Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

i K öeHLnä.

P e l - r i n g e.

^ e n n e gamle Gaard ligger i Baarse Herred Beldringe S o g n , ^ M ü l Syd - l vest for Prcefto, og sigeö i den erlöste Tid at have vcrret et Kloster af S t . An- tonii Orden, hvilket feuere siulde vcere flyttct til Prcests, som siylder dctle K lo­ster sin Oprindelse. Dctte S a g » maa imidlertid anseeS for aldeles ubegrun« j det, da Klosterct siet intet Gods eiede i Beldringe B y , som var deelt imellem den dervcrrende celdgamle Herregaard og Bispestole»; forst 1504 kom Klosteret i Besiddelse af Beldringe Kirke, hvilken Kong H a n s stjcrnkede det for sin, Dronningens, dereS B o rn s og Hans ForceldreS Aarstid.

Derimod ncevnes Beltringegaard allerede 1368, da den ülhorte en Adels- mand ved Navn Jo se p h , og 1377, da H r. J e n s P e d c rse n af Belringe, Ridder, forekommer blandt dem, som fvrsegle Kong O l u s s Haandstrstkiing, imidlertid var det vel muligt at herved var meent Baldringe i Skaane. 1459 forekommer en A n d e r s Je n se n af Beldringe, hvilket er det sjcrllandsie, 1488 synes Gaarden at have tilhsrt F ru M a r g r e th e A n d e r s Datier (B a s se ) , Enke efter C h r is to f fe r Je n se n af S s ru p , som maasiee var Broder tik A n ­d e rs Je n se n og Beltringe dereS Fcedrenegaard; Han forte to Horn i sit V aa- ben og er Stamfader til de nye B a s s e r . Ester Fru M a rg re t ! ) es Dod til- faldt Gaarden rimeligviis hendeS Datier, D o r t e C h r is lo f f e r S Datier, og kom saaledes til denneSHuSbond, Jach im Je p se n ( R a f s n s b je r g ) , der dode 1512, derefter til dereS Datter A n n a J a c h im s Datier, gift mcd Rentemester Jochum eller J a c o b Bek til F srslo f, i hvis Slcegt den blev i loengere T id.

Jochum B c k var Kannik i Roskilde 1530, fik LivSbrev paa et Vicarie i Kallundborg 1539, var kongl. Rentemester 1541, tilbyttede sig 1542 af Kronen 9 smaa Gaarvscrdesgaarde i Beldringe B y , som pleiede at ligge under Lekkende, for 2 Gaarde i Birkerod ved Hjortholm*), midt i Köngens Enc- mcerkcr og Fredejagt, fik samme Aar Tilladclse til at indlose fra J a c o b H a r ­d e n b e rg s Arvinger Kronens Godö i R iisby, Naaby og Skullerup og beholde det, indtil det blev Ham aflsst, samt deSuden LivSbrev for sig og Hustru paa en Holm ved Utterslsv, Soholm kaldet, tilbyttede sig af Kronen 1566 Ore- gaard i Beldringe S o g n samt en ode Jord paa Faringe M ark for en Gaard i

*) s: Hirschholm.

1 Skovhuse ved Vordingborg, ligeledes i KongenS Vildbane og Fredejagt; Han blev 1570 sogt til at erstatte G ods, som var kommet bort fra Munkelivsklostcr i Norge, medenö Han dermed var forlenet, altsaa indtil 1568. 1572 dode Jochum

j B e k , 1573 Fru A n n a R a f s n s b j e r g , hvorester Beldringe tilfaldt deres ande» >i S o » , A lb e r t B e k , som boede der og oste benoevncs til Beldringe, senest i

Januar Maaned 1590; Hans Frue K a re n G a lt blev 1587 begravet der i Sognekirken. Eiden flyttede A l b e r t B e k til Olstrupgaard, som Han ogsaa eiede, og levede der indtil sin D od ; Han benoevnes endnu 1596 til Olstrupgaard. hvorimod Hans Broder, Lave B e k til Fsrslof, LandSdommer i Sjcelland og Embedsmand paa Roskildegaard, i November 1590 eiede Beldringe, da Han havde Proces om Markestjel med Bonderne i Hastrup. H an dode 1607 og Bondernc have endnu om Ham det Mundheld:

Lave BckBar ingen GjakHan raadcdc godt for Kongcn- Pcngesak,

hvilket er en Forverling og siulde hedde Jochum B e k , thi J o ch um Bek var Rentemester, ikke Lave , som intet havde at bestille med Köngens Pengescrk.

Beldringe tilfaldt L a v e s anden Son , J a c o b B e k til Bosiokloster, som efterhaanden var forlenet med Varbjerg, Helnekloster i Lund, Froste Herred og Osel. H an fik i Magesiiste med Köngen 1621 Gladsare Len i Skaane med 119 Gaarde, 6 Möller, 7 Hufe, samt 4 Fisierleier med 54 Fisierhuse, for Beldringe Hovedgaard med Skov til 790 S v in S Olden, Beldringe B y , 11 Gaarde, 3 Hufe, 1 Smedie, 1 Vandmolle og 1 Veirmolle, samt Skov til 365 S v in s Olden, Faringe B y 11 Gaarde, 1 HuuS, med Skov til 400 S v in S Olden, Oregaard ved Ebbebro med Skov til 100 S v in s Olden, D yrlov 5 Gaarde, 1 H u u s og Skov til 200 S v in ö Olden, Skibbinge So gn Endegaard 3 Gaarde, 2 Hufe og Skov til 334 S v in s Olden, AllerSlsv So gn Ugledige 1 Gaard, Udby S o gn Skellerup 2 Gaarde med Skov til 360 S v in S Olden, Evcrdrup So gn Raabe 1 Gaard, Taagesiov 2 Gaarde 1 H uu s, Hammer Herred Lundby So gn og B y 1 Gaard med Skov til 30 S v in s Olden, H am ­mer S o g n Torup 1 Gaard, Mogenstrup So gn B langslov 2 Gaarde, 1 H uu s, Fare Hened Karise S o g n Olstrup 1 Gaard, Stevnö Herred Store 'Heddinge

Pe 1 - ringe.So g» S igerslsv et Stykke Jord, Slagelse Herred Tornborg So gn Frelund1 Gaard, Salbytorp 1 Gaard, 1 H uu s, Love Herrcd Finderup So gn Herölsv2 Gaarde, Stillinge So gn Kjelstrup 2 Gaarde, Tudse Herred Udby Sogn og B y 1 Gaard, 1 H uu s, Baag Herred i Fyn, Flemlsse So gn og B y 1 Gaard, Vindinge Herred Rolsted So gn Hudevad 1 Gaard, Ellested So gn Kullerup l Gaard, ialt 52 Gaarde, 2 Meller, 12 Huse; desuden gav Köngen for B yg - ningcn paa Beldringe 6000 Rdl. og stjoenkede J a c o b B e k de 100 Tdr. Hart­korn, Gladsare var bedre end Beldringe Gagrd og GodS. Köngen var i denne Periode ifcrrd med at forbedre sine Jndtcrgter ved at anloegge en stör Deel Avlsgaarde rundt om paa Krongodset, hvorfor Han nedlagde en Mcengde Bon- ! derbyer og lod de saaledes oprettede Gaarde drive ved Hoven af de andre Bon- > der. Beldringe var Ham vigtigt, da det laae saa bcqvemt, midt i Hans B ild - ! baue, og Han fordeelte nu Bondergaardcne under de Len, som de laae ncermest, befalede 1622 at 160 Gaarde i en M ii lS Omkreds stulde drive Jorderne til Beldringe, hvor Han afbrsd hele Byen, og 1623— 24 opfsrte anselige Ladebyg-

ninger samt en ny Melle. Beldringe havde saaledeS faaet et betydeligt Jord- tillerg og blrv drevet som Ladegaard under Vordingborg Len, hvortil de hoveri- gjorende Bender betalte dercS Landgilde og evrige Afgister. Foruden alle Bon- dergaarde og Huse i Beldringe B y lod Köngen ogsaa Prcrftegaard og Degne- ! bokig afbryde og deres Jorder lcrgge under Hovedgaarden, hvorimod Sognet ! blev annecteret til Baarse. Ved disse Foransialtninger var Gaardens Areal ! blevet saamegct forsget at der i Efteraaret 1627 künde saaes 24 Lcrster 4 P u u d > Rüg og i Foraaret 1628 3 Lcrster 4 Pund B yg samt 30 Tdr. Havre, hvilket ! udgjsr 114 Tdr. 6 Skpr. R ü g og 165 Tdr. B y g nuvcerende M a a l foruden ! Havren; da Z af Arealet laae i Hvile eller var besaaet med Havre, var det ! hele Agerland altsaa 420 Tdr. Land. Jmidlertid nedsatte Köngen snart An- taklet af de hoverigjsrende Bender til Beldringe fra 160 til 26, medens de ! andre 134 maatte svare Hoveripcnge, hvilket ievrigt virkede Heist edelcrggende I her som overalt paa Krongodset, da de 26 Bender ikke künde drive den hele ! Av l og de andre ligesaalivet svare de heie Hoveri'penge, eftersom de allerede gjentagne Gange havde maattet have Afstag i deres Landgilde, som var for heit sat, havde störe Restantser og mange Gaarde vare ede, flere trnede at !! blive det, hvortil den störe Skade af Vildtet bidrog mcget.

1630 blev Beldringe afgistsfrit forlenet til J o r g e n S c h u l t , en tydsk j! AdelSmand, som var kommen herind med Köngens S o n Hertug F re de r i k og havde ledsaget Ham paa en Reise i Tydstland, Holland og Frankrig i Aarene H 1629— 30. H an beholdt Beldringe til 1632, da Köngen igjen overtog den. 1638 blev der gjort et Overstag over GaardenS Jndtcrgter og Udgister i eet ! Aar, da Udscrden befandtes at vcrre I r Last 5 Pund 84 Skpr. 4 Fdkr. — »u ^

79 Tdr. — Rüg, 24 Lcrst 4 Pund 14 Skp. — 140 Tvr. — B yg og 100 Tdr. Havre; derefter blev avlet 44 Lcrst 3 Pund 1 Fdkr. — >m 192 Tdr. — R ü g (altsaa omtrent 24 Fold), 54 Lcrst 44 Pund 11 Skpr. 1 Fdkr. — nu 294 Tdr. — B y g (altsaa omtrent 2 Fold), og 180 Tdr. Havre (altsaa 14 Fold); dersom Jorderne ikke vare drevne ved Hoveri, vilde de altsaa neppe have baaret Omkostningerne. Den hele Jndtcegt var 469 Rdl., 1 Td. R ü g eller B yg davcrrende M a a l regnet for 14 Rdl., 1 Td. Havre for 1 Rdl. Desuden staldedeS paa Gaarden omtrent 54 P a r Stude, hvoraf hvert P a r til Foring blev anstaaet til 4 Rdl., gjsr 216 Rdl. Jndtcrgten af Sognets Kirke- og Kongetiende indstrcenkede sig saa godt som til Halmen, der blev forct op, da ncrsten alt Körnet blev afgivet til andre Steder. Udgisterne vare: Lsn og Kost- penge til 1 Ladefoged, 1 Buddreng, 2 Tcerstere, 3 Rsgtere, 161 Rdl. 164 Sk .; det ovrige Arbeide udfortes ved Hoveriet. Nettoindtcrgten for et Aar var alt­saa 524 Rdl. Species omtrent af det samme Areal som Gaarden nu har.

Fra nu af deelte Gaarden i lang Tid Skjcrbne med Lekkende, hvilke tvende Ladegaarde under Vordingborg S lot gjerne vare bortforpagtede under eet, endnu 1662— 71 til J e n s L a u r i d sen , PenstonariuS over Vordingborg Amt. Ved F red er ik den T r e d i e s Testament af 14de November 1665 blev Vordingborg S lo t med de wende Ladegaarde Beldringe og Lekkende, alle AmtetS Bonder samt meget mere anviist P rind s J o r g e n for Hans og Gemalindes Livstid; dette G ods overleveredeS til Prindsens Overkcemmerer von O s t e n 1671, dog be­holdt J e n s Lau r i d s e n Beldringe og Lekkende i de fein Aar 1671 — 76 for Bsndernes Restantser til Ham, 7400 Rdl. Prindsen beboede i flere Aar V o r­dingborg S lo t om Sommeren og gjorde sig iscrr fortjent af Egnens Havecultur; 1683 blev Han gift med den engelske Prindsesse A n n a og lod sit danste GodS bestyre af sin udmcrrkede Overkcemmerer C h r i s t i a n S i e g f r i e d von P l e S s e n , der ved Prindsens D sd afgav alt Godset »den ode Gaarde og uden nogen Re- stantse. Prindsen dode 1708, hvorefter Vordingborg Amt faldt til Kronen og Dronning A n n a erholdt sit Livgeding anviist blot i Penge med 25,000 Rdl. Sp . om Aaret. — Alt dette Gods blev nu udlagt til RyttergodS, Beldringe ansat for 70 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdkr. 1 Alb. Ager og Engs, 6 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. Skovstylds Hartkorn; ved Gaarden havdes 1717 Grcesvcenger og Kobler til om Sommeren at grcrsse 76 Rytterheste samt veSuden at flaae 325 LceS H s n 30 Lpd. D a Bygningen var god, boede Amtmanden over Vordingborg Amt her, men Folgen heraf var at en ulykkelig Jldebrand, som i Aaret 1 7 l 9 lagde Gaarden i Aste, odelagde hele Amtets Archiv.

' Bestyrelsen af dette Gods, efterat det igjen var kommet tilbage til Kronen, blev som af det ovrige RyttergodS, det vil sige saa stet at alle Bondergaarde trnede med at blive ode. D a e>. Wrfcerdelig Qvcegsyge her, som overalt i Lan-

Peldringe.

det, bortrev de stet forede Kreaturer i tusindviiS og Bsnderne ved egne Krcester i ikke vare istand til igjen at komme paa Benene, vakte Tilstanden Regjeriiigcns > alvorlige Dekymring, hvorfor General-LandvcesenS-Commissionen, under hvis j Bestyrelse Domainerne kom i Februar 1771, udncevnte T o r k i l d B a d e n til i Inspektor oder det Vordingborgske Distrikt, med Bopcel paa Belbringe, som Amtmanden nu maatte fraflytte. T o r k i l d B a d e n havve indlagt sig störe For- tjenester ved at udfsre Grev B e r n s t o r f f ö Planer paa Godset af sammeNavn, hvor Bondcrne fra 1765 af bleve forvandlede til Arvefcestere og fik dereS 3or- der udstiftede, hvilken Forandring allerede nu havde viist sig saa overordentlig gavnlig; havde Han faaet Lov at raade, vilde Han have bragt Ryttergodset i samme Stand og derved have bevaret Kronen sine störe Domainer, med fors- gede Afgifter, velhavende Beboere, ligesom nu, og fuldkommen Frihed for Her- regaarde, til hvilke de siden i saa mange Aar maatte gjsre Hoven, indtil vor T id endelig sik sat en P ind for denne barbariste Levning fra Middelaldere».

B a d e n ftilbrer os Godsernes Tilstand i Aaret 1770, og den var saa ynkelig, at vi nu have ondt ved at begribe det. I hele den Deel af Vording­borg Amt, som var Krongods, fandtes der neppe nogen B y uden een, to, treeller flere sde Gaarde, hviS Bygninger T id ester anden vare ncdfaldne eller forvandlede til Hufe og Jorderne deelte blandt de svrige Gaarde. Aarlig at scette Bsnderne til og fra Gaardene, efter Lune og Forgodtbefindende, var lige- saa almindeligt paa dette Distrikt som paa det meest forarmrde ProprietairgodS i Landet. D e r vare Gaarde, som i ringere T id end tre Aar havde havt lige- saamange Fcestere, og i M ehrn S o gn Gaarde, som i 23 Aar havde vceret i 15 forstjellige Festeres Hcender. Uden Lov og Dom udsatte man Fcestere for en Restantse af 12, 10 ja 7 Rdl., uden mindste Erstatuing for hvad de havde fort ind med sig. Alt beregnedeS Köngen til Jndtoegt, og af Frygt for det mulige Tab af en lille Restantse ruinerede man den ene Familie efter den an­den og tvang stedse nye til at antage de forladte Gaarde. E n ung K a rl med et P a r Skillinger, som Han havde tjent sig, eller en flittig og arbeidsom H uu s- mand bleve med Bold og M a g t floebte hen og satte ind i en Gaard, thi detvar hyppigt nok at de flreg og flöge fra sig for at undgaae at blive Gaard-stestere, men uden Nytte *). Naar de nu havde flidt og flcebt efter bedste Evne og sat til, hvad de havde til Bedste, satte man dem ud og tog andre,een Familie i den B y , to i en anden, og saaledes Aar efter Aar. D e bleve. ____________ !

*) En gammel Bonde paa Herlufsholms GodS kjorte mig engang for mange Aar siden forbi Dverup, hvor Han boede, og viste mig sin Fcestcgaard, som var i udmcrrket god Stand; Han fortalte ved denne Leilighed, at Han« Fader med Magt var flcebt ind i samme Gaard, havde skreget og flaaet fra sig, men alt forgjcrve«, Han maatte blive der som Förster: det var dengang Bondestandens Medeienp iil.

da Jndsiddere og hjalp nu med dereS mange Born troligt til at fortcrre de vo­rige Bonders ringe Forraad, thi leve fkulde de jo, og Tiggernes Mcengde var derfor overordentlig stör overalt. Sna rt künde man imiblertid ingen nye F e ­stere finde, som eiede noget, N M dette standsede ingenlunde de urimelige Udscet- telser, kunS blev det dobbelt kostbart for KongenS Kasse, hvis Fordcel man dog paastod at tage iagt. E n Gaardmand i Lundbytorp stod i Restantse med 49 Rdl. 1 Mk. 1 Sk .; det var en ung M a n d , som Havde havt Gaarden i Ferste i to Aar, Soeben stod godt paa Marken og alt tegnede til at Han vel künde betale denne Restantse, da Regimentskriveren i Vordingborg i August Maaned 1771 uden Lov og Dom satte Ham med Kone og spcede B a rn ud af Gaarden, som Han overdrog til en Anden, lod alting befkrive, saa at Konen ikke havde saameget tilbage, at hun dermed künde skjule sit nsgne B a rn , ög lod derpaa afholbe Auktion over al Bondens Eiendom, alt uden Lov og Dom og lige imod Inspekteur B a d e n s ivrige Forestillinger. Ved Auktionen over Bo- have, Bescrtning og Scrd indkom der 261 Rdl. 3 M k. 13 Sk., men Omkost- ningerne opstugte det Altsammen og Bondens vorige Creditorer beholdt endda 31 Rdl. tilgode. Enhver seer af dette Erempel let, hvor Bylden sad: for at egennyttige Forvaltere og Regimentskrivete künde berige sig, odelagde de under Paafkud af Omhu for KongenS Tarv Bsnderne alveleS for at tjene nogle Sportler.

At sdelcegge Godset var ogsaa lykkedes dem scerdeleS godt paa dette Distrikt. Den Deel af Kreaturerne, som Qvcrgsyge og et hidtil uvant Hoveri havde fkaanet, kreperede af M angel paa Foder For- og Efteraar; Tagene paa Husene holdt Livet i Hestene, medenS de stode paa S ta lv , men hvad Krcester de ulykkelige D y r havde, naar de kom ud, kan Enhver let slutte sig til. I Aaret 1771 kreperede paa Vordingborg Distrikt 7— 800 Hefte af M angel paa Foder, og allerede i M a rtS og Begyndelsen af April srasagde 30— 40 Familier sig deres Gaarde, ikke alene af Mangel paa Scedekorn og Plovhefte, men iscer

af Frygt for at sulte ihjel.B a d e n begyndte sin Virksomhed med at uddele Fsde- og Scedekorn. Der-

efter lagdeS Planen til en fuldstcendig Udstistning, forbunden med Udflytning samt Ndparcellering af Hovedgaardöjorderne. P a a Beldringe Gaard og GodS levede 825 Mandfolk og 817 Fruentimmer, ialt 1642 Mennefter. A f de un- derliggende Byer blev den stetteste udtaget, hvilket var D y r lsv , om hvilken et

Bonderiim sagde:

- Baarse er en stör Stad,Z Hadstrup har de liden Mad,

! Faringe ligger i en Hule,Z Dyrlsv har de aldrig en Smule.

P e l - r i n g e.

I Esteraaret 1771 vare denne B ye s Jorder opmaalte og inddeelte i Lod- der til Byens 14 Gaardmcrnd, saa at hver fik sin Lod for sig og sin egen Skovpart; dertil Egetsmmer til nye Gaarde samt et Laan af 50 Rdl., naar de vilde flytte ud, hvilket siulde tilbagebetaleS i 5 Aar. I eet Aar flyttede fire ud, nagtet alle Naboer gjorde N a r af dem og spaaede dem störe Ulykker. Alle Byens Gaardmcend arbeidede med Kraft og Flid, indgrsstede deres nye Jord- lodder og vakte derved saa hurtigt Naboernes Opmcrrksomhed, at allerede i Sommeren 1772 en sde Gaards Jord i Dyrlov ved Auction künde bortscelgeS til Arvestrste paa 99 Aar for de» sirdvanlige Landgilde og 10 Skpr. B y g af hver Tsnde Hartkorn i Aflssning for Hoveriet, paa en Spanddag og 2 Gang- dage »crr af hver Tsnde Hartkorn; denne Afgift udgjorde 15 M a rk for hver Tsnde Hartkorn, medenS der tidligere for det Meste blev betalt 20— 28 Sk. pr. Tsnde Hartkorn. Fire Maaneder efter tilbsde syv Gaardmcrnd fra D yrlsv sig for Arvescrste paa 99 Aar samt Befrielse for Hoveri at erlcrgge aarlig i 8 Aar 10 Skpr. B yg og derefter 12 Skpr. B yg af hver Tsnde Hartkorn; der künde ingen Tvivl vcere om, at hele Distriktet i Lsbet af en SneeS Aar havde efter- fulgt dette Erempel, dersom B a d e n havde faaet Lov til at vedblive sin Virk-

somhed.Beldringe Hovedgaardsmarker med 664 Tdr. Land bleve inddeelte i 10

Lodder og bortsolgte ved Auction for en aarlig Afgift af 409 Tdr. B yg , meest til Kjsbmcrnd, Prcester, Forpagtere og Officerer; allerede 1773 havde de nye Eiere Hollcenderier paa 8— 20, ja 30— 50 K se r paa dereS Eiendomme, og be- tydelige Bygninger vare opfsrte. D o g dette Opsving varede kunS kort. D e nye JndretningerS Modstandere fik den hele Bygn ing kuldkastet, B a d e n blev assiediget, og alle DistriktetS Hovedgaarde med tilliggende Bsndergods satte til Auction og bortsolgte 1776. Beldringe med 76 Tdr. 3 Fdkr. I s Z Alb. frit Ager og EngS, 6 Skpr. 2 Fdkr. 2 Alb. Skovsiylvs, 336 Tdr. 5 Skpr. 1 Fdk. nfrit Ager og E n g S , 2 Tdr. 1 Skp. 3 Fdkr. SkovsiyldS Hartkorn samt Bel- dringe SognS Kirke og Kirkctiende, matriculeret sor 25 Tdr. Hartkorn, kjsbte Kammerherre og Ceremonimester — siven Geheimeraad — Freder ik von R a b e n for 48,000 Rdl., samt dertil Lekkende Gaard og Gods for 40,520 Rdl. Krongodsct paa det hele Distrikt udgjorde 3942 Tdr. 3 Skpr. Ager og EngS, 69 Tdr. 6 Skpr. Skovflylts og 4 Skpr. MsllesiylvS Hartkorn samt 483 Tdr. matr. Tiendchartkorn og blev folgt for 502,660 Rdl. D a de aarlige Jndtceg- tcr ikke havde vceret i Gjennemsnit mere end 10,000 Rbl. om Aaret, künde Staten rigtignok sigeS at have forsget sin Jndtcegt til det Dobbelte, men Jor-

degodset var borte, medens det efter B a d e n s P lan efter faa Aar vilde have indbragt 21,482 Rdl. og med Tiden langt mere. I saa Fald havde Staten endnu vcrret Eier deraf, om en SneeS Aar havde alt Godset vceret fcesteledigt, og man betanke den Forfljel, sligt havde varet for StatSkaSsen, iscrr da det var 23,450 Tdr. Hartkorn, som saaledes i disse Aar blev bortsolgt i Distrik- terne Antvorjkov, Vordingborg, M sen , Falster, Dronningborg og Skanderborg for ialt 1,987,570 Rd l.; ved en nogenlunde fornuftig Bestyrelse vilde Jndtceg- terne af Jordegodset let have udgjort 4 pCt. af denne Capital, og disse Krön« godser, til en V a rd i af i det Mindste 30 M illioner Rd l., künde Staten nu snart have besiddet med fuld Eiendomöret: saa siet er der siden 1660 stedse blr- vet handlet med Krongodserne, af hvilke Staten dengang eiede efter forrige Matrikel omtrent 180,000 Tdr. Hartkorn Bsndergods og af Tienderne, nu saa godt som siet intet.

Bsnderne paa Beldringe GodS kom til at dele Skjcrbne med alle de an­dre i dette Distrikt, nemlig at gjsre strcrngt Hoveri til de Hovedgaarde, Regje- ringen havde oprettet for at siaffe hsiere Priser: blot paa endeel af M sen bleve Bsnderne Selveiere. Geheimeraad R a b e n blev hvid Ridder, arvede 1819 ved sin celdre Broders barnlsse D sd Fideicommisset Lewetzau paa 109,000 Rdl. og forenede dette Navn med fit eget. Ester Hans D sd i Aaret 1820 deeltes Godserne, saa at Beldringe tilfaldt den crldste S s n , nuvcrrende Kammerherre C. V . R a b e n - L e w c h a u .

Beldringe udgjsr nu efter den nye Matrikel 62 Tdr. 2 Skpr. 3 Fdkr. 2 s Alb. Ager og EngS, Parcelgaardene Bellevue 10 Tdr. 1 Skp. 1 Fdkr. 2 ? Alb. og Christiansminde 8 Tdr. 2 Fdkr. s Alb. Ager og EngS Hartkorn, ialt 80 Tdr. 4 Skpr. 3 Fdkr. 2H Alb.; heraf er HovedgaardenS Areal omtrent 450 Tdr. Land Ager og E n g , hvoraf hibtil foruden Skatter og endeel Depu« tater er svaret 2724 Rdl. om Aaret, for Fremtiden 1 Td. B yg og 3 Rdl. af hver Tsnde Land; Bescrtningen var 1850 18 Hefte og 120 Kser. Skovare- alet udgjsr 420 Tdr. Land med 4 Tdr. 7 Skpr. 3 Fdkr. SkovsiyldS Hartkorn. Bsndergodset er 48 Gaarde og 64 Hufe i D y rlsv , Hastrup, Faringe og Grum« lose, ialt 339 Tdr. Hartkorn. Hoveriet blev 1846 aflsst for 36 Rdl. af hver Gaard. Landgilden udgjsr omtrent 1 Td. B y g for hver Tsnde Hartkorn. Bortarvefcrstning af Gaardene er begyndt og to Gaarde bortarvcfcrstede imod en aarlig Afgift af 5— 6 Tdr. B y g pr. Tb. Hartkorn samt dertil en Kjsbesum af 500— 700 Rdl. for hver Tsnde Hartkorn. T il Godset hsrcr Beldringe Kirke, hvis Kirketiende udgjsr 145 Tdr. 5 Skpr. 2 s Fdkr. B yg og 9 Tdr. Havre.