- Deltagerforudsætninger….

Birthe Lund

De pligtopfyldende

De provokerende

Elsker at løse

opgaverVil selv finde påElsker ekstraopgaver

og øvehæfter

Uengageret –

det er kedeligtBestemmer selv!

Hvordan kategoriserer vi og på hvilket grundlag ?

Tema:

Perspektivere hvilke udfordringer ”elev-centrede” og deltager centrerede undervisningstilgange” stiller til undervisningen og underviseren

Særlig fokus på kategorien : ung (og dermed alder?)

Deltagerforudsætninger og deres betydning for didaktiske valg.

Overvejelser om

deltagerforudsætninger

Hvordan skaffes viden om den lærende?

Hvilken rolle kan/ skal viden om den lærende spille for

undervisningens tilrettelæggelse?

Hvilke krav kan vi stille til den viden?

I hvilken udstrækning kan den generaliseres og

operationaliseres?

Deltagerforudsætninger

Forestillinger og viden om:

Køn

Alder (Ungdom)

Hvilken betydning kan det få for didaktiske valg?

Hvornår er man ung?

Begribe ungdom ud fra forskellige forskningsmæssige tilgange: Sprogligt, bevidsthedsmæssigt, kulturelt, stilistisk, symbolske

udtryksbrugere (Social konstruktivisme), statistiske undersøgelser

Identitet/ køn:

Socialt konstrueret forhandlet

Positioneret tildelt en position ?

Fra 11- 13 år til etableret voksentilværelse med egen økonomi/bolig evt. familie

Fysiologisk modning?

Samfundsmæssig determineret?

Konstrueret begreb?

Hvilke køn skal sætte normen for

forventet elevadfærd?

Mand som ”norm”

Skal kønsforskel udlignes

ved : forskelssætten

Individet rettigheder

Drenge urolige

Drenge præsterer mere

spredt

Niveau spredt gennem

skolegangen

Kvinde som ”norm”

Skal kønsforskel udlignes

ved: lighed

Køns-rettigheder

Piger rolige

Piger mere homogent

Niveau mere stabilt gennem

skolegangen

Fare for reduktionisme – fra er til

bør…1. Fysiologisk (naturvidenskabelig paradigme) ”sex” (gener/hormoner). Man er et køn

2. Kulturelt produceret (samf./hum. paradigme) ”gender”(socialisering). Man bliver et køn

Etablerer et pædagogisk paradigme/konsekvens for socialisering/undervisning af h.h.v. drenge/piger.

F.ex: Drenge: krop, kamp, krig. Piger: udsmykning, iscenesættelse, forbrug

Køn/alder strukturerer handlinger og fortolkninger (Bourdieu)

Køn/alder er grundlag for kategoriseringer – determinere/identificere

Sociale kategorier der fremstår som vilkår har konsekvens for social samhandlen!

Overvej ( didaktisk refleksion) :

Hvilke positioner stilles til rådighed for eleverne?

Er de hensigtsmæssige?

Hvordan skal der interveneres?

Med hvilke begrundelser? (didaktisk refleksion)

Opfattelse af samfundet

Hvilket samfund er det vi opdrager/underviser i og til?

”Postmoderne”

Definition:

En ny måde at forstå videnskab, teknologi og samfundsudvikling indenfor det moderne samfund. Tvivl dominerer fordividenskab og teknologi er er fremgangsrig

Moderne: fremadskridelse mod det gode, utopiske samfund – ide, projektform Universel frigørelse : Jo mere vi ved, des mere afmægtige bliver vi. Kompleksitet.

Store fortællingers ”døde” - tab af troværdighed (fremskridt og teknologi/ religion/ politik)

Post moderne kultur: Pluralisme, radikal frihedsdyrkelse, forskellighed, autonomi, det objektive virkeligheds perspektiv undergraves.

Postmoderne: indrømmelse af kaos, tilfældighed, tvetydighed,

Bauman: en modernitet der ser sin egen umulighed i øjnene. En selvreflekterende modernitet, som bevidst ophører med at gøre, hvad den før gjorde ubevidst.

Identitet:

Subjektets død - ingen personlighed , identitetens omdannelse

Moderne: sociale roller og normer for hvor hvordan man feks. er far, dansker ,-relativ stabil identitet. Postmoderne: Dannes på baggrund af mere lette livsstilsvalg og forbrug af statusgivende mærkevarer, viden m.m.

Bauman: identitet en fortløbende selv-konstitution

Selvets decentrering:

Folk tror ikke længere på at de selv indeholder en indre ægte kerne, som er afgørende for identiteten- opdele sig ikke i en ”privat” indre side og en ”offentlig” u-egentlig side.

Postmoderne selv:

Åbent relationelt selv, særlig bevidst om at dets flertydige identitet konstrueres af de sociale, ikke private relationer de er placeret i. Identitet dannes i regi af relationer og eksperimenter frem for på baggrund af en personlig/privat selvrealisering – udformer identitet ud fra æstetiske og etiske forestillinger om det smukke, tiltrækkende, ønskelige.

Ansvarliggørelse

Handler om moralens forandring ikke dens bortgang. Fleksibel moral baseret på forhandling og kompromis. Moral: spørgsmål om den enkeltes personlige samvittighed og ansvar

Identitet og fællesskab flydende

Inspirationskilde: En postmoderne nutid , Poul Poder,

Klassisk og moderne samfundsteori. 3. udgave. Hans Reitzels forlag red.Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen. 2005

Forskellige måder at begribe den

lærende på og få viden om unge:

De (post)moderne unge:

Hermeneutisk/sociologisk/psykologisk

Empiri:

kvalitativ interview/feltanalyser

Statistisk analyse – kvantificerbare data

Videnskskabsteoretiske postioner

Bourdieu:

Mennesket er stærkt påvirket af det samfund det lever i – bevidste subjektive valg er ikke helt bevidste.Vælger på baggrund af objektive sociale omstændigheder - objektive strukturer med subjektive dispositioner i et givent felt – habitus – har forskellig symbolsk kapital- viderefører en bestemt opfattelse af hvordan virkeligheden er og hvordan virkeligheden bør opfattes.

Ziehe:

Fænomenologien – optaget af hvordan virkeligheden fremtræder for den menneskelige bevidsthed. Vi er kulturelt fri-satte – den enkelte skal finde værdier

Ziehe betegner selv sin teoritilgang som en kombination af et psykoanalytisk og et kulturteoretisk tilgang 1. Et samfunds objektive livsbetingelser

2. Realitetstydninger

3. Menneskenes indre subjektive struktur begrebsapparat

Hvilke deltagerforudsætninger

har vi interesse i?

I et didaktisk perspektiv er det knyttet til

- hvad der skal læres (fag/curriculum/kompetence..)

- pædagogisk filosofi (dannelse/værdiopfattelser..)

- undervisningsform (metode..)

- antagelse om læreprocesser/”folkepædagogik”

Forestillinger om læring spiller ind på

didaktiske valg

Læringsteoriernes forskellige tyngdepunkter:

a. Individ

(kognition/indre proces) (Psykologisk / mentalistisk) Piaget, , tidlig Bruner,

b. Interaktion

(samspil/ kommunikation mellem individer - dialogisk) Herbart Mead, Vygotsky

c. Kollektiv

(fælles videns- og kompetence udvikling – kontekst -distribueret) G.Lave/ E. Wenger,

Hvilken didaktisk tænkning ser I som forbundet med disse tyngdepunkter?

Eleven i centrum..

Hvor stammer disse forestillinger fra?

Reformpædagogisk bevægelse

Ideal:

udvikling af selvstændige, myndige, tænkende elever der kan og vil handle ud fra egen erfaringsbaggrund.

Rødder i:

Rousseau, Fröbel, Grundtvig, Kold, Pestalozzi

Dewey:

Konkret erfaring og undervisningsindhold centralt:

koble sansning, tænkning og handlen.

Paulo Freire (1921 – 1997) Alfabetiseringsarbejde i Brasilien Lære at forstå sociale, økonomiske og politiske modsætninger for

at kunne agere imod undertrykkelse –udgangspunkt i konkret virkelighed

Oskar Negt i (1934 -) Thomas Ziehe Kritisk teori/ Frankfurtherskolen Indhold :

del af deltagernes livssituationer (oplevelse til erfaring) parallel til samfundsmæssige strukturer og deres forudsætninger – løsning: integrering

Intention: Udvikling af sociologisk fantasi Kritisk tænkning/”modmagt”

Bevægelse væk fra ”den sorte skole”

Demokratisering

Mindre disciplinering

Deltagerstyring Problemformuleret projektarbejde Opprioritering af erfaringsbaseret viden Undervisning med fokus på den lærende og denne

behov

(kan selvfølgelig diskuteres)

Erfaringspædagogikken

Udfordringer til en deltagercenteret pædagogik.

Tese:

Unge forkaster læreren og

undervisningen selv om den er

deltagercentreret!( eller forsøger at

være det)

HVORFOR?

Prof. Dr. phil., Dr. h.c.

Thomas Ziehe

Pädagogische Sozialisationsforschung

Institut für Erziehungswissenschaft

(IEW)

Philosophische Fakultät

Leibniz Universität Hannover

Tyngdepunkter:•Hauptsächliches Arbeitsgebiet ist kulturwissenschaftliche

•Jugendforschung:

•Jugendsituation im Zeitvergleich 50er-Jahre bis heute

•Mentalitätsveränderungen Jugendlicher

•Wandel von Lebensstilen und Jugendkulturen

•Bedeutung der Populärkultur

•kulturelle Modernisierungsprozesse und Alltagsleben

•veränderte Schüler- und Lehrerrollen

•Schule und Lernkultur

http://www.dr.dk/DR2/2sektion/2008/04/30123058.htm

Thomas Ziehe

Thomas Ziehe

Socialisationsteori kulturanalyse

Inspiration: Habermas, psykoanalysen, Luhmann

Kernelitteratur (oversat):

Usædvanlige læreprocesser 1983

Ambivalenser og mangfoldighed:

En artikelsamling om ungdom, skole, æstetik og kultur 1989

God anderledeshed 1998

Øer af intensitet i et hav af rutine 2004

Hverdagskultur overlejrer skolekultur

Massekultur/populærkultur

Identitetsskabende

Meningsgivende

Støtter fællesskabsdannelse

Ziehe:

Unge skaber sig selv i spændingsfeltet mellem individualisering og communities (danner smagsfællesskaber)

Skaber identitet og social platform.

Orienteringsformer

Subjektivering (jeg-perspektiv)

Ontologisering (Behov for at skabe mening og

tilhørsforhold)

Intensivering (Søgen efter stærke oplevelser, ”kick”)

Tematiseringer Informalisering Subjektivering

Fri adgang til alt

medfører behov for

afskærmning.

Egen identietsafprøvning

trues og den lille

histories

betydningsfuldhed er

svær at opretholde

Tunnelsyn

Forældrene

aftradtionaliserer.

In-formalisering er

blevet en

selvfølgelighed.

Formalitet er blevet en

stilvariant.

Sanseadspredelse øges –

”alt kan ske.”

Psykisk anstrengende!

Orientering mod egen

subjektive indreverden er

en kulturel

selvfølgelighed.

Begærlighed efter accept

af sig selv, i kraft af

andre.

Konsekvens af tematisering,

informalisering, subjektivering

Selvreference

Tematisering: viden om..

Informalisering: omgangsformer

Subjektivering : subjektet (opmærksomhed på egen indre verden)

Selvreference kan indsnævre omverdensforståelse og perspektiv:

1. verden: emnet skal have med mig at gøre

2. verden: min definition af situationen skal gælde

3. verden: erfarer verden ud fra egen indre følelser og vurdering af om tilfredsheden vokser eller ej.

Egocentrisme

”Hvorfor er hele verden ikke som mig?”

En måde at erkende verden og sig selv på

En måde at opfatte sig selv og verden.

Ziehes antagelse:

Forstærkes af den dominerende hverdagskultur

Skal vi komme tættere på de unge og deres identitet og

tilegnelsesmåde?

Tilnærmelsesforsøg

1. verden: emner tæt ved egen horisont

2. verden: uformalitet skal dominere

3. verden: lærer skal være hel person med autentisk

engagement

Udfordringer:

Ego-centristisk tilgang til verden.

Subjektivering:

”Hvad har det med mig at gøre”?

”Hvad kan det betyde for mig”?

”Hvorfor er hele verden ikke som mig”?

Pædagogisk opgave:

Decentrering.

Kræver begrundelse / overvindelse:

”Der er bare nogen, der kaster sig ud i det og så finder de ud af, hvordan det går. For mig kan et værktøj ikke fungere fra første dag, hvis jeg ikke kender ideen.”

”Jeg synes simpelthen, at det var en pestilens til at begynde med, for at være helt ærlig. Hvorfor skal jeg tage stilling til, hvad jeg mener, og hvad jeg arbejder hen imod? Kan det da ikke være ligegyldigt? Men det får jo én til at reflektere. Og når jeg ser tilbage på det nu, så er det fint. Men det synes jeg ikke i starten – jeg synes simpelthen, at det var træls.”

Om portfolie opgaver og portfolieinddragelse i kandidatuddannelsen)

(Gad vide om portfolier forstærker ego-centrisme eller fremmer

decentrering?)

Ego-centrisme Decentrering

Indhold: ryste selvfølgeligheder

Civiliserthed – partiel kooperation

- de - personalisering

Decentrering i forhold

til selvet – til mig selv

Selv-overskridelse

Modvirke decentrering

3 muligheder for selvreference:

1.

Objektiv

semantisk

Begreber til

selvforståelse

Skelnen:

Indre/ ydre verden

2.

Social verden

a. Uformelle/

fortolke situation

b. Definere en

situation

– min definition

Skelnen:

Indre verden/ social

verden

3.

Subjektiv

verden

Selvreference:

Den central verden

Ud fra mine

følelser

Skelnen:

min indre verden/

andres indre verden

Pædagogisk

opgave

(Karl Popper)

Decentreringsforsøg:

Lære at erkende forskellighed

”God anderledeshed”:

4: p – persons, places, procedures, perspectives

Persons: Opmuntre til at forsøgsvis forlade identiet

Places: Rum der muliggør forskellige eksperimenter med egen identiet

Procedurer: Strukturer,ritualer, nyde at man ikke altid behøver at være i centrum

Perspektiver: Udveksling af perspektiv – modvirke fjendtlighed, ikke altid vælge dem der ligner os

Kritik af moderne pædagogik og

konsekvens

Livsnærhed i lærestoffet :

Gøre noget ikke selvfølgeligt/intellektualisere/moral/æstetik/..

Friere sociale former i undervisningen:

Nye regler, former

Udvidelse af pædagogisk råderum:

Indskrænkes – ret til at unddrage sig

Tilbud om decentrering –eftertænksomhedssituationer, social perspektiv overtagelse, kropsoplevelse,

http://www.smartdraw.com/specials/ppc/concept-

map.htm?id=332274&gclid=CNOp3p6wm50CFYsz3godzSk40Q

Easy Concept Map Software

Create great-looking concept maps, mind maps, flowcharts,

and more in minutes with SmartDraw. Download Our Concept

Map Software FREE!

Diskuter:

Hvad er hensigtsmæssig viden om den/de lærende?

Hvilken rolle kan/ skal viden om den/de lærende spille for undervisningens tilrettelæggelse?

Hvilke krav kan vi stille til den viden?

I hvilken udstrækning kan generaliseret viden operationaliseres i undervisningen?

Perspektiver på læringsforudsætninger

og didaktiske valg

Er der en sammenhæng imellem hvilke

deltagerforudsætninger der opleves som relevante og den

lærendes konstruktion som h.h.v.:

”objekt”

”subjekt”

”som samfundsmæssigt individ”

i et undervisningsperspektiv

Intention:

Vise hvor mange faktorer der spiller ind i forhold til hvilken relevans vi tillægger deltagerforudsætninger i et didaktisk perspektiv

Påpege at opfattelse af samfund, læring, socialisering (køn/alder), viden om deltagerne kan få konsekvens for hvordan vi (videnskabeligt) begrunder didaktiske valg!

Lærings miljøer

Underviser/studie må være opmærksomme på :

Meningsskabelsesprocesser – betydningstilskrivning

Biografi – (deltagerens livshistorie) – deltagelsesbaner fortid/nutid/fremtid

Viden og kompetencer (deltagernes udgangspunkt)

Sammenknytningspunkter i studiet

Inklusionsstrategier/eksklusionsstrategier

Udfordrende krav til læringsmiljøet hvis alle individer skal opleve studiet som ”givende ”, ”meningsfuldt” og ”identitetsskabende”.

Efterfølgende udgår måske

Kan man tale om at

Klafki og Ziehe har

fælles ” klassisk

dannelses” projekt?

Et forhold

til sig selv

Autonomi,

selvaktiviering,

selvbestemmelse,

til

samfundet

Kulturelt og eller

socialt og politisk

fællesskab

(emancipation,

frihed,

myndighed)

til

verden

Menneskeheden i

sin helhed

(fornuft)

Nøglekvalifikationer for Klafki

evnen og viljen til at argumentere

evnen og viljen til at give og lytte til kritik

evnen og viljen til positivt at leve sig ind i den anden eller det andet

evnen og viljen til samarbejde

evnen til at tænke sammenhængende

kreativitet.