Dissektion af ederfugl

VADEHAVSCENTRET... midt i Nationalparken

1

DISSEKTION AF EDDERFUGL Vadehavscentret

INDLEDNING OG FORML Nationalpark Vadehavet hrer til t af de 10 vigtigste vdomrder i verden. Faktisk er Vadehavet det vigtigste sted for kystfuglene p Den statlantiske Trkrute. Her tanker de op. Visse arter fordobler deres vgt under opholdet i Vadehavet, s de kan flyve non-stop til ynglepladserne hjt mod nord eller deres overvintringsomrder langt mod syd. Men hvorledes er den fysiske tilstand hos fuglene, der raster i Vadehavet?

Hvis man vil undersge tilstanden blandt nogen af de fugle, der besger Vadehavet kan det vre ndvendigt at foretage en anatomisk undersgelse af dyrene. Vi tager i denne velse udgangspunkt i ederfuglen. Hvorledes er tilstanden af ederfugle ved Vadehavet? Dette finder vi ud af ved at foretage en udfrlig dissektion af dyret.

Nr man undersger en organismes anatomi er udtrykket dissektion mske et lidt misvisende udtryk. Dissektion betyder nemlig bogstavelig talt at skre fra hinanden stykke for stykke. I velsen er det meningen p passende vis at blotlgge de forskellige organer og strukturer mere end der er at skre dem i stykker. At udfre en god dissektion tager lang tid og m ikke gennemfree med hastvrk. Nr man undersger en organismes anatomi er mlet at blotlgge alle anatomiske dele s de let kan undersges og fremvises til ens arbejdspartner eller til vejlederen.

Ud over dissektionen vil vi ogs besge Vadehavet og se nrmere p fuglene. Vi vil ved hjlp af et bestemmelsesark (bilag 2) trne, hvilke trk man skal kigge efter, nr man skal artsbestemme en vadefugl. Herefter kan vi ved hjlp af fuglebger navngive de observerede fugle.

Materialer Edderfugle, fjerkrsaks, skalpel, saks, pipette, petriskle, fotobakker, vgt, lineal, skriveudstyr, resultatskema, forklder, handsker, voksdug.

Fremgangsmde 1. Bestem fuglens kn og alder (der vejledes i bestemmelsen af alderen)

2. Ml fuglens samlede vgt

3.Vurder fuglens fysiske kondition p baggrund af tykkelsen af fedtlaget ved brystkdet (se figur 1.)

(figur 1)


2

4. Fjern nu forsigtigt fuglens sternum. Start med at blotlgge s meget af sternum som muligt, ved at skre huden fri med skalpellen. Herefter klippes der med fjerkrsaksen ved kravebenene (clavicula og procoracoid) samt ned langs ribbenene i hver side (sternal ribben). Markeret p figur 2 med de rde linjer. Nr sternum er klippet fri, lsnes det fra de indre organer ved at skre bindevvet forsigtigt fra med en skalpel. Pas p du ikke skrer ned i organerne. (se bilag, figur 2 og 3)

(figur 2)

5. Nu findes leveren. Den skres forsigtig fri og vejes. (bilag, figur 4)

6. Hjertet skres fri og vejes. (Bilag, figur 5)

7. luftrret og spiserret skres fri s langt mod halsen som muligt. (Bilag, figur 6)

8. klip toppen af en plasticpipette. Indfr pipetten i luftrret og pust forsigtigt. Kan lungerne erkendes? (Bilag, figur 7)

9. Find krsen og skr den fri. Herefter bnes krsen og indholdet bestemmes (Bilag, figur 8 og 9)

10. Frigr tarmene. Skr dem fri s tt ved kloaken som muligt. (Bilag, figur 10)

11. Ml tarmens lngde.

12. tarmen skres op p langs og der kigges efter parasitter. Er der parasitter skal de tlles. (Bilag, figur 11 og 12)

Resultat-behandling (brug resultatskema)

Som del af dissektionsvelsen kan man beregne henholdsvis HSI (hepatosomatic index) og HI (heart index). Disse vrdier bruges ofte inden for visse grene af dyreriget til at beskrive dyrets fysiske tilstand. En stor lever er ofte tegn p et sundt individ med nyttige resourcer at tre p i tider med nedsat fdeoptag (eks, ved fdemangel, rugning, parring). Ligeledes er et stort hjerte tegn p en sund tilstand. Dette kender vi ogs fra sportsudvere, der ofte har et strre hjerte end utrnede mennesker. HSI og HI anvendes ikke rent videnskabeligt nr der forskes i fugles tilstand, men tallene kan alligevel vre interessante at have med. HSI beregnes: Levervgt / totalvgt x 100% HI beregnes: Hjertevgt / totalvgt x 100 %


3

Resultatskema

Ederfugl data noter Enhed

kn

alder r

Slagtet vgt gram

Fedtlag tykkelse

Lever vgt gram

Hjerte vgt gram

Krsens indhold

Tarmens lngde cm

Antal parasitter i tarm

Figur 1.Fuglen udleveres uden brystmuskulaturen. Clavicula samt procoracoid findes og klippes med fjrkrsaks

Figur 2.Sternum klippes helt fri ved at klippe med saks langs begge sider af ribbenene. Vr forsigtigt, s saksen ikke stikkes for dybt ind.

Figur 3.Fr sternum kan lsnes helt skres bindevvet fra med skalpel.

Figur 4.De indre organer er nu blotlagt. Find leveren og skr den forsigtigt fri.

Figur 5.Find hjertet og skr det forsigtigt fri.

figur 6.Spiserr og luftrr skres over s langt mod halsen som muligt. Hvad er hvad?

Bilag 1:

Figur 7.Klip toppen af en pipette og indfr den i luftrret. Pust forsigtigt i pipetten og se hvor lungerne er.

Figur 8.Krsen skres fri.

Figur 9.Krsen skres forsigtigt op. Indholdet bestemmes.

Figur 10.Tarmen skres fri s tt ved kloaken som muligt.

Figur 11.Hele tarmen skres op p langs med skalpel.

Figur 12.Nr tarmen er skret op kigges der efter parasitter (gule). Antal parasitter optlles.

Fra: Det store ta selv bord - www.mitvadehav.dk

Bilag 2: En vadefugl Hvilke farver har hver del af kroppen p fuglen. Skriv frst farven i kassen med navnet p kropsdelen.

Brug en fuglebog til at finde navnet p fuglen! Det er en: _________________________________

Baghoved:

Overgump:

Hale:

Bug:

Vingedkfjer:

Ben:

Bryst:

Nb

Pande:

Documents

Dissektion af ederfugl