DOBBEL/Illumsmulli

DO

BB

EL

ILL

UM

SM

UL

LI B

OL

IGH

US

2013

ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013 3

ummende maskiner, klirrende glas, snak i køkkenet, smil ved spisebordet, røg ved emhætten og ro ved kaffen. Illums Bolighus har alt tænkeligt til før, under og efter måltiderne. Fra markedets bedste maskiner til tidens smukkeste stel. Sæt god tid af og lad os inspirere dig til det, du selv vil blive glad for – eller stolt af at give til andre.

S

4 ILLUMSMULLI / DOBBEL 2013

elkommen til ‘Tasken’, et værk på udstillingen ’Dobbel, Substance P besøger Illums Bolighus’.

Udstillingen ’Dobbel’ har til formål at skabe et æstetisk rum, som inddrager designtra-ditionen og kunstens betydning for at se, hvad der sker, når kunst møder dagligdags designklassikere i Illums Bolighus. Under ’Dobbel’s udstillingsperiode infi ltreres møb-elafdelingen af kunstneriske objekter, der spejler dagligdagslivet og skaber rum for en ny sansning - en ny årvågenhed nu og her.

I ‘Tasken’ og på udstillingen skal kunsten fi ndes i ’hjemmets favntag’ blandt møblerne. Fornem selv forskellen eller sammenfaldet mellem kunst og design. Eller sammenbrud-det - og begyndelsen til noget nyt. Find litteraturen, som skildrer møblet som en fysisk sansning, også når møblet er en forhindring for mødet mellem to mennesker, eller når ’tingen’ bliver et immaterielt designbrand, der intervenerer vores sprog. Noget vi må eje og forbindes med, noget der former os. På godt og ondt.

Tak til kunstnerne, tak til forfatterne, tak til Illums Bolighus, tak til Statens Kunstråd og Danish Crafts.

V

Redaktørerne METTE LYNGE HANSEN, MORTEN AGERGAARD & TORGNY WILCKE kurator


elcome to The Bag, a work at the exhibition ’Double’, Substance P visits Illums Bolighus.

The exhibition serves the purpose of creating an aesthetic space that includes the de-sign tradition and the signifi cance of art in order to see what happens, when art meets everyday design classics at Illums Bolighus. In the course of the exhibition period of Double, the furniture department is infi ltrated by artistic objects that refl ect everyday living and create space for a new sensation – an awareness now and here.

At the exhibition as well as in The Bag, art will be found embraced by homeliness among the pieces of furniture. Sense for yourself the difference or the merging between art and design. Or the collapse and the beginning of something new. Find the literature that portrays furniture as a physical sensation, also when the piece of furniture is an obstacle to the meeting between two people, or when the ‘thing’ becomes an immaterial design brand that intervenes in our language. Something we must own and be associ-ated with, something that shapes us. For better or worse.

Thanks to the artists, thanks to the writers, thanks to Illums Bolighus, thanks to the Danish National Arts Council and Danish Crafts.

W

The editors METTE LYNGE HANSEN, MORTEN AGERGAARD & TORGNY WILCKE curator


Møbelafdelingen, Illums Bolighus, au-gust 2013. Designugen Index 2013 har indtaget byen, men måske bemærker den uopmærksomme kunde ikke umid-delbart, at noget uventet er på færde.

I varehusets kendte omgivelser er der i forvejen uendeligt mange visuelle in-puts, og informationsvante som vi er, scanner øjet hurtigt omgivelserne for fi kspunkter, mens resten højst regis-

treres i underbevidstheden. Alligevel opstår der på et tidspunkt et spørgsmål. En stige af papir, en ubrugelig, malet bræddereol, ekspressive keramikfade der ligger milevidt fra det moderne

Ved første øjekast


skandinaviske design, der kendeteg-ner Illum Bolighus’ kendte designlinje. Noget bryder med de koder, vi normalt kategoriserer virkeligheden efter og får os til at stoppe op og sanse øjeblikket på en ny måde. DOBBEL begynder at virke. Kunsten har sløret vores gennem-prøvede virkelighedsopfattelse, og pludselig er intet helt, som det ser ud.

I samarbejde med kunstner og kura-tor Torgny Wilcke og støttet af Statens Kunstråd og Danish Crafts, er DOBBEL Illums Bolighus’ bidrag til designugen. Med 44 deltagende kunstnere, op mod halvdelen internationale bidrag, er ud-stillingen et væsentligt bidrag i forhold til at afsøge grænsefl aden mellem kunst og design. Idéen bag udstillingen er ifølge Torgny Wilcke, at værkerne ”infi ltrerer” Illums boligafdeling som ”utilpassede hjemlige elementer”, der passer ind i designsammenhængens genkendelighed, men dog afviger ved på én eller anden måde at unddrage sig de funktionelle eller æstetiske normer.

Vi befi nder os med andre ord i det åbne felt af formskabende æstetisk praksis, der ikke umiddelbart kan kategoriseres. De æstetiske felter krydser hinanden og etablerer dermed en form for 3. rum, der blander kunstens rum (traditionelt set udstillingsrummet) med design-rummets hverdagsvirkelighed. Hvad er det, denne slags udstilling kan, som gør den væsentlig i et samtidskulturelt per-spektiv? Hvad betyder denne æstetiske strategi, som tydeligvis har en særlig relation til hverdagslivsbegrebet?

Den engelske betegnelse ”everyday” el-ler ”everyday life” og det franske begreb om ”le quotidien” er et af de begreber, der har været på mode i intellektuelle

kredse allerede siden 1980’erne; siden poststrukturalismen ophævede for-skellen mellem virkelighed og fi ktion, og dermed løsnede op for hverdagens mere marginale erfaringer. Især i kunst-teoretiske kredse har de såkaldte neo-avantgarder i tiltagende grad forsøgt at arbejde sig tilbage til hverdagens erfar-ingsunivers ved at forsøge at ophæve grænsen mellem værk og virkelighed.

Hvorfor det kan man spørge? Hvorfor er det et genkommende tema for billed-kunsten at ophæve skellet mellem kunst og virkelighed?

Svaret ligger endnu længere tilbage, i det vi med en kunstteoretisk defi -nition kalder ’avantgarden’. Avant-garden er en vigtig forudsætning for at forstå de brydninger, der har ken-detegnet billedkunsten op igennem det 20. århundrede. Avantgarde be-tyder ’fortrop’, og hermed betegnes altså den del af billedkunsten, der til enhver tid er gået foran, har sprængt grænser, indvundet nyt land. Først sprængtes rammerne for borgerskabets smag, senere sprængtes rammerne for kunstens egen identitet, og i slutnin-gen af det 20. århundrede var vi nået til en situation, hvor begrebet ’kunst’ kunne dække næsten hvad som helst. ”Everyday” var både det sted og det materiale, kunsten søgte. Avantgarden var oprindeligt opstået som en reak-tion mod idéen om, at kunsten var til for kunstens egen skyld - ”L’art pour l’art”, som var modernismens mantra - fordi avantgardebevægelsen søgte en konkret påvirkning af samfundet.

Her er vi fremme ved en vigtig pointe. Kunst for kunstens egen skyld – maleri der handler om maleri, blot for at tage

et eksempel – eksisterer i et bevid-sthedsfelt, der er langt fra det konkrete, levede liv. Dermed er den modernis-tiske, autonome kunst, ifølge avantgar-detænkningen, langt fra at have nogen som helst samfundsmæssig betydning. Kunsten bliver ’impotent’, fordi den kun eksisterer i sin egen virkelighed. Avantgarden var mere revolutionær i sit udgangspunkt, fordi kunsten her søgte en konkret påvirkning af sam-fundsmæssige værdier. Kunsten skulle ’ryste de moderne nerver’, som Ber-told Brecht formulerede det allerede i 1930’erne. Kun på denne måde kunne kunsten blive vedkommende.

På den måde udgør avantgarden det historiske og fi losofi ske udgangspunkt for den del af kunsten, ’der ikke vil være kunst’: Hele den bevægelse ud af museets hvide kube, der er blevet mere og mere fremtrædende i nutid-skunsten. ”The everyday” er blevet scenen for makro- og mikrosansninger, der skal lede kunstens betydning til-bage til det samfund, den forsøger at påvirke.

Set i dette perspektiv er DOBBEL ikke blot en udstilling om grænsefl aderne mellem kunst og design. Udstillingen er et bud på det rum, der opstår, når hverdagens objekter så at sige podes med betydningsforskydninger, og vi dermed sanser virkeligheden på en ny måde. Ikke blot som en æstetisk eller intellektuelt stimulerende sansn-ing, men som et konkret spørgsmål-stegn ved den måde, vi opfatter vir-keligheden. Denne afsøgning ligger i direkte forlængelse af avantgarde-tænkningen, fordi den bevidst eksis-terer udenfor kunstens genkendelige erfaringshorisont. Som beskrevet in-


dledningsvist tager det både tid og skærpet opmærksomhed at identifi -cere, at noget anderledes er på færde: ’Kunstoplevelsen’ indfi nder sig ikke spontant eller umiddelbart, og det er her, udstillingen bliver rigtig interes-sant. Spørgsmålet om, om vi befi nder os i eller udenfor kunstens erfaring-srum, er ganske enkelt ikke relevant. Eller i bedste fald kan vi hævde det omvendte; at det er i den skærpede sansning; i den vågne opmærksomhed overfor konkrete sansninger af gen-stande eller fysiske miljøer, at selve værkernes betydning udspiller sig klarest. Udstillingens titel, DOBBEL, giver i den forstand en hentydning til, hvordan udstillingen skal forstås: Kunsten er ikke noget andet end virke-ligheden – den fordobler eller spejler virkeligheden – den forskyder de gen-kendelige hverdagsobjekter, men kun så lidt at vi ikke defi nitivt kan afgøre, om der er tale om et værk. Præcis her bliver avantgardens pointe relevant. Ved ikke entydigt at isolere sig som ’kunst’ eller ’værk’ forbliver udstillin-gens bidrag knyttede til hverdagslivets erfaringshorisont, i stedet for at blive mødt og erfaret som kunst.

Forskellen er afgørende, idet vi har at gøre med to forskellige kognitive processer. Den bevidste perception af ’værk’ og ’udstilling’ danner på forhånd en forventning til en oplev-else, der er hinsides hverdagen. Stadigt farvet af modernismes defi nitioner, er kunst for de fl este noget andet end vores genkendelige hverdagsomgivel-ser, og derfor er vores forventning på forhånd tunet ind på ’det andet’. Om-vendt er det med en udstilling som denne, der helt sømløst glider ind i en eksisterende og velkendt kontekst.

Idet vi møder de udstillede værker i en sammenhæng, der ikke aktiverer vores kunstneriske forventninger, og når hvert enkelt værk ikke stikker ud som klart defi neret ’værk’, bliver værkerne en del af en samlet virkelighedsopfat-telse – og dermed del af en samlet vir-kelighedsforskydning.

Heri ligger det sande avantgardistiske potentiale. Avantgarden i dag handler ikke om at dekonstruere de eksister-ende magthierarkier eller nedbryde en æstetisk konsensus for at kunne revo-lutionere samfundet. Den oprindelige revolutionære impuls er blevet langt mere subtil. DOBBEL har ikke til hen-sigt at ændre den eksisterende virke-lighed ved at nedbryde den. I stedet er forskydningen det greb, der leder den kunstneriske betydning tilbage til virkeligheden. Når virkeligheden forskydes, forlænges, fordobles, så vi ikke kender forskel på værk eller vir-kelighed, skaber det plads for, at noget nyt kan opstå.

Her kan vi kaste et blik på DOBBEL og fornemme, hvordan det netop er denne modstand, eller måske rettere ’friktion’ med den herskende logik, der er på færde. Karen Havskov Jensens tørrestativ med strikkede objekter der minder mere om organer end om tøj. Vanessa Henns gelænder der ikke fører nogle steder hen, Claus Bjerres meter-høje stigestol og Barbara Willes stole-ben, der er savet ud til vægdekoration. Hver især udfordrer disse værker den eksisterende virkelighedsopfattelse ved at være genkendelige objekter fra vores hverdag, samtidig med at funk-tionen er ændret. Den kendte menin-gsdannende sammenhæng kan ikke opretholdes, fordi værkerne hver især

rummer en merbetydning: De rummer et forventningsbrud, og unddrager sig dermed den etablerede sammenhæng. Med Neils Cummings ord ’bryder de med syntaksen’, og bliver dermed ska-bere af en alternativ virkelighed.

Denne praksis ligger i direkte forlæn-gelse af avantgardens kulturelle mod-standstænkning, og alligevel er der sket en væsentlig forandring. DOBBEL fi nder sted midt i et varehus; midt i det, man i den vanlige polariserede tankeg-ang kunne kalde forbrugskulturens me-kka. Men DOBBEL er som sagt ikke en kritik. DOBBEL arbejder ikke på at ned-bryde men på at forskyde og forstærke sansningen midt i den eksisterende virkelighed. Den kulturelle modstand-stænkning handler om at bygge op og bevidstgøre, indefra. Ved at fordoble den eksisterende virkelighed midt i hverdagens erfaringsrum bliver oplev-elsen en sanselig og kognitiv oplev-else, der får os til at skærpe opmærk-somheden overfor vore omgivelser og blive fuldt til stede. Hermed inviteres vi til at forny vores kontrakt med virke-ligheden. Vi åbner os for et nyt erfaring-srum: Vi bliver vågent, bevidst til stede i erkendelsen af, at virkeligheden ikke nødvendigvis er, som vi opfatter den. Hermed er kunstens erfaringsrum givet tilbage til den virkelighed, den ønsker at påvirke. ’Designobjekt’ og ’værk’, ’virkelighed’ og ’kunst’ indgår i en syn-tese, der ikke sætter det ene over det andet. Gensidigt afhængige viser DOB-BEL os, at den kunstneriske erfaring er lige så potentielt tilstede i Illums Boli-ghus, som i enhver anden menneskelig sammenhæng. Dét det handler om er graden af bevidsthed. Hvor vågne er vi, overfor de sansninger der er, blot vi åb-ner øjnene?

LOUISE MAZANTI Kunsthistoriker, Ph.d. i, kunsthåndværk og designteori


The Design Department, Illums Boli-ghus, August 2013. The Design Week Index 2013 has conquered the city, but perhaps the inattentive customer does not immediately notice that something unexpected is going on.

In the familiar ambience of the depart-ment store, there are already an infi nite number of visual inputs, and being ac-customed to information as we are, the eye quickly scans the surroundings for focal points, while the rest is at most registered subconsciously. Yet, at a cer-tain moment a question arises. A lad-der of paper, a useless painted shelf made of boards, expressive ceramic plates being miles from the modern Scandinavian design that characterises Illums Bolighus’ famous line of design. Something breaks the codes that we normally use to categorise reality and makes us stop and sense the moment in a new way. DOUBLE starts working. Art has blurred our well-tested sense of reality, and suddenly nothing is quite as it seems.

In collaboration with the curator and artist Torgny Wilcke and supported by the International Visual Arts Section of the Danish National Arts Council, DOUBLE is Illums Bolighus’ contribu-tion the design week. With 44 partici-pating artists, almost half being inter-national contributors, the exhibition is a signifi cant contribution as a way of exploring the interface between art and design. The concept behind the exhi-bition is, according to Torgny Wilcke, that the works would ‘infi ltrate’ Illum’s living section like ‘maladjusted domes-tic elements’ that fi t into the recognisa-bility of the design context while, how-ever, deviating in some way or other by evading the functional or aesthetic norms.

We are, in other words, situated in the open fi eld of form-creating aesthetic practice that cannot readily be catego-rized. The aesthetic fi elds criss-cross and hence make up a kind of third space by mixing the space of art (tradi-tionally the exhibition space) with the everyday reality of design space. What is it that this kind of exhibition is able to do and which makes it signifi cant in the perspective of contemporary cul-ture? What does this aesthetic strategy signify, having clearly a special rela-tion to the notion of everyday living?

The English term ‘everyday’ or ‘eve-ryday life’ and the French concept of ‘le quotidien’ is one of the notions that have been in vogue in intellectual circles since the 1980s – since post-structuralism dissolved the distinction between reality and fi ction and hence loosened access to the more marginal experiences of everyday life. Particu-larly in art theoretical circles, the so-

called neo-avant-gardes have increas-ingly tried to work their way back to the experiential universe of everyday living by attempting to dissolve the boundary between work and reality.

Why this, one might ask? Why is it a re-curring theme for visual art to dissolve the distinction between art and reality?The answer lies even further back, in what we with a defi nition from art the-ory term the ‘avant-garde’. The avant-garde is an important precondition for understanding the breaks that have characterised visual art up through the 20th Century. Avant-garde means out-post and thus signifi es the part of visual art that at any given moment has gone ahead, has broken boundaries, ac-ceded new territory. First, the frames of bourgeois taste were shattered, then the frames of the very identity of art itself, and towards the end of the 20th Cen-tury we had reached a situation, where the notion of ‘art’ could cover almost anything. ‘Everyday’ was both a place and the very material that art was seek-ing. Avant-garde originally arose as a reaction against the idea that art was for sake of art itself – “L’art pour l’art” be-ing the mantra of modernism – because the avant-garde movement sought a di-rect infl uence on society.

Here we have reached an important point. Art for the sake of art – paint-ing that is about painting, only to take an example – exists in a fi eld of con-sciousness far from the actual lived life. Hence modernist, autonomous art is, according to avant-garde thinking, far from having any social signifi cance. Art becomes ‘impotent’, because it only exists within its own reality. The avant-garde was more revolutionary from its

At a fi rst glance


starting-point, since art here sought an actual infl uence on social values. Art was supposed to ‘shake the modern nerves’, as Bertold Brecht put it already in the 1930s. Only in this way could art become relevant.

In a way, avant-garde constitutes the historical and philosophical starting-point for that element of art ‘ that does not want to be art’: The entire move-ment out of the white cubicle of the museum that has become more and more prevalent in contemporary art. ‘The everyday’ has become the stage of macro- and micro-sensations that are supposed to lead the signifi cance of art back to the society it tries to infl uence.

Seen in this perspective, DOUBLE is not just an exhibition about the inter-faces between art and design. The ex-hibition is an offer with regard to the space that emerges when the everyday objects are, so to speak, grafted with shifting signifi cation, so that we con-sequently experience reality in a new way. Not just as an aesthetically or in-tellectually stimulating sensation, but as an actual question mark regarding the way we perceive reality. This ex-ploration lies in direct continuation of avant-garde thinking, since it con-sciously exists outside of the recogniz-able experiential horizon of art. As de-scribed initially, it takes both time and a sharpened attention to identify that something different is at work: ‘The art experience’ does not arrive spontane-ously or immediately, and this is where the exhibition becomes really interest-ing. The question of whether we are situated within or outside the experi-ential space of art is quite simply irrele-vant. Or at best, we might claim the op-

posite: that it is through the sharpened attention, through the alert attention regarding actual sensations of objects or physical environments that the sig-nifi cance of the works is most clearly played out. The title of the exhibition, DOUBLE, in a sense provides a refer-ence to how the exhibition is to be un-derstood: Art is not something different from reality – it doubles or mirrors real-ity – it shifts the recognizable everyday objects, but only so little that we can-not defi nitely decide whether to speak of a work. Precisely here the point of avant-garde becomes relevant. By not univocally isolating itself as ‘art’ or a ‘work’, the contributions of the exhibi-tion remain attached to the experiential horizon of everyday living, rather than being met and experienced as art.

The difference is crucial, since we are here dealing with two different cogni-tive processes. The conscious percep-tion of ‘work’ and ‘exhibition’ creates in advance an expectation of an ex-perience that lies beyond the every-day. Still tainted by the defi nitions of modernism, art remains to most people something other than our recognizable everyday surroundings, and hence our expectation is in advance tuned in to ‘that other’. The reverse is the case for an exhibition like this, which quite seamlessly slides into an existing and familiar context. Since we encounter the exhibited works in a context that does not activate our artistic expecta-tions, and when each work does not stand out as a clearly defi ned ‘work’, the works become part of a complete sense of reality – and hence part of a complete reality displacement.

Herein lies the true avant-garde po-

tential. Avant-garde today is not about deconstructing existing power hierar-chies or breaking down an aesthetic consensus in order to create a revo-lution of society. The original revo-lutionary impulse has become much more subtle. DOUBLE does not intend to change existing reality by breaking it down. Instead, displacement is the move that leads the artistic signifi cance back to reality. When reality is dis-placed, extended, re-doubled, so that we no longer know the difference be-tween work and reality, then space is created for something new to emerge.

The British artist and researcher of objects, Neils Cummings is interest-ing in this regard. Cummings puts the use of everyday objects at the heart of what he calls an ‘alibi for resistance’. In his book Reading Things. The Alibi of Use (1993), he argues that in the use of things, that is, in the cultural cir-culation, lies a critical potential. It is here that the alternative logic emerges. Cummings uses an example from lan-guage, which is an image of what he means: Things are inscribed in what he calls a certain grammar: Through their use, just like when you speak or write, the things enter into a particular sense-creating context. If you reverse the syn-tax – that is to say the ways things are used – you break precisely with the dominant logic: The use of things is thus an alibi for resistance against the dominant logic.

Here we may take a glance at DOUBLE and sense how it is exactly this resist-ance, or rather friction, with the domi-nant logic that is at work. Karen Havs-kov Jensen’s clothes rack with knitted objects reminding you of organs rather


than clothes. Vanessa Henn’s bannister that leads nowhere. Claus Bjerre’s yard tall step chair and Barbara Wille’s legs from chairs that have been sawn off for a wall-decoration. Each of these works challenge the existing sense of reality by being recognizable objects from our everyday life, while at the same time their function has been altered. The fa-miliar sense-creating context cannot be sustained, because each of the works contains a surplus of meaning: They contain a break in expectation and hence evade the established context. In the words of Neil Cummings, they ‘break the syntax’ and hence become creators of an alternative reality.

This practice lies in direct continua-

tion of the cultural resistance thinking of avant-garde, and yet a fundamental change has taken place. DOUBLE is situated in the middle of a department store, in the middle of what one, ac-cording to the usual polarised think-ing, might call the Mecca of consumer culture. But DOUBLE is, as mentioned, not a critique. DOUBLE does not work to break down, but to displace and en-hance sensation amidst the existing reality. Cultural resistance thinking is about constructing and making con-scious, from within. By re-doubling the existing reality in the middle of the everyday experiential space, the expe-rience becomes a sensory and cogni-tive experience that makes us sharpen our attention to our surroundings and

become fully present. Thereby we are invited to renew our contract with re-ality. We open up to a new experien-tial space: We become awake and con-sciously present in the knowledge that reality is not necessarily the way we experience it. Thereby the experiential space of art is handed back to the real-ity it seeks to infl uence. ‘Design object’ and ‘work’, ‘reality’ and ‘art’ enter into a synthesis that does not place the one above the other. Mutually dependent, DOUBLE shows us that the artistic ex-perience is just as potentially present at Illums Bolighus as in any other hu-man context. It is all about the degree of consciousness. How awake are we to the sensations that are there if only we open our eyes?

LOUISE MAZANTI art historian, ph.d. in crafts and design theory


TORGNY WILCKE 2013


et er ikke nips, men det gemmer sig alligevel.

Deltagende designere og kunstnere trækker især på erfaringer med, hvad vi rent fysisk har i vores omgivelser: huse, trapper, kontorer, soveværelser, køkkener, døre, vinduer, borde, stole og andre møbler.

Hvis den besøgende bliver forvirret og usikker på, hvad der er interior design eller “virkelige ting”, og hvad der er kunst, så er det ok. Projektet har fundet butikken, møbel afdelingen og tilsat “knap tilpassede hjemlige ele-menter.” Det er kunst som det skal være med relation til dagligdagen og dens ting, det kan næsten bruges, passer måske eller næsten ind og alligevel indeholder det noget lidt andet, så man måske lige opdager at det afviger i et hjem, i en bolig og i en møbel butik som plejer at være fuld af design, møbler, lamper, tekstiler, keramik, porcelæn ……..

D

TORGNY WILCKE 2013


Fotograf FRANCIS WOLFF Art direction REID MILES Pose LISE NØRHOLM Collage AGERGAARD/ MAP1 Idé AGERGAARD / WILCKE / LYNGE HANSEN

DOBBEL ILLUMSMULLI BOLIGHUS

2013


AXEL LIEBER BARBARA WILLE CAMCHARLOTTE THRANE CLAUS BJERRE DITHENRIK JØRGENSEN HERVÉ HUMBERT JJESSICA JACKSON HUTCHINS JENS JØRGJEREMY WALTON JULIAN OPIE JØRGEN CKARIN LIND KENT HANSEN - ON BEHALF OF DEMOCRAT

MANFRED PERNICE MARIA ZAHLE MMIA MØLLER ANDERSEN MIGUEL VEMORTEN AGERGAARD N55 NATHPETER BONDE-JASON RHODES PETER CALRUNE FJORD SIMON CALLERY SØREN JETUMI MAGNUSSON VANESSA HENCHRISTIAN YDE FROSTHOLM TOMAS LA


MILLA BERNER CAMILLA NØRGAARDTTE HAMMERSTRØM ELLEN HYLLEMOSE JACOB DAHLGREEN JAN VAN DER PLOEG GEN THORSENS POUL GADEGAARD FilmCARLO LARSEN KAREN HAVSKOV JENSEN

TIC INNOVATION KLAVS WEISS LISE NØRHOLMMATTHEW DARBYSHIRE METTE USSING

EGA OLIVARES MILENA BONIFACINIHANIEL RACKOWE NINA SAUNDERSLLESEN PETER HOLM PHYLLIDA BARLOWENSEN THOMAS BANG TORGNY WILCKENN + FORFATTERNE MORTEN SØNDERGAARDAGERMAND LUNDME JENS BLENDSTRUP


JULIAN OPIE I try to make objects that are both a drawing of some specifi c situation but also a symbol. The two things are kind of meshed together. If they became more symbolic there would be no reason for doing more than one, and they would perhaps lose a sense of relationship to the experienced world



AXEL LIEBER Recycling Sculpture, 2002, plastic chairs, cut, 105 x 135 x 170 cm Photo: Lieber


AXEL LIEBER Short Cuts (green mono block), 2009, furniture fragments, rivets, 38,5 x 25 x 25 cm Photo: Lieber


BARBARA WILLE Fehldiagnose, 2002. Installation, kaputter Stuhl, zersägtes Stuhlbein



Ubestemmelsessteder Selvom vi ved at den korteste vej mellem to punkter er en ret linje, går vi en omvej gennem skoven. Vi prøver at huske de navne vi har for afsked, men det er som om der fi ndes en viden i træernes mørke kvadrater, vi ikke længere har adgang til. Måske er det fordi vi er del af en række diffuse brud, der fi nder sted omkring os, skyernes konstante hjerneblødning. Tusmørkets hvide støj


vikler sig om stemmerne, som en båndoptagers langsomt roterende spoler, en fi n susen sløjfet ind i ordene. Vi prøver at forstå de ting vi ser, men de fl este betydninger går tabt, blir krystal og sne, ubestemmelsessteder, og i det åbenlyse rum, der fi ndes her, bygger fuglene reder af vores øjenvipper. Vi må begynde forfra på den geometri som træerne har forladt, vi mærker den som kærtegn, gaver rakt frem i drømme.

MORTEN SØNDERGAARD “Ild og Tal” 1994


CAMILLA BERNER Bærbare altaner / Portable Balconies 2002 - one for standing, one for seating, each 41x40x80 cm, Materials; alu. CanvasPhoto; Anders Ingvartsen


CAMILLA BERNER Grønt Område / Green Area 2002 Photograph, 100 x 100 cm, Photo; Tue Schiørring


CAMILLA NØRGAARD Meanwhile back in the jungle III 2012



CHARLOTTE THRANE digital collage; 2013


Der står en hjørnesofa i lejligheden, da vi ser på den. Ejendomsmægleren hviler på et tidspunkt med sin ene hånd mod ryglænet. Han har en ring på den fi nger, hvor man har en ring. Han har tænder, der minder mig om et marsvin, min søster og jeg havde engang i Reberbanegade. Marsvinet hed Bimmer. Det hed alle vores marsvin. Ejendomsmægleren hedder Ivan. Det hed kaninen på Byggelegepladsen.

Vi køber lejligheden. Da vi får nøglerne, kommer der en maler, der skal se på væggene, lofterne, gulvene. Du vil gerne have det lyst. Du er også fra Jylland. Jeg kan godt lide, det minder om et hospital. Men jeg er fra Amager og har for lang, lang tid siden sovet i Martin Halls kiste. Der sov han kortvarigt. Det var på det tidspunkt, hvor døden var mere værd end livet. Hjørnesofaen står der endnu. Maleren spørger, om den skal afdækkes? Jeg synes, der lyder som det der, man gør, når heste skal have unger på bestilling. Det er som at adoptere. Man har ikke lov til det. Alligevel gør man det. Fordi man har råd. Jeg kan ikke lide det. Det er ikke vores sofa, siger du. Nå, svarer maleren, så smider jeg ikke plastic over den.

Jeg siger, jeg synes, det er underligt, at de ikke har taget den med, da de fl yttede. Dem, der boede her før. Du siger, de sikkert har glemt det. Man glemmer da ikke en hjørnesofa? Hvis man er distræt, siger du. Det svarer jeg ikke på. Du slukker vandhanen. Jeg har glemt at slukke den.

Den første nat, vi er i vores nye lejlighed, kan jeg ikke sove. Jeg står op. Månen lyser og minder om den der sang med Miss B. Haven om Coco. Jeg kender ikke gulvet endnu, så det knirker, når jeg går på det. Sådan lyder kno-glerne også, når de knækker. Lejligheden lugter af maling, så jeg åbner vinduet i stuen. Der står pæoner på bordet. De er lyserøde. De har samme duft som den, der er i min mormors kolonihave om sommeren. Hun kan alle Tove Ditlevsens digte udenad.

Kan du ikke sove, spørger du? Jeg sidder i vindueskarmen, jeg har ikke hørt dig komme. Jeg ryster på hovedet. Er det hele for nyt? Jeg siger ikke noget. Jeg tænker. Er det det? Nej, siger jeg så. Dine hænder er solbrændte. Dine arme er stærke. Du er også gammel spejder. Du ved, hvad alle ting derude hedder. Hyld, brombær, hæk, ugle, snog. Du har ikke underbukser på og sætter dig i hjørnesofaen. Jeg ser på dig. Du tjekker din mobiltelefon. Du smiler. Så går vi i seng igen.

Da jeg kysser dig, smager du anderledes. Du siger, det er på grund af den der hjørnesofa. Men den har du da ikke haft i munden, vel? Nej, griner du. Men den laver en lugt her, der ikke er vores. Er det ikke rigtigt? Det svarer jeg heller ikke på. Du sover. Du minder mig om et barn. Det der barn, Tove Ditlevsen skriver om, som ikke kender lykke. Ikke kender penge. Ikke kender dem, der har hjørnesofaer. Det barn kender jeg også.

TOMAS LAGERMAND LUNDME HJØRNESOFAEN


CHARLOTTE THRANE Glaseret keramisk fl ade; 2013



CHARLOTTE THRANE print på siffon 2013


CHRISTIAN YDE FROSTHOLM uddrag, ”Selvportræt med dyr”, 2011

I min brors lejlighed er de gamle havestole blevet til spisebordsstolene. På dugen står hans undulat, og i sofaen sidder søster et i en velourkjole. Min svogers arm er kun med ved en fejl. Det er min ældste søsters fødselsdag, og min bror har stillet en lysestage på tallerknen ved siden af det kagestykke de lader som om de begge spiser af.


CLAUS BJERRE 2 meterstolen er et bud på det moderne herreværelse, et sted hvor man kan tænke over livets gang i fred og ro. Foto: Thomas Ibsen


CLAUS BJERRE Full circle, 2010 Krydsfi ner, fyrretræ, fi lt 150 x 150 x 300 cm. Fra udstillingen, Facon. plads og kulør i Rundetårn, 2010


ELLEN HYLLEMOSE



HENRIK JØRGENSEN Visitor, 2013. Akryl, PVC, aluminium, MDF, elpære/ fatning/ledning.70 x 70 x 52cm. Foto: Erling Lykke-Jeppesen



HERVÉ HUMBERT L’offi ciel N. 921 Décembre/Janvier 2007-2008,Magazine/Acrylic glass,29,5 x 23 x 2 cm S45 Vogue Gioiello N. 97 Nov/Dic 2007, Magazine/Acrylic glass,28,5 x 21,6 x 1,5 cm



JAN VAN DER PLOEG



Jeg møblerer blandt andet min mundmed tredive tusind rester af stoffra sofaer, stole, puder og sengetæpper.

Her har vi ligget mellem hinandenog afventet situationerne,vi blev dem selv,da vi holdt op med at være weekender,der tog i sommerhusefor at lufte ud,og fandt nye steder, lejligheder, villaer,parcelhuse, hvor vi kunne udskifte det,der ikke længere passede indmellem os.

De kom slæbende med møblernei store lastbiler,deres hænder mindede om dem,man havde,dengang man arbejdede på værfterog ikke havde råd til at skifte drømmehver anden uge.

Vi talte om deres hænder,da de var gået.

Jeg sagde, at det var ligesom at se en fi lm.

Du sagde,at det var ligesom at se en fi lm,der fl imrede bag mit hår,og mindede dig om noget,der hed industriferie. Dengang sov fabrikkerne.


Da det blev hverdagkunne vi ikke genkende os selv i det billede,vi havde fremkaldt.

Møblerne mellem os tog overhånd,feberen kom løbende med en våd håndfl ade,der tog os til sig,vi blev siddende i situationen,som vi selv havde frembragt,vi så på hinanden,da vi tirsdag eftermiddag stod på rulletrappen igenmed ønsker om at få fl ere tingplaceret mellem os,så vi havde et solidt grundlag for afstand.Din krop savnede den stol,min mund savnede den kop,vores fødder savnede det tæppe,vores ansigters gråd savnede de der servietter

fra hende der designeren fra Finland,der selv sagde,at hun havde opfundet den dybe tallerken i en skov,hvor elektriciteten hang i laser.

Det var den dagpå rulletrappen i Illums,jeg savnede dig.

TOMAS LAGERMAND LUNDME


JESSICA JACKSON HUTCHINS Without Tiltle, 2013 Glazed ceramic, plastic toy 33 x 37 x 27 cm



Her skal der være en tekst om os og hvor vi bor.

Her kommer snart en masse af de bedste billeder ta-get i år.

Dette er blot nogle få af mine interesser.

Jeg håber at opnå positive og gensidigt givtige kon-takter.Jeg håber også at de indlagte billedervil appellere til nogle af dem som besøger mig.

Kapitel 1. Om Selvagtelse. Kapitel 2. Egotilstande.Mine to sønner, en bille fra Australien, mig selv.Litteraturliste. Min kone Thelma. Rabatmærker.Når vi samler på bekræftelser og negative følelser.Kastanjen i blomst, psykologiske spil.

Der er syv måder at strukturere tiden påsom vist i den følgende liste.Jeg er den eneste mig der nogensinde vil være.

For at få et bredere billedeTræk i midten af rammen mod højre.

Hvordan tilføjer jeg indhold?

Hvorfor fi ndes jeg ikke når jeg søger efter mit navn?

CHRISTIAN YDE FROSTHOLM ”Ofte stillede spørgsmål”, digte 2008


JØRGEN CARLO LARSEN


JØRGEN CARLO LARSEN



KAREN HAVSKOV JENSEN Vasketøj




”Sporene skræmmer” står der på dørmåtten som ligger på gulvet foran juletræet. Det er en gave fra min bror. Det er også ham der får lov til at tage det første foto-grafi med mit nye Kodak Instamatic. Æsken ligger på sofaen. Når kamera og tilbehør er lagt på plads i de røde fordybninger i plastikken, trækker man et tykt blankt lågned over det hele, som bliver mælkehvidt da jeg prøver at fjerne klistermærket med sprit. I hver enkelt kube, som drejer automatisk når man trækker fi lmen frem, befi nder der sig fi re engangsblitz som koger op og smelter ud på skift. Mit hår er blankt i skæret og dækker for mit ansigt. Jeg sidder i en rød trøje på tæppet med Nuser og læser i en tegneserie. Også Nuser og marsvinet får gaver, men først når vi er blevet alene. Bag mig sidder mor i en pink kjole og ser på de tændte lys. Hun har fået en orange sprayfl aske og en opbevarings-dåse med skruelåg som jeg har købt i Lyngby Storcenter. På sofabordet foran hende ligger en tøjæske fra Illum. Det er gaven fra far som skal byttes. Og helt i udkanten, næsten skjult bag grenene, befi nder faster Asta sig i sin kørestol. Hendes spraglede blå kjole,hendes blåhvide hår. Der går år før jeg får øje på hende.

CHRISTIAN YDE FROSTHOLM uddrag, ”Selvportræt med dyr”, 2011



KAREN HAVSKOV JENSEN Garderobe


KARIN LIND




KENT HANSEN på vegne af demokratisk innovation. ” for anything but parking/object”



KENT HANSEN på vegne af demokratisk innovation. ” for anything but parking/object”


KLAVS WEISS udsavede og notfræsede vanger til objekter (birkefi ner) Foto: Klavs Weiss


KLAVS WEISS optegning vanger 1:1 til objekter Foto: Klavs Weiss


KLAVS WEISS Uden titel, 2013 model /ca. 50 x 20 x 45 cm (krydsfi ner, fyr, fi berplade og gulvtæppe) Foto: Klavs Weiss



LISE NØRHOLM Erna, Irma bag 1996


LISE NØRHOLM Illumsmulli bag 2013


- Hej Jytte- Hey Dorthe!- Hvad laver du her?- Køber tøj og du?- Jeg havde lige et hul - Det kender jeg godt, så har man travlt, og så har man pludselig et hul!- Ja, så går dagen ligesom op i limningen og afslører et hul i dagen, som man bare må hoppe i!- Og så ser man en kjole, og så fi ser man ind, og så koster den 1800, og så kan man ikke sige nej til den søde ekspedient. Og så står man der

- Der er også billigere ting som rangler til lille barnet - Og chokolade- Alle går om Illums- Illum er fantastisk!- Ja, der er mange etager- Fyyyldt med traditioner- Engang var der elevatorførere…- Ja, det er der ikke i dag- Nej, men man fornemmer, de har været der, det er det, der hedder hentehårsluksus- Det var dog et ubehageligt udtryk- Ja, men jeg mener det positivt. Det er, når noget har fandtes, som stadig hænger i luften. Der er god smag.Gedigne mærker. Florlet avangarde. Kortsluttet kalvekrøs. Fullblown kvali!

- Mmmh…hvad har du kig på i dag Jytte?


- Det ret designagtigt- Hvad er det?- Det er ikke så voldsomt- Men hvad er det?- Det er bare noget til kæresten- Hvad?- …Et par hotpants med eiffeltårnet på gylpen- Hold da kæft! - Ja, men ok jeg har også fundet noget mere værdigt- ...Et par underbukser til...er det også til kæresten?- Ja, det er something special, det er underbukser, der er tegnet af møbelarkitekten Mogens Wegner- Møbelkunstneren? Jeg vidste slet ikke, han var til tøj- Design er ikke bare møbler- Jo, men alligevel Mogens Wegner, det er jo nordisk elegance og dansk kvalitet i stole- Han sad angiveligt også i en stol, da han tegnede prototypen efter en henvendelse fra undertøjsfi rmaet Hammert hor

- Jo, men...er det ikke lidt kitchet? Det er ligesom at glo ind på et snedkerkøkken, der rummer ens kærestes lem.

- Det er super kvalitet Dorthe, og se her, man kan åbne dem som et jalousiskab foran- Hold da op, dansk design er bredere, end jeg havde troet- Man kan også få dem i small…

JENS BLENDSTRUP DIALOG FOR 2 IFØRT SKO OG HØJE HÆLE I ILLUM


JENS JØRGEN THORSENS POUL GADEGAARD Film ”Han nåede det, han satte højest for et kunstværk: at det kan bruges af mennesker, og at det

bliver brugt.” Jens Jørgen Thorsen om Paul Gadegaard



MANFRED PERNICE, ”Hocker”



MARIA ZAHLE Dispenser (Yellow Horn) 2012 wood, fasteners, plaster bandage dipped in ink 164 x 33 x 15 cm Dispenser (Red Mirror) 2012 wood, fasteners, plaster bandage dipped in ink 175 x 61 x 59 cm



MATTHEW DARBYSHIRE T Rooms, 2012 Tramway, Glasgow Dimensions variable Digital print on pvc banners




Hjemme hos Sasse Lotte Ludovica (forhenværende curlingmester, nu livsstilsekspert) og Allan Scones, (forhenværende fodboldspiller, nu vred men ærlig politiker) kort før de får besøg af indendørs arkitekt Vivi Maja fra ”Our beautifull indoors and outdoors and in between”.

- Puha, jeg har det svært med den krukke, Allan- Det er ellers en Birkemose- Ja, men den minder mig om dem inde i tivoli, som man går forbi utroligt skyldbevidst, fordi man tror, at ens bedstemor, som man aldrig fi k talt ud med, ligger inden i dem- Det er noget, du læser ind i dem. Sådan er krukker. De skjuler ting- Men hvorfor skal de være så farverige og knudrede samtidig?- Det er hans stil- Det provokerer mig- Så har du forstået værdien af ham, det er sådan, jeg har det med dit reolsystem fra Montana, man skal helst hade det, man ser, og derpå kastes ud i etisk lidelse som følge af kunstens evne til at forvisse os om vores egen dødelighed- Jeg er bare ikke til krukker, vel- Jeg er heller ikke til reoler fra Montana - Nej, men du kan godt falde for en billig lorteseng fra Ikea ved navn ”Åke Anton”- Det er en seng for helvede…

Kold luft mellem Sasse Lotte Ludovica (forhenværende curlingmester, nu livsstilsekspert) og Allan Scones (forhenværende fodboldspiller, nu vred men ærlig politiker)

- Jeg har låst soveværelset af- Hvorfor?- Fordi det er så pinligt og primitivt, vi sover i en seng, der hedder Åke Anton - Det skulle du have sagt, før vi aftalte det besøg med Vivi Maja! Vi kommer i landsdækkende blade- Men kan du ikke bare fl ytte den?- Flytte Birkemose! Er du da sindssyg! Man fl ytter ikke på kunst. Så ødelægger man kunstnerens integritet! - Du fl yttede da også på min Kurt Trampedach- Ja, men det var, fordi jeg ikke kunne sove for dværgen. Det var, ligesom om han hang på væggen og udtænkte ubehagelige dværgagtige ting

- Men når du kan fjerne Trampedach, kan du da også

fjerne en krukke - Den krukke har kostet mig fl ere tusinde kroner på laurits.com- Hvorfor helvede købte du den, når den var så pisse dyr- Fordi jeg havde chancen. Og fordi det der ur talte ned. Og fordi…fordi der sad en skide irriterende person og bød samtidig. Det så også fl ot ud i kataloget - Men du har da aldrig snakket om, du holdt af krukker- Nej, men det er heller ikke hver dag, der er en Birkemose på tilbud - Jeg synes bare ikke, den matcher PH lampen- Den står overhovedet ikke i nærheden af PH lampen! Den står på et bord seks kilometer fra den grimme, grimme koglelampe af messing, som sender lyset alt for smaskforvirret ud over ens regninger, som var det dovent lys fra en testikel frem for lys fra en lampe- Sådan skal du ikke tale om min PH lampe! Den har kostet mig kassen - Men har du valgt den, fordi den er pæn, eller fordi den er lavet af en state of the art kendt kunstner?- Det er dansk design for fanden!- Det er Birkemose også- Nej, det er en krukke med røde leverpletter på- Det er ikke leverpletter, det er en særlig legering, der er brændt ved enormt høje temperaturer for at fremkalde et særligt knæk i strukturen!

JENS BLENDSTRUP


MIA MØLLER ANDERSEN ’Vertical sculpture’ 2013 Materials: paintet wood sticks | ice cream sticks | wood box on wheels



MIGUEL VEGA OLIVARES 3 Object ”Uden titel” Foto: Veo Friis Jespersen



MILENA BONIFACINI Keramik, grene, sisal




Skønhed er et løfte fra tingene om et glimt af deres mangfoldige ordener,

en musik der høres dråbevis og trækker tingenes slidte etui af som en hinde,

dét som hele tiden forskyder sig ned gennem dagenes gitre,

overfl adens symmetri og legende ornament dét som drejer over en grund af grusomhed,

oktoberroserne slår hovederne fra hinanden i blæsten.

MORTEN SØNDERGAARD “Sahara i mine hænder” 1992


MORTEN AGERGAARD Stones Gouache on paper, oak, MDF and glass, 2013


MORTEN AGERGAARD Dolmen Plaster, oak, gouache and lacquer, 2013


THOMAS BANG “Syv forsøg på at skabe en passende udsigt. Forsøg nr. 7”, 2001


THOMAS BANG “Instrument til Friederike og Ida”, 2002


NATHANIEL RACKOWE GP05, 2013 Oak, glass, acrylic paint, fl uorescent light 130 x 37 x 20 cm



MONTANA



NINA SAUNDERS Delicate Landscape, 2009. Chair, foam, fabric, upholstery materials, 47 1/4 x 46 1/2 x 30 3/8 in


NINA SAUNDERS Pale as Shit, 2010. Upholstered panels, white vinyl, Sanderson fabric, upholstery materials, 100x104x5cm


PETER BONDE Peter Bonde - Jason Rhodes, Snowball 1999-2010


PETER BONDE Peter Bonde - Jason Rhodes, Snowball 1999-2010


PETER CALLESEN Paperladders, 2003 120 x 100 cm & 310 x 39 cm 80 gms acid free copy paper & glue Charlottenborg Udstillingsbygning,Copenhagen group show From dust to dusk


Åndmixer mærke Kitchen Aid. Model 323340. Farve: irriteret hvid. 3 indstillinger: Hegel, hegel, hegel. Hegel, kant og fi chte. Grenaa – Varberg turbo fart Højholt

Kaffemaskine. ”futura invisible”. Verdens mindste kaffemaskine. Flot form, stilrent design, og fi nish. Til irriterende gæster der bare skal verfes ud. Myrer vil føle de får en ordentlig tår. Leveres med 5 års litium batteri til at ligge ved siden af


PETER HOLM Skab ( Hey…you gotta) hide your love away 210 x 54 x 106 cm lak på bøgh og Mdf 2009 maleri Country fl ower no. 2 lak på Mdf

ø : 156 cm


PETER HOLM Stol Glen Gould´s chair, mirror version 88 x 44 x 44 cm lakeret ask og spejle


N55 XYZ CARGO, 2013 XYZ SPACEFRAME VEHICLES enables persons to build their own vehicles for transporting persons or goods. XYZ SPACEFRAME VEHICLES is based on a low cost, light weight, highly durable construction requiring only simple hand-held, non specialized tools to produce. The designs of XYZ SPACEFRAME VEHICLES and the XYZ construction and connection principle are Open Source provided under the rules of Creative Commons (Noncommercial — You may not use this work for commercial purposes.) Any use of the works must include proper credits to N55 and collaborator Till Wolfer and a link to www.N55.dk. ) Any person can copy and use any of the current three models designed by N55. The construction drawings for the XYZ ONESEATER can be downloaded for free. The drawings for the XYZ TWOSEATER will be available soon.


The XYZ CARGO has been developed as a product for sale and the construction drawings are not available. The earnings from the sale of the XYZ CARGO will be used to fi nance the further development of the XYZ SPACEFRAME VEHICLES. The XYZ CARGO can be purchased here from August 2013: xyzcargo.com. N55 encourage persons developing new XYZ SPACEFRAME VEHICLES to mail it to [email protected] for publishing. If you want to join our newsletter for upcoming events and news on XYZ SPACEFRAME VEHICLES, please send mail with ’subscribe to XYZ news’ to this address:[email protected] www.n55.dk


BLUE CHAIR SOCIETY – Time for thought. Painting the Sky. Foto: Rune Fjord Studio. Upload dit bedste tænkested på instagram tagged ”Blue Chair society”. www.bluechairsociety.org


Blue Chair Society bygger videre på 1950’ernes og 1960’ernes sit-in actions, der var et integreret protestredskab i den ikke-voldelige strategi i forbin-delse med civil ulydighed mod raceadskillelse i USA og John Lennons og Yoko Onos bed-in for fred i 1969. Sidstnævnte var en del af fl uxus bevæ-gelsen, der helt frem til i dag har spillet en stor rolle inden for billedkunsten med en aktuel opblomstring af det mere performative, og happenings der interagerer direkte med det offentlige rum



JEREMY WALTON Lampshades of various theme - Iceberg, Landscape, Fluffy Cloud, Rain Cloud, Greek Gods of Thunder. Handmade by Jeremy Walton, using the craft ebook JW006 Diamond Shade, various selected paper, salvaged books and some Folk Art magic.


TORGNY WILCKE The modules are physical stuff similar to the stuff in IKEA and Illums Bolighus,and most importantly they can combine depending on the place to be used and the persons using them


TORGNY WILCKE If you can use the material from real things and fi nd the inherent logic and mental image of it, then it may be possible to construct an object, a box, and even a painting in the same way as ‘real’ things, real walls, real pieces of furniture, real houses in the real world. But to make it seem true and credible it must retain its own logic and familiarity and in some way refl ect (perhaps mentally) the materiel and the conventional use and purpose of the material


SIMON CALLERY Wallspine (Black & Green) 2013 Canvas, distemper, threads and steel brackets Depth 21 cms height 87 cms Length 127 cms



DITTE HAMMERSTRØM Chair consisting of multiple chairs that blend into one. The chairs outlines dissolve each other, and the individual chair disappears out of focus / Udført af: JM rør A/S / Galerie Maria Wettergren



JENS BLENDSTRUP Jakkesæt. Armani. I granit. Model Heavy duty. Med hejsefunktion og kran til, når der skal holdes studentertaler for lille børge eller Ann-britt Drømmemand. Pulverlakeret machotype. Den ultimative relax-hornbæk birger inklusiv hynde og masser af grynede sætninger. Altid er han lige vågnet. Fås i robust brystkasse. Samt retro hulkindet gul. Max belastning 120 kg. (eller 8 barndomstraumer)


JENS BLENDSTRUP Medmenneskelig fashion. Enhedslisteagtig tøjet er altid lige kommet hjem fra gaden. Folkelige toppe på en utrolig stresset kollektiv måde Venstre fashion. Glemselsparate jeans Social demokratisk fashion. Reform ivrige plusfours. Skjorter med indbyggede nakkestøtter til når økonomien opbremser hårdt Space fashion. Til mennesker der altid ser ud som om de kalder på uncle tom


SØREN JENSEN Vincent ord lampe. Lyser voldsomt op når du siger ”Mogens”



VANESSA HENN Foyer Stahl, PVC, je 70 cm, 2003 Aufl age 3, 3/3



JENS BLENDSTRUP Eng. Mærke Hästens. Super dyr. Fed, fed eng. God til ømme rygge. Blomstrer hver sommer. Fylder som et ondt år på en dekorativ måde. Pris efter forgodtbefi ndende Bakkesæt. Herre. Viskose Tilbud. OBS! OBS! E- skraber. 10 for 20. Barberer tæt på en virtuel måde Vejsving (Varde) ved ikke helt hvad det laver herinde. Men super duper kvali til at køre rundt og blinke af – i


JENS BLENDSTRUP Curvy fashion Til mennesker der bevæger sig som bakker og dale og lever henslængt på en buttet måde Anorektisk fashion Til mennesker der helst ikke vil være tilstede i deres tøj, hvorfor tøjet ligner en stor undskyldning. På en meget meget lille krop


TUMI MAGNUSSON 4 Times to The Shop Video.16:9 format HD, with sound. 7:36 min 2011


TUMI MAGNUSSON The video was recorded by taking a camera along on several trips to buy food in the shop across the street. The camera was held in the hand like luggage. Four of the resulting videos were chosen and put together on one screen. Each trip took a different length of time, but by adjusting the speed of the videos they were either stretched or compressed to a 7:36 minute duration.


METTE USSING Ud i eet, Ahorn + jern krog



METTE USSING Stribet pindeskulptur: Foranderlig. Sort/hvid bemalet fyr



PHYLLIDA BARLOW



JACOB DAHLGREEN



JACOB DAHLGREEN




Dobbel, Substance P besøger Illums Bolighus

Kurateret af Torgny Wilcke

Støttet af

Statens Kunstråds Billedkunstudvalg

Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg

Danish Crafts

Udgivet i relation til udstillingen “Dobbel” 30/8 - 30/10 2013

Idé AGERGAARD / WILCKE / LYNGE HANSEN

Design Morten Agergaard / MAP1

Fotoretouche Morten Agergaard / MAP1

Produktion MAP1

Tryk GP-Tryk A/S

Hvor intet andet er nævnt er fotografi erne benyttet i Tasken, taget af Illums Bolighus’ fotografer, eller kunstnerne selv

www.substancep.dk

www.illumsbolighus.dk

Substance P

ISBN 978-87-987226-4-9

ISBN 978-87-987226-4-9

Documents

DOBBEL/Illumsmulli