E-bogen og Biblioteket - Borough of Books · Ved en spørgeskemaundersøgelse på to lokalbiblioteker undersøges brugernes holdning og interesse til e-bøger og efterfølgende diskuteres

Det Informationsvidenskabelige Akademi

E-bogen og Biblioteket

Iben Jakobsen, a08

6. semester – bacheloropgave

11.500 ord – inkl. abstracts

ABSTRACT

This paper contains an account of the library today and the technological and cultural development and

progress the libraries have been through in recent decades. Afterwards follows a comprehensive treatise of

e-books and e-book-readers, as well as the assorted problems concerning these. Both the physical and the

digital dissemination of e-books are examined, and the spread of e-books and the future of these are given

a closer look.

By the means of a questionnaire in two local libraries the users' attitude towards and interest

concerning e-books are examined, and subsequently the results are discussed as well as the general future

of e-books, if certain measures were to be taken.

Conclusively the libraries' and e-books' future in the digital information society is debated.

Denne opgave indeholder en redegørelse for nutidens bibliotek og den teknologiske og kulturelle

udvikling bibliotekerne har gennemgået gennem de seneste årtier. Derefter følger en omfattende

afhandling af e-bøger og e-bogslæsere, samt diverse problematikker, der eksisterer. Der redegøres for både

den fysiske og digitale formidling af e-bøger, og der ses nærmere på e-bøgernes udbredelse og fremtid.

Ved en spørgeskemaundersøgelse på to lokalbiblioteker undersøges brugernes holdning og interesse til

e-bøger og efterfølgende diskuteres resultaterne samt e-bøgernes generelle fremtid, hvis visse tiltag

gennemføres.

Endeligt argumenteres der for både bibliotekernes og e-bøgernes fremtid i det digitale videnssamfund.

Iben Jakobsen, A08 Det Informationsvidenskabelige Akademi – Aalborg 25. maj 2011 Bacheloropgave - 6. semester E-bogen og Biblioteket Side 2 af 35

Indholdsfortegnelse Indledning & problemstilling ........................................................................................................................ 3

Teknologiernes Bibliotek .............................................................................................................................. 4

At følge med udviklingen ........................................................................................................................... 4

Biblioteksfejden ......................................................................................................................................... 5

Nye medier og gamle traditioner .............................................................................................................. 6

Den virtuelle interesse ............................................................................................................................... 7

Oplevelser, innovation og dannelse .......................................................................................................... 8

E-bøger og e-bogslæsere ............................................................................................................................ 10

E-bogen og det fysiske bibliotek .............................................................................................................. 11

Formidling ............................................................................................................................................ 11

E-bogen og det digitale bibliotek ............................................................................................................. 12

Projekt Downlaan ................................................................................................................................ 12

www.ebogsbibliotek.dk ....................................................................................................................... 13

www.ebib.dk ........................................................................................................................................ 13

DRM ..................................................................................................................................................... 13

Økonomi .............................................................................................................................................. 14

Danskernes Digitale Bibliotek .............................................................................................................. 16

E-bogen og verden ................................................................................................................................... 16

Spørgeskema metodegrundlag .................................................................................................................. 19

Spørgeskema metode ................................................................................................................................. 19

De To Biblioteker og Fejlkilder ................................................................................................................. 20

Hobro Bibliotek .................................................................................................................................... 20

Aalestrup Bibliotek .............................................................................................................................. 21

Resultater .................................................................................................................................................... 21

Analyse ........................................................................................................................................................ 23

Diskussion ................................................................................................................................................... 24

E-bøgernes fremtid .................................................................................................................................. 24

Konklusion ................................................................................................................................................... 26

Litteraturliste .............................................................................................................................................. 27

Bilag 1 – Resultater af spørgeskema .......................................................................................................... 31

Tabel 1: Besvarelser ................................................................................................................................. 31

Tabel 2: Aldersgrupper ............................................................................................................................ 32


Tabel 3: Besvarelser efter alder og køn ................................................................................................... 33

Bilag 2 – Spørgeskema ................................................................................................................................ 35

SPØRGESKEMA – E-BØGER PÅ BIBLIOTEKET ........................................................................................... 35

Indledning & problemstilling I princippet er en e-bog akkurat som en trykt bog – indholdet er det samme. Eneste forskel er mediet,

hvorpå eller i, det læses.

E-bogen er den digitale repræsentation af papirbogen og findes i adskillige tekstformater, der gør den

langt mere fleksibel. E-bogen kan eksempelvis fuldtekstindekseres, samt søges og findes i en online

søgemaskine, hvad end det er Google, et bibliotekskatalog eller et forlags hjemmeside.

Ikke nok med at e-bøger er ressourcesparrende og lettere tilgængelige (f.eks. skal papirbøger trykkes og

indbindes, før de kan sælges og bruges), så viser undersøgelser også, at e-bøger indeholdende faglitteratur

bruges mere end deres trykte modstykker (van der Velde & Ernst 2009, s. 570-571).

E-bogen er en forholdsvis ny litterær platform, der særligt inden for de sidste par år har vundet enormt

indpas i omverdenen, og blandt andet har Amazon meldt ud, at de nu sælger flere e-bøger end trykte.

Herhjemme går det mere trægt for sig, og både forbrugere og det kommercielle marked holder igen og ser

tiden an.

Jeg har i denne opgave valgt at tage udgangspunkt i e-bøger og deres rolle i de danske biblioteker, og jeg

vil derfor undersøge nærmere, hvordan e-bøgerne formidles på bibliotekerne, både i det fysiske rum og

online. Udover en teoretisk redegørelse af e-bøger generelt samt bibliotekernes udbud af disse og de

problematikker, der er til, vil jeg også undersøge, hvad brugerne mener om emnet, og forsøge at måle, hvor

stor interessen egentlig er. Denne undersøgelse vil foregå via spørgeskemaer på Hobro og Aalestrup

Biblioteker.

Jeg vil afsluttende diskutere fremtidens tiltag og muligheder, hvad angår e-bøger på de danske

biblioteker samt forsøge at konkludere på selv samme.


Teknologiernes Bibliotek Bibliotekerne står overfor radikale ændringer, både som bogsamlinger og som informationscentre.

Universitetsbibliotekerne er ikke længere den eneste adgangsmulighed til forskningslitteratur, tværtimod

har mange direkte adgang til diverse databaser fra deres private eller arbejdscomputer. En enorm mængde

litteratur af alle emneområder og genrer ligger tilgængelig online, og udbuddet bliver kun større med tiden.

På grund af blandt andet konkurrencen med eksempelvis fuldtekstdatabaser står universitetsbibliotekerne

overfor den risici at blive reduceret til bogdepot, læsesal og studierum. Universitetsbibliotekerne har dog

den fordel, at de giver adgang til både det generelle internet, men også til de mange online materialer, der

er for dyre for private at købe adgang til. Derudover specialiserer bibliotekarerne sig i at navigere de

forskellige kataloger og informationsressourcer og kan derved stille en ekspertise til rådighed for både

studerende, private og virksomheder såvel som andre offentlige instanser (Feather 2006, s. 185-186).

Desuden ses biblioteker som mere pålidelige end søgemaskiner, når det gælder om at fremskaffe sand

troværdig information. Søgemaskiner anses til gengæld som billigere, nemmere at bruge, ved hånden og

hurtige. Biblioteket er i dag langt fra det første sted informationssøgende brugere henvender sig (Brindley

2006, s. 487). Darnton foreslår, at forskningsbibliotekerne kan overlade den mere gængse litteratur til de

online databaser og eksempelvis Google Book Search (Googles virtuelle bibliotek og boghandel) og i stedet

specialisere sig i de mere specifikke, sjældnere tekster, der ikke vil kunne findes online (Darnton 2009,

s.55).

Også Phillips og Cope mener, at bibliotekerne står overfor en stor konkurrent i Internettet og de

elektroniske bøger. Trods de dedikerede e-bogslæser lave succes anslår de, at over en milliard bøger i PDF-

format er blevet downloadet siden dets opfindelse i 90’erne, og samtidig er mange af den trykte materialer

blevet erstattet med digitale. Eksempelvis encyklopædier findes nu oftere på digital form end trykt.

Derudover forklarer Phillips og Cope også, at internettet har adskillige fordele frem for de trykte bøger.

Først og fremmest den konstante tilgængelighed samt det enorme udvalg af alt. Dertil er det hovedsageligt

gratis og sidst men ikke mindst sparer det fysiske ressourcer såsom træer (Cope og Phillips 2006, s. 5-6).

Darnton mener, at biblioteket umiddelbart kan anskues som den mest arkaiske institution af dem alle,

men siger samtidig, at dets fortid tegner godt for dets fremtid - biblioteket var aldrig blot et depotrum for

bøger. Det var, er og altid vil være et læringscenter, og han mener, bibliotekernes position er perfekt til at

mediere mellem den trykte og den digitale litteratur og kommunikation (Darnton 2009, s. xv-xvi).

At følge med udviklingen

Internettet er tidligere blevet sammenlignet med biblioteker på grund af den store mængde

tilgængelige data og på den måde, man i mange tilfælde har efterlignet bibliotekernes metoder, hvorpå

man katalogiserer de forskellige dokumenter etc. Nielsen argumenterer dog, at internettet er så meget

mere end blot det. Det er et interaktivt multimedie, der kræver adskillige nye færdigheder fra bibliotekarer,

når de skal formidle internettet videre til deres brugere. Traditionelt set er bibliotekaren en formidlende

mellemmand mellem brugeren og materialebeholdningen, hvilket kræver en hvis type færdigheder.

Eksempelvis skal bibliotekaren kunne navigere en tesaurus, kende til databasens opstilling og f.eks.

emneord. Online er bibliotekaren derimod sat overfor en langt anderledes opgave. Mediet er nyt og

omskifteligt, og brugerens forventninger er langt anderledes end om hvad, der forventes, man kan finde i et


katalog. Der forventes oftest, at man kan finde langt mere online, og det er op til bibliotekaren at finde

relevante troværdige kilder. (Nielsen 2005, s. 510-513).

Google-generationen og brugerne i dag har en forventning om, at alt indhold online er gratis

tilgængeligt. Dette udgør både en enestående mulighed men også en gevaldig udfordring for bibliotekerne.

Bibliotekerne stiller netop materiale til rådighed uden betalingspligt, men selve finansieringen af

bibliotekerne og deres ressourcer og licenser volder i de seneste år problemer. Derudover er det heller ikke

relevant for bibliotekerne at udbyde digitale medier, der i forvejen er tilgængelige andetsteds, da det i

sidste ende vil være spild af bibliotekernes økonomiske ressourcer (Udvalget om folkebibliotekerne i

vidensamfundet 2010, s. 31).

Folkebibliotekerne praktiserer både i dannelse og underholdning, og har længe forsøgt at tilbyde et så

varieret udbud af materialer som muligt. De nye medier er på hylderne, men brugerne kræver stadigt mere,

efterhånden som den teknologiske udvikling bringer nye gadgets og efterspørgsler på banen samt

ændringer i samfundet (Feather 2006, s. 186-187). Det globale samfund og den digitale revolution har

åbnet op for en verdensomspændende migration samt mere udvidet kommunikation. Dette giver en øget

risiko for en samfundsudvikling, hvor folk lever i segregerede kulturelle nicher og ikke bliver udsat for andre

værdier og interesser end deres egen. Det er en udfordring for biblioteket at skabe et værested, der

henvender sig til alle, og som kan promovere og styrke kommunikation på kryds og tværs over kulturelle

skel og skabe en følelse af fællesskab. Det multikulturelle samfund kan ifølge Audunson ikke finde en bedre

mægler end det lokale folkebibliotek, når det gælder integration og succesrig introduktion til fællesskabet.

(Audonson 2005, s. 429-432). Hun mener også, at lokalbiblioteket kan bruges til at skabe bro mellem

lokalsamfundet og resten af verden via Internettet (Audunson 2005, s. 239).

Biblioteksfejden

Den såkaldte "Biblioteksfejde" startede i juledagene i 2007 som en heftig debat i Politiken, da den

daværende leder af Købenshavn Hovedbibliotek, Pernille Schaltz, meldte ud i artiklen "Bøgerne skal have

modstand", at hun ønskede at sende en stor del af de gamle bøger på depot og gøre plads til de digitale

medier og populærlitteraturen (Andersen 2007a). Efterfølgende rullede debatten videre og voksede og

spredte sig til både radio og TV, samt adskillige ledere i Information, Politiken og Kristeligt Dagblad.1

Debattens hovedpunkter gik på bibliotekernes og ikke mindst bøgernes fremtid. Der var opgør om smal og

bred litteratur, om bogen skulle på depot, om de nye medier havde ret til at være på biblioteket og om

bestsellerisme og cafékultur.

Biblioteksstyrelsens direktør, Jens Thorhauge erklærede sig enig med Schaltz og mente, at bibliotekerne

ikke blot skulle være et bogdepot. Han ville i stedet hellere fjerne bøger på bibliotekerne, så der ville blive

mere plads til at vække brugernes interesse med temaer, arrangementer og interaktive medier. Han

foreslog blandt andet at præsentere flere bøger med forsiden udad, samt præsentere bøgerne i temaer og

ikke efter alfabetet. Som respons på, at bibliotekernes udlån er faldet gennem de sidste 25 år,

kommenterede han, at folk køber flere bøger, end man gjorde tidligere, samt at han syntes, der skal findes

1 Yderligere artikler og debatter om Biblioteksfejden kan findes på

http://gammel.bibliotek.kk.dk/bibliotekerne/findbibliotek/hovedbiblioteket/debat-om-hovedbiblioteket



andre måder at måle bibliotekernes effektivitet og succes end på udlån. Han bemærkede også, at

internettet spiller en stor rolle i både nutidens og fremtidens bibliotek (Hornemann 2008).

Schaltz blev beskyldt for at idolisere de nye medier og bestsellerismen og blev kritiseret heftigt for at

fjerne bøgerne fra bibliotekerne og derved frarøve biblioteket dets oprindelige funktion - muligheden for

ganske gratis at gå på opdagelse i litteraturen og derved lære nye forfatterskaber at kende (JP 2008).

Gyldendals litterære direktør Johannes Riis frygtede, at bogen var på vej ud på et sidespor, og mente, at

bibliotekerne burde formidle netop de bøger, der ikke formidler sig selv, hvorimod bestsellerne godt kan

selv. Også andre frygtede en nedprioritering af den smalle litteratur og kultur (Andersen 2007b). Schaltz

forsvarede sig selv og redegjorde i et interview for, hvordan hun ønskede, at bibliotekerne skulle lære af

boghandlerne og blive bedre til at formidle i biblioteksrummet. Samtidig ville hun også gøre brugerne mere

opmærksomme på de mange digitale ressourcer, der ville kunne understøtte og supplere bøgerne

(Kassebeer 2008).

Vagn Ytte Larsen, formanden for Danmarks Biblioteksforening, glædede sig over den fokus debatten gav

bibliotekernes tilbud, men ønskede også at udrede nogle generelle misforståelser. Han opfordrede til en

gylden middelvej med et bibliotek, hvor der er plads til det hele, de gamle og de ny bøger samt medier og

arrangementer. Han mente, at bibliotekerne skal formidle deres materialer mere aktivt og opsøgende, og

foreslog en mere lokalt forankret bibliotekspolitik. Han lagde desuden op til en revision af biblioteksloven

for at styrke bibliotekernes virke, så det ville stå klarere for alle, hvad bibliotekets primære opgaver er i

dagens vidensamfund (Larsen 2008).

Nye medier og gamle traditioner

Bibliotekerne har været under radikal forandring, ikke bare de sidste 20 år, men i over hundrede år. I

1886 sagde Melvil Dewey, at det gamle bibliotek var en passiv informationssilo, og at det nye bibliotek

skulle være aktivt og vise sig som en fontæne af god indflydelse og dannelse (Brunsdale and Hootman 2006,

s. 164). Det samme siges stadigvæk i dag; ud med det forældede passive bibliotek, og ind med det

innovativt aktive bibliotek, der opsøger brugerne og følger med tiderne.

Ifølge Brindley stod samfundet i 2006 overfor en innovativ udvikling, der tog sted udenfor bibliotekerne

og hovedsageligt blev drevet af den kommercielle sektor. Der blev eksperimenteret med nye

forretningsmodeller, og markedet var kaos. Brugere og borgere fik stor indflydelse, og der opstod

efterspørgsler i øst og vest, og bibliotekerne og informationssektoren stod overfor den mulighed at kunne

spille nye roller i samfundet og være med til at definere fremtiden.

Bibliotekernes udfordring var og er stadig at finde nye måder, hvorpå de kan forblive relevante og

interessante i en verden, der på mange områder kan selv og vil selv. Google generationen er utålmodig og

har en vis digital kompetence, men kan ifølge Brindley stadig nyde godt af bibliotekarernes ekspertise inden

for informationssøgning. Det er en kamp i sig selv at holde fast ved de gamle brugere, men det er samtidigt

også vigtigt at lokke nye brugere til, og begge kræver nytænkning og tiltag (Brindley 2006, s. 486).

Vidensamfundets bibliotek er ikke kun de fysiske biblioteker; det består også af dets digitale

komponenter - det digitale onlinetilgængelige bibliotek. Begges formål er at sikre at de danske videns- og

oplevelsesressourcer benyttes bedst muligt. Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet ønskede i


2010 at forsøge at finde ud af, hvordan oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet bedst blev fremmet

under disse vilkår (Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet 2010, s. 10).

Bibliotekerne har et "image". Langt de fleste associerer biblioteker med trykte bøger, trods den stigende

investering i elektroniske ressourcer og andre digitale aktiviteter. Brindley mener, bibliotekerne er nødt til

at rebrande sig selv, og omdefinere overfor de aktive brugerne og de potentielle brugere, hvad et bibliotek i

dag er og kan være. Dette skal blandt andet opnås ved at kende sine brugere og deres behov og ønsker,

samt bruge det fysiske rum bedre. Udstillinger, attraktiv indretning og nye tiltag vil lokke flere indenfor.

Bibliotekerne skal blive bedre til at markedsføre sig selv og følge med udviklingen. Det er ifølge Brindley

vigtigt, at bibliotekerne også digitaliserer så stor en del af deres materielsamling som muligt (dog uden

nødvendigvis at arkivere den fysiske samling) for at kunne tjene så mange som muligt. Hun mener, det er

vigtigt at investere i digitalisering, men også i videreudviklingen og -uddannelsen af bibliotekarerne for at

sikre sig, at de har de nødvendige kompetencer (Brindley 2006, s. 487-494). Darnton påpeger, at det er

unødvendigt at investere i trykte udgaver af meget nyere materiale, da det oprandt online eller findes der

nu i diverse databaser, og mener, at print-on-demand samt forbedrede e-bogslæsere let kan tilfredsstille de

flestes behov (Darnton 2009, s. 54-55).

Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, debatterede i 2007, om

hvorvidt bogen var truet. Bogen i sig selv som medie er yderst funktionel rent praktisk – den giver mulighed

for fortællinger hvor som helst når som helst og i ens eget tempo. Han pointerede i et interview, at en bog

ikke stiller andre forudsætninger end at man kan læse; den bruger hverken strøm eller kræver anden særlig

plads eller omstændigheder, og han var ikke i tvivl om, at papirmediet vil leve videre så længe, man ikke har

fundet en elektronisk version, der er ligeså god. Samtidigt påpegede han også, at evighedsmediet ikke

eksisterer, og at bøger i mange sammenhænge holder længere end diverse disks som dvd’er, spil og cd’er.

Derudover bemærkede han dog også at argumentet om at man bedre kan fordybe sig i trykt litteratur end i

andre medieformer er ren og skær argumentation for at bøgen skal fastholdes på en piedestal i det

kulturelle hierarki. Hjarvard mente dog i sidste ende, at det er vigtigere at fortællingen er i centrum, end

mediet er det. "Det afgørende er, at folk har læsefærdigheder. Om de læser på en skærm eller på papir er

underordnet." (Madsen 2007, s. 16-21).

Også Lars Qvortrup mener, at det ikke er afgørende, hvorvidt bogen er i centrum eller ej. Bogen er ikke

målet i sig selv, men derimod midlet til at nå målet – stimuleringen af meningsbehovet og fiktionsbegæret.

Han mener, det er vigtigt at acceptere, at bogen ikke altid er det mest hensigtsmæssige medie, og at

bibliotekerne derfor skal fokusere på og formidle alle medierne for at dække hele spektret. Bibliotekarerne

skal ifølge Qvortrup være både kritiske og gode til at differentiere mellem de forskellige medietyper og vide

hvad og hvilke sammenhænge, de hver især er særligt velegnede til (Madsen 2007, s. 10-15).

Den virtuelle interesse

Lige siden den første bog blev læst, har man snakket om den. Med tiden kom læsegrupper, debat og

bogcaféer til, og altid har formålet været at diskutere en god bog. Dette ændrede sig ikke, da internettet

kom til, eneste forskel var blot, at langt flere nu kunne deltage i debatten. Internettet har siden dets

opstandelse gjort diverse tilgængeligt, men særligt inden for de seneste årtier har bog-blogs gjort sit store

indtog. Hjemmesider såsom http://bookblogs.ning.com/ giver folk verden over mulighed for at

kommunikere og aktivt deltage i debatter og samtaler om lige præcis bøger. På nuværende tidspunkt har

http://bookblogs.ning.com/


bookblogs 11.599 medlemmer, og disse er alt fra spirende forfattere og boganmeldere (både de

professionelt anerkendte og de glade amatører2) til forlæggere og journalister. Forummet Book & Reading

Forums (http://forums.onlinebookclub.org/) har 35.811 registrerede brugere og næsten 72.000

forumposter og svar. Der er ingen tal over præcist, hvor mange bog-blogs, der findes online, men

undertegnede vil anskyde, at der findes titusindvis af bogrelaterede eller –dedikerede blogs online – måske

hovedsageligt størstedelen på engelsk. Trods Cope og Philips tal fra 2006 om at mindre end halvdelen af

USA’s voksne befolkning læser litteratur (Cope & Phillips 2006, s. 1), så er interessen for bøger online

enorm, og der eksisterer store deltagende fællesskaber med global deltagelse, der sætter fortællingen og

bogen i centrum.

Forfatteren Martin Glaz Serup understreger i Bogen i et nyt medielandskab, at bogen og internettet ikke

skal ses som en modsætning, men i stedet som en mulig samarbejdende kombination. Der er allerede

mange initiativer om bogens samspil med de digitale medier, men der er også store muligheder for mere

samspil og kommunikation mellem forfatter og læser via f.eks. blogs. Serup selv bruger sin blog som

diskussionsklub med hans læsere og som et enmandstidsskrift snarere end som personlig dagbog, og

forudså i 2007, at dagblogsbloggen var et forbipasserende fænomen. Han mente derimod, at blogs om få år

hovedsageligt ville være populære som specifikke, halvfaglige magasiner (Madsen 2007, s. 36-39). Der er

dog i skrivende stund adskillige meget populære forfatterblogs, eksempelvis den bestsellende forfatter Neil

Gaiman, der lever højt på konstant kommunikation med sine fans via både hans blog og twitter

(http://journal.neilgaiman.com/ og http://twitter.com/neilhimself).

Oplevelser, innovation og dannelse

Bibliotekernes online formidling er i hård konkurrence om brugernes opmærksomhed. Internettet

indeholder en næsten ubegrænset mængde af alt, og i rapporten Folkebibliotekerne i Vidensamfundet

skrives der, at kun Google, Facebook og Youtube er sikre vindere af internetbenyttelsen, og at f.eks.

benyttelsen af DRs hjemmeside fylder under 5% af brugernes tid online – men samtidig benyttes DRs

hjemmeside 5-10 gange så meget som alle bibliotekernes online tilbud tilsammen (Udvalget om

folkebibliotekerne i vidensamfundet 2010, s. 32).

Biblioteket befinder sig i dag i et oplevelsessamfund, hvor pris, kvalitet og service ikke længere er nok.

Der er et enormt udbud af mere eller mindre det samme produkt fra et utal af forskellige udbydere,

virksomheder og institutioner og for at skille sig ud fra mængden tyes der til oplevelser.

Oplevelsesdimensionen består af den primære sektor, der bestående af virksomheder og institutioner har

oplevelser som primært formål, samt en sekundær sektor, hvor oplevelserne er et supplement til varer og

serviceydelser. Bibliotekerne medtænker oplevelser i deres formidling i et forsøg på at gøre bibliotekets

rum og materialer mere interessante for brugerne og de potentielle brugere. Diverse tiltag såsom

Forvandlingsrummet fra Aarhus Hovedbibliotek forsøger at formidle biblioteksrummet via oplevelser.

Bibliotekets materialer indeholder en indirekte oplevelse i sig selv, men den mere direkte oplevelsesfaktor

2 Der hersker ofte en generel opfattelse, om at bloggere, der anmelder bøger, ikke er professionelle, da de ikke

udgives eller hører under anerkendte kilder såsom aviser. De tusindvis af online boganmeldere er dog ikke enige i dette, da mange tager deres hobby dybt seriøst og gør alt for at være så professionelle som muligt, både i skriveform og objektivitet.

http://forums.onlinebookclub.org/

http://journal.neilgaiman.com/

http://twitter.com/neilhimself


findes i udstillinger, arrangementer, indretning og formidling på biblioteket (Jochumsen og Rasmussen

2008, s. 159-177).

Jochumsen og Rasmussen mener, at biblioteket gennem tiden har fået større fokus på at være

oplevelsesproducerende understøttet af en interesse for at iscenesætte biblioteket på nye måder.

Derudover har der også været stigende interesse for at involvere brugerne aktivt (Jochumsen og

Rasmussen 2008, s. 181).

Oplevelsessamfundet kan snildt knyttes til den brugerdrevne innovation, der blevet et slags mantra i

den offentlige sektor. Det skete ikke mindst i forbindelse med regeringens kvalitetsreform fra 2006, der

blandt andet havde som målsætning, at brugerne skulle i centrum for den sammenhængende offentlige

service. De offentlige services skulle sætte sig ind i brugernes behov, og aktivt inddrage brugerne og

virksomhederne når de offentlige løsninger skulle udvikles. Desuden skulle det offentlige vænne sig til at

indgå i et mere tæt samarbejde med hinanden, end de gjorde før, for at gøre det lettere for brugeren at

gennemskue systemet og bruge de offentlige instanser bedre (Bason 2007). Fokus for tidens brugerdrevne

innovations projekter er ofte at inddrage brugerne med det formål at forbedre virksomhedernes

innovationsevne, og dermed også konkurrenceevne. Brugerdreven innovation ses som kilden til overlevelse

i den globale konkurrence ved at virksomhederne adskiller sig fra hinanden og bedre rammer brugernes

behov (Granlien 2008).

Bo Kampmann Walther fra Center for Medievidenskab på Syddansk Universitet mener, at bibliotekarer

som professionelle ’dannere’ har et ansvar for at forholde sig åbent og undersøge og sætte sig godt ind i de

nye medier og muligheder. Han mener, de nye sagtens kan kombineres med de gamle og i forlængelse af

hinanden fortsat danne befolkningen. Han argumenterer, at hvis man forsøger at danne som man gjorde i

papirbogens kronede dage, vil man tabe særligt de unge brugere, og at det ikke er nok bare at købe et par

computere til biblioteket.

Han påpeger, at der i dag eksisterer et tvetydigt dannelsesbegreb; på den ene side ønsker vi, at børn

skal have en historisk bevidsthed og forstå fortiden, men på den anden side skal de også kunne begå sig i

det medieomskiftelige og –dominerede samfund. Denne tvetydighed stammer i bund og grund af, at der er

to dannelsestraditioner i Danmark – den folkelige og den individuelle, og det er nødvendigt at finde en

balancegang i biblioteksformidlingen, der appellerer til begge (Madsen 2007, s. 46-49).


E-bøger og e-bogslæsere En e-bog er en bog i digitalt format, som kan læses på en computer, en smartphone, iPad eller anden

dedikeret e-bogslæser alt afhængig af format og rettigheder (Saxo).

E-bøger findes i en lang række forskellige formater, blandt andet PDF, HTML, TXT, ePub og MobiPocket.

Det generelle standardformat for e-bøger er ePub, et xml-baseret format, hvilket gør, at opsætningen af

indholdet kan tilpasses den individuelle brugers skærm og læseenhed. Også MobiPocket er ligesom ePub et

såkaldt flydende format (Petersen 2010 og Struer Bibliotek 2011).

Statiske formater som PDF er overordnet mindre fleksibelt end f.eks. ePub, og egner sig bedst til

enheder med store skærme, som bærbare computere og lignende. Dette skyldes, at PDF-formatet ikke

tillader, at teksten ombrydes (Struer Bibliotek 2011 og Saxo).

Nogle e-bogsformater er fastlåst til en specifik software eller platform. Amazons e-bogslæser Kindle kan

eksempelvis kun læse filer leveret fra Amazons Kindle platform. Amazon tilbyder dog selv en Kindle

platform til både pc, iPad, iPhone og Androidbaserede smartphones, hvilket betyder, at man kan installere

en applikation på sin enhed og derigennem handle og læse e-bøger direkte fra Amazon (Petersen 2010).

Der findes overordnet tre typer e-bogslæsere. 1) dedikerede apparater, 2) multifunktionelle apparater

og 3) browserbaserede læseprogrammer.

Disse dedikerede enheder bruger typisk skærmteknologien e-ink, der i høj grad efterligner den fysiske

bog. Der er ingen baggrundsbelysning, og derfor ingen gene for øjnene overhovedet, og e-bogslæseren kan

også bruge udendørs i skarpt sollys. De fleste dedikerede e-bogslæsere med e-ink skærme kan også prale af

meget lavt strømforbrug og derved meget lang batterilevetid. Eksempler på dedikerede e-bogslæsere er

Amazons Kindle og Sonys Reader Digital Book. Foreløbig findes e-ink kun i sort/hvid, men der er meldt om

snarlig udvikling til farver og billeder.

De multifunktionelle apparater inkluderer computere, mobiltelefoner (smartphones og iPhones), tablets

(såsom iPad) og selv nogle spillekonsoller såsom Nintendo DS. Der eksisterer mange forskellige

applikationer og programmer, der muliggør e-bogslæsning på alle ovennævnte enheder.

Den tredje mulighed for e-bogslæsning er den internetbaserede, hvor man via browseren på sin

computer uploader sine e-bogsfiler til en udvalgt service og herefter kan læse dem til enhver tid, man er

online (Den Store Danske, a).

De første e-bøger opstod i slutningen af 1990'erne, og har en række egenskaber ulig den trykte bog

såsom fritekstsøgning (særligt velegnet til faglitteratur), samt muligheden for at have et utal af bøger med

sig, da de fleste dedikerede e-bogslæsere nu til dags kan rumme adskillige tusind bøger (Den Store Danske,

b).

IT-firmaet Gartner Group har udarbejdet modellen hype cycle, der er baseret på erkendelsen af, at det

er vanskelligt at identificere de vigtigste udviklingstendenser, når man befinder sig midt i dem, samt

antagelsen om, at en teknologis betydning ofte på kort sigt overvurderes og på lang sigt undervurderes.

Denne "begejstringscyklus" viser, hvordan en ny teknologi ofte gennemgår en periode først med

begejstring, så med skuffelse, før den endelig viser sit sande potentiale og værd. I sommeren 2009

vurderede GG, at e-bogslæsere, siden de blev introduceret på markedet for 10 år siden, har været igennem

den begejstrede periode og endnu ikke er ude af den skuffede. GG vurderede, at der ville gå yderligere to til


fem år, før e-bogslæserne når det udviklingsstadie, hvor bare 20-30% af den potentielle målgruppe

benytter sig af dem. Der kræves yderligere teknologisk udvikling samt formidling og reklame, før den meget

store potentielle målgruppe tager dem til sig (Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet 2010, s.

27).

E-bogen og det fysiske bibliotek

En undersøgelse i 2009 viste at 80% af de mandlige og 92% af de kvindelige besvarende gik på

biblioteket for at låne bøger. Henholdsvis 34% og 32% kom for at låne elektroniske medier, såsom musik,

lydbøger, film, spil, etc. (Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet 2010, s. 35). Undersøgelsen lavet

af Gallup for Danmarks Biblioteksforening, Bibliotekarforbundet og HK Kommunals Biblioteksudvalg viste,

at brugere i alle aldre havde taget muligheden for digitale medier til sig, men særligt de 15-29-årige var

flittigst til at låne dem. Derudover kom det frem i undersøgelsen, at hver femte ville bruge biblioteket

mere, hvis udbuddet af digitale medier blev større (DBF 2009).

Trods værende et voksende medie i særdeleshed i udlandet, men også herhjemme, har e-bøgerne

generelt ingen tilstedeværelse på de danske biblioteker. Blandt andet erkender den daglige leder af

Aalestrup Bibliotek, Lisbeth Arent, at de indtil videre overhovedet ikke har forsøgt at formidle e-bøger, da

der har været så meget andet at fokusere på. Der er ingen umiddelbar statistik over det, men tager man

rundt på de forskellige biblioteker, særligt de mindre, mere lokale filialer, så er formidlingen af e-bøgerne

ikke tilstedeværende. Man kan være heldig at falde over et postkort eller måske et bogmærke, der henviser

til bibliotekernes udbud af e-bøger. I langt de fleste tilfælde skal man som bruger enten henvende sig til en

bibliotekar – og det er langt fra alle bibliotekarer, der har styr på information om e-bøger – eller selv

forsøge at finde de rette links og informationer om udlån af e-bøger enten via det lokale biblioteks

hjemmeside eller andres.

Formidling

Modsat fortidens biblioteker er der i dag sådan et pres af vidensmængde og informationsflow på de

biblioteker og bibliotekarer. Oprindeligt bestod et bibliotek udelukkende af en samling bøger, da de var det

eneste eksisterende medie. Disse bøger indeholdt en viden, som der stod til rådighed for brugerne og

bibliotekarernes arbejde var administration af samlingen samt at få den til at vokse. I dag er der utallige

medier, og det er en enorm udfordring at få dem formidlet, således at brugerne kan navigere succesfuldt og

finde det, de ønsker/har brug for (Københavns Hovedbibliotek 2010, s. 5). Jævnfør Lars Qvortrup er en af

nutidens og fremtidens centrale udfordringer for mange bibliotekarer at få et bredt indblik i de mange nye

medier og kunne formidle dem videre (Madsen 2007, s. 15).

Formidlingsprojektet, Kick Off - Spark liv i dit bibliotek, af Københavns Hovedbibliotek, Brønshøj

Bibliotek, Herning Bibliotekerne og Aalborg Bibliotekerne lægger op til adskillige nye tiltag i bestræbelse på

at forny de danske folkebibliotekers måder at formidle deres materialer.

Én af deres mange forslag er E-Book Browseren – en brugervenlig søgemaskine, som placeret på en

hylde i en bogreol sammen med alle de fysiske bøger, præsenterer de digitale bøger. E-Book Browseren

består af en interaktiv skærm, hvor en bruger kan bladre sig igennem diverse bog-forsider. Finder man

noget interessant, kan man klikke sig ind i bogen og læse indholdsfortegnelsen og det indledende kapitel.

Ønsker man at låne bogen, kan man printe en kvittering med en URL til e-bogsudgaven.


E-Book Browseren synliggør e-bøgerne på lige fod med de fysiske bøger og udvisker skellet mellem de to

medier. Skærmen kan flyttes og installeres i bibliotekets bogreoler efter behov og indholdet kan indrettes

derefter, såfremt man ønsker et tema eller en genre. Brugerne får en mulighed for naturligt at ”græsse”

blandt E-bøgerne uden at skulle hen foran en computer og bevæge sig helt væk fra de fysiske

repræsentationer (Københavns Hovedbibliotek 2010, s. 15-17).

E-Book Browseren vil fremstå som meget tiltalende, særdeles over for de yngre generationer, på grund

af dens gadget-værdi og teknologiske kunnen, og under forløbet med prototypen på Københavns

Hovedbibliotek og Brønshøj Bibliotek var responsen fra brugerne hovedsageligt meget positiv. Ikke nok

med at den giver mulighed for direkte browsing i e-bøger, så gør den også brugerne opmærksomme på e-

ressourcernes eksistens. Det er dog noget af en økonomisk investering for et bibliotek at købe Browseren,

og man vil kunne forvente, at de mindre filialer endnu en gang ikke kan være med. Det ville ifølge

formidlingsprojektet ikke kræve nogle særlige IT kvalifikationer at benytte og opsætte Browseren, men de

finder det oplagt at tilknytte projektet til en, der har interesse for det eller ønsker lidt mere teknisk arbejde

(Københavns Hovedbibliotek 2010, s. 16).

Også online halter formidlingen. Eksempelvis skriver Esben Fjord, tidligere ansat ved IVA og nu

udviklingschef på Glasaxe Bibliotekerne i sin blog e-klumme, om den store mangel på bogforsider og

forsider til andre materialetyper i diverse kataloger og databaser, og lægger op til fælles tiltag om at få

indsamlet eller skannet de forskellige forsider ind, så katalogerne vil fremstå langt mere tiltalende for

brugerne (Fjord 2011).

E-bogen og det digitale bibliotek

De danske biblioteker har igennem de sidste par år gennem to danske e-bogsportaler udbudt en mindre

mængde bøger af begrænset kommerciel værdi (Petersen 2010, s. 1).

Den 15. september 2010 blev der afholdt et temamøde angående e-bøger på folkebibliotekerne, og

deltagende var ledere fra danske forlag, større danske biblioteker samt Styrelsen for Bibliotek og Medier,

hvori den digitale fremtid og et eventuelt DDB (Danskernes Digitale Bibliotek - se senere afsnit) blev

diskuteret (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010a). Styrelsen mener klart, at der er behov for større fokus

og formidling af e-bøger, der ventes at slå endeligt igen på det danske marked i nærmeste fremtid

(Petersen 2010, s. 1).

Projekt Downlaan

I 2003 startede København, Aarhus og Randers’ biblioteker projektet Downlaan, hvis formål var et

online biblioteksudbud af dansksprogede e-bøger. I 2006 sluttede yderligere 5 bibliotekskredse sig til

projektet – heriblandt Aalborg. I starten af projektet var der fokus på faglitteratur, da det vurderedes mere

eftertragtet i e-bogsformatet, men sidenhen blev også skønlitteratur indfattet (Buur 2008).

Projektet krævede og fandt løsninger på forskellige problematikker såsom format, indeksering og udlån.

Blandt andet blev det besluttet at bruge Adobe pdf-filer til pc-læsning og MobiPocket til mobile enheder,

da begge kan indstilles til en begrænset lånetid og tilbyder kopibeskyttelse.

Også biblioteksafgiften krævede opmærksomhed. Den nuværende kulturstøtte tildeles udelukkende de

trykte bøger, og de involverede i projektet fandt det nødvendigt, at det nye medie skulle ligestilles med det


gamle. Særligt på grund af den stigende mængde af relevante bøger, der udelukkende udgives i e-

bogsformat samt af hensyn til nemmere katalogisering og opbevaring af ældre bøger (Buur 2008).

Projektet overgik til drift 1. januar 2007, og i dets slutfase blev der indgået aftaler med to leverandører

om levering af e-bøger og teknisk platform.

Den første leverandør var Publizon, der i samarbejde med det svenske firma eLib havde indgået aftaler

om godt 1000 titler til udlån via www.ebogsbibliotek.dk siden sommeren 2007. En e-bog er læsbar i 30

dage og kan genlånes to gange meget lig det fysiske udlån. Udvalget består hovedsageligt at små og

mellemstore forlag med en blanding af fag- og skønlitteratur.

Den anden leverandør var Ebog.dk, der stillede ca. 700 titler til rådighed i pdf via www.ebib.dk. Her har

man kun adgang til en e-bog i otte dage og må herefter vente 30 dage før genlån er muligt. Udbuddet er

hovedsageligt faglitteratur fra en række større forlag (Buur 2008).

Aftalen med Publizon skulle evalueres ved udgangen af 2008, og med Ebog.dk ved udgangen af 2009.

Hvad der blev konkluderet vides ikke, da det har vist sig umuligt at finde informationer om projektets

skæbne. www.ebog.dk sælger ikke længere e-bøger og www.ebib.dk blev tilsyneladende nedlagt i

slutningen af 2010 (Petersen 2010, s. 1, afsnit 2). Det formodes, at selvom begge sider stadig umiddelbart

er i drift, er de blevet overladt til sig selv. Både www.ebib.dk og www.ebogsbibliotek.dk virker

utidssvarende og ufærdige.

www.ebogsbibliotek.dk

Umiddelbart skrives der under ”alle e-bøger” at siden har 1079 titler til rådighed. Hvis man kigger under

sprog kategorier, ser det dog noget anderledes ud. Her listes 247 danske titler, hvoraf 10 er faglitteratur.

Der kan findes 1159 svenske skønlitterære bøger og 1328 faglitterære, og henholdsvis 3 og 60 engelske.

Der findes også en enkelt fransk samt to spanske bøger på siden. Enkelte links virker ikke.

Siden har desuden også en længere forklarende spørgsmål og svar sektion angående e-bøger, deres

formater, og hvordan man benytter sig af dem. For at kunne låne kræver det at man er tilknyttet en af de

93 bibliotekskommuner, der er med i samarbejdet (www.ebogsbibliotek.dk).

www.ebib.dk

Ebib.dk har 2221 titler til rådighed, hvoraf 502 er skønlitteratur, erindringer & biografier, børnebøger, de

resterende er faglitteratur. Kun 38 bibliotekskommuner er med i samarbejdet om ebib.dk, til gengæld er en

del af disse universitetsbiblioteker (www.ebib.dk).

DRM

En af de største problematikker ved digitale ressourcer og materialer er rettighedsstyring og

piratkopiering. Både den private og den offentlige sektor står på hovedet for at forsøge at forhindre ulovlig

videredistribution af diverse materialer, men uden videre held. Dem, der vil, kan piratkopiere.

De danske forlag er naturligvis også meget interesseret i at det digitale eksemplar, der sælges til den

enkelte, er sikret. Traditionelt har løsningen været DRM (Digital Rights Management) - et

rettighedsstyringssystem, hvor forlagene ved hjælp af software krypterer filen og derved kan styre

http://www.ebogsbibliotek.dk/

http://www.ebib.dk/

http://www.ebog.dk/

http://www.ebib.dk/

http://www.ebib.dk/



http://www.ebib.dk/


benyttelsen. Dette kræver, at brugeren anvender en bestemt type software til at læse bogen. Denne type

kontrol har indenfor musik-download skabt store irritationer for blandt andet Apple-brugere, da musikken

kun er tilgængelig i Microsofts WMA-format, der er uspillelig på Apple produkter såsom iPods og iPhones

uden yderligere software til omdannelse af formatet eller andre apps.

En anden form for rettighedsstyring indenfor e-bøger er vandmærkning af filerne. Denne type er mere

brugervenlig og giver større fleksibilitet hvad angår formater og platforme (mobil og pc-software og e-

bogslæsere). Den vandmærkede fil, også betegnet som Social DRM, kan lånes videre akkurat som en fysisk

bog, men netop på grund af sociale normer, låner man kun til de mennesker, som man kan stole på ikke

distribuerer den videre, da dette vil resultere i at f.eks. ens navn og adresse eller cpr-nummer også bliver

distribueret rundt. Filen kan på grund af vandmærkningen altid spores tilbage til den konkrete bruger eller

køber, hvis den f.eks. dukker op på fildelingstjenester. Den Sociale DRM er dog ikke brugbar for

bibliotekerne, da den ikke giver mulighed for tidsbegrænsning (Petersen 2010, s. 2-3).

Økonomi

Som ved alle andre institutioner og virksomheder er økonomien næsten altafgørende for bibliotekerne,

og e-bøgernes fremkomst og voksende popularitet skaber store økonomiske vanskelligheder for de danske

biblioteker.

Et udlån er defineret som en midlertidig gratis tilrådighedsstillelse, og i henhold til ophavsretslovens §19

har bibliotekerne mulighed for at udlåne traditionelle fastformsmaterialer såsom bøger, tidsskrifter, cd’er

uden tilladelse fra ophavsmanden, og kan eksempelvis indkøbe en bog og udlåne den frit. Desuden kan

bogen anvendes i bibliotekernes lånesamarbejde og dermed udlånes til andre biblioteker. Denne

undtagelse gælder dog ikke for de digitale medier såsom musik, e-bøger og film på nettet. Her har

bibliotekerne ingen særstatus i forhold til ophavsretsloven, og det indebærer, at enhver benyttelse af et

digitalt værk skal være aftalt med rettighedshaveren (Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet

2010, s. 42).

Loven om biblioteksafgift omfatter ikke e-bøgerne, hvilket betyder at bibliotekerne betaler dyrt for at

udlåne, mens forfatterne går glip af en indkomst. Staten uddeler hvert år 150 millioner kroner i kulturstøtte

til danske forfattere, og udbetales efter hvor mange bøger forfatterne har til at stå på biblioteket.

Eftersom e-bøgerne ikke er omfattet af loven, men forfatterne stadig skal betales for deres værker, står

bibliotekerne selv med regningen. Thor Dekov Buur, der i sin tid stod i spidsen for projekt Downlaan,

negotierede i 2007 den nuværende aftale mellem bibliotekerne og nogle forlag om udlån af e-bøger.

Bibliotekerne betaler 15% af bogens pris for hvert udlån - en dyr aftale for bibliotekerne, men et

uundgåeligt resultat af en mangel i loven (Guldbrandsen og Gadsbølle 2009).

Jakob Heide Petersen, kontorchef hos Styrelsen for Bibliotek og Medier frygter, at både aftalen og den

manglende biblioteksafgift vil betyde at danske forfatter ikke ønsker at udgive deres værker digitalt på

bibliotekerne, og foreslår en ændring i loven om biblioteksafgift.

”Man kunne forestille sig en ordning, hvor en del af pengene bliver fordelt efter udlån af e-bøger.

Så har du stadig en biblioteksafgift som går til forfatterne, men som baseres på nogle lidt mere

moderne kriterier. Det vil betyde, at afgiften ikke bremser den digitale udvikling.”

(Guldbrandsen og Gadsbølle 2009)


Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum lavede i april 2011 en gennemgang af priserne

på digitale og fysiske bøger, og kunne konkludere, at betalingen for udlån af digitale bøger og lydbøger er

dobbelt så høj som for fysiske bøger. Ifølge opgørelsen koster det i materialeudgifter gennemsnitligt et

bibliotek 16,70 kr., hver gang der udlånes en e-bog, mod kun 7 kr. pr. udlånte fysiske bog. Også

netlydbogen er dobbelt så dyr som det fysiske eksemplar på cd med 26,50 kr. mod 13,15 kr. Dette betyder

blandt andet, at økonomien er vanskelig at styre, da bibliotekerne ikke har nogen kontrol over hvor mange

e-bøger, de udlåner, hvorimod de trykte bøger købes én gang og herefter blot udlånes, så længe den er i

ordentlig stand.

Pernille Drost, formand for Bibliotekarforbundet, er stærkt utilfreds med, at de digitale medier er så

dyre at udlåne for bibliotekerne. Jævnfør med at bibliotekerne skal følge med den digitale udvikling og stille

de relevante og efterspurgte materialer til rådighed til brugerne, spænder økonomien ben for udviklingen.

Forlagene er påpasselige med at lave aftaler med bibliotekerne, da de frygter, at bibliotekernes

tilrådestilling af e-bøgerne kan underminere deres eget salg. De foreslår en begrænsning på det antal

eksemplarer bibliotekerne kan udlåne eller eventuelt udlånstiden.

I erkendelse af at e-bøgerne kun vil blive mere populære fremover, er det for Britta Bitsch, chef for

Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune, bidende nødvendigt at finde en løsning på økonomien, og der

foreslås, at alle parter må gå på kompromis. Bibliotekerne ønsker en fast abonnementspris, hvor prisen er

uafhængig af det antal gange bogen udlånes og downloades, i stedet for at betale pr. download. Det vil gå

ud over brugerne, og derved i sidste ende bibliotekerne selv, hvis problematikken ikke løses tilfredsstillende

(Jørgensen 2011).

Pernille Schaltz, tidligere bibliotekschef nu formanden for BibZoom.dk’s strategiske udviklingsgruppe,

efterlyser overblik over den reelle brug af de forskellige e-ressourcer. Hun satte sig i foråret 2011 for at

forsøge at danne sig et indtryk af brugen af diverse e-ressourcer, såsom infomedia, e-bøger, lyd-bøger etc.,

og hun erfarede, at statistikken over disse er yderst mangelfuld. Overordnet kunne hun dog konkludere, at

de udbudte digitale ressourcer generelt anvendes alt for lidt af alt for få, og derfor er alt for dyre.

Statistikkerne afslørede meget lave tal for benyttelsen af diverse vidensdatabaser som blandt andet

Centralbibliotekerne stiller til rådighed. Der er ingen oversigt over antal unikke brugere på Netlydbog.dk, og

8072 lydbøger koster mere en 376.750 musiknumre. Det koster et bibliotek 15 kr. pr. download i Infomedia

og cirka 400 kr. pr. søgning i f.eks. ”Verdens Dyr”. Licenserne for de forskellige databaser er dyre, men der

er ingen oplysninger om antallet af brugere for den enkelte licens.

Schaltz mener, det er kritisk nødvendigt, at der dannes et overblik over anvendelsen af og

prisudviklingen inden for de digitale biblioteksressourcer, både for det enkelte bibliotek og på nationalt

plan. Herefter skal der, ifølge hende, tages beslutninger om hvilke e-ressourcer man ønsker at beholde, og

hvilke, der ikke kan betale sig at abonnere videre på (Schaltz 2011).

Standardformatet for e-bøger, e-Pub har ikke indbygget DRM, og f.eks. bibliotekerne må derfor yderlige

bruge software som Adobes Digital Editions for at rettighedsstyre filerne. Rettighedsstyringen kræver

yderligere, at eksempelvis e-bogslæserne skal kunne håndtere Adobe's system, hvilket sætter deres pris

betydeligt op, da producenten skal betale licens til Adobe (Petersen 2010). Fastlåsningen af en type format

eller software betyder, at mange e-bogslæsere ikke kan bruges til biblioteksudlån, og mange brugere kan

forventes at helt droppe bibliotekets udbud af e-bøger af denne grund. Særligt de meget populære Apple-


produkter kan volde problemer, men også den stigende grad af brug af smartphones som e-bogslæsere kan

give problemer med de DRM beskyttede filer.

Danskernes Digitale Bibliotek

Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet, foreslog i sommeren 2010 i rapporten

Folkebibliotekerne i Vidensamfundet etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek (DDB) - en fælles digital

formidlings platform, der ville kunne udbyde alle bibliotekets digitale medier såsom film, spil, musik og

litteratur. Frem for et utal af forskellige hjemmesider vil DDB være en samlet portal for alle medierne og

give brugeren en langt lettere tilgang til det digitale bibliotek. Målet ville i første omgang "blot" være fælles

formidling og større fokus på digitaliseringens muligheder, men med tiden ville der også kunne komme

større fokus på blandt andet videreudviklingen af de digitale ressourcer og udbuddet af f.eks. både

skønlitteratur og specialiseret faglitteratur eller forskningslitteratur. Derudover anbefalede udvalget også at

fokusere på formidlingen af den digitaliserede kulturarv, samt større samarbejde på kryds og tværs

(Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet 2010, s. 13-14). Kulturministeriet og KL har sidenhen

nedsat en arbejdsgruppe, der skal fremarbejde et beslutningsgrundlag vedrørende en eventuel etablering

af en fælles løsning til digital formidling, der kan anvendes af alle de danske biblioteker (Styrelsen for

Bibliotek og Medier 2010b).

DDB vil kunne sikre en bedre formidling af bibliotekernes tilbud og give både bibliotekaren og brugerne

et bedre overblik over de elektroniske ressourcer, som bibliotekerne har til rådighed. Den fælles løsning

skal blandt andet sikre, at brugerne får adgang til et tidssvarende digitalt bibliotekstilbud af høj kvalitet, og

skabe langt bedre eksponering af licensbelagte digitale informationsressourcer på bibliotekerne. Derudover

vil DDB bidrage til, at de tekniske udfordringer konsolideres og skabe en fælles ramme for øget samarbejde

på tværs af folkebibliotekerne (Styrelsen for Bibliotek og Medier 2011).

Der er endnu ingen konkrete planer om Danskernes Digitale Bibliotek, men der var dog

idégenereringsdag den 23. marts 2011 hos Styrelsen for Bibliotek og Medier. Den deltagende bibliotekar

Morten B. Bech fortalte efterfølgende på sin blog, at han frygter, at DDB vil forsøge at konkurrere med

internettet, og mener i stedet, at den nye portal skal lægge sig i forlængelse af alt det, som i forvejen ligger

tilgængeligt online, og skabe et virtuelt socialt miljø for de danske biblioteksbrugere (Bech 2010).

Der har i en række år været et øget fokus på bibliotekernes digitale formidling og udvikling af

bibliotekernes digitale tilbud, og der er uafhængigt af den nedsatte arbejdsgruppe allerede en række tiltag i

gang i bibliotekssektoren, der vedrører dette.

Koordinationsgruppen for Netbiblioteker har fokus på at understøtte den fælles nationale digitale

formidling og adgang til digitale materialer og støtter udviklingen med udviklingsmidler. Det fremgår, at der

i foråret 2011 kan ansøges om midler til projekter, som kan indgå som byggesten i DDB (Styrelsen for

Bibliotek og Medier 2011).

E-bogen og verden

Den danske forfatter, Leif Davidsen, stod i slutningen af februar frem i Politikken og sagde ”nej tak!” til

e-bøger. Han forklarede at, selvom om at han sagtens kunne se, at den digitale boghandel med dens lave


priser ville give en stor læsefrihed til læsere, så frygtede han samtidigt, som forfatter, at det vil betyde

døden for hans profession. Han tror ikke på, at man i fremtiden i Danmark vil kunne leve af at skrive og

udgive bøger, hvis først e-bøgerne rigtigt slår igennem, da e-bogspriserne allerede i udlandet er presset

meget langt ned. Han fryder sig over den nuværende situation, hvor der går lidt trægt med e-bogssalget, da

det stadigt er for dyrt, og man i mange tilfælde lige så godt kan købe papirbogen. Han mener, at e-bøgerne

vil lære forbrugerne, at bøger enten er gratis eller kun koster meget få penge. Et download fra biblioteket

vil udløse en betaling til forfatter og forlag, men han forudser, at det vil gå med bøgerne, som det gik

musikken, og tror ikke på, at der bliver meget til forfatterne. Davidsen stoler heller ikke på sikkerheden ved

det virtuelle bibliotek, og er overbevist om, at hackere nemt vil kunne bryde kopibeskyttelsen. Han mener i

sidste ende, at det danske marked er for lille til at sikre, at forfattere og forlag, kan leve af downloads (både

lån og køb, der begge med tiden bliver langt billigere), og fortæller at selv de engelskskrivende forfattere,

der ellers sidder på et langt større marked, melder, at det er blevet meget sværere at leve af sine bøger

(Davidsen 2011).

Det kan diskuteres, hvorvidt Davidsen har ret, og både forfatterforeningens formand, Lotte Garbers, og

folk i forlagsbranchen afviser, at der er grund til egentlig bekymring (Haubart Madsen og Bergløv 2011).

Seneste udvikling i sagen viser dog, at Davidsen har i hvert fald lidt ret på nogle punkter – priserne på e-

bøgerne falder. Den 22. marts bekendtgjorde direktøren for netboghandlen Riidr.com, Anners Breinholst,

at de i samarbejde med en række store forlag i de følgende uger sænkede priserne på e-bøgerne markant, i

første omgang som et forsøg. Priserne var op til 40% lavere end tidligere i anerkendelse af, at e-bøgerne

hidtil havde været for dyre i forhold til papirbøger og produktionsomkostninger (Lenler 2011).

På det amerikanske marked har Amazon i modsætning til de danske boghandler stadig større succes

med e-bøgerne. E-bøgerne overhalede hardbackbøgerne allerede i juli i 2010, og i løbet af de sidste tre

måneder i 2010 formåede den internationale netboghandel også at sælge flere e-bøger end billigbøger3.

Hidtil i 2011 har Amazon solgt 115 e-bøger for hver hundrede billigbog. Det skal samtidigt nævnes, at salget

af billigbøgerne dog også er gået op (Andersen 2011). Trods de mange ekstremt billige e-bøger, er mange af

bl.a. Amazon’s helt nye e-bøger dog stadig lige så dyre som de trykte bøger.

Google har længe haft gang i oprettelsen af et online e-bogsbibliotek og åbnede også i slutningen af

2010 en netboghandel for e-bøger. Google-talskvinde J. Hornung udtalte "Vi tror, at det bliver verdens

største e-bogs-bibliotek. Medregner man de gratis bøger, vil det indeholde flere end tre millioner." (Børsen

2010).4

Det er dog ikke alle udenlandske forfattere, der er med på e-bølgen. Forfatteren af Harry Potter

bøgerne, JK Rowling, har nægtet at gøre nogen af hendes bøger tilgængelige som e-bøger af frygt for

piratkopiering. Masnick mener dog ikke, at det på nogen måde har stoppet problemet med de digitale

pirater. Derimod forudsiger han, at det snarere forøget piratkopieringen, da der stadig kan findes uofficielle

versioner, og folk, der gerne ville have købt en digital kopi, nu må ty til de ulovlige filer, hvis de vil læse

bøgerne digitalt. Mange forlags løsninger på e-bogs problematikken er at vente med at udgive visse e-bøger

3 Det formodedes, at der med termen billigbøger menes paperbacks.

4 Yderligere informationer om Google Library og copyright samt public domain kan bl.a. findes i Robert Darntons A

Case for Books: Past, Present, and Future fra 2009


op til 6 måneder efter, hardbacken er blevet udgivet. Page advarer dog mod, at dette blot vil skabe uro og

irritation blandt e-bogslæsere og øge risikoen for ulovlig fildeling. (Zimerman 2011, s. 73-74).

Darnton mener, at e-bøger er et godt alternativ til trykte bøger, når det blandt andet gælder hans egne

værker. Han ønsker at lave en e-bog, der omhandler bøgernes historie i oplysningstiden, men han har for

meget information og materiale til at kunne presse det ind i blot én trykt bog, og han mener ikke, der er

nok, der overhovedet vil være interesseret i at læse det hele til at det på nogen måde kan svare sig at printe

det. Han syntes derimod, at en indekseret e-bog vil give ham mulighed til at gennemarbejde hele emnet så

detaljeret som han ønsker, og samtidig gøre det muligt for en læser at vælge og vælge fra alt efter relevans

(Darnton 2009, s. 62-64).


Spørgeskema metodegrundlag Ved udarbejdelsen af et spørgeskema er der adskillelige punkter man skal huske. Problemer med et

spørgeskema fører til, at spørgsmålet eller endda hele skemaet enten springes over eller, der kommer

falske svar, og validiteten af undersøgelsen falder. Først og fremmest er det dog nødvendigt at se på hvad

det vil sige at besvare et spørgsmål. Man skal kunne forstå spørgsmålet for så at genfinde den nødvendige

information og danne sig en mening, der ultimativt bliver til ens svar. I en spørgeskema besvarelse kræver

det dog, at man formaterer sit svar, så det passer til de anviste svarmuligheder (Groves et al. 2004).

Man skal som udarbejder af skemaet sikre sig, at spørgsmålene ikke er tvetydige. Folk skal læse og forstå

spørgsmålet ens, altså må det ikke kunne misforstås eller kunne tolkes på flere måder. Det skal samtidigt

også være nemt for de besvarende at "finde" informationen man spørger om, altså skal spørgsmålene være

relevante og lige til at gå til. Spørges der ind til emner, som den besvarende ikke har nogen mulighed for at

kunne vide eller huske ("hvor mange bøger har du nogensinde læst?") får man enten et fejlagtigt svar eller

intet. Formuleringen af et spørgsmål skal så vidt muligt være kort og præcis, og man skal undgå

gentagelser, så folk ikke føler, de allerede har besvaret spørgsmålet. Derudover må spørgsmålene ikke være

ledende.

Svarmulighederne til et spørgsmål skal være rimelige og hænge godt sammen med spørgsmålene.

Eksempelvis er en graderings skala (meget dårlig - dårlig - god - meget god) med over 10 valgmuligheder

næsten sikker på, at der vil blive sat kryds i blinde, da folk opgiver (Groves et al. 2004).

Der findes åbne og lukkede spørgsmål, der henholdsvis lægger op til at man skal beskrive sin mening

eller blot svare med f.eks. ja eller nej. "Ved ikke"-muligheden er en fælde i sig selv. Er den der, risikerer

man, at de besvarende ikke tager sig tid til at danne sig en holdning om spørgsmålet, men er den der ikke,

risikerer man, at de presses til en muligvis urigtig holdning.

Det er også vigtigt, hvordan selve skemaet sættes op, skal der sættes kryds, understreges eller ring om.

Svarene skal være lette at tyde til den efterfølgende bearbejdelse af resultaterne (Groves et al. 2004).

Det er vigtigt at man inden udarbejdelsen af spørgeskemaet gør det klart, hvad man ønsker svar på. Der

skal være en rød tråd, en kontekst, i spørgsmålene, og det skal være overskueligt for en besvarende.

Det er altid en god ide med en pilot test til at gennemtjekke spørgeskemaet inden selve undersøgelsen

for at sikre sig at spørgsmålene, deres rækkefølge og mængde så at sige, virker som tænkt og indsamler den

ønskede data (Thomas 2004).

Spørgeskema metode Inden jeg igangsatte undersøgelsen havde jeg en formodning om, at flertallet ikke brugte e-bøger, e-

bogslæsere eller bibliotekernes online tilbud – en formodning baseret på diverse tekster, artikler og

samtaler, der antyder, at Danmark endnu ikke har taget e-bøgerne til sig.

Jeg regnede med, at i hvert fald den ældre generation (60+) slet ikke vidste, hvad hverken e-bøger eller

e-bogslæsere er, og var også forberedt på at en stor del af den samlede brugerskare muligvis kun havde en

lille basisviden om e-bøger.

Spørgeskemaundersøgelsen tog sted mandag den 4. til fredag den 8. april på Hobro Bibliotek og på

Aalestrup Bibliotek i perioden mandag den 11. til fredag den 15. april.


Undertegnede var selv til stede på forskellige tidspunkter på de to biblioteker og opsøgte aktivt brugere

for at udfylde spørgeskemaet i samarbejde med dem. Derudover stod spørgeskemaerne konstant til

rådighed i perioderne på bibliotekerne i to plastkasser med iøjnefaldende farve – én kasse til de udfyldte

skemaer og én til de endnu uudfyldte.

De To Biblioteker og Fejlkilder

Det var oprindeligt planen at holde spørgeskema undersøgelsen på Aalborg Hovedbibliotek.

Hovedbiblioteket er et meget brugt bibliotek af alle aldre og typer af brugere, og de har i forvejen god fokus

på e-bøger - blandt andet har de et antal e-bogslæsere, som brugerne kan låne. Desværre blev min

forespørgsel afvist, da de selv skulle lave en undersøgelse angående brugertilfredshed i foråret. Også

Hjørring og Thisted var omfattet af undersøgelsen, og jeg måtte derfor rette henvendelse mod et par

mindre lokale biblioteker, Hobro og Aalestrup Bibliotek, der begge bød undersøgelsen velkommen. Dette

har betydet at undersøgelsen unægtelig er blevet af noget mindre omfang end oprindeligt ønsket.

Det udarbejdede spørgeskema er muligvis for langt. Der er for mange spørgsmål, og det ser ud af for

meget, hvilket afskrækker brugere fra at udfylde det, da de formoder det vil tage for lang tid, selvom det

dybest set kun er ti hurtige ja/nej spørgsmål. Jeg burde desuden have foretaget en pilottest for at

gennemtjekke spørgeskemaet, da det senere viste sig, at visse spørgsmål blev anset som gentagende.

Derudover virker emnet e-bøger afskrækkende. Mange af de, som der blev opsøgt aktivt, virkede skeptiske

overfor emnet, og skulle overtales om, at deres mangel på erfaring med e-bøger var lige så betydningsfuld

for undersøgelsen. Andre afviste blankt og udtalte ”at det kendte de ikke noget til alligevel.” Dette var

oftest brugere af den ældre generation, men også de andre generationer følte sig på bar grund. Det blev

derudover også observeret enkelte, der tog sig tid til at læse den vedhængte forklarende seddel om, hvad

formålet med undersøgelsen var, men alligevel trak sig, da de havde kigget på selve spørgeskemaet.

Hobro Bibliotek

Hobro Bibliotek blev per den første april 2011 et delvist åbent bibliotek. De har udvidet med en forhal,

hvortil der er adgang alle dage fra 9-23, såfremt man er over 18 og tilmeldt ordningen. I denne sektion er

der mulighed for afhentning af reserverede materialer, et lille udvalg af bøger på udstilling, samt

internetbrug og computeradgang. Selve biblioteket og den større bogsamling og andre materialer er lukket

af uden for betjeningstiden (mandag-fredag 9-18,

lørdag 12-16, søndag lukket)5.

Kasserne med spørgeskemaerne blev placeret i

denne forhal, blandt andet på grund af, at det ville

gøre dem tilgængelige længst muligt hver dag, men

også på grund af ombygning og –møblering i selve

biblioteket, der gjorde det svært at sætte kasserne

derinde, uden at bibliotekarerne konstant skulle flytte

på dem.

5 http://www.mariagerfjordbibliotekerne.dk/

http://www.mariagerfjordbibliotekerne.dk/


Det har dog derfor også betydet, at det kun er de, der kommer for at hente reserverede materialer,

samt dem, der benytter sig af den forlængede åbningstid, der har set kasserne med spørgeskemaer. Den

gængse biblioteksbruger, som kommer for at græsse mellem hylderne, kommer aldrig i nærheden af

kasserne. Derfor stammer størstedelen af den indsamlede data fra Hobro fra de brugere, undertegnede

aktivt opsøgte.

Aalestrup Bibliotek

Det Åbne Bibliotek i Aalestrup har alle dage åbent 7-21. Der er dog kun betjening ved en bibliotekar

mandag til torsdag fra 10-17, fredag 13-17 og lørdag 13-13. Søndag er udelukkende selvbetjening. Det Åbne

Bibliotek består af et stort rum, der er møbleret og opdelt i 3 områder. Når man træder ind, befinder man

sig i udlåns- og afleveringsområdet, hvor der også kan findes alle bibliotekets nye medier, såsom spil, musik

og film. Til venstre ligger det største område, der består af skøn- og faglitteratur samt en række af

computere, og til højre findes børneafdelingen, der udover bøger også indeholder tv med spilkonsoller

samt computere reserveret udelukkende til børn. Hele rummet er overskueligt og naturligvis kamera-

overvåget i de selvbetjente perioder.6

Kasserne blev placeret på særligt opstillet bord til

lejligheden ved siden af de centralt placerede udlåns-

og afleveringsmaskiner. Udover den iøjnefaldende

placering, tilbød Aalestrup Biblioteks bibliotekarer

derudover også at have en stak af spørgeskemaerne

liggende på deres informationsskranke og formidle

undersøgelsen, når undertegnede ikke var til stede.

Der har derfor været optimal indsamling af data i det

åbne bibliotek.

Resultater 54 i alt (5 intet-køn, 12 mænd og 37 kvinder)

Kvinder Mænd

Intet-køn

Alle

Ved du hvad en e-bog er?

Ja 24 9 4 37 68,52%

Nej 13 3 1 17 31,48%

Ved du hvad en e-bogslæser er?

Ja 22 9 2 33 61,10%

Nej 15 3 3 21 38,89%

6 http://www.vhbib.dk/ - For flere detaljer om det Åbne Bibliotek i Aalestrup, se evt. tidligere opgave på

http://iva.boroughofbooks.com/PROJEKT-Det-%C3%85bne-Bibliotek.pdf

http://www.vhbib.dk/



Har du nogensinde brugt en?

Ja 5 3 0 8 14,81%

Nej 32 9 5 46 85,19%

Hvad syntes du om e-bøger og e-bogslæsere?

Positiv 16 3 2 21 38,89%

Ligegyldig 15 3 2 20 37,04%

Negativ 6 6 1 13 24,07%

Ejer du en e-bogslæser?

Ja 5 3 0 8 14,81%

Nej 32 9 5 46 85,19%

Køber du e-bøger på netboghandler såsom amazon.com?

Ja 1 0 0 1 1,85%

Nej 36 12 5 53 98,15%

Kender du til bibliotekernes udbud af e-bøger? (www.ebib.dk og www.ebogsbibliotek.dk)

Ja 3 1 0 4 7,41%

Nej 34 11 5 50 92,59%

Låner du e-bøger af biblioteket?

Ja 1 1 0 2 3,70%

Nej 36 11 5 52 96,30%

Ville du låne en e-bogslæser af biblioteket, hvis du havde muligheden?

Ja 15 5 1 21 38,89%

Nej 22 7 4 33 61,10%

Kunne du sige farvel til papirbøger?

Ja 7 3 0 10 18,52%

Nej 30 9 5 44 81,48%

Yderligere resultater kan ses i bilag 1; tabel 1: Besvarelser, tabel 2: Aldersgrupper og tabel 3: Besvarelser

efter alder og køn. Det benyttede spørgeskema kan ses på bilag 2.


Analyse Knap hver tredje ved ikke hvad en e-bog eller en e-bogslæser er, og kun 8 af de adspurgte har

nogensinde prøvet at bruge en e-bogslæser.

Trods de få, der reelt har brugt en, er 21 af de adspurgte (39%) positive over for dem, mens 20 (37%) er

ligegyldige angående emnet. 24%, knap en fjerdel, er decideret negativt stillet overfor e-bøger.

Det er finurligt nok ikke alle, der ejer en e-bogslæser, der har prøvet at bruge en. Det skyldes, at mange

ejer en smartphone, iphone eller ipad, som de teknisk set kan bruge den som e-bogslæser - nogle vælger

dog ikke at benytte sig af den funktion, da de ikke er interesserede i e-bøger.

Kun en enkelt køber e-bøger online, kun 4 kender til bibliotekernes udbud af e-bøger og kun 2 af disse 4

benytter sig af udbuddet. Næsten 40% ville dog være interesseret i at låne en e-bogslæser fra biblioteket,

hvis muligheden var der, om ikke andet, så for i det mindste at prøve mediet.

Mange giver i deres kommentarer udtryk for, at de ikke kan lide at læse på skærme, da de får ondt i

øjnene af det. Det giver dog undertegnede en mistanke om, at mange har dannet sig en mening om e-

bogslæsere uden nogensinde at have prøvet at bruge en eller overhovedet være i nærheden af en. E-ink

skærmteknologien er som nævnt tidligere noget helt andet end en computers baggrundsbelyste skærm,

men de færreste synes at vide dette. Dette lægger højst sandsynligt også bag det massive nej til

spørgsmålet, om man kunne sige farvel til papirbøger. Hele 44 (81,5%) af de adspurgte vil holde fast i deres

fysiske bøger så længe som overhovedet muligt. Mange kan godt se, at e-bøgerne er vejen frem, og mange

syntes, de er meget smarte, men mener samtidig ikke, at det er noget for dem. Enkelte kommenterer dog

også, at de kunne overveje det, hvis teknologien bliver god nok, samt hvis det føles rigtigt. De fleste bog-

entusiaster nyder følelsen og vægten af en fysisk trykt bog og mener ikke, at en tablet eller anden form for

e-bogslæser på nogen måde kan leve op til den følelse.

Tallene for benyttelsen af de online ressourcer beskriver et billede om ikke et land, så i hvert fald et

område af brugere, hvor de digitale ressourcer på ingen måde er i højsædet. Kun en enkelt køber bøger i e-

butikker såsom amazon.com, og kun to af de fire, der kender til eksempelvis ebib og ebogsbiblioteket

vælger at bruge dem. Der kommenteres, at udvalget er minimalistisk og uinteressant. Dette går hånd i hånd

med den lave interesse for e-bøger, samt Andersen (2010) og Marfelt (2009), der begge bemærker, at det

begrænsede udvalg af e-bøger herhjemme samt de høje priser holder salget nede, og derved en udvikling

af den gængse brugers interesse for emnet.

Det må forventes, at tallene vil se noget anderledes ud i f.eks. Aalborg eller hovedstadsområdet, da der

blandt andet vil være flere ressourcer på bibliotekerne til at fokusere på de digitale medier og formidle

dem, men det er tankevækkende, hvis Danmark i så lav en grad har taget e-bøgerne til sig – Et medie, der i

andre dele af verden proklameres til at være vejen frem.

37% af de besvarende var mellem 20 og 39 år, 39% var mellem 40 og 59, og 20% var over 60 år gammel

(bilag 1, tabel 2). Overraskende var, at hvor 83% af de 20-39-årige godt vidste hvad en e-bog er, vidste kun

47% af de 40-59-årige det. Men hele 73% af de 60+-årige mente at vide det. Ser man på kønnene, så

svarede 65% af kvinderne ja til at vide hvad en e-bog er, mens 75% af mændene kunne sige det samme

(bilag 1, tabel 3). Man må dog bemærke at, med kun 12 mænds besvarelser kan tallet næppe siges at være

dækkende for hele landets mandlige befolkning.


7%

93%

Kender du til bibliotekernes udbud af e-bøger?

Ja

Nej

Diskussion Kun 4 ud af de adspurgte 54 kendte til

bibliotekernes udbud af e-bøger, og trods

undersøgelsens lille omfang viser det alligevel

tydeligt, at formidlingen af e-bøger er et

område, hvori det er nødvendigt med større

fokus. Derudover afviser mange e-bøger, fordi

de mener, at det er ubehageligt at læse på en

skærm – men de har samtidigt aldrig prøvet

bruge en rigtig e-bogslæser, der ikke har

baggrundsbelysning og benytter sig af

skærmteknologien e-ink.

En amerikansk professor lavede i 2003 en

spørgeskemaundersøgelse med 27

bibliotekarstuderende for at kortlægge de anskuede fordele og ulemper ved e-bøger. En tredjedel af de

adspurgte havde tidligere erfaring med e-bøger, dog hovedsageligt på computer og ikke en dedikeret e-

bogslæser.

Blandt de højest voterede fordele var ”konstant tilgængelig” og ”søgbar”. Interessant nok mente de, der

aldrig havde brugt e-bøger før, at de var ”besværlige at bruge”, samt ”krævede særligt udstyr” (Chu 2003).

Som dengang som nu i undertegnedes spørgeskemaundersøgelse tegner der sig et billede af fordomme

baseret på ingen egen erfaring.

I Bogen i et nyt medielandskab findes der en vældig interessant sætning under afsnittet med forfatteren

Michael Valeur – ”Når folk sætter sig med en bog, vil de forføres, og når de sætter sig foran computeren, vil

de deltage.” (Madsen 2007, s. 28). Spørgsmålet er, om tilgangen er anderledes til e-bøger? Her læses bogen

jo på en eller anden form for digitalt maskineri. Vil man med en e-bog også deltage, eller er mediet akkurat

som en trykt bog, hvor det kun handler om fortællingen inden i?

Dette kunne være interessant at se nærmere på og kortlægge, hvordan e-bøger bruges i forhold til

trykte bøger. Hvis der eksisterer en anselig forskel, kan den være essentiel for hvilken måde, man formidler

de to medier på.

E-bøgernes fremtid

Et forslag til bedre formidling af e-bøgerne ville være en landsdækkende demonstrativ kampagne med

udstillinger og arrangementer på de lokale biblioteker, hvor brugerne kan få en e-bogslæser i hånden. Der

skal fokus på med slagkraft bag til at slå igennem til den hårde kerne af dedikerede papirbogslæsere, der

har dannet sig en negativ holdning om konceptet. Før man brugte ressourcer på en sådan kampagne, burde

der dog arbejdes mere med selve hjemmesiderne og udbuddet. Det ville være spild at åbne folks øjne for

eksempelvis www.ebogsbibliotek.dk som den ser ud på nuværende tidspunkt, da langt de fleste hurtigt vil

afvise hjemmesiden, da udbuddet er alt for begrænset og siden er utidssvarende, kedelig og nørklet at

navigere. Man kan derimod håbe, at Danskernes Digitale Bibliotek bliver en aktualitet i den nærmeste

fremtid. En sådan samlet portal for alle de digitalt tilgængelige biblioteksressourcer i et lækkert og

brugervenligt layout vil efter undertegnedes mening kunne skabe noget nær en digital revolution for det



danske biblioteksvæsen, såfremt den er gennemtænkt og funktionel. Den nuværende situation, hvor der er

et utal af forskellige hjemmesider, er uholdbar og det er svært for den enkelte bruger at holde styr på eller

overhovedet blot have kendskab til dem alle.

Internettet har gennemgået en massiv udvikling siden dets spæde fødsel, og udnyttes i dag som

kommunikationsplatform. Udover hjemmesider med alt tænkeligt indhold, samt sociale netværkssider

findes også telefoni, radio og tv/video online. Syndikering, netværk og links forbinder nettet til en stor

enhed, hvilket indebærer at hjemmesider bliver mere indbyrdes afhængige. Dette medfører at portaler ikke

længere kan ses som informationssiloer, men snarere som knudepunkter, der præsenterer indhold fra

andre sider (Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet 2010, s. 28). Denne udvikling betyder, at

bibliotekerne ikke kan holde sig adskilt fra omverdenen, og det betyder, at DDB er nødt til at eksistere i co-

eksistens og "samarbejde" med alt det der findes online. Det giver ingen mening for DDB at forsøge at

konkurrere mod selve internettet – portalen skal derimod forsøge at finde sin egen niche og så udbyde ikke

bare de digitale ressourcer, men også bibliotekarers ekspertise i informationssøgning og således. Man

kunne forestille sig blogs skrevet af bibliotekarer omhandlende alt lige fra spil, boganmeldelser, nye

gadgets og relevante nyheder, evt. om biblioteksvæsenet. Brugere ville kunne oprette profiler og

kommentere, og der ville være mulighed for debat, og der ville blive skabt et online fællesskab, hvor alle

kan være med.

Et andet vigtigt punkt, der ikke må glemmes, er den nødvendige ændring af Loven om biblioteksafgift,

samt muligvis også Loven om biblioteksvirksomhed fra 2008. Biblioteksafgiften omfatter som nævnt

tidligere ikke e-bøgerne, hvilket indebærer at for at kunne leve op til bibliotekslovens paragraf 1, hvori der

står at; Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille

bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og

elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier, så står bibliotekerne selv med

regningen. Der blev i sin tid indgået diverse aftaler, men de er i sidste ende for dyre og de udbudte

materialer for mangelfulde. Allerede den nuværende bibliotekslov lægger op til, at alle relevante

ressourcer, og heriblandt burde man mene, at e-bøgerne hører til, skal udbydes, og derfor giver det ingen

mening, at loven om biblioteksafgift ikke støtter e-bøgerne akkurat som den støtter de trykte bøger. Selve

biblioteksloven kunne omskrives til at formulere sig lidt klarere, hvad de nye medier indebærer.

Et tredje centralt punkt er at få helt styr på rettighedsstyrelsen og beskyttelse mod piratkopiering. Der

hersker en utryghed blandt forlag og forfattere, der frygter en stærk mindsket omsætning og ustabil

fremtid, og for at mildne deres frygt og derved få flere e-bøger tilgængelige på biblioteket, må der tages fat

på disse problematikker.

Sidst men ikke mindst, må man se nærmere på det danske marked og udbud af e-bøger – det skal

udvides. Mange forfattere kan tænkes at være enige med Leif Davidsen og frygte, at e-bøger vil minimere

deres indkomst. Danmark har med sine kun godt 5½ millioner indbyggere et meget begrænset antal af

forbrugere, særligt når det gælder bøger. I eksempelvis Storbritanien har de den enorme kæde

Waterstones, der udelukkende sælger bøger og mange af dem, og i USA finder man eksempelvis Barnes

and Nobles. Herhjemme er en butik, der udelukkende sælger bøger nærmest en sjældenhed – der er

ganske simpelt ikke penge nok i det. Udlandet har allerede nu givet de danske forbrugere et indtryk af, hvor

billigt bøger kan købes, og det danske marked har ingen mulighed for at konkurrere med priserne. Ikke nok

med de langt færre købere, er der også den høje moms at tage med i regnestykket. Man må desværre nok


acceptere, at de danske bøger, både trykte som elektroniske, aldrig bliver decideret billige. De danske

forfattere ville uddø, hvis prisen blev sat ned til bare $0,997.

Konklusion Jeg har i denne opgave redegjort for e-bøger og e-bogslæsere generelt, samt set nærmere på diverse

problematikker angående disse. Jeg har sat spørgsmål ved, hvordan de formidles i dag på de danske

biblioteker - både i det fysiske rum og online, og diskuteret, hvordan nye tiltag kan rette op på den

manglende formidling. Jeg har derudover undersøgt, hvad en lille del af folkebibliotekernes brugere mener

om e-bøger og redegjort og diskuteret, hvorfor så få har en interesse og viden om emnet.

Jeg har endvidere redegjort for den teknologiske og kulturmæssige udvikling på biblioteket igennem

tiderne.

Biblioteker verden over er under enormt pres fra videnssamfundet; brugere, der vil selv, men ikke altid

kan selv; brugere, der vil have alt, men ikke overvejer at bibliotekerne ikke har ressourcerne til at stille det

hele til rådighed; og brugere, der i stigende grad helt dropper at være bruger og i stedet kun spørger

internettet til råds. Internettet, online boghandler, hvis priser er rekordlave, og giganten Google, der evigt

vokser og udvider sit territorium – alle sidder på nakken af biblioteksvæsenet og gør det sværere og

sværere at formidle de mange ny medier tilfredsstillende og samtidigt danne og uddanne brugerne.

Det vil kræve et hav af nye tiltag, nytænkning, energi og engagement fra bibliotekarerne, samt støtte fra

samfundet og politikerne, hvis bibliotekerne skal kunne indhente og følge med udviklingen. Biblioteket skal

online og præsenteres langt bedre virtuelt og på denne måde indfange den unge generation af potentielle

biblioteksbrugere.

Undertegnedes egen mening er, at e-bøgerne i allerhøjeste grad har ret til en plads i biblioteket, og

håber på en snarlig forbedring af både den fysiske og den digitale formidling. Hvis de ovennævnte og

diskuterede problemstillinger bliver taget op og gjort noget ved, vil e-bøgerne snart kunne få gjort sit

indtog i danskernes hjerter.

7 5,13 kr – standardprisen på tusindvis af Amazon’s e-bøger


Litteraturliste

http://ebib.dk Ebib

http://ebogsbibliotek.dk eBogsBibliotek

http://www.mariagerfjordbibliotekerne.dk/ Mariagerfjord Bibliotekerne

http://www.vhbib.dk/ Vesthimmerlands biblioteker

http://bookblogs.ning.com/ Book Blogs

http://forums.onlinebookclub.org/ Book & Reading Forums

http://journal.neilgaiman.com/ Neil Gaimains hjemmeside og blog

http://twitter.com/neilhimself Neil Gaimans Twitter

Andersen, C. (2007a, 28. december) Bøgerne skal have modstand. Politiken. Lokaliseret den 7/5 2011 på

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE451229/boegerne-skal-have-modstand/

Andersen, C. (2007b, 28. december) En syl i øjet på bogelskerne. Politiken. Lokaliseret den 7/5 2011 på

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE451231/en-syl-i-oejet-paa-bogelskerne/

Andersen, C. (2011, 29. januar) E-bøger buldrer frem hos Amazon. Politikken. Lokaliseret 22/3 2011 på

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1180851/e-boeger-buldrer-frem-hos-amazon/

Audunson, R. (2005). The Public Library as a Meeting-Place in a Multicultural and Digital Context. I: The

Public Library, 61, 3, s. 429-41.

Bason, Christian (2007). Kvalitet på borgernes præmisser. Politiken. Lokaliseret den 27/4 2010 på

http://www.mind-lab.dk/assets/239/CHB_kvalitet_p__borgernes_pr_misser.pdf

Bech, M.B. (2011, 24. marts) Tanker om Danskernes Digitale Bibliotek. Bechs Webbrok. Lokaliseret 31/3

2011 på http://bech.rephlex.dk/2011/03/24/tanker-om-danskernes-digitale-bibliotek/

Benner, T. (2011, 12. april) Digitale udlån smadrer bibliotekers økonomi. Politikken. Lokaliseret den 12/4

2011 på http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1253044/digitale-udlaan-smadrer-bibliotekers-oekonomi/

Brindley, L. (2006) Re-defining the library. Library Hi Tech Vol 24 No. 4. s. 484-495. Lokaliseret den 29/4

2011 på http://www.emeraldinsight.com/journals.htm?issn=0737-

8831&volume=24&issue=4&articleid=1583884&show=abstract

Brunsdale, M. og Hootman, J. (2006). Are you being served? Librarianship past, present and future. I:

Cope & Phillips (red.) The Future of the Book in the Digital Age, s. 161-176. Oxford: Chandos.

http://ebib.dk/

http://ebogsbibliotek.dk/

http://www.mariagerfjordbibliotekerne.dk/

http://www.vhbib.dk/

http://bookblogs.ning.com/

http://forums.onlinebookclub.org/

http://journal.neilgaiman.com/

http://twitter.com/neilhimself

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE451229/boegerne-skal-have-modstand/

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE451231/en-syl-i-oejet-paa-bogelskerne/

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1180851/e-boeger-buldrer-frem-hos-amazon/

http://www.mind-lab.dk/assets/239/CHB_kvalitet_p__borgernes_pr_misser.pdf

http://bech.rephlex.dk/2011/03/24/tanker-om-danskernes-digitale-bibliotek/

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1253044/digitale-udlaan-smadrer-bibliotekers-oekonomi/

http://www.emeraldinsight.com/journals.htm?issn=0737-8831&volume=24&issue=4&articleid=1583884&show=abstract

http://www.emeraldinsight.com/journals.htm?issn=0737-8831&volume=24&issue=4&articleid=1583884&show=abstract


Buur, T.D. (2008, 5. maj) Downlaan – e-bøger i bibliotekerne. Bogmarkedet 2008 (nr. 9). Lokaliseret den

17/4 2011 på http://bogmarkedet.dk/sw595.asp?art=3965&sText=Downlaan%20%E2%80%93%20e-

b%C3%B8ger%20i%20bibliotekerne

Børsen (2010, 6. december) Google åbner netboghandel for e-bøger. Børsen. Lokaliseret den 16/4 2011

på http://borsen.dk/nyheder/it/artikel/1/196962/google_aabner_netboghandel_for_e-boeger.html

Chu, H. (2003) Electronic Books: viewpoints from users and potential users. Library Hi Tech, vol. 21/3, s.

340-346. Lokaliseret den 15/4 2011 på

http://www.emeraldinsight.com/journals.htm?articleid=861385&show=abstract

Cope, B. og Phillips, A. (2006). Introduction. I: Cope & Phillips (red.) The Future of the Book in the Digital

Age, s. 1-19. Oxford: Chandos.

Davidsen, L. (2011, 26. februar) E-bøger – nej tak. Politikken. Lokaliseret 22/3 2011 på

http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1206905/e-boeger---nej-tak/

Darnton, R. (2009) The Case for Books: Past, Present, and Future. NY: Public Affairs. 218 sider.

Den Store Danske (u.å. a) e-bogs-læser. Gyldendals Åbne Encyklopædi. Lokaliseret den 19/4 2011 på

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software%2

C_programmering%2C_internet_og_webkommunikation/E-bogs-l%C3%A6ser

Den Store Danske (u.å. b) e-bog. Gyldendals Åbne Encyklopædi. Lokaliseret den 19/4 2011 på

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software%2

C_programmering%2C_internet_og_webkommunikation/e-bog

DBF (2009, 7. juli) Pressemeddelelse - Digitale medier er en succes på bibliotekerne. Danmarks

Biblioteksforening. Lokaliseret den 4/5 2011 på http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5777

Feather, J. (2006) Access, convergence and print on demand: The library dimension. I: Cope & Phillips

(red.) The Future of the Book in the Digital Age, s. 177-190. Oxford: Chandos.

Fjord, E. (2011, 20. januar) Flere bogforsider, cd-covers og dvd covers! e-klumme. Lokaliseret den 4/5

2011 på http://www.e-klumme.dk/2011/01/flere-bogforsider-cd-covers-og-dvd.html

Granlien, Maren Sander (2008) Refleksioner over brugerdreven innovation og tilhørende udfordringer.

RUDAR (Roskilde University Digital Archive). Lokaliseret den 27/4 2010 på

http://dspace.ruc.dk/handle/1800/3968

Groves, R.M. et al. (2004) Survey Methodology. John Wiley & Sons, Inc. 448 sider.

Guldbrandsen, K. og Gadsbølle, T. (2009, 2. april) Forældet lovgivning tager ikke højde for ny bogform.

Medianet. Lokaliseret den 14/4 2011 http://medianet.djh.dk/members/tglarsen/mysite/temasite1

Haubart Madsen, A og Bergløv, E. (2011, 26. februar) Bogfolk afviser Leif Davidsens frygt for e-bøger.

Politikken. Lokaliseret den 22/3 2011 på http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1207105/bogfolk-afviser-leif-

davidsens-frygt-for-e-boeger/

http://bogmarkedet.dk/sw595.asp?art=3965&sText=Downlaan%20%E2%80%93%20e-b%C3%B8ger%20i%20bibliotekerne

http://bogmarkedet.dk/sw595.asp?art=3965&sText=Downlaan%20%E2%80%93%20e-b%C3%B8ger%20i%20bibliotekerne

http://borsen.dk/nyheder/it/artikel/1/196962/google_aabner_netboghandel_for_e-boeger.html


http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1206905/e-boeger---nej-tak/

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software%2C_programmering%2C_internet_og_webkommunikation/E-bogs-l%C3%A6ser

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software%2C_programmering%2C_internet_og_webkommunikation/E-bogs-l%C3%A6ser

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software%2C_programmering%2C_internet_og_webkommunikation/e-bog

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=It%2C_teknik_og_naturvidenskab/Informatik/Software%2C_programmering%2C_internet_og_webkommunikation/e-bog

http://www.dbf.dk/Default.aspx?ID=5777

http://www.e-klumme.dk/2011/01/flere-bogforsider-cd-covers-og-dvd.html

http://dspace.ruc.dk/handle/1800/3968

http://medianet.djh.dk/members/tglarsen/mysite/temasite1

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1207105/bogfolk-afviser-leif-davidsens-frygt-for-e-boeger/

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1207105/bogfolk-afviser-leif-davidsens-frygt-for-e-boeger/


Hornemann, J.D. (2008, 5. januar) ”Biblioteket skal ikke være et bogdepot”. Kristeligt Dagblad.

Lokaliseret den 7/5 2011 på http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/273635:Kultur---Biblioteket-skal-ikke-

vaere-et-bogdepot

Jakobsen, Iben (2010) Det Åbne Bibliotek. Lokaliseret den 14/4 2011 på


Jochumsen, H. & Rasmussen, C. H. (2008). Ej blot til oplysning. Folkebiblioteket i oplevelsessamfundet. I:

Andersen, Jack m.fl. (red.) At forstå biblioteket. En introduktion til teoretiske perspektiver, s. 159-89. Kbh:

Danmarks Biblioteksforening.

JP (2008, 14. januar) Leder: Red Bibliotekerne. Jyllands-Posten. Lokaliseret den 7/5 2011 på

http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article1227842.ece

Jørgensen, J. (2011, 12. april) Den digitale fremtid bliver dyr for bibliotekerne. Momentum nr. 4/2011.

Lokaliseret den 19/4 2011 på http://www.kl.dk/Momentum/Artikler/84371/2011/04/momentum2011-4-4/

Kassebeer, S. (2008, 12. januar) ”Det er jo ikke sådan, at de ældre bøger bare forsvinder”. Berlingske.

Lokaliseret den 7/5 2011 på http://www.b.dk/kultur/det-er-jo-ikke-saadan-de-aeldre-boeger-bare-

forsvinder

Københavns Biblioteker (2008, 26. marts) Debat om Hovedbiblioteket. Lokaliseret den 29/3 2011 på


Københavns Hovedbibliotek (2010) Kick off – spark liv i dit bibliotek. Indspark og ideer til ny

biblioteksformidling. Lokaliseret den 29/3 2011 på http://bibliotek.kk.dk/files/file_attachments/2010-10-

13_0927/kick_off_-_spark_liv_i_dit_bibliotek_-_samlet.pdf

Larsen, V.Y. (2008, 9. januar) Bogen - én del af virkeligheden. Information. Lokaliseret den 7/5 2011 på

http://www.information.dk/152948

Lenler, J. (2011, 22. marts) Nu falder prisen på danske e-bøger. Politikken. Lokaliseret den 22/3 2011 på

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1230779/nu-falder-prisen-paa-danske-e-boeger/

Madsen, M.C. (2007) Bogen i et nyt medielandskab. Læselyst-publikation. Kbh: Biblioteksstyrelsen

Marfelt, B. (2009, 29. december) Eksplosion i salg af e-bøger – men ikke herhjemme. Ingeniøren.

Lokaliseret den 2/5 2011 på http://ing.dk/artikel/105224-eksplosion-i-salg-af-e-boeger-men-ikke-

herhjemme

Nielsen, H.J. (2005). New Media and New Roles of Librarianship. I: New Library World, vol. 106, s. 510-18

Petersen, J.H. (2010, 9. september) Diskussionsoplæg - e-bøger på danske biblioteker. Styrelsen for

Bibliotek og Medier. Lokaliseret den 5/4 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Udvalg

_om_Folkebibliotekernes_rolle_i_videnssamfundet/E-boeger/E-boeger_paa_danske_folkebiblioteker.pdf

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/273635:Kultur---Biblioteket-skal-ikke-vaere-et-bogdepot

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/273635:Kultur---Biblioteket-skal-ikke-vaere-et-bogdepot


http://jp.dk/morgenavisen/meninger/article1227842.ece

http://www.kl.dk/Momentum/Artikler/84371/2011/04/momentum2011-4-4/

http://www.b.dk/kultur/det-er-jo-ikke-saadan-de-aeldre-boeger-bare-forsvinder

http://www.b.dk/kultur/det-er-jo-ikke-saadan-de-aeldre-boeger-bare-forsvinder


http://bibliotek.kk.dk/files/file_attachments/2010-10-13_0927/kick_off_-_spark_liv_i_dit_bibliotek_-_samlet.pdf

http://bibliotek.kk.dk/files/file_attachments/2010-10-13_0927/kick_off_-_spark_liv_i_dit_bibliotek_-_samlet.pdf

http://www.information.dk/152948

http://politiken.dk/kultur/boger/ECE1230779/nu-falder-prisen-paa-danske-e-boeger/

http://ing.dk/artikel/105224-eksplosion-i-salg-af-e-boeger-men-ikke-herhjemme

http://ing.dk/artikel/105224-eksplosion-i-salg-af-e-boeger-men-ikke-herhjemme

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Udvalg_om_Folkebibliotekernes_rolle_i_videnssamfundet/E-boeger/E-boeger_paa_danske_folkebiblioteker.pdf

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/indsatsomraader/Udvalg_om_Folkebibliotekernes_rolle_i_videnssamfundet/E-boeger/E-boeger_paa_danske_folkebiblioteker.pdf


Saxo (u.å.) Info om e-bøger. Lokaliseret den 19/4 2011 på http://www.saxo.com/dk/page/info-om-e-

boeger.aspx

Schaltz, P. (2011, 24. februar) Digitale biblioteksressourcer – overblik og gennemsigtighed efterlyses!

Statsbiblioteket. Lokaliseret den 14/4 2011

http://www.statsbiblioteket.dk/BibZoom.dk/seneste%20nyt/201ddigitale-biblioteksressourcer-2013-

overblik-og-gennemsigtighed-efterlyses-201d

Struer Bibliotek (2011) eBogsBibliotek - lån e-bøger via nettet. Lokaliseret den 19/4 2011 på

http://www.struerbibliotek.dk/webtop/site.aspx?p=19264

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010a, 15. september) Temamøde om e-bøger på folkebibliotekerne.

Styrelsen for Bibliotek og Medier. Lokaliseret den 4/5 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/nyheder/arrangementer/artikel/temamoede-om-e-boeger-paa-

folkebibliotekerne-1/

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2010b, 8. november) Arbejdsgruppe om DDB. Styrelsen for Bibliotek

og Medier. Lokaliseret den 4/5 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-

bibliotek/arbejdsgruppe-om-ddb/

Styrelsen for Bibliotek og Medier (2011) Pixi om Danskernes Digitale Bibliotek. Styrelsen for Bibliotek og

Medier. Lokaliseret den 4/5 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/Fokusomraader/digitalud

vikling/Pixieudgave_22_03_11_final.pdf

Thomas, S.J. (2004) Using Web and Paper Questionnaries for Data-Based Decision Making: From Design

to Interpretation of the Results. Corwin Press. 194 sider

Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet (2010). Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Styrelsen

for Bibliotek og Medier og KUM. 124 sider. Lokaliseret den 3/5 2011 på

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vidensamfundet/

pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf

Van der Velde, W og Ernst, O. (2009) The Future of eBooks? Will print disappear? An end-user

perspective. Library Hi Tech, vol. 27/4, s. 570-583. Lokaliseret den 15/4 2011 på


Zimerman, M. (2011) E-books and piracy: implications/issues for academic libraries. New Library World

vol. 112/1/2. S. 67-75. Lokaliseret den 15/4 2011 på


http://www.saxo.com/dk/page/info-om-e-boeger.aspx

http://www.saxo.com/dk/page/info-om-e-boeger.aspx

http://www.statsbiblioteket.dk/BibZoom.dk/seneste%20nyt/201ddigitale-biblioteksressourcer-2013-overblik-og-gennemsigtighed-efterlyses-201d

http://www.statsbiblioteket.dk/BibZoom.dk/seneste%20nyt/201ddigitale-biblioteksressourcer-2013-overblik-og-gennemsigtighed-efterlyses-201d

http://www.struerbibliotek.dk/webtop/site.aspx?p=19264

http://www.bibliotekogmedier.dk/nyheder/arrangementer/artikel/temamoede-om-e-boeger-paa-folkebibliotekerne-1/

http://www.bibliotekogmedier.dk/nyheder/arrangementer/artikel/temamoede-om-e-boeger-paa-folkebibliotekerne-1/

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek/arbejdsgruppe-om-ddb/

http://www.bibliotekogmedier.dk/biblioteksomraadet/fokusomraader/udvikling-af-det-digitale-bibliotek/arbejdsgruppe-om-ddb/

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/Fokusomraader/digitaludvikling/Pixieudgave_22_03_11_final.pdf

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/Fokusomraader/digitaludvikling/Pixieudgave_22_03_11_final.pdf

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vidensamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf

http://www.bibliotekogmedier.dk/fileadmin/publikationer/rapporter_oevrige/folkebib_i_vidensamfundet/pdf/Folkebib__i_videnssamf.pdf




Bilag 1 – Resultater af spørgeskema

Tabel 1: Besvarelser

54 i alt (5 intet-køn, 12 mænd og 37 kvinder)

Kvinder Mænd

Intet-køn

Alle


Ja 24 9 4 37 68,52%

Nej 13 3 1 17 31,48%

Ved du hvad en e-bogslæser er?

Ja 22 9 2 33 61,10%

Nej 15 3 3 21 38,89%

Har du nogensinde brugt en?

Ja 5 3 0 8 14,81%

Nej 32 9 5 46 85,19%

Hvad syntes du om dem?

Positiv 16 3 2 21 38,89%

Ligegyldig 15 3 2 20 37,04%

Negativ 6 6 1 13 24,07%

Ejer du en e-bogslæser?

Ja 5 3 0 8 14,81%

Nej 32 9 5 46 85,19%


Ja 1 0 0 1 1,85%

Nej 36 12 5 53 98,15%


Ja 3 1 0 4 7,41%

Nej 34 11 5 50 92,59%

Låner du e-bøger af biblioteket?

Ja 1 1 0 2 3,70%

Nej 36 11 5 52 96,30%


Ja 15 5 1 21 38,89%


Nej 22 7 4 33 61,10%


Ja 7 3 0 10 18,52%

Nej 30 9 5 44 81,48%

Tabel 2: Aldersgrupper

54 besvarelser i alt

49 har opgivet køn og alder (12 mænd, 37 kvinder)

0-19 2 4,08%

20-39 18 36,73%

40-59 19 38,78%

60- 10 20,41%

i alt 49 100%

Kvinder

0-19 1 2,70%

20-39 14 37,84%

40-59 15 40,54%

60- 7 18,92%

i alt 37 100%

Mænd

0-19 1 8,33%

20-39 4 33,33%

40-59 4 33,33%

60- 3 25,00%

i alt 12 100%


Tabel 3: Besvarelser efter alder og køn

Kvinder Mænd Alle

0-19

20-39

40-59

60- Alle 0-19 20-39

40-59

60- Alle 0-19 20-39

40-59

60- Alle


Ja 0 11 7 6 24 1 4 2 2 9 1 15 9 8 33

Nej 1 3 8 1 13 0 0 2 1 3 1 3 10 2 16

Ved du hvad en e-

bogslæser er?

Ja 0 10 7 5 22 1 4 2 2 9 1 14 9 7 31

Nej 1 4 8 2 15 0 0 2 1 3 1 4 10 3 18

Har du nogensinde

brugt en?

Ja 0 3 0 2 5 0 2 0 1 3 0 5 0 3 8

Nej 1 11 15 5 32 1 2 4 2 9 2 13 19 7 41

Hvad syntes du om

dem?

Positiv 0 7 5 4 16 0 3 0 0 3 0 10 5 4 19

Ligegyldig 1 4 8 2 15 0 0 2 1 3 1 4 10 3 18

Negativ 0 3 2 1 6 1 1 2 2 6 1 4 4 3 12

Ejer du en e-

bogslæser?

Ja 0 4 1 0 5 1 2 0 0 3 1 6 1 0 8

Nej 1 10 14 7 32 0 2 4 3 9 1 12 18 10 41


Ja 0 1 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 0 0 1

Nej 1 13 15 7 36 1 4 4 3 12 2 17 19 10 48



Ja 0 2 0 1 3 0 1 0 0 1 0 3 0 1 4

Nej 1 12 15 6 34 1 3 4 3 11 2 15 19 9 45

Låner du e-bøger af

biblioteket?

Ja 0 1 0 0 1 0 1 0 0 1 0 2 0 0 2

Nej 1 13 15 7 36 1 3 4 3 11 2 16 19 10 47


Ja 0 8 5 2 15 1 2 2 0 5 1 10 7 2 20

Nej 1 6 10 5 22 0 2 2 3 7 1 8 12 8 29


Ja 0 5 1 1 7 1 2 0 0 3 1 7 1 1 10

Nej 1 6 11 6 24 0 1 4 3 8 1 7 15 9 32


Bilag 2 – Spørgeskema

SPØRGESKEMA – E-BØGER PÅ BIBLIOTEKET

Mand Kvinde Alder: _________ Skriv og forklar gerne så meget som muligt

Ved du hvad en e-bog er? Ja Nej Ved du hvad en e-bogslæser er? Ja Nej Har du nogensinde brugt en? Ja Nej Hvad syntes du om dem? Positiv Ligegyldig Negativ Ejer du en e-bogslæser? (Eventuelt en smartphone, iphone eller ipad) Ja Nej hvis ja, hvilken slags: _________________________________________ Køber du e-bøger på netboghandler såsom amazon.com? Ja Nej Kender du til bibliotekernes udbud af e-bøger? (www.ebib.dk og www.ebogsbibliotek.dk) Ja Nej Låner du e-bøger af biblioteket? Ja Nej Ville du låne en e-bogslæser af biblioteket, hvis du havde muligheden? Ja Nej Kunne du sige farvel til papirbøger? Ja Nej

Mange tak for din hjælp.

http://www.ebib.dk/


Documents

E-bogen og Biblioteket - Borough of Books · Ved en spørgeskemaundersøgelse på to lokalbiblioteker undersøges brugernes holdning og interesse til e-bøger og efterfølgende diskuteres