September 2002

Donor Nyt

NR. 69 DECEMBER 2002do or

O R I E N T E R I N G T I L B L O D D O N O R E R N E

nytn

Får du jern nok i julen?side 4–5

Statens Serum Institut - påforkant med forskningen

side 10–11

December 2002

Dono

r N

yt

De „professionelle“, altså blodbanklægerne og andremedarbejdere i sygehusenes blodbanker, og Blod-donorerne i Danmark er enige om, at det er særdelesvigtigt, at donorerne kan blive tappet så tæt på hjem eller arbejdsplads som overhovedet muligt.

For landskomitéen og forretningsudvalget i Bloddonorernei Danmark har dette synspunkt i adskillige år væretensbetydende med et princip om, at der ikke børnedlægges tappesteder.

Jeg er overbevist om, at vores samarbejdspartner -blodbanklægerne i Dansk Selskab for Klinisk Immunologi- er enige i dette princip.

I de senere år har mange (muligvis alle) amter væretnødsaget til at finde besparelser i sundhedsudgifterne.Naturligvis er kreativiteten hos amternes politikere ogembedsmænd stor, og ikke overraskende har nogle amterligefrem planer om at lukke og/eller at sælge sygehuse.

Bloddonorerne i Danmark hverken kan eller skal væremedbestemmende i spørgsmål, om sygehuse skal lukkes,eller om deres udbud af behandlingsmuligheder skalindskrænkes. MEN - vi mener absolut, at vi skal væremedbestemmende på lokalt plan om eventuellenedlæggelser af tappesteder.

Af og til tænker jeg, at nogle amtspolitikere tror, atdonorblod på samme måde som vand kommer ud af enhane, og at man altid har de donorer og dermed det blod,man har brug for. Sådan har det måske set ud for 30 eller40 år siden, men det er ikke situationen i dag. Det er en

daglig udfordring, at der skal arbejdes for at få nyebloddonorer.

Det er ikke amtskommunerne som sygehusejere, der skalbestemme, om et donorkorps skal leve eller dø. Menerfaringerne viser desværre, at nedlæggelse af ettappested i X-købing i løbet af nogle år fører til, at ogsåflertallet af X-købings donorer og dermed donorkorpsetforsvinder.

Sålænge situationen ikke er sådan, at der er tilstrækkeligtmed donorer tæt ved de stort blodforbrugende sygehuse,har Bloddonorerne - og samfundet som helhed - ikke„råd“ til at miste 500 eller 1.000 donorer i X-købing.Altså må vi høfligt - men bestemt - bede amterne om atlade være med at nedlægge tappesteder.

Med venlig hilsen

LED

EREN

2

Dono

r N

yt

Tappesteder skal ikke nedlægges

Vi kender det alle sammen. Efter en blodtapning skalkroppen have erstattet væsketabet, og det gøres med entenen sodavand, saft, vand eller øl. Mange foretrækker en øl,og en lidt mere speciel af slagsen fik vi kendskab til fornylig. Det er en donorbryg fra det nu hedengangne bryggeriAlliance i Ringsted, som vi tror var forbeholdt bloddonorer,der skulle have slukket tørsten efter endt tapning.

Bryggeriet blev grundlagt i 1899 og eksisterede frem til1967, hvor det blev opkøbt af Thor bryggeriet. Det har dogvist sig sværere end som så at finde ud af mere om donor-bryggen fra Ringsted. Sidder du inde med viden om dennedonorbryg eller har mødt donorøl andre steder i landet, erdu velkommen til at skrive til donor-nyt@bloddonor.dk ellertil vores postadresse, som du finder på bagsiden af bladet.

Børge StjernholmLandsformand

Læskende dråber

December 2002

Donor Nyt

3

Donor Nyt

Morten Krogsgaard er en ung fyr på 23 år og netopfærdig med højere handelseksamen i Rønne. Hantager glad imod strømmen af gæster til SvanekeVandrehjem, men lyser særligt op, da han ser endonordråbe på min poloskjorte.

- Nej, hvor skægt. Jeg har fået 54 portioner blod - kommerdu fra Bloddonorerne? Jo, det gør jeg jo. Og da Mortenligner alt andet end en patient, kan jeg ikke dy mig for atspørge, om Donor Nyts læsere må få hans historie? - Jo da- og hvis donorerne kommer til Bornholm, skal de væremere end velkomne her i Svaneke!

Ridning og blå mærkerMorten fortæller videre: - Begge mine forældre er heste-sportsinteresserede, og jeg har redet, siden jeg var 6 år.Jeg er født i Åkirkeby, og efter 10. klasse flyttede jeg tilHerning for at tage en 6-årig uddannelse som berider. Jegboede på et loftværelse på rideskolen. Efter et års tidstoppede jeg med uddannelsen. Jeg flyttede i lejlighed,begyndte at gå i skole og for at supplere min SU begyndtejeg at køre gammelt rugbrød til en rideskole i nærheden.

En dag opdagede jeg nogle grimme blå mærker, ogsamtidigt hostede jeg så meget, at jeg kastede op. Jeg giktil lægen, og her fik jeg at vide, at jeg skulle købe nogethostesaft, og så skulle det nok gå over. Jeg købte ikkenoget hostesaft. Det stod på en måneds tid, de blå mærkerblev større, og jeg begyndte at kaste blod op, så jeg gik tilen ny læge, som straks sendte en blodprøve til sygehuset.

54 poser røde blodlegemerJeg fik at vide, at der ville gå en fem-seks dage, før jegville få endeligt svar. Men to timer efter ankomsten tillægehuset var jeg på vej i en ambulance til Århus, ogdagen efter kom jeg i kemobehandling for leukæmi. Jegvar indlagt på Århus Amtssygehus i seks måneder og fikkemoterapi fire gange i syv dage. Efter hver kemoterapi varmine røde blodlegemer og mine blodplader helt i bund, såjeg fik i alt 54 poser røde blodlegemer - og blodplader 42gange.

Efter den omgang sendte lægerne mig hjem til Bornholm,og en måned efter startede jeg på HHX i Rønne. I startengik jeg til kontrol en gang om måneden på Rigshospitalet,

men nu slipper jeg med en gang om året. Herudoversender min læge blodprøver til kontrol, og det fungererfint.

Ikke en finger at sætte på hospitalsvæsenetJeg har ikke en finger at sætte på hospitalsvæsenet,hverken i Jylland, på Riget eller her på øen. Alle har væretutroligt flinke og venlige - og der har aldrig manglet blod,når der var brug for det. Kun er jeg ked af, at jeg ikke selvmå give blod efter min leukæmi. Men så må jeg jo hjælpepå anden måde, f.eks. ved at fortælle om behovet for blodi Danmark.

Vandrehjemmet? Jo, på grund af omstændighederne harjeg måttet sadle om. Og i stedet har mine forældre og jegkøbt vandrehjemmet her, og med min sparsomme uddannelse i markedsføring, økonomi og bogføring skal det nok gå. Det er dejligt at have et ansvar, når man er 23,og livsmod - det har jeg nok af!

Mortens assistent Nicklas, som er kommet ind i recep-tionen, griner højt. - Jo, han kom hjem fra studenterfest kl. fire i nat - så han lever sandelig livet her på Bornholm.

Fik 54 poser oget vandrehjem

Af Niels Mikkelsen

Foto: Niels M

ikkelsen

Morten Krogsgaard overlevedeleukæmien, bl.a. fordi han fik 54

poser røde blodlegemer.

4 December 2002

Dono

r N

yt

Kan man spise sig til mere jern? Og så midt i julen?Det kan man godt! Vi har kigget nøjere på den traditionelle julemiddag, og vi vil her komme medforslag til en middag med et højt indhold af jern ogen middag med lidt jern. Har du mod på selv atfinde på en jernrig middag, vil vi til sidst give et pargode råd til, hvad man skal være opmærksom på.

Juleaften med meget jern (én person)

150 g andebryst med fyld af svesker og æbler75 g rå rødkålssalat (rødkål, gulerod, appelsin og 1 spsk.citronsaft)200 g kartofler, hvide/brune1 dl brun sovs2 glas rødvin100 g konfekt (marcipan, nougat, nødder og 1 mandarin)1 glas gløgg

Andesteg er mørkt kød og har derfor et højt indhold afjern, men også svesker er meget jernholdige. Æbler ogden rå rødkålssalat med bl.a. citrusfrugter indeholder C-vitamin, som hjælper kroppen med at optage jernet. Rågrøntsager indeholder mere C-vitamin end kogte, da C-vitaminet delvist bliver ødelagt ved opvarmning. Derfor harvi valgt at servere rødkålen rå i en salat. Hvide og brunedekartofler samt brun sovs hører med til den traditionellejulemiddag, og kartofler indeholder også C-vitamin.

Til maden er det en god idé at drikke rødvin, da der er jerni rødvin - og så smager det jo dejligt til and. Senere påaftenen er det tid til de søde sager, og her kan detanbefales at spise konfekt af bl.a. marcipan og nødder,der sammen med en mandarin igen hjælper på jernopta-gelsen pga. C-vitaminindholdet. En god afrunding kunnevære et glas gløgg, hvor jernet findes i både rødvin,mandler og rosiner.

Hvor meget jern?Ifølge de officielle anbefalinger skal mænd spise svarendetil 10 mg og kvinder 12-18 mg jern om dagen for at opret-holde hæmoglobinværdien i blodet og depoter i bl.a. lever,milt og knoglemarv. Gennemsnitligt menes det, at kroppenoptager ca. 10% af den samlede mængde indtaget jern.En jernrig juleaften som den foreslåede indeholder 17,9mg jern og dækker altså behovet for en hel dag på bare énaften.

Fedt og alt det andetFor dem, der interesserer sig for det ernæringsmæssigeaspekt, er her en oversigt:

Hele portionen indeholder ca. 7.780 kJ. Energien kommer fra (energiprocenter):

Protein 12%Fedt 34%Kulhydrat 29%Alkohol 24%

Fedtenergiprocenten tilrådes at være på max. 30%, og detanbefales ikke at få for meget energi fra alkohol. Også densamlede energimængde i kJ ligger i overkanten af detanbefalede - men det er jo kun jul én gang om året!

Jernrig jul

5December 2002

Donor Nyt

Juleaften med lidt jern (én person)

150 g flæskesteg100 g kogt rødkål200 g kartofler, hvide/brune1 dl brun sovs1 juleøl100 g ris a l’amande med kirsebærsovs50 g chokolade50 g vingummi og lakrids300 g te eller kaffe (svarende til ca. 2 kopper)

Kød indeholder altid jern. Dog er der mere jern i andekødend i svinekød. En god huskeregel er, at mørkt kød altidindeholder mere jern end lyst kød. Som nævnt bliver C-vitamin delvist ødelagt af opvarmning. Derfor får man ikkelige så stor gavn af vitaminet i den kogte rødkål som i denrå. Men så får man heldigvis lidt fra kartoflerne. Til stegendrikkes der en juleøl, der ikke indeholder noget jern.Desserten er ris a l’amande. Nok er der jern i mandlerne,men da kalk - som findes i mælken - hæmmer jernopta-gelsen, får man ikke fuld nytte af jernet.

Senere på aftenen, efter dansen om juletræet, kommerkaffen, chokoladen og slikket på bordet. Selvom der erstore mængder jern i chokolade (især i den mørke), er detsvært at optage det, da chokolade indeholder såkaldtepolyphenoler, som nedsætter jernoptagelsen. Det sammegør sig gældende for både te og kaffe.

Hvor lidt jern?I denne portion er der kun 6,6 mg jern. Vælger manjulemiddagen med lidt jern, får man ikke dækket sit dags-behov som i den jernrige julemiddag, men det drejer sig joogså kun om ét måltid, og man kan derfor godt nå at fådækket sit behov ved de andre måltider i løbet af dagen.

Endnu mere fedt For dem, der stadig interesserer sig for det energimæssigeaspekt, ser fordelingen således ud:Portionen indeholder ca. 6.860 kJ.

Energien kommer fra:Protein 11%Fedt 44%Kulhydrat 38%Alkohol 7%

Fedtenergiprocenten i denne middag er endnu højere end i andestegen, men til gengæld fås mindre af energien fraalkohol.

Kort fortaltDer er mange muligheder for at få mere jern gennemkosten:

• Spis kød - gerne rødt kød. Kroppen kan bedst optage det jern, der er i kød, og denne type jern optages næsten uafhængigt af, hvad man spiser sammen med kødet.

• Der findes jern i grøntsager og kornprodukter, men om man optager dette jern er meget afhængigt af, hvad man spiser det sammen med.

• C-vitamin (citrusfrugter, peberfrugter, kiwi, hyben m.m.) hjælper kroppen med at optage jern fra grøntsager og kornprodukter.

• Kalk (mælk og mælkeprodukter, bl.a.) hæmmer generelt optagelsen af jern, og derfor bør man for eksempel holde igen med mælk til maden.

• Kaffe, te og kakao hæmmer optagelsen af jern fra grøntsager og kornprodukter og bør derfor ikke indtages umiddelbart før og efter et måltid.

Spiser man en varieret kost, er der stor sandsynlighed for,at man får dækket sit jernbehov. Men som kvinde ellerdonor skader det ikke at være ekstra opmærksom på sinkost.

Glædelig jernrig jul!

Artiklens forfattere er studerende på professionsbachelor-uddannelsen i ernæring og sundhed på Suhr’s Seminarium.

Af Lotte Boesgaard og Pernille Langelund

6 December 2002

Dono

r N

yt

Jeg er informatør. Det blev jeg sidste vinter, hvor jeglæste om det i Donor Nyt. At være informatørbetyder, at jeg tager ud på festivaler, skoler ellerarbejdspladser og fortæller om det at give blod og atvære bloddonor. Så ud over at gøre et stykke frivilligtarbejde, møder jeg også en masse nye ogspændende mennesker.

Kort efter at jeg meldte mig som informatør, kontaktedejeg Bloddonorernes landskontor, fordi jeg havde set, at derblev afholdt kursus for nye informatører på SkejbySygehus.

Det viste sig at skulle blive en hyggelig dag, hvor ny videnblev krydret med socialt samvær. Et stykke tid efter kursetblev jeg kontaktet af afdelingssygeplejersken på Skejby,som gerne ville have mig med på Peter Sabroe Seminarieti Århus for at hverve nogle nye donorer. Tid og sted varallerede aftalt, så jeg skulle bare møde frisk op og gå ikrig. Jeg må indrømme, at det var med lidt kriller i maven,jeg begav mig af sted - jeg havde jo ikke prøvet situationenfør. Men det skulle vise sig at blive rigtigt sjovt, og på defire timer vi var der, blev resultatet godt 40 nye donorer iÅrhus.

Lærerige dageNu er det jo vigtigt ikke blot at hvile på laurbærbladene,men hele tiden at få opdateret sin viden. Så midt ieksamensperioder og bagende hede, blev jeg hidkaldt til etnyt kursus på landskontoret i København for at gennemgåden nye bog „Dit Blod - En bog om blod og bloddonation“.Det blev endnu en lærerig dag - men samtidig en dag, hvor

jeg kunne gense nogle af de andre informatører, som jegmødte i Skejby, samt hygge og fest om aftenen.

414 tilmeldingerInden jeg tog hjem, meldte jeg mig til Langelands Festivalensom informatør. På Langeland var vi fire informatører ogfem-seks folk fra det lokale korps i Rudkøbing. Vi havde enhel del at leve op til, da man sidste år skaffede 400 nyedonorer. Den rekord er nu slået, da vi fik 602 nye blod-donorer, plus at vi fik delt mange tilmeldingskort ud tilinteresserede. Vi informatører havde et rigtigt godt samar-bejde med de lokale fra Rudkøbing - selvom det kan værelidt svært at komme fra Århus og så svare på spørgsmålhandlende om blodbankerne på Fyn.

Senere på sommeren kom tiden så, hvor vi skulle påSkanderborg Festivalen. Her havde vi lånt Bloddonorernescampingvogn fra Skejby og havde den som udgangspunktpå festivalen. Vi var der kun to dage, men alligevel fik vi414 nye tilmeldinger, så det resultat kan vi vist godt værestolte af.

Hvad der kommer af arrangementer i løbet af vinteren, vedjeg endnu ikke, men jeg regner med at skulle ud på et paruddannelsesinstitutioner og måske et par arbejdspladser.

Husk at informatørerne altid kan bookes til arrangementeri de områder, hvor der er mangel på donorer, og at vi altidmøder friske og smilende op. Ring til Bloddonorerneslandkontor på 7013 7014, hvis du er interesseret.

Hvis du har lyst til at være ung informatør, er du ligeledesvelkommen til at ringe til landskontoret eller sende en mailtil malou@bloddonor.dk

En beretning fra sommervarmen!

Af stud. med. Mikkel Dybtved Andersen, ung informatør,samt bestyrelsesmedlem for Bloddonorerne i Århus.

Informatørerne var i år med på SkanderborgFestivalen. Der blev delt smil og hvervekortud og på to dage kom der 414 nye blod-donorer.

7 December 2002

Dono

r N

yt

Hvem kan du modtage blod fra, hvis du har blodtype 0? Et svært spørgsmål eller måske ved dudet allerede? Her er syv spørgsmål, som sætter dinviden om blodet på prøve.

Svar

1. „B“ er det korrekte svar!Røde blodlegemer lever cirka fire måneder i blod-banerne og blodplader cirka ti dage, mens deforskellige typer af hvide blodlegemer har en levetidfra timer helt op til år.

2. „C“ er det korrekte svar!Hjertet pumper først blodet til lungerne, hvorvedblodet optager det ilt, som resten af kroppen behøver.Blodet returnerer dernæst til hjertet, som pumper detiltrige blod ud til resten af kroppen.

3. „B“ er det korrekte svar!Der er cirka 5 liter blod i en almindelig voksen krop.

4. „D“ er det korrekte svar!Når man har leukæmi, producerer knoglemarven formange hvide blodlegemer. Derved kan de hvideblodlegemer forstyrre og blokere for de andreblodcellers funktion og produktion.

5. „B“ er det korrekte svar!Til gengæld er du en universal bloddonor, dvs. ditblod kan bruges af mennesker med blodtyperne 0,AB, A og B.

6. „A“ er det korrekte svar!I leveren foregår der så mange kemiske processer,som udvikler varme, at leverens celler ville bliveoverophedet, hvis ikke blodcirkulationen transport-erede varmen ud til huden.

7. „C“ er det korrekte svar!Ved en almindelig blodtapning er anbefalingen, at dertappes højst hver tredje måned. Under særlige forholdkan der tappes oftere.

Hvis du vil vide mere om blodet og bloddonation, harBloddonorerne i Danmark udgivet bogen Dit Blod.Den kan lånes på biblioteket eller købes ved forudbe-taling til Bloddonorerne i Danmark for 50 kr. (inkl.moms og porto). Indsend en check (se adresse bag påbladet) eller indbetal på giro 910 9625. Husk tydelignavn og adresse.

Test din viden om blod!1. De levende celler, som udgør en stor del af dit blod, haren begrænset levetid. Cirka hvor længe lever et rødtblodlegeme i dit blodsystem?

A:Ti dage? B:Fire måneder?C:Ti måneder?D:To år?

2. I hvilken rækkefølge cirkulerer blodet igennem følgendevigtige dele af dit kredsløb?

A:Hjertet, lungerne, kroppen, hjertetB:Hjertet, kroppen, lungerne, kroppen C:Hjertet, lungerne, hjertet, kroppen D:Kroppen, lungerne, hjertet, lungerne

3. Hvor meget blod er der i gennemsnit i en voksens krop?

A:2 literB:5 literC:8 literD:12 liter

4. Blodsygdommen, som kaldes leukæmi, bevirker atkroppen producerer:

A:For få røde blodlegemer B:For mange røde blodlegemerC:For få hvide blodlegemerD:For mange hvide blodlegemer

5. Hvis du har blodtype 0, kan du uden risiko modtagetransfusioner af hvilke blodtyper?

A:Kun blodtype ABB:Kun blodtype 0 C:Enhver blodtypeD:Kun blodtyperne A og B

6. Under normale omstændigheder transporterer blodet isæroverskydende varme fra:

A:Fra leveren til huden B:Fra hjertet til indvoldeneC:Fra tarmene til hudenD:Fra tarmene til hjertet

7. Sundhedsmyndighederne tillader, at man højst tappes:

A:Hver anden uge B:Én gang om månedenC:Hver tredje månedD:To gange om året

8 December 2002

Dono

r N

yt

Hos mennesket findes der ikke mindre end ca. 300forskellige blodtypeantigener, der er fordelt på 26forskellige blodtypesystemer. Et blodtypesystem er ensamling af sammenhørende blodtypeantigener. Blodtype-antigenerne kan kombineres på så mange måder, at det ernæsten umuligt at finde to ubeslægtede personer medsamme blodtype inden for alle blodtypesystemerne.

BlodtypesystemerneAf alle blodtypesystemerne er det især blodtypesystemerneAB0 - kaldet A B nul - og Rhesus, der har betydning vedblodtransfusion. Ved en blodtype forstår man derfor almin-deligvis en angivelse af AB0- og Rhesus typen, som f.eks.0 Rhesus positiv eller A Rhesus negativ, eventueltforkortet yderligere til 0 RhD pos og A RhD neg.

AB0 blodtypesystemetAB0 blodtypesystemets antigener er en del af overfladen afalle kroppens celler. AB0 typesystemet er karakteriseret afto AB0 antigener, som kaldes for A antigen og B antigen.Type 0 har hverken A eller B antigener, mens type AB harbåde A og B antigener. AB0 antigenerne er arveligeegenskaber bestemt af generne A, B og 0. A genet danner

A antigener, og B genet danner B antigener, mens 0 genetikke giver anledning til dannelse af antigen. De to AB0gener, f.eks. A og 0, man arver fra sine forældre, sidder påhvert sit kromosom og udgør det, man kalder AB0genotypen. Ved fænotypen forstår man det, som genernefrembringer. Det kan være lyst hår, brune øjne eller enAB0 blodtype. I eksemplet med genotypen A0 bliverfænotypen A, fordi A genet danner A antigener, medens 0genet ikke danner antigen. Når man kun har A antigener,er fænotypen A, og AB0 blodtypen er derfor A.

Til AB0 blodtypesystemets antigener A og B findes der detilsvarende antistoffer anti-A og anti-B. Anti-A og anti-Bdannes, fordi vi bliver påvirket af fremmede A og Bantigener fra colibakterier. Colibakterier er bakterier, somfindes bl.a. i tarmen hos alle mennesker, uden at de giveranledning til sygdom. De er der ikke ved fødslen, menførst i tre måneders alderen. Når man bliver smittet medcolibakterier i løbet af de første måneder af sin levetid,møder man antigenerne A og B. Hvis man selv har anti-generne i forvejen, er de ikke fremmede for en, og manbliver ikke immuniseret til dannelse af AB0 antistof. Hvisman derimod ikke har dem i forvejen, så vil immunappa-

DO

NO

RIN

FO

Blodtypernes AB0

Hos mennesket findes der ikke mindre end ca. 300 forskellige blod-typeantigener, der er fordelt på 26 forskellige blodtypesystemer.

Mennesker har forskellige typer blod, på sammemåde som vi har forskellig øjen- og hårfarve. Deforskellige blodtyper er karakteriseret ved, at de hverfor sig har et særligt antigen i overfladen af de rødeblodlegemer. Man bestemmer derfor en blodtype vedat påvise de antigener, der karakteriserer blodtypen.Antigenerne påvises ved reaktion med deres til-svarende antistof. A antigener påvises således vedderes reaktion med anti-A. Undersøgelsen kaldes for en blodtypebestemmelse.

9December 2002

Donor Nyt

ratet blive påvirket af det fremmede antigen, og man vildanne antistof imod det. Hvis man f.eks. ikke har Aantigen, så vil man blive immuniseret af det fremmede Aantigen og danne anti-A og på tilsvarende måde med Bantigen og dannelse af anti-B. Man kan også sige, at manaltid danner AB0 antistof mod det/de AB0 antigener, somman ikke selv har (se skemaet).

Når man altid har AB0 antistof mod de AB0 antigener,man mangler, medfører det, at hvis man blander blod frato personer med forskellig AB0 type, så vil der altid iblandingen være AB0 antistof fra den ene person rettetmod AB0 antigener fra den anden. Hvis f.eks. den eneperson er type 0 og den anden af type A, så vil 0 blodetindeholde anti-A, som vil reagere med A antigenerne i Ablodet. Man siger, at de to slags blod er uforligelige.

Når man giver blodtransfusion med røde blodlegemer, giverman i dag ikke fuldblod, men kun de røde blodlegemertilsat saltvand. Det meste plasma med indhold af antistofog dermed også af AB0 antistof er blevet fjernet. Når mangiver transfusion med røde blodlegemer uden plasma, erder derfor lidt flere kombinationer af AB0 typer, der kan

anvendes. Man kan give 0 blod til alle AB0 typer, A blodtil type A og AB samt B blod til type B og AB.

Giver man røde blodlegemer med antigener, der kanreagere med antistoffer i patientens blod, så får man ensåkaldt hæmolytisk transfusionskomplikation. Den skyldesreaktionen mellem de transfunderede røde blodlegemer ogpatientens blodtypeantistof. Denne reaktion frigør stoffer iblodet, som får blodtrykket til at falde og de røde blod-legemer til at gå i stykker (hæmolyse). Alvorlige hæmoly-tiske komplikationer kan medføre døden.

I praksis vil man almindeligvis kun give blod af patientensegen AB0 type, hvis man vil undgå en transfusionskompli-kation, fordi der altid er lidt plasma tilbage i blandingen afrøde blodlegemer og væske bestående af saltvand og reste-rende plasma. Man kan dog i mangelsituationer give rødeblodlegemer, som angivet i figuren herover til højre.

Er du en „kedelig" type?Jo mere almindelig en blodtype man har,jo mere har blodbankerne brug for blodet.Så i blodbankerne er ingen typer kedelige!

Vi bliver påvirket af fremmede A og Bantigener fra colibakterier.

Skemaet viser sammenhængen mellemde AB0 gener, man har arvet fra sineforældre, AB0 genotypen, forekomsten afAB0 antigener ved de forskellige AB0typer, AB0 fænotypen eller AB0blodtypen, forekomsten af AB0 typer iden danske befolkningen og forekomstenaf AB0 blodtypesystemets antistoffer anti-A og anti-B ved de fire forskelligeAB0 blodtyper.

Gen fra far Gen fra mor Genotype Antigener Fænotype Forekomst Antistoffer

0 0 00 ingen 0 41%

A A AA0 A OA A A 44% anti-BA 0 AO

B B BB0 B OB B B 11% anti-AB O BO

B A BAA og B AB 4% ingen

A B AB

anti-A og anti-B

Kilde: Bogen Dit blod

10 December 2002

Dono

r N

yt

Difteri, polio, tyfus, tuberkulose, kolera, kopper ogpest. Sygdomme som for godt 100 år siden varfrygtede og krævede ofre i tusindtal. I dag er dissesygdomme tæmmet og udryddet i Danmark, takketvære Statens Serum Institut, som i år fejrer 100 årsjubilæum.

Siden 1902 har Serum Instituttet arbejdet med atbekæmpe infektionssygdomme og er i dag et af verdensførende indenfor feltet. Udover at varetage forskning ogproduktion af serum, samt at opretholde et beredskab, hvisDanmark skulle blive ramt af en sygdomsepidemi,oparbejder Serum Instituttet også plasma fra danskebloddonorer.

Plasma udgør ca. 55% af blodet og er den væske, somblodcellerne ligger i. 90% af væsken er saltvand, og deresterende 10% udgøres af fedtstoffer, hormoner,vitaminer, affaldsprodukter, sukkerstoffer, antistoffer ogmange forskellige proteiner. Hvert år modtager SerumInstituttet godt 80 tons plasma fra blodbankerne, somman oparbejder på Instituttets fraktioneringsafdeling.Selve processen er kompliceret, men kan bedst sammen-lignes med produktionen på et mejeri eller et raffinaderi.

Gennem en række nedfældningsprocesser udskiller man de proteiner og antistoffer, som man skal bruge til atfremstille de forskellige plasmaprodukter. Produkterne erbla. flydende intravenøst immunglobulin, albumin ogFaktor VIII og Faktor IX, som anvendes til behandling afblødere.

Albumin redder livPå trods af den kedelige baggrund er krig ofte med til atøge den teknologiske udvikling. Under 2. verdenskrig gikamerikanerne i gang med at fremstille et bloderstatnings-middel baseret på plasma, der kunne gives til såredesoldater i felten. Kravene var, at det skulle kunne givesintravenøst, uden at man skulle forudbestemme blodtypen,være sterilt og holdbart og kunne gives i en fart. Mandensom fik opgaven, hed Dr. Edwin J. Cohn fra HarvardUniversitet. Han løste opgaven ved at bruge en opløsningaf stoffet albumin, som i forvejen findes i blodet. Albuminhavde de ønskede egenskaber og var årsag til, at tusinderaf sårede soldaters liv blev reddet.

Cohn fremstillede albumin ved at adskille plasmaet i flereforskellige dele (fraktioner), og dermed isolere albuminen.Han tog ikke patent på denne metode, men publicerede

Statens Serum Institut - 100 års kamp mod sygdom

Af Troels Nipper Nielsen, Kilde: Chef for Forsknings- og udviklingsafdelingen, GunnarHouen, og chef for Fraktioneringsafdelingen, Birgitte Espersen - begge på SSI.

11December 2002

Donor Nyt

den til almenanvendelse i1946. Med

nogle få modifikationer er det den samme metode, manbenytter i dag. Albumin er et af de plasmabaseredeprodukter, som Serum Instituttet fremstiller, og som hverdag er med til at redde patienter, der har mistet storemængder blod, eller som lider af albuminmangel, der ofteses i forbindelse med leversygdomme eller fejlernæring.

Plasma i kampen mod infektionerEt andet af Serum Instituttets kerneprodukter er flydendeintravenøst immunglobulin (IVIG). IVIG er ligesom albuminet plasmabaseret lægemiddel. Det indeholder mangeantistoffer og bruges til at bekæmpe infektioner eller til atforebygge infektionssygdomme hos personer med antistof-mangel. Samtidig kan IVIG bruges til at behandleautoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme er enfællesbetegnelse for en række lidelser, hvor kroppensimmunforsvar angriber kroppens egne celler - for eksempelsklerose eller leddegigt.

IVIG har i de seneste år suppleret de gængse behandlings-metoder og lægemidler til at forebygge og behandle infek-tioner. En indsprøjtning med IVIG medfører, at patientensimmunforsvar bliver bedre hjulpet til at modstå bakterierog virus - og dermed en bedre livskvalitet hos personen.Det har betydet, at forbruget af plasma over det meste afverden er steget, og i fremtiden vil stige yderligere, da derfremover vil blive brugt mere IVIG i patientbehandlingen.Plasma bliver derfor en vigtigere og vigtigere grundbe-standdel i kampen mod infektionssygdomme. Samtidigbliver der stillet større og større krav til kvaliteten ogrenheden af IVIG. Serum Instituttet fremstiller et af dereneste produkter på markedet, samtidig med at det er såeffektivt som muligt.

Forskning og udviklingMen også på andre områder spiller plasma en vigtig rollefor Serum Instituttets kamp mod sygdomme. Ud over atstå for produktionen af plasmabaserede lægemidler til dendanske patientbehandling, er Serum Instituttet også envigtig forskningsinstitution, hvor resultaterne bliver set påmed stor national og international interesse. Ud over atproducere albumin og IVIG, har Serum Instituttet nye ogmeget spændende forskningsprojekter i gang.

Et af dem angår Mannan-bindende lektin (MBL). MBL eret proteinstof, som normalt findes i blodet, men hos ca.fire procent af befolkningen forekommer der en medfødtmangel på dette protein. Det har stor betydning forspædbørn og småbørn, der ved mangel på MBL rammes aftilbagevendende infektionssygdomme, som mellemørebe-

tændelse eller meningitis. Seruminstituttet har udviklet enmetode til at udvinde MBL af plasma, og har som de førstei verden lavet et produkt, der kan normalisere indholdet afMBL i patienternes blod. Produktet er ikke frigivet endnu,men bliver i øjeblikket testet klinisk på patienter ogforventes registreret i 2006.

Nyt våben i kampen mod kræftAngiogenesehæmmere indgår i et af de nyeste forsknings-projekter på Serum Instituttet. Angiogenese er deprocesser, der danner nye blodkar. Når man f.eks. får etsår på hånden, starter der en række processer, hvor bla.nye blodkar bliver dannet. Dette spiller en vigtig rolle isygdomme som kræft, leddegigt, psoriasis, sukkersyge oghjerte-kar sygdomme.

Man er endnu ikke i stand til at kontrollere disseprocesser, men Serum Instituttet er en af de forsknings-institutioner, der er med til at lede vejen, for at man på ettidspunkt kan styre, hvor i kroppen der skal dannesblodkar, og hvor der ikke skal. Hvis kroppen kan lokkes tilat danne nye blodkar i stedet for de syge, kan man undgåat foretage en kompliceret bypass-operation. Den andenvej rundt kan man som et alternativ til kemoterapi benytteangiogenesehæmmere til at kvæle kræftsvulster, så derikke bliver dannet blodkar, og svulsten derved ikke fårtilført ilt og næringsstoffer. Serum Instituttet har påvistangiogenesehæmmere i blod og plasma, og i de kommendeår bliver det et af de store forskningsmæssige indsats-områder effektivt at udvinde angiogenesehæmmere af blodog plasma.

Endnu et forskningsprojekt er Gc globulin projektet. Iforbindelse med selvmordsforsøg med smertestillendemedicin som paracetamol eller ved svære fysiske læsionerefter ulykker falder niveauet af Gc globulin i blodet, hvilketmedfører stor risiko for blodpropper med døden til følge.Der findes i øjeblikket ikke nogen mulighed for at behandledisse patienter. Serum Instituttet har som første og enestevirksomhed i verden udviklet en metode til at udvinde Gcglobulin af plasma, så det i fremtiden bliver muligt atbehandle patienter, der er kommet svært til skade, ellersom har forsøgt selvmord med smertestillende medicin.

80 tons plasma om åretDen produktion af plasmabaserede lægemidler, somStatens Serum Institut varetager, er afhængig af de 80tons plasma, man hvert år modtager fra blodbankerne.Derfor spiller de godt 235.000 danske bloddonorer encentral rolle, når tusindvis af patienter skal behandles vedsygdomme eller ulykker.

12 December 2002

Dono

r N

yt

SPØ

RG

SM L Å

Host!I denne tid, hvor vi alle venter påjulen, har mange sikkert haftfornøjelsen af en omgang influenzaeller været forkølet. Hostet har desikkert også - i hvert fald har jeg.Derfor fik jeg noget hostesaft aflægen. Hostesaften hedder KodeinStærk 8 mg/ml. Hvornår må jegkomme på besøg i blodbanken igen?

HilsenBente R.

Du skal vente en uge efter sidstedosis.

Med venlig hilsenJan JørgensenOverlægeBlodbanken, Skejby Sygehus

Fysisk ydeevne?Da jeg var i blodbanken for at blive tappet, kom jeg til attænke på, hvor meget man egentlig må røre sig efter at havegivet blod? Har det nogen betydning for kroppens ydeevne,om man er blevet tappet?

Mange hilsenerLP

Når man bliver tappet, taber man ca. otte pct. af blodet,hvilket også vil sige otte pct. af det iltbærende stofhæmoglobin. Det er en meget lille nedsættelse, og det haroverhovedet ikke nogen betydning for normal fysisk aktivitet.Man skal dog ikke udsætte sig selv for ekstrem fysiskbelastning i tre til fire uger efter tapning. Det er ikke, fordider sker noget ved det, det har kun betydning for enspræstation.

Med venlig hilsenJan JørgensenOverlægeBlodbanken, Skejby Sygehus

BlodudskiftningJeg vil gerne vide, hvor lang tid der går før, at blodet ikroppen er skiftet fuldstændigt ud? Der dannes jo hele tidennye blodlegemer som erstatning for dem, der går tabt?

Med venlig hilsenBjarke

Blodet består af røde og hvide blodlegemer samt blodplader,der flyder rundt i den væske, der hedder plasma. Cellernelever ikke lige længe, og blodet udskiftes derfor ikke i enensartet takt. De røde blodlegemer lever længst, nemlig i 120dage. Hvert eneste døgn dannes der ca. 200 milliarder nyerøde blodlegemer. Det svarer til 2,3 millioner pr. sekund. Dehvide blodlegemer er kun i blodet en kort del af deres levetid,som kan variere fra timer til år. De bruger blodårerne som entransportvej til vævene, hvor de har deres opgaver. Allerede titimer efter dannelsen trænger de gennem blodkarrenes væggeud i bindevævet. Blodpladerne, som spiller en central rollefor blodets størkning, lever i ca. ti dage i blodet.

Med venlig hilsenJan JørgensenOverlægeBlodbanken, Skejby Sygehus

KræftMin kone har tidligere været bloddonor. Imidlertid fik hun for nogle år sidenkonstateret kræft i den ene æggestok men er i dag 100% helbredt. Mitspørgsmål er derfor, om hun kan få lov til at blive bloddonor igen?

Med venlig hilsenH. Klausen

Har man haft en kræftlidelse, bliver man permanent udelukket fra at give blod.Dog er der følgende undtagelser: Kvindelige donorer, der har haft abnorme celleri livmoderhalsen, kan tappes et år efter ophør af kontrol på hospitalsafdelingeller hos speciallæge. En donor, som er blevet behandlet for basalcellecarcinom(en særlig form for hudkræft), kan tappes et år efter afsluttet behandling.

Med venlig hilsenJan JørgensenOverlæge Blodbanken, Skejby Sygehus

13December 2002

Donor Nyt

Undersøgelsen viste, at Danmark selvfølgelig lever op til dekrav, der er til behandling af donorblod, men samtidig visteden, at alle lande på nær Danmark og Sverige tester forsyfilis. Desuden er Danmark og Sverige de eneste lande iundersøgelsen, der ikke i alle tilfælde filtrerer de hvideblodlegemer fra, inden blodet bliver brugt til patient-behandling. Er dette ensbetydende med, at det danskeblod er dårligere end i resten af Europa?

Meget lille risikoHenning Sørensen, chef for Rigshospitalets blodbank,forklarer, hvorfor man kun i nogle tilfælde filtrerer blodet iDanmark:

- Der er en lang række sammenhænge, hvor det ernødvendigt at filtrere, især når det handler om menneskermed et svagt immunforsvar. På Rigshospitalet filtrerer viomkring 40 procent af blodet til blandt andet knogle-marvs- og nyretransplantationer, men der er mangetilfælde, hvor det ikke er nødvendigt. Og som det danskesygehusvæsen er trængt i øjeblikket, så er pengene bedrebrugt andre steder.

Henning Sørensen fortsætter:

- Når vi har besluttet ikke automatisk at filtrere alt blod forhvide blodlegemer, er det, fordi vi vurderer, at risikoen foralmindelige patienter er så forsvindende lille, at det vilvære spild af penge.

35 millioner kronerDansk blod bliver ikke testet for syfilis, og det har manikke gjort siden 1983. Hyppigheden af syfilis i Danmark ermeget lav. Samlet var der 50 nye tilfælde i 2001, og medde nuværende donorkriterier bliver der stort set aldrigkonstateret syfilis blandt bloddonorerne. I Danmark kendervi kun til et tilfælde af transfusionsoverført syfilis, og detvar helt tilbage i 1928.

I 1983 beregnede man, at det kostede ca. 35 mill. kr. atundgå ét tilfælde af syfilis overført fra donor til patient.Derudover kan syfilis behandles meget enkelt medpenicillin. Dette gør samlet set, at man har valgt atanvende de 35 mill. kr. på andre områder, f.eks. test forleverbetændelse.

Når de øvrige lande tester deres donorblod for syfilis,hænger det i nogle lande sammen med, at de eksportereren del af deres blod til USA, hvor det er et krav, at blodeter testet.

I Danmark tester man som udgangspunkt blodet for lever-betændelse og for HIV. Blod fra danske donorer er afmeget fin kvalitet, fordi vi har et godt og trofast donor-korps, og fordi donorerne kender til risikoadfærd og skriverunder på, at de ikke har haft det. Dansk blod er bestemt afden allerbedste kvalitet!

Af Troels Nipper Nielsen

Dansk blod er en kvalitetsgave!

En gruppe bioanalytikerstuderende fraRoskilde offentliggjorde i efteråret enundersøgelse af behandlingen af donor-blod i ni europæiske lande – heriblandtDanmark.

I Danmark filtrerer man kun blodet for hvideblodlegemer, når der er brug for det.

14 December 2002

Dono

r N

yt

Hillerød: Frederiksborg Amts bloddonorkampagne rettetmod de 18- og 28-årige har betydet, at antallet af nyebloddonorer er steget med 40%. Det viser målinger fraperioden juli-oktober i henholdsvis 2001 og 2002. I denperiode i år har i alt 232 meldt sig som nye bloddonorermod 135 sidste år.

- Vi er meget tilfredse med det foreløbige resultat, sigeroverlæge for Blodbankerne i Frederiksborg Amt, KarinMagnussen. Hun forventer desuden, at de fortsat vilkunne mærke en effekt af kampagnen i de kommendemåneder.

- For at nå vores mål, der er at blive selvforsynende,mangler vi fortsat mindst 800 bloddonorer. Lige nu får vihver uge leveret 40 portioner blod fra blodbanken iSlagelse, og der er relativt store udgifter forbundet medat købe blod fra andre amter, siger Karin Magnussen.Sidste år betalte amtet over en million kroner for blodindkøbt i blodbanker uden for amtet.

For at sikre en fortsat tilstrømning af nye, unge blod-donorer vil de 18- og 28-årige fremover automatisk fåtilsendt en pjece fra blodbankerne. Ud af de 232 nyebloddonorer har også cirka 30 meldt sig til direkte påblodbankernes hjemmeside, www.fa-blodbank.dk.

- De unge synes, at det er meget lettere at tilmelde sigdirekte på nettet frem for at skulle sende et brev,fortæller Mette Holck, lægesekretær i Blodbanken i

Hillerød. Frederiksborg Amt har i alt fire blodbankerplaceret ved sygehusene i Hillerød, Helsingør, Hørsholmog Frederikssund.

Næstved: Der er ikke tale om blodpenge, når Diskonto-banken i Næstveds medarbejdere rækker armen frem tildonorsagen. Bankens donorkorps tæller 67 medarbejdere- ca. hver fjerde - og det er ganske vist en noget bedrerepræsentation end i befolkningen som helhed, men derbliver ikke gjort særlig ‘stads’ af bloddonorerne. - Faktiskanede vi ikke, at vi var så mange, fortæller Morten Olsen,der er 26 år og har været bloddonor i 3 år. - Men ellers erdet jo ikke rigtig noget at snakke om...

Det mener de fleste ansatte i banken heller ikke. Og deter faktisk lidt det samme med den berømte nål. - Det ervirkelig ikke noget at snakke om, siger Ilse Nielsen. - Detgør da mere ondt at blive ramt af en håndbold! Selv blevhun donor i 1991. - Jeg tror, det er mere populært at sige, at man er bange for nåle, end at man bare ikke kantage sig sammen til at melde sig, siger hun.

Når man spørger bankens donorer, hvorfor de har meldtsig, er svarene mange: Det er en tradition i familien, vi vil gerne gøre en god gerning, vi får lige tjekket helbredeteller det kunne være, man selv fik brug for blod engang,er nogle af de mange svar.

Anne Knudsen har to børn, der begge er den direkteårsag til, at hun i dag er bloddonor. - Min datter fik som2-årig smitsom meningitis og blev dødssyg. Hun fikblodtransfusion og er i dag 21 år, sund og rask, fortællerAnne. - Og for fire år siden blev min søn alvorligt kvæsteti en ulykke. Han lå i respirator i en uge og fik mangeportioner blod. Også han er i dag fuldstændig rask og etlysende eksempel på, at blod kan redde liv, tilføjer hun.

LAN

DET

RU

ND

T

Foto: Niels Jensen

De unge vil gerne give blod

Fra bank til bankAf Carl Henrik Paulsen

✂

Hobro festede

Hobro: 450 donorer og pårørende hyggede sig i Hobro Idrætscenter. En megetoplagt formand, Birger Rasmussen, kunne byde velkommen til donorfesten.Den nye leder af centerets cafeteria, Heidi Christiansen, havde sammensatalletiders menu. Daglig leder af idrætscenteret, Franz Jensen, havde somsædvanlig fint styr på det hele. Bernhards Trio spillede og sang, Kim Sjøgreenvar helt fantastisk, og det var underholdning, der faldt i alles smag.

Formanden og kassereren for donorkorpset overrakte rødvin til Leif Pedersen,Svend Nielsen og Hugo Rasmussen i anledning af, at de er blevet tappet 75gange. Poul Erik Jensen fik en flaske Dr. Nielsen som markering af 100 gangestapning, og Erik Gildsig fik rødvin som tak for udført arbejde i repræsentant-skabet.

Stor aktivitet på FynFyn: Kampagnen for at skaffe 5000 nye donorer til Fyn betød flereforskellige arrangementer over sommeren. Dyrskuet i Odense fik besøg afBloddonorerne, som i anledningen havde allieret sig med Organdono-rerne. Det blev et frugtbart samarbejde, som betød, at man agiterede forhinandens formål. Bloddonorerne på Fyn har også været aktive på andrefronter. Frede Madsen, formand for Bloddonorerne i Odense, fortæller:

- Vi har været med til Eventyrløbet i Odense, og på Midtfyns- og Lange-landsfestival. Her fik vi mange unge i tale, og de både lyttede og stilledespørgsmål. Blandt andet om det gjorde ondt, men vi kunne berolige demmed, at det ikke er meget værre end et myggestik.

Det er specielt de yngre genererationer i alderen 18 til 35 år man er udeefter, men selvom man er tæt på grænsen til de 60 år, er der god grundtil at møde op, hvis man ellers er sund og rask.

Foto: Kresten Scheel

På billedet ses fra venstre: Donorkorpsets formand BirgerRasmussen, Leif Pedersen, Svend Nielsen, Erik Gildsig, HugoRasmussen, Poul Erik Jensen og donorkorpsets kasserer JytteFrederiksen.

Frede Madsen (til højre) gjorde sammen medde andre frivillige en stor indsats for at skaffe

flere donorer på dyrskuet i Odense.

Donor Nyt nr. 6933. årgang December 2002Udgivet af:Bloddonorerne i DanmarkVesterbrogade 1911800 Frederiksberg CTlf.: 7013 7014Fax: 7013 7010E-mail: donor-nyt@bloddonor.dkwww.bloddonor.dk

Ansvarshavende redaktør:Niels Mikkelsen

Redaktion:Kristian BrobergThorkild HansenVivian Hesselberg LundfoldKarin MagnussenTroels Nipper NielsenMalou Rode

Lægefaglige konsulenter:Jan JørgensenEllen Taaning

Design: Datagraf Auning ASTryk: GraphxTrykt på svanemærket papir

Forsidefoto: Scanpix

Eftertryk eller anden gengivelse af dette blad ervelkomment, men med kildeangivelse.

Oplag: 155.000ISSN nr: 0902-2643Næste udgivelse: Marts 2003

Postbesørget blad nr. 12404(0900 KHC)

✂

DONORTILMELDING

ww

w.b

lodd

onor

.dk

Stilling/Navn

Gade

Postnr. By

Personnr./Fødselsdato Telefonnr.

Arbejdssted Telefonnr. / lokalnr.

Har du tidligere givet blod? Ja Nej Hvor

Evt. blodtype

Evt. bemærkninger

Ønsker at blive tappet i

Dato Underskrift

(stednavn)

DN 69/2002

I slutningen af september sendte Donor Nyt etspørgeskema ud til 1000 tilfældigt udvalgte læsere.Formålet var at finde ud af, hvad donorerne synesom bladet, om de mener at de får information nok,og om de stadig gerne vil modtage bladet. Der kom505 skemaer retur - og meget, meget nyttige oplys-ninger om, hvad vores læsere forventer af Donor Nyt.

Vi spurgte, om donorerne læser bladet. Her viste det sig, attre ud af fire donorer ofte eller altid læser Donor Nyt.Faktisk er det under fem procent, der aldrig læser DonorNyt. Vi spurgte også, om læserne fortsat gerne vil modtagebladet. Her svarede 85%, at de også fremover gerne vilmodtage Donor Nyt.

Vi spurgte om kvaliteten af Donor Nyts artikler. Her svaredestørstedelen af de adspurgte, at de var tilfredse. Kun trelæsere, svarende til 0,6%, fandt, at Donor Nyts artikler erdårlige, og ingen syntes at de er meget dårlige.

Hvad vil læserne så gerne informeres om i Donor Nyt? Herer det er tydeligt, at interessen for, hvad blodet bruges til,er meget stor. På samme måde forholder det sig medhensyn til forskning i blod og blodprodukter. Læserne vilogså gerne høre mere om personer, der har haft glæde af

blodet. Disse ønsker vil vi selvfølgelig efterkomme påredaktionen, når emnerne til bladet udvælges. Blandtandet vil vi bestræbe os på at bringe flere nyheder omudenlandske forskningsresultater, der har med blod ogblodprodukter at gøre.

Undersøgelsen viste, at langt de fleste læsere er glade forDonor Nyts layout. Det fremgik samtidig, at jo ældre maner, jo mere tilfreds er man med layoutet. Sideløbende medlæserundersøgelsen har Donor Nyts redaktion evalueretbladets grafiske linje. Det betyder, at Donor Nyts layoutbliver justeret i løbet af det kommende år, så bladet kanfølge med tiden.

Vi er glade for, at en så stor en del af læserne fortsatønsker at modtage bladet, hvilket blot giver os ekstra blodpå tanden for at levere så godt et blad som muligt.

Alle, der har deltaget i undersøgelsen, skal have endnu entak for deres tid og den hjælpsomhed, de har udvist overforDonor Nyt.

Læserundersøgelsen vil blive gentaget om ca. to år, såredaktionen løbende kan holde sig ajour med, hvadlæserne forventer af Donor Nyt.

Donorerne læser Donor Nyt!- Stor læserundersøgelse i hus

Af Troels Nipper NielsenRedaktionen ønskergod jul og godt nytår!