52
USA & Hafencity - Hamborg LARS CHRISTIAN LILLEHOLT Nu vi skal høste frugterne af 40 års ambitiøs energipolitik Side 8-10 HAMBORGS MILJØ- OG ENERGISENATOR Vi omstiller til vedvarende energi og bæredygtig varmeforsyning Side 30 ENERGI EKSPORT ANNONCEFINANSIERET / 2016 S T O R T E K S P O R T T E M A

DI Energi årsmagasin 2016

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Specialmagasinet, der blev produceret i en dansk og en engelsk version, blev udgivet i forbindelse med DI Energis Årsdag den 28. april 2016. Specialmagasinet sætter fokus på eksport af dansk energiteknologi og fremhæver energiindustriens samlede samfundsøkonomiske betydning og vækstmuligheder. Magasinet fokuserer samtidig på en ny virkelighed uden for Danmark, hvor den energipolitiske agenda er under forandring og tager dig på en rejse ud til markederne i Tyskland og USA.

Citation preview

Page 1: DI Energi årsmagasin 2016

USA &Hafencity -Hamborg LARS CHRISTIAN LILLEHOLT

Nu vi skal høste frugterne af 40 års ambitiøs energipolitikSide 8-10

HAMBORGS MILJØ- OG ENERGISENATOR

Vi omstiller til vedvarende energi og bæredygtig varmeforsyningSide 30

ENERGIEKSPORTANNONCEFINANSIERET / 2016

STORT EKSP

OR

T TEMA

Page 2: DI Energi årsmagasin 2016

2ENERGI - EKSPORT

Vi skal fortsat være i front

Danmark skal forblive et teknologisk pionerland, når det kommer til energi. Vi kan vise andre lande, at med en ambitiøs energipolitik, der også er omkost-ningseffektiv og realistisk i sin tilgang, er der vækst,

arbejdspladser og god økonomi i en grøn omstilling af energifor-syningen. Trods et mindre fald i eksporten af energiteknologi i 2015 fortsætter det høje danske niveau for eksport af energitek-nologi med vækst på store markeder som Tyskland og USA, men danske virksomheder er i en stadig hårdere konkurrence om at levere billig og effektiv energi.

Senest har klimaaftalen i Paris skabt momentum for en global udvikling i retning af en grøn omstilling og i DI Energi tror vi på, at nedgangen i eksporten i 2015 forhåbentlig blot er et lille bump på vejen hen mod at nå 100 mia. kr. i eksport af energi- teknologi i 2020. Med deltagelsen i det amerikansk ledede initiativ Mission Innovation, får den danske energiindustri et kompetenceløft, og vi har mulighed for at vise verden, at den danske energiindustri har meget at byde på.

DI Energi sætter i årsmagasinet fokus på eksport, fordi vi mener, at vi gør det godt, men vi kan gøre det endnu bedre og vi skal udnytte det momentum, der er opstået i kølvandet på klimaaf-talen i Paris.

I DI Energi har vi desuden peget på, at der er behov for aktiv eksportstrategi, så branchen kan vokse endnu mere og udnytte de mange kvaliteter, vi rummer. Den danske energibranche har historisk været en vækstmotor og er den branche i dansk erhvervsliv, der de seneste år har oplevet allerstørst vækst. Det er vi stolte af, men det er nu vi skal knokle, for at komme endnu højere op i gear, så andre ikke overhaler os.

Med regeringens kommissorium til en energikommission har vi nu en chance for at komme med gode operationelle anbefalin-ger til politikerne til en fremtidig energipolitik frem mod 2030. Vi har brug for en langsigtet energipolitik, der skaber sikkerhed om industriens investeringer og et konkurrencedygtig omkost-ningsniveau. For politikerne handler det om at skabe nogle stabile langsigtede rammevilkår og fremme en mere markeds-baseret grøn omstilling.

Energiindustriens eksport går primært til andre EU-lande, men der er vækst i eksporten til Kina og USA igen i år og på to år er væksten til USA fordoblet til nu 7,3 pct. af den samlede eksport af energiteknologi. Den vækst skal fortsætte og meget gerne øges.

DI Energi lægger stor vægt på brede og langsigtede energiforlig. For tiden efter 2020 er der behov for, at vi i endnu højere grad end hidtil tænker eksport af energiteknologi og services ind i alt, hvad vi gør. Løsningerne er langt hen ad vejen internationale, og vi skal derfor bruge EU’s energiunion til langt større integration af energi- og klimapolitikken på tværs af landene. Det vil styrke vores globale eksportmuligheder yderligere.

Troels Ranis / Branchedirektør i DI Energi

UDGIVERDI Energi

KONTAKT DI ENERGISune [email protected]

PRODUKTIONFirst Purple Publishing

REDAKTØRJesper With

PROJEKTLEDELSETine Presterud

DESIGN / LAYOUTOG FORSIDETrine Natskår

FOTOLars Just

KOMMERCIELANSVARLIGTroels BreumThomsen

SALGDaniel Christensen

OPLAG100.000(90.000 dansk,10.000 engelsk)

TRYKMark Production

KONTAKT FIRST PURPLE PUBLISHINGKasper Thejll- KarstensenFirst Purple Publishing A/S+45 3119 [email protected]

GRØN MAGASINPRODUKTIONPapiret i dette magasin er Svanemærket. Til omslaget er anvendt en miljøvenlig mat vandlak. Plastfolien, som benyttes ved direkte postforsendelser, er 100% nedbrydelig.

NORDISK MILJØMÆRKNING 341904 TRYKSAG

TEMA:

USA SIDE 36

LARS CHRISTIANLILLEHOLT

SIDE 8

JØRGEN TANG-JENSEN FRA VELUX

SIDE 18

TEMA:

TYSKLAND S I D E 2 2

Page 3: DI Energi årsmagasin 2016

3Tekst

3ENERGI - EKSPORT

M ed en målsætning for 2020 om at nå op på mindst 100 mia. kr. i energiindustriens eks-port understreger DI Energi,

at man fortsat er optimister i forhold til vækst i eksporten. Det er en tredobling i forhold til 2000 og en fjerdedel mere end i 2014. ”Der er udfordringer forude, men vejrudsigten

er ret god på baggrund af COP21-aftalen. Sagt med et Morten Olsensk udtryk er der ingen automatismer. Vi skal gøre en stor ind-sats for at blive oppe i toppen, og det kræver, at vi udvikler en offensiv eksportstrategi med deltagelse af både private og offentlige aktø-rer. Derfor glæder jeg mig over, at Lars Chr. Lilleholt har sat det forslag, DI Energi er kom-

met med, øverst på dagsordenen for 2016,” si-ger Troels Ranis.

Han peger på store lande i vækst som Mexico, Kina, USA og dertil EU, der alle er i gang med en lang række omstillingstiltag – omend det er med forskellige udgangspunkter. Han vurderer, at Danmark fint kan fordoble eksporten til disse

Vi mangleren offensiveksportstrategiVi skal blive bedre til at kapitalisere på basis af det, vi er gode til, og derfor skal eksport altid tænkes ind i de energipolitiske aftaler. Det mangler vi fuldstændigt, siger branchedirektør i DI Energi Troels RanisTEKST: JESPER WITH

Page 4: DI Energi årsmagasin 2016

4ENERGI - EKSPORT

Interview

værende regering har etableret, som en rigtig god ide med henblik på at lægge rammerne for dansk energipolitik. Her kan alle parter spille med og give deres input.

”Jeg ser det som dna’et i dansk energipolitik, at vi skaber sammenhæng mellem det, vi gør i Danmark, og det vi gør i fællesskab i EU. Den grønne omstilling skal både være ambitiøs og realistisk,” siger Troels Ranis.

Han har udpeget fire pejlemærker for det, DI Energi lægger vægt på for fremtidens danske energipolitik, og som han mener Energikom-missionen bør fokusere på:

1 Der skal være overensstemmelse mellem Danmarks og EU’s klima- og energipolitik. Vi skal bakke op om EU’s 2030 mål, da de skal være rammevilkår på tværs af EU. Her skal Energiunionen hjælpe med at udmønte EU’s 2030-politik og sørge for fælles fodslag. Det skal vi alle acceptere i koordination landene imellem. På den måde bliver det også mere omkostningseffektivt. Vi skal samtidig opfylde klimaambitionerne og holde et fælles fokus på forsyningssikkerhed i EU.

2 Vi skal have mindre politisk detailstyring og mere rum for markedsaktørerne, blandt andet i valget af hvilke former for ny vedvarende energi der skal sættes op i Danmark. Vi skal holde fast i princippet om teknologineutralitet.

3 Vi skal sikre dansk konkurrenceevne, og derfor skal vi finansiere omstillingen på en hen-sigtsmæssig måde.

4 Vi skal tænke eksport ind i alle energipoliti-ske aftaler for derved at sikre forudsætningerne for øget eksport.

tre lande og EU fra 60 til 120 mia. kr. i 2030, hvis man arbejder strategisk og målrettet på det.

”Vi har fokuseret længe på USA og Kina. Men hvad kan vi gøre mere? EU har stået for den store del af vores vækst i eksport fra energiindustrien, men efter indgåelsen af COP21-aftalen er der momentum, og vi skal være helt klar både i USA og Kina,” siger Troels Ranis.

Han peger på fjernvarmen som en branche, hvor vi er rigtig dygtige, men hvor vi langtfra har kapitaliseret nok. Derfor skal branchen lægge sig i selen her.

Samtidig peger han på den stærke danske bioenergisektor, hvor danske leverandører bygger store projekter i bl.a. Storbritannien og Tyskland. Men bioenergien – med biogas som vækstmotor – skal stadig finde sin plads i det fremtidige samlede energimiks, mener han. Den skal slå på sine særlige fordele i form af fleksibilitet og muligheden for at levere energi til de sektorer, som andre energikilder har svært ved at tilfredsstille, nemlig transportsektoren, herunder særligt tung transport og lufttrans-port.

”Når vi fortsat har så ambitiøse målsætninger for eksporten, er vi nødt til gøre en endnu større indsats for energibranchen. For konkurrencen bliver hårdere, og udfordringerne vokser. Vi kan ikke hvile på laurbærrene, hvis vi vil indfri ambitionerne. Vi skal ud at satse og vinde nye markeder,” siger han.

Dna’et i dansk energipolitikDI Energis branchedirektør ser den brede ener-giaftale fra 2012 som rygrad i den danske ind-sats og kurs frem mod 2020. Den giver energi-branchen stabile rammer. For tiden 2020-2030 ser han Energikommissionen, som den nu-

”Hvad kan vi gøre mere? EU har stået for den store del af vores vækst i eksport fra energiindustrien, men efter indgåelsen af COP21-aftalen er der momentum, og vi skal være helt klar både i USA og Kina”

PSO’en skal afskaffesTroels Ranis lægger ikke skjul på, at hans gamle kæphest om at afskaffe PSO’en fortsat står ved magt. ”Det er simpelthen en hovedopgave for Danmark i 2016 at få afklaret finansieringen af energiomstillingen, så den kommer over på of-fentlig finansiering i stedet for på elregningen,” siger han.

Derfor håber han på at se den grønne afgifts-analyse snart, der gerne skulle anvise nye veje for tilrettelæggelse af afgifter. Det er ganske enkelt ikke smart at beskatte el så højt, som det sker i dag, når vi ved, at stadig mere energi vil komme fra grøn elproduktion i de kommen-de år.

”Der skal ske en fortsat elektrificering af sam-fundet, for det er vejen frem for den grønne om-stilling. Derfor skal beskatningen via PSO-afgif-ten væk fra elregningen,” understreger han.

Nordsøen har stadig masser af potentialeDanmark eksporterer fortsat energivarer fra Nordsøen for store milliardbeløb, hvoraf en stor del kommer fra udvinding af olie og gas. Det skal fortsætte, men presset på olieprisen gør, at man er nødt til at øge produktiviteten derude.

”Der sker en stigende sammensmeltning af for-retningerne inden for olie-, gas- og vindsektorer-ne. Vi har mange kompetencer inden for offsho-re-industrien i Danmark, og det bør vi udnytte til at opbygge en stærk offshore-klynge, der er et knudepunkt for en offshore-industri i Danmark. Det skal tænkes ind i en Nordsøstrategi, der samtænker alle de ting, der foregår i Nordsøen, med det, der sker på land, for sektorerne kan have stor glæde af hinanden,” siger han.Det gælder bl.a. arbejdskraft – med 27.000 fuldtidsansatte inden for offshore olie og gas og 11.000 inden for vind. Mange af dem ligger i energimetropolen Esbjerg, men mange ligger også i Midtjylland og i Hovedstaden.

”Vi har derfor foreslået en harmonisering af reg-ler, så vi opnår en synergieffekt, og omkostnin-ger til investeringer kan sænkes. Samtidig skal vi have et englandskabel, der vil øge værdien af energiproduktionen. Så hele samarbejdet i og omkring Nordsøen skal styrkes,” siger Troels Ranis. •

Page 5: DI Energi årsmagasin 2016
Page 6: DI Energi årsmagasin 2016

11

18

9 · V

ISION

New regulations for GWO refresher certifications When must I renew my certificate? The GWO certificate must be renewed before the end of the validity period. If a certificate is expired, the Delegate must complete the full Basic Safety Training.

New regulations A certificate can be renewed up to two months prior to expiry and maintain the original certification date. If a certificate is renewed outwith of two months of expiry it must carry the new date of certification.It is now possible to participate in a GWO refresher course up to two month prior to existing certificates expiry date without influence on the new certificate expiry date.

If GWO refresher courses are taken earlier than two month before the existing certificate expiry date, the date of the new certificate will be the actual date of the course.

If you have any questions please do not hesitate to contact us!

Trust in a safer world. www.falcksafety.com

E-mail: [email protected] | Tlf. +45 76 12 13 14

11189 FalckSS_CNH_Ann.215x300_GWO-specialmagasin 2016.indd 1 15/04/16 11.10

FIRST CHOICEFOR ALL YOUR

ENERGY NEEDS- ELECTRICAL OR MECHANICAL

• Engineering & Development

• Advisory & Inspection

• Installation & Service

• Manpower & Solutions

Page 7: DI Energi årsmagasin 2016

FIRST CHOICEFOR ALL YOUR

ENERGY NEEDS- ELECTRICAL OR MECHANICAL

• Engineering & Development

• Advisory & Inspection

• Installation & Service

• Manpower & Solutions

Page 8: DI Energi årsmagasin 2016

8ENERGI - EKSPORT

Interview

? Hvilke forventninger har du til danske energivirksomheders eksport for de kommende år – og ser du behov for

en mere offensiv eksportstrategi med henblik på yderligere vækst?

I de seneste 11 år er eksporten af grønne ener-giteknologier mere end firedoblet, og med kli-maaftalen i Paris kan eksporten stige endnu mere. Aftalen sender et klart signal til verden om at skifte kurs og sætte fart på omstillingen.

Der er derfor rigtigt gode muligheder for, at der de kommende år vil blive skabt en endnu større efterspørgsel efter netop de produkter, som den danske energibranche er verdensførende i at fremstille og bringe i anvendelse.

Dansk Industri estimerer, at dansk eksport af energiteknologi potentielt kan fordobles frem mod 2030, når de nationale handlingsplaner, der blev indleveret af aftalens parter forud for COP21, gradvist implementeres.

Vores ambitiøse klima- og energipolitik gennem 40 år har bidraget til, at danske virksomheder står meget stærkt, og den indsats mener jeg, at vi nu skal høste frugterne af.

Nu skal vi høste frugterne"De kommende måneder vil jeg afholde en række rundbordsdrøftelser for at høre den danske energi- branchens syn på, hvordan vi skaber de bedste for-udsætninger for, at branchen kan udnytte de muligheder, som COP21-aftalen sætter skub i"

TEKST: JESPER WITH / FOTO: STEEN BROGAARD

De kommende måneder vil jeg afholde en række rundbordsdrøftelser for at høre den danske ener-gibranches syn på, hvordan vi skaber de bedste forudsætninger for, at branchen kan udnytte de muligheder, som COP21-aftalen sætter skub i.

 

?Der er nu over 40 pct. vindstrøm i det danske elnet. Hvordan skal vi fortsætte elektrificeringen af det danske sam-

fund, og hvordan ser du natur- og bio- gassens rolle? Vi skal gå foran i den grønne omstilling, men ikke så langt foran, at andre mister os af syne. Vi risikerer at gå død inden målstregen i 2050, hvor Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler.

Med et mere integreret energimarked kan vi få mere sammenhængende energisystemer og energimarkeder regionalt og i EU, og det giver os mulighed for at udnytte det danske energi-system i meget højere grad. Det kan give en fortsat høj forsyningssikkerhed med langt færre omkostninger.

Det velfungerende gassystem i Danmark har en stor værdi i det fremtidige energisystem. Gasnettet kan spille en balancerende rolle i et integreret energisystem, hvor der bliver behov for at kunne lagre og udveksle energi på tværs af forsyningsarter og landegrænser.Naturgas er det fossile brændsel med den mest skånsomme klimaeffekt, og derfor giver det god mening at se naturgassen spille en lang over-gangsrolle.

Page 9: DI Energi årsmagasin 2016

forvandler supermarkeder til gigantiske batterier

Vil vi have byer med fremtidssikrede energisystemer, fleksible løsninger, som effektivt udnytter vedvarende energi. Svaret er smarte bygninger. Og teknologien til at skabe og udnytte bygningernes potentiale fuldt ud er tilgængelig nu. Alt, vi behøver for at drive udviklingen, er et åbent sind og innovative forretningsmodeller.

Se hvordan Danfoss baner vejen for energieffektivitet og energilagring i fremtidens bygninger på www.danfoss.com

70%overkapacitet i supermarkeder kan gøre energi- systemerne mere fleksible

Page 10: DI Energi årsmagasin 2016

DUNBAREnergy-from-waste plant, ViridorCapacity: 300,000 t/yearCommissioning year: 2017

TEESSIDEBiomass-fired power plant, Port Clarence Energy Ltd.Capacity: 335,000 t/yearCommissioning year: 2017

TEMPLEBOROUGH, ROTHERHAMBiomass-fired power plant, Templeborough Biomass Power Plant LtdCapacity: 335,000 t/yearCommissioning year: 2017

MEATHEnergy-from-waste plant,IndaverCapacity: 214,000 t/yearComissioning year: 2011

PETERBOROUGHEnergy-from-waste plant, Viridor Capacity: 85,000 t/yearCommissioning year: 2015

MARGAMBiomass-fired power plant, Margam Green Energy Ltd.Capacity: 335,000 t/yearCommissioning year: 2017

Babcock & Wilcox VølundWe are building the renewable future in the UK & Ireland

volund.dk

JAVELIN PARK, GLOUCESTEREnergy-from waste plant,Urbaser - Balfour BeattyCapacity: 190.000 t/yearCommissioning year: 2019

Dunbar

Margam

Meath

Teesside

Templeborough, Rotherham

Peterborough

Javelin Park, Gloucester

10ENERGI - EKSPORT

Interview

Biogasudbygningen har taget fart de sidste par år, og det åbner gode perspektiver for den fremtidige forsyning med grønne gasser. Det er imidlertid for tidligt at sige noget præcist om, hvornår de grønne gasser kan fylde hele gassy-stemet. Ud over en fortsat teknologiudvikling skal der rettes fokus mod at sænke støtteom-kostningerne.

? Der er udfordringer med PSO-afgiften og politisk ønske om en mere omkost-ningseffektiv klima- og energipolitik.

Hvordan skal finansieringen af energiomstillingen i Danmark ske fremadrettet?

Regeringens klima- og energipolitik skal helt overordnet baseres på grøn realisme. Målene skal fremmes med de lavest mulige omkostnin-ger og må ikke forfølges på bekostning af virk-somhedernes konkurrenceevne. Det er også derfor, at jeg har meldt ud, at den tidligere rege-rings klimamål i 2020 er for dyre at opnå.

Regeringen arbejder målrettet på at finde en hen-sigtsmæssig løsning på diskriminationsproble-met. Dette er ikke nogen nem opgave. PSO-ord-

ningen udgør en væsentlig økonomisk størrelse, og der er mange hensyn at tage i forbindelse med en ændring af ordningens indretning.

Det er derfor vigtigt, at en kommende langsigtet løsning er analyseret grundigt, så vi kan tilgode-se Danmarks interesser bedst muligt og samti-dig løse diskriminationsproblemet.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen ønsker at træffe det bedste valg for Danmark, dan-ske virksomheder og danskerne. Den grønne omstilling skal ske på en omkostningseffektiv måde, som er fornuftig set i forhold til udvik-lingen i Danmark og verden omkring os. Rege-ringen ønsker derfor ikke at tage en forhastet beslutning.

 

? I har skåret i EUDP-midlerne til forsk-ning og udvikling. Kritikere peger på at stop and go-politikken er uheldig,

fordi der skal kunne planlægges langsigtet. Hvordan ser du på det? De økonomiske rammer gør, at løbende øko-nomiske prioriteringer er nødvendige. Jeg og regeringen er derfor meget glade for, at vi har

“Vi skal arbejde for et øget regionalt samarbejde om et indre marked for energi. Løsningerne skal findes i EU’s Energiunion, hvor målet er langt større koor-dinering og integrering af energi- og klimapolitikken på regionalt og EU-niveau”

fået Danmark med i det internationale initiativ Mission Innovation, som er et af de initiativer, vi gerne vil prioritere.

Med Mission Innovation er 20 lande gået sam-men om at styrke forskning og udvikling i rene energiteknologier med henblik på at imødegå klimaudfordringen. Bl.a. deltager lande som Brasilien, Indien, Frankrig, Norge, Storbritanni-en, Sverige og Sydkorea.

For regeringen betyder deltagelse i initiativet to konkrete indsatser. Dels indebærer det, at vi vil arbejde for, at der i 2020 afsættes i alt 580 mio. kr. til forskning i rene energiteknologier. Dels betyder det, at der kan mobiliseres finansiering fra private investorer. Eksempelvis er Bill Gates med i projektet og giver selv 1 mia. dollar frem mod 2020 til Mission Innovation.

Satsningen skal således ses som et udtryk for regeringens ambition og ønske om at fastholde og udbygge Danmarks styrkepositioner inden for rene energiteknologier, så Danmark kan bli-ve ved med at være et pionérland på området. 

? Er der tilstrækkelig balance mellem Danmarks og EU´s klima- og energipoli-tik? Og hvordan ser du Energiunionens

rolle i samspillet mellem de enkelte landes nationale energipolitik og euro- pæisk energipolitik?

I regeringen mener vi, at Danmark fortsat skal være et af de førende lande i den grønne omstil-ling. Vi skal derudover præge de øvrige EU-lan-de til at fastlægge ambitiøse mål og politikker i fællesskab, og vi skal også i Danmark tage en væsentlig del af ansvaret for, at disse mål indfris.

Energiunionen udstikker retningen for fremti-dens europæiske energi- og klimapolitik og skal bl.a. sikre, at EU’s medlemsstater i fællesskab når EU’s 2030-mål og EU’s langsigtede mål om at blive en lavemissionsøkonomi inden 2050.Energiunionen er i min optik nødvendig og vig-tig både for Europa og Danmark. Tiden er løbet fra, at de europæiske lande ser energi- og kli-mapolitik som et strengt nationalt emne. De europæiske lande lever ikke på isolerede ”ener-gipolitiske øer” – energisystemer og energimar-keder er tæt koblede.

I 2015 er der opnået enighed om pejlemærker-ne for Energiunionen, men det er først nu, at Energiunionen for alvor skal udmøntes. •

Page 11: DI Energi årsmagasin 2016

DUNBAREnergy-from-waste plant, ViridorCapacity: 300,000 t/yearCommissioning year: 2017

TEESSIDEBiomass-fired power plant, Port Clarence Energy Ltd.Capacity: 335,000 t/yearCommissioning year: 2017

TEMPLEBOROUGH, ROTHERHAMBiomass-fired power plant, Templeborough Biomass Power Plant LtdCapacity: 335,000 t/yearCommissioning year: 2017

MEATHEnergy-from-waste plant,IndaverCapacity: 214,000 t/yearComissioning year: 2011

PETERBOROUGHEnergy-from-waste plant, Viridor Capacity: 85,000 t/yearCommissioning year: 2015

MARGAMBiomass-fired power plant, Margam Green Energy Ltd.Capacity: 335,000 t/yearCommissioning year: 2017

Babcock & Wilcox VølundWe are building the renewable future in the UK & Ireland

volund.dk

JAVELIN PARK, GLOUCESTEREnergy-from waste plant,Urbaser - Balfour BeattyCapacity: 190.000 t/yearCommissioning year: 2019

Dunbar

Margam

Meath

Teesside

Templeborough, Rotherham

Peterborough

Javelin Park, Gloucester

Page 12: DI Energi årsmagasin 2016

12ENERGI - EKSPORT

Biomasse

Dansk viden om biomasse sikrer ordrer i udlandetBiomassefyrede kraftvarmeværker er en del af løsningen, når verden skal reducere CO2-udledningen. Energieffektive værker passer rigtig godt ind i det grønne energimiks, lyder det fra adm. direktør Anders Heine Jensen fra BWSC.

TEKST: JESPER WITH

Der er dansk teknologi i mange af de biomassefyrede kraftvarmevær-ker, som energiselskaber for tiden bygger rundt om i Storbritannien.

Gennem de seneste fem år har kraftværkspro-ducenten BWSC solgt en række decentrale kraftvarmeværker til briterne, og flere er på vej. De dansk designede kraftvarmeværker har høj energieffektivitet og udspringer af en lang dansk tradition for udvikling og produktion af kraftvarmeværker.

”Briterne er nødt til at erstatte et udtjent ener-giproduktionsapparat med grønnere og mere effektive løsninger, og her bidrager vi med vores energieffektive decentrale værker,” siger en til-freds Anders Heine Jensen fra BWSC.

Han er ikke i tvivl om, at der vil til stadighed være behov for at supplere vedvarende ener-giløsninger som vind og sol med biomasse på vejen mod en fossilfri – eller i hvert fald en fos-silfattig – energiproduktion.

Varmesystemet kræver udviklingI Storbritannien har en række kulkraftværker nået pensionsalderen og premierminister Da-vid Camerons konservative regering har luftet

sine bekymringer om potentiel kapacitetsman-gel i strømforsyningen. Som resultat af det har regeringen, der ellers i 2015 indførte skrappe markedsbegrænsninger for både solceller og onshore vind, meldt ud, at den nu vil styrke energimikset.

”Offshore vind, biomasse, naturgas, atomkraft og clean coal-teknologier er udpeget som løs-ninger. Ganske vist ændrer man nu tilskuds-ordningen i Storbritannien, så der ikke længere gives tilskud til rene elværker, men vi er gode til kraftvarmeværker, så det passer os fint,” siger Anders Heine Jensen.

Briterne er ikke forberedte på varmedelen af kraftvarme, men i BWSC er man overbevist om, at det kommer, for intet land kan se til, at halv-delen af den producerede energi (varmen) sen-des ud i det blå. Det betyder, at der skal en mas-se varmeplanlægning til. Frem for alt bør man komme i gang med at udvikle fjernvarmen, så varmen kan bruges effektivt, mener BWSC-di-rektøren. Skal fange tendenserne”Det er afgørende, at både elnet og varmenet bindes bedre sammen, hvor det giver praktisk

og økonomisk mening. Vi er gode til at udpe-ge det energi- og miljømæssigt og økonomisk bedste produkt særligt der, hvor afstanden til næste by gør, at det ikke er rentabelt at binde net sammen. Og her kan vi levere state of the art-løsninger med meget høj energiudnyttelse,” siger Anders Heine Jensen.

Han ser et stort potentiale for salget af biomas-sefyrede kraftvarmeværker i europæiske lande som Tyskland, Frankrig og Spanien, men også eksempelvis Polen og Tjekkiet, hvor der allere-de findes veludviklede fjernvarmenet. Uden for Europa har også et kæmpe land som Indien et stort potentiale.

”Ud over biomasse er der ingen tvivl om, at vi også vil få langt flere naturgasfyrede kraftvar-meværker at se de kommende år, fordi gas er langt renere end kul og olie. Her skal vi også byde ind,” siger Anders Heine Jensen.

En lang række europæiske kraft- og kraftvarme-værker er ved at konvertere fra kul til biomasse. Det gælder for eksempel Drax Power i Storbri-tannien, DONG Energy i Danmark, og flere an-dre europæiske selskaber gør det samme. Her er det afgørende, at biomassen er kontrolleret bæredygtig og ikke fragtes langvejsfra, så den er med til at reducere CO2-udledningen.

”Biomassen er for det første grøn, og så er den velegnet, fordi den er til stede lokalt. Eksem-pelvis er det bedst at brænde halm af på vores anlæg, frem for at lade det ligge på markerne, hvor det så vil frigive CO2,” siger Anders Heine Jensen.

Finansiering en udfordringFinansieringen er en af de helt store udfor-dringer, når der skal skabes kraftvarmeværks-projekter. BWSC er gået i samarbejde med pensionsselskaber som PensionDanmark om finansiering af lange lån til flere af projekterne i Storbritannien.

”Da vi allerede har en finansieringsaftale med PensionDanmark gennem Copenhagen Infra-structure Partners på plads på forhånd, kan vi rykke hurtigt. Det har i flere tilfælde betydet, at det er os, der har vundet udbuddet. Det har væ-ret svært at få de lange lån igennem hos banker-ne, så det her er en god løsning,” siger Anders Heine Jensen. Han forventer derfor flere projekter med denne finansieringsform i fremtiden. •

Page 13: DI Energi årsmagasin 2016

KNOWING RENEWABLES &

HOW TO CERTIFY FOR24/7 PERFORMANCE

SAFER, SMARTER, GREENER

To discover more, visit www.dnvgl.com/RenewablesCertification

www.avkflowcontrol.comTel.: +45 78 77 50 77

AVK FLOW CONTROL

OPTIMAL VALVE SOLUTIONS FOR THE INDUSTRY

AVK FLOW CONTROL delivers advanced valve solutions based on application knowledge and under-standing, competent local support and international coordination.

Backed up by the leading companies and manufacturers of industrial valves, you can expect high and consistent quality and service.

01

02

03

EXPECT APPLICATION KNOWLEDGE AND UNDERSTANDING

EXPECT COMPETENT LOCAL SUPPORT

EXPECT INTERNATIONAL COORDINATION

Page 14: DI Energi årsmagasin 2016

14ENERGI - EKSPORT

Energiteknologi bliver opdelt i henholds-vis grøn og øvrig energiteknologi (se faktaboks) – og det er primært en vi-

gende eksport af grøn energiteknologi, der lig-ger til grund for det samlede eksportfald i 2015. Grøn energiteknologi har ellers siden 2005 været årsagen til en voksende eksport af dansk energiteknologi, mens eksport af øvrig energi-teknologi på nær nogle få år har ligget nogen-lunde stabilt.

Eksporten af grøn energiteknologi var på 40,9 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald på 6 pct. i forhold til året før. Eksporten af øvrig energi-teknologi landede på 30,4 mia. kr. svarende til et fald på 1 pct. i forhold til 2014.

Fald i eksport til EU-landeDet er hovedsagligt et dyk i eksporten til en række EU-lande, der er årsagen til faldet på de 6 pct. inden for grøn energiteknologi. Her faldt eksporten med 7,4 pct. Da eksport til EU28 udgør 78,1 pct. af den samlede eksport af grøn energiteknologi, har et fald på dette marked na-turligvis en stor betydning.

Faldet på 1 pct. for øvrig energiteknologi stam-mer også fra fald i eksporten til EU- lande. Her faldt eksporten med 6,8 pct.. Det fald blev dog opvejet af eksport til lande uden for EU, der steg med 5,8 pct.

Stigende eksport til Tyskland og USAPå flere markeder går det fortsat fremad. Tysk-land aftog hele 34,6 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologi i 2015, hvilket er en stigning fra 2014 på 13,6 pct..

USA er sprunget fra en fjerdeplads i 2014 til en andenplads i 2015 og tegner sig for en andel på 7,3 pct. af den samlede danske eksport af ener-giteknologi – en stigning på 63,9 pct. i forhold til 2014.

Danmark stadig helt i front med eksport af energiteknologi På trods af det samlede eksportfald på 3,9 pct. ligger Danmark med en andel af energitekno-logi på 11,1 pct. af den samlede vareeksport fortsat i front i EU15. Finland lander på en an-denplads med en andel på 8,9 pct. •

GRØN ENERGITEKNOLOGI DÆKKER OVER TO GRØNNE ERHVERVSOMRÅDER, SOM ER DEFINERET AF EUROSTAT: 1) Udnyttelse af vedvarende energi – dvs. varer og teknologier forbundet med vind-kraft (onshore og offshore), omdannelse af biomasse til bioenergi, jordvarme, bølgekraft og solenergi.

2) Bedre udnyttelse af energi – dvs. varer, tekno-logier forbundet med elbesparende teknologier, energistyring og lagring, grønne transportløsnin-ger, kraftvarmeteknologi, varmepumper osv.

Øvrig energiteknologi omfatter primært energiteknologi knyttet til fossile brændsler, herunder offshore teknologi og produktionstek-nologi til el. Desuden indgår teknologi knyttet til distribution og transmission af el, idet el overvejende produceres med fossile brændsler. Produktionsteknologi knyttet til vedvarende energi indgår i grøn energiteknologi.

Dyk i dansk eksport af energiteknologiEfter fire års fremgang faldt eksporten af dansk energiteknologi i 2015 med sammenlagt 3,9 pct. i forhold til året før. I 2015 blev der eksporteret energi- teknologi for ’kun’ 71,4 mia. kr. mod næsten 75 mia. kr. i 2014. Danmark er dog stadig den førende nation inden for eksport af energiteknologi, og eksporten til vigtige markeder som Tyskland og USA vokser fortsat.

TEKST: JULIE SØGAARD

Page 15: DI Energi årsmagasin 2016

15ENERGI - EKSPORT

Eksport

Top 10 modtagerlande af total energiteknologi fordelt på landegrupper

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI (MIA. KR.)

Eksport af energiteknologi fra Danmark og EU 2015

Note: Grøn andel angiver den grønne energiteknologis andel af den samlede danske energiteknologieksport til de enkelte lande. Andelen angiver, hvor meget eksporten til det pågældende land udgør af den totale

danske energiteknologieksport. Eksporten er i løbende priser og eksklusiv boreplatforme. Kilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI, Dansk Energi og Energistyrelsen

TysklandUSAStorbritannienSverigeKinaHollandNorgePolenFrankrigFinland

201315,23

2,779,654,292,151,382,791,101,960,81

42,12

201422,40

3,328,08 5,482,651,272,891,582,591,44

51,69

201524,68

5,223,97 3,823,012,552,452,071,811,69

51,27

Grøn andel79,7352,2365,94 45,4427,5766,8220,8050,1743,7865,9563,87

Andel34,58

7,315,56 5,364,213,573,432,902,532,36

71,82

Nr.12 3456789

10

Anm: Eksporten er i løbende priser og er eksklusiv boreplatformeKilde: Eurostat og beregninger foretaget af DI, Dansk Energi og Energistyrelsen

Indeks, 2005=100

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015

Danmark, grøn Danmark, øvrig EU15, øvrigEU 15, grøn

350

300

250

200

150

100

50

Med hensyn til de grønne energiteknologier kan faldet også skyldes, at de i en vis udstrækning er afhængige af støtteprogrammer. Det kan være ændringer i støtteprogrammer i visse lande, som har medført et fald i efterspørgslen. Han er dog overbevist om, at på den lange bane vil efterspørgslen på grønne energiteknologier stige – ikke mindst set i lyset af COP21. Derfor tror Claus Madsen fortsat på, at Danmark når DI Energis mål om eksport for 100 mia. kr. i 2020.

”Energiteknologier er selvfølgelig afhængige af, at det går godt for de globale økonomier. Så hvis man ser en markant vækst i global økonomi, vil eksporten af energiteknologi stige tilsvarende og naturligvis gerne mere. Omvendt hvis den globale økonomi går ind i en recession, er det ikke sikkert, at vi når vores 2020-mål. Men ba-seret på de oplysninger, vi har fra eksperter og politikere, holder vi fast i vores 2020-mål,” siger han.

Viser det sig ikke blot at være et bump på vejen, har Claus Madsen nogle bud på, hvad branchen kan gøre.

”Vi kan som branche stå sammen og samlet gå ud og præsentere vores unikke teknologier. Vi kan invitere kunder og delegationer til Danmark og vise, hvad vi har gjort her, og de kompeten-cer, vi har at byde på. Jeg mener ikke, at vi skal gå i panik over, at det samlet set er gået tilbage. Vi skal selvfølgelig følge udviklingen og sikre os, at de igangsatte tiltag fortsætter, samt holde vores politikere op på de løfter, de har sat på pa-pir. Mere konkret har vi politisk lagt op til, at der udarbejdes en eksportstrategi for branchen, så vi kan styrke den samlede indsats. Det er blevet taget godt imod, og vi vil i 2016 aktivt forfølge en udarbejdelse af strategien i en tæt dialog med branchens virksomheder og myndigheder-ne,” siger Claus Madsen.

Claus Madsen har også et specifikt ønske til de danske politikere, da han ærgrer sig over, at de skar i budgettet for forskning og udvikling. Det kan ramme branchen hårdt, men det virker, som om der er løsninger på vej, som gør, at der atter flyder penge ind i forskning og udvikling samt til demonstrationsanlæg. ”Det, at kunne tage en delegation med ud for at se på et anlæg, er tusind gange mere værd end at stå og lave præsentationer i et fremmed land – og det kræver, at vi bygger flere test- og de-monstrationsanlæg,” slutter Claus Madsen. •

Faldet i eksporten af energiteknologi i 2015 skyldes især tilbagegang i to lan-de. Eksporten til Storbritannien faldt

med hele 50,8 pct., mens den til Sverige faldt med 30,2 pct.

Formand i DI Energi og adm. direktør i ABB, Claus Madsen, kan ud fra tallene alene ikke svare præcist på, hvad årsagen er, men han vur-

derer, at det primært handler om to ting:”Dels er eksport af energiteknologi ofte forbun-det med projekter – og projekter kommer, når de kommer. Derfor kan det dybest set handle om timing. Dels kan det være en ændring af supply chain, så ting, der tidligere blev produce-ret i Danmark, nu bliver produceret tættere på de markeder, de betjener, og derfor ikke tæller med i eksporttallene,” siger Claus Madsen.

Branchen skal styrke den samlede indsats

DI ENERGIS FORMAND:

Page 16: DI Energi årsmagasin 2016

F R E M I V E R D E N

Din kunde vil gerne handle med dig men har svært ved at få finansieret ordren. Hvorfor ikke øge dine chancer for at få Ja fra kunden ved at tilbyde en finansierings løsning uden selv at skulle tage unødig risiko. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksportkredit kan vi

stille en garanti, så dine udenlandske kunder kan få kredit i banken til at købe dine varer. Og du kan få din betaling med det samme.Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde deres kunder en finansieringsløsning fra EKF på www.ekf.dk.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA FRA KUNDEN

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

7591-EKF_DI_215x300_kunden.indd 1 15/04/2016 10.38

Page 17: DI Energi årsmagasin 2016

F R E M I V E R D E N

Din kunde vil gerne handle med dig men har svært ved at få finansieret ordren. Hvorfor ikke øge dine chancer for at få Ja fra kunden ved at tilbyde en finansierings løsning uden selv at skulle tage unødig risiko. Det kan vi hjælpe dig med. Som Danmarks Eksportkredit kan vi

stille en garanti, så dine udenlandske kunder kan få kredit i banken til at købe dine varer. Og du kan få din betaling med det samme.Se, hvordan andre har fået succes ved at tilbyde deres kunder en finansieringsløsning fra EKF på www.ekf.dk.

VI HJÆLPER DIG MED AT FÅ JA FRA KUNDEN

DA N M A R K S EK SP O RT K R ED I T

7591-EKF_DI_215x300_kunden.indd 1 15/04/2016 10.38

Do you feel the energy?

INVEST IN ESBJERGInvest in the future

We do!In fact we assist more than 30 energy companies every year,

in setting up a new branch or factory in Esbjerg.

Get energized – get in touch.We take your business seriously. Call +45 7512 3744 or send

an email to [email protected] to receive competent counselling.

Facts

75% of Danish wind turbine export pass through the port of Esbjerg

62% of Danish offshore jobs are in Esbjerg

Esbjerg is the only Danish member of WECP (World Energy Cities Partnership)

NGF Nature Energy A/S

Ørbækvej 260 | 5220 Odense SØ

natureenergy.dk

Nature Energys biogas kan sikre 2020-målVores første biogasanlæg har opnået den europæiske anerkendte RED-certificering, og det betyder meget for både os og transportsektoren. Med certificeringen er vores biogas dokumenteret bæredygtig. Vi kan levere biogas til transportsektoren og hjælpe til at sikre, at fremtidens transportsektor lever op til EU-kravene om, at 10 % af brændstofferne i sektoren skal være biobrændsler i 2020. Der er endnu et par år til 2020, men med et godt samarbejde mellem landbruget og industrien, er vi godt på vej mod den grønne fremtid.

Page 18: DI Energi årsmagasin 2016

EFTER COP21

Bygninger er endelig kommet på klimadagsordenen

På ledelsesgangen hos VELUX er der glæde over, at verdens store lande på COP21 i Paris endelig indgik aftale om at bekæmpe den globale

opvarmning. Nu skal aftalen så bare følges op af handling. Vi har talt med VELUX CEO Jørgen Tang-Jensen

TEKST: JESPER WITH / FOTO: LARS JUST

Page 19: DI Energi årsmagasin 2016

19ENERGI - EKSPORT

Energieffektivitet

”Vi er glade for aftalen og glæder os særligt over, at bygninger for første gang er kommet specifikt på klima-dagsordenen, for det har vi arbej-det på i årevis. 40 pct. af verdens energiforbrug sker i bygninger, så

energirenovering er nødt til at spille en stor rol-le. Vi skal faktisk tredoble hastigheden i reduk-tionen af CO2-udledning fra bygninger for at nå 2050-målene,” siger Jørgen Tang-Jensen.

Han forventer, at resultatet i den franske hoved-stad i kombination med en styrket økonomi i Europa og Nordamerika vil føre til flere opgaver særligt på disse to kontinenter de kommende år. Det gælder både nybyggeri og renovering – med tryk på det sidste. 90 pct. af de bygninger, der står i dag, forventes at stå også i 2050, så energirenove-ringen skal op i et helt andet gear end nu. Her vurderer Jørgen Tang-Jensen, at i kon-kurrencen om markedsande-le vil VELUX’ dobbelte fokus på både energieffektivitet og indeklima give koncernen en fordel.

EnergibalancenIkke overraskende slår Jørgen Tang-Jensen gerne et slag for vinduernes rolle i klimaudfor-dringen. Energiforbruget fra bygninger skal reduceres kraf-tigt, og derfor skal gulve, lofter og vægge isoleres så meget som muligt. Til gengæld er det lidt anderledes med vin-duerne. En ret stor del af året bidrager vinduerne med gratis solvarme ind i huset. Tit behøver man ikke tæn-de varmen i et velisoleret hus. Bygninger står som bekendt ikke bare udenfor om vinteren, når det er koldest, men også i resten af året, hvor det er varmt, og her indgår vinduer som element i ventilation og køling af bygningen.

”Skal vi optimere energiforbruget, skal det gø-res med det rette antal vinduer, den rette kon-figuration af vinduerne og de rette dimensioner, så det samlede årlige energiforbrug minimeres. Vinduer skal ikke alene have den bedste isole-ringsevne, de skal også lede varme ind. I VELUX er vi ledende inden for håndtering og beregning af disse ting. Det handler om energibalancen, altså forholdet mellem den varme, der trænger ind og det varmetab, der sker,” siger Jørgen Tang-Jensen.

VELUX har også fokus på at udnytte dagslyset i bygninger, og med en bedre udnyttelse af vindu-er og reduktion af den elektriske belysning har Velux beregnet, at man kan spare 15.000.000 ton CO2 hvert år i Europa.

På forkantDa verden i 2011 endnu ikke var kommet ud af den økonomiske krise, investerede VELUX i helt nyt produktionsudstyr på sine 17 fabrikker i ni lande. På den måde kunne man udvikle et nyt produktprogram med nye konstruktioner, og man satte nye normer. Det program er lanceret nu. Derudover udviklede VELUX en helt ny pro-duktplatform for glastagsoverbygninger, som det der er etableret over atriet i Industriens Hus i København.

”Vi valgte at investere et meget stort beløb i produktudvikling og nyt produktionsudstyr, mens mange andre investeringsmæssigt lå stil-le. Det gav os mulighed for at skabe nye ener-gieffektive produkter. Vi gjorde det i tiltro til, at energieffektivitet aldrig går af mode – selv om forbruget jo globalt var faldet med 35 pct. Det har givet os et forspring i dag,” siger Jørgen Tang-Jensen.

I de nye produkter har VELUX også i endnu hø-jere grad tænkt indeklima sammen med energi-effektivisering.

”I Europa, Nordamerika og Rusland opholder mennesker sig inde i bygninger 90 pct. af tiden. Derfor skal vi altid tænke i at gøre bygninger tættere, samtidig med at vi sørger for ordentlig dagslys og luftudskiftning, for ellers kan folk ikke holde ud at opholde sig i dem,” siger han.

VELUX har arbejdet med løsninger til at forbed-re indeklimaet i mange år. Eksempelvis har man rundt om i Europa og Nordamerika etableret mo-del homes, der er bygget med byggematerialer, der er i handlen i dag. De viser, at man sagtens kan opfylde det, der svarer til det skrappe dan-

ske Bygningsreglement 2020 (kaldet BR2020) med nutidens materialer og teknikker.

”Perspektiverne er enorme, og vi forventer at vokse de kommende år. Nu mangler vi bare at se konkret handling på energirenovering på baggrund af aftalen i Paris,” siger Jørgen Tang-Jensen. •

“Energirenovering er nødt til at spille en stor

rolle. Vi skal faktisk tredoble hastigheden i reduktionen af CO2-

udledning fra bygninger for at nå 2050-målene”

Page 20: DI Energi årsmagasin 2016

www.philips.dk/greenwarehouse

GreenWarehouse er en intelligent, fleksibel og fremtids-

sikret belysningsløsning, som kan hjælpe med at optimere

og effektivisere driften af belysningen i lager- og produk-

tionsområder.

Løsningen består af tre forskellige LED-armaturer

med integreret lysstyring og trådløse sensorer.

Belysningszoner og funktionalitet indstilles og ændres

nemt med en fjernbetjening. Med intelligent belysning

i zoner minimeres energi- og vedligeholdelsesomkost-

ningerne samtidig med, at lyskvaliteten og komforten

for medarbejderne forbedres.

»Philips indfriede vores krav til en energirigtig

løsning baseret på LED-armaturer

med integreret lysstyring, så lyset

kunne dæmpes eller helt slukkes,

alt efter tilstedeværelse i områderne.«

Peter Fink-Jensen,

Senior Project Manager,

Novozymes A/S.

Philips GreenWarehouse

Intelligent lys til lager og produktion

Page 21: DI Energi årsmagasin 2016

THE WORLD NEEDS SMART ENERGYWE DELIVER SMART SOLUTIONS

Global turnkey contractor and operator with a solid track-record within biomass and conventional power plants. Visit us at bwsc.com Your Global Energy Partner

topsoe.com

To compete in regulated markets, refi neries need to produce cleaner fuels while power plants need to generate a� ordable

electricity while producing fewer emissions. At the same time, the entire industry is on a quest to continuously

optimize performance.

Topsoe can help. We o� er end-to-end integrated solutions—from catalysts and proprietary equipment to process

design, engineering and services to help you create a more profi table, cleaner future for your business.

Cleaner fuel. Cleaner airFuture solutions, today

Page 22: DI Energi årsmagasin 2016

Intelligent energiplanlægning i Nordeuropas største byudviklingsprojekt

Page 23: DI Energi årsmagasin 2016

TYSKLAND

23ENERGI - EKSPORT

HafenCity er en byplanlæggers drøm, for her har man fra start planlagt og styret præcis efter, hvad politikerne har ønsket. Det 127 hektar store hav-

neareal midt i Hamborg var nemlig ejet af kom-munen, og det gjorde, at man ikke behøvede at diskutere med grundejere. Desuden var der kun ganske få eksisterende bygninger på arealet i forvejen.

”Energiforsyningen er planlagt i detaljer, og det gør det til et ret enestående område i Tyskland. Man besluttede sig for at fjernvarmeforsyne hele bydelen med tilslutningspligt med den begrundelse, at investorerne jo kendte betin-gelserne fra start. Dette og skrappe krav om bygningers energieffektivitet gør HafenCity til byens grønneste bydel,” siger Michael Schum-burg, der er marketingchef for Danfoss GmbH.

Vi møder ham og salgschef Ulrich Eckelmann på en solskinsdag på en af HafenCitys mange nye cafeer. Her ved frokosttid er der er fyldt godt op på de mange frokostrestauranter og cafeer, der har placeret sig i det attraktive havneområ-de i gåafstand fra Hamborgs centrum.

”En stor del af de her bygninger har vi forsynet med fjernvarmestationer og centrale varmt-vandsbeholdere, så vi kender ejerne og deres varmeforbrug. Målet har været at forsyne eta-geejendommene på den mest økonomiske og bæredygtige måde, hvor vi i praksis har udvidet Hamborgs eksisterende fjernvarmesystem med decentrale lokale fjernvarmestationer over hele HafenCity,” siger Ulrich Eckelmann.

I Hamborgs nyeste bydel HafenCity leverer højhusene en imponerende udsigt ud over floden Elben. Og har man ikke direkte kig til floden fra

sit kontor eller sin lejlighed, har man det sandsynligvis til en af bydelens inderhavne. HafenCity er den suverænt største bydel i Tyskland, der fra start er udstyret med en moderne energiinfrastruktur. Et bærende ele-ment er, at boliger og erhverv forsynes med fjernvarme – til glæde for

teknologileverandører som Danfoss, der har fjernvarmestationer placeret i kældrene i op mod 120 af etageejendommene.

TEKST: JESPER WITH / FOTO: EVGENY MAKAROV

Marketings-chef Michael Schumburg fra Danfoss tager sig et kig mod HafenCity, Hamborgs mest energi- effektive bydel

Page 24: DI Energi årsmagasin 2016

24ENERGI - EKSPORT

I modsætning til det meste af det øvrige Tysk-land har Hamborg nemlig allerede et relativt stort veludbygget fjernvarmenet med 19 pct. af alle husholdninger tilsluttet. I de centrale byde-le gælder det op mod 90 pct. På landsplan er 12-14 pct. tilsluttet, men tallet er voksende i takt med gennemførelsen af Energiewende. Det er Hamborgs bystyres erklærede mål at til-slutte yderligere 50.000 husholdninger og en række virksomheder frem mod 2020.

Gigantisk områdeMed sine 127 hektar landareal – og 30 hektar vandareal – dækker HafenCity et gigantisk hav-neareal fyldt med en blanding af erhverv, boli-ger, restauranter, cafeer, koncerthus og frirum til udendørs aktiviteter. Det har fra begyndelsen været et krav, at almindelige boligselskaber også skulle bygge boliger her, så det ikke blev en bydel alene for folk med høje indkomster. Faktum er

“Wärmewende er det sidste nye og giver os i kombination med Energiewende store perspektiver i en storby som Hamburg”

Hamborg sigter mod 100 pct. vedvarende energi med fjernvarme og fjernkøling som en del af løsningen

hvor vi selvfølgelig byder ind, dels er Hamborg – bl.a. HafenCity – en by, som resten af Tysk-land holder øje med og lader sig inspirere af, fordi byen er kommet længere end de fleste. Så mange ser, hvad vi laver her,” siger Michael Schumburg.

Sammen med driftsleder Thorsten Binder fra energiselskabet Vattenfall bevæger vi os ned i parkeringskælderen under et kontorbyggeri på Singapurstrasse for at kigge nærmere på byg-ningens fjernvarmestation. Den har til opgave at viderefordele den varme, som Vattenfall sen-der ind i bygningen, op til de enkelte kontorer i ejendommen. Det er Vattenfall, der forsyner HafenCity med varme, og derfor har Danfoss arbejdet tæt sammen med Vattenfalls tekni-kere i forbindelse med installering af fjernvar-mestationerne i de enkelte bygninger.

”Der er ca. 120 af den slags fjernvarmestati-oner i bydelen, og Vattenfall har arbejdet tæt sammen med Danfoss i planlægningsfasen for at tilpasse hver enkelt station til det varme-behov, der nu er i den enkelte bygning,” siger Thorsten Binder.

På vej mod bæredygtig storbyForeløbig fyrer Vattenfall med stenkul på de to kraftværker, der sammen med det mindre lo-kale varmeværk i HafenCity forsyner bydelen med fjernvarme. Dertil kommer der også var-me fra et affaldsforbrændingsanlæg. Det er dog sandsynligt, at byen inden for en kort årrække udskifter kullet med vedvarende energikilder – først og fremmest vind – da bystyret fra 2019 overtager fjernvarmenettet og to kulfyrede kraftværker fra Vattenfall, så de fremover ejes af byen Hamborg.

dog, at nogle af Hamborgs dyreste kvadratmeter også ligger i havnebyen. De seneste tre-fire år er der for alvor skudt restauranter og caféer op, og det har været med til at tiltrække folk – også om aftenen. I 2017 åbner Elbphilharmonie, der ud over koncertsal også vil rumme kulturhus og hotel.

Metropol med fjernvarmeambitionerDen nordtyske metropol har som mange an-dre europæiske storbyer vokseværk. Byen er et økonomisk kraftcentrum i Tyskland og til-trækker mange nye borgere og virksomheder hver måned. Det kræver masser af nye boliger og erhvervslokaler. Hamborgs bystyre ønsker at udvikle byen og delstaten på en bæredygtig måde med fjernvarme og fjernkøling som en del af løsningen.”Hamborg er en meget attraktiv by for Danfoss, for dels er der mange nye fjernvarmeprojekter,

Page 25: DI Energi årsmagasin 2016

TYSKLAND

25ENERGI - EKSPORT

STOR DANSK EKSPORTFOKUS PÅ TYSKLANDDanmark har intensiveret sit energisamarbejde med Tyskland. Det gælder særligt de tre mest omstillingslystne tyske delstater Hamborg, Baden-Württemberg og Nordrhein-Westphalen, der har indgået en samarbejds-aftale med Energistyrelsen, Eksportrådet og flere bran-cheorganisationer, herunder DI Energi. Det har medført en lang række udvekslinger af delegationer i begge retning-er, og der er opstået et styrket samarbejde med partnere og kunder i de tre delstater.

Forbundsregeringens be-slutning om at gennemføre en grøn energiomstilling i Tyskland – den såkaldte Ener-giewende – har stor betydning for den tyske interesse for Danmark og danske løsninger, da Danmark har gjort sig en lang række erfaringer, som tyskerne kan lade sig inspirere af. Eksempelvis finder flere delegationer det interessant, at store solvarmeanlæg kan kobles på fjernvarmenet, der netop er et vigtigt element i Wärmewende i en række delstater. Der er tilsvarende stor interesse for at lade sig inspirere af affald til energi og kraftvarme i kombination med fjernvarme.

SOLVARME1800 kvadratmeter tagareal på gaden Am Kaiserkai i Ha-fenCity er ved at blive udstyret med solvarmepaneler. Det er indtil videre Hamborgs største solvarmeanlæg og vil dække ca. 40 procent af varmt-vandsbehovet i de tilsluttede bygninger, oplyser Vattenfall.

Hamborg har knap 1,8 millioner indbyggere og er Tysklands næststørste by. I metropolregionen Ham-borg bor ca. fem millioner mennesker. Hamborg er efter Rotterdam Europas største havn og breder sig over et gigantisk areal.

Dermed vil CO2 udledningen fra HafenCity og Hamborg som helhed blive væsentligt reduce-ret, og byen vil nå tættere på sin målsætning om at blive en bæredygtig storby, der energiforsy-nes primært med vedvarende energikilder. Her er vindstrøm og fjernvarmeforsyning to bæren-de elementer.

”For Danfoss og andre danske leverandører som Grundfos og Kamstrup tegner det til at blive interessante år, vi går i møde i Hamborg”, siger Michael Schumburg. •

Page 26: DI Energi årsmagasin 2016

FE ENGEL SAFETY+

F. Engel K/S · Norgesvej 12 · 6100 Haderslev Tlf. (+45) 74 22 35 10 · Fax (+45) 74 22 35 19 [email protected] · www.fe.dk

FE ENGEL WORKWEAR– et sikkert valgFE Engel™ Safety+ giver beskyttelse mod de mange risici, som dine medarbejdere kan blive udsat for. FE Engel™ Safety+ er svært antændelig og beskytter mod farer, der kan opstå som følge af strålevarme, ild, svejsning og lysbuer, og har desuden antistatiske egenskaber. Derudover giver FE Engel™ Safety+ beskyttelse mod kemikaliestænk samt øget synlighed i kraft af fluorescerende materiale og refleksstriber.

Page 27: DI Energi årsmagasin 2016

Verdo | Tel.: + 45 8911 4811 | [email protected] | www.verdo.dk

Hvordan fyrer du op under din virksomhed? I hvor høj grad udnytter du den energi, du putter i dine anstrengelser?

Uanset om du tænker på energi til net eller proces, hand-ler det om at få mest mulig effekt ud af dine ressourcer.

Hos Verdo er vi selv en del af branchen. Vi har stor er-faring indenfor bæredygtig energiproduktion på store og små anlæg, ligesom vi er en betydelig aktør indenfor han-del med brændsler. Vores veludbyggede sourcingnetværk sikrer altid din virksomhed den bedste aftale.

WWW.VERDO.DK/BIO

ENERGI

EKSPERTER INDENFOR BIOMASSE

RÅDGIVNING BRÆNDSELPROJEKTLEDELSE

FÅ BEDREBUNDLINJEMED GRØN

DRIFT OVERVÅGNINGVEDLIGEHOLD

Page 28: DI Energi årsmagasin 2016

DELIVEREDEXPERIENCE

POWERED BY CERTAINTY

For more than 25 years, our project managers, numerous specialists, subsidiaries and partners have been focused on one thing only. Transporting your wind turbines in the manner that delivers the greatest value. When you work with us, you can count on quality, transparency and care every step of the way. From manufacturers and ports across northern Europe, we survey the route, document the process and manage every detail necessary to deliver the goods to their destination safely.

Learn more at givegoodwind.comww.givegoodwind.com

GGW_Experience_A4_ad_finish.indd 1 21/08/14 11.42

Page 29: DI Energi årsmagasin 2016

Every single day, Vestas wind turbines deliver clean energy that supports the global fight against climate change. Wind power from Vestas’ more than 56,000 wind turbines currently reduces carbon emissions by over 75 million tons of carbon dioxide every year, while at the same time building energy security and independence in a cost competitive manner.

Vestas has delivered wind energy in 75 countries, providing jobs for more than 20,000 people at our service and project sites, research facilities, factories and of-fices all over the world. With nearly 74 GW of cumulative installed capacity worldwide, Vestas is the world leader in wind energy.

What can a proven track record do for you?

+30 years75 countries

+56,000 wind turbines

DELIVEREDEXPERIENCE

POWERED BY CERTAINTY

For more than 25 years, our project managers, numerous specialists, subsidiaries and partners have been focused on one thing only. Transporting your wind turbines in the manner that delivers the greatest value. When you work with us, you can count on quality, transparency and care every step of the way. From manufacturers and ports across northern Europe, we survey the route, document the process and manage every detail necessary to deliver the goods to their destination safely.

Learn more at givegoodwind.comww.givegoodwind.com

GGW_Experience_A4_ad_finish.indd 1 21/08/14 11.42

Page 30: DI Energi årsmagasin 2016

TYSKLAND

30ENERGI - EKSPORT

M ed programmet NEW 4.0 (Nord-deutsche EnergieWende) har Ham-borg etableret et tæt samarbejde

med naboen Slesvig-Holsten. Beliggenheden ved Nordsøen og Østersøen gør, at det er her, en stor del af Tysklands vindstrøm produceres eller kommer i land fra havvindmølleparker. Hamborg er en stadig mere ivrig aftager af de store mængder vindstrøm.

”Vi er gået i front i Tyskland med henblik på at omstille 100 pct. til vedvarende energi i re-gionen Hamborg-Slesvig-Holsten i 2035. Det kræver ny systemintegration, ændrede regu-lativer og frem for alt aktiv deltagelse fra rele-vante aktører: energiselskaber, netselskaber, vindsektoren og andre former for producenter af vedvarende energi – og så selvfølgelig fra elforbrugerne med den energitunge industri i spidsen,” siger Jens Kerstan.

Hamborg er et kæmpestort forbrugscentrum med en enorm efterspørgsel på el, og derfor er det oplagt, at storbyen er indgået i et forpligten-de samarbejde med Slesvig-Holsten, der kan levere, hvad Hamborg efterspørger. Allerede i dag er Slesvig-Holsten selvforsynende med strøm i store dele af året – primært som følge af produktion af vindstrøm fra både onshore- og offshore-vindmølleparker.

“Til forskel fra flere andre delstater har vi nem adgang til grøn strøm. Det er lidt sværere for deltstaterne længere sydpå, fordi de ikke har så gode vindforhold som i vores region, og samti-

Hamborg sætter skub i Tysklands mest ambitiøse omstilling

dig er der kapacitetsproblemer for elkablerne, der forbinder nord og syd,” siger Jens Kerstan.

Stor udfordringHamborg har store energitunge virksomheder inden for bl.a. kobber- og aluminiumsprodukti-on. Dem samarbejder byen med om at effektivi-sere elforbruget og tilpasse det, så kapaciteten køres op og ned i forhold til, hvordan vinden blæser. Samtidig vil man gerne udnytte deres overskudsvarme.

”Heldigvis er de meget interesserede i at være med i NEW 4.0. Dels kan vi hjælpe dem med at spare energikroner, dels får de en grønnere profil. Og så gør det Hamborg mere bæredyg-tig. Så det er en win-win-situation,” siger Jens Kerstan.

Han glæder sig over at vise HafenCity frem for besøgende fra ind- og udland, da det er et ek-sempel på best practise for et kæmpestort ud-viklingsprojekt med fjernvarme, smart metering og intelligent overordnet styring. Da bydelen er udtænkt for ti år siden, er der dog ikke tale om smart grid.

”Det kan vi snarere sige om NEW 4.0, der er både ambitiøst og realistisk. I Tyskland har man efterhånden længe talt om Energiewende, hvor det primært drejer sig om elforsyning. I Ham-borg har vi koblet Wärmewende på, fordi vi ser varmeforsyningen som en elementær del af Energiewende,” siger Jens Kerstan.

Det er oplagt for Hamborg at udvide fjern-varmenettet, når nu byen i forvejen har store fjernvarmenet. Her skeler man til Danmark som foregangsland for fjernvarme og kigger bl.a. nærmere på, hvordan store solvarmeanlæg kan kobles på fjernvarmenettet og bidrage til forsy-ningen. Samtidig vurderer man, at nettet også kan bruges til at lagre vindstrøm i kortere pe-rioder.

”Vi er både kommune og delstat på samme tid. Det gør, at vi har større frihed til at kaste os ud i nye initiativer. For eksempel har vi rekom-munaliseret elnettet, og fra 2019 overtager vi fjernvarmenet og kraftværker fra Vattenfall. At vi snart selv ejer infrastrukturen igen, gør det nemmere at tage store skridt fremad mod en klimavenligere forsyning med vedvarende ener-gi,” siger Jens Kerstan.

Samarbejde med DanmarkHamborg har sammen med delstaterne Ba-den-Württemberg og Nordrhein-Westphalen indgået en samarbejdsaftale med bl.a. Energi-, Forsynings- og Klimaministerium, DI Energi og Københavns Kommune.

“I Danmark har de vide lovgivningsmæssige rammer og affaldsforbrændingssystemet impo-neret mig. Vi leverer allerede varme fra et anlæg til fjernvarmenettet, men det vil vi udvide, sam-tidig med at vi vil anvende mere overskudsvar-me fra virksomheder. Her kan vi lade os inspire-re af i Danmark,” siger Jens Kerstan. •

Hamborgs miljø- og energisenator Jens Kerstan har sammen med by-styret sat fuld damp på storbyens Energiewende. Omdrejningspunktet er et tæt samarbejde med den vindrige nabodelstat Slesvig-Holsten

TEKST: JESPER WITH

”Vi er gået i front i Tyskland med henblik på at omstille 100 pct. til vedvarende energi i

regionen Hamborg- Slesvig-Holsten

i 2035”

Page 31: DI Energi årsmagasin 2016

Hvordan øger man en bys IQ? Det hele begynder med intelligent måling af energi og vand

Som kernen i en Smart City er intelligent måling nøglen til at skabe fuldt integrerede energisystemer, der kan sikre effektiv udnyttelse af ressourcer. Vores løsninger til måling af energi- og vandforbrug giver præcise data, næsten i realtid, og kan integreres med andre Smart City-applikationer og -tjenester via åbne grænseflader.

Læs mere om vores løsninger på:

kamstrup.com

AMBITIØSE BYER HAR STORE IDEER (OG ENERGIEN TIL AT REALISERE DEM) Fra København til Mekka. Vi sætter fjernvarme og -køling på verdenskortet: www.ramboll.dk/fjvk

MED LOKAL INDSIGT OG INTERNATIONAL ERFARING HAR VORES EKSPERTER UDVIKLET MERE END 200 FJERNVARME- OG FJERNKØLINGSPROJEKTER GLOBALT

Page 32: DI Energi årsmagasin 2016

32ENERGI - EKSPORT

Flere og flere forsyningsselskaber i de tyske byer har erkendt, at der ikke længere er økonomi i deres kul-fyrede kraftvarmeværker, i takt med at stadig mere energieffektive og konkurrencedygtige bæredygtige

løsninger er kommet på markedet. Derfor har de kastet et kritisk blik på sig selv og deres forretningsmodeller. En af løsningerne er solvarme – og teknologien kommer i høj grad fra Danmark, hvor et af de danske firmaer er Arcon-Sunmark.

”Solvarmeanlæg i stor skala passer rigtig godt til forsyningssel-skabernes fjernvarmeforsyning. Selv om kun ca. 12 pct. af de tyske varmekunder forsynes med fjernvarme, bliver det med 80

Økonomiske udfordringer får sammen med den politisk besluttede grønne omstilling de store tyske byers energi-selskaber til at rette blikket mod dansk solvarmeteknologi. Særligt i delstaterne Hamborg og Baden-Württemberg, der har den grønne omstilling højt på agendaen, viser for-syningsselskaberne stor interesse for dansk knowhow. TEKST: JESPER WITH

Solvarme og fjernvarme går hånd i hånd

TYSKLAND

Page 33: DI Energi årsmagasin 2016

www.abb.com

Byer der bruger 30 % mindre energi?

Selvfølgelig.

Page 34: DI Energi årsmagasin 2016

34ENERGI - EKSPORT

Arcon-Sunmark har specialiseret sig i solvarme i stor skala og har et stort mar-ked i Danmark – i høj grad fordi løsnin-gerne kan kombineres med fjernvarme. Arcon-Sunmark står bag mere end 80 pct. af verdens største solvarmeanlæg. Firmaet har udviklet løsninger, der gør det muligt at lagre solvarmen fra nat til dag og fra sommer til vinter via store sæsonlagre. Et storskala-solvarmeanlæg med sæsonlagring kan erstatte 50 pct. af de fossile brændsler i et fjernvarmenet.

SOLCELLER OG SOLVARME – TO TEKNOLOGIERMens solceller udnytter solens energi til at producere elektricitet, optager og lagrer de store solvarmeanlæg effektivt energien i vand (termisk energi). På den måde kan de opnå en yderst omkost-ningseffektiv varmeproduktion.

millioner indbyggere alligevel til knap 10 millio-ner mennesker og dermed et ganske stort var-meforbrug,” fortæller Christian Stadler, der er direktør for Arcon-Sunmark GmbH med ansvar for b.la. Tyskland og Østrig.

Firmaet, der er en fusion mellem de to danske virksomheder ARCON Solar og SUNMARK So-lutions, etablerede sig på det tyske marked i 2014. Christian Stadler forventer, at de første større anlæg kommer op at køre i 2016 i delsta-terne Hamborg og Baden-Württemberg.

”Grøn og vedvarende energi rider på en bølge, og mange virksomheder er blevet bevidste om deres sociale ansvar. Så tidspunktet er godt som følge af Energiewende, klimaaftalen i Pa-ris, dårlig økonomi i forsyningsselskaberne og en stor folkelig efterspørgsel efter grønne løs-ninger,” siger Christian Stadler.

Samtidig har el fra fra vind og solceller presset elprisen ned. Det betyder, at værkerne har mi-stet indtægter fra kraftvarmeproduktionen.

Trækker på danske erfaringer”Solvarme har hidtil ikke været særlig udbredt i Tyskland, og derfor har vi deltaget i studieture arrangeret af Dansk Industri, Energistyrelsen og DBDH, hvor repræsentanter fra tyske og østrigske forsyningsselskaber har besøgt de store danske solvarmeanlæg i byer som Vojens, Dronninglund og Brædstrup. Deltagerne er begejstrede over det, de ser i Danmark,” siger Christian Stadler.

Solvarme er i Tyskland primært interessant i store byer fra 50.000 indbyggere og op til 2-3 millioner som Hamborg, hvor der allerede fin-des fjernvarmenet. Her er det fordelagtigt at tilknytte store solvarmeanlæg, der medfører lave varmeudgifter. Solvarmen kan dække op til 20 pct. af det årlige varmeforbrug. I Danmark findes solvarmeløsningerne ofte i mindre byer, hvor man allerede har taget det næste skridt og benytter store sæsonlagre til at dække op mod 50 pct. af det årlige varmeforbrug med solvarme.

”I en by som Hamborg, hvor rørledningerne er store, er det nemt at placere et stort solvarme-anlæg ude i enden af nettet, hvor der jo også er bedst plads. Men hver by har sin egen opbyg-ning og sit eget fjernvarmenet, og derfor skal der laves individuelle løsninger for hver by,” siger Christian Stadler. han så gerne at energiselskaberne som i Dan-mark bliver pålagt at finde energibesparelser på 3 pct. årligt. Det vil give et skub til investeringer i VE-løsninger som f.eks. solvarme. Sådan en model er nu indført i Østrig, og her bevæger tin-gene sig hurtigere frem end i Tyskland.

”Men så snart vi har et stort anlæg kørende i eksempelvis Hamborg, er jeg ikke i tvivl om, at storskala-solvarme slår igennem i tyske byer og regioner. Tyskland er et stort marked, hvor fjernvarmenettet gradvist bliver udvidet i disse år,” siger Christian Stadler. •

Et Arcon solvarmeanlæg

i Chile.

TYSKLAND

Page 35: DI Energi årsmagasin 2016

INNOVATIONSPROJEKTER SKAL ÅBNE OP FOR VEDVARENDE ENERGIKILDER TIL FJERNVARMEN

Fjernvarmen er en central brik i Aarhus Kommunes plan om at blive CO2-neutral i 2030. Allerede nu er omlægning fra kul til træpiller i

fuld gang på Studstrupværket. Men der skal mere til. Når kalenderen viser 2030, skal en stor andel af fjernvarmen laves af vedvarende energikilder.

Nord for Aarhus ligger Studstrupværket. Det er et af de værker, der sikrer varme i radiatorerne hos den aarhusianske befolkning. Hidtil har den primære kilde til varmen været fossil. Men fremtiden er ved at flytte ind. Fjernvarmen skal stadig være billig, men CO

2-neutral. Første

skridt er at skifte kullene ud med biomasse. Det sker i år.

’AffaldVarme Aarhus’ klimavarmeplan skal sikre en grøn fjernvarme til vores kunder. I øjeblikket kan vi med biomasse – eksempelvis træpiller – sikre CO

2-neutral fjernvarme. Men det klare mål er, at vedvarende

energikilder – eksempelvis sol og vind – sammen med biomasse, skal være de primære kilder til fjernvarmen,” siger Bjarne Munk Jensen, der er chef for AffaldVarme Aarhus.

Nye teknologier baner vejenFor at nå målet om en bæredygtig fjernvarme arbejder AffaldVarme Aarhus med at udvikle nye teknologier.

”Der er brug for, at vi udvikler nye løsninger. Og her vil vi, som for-syning, gerne være laboratorium for afprøvning af nye teknologier i samarbejde med andre partnere. Det kan være både virksomheder og uddannelsesmiljøer,” siger Bjarne Munk Jensen.

Allerede nu har AffaldVarme Aarhus gang i en række demonstrations-projekter lige fra varmepumper, der bruger havvand som varmekilde, til energirenoveringsprojektet READY.

”Vi vil gerne have fat i de gode og relevante demonstrationsprojekter. Det får vi ved at være nysgerrige og bruge de styrkepositioner, vi har, men også ved at arbejde sammen med partnere, der kan være med til at udvikle fjernvarmeforsyningen,” siger Bjarne Munk Jensen.

Som CO2-neutral kan varmeområdet frem mod 2030 arbejde imod en sta-

dig mere bæredygtig varmeproduktion. Den skal forsyne en stadig mere bæredygtig kommune i fortsat vækst med fjernvarme.

Gradvist kan varmeområdet introducere mere vedvarende energi i en sta-dig mere flerstrenget forsyning. Billedet tegnes af, at anlæg til biomasse ikke længere skal bære så store dele af produktionen. Det vil være ken-detegnende, at hele varmesystemet indrettes til at modtage varme fra vedvarende energi. I horisonten kan der være nye former for energisamarbejder på tværs af kommu-negrænser, som kan åbne for mere brændselsfri varmeproduktion.

Fjernvarmen sidste år: Størsteparten af varmeproduktionen i Aarhus Kommune er baseret på kul.

BÆREDYGTIG VARMEPRODUKTION

Fossil Biomasse Ikke Brændselsbaseret

Grøn fjernvarme i 2016: I år vil sammensætningen af fjernvarmen se således ud.

Varmeområdet i 2030: Illustrationen viser, hvordan varme-produktionens sammensætning ventes at se ud omkring 2030.

2015

2030

2016

Page 36: DI Energi årsmagasin 2016

Dansk fjernvarme- teknologi vinder frem i Nordamerika

Page 37: DI Energi årsmagasin 2016

37ENERGI - EKSPORT

En ustabil situation for amerikansk energiforsyning har ført til hastig vækst for solceller og vindmøller. Samtidig har amerikanerne fået øje på større fælles løsninger for fjernvarme og - køling, og her

kigger de mod Danmark. Med købet af Environ har Rambøll styrket sin satsning på energimarkedet i USA.

TEKST: JESPER WITH / FOTO: LARS JUST

Mange lokaler markeder”USA består ikke af ét marked, men af mange lokale markeder med store regionale forskelle. Det er en af årsagerne til, at vi opkøbte ener-girådgivningsfirmaet Environ, der giver os 52 kontorer i USA og dermed en god platform for at opnå den nødvendige tæthed på kunderne,” siger Thomas Rand.

Han peger på, at en af udfordringerne ved at skulle overbevise amerikanerne om, at de skal vælge fælles decentrale løsninger er, at der i amerikansk mentalitet ligger et ønske om at være uafhængig med egen forsyning.

”Vi har foreløbig mest succes på universiteter og i forretnings- og industrikvarterer, men jeg er sikker på, at decentrale energiforsyningsløsnin-ger også vil brede sig til private boliger,” siger Thomas Rand.

Orkanen Sandy mørklagde i 2012 store dele af New York og skabte enorme skader i en række stater. Den vurderes at have ødelagt for mindst 75 mia. dollar og var ødelæggende for energi-forsyningen. Den slags oplevelser har styrket erkendelsen af, at det er vigtigt med decentrale energiløsninger. Samtidig er der dog fortsat stor uvidenhed om, hvad fjernvarme er.

Kul nej, gas jaHan følger udviklingen i USA tæt og ser en ge-nerel bevægelse væk fra kul, trods modstand fra klassiske kulstater som Kentucky og West Virginia, hvor store indtægter og arbejdspladser

B ridgeport, Connecticut. Byen midt mellem New York og Boston på den amerikanske østkyst er ingen storby, men til gengæld er den ved

at blive et sted, som resten af USA kigger på, når det handler om at finde effektive og rentable energiforsyningsløsninger. Gennem de seneste to år har Rambøll assisteret bygherren Nupower LLC, en privat developer, med at udvikle fjern-varme og fjernkøling for et forretningskvarter og universitetet i det centrale Bridgeport. Projektet udnytter overskudsvarme fra et affaldsforbræn-dingsanlæg og et brændselscelleanlæg. Via et nyetableret net leverer energiselskabet varme og køling til en række virksomheder og til uni-versitetet.

”Hidtil har fjernvarme i USA mest været etab-leret i og omkring universitets-campusser. Men interessen for større fælles løsninger breder sig i erhvervslivet. Det er netop, hvad der sker i Bridgeport, hvor vi vandt konkurrencen om at blive rådgiver,” siger administrerende direktør for Ramboll Energy, Thomas Rand.

Uanset om delstatsregeringerne bryder sig om Barack Obamas Clean Power Plan eller ej, age-rer de efter den. Her kigger de ofte på danske energiforsyningsløsninger, fordi de erkender, at Danmark er gået forrest inden for fjernvarme med kompetencer inden for både rådgivning og teknologi. I Bridgeport-projektet er et kon-sortium med en række danske virksomheder således med i opløbet om at blive leverandør til det samlede system.

”Jeg ser et stort ønske i befolkningen om at ændre

energiforsyningen. Og det vil ikke blive stoppet,

selv hvis en mindre grøn republikansk regering kom-

mer til magten fra 2017. Men det vil måske tage lidt

længere tid”

Page 38: DI Energi årsmagasin 2016

RAMBØLL ER INVOLVERET I EN LANG RÆKKE PROJEKTER I NORDAMERIKA. HER ER NOGLE AF DEM:

» Bridgeport, Connecticut: Fjernvarme og fjernkøling for erhvervsliv i bycentrum

» Dartmouth College, New Hampshire: Fjernvarme og fjernkøling på universitetscampus

» West Palm Beach, Florida: Affaldsforbrændingsanlæg

» Guelph, Canada: Første projekt med fjernvarmeforsyning af hel by i Nordamerika

» Sheridan College, Toronto, Canada: Konvertering af fjernvarme fra vand til damp.

38ENERGI - EKSPORT

er på spil. De store investorer er blevet tilbage-holdende med at investere i kulindustrien.

Den billige skifergas tager over, og USA har masser af den. Gassen bruges både på kraft-værker og i gaskedler hos industri og i varme-forsyningen.

”Det miljømæssigt optimale er at anvende overskudsvarme fra kraftværker til fjernvarme, men i første omgang er gas en hurtig og enkel mulighed til nye decentrale fjernvarmeløsnin-ger. Gas går hånd i hånd med solceller og vind-energi, der begge vokser meget stærkt, så en amerikansk grøn omstilling er i fuld gang,” siger Thomas Rand.

Universiteter i spidsenDet er fortsat universiteter med deres store campusarealer, der ligger i spidsen med de-centrale og ofte højtprofilerede energieffektive løsninger. Eliteuniversiteter som Harvard, Dart-mouth, Stanford, MIT og Columbia bruger alle fjernvarme og fjernkøling.

De er alle oprindeligt etableret som dampbase-rede løsninger, men der er kommet en erken-delse af, at fjernvarme baseret på varmt vand er

I 2002 kom 50,2 pct. af amerikansk elektricitet fra kul. I 2015 røg andelen under 33 pct., og ifølge en rapport fra den amerikanske statsrevision vil hver syvendekulkraftværkværeforsvundeti2025.Idesenere år er der lukket 175 af de mest forurenende kulkraftværker.Istedetforkulvinderskifergasfrem. Det skyldes dog mere den lave gaspris end et politisk ønske om at reducere kulforbruget.

langt mere energieffektiv og langt billigere end damp, så mange er begyndt at konvertere fra damp til varmtvandsløsninger.

”Det er her, fremtidens specialister og politike-re uddannes, så når de vælger grønne fællesløs-ninger, er det også en fordel for dansk energi-teknologi,” siger Thomas Rand.

Nye infrastruktursystemer er dyre og skal holde langt ud i fremtiden, så det er vidtgående be-slutninger, der skal træffes. Men når potentielle kunder forstår, at rør til ”dansk” fjernvarme kun skal 60 centimeter ned i jorden, og ikke de to meter, som gælder for damp, indser de, at det bliver billigere. På universitetscampus kan man overskue udgiften. Derimod har det lange ud-sigter i New York, hvor det bliver vanskeligt at konvertere den dampbaserede fjernvarme, for det vil blive uforholdsmæssigt dyrt.

”I USA og Canada er de ikke på vej mod at ud-nytte fjernvarme og fjernkøling på et niveau som i Danmark, men mindre kan også gøre det. Vi er involveret i rigtig mange projekter, og flere er på vej,” siger en tilfreds Thomas Rand. •

De store amerikanske investorer investerer mindre

i kulkraft og mere i gas og vedvarende energi.

Foto: POLFOTO

Page 39: DI Energi årsmagasin 2016

CollectUse UAVs, aircrafts or mobile devices to collect images and location data when conducting complex inspections.

AnalyzeUse our automated image analysis algorithms to locate problem areas.

Save maintenance and liability costs by making informed descisions with full historic documentation.

ShareCollaborate online with employees and partners using comments, tags and easy links.

Precise documentation lowers risks and costs.

Phone: (+45) 71 99 29 03www.scopito.com

[email protected]

SIMPLYFINGCOMPLEX INSPECTIONS

• Windturbines

• Powerlines

• Gas&oilpipes

• Roads

• Buildings

FørjulvedtogSenatetogKongresenfemårigforlængel-se af en investerings-skatterabat på 30 pct. til solenergi (ITC) og en produktions-skatterabat (PTC) på 2,3 cent pr kWh til vindenergi. Ifølge en vurdering fra National RenewableEnergyLaboratoryvilforlængelsenbetydeen forøgelse fra 48 til 53 GW elproduktion baseret på vedvarende energi i USA i starten af 2020´erne, sammen-lignetmedhvisforlængelsenafskatterabattenikkevarforetaget.

”Det er en af de mest betydningsfulde stimuleringer af vedvarende energi, jeg har set de seneste ti år,” siger Alex Klein, der er senior director for research i vedva-rendeenergiikonsulentfirmaetIHSInc.tilmagasinetClimatwire.

Skatterabatten styrker samtidig muligheden for succes forBarackObamasCleanPowerPlan,dertilgengældståroverforenrækkejuridiskeudfordringer,efterat29staterogenrækkestoreindustrivirksomhederharklagettil Højesteret over lovgivningen bag Clean Power Plan. Med dommerstemmerne 5 – 4 har Højesteret besluttet atudskydeikrafttrædelsenafloven,ogenafgørelseventes først i 2017. Senest er en af dommerne afgået ved døden,oghvisObamaudpegerentilhængerafplanentil ny højesteretsdommer, tipper holdningen i Højesteret tilfordelforplanen.Valgafnyamerikanskpræsidentinovember2016kanogsåfåindflydelsepåeffektueringenaf planen.

“Amerikanerne skal først vænne sig til ideen om fælles varmeforsyningsanlæg i byerne. Det kræver tid og gode referencer.”

Page 40: DI Energi årsmagasin 2016

En let måde at styre bestilling af ar-bejdstøj, er ved hjælp af Fristads Kansas Workwear shop. Gennem din forhand-ler kan din virksomhed oprettes med eget sortiment og de aftalte services, f.eks. tryk, speciallommer, reflekser m.v. Har I flere afdelinger, er det muligt at styre forskellige sortimenter fra samme Workwear shop.

Blangstedgårdsvej 66 • 5220 Odense SØ • Tlf.: 66 61 22 90

FRISTADS KANSAS WORKWEAR SHOP

Find din forhandler på www.fristadskansas.dk eller tel. 66 61 22 90

• Jeres specifikke tøjsortiment• Håndtering af sortimenter for flere afdelinger• Medarbejdere oprettet med egne størrelser• Styring af selvbetjening blandt medarbejderne • Bestilling døgnet rundt• Minimale fejl i ordreprocessen

- EN WEBSHOP MED:

FÅ STYR PÅ

ARBEJDSTØJET

DI-Energi 215x300mm_DA.indd 1 31/03/16 15.26

Page 41: DI Energi årsmagasin 2016

• Procesproblemerfxvedvariationigaskvalitet

• Sikkerhedsforholdfxvurde-ringafeksplosionsfare

• Procesoptimering• Energioptimering• Miljø-ogemissionsmålinger

Vihar25årserfaringiatløsespørgsmåliforbindelsemedbrugafgas.Vitilbyderrådgivningogmålingertilatafklaredineproblemstillinger.

KontaktPerG.Kristensen,cheffor

forretningsudvikling,tlf.20169600.

Optimal brug af gas i industrien

DanskGastekniskCentera/s•Dr.NeergaardsVej5B•2970Hørsholm•Tlf.20169600•www.dgc.dk•[email protected]

Vi kan hjælpe dig med:

Isolering til vinduer.3M™ Thinsulate™ vinduesfilmHøje varmeregninger, utilfredse le-jere? Lad ikke vinterens kulde påvirke din bundlinie. Her er hjælpen til at holde vintervejret ude og komforten inde uden kostba-re udskiftninger af vinduerne. Vores revolutionære low-e vinduesfilm op-graderer isoleringsevnen på enkelt-lagsruder til samme effekt som ved tolagsruder. Tolagsruder forbedres tilsvarende til trelagsruder. Din bygn-ing holder varmen i vinterhalvåret og er mere energieffektiv året rundt. Fil-men er æstetisk smuk og efterlader din bygning stort set uændret.

Glastype (6 mm)

Film Type Synligt lys Totalt afvist solenergi

Solvarme gevinst koeffi-cient (G-værdi)

U-værdi Reduktion af varmetab

Reduktion af varme-forøgning

Afvist UV-lys

Blænding reduceret

Reflektion(Indvendigt)

Reflektion(Udvendigt)

Transmitteret w/m2k

Klar ThinsulateTM 75 12% 16% 74% 47% 0,53 3,6 40% 35% 99,9% 17%

Tonet ThinsulateTM 75 10% 8% 44% 60% 0,40 3,6 40% 37% 99,9% 17%

Tolags klar ThinsulateTM 75 17% 21% 66% 49% 0,51 2,0 26% 27% 99,9% 16%

Tolags tonet ThinsulateTM 75 15% 10% 40% 63% 0,37 2,0 26% 27% 99,9% 16%

3M, “3M Science. Applied to life.” and Thinsulate are trademarks of 3M Company. © 3M 2016. All rights reserved.

Produktegenskaber og tekniske data

Page 42: DI Energi årsmagasin 2016

”Vi ser i stigende grad store kon-cerner som Google, IKEA og Apple og investeringshuse som Goldman Sachs og BlackRock investere i vindprojekter med henblik på enten at forsyne sig selv eller som en sikker investering i modsætning til de usikre fossile brændsler. Så vi er selvfølgelig glade, når Google vælger Vestas til sine projekter – som den 201-MW store nye vindmøllepark i Oklahoma,” siger senior vice president for Vestas i Nordamerika, David Hardy. TEKST: JEPSER WITH

Hvordan vurderer du perspektiverne for vindenergi i USA?Principielt spekulerer vi ikke på fremtidige mar-keder, men jeg vil gerne sige, at vindenergi har opbygget et betydeligt momentum de senere år. Det har været nøglen til det positive miljø omkring vindenergi, som vi ser i dag både i USA og globalt. Alle i USA kender COP21-aftalen i Paris, PTC-forlængelsen (netop forlænget skat-terabat for vindenergi, red.) og Obamas Clean Power Plan, men trækket mod mere vindenergi kommer fra rigtig mange sider, først og frem-mest drevet af større konkurrencedygtighed.

Vejen er banet for langt mere amerikansk vindenergi

Kan du pege på en god Vestas-business case i USA?Jeg vil ikke udpege nogen specifik vindmøl-lepark, men vindenergi er generelt en god business case. Det skyldes, at vindenergi nu grundlæggende er i samme prisklasse som de forurenende energikilder, så når vi vurderer den reelle pris på energi og indregner udgifterne til forurening, er vores vindenergiløsninger meget attraktive business cases.

Hvilke stater er de mest succesrige set med Vestas’ briller?Der er glimrende vindressourcer i USA generelt, men stater som Texas, der topper den installe-

Hvordan vurderer du chancerne for vækst i antallet af onshore- og offshore-vindprojek-ter – og kan Vestas erobre en endnu større markedsandel?Investeringsklimaet for onshore-vind ser rigtig godt ud. Industrien var meget aktiv i 2015, der var et rekordår for Vestas både målt i ordrer og årsresultat. Vi forventer endnu større aktivitet i 2016. Ifølge tal fra BNEF (Bloomberg New Energy Finance, red.) var de globale investe-ringer i 2015 på næsten 330 milliarder dollars i clean energy det højeste tal nogensinde. Man anslår, at vind globalt har stået for mere end 20 % af al nyinstalleret elproduktions kapacitet i 2015, så vi synes fremtiden ser fin ud for vind.

42ENERGI - EKSPORT

Page 43: DI Energi årsmagasin 2016

rede kapacitet med 18 GW, og Iowa, hvor ca. 29 pct. af strømmen i elnettet kommer fra vind, er åbenlyst to gode eksempler på stater med stort potentiale. Men vi ser mange stater, der er be-gyndt at følge samme kurs, så det ser meget lo-vende ud i USA.

Hvad er dine forventninger til væksten i ved-varende energi sammenlignet med fossile brændsler? Prisen på vindenergi er faldet drastisk de senere år og har gjort vind til en konkurrencedygtig ener-gikilde med priser på onshore-vind, der er fuldt ud konkurrencedygtige med gas og kul i mange dele af verden. Så man kan spørge, hvorfor man

skulle investere i en forurenende energikilde med ustabile priser og mange steder store im-portrisici, når rene og ”hjemmedyrkede” energi-kilder som vind koster det samme? Det hjælper os samtidig i USA, at PTC-skatterabatten (på 2,3 cent pr kWh vindstrøm) blev forlænget for nylig. Det giver industrien den sikkerhed på langt sigt, som vi har bedt om.

Har COP21-aftalen styrket dine forventnin-ger til vækst for vedvarende energi i USA?Klimaaftalen i Paris har potentiale til at for-stærke det momentum, som vindenergi og an-dre vedvarende energiformer har bygget op de senere år, og på den måde styrke fundamentet

for investeringer i vedvarende energi. Vi tror på, at aftalen kan påvirke vindenergi og andre vedvarende energiformer positivt på langt sigt, men på kort sigt vil den nok kun have minimal påvirkning på vores forretning. •

43ENERGI - EKSPORT

Page 44: DI Energi årsmagasin 2016

WWW.FORESIGHTDK.COM

FORESIGHT

Danish solutions deserve a global

audience.

Now there’s a magazine for

that.

CLIMATE & ENERGY BUSINESS DENMARK

Page 45: DI Energi årsmagasin 2016

Torben Bentsen InstallerHenning Mortensen A/S Silkeborg, Denmark

I RECOMMENDED MAGNA3BECAUSE IT’S ENERGY EFFICIENT, RELIABLE, EASY-TO-INSTALL AND FUTURE PROOF”

Danish Jyske Bank cut 60% of the energy in its operations by replacing old pumps with new, energy-efficient Grundfos MAGNA3 circulators.

See full story at Grundfos.com/cases

12166_Grundfos_stories_300h_215w.indd 1 30-03-2016 11:49:47

Page 46: DI Energi årsmagasin 2016

De største amerikanske virksomhe-der ønsker sig en grønnere profil, og det hænger sammen med, at stadig flere amerikanske slutbru-

gere interesserer sig for miljø og klima. Samti-dig har de mange ekstreme vejrfænomener som orkaner, tyfoner og oversvømmelser skærpet mange delstaters interesse for forebyggelse og klimatilpasning.

Storbyerne er udfordretDen udvikling har sat tydelige spor i pumpe-virksomheden Grundfos’ seneste regnskaber. Virksomheden producerer sine driftssikre og energieffektive pumper på fem amerikanske fabrikker, og USA er nu blevet virksomhedens stærkest voksende marked.”Både delstater og større virksomheder er ble-vet opmærksomme på potentialet i europæi-ske løsninger. Californien lider under ekstrem vandmangel, og mange storbyer er udfordret af ekstreme vejrfænomener, befolkningsvækst, luftforurening og forsyningssikkerhed. Det kan bl.a. betyde et gennembrud for fjernvarme og

Amerikanerne tænker grønnere end vi trorSpørger man Grundfos, er der langt større interesse i USA for vedvarende energi og energieffektivisering, end man skulle tro, når man hører diskussioner i Kongressen eller følger debatten mellem republikanske præsidentkandidater.

TEKST: STEEN HARTVIG

fjernkøling, selv om amerikanske kunder vil se konkrete resultater, før de skriver under på kon-trakter,” siger informationsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos.

80 pct. energibesparelseVirksomheden har allerede flere innovative re-ferenceprojekter at præsentere. For eksempel har frekvensregulerede pumper givet en ener-gibesparelse på 80 pct. i vandforsyningen i en 14-etagers kontorbygning i Californien. I Pasa-dena, Texas, har en renovering med Grund-fos-pumper sikret byens 150.000 indbyggere mod oversvømmelser fra ekstrem regn under orkaner. ”På St. John’s University i Minnesota udskifte-de vi i 2013 forældede pumper til nye Grund-fos-pumper, og på den måde klarede de sig fint igennem den følgende rekordkolde vinter. Med en tilbagebetalingstid på tre år er projektet ble-vet en vigtig reference for os på tekniske univer-siteter, hvor de innovative renoveringsløsninger også kan bruges i undervisningen af kommen-de ingeniører,” siger Kim Nøhr Skibsted.

Klima er et konkurrenceparameterSelv om der er udbredt skepsis i den amerikan-ske kongres over for bindende internationale klimaaftaler, har amerikanske kunder fået mere fokus på vedvarende energi og energieffektivi-sering. Men de stiller krav om innovativ tekno-logi, og det giver Grundfos en gunstig position på markedet for avancerede pumpeløsninger, både til bygningsdrift, kunstvanding i landbru-get og håndtering af spildevand.”Vi nyder også godt af at have lokal produktion. De store virksomheder mærker et pres fra både egne kunder og lokale myndigheder og ønsker derfor at kunne positionere sig som de mest kli-mavenlige på markedet. Det pres går videre til os som leverandør af smarte løsninger, der gav-ner energiomkostninger og klimahensyn,” siger Kim Nøhr Skibsted.Det har givet Grundfos stor vækst på det ame-rikanske marked i de seneste år, og klimaaf-talen fra COP21 i Paris skaber endnu større optimisme. •

Page 47: DI Energi årsmagasin 2016

VI HAR ET GODT ØJE TIL ENERGINETTETMed fly-termografering og hydrauliske analyser finder vi lækager og flaskehalse i forsyningsnettet under jorden. Det skaber grundlag for renovering og optimering både i Danmark og udlandet.

POWERING YOUR 360° SOLUTIONSCOWI er en førende rådgivningsvirksomhed, der skaber værdi for kunder, borgere og samfund gennem vores 360°-tilgang. Vi angriber udfordringerne fra mange forskellige vinkler for at skabe sammenhængende løsninger for vores kunder.

g Din førende forsikringspartner, når det handler om energiVi skræddersyr totalløsninger inden for:q Energiselskaber, kraft- og fjernvarmeværkerq Entreprenørerq Vindmøller; onshore og offshore.

codan.dkrsagroup.com

Hør hvad vi kan gøre for dig på 33 55 41 70 eller [email protected]

DI_Energi_185x132.indd 1 31/03/16 08.25

Page 48: DI Energi årsmagasin 2016

48ENERGI - EKSPORT

Energieffektivitet

Med en ambitiøs miljøregulering blev Danmark i 1990’erne foregangs-land i kampen mod kraftige driv-

husgasser – de såkaldte HFC-kølemidler, der bevirker global opvarmning. Netop de skrappe miljøkrav gav de to TI-køleeksperter Kim G. Christensen og Torben Hansen mod på at om-sætte deres spidskompetencer til kommerciel produktion.”Høje danske elafgifter rev tæppet væk under et oplagt hjemmemarked for vores industrielle varmepumper, som vi først ville satse på. Men heldigvis begyndte nogle danske supermarke-der at efterspørge mere miljøvenlig køletekno-logi,” fortæller CEO i Advansor Kim G. Christen-sen.

SupermarkedskølingFirmaet blev etableret i 2006, hvor de første vig-tige kunder blev supermarkeder, der gerne ville afprøve miljørigtige, men også billige, driftssik-re og energieffektive alternativer til traditionelle køleanlæg, som afgifter på syntetiske HFC-gas-ser havde gjort dyrere i drift.Det internationale gennembrud kom, da de bri-tiske kæder Sainsbury og Tesco samt franske Carrefour valgte at satse på CO2-anlæg. Med produktserien compSUPER har Advansor nu solgt mere end 2.000 køleanlæg. De vigtigste markeder er de nordiske lande, Tyskland, Storbri-tannien, Frankrig, Schweiz, Polen og Rumænien.

Gazelle-vækstAdvansor har haft en gennemsnitlig årlig vækst på omkring 25 pct., og i 2012 fik virksomheden Børsens pris som hurtigste gazelle. Efter ti år er antallet af medarbejdere vokset til 90, heraf ti salgsmedarbejdere i udlandet, og omsætningen rundede 200 mio. kr. i 2015. Målet for i år er på den rigtige side af en kvart mia. kr., hvor 95 pct. af produktionen går til eksport.”For at fastholde vores position satser vi mål-rettet på innovation. Vores køleanlæg skal være billigere, mere effektive og mere kompakte. Siden 2011 har vi udviklet helt ny teknologi til compSUPER-serien,” siger Kim G. Christensen.

Industrien et vækstmarkedAdvansor har senest etableret en særlig enhed, der skal videreudvikle og markedsføre virksom-hedens industrielle produkter. Der gælder kø-leanlæg og varmepumper til fødevareindustri, plastindustri, den farmaceutiske industri, me-dicinalindustri samt fjernvarmeværker.De industrielle CO2-køleanlæg kan konkurrere med eksisterende løsninger, der anvender am-moniak eller HFC både på pris og effektivitet, og Advansors varmepumpe kan levere procesvar-me op til 80 grader med høj effektivitet. Salget til industrien nåede i 2015 ca. 25 mio. kr. Men i takt med øget elproduktion fra vedvarende energi i Europa bliver varmepumper i varmefor-syningen mere attraktiv.

Dansk paradoksSelv om Danmark med verdens højeste andel af fluktuerende elproduktion fra vind og sol har det største potentiale for store eldrevne varmepum-per, har primært komplicerede afgiftsregler gjort efterspørgslen på hjemmemarkedet minimal. I stedet har Advansor solgt sine store varmepum-per i Norge, Tyskland og Frankrig.Kim G. Christensen foreslår en ændring af elaf-giften, da det vil gøre det muligt at udnytte elpro-duktionen fra det stigende antal vindmøller mere effektivt, og den danske fjernvarme kan blive endnu grønnere. På europæisk niveau sikrer enEU-forordning om fluorholdige drivhusgasser, atnaturlige kølemidler og kunstige kølemidler med et meget lavt global warming potentiale har en konkurrencefordel. EU’s satsning på mere fjern-varme og fjernkøling og de høje EU-mål for ved-varende energi gør det oplagt at ændre de dan-ske elafgifter. ”Reglerne bør gøres gennemskuelige, stabile og motiverende for brug af miljørigtig teknologi. På den måde kan vi opbygge et stærkt hjemme-marked som afsæt for europæisk ekspansion. Ligesom ambitiøs miljøregulering i 1990´erne gav danske virksomheder et forspring på mar-kedet for naturlige kølemidler,”siger Kim G. Christensen. •

Global markedsleder med unik køleteknologiDa to kølenørder fra Teknologisk Institut for en halv snes år siden etablerede Aarhus-virksomheden Advansor, var det begyndelsen til et vækst- og eksporteventyr. Med en gennemsnitlig årlig vækst på ca. 25 pct. har firmaet på ti år udviklet sig til en global markedsleder inden for energieffektive og miljøvenlige køleanlæg med CO2 som kølemiddelTEKST: STEEN HARTVIG

”For at fastholde vores position satser vi målret-tet på innovation. Vores

køleanlæg skal være billigere, mere effektive

og mere kompakte.”

Page 49: DI Energi årsmagasin 2016

GRØN FJERNVARME TIL HELE EUROPA

VIDSTE DU, AT FJERNVARMELØSNINGER KAN UDBREDES 3-4 GANGE SÅ MEGET ALENE I EU?

I disse år sker der en omfattende grøn omlægning i fjernvarmen. Det giver Danmark unikke eksportmuligheder til lande, der har brug for stabile, rene og billige varmeløsninger. I Grøn Energi, fjernvarmeindustriens og -værkernes tænketank samarbejder vi med virksomheder, interesseorganisationer og universiteter om at udbrede viden om de gode løsninger nationalt og globalt.

gronenergi.org

Klintholm Harbour is ready for Kriegers Flak - are you?We have at least four good reasons for choosing Klintholm Harbour as a maintenance harbour for a offshore windfarm at Kriegers Flak

• KlintholmHarbourofferstheshortestpossibledistanceandcrossingtimetoKriegersFlak

• KlintholmHarbourishometo astate-ownedrescueensuringrapidlifesavingresponse

• LocalplanningensuresanO&Mbuildingwithdirectaccesstotheharbourandanairfieldforhelicoptersclosetotheharbour

• Localbusinessnetworkwithsubcontractorsandcertifica-tionofpersonnelinGWOoff-shorecourses20minutesfromKlintholm Harbour

Page 50: DI Energi årsmagasin 2016

Think inside the box

AD_SWT-7.0-154_215x300_korr_RZ.indd 1 29.03.16 11:22

Page 51: DI Energi årsmagasin 2016

At Eltronic Heavy Industries, we are specialists in equipment for transporting, installing and servicing wind turbines.

Drawing on our vast experience from the wind turbine industry, we help you identify ways of improving your current methods and processes.

We are experts in spotting the innovation potential of your business, and we are constantly seeking new methods for simplifying and standardizing installation and service operations.

Please contact us - we look forward to talking to you!

www.eltronic-hi.com

Innovation based on experience

+45 7674 0101

LEARN MORE AT DEIF.COM/GREEN

POWEREFFICIENCYGREEN, SAFE & RELIABLEENERGY CONTROL SOLUTIONS

DEIF supportsyour business goalsand emission targets withinnovative technology, optimised power management systems, and a portfolio of proven products and services.

POWERED BY DEIFLAND POWER MARINE & OFFSHORE WIND POWER

Page 52: DI Energi årsmagasin 2016

GRØN ENERGI SKAL VÆRE BILLIGERE END SORTDanmark producerer i dag så meget grøn strøm, at det

svarer til mere end halvdelen af den strøm, danskerne bruger.

DONG Energy producerer en fjerdedel af den grønne

strøm Danmark producerer, og siden 2006 har vi reduceret

vores CO2-udledning så meget, at det svarer til mere end

halvdelen af Danmarks samlede CO2-reduktion.

Det næste mål vi har sat os er, at grøn energi fra havvind

skal blive billigere end sort energi. Det er allerede sket for

landvind, og havvind skal samme vej. Vi har sat os for at

gøre grøn energi fra havvind billigere end energi fra kul og

naturgas inden for det næste årti, og vi er allerede godt på

vej. Det vil give mindre CO2-udledning og mere eksport.

LÆS MERE PÅ DONGENERGY.COM