereblev Lyngsies højre hånd. MichaelChristian Lyngsie var i 1896 med tilat skabe Dansk Arbejdsmands-forbund, og min morfar var på denmåde en centralt placeret skikkelse ibevægelsen.

Arbejderbevægelsens Bibliotek ogArkiv har hjulpet meget med at findemateriale om ham, han er en person,som kunne fylde en hel slægtsbog;men en slægtsbog skal være heleslægtens bog, så jeg har altid lagt vægtpå at finde en balance i valg af stof-fet.

Forskning i TysklandJeg havde en kollega, der tilhørte dettyske mindretal i Sønderjylland. Davi agtede os til Kappeln for at forske iToves mors slægt, som havde rødderi Angel, rådførte jeg mig med kolle-gaen, der anbefalede os at snakke medhans onkel, Johannes Stüdtje i Munk-brarup, en lokalhistoriker der havdeskrevet en Kirchenkronik, et digertværk bestående af 3 store bøger omstedet og indbyggerne i sognet.

Til udarbejdelsen af værket havdehan brugt kirkebøger, som måtte hen-tes hos præsten. På et tidspunkt badhan om lov til simpelthen at låne kirke-bøgerne med hjem, hvilket han fik lovtil, da han rådede over en forsvarligboks. Til stort held for sognet og kirke-

bøgerne, for mens han havde bøgernei sikker forvaring, brændte præstegår-den ned til grunden.“

Kirkebogsregister på computerI 1981 var der stiftende generalfor-samling i Slægtshistorisk ForeningSønderjylland. Tove og Ole var med,og Tove blev medlem af bestyrelsen.Aktiviteterne fortsatte:

„I de følgende år tog vi hvert år tilViborg i sommerferien. Vi boede påvandrerhjemmet og arbejdede medmine forældre, som kom fra det nør-rejyske. Resten af året tilbragtes man-ge lørdage på arkivet i Aabenraa.

I 1982 var vi første gang med påSammenslutningen af Slægtshistoris-ke Foreningers sommerkursus på Bå-ring Højskole. Det gentog sig to årsenere, hvor temaet var „Fra gåsefjertil EDB“. Det drejede sig om skoler-nes udvikling, om børn og undervis-ning.

På dette kursus havde Knud Høj-rup et spændende oplæg. Han havdelavet registre til kirkebøger og lagt dethele ind i et computerprogram. Dervar ikke tale om nogen database, blotet simpelt register, som kunne printesud. Blandt de medtagne sogne var Vi-ve ved Mariager Fjord, hvor Oles for-fædre havde boet en tid. Vi kunnestraks se mulighederne, og da vi kørtehjem efter kurset, blev vi enige om, atsådan en computer måtte vi barehave.“

Commodore 8032En del af Toves slægt kommer fraDybbøl, og denne gren havde hunsvært ved at få på plads. Hun regnedemed, at hvis hun havde det overblikover sognet, som et sådant registerville give, ville alt være meget lettere.Altså ville hun tage fat på at udar-bejde et register.

„Computeren vi købte, var en Com-modore 8032 med printer 4022P, enbrugt kontormaskine, som kostede20.000 kr. Hvilket jo var rigtigt mangepenge i 1984! Den havde floppy-drevog kunne kun kapere de store gamledisketter, som nu for længst er renemuseumsgenstande. Der var to drev,

Det var Tove, der fikgjort Ole interesseret islægtsforskning, oghun har støttet ham påalle hans poster i DIS-Danmark og på demange rejser.Tove ses her med etBonsai-træ, den andenstore hobby hun harudover slægtsforsk-ning.


og man kørte med to disketter (det varnemlig før harddiskenes tid!); på denene lå selve programmet, på den an-den gemte man så de indtastede data.“

Ren disc-jockeyDer kunne ikke være meget på en så-dan diskette. Tove havde sammen medElfride Lorenzen, Sønderborg skrevetnoter på A6 ark, som hun efterføl-gende tastede ind i alfabetisk orden.„En diskette kunne rumme rundt reg-net et bogstav i alfabetet. Det var enforfærdelig skiften disketter hele ti-den“, husker Tove:

„Vi havde et kartoteksprogram oget tekstbehandlingsprogram. I tekstbe-handleren kunne vi skrive 1 ½ side,så måtte vi have en ny, tom diskette idrevet. Ren disc-jockey!!“ Registeretfor fødte, viede og døde kan ses påLandsarkivet i Aabenraa.

Samtidig arbejdede Ole på sit jobpå Danfoss med at lægge firmaets fær-diglager ind i et computerprogram.Han kunne se sammenhængen mellemlagerstyring og styring af slægtensmedlemmer. Tove havde også data-erfaringer at trække på, idet hun havdearbejdet med fakturering og ordre-bekræftelser, ligeledes på Danfoss.

EDB og slægtsforskning„Tove havde skrevet to slægtsbøger,som var udarbejdet på skrivemaskine;

her kunne hun starte forfra, når hunhavde lavet en enkelt lille fejl, og detblev hun hurtigt træt af. Hun ville havemulighed for at skrive på computer.

Hans H. Worsøe vidste, at vi ar-bejdede med slægtsforskning og EDBog gjorde os opmærksom på, at Sam-fundet (Samfundet for dansk genea-logi og Personalhistorie) var ved atstarte en afdeling op, der skulle tagesig af EDB og slægtsforskning. Hanforeslog, at Ole meldte sig ind i dennye afdeling. Det var i 1987.“

Starten på DIS-Danmark i 1987Den 21. maj samme år indkaldte Sam-fundet de interesserede medlemmer tilet orienteringsmøde på Landsarkiveti København, hvor man skulle forsøgeat komme i gang.

Og af de ca. 130 interesserede med-lemmer mødte omkring 60 op. Mødetblev ledet af sekretæren i SamfundetFinn Andersen. Her blev fortalt omSamfundets intentioner, og der blevfremlagt forskellige forslag.

Ole blev hurtigt medlem af Sam-fundet, da det var et krav for at kunnedeltage. Han var forhindret i at del-tage i mødet p.g.a. sit job, men komalligevel med i den arbejdsgruppe på9 personer, der siden skulle blive tildet, vi i dag kender som DIS-Dan-mark. Samfundet stillede kapital tilrådighed for arbejdet.

Medlemsblad og præsentationerEt af medlemmerne skulle tage sig afudgivelsen af et medlemsblad; i detførste nummer af dette blad, der komi september 1987, efterlystes et navntil udgivelsen.

Blandt de indkomne forslag valg-tes „Slægt og Data“. Arbejdsgruppenblev kaldt „Databehandling i slægts-forskning“, senere forkortet til DIS –ikke uden skelen til Sverige, hvor manallerede havde et DIS.

Alle arbejdsgruppens møder blevholdt i København. Ole fortæller:„Næste vigtige punkt for arbejdsgrup-pen var at skaffe sig klarhed overspørgsmålet: Hvad findes der af eg-nede programmer til slægtsforskning?

Vi fandt frem til 4-5 programmerog holdt møder rundt omkring i lan-det. Her præsenteredes programmer-ne: Family Roots, Persfile, Anesystemog DIS-Gen. To møder blev holdt iKøbenhavn, ét stod jeg for i Kolding,og der var endvidere ét i Odense. Dervar ret god tilslutning til vores mø-der, ca. 30 mødte op hvert sted. Idenne første periode var jeg sekretær.“

Første PC anskaffesI 1988 anskaffede Ole og Tove deresførste PC. „Vi kørte helt til Silkeborgfor at købe den. Firmaet Beta Com-puter tilbød de ansatte på Danfoss,som var medlem af computerklubben,

Ole H. Jensen har væretmed fra DIS-Danmarksspæde begyndelse. Oleblev medlem af den ar-bejdsgruppe i 1987, derdrøftede „Databehand-ling i slægtsforskning“,og bl.a. udgav det nyeblad „Slægt & Data“.Han var med til at stifteDIS i maj 1989 og harværet aktiv på mange po-ster - først som forenin-gens sekretær, så revisor,så aktiv suppleant, og Olesagde ja til posten somformand fra 2002-2005.


at købe computer med samme rabat,som den firmaet kunne opnå.

Det var et kæmpeskrummel, somman kunne gemme en hel elektriker i!Alligevel kunne den kun rumme 2.000A4 sider i hukommelsen. På vejenhjem fandt vi et lille egetræ, som Tovetog med hjem og indlemmede i sinbonsai-samling, en anden stor inte-resse, der har tilkæmpet sig en pladsved siden af slægtsforskningen. Træeteksisterer stadig – og i øvrigt er detnemt at drage paralleller mellem inte-ressen for at arbejde med træer på flereforskellige måder.“

Til PC’en anskaffede Ole og ToveArne Binnerups program Anesystem.„Det kunne naturligvis ikke, hvad etprogram af i dag kan. Og det blevhurtigt udkonkurreret af BrothersKeeper, som vi blev introduceret tilaf Jens Finderup Nielsen ved et DIS-møde i Viborg. Det var dengang etDOS-program. Jeg har holdt mig tilBK, men Tove har prøvet flere andreprogrammer. Forskellige programmerkan jo have forskellige faciliteter.Nogle er vældigt gode til billedbehand-ling, andre kan med fordel anvendes,når man vil udskrive en slægtsbog.“

Vedtægter og bestyrelseDIS-Danmark var, som tidligerenævnt, stiftet af Samfundet for danskgenealogi og Personalhistorie og varsom sådan en del af Samfundet, menfra starten var det klart, at DIS-Dan-mark skulle have sin egen styreform.

Ved generalforsamlingen i maj1989 blev de første vedtægter frem-lagt, og der blev også valgt en egent-lig bestyrelse, hvor Ole blev forenin-gens sekretær.

Ved generalforsamlingen i 1992 iDIS, der blev holdt i Odense, blevSvend-Erik Christiansen formand. Olebesluttede sig for at stoppe som be-styrelsesmedlem, da han havde fåetnye opgaver på jobbet, som gjorde, athan måtte geare ned på andre felter.Han indvilgede dog i at være revisorog beholdt på den måde tilknytningen.

Slag i slag med arrangementerOg at han forlod bestyrelsen betød på

ingen måde, at han stoppede arbejdetfor sagen. Faktisk gik det slag i slagmed programvisninger og foredrag.

Tove var altid med og tog sin del:Ole viste Brothers Keeper og folke-tællinger, mens Tove præsenterede Fa-mily Tree Maker og WinFam – detsidste er dog nu strøget af program-met. Sammen har de været ude påmangfoldige skoler og biblioteker ogværet faste deltagere på SSF’s week-end kursus på hhv. Båring, Snoghøjog nu på Nørgaards Højskole i Bjer-ringbro.

Efter et par år som revisor vendteOle tilbage til bestyrelsen, nu som sup-pleant. Nogen stor forskel på en „rig-tig“ bestyrelsespost og en suppleanter der dog ikke, da der siden startenhar været tradition for, at suppleant-erne deltager i arbejdet og møder optil møderne.

Formand for DISFormandsposten har han aldrig stiletefter, men da det i 2002 viste sig me-get vanskeligt at finde et medlem, derhavde både tid og overskud til at på-tage sig hvervet, sprang han til og togansvaret på sig. Det blev til 3 år somformand for DIS-Danmark.

„Der har været mange spændendemøder i foreningen. F.eks. husker jeg,at Johannes Lind havde en inspire-rende artikel i bladet. Han havde gjortsig nogle anderledes tanker om, hvadman kunne bruge en computer til iforskningen, og det førte til et møde iFredericia, hvor han fik lejlighed tilat udfolde sine tanker. Det var et vir-keligt inspirerende møde, hvor mangefik gode ideer med hjem“.

Bulletin boardsOmkring 1990 – inden Internettets tid– havde man bulletin boards (BBS).Adskillige servere var placeret rundtomkring i landet og stod til rådighedfor interesserede. Der var blandt an-det én på medborgerhuset i Sønder-borg, hvor en radiotekniker medcomputererfaring stod for det prakti-ske. Man betalte 50 kr. pr. år for atvære medlem og kunne så logge sigpå og skrive til en anden slægtsforsker,

hvis man havde navn på vedkom-mende. Om natten mellem kl. 2 og 4udvekslede disse computere data, såat man om morgenen kunne læsebesked’erne. Der var 10-12 servere,som slægtsforskere kunne bruge, mender var også mange andre foreningerog interessegrupper, der var tilknyt-tet.

Man kunne her udveksle data ogstille spørgsmål – i form af det, manindtastede i sin besked. At vedhæftefiler var på dette tidspunkt ren frem-tidsmusik.

Samarbejde over grænserneI de nordiske lande findes søsterorga-nisationer til DIS-Danmark, og i man-ge andre lande er der foreninger, dervaretager lignende interesser. Dan-skere med aner i udlandet og udlæn-dinge med danske rødder kan havegensidige fordele af at komme i kon-takt med hinanden.

Det nordiske og internationale sam-arbejde har dog haft en noget veks-lende placering i DIS-Danmarks ar-bejde. Tidligere formænd har ikkevægtet området specielt højt, men inyeste tid er holdningen ved at ændresig. Således er det også gået for Ole:

Kontakter i udlandet„Det kan være meget givende at tagetil udlandet og stille op ved store træfog møder. Det er bestemt slæbet ogpengene værd, for man får så mangekontakter, når man deltager person-ligt. Der er hele tiden spørgsmål, ogmange af kontakterne holder længeefter, at vi er kommet hjem. Bare detat komme ud og se, hvordan de andregør, kan man lære utroligt meget af.

Ved slægtsforskertræffet i Ronnebyi Sverige havde vi ikke et flag med!Det havde vi til gengæld næste gang,vi deltog i et arrangement i Sverige,og da vi sidst var af sted til Göteborg,havde vi 2 flag at vifte med. Det ervigtigt at vise flaget, der skal blikfangtil.

Bonsai- og slægtsudstillingerVi har efterhånden fået ganske storrutine i at tage ud og arrangere ud-


stillinger – det være sig bonsai ellerslægtsarrangementer. Der er mangepraktiske ting, der går igen, og somvi kan bruge i begge tilfælde.

Man er træt efter en sådan week-end, men det gør ingenting. Vi skalhelt sikkert blive ved med at dyrke detudenlandske samarbejde. Og et er sik-kert: Hvis der er brug for os, også ef-ter at jeg har trukket mig fra bestyrel-sen, så kommer vi, vi kan ikke ladevære!“

SlægtsbøgerJævnsides med den mere offentligeside af sagen, har der været tid til denprivate forskning. Tove har lavet bådesin mors og fars slægtsbog. Begge erskrevet på gammeldags skrivema-skine. I faderens tilfælde måtte det gålidt stærkt, da bogen skulle være fær-dig, så han kunne få glæde af den. Dethar Tove så siden samlet op på.

Man er jo i princippet aldrig fær-dig med sin forskning. Der er altid ste-der, hvor man kan komme lidt videre,og når udskriften foregår via compu-ter, er det let at „udgive“ en revideretudgave. Da Tove var hjemmegående,skrev hun også slægtsbogen for Olesmor. Han selv skrev sin fars - for ar-bejdet på Danfoss skulle jo passes.

Stoffet skal gøres levendeEn slægtsbog skal give den nødven-dige baggrundsviden for at gøre stof-fet levende for læseren. Man kan ikke

gå ud fra, at efterkommerne, som må-ske bor i den anden ende af landet,kender alle de små sogne, hvor anernehar levet deres liv. Til formålet harTove samlet små sognebeskrivelsermed de vigtigste oplysninger og for-synet dem med kirkebilleder (hentetfra kirkebilledsiden hos DIS-Dan-mark) og sognekort, lige parat til atputte ind i slægtsbøgerne.

Efter forældrene er turen kommettil svigerbørnene, som også har fåetderes slægtsbøger. Nu lavet i tekst-behandler – og den allersidste er ud-skrevet direkte fra et slægtsprogram.Herudover er det blevet til enkelteslægtsforskningsopgaver for andre,blandt andet lidt for amerikanere.

Fremtidens slægtsforskning?Til sidst 1000 kroners spørgsmålet:Hvor er slægtsforskningen om 10 år?Tove følger hurtigt op på emnetslægtsbøger:

„Slægtsprogrammerne er til den tidblevet så forbedrede, at man ikke be-høver at skrive i tekstbehandler. Deting, som er spændende, kommer medsom appendix. Alle programmer i daghar en bogudskrivningsfunktion, mende gør det bestemt ikke alle, så at re-sultatet bliver noget, man gider læse!Det vil blive bedre.“

Ole supplerer: „Jeg er heller ikke itvivl om, at programmerne vil bliveen bedre kombination af database ogtekstbehandler. Men ved siden af skerder jo mange andre ting. Vi har ligefået frigivet kirkebogsprogrammet, ogdet vil nok blive brugt rigtigt megetfremover. Mere og mere vil blive ind-tastet, til lettelse for alle nye slægts-forskere.“

Vi kommer, hvis der er brug foros! Fremtiden for Tove og Ole?„Ja, der er 25 års jubilæum i Slægts-historisk Forening Sønderjylland i år.

Der er vi stadig med. Jubi-læet skal fejres, men vi vedendnu ikke helt hvordan.Jeg vil også gerne give etnap med, hvis vi skal haveen lokalafdeling af DIS –DIS-Sønderjylland.

Ja, som jeg sagde tidli-gere: Hvis der er brug foros, så kommer vi! Og vi ta-ger begge stadig ud og vi-ser slægtsprogrammermm,“ fortæller Ole.

Har du brug for hjælp til slægtsfor-skningsprogrammer (AncestralQuest, Brothers Keeper, Family TreeMaker, Legacy, PAF, WinFam),Internetsøgning (almindelig samtFamilySearch (Mormonernes)),ArkivalierOnline (AO), Dansk DataArkiv (DDA), WinKip (indskriv-ningsprogrammet til folketællinger),styresystemer fx. Windows, KIP-Browser og hjemmesider (FrontPa-ge)?

Fadderordningen i DIS-DanmarkSå kan du benytte dig af fadder-ordningen i DIS-Danmark. Du fin-der en oversigt over DIS-faddere påforeningens hjemmeside: www.dis-danmark.dk under punktet vejled-ning.

Det er den ajourførte oversigt, derbringes på hjemmesiden. Jeg vedgodt, at jeg har lovet, at fadderover-sigten ville blive bragt i Slægt &Data, men tekniske begrænsninger

som max. antal sider, fadderoversigt-ens størrelse mm. samt en langsomajourføring af listen har medført, atfadderoversigten kun bringes på for-eningens hjemmeside.

Ruben HøjmarkDIS-fadder-koordinator

[email protected]


Erik Kann efterlyste i Slægt & Data,hvordan man kan bære sig ad med atgemme de mange henvisninger omspændende hjemmesider, så man kan„komme i tanke om dem igen“.

Vores liv er jo blevet ret interessant,nu vi kan gå på Internettet efter alver-dens ting, men hvordan holder vi styrpå alle de sider? Vi går ind for at søgeefter et eller andet, finder et Link, sø-ger videre, finder et nyt Link og ersnart inde i en jungle, hvorfra der kuner én vej ud, at slukke!

Eller du læser i Slægt & Data omen god side, det skal lige prøves! Snartkommer andre ting i vejen, der går entid, bladet bliver arkiveret til senerebrug, og hvad så?

Hvordan finder du den interessanteside, som du så i går, eller hvornårdet nu var? Du skal være udstyret meden god ordenssans og en endnu bedrehukommelse, hvis du uden videre skalkunne gå ind på siden igen.

Jeg er ikke god til at huske, menhar en ret veludviklet ordenssans.

Gem dine foretrukne siderHVER GANG jeg ser en side, somdet kunne tænkes, at jeg vil ind påigen, så føjer jeg den til FORE-TRUKNE, der findes oppe i værktøjs-linien.

Orden i henvisninger til hjemmesiderFind dine foretrukne siderJeg har klikket på værktøjslinien, så

Karen ElversKovangen 430

3480 FredensborgTlf. 48 47 52 [email protected]

http://home19.inet.tele.dk/slaegt

Her kan dulave alle demapper, duønsker dig,eller klik påden mappedu vil gem-me siden i ogtryk OK.

mappeoversigten er fremme altid.

Min mappeoversigtJeg har mange mapper med slægt.

Ja, først står „Slægt“ alene, det erikke altid jeg lige kan bestemme mig,men den bør ikke være der, den endersom en rodekasse!

Jeg trækker (med musen) den nyemappe hen, hvor den høre hjemme ialfabetet, af hensyn til oversigten.

Nu har du en chance for at findedine gode side igen!


Som ansvarshavende redaktør forsø-ger jeg altid efter bedste evne at sam-mensætte et nummer af bladet med etblandet og varieret indhold.

Det optimale er, at vi hver gangrammer den hårfine balance mellemdet stof, der har flest aktier i edb,Internet mm., og det stof, der i over-vejende grad tager afsæt i det, somflere gange er blevet kaldt „ren slægts-forskning“. Som det fremgår af ind-holdsfortegnelsen i dette nummer, harredaktionen selv måtte gribe pennenfor at få balance i tingene.

EDB-relaterede artiklerJeg skulle hilse og sige, at det ikke erhensigtsmæssigt både at skrive og re-digere på én gang. Derfor vil jeg ogsågerne, endnu engang opfordre læsernetil at komme med bidrag.

Lidt om dette, det næste ogde kommende numre Af Erik Kann

WEGA BOGBINDERI

Stenildhøjvej 549600 Aars

Indbinding af:• alle slags slægtsbøger• tidsskrifter mm.

Pris efter aftale

Bogbindermester:Heidi Gass SibbesenTlf. 98 66 12 81Mail: [email protected]

Der er næsten ingen grænserfor, hvad vi gerne vil have ar-tikler om: Scanning, digitalise-ring af gamle VHS-bånd, spæn-dende hjemmesider, dårligehjemmesider (husk en hjemme-side bliver ikke dårlig, blot fordiman ikke selv finder oplysnin-ger på siden!), digital fotogra-fering, brug af edb-programmertil registrering, oplevelser medArkivalier Online, fund afslægtsoplysninger via databa-ser, hjemmesider etc., etc. Så laddet være sagt endnu engang:Skriv, skriv, skriv!!!

Artikler om ren slægtsforskningDer er delte meninger om, hvorvidtSlægt & Data skal bringe artikler, deralene fortæller om „ren slægtsforsk-ning“. Jeg er af den opfattelse, at hvisder er bare en smule generelt i et bi-drag, er det rimeligt at bringe det.

Kun i de situationer, hvor der er taleom et bidrag 100 % centreret om egenslægt, vælger jeg at sige pænt nej tak.Jeg prøver dog som hovedregel altidat komme med forslag til ændringer,så det alligevel kan komme med.

Som et resultat af flere runder medopfordring til at skrive, har redaktio-nen fortsat nogle bidrag med „renslægtsforskning“ liggende. Ikke sådanat forstå, at der er nok, så langt fra!!!

Vi kan stadig bruge nye bidrag,også om „ren slægtsforskning“. Nogleaf forfatterne må vente længe, efter-som vi fortsat skal finde den ovenforomtalte berømte balance. Men jeg kanlove, at vi nok skal nå alle bidrag.

I dette nummer af bladet er der tobidrag med „ren slægtsforskning“.Begge har det til fælles, at de handlerom at se ud over arkivalierne og ud iden virkelige verden. Det synes jeg,er et spændende og relevant budskab.

Næste nummerLæserne kan i øvrigt glæde sig tilnæste nummer: Der kommer en spæn-dende artikel, hvor Verner Asholtkonfronterer erindringer/levnedsbe-skrivelser med virkeligheden i kilde-materialet! Ib Hansen beretter omendnu en slægtsbog med fejl, og VillyBendtsen har skrevet beretningen:„Fra tjenestekarl i Vestjylland til parti-kulier i København“.

Edb-stoffet er bl.a. dækket ind meden artikel om såkaldte feltkodesøg-ninger, en spændende metode til brugved beherskelsen af Internettet!I næste nummer kunne det være rig-tig spændende, hvis der også kom be-retninger om læsernes sommerferier.Ikke sådan i al almindelighed måske,men hvis nogen af læserne har brugtsommeren på en rigtig „slægtsrejse“tilbage til anernes fysiske rødder, detville være rigtig, rigtig interessant!

I næste nummer kunne detvære rigtig spændende, hvis derogså kom beretninger om læser-nes sommerferier. Ikke sådan ial almindelighed måske, menhvis nogen af læserne har brugtsommeren på en rigtig „slægts-rejse“ tilbage til anernes fysi-ske rødder.

Hjælp til skrivningJeg vil endnu engang gerne nævne, atredaktionen meget gerne hjælper medskriveprocessen. Det er ikke altid ligelet at få omsat tankerne til ord, mendet betyder jo ikke, at man ikke har etrelevant budskab. Man har jo ogsåmulighed for at skrive en artikel sam-men med en eller flere andre.

Endelig bør jeg måske nævne, atdet ikke er en betingelse, at man be-retter om succeshistorier. Dem er dernok flest af i bladet. Men hvordan servirkeligheden ud? Næppe succes heletiden. Har du f.eks. en beretning om,hvordan et eller anden mislykkedestotalt, kan det måske være noget, viandre kunne lære noget af.


Årets generalforsamling var henlagt til BernhardOlsens Frilandsmuseum i Kongens Lyngby, nordfor København. Og det er ingen overdrivelse atslå fast, at den blev intet mindre end et tilløbs-stykke. Deltagerantallet var et pænt stykke over100.

Det lader sig naturligvis ikke afgøre, hvorvidt det storeantal af deltagere alene skyldtes muligheden for omvis-ning i museet, eller det væsentligst var foranlediget afden årlige mulighed for at udøve demokratiet i praksis!

Jeg tror faktisk, at der lykkeligvis er tale om en blan-ding af begge dele. Lykkeligvis fordi lige så vigtigt somdet er, at vi er dybt seriøse med vores forskning og voresidentifikation af de rigtige aner, lige så vigtigt er det atholde fast i, at det alt andet lige er vores hobby, som viførst og fremmest skal have det rart og hyggeligt med.

Og det blev bestemt også en hyggelig og rar dag.Allerførst: Det vigtigste var i orden, nemlig vejret.

Det smukkeste solskin med blå himmel uden antydningaf bare den mindste lille sky. Ikke tropisk varmt mentilpas varmt til at åbne jakken.

Dernæst: Vores omvisere var dygtige, livlige og sær-deles engagerede. Det blev en spændende tur rundt i huseog gårde. Desværre havde vi kun begrænset tid til rådig-hed, og der var derfor kun mulighed for at se enkeltebygninger. Men: Man har jo lov til at vende tilbage enanden god gang.

Og sidst men ikke mindst: Alle deltagerne var gladeog positive. Jeg er ganske sikker på, at den type arran-gement med en kombination af historisk omvisning ogalvorsfuld generalforsamling passer fint med medlem-mernes forventninger og ønsker.

Generalforsamling med en del uklarhedDen egentlige generalforsamling fik ikke helt det plan-lagte forløb. Der opstod uheldigvis hurtigt en del usik-kerhed og uklarhed om bl.a. udformningen af regnskabog budget, ligesom afviklingen af afstemningen om nyebestyrelsesmedlemmer ikke var helt lydefri.

Bestyrelsen har for længst erkendt, at der var hjørner,hvor vi kunne have været mere skarpe. Og tingene erselvfølgelig drøftet igennem efterfølgende i bestyrelsen.Og én ting er sikkert:

Trods det noget kaotiske forløb af generalforsamlin-gen, er bestyrelsen lige så meget som altid klar til atarbejde med de opgaver, der skal løses til fælles gavnfor alle foreningens medlemmer. At én af de opgaverbliver at få helt styr på enkelte vedtægtsformalia, er velalt i alt ikke så slemt.

Generalforsamlingen – et sandt tilløbsstykkeAf Erik Kann, næstformand og redaktør


Budget 2006 samt Budget 2007INDTÆGTER REGNSKAB 2005 BUDGET 2006 BUDGET 2007Kontingent i alt 778.738,75 805.000 940.000Kursusafgift 16.579,47 30.0000 40.000Bibliotekstyrelsen 0,00 20.000 20.000Særnumre i alt 3.850,00 0 0Disketter i alt 4.850,00 10.000 5.000HFH i alt 1.105,00 1.000 1.000Annoncer 1.760,00 1.000 2.000Gl. Slægt & Data 1.980,00Renteindtægter 10.230,04 18.000 10.000Diverse indt.Øredifference (0,20)(Medlems-antal) (3.989) (4.600) (4.700)(Kontingent) (175) (175) (200)INDTÆGTER I ALT 819.093,06 885.000 1.018.000

UDGIFTER REGNSKAB 2005 BUDGET 2006 BUDGET 2007Møder og kurser 65.174,79 70.000 60.000Mødeleder 51.786,62 60.000 65.000Nordisk samarbejde 38.701,72 40.000 50.000Nordtysk samarbejde 7.867,67 5.000 10.000Administration 112.812,41 88.500 108.500Hjemmeside 20.000 30.000Lokale afdelinger 5.000 10.000Udstillinger 20.000 25.000Mødeudgifter 93.037,17 90.000 110.000Slægt & data 323.168,91 333.000 348.000Redigering 66.270,00 70.000 80.000Ekspedition 26.060,96 30.000 35.500Ekspeditionsleder 52.765,84 55.000 60.000KIP indtastning 6.021,57 10.000 10.000Diverse (arbejdsmarkedsforsikr.) 98,40DIS-gen DK 5.000 5.000TilskudEkstern revision 0 10.000Gebyr m.m. 776,62 1.000 1.000Tab/afskrivning 450,00UDGIFTER I ALT 844.992,68 902.500 1.018.000

ÅRETS RESULTAT (25.899,62) (17.500) 0

Glimt fra generalforsamlingen


1. Valg af dirigentKnud Spangsøe blev foreslået og valgt

2. Bestyrelsens beretningFormanden aflagde bestyrelsens be-retning og supplerede den trykte be-retning med tre punkter:· Et medlem har desværre måttetidømmes karantæne fra DIS-Forum.· DIS-Træf vil i løbet af kort tid væresøgbart på Internettet.· Fremtiden vil formentlig bringe etøget samarbejde med de lokale slægts-historiske foreninger.Der var hverken spørgsmål eller kom-mentarer.

3. Kassereren aflægger det revi-derede regnskab til godkendelseog bestyrelsen fremlægger detreviderede budget for 2006Det reviderede regnskab blev fremlagtog godkendt.Budgettet for 2006 blev tilsvarendefremlagt og godkendt.

4. Behandling af indkomne for-slag. Bestyrelsen fremlæggerforslag til vedtægtsændringerBestyrelsen begrundede og motiveredesine forslag om vedtægtsændringer.Generalforsamlingen stemte for æn-dringerne, dog med følgende præci-seringer:

Referat fra DIS-Danmarks generalforsamlingLørdag den 22. april 2006 på Frilandsmuseet

§ 2 „Informationsteknologi“ skal kon-sekvent ændres til „IT“.§ 5 kommer til at lyde „Kassererenaflægger det reviderede regnskab tilgodkendelse og bestyrelsen fremlæg-ger det løbende budget for indevæ-rende år.“§ 10. Det blev besluttet, at det liggerinden for bestyrelsens kompetence atafgøre, om der skal vælges en stats-autoriseret revisor eller en registreretrevisor.

5. Fremlæggelse af budget for2007, herunder fastsættelse afkontingentet for 2007Det blev indledningsvist afklaret, atkolonneoverskrifterne skal ændressåledes: „Budget 2005“ skal være„Budget 2006“ og „Budget 2006“skal være „Budget 2007“. En rettetoversigt vil være at finde i næste num-mer af Slægt & Data.Budgettet for 2007 blev motiveret ogbegrundet og herefter vedtaget, her-under en forhøjelse af kontingentet til200,00 kr. årligt mod bestyrelsensforslag om 190,00 kr. årligt. I løbetaf det kommende år vil der blive tagetstilling til familiekontingent.

6. Valg af medlemmer til besty-relsen + suppleanterWerner Wittekind blev genvalgt.

Opstillede kandidater til de ledige po-ster var: Leif Sepstrup, Merete Niel-sen og Steen Matthiesen. De tre kan-didater præsenterede sig kort, hvor-efter skriftlig afstemning fandt sted.Resultatet af afstemningen:56 stemmer til Leif Sepstrup22 stemmer til Merete Nielsen6 stemmer til Steen Matthiesen7 stemmer var ugyldige2 stemmer var blanke.

Suppleanterne Jens V. Olsen og Ru-ben Højmark blev begge genvalgt inabsentia.

7. Valg af to revisorer og revisor-suppleantTil revisorer blev valgt: Svend ErikChristiansen og Ole H. Jensen.Revisorsuppleant: Knud Spangsøe.

8. EventueltDer var følgende kommentarer underpunktet:· Bladet Slægt & Data blev rost· Der blev opfordret til, at deltagernei generalforsamlingen næste år selvlaver et navneskilt, som de tager på.· Formanden afsluttede med at takkede afgående bestyrelsesmedlemmerfor indsatsen i bestyrelsen.

Referent: Hanne B. Stegemüller

Formanden fremlagde bestyrelsens beret-ning, og kassereren regnskabet.


Foreningens elektroniske nyhedsbrev„DIS-Nyt“ bringer ved hver eneste ud-sendelse orientering om nye, spænden-de hjemmesider af relevans for slægts-forskere. Jeg er sikker på, at der errigtig mange, der har det ligesom jeg:„Man skal da lige ind og se“. Noglegange bliver man skuffet, andre gangemere end glædeligt overrasket!

I denne artikel forsøger jeg at følgeop på DIS-Nyt med en lidt mere ud-førlig behandling af nogle af de sene-ste omtaler i DIS-Nyt.

Der er nok dem, der vil mene, atdet er komplet overflødigt at gøremere ud af tingene, når de nu alleredehar været omtalt i DIS-Nyt. Her skalman imidlertid huske på, at nyheds-brevet langt fra kommer ud til alle for-eningens medlemmer. Det gør Slægt& Data derimod!

Den officielle dagsorden er såledesat gøre alle medlemmer opmærksompå nogle spændende og relevantehjemmesider. Den ikke officielle dags-orden er dels at give DIS-Nyt lidt gra-tis reklame, dels at håbe på at andrekunne blive inspireret til at gøre ligeså – og dermed bidrage til, at redak-tionens slunkne lager af bidrag til bla-det ikke forbliver slunkent! Denne sid-ste sang er sunget andetsteds i dettenummer af Slægt & Data!

Helt uden for dagsordenen kommerså, at arbejdet med nye hjemmesidermeget ofte inspirerer mig til små oglidt større refleksioner over formidlin-gen af vores fælles skat – arkivalierne:

Er det nu hensigtsmæssigt, kunneman ikke forestille sig etc., etc. Så alti alt er det følgende i sandhed 100 gblandede!

EnkekassenDen første henvisning var at læse iDIS-Nyt nr. 1 fra 2006.

Vi skal bevæge os tilbage til 1700-tallet. Her er det spørgsmålet om pen-sionering af embedsmænd og disses

enker, der er i fokus. Netop i 1700-tallet oprettedes talrige private enke-kasser og pensionssocieteter, og i1712 havde staten oprettet en pensi-onskasse for afskedigede embeds-mænd og deres enker, den såkaldtePostpensionskasse. Jeg skal ikke gå ienkeltheder men alene stille skarpt pååret 1775, hvor den statsgaranteredeenkekasse med navnet „Den alminde-lige Enkekasse“ oprettedes. Indskud ikassen blev obligatoriske for en langrække civile og militære embeds-mænd, og efter en ændring i fundat-sen 1788 blev det obligatorisk for „en-hver, der nød løn af kongens kasse ogvar kongelig udnævnt“ at oprette en-kepension (www.fogsgaard.net).

Præsterne pålagdes ganske enkeltat sikre sig, at der var sket indbeta-ling til enkekassen, inden de viedeembedsmænd!

Det meget omfattende materiale fraden almindelige enkekasse er tilgæn-geligt på Rigsarkivet, men har nokikke med dets begrænsning til embeds-mandskredse tiltrukket den brede delaf slægtsforskerne, og det til trods for,at der faktisk på læsesalen eksisterernogle ganske glimrende alfabetiskenavneregistre til kassens indskuds-protokoller.

Register på nettetHistorikeren Børge Fogsgaard er enaf de, der med garanti har arbejdetmed navneregistrene. Han har nemligskrevet en stor afhandling om embeds-mændene under Frederik den 6.

En del af undersøgelsen hviler påomfattende analyser af materialet fraDen almindelige Enkekasse. BørgeFogsgaards, synes jeg, særdeles spæn-dende og meget læseværdige afhand-ling, er tilgængelig via hans hjemme-side: www.fogsgaard.net.

På hjemmesiden finder man ogsåhenvisning til „Den almindelige En-kekasse“ med de to interessante under-punkter: Datamaterialet og Søg i da-tabasen!

Under Datamaterialet findes en kortgennemgang af materialet fra enke-kassen med redegørelse for princip-perne for gengivelse mm., og så kom-mer vi til det, der gerne skulle blive etrigtigt hit, nemlig muligheden for atsøge i databasen. Børge Fogsgaardhar været størstedelen af Enkekassensarkiv igennem og „selvfølgelig“ op-rettet en database med navne på alleindskydere og disses hustruer. Det erdenne database, der kan søges i.

Børge Fogsgaard har i basen gjorten række særdeles relevante oplysnin-

100 g blandede af Erik Kann

- inspiration fra nyhedsbrevet „DIS-Nyt“

Navnregistret på Rigsarkivets læsesal


Forsiden til Børge Fogsgaardshjemmeside. Afhandlingen fin-des via punktet: Etatsdemo-grafi 1784-1839.

Databasen oply-ser her, at køb-mand ClemensBlochs dåbsat-

test kan findes iindskudssagenpå Rigsarkivet

ger umiddelbart tilgængelige for osalle. Det kan eksempelvis nævnes, atregisteret oplyser om, hvorvidt der fin-des dåbsattest i indskudssagen. Netopdette officielle dokument har naturlig-vis været centralt i relation til kassensarbejde med indskyderne.

Børge Fogsgaard har opgjort, at derforeligger dåbsattest for 71 % af ind-skyderne og 74 % af hustruerne!

Se materialet i indskudssagerneJeg kan på det varmeste anbefale, atman ikke nøjes med opslag i databa-sen. Indskudssagerne er proppet afspændende ting.

Her nederst til højre ses distriktchi-rurg Monrads erklæring om, at sog-nepræst Friderich Bloch af Qung præ-stegaard ikke lider af nogen form forsvagelighed, „som lader hans tidligereDød befrygte“, „ei heller i det sidsteforløbne Aar har udstaaet nogen Syg-dom, der haver efterladt sig kiendeligeFølger til hans LeveTids mulige For-kortelse“. Øverst på næste side ses enanmodning til Den almindelige Enke-kasse om pensionsudbetaling.

Tanker i anledning afDer er næppe tvivl om, at tilgænge-liggørelsen på Nettet vil betyde, atflere end ellers vil snuse til Enkekas-sen. Og forhåbentlig vil rigtig mangefinde noget af relevans.

Men midt i glæden over Nettets for-enklinger og lettelser for vores søge-proces, synes jeg også, man skal spe-kulere på, om det udelukkende er afdet gode. Ret beset kan der let blivetale om en ændring af vores måde atforske slægt på. Fra at agere ud franøje overvejelser over muligheder ogrelevans, er vi måske på vej til blot atblive tilfældige strejfere, der nydeligtafpasset dagligdagens mange andrefortravlede gøremål, blot overfladiskog tilfældigt ser på kildematerialetsmulige muligheder.


Pointen er, at alle slægtsforskerehar travlt. Det er for længst fastslået,at 7 liv langt fra er nok til alt det, vigerne vil nå at finde frem til! Og selvom opslaget i enkekasse-databasenblot tager et splitsekund, er det alli-gevel opmærksomhedsafledende, ogsamlet set går der nok lidt mere enddet berømte splitsekund. Jeg vil ikkemed dette kaste alverdens databaserfor had. Så langt fra. Men grundlæg-gende set mener jeg stadig, at vi skalholde meget fast ved, at vores arbejdesom slægtsforskere skal være et ud-tryk for en rationel og velovervejetforskningsstrategi.

Vester Nebel sognDen næste hjemmeside har faktisk sletikke været omtalt i DIS-Nyt. Men jegsynes bare, at den så så spændendeud, at den bare skulle have en lille om-tale! Den er tidsmæssigt delvist sam-menfaldende med den forrige, emne-mæssigt derimod milevidt fra den.

Vi skal til Vester Nebel sogn i Es-bjerg kommune. Sognearkivets lederHenning Jørgensen har for et stykketid siden gjort alle sine indtastninger

af såvel kirkebøger som folketællingertilgængelige på arkivets hjemmeside.Og det er ikke så lidt, skulle jeg hilseog sige: Det er samtlige folketællingerfra og med 1787 til og med 1921! Ogkirkebøgerne er tilgængelige fra 1721til 1891. Ganske vist er folketællings-materialet også tilgængeligt via Kilde-indtastningsprojektet, men kirkebø-gerne er så afgjort et væsentligt sup-plement for de, der arbejder medslægtsforskning i Vester Nebel sogn.

Man kan naturligvis altid diskutere,

hvorvidt det er hensigtsmæssigt at pla-cere ting lokalt i stedet for centralt iKildeindtastningsprojektet. Men jeg ernu af den overbevisning, at den lokaleforankring også har sin betydning ogberettigelse.

FrederikssundTil næste hjemmeside er inspirationenhentet fra DIS-Nyt nr. 1 fra 2006.

Scenen skifter nu fra Vestjylland tilSjælland, nærmere betegnet Frede-rikssund. Her har man valgt at anven-de Excel regneark som program tilvisning af indtastede data.

Jeg synes, det er smart at samle dethele i én projektmappe med underlig-gende relevant opdeling under projekt-mappens enkelte ark. Basen omfatterkirkebøgerne frem til 1891 fra føl-gende sogne:♦ Sigerslevvester♦ Græse♦ Ude Sundby /Frederikssund♦ Oppe Sundby♦ Snostrup

Ganske vist kan man nok have for-skellige meninger om de udgivelses-principper, der er anvendt i dette mate-riale, men det ændrer ikke ved denkendsgerning, at der er tale om uhyrenyttigt materiale, som jeg er sikker på,rigtig mange kan få glæde af.

OrlogsbasenMed den næste base (omtalt i DIS-Nyt nr. 2 fra 2006) bevæger vi os etpænt stykke væk fra den danske muld.

Vester Nebel sogn Folketælling 1921

Her ses en anmod-ning til Den al-mindelige Enke-kasse om udbeta-ling af pension tilenken efter over-lærer i Århus OleChristian LudvigArntzen.


Nu gælder det nemlig hjemmesidenwww.orlogsbasen.dk, som er det sær-deles positive resultat af samarbejdetmellem Rigsarkivet, Orlogsmuseet ogMarinens Bibliotek. Basen rummerlige nu oplysninger om lidt mere end2.400 skibe, såvel danske som uden-landske skibe. Betingelsen for at kom-me med i basen har alene været, atder enten skulle eksistere tegninger afskibet på Rigsarkivet og/eller en mo-del af det på Orlogsmuseet.

Hjemmesiden giver mulighed forsåvel en simpel som en avanceret sø-gemetode, og der kan søges på bådeskibsnavn, skibstype og navn på mo-delbygger. Jeg valgte at forsøge migmed danske fregatter og kunne såle-des udsøge alle disse fra basen. Derblev fundet rigtig mange!

Mit valg faldt dernæst på fregattenFreia fra 1792: Ikke mindre end femtegninger blev fundet.

Det er efter min mening en impo-nerende flot gengivelse, der i hvert faldsagtens kan stille en ikke detailkyndigsom mig tilfreds. Skal man mere idybden, kan man jo aflægge Rigs-arkivet et besøg!På hjemmesiden har man i øvrigt an-ført, at den næste udvidelse af orlogs-basen bliver med oplysninger om alledanske skibe i den danske flåde fraca. 1500 til i dag! Der er så sandelignoget at glæde sig til.

Nationalmuseets arbejder-erindringerDen sidste hjemmeside, jeg vil omtaleher, er fra februarnummeret af DIS-Nyt. Der er tale om adressen:http://industri.natmus.dk - der giveradgang til den såkaldte Industribase.Herfra er der adgang til to forskelligedatabaser:♦ NIHA (Indeks til NationalmuseetsIndustri-, Håndværker- og arbejder-erindringer).♦ Industriregistreringen(en kortfattetbeskrivelse af 6243 virksomheder).

For NIHAs vedkommende er detmuligt at søge på bl.a. personnavn,stednavn, fag og virksomhed. Jegvalgte at søge på min barndomsbyKorsør og fandt i alt 4 referencer.

Register over dåb i Snostrup sogn ved Frederikssund.

Vester Nebels sogns konfirmerede fra perioden 1849-1878

Tegning til Ornamenter for Speil, Gallerier og Gallion til Fregatten Freÿa


H.C.A. Slange Hansens erindringer såspændende ud. Som det er understre-get flere steder på hjemmesiden, fårman ikke direkte adgang til hele ma-terialet. Det forudsætter, at der givessærlig adgang. Men jeg synes allige-vel, man får et fint indtryk af, om deter noget, man vil bruge tid på at gåvidere med.

Om de erindringer, jeg havde valgt,var anført: „Pleiefaderen svag, maden,huset solgt, båd som hjem, skole, lej-lighed i kommunehus, dyrkning afhusets jord, hjemmet, ny skole, befolk-ningen og dens hjælpsomhed...“

I industriregistreringen kan mansøge på firmanavn, sted og produk-tionstype. Ingen kan blive overrasketover, at jeg igen valgte at søge påKorsør. Og endnu engang rigtig man-ge hits herunder Maskindepotet, Dyre-hovedgårdsalle 22. Intet mindre endmit barndomshjem! Her er vist noget,jeg skal videre med!

Afslutning og eftertankeForhåbentlig har det anførte inspirerettil at gå videre. Både på de gennemgå-ede sider men sandelig også i ældreårgange af DIS-Nyt. De er alle tilgæn-gelige på foreningens hjemmeside.

operationalisere Internettets viden iens egen slægtsforskning.

Situationen er klassisk og velkendtud over alle grænser: Jeg er gået i stå- hvilke kilder kan jeg bruge for atkomme videre? Det er svært nok at fårede på det traditionelle kildemateria-le, der jo på en vis måde kan siges atvære uforanderligt. Men det kan manbestemt ikke beskylde Internettets in-formationer for at være: Hele tidenkommer nye informationer til, hele ti-den større og bedre databaser medflere og flere søgemuligheder.

Mit forslag vil være at etablere enpersonlig database i Access, såledesat man hurtigt kan søge informatio-ner om lige nøjagtig den information,man måtte ønske. Der kunne værekolonner med navn på kilde, angivelseaf om kilden indeholdt oplysninger omf.eks. fødested, matrikelnummer,skattebetaling etc.

Hvis man samtidig forsynede da-tabasen med oplysninger om tidspe-rioder for de enkelte forekomster, kun-ne det hurtigt blive en god hjælp: Hvil-ke hjemmesider med oplysninger omkilder med matrikelnummer fra perio-den 1846-1880 har jeg registreret? Seså begynder det at ligne noget!

Lad sidst anførte eksempel svævelidt - om ikke i Cyberspace så da ihvert fald i luften. Og jeg vil hermedopfordre alle til at fremkomme medideer til, hvorledes man kan blive istand til at huske hjemmesideoplys-ningerne. Redaktionen glæder sig tilat høre fra rigtigt mange!

Midt i glæden over de mange, man-ge informationer, der strømmer ind viaopkoblingerne i de danske hjem, kanjeg imidlertid ikke lade være med attænke over, hvordan i alverden mandog bærer sig ad med at fastholde demange informationer.

Andet steds i dette nummer af Slægt& Data giver Karen Elvers en vejled-ning i, hvorledes man arbejder medforetrukne i browseren. Og selvfølge-lig skal man da gemme og systemati-sere webadresser på denne måde. Mendet fører jo ikke til et overblik over,hvilke oplysninger man kan finde påde forskellige sider. Og netop denneviden er central, hvis man effektivt vil

Søgeresultat efter søgning i NIHA på søgeordet Korsør

Find din slægt14 dage på højskole med slægtsforskning

Vejleder: Jytte Skaaning31. august – 13. september 2006

Desuden: Morgensamlinger, ture rundt på Bornholm ogaftenarrangementer

Enkeltværelse 3.975 kr, dobbeltværelse 3.500 kr.Vores bus henter og bringer skolens kursister langs en rute

fra Randers og København og direkte til Højskolen overØresundsbroen og med færgen fra Ystad

BORNHOLMS HØJSKOLEAlmindingsvej 353720 Aakirkeby

Tlf: 56 97 40 77 - Fax: 56 97 40 78Email: adm@ bornholmshojskole.dk - www.bornholmshojskole.dk

Ring eller skriv efter brochure med tilmeldingsblanketog med oversigt over skolens øvrige kurser.


Min tipoldefars proporitærgård i Jylland

Slægts-bogensforside.

Om en slægtsbog

Købmandsgård i Kalundborg

Marianne FabriciusKirsebærbakken 16

3400 HillerødTlf. 48 26 39 05

Blandt min mors efterladte papirer omhendes slægt var også hendes oldefarserindringer. Der var to udgaver: Ori-ginalen på tyndt, falmet papir, skre-vet med gotisk håndskrift. Dertil ennogenlunde vederheftig afskrift medmoderne skriveskrift.

Jeg startede selvsagt med at læseafskriften og blev omgående grebet afden menneskeskæbne, teksten skil-drede. Det blev klart for mig, at dennehistorie burde gøres tilgængelig forandre. Men der skulle gå 7 år, fra jegfostrede ideen om en udgivelse, og tiljeg stod med den færdige bog i hån-den den 8. december 2005.

Tydning af originalenDet grundlæggende arbejde var at tydeoriginalhåndskriften. Herved kunnejeg kontrollere afskriften (der var fejl)samt føre stavemåde og tegnsætningtilbage til den oprindelige. Heldigviser både min mand og jeg rimelig godetil at læse gotisk skrift – ellers måttevi have lært det først! Samtidig ud-styrede vi teksten med sprogkommen-tarer og realkommentarer.

Det sproglige kunne vi klare vedhjælp af „Ordbog over det danskeSprog“, der har mange ældre ord ogudtryk med; at Couleur for eksempelkunne bruges for humør, og at det „atfå en kurv“ både kunne betyde at fånej til sit frieri, og at kæresten hæ-

vede forlovelsen – det kan man selvsagt ikke bare gætte sig til.

Fandt facts på mange arkiverDe facts, jeg ønskede at oplyse, kunnevi til gengæld ikke klare hjemme vedskrivebordet. Vi var på mange arki-ver og fik god hjælp; vi fandt mang-lende personoplysninger og sandeligogså en stribe bygninger, hvis fortsatteeksistens vi intet anede om: Min tip-oldefars fødegård, hans købmands-gård i Kalundborg og hans proprietær-gård i Jylland, foruden adskillige an-dre, han nævner i sine erindringer.

Og så var der stamtavlerne for hamselv og hans kone! Her kom min com-puter mig til virkelig nytte. Jeg har ind-ført rigtig mange slægtninge på minmors side (og en del på min fars) imin „Brothers Keeper“-database,hvor jeg havde et fint overblik over,hvad jeg vidste og ikke vidste, og somkunne forsyne mig med flotte printsaf stamtavlerne.

Min mand og jeg deltog i DIS’ kur-sus hos Erik Kann i september 2005,og de redskaber på nettet, vi fik kend-skab til, gav os blandt andet spæn-dende oplysninger om min tipoldefarsfarmor, som vi vidste meget lidt om,samt om en af hans sønner, som varudvandret til USA.

Til illustrationsmateriale valgte videls nogle gamle dokumenter og foto-

grafier af mine tipoldeforældre ogderes 9 børn, dels fotograferede jegselv alle de „genfundne“ huse. De komså med i farver.

Til at trykke bogen valgte vi et tryk-keri, som var interesseret i opgaven,og som kunne påtage sig alt det tekni-ske omkring billedmaterialet. Vi valgteat være vores egne forlæggere, menjeg søgte økonomisk støtte fra adskil-lige fonde og var så heldig at få trestørre og mindre tilskud.

Så kunne bogen endelig gå i tryk!


PROGRAM

Kl. 08.45 Velkomst, indledning og praktiske oplysninger.

Kl. 09.00 „Livet rundt – i andet end kirkebøger“ Charlotte S.H. Jensen, mag.art., Nationalmuseet. Alle slægts-forskere kender livets fixpunkter: dåb, konfirmation, vielse og begravelse og bruger mange timer på at finde netop dissefire begivenheder i kirkebøgerne. Imidlertid er der også mange – måske halvskæve – arkivalier, som kan kaste nyt lysover netop de begivenheder, vi kender så godt. Dødsattester, vaccinationer, jordmoderprotokoller, mæglingsprotokollerm.m. sætter lidt mere kød på livets store fester, og gør dermed slægtsforskningen endnu mere spændende for os alle.

Kl. 10.00 Vi stiller spørgsmål og drikker kaffe eller te.

Kl. 11.00 „Noget om livets skikke“ – Seniorforsker, cand.mag. ph.d. Else Marie Kofod. Dansk Folkeminde-samling. Danskernes festmønster har ændret sig markant i de sidste to hundrede år. Mens bondesamfundet i 1800-tallet først og fremmest var præget af kollektive årsfester og arbejdsgilder, er det enkelte individ kommet mere og merei centrum i løbet af 1900-tallet. F.eks. er det at markere fødselsdage først blevet almindeligt udbredt i denne periode. Iforedraget vil jeg vise, hvordan man kan bruge de traditioner, der indgår i vores festliv, som et forstørrelsesglas iforhold til vore omgangsformer, sociale relationer samt hverdagens skrevne som uskrevne regler. Mine eksempler viljeg især hente fra livets fester.

Kl. 12.00 Vi stiller spørgsmål.

Kl. 12.30 Frokost: Maden hentes ved en buffet i forhallen og tages med tilbage til spisning i Teatersalen.

Kl. 13.45 Klædt på til lejligheden – livets højdepunkter fortalt i tøj Helle Leilund, museumsinspektør, National-museet /Danmarks Nyere Tid. Med eksempler fra Nationalmuseets store samling af dragter fra 1700-tallet og frem,fortælles om tradition, fornyelse og mode i klædedragten i forbindelse med livets største højtider, dåb, konfirmation,bryllup og begravelse. Vi vil komme vidt omkring og bl.a. få et indblik i, hvordan en fornem brud var klædt påValdemars Slot i 1695 og høre om en mors beundring og bekymring, da sønnen indgik et væddemål med præsten ogselv indkøbte stangsmart konfirmationstøj med plateausko og svaj i bukserne i 1974.

Kl. 14.45 Vi stiller spørgsmål og drikker kaffe eller te.

Kl. 15.00 Afslutning.

AMKT

Tilmelding på foreningens hjemmeside: www.genealogi-kbh.dk

SlægtsforskerdagLørdag den 11. november 2006Valby Medborgerhus, Valgårdsvej 4, 2500 Valby

Slægtshistorisk forening for Storkøbenhavn


På en ferietur i 2004 til Malta, hvorvi selvfølgelig så de fleste af de sevær-digheder, man nu må se, fandt vi ogsånogle ting, som almindelige turisterikke normalt går ind og ser.

Vi elsker nemlig at gå en tur på delokale kirkegårde for at se på graveog indskrifter på stenene; for enslægtsforsker har det en stor interesse.Da vi boede lidt uden for hovedsta-den La Valletta, kørte vi hver dag forbien kirkegård, og vi bestemte os for, at„den måtte vi bare se“.

Hvilken nydelse, selv om vi ikkekendte nogle af de personer, som låbegravet her, så fik vi en hel lille hi-storie om dem.

Der var gravstene helt tilbage framidten af attenhundredtallet, nogle var

En spændende og anderledesferieoplevelse for slægtsforskere

Bodil Thomasberg & Niels H. NielsenAllerød

[email protected]

selvfølgelig nærmest ulæselige og vedat gå til, men der var også andre, dernæsten så ud som var de rejst i går.

Fik en masse at videMan fik en masse at vide, der kunnebåde stå navn på den afdøde og den-nes forældre, hvem vedkommende vargift med, og hvor han/hun kom fra;der kunne stå, hvilket nr. i børneræk-ken den afdøde var, ligesom fødsels-dag og dødsdag i de fleste tilfælde varmed.

For nogle var der dog kun dødsdagmed, men så var alderen anført. Pånogle stod navnene på den efterladteægtefælle samt børn og børnebørn ne-den under selve gravskriften.

Da Malta jo har været engelsk ko-

loni fra 1800 til 1974, hvor øen blevselvstændig, er der mange englænderebegravet på Malta. Her er teksten selv-følgelig skrevet på engelsk, hvilket gørdet nemt at læse dem.

Med billeder af afdødeDe nye gravsten var også spændendeat kikke på, selvom de ligner voresmere, men en speciel ting ved dem var,at de var forsynet med et billede afden afdøde. Billedet var overført tilen porcelænsplade, nogle var overførttil bagsiden af en glasplade, så denvar vejrbestandig, og da det normaltikke bliver koldere end ca. 7 gr. omvinteren på Malta, bider frost og sneikke så meget i gravstenene.

Det er lettere at holde gravstedet,og da man begraver folk i sarkofager,og den døde forgår hurtigere i de ikkehelt tætte sarkofager, ja så kan helefamilien begraves på samme sted.Blomsterne på gravene havde altid etfrisk udseende, da de nemlig var afplastic! En anderledes kirkegård i for-hold til vores danske, men også me-get spændende.


IndholdJørgen Greens store bog kan indholds-mæssigt deles op i otte hovedafsnit:Kom godt i gangInternet og SlægtsforskningForbered dit arkivbesøgHvem har hvadSlægtsforskerens ABCStikordsregisterAdresserAnvendt litteratur m.m.

I afsnittet „Kom godt i gang“ giverforfatteren i alt 12 gode råd til de, der

står for at skulle starte helt forfra medslægtsforskningen.

I afsnittet „Internet og Slægtsforsk-ning“ tager forfatteren livtag med in-tet mindre end hele cyberspace! Påbare fire sider præsenteres det, derefter Jørgen Greens mening er de heltcentrale hjemmesider.

I „Forbered dit arkivbesøg“ præ-senteres læseren for en række hånd-faste og kontante gode råd om at skullestarte med at gå på arkivet.

Den absolut mest omfattende del afbogen er de ikke mindre end 300 si-

ders ABC, et alfabetisk ordnet op-slagsafsnit med „en forklaring påmange af de udtryk, som man støderpå, når man læser kirkebøger, mili-tære stamruller“ mm.

Stikordsregisteret er en yderligereindgangshjælp til det leksikale afsnit.

I afsnittet „Adresser“ præsenteresen liste over adresser, åbningstidermm. for de vigtigste arkiv- og forsk-ningsinstitutioner.

„Anvendt litteratur mm.“ rummeren fortegnelse over de bøger, forfat-teren vil anbefale til videre studier.

Jørgen Green: Slægtsforskerens ABCAnmeldt af Erik Kann- en håndbog for alle som beskæftiger sig med slægtsforskning

Efter at have læst artiklen, forfattetaf Ole Degn, om det nye Kirkebogs-IndeksIndtastningsProgram i det se-neste nummer af Slægt & Data, kanjeg med alle andre slægtsforskereglæde mig til, at dette særdeles godeinitiativ bliver søsat.

Det har imidlertid givet mig an-ledning til at fundere over, om det ermuligt i Slægt & Data at bringe enoversigt over de væsentligste data-baser, der indeholder søgbare datapå Nettet til brug for bl.a. os slægts-forskere, og „hvor langt“ man erkommet med indtastningerne.

Vi er jo uden tvivl et meget stortantal slægtsforskere, der af geogra-fiske og økonomiske grunde kunsjældent har mulighed for at besøgelandsarkiverne, og vi benytter der-

Oversigt/status over tilgængeligedatabaser på Internettet

Redaktionel kommentar: Redaktionen har modtaget dette læserbrev, som vi med stor glæde bringer til forhåbentlig videre positiv overvejelse.

for Internettet til at søge efter forelø-bige, relevante oplysninger om voreaner m.v.

Det kunne derfor være af stor værdifor os, at der blev etableret en formfor oversigt over søgemulighederne.En enkelt af databaserne, nemlig KIP-projektet med indtastning af folke-tællingerne, er særdeles godt doku-menteret via DIS-Danmarks hjemme-side, men dermed hører overblikket såogså op, så vidt jeg er orienteret.

Det er muligt, at det er vanskeligtat skabe et samlet, realistisk overblik,men jeg kunne foreslå, at en repræ-sentant for de enkelte databaser, her-under også Statens Arkiver, i et lilleindlæg i Slægt & Data oplyste, hvorlangt man er kommet, og hvad der kanfindes i den pågældende database.

Læserbrev:

Udviklingen går jo meget hurtig,og der bliver løbende lagt nye ogflere ting i databaserne, så en enkeltartikel om dette emne ville hurtigtblive uaktuel. Men hvis en sådanoversigt, forfattet af de ovennævnterepræsentanter for databaserne, blevgjort til en fast rubrik i alle numreaf Slægt & Data, vil den i det mind-ste 4 gange om året være ajourførtog dermed en megen kærkommenhjælp for mange af os.

Det vil glæde mig om redaktio-nen for Slægt & Data ville overvejemit forslag.

Med venlig hilsenHans Kristiansen

Nykøbing Sj.


Bogen koster 198,00 kr.og kan købes hos bog-handleren eller på forla-get: www.grifo.dk

Sammenligning med andre til-svarende værkerJørgen Greens bog er så afgjort ikkeden eneste af slagsen. Lad mig i flængnævne Heini Madsens „Ordbog forslægtsforskere“ fra 1998 og KnudRygaards „Slægtsforskerens opslags-bog“ fra 1992. Og det var vel atmærke blot de „rigtige“ bøger. Dertilkommer de mange ordbøger og ordlis-ter, der er tilgængelige på det kæreInternet.

Netop fordi Jørgen Greens bog eren af mange, er der al mulig grund tilat fremhæve, at bogen på en rækkepunkter er ganske anderledes.

Allerførst er der omfanget. I alt 328sider hvoraf de 300 udgør det leksikale(hoved)afsnit. Det er imponerendestort. Og netop den megen plads hargivet forfatteren mulighed for at gålidt mere i dybden med ca. 70 emner,eksempelvis selvmord, testamenter,fæstebønder, kirkebøger og skolevæ-senet. Disse emner får ganske enkelten mere uddybende og tværgåendebehandling.

Anderledes er også de indledendeafsnit om at komme godt i gang,Internettet, forberedelsen af arkivbe-søg og hvem har hvad. I bund oggrund kunne man diskutere, hvorvidtdisse indledende afsnit ikke blot kunnehave fået en mere uddybende behand-ling i det leksikale afsnit. På den an-den side er placeringen en klar under-stregning af, at forfatteren dels tillæg-ger disse emner betydning, dels gernehar villet noget mere end „bare“ atlave et traditionelt leksikon.

Bogen kommer vidt omkringForbandt, forbodme, brydegård, Flad-strand, flæskesøndag, sygekasser.Blot et mikroskopisk udvalg af bogensmange ordforklaringer.

Lad det være sagt med det samme:Bogen kommer meget, meget vidtomkring. Der er byggetekniske udtryk,forklaringer om arkivgrupper, forkla-ringer om lokaliteter, helligdagsbeteg-nelser mm. Der er forklaringer påudtryk, man med garanti vil møde hvereneste dag som slægtsforsker, og derer tilsvarende udtryk, som man med

ligeså stor garanti kun yderste sjæl-dent, måske aldrig vil møde. Det oven-for anførte „forbodme“ hører til sidst-nævnte kategori.

Hvad skal med i en ordbog?Alle, der ønsker at lave en ordbog forslægtsforskere, vil hurtigt møde pro-blemet: Hvad skal med og hvad skalikke med? I bund og grund en helumulig opgave, eftersom slægtsfor-skere pr. definition har berøring medalle dele og sider af det menneskeligeliv og tilværelse. Jeg vil mene, at mansom ordbogsudgiver nødvendigvis mågøre sig til benhård redaktør med enklar, velafgrænset linie. Det er ikke,uanset hvad, muligt at få alt med.Tænk et værk det kunne blive!

Personligt synes jeg, at forfatterenher spreder sig lige lovligt meget. Endikke forkortelse fra lægdsrullernespringes over! Og alligevel fornem-mer man en vis redaktionel linie meden koncentration omkring direkte ar-kiv- og forskningsrelevans. Selvføl-gelig har jeg spejdet efter udtryk ogforklaringer, der oplagt manglede.Endnu er jeg ikke faldet over væsent-lige mangler.

Selvfølgelig er der da fejl rundt om-kring, eksempelvis forklaringen på„udskrivningskreds“. Det er da ikkeforkert, det der står, men desværremangelfuldt.

Det er ikke altid lige klart, hvilkekriterier der har ligget til grund forudvælgelsen af de opslagsord, der erblevet til genstand for en længere be-handling. Og der er desuden ganskestor forskel i behandlingerne. EmnetFattigforsorg er således tildelt mereend 20 sider (!), medens lærere månøjes med én side.

Efter min opfattelse er det ikke ri-meligt at gøre enkelte udvalgte emnertil genstand for så omfattende en be-handling. Man må huske på, at læse-ren først og fremmest tager bogen ihånden for at kunne gøre korte, hur-tige leksikale opslag! Det er indly-sende nok ikke lige den mest nærlig-gende muligheden, hvis læseren øn-sker at vide noget om fattige!

To afsnit er direkte genialeAfsnittene om at komme godt i gangog hvem har hvad er efter min me-ning direkte geniale. Her er en ind-faldsvinkel, som har været savnet iflere af de store værker, der i dag ertilgængelige om slægtsforskning. HosJørgen Green kan man inderligt for-nemme følelsen af at være helt ny medalle de mange spørgsmål og overve-jelser, man helt naturligt har. Jeg tror,der er mangen en nybegynder, der vilkunne finde trøst her: Det er altså ikkebare mig, der er i tvivl om ….

Man kan i høj grad diskutere nyt-ten af afsnittet om Internet og Slægts-forskning. For det første bidrager detefter min bedste mening til at fastholdeen opfattelse af, at tilgangen til Inter-nettet er koncentreret til kendskab tilen masse enkeltadresser. Uden videnom søgemetoder og ditto strategierkommer man nu ingen vegne. Da nu


universitetet. Her latiniserede han be-tegnelsen herredsfoged til Prætoriusog blev altså den første bærer af nav-net. Sådan fik vi at vide, hvor navnetkom fra. Johannes blev præst i detnærliggende Højst, og HenningHaugaard har også ud fra H.V.Gregersens arbejde skrevet et uddragaf den kirkebog fra Højst kirke, somJohannes havde ført som næsten sinprivate notatbog.

Det er en meget interessant skil-dring af livet i det lille samfund medomtale af stormfloder og uvejr, oghvem der nu - ved en barnedåbsfest -havde slået hinanden ihjel.

Alle disse oplysninger som resul-tatet af besøget i Bedsted. Selv efterat vi har fået adgang til „Bibliotek.dk“er det nok tvivlsomt, om alt dette varlykkedes.

Indskriften på prædikestolen i Ham-melev

kloster for at fornemme stemningenved at stå der, hvor det begyndte. Også at finde ud af, om der fandtes ma-teriale, der kunne beskrive stedet ogtiden.

Hvad gør man så på stedet? Manbesøger kirken og tager et eksemplaraf det stedlige kirkeblad, hvor i hvertfald præstens navn og adresse står.

Jeg skrev til disse præster og blevaf den ene henvist til en Henning Hau-gaard i Kolding, der havde forfatteten række lokalhistoriske hæfter medsamletitlen:“Brudstykker af Bedstedsogns historie“.

Han sendte mig sine skrifter, og vifik en værdifuld brevveksling. På denmåde fik jeg serveret hele historien pået sølvfad, og fik Jens Jebsens, hansforfædre og hans families livshistorie.Fik at vide, at han var herredsfoged,og fik hans herredsfogedgård beskre-vet. Herredsfogedgården besøgte viselv siden og blev meget fint modta-get af den nuværende ejer, Steen Gubi,der også har interesseret sig for går-dens historie.

Hvor navnet stammer fraJens Jebsen var en så formuendemand, at han kunne sende sin søn til

Det har været vejen til megen værdi-fuld information og til uforglemme-lige oplevelser.

Bedsted i SønderjyllandMin forskning i slægten Prætoriusbegyndte med den stamtavle, min ol-defar havde samlet sammen uden no-gen form for kildeangivelser, og så be-gyndte mit arbejde med at verificeredet, han havde skrevet, og skaffe etbillede af slægten, og især den aller-første begyndelse.

Den første person på tavlen er JensJebsen. Han skulle være fra Bedsted,og hans søn, der hedder Johannes, blevpræst i Hoisted - som nu rettelig hed-der Højst.

Hvad var da mere naturligt end atbesøge disse landsbyer nær Løgum-

Henrik PrætoriusSnebærvænget 27

2830 VirumTlf.: 45 85 29 87

[email protected]

Besøg gerningsstederne

bogen lægger op til en større breddeend en sædvanlig ordbog, kunne mangodt have forventet en gennemgang afblot de mest almindelige søgestrate-gier (plus, minus, frase, interval).

Anvendelse og stikordsregisterAnvendelsen af værket er enkel ogoverskuelig. Opslagsordet er fremhæ-vet med fed skrift, og man hjælpes ivid udstrækning af det separate stik-ordsregister bagest i bogen. Dette re-gister giver en ganske god indgang tilde større, lange behandlinger. Mankan godt undre sig en gang imellem,

således eksempelvis ved stikordet„lensmænd“. Henvisningen gælderside 198, som er en bredere gennem-gang af „Landets styre og lovgiv-ning“. Men ved siden heraf finder mansom selvstændigt indeksord „lens-mand“, behandlet side 208. Jeg kunneanbefale, at forfatteren redigerede ogudvidede det afsluttende stikordsregi-ster. Det kunne gøre bogen endnu mereanvendelig.

Samlet setSamlet set er der tale om en både nyt-tig, velstruktureret og forholdsvis vel-

redigeret opslagsbog med impone-rende faglig og saglig tyngde. Grund-læggende set kan man diskutere, omdet overhovedet er rimeligt at udgiveen sådan håndbog. Der er mange in-formationer i den, som om føje tid vilvære forældede, således åbningstiderpå arkiverne, internetadresser mm.Man kunne seriøst overveje, om detikke var rimeligere (og billigere) ude-lukkende at lade værket udkomme påInternettet.

Bare en tanke i slipstrømmen aflæsningen af en dejlig og relevanthåndbog af største nytteværdi.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○


Hammelev ved HaderslevHammelev kirke nær Haderslev op-træder flere gange i vor slægts histo-rie. Derfor var det en naturlig tingogså at aflægge denne kirke og denstedlige præst, H. Thykjær, et besøg.

Han havde interesseret sig megetfor sin kirkes præstehistorie og havdetil det lokale kirkeblad skrevet enrække kapitler om de tidligere præ-ster, herunder 3 af mine aner.

Vi fik kopier af artiklerne, og såblev vi foreslået at gå over i kirken,op på prædikestolen og kigge neden-for på bagsiden. Der var en indskriftskrevet i 1729 med en grov tømmer-blyant:

„Anno 1729 im Julio Steffen Hein-rich Prætorius Pastor zu Hameleff“.Det er en særlig fornemmelse at ståved et sådan vidnesbyrd fra en af for-fædrene.

Büsum i HolstenDer fulgte mange præster i slægten.Den femte, der var søn af den oven-for omtalte Steffen Heinrich Præto-rius, og som kom til at hedde Johan-nes, blev først Rektor i Büsum - dvs.lærer, senere blev han prædikant iSimonsberg ligeledes i Holsten. Hanendte sine dage som sin fars efterføl-ger som sognepræst i Hammelev.

Men udover hans fødsel i 1703 oghans død i 1751, vidste vi ikke megetom ham. Derfor besøgte vi byen ogkirken for at prøve at finde materiale,der kunne fortælle noget mere om hansliv her i Büsum.

Den stedlige leder af kirkearkivetHerr Dunker skaffede os adgang tilkirkebøgerne og kunne også skaffehenvisninger til beskrivelser af skole-væsnet i Büsum.

Vi fik langsomt et meget nuanceretbillede af begivenhederne i Büsum.Johannes blev Rektor i Büsum i 1729.Stillingen som rektor blev ikke af langvarighed. Sognet afskedigede ham al-lerede i 1731. Men som der stod: Hanbekymrede sig ikke om det og blevlænge endnu i embedet, indtil Hertu-gen fjernede ham.

Begrundelsen for at afskedige ham,var dette dramatiske notat: „Selv i en

kert betyder forhenværende.Teksten, som en ven fra den tyske

chatklub „Famnord“ har hjulpet migmed at dechifrere, lyder: „JohannesPrætorius p. j. Rector ved den sted-lige skole, har den 22. August ladeten søn døbe. Født den 19. August iden 27 uge efter brylluppet. Skalhedde Steffen Heinrich. Faddere er H.Off Reimers fra Heyde, Drees Kruseog Fr. Anna Dorothea Greissen H.Greissens kære hustru fra Heyde.“ De er så åbenbart blevet gift om-kring den 22. Februar 1732, da Elsabevar 3 måneder henne.

Om hans hustru ved vi altså, hvemder var hendes forældre, men kan ikkespore deres direkte aner. Dog er dergrund til at tro, at Drees er efterkom-mer af den familie Kruse, der spilledeen betydelig rolle i Büsum 2-3 gene-rationer tidligere. Byen var jo ikkestor.

Bystyret beherskedes af en halvsnes slægter, og alle indbyggerne til-hørte en af disse. Familien Kruse hørtetil „Diekbolingmannen“, der betyderdem, der bor på diget.

Den ældste kendte Kruse er PeterKruse, barber af profession, men hanopnåede at blive kirkefoged (Kirch-spielvogt) ved St. Clemenskirken iBüsum.

Fra hans tid findes der i Kirken enstolegavl med Krusefamilien’s våben,en halv ørn og en halv nøgle, fra 1592.Først når hans hat hang på hatte-

Kirken i Büsum

Kruse-familiensstolegavli Büsumkirke

blind hednings øjne, er han indbegre-bet af alle laster. En horekarl, hanvanhelliger sabatten, drukkenbolt, ha-sardspiller, gudsforagter og foragteraf præsteembedet.“

Han må altså dengang have værettemmelig ilde lidt, i hvert fald i visseaf byens kredse. Han besvangrer Elsa-be Kruse, datteren fra en af de finerefamilier i byen – familien Kruse.

Det kan vi se af kirkebogsnotaterneved deres første barns dåb. Her kal-des han „p.j. Rector“, hvad der sik-


knagen, måtte gudstjenesten begynde.Han har nok været meget magtfuld-kommen, og han blev siden anklagetfor foragt og forhånelse af præsten.Han gik bag ryggen på Landfogeden,som han betegnede som sin ven, hanudbredte beskyldninger og blev så om-sider tvunget til at træde tilbage i1598.

Tilknytningen til kirken blev dogfastholdt, idet - sikkert hans søn -Claus Kruse sammen med sin hustruGrete i 1621 gav kirken det megetstore epitaphiem, der hænger næstenlige over familiens stolerække.

Epitaphiet viser i 5 felter, som olie-maleri på træ, Jesu fødsel, hyrdernesbesøg, Kristi opstandelse, helligånden,og Kristi himmelfart.

Alt i alt et rigtig godt resultat afdet første besøg i Büsum.

Så skal vi langt væk:

St. Thomas i CaribienSom jeg sagde før, så kan man få vig-tige oplysninger ved at besøge „ger-ningsstederne“, men besøgene kanogså blive til uforglemmelige oplevel-ser. Besøget på de Vestindiske øerhører til denne kategori.

For at få mest muligt ud af besøgethavde jeg gjort et stort forarbejde, ogder var da heldigvis heller ikke noget,som jeg bagefter måtte erkende, at jegburde have undersøgt først.

Vi ankom til St. Thomas en lørdagaften, og allerede søndag morgen gik

Skibsrederens hus på St. Thomas, som det tog sig ud på hans tid

Frederikskirkens rum, der under gudstjenesten var fyldt med sang

vi på opdagelse i byen. Det første målvar Frederikskirken, hvor min tipol-defar Johannes Jacob Prætorius hav-de været præst fra 1821 til 1831.

Alle døre og vinduer i kirken stodåbne, sangen brusede ud, da vi kom,kort efter at gudstjenesten var be-gyndt, men vi blev gennet ind, og del-tog så i resten af gudstjenesten. Ennæsten fyldt kirke, de fleste sorte, ogman kunne synge, så en dansk præstmå være misundelig.

Alle gik til alters, række efterrække, høfligt og ledet med fast håndaf kirketjenerne.

Efter gudstjenesten gik vi udenfor

for at veksle et par ord med præsten,og mens vi ventede, blev vi spurgt afalle, der gik forbi, hvor vi kom fra.Da de hørte, vi var danskere, var deringen ende på hjerteligheden.

Præsten kunne fortælle, at netopdenne dag var gudstjenesten blevetoptaget på bånd til den lokale radio-station, og vi kunne hente en kopi da-gen efter på kirkens kontor. Det gjordevi så, og det var et meget fint mindeat have med hjem.

Men søndagens oplevelser var ikkeslut endnu. Fra kirken gik vi videre ibyen for at se det hus, som min olde-far havde boet i, da han det meste afsit liv var handelsmand og skibsrederpå St. Thomas.

Huset, der var bygget af gode dan-ske materialer, står endnu, og vi havdeikke besvær med at finde det. Jeg hav-de fået den nøjagtige adresse tidligereog havde skrevet til de nye beboere,om vi måtte komme på besøg, menuden svar. Jeg har siden erfaret, atbreve svarer man ikke altid på.

Vi skulle altså så ringe på. Lene,min kone, gik noget til side og sagde,at det måtte jeg selv klare. Det var nuikke så svært, vi blev straks megethjerteligt budt indenfor til en drink ogfik set huset.

Og så blev vi inviteret til at kommeen aften; - om vi kunne komme på


DIS-Danmarks bestyrelse

Ole Hald MadsenRikkesminde Allé 45250 Odense [email protected]

Tlf. 26 84 25 19Telefonen er åben for ekspedition: Tirs-dag kl. 14-18 - ellers telefonsvarer.

Ekspeditionen besvarer praktiskespørgsmål og sørger i øvrigt for forsend-else af foreningens forskellige produkter,f.eks. cd’erne med Slægt & Data ogPostadressebogen 1921 ect.

Ekspeditionen står også for tilmelding tilDIS-Danmarks læsekredse, hvor uden-landske blade rundsendes blandt DIS-medlemmer.

DIS-Danmarksekspedition

Hanne Marie [email protected]

www.dis-danmark.dk

Arne Christiansen Formand + AO repr. + DIS-arkiv. Langelinie 34 C, 5230 Odense M. Tlf. 66 13 31 34 [email protected]

Erik Kann Næstformand + ansvh.redaktør + DIS-arkiv. Johan Jepsens Vej 1, 2830 Virum. Tlf. 45 85 18 02 [email protected]

Werner Wittekind Kasserer + nordtysk repr. + kursus-grp. Rudersdalsvej 114, 2840 Holte. Tlf. 45 41 43 15 [email protected]

Henriette Idestrup Sekretær + nordtysk repr. Købkesvej 46, 5230 Odense M. Tlf. 65 91 62 10 [email protected]

Kathrine Tobiasen Redaktionsmedlem. Korsagervej 13, 8900 Randers. Tlf. 86 44 56 89 [email protected]

Jette Jørgensen HFH repr. + kursus-grp. + DIS-arkiv. Valhøjs Alle 102 B. st.tv., 2610 Rødovre. Tlf. 36 70 96 42 [email protected]

Ole Degn KIK-repr. Mellemhøjen 11, 8800 Viborg. Tlf. 86 67 47 02 [email protected]

Leif Sepstrup Munkgårdsvænget 29, 7400 Herning. Tlf. 97 16 82 80 [email protected]

Merete Nielsen Gl. Præstevej 7, 3200 Helsinge. [email protected]

Jens V. Olsen Suppleant + AO repr. + kursus-grp. Bandholmvej 5, 4000 Roskilde, Tlf. 46 75 51 73 [email protected]

Ruben Højmark Jensen Suppleant + DIS-Træf. Lucernevej 17, 4180 Sorø. Tlf. 57 83 28 94 [email protected]

Ann [email protected]

Undervisningskoordinator

torsdag. Det sagde vi mange tak og jatil. Om torsdagen var vi så til en hyg-gelig middag, hvor vi sad ude på „minoldefars veranda“ og så på den pragt-fulde udsigt over St. Thomas havn.Og så afslørede vi, at det faktisk varmin fødselsdag. Bedre kunne jeg ikkefejre den.

Siden blev vi kørt hjem til vort ho-tel, desværre går man ikke i gaderneefter mørkets frembrud.

Hjemme igen til Tødsø på MorsDet sidste sted, jeg vil nævne, knyttersig tæt til det foregående. For dethandler om min tipoldefar, præsten påSt. Thomas Johannes Jacob Præto-rius. Efter hans tid på øerne kom hansom sognepræst til Tødsø på Mors.Der døde han allerede kort tid efter i1833.

På en ferietur i Jylland så jeg plud-seligt et vejskilt, hvor der stod Tødsø,og vi kørte fra for at se kirken. På vejover kirkegården, mødte vi graveren,og vi fortalte, hvem vi var. Han sagdeså straks - Jamen, han ligger lige der-oppe ved kirken.

Han fulgte os derop og udpegedestenen, som vi ikke vidste eksisterede,og som vi aldrig vilde have fundet,fordi den var blevet helt ulæselig.

Gravstenen i Tødsø, som den ser udnu efter restaurering.

Da det var familiens ældste grav-sten, vi her havde fundet, syntes vi,den burde restaureres, så man igenkunne læse teksten. Det lykkedes ef-ter et samarbejde med menighedsråds-formanden og med lidt hjælp fra os,og nu kan den da holde i en årrækkeog vidne om min tipoldefar.Det var nogle få af vore oplevelser vedat besøge „Gerningsstederne“. Vi harhaft mange andre oplevelser, mendem, jeg her har skrevet om, hører tilhøjdepunkterne.

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○

○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○ ○


Det er blevet en tradition, at bestyrelsen én gang om året holder mødeover en hel weekend, for derved at få mulighed for mere uddybende drøf-telser af forskellige emner. Normalt plejer vi at mødes i november, men iår havde vi besluttet at holde weekenden umiddelbart efter generalfor-samlingen. Tanken var, at de nyvalgte bestyrelsesmedlemmer hurtigt kunnefå lejlighed til at komme dybere ned i en række problemfelter.

Weekenden var henlagt til Hotel Ansgar på Østre Stationsvej i Odense- langt fra landlig idyl og frisk luft. Så meget desto mere anledning var derjo til at arbejde hårdt og målrettet! I øvrigt var vejret rigtig skidt, så visavnede faktisk slet ikke muligheden for at gå ture!

Foreningens fremtidige strukturDer var mange punkter på dagsordenen. Det vigtigste var en drøftelse afforeningens fremtidige struktur. Bestyrelsen havde indbudt alle „kendte“repræsentanter for lokale foreningsdannelser til drøftelserne.

Som mange sikkert har noteret sig, dukker der mindre og større lokaleafdelinger op rundt omkring i landet. I flere år var det sydfynske områdeene om at repræsentere en dedikeret lokalafdeling. Men nu er Nordjyllandog Nordsjælland med - mon ikke der efterhånden vil dukke endnu flereop?

Det har længe været bestyrelsens ønske at fremme de lokale forenings-dannelser mest muligt. Men hvordan gør man bedst det, og hvorledes skalformalia være. Umiddelbart kunne man måske ønske sig mindst muligtformalia. Men verden er nu en gang sådan, at der MÅ eksistere en visportion formalia. De lokale grupper kan eksempelvis ikke disponere overkommunale lokaler med nødvendige tilskud, hvis de ikke over for kom-munen kan dokumentere, at der er tale om en egentlig forening med ved-tægter, formand, kasserer mm.

Drøftelserne gik naturligvis på, hvorledes man kunne skrue sådannevedtægter sammen i den rette balance mellem centralt tilsyn og lokal selv-forvaltning. Det blev nogle særdeles givende drøftelser, som naturligvislangt fra er til ende. Der arbejdes i udvalgsform videre på spørgsmål omvedtægter mm.

Foredrag og undervisningSpørgsmål om foreningens undervisning blev også drøftet. Hvor megetskal vi udbyde, i hvilket omfang skal det foregå i samarbejde med lokaleforeninger, og sidst men ikke mindst: Hvilke emner skal vi tilbyde fore-drag og undervisning i?

Årets generalforsamling blev naturligvis også drøftet. Hvad gik ikkeså godt, hvordan kan vi undgå gentagelser etc. Bestyrelsen er i hvert faldefter weekenden sikre på, at der bliver rettet effektivt op på tingene tilnæste år. Og vi kan i hvert fald love, at vi til næste år ikke vil blivebegrænset i tiden på grund af bryllupper eller lignende festivitas.

Erik Kann

Bestyrelsens weekendmøde

De to nye bestyrelsesmedlemmer, MereteNielsen og Leif Sepstrup, der her præ-senterede sig på generalforsamlingen,deltog også i bestyrelsesweekenden.

DIS - Databehandling i SlægtsforskningSlægt & Data 2/2006

DIS-DANMARKKass. Werner WittekindRudersdalsvej 114 2. tv.

2840 Holte

Returneres ved varig adresseændring

Magasinpost

Documents

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek · 2017. 10. 26. · Lørdag 4. november 2006 Kl. 9.30 – 16.00 Frivillighedshuset, Birkedalsvej 4, 3200 Helsinge Hvilke