Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data: www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig, privat brug.

1' '? Lm.6<Lrsmren. 6» litk. INLk

N O L Z ^ L IM E Di ^cellond. korken Zrasde, l'rolkolin. knldkörl 1648.

i k>j I1oil(1. korken Zras6e, l'rolkolin. knI(Ikon 1648.3^oet ved Skroenten ned mod den lille B u g t, som Osterften paa Sydsiven af Sjcelland stydek ind imellem Landet og de wende Smaaser Gleens og O rm s ligger Grevesirdet Holsteinborg i Sognet af samme N avn , i Bester Flakkebjerg Herred, S o rs Am t, omtrent 1? M i i l sra Skjelstjsr. Gaarden ligger rigtignok nerr ved Strandbredden, men ingenlunde lavt, saa at man saavel sra Vcerelserne som fra Haven og iscrr fra Taarncne har en meget smuk Udsigt, navnligen imod der vidtstrakte Hav med sine talrige D e r , der tilveelS ere bevorede med Skov: den lange H a lvs KnudShoved med sine anselige Skovmaöser og endnu fjernere F e ls , Foems og Lolland vise sig i Horizonten imod Sydost og Syd , medenS Synskredsen imod Nord fsrst begroendseS i tre M ileS Afstand ved det gamle AntvorflovS störe Skovstrakninger: imod Best overseer man den stsrste Deel af Bester Flakkebjerg Herred, kuns imod Ost stanbseS Blikket snart af GrevstabetS Skove.

Hovedbygningen er paa Lidet ncer omgivet med Grave og bestaaer af fire sammenhcengende Flsie paa to Etager med hvcelvede Kjeldere unser Halvdelen, trende Frontespicer mod Best og to Taarne med S p iir i de wende Hjsrner imod Nordvest og Sydvest: i den vestre F ls i er Kirken, som nu tillige erSogne- kirke. Imod Ladegaarden er BygningenS oprindelige S t i i l vedligeholdt, medens denne ud imod Haven og navnligen imod Ost er forandret, idet de sremstaarnve Kamme paa Gavlene ere borttagne. Ladcbygningerne ere af Grundmuur og strive sig noesten alle ligesom Hovedbygningen fra Trollernes T id , hvilken Fa ­milie her har efterladt sig et stolt MindeSmoerke om sin Rigdom og Sm ag, men Heller ikke har undladt at bereite Efterverdenen det, ved over BorgegaardSporten at opscrtte folgende Jndstrift:

Ester A t B o rg e T r o l le , som var N ie lS T r o l l i s S o n , Her J a c o bT r v l l i s Sonnessn och Her A r v i d T r o l l i S SonnessnSson, meo sin

kiere Hustrue F . A n n e M u n c k til PalliSbjerg, hafte ladet legge de forste Grundwolde til denne Gards Bygning och den storste Deel forfoerdiget, saa Hafter Hans Son N i e l S T r o l l e med sin kiere Hustrue F . H i l l e R o - senkrantz H o l g e r s d a t t e r til Glimminge dette HuS och anbet mere wfuldfcrrdiget med sin Tilbehsr siben ladet fuldsirrdige, Gud til A§re, dem och deris Efterkommere til G a fn , hvortil Gud gifte Lyckc och Welsignelse a f det Hoic. — ^ s iilican t s lii »obig — Hos posteritsli gic s>rius seeep- tum rociclimus oklieinm — ^nno 1648.

P a a den sondre Lade findeS en anden Steen med folgende Jndstr ift:Anno !U 1)6X l.V II lod N i e l S T r o l l e B s r g e s o n med sin kiere Hustrue Frue H e l l e R o s e n k r a n t z H o l g e r ö Datter bygge dette H uuS , Gud til LEre, dem och dereS Efterkommere til G au fn , hvortil Gud gifte Lycke och Velsegnelse.

Holsteinborg har aflsst den tidligere B o rg , som var anlazt for at be- stytte den hoSliggende meget besogte H v irv i.Shavn , nu BiSserup H a v n , imod Overfalb af venbiste Sorovere, hvilket var meget nodvendigt, da dette Sted laae saa uvsat for dereS Angreb. Absalon overfaldt og sdelagde her en saadan Flaade, hvis Bescrtning tilbeelS siygtede i Land og fljulte sig i Bjsrnkjcerflove», hvor diSse Hedninger bleve ihjelflagne af Bonderne. Denne Skov er nu rigtig­nok foisvunden, men laae ganste sikkert noget Ost for Havnen, hvor Bjorne- bcrkken endnu bevarer Navnet.

Under Navn af Braadegaard forekommer Holsteinborg fsrst som een af RoSkilde BispestolS Hovedgaarde. I Stifters Jordebog af 1370 opregnes den og tilliggende Lehn, hvortil dengang horte de wende Hovedgaarde Braade og Snedinge, med 5 Brydtegaarde eller AvlSgaarde, 41 Bondergaarde og 24 Gaardsader eller hoverigjsrenve Hufe med Jord (Ugedagstjeuere). Hoved-

i korltsii l'iollittlili. tiilclkörl 1046.

gaaiden Braade svarede 10 Pund Korn eller 40 sjcrll. Tdr. Byg og havde 6 Gaardscrder; efter en crldre Jordebog havde det vccret en B y med 1 Bn-die- gaard 4 Landbogaarde og 4 Gaardscrder, saa at Hovedgaarden vor bleven op- rettet i den senere T id , tilbeels a f nedlagt Bsnderjord. Hovedgaarden Sne- dinge havde 5 Gaardscrder og udgjorde Byens halveJord, paa den andenHalv- deel stod der 7 Gaarde, men i en crldre T iv havde der vcrret 9 ; i Stubberup laac 1 G aard , i Sibberup 1 Brydiegaard med 3 — tivligere 5 — Gaarvscr- der, i VenSlsv 1 Brydiegaard med 4 — tivligere 7 — Gaardscrder, 4 störe Gaarde, hvoraf een havde 1 Gaardscrde, og 8 Landbogaarde; i Rüde 1 B ry ­diegaard med 3 — tivligere 6 — Gaardscrder og 2 Gaarde; i Sterreve 1 Brydiegaard med 1 — tivligere 4 — Gaardscrder og t Bondegaard; i Olstrup i HaldagerlilleSogn 1 Brydiegaard med 1 Gaardscrde; i Ravnebjerg 3 Gaarde; i Neblersd 3 Gaarde; i Ryrup 1 Gaard ; i Bisserup 3 Gaarde; omtrent Halv- delen af Glceno med 7 Gaarde; i Bonderup ved Korsor 1 Gaard ; endelig en Mcrngde Skove, tildeelS paa Steder, hvor der nu ingen findeS. Afgistcn af Bsndergodset — de tvende Hovedgaarde med Byerne Braade og Snedinge fra- regnede — var 2954 sjcrll. Tdr. Byg >) 4 Tdr. S m sr 544 Lam 24 S k ill. G rot og 1 G ro t , istedetfor Dagvcrrk eller Hoveri 24 Tdr. Byg 30 S v iin 9 M ark S o lv , for 4 Lcrst lybst L>l 12 S k ill. G ro t , Sildetiende 9 S k ill. G rot, Bispe-Korntienden samt af hverFiflestude 1 Tv . S i ld : de anforte Pengesummer, 9 M a rk So lo 36 S k ill. G ro t og 1 G ro t udgjore i siint S s lv 227^ Lod eller 262 Rbd. 3 Mk> 2)

Bispestolen forsgede sitGodS i denneEgn eftcrhaanden saa.betydeligtatVends- ls f B y blev gjort til et eget Lehn, som udgjorde 13 Gaarde 8 B o l og 6 Hufe. Braade Lehn var i V a l d e m a r A t t e r d a g S T id af Bifloppen pamsat til J e n S N i e l s e n (Lykke) , fra hvem det atter blev indlsst i Aaret 1357. Ved Reformationens Jndfsrelse i Aaret 1536, da det geistlige GodS inddrogeS un- der Kronen, deelte Braade naturligviiS Skjcebne med det evrige. LehnSmand var dengang uden T v iv l N i e l s M a r q v a r d s e n af en Fam ilie , som Genealo- gerne i Almindelighed benoevne S k j e r n o v , men som nok kalbte sig selv M a r ­q v a r d s e n , »aar den forte T ilnavn ; Han eiede ellerS Meilgaard i Jylland, bencrvneS 1543 til Braade, hvorpaa Han rimeligviiS havde LivSbrev af Biskop-

1) De» scrdvanlige Regning >8 Tdr. sjcrllandfl Maat paa > Last, 4 Tdr. paa I Pund B-g, er -er anvendt, hvorimod jeg for 1562 har maattct anvende en anden.

2) Marken regnet for l4 ledig.

pen, og forte 1558 en ProceS med J e s p e r K r a s s e til BaSncrS om enDcrm- ning ved Sibberup; Han dsde 1560 og er udforligere omtalt undcr Meilgaard. H ans Enke, Fru D o r t h e N i e l s D a t i e r ( T o r n e k r a n d s ) , fik LehnSbrev paa Gaarden samme Aar Manden dode; hun havde 1573 en ProceS sor Herreba- gen med Borgermester og Raad i Nestved, som hun bestyldte for at have vol- deligen ladet borttage 18 Tdr. S i ld af hendeS Skude, der laae i HorrilvShavn: saa sildigt forekommer endnu bette N a vn , medenS Bycn Bisserup allerede ncrvneö 1370.

Lehnets Storrelse paa Venne T id lader sig nu neppe oplyse og erfareS vist- nok ikke af det Magestiftcbrev, hvorved Kronen to Aar efter N i e l s M a r q v a r d - s ens Dod bortbyttede det til N i e l s T r o l l e til Torup paa HalsnceS, thi bette Mageskifte var forlangt af Köngen, som onflede noget Jc»degodö i V ild - banen, imod hvilket der da udlagdeS det fornsbne Vederlag, uden Hensyn til om bette tivligere havde vceret samlet. Kronen overdrog N i e l s T r o l l e Braadegaard med Braade B y paa 4 Gaarde, hvilket da svarede 5 Pund i) 5 Skpr. Byg 3 Fdg. Sm or 4 S k ill. G rot og 3 Te ier2) eller ia lt 30 Tdr. Byg sjcell. M a a l, altsaa 10 Tdr. mindre end Hovedgaarden med sine Gaarb- sceder 1370, dog kuns 5 Tdr., naar det samme M a a l lcrggeö til Grund. B sn - dergosset udgjorde: 3 Gaarde i D rS lo f Sogn og B y , Olstrupgaard, 4 Gaarde1 Raade eller Rüde og 2 Gaarde i Sterrede, 4 Gaarde i Bisserup, i Vends- ls f Sogn Bester Flakkebjerg Herrrd, 1 Gaard i B in d s ls f i Krummerup Sogn,2 Gaarde i Nyrup i Vindinge (nu Fiurendal) Sogn Öfter Flakkebjerg Herred, 5 Gaarde i Luderup i R iis lo v Sogn Tydjerg Herred, samt Herligheben af to Kirken tilhorende Gaarde i Sterrede og Rüde, ia lt foruden Braadegaard og B y 22 Gaarde, hvilke svarede 113! Tdr. Byg 14 Td. Sm sr 8 Mk. 94 ß. Penge 27 ß. G ro t 9 Teier 5 Bolgalte-i) foruden de tvende Gaarde i N yrup , hviS Afgift ikke er anfort, og Herligheven i Kirkegaardene: den hele Landgilde var omtrent 200 Tdr. Byg sjcrllanbsk M aa l. Derimod fik Kronen Torup Hoved« gaard paa HalsnceS med 9 Gaarde og 1 Veirmolle i Torup , 2 Gaarde i

') 3; Trr. Byg rcgnedes >577 for et sjcrllandfl Pund, hvilken Tart her er fulgt; jsr. 8-nS litt. S . Skr. II, 31.

2) En Teie er > Lam l GaaS 2 Hons og regnes for 2; Skpr. Hartkorn, I Sk. Grot (— 9 ß. danfl) for 3 Skpr. Fdk. Hartkorn.I Bolgalt regnet for 3 Tor. Hartkorn, I Mk. Penge for l Td. Korn efter samme Tart af >577, fljondt den neppe endnu gjaldt saa mcget.

i korken Zrasäe, ?r<i1ko1in. knlälon 1646.H a ld , GrimSgaard, 2 Gaarde i Tollerup, alt i Torup Sogn S tro Herred i FrederikSborg Amt , samt 15 Gaarde og iwget ubebygget Jo rd i OdS Herrcd, hvoraf de 12 Gaarde laae i V iig og de 3 i Ruve i V iig S o gn , ialt 1 Ho- vedgaard 1 Veirmolle og 29 Gaarde, hvilke vare megct lavt styldsatte, saa at de ikke svarede mere i Landgilde env 170 Tbr. 4 Ekpr. Byg sjcrllandst M aa l samt dertil 5 Pnnd M ee l Veirmollestyld og 24 T v r. Gjcrsteribavre, hvilket ellcrS ikke reznedeS i Magestifter, men dog kom i Betragtning, da det ligesaavel taltc i JordebogSkaSsen som andre Afgifter og her maa vcrre regnet med, eftersom det Hartkor», Kronen fik, saaledeö naaede op til 19 l Tvr. B y g , Forssjellen altsaa ikke er stsrre end at den gaaer op mvd den lave Skylbscrtning, navnligen paa Godset i O d s Herred; deSuden var det ganfte i sin Orden at Köngen, som onstede dette Magestifte, betalte lidt mere for Godset end det ligefremme Vederlag.

N i e l S T r o l l e var af en crldgammcl og beromt svensk Fam ilie , som i UnionStiden ved G ifterwaal med den mcrgtige H r. J v e r A re i s en ( T h o t t S ) Datier fik anselige Bcstddelser i Danmark; af hcndeS Ssnnesonncr bortbyttede N i e l S T r o l l e og Adm iral H r r l u f T r o l l e deres Eiendomme i det nuvcr- rende FrederikSborg Amt til Köngen for Gods i det sydlige Sjoelland. — Braa- degaard var , som v i have scet, endnu en temmelig uanseliq Eiendom, men fik snart stsrre Betydning. Begge Brovre f.rndt Dsden i samme Aa r , 1565, i Kämpen til Soes imod Danmarks Fjender: Adm iral H e r l u f T r o l l e dove den 25de Ju n i som en Folge af sine S a a r , N i e l s T r o l l e faldt den 7dc J u li i det Soslag, hvor den nye Admiral, O t t o R u d , blev fanget af Mangel paa Understottelse, hvilket udserligere er omtalt under Scrbygaard; Hans Broker, E r i k R n d , saavelsom N i e l s T r o l l e hjalp af al K ra ft dereS Adm ira l, men ! denne var saa uheldtg i Slagets Hede at give N i e l s T r o l l e s Skib — som lagde stg toet op under hauS for at dcrkke det, men som Han i de» starke Krudtrog ansaae for et fjendtligt, — sit Lag, saa at det sank paa Siedet med j storste Delen af sin Descetning, hvoriblandt den tappre Cap ita in , der havde mistet begge Benene ved en Kanonkugle.

N i e l S T r o l l e S Enke, F ru A n n a F r i i s , dode 1570; deres Ssnner, J a c o b og B o r g e T r o l l e , fik i Fcelledsflab Braadegaard, som allerede 1582 bencevneS Trolholm i en Herrebagsdom mellen, disse wende Brsdre og deres Fcetterc, A r i l d og J a c o b H v i t f e l d , angaaende L ills i Skaane, hvilket til- domtrö H v i t s e l d e r n e mod en Udbetaling af 6000 D a l. t il N i e l s T r o l l e S Born. B o r g e T r o l l e udloste Broderen og Sssteren af Tro lholm , hvortil

Han siven alene skriveS; Han var Befalkngsmand paa Kjobenhavn S lo t, senere paa Lundeticrs; tjente, som de fleste af denn« Fam ilie , t il Soeö og ud« sendteS öftere til Kattegat og Nordssen som Adm iral over mindre Escadrer, der stulde hindre Fremmedes SeiladS paa Norge samt holde S scn ryddelig for Kapere og Ssrovere; endnu 1599 var Han Adm iral over den Flaade, hvormed Köngen drog Nord om Norge indtil de rnssiste Grcrndser. B o r g e T r o l l e dode 1610; Hans Frue , A n n a M u n k , sad Enke i 31 Aar. De efterlode kun een S s n , N i e l s T r o l l e , som efter FaderenS Dod i hele 17 Aar var den eneste M and af dette Navn, saa at den gamle Stamme var meget ncrr ved at udslukkes, men ved Ham blev den hcrvrt til ny G la iidS og M ag t.

N i e l S T r o l l e havde paa sine UvenlandSreiser lagt sig efter KrigShaand» vcrrket og til den Ende i Frankrig taget Tjeneste imod de Reformeerte; hvorvel dette kun stob meget kort paa, ansaaeS Han bog ved sin Hjemkomst for en duelig Officeer, thi den danske Adel lagde stg i det 17de Aarhundrede ikke me­get efter at studcre KrigSkunsten, hvilket saavel Landet som den selv t il fcelledS Skade maatte erfare, saa at den, som havde lugtet K ru d t, let fik O rv for at vcrre en erfaren Officeer: i en Alder af ikke stört over 30 Aar stal Han have vcrret Oberst over et Rylterregiment. Senere blev Han Lehnömand i RoS- kilde, 1645 -1651 Rigens Viceadm iral, 1645 RigetS Raad og var som saa« da» med at ratificere Freden til Brsmsebro, 1648 blev Han Nidder a f Elephan- ten og forte samme Aar Flaaden til Norge; Han ansaaeS ikke for nogen duelig Ssm and , navnlig for meget uvidende i Navigationen, men var bekjendt for Dristighed og Mod. Efter G r e g e r s K r a b b c s Dod blev Han 1656 LehnS- mand paa AggcrShuus og Statholder i Norge, i hvilken S t illin g ha» var Hoistbefalende over den norste Armee under Krigen 1657— 60; ved denne Lci- lighed fik Han en heftig S trid med sin GeneralkrigscommiSsair, Oberst L s v e n ­k l a u , en urolig og meget myndig M a n d , som Statholderen saae sig nodsaget til at afscette 1659, hvorfor Han af L o v e n k l a u 1661 blev stcrvnet ind for en kongelig Commission, siden for Hsiesteret, og beflyldt for Uduclighed, Feighed og stet Embedöstyrelse under Krigen. N i e l s T r o l l e blev rigtignok frikjendt og Hans Modftander forviist Landet, men Hans Sag var neppe meget god, da Han strar efter gik af fra sit Embeve: L o v e n k l a u hudflrttede Ham deSuden i et i Holland udgivet Skrift saaleveS at Han ikke just stulde glcrde sig meget over sin Se ir , saameget mere som Bogen gjorde temmelig Opsigt her i Landet. N i e l S T r o l l e var isvrigt en meget rig M and , hvilket Han iscrr flyldte sine G iftermaal, forst med M e t t e R u d til Skarho lt, som dode 1632, derefter

i kodier öraud^, ?io11io1ili. kuldldrl 1646.med H i l l e R o s e n k r a n d S , en Datter af rige H o l g e r R o s e n k r a n d S til Gliwminge. Ved den med sine Fruer erhvervcde Formue, ved Mageflifter, K jsb og Jndforsel HoS fine Debitorer kom N i e l s T r o l l e efterhaanden i Besiddelse af Snedinge, Rvgaard, Gauus, Skarholt, Skaffsgaard og Pallisbjerg. T ro l- Holm gjord« Han forst til rn anselig Herregaard ved at suldfsre Bygningen og > samle Godset i denS Omegn, saavel ved K jsb som vev M ageflifte r: saaledes erhvervede Han blandt andet ved Magefliste med Kronen 1630 Gods i Skafte- rup og DiSserup Byer , VendSlsf Kirke med jus smtrmmtus, Konge- og Kirke- tiende samt Kirkejord, og 1643 GodS i Gim linge Sogn og B y . S in God- gjorenhed viste Han ved 1656 at stifte et anseligt Legat i Roskilde paa 2000 D a l., istrr bcstemt for den danfle Skole; Han dode 1667, Hans Frue 1635. j

A f hanS mange Born arvede B o r g e T r o l l e Trolholm ; Han blev 1662 j gift med M arflen A n d e r s B i l l e S Datter, P e r n i l l e B i l l e til Brobygaard, ! t il hvem Han ester Skik og B rug udstedte et Morgengavebrev paa 2000 Rd l., ! forlodS at udtage af D o rt, samt deSuden hvad Gaard Ham künde tilsalde ved j A rv eller K jsb at beholve for L ivstid , ifald Han flulde doe uden Born. B o r g e ! T r o l l e fik med sin Frne Brobygaard og kjobte nogle Aar for sin Dod T v is - ! kloster; ha» dsde 1676, hvorefter Trolholm tilfaldt Sonnen A n d e r s T r o l l e , l som i Aaret 1700 ved de SvenfleS Angreb paa Sjoelland a f Köngen blev uv- ncevnt til DefalingSmand over Herregaardsflytterne, hvilket Corps allerede den- gang blev oprettet til DenS Forsvar; Han kaldteS siden Oberstlieutenant. I Aaret 1707 folgte Oberstlieutenant T r o l l e til U l r i c h A d o l p h H o l s t , Fri- j Herr« til Fuirendal, den gamle Familiegaard Trolholm, efterat den havde vceret ! i HanS Sloegt i 145 A a r , og gav derved Anledning at den kom til at erholde rn langt storre Betydning end nogensinde tidligere.

U l r i c h A d o l p h H o l s t , Stamherre for de nuvarende Grever H o l ­s t e i n til Holsteinborg, kom som Page til Kong C h r i s t i a n den F e m t e S H o f og blev i fit 15de Aar ansat HoS den syvaarige Kronprindö Frederik til daglig Opvartning. H an forstod at vinde PrindsenS Andrst og at bevare den efterat Barnet var blrvet M and og DanmarkS Konge: endnu 24 A a r ester gjenfinde v i Ham, der nu var Overkammerjunker, som Kongenö daglige Ledsa- ger paa denneS Ridetoure; to Aar iforveien, den 4de September 1700, havde Köngen ophoiet Ham i Friherrrstanden og overdraget Ham det netop til Kronen hjemfaldne Baron i Fiurendal. Samme Aar gistede Baron H o l s t sig med ! ComteSse C h r i s t i n e S o p h i e R e v e n t l o v , en Datter a f DanmarkS rigeste > eller i alt Fald meeft formaaende M and , Storkantfler Grev C o n r a d R e v e nt- !

l o v til Reventlov-Sandberg, Enke ester Grev N i e l s F r i i s til Frisenborg, ved hvil- ket Wgieflab Han sikkrede sin S t illin g , der nu, uafh«ngig af et muligt Omsiag i KongenS Gunst, var styrket ved Storkantslerens hrle mcrgtige Jndflydelse. Dette Om flag , som Baron H o l s t rimeligviiS havde forudseet, indtraf allerede 1703 ved Köngens Wgteflab med den Preuöstfle GesandtS D atte r, Frsken V i e r e g g e , hvilket H o l s t havde modsat sig som stridende mod alle gudvom- melige og menneflelige Love, — da Köngen havde en retmcrssig Gemalinde ved sin E ide paa Thronen, — men Kongenö Lidenflab lod Ham glemme alle Hen- syn, og Frokencn noegtrde at indvillige i Wgteflabet med mindre H o l s t fjer- nedes. Köngen gav ester, sendte sin Ungdoms Veileder, som Han srlv kaldte sin enefte og bedste Ben, som Amtmand til Flensborg, men vedblev at vise Ham Naade, udncrvnte Ham endnu i samme Aar til Geheimeraab og vebligeholdt en stadig Brevverling med Ham. Geheimeraad H o l s t trostede sig i en elflet og forstandig KoneS Arme over den tabte Jndflydelse, som Han deSuden nok künde vente at erholde tilbage. Bed sin SvigerfaderS Rigdom blev Han sat istand til i Aaret 1707 at kjsbe de wende Godser Trolholm og Snedinge, dct forste den 16de Ju n i af Oberstlieutnant A n d e r s T r o l l e , det andet to Dage ester af Etatsraad H e r l u f T r o l l e til Eriksholm, og fik nu sin anselige samlede E ien- dom den Iste Januar 1708 ophoiet til et Grcvflab under Ravn a f Holstein­borg; selv blev ha» samme Dag optagct i Grevestanden med Navnet H o l ­s t e i n , som Familien siven har fort, da Han tidligere for det Mefte kaldteS H o l s t , dog ogsaa oste H o l s t e i n . A t det imidlertid ikke var Samvittigheds- fuldhed, som hindrede Grev H o l s t e i n og HanS Gemalinde i at underststte KongenS Dobbeltoegteskab med Frsken V i e r e g g e , viste de i Aaret 1712 ved paa den kräftigste Maade at frrmme KongenS P laner paa GrevindenS yngre Softer, A n n a S o p h i e , som ved deres Jntriguer — trodS ModerenS kräftige Modstand — bortfsrtes fra Clausholm og blev Frsken V i e r e g g e s Efterfolgerske, ikke et H aar bedre end denne, men elflet af Köngen med samme Lidenflab, og sorsaavivt heldigere som hun overlevede Dronningen og ved sin og sin Fam ilie- Jntriguer naaede selv at blive DanmarkS kronede D ronning ester i ni A a r at have vakt Forargelse i Landet. Grev H o l s t e i n var for sin Medvirkning ved KongenS Kjcrrlighedsintrigue bleven könnet med det blaae Baand , men kom iovrigt ikke til videre Jndflydelse saaloenge Krigen med Sverrig varede, da ha» stadigen havde modsat sig denne; efterat Freden var bleven fluttet og Sosteren havde besteget Thronen blev Han Storkantfler og KongenS messt betroede M in i­ster. 1723 afrundede Han sine Eiendomme endmere ved et Magefliste med Kro-

i .^rdliiiul. kodier örasd^, ?io11io1ili. kuldldrl 1646.m n , hvorved Han erholdt endeel Godö i Spjellerup, Wenstrup og Flemstrup B ye r; 1724— 25 soretoges endeel Forandringer ved Bygningen paa Holstein­borg, hvilket Navn Trolholm fik fra den Ttd Grevflabet blev oprettct, og til Erindring e» Steen med GrevenS og GrevindenS Navne samt Aarötallet 1725 opsat over Jndkjsrselen til Borgegaarden; endelig blev 1728 Holsteinborg Kirke indviet til Sognekirke for endeel af VendSlsv Soga.

A f Storkantsteren har man en samtidig Sk ilv ring af den franste Gesandt i Kjsbenhavn, C h a m i l l y , om hviö Paalidelighed man i det Hele ikke har Grund til at tvivle, ihvorvel Han er temmelig flarp: Hans Dom er ikke meget günstig for Grev Holstein. H an siges at have stör Forstand, bereiter Han, men tillige at voere meget indefluttet og, som man almindeligen mener, at have tilegnet sig JtalienerneS Bsielighed, List Sg Forstillrlse; Han taler ltdet og stedse hemmelighedSfuldt, er overmaade havngjerrig, naar Han sinder Leilighed dertil. P a a hanS Lsfter kan man ikke stole meget: Han forandrer System, saasnart Han troer at have Fvsdccl drraf, og forstaaer stg isar godt paa at drage Säger i Langdrag, deels ifslge P rin c ip , deelS ifslge HanS störe Forstgtighed og natur- lige Langsomhed. Naar man i Raadet foredrager en vanfielig S a g , for hvil- ken Han frygter Ansvarlighed, lcrgger Han Marke til Köngens Ansigt og griber HanS Mening, hvorved Han smigrer Köngen fiint med Omfanget af HanS Kund« flaber. Han betroer stg i alle Säger til sin Kone, som er meget klog og har et sundt klart B lik , saa at hun oste berigtiger Hans Jdeer og viser Ham, hvad der er det Bcrsentlige i Sagen. Storkantsteren kjender stildkommen de nordifle Hoffer, Fyrsterue og dereS M inistre og tager ikke let feil i sin Dom om hvad der fra den S ide kan venteS. Som Underhandler er Han ikke uden Talent, navn- ligen ved Han« störe Fardighed i at drage Sägern« ud: i Begyndelsen, saa« lange Sagen fremstilles i sin Almindelighed, viser Han en stör og overraflende Foielighed, men opfinder efterhaanden allehaande SpidSfindtgheder, saasnart man kommcr til DiScuSsionerne, saa at det nasten er umuligt at komme til ! Ende med Ham. I

Saaledes flildreS Storkantsteren a f sin Sam tid som en Wand med Talent, ! men som en mindre adel Characteer, hensynSlsS i Valget af sine M id ier. I Grevinden bedsmmes günstigere, uagtet den stygge Historie med Sosteren, hvori dog vistnok Wanden havde den stsrste Andeel. Ligesom hun holdteS for en klog ! og bestemt Dame havde hun ogsaa en adel Anstand, en stolt nasten mandig Gang, dertil alle fit K jsn s ydre Tillokkelser, spillende L in e , smukke hvide Tan - ! der, en Hud som Lillier og Roser, rank F ig u r, smukt H aar og e» behagelig !

Stemme: intet Under at hun havde stör Jndflydelse over Manden og at dereS agteflabelige Forhold altid vare meget lvkkelige, hvilket i h iin T id endda ikke var saa almindeligt. Endnu kan tilfsies at Greven var meget sparsonimelig og en fortraffelig HuSholder, hvorved Han blev sat istand til at samle og ind« kjsbe Stsrstedelen a f Grevstabet Holsteinborg.

Ester Kongens D sv Aar 1730 blev Dronning A n n a S o p h i e , som bekjendt, strar forviist Hoffet og hendeS Broder gik naturligviiS af fra fit vig- tige Embede. Han levede siden paa sine Godser, hvor Han dsde 1737, Grev, inden 1757. — Grevflabet tilfaldt deres aldste S sn , Grev F r e d e r i k C o n r a d H o l s t e i n , der blev Gcheimeraad, Generallieutenant af Cavalleriet, hviv Ridder og Kammerherre, formaler med L u c i a H e n r i e t t e von B l o m e ; Han dsde 1749, Grevinden 1772. DereS S s n , Kammerherre Grev H e i n r i c h H o l s t e i n , eiede Water-Neverstorf og Gross-Calmar i Holsteen og dsde 1796, Hans Gemalinbe, Comteöse F r eder i k ke C h r i s t i a n e R a n t z a u , forst 1831. DereS S s n , Kammerherre Grev F r e d e r i k A d o l p h H o l s t e i n , Ridder af Dannebrog, var en mere betydende Personlighed end Hans tvende narmeste Forstrdre, HanS Navn er de fleste Nulevende velbekjendt. F ra tidlig Ungdom as viste Han stör Lyst til alvorltge Befljaftigelser og Afholdenhed fra scedvanlige Bsrneforlystelser, forenet med en stoerk Fslelse for Ret og P l ig t , en varm Fa- drelandskjarlighed og en alvorlig — for sin S t illin g uscrdvanlig - Straben efter at uddanne sig til den Virksomhed, Forsynet havde bestemt Ham, som stör Godseier, der maatte kunne have megen Jndflydelse paa mangfoldige Medbor- geres Ve l og Vee. A lt tidlig drogeS HanS Opmarksomhed hen paa Skoleva- senet, hviS Forbedring stedse var een af Hans vigtigste Beftrcrbelser: som ung Student udkastede ha» et Skolereglement for Grevflabet, der vistnok fortjener stör Paafljsnnelse og allereve indfsrte mangfoldige af de Forbcdringer, Staten fsrst paabsd 10 Aar feuere; i fit hele Liv arbeidede Han videre i denne Ret« ning og har gjort stsrre Opoffrelser for sit Skolevasen end nogen anden Skole- patron i Danmark: alene Opssrelsen a f 12 nye Skoler kostede Ham over 20,000 Rd l. I sit 24de Aar, 1808, «rgtede Greven sin Cousine, Comteöse V i l h e l m i n e J u l i e R r v e n t l o v , og tiltraadte selv Grevflabets Bestyrelse umiddelbart ester. Han begyndte strar med at aflsse Höveriet, hvilket var fuldfsrt fsr 1811: Godt- gjsrelsen for en Gaard a f 7— 8 Tdr. Hartkorn belsb sig til 45 Rd l. FalledS- flabets Ophavelse og JorderneS Uvfliftning var allerede fuldfsrt 1796— 1808 under Bestyrelsen i HanS Mindreaarighed: Han byggede nu videre herpaa, ind,

! fsrte M a rz lin g og ordentlig Udgrsstning paa sine Hovedgaarde, forsaavidt dereS

i korken Zras6e, l'rolkolin. knI(Ikon 1648.

Bortforpagtning ikke sorhindrede saadant, og arbeivede med K ra ft paa at ind- fsre en ordentlig planmceSsig D r if t t Agerbruget paa Bondergodset, hvilket og- saa esterhaanden lykkedes Ham, endstjsndt der naturligviiS medgik lang T id , forinden diSse Forbedringer bleve andet end DrivhuuSplanter og fcrstede Rod i BsnderneS Bevidsthed. Havevcese», HunSflid og Skovcultur vare ogsaa Gjrn« stande for hanS ivrige Opmuntrmger: sine egne Skove bragte Han i en ypper« lig Stand ved Fredning, Beplantning og nye JorderS Jndtagelse a f FcelledS- stabet til Skovareal. HanS Bestrcrbelser for FabrikvcrsenetS Fremme havde derimod intet bedre Held end de fleste Andres, og medfsrte blot Tab. A f storre Betydning blev et Hospital, Han 1811 oprettede paa Fuirendal, der iscer stnlde have til Formaal at modtage og sorge for de B srnS phyiste, moralffe og bor- gerlige Opdragelse, der betroedeS til Fattigvoesenets Forsorgelse, men hvormcd til- lige en Fabrik sattes i Forbindelse. Denne sidste miSlykkedeS, men Bornehospi­talet udvidedes 1833 til et almindeligt Institut for hele Landet til sättige og forceldrelsse B srnS Opdragelse til duelige Agerdyrkere, og har vistnok stiftet usigclig megen Nytte, ligesom det altid v il bevare den kjcerlige Stifte rs M inde: betydningSfuldt kaldteS dek derfor, da det cfter StifterenS D sd forflyttedeS til Hjortholm i FsrS lsv So gn , H o l s t e i n S m i n d e og nyver nu af HanS efter- levende Enke en moderlig Omhue, der viöseligen v il finde sin Lon.

Omtrent fra 1820 af begyndte det religiöse Element at biive stcerkt frem« troedende hoS Grev H o l s t e i n og — ifelge HanS rastlose Jver — tillige at erholde en virksom udadvendt Re tn ing : Bibrlselflaber, Missionsselstaber og gudelige For« samlinger fandt HanS varmeste Deeltagelse, og snart samlede Han i sin umiddel« bare Ncrrhed en Moengde ligesindede religiöse Gemytter, der paatrykte Egnen et ganfie eget P rcrg , som vakte almindelig Opstgt i Landet. D a dette religiös« Element imidlertid esterhaanden traadte saa stcerkt frem at Grev H o l s t e i n selv miSbilligede detö Dltringer, trak Han sig mere og mere tilbage fra et Samfund,

der ved sin hensynslsse Jvren , endogsaa imod sin S tifte r og Velgjorer, for- voldte Ham mange Ubehageligheder i HanS senere Lcveaar. — Anstrengende Ar- beider i de» RoSkildfle Stcenderforsamling 1835— 3 6 , hvor Han modte som af Köngen valgt Deputeret, tildroge Greven en heftig Sygdom, hvoraf Han dode paa Holsteinborg den 21de M a i 1836: HanS M inde v il ihukommeS med Del« signelse igjennem mange Menneflealder«.

Grrvstabet tiltraadte HanS crldste S o n , Grev L n d v i g H e i n r i c h C a r l H e r m a n H o l s t e i n , nu Hofjeegermrster, der med stör Bekostning istandscetter de forfaldne gamle Bygninger, hviS Vedligeholvelse tidligere var meget forsomt. Grrvstabet bestaaer nu af de Ire Hovedgaarde Holsteinborg, Snedinge og Fu i­rendal med Afbyggergaarden LudvigSlyst, 14 K irker, 4 Veirmoller, 1 Teglv«rk og 1 Kro. Ester den gamle Matrikel udgjorde det 232 Tdr. 6 Skpr. 2 Alb. frit og 1792 Tdr. 2 Skpr. 1 A lb. ufrit Ager og EngS, 24 Tdr. 4 Skpr. frit og 10 Tdr. 6 Skpr. 2 Fdk. 2 j A lb. ufrit SkovstyldS Hartkorn, matr. Kirke, tiender 310 Tvr. 3 Skpr. af 2722 Td r Hartkorn, dito Kongetiender 16 Tdr. 4 Skpr. a f 205 Td r. Hartkorn. Efter den nye Matrikel udgjor det 190 Tdr. 2 Skpr. 1 Fdk. 2 , A lb. frit og 1553 Tdr. 1 Skp. 2 Fdk. 21 Alb. ufrit Ager og EngS Hartkorn foruden den alt anforte Skovstyld og Tiender. Skovene udgjsre 1150 Tdr. Land, hvoraf omtrent 1000 Tdr. Land Lsvstov, Resten Naaletrcrer, alt i Ypperlig Eu ltur. Udflibningssted er DiSserup H a vn , hvor flere Kornmagasiner, hvoraf eet Grrvstabet tilhsrende, give Leilighed til e» be- tydelig Ubfsrsel, stjondt denne hindreS meget ved HavnenS flette Tilstand; denS Forbedring blev paabegyndt i den afbode GreveS T id , men Arbeidet maatte stanbseS, fordi man ikke künde erholde Redsotttelse a f de hoie Havnepenge til Reüved, som maae betaleS herfra, hvorvel Nestved Havn stet ikke vedkommer BiSserup: füge forceldede Byrder, blot til Fordeel for enkelte smaa B y e r , men til stör Skade for LandetS frte Udvikling, tor man vcl snart haabe at fee afhjulpne overalt.

O I Z - O s l i m s i ' k