DFL Forsikring nr. 5 2014

FORSIKRING Nr. 5 / 2014 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

DFL klar med ny vision og værdier: Vores medlemmer har det godt – side 20

Kompetence- udvikling skal ske gennem hele dit arbejdsliv [side 8]

Branchen om 30 år:Mighty Brain, Wide Vision og

Human Processing [side 6]

Kompetence[ TEMA 4-17 ]

Få værdi af dit netværk med LinkedIn [side 14]

Kroppen som kompetence [side 16]

Nudging: Stræk ud, når du kan [side 18]

Leder

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Kindly. Forsendelse: Bladet

udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.330. ISSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads 7,

1411 København K, tel. 33 12 42 42, [email protected], www.dfl.dk. Telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 - 15.00. Landsformand: Charlotte

Hougaard, tel. 33 36 45 21, [email protected]. Næstformand: Lone Clausen, tel. 33 36 45 20, [email protected]. Sekretariatschef: Søren Thorsen, tel. 33 36 45 19, [email protected].

Redaktionen består af følgende medlemmer: Lars H. Knudsen ([email protected]), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen ([email protected]), redaktionsassistent. Lone

Clausen ([email protected]), næstformand. Lena Svarre ([email protected]), formand i personaleforeningen i Industriens Pension. Suzanne Friis ([email protected]), næstformand i

personaleforeningen i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg ([email protected]), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal

([email protected]), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Mette Jensen ([email protected]), formand i personaleforeningen i

Topdanmark og HB-medlem. Skriv til redaktionen: [email protected]. Redaktionen af Forsikring nr. 5 – 2014 er afsluttet den 3. oktober 2014.

Charlotte HougaardLandsformand

Hvor modig er du?I dette Forsikring ser vi på hele kompeten-ceområdet og nogle af de mange mulighe-der og tilbud, du kan benytte dig af. Som fagforening for forsikringssektoren ved vi alt om den udvikling, som sektoren står ved starten på, snarere end midt i. For ta-ger vi et kig hos kollegerne i bankverdenen ser vi en gennemdigitaliseret forretnings-gang. Det er, hvad vi også ser komme in-den for forsikring og nogle selskaber er allerede langt i udviklingen. Men vi er ikke bank, og vores sektor driver forretning på en helt anden måde, hvor automatiserin-gen ikke i en nær fremtid vil trænge ud i alle hjørner og kroge. Inden for forsikring kræver gode kundeoplevelser stadig god kontakt mellem mennesker.

Jo flere sager der kan håndteres automa-tisk, desto mere komplekse og vanskelige

bliver de resterende sager. Derfor stiger kravene til medarbejdernes kompetencer, og i DFL har vi i dialog med arbejdsgiverne arbejdet for at sikre grundlaget for, at du kan få løbende efteruddannelse og holde din markedsværdi. Din DFL-overenskomst slår fast at du har ret til at holde dine kom-petencer i orden, men ikke pligt til det.

Og her er det så at jeg lidt dramatisk må spørge: Hvor modig er du?

Tør du læne dig tilbage i et godt job og stille dig tilfreds med, hvad du kan i dag? Stoler du på, at dit job også vil findes om nogle år, og at du sikkert kan vedblive med at opfyl-de kravene, såvel faglige som personlige?

Selv om ledigheden i forsikringssektoren er på under to procent, så foretager selska-

berne løbende justeringer og tilpasninger af deres organisationer. Derfor afskediges der også jævnligt, og om du kommer på listen eller ej afhænger i høj grad af dine kompetencer.

Hvis du er glad for dit job og sandsynlig-vis også har brug for det, så skal du rejse dig op, gå ind til din leder og se at få talt om, hvad du kan få af kompetenceløft og efteruddannelse. Det kan sikre, at du vil følge med, frem for at risikere at blive fulgt ud…

Venlig hilsen

Charlotte Hougaard

2 | FORSIKRING 5/2014

Indhold

Mighty Brain, Wide Vision og Human ProcessingHvordan bliver det at arbejde i et forsikringsselskab om 30 år. Her er et bud

6-7

18-19


Overvågning på arbejdspladsen [side 15]

Forandring kan fryde [side 12]

Har vi plads til introverte? [side 18]

De fleste selskaber har ingen stresspolitik

Arbejds-miljø[ TEMA 4-17 ]

Karriererådgivning i DFL: Få styr på karrieren – og sæt kurs mod drømmejobbet – side 20


Personaleforeningen er DFL i dit selskab

Lokalt[ TEMA 4-12 ]

Landsmødetillæg: midtersiderne – Overenskomst 2014: side 13-16

Tillidsrepræsentant – meget mere end kaffe og kage [side 10]

Med far på barsel [side 20]

Personaleforeningen forhandler din lokale overenskomst [side 6]

EU påvirker hver dagen [side 24]

Fik du læstdet seneste Forsikring?

Gå ind på dfl.dk og hent bladet

»»» TEMA: Kompetence04 Hold dig klar og skarp til fremtiden

06 En fremtidsvision: Forsikringsbranchen om 30 år

08 Kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet

09 Onlineskolen: Bliv en haj til IT

10 Interne uddannelser på CV’et

11 Derfor ønsker vi ikke forandring

12 FOAK: Bevar din markedsværdi

13 Udvid dine muligheder med en HD

14 Få værdi af dit netværk med LinkedIn

16 Kroppen som kompetence

17 Generation Z er på vej

»»» Øvrige artikler18 Nudging: Stræk ud når du kan

18 De fem nudge, der kan hjælpe dig

20 Den nye ledestjerne for DFL

21 Nyt navn: DFL? Hvad er det?

23 DFL på vej med lønsikring

27 Velkommen i Landskredsen

»»» INFO sider22 DFL Ungdom: Ude med køllen – Vi går et

spændende år i møde – Til konference i Finland – Den finske ungdomsgaranti

23 Vidste du at… Uddannelse for kundernes skyld

24 Profilen: Danica Pension

25 Chatten: Helle Laasby Frederiksen fra Alm Brand

26 Juristens blog

27 Regionale arrangementer

28 Medlemsfordele – ny rabataftale

28 Nyt fra personaleforeningerne

31 Sjov til pausen

31 Hvad er taksatorfaggruppen?

32 Arbejdsgiverforeningen fylder 25 år

32 Hjælp din kollega – og vind

Stræk ud når du kan Miljøorganisationen BAR-foka gør

endnu et forsøg på at få os til at lette os fra stolene – denne gang

gennem nudging

Den nye ledestjerneDer er udviklet en ny vision og et

sæt værdier for DFL, som understre-ger at medlemmerne er i centrum

20-21

04 -17

KompetenceArbejdsgiverne og DFL kan bere-de vejen, men du har selv et med-ansvar for din kompetence, og for at holde din markedsværdi i top

FORSIKRING 5/2014 | 3

KompetenceTema1609

»»» TEMA: Arbejdsmiljø

04 Hold dig klar og skarp til fremtiden

06 En fremtidsvision: Forsikringsbranchen om 30 år

08 Kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet

09 Onlineskolen: Bliv en haj til IT

10 Interne uddannelser på CV’et

11 Derfor ønsker vi ikke forandring

12 FOAK: Bevar din markedsværdi

13 Udvid dine muligheder med en HD

14 Få værdi af dit netværk med LinkedIn

16 Kroppen som kompetence

17 Generation Z er på vej

Af Lone Clausen, næstformand for DFL

Vi har sagt det før, men siger det alligevel igen. Som faglig or-ganisation for medarbejdere i forsikringssektoren kan vi stille krav og åbne for muligheder omkring kompetence. Selskaberne tilbyder uddannelse og kompetenceløft, men i sidste ende har du som medarbejder også et ansvar og pligt til at sikre dig, at dine kompetencer er i top. Og et ansvar for løbende at udvikle dig i takt med, at selskaberne udvikler sig. Det er ikke et enten eller, men et både og.

Vi vil gøre meget for at sikre medlemmerne af DFL, at de ikke i

stigende grad oplever situationer, hvor de bliver vraget til fordel for medarbejdere med nye kompetencer og højere uddannelser.

Jobbene i forsikringsbranchen ændrer sig. Vi ser flere og flere akademikere i vores sektor, og kravene til kompetencer i form af specialistviden, forretnings- og kundeforståelse, it-kundskaber og evnen til løsning af mere komplekse arbejdsopgaver vokser.

I DFL har vi fokus på kompetenceudvikling og vi har aftaler med arbejdsgiverne, der sikrer medarbejderne de nødvendige faglige kompetencer til at udføre det job de bestrider i dag, men arbejds-

Forsikringsbranchen ændrer sig og jobbene ændrer sig. Det kræver fokus på kompetence hos medlemmer, men også at vi som faglig organisation ser efter at selskaberne ikke bare fyrer og ansætter nye, men giver deres medarbejdere muligheden for at være med i fremtiden.

Hold dig skarp og klar til

FREMTIDEN

EmployabilitySmag lidt på ordet – har du ikke hørt om det endnu, skal du nok komme til det. Beskæftigelsessikkerhed, ens ansættelsesev-ne eller evnen til at holde sig beskæftiget. Der er endnu ikke et dækkende dansk ord for det engelske begreb, som i stigende grad florerer i erhvervslivet. Begrebet dækker over den enkeltes evne til at opnå og fastholde beskæftigelse. Det handler i sin enkelthed om evnen til hele tiden at tilegne sig kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. For det er det, som styrker din arbejdsmarkedsværdi – og dermed din employability. Holder man ikke sine kompetencer i top gennem løbende læring, så falder ens employability. Hvis den når bunden, så kan man komme til at stå med et alvorligt problem med i fremtiden at finde beskæftigelse.

4 | FORSIKRING 5/2014 TEMA

TemaKompetence

giverne må også i tide løfte medarbejdernes kompetencer til de job, der skal bestrides i morgen og i fremtiden. På trods af dette, er det dog forsat den enkelte medarbejders ønske om og lyst til at udvikle sig, der giver den store værdi - til at forstå behovet for for-andring og til også at sikre sin egen markedsværdi. Viden skaber sikkerhed og dermed en større bevægelsesfrihed for den enkelte.

Mennesket skal være til stedeI DFL ønsker vi at motivere og inspirere vores medlemmer til at udvikle sig og lære nyt af lyst og interesse, frem for at samle dem op, der er blevet kasseret af arbejdsgiveren. Det er vigtigt, at der bliver talt om kompetencer i medarbejdersamtalen og at der er plads og rum til en tillidsfyldt dialog, hvor den enkelte trygt kan ytre sig om sine eventuelle kompetencegab og manglende viden.

Når kunderne møder en forsikringsansat – uanset om det er an-sigt til ansigt, i telefonen eller via et nok så avanceret digitalt sy-stem – så er det afgørende at både kompetencerne og mennesket er til stede. Selv vanskelige situationer, kompliceret rådgivning og kunder i livskriser kan håndteres, hvis medarbejderen har de nødvendige kompetencer, såvel faglige som personlige.

Dur dine kompetencer også næste år?Digitalisering har mange former. Fælles for dem er dog, at de som oftest har til hensigt at automati-sere interne processer og flytte opgaver ud til kunderne. Ud over, at digitaliseringen kan sigte mod at give bedre kundeservice og gøre f.eks. skadesanmeldelser hurtigere og enklere, så har den typisk også det formål – eller i hvert fald den effekt - at den mindsker behovet for manuelt arbejde. Altså, at selskabet kan klare sig med færre medarbejdere.

Der bliver ingen ende på digitaliseringen. Det er ikke noget vi kan sige sikkert vil ebbe ud om nogle år – for digitaliseringen og her-under automatiseringen vil kun blive mere omfattende og mere avanceret. Stadig flere opgaver vil kunne håndteres uden menneske-lig indgriben.

Men samtidig vil digitaliseringen også skabe nye muligheder. Nye typer digitale produkter kan kræve behov for nye typer kundeservice og rådgivning, for-ståelse for nye typer skader og problemer, og ikke mindst evnen til at bruge nye medier og kanaler til kommunikation med kunderne.

Hav en plan BFor dig betyder det, at du skal se på din egen arbejdssituation og tænke dig godt om. Hvad sidder du med for arbejdsopgaver

i dag? Er der tale om rutineopgaver eller håndtering af simple kundeforespørgsler, så er det måske på tide at lægge en plan for fremtiden. Men også i mere krævende jobs kan der være behov for at tænke længere frem end på det kommende år.

Overvej hvad du vil gøre, hvis du eller dit job en dag bliver overflø-digt i selskabet. Hvilke andre typer jobs kan du påtage dig? Er du klar til at skifte branche? Har du de rette kompetencer til også at være uundværlig i fremtiden? Og hvis ikke, hvad skal du så tage af uddannelse for at sikre dig?

Hav en plan B. Hvad planen skal rumme kan kun du beslutte. Men som led i dine forberedelser kan du tale uddannelse og muligheder med vores job- og karrierådgiver eller rådgiverne hos din a-kasse og høre deres bud på dine muligheder.

FORSIKRING 5/2014 TEMA | 5

Vi har skruet tiden 30 år frem og besøgt det fiktive Northern Light Insurance. Her har vi fået en snak med to af selskabets betroede medarbejdere, der fortæller om arbejdet og kompe-tencekravene i forsikringsbranchen anno 2044.

Af Jakob Vedelsby, forfatter og journalist

Northern Light Insurance lægger beslag på to etager i den øverste tredjedel af den majestætiske skyskraber, der hæver sig over Københavns centrum. En høj, slank mand ved navn Kim tager imod Deres udsendte ved elevatoren. Vi bevæger os gennem de lyse kontorer. Her er stille som på en søndag morgen, og jeg lader en bemærkning falde om de manglende medarbejdere. Det skyldes, at der kun er fællessamling fire dage om måneden, for-tæller han.

”Det er usædvanligt overhovedet at have mødepligt,” siger jeg.

”En ting er at udveksle erfaringer via Wide Vision, men vi mennesker er og bliver so-

ciale væsener. Fysisk nærvær har stor betydning for vores kreativitet og innova-tionsevne,” siger han, idet vi træder ind i kantinen.

En kvinde rejser sig fra et af hjørneborde-ne, skyder Wide Vision-brillerne op i pan-den og går os i møde. Hun er kortklippet og iført en bluse med blonder.

”Perfekt timet,” siger Lone.

”45 minutters koncentreret arbejde bag brillerne udløser et kvarters overens-komstmæssig pause. Hvis jeg smider frokosten oveni, passer det sikkert fint med interviewet.”

Lone fortæller, at hun med Wide Vision kan passe sit arbejde, uanset om hun er

på kontoret, hjemme i lejligheden eller i sommerhuset. Brillerne giver adgang til alle arbejdsmæssige og private data. Den indbyggede irisgenkendelse overflødiggør login og alle systemer starter op på et split-sekund. Øjenbevægelser styrer de indbyg-gede computerprogrammer, og hun kan foretage Skypesamtaler via Wide Vision, der også kan omdanne tale til tekstdoku-menter.

Konservativ og menneskevenlig Jeg spørger, hvor længe de hver især har været ansat i Northern Light Insurance, og det viser sig, at Lone og Kim begge kom til firmaet for 25 år siden helt tilbage i 2019. Det er de færreste, der bliver så længe på samme arbejdsplads, bemær-ker jeg.

”Forsikringsbranchen har altid været no-get for sig selv. ”Konservativ”, sagde man-ge, når de talte om den måde, vi langt op i 20’erne holdt fast i en forretningsstruktur, der krævede mange menneskehjerner og -hænder for at fungere. ”Menneskevenlig”, sagde vi om os selv i de år, hvor andre lod it-systemer overtage i tusindvis af job. Men i sidste ende kom turen også til os. Mighty Brain revolutionerede branchen,” siger Kim.

Han forklarer, at it-systemet Mighty Brain er i stand til at kombinere de risikoerfa-ringer, det enkelte forsikringsselskab op-bygger. På den baggrund kan systemet be-regne henholdsvis forsikringspræmier og håndtere skadesanmeldelser for en stor del af kundehenvendelserne til Northern Light.

Jeg spørger, hvordan automatisk skades-håndtering foregår i praksis, og Lone for-tæller, at den omfattende kameraover-vågning og de medfølgende systemer til ansigtsgenkendelse, der findes overalt i samfundet, indgår som en vigtig del. I kombination med data fra indbyggede sensorer og kameraer i køretøjer og tra-fikinstallationer.

”Hvis det trods anticrash-foranstaltninger lykkes dig at køre din bil ind i en lygtepæl, vil Mighty Brain straks få adgang til alle

Mighty Brain, Wide Vision og Human Processing

i 2044

KompetenceTema1610


data og optagelser, som er relevante for ulykken. På den baggrund afgør systemet skyldsspørgsmålet og beregner erstat-ningsbeløbet,” siger hun.

”Men hvordan griber I det an, hvis jeg for eksempel vil tegne en livsforsikring – den proces er vel ikke automatiseret?” spør-ger jeg.

De ser på hinanden og smiler, og Lone ta-ger atter ordet:

”Jo, det er den. Det foregår på den måde, at kunden indsender en elektronisk ansøg-ning, hvorefter Mighty Brain tager afsæt i de indtastede informationer og supplerer med alt, hvad systemet på lovlig vis kan indsamle via nettet. Det vil i princippet sige det, du har liggende i åbne sociale fora og lignende. Hele molevitten er med-bestemmende for, om vi kan tilbyde dig en livsforsikring og hvad præmien i givet fald vil være.”

Psykologisk indsigt Men det er klart, at Mighty Brain stadig har sine begrænsninger, tilføjer Kim.

”Systemet har overtaget en stor del af vo-res kundekommunikation og al rutinepræ-

get tastearbejde. Men ved komplekse forsikringssager, mistanke om snyd

eller når der er tale om relativt store beløb, omstiller systemet fortsat til Human Processing. Det betyder, at der kommer en rigtig levende forsikringsmedarbejder på ba-nen,” siger han og slår ud med armene.

”Men når udviklingen går i den stik modsatte retning – mod

stadig mindre kundekontakt – skyldes det ikke kun vores

avancerede it-system,” indskyder Lone. Forkla-

ringen er også de man-ge salgskanaler for in-stant-forsikringer af alt fra dækforhand-lerens forsikring mod punktering til

møbelforretningens tilbud om indbofor-sikring. Northern Light har utallige part-nerskaber af den type, hvor vi er reduceret til bagvedliggende forsikringsmotor og al kundekontakt foregår via partnerne.”

Kim og Lone er enige om, at jobbet som forsikringsmedarbejder er endnu mere spændende og krævende i dag end det var dengang, de begyndte i branchen. I takt med at Mighty Brain overtog rutineopga-verne, opstod behovet for opkvalificering på områder som menneskelig adfærd og kundepsykologi.

”I dag er medarbejdernes kompetencer – ikke mindst vores evne til at udvise empati, engagement og nærvær overfor kunderne – nok det, der differentierer for-sikringsselskaberne allermest i forhold til hinanden,” siger Kim, og Lone tager over:

”Det var også derfor, det ikke fungerede, da vi outsourcede kundeservice til Indien. Der opstod alt for mange fejl på grund af kulturforskelle og sproglige misforståel-ser.”

Hun kaster et blik på uret. Pausen er for-bi, og på vej ud til elevatoren siger hun, at forsikringsmedarbejdere også er blevet en slags fremtidsforskere.

”Psykologisk indsigt er ikke alt. Jobbet går også ud på at forudsige, hvad befolkningen og virksomhederne vil bekymre sig om til næste år, så vi kan være først med de rig-tige produkter.”

I det samme ser jeg i spejlbilledet i vindu-espartiet foran os, at Kim har taget hen-des hånd. Jeg vender mig mod dem.

”Nå, ja, det fik vi ikke sagt, ” udbryder han forlegent. ”Dengang Lone og jeg begyndte i Northern Light kom vi til at sidde i samme afdeling, og så blev vi kærester…”

”Og fik tre børn og…” siger Lone.

”Levede lykkeligt. Vi lever lykkeligt!” ler Kim.

Jeg træder ind i elevatoren. Lone og Kim vinker til mig, og før dørene er gledet i har de begge deres Wide Vision-briller på og er tilbage på arbejde.

Denne fremtidsfantasi er inspireret af samtaler med fremtidsforsker Carsten Beck og med an-satte i forsikringsbranchen anno 2014.

TemaKompetence 0000


KompetenceTema1611

Kompetenceudvikling skal ske gennem hele dit arbejdslivKarriere ikke blot noget her og nu. Og kompetenceudvikling er ikke kun forbeholdt de tidlige arbejdsår. Karriere handler om din vej gennem arbejdslivet fra uddannelse til dit sidste job på arbejdsmarkedet.

Af Pernille Fahlmann Kristensen, faglig sekretær i DFL med ansvar for kompetenceområdet

Ny teknologi, ny viden, ændrede arbejds-gange og ændret jobindhold gør, at en stadig udvikling af kompetencer er nød-vendigt gennem hele arbejdslivet. For at sikre din mobilitet på din nuværende arbejdsplads eller for at få adgang til det næste job, er det derfor vigtigt at du løben-de tænker på efter- og videreuddannelse. Du skal kort sagt tage ansvar for sin egen kompetenceudvikling, så du hele tiden kan sikre dig relevant beskæftigelse.

Kravet om omstilling bliver stadig større på arbejdsmarkedet, og fremtidens med-

arbejder må være forberedt på at skifte arbejdsopgaver, job eller branche op til flere igennem arbejdslivet.

I finanssektoren er et stigende kompe-tenceniveau afgørende, da man ser at funktioner, som før blev varetaget af en medarbejder med en finansuddannelse, nu bliver overtaget af en medarbejder med videregående uddannelse.

Karrieren overladt til tilfældighederneVed med jævne mellemrum at tage et kig på din karriere og arbejde med kompeten-ceudvikling, kan du være med til at styre dit arbejdsliv. Men mange planlægger ikke

deres karriere. Vi bliver uddannet, finder et job, skifter arbejdsopgaver og måske finder et nyt job, uden at det er resultat af nogen særlig plan. Ofte går det jo me-get godt, da vores øgede arbejdserfaring skaber nye muligheder, der kan opstå ved tilfældigheder og som vi griber, når de er der. Lader vi tilfældighederne styre vores karriere, bliver resultaterne ofte derefter – altså tilfældige.

Det er faktisk lidt uforståeligt, at så man-ge lader tilfældigheden råde på et område, der er så vigtigt for vores velbefindende og vores fremtid. Forklaringen er nok del-vis, at tidsperspektivet er langt, og derfor kan være svært at overskue. En anden forklaring er at mange af os, ligesom med kærligheden, godt kan lide den romanti-ske forestilling om, at vi tilfældigvis ramler ind i lykken.

Sæt mål og gå efter demHvis du gør dit arbejdsliv målstyret, redu-cerer du behovet for held. I stedet for at bruge dine ressourcer på et håb om, at du støder ind i lykken, handler det om at tage magt over de ting, du faktisk har magt over – og så lade din succes være resulta-tet af dine egne handlinger.

Når du siger ja (eller måske nej) til et jobtil-bud, er der tale om karriere. Når du starter som assistent, servicemedarbejder eller går på deltid er der tale om karriere. Når

Pernille Fahlmann Kristensen er ansvarlig for DFL's tilbud til med-lemmerne om karriererådgivning. Du kan læse mere om karriere-rådgivningen på dfl.dk, eller du kan sende en e-mail til Pernille på [email protected] for en dialog om, hvad DFL kan tilbyde.


TemaKompetence

1617

du siger op eller går på efterløn er der tale om karriere. Alt hvad du foretager dig i dit arbejdsliv er karriere, og det afgørende er, om det er dig selv, der træffer valgene. Det øjeblik du frygter for, hvad andre vil gøre ved dit arbejdsliv, er du i færd med at miste kontrollen over din karriere. Du skal selv beslutte, hvad du vil gøre ved dit arbejdsliv.

Uanset hvad du har af værdier i dit ar-bejdsliv, er det afgørende, at du er bevidst om dine mål og værdier. Ellers er det svært at forfølge målene og svært at vurdere, om et skridt er i den rigtige eller forkerte retning. Ved at blive bevidst om dine vær-dier får du mulighed for at handle aktivt og

skabe det arbejdsliv, du ønsker, eller i hvert fald planlægge hvordan du kan komme hen til der, hvor du gerne vil være.

Brug dit job som løftestangDet gælder i høj grad om at kommunikere. Få talt om hvad du gerne vil og få afdækket de muligheder, som der rent faktisk er til stede. Du behøver ikke nødvendigvis at skifte arbejde for at opnå et sporskifte. Der kan være stillinger på dit nuværende arbejde, som er værd at afsøge – og der kan være stillinger, som er en genvej til dit fremtidige ønskejob. Der kan altså være mange fordele ved, at du forsøger at ud-vikle dig fra din nuværende stilling.

Tag en samtale med din leder om dine ønsker. Husk at der skal være en gevinst for både dig og selskabet. Din leder vil gå langt for at imødegå ønsker fra en god medarbejder, hvis det samtidig giver for-retningsmæssig mening. Sørg for, at der både er sat mål for de resultater, du skal opnå og for den læring, der skal til for du kommer i mål.

Husk også at inddrage dine kolleger. I mange selskaber fordeles opgaverne ikke kun nødvendigvis via ledelsen. Meget gø-res uformelt medarbejderne imellem, og derfor kan dine kolleger også være med til at booste dit arbejdsliv.

Værdi for DFL's medlemmer:

Bliv en haj til ITTag ganske gratis en plads på skolebænken i Onlineskolen og udvid dine IT-kompetencer i dit helt eget tempo.

Af Diana Bengtsen

Opstille formler i Excel, lave en pivottabel, 3D-rediger dine billeder eller arranger tekster og illustrationer på en hjemmeside. Lyder det vanskeligt eller kan tanken give lidt sved på panden? Så bare rolig. Du kan nemlig lære alle de ting med Onlineskolen.

DFL tilbyder gratis alle sine medlemmer at udvide deres it-kompetencer ved at snuppe en plads på skolebænken i Onlineskolen, og give dig ekstra værdi af dit DFL-medlem-skab. Samtidig kan gode IT-kompetencer gøre dig endnu mere attraktiv over for din nuværende eller kommende arbejdsgiver.

Du vælger selv, hvor meget tid og energi du vil lægge i at tage kurser på Onlineskolen – tempoet og antal af kurser er nemlig helt op til dig at styre, og det hele foregår på net-tet ved din egen computer. Dine kurser er helt dine egne, og ingen andre end dig kan se, hvor langt du er kommet og hvordan du klarer det.

Når du har færdiggjort et kursus, kan du tage en afsluttende test og udskrive et diplom, som bevis for dine færdigheder.

I Onlineskolen bliver du tilbudt kurser i alt fra de almindeligt an-vendte kontorprogrammer såsom Word og Excel, til kurser om projektledelse og virksomhedsøkonomi. Der er også tilbud om hjælp til brugen af sociale medier eller undervisning til de foto- og designinteresserede med kurser i Photoshop og InDesign.

Hvordan kommer jeg i gang?Du klikker dig bare ind på Onlineskolen via DFL's hjemmeside, dfl.dk. Husk, at du skal være logget ind for at få det videre link. Herefter opretter du dig som bruger, og så er det ellers bare at gå i gang med den gratis læring.


KompetenceTema1613

Topdanmark, Tryg og Gjensidige har dem. Det er interne uddannelser, der er tale om, men spørgsmålet er, om uddan-nelserne kan bruges til noget andre steder end hos selska-bet selv.

Af Lotte Kronholm Sjøberg

At uddanne medarbejdere internt i sel-skabet koster både penge og ressourcer. Uddannelsen skal derfor indeholde noget, som både selskabet og medarbejderen kan bruge til noget. Fokus i de interne ud-dannelser er derfor i høj grad god kunde-betjening og salg, men også produkt- og systemkendskab, så medarbejderne kan give kunden en god oplevelse hele vejen rundt.

Men er medarbejderne ligeså begejstrede for de interne uddannelser, som selskaber-ne er? Eller er det i bund og grund kun For-sikringsakademiet, som i sidste ende tæller i regnskabet, når man opdaterer sit CV?

Supplement til akademietHos Topdanmark finder man en række interne uddannelser, som alle nye medar-bejdere skal igennem under introforløbet, og som er tilpasset den enkelte medarbej-der, afhængigt af om man har kundekon-takt eller ej.

Tina Møller Carlsson, Topdanmark, som er næstformand for personaleforeningen i Topdanmark og repræsenterer medar-bejderne i selskabets samarbejdsudvalg for uddannelse, oplever, at også medar-bejderne får noget ud af de interne uddan-

nelser: ”Det hører jeg bestemt, at de gør. Jeg hører også, at de interne moduler gør at vores medarbejdere bliver godt klædt på, til når de efterfølgende skal på For-sikringsakademiet. Vi har en meget lav dumpeprocent på akademiet, så på den måde kan man sige, at pengene er godt givet ud”, siger hun.

Om de interne forløb bliver skrevet på CV’et er imidlertid svært at sige noget ge-nerelt om, mener hun, men understreger, at det altid er en god idé at skrive dem på.

Medarbejderne får dog ikke et diplom eller andet bevis på, at de har gennemført de interne uddannelser, så på den måde me-ner Tina ikke, at de interne uddannelser kan erstatte Forsikringsakademiet. Men det er heller ikke det, der er meningen: ”Topdanmarks interne moduler skal ses som et supplement til akademiet, og det er klart, at et modul på akademiet er mere kendt ude i branchen. Det ved alle hvad er”, fortæller Tina. Der er dog en klar styr-ke ved de interne uddannelser, da de ru-ster medarbejderne bedre til akademiet. Gennem de interne uddannelser kan man skræddersy kurser til en gruppe af med-arbejdere, som giver dem konkret viden om specifikke produkter eller projekter.

Gjensidigeskolen giver diplomHos Gjensidige Forsikring satser de også på de interne uddannelser, og udvikling af kompetencer er et af de store fokusområ-der i hele koncernen: ”Vores medarbejdere i kundevendte afdelinger får, afhængig af hvilket job de bestrider, et godt og grund-læggende produktkendskab samt kompe-tencer i at opbygge gode kunderelationer. Det er kompetencer, som de vil kunne bruge i andre selskaber også. Samtidig ruster vores uddannelser medarbejderne til at kunne understøtte Gjensidiges vision om at være nordens bedste skadesforsik-ringsselskab” fortæller Susan Kristensen, som er udviklingskonsulent hos Gjensidi-ge og som har været med til at implemen-tere Gjensidigeskolens uddannelsespro-grammer i Danmark. Hun forklarer videre:

”Efter endt uddannelse på Gjensidigesko-len får medarbejderne et diplom som bevis på, at de har taget og bestået en mundt-lig eksamen. Skolen er et supplement til obligatoriet (sælgeruddannelsen) eller til et mere dybdegående skadesforsikrings-modul på akademiet. Men målet er, at vi en dag når derhen, hvor de interne uddan-nelser også kommer på CV’et, da det er kompetencegivende uddannelse” afslutter Susan Kristensen.

Interne uddannelser skal ikke stå aleneOm medarbejderne ude i selskaberne er ligeså begejstrede for de interne uddan-nelser, som de interne fagansvarlige og selskabernes ledelse er, kan man nok ikke sige noget entydigt om. Man kan dog forestille sig, at en skadebehandler med

Tina Møller Carlsson, Topdanmark

Interne uddannelser på CV’et


TemaKompetence

15 års erfaring og CV’et pyntet med rige-ligt moduler fra Forsikringsakademiet nok godt kan leve uden en intern uddannelse i god kundebetjening, hvorimod en nyansat medarbejder i salgscenteret med begræn-set produktkendskab kan lære en masse af et kursus i selskabets produkter.

Når det så er sagt, så er det vigtigt at have for øje, at medarbejderne ikke altid får et stykke papir på, at de har været på en in-tern uddannelse i selskabet, og at uddan-nelserne ikke kan erstatte Forsikringsa-kademiet, men i stedet er supplement eller en forberedelse til akademiet.

Budskabet til de selskaber, som tilbyder interne uddannelser til medarbejderne må derfor være, at der forhåbentligt er sat penge af i budgetterne til både intern og ekstern uddannelse, så de interne ud-dannelser ikke kommer til at stå alene.

1596Kan

være tema

Derfor ønsker vi ikke forandringHvorfor modarbejder vi ofte forandringer, ny viden og nye kompetencer? Det er der en god forklaring på, men vi skal kigge lidt ned i psykologiens verden.

Af Lars H. Knudsen

At kunne skabe forandringer mellem men-nesker og i organisationer begynder med forståelse af den menneskelige psykologi. Det ved man godt i selskaberne, men ikke alle er lige gode til at gøre forandringspro-cesserne forståelige og acceptable. Her kan du læse om de tre årsager til, at man-ge ligefrem ”stritter” mod forandringer.

Nummer ét: Undgå at tabe på sagenHvor meget skal du kunne vinde, for at sætte penge eller job på højkant? Viden-skabelige studier viser, at vi typisk skal kunne vinde det dobbelte af den indsats vi lægger. Det varierer naturligvis fra person til person, men hvis du skal spille 20 kro-ner på noget, så vil du i gennemsnit kræve, at kunne vinde 40 kroner.

Når dette er interessant, er det fordi man kan konkludere, at vi typisk finder større motivation i at arbejde for at undgå at mi-ste noget, end at arbejde for at opnå mere. Skal en forandring derfor virke attraktiv, så skal den være mindst dobbelt så god, som det vi har i forvejen. Ikke at du skal have dobbelt løn, men du skal virkelig kun-ne se fordelen ved forandringen.

Så første konklusion er, at vi ikke forandrer os, fordi vi sætter mere pris på, hvad vi har, end hvad vi muligvis kan få.

Nummer to: Energi og besværHvis du aktivt skal gøre noget for at tage en beslutning, så sker det i mange tilfæl-de ikke. Som eksempel kan vi se på, hvor mange mennesker, der er organdonorer i vores nabolande. I Sverige er det ca. 85 pct., i Østrig hele 99,98 pct. og i Tyskland 12 pct mens det i Danmark blot er 4,25 pct..

Svaret på de enorme forskelle er, at hvor du i Sverige og Østrig aktivt skal melde fra, for ikke at donere, så skal du i Dan-mark og Tyskland aktivt vælge til for at blive organdonor. Og det gør vi ikke, for det er nemmere at undlade at gøre noget, end at skulle finde formularer som skal under-skrives og indsendes. Det handler altså om, hvorvidt en beslutning er taget for dig på forhånd, og dermed betydningen af, at du intet foretager dig. For en handling er forbundet med beslutninger og energi, og det er langt nemmere at lade være med at handle. Vi accepterer typisk de valg, som er taget for os på forhånd.

Så anden konklusion er, at vi ikke foran-drer os, fordi beslutninger kræver energi, og den vil vi helst gemme og bruge til an-dre formål.

Nummer tre: Omkostningerne ved fravalgNår du tager et valg, så er der typisk man-ge andre ting, som du derfor må fravælge. Vælger du at opfostre en familie, så kan du ikke lige tage på rygsækferie jorden rundt. Der er masser af fravalg overalt.

Forskningen viser klart, at jo større og vanskelige vores fravalg er, desto oftere vælger vi slet ikke at gøre noget – altså vi foretrækker at beholde tingene som de er i dag. Eller måske er gøre noget uigennem-tænkt og dumt.

Så tredje konklusion omkring forandring er, at vi ikke ønsker forandring, når der er for mange valg. Jo flere valg, desto mere skal vi acceptere at sige nej til, når vi væl-ger.

Vi er slet ikke skabt til forandringDisse tre faktorer findes hos de fleste men-nesker – og bestemt også hos de ansatte i forsikringsbranchen. De kan findes i større eller mindre grad, nogle er nok hurtigere på aftrækkeren, og andre søger ligefrem forandringen for at komme ud af et død-vande. Men som mennesker er vi indrettet til at holde på, hvad vi har, og ikke ligefrem ønske forandring. Og slet ikke, når foran-dring er besværlig, risikabel, ubehagelig og energikrævende.

(Tak til Bro Blog for at have samlet disse faktorer og præsenteret dem på en meget overskuelig måde)


KompetenceTema

Af Lars H. Knudsen

Nye organisationsformer og teknologier i forsikringsbranchen har allerede ændret meget, og det fortsætter. Så hvad skal man som forsikringsansat satse på, for at beva-re sin markedsværdi de kommende år? Det har vi spurgt kundechef Flemming Bonvang og produktchef Ulrik Corlin Christensen fra Forsikringsakademiet (FOAK) om.

De svarer begge, at en solid forsikringsud-dannelse også fremover er den rette plat-form, og den tilpasses løbende til krav og regler på området, samt til selskabernes ønsker til medarbejdernes faglige kompe-tencer. Så det er ikke her, FOAK ser den markante udvikling.

Den ser de derimod omkring de person-lige kompetencer: ”Der tales nu om ’one stop shopping’, hvor den enkelte medar-bejder skal kunne håndtere alle aspekter af et kundeforhold, således at kunden ikke skal sendes omkring i selskabet, men får al sin rådgivning hos sin ’forsikringsråd-giver’. Så medarbejderne skal i stigende grad kunne favne bredt og håndtere man-ge typer kommunikation med kunderne. Selskaberne ønsker ’den gode kundeople-velse’, og det er, hvad medarbejderne for-ventes at kunne levere”, mener Flemming.

Relationer”Der er altid to mennesker involveret i en

given aktivitet, og derfor er det vigtigt at man kan håndtere kunderelationer, kom-munikere med alle og forstår hvad god service er. Det er flere år siden, at FOAK begynde at tilbyde kurser med fokus på kunderelationer og i dag har vi fokus på at få hevet specialisterne frem i frontlinjen. Altså at få de medarbejdere, der måske i dag sidder i et kontor og håndterer kom-plekse opgaver, til også at kunne hånd-tere kundekontakten. Og det kan faktisk trænes op, selv om vi da i sjældne tilfæl-de også støder på mere lyssky ’nørder’. Hvis viljen er der, så kan man også lære at håndtere kunderelationer, og det kan give dem en rigtig god succesoplevelse, når de opdager at det kan lade sig gøre.”

Ulrik forklarer, at man underviser i brugen af en række ’værktøjer’, som kan anven-des til at ’læse’ kunden og hjælpe med at styre en samtale, så det bliver en god op-levelse for begge parter.

Ikke bangeMan skal ikke være bange for at kaste sig ud i efteruddannelse, selv om det måske er flere år siden sidst. Her er ikke tale om at blive hørt i teori eller testet om man sta-dig kan sit stof, for uddannelsen tager ud-gangspunkt i de erfaringer, som deltager-ne har med i bagagen. Man er sammen med ’artsfæller’, som man virkelig kan udveksle erfaringer med, og ikke alle kur-ser afsluttes med prøver eller eksamen.

”Så deltagerne bliver klogere inden for deres eget område, og hvor en del unge presser på for at få papir på alting, så er de ældre ofte glade for at blive dygtigere og mere vidende inden for deres område, og behøver ingen afsluttende test. Her er der stor forskel på holdninge, afhængig af, hvor man står i sin karriere. De unge tænker ofte på, at de måske skal vide-re til en HD eller måske tilmed MBA, og derfor er eksamensbeviser nødvendigt,” forklarer Flemming.

FremtidenMen hvad kan vi så forvente i fremtiden – hvor er det at selskaberne ønsker bedre og/eller andre kompetencer?

Ulrik fortæller, at man hos FOAK – som jo er branchens egen uddannelsesorga-nisation - længe har set en stigende in-teresse for kurser, der har udgangspunkt i relationer - uddannelse i at kunne kom-munikere med kunder, skrive professio-nelle e-mails, forhandle, håndtere kriser og lignende.

”Man kan måske sige, at de faglige kom-petencer skal være i orden, men at der er stigende fokus på de personlige kompe-tencer. Og det afspejler vi i vores kursus-udbud”, siger Ulrik Corlin Christensen.

”Den gode kundeoplevelse er kommet for at blive”, slutter Flemming Bonvang.

Forsikringsakademiet:

Bevar din markedsværdiDu kan bevare din markedsværdi gennem løbende efteruddannelse, lyder det fra For-sikringsakademiet. Men hvilke kompeten-cer skal du satse på, for at blive fremtidens foretrukne medarbejder?

Den gode kundeoplevelse er kommet for at blive, mener Flemming Bonvang (th) og Ulrik Corlin Christensen


TemaKompetence 1612

Tag en HD, hvis du vil udvide dine karrieremuligheder. Et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Forsikrings-akademiet har skabt helt nye karriereveje for medarbejdere i forsikringsbranchen.

Af Diana Bengtsen

Forsikringsakademiet er specialister i at uddanne dygtige forsikringsfolk, men uddannelsen her kan også blive lidt for speciel. Den er nemlig specialiseret til forsikringsbranchen, og har størst vær-di her. Det har Forsikringsakademiet nu prøvet at ændre på, da de for tre år siden oprettede et samarbejde med Aalborg Universitet. Samarbejdet betyder, at medarbejdere i forsikringsbranchen har mulighed for at bruge deres uddannelse fra Forsikringsakademiet som spring-bræt ind til andet modul af HD-studiet i ’Organisation og Ledelse’.

”Uddannelsen tager normalt fire år, men fordi jeg har min uddannelse fra akademi-et, får jeg lov til at tage et forkortet første modul, der derfor kun tager ni måneder”, forklarer den 28-årige Tina Friis Sløk. Hun er medlem af DFL og var med på det første HD-hold med forsikringsfolk, som færdig-gjorde deres uddannelse i juni måned i år.

Ønskede mere uddannelse”Jeg ville gerne udvide mine kompetencer, så jeg ikke kun havde den forsikrings-

mæssige baggrund. HD-studiet er jo en del bredere, og jeg har altid leget med tanken om at tage en videregående ud-dannelse”, fortæller Tina og fortsætter: ”Jeg vidste med mig selv, at jeg ikke skulle tage en fuldtids videregående uddannel-se, så da den her mulighed viste sig, der fik jeg blod på tanden og tænkte: ’så skal det være nu’”.

Det at forsikringsfolk nu har mulighed for at tage en HD er noget som gavner hele branchen. Den enkelte medarbejder får mulighed for at udvide sine kompetencer og karrieremuligheder, og virksomhe-derne får nogle stærkere og mere kom-petente medarbejdere, som allerede har omfattende viden om forsikring.

HD-studiet er ikke kun relevant for ledereTina Friis Sløk besluttede, da hun var i gang med at tage sin HD, at ledervejen på nuværende tidspunkt i livet ikke var noget for hende. Men hun mener ikke, at studiet har givet hende mindre af den grund.

”Da jeg startede med at tage uddannel-sen, tænkte jeg, at den ville kunne udvik-le mig, og at jeg måske skulle være leder.

Men under uddannelsen blev jeg klar over, at det skulle jeg ikke. Til gengæld er jeg glad for hele den organisationsmæssige del af uddannelsen og forståelsen af po-litik og de ting, som sker på en arbejds-plads. Det har givet mig en rigtig stor ind-sigt og en langt større forståelse for, hvad der sker omkring mig på en arbejdsplads”, fortæller Tina, som i dag arbejder hos Alm Brand som udviklingskonsulent/livsfor-sikringsspecialist.

”Uddannelsen har givet mig en større indsigt i, hvordan organisationer hænger sammen, og hvordan de fungerer. Den viden jeg har fået, vil jeg kunne bruge ak-tivt, uanset hvilken jobfunktion jeg har”, forklarer hun.

Og hvis man går og leger med tanken om at læse videre, og har en solid uddannel-se fra Forsikringsakademiet i bagagen, så mener Tina, at det er en virkelig god måde at tage en uddannelse på: ”Det giver et stærkt netværk med mulighed for at lære folk at kende både inden- og uden for branchen. Det er guld værd, det netværk man har fået. Jeg er glad for at have fået muligheden for at tage denne forkortede HD-uddannelse gennem Forsikringsaka-demiet. Jeg havde ikke taget uddannel-sen, hvis jeg skulle have taget den på fire år. Det ville jeg ikke have kunnet få mig selv til”, afslutter Tina Friis Sløk.

Tina Friis Sløk

Udvid dine muligheder med en HD


KompetenceTema1618

Halvanden million danskere har oprettet en profil på LinkedIn. Flere og flere af DFL’s medlemmer er aktive på LinkedIn – og det er en positiv udvikling for hele branchen.

LinkedIn er et web-baseret system, skabt i 2003 som en platform, hvor man kan netværke professionelt – dvs. skabe kon-takt til kolleger, finde helt nye kontakter, deltage i grupper, præsentere sig selv og meget mere. Du finder LinkedIn på www.linkedin.com, og kan selv vælge om du vil bruge det på dansk, engelsk eller måske et helt andet sprog. Du kan bruge LinkedIn på mange måder, ikke mindst som et kar-riereværktøj, hvor du skaber et online-CV,

der synliggør din faglige viden og personli-ge kompetencer.

LinkedIn er virkelig et fantastisk værktøj, men som med alle andre værktøjer, så klarer det ikke opgaven alene. At købe en hammer er en god start, når man vil hænge billeder op, men når hammeren er købt, mangler man stadig at hænge bille-derne op.

Headhunternes jagtmarkFlere og flere arbejdspladser bruger Lin-kedIn aktivt i jagten på den helt rigtige medarbejder. Systemet er en sammen-smeltning mellem en CV-database og et socialt og fagligt netværk. Her bruger du dine kompetencer og dit netværk aktivt til at støtte dine karrieredrømme eller måske til at gøre andre opmærksomme på dine services og ydelser, hvis du er selvstæn-dig.

Men det er ikke kun dig, som drager for-del ved det smarte værktøj, men også virksomhederne: ”Det er her headhun-terne kigger” fortæller Rie Bramsen, der arbejder i firmaet Effektiv Rekruttering i Silkeborg. Før brugte man Jobindex, men det gør man ikke rigtig mere, i hvert fald ikke hos Rie og hendes kolleger. De bruger LinkedIn til at søge efter kandidater til le-dige jobs, og de kontakter dem direkte ud fra profilen. Derfor er det også vigtigt, at man som minimum har skrevet sin e-mail og sit telefonnummer ind på sin profil, un-derstreger Rie.

Tilpas din profil og gør dig synligRekrutteringsfirmaerne bruger søgeord, når de skal finde de bedste kandidater. Derfor skal du huske, at din profil fortæller om dine kompetencer, din uddannelse og hvordan du har udnyttet den samt hvilke resultater, du har opnået i din karriere. Prøv derfor at opsummere dine arbejds-opgaver i stikord, så headhunterne har bedre mulighed for at finde dig – hvis det altså er det, du ønsker.

Din professionelle titel er også vigtig. Nø-jes ikke med at skrive "fuldmægtig", når du

netværkFå værdi af dit

Af Suzanne Friis


TemaKompetence

Om LinkedInLinkedIn er en social netværksside orien-teret mod erhvervslivet. Formålet med systemet er at gøre det nemt og hurtigt at skabe professionelle kontakter og for-retningsforbindelser, og opbygge personli-ge netværk. Du kan bruge LinkedIn på din computer, smartphone, tablet eller hvad du nu foretrækker.

Der er over en million danske brugere på LinkedIn, og en masse firmaspecifikke grupper, herunder en gruppe for Codan medarbejdere med 911 medlemmer, og en for ansatte i Gjensidige med 1294 med-lemmer. Også Forsikrings akademiet har en gruppe og man finder sikkert mange andre relevante grupper og profiler.

nu har hele 120 tegn til at skrive essensen af din professionelle profil. Den skal vække interesse og inspirere andre til et klik på din profil.

Og husk også at få et billede på. Har du ikke brugt tid på at sætte et billede ind, så bruger virksomhederne heller ikke tid på dig. Det er faktisk lidt som datingsy-stemerne – man vil gerne se, hvem man har foran sig. ”Og så sørg for at bruge et professionelt billede”, fremhæver Rie og understreger: "hvis du har et billede af dig og familien på sommerferie, så virker det meget uprofessionelt”.

En aktiv profil er en synlig profilFor at være synlig skal din profil også være aktiv. Hver gang du gør noget på LinkedIn, så kigger dine kontakter og andre på Lin-kedIn med. Jo mere aktiv du er, jo mere synlig bliver du også i netværket. For at skabe opmærksomhed om din profil, kan du melde dig ind i grupper, forbinde dig med nye kontakter, følge nogle firmaer og skrive noget, som du lægger ind. På den måde kan du være med på beatet.

Særlig grupperne kan være vigtige for dine muligheder i arbejdslivet. Grupperne

fungerer nemlig som faglige fællesskaber, hvor ligesindede kan dele artikler og debat-tere aktuelle emner. De kan derfor hjæl-pe dig med at udvide dit netværk i en ny retning. Vælg at blive medlem af grupper, som viser dit faglige interessefelt.

Er du aktivt jobsøgende, så skal der lidt mere til. Få lagt nogle referencer ind, me-get gerne fra din leder og dine kolleger. Der er et "endorsement" system i LinkedIn, hvor dine kontakter kan fremhæve dig for nogle kompetencer, men det er vigtigere med de personlige referencer og anbefa-linger. Det andet er for let og tilfældigt, til at give reel værdi.

Har du været i projekter, så få gerne dine projektdeltagere til at lægge en reference ind. "Sælgerprofiler endorser/fremhæver hinanden, så det næsten er for meget”, bemærker Rie. "Det er bedre med gode referencer, og at profilen er opdateret, så den passer til din nuværende situation”, mener hun.

LinkedIn går begge vejeRie bruger sin egen profil til at finde eg-nede kandidater til rekrutteringsfirmaets kunder, og ikke til selv at finde et nyt job.

LinkedIn bruges altså både af jobsøgere og virksomheder. ”Tag et minikursus i brug af LinkedIn,” anbefaler Rie, for selv om det kan synes let og ligetil at bruge LinkedIn, så er der mange ting man skal huske og meget man kan gøre, afhængig af, hvor-dan og til hvad man ønsker at bruge sy-stemet.

At oprette en LinkedIn profil er den rigtige start, men din succes på LinkedIn afhæn-ger i høj grad af, hvordan du sætter din pro-fil op, og hvordan du efterfølgende bruger den. Rådet fra Rie er derfor at man skal kigge på de forskellige guider, der findes på nettet og på LinkedIn. Gør man det, så er man hurtigt i gang på LinkedIn, men skal så huske at holde sig aktiv, hvis profilen skal bevare sin værdi.


KompetenceTema1619

Er det en fordel at kunne skrive på sit CV, at man løber halvmaraton, dyrker triatlon, spiller fodbold, går til yoga – eller bare at man prøver at dyrke motion, når man har mulighed for det?

Man kan ofte læse om, at smukke men-nesker har det nemmere end alle os, der bare er almindelige. Mange undersøgel-ser viser, at udseendet spiller ind, når det handler om at blive accepteret i sociale sammenhænge og grupper. Derfor kan ens udseende, aktivitetsniveau og fremto-ning aktivt bruges som en kompetence i jobjagten.

Hvordan du præsterer, når du foretager dig noget fysisk, er noget du i høj grad selv styrer. Din præstationsevne er en knap, du selv kan skrue på. Nogen kommer nem-mere i form end andre. Nogen skal starte meget langsomt op for ikke at få skader, mens andre kan løbe en fantomtid til årets DHL, selvom de stort set ikke dyrker moti-on året rundt. Men i sidste ende kan vi altid påvirke, hvordan vi præsterer.

Skal motionen øverst på CV’et?Vi har altid lært, at man skriver det vigtig-ste øverst i sin jobansøgning og på sit CV. Af samme årsag ender ens private akti-

viteter ofte nederst i ansøgningen eller i bunden af CV’et. Men hvor meget vægter dem, der læser ansøgningerne de person-lige ting, de kan læse om os på vores CV eller i vores ansøgning?

”Det er svært at sige noget præcist om”, fortæller Julie Arnesen Gade, som er kon-sulent og har megen erfaring fra rekrutte-ringsbranchen. ”Det vigtigste er, at man skriver noget, som er ægte. Der er som sådan ikke noget rigtig eller forkert svar i forhold til, hvad man skal skrive i CV’et under fritidsinteresser. Så længe det er konkret og ikke bare lyder som floskler”, siger hun og mener, at det også er vigtigt at tænke på, om det man skriver matcher virksomhedens værdier.

Julie fortæller dog, at det allervigtigste er det indtryk, som man giver til selve job-samtalen. En velsoigneret og velplejet person har selvfølgelig en fordel frem for en, der ser sjusket ud. Så kan man altid spekulere i, om en maratonløber signale-rer mere overskud med sin fysik end en, der ikke er fysisk aktiv. Men det er selve fremstillingen af én selv til jobsamtalen, som virkelig tæller: "Det er aldrig sort/hvidt, og det vil altid komme an på kemi-en mellem kandidat og virksomhed. Men det er aldrig et minus at dyrke sport eller sågar elitesport, fordi det siger noget om evnen til selvdisciplin og resultatskabel-se”, mener Julie Arnesen Gade.

En aktiv livsstil er imidlertid ikke kun et plus, når man står og skal ansættes, men også noget som flere og flere arbejdsplad-ser opfordrer deres medarbejder til i ar-bejdstiden.

Motion på arbejdsskemaetI Skandia har de for længst opdaget for-delene ved fysisk velvære hos medarbej-derne. Skandia har siden 2010 haft et motionslokale i virksomheden, som bliver brugt af to ud af tre af medarbejderne – både i og uden for arbejdstiden.

Dét at aktivere medarbejderne har resul-teret i en kontant belønning til Skandia. Sygefraværet er faldet med 35 pct., siden motionscenteret kom til i 2010. Et mar-kant fald som er til gavn for virksomhe-den. Derfor bør også andre arbejdspladser overveje, om de skal til at tænke motion ind i arbejdsdagen ved f.eks. at have en række forskellige tilbud om motion, der passer til deres medarbejdere.

Som et ekstra skub til mere motion viser forskning, at motion øger produktiviteten, koncentrationsevnen og giver gladere medarbejdere.

”Undersøgelser viser, at medarbejdere, der bruger tid på at motionere i arbejds-tiden, faktisk er lige så produktive som dem, der bare arbejder og ikke træner i arbejdstiden. I sidste ende udligner det hin-

Kroppen som kompetence

Af Kim Faurdal


TemaKompetence 1616

De er konstant online. De ved, hvad de vil have. De er eks-perter i at multitaske, og de bringer nogle helt nye værdier og kompetencer med sig ud på arbejdsmarkedet. Ja, Genera-tion Z er på vej – og de er kommet for at blive.Af Lena Svarre

Facebookprofilen tjekkes som det første om morgenen, når de unge står op og som det sidste, når de går i seng. De unge er konstant online, og de tjekker smartpho-nen op til 150 gange om dagen. Unge født i midten af 90’erne og årerne frem tilhører ’generation Z’ – og de er den første digitalt indfødte generation. Mobilen, tabletten og den bærbare er en forlængelse af dem selv og en uundværlig del af hverdagen. Men hvordan kommer generation Z så til at påvirke arbejdsmarkedet?

Værdi i jobbet De unge ønsker konstant nye udfordrin-ger. Arbejdet er det sted, hvor man hele ti-den udvikler og realiserer sig selv. De unge er ikke længere bundet af faste mønstre, sociale klasser eller titler på arbejdsplad-sen. De jonglerer rundt mellem deres kom-petencer og skifter rolle alt efter, hvad de føler for.

De vælger stillinger, der er mere person-ligt udviklende, og værdifaktoren i jobbet er blevet vigtigere end lønnen. De pudser konstant deres kompetencer af, og de står ikke stille. Det gælder om hele tiden at blive bedre og bedre. Det gælder om at opbygge en historie om sig selv, skabe et samarbej-de og gøre en afgørende forskel.

Den digitale verden er den nye virkelighedGeneration Z er sociale helt ud i fingerspid-serne. På Facebook deler de deres liv med andre og adskiller ikke deres digitale og private person. De bruger de sociale medi-er i relationen med alle deres venner, men bruger også den digitale platform aktivt til at interagere med både brands, uddannel-sesinstitutioner og virksomheder.

Hvor de foregående generationer stadig holder sig til de traditionelle digitale plat-

forme, breder de unge sig. De er meget ak-tive på Facebook, Instagram og Snapchat – hele tiden og samtidig. Og de er vanvittig gode til at multitaske.

I dag er markedet fyldt med gadgets og apps som måler, hvor mange skridt du går på en dag, fortæller hvornår du har brug for at sove, scanner det du spiser og minder dig om, når det er tid til næste løbetur – og mange føler sig frustreret over ikke at kunne følge med i den digitale udvikling. Her er generation Z flere skridt foran – de lever ikke bare med den digitale verden, men i den. Og mon ikke det kun er en fordel for de unge?

Det virker som om, at man bliver nødt til ride med på den digitale bølge, i stedet for at forsøge at svømme mod strømmen. Forandringen er nemlig kommet for at bli-ve og generation Z er allerede godt i gang med at befolke den nye virkelighed.

anden, fordi de, der motionerer, får tingene hurtigere fra hånden”, forklarede Gisela Sjøgaard, som er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Univer-sitet, til søndagsavisen tidligere i år. Derfor giver det god mening, at man som arbejds-

giver prøver at gøre motion og sundhed til en del af kulturen på arbejdspladsen.

I vores branche er vi faktisk rigtigt godt med sammenlignet med andre brancher, når det gælder motionstilbud. Men der er

måske brug for at folk selv finder motivati-onen til at dyrke motion. Og det kunne må-ske være nemmere at blive motiveret, hvis motion indgik som en del af den normale arbejdsdag sammen med ens kollegaer.

Generation Z er på vej


1591

Nudging:

STRÆK UD når du kan”Stræk ud når du kan” er overskriften på det seneste initiativ i forsøget på at få os til at lette fra stolen på arbejdet.

De fem nudge, der kan hjælpe dig

Nudge #1: STRÆK UD når du kanNudge #1 retter sig mod at bruge hæ-ve-sænkebordet, og få gjort det til en na-turlig del af arbejdsdagen at stå op ved skrivebordet. Man skal ikke stå op hele dagen, men indarbejd nogle rutiner som f.eks. at stå op ved arbejdsdagens begyn-delse og igen efter frokost. Start med 15 min. og udvid til mere efterhånden som du vænner dig til at stå op.

Nudge #2: DRIK VAND når du kanDe fleste kender det med slik (eller frugt-skålen) fredag aften foran TV, hvor vi spi-

ser indtil der ikke er mere. Vi kan kalde det ”vi spiser mere af det, vi kan se – syndro-met”. Det bruger man også i denne nudge. Hvis der står vand fremme i nærheden og ser indbydende, frisk og køligt ud, så drik-ker vi mere, hvilket gør at vi dels får det bedre, fordi kaffen nogle gange erstattes af vand, og dels bevæger os mere både når vi skal drikke og senere på toilettet.

Nudge #3: STRÆK UD hvor du kan - til tekøkken og toiletUdover at variere vores arbejdsstilling, bør vi huske at strække kroppen ud i løbet af

dagen. Men selv om der er mange fordele ved at strække ud, så føles det unaturligt at gøre på en arbejdsplads, hvor det let kan opfattes negativt, hvis vi rejser os op fra skrivebordet og strækker os uden noget arbejdsrettet formål.

Nudge # 3 er plakater med store billeder i flotte farver, der viser den ønskede hand-ling. De kan sættes op i et tekøkken eller toilet, hvor man er få personer eller alene, og det derfor ikke er så grænseoverskri-dende at strække sig.

Nudge" betyder "puf" på engelsk. Nudging bruges i mange sammenhæng, og kan også være at puffe f.eks. bevægelse ind i et stillesiddende kontorarbejde. Arbejds-

miljøorganisationen BAR-Foka har udar-bejdet et katalog med fem nudge-forslag som retter sig mod at skabe mere variati-on og bevægelse ved hæve-sænkebordet, i tekøkkenet og ved trappen. Og uden at

det skal misforstås, også i kopirummet og på toilettet. Løsningerne skal bruges, hvor der er brug for dem – og de skal kommu-nikeres klart og intuitivt, så de kan "mær-kes" og får betydning for os i hverdagen.

De færreste af os tænker på, at når vi sidder ned og arbejder, belaster vi sam-tidig kroppen. Det virker mærkeligt, for vi sidder stille - og det slider vel ikke? Jo, faktisk. Stillesiddende arbejde, hvor man ofte bruger de samme små muskler, slider på vores krop, men det kommer snigende som myoser og ømhed i nakke og skulder. Det kan også vise sig som noget mere al-vorligt, hvis vi ikke bevæger os, herunder blodpropper og dårligt hjerte.

Kroppen er skabt til at bevæge sig. Det

er ikke naturligt at sidde stille, og derfor er meget af vores stillesiddende kontor-arbejde naturstridigt. Og det er netop her at BAR-Fokas små ”puf” skal lette os fra stolen og bevæge os mere.

Nudge virker

I forbindelse med udviklingen af Nudge-ka-taloget har BAR-Foka i samarbejde med forsker og konsulent Andreas Maaløe Jes-persen gennemført en undersøgelse af, om nudging på dette område rent faktisk

“Vi skal op, stå og gå flere gange i løbet af dagen - det

styrker vores kredsløb”

INDSIGT

Søren Hald ,Che$onsulent i arbejdsmiljø, Citifys

“Så er der dem der laver pilates... det gør vi ikke, vi arbejder“

Hørt på stillesiddende arbejdsplads

INDSIGT:

Af Peter Kirkegaard, faglig konsulent med ansvar for arbejdsmiljø og ligebehandling


Fagligt

0000

Nudge #4: STRÆK UD hvor du kan - til kopirummetDet er ikke altid, at tekøkkener og gardero-ber er de mest egnede steder til plakater. Derfor retter nudge #4 sig mod kopirum-met, som også kan være et sted, hvor vi kan strække ud uden at forstyrre den so-ciale norm på arbejdspladsen.

Nudge #5: TRÆD TIL når du kanSelv om vi har et ønske om at bevæge os mere, ender vi alligevel ofte med at tage elevatoren frem for trappen. Her går vi glip af ganske meget bevægelse, og set over et år er der en betydelig sundhedsgevinst ved konsekvent at tage trappen. Tenden-sen til at tage elevatoren frem for trappen er oftest mere vane end beslutning.

virker. Kan man med små skilte på com-puteren og telefonen rent faktisk få folk til at hæve og sænke bordet mere i løbet af arbejdsdagen?

Ja, det tyder de foreløbige observationer på. Hæve-sænke-bordene er aktiveret gennemsnitligt 60 pct. mere på borde med skilte end på borde uden skilte.

Undersøgelsen er dog baseret på forholds-vis få (30) borde på tre forskellige arbejds-

Stræk udhvor du kan

Link: http://www.arbejdsmiljoweb.dk/pas_paa_din_krop/nudging/

pladser, men der er en markant mere ak-tivitet på de borde, der har skiltene, også selv om kontrolgruppen uden skilte vidste, hvad de blev målt på.

Spørgsmål om skiltene bliver usynlige over tidBAR-Foka præsenterede resultater-ne på en minikonference i Odense for test-virksomhederne. De tre arbejdsplad-ser – Nordania Leasings kundeservice, Faaborg-Midtfyn Kommune og Fødeva-reministeriets klagecenter – var generelt

TRÆD TILnår du kan

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Trappe_groen_tryk copy.pdf 1 2014-02-14 10:37:12


C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K



C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K


C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Trappe_roed_tryk copy.pdf 1 2014-01-28 19:26:19

STRÆK UDhvor du kan

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Kopirum_groen_tryk copy.pdf 1 2014-01-28 21:33:13


C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K



C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K


C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Kopirum_roed_tryk copy.pdf 1 2014-01-28 19:26:54

meget positive, men flere af deltagerne mente dog, at skiltene hurtigt blev usyn-lige. Dette er delvist rigtigt, men under-søgelserne viste også, at folk brugte hæve-sænke-bordet mere og mere, som tiden gik.

Meningen med nudging er, at det efter-hånden skal blive til en ubevidst handling, det som man i starten blev ”puffet” i gang med.

“En generel sund livsstil og god form forebygger arbejdskader“

INDSIGT:

Peter Dan willen , Fysioterapeut The Rehab

“Variation i måden vi sidder og står på forebygger sandsynligheden

for at udvikle arbejdsskader“

INDSIGT:

Peter Dan willen , Fysioterapeut The Rehab

5 stræk ud når du kan

DRIK VAND når du kan/skrivebordet

NUDGE #2

UdfordringVi skal alle bruge væske i hverdagen, men vi glemmer ofte at få drukket nok. Der er ikke nogen fast regel for, hvor meget vi skal drikke. Men for mange af os gælder det, at vi drikker for lidt væske. Samtidig kan øget væskeindtag kombineres med mere bevægelse – for når vi drikker mere væske, kan vi samtidig komme mere op at stå og gå, helt uden at skulle tænke over det.

NudgeHvad vi spiser og drikker, burde være bestemt af, hvad vi har lyst til. Alligevel ved vi fra adskillige eksperimenter, at særligt to faktorer spiller ind på, hvad vi vælger. Det første er synlighed: Vi spiser mere af det, vi kan se – og mere i det hele taget, hvis vi konstant kan se buffeten, slikket osv. Den anden faktor er beslutningspunkter: De øjeblikke, hvor vi aktivt vælger noget, og de står i kontrast til de situationer, hvor vi helt automatisk griber ud efter mere.

LøsningPlacer vand (i kander, flasker eller dunke) og glas inden for synsfeltet af medarbejdernes skriveborde. Sørg for, at kanderne fyldes op i løbet af dagen og udskiftes hver morgen og vær opmærksom på at sikre god hygiejne omkring vandet. Se illustrationer.

SÅDAN GØR DU:1. Placer fyldte gennemsigtige vandkander/ -flasker/-dunke nær skriveborde på en måde, så flest muligt kan se dem, mens de arbejder (gerne så tæt på hver enkelt skrive-bord som muligt)

2. Placer fyldte vandkander/-flasker/-dunke ved kantinens udgange, således at medar-bejdere naturligt møder disse på vej til deres skrivebord.

Hent elementet på www.arbejdsmiljoweb.dk/nudge

PLACERING

Skrivebordet Kantinen

FUND fra forsøgsarbejdspladserne:• Vi rejser os, når vi skal kopiere, til møde, drikke kaffe, på toilettet.• Vi spiser og drikker det, der møder os på vores vej.


Fagligt

1621

Af Lars H. Knudsen

At DFL har medlemmerne i centrum og er til for medlemmerne, det er der ikke noget nyt i. Men siden Charlotte Hougaard og Lone Clausen blev valgt som landsformand og næstformand for DFL i maj i år, er der lagt et stort arbejde i at genopfinde DFL – eller rettere, til at præcisere hvad DFL er, og hvordan DFL fremadrettet skal arbejde som faglig organisation for de forsikringsansatte.

Husker du, hvad DFL's vision var frem til nu? Næ, det gør de fær-reste. Men den handlede om, at DFL skulle gå allerforrest med at udvikle den fremtidsorienterede fagforening. Sådan cirka. Og ja, det er jo også vigtigt, men det vigtigste er, at DFL arbejder for medlemmerne, tager sig af deres problemer, yder værdifulde services og hele tiden har fokus på, hvordan DFL kan gøre dette endnu bedre.

Derfor er denne vision skrottet sammen med DFL's hidtidige ’mis-sioner’. I stedet er der formuleret en ny vision for DFL og et sæt kerneværdier, som virkelig afspejler, hvad DFL vil gøre for dig, og hvad du kan forvente af din fagforening.

Den fjerne stjerneEn vision er en fjern ledestjerne, som beskriver en idealtilstand. Den kan være uden for rækkevidde, men inden for synsvidde, nøjagtig som stjernerne på himlen. Vigtigst er det, at den giver alle i DFL, såvel politikere som tillidsrepræsentanter og medlemmer, en retning man kan arbejde efter. Samtidig skal visionen være let at forstå, let at huske og let at bruge.

DFL's fremtidige vision er: Vores medlemmer har det godt.Men passer det nu helt? Selvom langt de fleste af DFL's medlem-mer uden tvivl har det godt, så er der altid en del, som har knas i arbejdslivet, er syge, ledige, lider under dårligt arbejdsmiljø eller har helt andre udfordringer og problemer.

Visionen lyder nok som en konstatering, men er beskrivelsen af en fjern, fremtidig tilstand, som hele DFL vil arbejde for at virkelig-gøre. Og nej, måske er den ikke til at opnå, men det er også okay, bare der hele tiden arbejdes mod at virkeliggøre den.

Du skal have det godtFor dig som medlem betyder visionen, at DFL ikke vil acceptere, at du ikke har det godt. Det er vores udtrykte ønske, at du skal have det godt, og det vil vi gøre, hvad vi kan for at hjælpe dig til. Hvis det er knas med arbejdslivet, så tal med din tillidsrepræsentant, din personaleforening eller kontakt sekretariatet. Alle står klar med råd og vejledning. Vi står klar til at sidde med, hvis du skal til en alvorlig samtale med din leder, og vi er klar til at slås for din sag, hvis du ikke er blevet behandlet ordentligt.

Der ligger også i den nye vision, at vi godt ved, at det kan række ud over selve arbejdslivet, det med at have det godt. Derfor har DFL en socialrådgiverordning, som kan vejlede dig ved stresspro-blemer, og som står klar med karriererådgivning, hvis du har brug for luftforandring i arbejdslivet.

Den nye ledestjerneDFL har været gennem en omfattende fornyelsespro-ces siden formandskabet blev valgt i maj. Der er formuleret en ny vision og et nyt værdigrundlag, der begge sætter dig som medlem øverst.


Fagligt

1622

De vigtige værdierSammen med visionen har formandskabet formuleret et sæt vær-dier, der skal være det centrale fundament for DFL's virke.

Værdierne er:Nærhed – Tryghed – Fællesskab – Nutidig – Professionel

Nærheden er noget helt centralt for DFL – at vi er nær dig. Og det er vi, for i langt de fleste selskaber er der lokale tillidsrepræsen-tanter, som står klar til at hjælpe og støtte dig, når behovet er der. Det samme gør den lokale personaleforening, som findes i ca. 30 selskaber. For selskaber uden en DFL-personaleforening er med-lemmerne en del af Landskredsen, og får her støtte fra de faglige konsulenter i DFL's sekretariat.

Nærheden er noget specielt for DFL og ikke noget, som andre fag-lige organisationer kan tilbyde. Nærheden betyder også, at DFL's organisation er utrolig flad, og at du nemt kan komme i kontakt med alle på ethvert niveau – også formandskabet, som er glade for at modtage medlemmernes kommentarer, ideer, ris og ros.

Trygheden handler om, at du altid kan få hjælp og støtte; at DFL lokalt står klar til at tale din sag over for ledelsen eller måske føre en faglig sag, hvis dit selskab har overtrådt spillereglerne. Tryghe-den ligger også i, at DFL forhandler din overenskomst på en sådan måde, at du får de bedste forhold, der kan opnås og har fleksibilitet omkring ferie, orlov, barsel, kompetenceudvikling, sygdom etc.

Fællesskabet handler om, at DFL tilbyder et fagligt fællesskab, hvor alle medlemmer på den ene eller anden måde arbejder i forsik-ringssektoren. Det handler også om, at fællesskabet i DFL skaber en stærkere forhandlingsposition over for arbejdsgiverne – Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening og de enkelte selskaber – der giver mulighed for at løse langt de fleste konflikter og problemer i positiv dialog.

Nutidighed er vigtigt, for ingen har brug for en støvet fagforening, der tænker i konflikt og ser arbejdsgiverne som fjenden. Sådan ser verden ikke ud her i 2014, og vil heller ikke komme til at se ud i fremtiden. I dagens erhvervsliv er opgaven for DFL i samarbejde med arbejdsgiverne at skabe de bedste betingelser for medlem-merne. DFL skal hele tiden følge med i udviklingen og nok have forståelse for selskabernes krav om fleksibilitet i jobindhold og arbejdstider, men hele tiden arbejde for at det sker med respekt for medlemmernes tryghed og ønsker.

Professionalisme betyder, at DFL's tillidsrepræsentanter tager deres opgave alvorligt og sørger for at holde kompetencerne i top. Det handler om løbende uddannelse, at sætte sig ind i nye love, regler og aftaler og at rådgive medlemmerne på en kompetent og positiv måde, der giver værdi af medlemskabet.

Meningen med det heleArbejdet med at formulere DFL's vision og værdier er ikke sket for på nogen måde at revolutionere DFL, men for at understrege hvad og hvordan DFL arbejder – og altid har arbejdet. For der er egentlig ikke noget nyt i visionen og værdierne – det er grundlæggende, hvad der altid har ligget til grund for DFL's arbejde. Men nu er det bragt frem i lyset og er også med til at sikre, at du får god værdi af dit medlemskab.

Det har altid været DFL's mål og er også fremover DFL's mål – at vores medlemmer har det godt!

»»» DFL, hvad er det nu lige det er?Selv DFL's egen organisation kan have svært ved at huske, hvad DFL står for – og endnu værre ser det ud for omverdenen, som ofte tager fejl af DFL, DLF (Danmarks Lærerforening) og andre kryptiske forkor-telser.

Derfor har DFL's formandskab og hoved-bestyrelse besluttet, at DFL skal have et nyt navn, og valget er helt naturligt faldet på ’Forsikringsforbundet’.

Naturligt, fordi DFL organiserer ansatte

i forsikringssektoren, som også omfatter medarbejdere inden for pension, alarm-centraler og en a-kasse. Og naturligt, fordi DFL er et forbund af de lokale personale-foreninger, som arbejder lokalt i selskaber-ne med at hjælpe og støtte medlemmerne.

Som DFL-medlem i en personaleforening er du altså medlem af både DFL centralt og din lokale personaleforening. Den cen-trale organisation har faglige ressourcer, konfliktfond og sikrer at medlemmerne får den bedst tænkelige støtte og hjælp,

samt attraktive tilbud om kurser, karrie-rerådgivning, ferieboliger, rabataftaler og meget mere.

Man kan også sige, at navnet Forsikrings-forbundet giver en god sammenhæng til vores kolleger i finanssektoren, Finansfor-bundet. Begge forbund har Finanssekto-rens Arbejdsgiverforening som modpart.

Navnet Forsikringsforbundet er godkendt af hovedbestyrelsen, men er ikke officielt før det også er godkendt på førstkom-mende DFL landsmøde. Når det er sket, så kommer du til at se meget mere til For-sikringsforbundet.


Fagligt

1628

»»» DFL Ungdom svinger med køllenEfter kyndig vejledning fra en professionel golfspiller blev der flittigt øvet sving og teknik-ker onsdag den 27 august, da DFL Ungdom var ude med netværkets medlemmer og prøve den populære sportsgren af. Da der var kommet styr på teknikken, gik konkurrencen om, hvem der kunne slå golfbolden længst i gang. Den konkurrence vandt Morten Dahl Knudsen, som er arbejder som skadebe-handler hos Alm Brand. Han formåede at slå bolden hele 200 meter ud på banen.

»»» DLF Ungdom: ”Vi går et spændende år i møde”Kathrine Jensen fra Topdanmark blev valgt som ny næstformand, og der blev diskuteret struktur i DFL’s ungdomsnetværk, da DFL Ungdom deltog i DFL's Formands/næstfor-mandsseminar i september. Dagen efter holdt DFL Ungdom sit eget seminar.

Til DFL Ungdom seminaret fokuserede man på, hvordan og på hvilke områder, man kunne imødekomme medlemmerne ønsker på uddannelsesområdet. ”Vi går et spændende år i møde, og hvis vi kommer i mål med vores planer, føler vi i gruppen, at vi gør DFL og DFL Ungdom endnu mere nutidig og aktuel”, for-tæller Kim Faurdal, formand for DFL Ungdom.

Der er planer om at skabe et omfattende samarbejde med uddannelsesafdelingen, samtidig med at ungdomsnetværket ønsker at udvide deres arbejde på en række områder, f.eks. ved at øge antallet af netværksarrange-menter og workshops.

Under seminaret blev der dog også plads til en smule sjov og leg, der inkluderede både vandballoner, bueskydning og luftpistoler, så netværksgruppen kunne komme tættere på hinanden.

»»» Unge fagforeningsmedlemmers fremtid diskuteres i FinlandDet finske vintervejr begyndte allerede i sep-tember måned. Det kan DFL Ungdom vidne om, da de var til det internationale UNI Nordic Youth møde i Helsinki i september – tilmed som eneste repræsentant for de danske fag-forbund. Den store finske fagforening PAM (fagforeningen for den private servicesektor) var vært for det nordiske møde.

Under mødet pointerede Ann Selin, formand for PAM og vicepræsident for UNI-organisa-tionen, at ungdommen var vigtig for fagfor-eningernes fremtid. Samtidig understregede hun, at vi som fagforeninger er nødt til at være endnu mere til stede i EU, da omtrent 80 pct. af lovgivningen kommer direkte eller indirekte fra love og direktiver udformet af EU.

Vi skal aktivere de ungeFagforeningerne skal også fremtidssikres. En central diskussion under mødet var derfor, hvordan man i fremtiden skal aktivere de

unge i fagforeningerne. Et bud var at inklu-dere de unge noget mere i beslutningerne og give dem mere medbestemmelse, så en del af den formelle magt også blev til delt ungdomsrepræsentanterne i de forskellige fagforeninger.

Som det næste blev det diskuteret, hvad den nordiske gruppe i de kommende to år skulle bidrage med og hvilket fælles mål, man arbejdede hen imod. Forslag fra mødet bliver herefter taget videre til styregruppen for UNI Nordic Youth, hvor man arbejder med dem frem til marts måned, inden de endelig lovforslag skal stemmes igennem for hele Europa. Det er også til marts, at der er valg til styregruppen, hvor det bliver afgjort hvem der skal være i gruppen de næste to år. Et møde DFL Ungdom ser frem til at deltage i, så DFL’s meninger og holdninger også fremover kan sætte et aftryk på politikken.

»»» Skal Danmark lade sig inspirere af den finske ungdomsgaranti?I Danmark går det bedre med ungdomsar-bejdsløsheden end i mange andre lande, men finnerne klarer det nu heller ikke dårligt, og det skyldes ifølge politikeren Antti Lindtmann den finske ungdomsgaranti.

Den finske ungdomsgaranti betyder, at alle under 30 år er sikret et job. Jobbet tilbydes imidlertid kun i en prøveperiode og er ikke nødvendigvis relevant for ens uddannelse, hvilket gør at der er mange, som ikke benytter sig af garantien. Men vælger man at gøre brug af garantien, så registreres den unge som arbejdsløs under ungdomsgarantien, og derved kan deres kommende arbejdsgiver

få op imod 30 pct. af omkostningerne ved at have den unge ansat betalt gennem garanti. Gennemsnitligt svarer de 30 pct. til, at ar-bejdsgiverne få et tilskud på 700 Euro hver måned i op til ti måneder.

Erfaringerne er, at langt de fleste unge ople-ver at opnå en fastansættelse efter de første ti måneder, hvor deres arbejdsgiver har fået tilskud, hvilket betyder at ungdomsgaranti kan være med til at sikre den unge et arbejde på længere sigt.

Spørgsmålet er derfor, skal Danmark måske lade sig inspirere af denne ordning?


DFL Ungdom

0000Vidste du at ... »»» Uddannelse er også for kundernes skyld

Af Suzanne Friis

”Arbejdsmarkedets parter i forsikringssektoren - FA og DFL – er enige om, at kompetenceudvikling har betydning for kundernes og medarbejdernes trivsel og udvikling. Og medarbejderne skal hele tiden kunne deres færdigheder, så det daglige arbejde varetages bedst muligt”.

Sådan lyder starten af aftalen, der er indgået mellem Finanssek-torens Arbejdsgiverforening (FA) og DFL. Med fokus på de ændrin-ger, der sker i branchen, siger aftalen faktisk også, at det er i alles interesse, at medarbejderne har den kompetence og uddannelse, der er nødvendig til at imødegå de ændringer, der finder sted i bran-chen. For at opnå aftalens formål, skal emnet uddannelse tages op i selskabets samarbejdsudvalg (SU) hvor man skal opnå enighed om selskabets kompetenceudviklingspolitik. Den aftalte politik skal du have mulighed for at se på dit selskabs hjemmeside eller i en personalehåndbog.

UdviklingsplanFor at sikre, at både medarbejderen og selskabet har fokus på kompetenceudviklingen, kan dette drøftes i forlængelse af med-arbejderudviklingssamtalen, der holdes en gang om året. Nogle steder har man i forlængelse af samtalen en udviklingsplan, hvor man aftaler hvilke kurser, sidemandsoplæring eller mentorordnin-ger og andet, man skal igennem i løbet af året.

Ligeledes har man ret til efter- og videreuddannelse, når man har opnået et uddannelsesniveau svarende til en erhvervsuddan-nelse. Det kan være niveau 3 på Forsikringsakademiet eller en videregående voksenuddannelse (VVU). Har man ikke opnået dette niveau, bør der sigtes mod, at medarbejderen kommer op på niveauet.

Tid og betalingNår nu man har fundet ud af, hvilken uddannelse eller videreud-dannelse, man skal have, så kommer spørgsmålet om hvor meget tid man skal bruge, og om man får udgifterne dækket. Der er to typer uddannelse jf. overenskomsten. Det er generel kompetence-givende uddannelse og så en jobspecifik undervisning.

Generel kompetencegivende uddannelse foregår i den almindelige arbejdstid. Det betyder, at man f.eks. kan tage på Forsikringsaka-demiet (FOAK) og i den forbindelse kan registrere en almindelig arbejdsdags tidforbrug for det. Varer uddannelsen ud over ens almindelige arbejdstid, så bruger man sin fritid for resten. På den måde fordeler man uddannelsestiden medarbejder og arbejdsgi-ver imellem. Den tid man bruger på transporten til uddannelses-stedet betaler man også selv.

Generel kompetencegivende uddannelse er uddannelse, man kan bruge i andre selskaber, end der hvor man er ansat lige nu. Det kan bl.a. være Forsikringsakademiet, handelshøjskole eller universite-tet.

Jobspecifik undervisning foregår også som hovedregel i den almin-delige arbejdstid. Her er tale om undervisning i selskabsrelaterede IT-systemer, forretningsgange, lancering af nye produkter mv. Da det er selskabsspecifikt får man godtgjort mertid for evt. forøget transporttid. Det kan være at man arbejder i Aarhus, og skal til un-dervisning i København. Så betaler selskabet for den tid det tager ekstra frem til kursusstedet, ud over ens normale tid til arbejdet. Husk dog, at det kun gælder i de situationer, hvor selskabet har valgt kursusstedet.

Så, for både dig som medarbejder og de kunder du servicerer, giver det mening at vedligeholde dine kompetencer gennem hele arbejdslivet.

• Kig efter vejledning i og oversigt over mulige uddannelser på FOAK, FTF, DFL og mange andre steder

• Se aftalen mellem FA og DFL i overenskomsten 2013, afsnit 1, side 73-79

• Find dit selskabs kompetencepolitik på jeres intranet – ellers spørg efter den. Du kan også se den på www.dfl.dk

»»» DFL på vej med lønsikringDFL har indgået en aftale med Topdanmark der gør, at med-lemmerne fra 1. januar 2015 kan tegne en frivillig lønsikring på attraktive vilkår. Ved at vælge Topdanmark som partner får DFL's medlemmer en dansk leverandør og desuden særlig gode vilkår som skyldes, at ledigheden i forsikringssektoren er lavere end i de fleste andre sektorer.

Hos Topdanmark er man både glade og stolte over, at DFL har valgt at etablere en frivillig lønsikring for deres medlemmer gennem selskabet og håber, at mange af medlemmerne vil gøre brug af tilbuddet.

Se mere om DFL's nye lønsikring i næste Forsikring.


Info

Profilen

Vi besøger Danica Pension

”Vores forretning udvikler sig tilfredsstil-lende med en stigning i indbetalingerne på over 9 procent i Danmark, faldende omkostninger, flere servicetilbud og en høj kundetilfredshed”, siger adm. direktør Per Klitgård.

I de senere år har Danica Pension arbejdet på at sikre åbenhed om det, der interesse-rer deres kunder, ikke mindst omkring om-kostninger og afkast. Selskabet udvikler løbende sin kundeservice og rådgivning, bl.a. i form af digitale værktøjer. Kunderne kan modtage rådgivning, når det passer dem, og har man brug for personlig kon-takt, så har selskabet åbent til kl. 20 på hverdage og også åbent om lørdagen.

”Danica Pension er en dynamisk arbejds-plads. Et sted med mange muligheder og fokus på udvikling – både personligt og

som virksomhed. Vi har forskellige bag-grunde, men er gode til at samarbejde fagligt på kryds og tværs. Danica Pension ønsker at være en attraktiv arbejdsplads – og er det også”, siger Charlott Due Pihl, formand for Personaleforeningen i Danica Pension.

Charlott ser Danica Pension som arbejds-plads i udvikling og har fokus på at udvikle de ansatte til bedre medarbejdere. Der er næsten ingen grænser for hvad medar-bejderne kan få af videreuddannelse, så længe det er fagligt relevant.

I Danica Pension ønsker man at forret-ningen tager udgangspunkt i kundernes behov og agerer på en ansvarlig måde, og selskabet ønsker at bidrage til det sam-fund, vi lever i og af. Man er overbevist om, at det er sundt at investere i vores fælles

fremtid, og at tage et ansvar for de sociale og miljømæssige effekter af forretnings-driften.

PersonaleforeningenPersonaleforeningen står klar til at ar-bejde for de medlemmer, der søger hjælp. Der kæmpes for hver eneste sag til der er fundet en fair løsning. Medlemmerne er velkomne med alle typer spørgsmål og ud-fordringer, og personaleforeningen gør sit for at hvert eneste medlem får en positiv oplevelse - uanset om det drejer sig om en stor sag, en vanskelig konflikt eller blot et enkelt spørgsmål. Derudover har Danica Pension deres egen overenskomst, som er forhandlet på plads af personalefor-eningen.

Det er lykkedes personaleforeningen at forhandle sig frem til en del ekstra go-der for medarbejderne, herunder frihed til lægebesøg mv. i arbejdstiden, ekstra ferietillæg, højere pension og 14 dages barn-sygedag.

Når selskabet ønsker at en medarbej-der skal en tur på Forsikringsakademiet for at styrke kompetencer ud over, hvad der står i jobprofilen, vil man kunne få et kontant beløb udbetalt som kompensati-on for forberedelsestid og lange dage på akademiet.

Historien om Danica Pension startede for ikke mindre end 148 år siden. De er i dag et af Danmarks største pensionsselskaber med ca. 600.000 kunder.

»»» Danica Pension i fremgangDanica Pension er et af Danmarks største pensionsselskaber og har specialiseret sig i pensionsordninger, livsforsikringer og sundhedsforsikringer. Den samlede pensions-formue er på 327 mia. kroner med næsten 27 mia. kroner i årlige indbetalinger. Af øvrige nøgletal kan nævnes forsikringsresultatet på 810 mio. kroner, resultat før skat på 915 mio. og et samlet afkast til kunderne på 17,9 mia. kroner. De gode resultater gør, at Danica Pension har haft et markant løft i kundetilfredsheden i 2014, i forhold til samme periode sidste år.

Af Lena Svarre


Chatten

1627

Vi har været specialister i skadeservice siden1989...

Prøv os.

SkadeServiceSå er der styr på det

TR SkadeService A/S • Tlf. 4615 1433 • www.trskadeservice.dk

Vi chatter ... Af Mette Jensen

... med Helle Laasby Frede-riksen fra Alm

Brand

Jeg har været i forsikringsbranchen i omkring 33 år. Jeg startede i Alm Brand den 1. november 1987 – det vil sige 30 år i år. Før det var jeg elev i Kgl. Brand – dengang det hed så-dan. Før jeg blev formand for personaleforeningen arbejdede jeg i Ansvarsskade/Erhverv afdelingen.

Jeg har været formand siden maj 2009 og blev "tvunget" til at stille op, da min forgænger Lone Clausen fandt udfordrin-gen som næstformand for DFL mere spændende. Jeg har som sådan ikke søgt posten, men blev opfordret til at påtage mig hvervet.

Min hverdag er møder, møder og atter møder! Hvad enten det er i DFL gennem mit arbejde i hovedbestyrelsen, forskelige udvalg eller møder med vores faglige konsulent. I Alm Brand handler møderne blandt andet om forhandling med ledelsen i personalesager, deltagelse i samarbejdsudvalg, bestyrelses-møder, overenskomstforhandlinger, seminar for tillidsrepræ-sentanter, besøg på de lokale kontorer og meget andet.

Med en sikker professionel organisation i ryggen via DFL arbejder jeg meget for trivslen og arbejdsglæden i Alm Brand. Det er hverdagen her i Alm Brand, som skal fungere optimalt for vores medlemmer, og det ligger mig meget på sinde.

Hvordan er en typisk hverdag for dig som fuldtidsfriholdt formand?

Hvad brænder du for omkring arbejdet i personaleforeningen?

Hvor længe har du været formand for personaleforeningen? Og hvad fik dig til at stille op som formand?

Hvor længe har du været ansat i branchen?

Når jeg ikke er på arbejde, står den 100 procent på afslap-ning med veninder, venner og familien. Jeg elsker at hygge med en gåtur med hunden, en løbetur med veninderne, en spinningtime, cafébesøg eller middag.

Hvad er din passion, når du ikke er på jobbet?


1624 Blog

Handicappet fyret under kollektiv afskedigelsesrundeForskelsbehandlingsloven siger, at en arbejdsgiver skal foretage hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at fastholde en handicappet medarbejder i ansættelse. Kan arbejdsgiveren ved en afskedigelsesrunde lovligt lægge vægt på, at en handicappet medar-bejder er mindre fleksibel og derfor lovligt kan afskediges? Det skulle Højesteret tage stilling til i denne sag.

Sagen drejede sig om 60-årig kvindelig plejer, ansat ved psykiatrien i en region. Plejeren havde nedsat funktionsevne og var derfor ansat i fleksjob på nedsat tid. Regionen blev nu pålagt at spare 30 mio. kr., og plejeren blev udvalgt som en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes.

Plejeren mente, at dette var i strid med forskelsbehandlingsloven, fordi regionen ved udvælgelsen lagde vægt på hendes "manglende" fleksibilitet. Hun lagde derfor sag an mod regionen med påstand om godtgørelse for forskelsbehandling på grund af handicap. Regionen henviste til, at afskedigelserne var nødvendige på grund af sparekrav, og at kriterierne for udvælgelsen var saglige.

Højesterets afgørelseHøjesteret fastslog, at regionen havde fulgt saglige kriterier ved udvæl-gelsen. Der var således ikke sket direkte forskelsbehandling på grund af medarbejderens handicap.

Herefter fastslog Højesteret, at plejeren på grund af sit handicap gan-ske vist blev stillet ringere ved udvælgelsen, og at der derfor var sket indirekte forskelsbehandling. Imidlertid forfulgte arbejdsgiveren et sagligt formål, og den indirekte forskelsbehandling var derfor ikke ulov-lig. Regionen fik derfor medhold og plejeren fik ikke nogen godtgørelse.

Juristens kommentarHøjesterets dom er vigtig - og måske lidt overraskende - fordi den understreger, at en arbejdsgiver lovligt kan vægte kriterier, som stiller en medarbejder med et handicap ringere end andre medarbejdere i en driftsmæssigt begrundet afskedigelsesrunde – forudsat, at der er tale om saglige kriterier og at arbejdsgiveren reelt har vurderet muligheden for fortsat at imødekomme medarbejderens behov for hensigtsmæssi-ge foranstaltninger.

Gravid medarbejder opsagt i prøvetidenLigebehandlingsnævnet har behandlet en sag om opsigelse af en gravid medarbejder i hendes prøvetid. Medarbejderen tiltrådte stillin-gen i august og de første seks måneder blev betragtet som prøvetid. I september informerede hun sin daglige leder om, at hun var gravid. I november sendte hun endvidere en mail til direktøren, hvor hun skrift-ligt informerede om sin graviditet, det forventede fødselstidspunkt, og hvornår hun forventede at gå på barsel. Dagen efter modtog hun en opsigelse. Der var ikke angivet nogen begrundelse.

Virksomheden afviste, at afskedigelsen var begrundet i graviditeten. Opsigelsen var ene og alene begrundet i, at hun i prøveperioden ikke levede op til de forventninger, der var til udførelsen af hendes job. Opsigelsen skete endvidere i prøveperioden, og der stilles ikke krav om en forudgående advarsel eller lignende for at kunne opsige en medarbejder i prøveperioden. Endelig havde arbejdsgiveren ytret utilfredshed med det arbejde medarbejderen udførte.

Ligebehandlingsnævnets afgørelseNævnet konstaterede, at en arbejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager på grund af graviditet, barsel eller adoption. Såfremt afskedigelsen finder sted under graviditet eller afholdelse af barsels-orlov, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Medarbejderen var gravid, da hun blev opsagt, hvilket hun allerede havde underrettet virksomheden om. Det er herefter arbejdsgiveren, der skal godtgøre, at graviditeten ikke havde betydning for beslutnin-gen om opsigelsen.

Arbejdsgiveren kunne – efter nævnets opfattelse – ikke endeligt dokumentere at de før afskedigelsen havde tilkendegivet, at medar-bejderen ikke tilfredsstillende varetog sin stilling. Der var ikke givet skriftlige advarsler, ligesom det ikke på anden måde var godtgjort, at arbejdsgiveren havde meddelt medarbejderen, at de ikke var tilfred-se med hendes arbejde.

Da opsigelsen endvidere skete ved brev fra direktøren dagen efter, at medarbejderen havde orienteret om sin graviditet, fandt nævnet, at arbejdsgiver ikke havde godtgjort, at afskedigelsen af hende hverken helt eller delvist var begrundet i graviditeten.

Det er uden betydning for afgørelsen, at opsigelsen skete i prøve-perioden, da ligebehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling også er gældende i denne periode. Medarbejderen fik derfor medhold i klagen og blev tilkendt en godtgørelse på 145.000 kr., svarende til seks måneders løn.

Juristens kommentar Med afgørelsen fastslås det påny, at overtrædelse af ligebehand-lingsloven kan ske selv efter en meget kort ansættelsesperiode, og at godtgørelsesniveauet ligger langt højere end tilfældet vil være ved en usaglig opsigelse efter Funktionærlovens § 2b.

For at kunne rejse en sag efter Funktionærloven skal man i øvrigt også have været ansat i mindst ét år på opsigelsestidspunktet (mindst ni måneder efter DFLs overenskomst). Havde der derfor ikke været tale om en overtrædelse af ligebehandlingsloven, ville der ikke kunne være rejst en sag og ikke have været mulighed for at få en godtgørelse.

»»» Juristens blog

Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker

et emne taget op i bloggen, så skriv til [email protected]. Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk


Info 0000

engagement - erfaring - ekspertise

Administrativ supportfunktion i forsikringskoncernHar du erfaring fra forsikringsbranchen og stærke administrative egenskaber?

Trives du godt i et forretningsorienteret miljø og i et mindre team, hvor din indsats er synlig og værdsat?

Så er denne stilling interessant for dig; Vi søger en administrativ medarbejder til en nyoprettet stilling hos vores kunde i Storkøbenhavn – den danske filial af en international forsikringskoncern, som servicerer en lang række erhvervskunder.

Lyder det interessant for dig?Læs mere på: www.centrum-personale.dk eller kontakt Inge Bungum på: 33 24 40 80.

Centrum Personale A/S Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg

915684723286713495437925816821569347679348152354271968568197234142836579793452681

531

SU

DC

L_

124756398379248165586391742835167429461982537792534816257613984643879251918425673

533

SU

DC

L_

»»» Sudoku løsning (Fra side 31)

927156438534928617681734259193642875265871394748593162872315946419267583356489721

535

SU

DC

L_

»»» Regionale arrangementer

Se det nye TV-Syd

Afholdes hos TV-Syd den 3. november fra kl. 18.45.Tilmeldingsfrist er 17. oktober.

Hjælp, jeg er konfliktsky!

Afholdes på Højslev Kro den 13. november fra kl. 18.00.Tilmeldingsfrist er 10. november.

Du kan læse mere om arrangementerne og tilmelde dig på dfl.dk under Arrangementer. Der tages forbehold for overbookede arrangementer.

Tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer – klik på den gule boks – Regionale Arrangementer - midt på hjemmesi-den!

Af Ole Bilde, faglig konsulent i DFL

Ikke alle DFL's medlemmer er i et selskab, hvor der er en lokal per-sonaleforening eller findes en tillidsrepræsentant i nærheden. DFL står altid klar til at hjælpe, og er man i Landskredsen kontakter man de faglige konsulenter i DFL's sekretariat direkte, hvor DFL's øvrige medlemmer skal kontakte deres lokale tillidsrepræsentant eller personaleforening. Kort sagt, så har medlemmerne af landskred-sen direkte adgang til de meget erfarne rådgivere og jurister i sekretariatet.

Landskredsen omfatter desuden DFL-medlemmer, der ikke mod-tager løn fra et af branchens selskaber, herunder medlemmer på orlov, arbejdsledige og dem, som har forladt forsikringssektoren og arbejder i andre brancher.

Afhængig af din situation, kan der være begrænsninger i, hvad DFL kan tilbyde at hjælpe med. Er du i en virksomhed uden aftale med Fi-nanssektorens Arbejdsgiverforening, så har du f.eks. ikke ret til en bisidder ved vanskelige samtaler, er ikke med i Gruppeliv ordningen og kan ikke leje ferieboliger gennem Finanssektorens Feriefond.

Men DFL kan naturligvis vurdere og rådgive om ansættelseskon-trakter, tjekke at alle regler er overholdt ved advarsler og afske-digelser og yde juridisk bistand gennem retssystemet. Og så kan man som medlem af landskredsen trække på DFL-services som karriererådgivning, arrangementer, forsikringstilbud fra RUNA, medlemskurser og Onlineskolen.

Desuden er DFL på vej med et meget attraktivt tilbud om lønsikring, som også medlemmerne af Landskredsen kan glæde sig til.

Selv om du som medlem af Landskredsen ikke har adgang til DFL lokalt på din arbejdsplads, så er vi ikke længere væk end din telefon eller en e-mail – og vi er her for at hjælpe dig.

Hvis du som DFL-medlem er eller kommer i en situation, hvor du ikke har en lokal personale-forening at henvende dig til, så bliver du med-lem af Landskredsen i DFL og støttes direkte af de faglige rådgivere i sekretariatet.

»»» Velkommen i Landskredsen


Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne

GF ForsikringNye samarbejdspartnereGF Forsikring har etableret en partneraftale med Jyske Bank og pr. 1. august 2014 også etableret et samarbejde med Ældresagen.

GF-træf med teambuilding og festDen 12. september var der GF-Træf, hvor

Alm BrandGeneralforsamlingAlm Brand vil hermed sige tak til medlem-merne for en rigtig god generalforsamling, der blev afholdt i dejlige omgivelser med ef-terfølgende middag og fest på Hotel Scandic i Kgs. Lyngby.

MedlemsarrangementerHenover året har Personaleforeningen i Alm Brand afholdt en række medlemsarran-gementer, lige fra ølsmagning og træklat-ring til kosmetikkurser. Arrangementerne har været velbesøgte og til stor glæde for medlemmerne.

Kommende arrangementer byder på Pilates og Yoga-hold, og så er der jo også årets julebanko.

»»» Medlemsfordele

En ny rabataftale med Manuvision giver DFL's medlemmer fordelagtige priser på effektiv behandling af smerter, spændinger og skader. Manuvision-behandlingen er en unik og dybtgående behandlingsform, der er meget effektiv, særligt til behandling af skader, smerter og spændinger.

Med en kombination af dybtgående massageteknikker, akupressur, meridianmas-sage, zoneterapi, afspænding, åndedrætsteknikker, frigørelse af evt. låste led og samtale løsnes spændinger og blokeringer i krop og sind. Efter endt behandling føles kroppen fri og vitaliseret, og de fleste oplever en dyb ro på en helt ny måde.

Behandlingen kan afhjælpe smerter og problemer i bevægelsesapparatet, herun-der nakke og ryglidelser, kold skulder, museskader, hofte- og knæproblemer samt sportsskader.

Behandlingen vil lindre eller helt fjerne hovedpine, menstruationssmerter, mave- og fordøjelsesproblemer, og er desuden effektiv mod stressrelaterede symptomer.

Find mere information på www.beaware.dk/dfl/

Rabataftale på behandling af skader, smerter og spændinger

Nem ForsikringUd at løbeSøndag den 21. september var Nem S.M.B.A. hovedsponsor for løbet ”Søen Rundt” i Skan-derborg.

LB ForsikringPersonaleforeningen i LB Forsikring afholder orienteringsmøde i kantinen tirsdag den 11. november kl. 16:15 til ca. 18:30. På mødet vil man tale om fremtiden i personalefor-eningen, og formandskabet vil i hyggelig stemning orientere omkring aktiviteterne det forgange år. Tilmelding foregår på hjemmesi-den www.pf-lb.dk

ansatte i de lokale GF-klubber sammen med ansatte fra hovedkonteret mødtes til fore-drag med John Harmsen. Og derefter var der teambuilding, hvor man fik forskellige opga-ver/lege. Målet var at konkurrere om hvilket hold, der kunne tjene flest penge. Der blev til sidst brug for de helt store sedler og checks, da arrangørerne løb tør for kontanter i legen.

Efter dette hårde arbejde var baren åben, og der blev tid til omklædning til det lidt mere festlige skrud. Aftenen bød på festmiddag, underholdning af Mick Øgendahl og en svingom. Et fantastisk arrangement hvor dagligdagens udfordringer blev glemt for en stund.

TrygOrienteringsmødeSå er der ikke lang tid til årets orienterings-møde i Tryg, der afholdes af personaleforenin-gen på hovedkontoret i Ballerup. Mødet er den 28. oktober og tilmelding skal ske via dfl.dk og under ”Min Personaleforening” - Tryg. Temaet bliver ’amerikansk’, og deltagerne bydes på buffet med amerikansk burger og derefter softice ad libitum.

ProvinsturnéI november måned kommer personalefor-eningen på besøg i Tryg-afdelinger rundt om i landet på den årlige provinsturné. Det foregår i løbet af hele november måned og indbydelse er sendt ud via tillidsrepræsentanterne, som også skal modtage tilmeldinger. Formand-skabet, repræsentanter fra bestyrelsen og den/de lokale tillidsrepræsentanter glæder sig til at se så mange medlemmer som muligt under turnéen.


Info

»»» LB ForsikringPersonaleforeningen i LB Forsikring afholder orienteringsmøde i kantinen tirsdag den 11. november kl. 16:15 til ca. 18:30. På mødet vil man tale om fremtiden i personalefor-

eningen, og formandskabet vil i hyggelig stemning orientere omkring aktiviteterne det forgange år. Tilmelding foregår på hjemmesi-den www.pf-lb.dk

GjensidigeGeneralforsamlingPersonaleforeningen i Gjensidige Forsikring afholder generalforsamling torsdag den 6. november. Blandt deltagerne vil være formand og næstformand for Gjensidiges personaleforening i Norge, og bestyrelsen håber på at se rigtig mange medlemmer til arrangementet.

Orienteringsmøde i AarhusOnsdag den 29. oktober afholder personale-foreningen i Gjensidige Forsikring traditionen tro et orienteringsmøde for medlemmerne i Aarhus.

»»» Nordea Liv & PensionNye eleverI Nordea Liv & Pension er der ansat fire elever. I personaleforeningen ser vi frem til de kommende to år, hvor de skal udvikle sig selv og deres faglige færdigheder i Nordea Liv & Pension.

KompetencemålingI september gennemførte Nordea Liv & Pension årets kompetencemåling. Det er en må-ling blandt medarbejderne, således at man i Kundeservice kan afgøre, hvad den interne undervisning skal omhandle fremadrettet.

Rundtur på fabrikPersonaleforeningen i Nordea Liv & Pension inviterede medlemmerne til en rundtur på Johan Bülows fabrik i Hvidovre, der fremstiller lakrids. Her blev vi forsynet med så me-get lakrids, lakridste, lakridskaffe, lakridsrod og ikke mindst lakridsmælk, som vi kunne spise og drikke. Derefter kunne vi høre Johan Bülows historie om, hvordan han ”opfandt” den gourmetlakrids, der er blevet hans kendetegn.

Bagefter stod den på rundvisning i selve fabrikken. Her så vi hvordan de laver de forskel-lige lakridser, både med og uden chokolade, mandler og hvad de ellers putter på og i deres lækre lakridser. Vi fik mulighed for at smage helt frisk lakrids direkte fra lakridsfabrikken – den var meget varm og meget god. Til sidst var der mulighed for at rydde bordet for de sidste smagsprøver samt at købe ens yndlingslakridser med hjem.

Alt i alt en rigtig god tur for medlemmerne i DFL og Personaleforeningen i Nordea Liv & Pension.

HøstfestAlle ansatte i Nordea Liv & Pension var indbudt til årets Høstfest, som blev afholdt fredag den 26. september. Lidt over 300 kollegaer, høj som lav, festede og hyggede sig sammen hele aftenen, hvorefter der stod busser klar til at køre folk til København, hvis man ville feste videre – eller måske tage hjem.

TopdanmarkAlle nye elever meldte sig ind i DFLMandag den 1. september startede 23 nye glade forsikringselever i Topdanmark. Formand Mette Jensen og næstformand Tina Carlsson holdt en lille præsentation af personaleforeningen og DFL, og samtlige nye elever valgte at melde sig ind med det samme. Velkommen til!

Mobilt tandtjekMedarbejderne i Topdanmark får nu mulighed for at komme en tur i tandlægestolen i ar-bejdstiden – dog skal der flekses ud, og der er fuld egenbetaling. Falck Dentalcare stiller de-res mobile tandlægevogn op på p-pladsen på aftalte tidspunkter, og så kan medarbejderne komme til tandtjek – hurtigt og nemt.

Industriens PensionDHL-stafettenDen 28. august var medarbejderne i Industri-ens Pension med til DHL-stafetten. Det var et supergodt arrangement med hygge og god mad efter løbet.

Tour de KundeserviceSom skrevet i tidligere blad, har kundeservice gennemført en Tour de Kundeservice event internt i selskabet. Den består i, at der bliver arbejdet med sagsbunker på en god, sjov og ef-fektiv måde. Der bliver fra start af sat et mål, og projektet endte endnu engang med succes: Man fik fjernet sagsbunkerne. Denne gang blev medarbejderne belønnet med en bowling-tur og efterfølgende bespisning i DGI-byen.


Info

Skadebehandler personskade ulykke Vil du bruge dine erfaringer fra forsikringsbranchen til at sikre, at kunden får de bedste forsikringsoplevelser fra eksperter i lokalområdet?

Hos os er kunden vigtigst, og vi lægger vægt på professionel og personlig service. Kontinuitet i hele processen - fra kunden tegner forsikringen, til skaden er sket og sagen færdigbehandlet - er afgørende. Uanset, hvor du er ansat i Lokal Forsikring, skal du være dét led, der gør, at kæden aldrig hopper af.

Lokal Forsikring G/S er et mindre, lokalt, kundeejet for-sikringsselskab med forankring i nærmiljøet. Vi tilbyder forsikringer til private, erhverv og landbrug. Vi har kontorer i Odense, Fåborg, Kerteminde, Rudkøbing, Næstved, Hillerød samt i Store-Heddinge og Skælskør. Der er et tæt samarbej-de på tværs af kontorerne.

Hvem er du?Brænder du for at behandle skader og yde en service, der gør en forskel? Så er du måske vores nye kollega.

Du er udadvendt, tillidsvækkende og er stærk på den faglige dialog, og du har lyst til at blive udfordret i dit job. Du er grundig og engageret i din tilgang til arbejdsopgaverne. Det er ligeledes vigtigt, at du kommer med frisk energi, åbent sind og har modet til at træffe de nødvendige beslutninger i forbindelse med skadebehandlingen.

Som menneske er du glad, positiv og har en humoristisk tilgang til verden. Vi er indstillede på at lære fra os, og det er vigtigt, at du har lyst til at suge til dig og bidrage til organisa-tionen med din energi og dit engagement.

JobbetVi søger en erfaren skademedarbejder til at kunne varetage behandlingen af selskabets ulykkesskader. Da vi er et mindre selskab, må du forvente, at du også skal bistå dine kollegaer med behandlingen af deres skader, lige som de træder til og hjælper dig, når der er behov for dette.

Vi søger derfor en profil med indgående kendskab til behandlingen af ulykkesskader, men som også har et vist kendskab til behandlingen af auto og/eller bygning/løsøre-skader.

UddannelseVi forventer, at du har stor praktisk erfaring med behandling af ulykkesskader, samt at du har relevant uddannelse fra Forsikringsakademiet.

Hos os er kunden vigtigstVi har et uformelt, hyggeligt arbejdsmiljø, hvor nærvær, sam-arbejde og åbenhed er i fokus. Vi lægger vægt på at arbejde professionelt med forsikring uden at miste mennesket af syne - også når det er mest hektisk.

Kunden er vigtigst og samarbejdspartnere og kollegaer er centrale medspillere, når vi servicerer vores kunder.

Løn og arbejdstidStillingen er på fuld tid.Lønnen følger overenskomster for området og reguleres i henhold til samme.

TiltrædelseSnarest muligt

Hvis du vil vide mere… om at være ansat i Lokal Forsikring, så ring til:Administrationschef Mia Franke Saugsted, 55 75 09 76 eller 51 21 43 53

AnsøgningsfristSend din ansøgning senest 1. november 2014.

Ansøgningen mailes til: [email protected] Mærk ansøgningen “Skadebehandler Ulykke ”.

eller sendes til:Lokal Forsikring G/SHolsted Park 154700 NæstvedAtt. Mia Franke Saugsted

Forsikringer med mennesket i fokus…hvem tager sig af det?

Lokal Forsikring søger en skadebehandler til vores kontor i Næstved

»»» Alm BrandSucces med parkeringskortetAlm Brand har succes med det parkerings-kort, de lancerede i marts måned i år. Kortet blev lanceret på baggrund af et input fra en af selskabets egne kunder, og det er blevet taget godt imod både på sociale medier og i virkeligheden. I august måned var der ind-til videre knap 200 af selskabets kunder, som havde gjort brug af parkeringskortet, hvor der står ”Undskyld – jeg kom til at køre ind i din bil” samt navn og nummer på skadevolderen.

Alm Brand sætter fokus på selvbetjeningI Danmark er vi gode til at bruge selvbetjening på internettet. Faktisk er vi blandt de bedste i Europa. Derfor har Alm Brand nu sat fokus på deres selvbetjening på hjemme-siden almbrand.dk, hvor medlemmerne selv kan gå ind og tjekke forsikringspolicer og –betingelser, købe rejseforsikringer, anmelde forsikringsstader og ses deres skadeshi-storik og meget mere.

- jeg kom til at køre ind i din bil



Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

Med venlig hilsen

Ring til mig på ,så finder vi ud af det.



Fold her

Fold her

Fold her

Pas godt på de andre bilister



Undskyld

Undskyld

Undskyld

»»» FDCGeneralforsamlingFDC afholdt ekstraordinær generalforsam-ling har den 17. september, hvor der blev valgt et nyt bestyrelsesmedlem, Anders Bo Friis. Årsagen til den ekstraordinære generalfor-samling var at Eddy Lyons, som har været med i bestyrelsen de sidste 20 år, går på pension. Han havde sidste arbejdsdag den 30. september 2014 efter flotte 39 år i FDC. Personaleforeningen i FDC ønsker Eddy man-ge hilsner og lykke på vejen fremover.

Efter genrealforsamlingen blev der holdt et informationsmøde, hvor der blev talt om den nye overenskomst og FDC’s lokalaftaler, og om disse fungerede efter hensigten.

Mødet og genrealforsamlingen blev afsluttet med at der kom en slagter og grillede mad til de tilstedeværende.


Info / Pause

5 6 4 78 1 3 4 9

4 3 9 16 4

7 9 8 5 23 5 7 1 85 6 1 7 2 3

2 59 4 2 6 8

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

531

SU

DC

L_

1 2 99 2 8 1

8 7 21 7

6 9 79 3 8

2 7 3 43 7 5

5

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

533

SU

DC

L_

9 7 32 6

6 92 8

97 4 5 3 28 5 4

1 7 5 85 4 9

© w

ww

.pib

feat

ures

.com

535

SU

DC

L_

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

»»» Hvad er Taksatorfaggruppen?Af Bent Halfdan Pedersen

Faggrupperne i DFL er netværk for tillidsvalgte inden for specifikke faglige områder. Faggrupperne arbejder politisk, bl.a. med input til kommende overenskomster, men er også et forum for drøftelse af faglige områder med betydning for taksator-medlemmerne af DFL. DFL har i alt fire faggrupper.Ud over taksatorfaggruppen findes der også en faggruppe for IT-medarbejdere, en for specialister og en for alarmmed-arbejdere.

Faggruppen for taksatorer fungerer som netværk og samlings-punkt, og i princippet er alle taksator-tillidsrepræsentanter medlem af gruppen. Det er da også DFL's største faggruppe, og man har fra hovedbestyrelsens side bedt selskaberne om kun at deltage med én taksator-tillidsrepræsentant fra hvert arbejdsområde. Gruppen har nu 27 deltagere, der mødes to gange årligt, og desuden afholder seminar hvert andet år.

Ud over erfaringsudvekslingen, hvor der altid er en særdeles livlig debat, tager gruppen også aktuelle områder op, som trænger sig på hos

taksatorerne ude i selskaberne: Den stadige forandring, og hvad det betyder for taksatorernes arbejde, til det at stadig mere af takserings-arbejdet foretages på kontoret frem for ”ude i marken”. Der er spørgs-mål omkring ”honorering af de store arbejdsmængder, der affødes af storme og oversvømmelser”, ”fyringsrunder i selskaberne”, ”uddelege-ring af takseringsopgaver til eksterne håndværkere og værksteder” og mange andre aktuelle og vedkommende emner, som DFL's taksator-medlemmer har inde på livet.

I forbindelse med optakten til overenskomstforhandlingerne her i 2014, har gruppen naturligvis også kommet med deres bud på krav, som særligt har haft interesse for taksatorerne.


Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 1411 København K

Id nr.: 42842

kin

dly

.dk

»»» Hjælp din kollega med et godt tilbud

Frem til 31. december kører DFL

en medlemskampagne, som

gør det særligt fordelagtigt for

ikke-medlemmer at melde sig ind.

Og for dig som medlem at hjælpe

andre til et DFL-medlemskab.

Hvis du som medlem af DFL hjælper med at skaffe et nyt medlem, så

får du nemlig et lod, der indgår i månedens lodtrækning om en lækker

’Space Grey’ iPad Air tablet. Får du flere kolleger til at melde sig ind i

DFL, så får du flere lodder og dermed større chancer for at vinde. Også

blandt månedens nye medlemmer trækkes der lod om en iPad Air, så

du kan samtidig give dine kolleger god chance for at vinde.

Der trækkes i alt lod tre gange, og det sker senest ti hverdage efter må-

nedens slutning. Sidste lodtrækning er altså i starten af januar 2015.

Der trækkes lod blandt alle månedens lodder og de overføres ikke til

næste måned, hvis man ikke vinder. Men så hjælper du bare flere kolle-

ger, og er så igen med i lodtrækningen.

Godt tilbudMedlemskampagnen har et virkelig godt tilbud: Nye medlemmer får

de første tre måneders kontingent gratis, slipper for karens og deltager

i lodtrækningen. På dfl.dk finder du under ’Bliv medlem’ afsnittet en

række materialer samt indmeldelsesblanket til brug under kampagnen.

Man kan også indmelde kollegaen via hjemmesiden – men husk at

skrive dit navn/medlemsnummer, så du får et lod for indsatsen.

»»» Vi har krydset klinger 13 gange

I 1989 blev Finanssektorens Arbejdsgiverforening stif-tet. Den 2. november i år kan de fejre 25-års jubilæum. De 25 år har bl.a. budt på 13 overenskomstforhandlinger, hvor DFL og FA har krydset klinger, men hver gang er kommet godt i hus.

Af Diana Bengtsen

”FA og DFL har krydset klinger under overenskomstforhandlingerne 13 gange. Det har altid været spændende, nogen gange måske lidt for spændende – men heldigvis er vi nået godt i hus hver gang,” siger Mariane Dissing, direktør for Finanssektorens Arbejdsgiverforening – i daglig tale FA – som er DFL's forhandlingsmodpart.

”Også i det daglige støder vi ind imellem på forskellige opfattelser af tingene, men jeg har altid oplevet, at begge sider har en professionel tilgang til, at vi har forskellige synspunkter og interesser at varetage. FA har altid oplevet DFL som en spiller, der er gået efter bolden – og ikke manden.”

Den 2. november i år kan FA fejre sit 25-års jubilæum. Forening blev stiftet i 1989, da arbejdsgiverforeningerne for banker, sparekasser og forsikringssikringsselskaber valgte at slå sig sammen i en fælles arbejdsgiverforening for finanssektoren.

KultursammenstødDa de tre arbejdsgiverforeninger fusionerede dukkede der nu bankfolk op på den anden side af forhandlingsbordet, selv om forsikringssiden stadig var repræsenteret. Det skabte en helt ny kultur, da bank og forsikring er meget forskellige i måden at drive virksomhed på, og omkring medarbejderkultur.

”Der kom nu helt andre ansigter på den anden side af bordet ved over-enskomstforhandlingerne. Før forhandlede vi kun med forsikringsfolk,

men nu skulle vi også forhandle med

bankfolk”, forklarer Torben Nylén, er-

faren forhandler og faglig konsulent,

der også var ansat i DFL dengang FA

blev til.

Hvor man kunne frygte, at fusio-

nen ville trække beslutninger fra bankverdenen ned over hovedet på

forsikringsfolkene, så gik det ikke sådan. FA havde god forståelse for

forskelligheden, og der blev givet plads til selvstændige løsninger på

DFL-området: "Til trods for at fusionen i høj grad skabte en modpart

af primært bankfolk, så så de os allerede fra starten af som en seriøs

partner, som der blev lyttet til og hvor vi kunne forhandle os til aftaler

for forsikringsområdet alene”, fortæller Torben.

Selv om FA er modpart til DFL i såvel overenskomstforhandlinger som

i de jævnlige udfordringer og konflikter, så har FA og DFL formået at

opretholde en god dialog og et godt samarbejde, hvor problemerne er

blevet løst.

Derfor vil DFL ønske FA et hjerteligt tillykke med jubilæet og sige, at vi

ser frem til at vores veje og klinger krydses igen.

Documents

DFL Forsikring nr. 5 2014