Magasinet for Forbundet Kommunikation og Sprog / nummer 77 / februar / 2014

Du kan ikke styre folk

i dag

TEMACross- media

Som Olsen Banden gør i fi lmen med Det Kongelige Teater, skal du sprænge huller i nogle mure / Side 16

Jakob Kahlen arbejder med virtuel kommunikation for B&O’s unge produktserie B&O Play / Side 12

Gør som Olsen Banden

Drop den dårlige samvittighed over ikke at være på alle platforme,

og koncentrer dig om dit indhold, siger Jesper Balslev / side 22

Godt indhold er en disciplin, der aldrig dør

Drop den dårlige samvittighed over ikke at være på alle platforme,

og koncentrer dig om dit indhold, siger Jesper Balslev / side 22

disciplin, der aldrig dør

kom magasinetISSN: 1604 – 0961

medlemsblad forForbundet Kommunikation og Sprog

Bladet er medlem afDanske Medier

redaktionPer Lindegaard Hjorth (ansvarshavende)Anne Nimb (redaktør)

kom magasinetNr. Deadline Udgivelse78/2014 13/02 07/0379/2014 27/03 25/04

annoncerDG Media a/sTelefon: 7027 1155Fax: 7027 1156E-mail: epost@dgmedia.dk

Årsabonnement 8 stk.500 kroner for ikke-medlemmer

Artikler og indlæg i bladet gengiver ikke nødvendigvis forbundets holdning.Eftertryk og publicering er tilladt med tydelig kildehenvisning.

Forbundet er medlem af Akademikerne (AC).

grafi sk design og produktionFalk og musen grafi sk design

trykPR Offset

oplag 8.500 eksemplarer

adresseHauser Plads 20, 3. sal1127 København K.Telefon: 3391 9800E-mail: info@kommunikationogsprog.dkHjemmeside: www.kommunikationogsprog.dkPostgiro: 8 17 65 90

ÅbningstiderMandag-torsdag 10-16Fredag 10-15

arbejdsløshedskassen for Journalistik, kommu-nikation og sprogGl. Strand 461202 København K.Telefon 3342 8001

6 Fra at arbejde med en trio til at få hele symfoniorkesteret i spil

11 Q&A: Vi er sociale, fordi vi ikke vil gå glip af noget

12 Du kan ikke styre folk i dag

16 Tag en master, og bliv cross- mediamester

20 Hvordan kan man bringe mere krop ind i noget, der er virtuelt?

22 Godt indhold er en disciplin, der aldrig dør

26 Nyt i KOM: Studentersiden

28 Marketings rolle vil grund-læggende forandre sig

30 Pensionen skal passe til dit liv

33 Overblik over de digitale kanaler

34 OMudd: Facebook og de andre

w n

Indhold

TEMACross-media

Vi må nok hellere få en twitterkonto. Har du i øvrigt fået gang i vores nyhedsbrev? Det var hver uge, vi aftalte, ik’? Og hvad med det nye snapchat, skal vi ikke også være der, når nu alle andre er der?

Lyder det også sådan i din kommunikationsafdeling? Men helt ærligt: Kan I følge

med, så I faktisk får lagt noget relevant og interessant indhold ud på alle de mange

medier, som der hele tiden bliver fl ere og fl ere af?

Og spørger I nogle gange jer selv, om det virkelig er nødvendigt at være til stede

på alle de medier?

Det spørgsmål har Jesper Balslev, der underviser i Communication Design på

KEA, stillet sig selv, og han mener, at vi er blevet ofre for den der løgn om, at vi

bare lige kan opdatere.

- For det kan vi ikke. Det er utrolig tidskrævende, hvis det skal være godt. Vi er inde

i et hamsterhjul, hvor der kommer fl ere og fl ere platforme, og hvis ikke vi er på, får vi

dårlig samvittighed over ikke at være der, siger han i dette nummer af KOM.

Så cross-media behøver ikke at betyde alle medier. Det kan lige så godt betyde

alle de rigtige medier. For alle behøver ikke at være alle steder. Til gengæld er det

vigtigt at sætte fokus på, hvad der opfylder din virksomheds forretningsmål bedst. I

skal vide, hvem I er, og hvad I vil.

Og det er meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Nicolai Stahl fra rekla-

mebureauet Hjaltelin Stahl tænker på det, som at vi er gået fra at arbejde med en

trio til at få hele symfoniorkestret i spil. Han kan godt forstå, at I sidder i marketing-

afdelingerne og tænker, hvad fanden skal vi? Også han mener, at vi skal tage det

bedste fra hver af dem. Lære af de bedste på mediepaletten. Og så selvfølgelig

bruge dem i forhold til det, du ved om dine kunder.

Min kollega Anders Witzel, som blandt andet arbejder med KS på Facebook, er

i øjeblikket i gang med en uddannelse til Online Media Manager. Vi har fulgt ham

og uddannelsen i de sidste par numre, og det fortsætter, indtil han er færdig til

sommer. Denne gang hører vi om, hvordan der er forskel på alle medier, også på

de sociale, meget endda. Nogle sociale medier har fokus på individet og personlige

relationer, andre har fokus på emner og interesserelationer. Nogle af de gamle,

traditionelle medier er bedst til image branding, andre til salg her og nu. Også af

den grund er det vigtigt at vælge det bedste medie til det budskab, man ønsker at

kommunikere.

Det lyder nemt, og det er det nok ikke altid.

God fornøjelse med læsningen, som forhåbentlig kan hjælpe dig og din virksom-

hed til en fantastisk cross-media strategi.

Anne Nimb, redaktør

3

Julen er veloverstået. Julefreden er forbi. De

værste julemadsforskrækkelser og nytårstøm-

mermænd ligger bag os for denne gang. De

fl este af os har sikkert set og hørt dronningens

og statsministerens nytårstaler. Og holdnin-

gerne til disse er lige så sort/hvide, som julen

er nisserød/snehvid. Men vi er nødt til at høre

disse nytårstaler, da vi ellers ikke har noget at

diskutere med kollegerne ved frokostbordet

første arbejdsdag i det nye år – eller?

Ligesom nytårstalerne er blevet en næsten

fast tradition i mange familier, er nytårsforsæt-

ter det også for mange. Men ikke hos mig, da

jeg for længst har erkendt, at jeg alligevel kun

efterlever det i højst en uge.

Nu ved jeg ikke, om politikere også har nytårs-

forsætter, men christiansborgpolitikerne – hvad

enten de ser sig selv i blå eller rød blok – har

et ønske om at få Danmark til at blomstre og

sikre velfærdsstaten i mange år frem. Deres

anvisninger på, hvordan vi skal skabe vækst i

Danmark, er dog vidt forskellige. Som led i disse

bestræbelser bombarderes vi i denne tid med

den ene rapport efter den anden fra forskellige

ekspertpaneler eller politiske udvalg.

Kort før jul skabte studiefremdriftsreformen

stor debat, og Produktivitetskommissionen kom

med en delrapport, der fi k mange til at fare i

blækhuset. Og det forstår jeg godt. Tankegan-

gen bag Produktivitetskommissionens anbefalin-

ger til fremtidens uddannelsessystem er nemlig

udelukkende styret af økonomi og rationalitet,

det vil sige, hvilke uddannelser kan det her og

nu betale sig at udbyde. Måden, hvorpå man

ønsker at styre de unge til at tage bestemte

eller de ”rigtige” uddannelser, skal ske ved at

omlægge en del af SU’en til statsgaranterede

studielån, ved at give lavere SU til studier med

høj arbejdsløshed eller ved at indføre en vis

brugerbetaling på uddannelserne. På den måde

skal de studerende styres til at tage de ”rigtige”

uddannelser. Og universiteterne skal styres til

at udbyde de ”rigtige” uddannelser gennem

økonomiske incitamenter. For eksempel foreslår

Produktivitetskommissionen, at størrelsen af

den økonomiske støtte til uddannelsesinstitu-

tionerne – det såkaldte taxametertilskud – skal

afhænge af erhvervsindkomsten for dimitten-

derne et år efter endt uddannelse. Eller sagt

med andre ord: Uddannelser med høj dimittend-

ledighed får mindre støtte. Ifølge Produktivitets-

kommissionen drejer det sig hovedsagelig om

uddannelser inden for humaniora.

Tankegangen bag Produktivitetskommissio-

nens anbefalinger er efter min mening forkert.

Et uddannelsessystem, der udelukkende er

styret af økonomi og rationalitet, er måske sam-

fundsøkonomisk det optimale, men det levner

ikke megen plads til eller forståelse for, at unge

mennesker vælger uddannelse ud fra forudsæt-

ninger og motivation. Ville du have valgt at læse

matematik eller til ingeniør, fordi du så kunne

have fået mere i SU?

Det er mig en gåde, hvorfor man fra politisk

hold opstiller en målsætning om, at 20 procent

af en ungdomsårgang skal have en lang vide-

regående uddannelse i 2020, og nu, hvor dette

mål allerede er opfyldt, begynder at strømline

uddannelserne i en bestemt – hovedsagelig na-

turvidenskabelig/teknisk – retning. Vi befi nder os

(forhåbentlig) på bagkanten af en fi nanskrise, og

virksomhederne har endnu ikke set potentialet

i akademisk arbejdskraft. Morgendagens aka-

demiske arbejdsmarked stiller anderledes krav,

og det skal universiteterne dreje uddannelserne

i retning af, men det giver ikke mening at styre

uddannelserne efter øjeblikkelig efterspørgsel.

Det er styring i bakspejlet.

I KS har vi ikke sat gang i en masse reformer,

men vi har da et nytårsforsæt om også i 2014

at være der for dig som medlem med en masse

faglige arrangementer og hjælp fra jurister og

karrierevejledere. Så husk at bruge os.

Godt nytår til alle.

Tekst / Per Lindegaard Hjorth

Foto / Carsten Snejbjerg

Per Lindegaard Hjorth

Formand

Kommunikation og Sprog

Nytårstaler, nytårsforsætter... og en masse reformer

Update

Kommunen får ikke altid retMan skal være vedholdende, hvis man har en kronisk

sygdom og kommunen har lukket for sygedagpen-

gene. KS har vundet en sag, hvor Ankestyrelsen har

underkendt kommunens afgørelse, der henviste vores

medlem til kontanthjælp. Det tog Ankestyrelsen et år at

behandle sagen.

- Men så fik vi ret, og det er det hele værd, siger KS-

konsulent Anne-Grete Stahl.

Medlemmets sygedagpenge blev stoppet i novem-

ber 2012, selvom hun fortsat var fuldt uarbejdsdygtig.

Begrundelsen var, at hun havde fået sygedagpenge i et

år, og at kommunen vurderede, at hun godt ville kunne

arbejde. Medlemmet lider af fibromyalgi, som er en

reumatologisk sygdom, en kronisk smertetilstand i krop-

pen. Sygdommen bliver af nogle opfattet som ”ondt i

livet” mere end som en sygdom. Denne opfattelse løb

medlemmet ind i både i kommunen og hos PFA.

Kommunen ville hverken indstille til fleksjob eller før-

tidspension, men henviste medlemmet til at stille sig

til rådighed for arbejdsmarkedet. Den afgørelse, mente

vi i KS, var ikke rigtig, så vi ankede den, og samtidig

søgte vi uden indstilling fra kommunen om førtidspen-

sion. Denne fik vi også afslag på.

Nu et år efter har vi fået svar fra Ankestyrelsen, som

underkender kommunens afgørelse. At der ikke er

fundet en objektiv forklaring på medlemmets smerter,

kan ikke begrunde et afslag på sygedagpenge, siger

Ankestyrelsen, som også har taget stilling til afslaget

på pension og sendt sagen tilbage til kommunen og

bedt dem om at træffe en ny afgørelse. Det gjorde

kommunen i løbet af et par dage og tilkendte medlem-

met førtidspension fra ansøgningstidspunktet.

- Det har været opslidende for medlemmet at være i et

så langt forløb, men det er selvfølgelig opløftende, at An-

kestyrelsen har taget konkret stilling til alle oplysningerne

i sagen og ikke baserer afgørelsen på fordomme og for-

udfattede meninger om diagnosen fibromyalgi og kronisk

smertetilstand, siger KS-konsulent Anne-Grete Stahl.

Har du hørt ...

Varmt forår på universiteterneDer er lagt op til et varmt forår på universiteterne. Produktivitetskommissionen har

offentliggjort sin uddannelsesrapport med en række spidse anbefalinger. Og uddan-

nelsesministerens kvalitetsudvalg fremlægger sine anbefalinger inden for kort tid.

For KS er det vores medlemmers beskæftigelsesmuligheder, der er det vigtigste,

og vi vil i høj grad fokusere på, hvilke forandringer der skal til for at styrke beskæfti-

gelsen. Og KS er i høj grad parat til at se på, hvilke ændringer der kan styrke vores

uddannelsers erhvervsrelevans.

Medlemmerne af KS har i høj grad en merkantil eller erhvervsrettet uddannelses-

baggrund. Endvidere er en god del af uddannelserne hjemmehørende på samfunds-

videnskab, hvor ledigheden ikke er højere end for eksempel på jura.

I KS er vi ikke et øjeblik i tvivl om, at behovet for vores uddannelser er der. I

evalueringen af Akademikerkampagnen var en af konklusionerne, at de små og

mellemstore virksomheder, vækstpotentialet i dansk økonomi, efterspørger kom-

petencer inden for marketing og kommunikation. I Danmark skal vi fortsat leve af

industriel produktion og nye fysiske og digitale produkter, men de skal sælges på

det globale marked. Medlemmerne af KS skal med deres uddannelsesbaggrund

være medansvarlige herfor og på lige fod med andre uddannelsesretninger bidrage

til, at det sker på nye innovative og konkurrencedygtige måder.

KS vil følge den kommende uddannelsespolitiske debat tæt og også lade vores

stemme høre.

1 krone er nokNu behøver du kun at have en enkelt krone op af lommen for at stifte din egen

iværksættervirksomhed. Med virkning fra 1. januar 2014 er det muligt at stifte

iværksætterselskaber. En ny type selskaber, som er kendetegnet ved, at de kan

stiftes med en kapital på kun én krone. Modstykket til den lave selskabskapital er et

krav om, at der skal opbygges en bunden reserve under egenkapitalen. En reserve,

hvortil der skal foretages henlæggelser, indtil der er opbygget en samlet reserve på

50.000 kroner. Der kan ikke udloddes udbytte, før denne grænse er nået. Skatte-

mæssigt er iværksætterselskaber underlagt de samme regler, som gælder for aktie-

og anpartsselskaber.

KS’ samarbejdspartner BDO har udgivet en pjece om iværksætterselskaber. Du

finder den på bdo.dk.

Find gode råd på kommunikationogsprog.dk

2.700gange i 2013 søgte medlemmerne råd hos KS om løn- og ansættelses-vilkår, karriere og jobsøgning, sociale forhold og meget andet.

Husker du at tjekke din lønseddel ordentligt?Lønsedlen kan være en dyr fornøjelse. I hvert fald, hvis den

ikke er korrekt. Et KS-medlem fik sig en grim overraskelse.

Fejl i hendes lønseddel kunne have kommet til at koste hende

10.000 kroner.

54/5

Skal jeg som medarbejder altid have en ansættelseskon-trakt?

Svar:Ja, det skal du. Ansættelseskontrakten bør ligge der, inden du be-

gynder i jobbet – og helst også inden du siger dit gamle job op. Efter

lovgivningen skal kontrakten senest foreligge en måned efter, du er

startet i jobbet. Arbejder du mindre end 8 timer om ugen i gennem-

snit, er der dog ikke ret til en kontrakt – men du bør alligevel insistere

på at få én.

q&a Jura

kommunikationogsprog.dk

Fyret og friFritstilling uden modregning. Det lyder som noget fra en anden

planet, men det er faktisk vigtigt, for det handler om, hvor fri du er,

og hvor meget du får med dig, hvis du bliver sagt op.

At blive præsenteret for en opsigelse fra arbejdsgiver kan ramme

hårdt. Opsigelsen føles som et nederlag, og i den situation kan man

nemt fuldstændig miste lysten til at fortsætte i jobbet. Så vi oplever

ofte, at KS-medlemmer, der kommer i den situation, ønsker at blive

fritstillet. Fritstilling er ikke et lovkrav, du som lønmodtager kan

gøre gældende over for din arbejdsgiver. Fritstilling er et element i

aftalen, som parterne kan forhandle om.

For nylig har vi forhandlet en sag for et medlem, hvor resultatet

endte med fritstilling uden modregning. Det betyder, at medlem-

met får løn i den periode, vi har aftalt, uanset om medlemmet får et

andet job i perioden.

- De afgørende faktorer i forhold til, at det var muligt, var arbejds-

giverens begrundelse for opsigelsen, medlemmets opfattelse af

opsigelsen og arbejdsgiverens velvilje til at sikre medlemmet det

bedst mulig afsæt mod et nyt job. Og det er typisk den slags argu-

menter, vi kan benytte, når vi forhandler, siger juridisk konsulent Lea

Møller Jeppesen, KS.

Hun råder dig til at kontakte KS, hvis du bliver sagt op. Her kan du

få vejledning og juridisk hjælp til forhandlingen.

3,73 kroner pr. kilometer er 2014-taksten for kørsel i egen bil, hvis du kører under 20.000 km om året. Kører du mere, er taksten 2,10 kroner. Begge er faldet lidt på grund af faldende benzinpriser.

Årets ord: UndskyldDR’s radioprogram Sproglaboratoriet

har kåret årets ord. Årets ord 2013 er

”undskyld”

Mere end 100 ord blev foreslået

af P1’s lyttere til titlen som årets ord.

Heriblandt var ord som kønskrans,

whistleblower, stormturist og selfie,

hvoraf sidstnævnte er årets ord i

England. Undskyld kom ind i det

danske sprog allerede i 1600-tallet,

men kan stadig være svært at få over

sine læber.

Hvem skal vinde KS Prisen i år? Snart er det igen tid til at uddele KS Prisen til dem, der har gjort et

særligt stykke arbejde for KS-fagligheden.

I maj 2013 gik prisen til KS Nordjylland, fordi de sætter fokus på

KS’ faglige områder, både via det lokale nyhedsbrev og i kraft af de

arrangementer, som bliver udbudt lokalt. Mixet af arrangementer

og nyhedsbreve betyder, at regionen taler til medlemmerne. Det

skaber værdi og nærhed og fører til en flot medlemsvækst.

Er det jer, der skal vinde prisen i år? Vi uddeler den 10. maj, men

allerede nu kan I fortælle historien om, hvordan I har gjort et stykke

arbejde, der har sat fokus på KS-fagligheden. Hvis der er andre, I

synes har gjort det godt, kan I også indstille dem.

Send din indstilling senest 1. april 2014 til jcn@kommunikationog-

sprog.dk.

Læs kriterierne om, hvordan du indstiller, på vores hjemmeside

under ”Om KS”/fagpriser.

Få indflydelse på KS/DJ-fusionenKS er godt i gang med drøftelser med Dansk Journalistforbund (DJ) om en

eventuel fusion. Det vil vi gerne høre medlemmernes mening om og ideer til.

Derfor inviterer vi til medlemsmøder i Odense, København, Aalborg og Aarhus

i februar.

På møderne vil vi indlede med at ridse status for processen op og fortælle

om de forslag, ideer og planer, som en række fælles arbejdsgrupper og udvalg

indtil videre er nået frem til. Herefter bytter vi roller: Du får mulighed for at

formulere dine ønsker, bekymringer, forslag med videre, og vi lytter.

Møderne bliver afholdt således:

Odense, mandag den 3. februar 2014, kl. 17.00-19.30

København, torsdag den 6. februar 2014, kl. 17.00-19.30

Aalborg, tirsdag den 25. februar 2014, kl. 17.00-19.30

Aarhus, torsdag den 27. februar 2014, kl. 17.00-19.30

Der vil selvfølgelig være lidt at spise og drikke til møderne.

Vi håber at se rigtig mange – du kan tilmelde dig til møderne i aktivitetskalen-

deren på hjemmesiden.

TEMA: Cross-media

Tekst / Charlotte Monica BredstedFoto / Carsten Snejbjerg

Fra at arbejde med en trio til at få hele symfoniorkestret i spil

Steffen Hjaltelin, (tv.) og Nicolai Stahl: - De ord, du lægger ud, skal kunne

tåle folkets dom. De skal kunne tåle at blive videresendt, kommenteret,

hevet og flået i fra alle kanter.

7

Fra at arbejde med en trio til at få hele symfoniorkestret i spil

Film, print og outdoor. Sådan var det i gamle dage, for fem år siden. I dag handler det om at orkestrere en myriade af medier, og om at finde ind til kernen af din forretning. Det er i hvert fald budskabet fra bureauet Hjaltelin Stahl, der arbejder cross-media, så det fløjter.

6/7

Dine kunder kommer ikke kun ind gennem

receptionen. De kommer også fra taget, ned ad

brandtrappen og ind ad bagindgangen.

Billedet på hvordan potentielle kunder finder

vej til din virksomhed, til det, du står for, og det,

du kan gøre for dem, er Steffen Hjaltelins. Han

bruger det til at illustrere, hvor vigtigt det er, at

du tænker hele vejen rundt, når du skal have dine

budskaber ud i verden og kunder ind i butikken.

Og i det her tilfælde er ”hele vejen rundt”, det

vi også kalder cross-media, på tværs af medier,

på tværs af platforme, på tværs af kanaler.

Steffen er CEO i reklamebureauet Hjaltelin

Stahl, som netop har cross-media-tankegangen

som fundament for bedst muligt at kunne

hjælpe kunderne i deres brandingarbejde.

Dine kunder møder dit brand alle vide vegne

Vi sidder i det røde mødelokale og har udsigt til

både brandtrappe og tag. Det giver derfor god

mening at male videre på billedet af, hvordan

dine kunder ikke længere er nogen, der møder

dig gennem ét enkelt medie, receptionen, men

gennem en bred palet af platforme.

- På vegne af en kunde spurgte vi vores for-

brugerpanel, hvor de ville gå hen, hvis de skulle

skifte teleselskab. Og det kom der et fintma-

sket net ud af. For ligesom du selv ville gøre,

så havde det her panel også været oceaner af

forskellige steder. Hos deres facebookvenner,

på Pricerunner, i en 3-butik, læst en artikel i

Ingeniøren, set en tv-reklame og så videre. Dit

og dine konkurrenters brand bliver altså mødt i

alle mulige sammenhænge – connection points

som vi kalder det – også steder, du ikke havde

regnet med. Folk fløjter rundt i en semikaotisk

købsproces, og det er et af argumenterne for at

arbejde cross-media i sin kommunikationsstra-

tegi, siger Steffen og tilføjer, at sådan et billede

af alle de steder, dine potentielle kunder går

hen, også kaldet Connection Point Mapping, er

en god ide at lave.

Ordene står i kø for at komme ud af Stef-

fens mund. Og inden journalisten har skrevet

budskabet på blokken, er han i gang med et nyt

eksempel om, hvordan det foregår, når vi som

forbrugere overvejer et nyt køkken.

- Når du første gang får tanken om et nyt

køkken, så søger du på din tablet eller på din

smartphone og har måske en tre til fire favo-

ritter. Du ser, at det ene af dem dumper i en

Tænktest, og så er den udelukket. Du spørger

dine facebookvenner og bladrer rundt på nogle

køkkenwebsites. Så hvis du er et køkkenfirma,

og gerne vil være med i opløbet, er du nødt til

at tænke i, hvor dine kunder er og fange dem

der. I gamle dage, altså for tre år siden, ville et

køkkenfirma typisk regne baglæns fra påsken,

hvor rigtigt mange mennesker køber køkken, og

så indrykke en annoncekampagne i februar. Den

går ikke i dag, understreger Steffen.

Gør som israelerne i 1973

Glasdøren går op, og bureauets kreative chef,

Nicolai Stahl dumper ind til mødet. Som sendt

fra himlen. For da han hører Steffen sige, at

det også er afgørende at have forståelse for,

hvordan medierne udvikler sig, er han klar med

et konkret eksempel.

- Før i tiden var det film, print og outdoor, der

huserede. I dag skal vi kigge på alle de græsgan-

ge, vi mennesker bevæger os på. Man kan sige,

at vi er gået fra at arbejde med en trio til at få

hele symfoniorkestret i spil. Jeg kan godt forstå,

at de sidder i marketingafdelingerne og tænker,

hvad fanden skal vi.

Ja, og hvad skal man så, Nicolai?- Det er meget forskelligt fra virksomhed til

virksomhed, men helt grundlæggende kan man

have gavn af at tænke ligesom israelerne gjorde

efter krigen i1973. De indså, at de ikke kunne

studere krigsvidenskab og vinde krige som de

store nationer, og besluttede derfor at tage det

bedste fra hver af dem. Det samme kan du

gøre. Lære af de bedste på mediepaletten. Og

så selvfølgelig bruge dem i forhold til det, du

ved om dine kunder. Med de enorme mængder

af data, der skyller ind over os, så kender du

dine kunder. Og hvis ikke du gør, så må du se at

komme til det, fastslår Nicolai.

Vi er gået fra at arbejde med en trio til at få hele symfoniorkestret i spil.

I dag følger forbrugerne ikke en lineær købsproces a la ser en god reklame, går ned i butik-

ken, køber. De møder dit og dine konkurrenters brand på mange forskellige platforme.

Online og offline. Derfor er det vigtigt at arbejde med både Paid, Owned og Earned medier i

din kommunikationsstrategi.

Paid – medier du betaler for, køber. For eksempel printannoncer, bannerannoncer, film,

radiospots, outdoor.

Owned – medier du ejer, kontrollerer. For eksempel dit website, din facebookside, dit

nyhedsbrev, din app, din butik.

Earned – medier, hvor du får andres omtale af dit produkt eller mærke. For eksempel på en

blog, i communities, gennem Facebook eller Twitter.

Og hvis du tror, at du kan nøjes med ”Owned media”, eller at ”Paid media” er dyrere end

alle andre medier, så læs artiklen ’What is Owned, Earned and Paid media?” på smallbiz-

trends.com

Kombiner Paid, Owned og Earnedmedier

8/9

Og lige så vigtigt: Du skal vide, hvem du er, og

hvad du vil.

- Her i huset har vi noget, der hedder marmor-

tavlen, og den bruger vi til at hjælpe vores kun-

der med at finde ind til, hvad de sælger, hvem

de sælger til, og hvor de er, dem, de sælger til.

Det er såre enkelt og pisse svært, siger Nicolai

med et smil. Han læner sig frem i den røde sofa

for at give et eksempel.

- På et tidspunkt arbejdede jeg for Tivoli, og

i processen brugte vi meget tid på at finde ind

til, hvordan de adskiller sig fra andre forlystel-

sesparker. Og det gør de ved at være en udsøgt

forlystelsespark. Det lille ord, udsøgt. Det betød,

at de nu havde meget lettere ved at vælge,

hvilke restauranter der for eksempel skulle være

i haven – og ikke mindst: hvilke medier der pas-

sede til, hvem de er. De kunne vælge medier til

og fra med udgangspunkt i, hvem de er og hvad

de står for. Skal en udsøgt forlystelsespark være

på bagenden af alle skraldevogne? Nej, det skal

den ikke.

Lær af Nike, Matas og Sticks’n’Sushi

At finde ind til kernen af din virksomhed er altså

helt grundlæggende, når du arbejder cross-

media. Og i det hele taget. Dit valg af medier

skal give mening i forhold til din forretning, din

marmortavle. Nike gør det elegant.

- Det er tydeligt, at de er en marketingvirk-

somhed og ikke en ingeniørvirksomhed. De ved,

hvem deres målgruppe er og arbejder strategisk

med at nå ud til dem på de platforme, de er

på. Og lokomotivet foran alt det, de gør, er ”se

mig”. Tag bare deres løbeapp. Jeg kan plan-

lægge ruter, jeg kan se mine temposkift, jeg kan

se min vens temposkift i Schweiz. Og så er den

i min telefon. Tættere på kan det ikke komme,

mener Nicolai.

Nuvel. Nike kan vi alle lære noget af, men for

os almindeligt dødelige, der ikke har adgang

til Tiger Woods og Cristiano Ronaldo, er mere

jordnære forbilleder også velkomne. Nicolai

nævner Sticks’n’Sushi som et godt eksempel

på en virksomhed, vi cross-media-wise kan lære

noget af.

- Det er et forholdsvis lille brand, og de er så

gennemførte dér, hvor de er. Deres nyhedsbrev,

facebook, de ansattes t-shirts. Og så har de en

app, der ved, hvad jeg bestilte sidste gang.

Steffen tilføjer, at også Matas er værd at

kigge på.

- De er et godt eksempel på, at man ikke

behøver gå på tv. De har deres Club Matas, som

de fik to milliarder ekstra på i børsværdi. De

kender deres kunder, og de bruger den viden til

at markedsføre sig på få platforme. Nicolai Stahl

Fordi 85 procent af de medier, vi er på

i dag, ikke eksisterede for bare fem år

siden.

Fordi 70 procent af alle danskere er på

deres tablet, samtidig med at de ser tv.

Fordi 19 procent af al tv i Danmark er

Netflix (internetstreamet). I Sverige er

tallet 23 procent.

3 gode grunde til at arbejde cross-media

Mærk dig dine ord

Og så går Nicolai. Ikke på grund af Matas.

Tværtimod er han helt enig med Steffen i, at de

er gode til at skabe personlige relationer. I hvert

fald til hans teenagedøtre.

Et minut senere står Nicolai glædestrålende i

døren. Med en ordbog under armen. Bureauets

julegave til deres kunder er nemlig en samling

af gode ord og fortællingen om, hvorfor de er

gode. Og netop ordene, deres gennemslags-

kraft og deres vigtighed, er begge de herrer

enige om.

- De ord, du lægger ud, skal kunne tåle folkets

dom. De skal kunne tåle at blive videresendt,

kommenteret, hevet og flået i fra alle kanter,

forklarer Steffen, inden han skal videre til et

andet møde.

Hurtig i replikken som han er, når han dog

også at understrege vigtigheden af at have

samme korte præcise budskab på alle platforme

og på alle undersider.

- Når coop.dk har et grundlæggende budskab

om, at de har lokal bytteservice på cykler købt

på nettet, så nytter det ikke, at jeg søger efter

en citybike, bliver ledt over på et af coop.dk’s

undersider, og der så intet står om lokal bytte-

service. Det skal hænge sammen. Også på de

andre platforme, I er på. Og det netop fordi dine

kunder kommer ind til dig alle vegne fra. Også

ad bagvejen.

Steffen Hjaltelin

10/11

Q: Hvem styrer mest – medierne eller brugerne?

A: Brugere og medier lever i et symbiotisk

forhold til hinanden, ikke mindst når vi taler om

de sociale medier. For var der ingen brugere,

så er der ingen trafik og ingen eksistensberet-

tigelse af det enkelte medie. Nu er spørgsmålet

om ”styring” komplekst. Handler det om at

kunne styre distributionen eller produktionen af

information, her medieindhold, eller handler det

om, hvad brugernes information bliver brugt til,

og hvem der har rettighederne til det? Som det

er nu, bliver det sværere at regulere via love om,

hvordan information på sociale medieplatforme

”cirkulerer”. Det vil sige, at gennemskuelig-

heden er ikke så klar. Men der er ingen tvivl

om, fra mit medievidenskabelige perspektiv, at

brugerne oplever at kunne styre meget af deres

kommunikation med sociale medier, og at de

samtidig oplever et behov for nye redskaber til at

understøtte deres sociale medieprofil: Hvordan

kommer jeg lettest ind i en rytme og ind i nogle

kredse, der er optimale for mig, og er både per-

sonligt og professionelt givende for mig?

Q: Opfatter brugerne det som kommu-nikation, når de liker?

A: Kommunikation på sociale netværkssteder

handler om flere ting. For det første handler det

om at kunne håndtere ”sig selv” refleksivt. Det

vil sige løbende at stille sig selv spørgsmålet,

om jeg nu også fremstår, som jeg ønsker at

fremstå. Men kommunikation handler i disse

medier også om at markere ”bæredygtigheden”

i sine relationer. Set i det perspektiv opfatter

brugerne klart, at et like er en form for kom-

munikation. Spørgsmålet er, om der findes

nogen enighed om, hvad likes skal betyde i

kommunikationen. Det skal også ses i forhold til,

at sociale medier – når vi tager reklamepladsen

og spillene fra – fundamentalt set handler om at

dele, og på hvilken måde vi deler. Tommelfinger-

reglen er, at 20 procent af en brugergruppe på

et socialt netværkssted producerer 80 procent

af indholdet. Det vil sige, at der er rigtigt mange,

der ikke sådan rigtigt ”deler” noget.

Men for ikke at fremstå som et socialt medie-

spøgelse, så fungerer likes, også over for virk-

somheder, som en markering af en tilstedeværel-

se. Den enkelte bruger kan så forvalte sine likes

på forskellige måder. Du kan være den, der altid

liker det hele, eller kun liker det indhold, som en

bestemt bruger vælger at dele, eller du liker sær-

lige emner. Uanset hvilken tilgang eller strategi

du som bruger vælger, så er det kommunikation,

også selvom du ikke oplever det som kommu-

nikation. Netop fordi spørgsmålet om, hvem der

styrer eller sidder med joysticken i det sociale

mediespil, ikke har noget endeligt svar.

Q: Hvorfor er det vigtigt for menneskers identitet i dag at være på de sociale medier?

A: Sociale netværkssteder er ikke vigtige for

vores identitet som sådan. Netværksstederne er

blevet ”naturlige”, næsten lige så naturlige som

vores tegnebøger eller kreditkort (adgang til ka-

pital), som vores nøgler (adgang til vores hjem,

base eller back stage), eller vores mobiltelefoner

(adgang også til de sociale netværkssteder, men

til vores ”kredse”).

Når det er sagt, så spiller sociale medier

naturligvis en rolle for vores identitet, eller vores

oplevelse af at have og at praktisere en identitet.

Sociale netværkssteder er defineret ved at være

et profilbaseret medie. Det vil sige, at du er nødt

til at reflektere over, hvordan du fremstiller dig

selv, hvordan du oplever at andre reagerer på

denne fremstilling, her forstået som en perfor-

mance, men også en bevidsthed om, at det

kunne jo være, at din ”identitet” bliver brugt af

andre til noget andet, eller blot cirkulerer i andre

kredse, også selvom dette objektivt set ikke

skulle være tilfældet.

En anden tilgang til spørgsmålet om nødven-

digheden af at være på sociale medier for at

være nogen kan også oversættes til en tilstand:

At være medvidende, eller ”in the know”.

Amerikanske studier viser, at den største kilde til

at være online med og på sociale medier er be-

hovet for at være en ”medvider” i et kredsløb.

Altså at være forbundet til de digitale vandrør.

For det kunne jo være, at du gik glip af noget.

Q: Hvad kan en virksomhed bruge likes til, hvis det aldrig bliver til mere?

A: Sammenhængen mellem sociale netværks-

steder, likes som kommunikation og virksom-

heders strategiske horisont har flere niveauer.

Det første niveau handler om, at betydningen af

likes eller værdien af likes for en virksomhed af-

hænger af, hvilken fase virksomheden befinder

sig i. Har virksomheden etableret sig, og opnået

en tilstrækkelig ”kritisk masse” til at brugerne

oplever sig som et kredsløb, der har relationer

til præcist denne virksomhed? Eller er virksom-

heden i den første lad-os-se-hvad-der-sker-fase,

hvor sociale netværkssteder alene tænkes ud fra

et synlighedsperspektiv?

Det andet niveau handler om, at betydningen

af likes ikke nødvendigvis behøver at lede til

”noget mere”, fordi det sociale mediemarked

også er en ”øjeblikkets opmærksomhedsøko-

nomi”. Man kan sige, at selvom et like ikke fører

til et køb eller en udveksling, så kan virksom-

heden få en viden om en brugergruppe. Det

kræver naturligvis ressourcer til arbejdet med

både analyse og opfølgning. Det er med likes

som med så mange andre forhold i livet på og

uden for sociale netværkssteder: Udbyttet står

mål med indsatsen eller investeringen! Likes

kan ses som en kilde til større og mere præcis

indsigt i brugerne og det, som brugerne vælger

at fortælle, at de interesserer sig for.

Vi er sociale, fordi vi ikke vil gå glip af noget

Q&A

TEMA: Cross-media

Tekst / Anne Nimb

Tem Frank Andersen, associeret professor, Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation.

TEMA: Cross-media

Tekst / Karin Feit AlmbergFoto / Carsten Snejbjerg

Kreativ direktør og partner i det digitale kommunikationsbureau Hello Monday, Jakob Kahlen:

12/13

Du kan ikke styre folk

i dagKreativ direktør og partner i det di-gitale kommunikationsbureau Hello Monday, Jakob Kahlen:- Websitet er omdrejningspunktet for kommunikationen. Det er her, ud over i B&O’s butikker, at man kan købe produkterne. Alt andet er lavet for at få folk ind på websitet.

Kreativ direktør og partner i det digitale kommunikationsbureau Hello Monday, Jakob Kahlen:

I dag lever vi i to verdener: den virkelige og den virtuelle. B&O har taget konsekvensen heraf og ladet det digitale kommunikationsbureau Hello

Monday orkestrere cross-media-kommunikationen i den virtuelle verden for firmaets unge

produktserie B&O Play. Produkterne er rettet mod den digitale generation, som streamer lyden og

tager den med sig ud i den virkelige verden.

- Vi tror ikke på enkeltkampagner, siger part-

ner og kreativ direktør Jakob Kahlen fra det

digitale kommunikationsbureau Hello Monday

i København. Jakob Kahlen tror til gengæld på

kontinuerlig markedsføring på tværs af digitale

og sociale medier, hvor indholdsbetonede ord,

film og billeder krydser ind over hinanden, gribes

i æteren, deles og videreføres af ingen ringere

end brugerne selv. - Men det er vigtigt, at man

fra starten gør sig klart, at cross-media-markeds-

føring via digitale medier ikke er noget, virk-

somheden enerådigt kan kontrollere og styre,

siger han. Fordelen er til gengæld, at det er en

markedsføringsform, hvor man kan få meget

forærende, hvis man vel at mærke behersker

kunsten at begå sig på mediernes præmisser.

Det vil sige: No bullshit! Manipulation gennem-

skues og responsen kommer uden omsvøb. Og

den er lynhurtigt ude til offentlig skue.

- Du kan ikke styre folk i dag. De gør med dit

produkt, hvad de har lyst til, siger Jakob Kahlen.

I modsætning til fortidens markedsføringskam-

pagner, hvor man efter grundige markedsanaly-

ser satte sig sammen i mødelokalet og defi-

nerede et produktimage og en signalværdi for

derefter at ”trække den ned over hovedet” på

forbrugerne uden ret meget andet end salgstal-

lene til at bedømme, om man havde ramt rigtigt.

Sådan foregår det ikke i dag.

- De unge målgrupper er vidende og opsø-

gende. De involverer sig, researcher og spørger

sig for hos deres venner på de sociale medier.

Du kan ikke fortælle dem, hvad der er cool. De

finder selv ud af, hvad der holder. Som udbyder

er det din rolle at viderebringe relevante oplevel-

ser, informationer og input, som kan give dem

de argumenter, de leder efter.

Autentisk forførelse

Den manglende styring og det manglende

ejerskab af virksomhedens markedsføringsbud-

skaber ser den kreative direktør imidlertid på

ingen måde som et negativt fænomen. Kunsten

er, ifølge Jakob Kahlen, at forholde sig lige så

autentisk og passioneret til sin kommunikation,

som forbrugerne gør.

- I stedet for at løbe fra den ene iscenesatte

gimmick til den anden, handler det for vores

arbejde med B&O Play om at skabe noget, der

er troværdigt og relevant, og som derfor vil blive

delt og endorset (støttet og sagt god for). Og

hermed ikke være sagt, at kommunikationen

ikke må være irrationel eller underholdende!

Den visning, anbefaling og vidensdeling, der

kommer fra forbrugerne selv på tværs af de digi-

tale medier, er langt stærkere end den traditio-

nelle markedsførings påståede budskaber. Det

handler om at forføre, men det skal gøres på en

autentisk måde.

Hello Monday har siden 2011 været samar-

bejdspartner for B&O Play, som er B&O’s unge

produktpalet til den generation, som streamer

lyd og billeder frem for at tage til takke med

flow tv og radio (det som man ikke selv udvæl-

ger). B&O Play er en serie af primært mobile

produkter med samme høje kvalitet, som B&O

altid har stået for, men som på grund af fremstil-

lingsform og fremstillingssted kan sælges til

lavere priser end normalt. Produkterne er kende-

tegnet ved et enkelt, kvalitetsbetonet, bruger-

venligt og kreativt design. Kommunikationen

krydser mellem hjemmesiden som det bærende

og samlende medie, kombineret med Face-

book, YouTube, Instagram, Pinterest, Blogs og

views med inkarnerede lyd-fagfolk, reportager

og visninger, som for eksempel en event med

tusind unge mennesker, der samles om klassisk

musik på et trendy spillested i Berlin. Eventen er

naturligvis god kommunikation i sig selv, og den

viser, hvad de måneformede, såkaldte A9 højta-

lere fra B&O Play kan levere. Men det er først,

når den slags events deles og ses på de sociale

medier, at budskabet kommer bredt ud.

Der skal være en nytteværdi

- I dag bombarderes forbrugerne med kommuni-

kation. Derfor er det vigtigt, at vi kun giver dem

oplevelser og informationer, som de kan bruge

til noget. Der skal være en nytteværdi! Vi giver

dem argumenterne for et køb ved at fodre dem

med små historier og oplevelser fra andre i mål-

En dag passer pengene måske, og man bliver det, man kommunikerer - også i virkeligheden.

digitale nyhedssider som eksempelvis Uncrate

og Hypebeast, der begge er startet som blogs

af passionerede unge mennesker. Kernen for

kommunikationen er content marketing i form af

historier fra den virkelige verden inden for mu-

sik, rejser, kunst, design og livsstil i kombination

med indbydende, let tilgængelige og relevante

produktinformationer.

Hjemmesiden er omdrejningspunktet for de øvrige medier

- Beoplay.com er kommunikationens hovedsta-

tion. Det er her, ud over i B&O’s butikker, man

kan købe produkterne. Alt andet er lavet for at

få folk ind på websitet. Det er samtidig her, vi

kan gå ”under the hood” og vise produktvideoer

og gå i dybden med detaljer om den italienske

læder, der er brugt i over-ear høretelefonerne

og demonstrere forskellen på in-ear og on-ear,

forklare fordelene og brugsscenarierne omkring

wireless music systems og så videre, siger

Jakob Kahlen.

Her findes også ”The Journal” med reporta-

ger og videoer om alt fra street life-historier til

modeshows med B&O Play-højtalere, inter-

gruppen. Vores budskaber skal være autentiske,

og vi skal tale fra hjertet af brandet til hjertet

hos forbrugeren, siger Jakob Kahlen. - Der er

så mange interessante, almindelige mennesker

derude. Mennesker som brænder for noget,

uden nødvendigvis at være kendte. De er efter

vores mening langt mere interessante som

ambassadører for B&O Play end Lady Gaga eller

en eller anden kendis, som alle ved, aldrig no-

gensinde ville stå frem og anbefale produkterne,

uden at have fået en formue for det.

Ambassadørerne for B&O Play er fundet

blandt kunstneriske græsrødder, hvis værker og

udformninger er mere kendt end de selv. Blandt

andre har Hello Monday involveret grundlægge-

ren af ArtRebels Carla Camilla Hjort, som fortæl-

ler om sin virksomhed og deler sin foretrukne

playliste. I øvrigt lige til at overføre via Spotify.

Hun akkompagneres af en balletdanser fra Det

Kongelige Teater og en række andre af bu-

reauet udvalgte musik- eller kunstinteresserede

mennesker, som er, hvad Jakob Kahlen kalder

for ”kreative igangsættere”. Græsrødderne

optræder side om side med ukendte street life-

mennesker, som er castet i København og New

14/15

York. De er valgt, fordi de udstråler den rigtige

energi. Den type, som man, med Jakob Kahlens

ord, håber, man får til bords, hvis man er til et

bryllup. De bliver spurgt om små ting, såsom

hvor de ville rejse hen, hvis de frit kunne vælge

i hele verden, hvordan og hvornår de bruger

hovedtelefoner, og hvilke numre der er favoritter

på deres egen playliste. Spændende ”looks”,

som fortæller lidt om, hvem de er, samtidig

med at de er ”på” med B&O Plays produkter i

ørerne.

Man kan undre sig over, at et website, der

markedsfører eksklusiv lyd, i første omgang

ikke giver en lyd fra sig. Men det er ifølge Jakob

Kahlen helt bevidst. Man får kun lyd, når man

selv ansporer det. - Det er vores erfaring, at lyd

virker generende, hvis man ikke selv har ønsket

den, siger han.

Historierne fra ”The Journal” på hjemmesiden

er ligeledes formidlet gennem en printversion,

som findes i butikkerne og for nylig også som

indstik i designmagasinet Wallpaper samt ELLE

Decoration.

Lidt velhavende har man vel altid lov at være

Facebookprofilen for B&O Play har indtil nu sco-

ret 50.220 likes. Folk er tydeligvis stolte af og

glade for deres produkter og fortæller gerne om

dem. Det er også her, B&O har mulighed for at

fortælle lidt om de muligheder, produkterne by-

der på, og som er tilpasset det unge segment.

Facebookprofilen samler YouTube-moodfilm og

historier fra de øvrige digitale medier. Alt kryd-

ses og deles, skabes og kommenteres på tværs

af medierne. Men kommunikationen må ikke

slippes og overlades alene til brugerne. Den skal

plejes og passes. Ser bureauet for eksempel et

flot foto af et hjem, hvor B&O Play højtalerne er

en tydelig del af indretningen, så er det bare ud i

æteren med det!

Der var engang, hvor livet var det, der blev

levet uden for medierne. I dag lever vi både

fysisk og virtuelt. Dette giver kæmpe mulighe-

der for at hype produkterne digitalt, inden de

købes og tages i brug. For et dyrt produkt som

B&O kan flere års digital snusen omkring være

optakten til et køb langt senere, når pengene en

dag er der. Indtil da må lækkerierne eksempelvis

optræde som lokkende og inspirerende del af et

moodboard på en ung studerendes instagram-

profil under devisen: Lidt velhavende har man vel

altid lov at være. En dag passer pengene måske,

og man bliver det, man kommunikerer – også i

virkeligheden. Indtil da må der være den afstand,

der er nødvendig mellem den faktuelle og den

virtuelle verden. Netop denne kløft giver gode

muligheder for den virtuelle markedsføring.Jakob Kahlen

TEMA: Cross-media

Tekst / Charlotte Monica BredstedIllustration / Maj Ribergård

Tag en master og bliv cross-media-mester

16/17

Tag en master og bliv cross-media-mesterSom Olsen Banden gør i filmen med Det Kongelige Teater, skal du sprænge huller i nogle mure”.

• Viønskeratskabeetsamspilmellemdekompetencer,voresstuderendeharmedsigfra

deres professionelle virke og de analytiske, teoretiske og strategiske formidlingsredska-

ber, som vi giver dem.

• Viønskeratgivevoresstuderendemulighedforatblivefagligtudfordretvedatskulle

arbejde med nye vinkler på strategisk kommunikation.

• Viønskeratgivevoresstuderendemulighedforatsætteparentesomdenmåde,de

arbejder på til daglig og engagere dem i nogle længerevarende læreprocesser, hvor der er

mulighed for faglig fordybelse, diskussion, eksperimenter, uden at de skal tænke i øjeblik-

kelig omsætning.

• Viønsker,atvoresstuderendeundresundervejsogfårmulighedforatskullearbejdefor

at forstå og se sammenhænge. Vel vidende om, at læreprocesser, hvor man erhverver

ny viden – modsat tilegner sig hurtige færdigheder – tager tid. Vel vidende om, at vi har

sammensat fire omfattende moduler for at give vores studerende den fulde cross-media

communication-kompetence.

Det vil KU med deres master i Cross-Media Communication:

- Det sværeste har været at slippe kontrollen. At

lade brugerne selv oversætte sider til for eksem-

pel arabisk. Men det giver den brugerinddragel-

se og det engagement, som masteren har lært

mig, er så vigtig, når vi snakker cross-media.

Ordene kommer fra Peter Erkmann, der de

seneste halvandet år har taget en master i

Cross-Media Communication og undervejs har

fået ideen til at starte egen virksomhed.

Peter har derfor netop sagt sit job op for at gå

i luften med meet2talk.com, et website, der faci-

literer, at mennesker som du og jeg kan mødes

og træne hinanden i for eksempel spansk og

dansk. Hvis altså du er spansk, og jeg er dansk.

Men behøver man ligefrem at tage en master

på Københavns Universitet (KU) for at starte sin

egen virksomhed? En master, der bygger på den

mediekonvergens, vi kun kommer til at se mere

af. En master, der klæder marketing- og kommu-

nikationsfolk på til at få klassiske massemedier

og nye sociale medier til at spille sammen på

den mest effektive måde?

Nok ikke.

Peters udgangspunkt var da også, at han

generelt havde behov for et kompetenceløft.

- Ja, for at være helt ærlig, så har jeg ikke gået

i skole, siden jeg gik ud af 3.G. Jeg er bankud-

dannet og praktisk anlagt, men kunne mærke,

at jeg havde brug for et stykke papir, en form

for sikring af min værdi på arbejdsmarkedet. Og

det må man sige, jeg har fået. Både i form af et

teoretisk fundament og via mit masterprojekt

også en praktisk erfaring i at få flere platforme

til at interagere. Det giver mig betydeligt flere

muligheder end før.

Tænk Pinterest ind i en mediestrategi

Og netop at øge de studerendes muligheder er

naturligt et af uddannelsens overordnede mål,

fortæller Kjetil Sandvik, der er MA, ph.d., lektor

på KU og uddannelseskoordinator på masteren i

Cross-Media Communication.

- Vi sørger for, at vores masterstuderende får

kompetencer til at planlægge og gennemføre

komplekse kommunikationsløsninger på tværs

af flere forskellige medier. Det handler altså

mere om at lære, hvordan man for eksempel

tænker Pinterest ind i en større mediestrategi,

end om hvordan man bruger Pinterest på den

smarteste måde, siger Kjetil på syngende norsk.

Han lægger vægt på, at uddannelsen giver de

studerende den både historiske, samfundsmæs-

sige og sociologiske baggrund for, hvordan de

enkelte medier, de enkelte platforme, fungerer.

- Vi beskæftiger os blandt andet med medier-

nes virkemidler, deres fortællestruktur og med

deres evne til at skabe relationer. Med at forstå,

hvordan de hver især kan præge kommunika-

tionens form og indhold. Og så sørger vi for at

sætte den viden i system, så de studerende

lærer, hvordan de får medierne til at spille sam-

men og på den måde trænge igennem et relativt

komplekst mediebillede, forklarer Kjetil.

En aflæringsproces

At uddannelsen hviler på et akademisk grundlag

er tydeligt, men hvorfor bruge to år på en ma-

ster, når man kan nøjes med to dage på kursus i

at arbejde tværmedialt?

- Det er der mange grunde til. En af dem er, at

det tager tid at revidere den måde, vi er vant til

at arbejde på. De metoder, vi er vant til at bruge.

En aflæringsproces, kan vi kalde det.

Som en af deltagerne formulerer det i sin

eksamensopgave på Modul 2:

”Gamle, velindarbejdede begreber, metoder

og arbejdsprocesser har skullet afmonteres,

sættes i parentes eller gentænkes – mange af

dem end ikke længere bevidste, før de blev

kaldt frem af alt det nye stof og de nye vinkler.

Det har været en meget spændende proces,

personligt som fagligt.”

- En anden grund, forklarer Kjetil, er, at de

studerende indgår i et læringsmiljø med men-

Du får det historiske, samfundsmæssige og sociologiske fundament til at arbejde med kommunikation på tværs af medier. Du får kompetencer til at skabe øget gennemslagskraft, dialog og brugerdeltagelse, relateret til din egen og dine medstuderendes virkelighed. Kort sagt: Du bliver mester i cross-media. Hvis altså du går to år på Københavns Universitet for at tage en master i Cross-Media Communication.

18/19

• havdesitførsteholdpåskolebænkeni

2005

• harcirka25studerendepåhverår-

gang

• tagerialttoår

• tilbyderundervisningtosammenhæn-

gende dage om måneden, forår og

efterår

• erenafdefåmasteruddannelser,der

optager studerende hvert år.

Fakta om master i Cross-Media Communication

- Det var en tilfældig kombination af, at jeg tog en master og et sprogkursus, der gjorde, at

jeg nu står her med min egen virksomhed. Og noget af det, der gør det til en succes, er, at

jeg har fået en så grundlæggende viden om medier, og det, de kan sammen og hver for sig.

Især brugerdeltagelse og gamification er brugbart for mig. Men også juraen, siger Peter Erk-

mann, der fik den gode ide til sit masterprojekt, da han på et kursus hos Berlitz talte med

læreren om, at det var svært at få øvet sig i sproget. Og så rullede ideen ellers om at skabe

et website, hvor folk kan mødes til en snak på tværs af sprog og kulturer for på den måde at

få praktisk erfaring i et sprog.

meet2talk: et cross-media masterprojekt nesker fra andre virksomheder, der står med

samme udfordringer som dem selv. De udvikler

sig i fællesskab og oplever stor synergieffekt af

hinandens virkeligheder, siger han begejstret og

tilføjer, at deltagerne kommer fra så forskellige

organisationer som Mærsk, Novo Nordisk, små

reklamebureauer og store offentlige styrelser.

Spræng hul i muren

I deres hverdag møder de studerende altså

mange forskellige fagligheder. Derfor er evnen

til at styre samarbejdet på tværs også en kom-

petence, de udvikler undervejs. Kjetil understre-

ger, at det er en af de vigtigste forudsætninger

for få succes med de arbejdsgange, der knytter

sig til tværmediel kommunikation.

- Som Olsen Banden gør i filmen med Det

Kongelige Teater, skal du sprænge huller i nogle

mure. Det at arbejde på tværs af medier handler

nemlig også om at få folk til at arbejde sam-

men på tværs af afdelinger. Hvis en tv-serie

også skal være et computerspil og samtidig en

post på Facebook, kræver det viden om, hvad

de enkelte platforme er gode til og en høj grad

af interaktion mellem de mennesker, der er

involveret. Nordjyske Medier og DR er gode

eksempler på virksomheder, som forstår den

tankegang.

Forstå det store seje udviklingstræk

Ifølge Ask Agger, ekspert i forandringsledelse,

administrerende direktør i Workz og medlem af

uddannelsens Advisory Board, er en af udfor-

dringerne i dag netop, at virksomheder har brug

for at blive bedre til at skabe relationer.

- Folks præferencer og forventninger ændrer

sig, og vi kommer væk fra den klassiske afsen-

der-/modtagerlogik. Og netop fordi det handler

om mennesker og relationer, er det vigtigt at

få hele den humanistisk faglige tradition i spil.

Det sociologiske aspekt. Og det er en af de

absolutte forcer ved den her master. At den

giver de studerende forståelse for de store seje

udviklingstræk, fortæller Ask og uddyber:

- Selve genstandsfeltet, medierne og deres

udvikling, er et andet, end da vi begyndte i 2005.

Havet skyller ind over os, og hvis vi kun ser efter

de nyeste krusninger på overfladen, risikerer vi

at blive blinde for de mere omfattende udvik-

lingstræk. Vi kommer til at fokusere på enkelt-

stående platforme og trends, som for eksempel

selfie.

Hvordan sørger I for hele tiden at tilpasse uddan-nelsen til den udvikling?- Ja, det er jo en af de store fordele ved at tage

en master. At den ikke foregår i en isoleret

boble. At de studerende hele tiden relaterer til

deres egen virksomhed. De er jo selv profes-

sionelle med deres daglige gang i en kommuni-

kationsverden, og vi perspektiverer løbende til

deres erfaringer og udfordringer.

Og de studerende flytter sig.

Læs mere på meet2talk.com

- De fleste kommer til at løfte nye opgaver i en

dynamisk medievirkelighed, og nogle finder til

og med helt nye jobs i kølvandet på uddannel-

sen, siger Kjetil Sandvik med et smil.

Peter Erkmann er en af dem.

TEMA: Cross-media

Tekst / Mie Femø Nielsen

Hvordan kan man bringe mere krop ind i noget, der er virtuelt?Det bliver på samme tid mere almindeligt og mere vigtigt at mødes virtuelt. Derfor er det afgørende at vide mere om, hvordan vi gør det bedre.

Flere og fl ere jobs indebærer jævnlige videomø-

der, fordi virksomheden samarbejder globalt og

gerne vil spare tid og penge på rejser. Vi mødes

oftere og oftere virtuelt, også i mindre sammen-

hænge, hvor vi skyper med kollegaen i England,

Tyskland eller Kina.

Men hvad betyder det for vores kommunika-

tion og dialog med hinanden, at vi ikke mødes

i den virkelige verden, men virtuelt? Og er det

godt nok, den måde vi gør det på?

Det forsker Mie Femø Nielsen, som er profes-

sor på Institut for Nordiske Studier og Sprog-

videnskab, blandt andet i. Hun har gennem

mange år forsket og undervist i strategisk kom-

munikation og interaktion. Hun er medlem af

Kommunikation og Sprogs Videnpanel, hvor vi

har samlet en række fremtrædende forskere og

eksperter fra erhvervsliv, organisationer og det

offentlige, blandt andet med det formål at sætte

kommunikations- og sprogfaget i en erhvervs-

mæssig kontekst.

Mie har svaret pr. mail på vores spørgsmål om

medierede møder.

Hvordan ændrer en dialog karakter, når den bliver medieret?Det er blandt andet det, vi undersøger. Der går

en masse tabt, når man ikke mødes ansigt til

ansigt. Typisk ser deltagerne hinanden dårligt,

fordi deltagere på andre locations gengives på

skærme, der er langt mindre, end de selv er

fysisk. Det gør det vanskeligt at se den enkeltes

mimik og få de fi nere nuancer med. Lyd og bil-

lede er ofte også dårligt, og det samme gælder

forbindelsen, så det kan være lidt af en præstati-

on overhovedet at lykkes med at holde et møde.

Det kan også være lidt skræmmende at mødes

med nogen, man måske aldrig har mødt fysisk.

Man kender dem ikke, og kender derfor ikke

deres måde at kommunikere på. Det kan føre til

misforståelser, og det kræver et stykke arbejde

at undgå. Den type kompensationsstrategier er vi

for eksempel optaget af at kortlægge.

Hele setuppet kan også få den enkelte deltager

til at holde sig tilbage, så mange deltagere sidder

med stone faces og ender med at virke uenga-

gerede på dem, der sidder i den anden ende. Hvor-

dan man kan bringe mere krop ind i noget, der er

virtuelt, er supercentralt. Der foregår meget inden

for den højteknologiske udvikling af mødesyste-

mer, men der er et langt stykke vej endnu, før vi

alle har sådan noget udstyr. Til gengæld bruger vi

alle mere og mere alle de billige og gratis mulighe-

der, der fi ndes. Man kan let lige skype folk, der er

ude at rejse eller bor i et andet land, for eksempel.

Det giver en øget brug og en øget erfaring. Mange

jobs indebærer også hver uge videomøder, fordi

man samarbejder globalt og gerne vil spare tid

og penge på rejser. Så det bliver på samme tid

mere almindeligt og mere vigtigt at mødes virtuelt.

Derfor er det afgørende at vide mere om, hvordan

vi så gør det bedre.

Hvorfor er det nødvendigt at forske i, hvordan man holder medierede møder? Er det ikke bare noget man kan?Det er noget helt unikt, at folk mødes synkront i

tid og rum for at tale sammen om noget, der ligger

dem på sinde som gruppe. Det er den rigeste

kommunikationsform, der fi ndes, fordi deltagerne

kan se, høre og faktisk mærke hinanden undervejs,

og det giver mulighed for at kommunikere med

små, fi ne nuancer. Man kan inspirere hinanden,

udvikle nye ideer sammen, afstemme sine indbyr-

des interesser, træffe beslutninger og planlægge

sammen, hvordan det hele skal føres ud i livet. Alt

sammen måske på en time. Det er helt enestå-

ende, og ingen andre kommunikationsformer kan

matche det. Man kan være begejstret og fuld af

initiativ og virketrang, når man har deltaget i sådan

et møde. Mediet udnyttes ofte bare ikke godt

nok. Mange går fra et møde og er i tvivl om, hvad

det egentlig handlede om, og har svært ved at se,

hvad der kom ud af det. Det kan ligefrem gøre en

situation værre. Det er ærgerligt at bruge sådan

et fantastisk medie på at skabe frustration over

spildte muligheder. På den måde opdrager man

folk til at sky møder som pesten eller holde sig

passive, når de endelig dukker op, for dog at holde

møderne korte. Det giver produktivitetstab, at en

masse tid spildes på ufrugtbare møder, og mange

chancer for at skabe fælles fodslag mistes.

Der er skrevet læssevis af håndbøger om at

holde bedre møder, og de fl este mødedeltagere

ved udmærket, hvad der står i dem. Man skal ind-

kalde mødet i god tid, indkalde kun de relevante,

lave en god dagsorden, styre mødet efter den

undervejs, holde sig på sporet, overholde tiden

og så videre. Alt dét ved folk godt, og alligevel

klager mange over dårlige møder.

Det rejser spørgsmålet, om det virkelig kan

være rigtigt, at SÅ mange mennesker tager fejl

hver dag, eller er det bøgerne, der skal gøres

noget ved? Typisk er bøgerne skrevet af erfarne

mødeledere, og de har mange gode råd, som

de trækker på fra deres årelange erfaring. Men

systematiske studier af almindelige mennesker

på autentiske møder giver en anden type viden,

end man får ved selv at være deltager. Vi har

brug for mere viden om, hvad folk reelt bruger

møder til, hvorfor de kører af sporet, og hvordan

de lykkes med deres forehavender undervejs. Vi

videofi lmer møder, transskriberer dem bagefter,

måler pauser på computer og så videre, inden vi

vælger sekvenser ud til tæt analyse. Det giver et

helt andet indblik i, hvad der foregår, og hvad der

kan gøres bedre.

Mie Femø Nielsen, professor på Københavns Universitet.

diplom i social media managementBliv professionel rådgiver i sociale medier med et enkelt kursus eller en hel diplomuddannelse i Social Media Management. Kurserne er målrettet dig, der allerede har en grundlæggende forståelse for sociale medier. Du vil blive undervist af forskere og branchefolk med praktisk erfaring og den nyeste viden.

Lige nu kan du tilmelde dig:

professionel profil i sociale medierTræd ud i arenaen og få mere ud af sociale medier. Her får du redskaber til at kombinere det personlige med det professionelle og opbygge en tydeligt tegnet profil.

København, start 27. februar

koncepter og workflow i sociale medierPå dette kursus lærer du at skabe sammen­hæng mellem sociale medier og etablerede mediekanaler. Du bliver klædt på til at ind­tænke de sociale mediekanaler i kreative og værdiskabende koncepter.

København, start 5. marts

sociale medier i strategi og kommunikationBliv virksomhedens ekspert i sociale medier og lær, hvordan du får dem forankret på et strategisk niveau i virksomheden.

København, start 8. maj, 4. september eller 10. november

i samspil med brugerneLær at forstå og navigere i den nye medie­verden, hvor nyheder og information skabes, udvikles og spredes i samspil med brugerne. Lær at inddrage dem, lyt til dem og lad dem hjælpe dig i dit udviklingsarbejde.

København, start 17. marts

Læs mere om uddannelsen, underviserne og de enkelte kurser i Social Media Management på dmjx.dk/smm

Underviser Kristian StrøbechTjek hans blog på strobech.net

danmarks medie- og journalisthøjskole

101713_DMJX_diplomannonce_smm_230x290x4_FINAL.indd 1 09/01/14 13.07

TEMA: Cross-media

Tekst / Charlotte Monica BredstedFoto / Carsten Snejbjerg

22/23

Godt indhold er en disciplin, der aldrig dør

Drop den dårlige samvittighed over ikke at være på alle platforme, og koncentrer dig om dit indhold. Det er den korte version af Jesper Balslevs holdning til cross-media. Ham, der ellers har været teknologifortaler og -ekspert de seneste mange år, men som nu står stærkt på, at det er det strategiske arbejde med indholdet, der virkelig gør dig cross-media-skarp.

Vi må nok hellere få en twitterkonto. Har du

i øvrigt fået gang i vores nyhedsbrev? Det var

hver uge, vi aftalte, ik? Og hvad med det nye

snapchat, skal vi ikke også være der, når nu alle

andre er der?

Sådan kan det snildt lyde i kommunikationsaf-

delingen en ganske almindelig onsdag.

Og det er jo lige til at blive forpustet af. Alle

de medier. Alle de muligheder. Og gratis er de

også. I hvert fald koster de hverken annoncekro-

ner eller hyldemeter.

Men tag den med ro.

For selvom ordet cross-media står og blinker

foran vores chef, og selvom der er et helt hav af

medier tilgængelige, behøver vi jo ikke at være

på dem. For hvis vi er der, kræver det indhold,

intelligent indhold. Og vedligehold, velfunderet

vedligehold. Og det kræver mandetimer. Og så

bliver det dyrt.

Jesper Balslev er cand.mag., underviser

i Communication Design på Københavns

Erhvervsakademi (KEA) og har, ifølge ham selv,

været med til at piske en stemning op omkring

nye medier. Om hvor meget de kan, og hvor

vigtigt det er at være på dem. Men nu er han

blevet klogere. Nu har han, meget litteratur

senere, indset, at det er: En. Stor. Løgn.

- Vi er blevet ofre for den der løgn om, at vi

bare lige kan opdatere. For det kan vi ikke.

Det er utrolig tidskrævende, hvis det skal

være godt. Vi er inde i et hamsterhjul, hvor der

kommer flere og flere platforme, og hvis ikke

vi er på, får vi dårlig samvittighed over ikke at

være der. For samtidig bugner vores indbakke

af guider a la ”Syv gode grunde til at opdatere

din linkedinprofil”, fortæller en veloplagt Jesper

Balslev, siddende på en høj stol i det undervis-

ningslokale, hvor han normalt underviser sine

studerende.

Men ikke en fredag eftermiddag ved totiden.

Weekenden har taget over, de sociale medier

sitrer.

Eller gør de? Ifølge Jesper er der tendens til,

at de unge vælger Facebook fra.

- Da internettet kom, sagde alle, at nu ville vi

komme tættere på hinanden. Men vi oplever det

modsatte. At vi fjerner os fra hinanden. Derfor

er de unge også begyndt at droppe ud af de so-

ciale medier, fordi autenticitet er vigtig for dem.

Medier skal opfylde forretningsmål

Hov! Det er jo kommunikation på tværs af

medier, vi skal tale om, og så sidder du her og

maner mangfoldigheden i jorden?

- Nej, det er ikke det, jeg siger. Jeg siger, at

man skal passe på ikke at blive slave af de

sociale medier – af den skadelige diskurs, der

handler om, at alle skal være alle steder. De

medier, du vælger, skal være bundet op på dit

forretningsmål. Mange virksomheder har ikke

nogen kriterier for, hvilke medier de vælger, og

så kommer de til at bruge energi og penge på

nogen, der ikke opfylder deres forretningsmål.

De drukner i platforme, fordi de glemmer at

forholde sig metodisk og struktureret til, hvor

deres målgruppe er, og hvad de vil sige til dem,

understreger Balslev.

Som så mange gange før er vi altså tilbage

ved det helt grundlæggende kommunikations-

strategiske: Find ind til, hvad du vil sige og til

hvem. Indhold og målgruppe.

Og at bruge tid på indholdet er Jespers abso-

lutte kæphest. Og det selvom han før i tiden var

den, der prædikede teknologi.

- Jeg har brugt 10 år af mit liv på at være den,

der var begejstret. Jeg har solgt ideen om, at

hvis vi bare sætter den her teknologi i søen, be-

talingsapps for eksempel, så kan vi få folk til at

stemme, til at co-create, til at købe. Men det er

løgn. Teknologien kan ikke noget i sig selv. Det

er os, der skal stille de gode spørgsmål – det er

Server en smagsprøve

Du skal ikke bruge nye medier til at skabe

dialog. Du skal bruge dem til at formidle fæn-

gende koncepter, som dit publikum får lyst til

at dele. Og det kan du for eksempel gøre ved

at tage et lille udsnit af jeres virkelighed, en

smagsprøve, og bruge det som indhold:

• KommunikationogSprogpåLinkedIn:

”Video: Sådan fik et af vores medlemmer

arbejdsglæden igen”

• TandlægerneHviidtogMaljepåGoogle+:

”Hør, hvordan tre af vores kunder over-

vandt deres tandlægeskræk”

• EntreprenørfirmaetSteenogBorpåPinte-

rest: ”De flotteste gravkøer i verden”

Det kan også være, at I har udgivet en op-

sigtsvækkende rapport, som du kan dele i fire

og skabe små selvstændige historier ud fra.

Versionér din nyhed

Lad være med at sprøjte den samme nyhed

ud på alle platforme. Det virker så robotag-

tigt. Øv dig i stedet i at variere dit budskab,

og oplev, at dit publikum, for at få det hele

med, vil følge jer hele vejen rundt. Et eksem-

pel kunne være:

• Facebook:”Vorespressekonferenceernu

på mandag [link], ses vi?”

• Twitter:”Somviogsåfortællerandetsteds,

holder vi pressekonference på mandag

– se det her klip [link], fra sidst vi var på

podiet.”

• Google+:”Deterikkenogennyhed,atvi

holder pressekonference på mandag, men

vidste du, at der er en hel YouTube-kanal

dedikeret til XX, som vi især vil tale om?”

Skab kontraster

Brug hver tjeneste til det, den er god til. Lær

for eksempel noget af, hvordan SKAT gør. Og

endnu bedre: Brug det modsatte indhold af,

hvad tjenesten typisk bliver brugt til. Kontrast

vækker altid opmærksomhed. Som da den

amerikanske forfatter Jennifer Egan sidste år

udgav sin roman på Twitter.

Sørg for at skidtet hænger sammen

Det er vigtigt, at du linker fra den ene tje-

neste til den anden, så man med ét klik kan

se, hvad I ellers udgiver. Ligesom du også

rent visuelt skal sikre dig, at jeres platforme

hænger sammen.

Vær passivt medlem

Registrer en profil på alle de tjenester, der er

buzz omkring. Læg et såkaldt pladsholderbil-

lede på, og link tilbage til jeres tværmedielle

politik, hvor I naturligvis fortæller, at I sætter

innovation i højsædet, men ikke vil ende som

offer for en modebølge og derfor gør det her

med omtanke. Og tag det så roligt derfra.

Læs en bog

Jeg er blevet meget inspireret af Anja Bech-

manns ”På tværs af medierne”. Det kan

være, du også gør det.

Jesper Balslevs 6 skarpe til dit arbejde på flere platforme

24/25

Jesper Balslev: - Hvis jeg var en virksomhed anno 2014, ville jeg se på effekten af den kom-

munikation, jeg vælger.

os, der skal levere det gode indhold, ellers får vi

ikke nogen til at købe eller co-create.

Så det er ikke beliggenhed, beliggenhed, belig-genhed, men indhold, indhold, indhold?- Ja, godt indhold er en disciplin, der aldrig dør.

Så længe det passer til mediet. Det er absurd at

sige til Danske Bank, at de vil få succes med en

weblog. For det kommer jo an på, hvad der står

i den, og om det i øvrigt harmonerer med deres

forretningsmål. Derfor nytter det for eksempel

heller ikke at crossposte dit nyhedsbrev samti-

dig på både Facebook og website. Du skal have

noget eksklusivt indhold på hver platform, ellers

Hvis din virksomhed eller dit brand har

masser af fans, skal du måske overveje

at udvide cross-media-arbejdet til også

at få de forskellige tjenester til at arbejde

sammen. Sådan som de for eksempel

gør i spilindustrien.

- Begrebet cross-media har egentlig

sit udgangspunkt i spil- og filmindu-

strien, hvor de fortæller komplekse

historier, har mange forskellige ind-

gange og fastholder brugerne på tværs

af medier. Medierne smelter sammen

så at sige. Det er Harry Potter- og Star

Wars-universerne gode eksempler på,

fortæller Jesper Balslev.

Han understreger, at du, for at adopte-

re den her tankegang til din virksomhed,

i forvejen skal have et populært brand.

- Når du arbejder cross-media på

denne her måde, er et vigtigt udgangs-

punkt at skabe en historie, dine fans

elsker. Som de kan fortabe sig i. Og

så at facilitere rum, hvor dine fans kan

møde hinanden og debattere. Desuden

er det godt at have merchandise, så

dine fans kan tage historien med sig ud

i virkeligheden, siger Jesper og tilføjer,

at det selvfølgelig kun er et lille hjørne af

det store billede.

Endnu er der ikke mange danske

virksomheder i den nye boldgade. Men

mange gode eksempler at lære af.

- Et godt sted at starte er at få dine

fans, dine brugere, til at dele. Ligesom

de gør på Huffington Post, hvor en

typisk artikel indeholder 10 procent

indhold og 90 procent muligheder for at

debattere og dele.

Når medierne smelter sammen

skal du lade være. Eller sætte et kamera op på

jeres guldfisk og livestreame dem fra 14 vinkler,

siger Jesper med et skævt smil.

Guldfiskene er hans bud på at gøre noget,

der er anderledes, noget der skiller sig ud. Fordi

den helt grundlæggende præmis i det her, og i

kommunikation i det hele taget, er at distancere

sig fra andre.

- Måske sidder de også i ældresagen og

overvejer at gå på snapchat, og det kan jo synes

tåbeligt, fordi det er de unges medie, men det

kunne jo netop være, at de med noget anderle-

des indhold i den grad ville skabe opmærksom-

hed.

At arbejde cross-media handler altså også om at turde? - Ja og nej. Vi kan ikke spise likes, og vi kan ikke

lønne vores medarbejdere med dem. Så hvis

jeg var en virksomhed anno 2014, ville jeg se

på effekten af den kommunikation, jeg vælger.

I starten var effekten af de sociale medier jo

kolossal, men i dag får vi måske mere effekt af

en annonce. Eller et håndskrevet brev.

Tekst / Kasper Kramer, Studenterkoordinator AAU-Cph

Stefan, Aalborg Universitet

1. Hvad læser du? Cand.mag. i Kommunikation2. Hvordan får man fat på dig? Jeg er tilgængelig på mail:

snk@kommunikationogsprog.dk eller tlf.: 28575882

3. Hvad kan du hjælpe med? Jeg er behjælpelig med stort set alt mellem himmel

og jord. Hvis vi som fagforening ikke kan hjælpe med det pågældende problem, så kan jeg i hvert fald sæt-te dig i kontakt med nogen, der kan. Jeg kan hjælpe dig i forhold til faglig sparring samt være behjælpelig, hvis du ønsker at afholde et fagligt arrangement eller har spørgsmål angående Kommunikation og Sprog, hvad enten det omhandler vores forsikringer eller vores JobKlip.

Louise, Aarhus Universitet

1. Hvad læser du? Marketing and Management

Communication - også kaldet MMC

2. Hvordan får man fat på dig? Det meste af min undervisning foregår på Nobelpar-

ken, hvor jeg også gerne tager mig tid til at svare på spørgsmål omkring Kommunikation og Sprog. Ellers er du også meget velkommen til at sende en mail til: los@kommunikationogsprog.dk.

3. Hvad kan du hjælpe med? Vi som fagforening kan hjælpe med mange ting, men

jeg ser mig selv lidt som et bindeled imellem KS og Aarhus Universitet. Hvis du har nogen spørgsmål eller måske ideer til fremtidige KS arrangementer, så kom og snak med mig, og jeg er sikker på, at vi kan finde en løsning.

Mads, Syddansk Universitet

1. Hvad læser du? Cand.Merc. Brand Management

and Marketing Communication2. Hvordan får man fat på dig? msa@kommunikationogsprog.dk3. Hvad kan du hjælpe med? Alt hvad der har med Kommunikation og Sprog og

SDU at gøre. I er altid velkomne til at kontakte mig, hvis I måtte have spørgsmål vedrørende jeres med-lemskab, kurser eller generelle fagforeningsspørgs-mål. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for at besvare disse eller sørge for, at I kommer til at tale med de rette inden for Kommunikation og Sprog.

S T U D

Du har sikkert allerede bemærket det. Du sidder

netop nu med en dobbeltside, der skiller sig

ud fra det øvrige KOM magasin – og måske

var det netop grunden til, at du slog op på

disse sider? Vi, de studerende, har fået vores

helt egne studentersider i KOM magasinet.

Som studenterkoordinatorer for Kommu-

nikation og Sprog møder vi til daglig mange

studerende på studiestederne. Med de nye

studentersider i KOM magasinet ser vi nye og

gode muligheder for at kommunikere og debat-

tere med jer gennem en fælles platform her i

magasinet.

Vi håber desuden på at kunne bygge broer

universiteterne imellem med disse sider, som

fremover kommer fast i hvert nummer af KOM.

Med vores daglige gang på studiestederne øn-

sker vi at berette, hvad der sker på de forskellige

universiteter. Vi vil fortælle historier med og om

de studerende – historier, som vi alle vil kunne

identificere os med på den ene eller anden

måde. Det skal være aktuelt og virkelighedsnært.

Med otte studenterkoordinatorer landet over

har I måske allerede hilst på én af os på studie-

stederne. Men hvor godt kender I os egentlig?

Og hvad er vores funktion som studenterkoor-

dinator?

Kommunikation og Sprog er en specialiseret

fagforening, der vægter den løbende kontakt

med medlemmerne højt – og her, kort fortalt,

er vores opgave som studenterkoordinatorer at

være synlige for dig på dit studiested. Vi vil være

til stede ved stande, på messer og sikkert også

til din fredagsbar. Vi er her for dig, og vi kan give

dig gode råd og vejledning i forbindelse med alt

fra studiet, job og karriere. Du er altid mere end

velkommen til at tage kontakt til én af os, hvis du

har spørgsmål. Afhængig af dit spørgsmål har vi

kolleger i Kommunikation og Sprog, der også kan

hjælpe. Her vil vi sørge for, at du kommer til at

tale med den rette til at besvare dit spørgsmål.

På næste side kan du lære netop din studen-

terkoordinator lidt bedre at kende, når vi stiller

skarpt på studenterkoordinatorerne på universi-

teterne landet over.

Vi har allerede mange spændende temaer i

ærmet til de kommende studentersider, men vi

håber samtidig, at I har lyst til at være med til at

bidrage med egne meninger og erfaringer her på

siderne, således at vi sammen kan få skabt en

interessant og debatterende studentersektion.

Vi glæder os til at høre fra jer!

KS studenterkoordinatorer

Velkommen til studentersiderne

Her har du os

Har du noget på hjerte?Kommentarer, meninger, erfaringer,

ideer eller andet, du mener, vi skal

tage op, så skriv til os på

studred@kommunikationogsprog.dk

26/27

Her har du os

S T U D

Sofie, Københavns Universitet

1. Hvad læser du? Kandidat i Retorik2. Hvordan får man fat på dig? Du kan nemt og hurtigt komme i kontakt

med mig på mail: sve@kommunikationogsprog.dk.

3. Hvad kan du hjælpe med? Jeg kan hjælpe med at arrangere faglige relevante ar-

rangementer og kurser. Samtidig vil jeg være til stede ved studiestart og kandidatintro, hvor jeg er klar til at svare på jeres spørgsmål.

større i form af ønsker til kurser og arrange-menter. Har du et spørgsmål, der henvender sig til en af mine kolleger, vil jeg sørge for, at du kommer i kontakt med de helt rigtige inde hos Kommunikation og Sprog.

Malene, Roskilde Universitet

1. Hvad læser du? Virksomhedsstudier og journalistik 2. Hvordan får man fat på dig? Du kan skrive en mail til: mka@kommunika-

tionogsprog.dk, hvor jeg vil sørge for at svare hurtigst muligt. Du vil sikkert også kunne finde mig til flere af de sociale arrangementer i forbindelse med studiet.

3. Hvad kan du hjælpe med? Jeg kan hjælpe med at koble dit studie tættere

sammen med arbejdsmarkedet.

Anders, Copenhagen Business School

1. Hvad læser du? Cand.merc.(kom.)2. Hvordan får man fat på dig? Det nemmeste er nok at give mig et kald på tlf.:

28702170 eller sende en mail til: ats@kom-munikationogsprog.dk. CBS er stort, og chancen for tilfældigt at rende ind i mig er nok ikke så stor – dog er Nexus et godt bud.

3. Hvad kan du hjælpe med? Alt fra faglige arrangementer til sociale ar-

rangementer. Har man en god ide, er man altid velkommen til at ringe. Mangler I for eksempel et kursus i noteteknik, billedredigering eller an-det, er der en god chance for, at jeg kan hjælpe. Derudover kan jeg yde vejledning, sætte folk i forbindelse med de rigtige inde i forbundet og hjælpe med faglig sparring.

Kasper, Aalborg Universitet København

1. Hvad læser du? Humanistisk Informatik (Kommunikation) 2. Hvordan får man fat på dig? Du vil nemt kunne fange mig på min mail:

kak@kommunikationogsprog.dk. Derudover har jeg min daglige gang ude på studiet og til kurser og arrangementer, hvor du er meget velkommen til at hive fat i mig.

3. Hvad kan du hjælpe med? Jeg kan hjælpe dig med alt fra de helt små spørgsmål, du

måtte have til vores medlemskab samt forsikringer, til de lidt

MarketingTekst / Jonathan Løw

Marketings rolle vil grundlæggende forandre sig

Fremtidens kunder interagerer mere med hinanden, deler viden og meninger samt forventer en større grad af åbenhed og lydhørhed hos dem, de handler hos. Det er både marketingchefer og bureauer klar over og responderer aktuelt ved at ansætte og uddanne folk i fremtidens sociale medier. Dette er imidlertid ikke svar nok på den grundlæggende nye og mere magtfulde rolle, som marketing forventes at spille i fremtiden. I denne artikel introducerer marketing- og innovationsekspert Jonathan Løw marketingafdelingens fremtid og spørger, om danske virksomheder og bureauer er klar til transformationen.

En af de største forandringer, som sociale

medier har bragt med sig, er ikke den måde, folk

interagerer med hinanden på via eksempelvis

Facebook, Twitter og Instagram. Det er nær-

mere den fælles erkendelse, der er kommet i

branchen omkring, at marketing i sin nuværende

form har sine åbenlyse begrænsninger.

Igennem 80’erne og 90’erne voksede rekla-

meindustrien sig så stor og fed, at bureauerne

og deres kunder nærmest mente, at de kunne

markedsføre sig til alt, hvis blot de var kreative

nok. I dag ved vi, at virkeligheden er en anden,

og de sociale medier betyder derfor ikke blot en

forandring i den måde, vi skal lave marketing på

(marketing forstået som form, virkemidler og

kanaler), men endnu mere centralt den nye rolle,

som marketingafdelingen kommer til at spille i

fremtidens virksomheder og organisationer.

Interaktionerne går amok

Uanset om man lytter til Seth Godin, David

Edelman, Tim Ferriss eller Faith Popcorn, taler

alle disse marketingguruer om en grundlæg-

gende ny rolle for marketingafdelingerne. Denne

rolle er defi neret ved et skifte fra en kreativ,

producerende og kommunikerende afdeling

til en afdeling med sit kernefokus på at være

indsigtseksperter, ”performance optimizers”

og det holistiske, innovative forbindelsesled i

fremtidens organisationer.

Efterhånden som virksomhederne bliver

bedre og bedre til at møde deres kunders

stigende krav til åbenhed og dialog, vil antallet af

interaktioner stige drastisk (call centre, sælgere,

hjemmesider, mobilapplikationer, twitterkonti og

så videre). Eftersom disse interaktionspunkter

fi ndes i mange forskellige dele af organisatio-

nen, risikerer kundens samlede oplevelse at

blive ujævn og usammenhængende. Derudover

vil de data, der potentielt set kan indsamles

om kunderne igennem disse touchpoints, blive

mere og mere komplekse.

Det er afgørende for fremtidens organisatio-

ner, at de evner at skabe både en konsistent

”customer journey” (kunderejse) for at fremstå

troværdige over for kunden samt kan skabe

mening og fortolkning af de mange data, der

indsamles.

Marketings nye og centrale rolle

Denne voldsomme stigning i potentielle touch-

points, antallet af interaktioner med kunderne

samt de komplekse mængder af data er et

absolut nøgleområde for fremtidens marketing-

afdeling. Marketingafdelingens rolle i fremtiden

vil derfor blandt andet bestå i at identifi cere, kva-

lifi cere og kommunikere de centrale indsigter fra

Big Data ud til resten af organisationen. Dette vil

give organisationen et fælles sprog og en fælles

forståelse af, hvilke kunder man i praksis har at

gøre med, og hvad de forventer af én – oversat

af marketingafdelingen til et sprog, som alle kan

forstå.

I forlængelse af denne væsentlige interne

marketing- og kommunikationsopgave bliver

det marketings ansvar at sikre en holistisk

tilgang til kunderne og skabe den føromtalte

sammenhængende kunderejse. Dette vil blandt

andet kræve, at marketing arbejder langt tættere

sammen med salg, service og produktudvikling i

forhold til at sikre, at

• udviklingsafdelingenitætsamarbejdemed

salg udvikler nye produkter og design baseret

på den dybe viden om kunder, marked og

trends, som marketing ligger inde med.

• itfårsparringogrådgivningframarketingi

forhold til at kunne vurdere, hvad der bør op-

prioriteres for at sikre en personlig og lydhør

oplevelse for kunden.

28/29

Marketings rolle vil grundlæggende forandre sig

• kundeservicebliveristandtilatskelneimel-

lem gratis hjælp via eksempelvis sociale me-

dier og så betalt salgssupport, hvis virksomhe-

den tilbyder noget sådant. Her skal marketing

bygge bro imellem kundeservice, salg og den

samlede kunderejse.

• ledelsenkangøreorganisationensåmobilog

lyttende, at den evner at respondere på de

udfordringer, som kunderne og markedet vil

stille til den i fremtiden.

Samfundsdebatten i dag handler blandt andet

om, hvordan vi gennem innovation kan skabe

vækst. For det meste er det nye produkter,

der bliver fremhævet som eksempler. Kan

man som kommunikations- og sprogmenne-

ske bidrage til innovation og vækst i samfun-

det, selv om man ikke lige har opfundet en ny

dyb tallerken?

Dette innovations- og idekursus handler om

at blive bedre til at omsætte ideer, indfald og

forundring til forretning, processer og kon-

cepter, der kan skabe vækst og forandring.

Innovation handler på dette kursus ikke om

fysiske produkter. Innovation er en kultur, et

”mindset” og frem for alt en række værktøjer

og metoder, der kan læres og ikke mindst bør

trænes igen og igen, for at man bliver bedre

til det. Vi kalder det ”Listen Louder” – www.

listenlouder.dk

Listen Louder-innovationsværktøjet og -tan-

kesættet handler om at tage udgangspunkt

i sit fagområde og konkrete virkelighed og

skabe innovation derudfra.

Det kan være, at ens platform er CSR,

kommunikation eller sprog – det er ikke så af-

gørende. Det afgørende er, hvordan man gør

sig selv og andre bedre til bevidst at bringe in-

novation ind i enhver proces, problem, projekt

eller ide, man står overfor. Samt at bruge sine

kompetencer og specialer som katalysator

for denne proces. Det handler om at udløse

og udnytte forretningspotentialet i at turde

tænke nyt, turde fejle og hele tiden udfordre,

hvorfor man gør, som man gør.

Kurset tager udgangspunkt i en case, hvor

du skal innovere med afsæt i kommunikations-

mulighederne for den pågældende case.

Vi får besøg af forfatteren til artiklen her på

siden, den prisbelønnede danske iværksætter,

iværksætterrådgiver og innovationsekspert

Jonathan Løw, der har adskillige chefstillinger

og virksomheder bag sig og i 2013 gik solo

med sin konsulent- og foredragsvirksomhe-

den ”Listen Louder”.

Jonathan Løw er blandt andet manden, der

designede iværksætterkonceptet ”Danmarks

Bedste Ide” (til Nordisk Film TV og Go’

Morgen Danmark), som fyldte morgenfl aden

på TV2 i sommeren 2013, ligesom han har

startet de to internationale virksomheder:

engodsag.dk og Sprout-Europe. Sidstnævnte

gav ham blandt andet titlen som én af Dan-

marks 100 mest lovende unge ledere, samt

indbragte priser som e-handelsprisen og

Computerworld’s Edison Award.

Tilmeldingsfrist: 10. marts 2014 kl. 11.15.

Pris for medlemmer: 0 kroner.

By: København.

Adresse: Kommunikation og Sprog,

Hauser Plads 20, 3. sal, 1127 København K

KS-arrangement: innovative kommunikations- og sprogfolk

MarketingPris

Business

Ideer

Branding

Kommunikation

Promotion

Hvis ovenstående kan lykkes for marketing, vil

afdelingen få en langt mere fremtrædende, og

ikke mindst positivt målbar rolle i organisatio-

nen. Der har i nogle organisationer traditionelt

set været en tendens til at opfatte marketing

som et nødvendigt, men til tider fordyrende led,

som kan have svært ved at retfærdiggøre sig

selv på bundlinjen.

Ovenstående transformation vil i den grad æn-

dre denne agenda og gøre marketingafdelingen

fuldstændig uundværlig i fremtidens organisatio-

ner, men transformationen stiller på samme tid

fundamentalt nye krav til, hvad fremtidens rekla-

mebureauer skal tilbyde disse nye marketingaf-

delinger. Det bliver spændende at se, hvordan

den danske marketingverden vil reagere på en

udvikling, der venter lige om hjørnet.

Pension

Tekst / Stine Brondbjerg Erichsen, kommunikationskonsulent, PFA

Ny pensionsordning

til offentligt ansatte medlemmer!

Sørg for, at den passer til dit liv

Er din pensionsordning det emne, der fylder mest i din hverdag? Sikkert ikke. Men læs alligevel videre, hvis du, som offentligt ansat medlem af Kommunikation og Sprog, er omfattet af PFA Plus fra den 1. februar 2014. PFA vil nemlig rigtig gerne rådgive dig om, hvordan du får mest ud af den fleksible pensionsordning.

Det er normalt ikke pension, der er det hotte

emne ved en smalltalk efter en kommunika-

tionskonference. Men hvorfor egentlig ikke?

Vi bruger rigtig meget tid på at fortælle om alt

det, vi gør i vores fritid, hvor vi rejser hen, og

hvordan vi gerne vil have mere tid til ungerne.

Men hvad så når vi kommer dertil, hvor der er

tid til det hele? Det kan være lige om lidt eller

om flere år. En ting er sikkert: En dag er det

sidste arbejdsdag, og den dag er det vigtigt, at

du økonomisk er godt forberedt.

Skræddersyet ordning til det enkelte medlem

Derfor er det også ekstra vigtigt, at du tager

stilling til, hvordan du ønsker, at dine penge skal

investeres, hvis du som offentligt medlem har

takket ja til PFA Plus. I denne ordning, som Kom-

munikation og Sprog har forhandlet på plads med

PFA, følger afkastet nemlig markedet:

- Vi har vurderet, at det bedste for langt de

fleste af vores offentlige medlemmer er at spare

op i markedsrente, der giver mulighed for et

højere afkast. PFA forventer, at det samlede af-

kast på lang sigt bliver højere ved markedsrente

end ved gennemsnitsrente. Og som forbund er

vi selvfølgelig interesserede i, at vores med-

lemmer får den bedst mulige pensionsløsning.

Samtidig har vi fået nogle mere fleksible forsik-

ringer med i ordningen, siger KS’ formand Per

Lindegaard Hjorth.

Er du A, B, C eller D-menneske?

Det kan lyde kompliceret at skulle tage stilling

til, hvordan pengene skal investeres, men PFA

Wuhuuu:

30/31

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Rabat på alle kurserDe tilbud, der ligger i efteruddannelseskalende-

ren, er kun et lille udsnit af de mange kurser, du

som medlem af KS har mulighed for at tilmelde

dig. Du får rabat på alle ordinære, åbne kurser

hos vores samarbejdspartnere. Besøg deres

hjemmesider for at finde flere relevante tilbud

med rabat. Rabatten får du ved at oplyse, at du

er medlem af KS, når du tilmelder dig. Her på

siden er blot et lille udsnit af kurserne.

Online efteruddannelseForbundets online efteruddannelseskurser er po-

pulære, ved vi fra medlemstilfredsheds-undersø-

gelsen. De er også gratis. Og nye er kommet til.

Kurserne afvikles som e-læring. De er opbyg-

get, så de passer til den enkelte kursists måde at

tilegne sig viden på (film, illustrationer, opgaver

med videre). De er opbygget efter samme stan-

dard og sikrer derved ens kvalitet, men hvert en-

kelt medlem vil kunne arbejde i sit eget tempo.

Fire nye kurser er netop kommet til: Adobe

Photoshop CS6, Adobe InDesign CS6, projekt-

ledelse og virksomhedsøkonomi. Læg hertil 10

grundlæggende Microsoft-kurser og to Google-

Doc-kurser. Følgende kurser stilles til rådighed:

MS Office 2007 og 2010 inden for Word, Excel,

PowerPoint og Outlook. Windows 7, Windows

Vista og GoogleDocs dokumenter og regneark,

samt Sociale Medier 1 & 2.

Du får adgang til kurserne under efteruddan-

nelseskalenderen på kommunikationogsprog.dk

Dania TrainingSprogværktøjerØg din produktivitet og konkurrenceevne med

sprogværktøjer. Lær at bruge den nyeste version

af SDL Trados Studio (2014) og memoQ (2013 R2),

de mest populære sprogværktøjer på markedet. På

begynderkurset får du en introduktion til soft-

warens grundlæggende koncept, opsætning og

oversættelsesfunktioner samt muligheden for at

gennemgå en lang række hands-on-øvelser, som

efter kursets afslutning vil gøre dig i stand til at

arbejde produktivt med softwaren. Dania Training

tilbyder 20 procent rabat til medlemmer af KS.

København

Jensens KurserKS har indledt et nyt samarbejde med Jensens

Kurser, der især tilbyder kurser inden for grafisk

design, web, mobile enheder og Office. Læs

mere på hjemmesiden.

Translatørernes SprogtræningJuridisk engelsk: Translating ContractsEr du blevet lidt rusten? Mangler du lidt frisk in-

put? Eller er du nyuddannet og føler, at du gerne

vil klædes bedre på til at oversætte kontrakter?

Så er kurset her noget for dig. Du får ny viden,

inspiration og nyttige værktøjer til hverdagen. Din

baggrund er BA, cand.ling.merc. eller tilsvarende

niveau med kendskab til juridisk oversættelse.

København, 7. februar 2014

Translatørernes SprogtræningEngelsk: Kort, klart og korrekt IIKurset henvender sig til deltagere fra Kort, klart

og korrekt I, men det er ikke en forudsætning

for at kunne deltage her. Kurset er til dig, som til

daglig arbejder med kommunikationsopgaver på

engelsk. Kurset er tilrettelagt på BA-niveau.

København, 11. og 12. marts 2014

Aros KurserAgil projektledelse med SCRUM”Agile” er en relativt ny projektledelsesfilosofi,

der har vist sig at være meget effektiv inden for

mange typer af projekter. På dette projektleder-

kursus lærer du, hvordan du med den agile til-

gang kan få det bedste ud af teamet og samtidig

have godt styr på processen.

København, 3. februar

Aarhus, 20. februar

Danske SprogseminarerDansk og engelsk korrekturlæseruddannelseEr korrekturlæsning en af dine opgaver? Er du

usikker på, om en rettelse er korrekt, eller har

du svært ved at finde belæg for en rettelse, som

du ved er korrekt? På vores korrekturlæserud-

dannelser får du en intensiv træning i at læse

korrektur. Du lærer den nødvendige grammatik

og at anvende de relevante opslagsværker, så du

kan argumentere for dine rettelser.

Målgruppen er alle, der skriver, hjælper andre

med at skrive eller fungerer som korrekturlæse-

re. Når du har bestået den afsluttende skriftlige

eksamen, får du et eksamensbevis og ret til at

komme med i vores register over certificerede

korrekturlæsere.

Hvis du vil vide, om du er kvalificeret til at

gennemføre et uddannelsesforløb, så kom til

gratis testmøde. Du får 25 procent rabat på alle

aktiviteter.

København, (dansk), 17. februar

Aarhus, (dansk), 5. februar

Læs mere: sprogseminar.dk

Danske SprogseminarerWebjournalistPå uddannelsen bliver du blandt andet undervist

i at målrette tekster til hjemmesider og til profes-

sionelt at håndtere dialogen på de sociale medier.

Du får også træning i at skrive journalistiske

tekster til nettet. Målgruppen er webmastere,

marketingkoordinatorer, sekretærer, kommunika-

tionsmedarbejdere og andre der ikke er uddannet

som journalist. Du skal være god til at formulere

dig på dansk, være hurtig på tastaturet og have

lyst til at udforske mulighederne på nettet.

Aarhus, 20. marts

UBVA/Akademikerne/IDAImmaterialret for iværksættere og selvstændigeOvervejer du at starte egen virksomhed, eller

har du allerede gjort det? Så vil du ofte skulle

forholde dig til nogle af disse spørgsmål: Hvordan

beskytter jeg mine ideer og produkter mod efter-

ligning? Hvad gør jeg, hvis andre efterligner min

ide eller mit produkt? Hvad er forskellen på et

patent, en brugsmodel, et design og en ophavs-

ret? Hvordan kan jeg tjene penge på min gode

ide og mit gode produkt? Hvordan beskytter jeg

mit virksomhedsnavn og logo mod efterligning?

Og hvad med mine domænenavne?

København, 21. februar

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

har gjort det enkelt: I PFA Plus skal du bare

vælge, om du ønsker profil A, B, C eller D.

Uanset hvilken profil du vælger, så tilpasser PFA

automatisk den enkeltes investeringssammen-

sætning til den alder, han eller hun har. Ifølge

Claus Bielefeldt Petersen, der er KS’ kundechef

i PFA, betyder det, at de mere risikofyldte inve-

steringer nedtrappes, jo nærmere du kommer

din pensionsalder:

- I PFA Plus kan man have forventning om

et højere afkast, jo mere risikovillig man er.

Som udgangspunkt får du som offentligt ansat

medlem profil B, der har en lav risiko og rummer

en mulighed for at få et godt afkast, men du kan

også få profil A, C eller D med lavere eller højere

risiko. Du kan også vælge helt selv at stå for

investeringen. Derfor er det også en god ide at

overveje, om du vil flytte din tidligere opspa-

ring fra gennemsnitsrente til PFA Plus, da det

ofte godt kan betale sig, siger Claus Bielefeldt

Petersen.

Tilpas ordningen til dit liv

Med til den nye pensionsordning hører der des-

uden en god forsikringspakke, som giver sikker-

hed, hvis du får problemer med dit helbred. Når

Claus Bielefeldt Petersen skal forklare, hvorfor

det også er vigtigt, at du tager stilling til denne

del af din pensionsordning, bruger han ofte sig

selv som eksempel:

- Jeg har en kone og to børn og bor i hus, og

jeg har derfor valgt maksimum på mine forsik-

ringer, så vi fortsat kan leve på den måde, vi gør

i dag – også hvis jeg i morgen skulle komme

ud for noget, der gør, at jeg ikke længere kan

arbejde. Min kollega, som endnu ikke har stiftet

familie, har til gengæld helt andre behov, og

hans pensionsordning ser derfor væsentlig an-

derledes ud end min, selvom vi har de samme

basisdækninger, og han tilføjer:

- Derfor vil vi rigtig gerne rådgive det enkelte

offentlige medlem i Kommunikation og Sprog.

Noget af det allervigtigste, når vi i PFA rådgiver

om pension, er nemlig, at vi lytter til, hvem vi

sidder overfor. Før vi kan anbefale den helt rig-

tige løsning, har vi brug for at kende personens

liv og behov.

Hvad med privatansatte medlemmer?

Hvis du er privatansat medlem, og du også gerne vil have PFA Plus, må du væbne dig med

tålmodighed lidt endnu. Der kommer nemlig mere information om PFA Plus i løbet af 2014.

Læs mere på mitpfa.dk

Hvis du ikke nåede at deltage i informationsmøderne i december eller gerne vil have endnu

mere viden om PFA Plus, kan du læse mere på mitpfa.dk. Tag også dit Pensionstal, og få et

smugkig på din fremtid på pensionstallet.dk.

Hvad afgør, hvilken pensionsordning du har som offentligt ansat?

Det gør kombinationen af din uddannelse og den overenskomst, du er ansat på. Det er

altså ikke alle offentligt ansatte KS’ere, som har den samme pensionsordning. Men langt

de fleste har pensionsordning i PFA. Din pensionsordning fremgår af din ansættelseskon-

trakt og af din lønseddel.

Book en rådgivningssamtale på 39 17 60 19

Du vælger selv, om du vil mødes med en rådgiver i København, Aarhus, Aalborg eller

Odense, eller om du ønsker webrådgivning. Med webrådgivning, der kan foregå, hvor og

hvornår det passer dig, viser PFA’s rådgiver dig din økonomi i grafer og billeder på din egen

computerskærm, samtidig med at I taler i telefon med hinanden.

Hvilken investeringsprofil passer til dig?

I PFA Plus bliver din opsparing investeret i markedsrente, hvor det er PFA eller dig selv,

der står for investeringen. Profil B har en lav risiko og rummer en mulighed for at få et godt

afkast, men du kan også vælge profil A, C eller D med lavere eller højere risiko:

Profil B

Andel af Høj risiko fond nedtrappes fra 50 % til 20 %

Profil A

Andel af Høj risiko fond nedtrappes fra 25 % til 10 %

Profil C

Andel af Høj risiko fond nedtrappes fra 75 % til 30 %

Profil D

Andel af Høj risiko fond nedtrappes fra 100 % til 40 %

Du Investerer

75% 25% 50% 50% 25% 75% 100%

Investeringsprofiler Høj risiko fond Lav risiko fond

100 %

80 %

60 %

40 %

20 %

0 %42 40 38 36 34 32 30 28 26 24 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 -2 -4 -6 -8 -10 -12

År til pension

C

D

A

B

32/33

Digital markedsføring kan hjælpe en virksomhed på flere måder. Men hvordan får du overblik over de mange digitale kanaler, og hvor du skal prioritere dine kræfter? Og hvordan ved du, om den digitale markedsføring overhovedet giver den tiltænkte værdi for virksomheden?

Digital markedsføring kan hurtig blive til en luftig snak om uendelige

muligheder og alt kan lade sig gøre. Men vi ved jo godt i praksis, at

sådan er det ikke. Typisk handler det om at prioritere sin indsats med

begrænsede midler i en travl hverdag.

Derfor har vi i Forum for Marketing lavet et arrangement, hvor digi-

tal direktør i mediebureauet Maxus, Morten Munk-Hansen, kommer

og fortæller om, hvordan du bedst kommer i gang eller videre med din

digitale markedsføringsstrategi på et praktisk plan. Du vil få konkret

viden om:

• opsætningafKPI’er

• budgetovervejelser

• prioriteringogforståelseafkanaler(somforeksempelDisplay,RTB,

Social, Mobile, SEO, SEM)

• værdimåling.

Sted: Kommunikation og Sprog, Hauser Plads 20, 3.sal, København K.

Tid: Kl. 14 – 17

Forum for Marketing er et af tre nye faglige fora i Kommunikation

og Sprog.

Som medlem i KS kan du være med til at give dette forum et fagligt

indhold, som er interessant for dig selv og andre medlemmer. I for-

bindelse med arrangementet vil vi derfor sætte tid af til, at vi sammen

kan inspirere til flere fagligt relevante og spændende temaer for KS’

marketinginteresserede medlemmer.

KS kan lægge mødelokaler til og betaler for oplægsholder og kaffe

med videre.

Dette møde er udsprunget af det sidste møde i Forum for Marke-

ting, hvor vi hørte om Landingpages. Kontaktperson er Morten Hall

mail@mortenhall.dk.

Overblik over de digitale kanalerDen 6. februar 2014

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Hvert medie – hvert sit DNAEt socialt medie er ikke bare et socialt medie. Brugerne har taget tjenesten til

sig af en grund, så hvis en virksomhed skal ind og lege med, bør det ske med

kendskab til, hvorfor brugerne overhovedet har oprettet en profil.

Social Graph – dit sociale netværk

På Facebook hænger vi som brugere typisk sammen med vores venner og

familie. Vi har som hovedregel koblet os til hinanden, fordi vi kender hinanden

socialt i venskab eller familie. En facebookven er som oftest også en (rigtig)

ven, selvom grænserne dog er flydende. Det kaldes med en fagterm Social

Graph. Tjenester, der bygger på vores Social Graph, er Facebook, Instagram

og Snapchat.

Interest Graph – dit interessenetværk

Et sted som Pinterest er modsat Facebook ikke bygget op omkring, hvem der

kender hvem, men i langt videre udstrækning bygget op om, hvem der inte-

resserer sig for det samme. En follower på Pinterest er ikke (nødvendigvis) en

ven, men en med samme interesse. Fagtermen er Interest Graph Tjenester,

derbyggerpåvoresInterestGraph,erPinterest,TwitterogGoogle+.

Professional Graph – dit professionelle netværk

Der er stor forskel på folks brug af LinkedIn, når det kommer til spørgsmålet,

om folk har lyst til at acceptere en connection-forespørgsel fra en person, de

aldrig har mødt i den såkaldt virkelige verden. Uanset holdning til det spørgs-

mål, så ender det som professionelt netværk, det vil sige Professional Graph.

Tjenester, der bygger på vores Professional Graph, er LinkedIn, Xing og Plaxo.

OMudd

ANDRE SOCIALE MEDIER. Titlen på mo-

dulet siger en masse. Facebook er nemlig

i manges bevidsthed blevet en mastodont

– et alternativ til en almindelig søgemaskine.

”De unge”, som vel efterhånden stræk-

ker sig godt ind i 30’erne, bruger Facebook

som søgemaskine, når en virksomhed skal

kontaktes eller undersøges. Så alle de andre

sociale medier står i skyggen af Facebook –

eller hvad?

Dette modul på OM-uddannelsen handler

om alle de andre sociale medier – fordi de

indeholder en masse værdi, en masse alter-

native tilgange til at være social. Instagram

med sine mange, meget forskellige billeder,

Pinterest med alle sine pins over, hvad folk

finder interessant, LinkedIn som den store,

professionellejobdatingcentral.Google+

bliver der grinet lidt af i krogene, fordi den

er der, men alligevel ikke rigtigt regnes med

– og det til trods for, mener eksperten, der

underviserosiGoogle+,atdeteretafde

vigtigste sociale medier overhovedet.

Der er mange meninger. Og det overrasker

nogle af os, at der hersker flere forskellige

”religioner”, når det kommer til, hvilke so-

ciale medier, som er vigtigst – i hvert fald når

man kommer op på et niveau, som er am-

bitiøst nok. Næsten som når matematik på

højeste niveau bliver filosofisk. Interessant

– men også frustrerende og forvirrende. Det

ville nu engang være lettere, hvis Bigum bare

kunne sige: ”Gør sådan og sådan – og spring

det dér over!”… Men det gør han ikke.

De rigtige svar skal vi selv ud at finde – og

udfordringen er, at de hele tiden forandrer

sig. Det begynder at gå op for os, at sociale

medier er meget lig en flod – den ser ens ud

på overfladen, men forandrer sig hele tiden.

Hvor meget skygger Facebook?

Anders’ dagbog

Online Marketing Manager-uddannelsen

Konsulent Anders Witzel deltager på den helt nye, 1-årige uddannelse, som udbydes af Bigum&Co. Uddannelsen dækker alle de centrale områder, man bør beherske, når man arbejder med online marketing.Modul #1 Søgemaskineoptimering SEOModul #2 FacebookModul #3 Øvrige sociale medierModul #4 MonitoreringModul #5 Google Analytics & AdwordsModul #6 KonverteringsoptimeringModul #7 Positionering & bloggingModul #8 E-mail MarketingModul #9 Splittest & annoncering

Tekst/Anders Witzel og Thomas Bigum

34/35

Den medstuderendeMolise Lerche, 27 år, cand.merc.EMF (økonomisk markedsføring), ansat som E-købmand i Lomax.

Facebook og de andreDet globale sociale medie-landskab er støt og roligt blevet broget som en dansk malkeko. På en form for prioriteret liste kommer en stribe bastarder og halvt amputerede sociale netværk løbende lige efter Facebook, når det handler om, hvor din virksomhed bør lægge fokus for at nå målgruppen.

Bigums klumme

The Times They Are a-Changing

I en online verden er det som i den fysiske.

Kun én ting ændrer sig ikke, og det er det fak-

tum, at alting er foranderligt. Du og jeg kan

ligeså godt opgive at jagte det endegyldige

svar på, hvilket netværk der er det helt rigtige

at prioritere for en virksomhed.

Svaret kommer ikke. Det gør kun kvalifice-

rede bud, som i øvrigt skal op til genoverve-

jelse i næste måned, fordi tingene forandrer

sig med forrygende hast, holdt op imod

virksomheders typiske omstillingsevne.

Er det så skiftetid?

For nylig har jeg for første gang mødt en

potentiel kunde, hvor jeg uden tøven vil

mene, at det rette sociale netværk til strate-

gien ikke er Facebook – men derimod Twitter.

Facebook har som det mest udbredte net-

værk sine forcer i netop udbredelsen, men

det har også sine begrænsninger i form af at

kunne mange ting på én gang.

De rige muligheder og det brede spektrum

af både brugerinteresser og tilbud skaber

digitallandskabets mest støjende markeds-

plads. Det åbner op for overvejelserne om at

skifte fokus mod andre markedspladser, hvor

sandsynligheden stiger for at opnå taletid

foran (og med) sin målgruppe.

For virksomheden, som jeg analyserer i

øjeblikket, giver det mere mening at tage op-

hold på en lidt mindre markedsplads, og der-

med give afkald på volumen, men til gengæld

købe ind på opmærksomhed for den primære

målgruppe. I dette tilfælde er målgruppen

journalister, som synes at elske Twitter.

Når KPI’erne afgør valget

Da journalisterne har fundet værdi i at

researche til nyheder, og bagefter skubbe

færdige artikler ud over rampen på Twitter, er

der et match til en virksomhed, hvis KPI’er

(Key Performance Indicators) er at opnå

større såkaldt share of voice. Der skal flirtes

og skabes relationer til journalisterne, og det

sker bedst på Twitter, og vil efter min mening

slet ikke ske på Facebook.

I et andet eksempel kredser de væsentlige

KPI’er omkring employer branding, og deraf

afledt større kvalitet i ansøgere på opslåede

stillinger. Det kan være, du bliver overrasket,

men Instagram kan faktisk være den bedste

platform til at få en virksomhed gjort attraktiv

at se på udefra. Kombiner de skæve retrolig-

nende billeder fra Instagram med det seriøse

strejf fra LinkedIn, og du har endnu en

strategi til sociale medier helt uden mægtige

Facebook.

Status er altså, at Facebook hverken skal

ses som inde eller ude. Svarene på, om

virksomheden skal se andre veje ligger i for-

målene. Lad KPI’erne afgøre, hvilke sociale

netværk der får mest fokus.

Hvad er det vigtigste, du har lært på modulet om andre sociale medier? Jeg har fået en rigtig god forståelse af forskellen på de

forskellige sociale medier, hvor yderpunkterne er hen-

holdsvis fokus på individet og personlige relationer, mod

det andet yderpunkt, som er fokus på emner og interes-

serelationer. Det er derfor vigtigt at vælge det bedste

medie til det budskab, man ønsker at kommunikere.

Jegharlært,atGoogle+’sbetydningikkemåunder-

vurderes, selvom det endnu ikke er udbredt i Danmark.

Og LinkedIn er også blevet et vigtigt medie for virksom-

heder, hvor succesen ofte afhænger af virksomhedernes

corporate spirit.

Hvordan kommer du til at bruge OM-uddannelsen generelt i fremtiden?Gennem OM-uddannelsen får jeg kendskab til en palet

af online marketingværktøjer og -kanaler, som gør mig i

stand til at eksekvere med tryghed i mit daglige arbejde,

idet min nuværende arbejdsplads bruger online marke-

ting i vid udstrækning og kontinuerligt ønsker at bruge

nye værktøjer.

Update

Vi nåede næsten 14 millioner

KS-medlemmerne omsatte næsten 14 millioner via Forbrugsforeningen i 2013. Vi købte især rejser, benzin og elektronik.

Løn vigtigt tema i OK-forhandlinger

Psykisk arbejdsmiljø og efteruddannelse skal på dagsordenen i de kommende overenskomstforhandlinger for det private arbejdsmarked – men det skal lønnen også.

KS’ medlemmer har været fl ittige til at bruge

Forbrugsforeningens betalings- og bonuskort.

I 2013 omsatte KS-medlemmerne næsten 14

millioner kroner (13.851.646 kroner), og der

blev blandt 892 aktive medlemmer optjent kr.

910.588 i bonus svarende til kr. 1.021 pr. konto

i snit.

Et typisk medlem fra KS benytter sit medlem-

skab af Forbrugsforeningen til køb af rejser hos

Spies og StarTour, benzin hos Uno-X, elektronik

hos især Fona og til byggemarkedsartikler hos

Silvan. Hertil kommer masser af køb hos vores

over 600 tøj- og skoforretninger fordelt over hele

landet.

Blandt årets nye tilsluttede butikker var

blandt andet Loop Fitness, Webapoteket, Telia,

Bonniershop.dk, Fårup Sommerland og www.

de3bedste.dk (billige hvidevarer). Hertil kom-

mer en lang række nye restauranter og cafeer,

således at foreningen nu giver adgang med op til

15 procent i bonus hos ca. 300 spisesteder over

hele landet.

Forbrugsforeningen kom godt ud af 2013 med

en samlet omsætning på over kr. 3,1 mia. og en

samlet bonus på over 187 millioner kroner via

de ca. 4.600 tilsluttede butikker og forretninger.

Medlemstallet rundede 200.000 i året der gik og

er nu oppe på over 202.000.

Forbrugsforeningen er medlemmernes og

de faglige organisationers egen forening. Kun

medlemmer af de optagelsesberettigede orga-

nisationer, herunder KS, kan blive medlem og få

del i goderne.

I denne tid går forhandlingerne mellem fagfor-

eninger og arbejdsgivere om nye overenskom-

ster for store dele af den private sektor i gang.

I både 2010 og 2012 førte overenskomsterne

på det private område til ganske begrænsede

lønstigninger. Og lytter man til politikere og

arbejdsgiverorganisationer i den offentlige

debat, fremhæver de igen og igen, at Danmarks

konkurrenceevne skal styrkes. Mellem linjerne

ligger altså en forventning om, at medarbejderne

på ny skal nøjes med et sparsomt resultat, når

det gælder løn.

Men lønforbedringer, herunder krav om sikring

af reallønnen, vil altid være et omdrejningspunkt

i en overenskomstfornyelse.

Derudover har KS sammen med øvrige akade-

mikerorganisationer prioriteret fi re temaer, som

de enkelte områder/klubber anbefales at tage

med i forhandlingerne. Formålet er blandt andet

at fremme en fælles akademikerdagsorden, der

kan virke som modvægt til den øgede koordine-

ring på tværs af virksomhederne, der fi nder sted

på arbejdsgiverside.

Akademikernes fi re temaer er:

- Løn til fædre under barsel

- Tryghed

- Kompetenceudvikling

- Arbejdsmiljø/stressforebyggelse

De to sidstnævnte er ikke umiddelbart klas-

siske overenskomstemner. Tiden er imidlertid

til at tage begge temaer op. Det er emner, der

fylder meget på arbejdspladserne, hvor medar-

bejderne bliver mere og mere pressede på tid og

arbejdsopgaver.

De foregående runder af overenskomstfor-

handlinger har båret præg af, at arbejdsgivernes

organisationer har afstemt deres krav på tværs

af de enkelte virksomheder. Firmaerne har med

andre ord holdt sig stramt til en på forhånd koor-

dineret strategi. Det har fået akademikerorgani-

sationerne til at arbejde endnu tættere sammen

hen mod de kommende forhandlinger. Samtidig

er Ingeniørforeningen i efteråret vendt tilbage til

Akademikerne, hvilket vil gøre det nemmere for

arbejdstagersiden at samarbejde bredt.

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

Det sker! Efteruddannelse i Kommunikation og Sprog

UBVA/AkademikerneGrundkurser i ophavsretOphavsretten får større og større betydning i

disse år. Det gælder ikke mindst for undervi-

sere og forskere og deres tillidsrepræsentan-

ter. Og det gælder også for andre, herunder

sagsbehandlere i faglige organisationer og

private virksomheder.

Hvem ejer forskningen, forskerne eller

læreanstalterne? Hvilke rettigheder har un-

derviserne til deres undervisningsmateriale?

Hvad indebærer det at have ophavsret?

Hvornår skal man have tilladelse, før man

bruger et værk, og hvornår behøver man

ikke? Kræver det tilladelse at linke på inter-

nettet? Og hvilke knapper skal man trykke på

for at være lovlig?

København, 24. og 25. februar

UBVA/AkademikerneForskning, etik og juraNogle regler giver forskerne rettigheder.

Blandt andet giver ophavsretsloven for-

skerne ophavsret til deres bøger og artik-

ler. Og lov om opfi ndelser ved offentlige

forskningsinstitutioner giver dem rettigheder,

hvis deres forskning resulterer i patenterbare

opfi ndelser.

København, 28. februar

Translatørernes Sprog-træningJuridisk engelsk: Brush up for BA’er /

advokatsekretærerArbejder du med juridisk engelsk, og er du

nogle gange usikker på formuleringer og

grammatik? Så er kurset her noget for dig.

Du får et klart og stærkt juridisk engelsk. Din

baggrund er BA eller tilsvarende niveau med

kendskab til juridisk engelsk. Du kan være

ansat i en privat eller offentlig virksomhed

eller i et advokatfi rma.

København, 24. april

Læs mere, tilmeld dig, og se flere kurser i

efteruddannelseskalenderen på

www.kommunikationogsprog.dk

Bliv en del af Danmarks største kommunikationsnetværkGør som 17.500 andre. Følg Kommunikation og Sprog på Facebook – og få sjove billeder, pudsige citater og relevante debatter i din strøm.

Nyt job

Update Persongalleri

KS social

MADS H. ERIKSEN Uden tvivl at lukke min indbakke ned, når jeg var travlt med

opgaver, der kræver koncentra-tion. Et andet er at skifte stå- og siddestillinger, så kroppen aktiveres i løbet af dagen.

KIRSTEN ANDERSEN At få lavet en ny hjemmeside i løbet af året. Og pøj pøj til alle jer, der søger arbejde. Håber I får heldet med jer snart

CHARLOTTE SKRYDSTRUP HENNINGSEN At få et job. Om 14 dage er jeg ude af systemet og så skal vi nok sælge hus, bil osv., osv. det er så hårdt! Jeg ved, jeg bare er én af de ca. 12000, men dette er det hårde-ste, jeg nogensinde har prøvet i mit liv. Alt er ødelagt. Selvtillid, forhold til min mand, min bedste veninde p.g.a. depression og angst over dagen i morgen. Så joh, et fortsæt om at finde et job, lyder SÅ tamt, da det har stået på dagsordenen de sidste snart 3 år.

CHARLOTTE ILLUM LARSEN At kunne blive ved med at opretholde den samme arbejds-glæde, som gør, at jeg faktisk har hoppet ud af sengen hver morgen de sidste rigtig mange år for at køre 29 km frem og tilbage hver dag.

TINE PAAMEIER HANSEN At jeg skal vente og lade de andre komme med deres ideer før jeg kommer med mine.

HENRIK HEBELTOFT At sende mails ”uden for kontortid” med Outlooks ”leveres senere” funktion, så mine kolleger kun får mails i dagtimerne, selvom jeg mailer på andre tidspunkter. Og vil tillade mig at håbe på at det smitter af på dem

INGER-MARGRETHE LADEKJÆR-MIKKELSEN At få et fast job

STINE BAY PEDERSEN At få et arbejde!

LINE STÜTZER Det må være at sparke så meget røv på det sidste halve år på kandidaten for at øge jobmulighederne så meget som overhovedet muligt. Og så selvfølgelig, som altid, at netværke en helt masse

CHRISTINA SMEDEMARK MATTSSON At netværke med de andre medarbejdere i koncernen

JANE KRØYER At skifte mit nuværende job ud med et spændene leder job

ANETTE JAKOBSEN At huske de små pauser også når der er travlt og smile selvom det går hårdt for sig -:)

TEA LUND HAMMERSHØJ At netværke mig til et nyt job, når min barsel slutter i juni

RIKKE LOUISE FAGE-FJORD At inddrage unge odenseanere endnu mere i byudviklingen og være med til at sikre engage-ment og medejerskab for byens udvikling fra stor dansk by til dansk storby.

HELENE ROSA OXNÆS DAMGAARD At ”bestå” min prøvetid og holde fast i mit job krydret med en masse faglig udvikling og læring

ALLAN HØG-ANDERSEN At arbejde for min egen drøm, ved at hjælpe andre til også at få opfyldt deres inderste drømme og ønsker. Kryptisk? - egentlig ikke. Planen er lagt

JaNE PEDErSEN, 1.10.13, fra intern

salgskoordinator, Bertoni of Denmark til

sales & marketing manager, Chapter 4

Translation

TOrBEN BriNCK, 2.12.13, fra stud.

cand.ling.merc. Virksomhedskommunika-

tion, Business & Social Sciences, Aarhus

Universitet til Marketing Coordinator,

Pharma Nord

aNDErS SEKirKa, 9.12.13, fra

translatør, GLOBALscandinavia A/S til

QA/sproglig projektleder, Amesto | InterText

Translations A/S

EliSaBETH STaUN, 1.1.14, fra

udviklingskonsulent, Biblioteket, Randers

Kommune til leder af uddannelsescentret,

Hammel Neurocenter

TiNE BUNDgaarD, 1.1.14, fra

konsulent i KAB til projektleder samme sted

NaNNa iSaKSEN, 6.1.14, fra marke-

tingkoordinator, Waoo! til project manager,

Decisionlab (Datterselskab til reklamebu-

reaet Kunde & Co.)

MariaNNE aNDErSEN, 1.2.14, fra

project sales manager, Glunz & Jensen

Microflextileksportsælger,Greeen+A/S

EMil J. HEigrEN, fra stud. cand.it,

digital innovation & management, ITU til

Web-studentermedhjælper ved Direktions-

sekretariatet og Kommunikation, Bispebjerg

og Frederiksberg Hospitaler.

Hvad er dit vigtigste arbejds-nytårsforsæt?

38/39

Tekst / Anne NimbFoto / Carsten Snejbjerg

Tine lockenwitz larsen, 34 år1.12. fra kommunikationsmedarbejder, Region Hovedstaden til digital

redaktør, Kaiser Sport og Ortopædi

Du er uddannet cand.ling.merc., og i dit nye job er din titel digital redaktør. Det lyder umiddelbart som et stort spring fra din uddannelse, så hvordan kan du bruge din uddannelse i dag?Når jeg tænker på, hvad jeg er uddannet til, og hvad jeg beskæftiger

mig med i dag, så tænker jeg, at alt er muligt. Og at jeg er vældig glad

for, at det har været muligt at dreje min karriere i den retning, hvor

mine interesser har vist sig at ligge.

Hvor ofte er du blevet kastet ud i opgaver, som var helt nye for dig, i løbet af din karriere?Det er sket rigtig tit. I alle de tre job jeg har haft, har jeg været den

eneste kommunikationsmedarbejder. Jeg har skullet starte meget op

fra bunden, og det har i høj grad været ”learning by doing”. I mit første

job var jeg primært marketingmedarbejder, men jeg skulle også sørge

for at registrere varemærker og alt muligt andet. I Region Hovedstaden

blev jeg straks kastet ud i et databaseprojekt, men jeg stod også for

al kommunikation i den nystartede enhed, jeg var ansat i, hvor vi hjalp

forskerne med at søge midler til deres forskning.

Hvorfor skiftede du nu?I Region Hovedstaden var det tid til tredje organisationsændring på

fem år, og jeg trængte til at prøve noget andet end igen at starte al

kommunikation forfra. Samtidig ville jeg gerne tilbage til sportens

verden. Det vigtigste er selvfølgelig, at mine arbejdsopgaver er spæn-

dende, men det betyder også noget for mig, at det, jeg kommunikerer

om, har min personlige interesse.

Hvordan fi k du jobbet?Det er faktisk en meget sjov historie. I maj måned var jeg i Kaiser

Sport for at købe løbesko, og jeg tænkte, at det kunne være et interes-

sant sted at arbejde. Da jeg kom hjem, tjekkede jeg deres hjemmeside

for at se, om de havde sådan en som mig. Det så det ikke ud til, så

jeg besluttede at følge dem på Facebook. Og det var her, de valgte at

slå stillingen op, som det eneste sted, fordi de gerne ville have en, der

havde en naturlig interesse i virksomheden.

Og hvad skal du så i gang med at lære nu?Kaiser Sport skal have webshop og ny hjemmeside, som jeg skal

opbygge og markedsføre, og samtidig sørge for, at logistikken i for-

hold til varefl ow og så videre fungerer. Webshopdelen er ny for mig,

og det samme gælder sociale medier, som jeg ikke fi k lejlighed til at

bruge i regionen. Men jeg er fuld af gåpåmod og stolt af at være en del

af en virksomhed, som har høje ambitioner for både butik og klinik. Så

jeg skal videre ud af det spor, der hedder digitale medier. Og med alt

det, der sker på det område, har jeg svært ved at forestille mig, at det

bliver trivielt i de næste mange, mange år.

TINE LOCKENWITZ LARSEN ER UDDANNET CAND.LING.MERC. I SPANSK OG KOMMUNIKATION FRA CBS I 2007. HUN HAR TIDLIGERE VÆRET ANSAT I MEDICSPORT OG I REGION HOVEDSTADEN.

Medlem / portræt

Det sker! Møder og arrangementer i Kommunikation og Sprog

København13. november Skriv til personalet, pressen og de prægtige kunder

14. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

16. november Kursus i InDesign

19. november Kursus i Photoshop

19. november Employability

19. november Kinesisk sprogvidenskab på internettet

22. november NTIF 2012

26. november Kompetenceworkshop

6. december Karrieresamtaler

8. januar Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del

7. februar Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Aarhus15. november Skriv til personalet, pressen og de præg-tige kunder

15. november Karrieresamtaler

21. november Lønforhandlingskursus for privatansatte – kom bag om forhandlingen del I

6. december Karrieresamtaler

6. december Arbejdsmiljø og trivsel - kom stress i forkøbet

12. december Lønforhandlingskursus for privatansatte – forhandling i praksis del II

Esbjerg12. november Workshop om personlig gennemslags-kraft v/Annette Bjerre Ryhede

Odense14. november Karrieresamtaler

20. november Excel for kommunikatører

4. december Karrieresamtaler

Hvis du vil vide, hvornår der er gratis ar-rangementer i nærheden

af dig, så tilmeld dig arran-gementsnyhedsbrevet på

hjemmesiden.

KøbenhavnEr du iværksætter og drømmer

du om at starte dit eget? 3. februar

Arbejdsglæde og motivation 4. februar

Karrieresamtaler 5. februar

Udvidet LinkedInkursus 5. februar

LinkedIn for øvede 5. februar

Debatmøde om KS/DJ-fusionen 6. februar

Karrieresamtaler 11. februar

Karrieresamtaler 17. februar

Workshop: Spids pennen og sæt

dit faglige fodspor 18. februar

Hvad er dansk sprog egentlig? 20. februar

Dig og din barselsorlov 24. februar

Kompetenceworkshop 25. februar

Karrieresamtaler 26. februar

Karrieredage 7. marts

Karrieresamtaler 10. marts

Effektiv jobsøgning 1 12. marts

For dig som er leder: God ledelse

– det handler om professionalisme 18. marts

Effektiv jobsøgning 2 19. marts

Innovative kommunikations- og

sprogfolk 24. marts

Karrieresamtaler 25. marts

Udvidet LinkedInkursus 26. marts

Kompetenceworkshop 27. marts

Dig og din barselsorlov 31. marts

Karrieresamtaler 9. april

Dig og din barselsorlov 28. april

Google Analytics

– grundlæggende kursus 13. maj

Dig og din barselsorlov 26. maj

Google Analytics – avanceret kursus 3. juni

Pension live – spring den

kedelige læsning over 24. september

AarhusKom bag om din lønstatistik og

bliv klar til lønforhandling 5. februar

Kompetenceworkshop 10. februar

Karrieresamtaler 11. februar

Workshop: Spids pennen og

sæt dit faglige fodspor 19. februar

Debatmøde om KS/DJ-fusionen 27. februar

Effektiv jobsøgning 1 28. februar

Karrieredage 5. marts

Karrieresamtaler 6. marts

Effektiv jobsøgning 2 10. marts

Kompetenceworkshop 31. marts

Karrieresamtaler 9. april

Pension live – spring den

kedelige læsning over 10. april

Google Analytics

– grundlæggende kursus 21. maj

AalborgEn aften med sprogets ukronede

mester – middag og stand-up med

Lasse Rimmer 6. februar

Sociale medier – et højaktuelt

alternativ til traditionel

markedsføring 24. februar

Debatmøde om KS/DJ-fusionen 25. februar

Karrieredage 4. marts

Virksomhedsbesøg i Gigantium 12. marts

Karrieresamtaler 20. marts

Udvidet LinkedInkursus 20. marts

Karrieresamtaler 21. maj

OdenseDebatmøde om KS/DJ-fusionen 3. februar

Karrieredage 6. marts

KoldingKarrieresamtaler 3. februar

Hold øje med kalenderen på hjemmesiden.

Der kommer hele tiden nye arrangementer over

hele landet.