DIREKTE IND PÅ ARBEJDSMARKEDET - Dansk Metal...MAGASINET FRA DANSK METAL FEBRUAR 2017 TEKNIK Dansk kamera skal finde liv på Mars NYUDLÆRTE MIKE GIK DIREKTE I JOB EFTER CV-SAMTALE

GUIDE Metal A-kasse vil gøre op med langtidsledighed

SAGEN ER LØSTLøntjek giver penge retur

ARBEJDSMILJØPAS PÅ KEMIEN

1 2 3 4

MAGASINET FRA DANSK METALFEBRUAR 2017

TEKNIK Dansk kamera skal finde liv på Mars

NYUDLÆRTE MIKE GIK DIREKTE I JOB EFTER CV-SAMTALE

DIREKTE IND PÅ ARBEJDSMARKEDET

2 METAL MAGASINET · FEBRUAR 2017

Leder

Molestien 7, 2450 København SV Telefon: 3363 [email protected]/metalmagasinet

UDGIVER

Dansk Metal

ANSVARSHAVENDE

CHEFREDAKTØR

Anders Frederik Gjesing

REDAKTØR

Lisbeth Maindal

REDAKTION

Andreas Laurfelt Knudsen, Nanna Wincentz Ludvig, Mette Rugaard og Anne Gooseman Hove

LAYOUT

Jette Nielsen

FOTO

Brian Rasmussen - Fotografhuset

TRYK

Stibo Graphic

LEVERING

Henvendelser om levering af Metal Magasinet: Dorte Klargaard på tlf. 3363 2349 eller [email protected]

OPLAG IFØLGE DANSK

OPLAGSKONTROL

119.442. ISSN 1903-685X ISSN (online) 1903-6876Magasinet udkommer fire gange årligt

UDKOMMER NÆSTE GANG

26. maj 2017

FORSIDE/FOTO

Mike Sackmann Jensen, automatik-fagtekniker, arbejder på JYSKs lager i Uldum. Da han stod parat til at indtage jobmarkedet som nyuddannet i august 2016, vidste han, at han ikke ville være ledig. En CV-samtale i Dansk Metal, hjalp ham hurtigt videre.

MAGASINET FRA DANSK METALFEBRUAR 2017

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

5041-0004TRYKSAG

I øjeblikket forhandler vi industri-ens overenskomster. Hvordan og hvornår de forhandlinger ender, kan jeg selvfølgelig ikke sige – ja, det kan være, at vi allerede har et resultat, når du sidder med dette Magasin i hån-den. Det vil betyde, at forligsmanden senere på foråret kan sende overens-komsterne på det private område til urafstemning. Sådan håber jeg selvfølgelig, at det kommer til at gå, men som sagt: Det er ikke til at sige, hvordan det ender.

Én ting er dog sikker, hvis eller når overenskomsterne kommer til urafstemning: Din stemme er vigtig.

Først og fremmest er din stemme vigtig, fordi dit ja eller nej fortæller mig, om vi har gjort det godt nok i forhandlingerne. Det er naturligvis helt centralt.

Men din stemme betyder mere det. Alene det, at du og dine kolleger

sætter jeres kryds, er vigtigt. For uanset om I stemmer ja eller nej,

sender I et klart signal om, at I bakker op om overenskomsterne. I bakker op om de fordele og muligheder, overenskomsterne giver – fx ret til efteruddannelse, pension, ekstra ferie og sikkerhed for ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Og I bakker op om, at i Danmark er lønmodtagerne selv med til at bestemme deres løn- og arbejdsvilkår.

Jo flere der stemmer, jo stærkere bliver signalet. Og jo stærkere står du, dine kolleger og resten af løn-modtagerne, når der skal forhandles overenskomster fremover.

Derfor gør din stemme dig stær-kere. Og derfor håber jeg, at du vil bruge den.

Det bliver i hvert fald let nok. Hvis eller når vi får en urafstemning, kan du stemme via din smartphone, på nettet eller som altid pr. brev. Så det kan klares på to minutter – og de vil være givet rigtig godt ud.

AF FORBUNDSFORMAND CLAUS JENSEN

Din stemme gør dig stærkere

Uanset om

du og kollegerne stemmer ja eller

nej, sender I et klart signal om,

at I bakker op om overens-komsterne.

Indhold

ØVRIGT INDHOLD SIDEN SIDST

4 Nyt & noter

6Kom til generalforsamling i din Metalafdeling

8Top 10: De ti metalfag med flest kvinder

KOM VIDERE

18 A-kasse

20 CV-samtale fik Mike direkte i job

22 Få svar: Konkurs – hvad er min ret?

GODT ARBEJDE

30Plus: Gode tilbud

32 Jobstafetten: Motorcykelmekanikeren

40 Spot på: Kaffen skal altid være klar

44 På besøg: Terma får F-35 på vingerne

48 Min svendeprøve: Flymekaniker

TÆT PÅ TEKNIKKEN

51Historien om: Brændeovnen

58 Mig og min maskine: 3D-laserskærer skærer i alt fra træ til rustfri stål

9

Lærling – få styr på din lønseddel

Knallert-mekaniker

Dennis Nielsen fik et løntjek

via Dansk Metal og fik

9.000 kroner retur.

10

Sygdom rammer ikke kun naboen Ole Mortensen fik en kræftdiagnose og blev fyret få dage efter. Han kontaktede Dansk Metal, og en sag om usaglig fyring, manglende pension og udbetaling ved kritisk sygdom er i dag afsluttet med, at Ole har fået udbetalt 115.000 kroner.

12

Metal A-kasse styrker indsats mod ledighed Er du ledig? Så har Metal A-kasse en lang række tilbud. Læs om dine mange muligheder her i magasinet og se mere på danskmetal.dk

24

TEMA

Binder hverdagen sammen Flere end 25.000 medlemmer af Dansk Metal arbejder med it og teknologi. De er med til at binde hverdagen sammen for virksomheder, kolleger og borgere.

52

Dansk kamera skal finde liv på Mars

På DTU Space i Kongens Lyngby er de verdensmestre i

rumkameraer. Derfor er de med, når NASA skal lede efter liv på

Mars i 2020.

34

DIT ARBEJDSMILJØ

Pas på kemienDet er vigtigt at beskytte dig og dine kolleger mod stoffer, der kan give eksem eller kræft.

FEBRUAR 2017 · METAL MAGASINET 3


Siden sidstNYT OG NOTER • TOP 10

MØD OP OG FÅ INDFLYDELSEI foråret holdes der generalforsamling i de fleste Metalafdelinger. Hvis du vil tage del i medlemsdemokratiet og have indflydelse, så opfordrer vi dig til at møde op. På general-forsamlingerne er du som medlem blandt andet med til at vælge formand, kasserer og øvrig bestyrelse. Og du får indflydelse på, hvad din Metalafdeling skal arbejde for. Du kan også selv stille op til de forskellige poster. Læs mere i Dansk Metals love på danskmetal.dk/loveSe hvornår din afdeling holder general-forsamling på side 6.

FRITIDSULYKKES FORSIKRINGErstatningerne i Dansk Metals kollektive fritidsulykkesforsik-ring stiger i 2017, men prisen er den samme, 38 kroner om måneden. Ved invaliditet stiger udbetalingen fra 400.000 til 438.000 kroner. Ved dødsfald stiger udbetalingen fra 200.000 til 219.000 kroner. Du er omfattet af fritidsulykkesforsikringen, som Dansk Metal har gennem Alka, hvis du ikke selv har fravalgt den. Se mere på alka.dk/danskmetal

TJEK DINE MEDLEMSOPLYSNINGERPå Dansk Metals hjemmeside kan du se din post fra Dansk Metal, dine personlige data og dine abonnementer. Det er vigtigt for os, at vi har de rigtige oplysninger på dig, så du kan få det senest opdaterede fra Dansk Metal. Så husk gerne at gå ind og opdater og ret dine data, hvis du har fået nyt telefonnummer eller ny email.

Det er nemt og du kan gøre det direkte på Dansk Metals hjemmeside danskmetal.dk/retdata

Du skal benytte NemID eller din selvvalgte pinkode.

Bidrag til politiske partierDansk Metals kongres har besluttet, at forbundet kan yde økonomiske bidrag til politiske partier. Hovedbestyrelsen har besluttet 15 kroner pr. medlem pr. valg (kommunal-valg, folketingsvalg og europaparlamentsvalg), som an-vendes fra det faglige kontingent. Medlemmer af Dansk Metal kan hver især frabede sig, at der af kontingentet gives økonomisk bidrag til politiske partier. Det sker ved at udfylde nedenstående kupon, hvorved det samlede økonomiske bidrag fra forbundet reduceres med ovennævnte beløb.Det er revisionsfirmaet Revisionsinstituttet, der modta-ger kuponerne. Dansk Metal får derfor ikke kendskab til navnene på disse medlemmer, men får alene oplyst det samlede antal.Hvis du tidligere har afmeldt støtten, men har fortrudt, kan du også fortryde din afmelding herunder.

Jeg ønsker at være fritaget for at betale bidrag til politiske partier eller partipolitiske formål i øvrigt over medlemskontingentet.

Jeg har fortrudt min fritagelse.

Navn:

Cpr. nr.:

Underskrift:

Kuponen skal indsendes til: Revisionsinstituttet, Skagensgade 1, Postboks 76, 2630 Taastrup.Mærk kuverten ’Dansk Metal’. Husk porto.


Nyt og noter • Siden sidst

Sagt på facebook

VINTERFERIE SOM I GAMLE DAGEDer er leg som i gamle dage og historie til hovedet i uge syv og otte på Arbejdermuseet i København. På Børnenes Arbejdermuseum kan ungerne lave deres egen kludedukke, arbejde som bybude i købmandsbutikken, sortere flasker på bryggeriet eller betjene skrivemaskinen på fagforenings-kontoret. Imens ungerne leger, kan de voksne komme helt tæt på arbejdernes hverdagsliv og følge industrialiseringens udvikling fra 1800-tallet til i dag.

Du kan tage hele familien gratis med – husk dit medlemskort til Dansk Metal. Læs mere på arbejdermuseet.dk

Europas bedste landbrugsmaskin-mekaniker Der blev sat pris på Anders Ebbekær Pedersen, da han i december 2016 blev hædret som Europas bedste landbrugs-maskinmekaniker. Det skete på EuroSkills i Göteborg, der er europamesterskaberne for elever på erhvervsuddannelser og unge faglærte. ”Det betyder meget at have vundet Euroskills. For det er et stort klap på skul-deren både til mig, den danske uddannel-se og faget, at jeg vandt. Det er en rigtig fed oplevelse, jeg sent vil glemme. For jeg havde ikke i min vildeste fantasi troet, at det ville gå så godt”, siger Anders Ebbekær Pedersen til Metal Magasinet.

Anders Ebbekær Pedersen er landbrugsmaskinmekaniker og ansat

ved Brdr. Holst Sørensen A/S i Ribe.


Siden sidst • Generalforsamlinger

AFDELING 16 Mandag den 15. maj kl. 16.30 på Saltværksvej 68, 2770 Kastrup. Døren åbnes kl. 16.00.

Tilmelding til spisning nødvendig på [email protected]

BJERRINGBRO SILKEBORG Torsdag den 6. april kl. 19.00 på Silkeborg Tekniske Skoles Hotel- & Restaurantskole, Kejlstrup 99, Silkeborg.

Tilmelding til spisning kl. 18.00 på [email protected] senest den 30. marts.

BORNHOLM Tirsdag den 25. april kl. 17.00 i afdelingen, Ved lunden 16.

Efterfølgende spisning ved tilmelding senest fredag den 21. april i kontortiden på tlf. 5695 6789 eller [email protected]

HERNING Tirsdag den 4. april kl. 18.45 i afdelingen på Neksøvej 7A, 7400 Herning.

Spisning kl. 18.00 ved tilmelding senest 3. april kl. 12.00 på tlf. 9712 0455 eller [email protected]

HIMMERLAND Tirsdag den 28. februar kl. 18.00. Generalforsamlingen holdes i Multisalen i Hobro Idrætscenter, Amerikavej, 9500 Hobro.

Der indledes med spisning, så tilmelding er nødvendig senest torsdag den 23. februar 2017 på [email protected] eller tlf. 9852 1012.

HORSENS Tirsdag den 21. marts kl. 18.00 i Learnmarks lokaler, Vejlevej 150, Horsens.

Generalforsamlingen starter med spisning kl.18.00. Tilmelding i afdelingen.

HOVEDSTADEN Tirsdag den 4. april kl. 17.00 i Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen.

Der er spisning mellem kl. 16.00-17.00 ved tilmelding til [email protected] senest tirsdag den 28. marts.

KOLDING-VEJEN-VOJENS Tirsdag den 14. marts kl. 17.45 i afdelingens lokaler Esbjergvej 30, 6000 Kolding.

Vi starter med spisning kl. 17.00. Tilmelding til spisning senest 7. marts på tlf. 7552 1599 eller [email protected] mrk. ”spisning”. Se dagsorden på metalkolding.dk

LILLEBÆLT Mandag den 6. marts kl. 17.00 i fagforeningshuset, Vesterballevej 3A, 7000 Fredericia.

Spisning efter general-forsamlingen.

MIDT-VESTSJÆLLAND Onsdag den 26. april kl. 18.00 på Selandia, Bredahlsgade 1B, Slagelse. Spisning kl. 17.00.

Tilmelding senest den 19. april kl. 12.00 til afdelingen på mail [email protected] eller tlf. 5852 1342.

MIDT SKIVE-VIBORG Onsdag den 15. marts kl. 19.00 i Fagforeningshuset, Jægervej 12, Skive.

Afdelingen er vært ved et måltid mad kl. 18.00, hvorfor tilmel-ding er nødvendig.

Der arrangeres transport fra Tinghallen, Viborg kl. 17.15. Til-melding til spisning og transport skal ske til afdelingen senest 8. marts kl. 12.30 på 9625 2520.

NORDSJÆLLAND Tirsdag den 25. april kl. 18.00 i afdelingen, Huginsvej 6 F, 3400 Hillerød.

Let spisning fra kl. 17.15 ved tilmelding senest tirsdag den 18. april på 3373 3700 eller [email protected]

NORDVESTSJÆLLAND Torsdag den 20. april kl. 18.00, Hotel Sidesporet, Ahlgade 1B, 4300 Holbæk.

Spisning fra kl. 17.00 ved tilmel-ding i afdelingen.

ODENSE Onsdag den 26. april kl. 19.00, Odin Havnepark, Lumbyvej 17F, Odense C.

Spisning kl. 18.00-18.45 ved tilmelding senest den 19. april på [email protected] (mrk. ”generalforsamling” og mailen skal indeholde dit navn og fødselsdato).

ROSKILDE Tirsdag den 25. april kl. 18.00 på Roskilde Tekniske Skole, Pulsen 2, (tidligere Maglelunden 2) 4000 Roskilde.

Spisning for tilmeldte kl. 17.00, pris kr. 20,00. Tilmelding [email protected].

SKANDERBORG-ODDER Torsdag den 27. april på Restaurant Sølyst, Sølystvej 32, 8660 Skanderborg.

Spisning for tilmeldte kl. 17.00. Tilmelding enten på tlf. 8652 0392 eller [email protected]

Lokalafdelingerne i Dansk Metal giver dig mulighed for hurtig rådgivning og konkret bistand på en lang række områder, der har betydning for dit arbejdsliv. Har du lyst til at møde din afdeling? Så opfordrer vi dig til at tilmelde dig afdelingernes generalforsamlinger, de fleste er i foråret. Mød op, deltag i demokratiet, få indflydelse og mød gode kolleger.

DU ER INVITERET

GENERALFORSAMLINGER


Siden sidst

SKJERN RINGKØBING Torsdag den 30. marts kl. 19.00 på Hotel Smedegården i Lem.

Spisning kl. 18.00 for dem, som senest torsdag den 23. marts kl. 17.00 har tilmeldt sig til afde-lingskontoret.

STORSTRØM Onsdag den 26. april kl. 18.00 Kirketorvet 9, 4760 Vordingborg. Spisning efter general forsamling.

Tilmelding senest fredag den 21. april på tlf. 5535 1730 eller [email protected]

SYDFYN Mandag den 3. april kl. 18.30 på Svendborg Erhvervsskole, Skovsbovej 43, 5700 Svendborg.

Spisning kl. 17.45 ved tilmelding senest tirsdag den 28. marts til din tillidsmand/kontaktperson eller til afdelingskontoret på tlf. 6221 1099 eller [email protected]

SYDØST Tirsdag den 25. april kl. 19.00 i Rønnedehallen, Eskilstrupvej 7, Kongsted, 4683 Rønnede.

Spisning kl. 18.00. Busser fra Nakskov, Maribo, Nykøbing F, Køge og Næstved. Tilmelding til busser og spisning senest den 12. april på tlf. 5572 1216 eller [email protected]

SØNDERBORG Mandag den 13. marts kl. 17.00 på EUCSYD, Hilmar Finsens Gade 18.

Bindende tilmelding til spisning senest torsdag den 9. marts kl. 12.00.

SØNDERJYLLAND Torsdag den 2. marts kl. 19.00 i Sønderjyllandshallen, H P Hanssens Gade 7, 6200 Aabenraa. Spisning fra kl. 18.00.

Tilmelding til kontoret på tlf. 7462 28 85 eller mail [email protected] senest den 23. februar.

TELE VEST Tirsdag 25. april 18.00-21.30. Der serveres en varm ret før generalforsamlingen.

Tilmelding på [email protected] eller tlf. 8732 1111.

THY-MORS Mandag 3. april kl. 19.00 på Hotel Vildsund Strand, Ved Stranden 2, Vildsund, 7700 Thisted.

Spisning kl. 18.00 for medlem-mer tilmeldt i afdelingen senest torsdag den 30. marts kl. 17.00.

VEJLE-GRINDSTED Torsdag den 30. marts kl. 18.00 hos Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, 7100 Vejle.Spisning fra kl. 17.00.

Der arrangeres transport fra Banegårdsvej 57, 7200 Grindsted, kl. 16.00. Tilmelding til spisning og eventuel transport senest 24. marts kl. 12.00.

VENDSYSSEL Tirsdag den 25. april kl. 19.00 på Restaurant Svanelunden, Svanelunden 6, 9800 Hjørring. Eventuelle forslag skal være bestyrelsen i hænde senest syv dage før generalforsam-lingen.

Spisning kl. 18.00 ved tilmelding senest tirsdag den 18. april på tlf. 9622 2324 eller [email protected]

VEST Tirsdag den 4. april kl. 18.00, Sallingsundvej 6A, Esbjerg N.

Spisning kl. 17.15 ved tilmelding senest den 28. marts på [email protected]

ØSTJYLLAND Torsdag den 27. april kl. 18.00 i LO Århus, Skt. Knuds Torv 3, 8000 Århus C.

Fagklubben for små og mellemstore virksomheder: Torsdag den 6. april kl. 17.00.

Rørklubben: Torsdag den 20. april kl. 16.00.

Mekanikerklubben: Onsdag den 5. april kl. 17.00.

Brancheklubben for offentligt ansatte: Onsdag den 5. april kl. 16.15.

Metal Ungdom: Torsdag den 30. marts kl. 17.30.

Klubgeneralforsamlingerne i Metal Østjylland holdes i Smedehuset, Mejlgade 95, 8000 Århus C.

AALBORG Tirsdag den 25. april kl. 18.30 i mødelokalerne hos 3F, Hadsundvej 184, 9000 Aalborg.

Fællesspisning kl. 17.30. Derfor er tilmelding nødvendig til [email protected]

Find din afdeling her danskmetal.dk/ finddinafdeling


Siden sidst • Top 10

DE10METALFAG MED FLEST KVINDER

Listen er baseret på Dansk Metals egne indhentede tal fra november 2016.

VIDSTE DU? Dansk Metal har omkring 108.000 medlemmer. Andelen af kvinder er 3,9 % - 4.374 kvinde-lige medlemmer. I procentpoint arbejder 2,1 af kvinderne i metalfag, resten i tele-området. Dansk Metal har godt 9.100 medlemmer under uddannelse, her er 4,2 % kvinder, svarende til 312 kvinder.

Kvinde i et fag med flest mandlige kolleger - det er virkeligheden for de kvin-delige medlemmer i Dansk Metal. Ud af Dansk Metals cirka 108.000 medlemmer er 4.374 kvinder. Se her top 10 for, hvilke fag kvinderne vælger.TEKST: LISBETH MAINDAL

Har du talt med din datter i dag?Har du nogen sinde tænkt på at opfordre din datter eller niece til at blive lærling på et af Dansk Metals områder? Tallene taler deres eget sprog om, at metalfagene stadig har flest mænd – men det er ikke det samme som, at fagene er mest for mænd. Det viser tal-lene også. Kvinderne finder vej til langt de fleste fagområder, og har selvfølgelig mulighed for at ar-bejde der, på lige fod med deres mandlige kolleger. Der er gode overenskomster og løn- og arbejdsvilkår i de fag, Dansk Metal dækker. Der er også gode muligheder for efter- og videre-uddannelse.Derfor er det oplagt at opfordre også de unge kvinder til at overveje en karriere inden for metal-fagene.

1 INDUSTRI-

TEKNIKER

6,88 % Industritekniker: Produktion.

2 KLEJNSMED

4,62 %Smed og klejnsmed.

3 GULDSMED

3,54 % Guldsmedefaget er det fag, flest kvinder væl-ger at uddanne sig på.

4 AUTOMEKANIKER

2,70 % Person- og lastvogns-mekaniker.

5 INDUSTRI-

TEKNIKER

2,40 % Industritekniker: Maskin.

6 ELEKTRONIK-

FAGTEKNIKER

1,81 %

7 IT-SUPPORTER/

DATAFAG TEKNIKER

1,58 %

8 WEBINTEGRATOR

1,49 %

9 AUTOMATIK-

FAGTEKNIKER

1,35 %

10 SVEJSER

1,01 %

I Dansk Metal er cirka hvert

24 medlem kvinde.


Kom videreSAGEN ER LØST • GUIDE • A-KASSE • JOB & KARRIERE • FÅ SVAR

FÅ ET LØNTJEKSend din lønseddel til os,

så tjekker vi den for fejl og mangler

danskmetal.dk/lontjek

LØNTJEK GAV STYR PÅ LØNSEDDEL – OG PENGE RETUR

Den 20-årige knallertmekaniker Dennis Nielsen fik et løntjek og fandt ud af, at han havde 9.000 kroner til gode hos sin mester.TEKST: MORTEN BRUUN / FOTO: THOMAS SJØRUP

Dennis Nielsen fra Krogsbøl-le på Nordfyn var bare ti år, da han fik smag for knaller-ter. Sammen med sin far gik han og rodede med mo-torer, og i dag har han fået svendebrev som knallert-mekaniker.

Den 20-årige Dennis Nielsen blev via sin mor opmærksom på, at der var noget galt på lønsedlen.

”Hun arbejder som sekre-tær i et lægehus og ved noget om det med løn. Før sommer kiggede hun på min lønseddel og faldt over, at jeg ikke fik feriepenge. Vi kontrollerede min feriekonto,

og der stod ganske rigtigt nul kroner”, fortæller Dennis.

EN TYPISK SAGDennis’ nye opmærksomhed på lønsedlen fik ham til at kontakte Dansk Metal, som han har været medlem af stort set siden, han kom i lære. Her regnede Tommy Dalgaard, faglig sekretær i Metal Odense, ud, at Dennis havde 14.000 kroner, 9.000 efter skat, til gode i feriepenge. Han opdagede, at der også manglede knap 2.300 kroner på fritvalgskontoen.

”Det var på mange måder en typisk sag. En lærling kon-

takter os og beder om hjælp til at tjekke et enkelt forhold på lønsedlen. Når vi alligevel har fat i den, gennemgår vi alle punkter, og det sker tit, at der dukker flere fejl op”, siger Tommy Dalgaard.

I gennemsnit bliver han kontaktet en-to gange om ugen af lærlinge, der beder ham kigge på deres lønsed-del. Og han finder små eller store fejl i tæt på 75 procent af sagerne.

”Det drejer sig typisk om, at de ikke har fået reguleret deres lønsats på det rigtige tidspunkt. Virksomhederne gør det ikke med vilje. Jeg

tror bare, at de somme tider har lidt for travlt, og så er det måske vanskeligt at sætte sig ind i reglerne”, siger Tommy Dalgaard, der selv gør sit for at hjælpe lærlingene med at forstå reglerne:

”Vi har en aftale om at be-søge Syddansk Erhvervsskole både på grundforløb I og II og på hovedforløbet. Her forklarer vi, hvor vigtigt det er at tjekke lønsedlen og spørge tillidsrepræsentanten eller os om hjælp, hvis der er noget, de ikke forstår.”

Dennis Nielsen har nu fået sit svendebrev som knallertmekaniker. Han leder efter arbejde og er i første omgang i otte ugers praktik på et motorcykelværksted.


Kom videre • Underemne


Sagen er løst • Kom videre

Ole Mortensen fik en kræftdiagnose og blev fyret få dage efter. Han kontaktede Dansk Metal og en sag om usaglig fyring, manglende pension og udbetaling ved kritisk sygdom er i dag afsluttet med, at Ole har fået udbetalt 115.000 kroner.TEKST: LISBETH MAINDAL

SYGDOM RAMMER IKKE KUN NABOEN

Det er helt almindeligt menneskeligt at regne med, at sygdom er noget, der rammer naboen. Sådan var det også for Ole Mortensen, 66 år, landbrugs- og byg-ningssmed, da han i 2014 fik konstateret leukæmi.

”Man tror ikke, det sker for en selv. Men jeg fik en kræft-diagnose og blev fyret. Og så viste det sig, at min pension var forkert indbetalt. Så skal jeg give et godt råd, er det, at man dæleme skal sørge for at holde øje med sin pen-sion”, siger Ole Mortensen.

Han kontaktede Metal Aalborg, fordi han fik en fyreseddel kun to dage efter, han orienterede sin arbejds-giver om, at han skulle sygemeldes.

Opsigelsen var begrundet i omstrukturering.

”Det var ikke lige det, jeg havde brug for oven i at have fået beskeden fra sygehuset. Så jeg var jeg utroligt glad for, at kunne komme i afde-lingen med det samme”.

Metal Aalborg fandt, at opsigelsen var usagligt be-grundet og gik ind i sagen,

som viste sig at indeholde mere end fyringen. Ole Mortensen var i sin ansæt-telse dækket af Dansk Håndværks overenskomst.

”Vi kunne se, at Ole Mortensens diagnose var dækket af kritisk sygdom. Vel at mærke, hvis pen sio-nen var blevet indbetalt til PensionDanmark. Men den var indbetalt til Sparekassen Vendsyssel. Der er ikke forsikringsdæk-ning i Sparekassen, derfor var Ole ikke berettiget til at få beløbet for kritisk sygdom”, fortæller Tage Nielsen, faglig sekretær i Metal Aalborg.

Det betød altså, at Ole Mortensen - ud over at være fyret to dage efter en alvorlig diagnose - også stod uden mulighed for at få beløbet for kritisk sygdom udbetalt.

FASTHOLDT KRAVParterne forsøgte via et mæglingsmøde uden held at blive enige om en løsning. Dansk Metal fastholdt sit krav og førte sagen for Ole Mortensen.

Sagen endte med, at han fik udbetalt 115.000 kroner for manglende pension, manglende pensionsforsik-ring ved kritisk sygdom og usaglig afske digelse.

DET BETØD ALTFor Ole Mortensen har det gjort en kæmpe forskel, at Metal førte hans sag.

”Det betød alt for mig. For min økonomi selvfølgelig. Men også fordi jeg havde nok at tænke på selv, fordi jeg var syg. Jeg kunne slippe det og lade dem, som ved hvilke knapper, der skal trykkes på, køre sagen. Det er jeg meget taknemmelig for”.

TJEK DIN PENSION Ved kritisk sygdomDu kan søge en udbe-taling i tilfælde af visse kritiske sygdomme, typisk et engangs-beløb på 100.000 kr. skattefrit. Det er vigtigt at få stillet en diagnose fra din læge. Tidspunktet, den bliver stillet, gælder, når pensionsselskaberne skal vurdere, om du har ret til at få udbetalt engangsbeløb ved kritisk sygdom.Kontakt din lokale Metalafdeling, hvis du er i tvivl:danskmetal.dk/ kontakt/afdeling

Få dig et samlet overblikDu kan få overblik over dine offentlige og private pensioner og livsforsikringer på pensionsinfo.dkFind vej her:danskmetal.dk/ findsvar/pension

”Det er vigtigt at have styr på kontrakt og pension. Jeg håber også, de lærer de unge det” siger Ole Mortensen, der fik hjælp af Dansk Metal ved usaglig fyring og forkert indbetalt pension. I dag arbejder han på en større gård i lokalområdet.


Kom videre • Guide

VÆK MED LANGTIDSLEDIGHEDLangt de fleste medlemmer af Dansk Metal, der bliver ledige, vender hurtigt tilbage i job. Men nogle er i særlig risiko for at opleve langtidsledighed. Metal A-kasse vil med nye indsatser gøre op med langtidsledighed.TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN

DA JEG BLEV LEDIG, HAVDE JEG IKKE PRØVET AT

SØGE JOB I RIGTIG MANGE ÅR. DET ER NOK TYPISK FOR

FOLK PÅ MIN ALDER.


Kom videre

ichael Jensen,

svejser og rørlægger fra Vidstrup i Nordjylland blev ledig i april måned sidste år. Han forestillede sig ikke, at han skulle gå ledig så længe, at han blev langtids-ledig. Men når man er mere end 50 år gammel, er der øget risiko for at blive ramt af langtidsledighed.

Det ved Metal A-kasse. Fra 1. februar fremrykker A-kassen derfor en række konkrete indsatser for nyledige, der er særligt udsatte for at blive omfattet af langtidsledighed.

”Særligt nyuddannede medlemmer, medlemmer med it-uddannelser og medlemmer over 50 år, der bliver ledige, risikerer

at blive ramt af langtidsle-dighed. Vi har i mange år tilbudt både samtaler og workshops til alle ledige. Nu fremrykker vi en lang række indsatser, så medlemmer med risiko for langtidsledig-hed får tilbudt indsatserne langt tidligere end førhen”, siger Torben Poulsen, leder af Metal A-kasse.

Michael Jensen har været på to af de workshops, som nu tilbydes tidligere: Tal dig i job og Søg uopfordret. Han synes, at det en rigtig god idé, at flere samtaler og workshops nu bliver tilbudt efter kortere tids ledighed.

WORKSHOPS FIK MIG VIDERE”Da jeg blev ledig, havde jeg ikke prøvet at søge job i

rigtig mange år. Det er nok typisk for folk på min alder. Men på de to workshops lærte jeg at sætte et CV rigtigt op med billede. Og jeg lærte, hvordan man for-mulerer sig, når man tager ud og søger job. Jeg fik også indblik i, at der er flere steder på internettet, hvor man kan finde job”, siger Michael Jensen.

Kort tid efter, at han hav-de været på workshoppen Tal dig i job, fik han kortere vikariater. Først ved Dong Energy og sidenhen ved Tjæreborg Industri.

STYRKET INDSATS I METAL AKASSEHelt konkret fremrykkes mere end ti indsatser i forhold til, hvilken risiko-

gruppe den nyledige er i. Indholdet på workshops og i samtaler er grundlæg-gende det samme, men det gribes forskelligt an, alt efter om den konkrete workshop er for nyuddan-nede eller medlemmer, der er ældre end 50 år. Samti-dig er nogle nye elementer, for eksempel temadage om det generelle arbejdsmar-ked, forbeholdt medlem-mer over 50 år. Ligesom der er særlige temadage for it-medlemmer.

Læs mere på de næste sider om Metal A-kasses styrkede indsatser mod langtidsledighed

M


Kom videre • Guide

VIDSTE DU? I 2016 fik 892 medlemmer nyt job via Metal JobService. Hvis du vil benytte dig af tilbuddet, kan du tilmelde dig på danskmetal.dk/jobservice

Metal A-kasse har en lang række tilbud til ledige med-lemmer, og størstedelen af dem kommer hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, hvis de bliver ledige. Ledighedspro-centen blandt Dansk Metals medlemmer er på godt 2,8 procent. Fra 2017 systema-tiserer A-kassen sin indsats endnu mere, blandt andet ved at styrke indsatsen mod langtidsledighed til udvalgte grupper:

Nyuddannede ledige skal have tidligt tilbud om hjælp til at komme i job. Det skyldes, at nyuddannede ge-nerelt har en større risiko for langtidsledighed end andre ledige.

+50 årige ledige har en markant større risiko for langtidsledighed end andre aldersgrupper, fordi de efter fyring har sværere ved at komme i job end yngre aldersgrupper.

It-området har relativt mange ledige – og især langtidsledige.

Øvrige medlemmer, der er i risiko for at blive lang-tidsledige, får en lang række tilbud om hjælp til CV og ansøgning, jobsamtalen og personlig jobformidling.

Se mere om indsatserne på side 16-17.

SKRÆDDERSYEDE INDSATSERForskellige typer ledighed kræver forskellige indsatser. Derfor systematiserer Metal A-kasse i 2017 indsatsen endnu mere og styrker tilbud til ledige nyuddannede, it-uddannede og +50 år. Formålet er at øge indsatsen mod langtidsledighed.


Kom videre

INDSATS FOR

NYUDDANNEDESenest indsats ved ledighed i:

2 uger CV-samtale

3 uger Kom godt i gang med it

4 uger Fællessamtale med jobcenter og a-kasse

5 uger Workshop: Skriv dig i job

6 uger Workshop: Tal dig i job

13 uger Rådighedssamtale

13 uger Mulighed for personlig jobformidling

5, 8 og 15 uger Min vej i jobsamtale

5 måneder Fællessamtale med jobcenter og a-kasse

6 måneder Rådighedssamtale

Fra 6 måneder Søg uopfordret

INDSATS FOR +50 ÅRSenest indsats ved ledighed i: I opsigelsesperioden – Metal JobStarter

2 uger CV-samtale




6 uger Workshop: Søg uopfordret

2, 8, 15 og 20 måneder Min vej i jobsamtale

8 uger Workshop: Fokus på muligheden for brancheskift

10 uger Temadag om det lokale arbejdsmarked


16 uger og 12 måneder Temadag om efterspurgte kompetencer og udviklingsmuligheder




INDSATS FOR

ITUDDANNEDESenest indsats ved ledighed i:

2 uger CV-samtale





2-6 måneder Temadag om fremtidens it-medarbejder


13 uger Mulighed for personlig jobformidling

5, 8 og 15 måneder Min vej i jobsamtale




INDSATS FOR

ØVRIGE MEDLEMMER DER HAR RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHEDMedlemmer, der er i risiko for at blive langtidsledige, får en lang række tilbud om hjælp til CV og ansøgning, jobsamtalen og personlig jobformidling.

2 uger CV-samtale






13 uger Mulighed for jobformidling

5, 8 og 15 måneder Min vej i job




DANSKMETAL.DK/BOOKING


Kom videre

”Alle forløb burde være som mit. Jeg tager noget jobrettet efteruddannelse, og så har Metal Hovedstaden fundet et job til mig”, siger Henrik Ellehave Larsen.

WORKSHOP FOR LEDIGE

danskmetal.dk/workshop


A-kasse • Kom videre

enrik Ellehave Larsen, 52 år,

landbrugsmaskinmekaniker, blev ledig i august 2015. Som medlem af Metal Hoved-staden blev han omfattet af personlig job formidling.

Det er bare én af de indsatser, som fra 1. februar 2017 bliver tilbudt med-lemmer, der har risiko for langtidsledighed. Personlig jobformidling er en del af Metal JobService og byg-ger på Dansk Metals tætte virksomhedskontakt samt viden om de nødvendige og efterspurgte kompetencer.

Mens Henrik Ellehave Larsen tog svejsecertifikater på TEC i Ballerup, tog Curt Mikkelsen, faglig sekretær i Metal Hovedstaden, direkte kontakt til virksomheder i lokalområdet. Og der skulle ikke gå lang tid, før Henrik Ellehave Larsen igen var i job.

OPTIMALT FORLØB”Jeg var kun på dagpenge i en uge, før jeg begyndte at tage svejsecertifikater. Curt Mikkelsen vidste, at Jernkuns ten manglede et par mand med de rette certifika-ter. Men det er en certificeret

virksomhed, og derfor kunne jeg kun komme til at arbejde hos dem, hvis jeg fik certifi-kater på mine kompetencer”, siger Henrik Ellehave Larsen.

Han er meget tilfreds med, hvor hurtigt han kom tilbage i arbejde.

”Alle forløb burde være som mit. Jeg tager noget jobrettet efteruddannelse, og så har Metal Hovedstaden fundet et job til mig, som jeg er meget glad for. Det var virkelig optimalt”, siger Henrik Ellehave Larsen.

H

PERSONLIG JOBFORMIDLING GAV JOBHenrik Ellehave Larsen benyttede sig af et tilbud om personlig jobformidling. Det fik ham hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN

INDSATSER FOR DIG, DER ER LEDIG Du er altid godt stillet med Metal A-kasses indsatser for ledige, også selv om du ikke er nyuddannet, it- uddannet, +50 år eller i risiko for langtidsle-dighed. Metal A-kasse har høj succesgrad med jobformidling, og du får kvalificeret rådgivning i din lo-kalafdeling, der bedre end nogen andre ved, hvilke job der findes i dit område. Tjek hvilke tilbud a-kassen har til dig:

danskmetal.dk/ booking

HURTIGERE I JOBLedige medlemmer af Dansk Metal kommer i snit 9 uger hurtigere i job end for eksempel medlemmer af Krifa og Det faglige Hus og generelt kommer Metalmedlemmer, der bliver arbejdsløse hurtigt i job.Men der er stadig for mange, der går arbejdsløse for længe. Derfor har Metal A-kasse sat gang i en målrettet indsats, der skal få langtidsledige medlemmer hurtigere i arbejde.danskmetal.dk/akasse


Kom videre • A-kasse

TILLYKKE MED

JOBBET

Mia Larsen• Rustfast klejnsmed,

Rutec A/S• Begyndte

10. oktober 2016 • 30 år

Hvordan kom du i job?Jeg var ansat samme sted, jeg var udlært, og kunne ikke blive der. Tillidsrepræsentan-ten kontaktede Dansk Metal og fik henvist Rutec A/S. Jeg ringede til dem, men de havde endnu ikke skrevet stillingsopslaget og var usikre på, om de ville slå den op. Men de tog mig til samtale. Og jeg var så heldig, at de besluttede sig for at ansætte mig.

Hvad skal du lave?Jeg løser specialopga-ver inden for rustfast og aluminium. Det er svejsning, slibning og overfladebehandling.

Er du kommet godt i gang?Jeg er så glad for at være her. Arbejdet er udfordrende, jeg får lov til at lave en masse. Og så skal jeg tænke med og bidrage til løsnin-gerne. Vi arbejder med mange prototyper, og har derfor også sjæl-dent faste løsninger på arbejdets udførelse. Så jeg skal tænke selv, og det kan jeg rigtig godt lide.

Nyt fra Metal A-kasseLæs om pasning og jobrettet uddannelse under ledighed.

DAGPENGE

Fortæl jobcenteret om pasningsproblemer

Hvis du er ledig og har børnepasningsproblemer inden for eller uden for institutionens åbningstid, skal du kontakte jobcenteret.Som ledig skal du stå til rådighed for arbejde på alle tidspunkter i døgnet. Men har du givet besked om dine problemer med pasning af børn/medlemmer af husstan-den skal jobcentrene tage hensyn til det. Afslår du en henvisning til arbejde eller et tilbud om aktivering pga. manglen-de pasningsmulighed, som jobcentret ikke har fået oplyst, risikerer du nemlig at få tre ugers karantæne for selvforskyldt ledighed.Har du hverken pasnings-mulighed inden for eller uden for institutionens åbningstid, står du ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og har der-med ikke ret til dagpenge.

UDDANNELSE

6 ugers jobrettet uddannelse

Et lovforslag om ændrin-ger af reglerne for jobrettet uddannelse forventes vedtaget i Folketinget den 9. februar 2017.

• De nye regler, der gælder fra 1. marts 2017 betyder, at:

• Du kan deltage i jobrettet uddannelse i op til seks uger.

• Du selv kombinerer rele-vante kurser fra positivlisten inden for en erhvervsgrup-pe. Du vælger selv, hvilken erhvervsgruppe du vil have kurser fra.

• Du skal afslutte uddannel-sen inden for ni måneders sammenlagt ledighed, hvis du er over 25 år og inden for seks måneder, hvis du er under 25 år.

• Der indføres en fem ugers karensperiode. Du kan først tage jobrettet uddannelse, når du har været ledig i

fem uger. Med mindre du i opsigelsesperioden har aftalt og er påbegyndt et individuelt tilrettelagt forløb inden for en erhvervsgrup-pe på positivlisten.

I en toårig forsøgsperiode vil udvalgte AMU-kurser på positivlisten inden for jern, metal og auto, som er særligt relevante for arbejdsmarke-dets behov, være undtaget karensperioden på fem uger. Den digitale tilmelding til seks ugers jobrettet uddannel-se på ”Min side” på jobnet.dk bliver derfor lukket fra 1. marts 2017 til midt i juni 2017 for at indføre ændrin-gerne. Sidst i februar 2017 kan du læse om, hvordan du søger om jobrettet uddannelse på:danskmetal.dk/ jobrettetuddannelse

DAGPENGEREFORM

Dagpengereform 2017 Dagpengereformen, som

Folketinget har vedtaget, trådte med de første ændrin-ger i kraft 2. januar. De næste ændringer træder

VIDSTE DU? Du kan komme på workshop og lære at søge opslåede og uopfordrede job, skrive cv og ansøgninger og få tips til jobsamtalen. Se mere på danskmetal.dk/workshop


Kom videre

KontaktHar du spørgsmål om dagpenge, efterløn eller andet på a-kasseområdet, kan du altid kontakte Metal A-kasse.

Telefon33 63 22 00Mandag til torsdag 8.30-17.00Fredag 8.30-14.00

Du kan også finde din lokale afdeling på danskmetal.dk/finddinafdeling

i kraft 1. juli og berører udbetaling af dagpenge, ny beregning af dagpengesats, forbrug af dagpenge og op-tjening af ret til dagpenge. Se hvad dagpengereformen betyder for dig på danskmetal.dk/ dagpengereform2017

892medlemmer har fået nyt job med Metal JobService i 2016. Tilmeld dig på danskmetal.dk/ jobservice

Langt de fleste Metalmedlemmer, der bliver arbejdsløse, kommer hurtigt i job igen. Men der er sta-dig for mange medlemmer, der går arbejdsløse for længe. Det koster dem dyrt både menne-skeligt og økonomisk.

Det vil vi ikke acceptere – og slet ikke i en tid, hvor arbejdsløsheden i Dansk Metal er lav.

Derfor har Metal A-kasse netop sat gang i en mål-rettet indsats, der skal få langtidsledige medlemmer hurtigere i arbejde.

Tidlig indsats skal få ledige hurtigere i arbejde Med den nye indsats sætter vi tidligt ind og sætter fokus på de arbejdsløse medlemmer, der generelt set har de største udfordringer med at komme i arbejde – det gælder fx: Nyuddannede, der har brug for hjælp

til jobsøgning og samtaleteknik eller brug for viden om arbejdsmarkedet for at få deres første job.

It-uddannede medlemmer, der har brug for hjælp til, hvordan man søger job uopfordret, eller behov for bestemte certifikater eller personlig jobformidling, før de finder et job.

Medlemmer over 50 år, der kan have brug for at få udviklet it-kompetencer, opdateret deres viden om jobsøgning eller måske se på muligheden for et branche- eller sporskifte.

Startskuddet til den nye indsats lød 1. februar. Jeg ser frem til, at vi begynder at kunne se de første resultater og levere endnu mere konkret værdi for kontingentet til medlemmer med risiko for langtidsledig-hed – nemlig en hurtigere vej i job.

For mig er målet klart: Vi skal have alle med fra perronen, så langtidsledigheden falder markant og i sidste ende forsvinder helt i Dansk Metal.

Du kan læse meget mere om vores indsats på side 12-17 her i Magasinet.

Torben Poulsen Hovedkasserer, Metal A-kasse

MÅL: VÆK MED LANGTIDSLEDIGHEDEN

Kom videre • Job & Karriere


STØTTEN ER SUVERÆN – INDSATSEN ER DIN Lige efter sin CV-samtale i Metal Lillebælt gik nyudlærte Mike Sackmann Jensen direkte i job.TEKST: LISBETH MAINDAL

Jeg kan kun opfordre andre nyuddannede til at tage

imod rådgivning om jobsøgning fra Dansk Metal. Men husk: Du

skal selv gøre arbejdet.


Kom videre

ike Sackmann Jensen er næsten

lige landet hjemme i Fredericia fra nattens vagt på JYSKs lager i Uldum, hvor han er ansat af JYSK A/S. Her har Mike arbejdet siden september i sit første job som nyudlært automatikfag-tekniker. Nattevagterne kører fra søndag aften til fredag morgen.

Inden Mike skal sove efter nattens indsats, fortæller han om, hvordan han hurtigt kom i arbejde, da han stod parat til at indtage jobmarkedet som nyuddannet i august.

”Jeg vidste bare, at ledig-heden ikke skulle bruges som ferie”, siger Mike Sackmann Jensen.

Det passede ham der-for godt at være indkaldt til CV-samtale i Metal Lillebælt sammen med andre nyud-dannede.

”Jeg fik også en personlig samtale, som gav styr på job-søgningen. Jeg blev oprettet på Jobnet og kom i gang på jobportalen Metal JobService. Vi talte også forventninger kontra realiteter. Jeg vil for eksempel gerne arbejde

inden for offshore, og vi talte om, hvad det vil kræve af mig at nå dertil”.

CVSAMTALENMike fik til CV-samtalen i Metal Lillebælt tilpasset sit CV, så det blev målrettet jobmarkedet.

”Det blev det skarpt af. Et godt tip er at være ærlig i det, du skriver, og at fatte dig i korthed. Og så er det vigtigt, at skrive alle sine kurser på”, fortæller Mike.

Samme dag, Mike var til CV-samtalen, sendte Metal Lillebælt hans CV til Metals TR og AMR på SSI Schäfer, JYSK. De kontaktede deres chef om muligheden for et job til Mike.

”Få uger efter inviterede de mig til samtale. Her var det også fint at have været til møderne i Dansk Metal, hvor jeg var blevet klædt på til jobsamtaler”, fortæller Mike, der forberedte sig på samta-len ved at læse om firmaet og sætte sig ind i, hvad arbej-det konkret omhandlede.

”Og så er det OK at være lidt nervøs, men også øve sig i at slå koldt vand i blo-

det. Og så tror jeg meget på at vise, at man er seriøs og engageret”, siger Mike Sackmann Jensen.

”Jeg nåede kun hjem efter samtalen, så ringede min nuværende chef og tilbød mig jobbet. Og jeg fik en dag til at overveje det. Jeg ringede tilbage efter en halv time og sagde ja tak” fortæller Mike, der er meget glad for arbejdspladsen, hvor han arbejder med service, reparation og vedligehold af anlæg.

”Der er en god blanding af mænd og kvinder, og der bliver lagt vægt på et godt arbejdsmiljø. Og så er der også plads til at være ”ny”, siger Mike.

”Jeg kan kun opfordre til at tage imod Dansk Metals rådgivning, når du er ny-uddannet”, siger Mike Sackmann Jensen og tilføjer:

”Støtten er suveræn. Men husk: Du skal selv gøre arbej-det”.

M NYUDDANNET KOM GODT I GANGFra 2017 systematise-rer og udbygger Metal A-kasse sin indsats mod langtidsledighed. Den styrkede indsats gælder fx nyudlærte medlemmer og deres jobmuligheder.

Du kan læse mere om den styrkede indsats i Metal A-kasse på side 12.

Jobportalen Metal JobService kan bruges af alle medlemmer. Det gælder også nyuddannede, der skal i gang med jobsøg-ningen. Brug Metal JobService til at:

Søge i alle ledige job fra jobdatabaser og hjemmesider

Oprette en jobagent Gemme ledige

job på din egen huskeliste

Opretholde og ved-ligeholde dit CV

Søge ledige job med udgangspunkt i dit CV.

danskmetal.dk/ jobservice

Faldsikring, hjelm, sikkerhedssko og robust tøj er fast del af Mike Sackmann Jensens udstyr, når han arbejder på natholdet på JYSK A/S hovedlager i Uldum. Virksomheden har stort fokus på sikkerheden.

22 METAL MAGASINET · MAJ 2016

Kom videre • Få svar

Dansk Metal får dagligt spørgsmål fra medlemmer om løn- og arbejdsvilkår, arbejdsmiljø, uddannelse og rettigheder. I dette nummer kan du læse om, hvad dine rettigheder er, hvis din virksomhed går konkursTEKST: LISBETH MAINDAL / ILLUSTRATION RASMUS JUUL

Mister jeg mit job ved konkurs?Ja, ved konkurs mister du som udhangspunkt dit job. Går din arbejdsgiver kon-kurs, udpeger skifteretten en kurator, der bliver bestyrer af konkursboet. Kurators opgave er at sikre kreditorer-ne flest mulige midler. Han/hun vil lige efter konkursen under søge, om virksomhe-den kan sælges, eller om den skal afvikles.

Skal jeg møde på arbejde?Konkursloven giver kurator 14 dage til at redde dele af boet, inden medarbejderne bliver sagt op. Når virksom-heden er erklæret konkurs, skal du afvente besked fra kurator, om du skal møde frem på arbejdet. Får du ikke en umiddelbar orientering fra kurator, skal du møde ind. Men du må ikke udføre arbejde for boet, med mindre der er stillet sikkerhed for din løn. Kurator kan vælge at bruge din arbejdskraft i 14 dage eller sende dig hjem med en opsigelse. Du kan også blive fritstillet, hvilket er det samme som, at dit ansættelsesforhold slut-ter. Kontakt altid din lokale Metalafde ling, så snart du ved, at din arbejdsgiver er gået konkurs. Og det er vigtigt, du melder dig ledig den første dag, efter du bliver opsagt.

Mister jeg min løn?I princippet ja. Når din arbejdsplads er erklæret kon-kurs, stopper udbetalingen af løn. Men du kan få den dækket af Lønmodtagernes Garantifond, LG. Man kan sige, at LG indtræder i ar-bejdsgiverens rolle og garan-terer for, at du får dækket løn og feriepenge i din opsigel-sesfrist. Hvor meget, du kan få udbetalt af LG, vil afhænge af, dine ansættelsesforhold.

Hvad med min ferie?Hvis din konkursramte arbejdsplads var medlem af en arbejdsgiverorganisation, hæfter de for dine feriepen-ge. Hvis ikke, udbetaler LG feriepenge efter ferielovens regler. LG vil ofte varsle ferie i opsigelsesperioden. Søg vejledning om, hvilke forhold der gælder for dig i forhold til ansættelsen.

Uden indtægt – hvad så?Det kan tage LG flere uger at behandle din sag. For at du ikke skal stå uden ind-tægt i den periode, tilbyder Dansk Metal dig to slags lån: Forbundslån, der dækker 80 procent af den løn efter skat, du ikke har fået udbe-talt frem til den dag, du blev opsagt, og A-kasselån, der i opsigelsesperioden svarer til dagpengesatsen.

KONKURS – hvad er min ret?

Vær opmærksom på, at forskellige forhold har indflydelse på dine muligheder. Kontakt derfor altid din lokale Metalafdeling ved konkurs. Her får du hjælp til at få din løn fra Lønmodtagernes Garantifond, LG, og mulighed for lån. danskmetal.dk/kontakt/afdeling danskmetal.dk/findsvar

SKAL JOBBET FINDE DIG?Så brug Metal JobService

DANSKMETAL.DK/METALJOBSERVICE

892 MEDLEMMER HAR FÅET JOB GENNEM METAL JOBSERVICE I 2016


Mere end 25.000 medlemmer af Dansk Metal installerer, fejlfinder, servicerer og rådgiver dagligt os alle sammen. De arbejder med it- og teknologi. For eksempel i store teams, eller alene som udkørende teknikere. De arbejder både på små, lokale og store, internationale virksomheder. De er med til at binde hverdagen sammen i virksomhederne, for medarbejderne og for borgerne. Mød fem repræsentanter for faget på de følgende sider. TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN

”Det, at mit job kan være forskellen på liv og død, betyder helt klart noget. Jeg er stolt af mit arbejde”, siger Sandra Kjeldal Laursen, medico-tekniker på Odense Universitetshospital. Hendes primære arbejdsområde er endoskopi, og hun servicerer de endo-skoper, som for det meste bruges til at se efter kræftknuder i mavesæk og lunger.

Ralf Boeriis, it- supporter ved Randers Kommune, er også stolt af sit

arbejde. Til daglig hjælper han kommu-nens ansatte med både at resette passwords på deres smartphones og skifte harddiske i deres pc’er.

IT I HELE DANMARKPå de næste fem sider tager vi dig med rundt på fem meget forskellige arbejds-pladser. Mød også elektronikfagtekniker Søren Due Hansen på GPV Electronics i nordjyske Aars, og automatikteknik-

lærling Christian Voss Lykke Jensen hos fælgproducen-ten GKN Wheels i Lunderskov ved Kolding. Samt data-tekniker, Ib Detlefsen fra Netdesign, der kører fejlretninger på accesspoints på hospitalerne i Region Hovedstaden.

ARBEJDER FOR UDVIKLINGDansk Metal er fag-forening for mere end 25.000 medarbej-dere inden for it- og televerdenen og er løbende med til at

udvikle uddannelser-ne på området for at sikre de bedste kom-petencer og dermed jobmuligheder.

Dansk Metal arbej-der også politisk for at sikre de bedste udviklingsmulig heder for branchen og forhandler de over-enskomster, der giver gode arbejdsvilkår.

IT OG TEKNOLOGIBINDER HVERDAGEN

SAMMEN

Vil du vide mere om Dansk Metals

arbejde på it- og teknologiområdet?

danskmetal.dk


PÅ HOSPITALET MÅ NETTET

IKKE GÅ NED

Forestil dig en dårlig inter-netforbindelse. Irriterende, ikke? Forestil dig så en dårlig internetforbindelse på et hospital, hvor meget af udstyret er afhængigt af stabilt internet. Det kan blive fatalt.

Og det er her, data-teknikere som Ib Detlefsen, Netdesign, kommer ind i billedet.

”Der er 8.000-9.000 access points (enheder der udsender internetsig-nal, red.) på hospitalerne i Region Hovedstaden. Dem overvåger vi i døgndrift. De sørger for internet til udstyr,

læger og besøgende. Jeg kører fejlretninger og rykker ud til hospitalerne, når systemet fortæller at, noget er galt”, siger Ib Detlefsen. Han forklarer, at der i gen-nemsnit opstår 10-20 nye fejl hver dag.

”Systemet er sat sam-men, så de enkelte access-points dækker for hinan-den. Så hvis der er ét, der går ned, sender de andre lidt mere, indtil vi får det ordnet. Men vi har oplevet, at to switches (enhed der giver flere LAN-indgange, red.) gik ned samtidig. Så måtte sygeplejerskerne stå

vagt ved hjertepatienterne i den halve time, det tog os at få tingene til at køre igen”, fortæller Ib Detlefsen.

Han understreger, at den type af arbejdsopgaver er yderst sjældne. Arbejdet består for det meste af planlagte og prioriterede opgaver.

Ib Detlefsen har arbejdet som udkørende datatekni-ker ved Netdesign i halvan-det år. Det er kommet bag på ham, hvor meget kom-pliceret teknisk arbejde, der er i jobbet.

”Jeg troede, man bare kørte ud og skiftede et

accesspoint, og så var opgaven klaret. Men det er meget mere kompliceret, end jeg troede”, siger Ib.

”Jeg konfigurerer også. Hvis en switch er brændt af, skal jeg konfigurere den nye. Jeg lægger ny software på, kontrollerer versionen og opdate-rer software, hvis det er nødvendigt. Men lige så snart, det har noget med udstyrets sikkerhed at gøre, så tager jeg kontakt til en firewall-mand”.

Navn: Ib Detlefsen

Alder: 57 år

Stilling: Datatekniker

Arbejdsplads: Netdesign

Datateknikeren Ib Detlefsen skal holde tungen lige i munden, når han ordner kabler og servicerer de mere end 8.000 accesspoint på hospitalerne i Region Hovedstaden. Her tester Ib et accesspoint i Netdesigns eget testcenter.


Det er nok de færreste mennesker, der drømmer om daglig omgang med udstyr til kikkertunder-søgelser.

Ikke desto mindre er det hverdagen for medico-tekniker Sandra Kjeldal Laursen på Odense Universitetshospital, OUH.

”Det er den perfekte blanding af teknik og menneskelig kontakt”, siger Sandra, der sammen med sine cirka 25 kolleger er uundværlige for de fynske hospitaler. For det er dem, der indkøber og service-rer al den elektronik, som kommer i nærheden af hospitalernes patienter.

Sandra er tilknyttet kirur-gisk afdeling på OUH. Hen-des primære fokusområde er endoskopi, også kaldet kikkertundersøgelser. Hun servicerer det udstyr, de så-kaldte endoskoper, som for det meste bruges til at se efter kræftknuder i blandt andet mavesæk, spiserør, tarme og lunger. OUH har cirka 300 endoskoper.

”Et endoskop er 1,6 meter langt. Det består af tre lyskanaler, et kamera, en skyllekanal og en biopsi-kanal, der blandt andet bruges til at tage vævsprø-ver”, fortæller Sandra, der sjældent kan planlægge sin arbejdsdag.

”Hvis noget udstyr ikke virker, så ringer lægerne gerne midt i operationerne, og så må en af os løbe op og hjælpe, siger Sandra, der sætter en stor ære i, at hendes arbejde er med til at redde menneskeliv.

Ved siden af den daglige service af hospitalsudstyr varetager Sandra også op-gaven som regional specia-list. Hun ser på ansøgninger til nyt udstyr. Og så er det hende, der har dialogen med producenterne, hvis noget går i stykker.

”Hvis der er mange repa-rationer på ét område, så er det mit ansvar at tage fat i den ansvarlige i afdelingen

for at undersøge, om der bliver gjort noget forkert med udstyret. Viser det sig, at brugerne håndterer udstyret forkert, så kommer jeg ud på et morgenmøde og underviser sygeplejer-skerne i, hvordan de hånd-terer det rigtigt”, fortæller Sandra.

I 2022 får Odense et nyt supersygehus. Det har Sandra sat sit aftryk på ved at sidde med ved alle endoskopi-brugermøderne for at sikre, at stuerne bliver indrettet rigtigt i forhold til udstyret.

TEKNIK REDDER MENNESKELIV

Navn: Sandra Kjeldal Laursen

Alder: 34 år

Stilling: Medicotekniker

Arbejdsplads: Medicoteknik, Odense Universitets-hospital

For Sandra Kjeldal Laursen er jobbet som medicotek-niker på Odense

Universitetshospital den perfekte kom-bination af teknisk

nørderi og menne-skelig kontakt.


Navn: Ralf Boeriis

Alder: 30 år

Stilling: It-supporter

Arbejdsplads: Randers Kommune

ITSUPPORTEN SIKRER

ARBEJDSDAGEN It-supporten Ralf Boeriis hjælper de ansatte i Randers Kommune med deres it-problemer. De fleste opgaver klares på compu-teren fra kontoret, men nogle opgaver kræver, at han kører ud til brugeren og hjælper der.

Arbejder de virkelig med it her? Sådan kan man godt tænke, når man ankommer til de store, røde murstensbygninger i det nordlige Randers, der fungerede som kaserne indtil 1997. Men det gør de faktisk.

I dag huser bygningerne blandt andet kommunens jobcenter og it-afdeling, hvor it-supporteren Ralf Boeriis har sin daglige gang. Ralf kan bedst lide, når arbejdsopgaverne kræ-ver lidt af ham.

”Jeg er en nørd, og det kræver altså ikke det store at resette et password. Op-gaverne må helst ikke blive for trivielle, for jeg trives bedst med de lidt mere

avancerede ting”, siger Ralf Boeriis.

”Vi har first level, som svarer telefoner og hjælper folk via en snak der. Så har vi second level, hvor jeg arbejder. Vi har i højere grad udstyret i hænderne og hjælper ude ved kun-derne, der alle er ansatte i kommunen. Og så har vi third level, som er sidste niveau og selve serverin-frastrukturen”, fortæller Ralf Boeriis.

På en almindelig arbejds-dag møder Ralf klokken otte og gennemgår listen med opgaver.

”Vi håndterer de proble-mer, kommunens ansatte har med deres computere, telefoner og tablets. Det er

oftest bruger- og hardware- fejl, vi tager os af. Det kan være alt fra at skifte en ram blok og en harddisk til at hjælpe folk med at finde rundt i et program, som driller dem”, siger Ralf.

Ralf Boeriis er it- supporter, fordi han er vild med it, teknik og menne-sker.

”Selvom jeg først ud-dannede mig til elektriker, så har jeg altid gerne villet lave noget med it. Men jeg ved også, at jeg skal have med mennesker at gøre”, forklarer Ralf. Ifølge ham er det vigtigt, at man møder folk i øjenhøjde.

”De yngre generationer ved rigtigt meget om it, mens den ældre genera-

tion har brug for lidt mere hjælp. Tålmodighed er en rigtig vigtig egenskab at have, når man er it- supporter”, siger Ralf.

”Nogle kan godt blive meget irriterede, når deres it ikke virker, men når jeg så får tingene til at virke og får gjort dem glade, så giver det mig selvfølgelig noget. Det er fedt, når de starter som sure kunder og slutter som glade kunder”.

(Ralf Boeriis har efter interviewet skiftet arbejdsplads til Al Dente, Hørning.)


Der er meget stille i test-centeret på GPV Electronics i Aars. Og så er der masser af grønne printplader med både spoler, kondensatorer og modstande.

”De små komponenter sættes på i en maskine, mens de store sættes på manuelt, og så bliver pladerne kørt ind i en stor ovn, hvor de bliver loddet. Vi tester alle pladerne med avanceret udstyr, inden vi sender dem ud til kunder-ne”, siger 23-årige Søren Due Hansen, der er uddan-net elektronikfagtekniker og har arbejdet som testtek-

niker på GPV Electronics siden 2014.

”Hvis der er noget, der ikke virker, skal vi rette fejlen, og det kan vi blandt andet bruge et multimeter til. Vi kan ikke bare begynde at justere på printpladen, så vi er altid i tæt dialog med vores kunder om den bedst mulige løsning”, siger Søren Due Hansen.

Kunderne er mange, både store og små.

Søren Due Hansen er-kender, at testarbejdet kan virke en smule ensformigt, men personligt trives han i jobbet.

”Vi laver rigtig mange forskellige produkter, så det er aldrig det samme, jeg sidder med. Og så er jeg også med til at udvikle og programmere noget af vores udstyr”, siger Søren.

I GPV Electronics’ lakrum står en af de maskiner, Søren har været med til at udvikle og programmere: En lakrobot til lakering af printplader.

”Printpladerne får lak, fordi lakken beskytter dem. Lige for tiden sidder jeg med printplader til alarmsy-stemer, som sidder på ski-be. De er udsat for saltvand

og skiftende temperaturer, og det beskytter lakken dem imod”, siger Søren. Han har både program-meret noget af robottens hardware og udviklet særli-ge ekstrakomponenter.

”Det har været spæn-dende at være med til at udvikle robotter og nye ting og på den måde få brugt mine tekniske kompeten-cer på en ny måde”, siger Søren Due Hansen.

TEST AF BITTESMÅ

KOMPONENTER

Navn: Søren Due Hansen

Alder: 23 år

Stilling: Elektronik-fagtekniker

Arbejdsplads: GPV Electronics

Alle printplader, som GPV Electronics producerer, testes af Søren Due Hansen og hans kolleger i testafdelingen, inden de sendes ud til kunderne. Søren Due Hansen bruger et multimeter til at teste print-pladerne.

Navn: Christian Voss Lykke Jensen

Alder: 18 år

Stilling: Automatik-teknikerlærling

Arbejdsplads: GKN Wheels Nagbøll

ROBOTTER OG MASKINER SKAL HOLDES

VED LIGE

Klassisk industrivirksom-hed er nok de to mest rammende ord, når man skal beskrive fælgprodu-centen GKN Wheels Nagbøl i Lunderskov ved Kolding. Men langt fra alt er klassisk på virksom-heden.

For der er både robot-ter og topmoderne anlæg i produktionen, hvor der selvfølgelig også er folk, der tager sig af den nye teknologi.

”Som automatiktekniker er min opgave at vedlige-holde og reparere maski-ner og robotter, udbedre kortslutninger, skifte relæ, håndtere fejlstrøm og meget mere. Jeg har lært

at læse el-tegninger og diagrammer på skolen, så jeg ved allerede meget om elektronik og automatik”, siger automatiktekniker-lærling Christian Voss Lykke Jensen, mens han viser rundt på arbejdspladsen.

Siden Christian stiftede bekendtskab med auto-matikken på andet grund-forløb på teknisk skole i Sønderborg, har han vidst, at automatiktekniker-uddannelsen, som rummer meget mere end elektronik og automatik, var det rette for ham.

”Det er vildt fedt, der er så meget variation i uddan-nelsen. Jeg lærer at lave relæstyring, og jeg lærer at

svejse. Den ene dag er der brandslukning og elektrisk arbejde med switches. Den næste dag skal jeg svejse 20 rammer til nogle af vo-res fælge”, siger Christian.

På GKN Wheels er de ansatte opdelt i forskel-lige teams, der hver har specifikke fokusområder på fabrikken. Fordi Christian er lærling, skifter han imellem de enkelte teams langt oftere end hans faglærte kolleger. Og Christian har allerede sat sit eget per-sonlige præg på noget af virksomhedens automatik.

”Motorerne i nogle af vores maskiner kan overop-hede. Derfor har jeg lavet et motorværn med et relæ,

der slår fra, når motoren bliver for varm”, fortæller han.

På længere sigt vil Christian gerne være ma-skinmester. Selvom man også kan blive det ved at tage en gymnasial uddan-nelse, har han helt bevidst valgt erhvervsuddannelses-vejen.

”Jeg vil gerne være en praktisk stærk maskinme-ster. Jeg går så på EUX, og så får jeg en hue svarende til HF-niveau oveni min automatikteknikkeruddan-nelse”, siger Christian.

Som automatiktek-nikerlærling lærer Christian Voss Lykke Nielsen både om elektronik og svejs-ning. I baggrunden er det GKN Wheels’ nye store, automati-ske anlæg til produk-tion af fælge.

FÅR DUNOK I LØN?Der er fejl på alt for mange lønsedler. Lad os tjekke din lønseddel, så er du sikker på, at du får nok i løn, tillæg og pension.

LÆS MERE PÅ DANSKMETAL.DK/LONTJEK


Godt arbejdePLUS • JOBSTAFETTEN • DIT ARBEJDSMILJØ • SPOT PÅ • PÅ BESØG • MIN SVENDEPRØVE

Tips, viden og gode tilbudNYTTIG VIDEN TIL DIT ARBEJDSLIV OG GODE TILBUD FRA METAL.

KOM GRATIS TIL ISHOCKEY I METAL LIGAENMetal Ligaens grundspil nærmer sig sin afslutning, og der er fortsat hård kamp om de sidste og afgørende point. Husk, at du som medlem af Dansk Metal får gratis adgang til dig selv og en gæst til alle grundspilskampe. Du får også 30 procent rabat på din billet til slutspilskampene (én billet pr. kamp). Se mere på danskmetal.dk/metalligaen

GRATIS ADGANG TIL SPEEDWAY I VERDENSKLASSEI april måned skydes 2017sæsonen af Metal Speedway League i gang. Holdene har oprustet, og kørerne er klar til en intens sæson. Som medlem af Dansk Metal kommer du gratis ind til samtlige løb. Du skal vise dit gyldige medlemskort ved indgangen. Husk at du kan downloade kortet i LO Plus appen. Se mere på metalspeedwayleague.dk

Lærling – vil du på kursus?Som lærling har du mulighed for at få inspiration, lære nyt og have nogle gode dage sammen med andre. Det sker på Dansk Metals ungdomskurser for medlemmer. Emnerne er mange, fx: High performance. Byg din egen robot. Den gode tale. Projektledelse og Godt arbejdsmiljø.Tjek det ud der er åbent for tilmelding nu på danskmetal.dk/ungdomskursus

BOOK SOMMER-FERIEN NUPå Metals kursusejendom Metalskolen Jørlunde i Nordsjælland kan I komme på sommerferie med masser af aktivitet og hygge, mens der bliver sørget for mad og rengøring. Temaet for MetalFerie sommeren 2017 er ”Et Værre Cirkus”. Med det tema er der garanti for masser af leg og samvær. Så selvom du ikke tidligere har været cirkusprinsesse eller akrobat, vil du helt sikkert få det sjovt! Book ferien nu på danskmetal.dk/metalferie eller ring til Metalskolen Jørlunde 4739 0100.

LÆG EN PLAN FOR DIN KARRIEREMetal Karriereplan er for dig i job, der vil have nye udfor

dringer, skifte job, have højere løn eller efteruddanne dig. Brug Metal KarrierePlan – du finder den på

danskmetal.dk/karriereplan


Godt arbejde • Underemne

NAVN: Steen Frimann Nielsen.

ALDER: 61 år.

BESKÆF-TIGELSE: Motorcykel-mekaniker.

ARBEJDS-PLADS: Bruun-Larsen Motorcykler.

LØN: 27.500 kr.

Der er stadig noget at lave, selvom det er vinter. Motor-

cyklerne skal gøres klar til foråret, når de igen skal ud at

køre på vejene.


Jobstafetten • Godt arbejde

DER KOMMER FART PÅ TIL FORÅRETMotorcykelmekaniker Steen Frimann Nielsen har mest travlt om foråret. For når kunderne giver den gas på landevejene, er der også drøn på opgaverne i værkstedet.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

HVORFOR BLEV DU MOTORCYKELMEKANIKER?Jeg er udlært automekaniker, men efter et par år skiftede jeg til motorcykler. Det star-tede som en hobby, hvor jeg selv kørte på motorcykel. Jeg var væk fra branchen i fire år og arbejdede på en fabrik. Der var det samme arbejde hele tiden, så jeg savnede at få forskellige opgaver. Derfor vendte jeg tilbage til motor-cyklerne.

HVAD ER EN GOD MOTORCYKELMEKANIKER?En, der er hurtig til sit arbejde, men ikke laver fejl. Det sociale er også vigtigt, for vi omgås en del med kunderne. Nogle af dem vil for eksempel gerne vide, hvad man har lavet ved deres motorcykler. For dem er den lidt som et barn. Og så

skal man skal selvfølgelig være meget påpasselig med ikke at lave ridser.

HVORDAN PÅVIRKER VINTEREN BRANCHEN?Folk kører sjældent motor-cykel om vinteren, fordi de ikke er forsikrede på den årstid. Vi gør cyklerne klar til foråret, men der er ikke meget andet at lave. Derfor er der en del motorcykel-mekanikere, der bliver fyret om vinteren. Jeg har mistet kolleger på den måde tid-ligere. Hos os er det også kun mig, der er på arbejde for tiden. Når der er mere at lave, er vi to.

HVAD ER DET BEDSTE SOM MOTORCYKELMEKANIKER?Det er alsidigheden i det. Der er ikke to reparationer, der er ens. Det er spændende,

når en reparation ikke bare er ligetil. Og så er der friheden i at kunne passe sig selv. Det var også en af grundene til, at jeg blev motorcykelmeka-niker igen.

HVILKE OPGAVER LAVER DU FLEST AF?Jeg laver mange eftersyn. På en sommerdag kan vi få 12-14 motorcykler ind. Det er meget i forhold til, at et eftersyn tager en til tre timer alt efter cyklens størrelse og hvor meget, der skal laves. Der er også en del olie- og dækskift. Et sæt dæk kan holde cirka 8.000-15.000 km, inden de er så slidte, at de skal skiftes. Der sker desvær-re også trafikulykker. For-sikringsskader er altså også noget af det, jeg laver.

HVORDAN SER FREMTIDEN UD?Den ser meget lovende ud. Antallet af motorcykler er på vej op igen. Regeringens afgiftsnedsættelser har gjort det billigere for folk at kom-me ud at køre, så forhåbent-lig fortsætter antallet med at stige.

HVEM SKAL HAVE STAFETTEN NÆSTE GANG?Det kunne være noget inden for autoverdenen. Fx opret-ning af buler.

Sådan bliver du motorcykelmekanikerUddannelsen som motorcykelmekaniker kan man tage på Herningsholm Erhvervs skole i Herning, TEC Hvidovre og CELF i Nykøbing F. Det kræver, at man har bestået 9. eller 10. klasse og har fået minimum 02 i dansk og matematik. Efter grundforløbet veksler man på hoved forløbet mel-lem skoleophold og virksomhedspraktik. Uddannelsen tager fire år og seks måneder.Læs mere om motor-cykelmekanikeruddan-nelsen på ug.dk

Olieskift er noget af det, Steen Frimann Nielsen laver mest af i værkstedet på Fyn.

”Der er ikke to reparationer, der er ens. Det er forskellige måder, motorcyklerne kører på og sætter ud på”, siger Steen Frimann Nielsen.

Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø


Køle-smøremidler, epoxy og metalstøv er blandt de sundhedsskadelige kemiske produkter, man kan blive udsat for i sit arbejde. Det er vigtigt at beskytte sig selv og sine kolleger. For stofferne kan give eksem eller kræft.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG / ILLUSTRATION: RASMUS JUUL

PAS PÅ KEMIEN


Godt arbejde

ød og kløende hud. Eksem eller

udslæt. Var grunden til mere end hver ottende anmeldte erhvervssygdom i 2014, viser tal fra Arbejdstilsynet. Flere af de ramte var metalarbejdere. Men udsættelse for stofferne på arbejdspladserne kan også give allergi og kræft.

Derfor er det vigtigt at beskytte sig. Det gælder først og fremmest om at erstatte de farlige kemiske produk-ter med mindre farlige eller ufarlige kemiske stoffer, for eksempel indenfor køle- smøremidler.

En anden måde er at bruge kemikalierne i lukkede anlæg og dermed undgå kontakten med dem. Men det sikrer ikke alle, siger Torben Sigsgaard, der er professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

”Mange arbejdspladser er pæne og har lukket maski-nerne inde. Men der er ikke altid tænkt på maskinarbej-derne og elektrikerne, der skal reparere maskinerne, hvis de går i stykker”, siger Torben Sigsgaard.

Derfor er det vigtigt at få styr på både de åbenlyse og de skjulte farer, når der bliver brugt kemikalier på arbejds-pladsen.

R

SIKKERT NYTDansk Metal udgiver et nyhedsbrev om arbejdsmiljø, SikkertNyt. Læs det nye nummer, og få gode råd om, hvordan I får styr på kemikalierne på din arbejdsplads, og om hvordan du og dine kolleger bliver bedre beskyttet. Din arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentant har fået SikkertNyt.dk på mail. Du kan abonnere på SikkertNyt på danskmetal.dk/ faanyheder eller læs det på danskmetal.dk/sikkert-nyt

1 Undgå genbrug af forurenede køle-smøre-midler. Det giver grobund for svamp og bakterier.

2 Epoxy og isocyanater skal allerhelst undgås. Beskyt hud og øjne, og undgå indånding ved at bruge effektiv maske.

3 Husk effektiv maske, hvis du svejser i fjern-varmerør isoleret med poly-urethanskum eller opvarmer lak på biler. Giftstoff erne bliver fri givet ved opvarm ningen.

4 VVS’ere, rørsme-de og murere skal beskytte især lunger un-der arbejde med kedler, rør i huse og skibe bygget før 1980. Der er højst sandsynligt asbest i det.

4 GODE RÅD

TIL HVORDAN DU PASSER PÅ KEMIEN

Kilde: Torben Sigsgaard, professor ved Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

VIDSTE DU? Eksem kan opstå, når huden bliver slidt, sprækker og tørrer ud. Det gør det nemmere for allergifremkaldende og kemiske stoffer at trænge ind i huden og give eksem.

STØV OG DAMPESvejsning, slibning og andet metalarbejde kan danne støv og dampe, der kan være kræftfremkaldende, hvis man indånder det. For at undgå det, er udsugning tæt på, hvor støvet og dampene dannes, vigtigt. Ligesom støvsugning frem for fejning er en klar fordel.


Godt arbejde • Dit arbejdsmiljø

Lige nu er Kim Faye Larsens hænder pæne. De er tørre, ligesom meget af hans krop, men der er ingen eksem. For halvandet år siden var hænderne røde og opkogte, og eksemen havde bredt sig op ad hans arme.

”Heldigvis var der ikke betændelse i. Det har jeg prøvet før, og da kunne jeg næsten ikke røre ved noget på grund af smerter”, siger han.

Efter to-tre uger med en særlig creme, fortog eksemen sig. Det var det samme mønster, som når han tidligere havde haft eksem.

Da det var voldsomst, for godt ti år siden, kunne Kim ikke knytte hænderne, uden at de blødte. Den-gang var der betændelse i, og lægerne overvejede, om det var nødvendigt at indlægge ham.

STÅL GAV ALLERGIUdslættet har ikke altid været en del af Kim Faye Larsens liv.

”Eksemen kom først, da jeg blev metalsliber for 20 år siden. Før det havde jeg kun haft det en enkelt gang, da jeg var bagerlærling i slutningen af 70’erne, men det forsvandt igen. Min hud var heller ikke tør, før jeg fik eksem”, fortæller han.

En allergitest har vist, at Kim Faye Larsen blandt andet ikke kan tåle den nikkel, der findes i lege-ringer af rustfast stål og i støvet fra det. Det var i den forbindelse, at hans allergi opstod. En arbejdsskadesag har efterfølgende resulteret i erstatning for varige mén.

”Det er lidt som et forkø-lelsessår. Hvis man har fået det en gang, så har man vi-russen i kroppen hele tiden. En gang imellem blomstrer den op, og man kan ikke

slippe af med virussen”, siger han.

HANDSKER OG CREMEDet er ikke kun nikkel, Kim Faye Larsen er allergisk over for. Han kan heller ikke tåle parfume, guld og et konserveringsmiddel, der blandt andet findes i rengøringsmidler.

Det har givet konsekven-ser i hans fritid.

”Jeg bruger handsker både til rengøring og til havearbejde. Hvis jeg har et lille sår, risikerer jeg, at der kommer jord i, og så kommer betændelsen. Jeg sørger også for at bruge sæbe uden parfume, når jeg vasker mig”, siger han.

Foruden handskerne og sæben, skal Kim smøre sin krop med creme hver aften, for at holde huden fugtig og eksemen på afstand.

På trods af det, er hans hud stadig meget tør.

Blandt andet fordi han går i bad dagligt, når han er kommet hjem fra arbejde.

”Det bedste middel mod min eksem er nok at stop-pe som metalsliber, men jeg vil gerne fortsætte. Hvis det blusser op igen, kan det dog godt være, at jeg er nødt til at skifte branche. Det kommer til at kom-me an på, hvor længe det varer”, siger han.

Arbejdet som metalsliber har givet Kim Faye Larsen både allergi og eksem. På et tidspunkt var det så slemt, at det blødte, når han knyttede sine hænder.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

ALLERGIEN GÅR ALDRIG HELT VÆK

HOTLINE OM FARLIGE STOFFERArbejdstilsynet har en hotline om farlige stoffer, du kan ringe til, hvis du ønsker oplysning om regler for arbejde med epoxy, isocyanater eller andre kræft- og allergifrem-kaldende kemiske produkter. Du kan også få vejledning om forebyggelse og erhvervssygdomme.Hotlinen er klar på tlf. 7012 1288 – tryk derefter 1.


Underemne • Godt arbejde

REGLER OM NIKKELNikkel er et metal, der kan frigives fra blanke metal-genstande som fx smykker, knapper, lynlåse, spænder, briller, mønter, nøg-ler, mobiltelefoner og værktøj. Nikkel kan trænge gennem huden og påvirke immunsystemet, så der opstår nikkel-allergi. Der er regler om, hvor meget nikkel forskellige produkter må frigive.Kilde: Videncenter for Allergi Gentofte Hospital

Kim Faye Larsen kan ikke tåle den nikkel, der findes i legeringer af rustfast stål og i støvet fra det. Det har givet ham allergi og en arbejdsskadesag har tilkendt ham erstatning for varige mén.


Godt arbejde


Dit arbejdsmiljø • Godt arbejde

møremidler og hydraulikolier er nogle af de kemi-

kalieprodukter, som arbejds-miljørepræsentant Lars Gaardsdal og hans kolleger bruger i deres hverdag på DONG Energys platform i Nordsøen. Der bliver også brugt andre kemikalier i selve produktionen.

DONG Energy Oil & Gas har gennem årene udskiftet kemiske produkter med an-dre, mindre farlige produkter. Det er sket i takt med, at de er kommet på markedet. Men det er ikke muligt at komme helt af med de farlige kemikalier, fordi der ikke findes uskadelige erstatninger for alle produkterne.

Flere af de produkter, der anvendes, kan være skade-lige, hvis de ikke håndteres korrekt.

”Derfor har vi flere sik-kerhedsforanstaltninger, vi retter os efter, når vi udfø-rer arbejds opgaver, hvori kemikalier indgår. Først og fremmest skal vi have en arbejdstilladelse. Allerede når vi ansøger om den, skal vi tage stilling til forskellige sikkerhedstiltag, så vi undgår utilsigtede hændelser”, siger Lars Gaardsdal.

VIGTIGE TJEKLISTERInden arbejdet kan begynde, skal Lars og hans kolleger sætte sig yderligere ind i sikkerheden.

Det gælder både en generel sikkerhedstjekliste og en tjekliste for arbejde med kemikalier på platformen. Den skal blandt andet huske medarbejderne på, at de skal bruge det nødvendige sik-kerhedsudstyr, og at de skal vide, hvordan de håndterer kemikalierne.

”For at gøre det, skal vi sætte os ind i kemikaliets arbejdspladsbrugsanvisning. Vi har en fælles database, som vi kan finde den i. Databasen har både arbejds-pladsbrugsanvisninger og sikkerhedsdatablade for alle de kemikalier, der er på plat-formen”, siger Lars Gaardsdal.

Det er en del af DONG Energys arbejde med hele tiden at sikre en god og sik-ker adfærd.

LEDELSENS OPBAKNINGUnder arbejdet er der også mulighed for at stoppe op, hvis der sker noget, som ikke var en del af planen. På bag-siden af Toolbox Talk-kortet er der plads til en sikkerheds- timeout.

Malene Louise Rahbek, er Team Lead for Environment hos DONG Energy Oil & Gas. Hun sætter stor pris på ledel-sens opbakning til, at det kan tage længere tid at udføre et arbejde, hvis det skal udføres sikkert.

”Ledelsens fokus på sikker-hed betyder rigtig meget. Mottoet hos DONG Energy er: The safe way or no way. Det giver mulighed for at medarbejderne kan stoppe op, hvis det bliver nødven-digt. Og det giver dem fokus på sikkerhed, frem for at nedprioritere sikkerheden for at spare tid”, siger hun.

S

Sikkerheden skal være i top på DONG Energys produktions-platform Siri langt ude i Nordsøen. Procedurer og tjeklister skal hjælpe til at medarbejderne bliver beskyttet bedst muligt.TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG / FOTO: DONG ENERGY

THE SAFE WAY – OR NO WAY

Brugen af personlige værnemidler er en vigtig del af DONG Energys fokus på at sikre en god og sikker adfærd.

danskmetal.dk/ sikkert-nyt


Godt arbejde • Underemne

KAFFEN SKAL VÆRE KLAR

TE

KST: N

AN

NA

WIN

CE

NT

Z LU

DV

IG


Underemne • Godt arbejde


Godt arbejde • Spot på

1

2

3

1 Når Torben Ebbesens arbejdsdag går i gang, begynder den altid på forsædet af bilen. Her tjekker han dagens opgaver, som tikker ind fra Scanomats hovedkontor. Torben starter med at planlæg-ge ruten efter hvilke virksomheder, der skal have serviceeftersyn på deres kaffemaskine.

2 Torben Ebbesen er servicetekniker ved Scanomat. I dag er en opgave at skifte kalkfilter hos en kunde. ”Filteret sørger for den rette mængde kalk i vandet, og derfor er det vigtigt, at det fungerer. For kommer der for meget kalk, kalker kaffemaskinen til, og så fungerer den ikke optimalt. Alle Scanomats friskbrygmaskiner skal køre med kalkfilter. Det anbefales også til kunder med instant-kaffemaskinerne, fordi filtrene også her minimerer risikoen for, at maskinerne går i stykker,” fortæller”, Torben Ebbesen. Foto: Scanomat

3 Torben Ebbesen kontrollerer altid hele kaffemaskinen for at se, om den kører optimalt. ”Jeg ser for eksempel efter, om der er ventiler, der er ved at stoppe til og skifter dem med det samme”, siger han. Der er ikke krav til, hvor længe et besøg må vare. Men Torben arbejder med et personligt mål om, at kaffemaskinen skal virke 20 minutter efter, at han er ankommet. I forhold til typen af reparation kan et besøg dog vare længere.


Godt arbejde

4 Torben Ebbesens job som servicetekniker er ekspertise i repa-ration af Scanomats kaffe maskiner. Men jobbet har også givet ham stor viden om brygning af kaffe og smag. ”Fx vælger virksomhe-derne selv hvilken af Scanomats friskristede kaffer, de vil have i deres friskbryg-kaffemaskine eller instant kaffemaskine”, siger han. Det er virksomhederne selv, der fylder kaffen på maskinen.

6 Kaffemaskinen som kunden her har, er en TopBrewer og den betjenes med en iPad. Med ét tryk på tabletten kan man bestille eksempelvis almindelig sort kaffe, cappuccino, cafe latte eller espresso. Torben slutter besøget af med at se, om den går i gang, som den skal.

5 Bønnerne kværnes, inden de kommer til tamperen, som ses på billedet. Her trykkes de malede bønner sammen med et tryk, inden vandet løber op gennem slangerne og ud af hanen. Kaffegrumset skub-bes ned i en skraldespand, som bliver tømt af virksom heden selv.Foto: Scanomat

STED:

Tilst.

DATO:

30. november 2016.

MANDSKAB:

Torben Høxbro Ebbesen, service-tekniker ved Scanomat.

OPGAVE:

Udskiftning af kalk-filteret på TopBrewer-kaffe maskine hos FK Distribution i Tilst. Torben Ebbesen har været ansat hos Scanomat i 28 år. Firmaet har hoved-sæde i Kokkedal i Nordsjælland. Torben Ebbesen re-parerer kaffemaskiner. De er flere teknikere der dækker Jylland, men Torbens område strækker sig fra fx Vejle og Hvide Sande i syd til Aarhus, Thyborøn og Limfjorden i nord. Torben Ebbesen når flere besøg på en arbejdsdag alt efter hans rute. Det afhæn-ger af, hvor langt der er mellem de planlag-te servicebesøg, og der kan også opstå en situation, hvor en kunde har akut behov for besøg. Så skal Torben Ebbesen være parat til at lave en ny planlægning. På et år bliver det til minimum ét besøg hos hver af hans i alt 500 kunder og 60.000-80.000 km på vejene. Det er næsten to gange rundt om Jorden ved ækvator hvert år.Firmaets kaffemaskiner er placeret hos alt fra virksomheder og institu tioner til hoteller.

4 5

6


Godt arbejde • På besøg

Terma får F-35 på vingerne

Når et kampfly er i aktion, er det vigtigt med præcision. Det sam-me gælder, når et kampfly skal bygges. Terma Aerostructures i Grenaa er underleverandør til F-35 og håndterer de strenge krav. TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

Jakob Bjørnkilde har stået ved den samme femaksede CNC-maskine i sine snart tre år hos Terma Aerostructures.


Godt arbejde

Tidslinje for TermaPer Udsen grund-lægger Per Udsen Maskin fabrik på Fabrikvej 1 i Grenaa.

Terma overtager Per Udsen Co. Aircraft Industry. Virksomheden skifter navn til Terma Industries Grenaa (nu Terma Aerostructures A/S) og bliver en afdeling i Terma A/S, der ligger i Lystrup.

General Dynamics giver Terma kontrakt på at designe Gunpod’en til F-35. I 2010 får de pro-duktionsordre på den, og den bliver testet i luften i 2012.

Den danske regering vælger F-35, som Danmarks kommende kampfly.

Per Udsen Co. Aircraft Industry, som virksomheden har ændret navn til, vinder underleve-rancer til F-16.

Terma går ind i F-35-projektet.

Terma indgår langtidskontrakter om underleverancer af vingedele, dele til flykroppen, dele til haleror og pylons med Lockheed Martin, Northrop Grumman, BAE Systems og Marvin Engineering.

1970’erne 1998 2004 2016

1994 2003 2012-13

2 styrker

• Lille konkurrence, så længe virksomheden leverer god kvalitet til tiden.

• Med til at sikre ud-dannelser til lærlinge på de områder, hvor Terma mangler med-arbejdere.

2 udfordringer • Lokationen gør

det svært at lokke ingeniører og tek-nikere med de rette kvalifikationer til.

• Virksomheden skal indlemme nye medarbejdere, uden at der sker fejl.

vide gulve og klart oplyste produkti-

onslokaler med CNC-fræsere, skæremaskiner og kulfiberfor-me. Det er noget af det, der skal sikre, at Terma Aero-structures i Grenaa kan levere dele til Danmarks kommende kampfly.

Over de næste femten år skal der bygges 3.200-3.500 kampfly af typen F-35. Dan-mark står selv som køber af 27 af dem.

Terma Aerostructures har sikret sig en underleveran-døraftale på over 70 forskel-lige dele til flyet. Det drejer sig om air-to-ground pylons (missilholdere) og dele til haleror, samt dele til centrale områder af flyets krop og gun pods (beholder til flyets maskinkanon). Sidstnævnte har virksomheden selv de-signet. Endelig producerer Termas afdeling i Lystrup radarelektronik til flyet.

Delene bliver hovedsage-ligt lavet af kulfiber og kom-posit, der er et lettere ma-

teriale end aluminium, som for eksempel F-16 er lavet af. Aluminium bliver dog fortsat brugt til det nye fly, blandt andet til missilholderne.

Kulfiberen laves af lag på lag af kulfibervæv, som virksomheden selv skærer ud og udformer, inden den viderebearbejdes og blandt andet får lavet huller på CNC-fræsere. Aluminiums-delene starter omvendt som store klodser, der også bliver skåret til på en femakset fræsemaskine. En missilhol-der går altså fra at være en klump på 500 kg aluminium til blot at veje 57 kg, når den er bearbejdet.

HØJE KRAVProcesserne kræver organi-sering og præcision, for alle dele skal være ens. Flyene skal samles, og ødelagte dele skal kunne udskiftes. Faktisk som om de var legoklodser.

Hver del bliver tjekket af måleinstrumenter, og hvis der er fejl, udbedrer og

dokumenterer produktions-teamet dem. Delene skal også igennem ultralydsscan-ning og røntgen for at sikre kvaliteten.

”Der er høje krav til kvalite-ten fra blandt andre Lock-heed Martin, som står bag flyet, og leveringerne skal ske til tiden. Hvad vi kan se som småfejl, ser de alvorligt på. Så det er vigtigt, at vi ikke laver fejl”, siger Paul-Werner Johnsen, der er tillidsrepræ-sentant.

Kravene betyder også, at der skal være dokumentation på alt. Til hver del hører et ringbind, hvor medarbejderen skal kvittere for den operation, han har foretaget. Ingen må arbejde videre på delen, før der er underskrevet.

Foruden Danmark er det lande som USA, England,

H

Terma Aerostructures A/SOpgave: Til F-35: Air-to-ground pylons, horizontal og vertical tail skins og spares, leading edges, center fuselage com-posite panels og gun pod. Derudover frem-stiller de blandt andet dele til Gulfstream og strukturdele for Terma i Lystrup.Beliggenhed: Fabrikvej 1, 8500 Grenaa. Terma har hovedkontor i Lystrup, en afdeling i Herlev samt internationale selskaber i otte lande.Ansatte: Ca. 340 – heraf 65 Metalmedlemmer.Ejere: Fondsejet virksomhed (Thomas B. Thriges Fond).Kunder: Underleverandør til blandt andre Lock-heed Martin, General Dynamics og BAE Systems.


Godt arbejde • På besøg

Norge og Italien, der står som aftagere af F-35.

”Mange lande skal have F-35. Det betyder, at vi skal nå mere, og vi kommer snart til at mærke, hvor stærkt det går. Vi leverer dele til 57 fly i år. Inden for de næste par år skal antallet være 130”, siger Paul-Werner Johnsen.

VOKSEVÆRKDen øgede produktion kræ-ver både flere maskiner og flere medarbejdere. Derfor bliver der i øjeblikket bygget ekstra haller til behandling af delene, og antallet af ansatte vokser løbende. Over de næ-ste tre år forventer virksom-heden 150 nye medarbejde-re, som skal sikre at Terma Aerostructures kan levere alle delene til tiden.

Og standarden skal selvfølgelig holdes i hele perioden, hvor nye ansatte skal læres op.

”Det er meget vigtigt, at der ikke kommer noget videre, der er fejl i. Hvis fejlen er grel nok, kan hele ordren ryge”, siger Jesper Øster-gaard Nielsen, der ligesom Paul-Werner Johnsen er tillidsrepræsentant.

For virksomheden er der udsigt til arbejde mange år frem. For en underleverandør bliver kun skiftet ud, hvis den ikke kan leve op til kravene.

”Foreløbig løber projektet frem til 2030, og det er de færreste virksomheder, der kan kigge lige så langt ud i fremtiden, som vi kan nu”, siger Paul-Werner Johnsen. Carina Holmer Jensen

sørger som koordinator for at hendes afdelinger spiller sammen.


Godt arbejde

CARINA HOLMER JENSEN 32 år, koordinator, ansat på Terma Aerostructures i syv måneder.

Hvad laver du som koordinator?Jeg er teamleder for seks afdelinger, blandt andet skæ-remaskinerne, som jeg stod ved før. Jeg skal sørge for, at afdelingerne spiller sammen og hjælpe til, hvis en maskine ikke kører. Så er det mit ansvar, at den hurtigt kommer op at køre igen.

Din stilling udviklede sig hurtigt fra maskinarbejder til koordinator?Virksomheden slog to stillinger sammen og tilbød mig den. Min chef mødte jeg på et kursus, da jeg var i gang med at tage en lederuddannelse, så han har kendt til mine evner.

JAKOB BJØRNKILDE 35 år, maskinoperatør, ansat på Terma Aerostructures i to år.

Hvad arbejder du med?Jeg fræser dele på en af vores maskiner. Jeg eksekverer de programmer, som programme-ringsteamet har lavet. Hvis der opstår en fejl, så retter de den.

Hvordan er samarbejdet i din afdeling?Vi er et hold, og vi er her stort set på de samme tidspunkter. Vi er afhængige af hinanden og af, at det hele spiller sammen. Også selvom jeg laver noget andet end ham, der eksempel-vis styrer måleapparatet.

Hvordan ser du din fremtid hos virksomheden?Lige nu har jeg det fint her ved maskinen. På sigt kan jeg godt tænke mig at udvikle mig og måske lave noget andet. Der er muligheder for at blive efteruddannet, hvis man går død i det.

MICHAEL VASEGAARD GREVE 27 år, Shop Floor Supplier, ansat på Terma Aerostructures i syv år.

Du er først for nyligt tiltrådt din nye stilling?Det gjorde jeg for et par måne-der siden. Jeg havde været her som industritekniker, siden jeg var lærling, så jeg ville gerne prøve noget nyt. Jeg er stadig tilknyttet den afdeling, jeg arbejdede i før.

Hvad laver du som shop floor supplier?Jeg sørger for flowet ved produktionsbåndet. Hvis der er problemer med for eksempel papir eller dele, sørger jeg for, at det kommer videre til den rette afdeling, så det kan blive løst.

Savner du at have fingrene i maskinen?Jo, jeg savner at producere no-get. Men jeg er glad for det, jeg laver nu. Og jeg ved, at jeg kan gå tilbage til at blive industri-tekniker igen, hvis jeg vil.

Løn- og arbejds forhold

Løn og overenskomst:Industriens Overenskomst samlet for alle produktions-medarbejdere.

Goder: Sygeforsikring og gruppelivs-forsikring. Flextid. Motions-rum. Udlevering af arbejdstøj.

Danmark skal have 27 F-35A, som Terma blandt andet skal lave dele til.

FOTO: KASZYNZKI, LOCKHEED MARTIN.


Godt arbejde • Min svendeprøve

Navn: Martin Byskov.

Alder: 28 år.

År for svendeprøve: 2014

Fag: Flymekaniker.

Nuværende arbejdsplads: Scandinavian Airlines System

HVORFOR BLEV DU FLYMEKANIKER?Jeg har altid interesseret mig for fly. Min far er pilot, så jeg er lidt miljøskadet. Og så var jeg glad for at rode med knallerter og maskiner. Da jeg blev ældre, blev jeg tiltalt af, at flymekanikeruddannel-sen kræver, at du tilegner dig enormt meget viden og teori i kombination med at arbejde med hænderne. Og så var det store ansvar, der er i job-bet, også noget, jeg virkelig havde lyst til.

HVAD GIK SVENDEPRØVEN UD PÅJeg tog min svendeprøve i 2014. Prøven ligger på den første del af uddannelsen med specialet, der hedder B1, som fokuserer på det mekaniske område og har 19 eksaminer. På anden del af uddannelsen, den mere

teoretiske B2, er der ikke svendeprøve, men fire eksa-miner. Så min svendeprøve ligger tilbage i 2014, selv om jeg blev færdiguddannet i september 2016. Jeg lavede den sammen med en mak-ker. Det afspejler uddannel-sen, hvor man det meste af tiden arbejder to sammen. Ligesom man gør som fær-diguddannet. Svendeprøven gik ud på at løse en klassisk opgave for flymekanikere.

HVORDAN SKULLE OPGAVEN LØSES?Vi fik præsenteret en fejl-melding, som en pilot havde fået under en flyvning, samt den fejlkode, de havde fået oplyst. Vores opgave var, ud fra fejlkoden, at lokalisere og reparere fejlen, der i vores tilfælde var en generator, der fejlede.

HVORDAN LØSTE I OPGAVEN?Vi arbejder under fælles og strikte internationale ret-ningslinjer, derfor gik vi først i gang med at finde doku-mentation og værdier for, hvordan fejlen skulle gribes an. Den præsenterede vi for skuemesteren. Så gik vi i gang og arbejdede det meste af natten på at reparere generatoren ved at fejlsøge, finde fejlen og skifte den defekte del. Tidligt på morgenen var vi klar, og skuemestrene så vores arbejde igennem og gennemgik, om vi havde arbejdet korrekt efter sikker-hedsbeskrivelserne.

HVORDAN BLEV I CERTIFICERET?Vi blev godkendt af skue-mestrene og vi fik 12 for prøven. Derefter skulle

skolen godkende og udstede bevis på, at den teoretiske og praktiske del af uddannel-sen var gennemført. Men vi kunne først for alvor kalde os flymekanikere, da Trafikstyrel-sen certificerede os. For alle personer, der arbejder inden for luftfarten i job, der har betydning for sikkerheden, skal være certificerede af de nationale luftfartsmyndig-heder.

HVAD ELSKER DU VED JOBBET? Der er ikke to ens dage, det er meget alsidigt. Og så elsker jeg ansvaret. Hvis jeg laver en fejl, kan det koste menneskeliv. Sikkerhed er noget, vi får ind med moder-mælken, og jeg sætter en meget stor ære i at udføre arbejdet korrekt.

Glæden ved ansvar og sikkerhed har i den grad været med til at drive værket for Martin Byskov, der i september 2016 blev ud-lært flymekaniker efter godt seks års uddannelse. Svendeprøven afspejlede det daglige arbejde, som han i dag udfører i SAS. TEKST: LISBETH MAINDAL

Kombinationen af tung teori og håndens arbejde er noget af det, flymekaniker Martin Byskov

sætter pris på ved sit arbejde.

JEG ELSKER ANSVARET

Har du mistet dit medlemskort til Metal – og dermed også dit LO Plus-rabatkort?Bestil et nyt kort på loplus.dk/mistetkort, eller kontakt LO Plus-kundeservice på 70 10 20 60.

Se flere tilbud på loplus.dk – også på mobilen!

Få dit medlemskort på mobilen med medlems-kortapp’en. Send en sms med teksten ’kort’ til 1999. Det koster alm. sms-takst.

Medlemstilbud til dig fra

Få 10 % på bl.a. autoservice, dæk, fælge og reparationer hos QuickPot. De løser alle opgaver i forbindelse med service og reparation af personbiler.

Læs mere på loplus.dk/quickpot

Bestil et Shell Card og tank med fast rabat

Rabat på dæk, fælge eller repara-tion af bilen

Ny rude og visker-blade til bilen?

17-22 øre rabat

Den gode service skal du ikke betale ekstra for. Med et Shell Card sparer du altid 17 øre pr. liter benzin og 22 øre pr. liter diesel. Læs mere på loplus.dk/shell

Få 20 % rabat – også på viskerblade i forbindelse med forrudeskift hos Dansk Bilglas.

Læs mere på loplus.dk/danskbilglas

20 % rabat

10 % rabat

TeknikTrænger bilen til et serviceeftersyn?

Klar, parat, hygge

Pas på din bil og spar penge med serviceeftersyn. Vælg mellem 3 forskellige pakker.

Læs mere på loplus.dk/sds

Vi har kombineret dine to trofaste følgesvende: Din fagforening og din smartphone. Med app’en får du direkte adgang til din fagforening samt et nemt overblik over alle dine medlemsrabatter.Send en sms med teksten ’KORT’ til 1999, så modtager du et link til download af app’en med dit medlemskort. Det koster alm. sms takst.

6% rabat10%

rabat

HENT LO PLUS’ MEDLEMSKORTAPP, OG FÅ DIT MEDLEMSKORT PÅ MOBILEN

Du kan stadig nå det! Husk at booke årets skitur. I er velkomne på ski både i nord og syd!

Læs mere på loplus.dk/thinggaard

Sådan får du dit medlemskort:

SEND EN SMS MED TEKSTEN ’KORT’ TIL 1999 ELLER

SCAN QR-KODEN

Skiferie til Østrig, Frankrig, Italien og Norge

Med en brændeovn er der lagt op til indendørs hygge.Kom ind og se det store udvalg.

Læs mere på loplus.dk/silvan

3% rabat


HISTORIEN OM • TÆT PÅ TEKNIKKEN • MIG OG MIN MASKINE

TeknikBrændeovnenTEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN

1557 Brændeovnen bliver patenteret i den franske by Strasbourg. Jern, som brændeovnen bliver lavet i, er et dyrt materiale, så brændeovnen er kun for de velhavende.

1744 Benjamin Franklin, der i dag pryder amerikanske 100$-sedler, fremstiller en brændeovn, der har en åben front og ligner en kamin. Ovnen har en omvendt vandlås og et hulrum med skillevægge, der får varmen til at cirkulere i ovnen. De-signet giver mere varme og mindre træforbrug.

1784 Amerikanske David Rittenhouse forbedrer Franklin-brændeovnen. Bl.a. ved at vinkle ovnens front 10 grader mod gulvet, så varmen bedre kan strømme ud.

2013 Den danske brænde-ovnsproducent HWAM og DTU Kemiteknik udvikler en ”autopilot” til brænde ovne. Autopiloten styrer bl.a. de motor styrede luftspjæld, og automatikken kan næsten hal-vere forbruget af brænde.

1980’erne Det amerikanske Environmental Protection Agency (EPA) sætter ind over for brændeovnes udledning af miljøskadelige partikler. Producenterne tvinges til at forbedre ovnenes effektivitet.

I 460 ÅR HAR BRÆNDEOVNE SKABT VARME OG HYGGE. I BEGYNDELSEN LIGNEDE DE KAMINER, MEN I DAG ER DE HALVAUTOMATISKE OG HØJT-AVANCEREDE. FÅ HISTORIEN HER.

1709 Engelske Abraham Darby bruger koks som brændsel i fremstillingen af blandt andet pander og ovne i støbe-jern. Støbejernets fremkomst gør brændeovne billigere.

1769 Danmarks første jernstøberi etableres i Frederiksværk af general J.F. Classen. I 1770 begynder produktionen af ovne.

1800-1950 Brændeovne finder vej til køkkenet som brændekomfurer. Det danske jernstøberi Morsø begynder at producere brændeov-ne omkring år 1900, men ovnene med den hyggelige ild vinder først rigtigt frem i 1950’erne, da centralvarmen bliver den primære varmekilde i danske hjem.

2008 Danmarks første Brændeovnsbekendt-gørelse træder i kraft. Brændeovne i Danmark må nu ikke udlede mere end 10 gram partikler pr. kg. afbrændt træ.

2015 Fremover må brændeovne i Dan-mark højst udlede fem gram partikler pr. kg. afbrændt træ. Brændeovne får var-melagringssystemer og særlige lukkesy-stemer, der skal opti-mere afbrændingen. KILDE: BENNO BLÆSILD, CAND.MAG., KULTURHISTORIKER ØSTFYNS

MUSEER. BENNO BLÆSILD HA T BLANDT ANDET I KØKKENERNES OG JERNOVNENES HISTORIE I DANMARK

FOTO: NATIONAL PARK SERVICE

FOTO: MORSØ JERNSTØBERI

FOTO: HWAM


Teknik • Tæt på teknikken

DANSK KAMERA SKAL FINDE LIV PÅ MARSSelvom der kun har været én dansker i rummet, er den danske rumfartsindustri faktisk markant større, end mange tror. På DTU Space i Kongens Lyngby er de verdensmestre i rumkameraer. Derfor er de med, når NASA skal lede efter liv på Mars i 2020. TEKST: ANDREAS LAURFELT KNUDSEN / ILLUSTRATION: ALLAN HØJEN

kke meget ved den gule murstensbygning på Elektrovej 327 i Kongens

Lyngby indikerer, at der her bliver lavet højtavanceret rumfartsudstyr.

Det er hverken astronauter i rumdragter eller rumraket-ter i størrelsesforholdet 1:1, der møder én, når man åbner en af de tunge, røde døre hos DTU Space. Det er derimod lange gange med både kontorer og støjsvage værksteder. I stueetagens første værksted på højre hånd arbejder Ole Kolvig, 45 år, ingeniørassistent og

medlem af Dansk Metal. Han har arbejdet med rumfart i mere end 25 år.

”Jeg har været med siden Ørsted-satellittens opsen-delse i 1999. Jeg skulle finde læreplads efter mit basisår, og jeg søgte efter noget med rumfart. Det var meget efter-tragtet, og der var få lære-pladser, så det var lidt heldigt, at det lige var mig, der fik en af pladserne”, siger Ole Kolvig med så stor begejstring, at man ikke er i tvivl om, at han er landet på rette hylde.

Ole Kolvig og kollegerne på DTU Space, Danmarks

nationale rumforsknings-institut, er en af de helt centrale aktører i dansk rumfarts industri, hvor også Lystrup-virksomheden Terma, som du kan læse mere om på side 44, bidrager stort.

”Vi laver typisk stjerne-kameraer til rummissionerne. Stjernekameraet er satellit-tens navigationsudstyr, og det fungerer ved, at kame-raet har programmeret et stjernekort i sig. Når det tager et billede ude i rummet, så fortæller det satellitten, hvil-ken vej den vender”, forklarer Ole Kolvig.

I


Underemne • Teknik

DANSK KAMERA SKAL FINDE LIV PÅ MARS


Teknik • Tæt på teknikken

SKAL AF STED OM TRE ÅRDe cirka 30 ansatte i afde-lingen Måling og Instrumen-tering kan dog andet end at lave stjernekameraer. For tiden arbejder de, og i sær-deleshed Ole, på at bygge en del af det såkaldte PIXL-instrument til NASA’s Mars-ekspedition i 2020.

”NASA skal lede efter liv på Mars. De har valgt os til at lave en del af det her PIXL-instrument, som skal sidde på en arm på den rover, der skal køre rundt deroppe. Vores opgave er at lave et kamera, som kan hjælpe roveren med at na-vigere derhen, hvor den skal bore i udvalgte klipper for at udtage prøver, siger Ole. Han fortsætter:

”Roveren borer i en sten for at finde fossiler, og så for-lader den testområdet for at lave andre undersøgelser og vender tilbage til stedet nogle timer senere. Her er det vigtigt, at den kan fortsætte med at arbejde nøjagtig sam-me sted, som den slap. Det er dét, vores udstyr hjælper den med”.

Selve kameraet består af: En optik, der kan fokusere

Ole Kolvig tester PIXL-instrumen-tet i testlokalet på DTU Space. PIXL-instrumentet er spændt fast på en robotarm, der hænger over et stort bord med sand, som er anrettet i bunker og som kratere for at efterligne overfladen på Mars.


Teknik

på 30 millimeters afstand. En røntgenkanon. En røntgen-modtager. En flashring med 45 LED-lamper og 24 linser. Det hele taler helt automatisk sammen ved hjælp af DTU’s gennemtestede teknologi, som bliver indkapslet i to unikke titaniumbokse.

”Tingene er blevet meget mere komplicerede i løbet af årene. Til at begynde med havde vi manuelle drejebæn-ke og fræsere, men nu har vi fem-aksede CNC-fræsere og andre avancerede maskiner. Det er nødvendigt med gode maskiner, hvis vi skal være

konkurrencedygtige”, siger Ole Kolvig.

GRÆNSER BLIVER RYKKETOle Kolvig er egentlig ud-dannet finmekaniker. Den uddannelse har han stor gavn af, når han i samspil med stedets ingeniører udvikler udstyr, som aldrig er set før.

”Jeg har udviklet en særlig fræseteknik til kulfiberma-teriale, så man kan få helt skarpe kanter, uden at det hele krakelerer. Vi er nødt til at rykke grænserne for, hvad der kan lade sig gøre. Ofte

ved selv ikke ingeniørerne, hvordan tingene skal se ud i sidste ende”, siger Ole.

Det har også været tilfæl-det for udstyret til PIXL’en, der har ændret sig nogle gange, siden Ole og kolle-gerne begyndte at arbejde på den i starten af 2014.

”Først skulle udstyret være i en enkelt aluminiumsboks, men når man arbejder med rumfart, så er der mange hensyn at tage. Nogle af de andre bidragsydere kan være nødt til at ændre deres design, og så bliver vi andre også nødt til at ændre vores.

Derfor skal udstyret nu nok være i to titaniumbokse med en vægtykkelse på bare 0,3 mm”, siger Ole Kolvig.

Han er særlig stolt over at lave udstyr, som skal hele ve-jen til Mars for at lede efter liv.

”Alle missioner er vigtige og spændende. Men en Mars-ekspedition af den her størrelse er noget særligt. Det er der ingen tvivl om”, slutter Ole Kolvig.

VIL DU VIDE MERE OM PIXL’EN? mars.nasa.gov/mars2020

Selvom teknologien udvikler sig, er der stadig gang i de gamle maskiner i værkstedet på DTU Space. Her drejer Ole Kolvig et emne ud på den gamle, manuelle drejebænk.

PIXL-instrumentets styring samles i to titaniumbokse, som er designet og udviklet på DTU Space. Boksene har ændret udformning i processen, men Ole Kolvig tror på, at det nuværende design får lov at bestå.

Testudgaven af PIXL-instrumentet. Ringene er i titani-um grade 5, og den færdige udgave bliver udstyret med 45 LED-lamper og 24 linser, der blinker skarpt, hver gang PIXL-instru-mentets kamera tager et billede.

Fordi DTU Space er en uddannelsesinsti-tution, har Ole Kolvig og kollegerne på værkstedet jævnligt besøg af studerende, der blandt andet lærer om at programmere CNC-maskiner. ”På DTU skal vi uddanne nogle af de dygtigste ingeniører, så derfor prøver vi at lave nogle af de bedste emner i verden”, siger Ole Kolvig.

Teknik

STØRRELSE:

Højde: 21,5 cm Bredde: 27 cm Dybde: 23 cm Vægt: 4,3 kg Effekt: Cirka 25 watt

Hvor og hvornår: PIXL’en skal fra 2020 operere på Mars’ overflade cirka 227 mio. kilometer fra Jorden

Returdata: Cirka 2 megabytes pr. dag

PIXL

PIXL’en er navngivet med henvisning til ’pixel’ – den mindste enhed i et billede. NASA’s PIXL skal lede efter spor af mikroskopisk liv på Mars. PIXL’en skal zoome ind på de kemiske sammen-sætninger i sten. Ved at stu-dere sammensætningerne og ændringerne i teksturen kan forskere på jorden udlede, om der har været mikroskopisk liv på Mars. PIXL’en kan spore mere end 26 forskellige grundstoffer, herunder natrium, mag-nesium og svovl. Noget af det mest imponerende ved PIXL’en er dens størrelse.

Den er ikke meget større end en almindelig mad-kasse, og den vejer bare 4,3 kilo. Tilsvarende udstyr i laboratorier på jorden er normalt på størrelse med en lille flyttekasse og vejer mere end 200 kilo.

1 LEDringPIXL’en har en LED-ring i titanium grade 5. Titanium er det foretrukne materi-ale til elementer i PIXL’en. Det skyldes, at titanium er utrolig stærkt, men samti-dig let. LED-ringen har 45 LED-lamper og 24 linser, der

blinker hver gang PIXL’ens kamera tager et billede, hvilket det gør flere gange i sekundet. LED-ringen skal sikre skarpe, velbelyste billeder til forskerne, når PIXL opererer i marsnatten. LED-ringen er udviklet og produceret af DTU Space.

2 Kamera Selve kameraet i PIXL’en bliver udviklet af folkene på DTU Space, der trækker på erfaringen med at lave stjer-nekameraer. Kameraet er i stand til at fokusere og stille skarpt på 30 millimeters

afstand. Ifølge NASA kan kameraet stille skarpt på ting så små som saltkorn. Prøv at forestil dig følgende: du hælder et kilo salt ud på et bord et i totalt mørklagt rum. Du tager så et billede af saltet, udvælger ét korn på billedet, forlader bunken af salt et øjeblik, vender tilbage og tager så et nyt billede. Nu skal du finde nøjagtig det saltkorn, du udvalgte første gang. Kan du forestille dig,



Tæt på teknikken • Teknik

at det er svært? Nu ved du nogenlunde, hvilke udfor-dringer PIXL-kameraet er designet til at løse.

3 Røntgenmikroskop Består af en røntgenkanon og en røntgenmodtager. Røntgenkanonen udsender

en meget fokuseret stråle på 0,12 millimeter i diameter. Den kan derfor kun operere med en afstand til stenen på mellem 25 og 100 millime-ter. Kanonen er udstyret med små motorer, der auto-matisk styrer kanonen i den rigtige retning. Det gør den lige så fleksibel, som hvis en forsker stod med kanonen i hånden. Selve PIXL’en er i

stand til, at afstandsbedøm-me med en nøjagtighed på 50 mikrometer, svarende til tykkelsen på et menneske-hår. Afstanden til stenen er altafgørende, for hvis ek-sempelvis kameraet støder ind i en sten og optikken ødelægges, slutter missio-nen, og mange års arbejde og cirka 30 milliarder danske kroner går tabt.

4 TitaniumboksUdstyrets højtavancerede styring samles i to titani-umbokse. Titaniummet er utrolig tyndt, 3 tiendedel af en millimeter for at være nøjagtig. Det betyder, at boksen bliver ødelagt, hvis den bliver fræset på normal facon. Derfor bliver boksen først fræset indvendigt, hvorefter den bliver suget fast med vakuum og fræset udvendigt. Både boks og alt andet udstyr bliver blandt andet stresstestet, tryktestet og stødtestet, inden det bliver sendt ud i rummet.

1

2

4

3


Teknik • Mig og min maskine

LASER-CELL 1005 Dimensioner: Arbejdsområde: 1.500 x 3.000 x 500 mm.Fabrikant: Trumpf.Præstationer: Laserhovedet kan dreje n x 360° og vippe 120°. Kan blandt andet skære igennem: Rustfast stål: 8 mm; stål: 15 mm; træ: 28 mm.

3D-laserskæreren på AB Jensen Maskinfabrik er ifølge Ivan Olsen virksomheden mest udfordrende maskine, fordi det er den, der kan mest og er mest avanceret. TEKST: NANNA WINCENTZ LUDVIG

3D-laserskærer skærer i alt fra træ til rustfrit stål

nisterne danser rundt i det lukkede rum, når 3D-laser-skæreren kører hos

AB Jensen Maskinfabrik i Vojens. Når den først er ble-vet forprogrammeret kan den skære igennem alt fra træ til rustfast stål.

Som underleverandør skal virksomheden kunne levere det, kunderne vil have. Derfor er det efterspørgslen der bestemmer, hvor meget laserskæreren er i gang. Tid-ligere har den i de travleste perioder været fuldauto-matisk med tre påbyggede robotter. I dag, med min-dre der er travlhed, er det laseroperatøren Ivan Olsen, der sørger for at CO

2-laseren

bliver sat i gang og kører.

HVORDAN STYRES LASERSKÆREREN?”Maskinen skærer efter et 3D-program, som min kol-lega har programmeret. Det skal stort set altid rettes til, når det kommer ud på ma-skinen, fordi de oplysninger, vi får om det optrykte emne, sjældent passer helt præcist. Der er koblet en computer på maskinen, og her retter jeg i koordinatsystemet, som laseren kører efter. Bagefter sætter jeg maskinen i gang, og så passer den sig selv, til den har kørt programmet og skal tømmes. Det er kun mig, der kører maskinen, fordi jeg er den eneste, der kender den. Vi havde på et tidspunkt en fast ordre fra Volvo, hvor den to uger hver måned udelukkende kørte

deres ordre. I den periode var den gjort fuldautomatisk og kørte selv”.

HVAD ER FORSKELLEN PÅ 3DLASEREN OG ANDRE LASERE?”Ligesom andre skærema-skiner har 3D-laseren et koordinatsystem med x-, y- og z-akser. Denne har to ekstra akser, så laseren også kan vippe hovedet og dreje det. Der er også en klo, der kan vende røret, hvis det er sådan et, der skæres. De ekstra akser betyder, at den er anderledes at program-mere, og det er kun min kollega, der har lært at bruge programmet. I forhold til de andre laserskærere, vi har, er denne den eneste, der kan skære i træ. Det er noget,

vi har bygget den om til at kunne. Laserskæreren er den mest udfordrende maskine, vi har, fordi det er den maskine, der kan mest”.

HVAD SKÆRER DU MED DEN?”Jeg bruger den mest til at skære optrykte emner med. Jeg skærer også rør på den, hvis det er noget, der skal skæres i vinkel. Det gør det nemmere for kunderne, for så slipper de for at slibe på det bagefter. Vi har en anden laserskærer, der er hurtigere til at skære rør, men den kan kun tage rør på to meter, hvor min maskine har plads til rør på fire meter. Så jeg ordner selvfølgelig de rør, der er for store til den anden”.

G

Ivan Olsen, laseroperatør, sætter 3D-laser-skæreren i gang. Når programmet kører, passer den sig selv, indtil den er færdig og skal tømmes.

Hos Alka kan du få månedlig betaling, så du slipper for at betale forud for et helt år ad gangen. Vi flytter dine forsikringer og sørger for, at du får pengene tilbage fra dit gamle selskab. Og husk, at du som medlem af Dansk Metal i snit sparer 3.000 kr. årligt ved at flytte hus-, bil- og indboforsikring til Alka.

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. FÅ EN LINDRENDE PRIS PÅ 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK

Tag en Alka mod lommesmerter i det nye år

Hos Alka kan du få månedlig betaling, så du slipper for at betale forud for et helt år ad gangen. Vi flytter dine forsikringer og sørger for, at du får pengene tilbage fra dit gamle selskab. Og husk, at du som medlem af Dansk Metal i snit sparer 3.000 kr. årligt ved at flytte hus-, bil- og indboforsikring til Alka.

UDNYT DINE MEDLEMSFORDELE. FÅ EN LINDRENDE PRIS PÅ 70 12 14 16 ELLER GÅ IND PÅ ALKA.DK

Tag en Alka mod lommesmerter i det nye år

ER DU KLÆDT PÅ TIL NYE UDFORDRINGER?En KarrierePlan fra Dansk Metal gør det let for dig at komme hurtigt i gang med efter- eller videreuddannelse.

KarrierePlan

BESTIL DIN PLAN NU PÅ

DANSKMETAL.DK/ KARRIEREPLAN

Documents

DIREKTE IND PÅ ARBEJDSMARKEDET - Dansk Metal...MAGASINET FRA DANSK METAL FEBRUAR 2017 TEKNIK Dansk kamera skal finde liv på Mars NYUDLÆRTE MIKE GIK DIREKTE I JOB EFTER CV-SAMTALE