Embed Size (px)
Citation preview
Effektundersøgelse af den
helhedsorienterede tilgang i
Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn
Udarbejdet af Cand.pæd.pæd.psyk Anne-Mette Vestergaard
Fra juni- oktober 2016
Side 1 af 38
Indholdsfortegnelse
1.1. Indledning side 2
1.2. Undersøgelses spørgsmål side 2
2.1. Begrebsafklaring og teoriafsnit side 3
2.2. Dobbeltbelastede og psykisk sårbare side 5
2.3. Den helhedsorienterede indsats side 8
2.4. Teori om rusmiddel side 9
3.1. Metode side 9
3.2. Data indsamling side 10
4.1. Resultat af dataindsamling side 10
4.2. Alle borgere afhængig af stof side 10
4.3. Borgere afhængige af alkohol side 11
4.4. Delkonklusion +diagram side 12
4.5. Resume af interview med borgerene side 14
4.6. Resume af de ansatte i rusmiddelcenteret side 14
4.7. Resume af samarbejdspartnere i andre instanser side 16
4.8. Rusmiddelcentrets egen dataindsamling af opfølgningssamtalerne side 19
5.1. Analyse – diskussion side 19
6.1. Konklusion side 22
7.1. Perspektivering - min vurdering side 25
8.1. Fejlkilder og validitet side 25
Litteratur liste side 27
Bilag 1 Anonymt spørgsmål til brugerundersøgelse side 29
Bilag 2 Interview af borgere side 32
Bilag 3 Interview af de ansatte side 33
Bilag 4 Interview af personale på produktionsskolen og CAI side 34
Bilag 5 Interview af sagsbehandler på jobcenteret side 35
Bilag 6 Resultater som er anvist i diagram side 36
Side 2 af 38
1.1. Indledning
For at overskueliggøre og mindske flest mulig fejlkilder i undersøgelsen, opdeles borgeren
som er indskrevet i Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn i tre grupper:
• Borgere over 30 år med afhængighed af stof
• Borgere under 30 år med afhængighed af stof (produktionsskolen/CAI (Center for
aktiv indsats/henvendelser) til centeret)
• Borgere med afhængighed af alkohol
Denne opdeling vurderes ud fra lokaliteterne og borgernes funktionsniveau. Et kriterie for at
deltage i undersøgelsen er, at borgerne skal have været indskrevet i behandling som minium
i 3 mdr., sidste dato som er med taget i målingerne er 31. maj 2016 og derfor hører ind under
kriteriet.
Der anvendes eksisterende data + et anonymt spørgerskema + interview af behandler, til at
indsamle data hos borger over 30 år med afhængighed af stof.
Der anvendes interview af borgere under 30 år, behandler og personale på henholdsvis
produktionsskolen, CAI og jobcenteret – til at indsamle data hos borger under 30 år med
afhængighed af stof, samt et anonymt spørgerskema.
Der anvendes den eksisterende data + et anonymt spørgerskema + interview af behandler,
til at indsamle data hos borgere med afhængighed af alkohol.
For at begrænse omfanget af data, tages der udgangspunkt i at måle effekten af FMK
rusmiddelscenterets helhedsorienterede misbrugsbehandling, dette resulterer i et under-
søgelses spørgsmål som bliver belyst understående.
1.2. Undersøgelses spørgsmål
Hvilken effekt har den helhedsorienterede misbrugsbehandling for den enkelte borgers
mulighed for, at profitere af behandlingen og hermed skaber en bedring i egen livssituation?
Side 3 af 38
2.1. Begrebsafklaring og teoriafsnit
For at afklare de forskellige begreber som er nævnt i undersøgelsesspørgsmålet, beskrives
der i dette afsnit hvad de forskellige begreber indebærer. Borgerens funktionsniveau og
aktuelle situation, bliver vurderet ud fra Maslows behovspyramide1. Abraham Harold Maslow
regnes for at være en af forgængeren til den humanistiske psykologi, og er specielt kendt
for sin behovs- og motivationsteori. Han forsøgte at beskrive menneskets adfærd, og
tilfredsstillelse af de forskellige behov, der kan kategoriseres i en pyramide struktur, for at
forklare, hvad der får mennesket til at handle – hvad der er drivkraften bag menneskelig
handling2.
Oftest set ud fra de to nederste basale behov - fysiologiske - og tryghedsbehov: At borgeren
er i stand til at tage vare på sig selv, stå op og få en hverdag til at fungere, renlighed af sig
selv og hjem, indtage føde, kontakte netværk eller læge hvis nødvendigt.
Dette betyder, at der bestræbes efter at borgeren efter misbrugsbehandlingen, er i stand til
at opfylde de fysiologiske behov, og delvis tryghedsbehovet set ud fra Maslows behovs-
pyramide.
1 Begge billeder af behovspyramiden er fra Colourbox 2 http://net2change.dk/maslow-teori-motivations-og-behovsteori/#.V_3lK9IdzZ4
Side 4 af 38
Først når de fysiologiske behov er dækket, vil borgeren få behov for, at mestre yderligere et
lag i behovspyramiden. Hvis det fysiologiske behov ikke er opfyldt, er det umuligt for
borgeren at fokusere på andet. De andre behov eksisterer så at sige ikke. Derfor er det
altafgørende for borgerens tilstedeværelse, at det fysiske behov er opfyldt. Trygheds-
behovet handler om sikkerhed, stabilitet, faste rammer og frihed. Når tryghedsbehovet er
opfyldt, har man en normal tilstedeværelse, uden at skulle bekymre sig om dagen i morgen
og der er forudsigelighed. For at borgeren skal kunne trives og have lyst til at udvikle sig,
skal det sociale behov være opfyldt.
Det sociale behov er det vigtigste behov, når vi taler udvikling, personlighed og glæde. Hvis
et menneske føler sig overflødig i verden, uelsket og ude af stand til at gøre en forskel i
verden, så er det sociale behov ikke opfyldt. Det fører til følelsen af at være ensom og kan
føre til manglende motivation.
Ifølge Maslow besidder alle mennesker en indre motivation og ønsket om at udvikle sig og
selvrealisering, men disse emotionelle egenskaber udløses først, når det fysiske behov,
tryghedsbehovet og det sociale behov er dækket3.
Se de to modeller på side 3+4 som illustrerer de forskellige behov ifølge Maslow.
3 http://net2change.dk/maslow-teori-motivations-og-behovsteori/#.V_3lK9IdzZ4
Side 5 af 38
2.2. Dobbeltbelastede og psykisk sårbare
Det formodes at ca. 75% af borgere med et afhængighedsproblem af stof og ca. 50 % af
borgere med et afhængighedsproblem af alkohol, er dobbeltbelastet4. Dobbeltbelastet
betyder, at borgerne har en anden diagnose eller ekstra psykisk og emotionel sårbarhed,
således de har sværere ved at håndtere de udfordringer, som kan opstå i livet. Der kan være
flere forskellige årsager til dette5.
Der er specielt tre faktorer som spiller en stor rolle for menneskets udvikling:
• Arvemassen/det genetiske – der kan ligge en latent psykisk sårbarhed som kan
udvikle sig til sygdom6.
• Menneskets resiliens evne – modstandskraften.
• Omsorgssvigt –hvor tidligt, hvor længe, og i hvilken grad.
Den første faktorer er det genetiske, det vil jeg ikke komme yderligere ind på, andet end at
vægte vigtigheden i den viden om, at dette kan have en væsentlig betydning, sammen med
de to øvrig faktorer.
Den anden faktorer er menneskets resiliens evne, som er en særlig modstandskraft, der
gør, at nogle mennesker klarer sig godt på trods af, at deres livsbetingelser udgør en risiko
for at udvikle fx psykiske skader. Begrebet bruges især om børn, de såkaldte
mælkebøttebørn, der udvikler sig godt, selvom de vokser op i risikomiljøer. Resiliens
udvikler sig i samspillet mellem medfødte egenskaber og omgivelserne. En god ven eller en
støttende anden voksen kan fx afhjælpe belastende familieforhold. Udadvendthed og
kontaktstyrke kan i nogle tilfælde hjælpe barnet/den unge; omvendt kan en vis
indadvendthed og tilbageholdenhed hjælpe det barn/den unge, der fx er i fare for at havne i
kriminelle miljøer, hvor pågående adfærd er i høj kurs. Man kan således ikke pege på
entydige træk, der fremmer resiliensen, da forskellige faktorer er i spil (Borge 2009, Cyrulnik
2002).
4 Tallene er oplyst fra lederen af misbrugs centeret, Jørgen Aggerdam Hansen. 5 http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-2.aspx og 6 http://videnskab.dk/krop-sundhed/dine-gener-kan-gore-dig-psykisk-syg
Side 6 af 38
Den sidste faktorer er omsorgssvigt. I dag ved man, at et markant omsorgssvigt, kan give
markante og alvorlige skade i barnets udvikling7 (Killén 2005).
Der er lavet undersøgelser af børn som har været udsat for omsorgssvigt, og resultaterne
viser fysiske ændringer i børnenes hjerner. Der er tegn på, at de omsorgssvigtede børn har
mindre af den hvide substans i bestemte områder af hjernen. Denne hvide substans er groft
sagt hjernens motorveje, der sørger for, at de forskellige dele af hjernen taler sammen.
”Hvis der ikke er god forbindelse mellem hjernedelene, kommer man både følelsesmæssigt
og intellektuelt på glatis, ” siger Susanne Freltofte, der er neuropsykolog og forfatter til flere
bøger om barnehjernen8.
Ved omsorgssvigt fra 0-3 år forhindrer understimulation, hjernes normale udvikling– desto
tidligere svigtet finder sted, desto mere alvorlige skader kan der forekomme. Dette kan
resultere i psykisk funktionsnedsættelses i sådan en grad, at det kan give store kognitive og
emotionelle mangler. Disse mangler kan bl.a. påvirke den unges kognitive og emotionelle
evner, således det kan påvirke de kognitive færdigheder: evnen til at modtage og lagre
læring, hukommelse, opmærksomhed, refleksion m.m., samt de sociale færdigheder og i
alvorlige tilfælde -de motoriske og sproglige færdigheder. Disse mangler kan have en stor
betydning i deres ungdomstid og voksenliv. Det afhænger dog yderligere af hvornår det har
fundet sted, hvor længe, hvilken grad og om barnet har kunne knytte sig til andre
betydningsfulde personer.
Der findes flere forskellige test som vil kunne påvise disse skader. Skaderne kan være
svære at rette op på, derfor vil behandlingen ofte bestå i støtte og afhjælpe dagligdagen
med div. hjælpemidler og støtte funktioner, som findes afhængig af barnets/den unges
udviklingssted.
For at kunne forstå de relationelle interaktionsprocesser som er på spil hos et dysfunktionel
menneske vil jeg kort redegøre for Sterns teori om den sunde udvikling. Mennesket har
medfødte evner der gør, at det kan afkode andres adfærd. Heri blandt andet affektiv
afstemning, som er forløberen til empatidannelse og følelsesmæssige resonans og
interpersonel samhørighed. Affektiv afstemning foregår bare ubevidst og automatisk (Stern
2000). Den interpersonelle samhørighed er en dyb samhørighed som udveksles når der
7 Hart, S.(2008): ”Tilknytnings betydning – et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi” 8 https://www.experimentarium.dk/forsiden/viden/nyt-fra-naturvidenskaben/artikel/omsorgssvigt-forandrer-borns-hjerner/ (den 13.09.16 . kl. 12.09)
Side 7 af 38
opnås en intersubjektiv intimitet og det betyder at man deler en psykologisk tæthed, det er
en dybere forbindelse end tilknytningsbådet (Stern 2000). Yderligere er spejlingsprocesser
en forudsætning for at indgå i relationer og de sociale omgivelser må stille de signaler til
rådighed, som spejlsystemerne næres af og gør menneskelige situationer forudsigelige og
beregnelige. Ud fra den viden tyder det på at social udelukkelse, som kan opstå i socialt
belastede familier, hvor forældrene ikke er i stand til at gengive affektiv afstemning af barnet,
har en entydig negativ effekt. Når de spejlende resonanssignaler udebliver, hvilket kan
forekomme hos ressourcesvage familier, hvor der kan være mangel på psykisk og
emotionelle nærvær, formindskes følelsen af socialt tilhørsforhold og selvværdet og
identitetsfølelsen svækkes (Hart 2008). Hvis muligheden for relationsdannelse forpasses i
barnets første år, kan det neurologiske spejlsystems udvikling og funktionsdygtighed
hæmmes, og der kan opstå omfattende vanskeligheder i udviklingen af intakt selvfølelse og
empati En stabil selvfølelse udvikles gennem menneskets relationer med omverden, hvor
det kan se sig spejlet med sine personlige egenskaber og sit individuelle temperament
(Stern 2000).
Sættes ovenstående ind i Maslow behovspyramide, hvor de 3 nederste behov er væsentlig
for, at mennesket skal kunne udløse den indre motivation og for at opretholde en hverdag
eller en acceptabelt og meningsfuld levestandard, er der en betydelig sammenhæng.
F.eks. ved behovet, fysiologiske behov, er berøring livsnødvendig, ellers kan der bl.a.
udvikles taktilskyhed, som igen kan resulterer i angst, depression m.m. Det kan yderligere
resulterer i ringe eller ingen nære relationer – hvilket kan fører til ensomhed. Ensomhed
fører ofte til at borgerene forbliver asociale og ydermere kan det medføre social
inkompetenthed (– kan også gøre borgeren ensom). Dette sammen med de øvrige faktorer,
kan forværre deres livssituation – både afhængighed af rusmiddel og dobbeltbelastning.
Derudover er der borgere, som er psykisk belastet i sådan en grad, at dette kræver
samarbejde med socialpsykiatrien eller andre faggrupper for nærmere udredelse, samt
anden målrettet hjælp før, at et reelt misbrugs behandlingsforløb kan lykkes. Ved at afhjælpe
borgerens dobbeltbelastning og sætte en målrettet behandling i gang evt. medicinering, kan
borgeren i mange tilfælde, hjælpes mere optimalt.
Side 8 af 38
2.3. Den helhedsorienterede indsats
Rusmiddelcenteret i FMK arbejder ud fra en helhedsorienteret tankegang, hvor målet er at
støtte borgeren igennem en helhedsorienteret indsats, netop så de basale behov søges
afhjulpet. Dette er i tråd med ” housing first” hvor principperne lægger sig op ad Maslow og
som anvendes i forbindelse med at afhjælpe hjemløse i USA. Metoden er evidens baseret
og har været i gang siden 1988 – ”housing first” metoden starter man med at hjælpe med
bolig først og derefter støtter man op om de øvrig udfordringer9.
Den helhedsorienteret behandling omhandler alt omkring borgeren. Det er en faglig
vurdering sammen med borgere inddragelse, hvad de selv oplever som det væsentlige
problem at tage hånd om først – for at opnå ro og stabilitet til det videre behandlingsforløb.
En helhedsorienteret indsats betyder, at behandlerne bl.a. hjælper og støtter borgeren i, at
skabe stabilitet omkring de basale behov såsom; økonomi, bolig, husholdning, deres
psykiske og fysiske helbred og sociale netværk, eller de er bisidder m.m. En del af den
helhedsorienterede tilgang er, at behandleren er opmærksom på borgerens psykiske
helbred. Ved mistanke om at borgeren kan have en uopdaget diagnose eller andre psykiske
eller mentale udfordringer, henvises til læge eller speciallæge med henblik på yderligere
udredelse. Dette er en vigtig del, da kan være bremsende i borgerens udvikling af egen
funktionsniveau, og have stor betydning for det videre forløb.
Når der er stabilitet og ro omkring borgeren, så kan en målrettet afrusning af hhv. alkohol
eller stoffer påbegynde, og derefter misbrugsbehandlingsindsatsen.
Hos de borgere som ikke har en dobbeltbelastning og som har netværk, varer det egentlige
misbrugsbehandlingsforløb oftest 4 mdr. ved alkohol og 5-6 mdr. ved stofmisbrug, afhængig
af hvilket stof borgeren er misbruger af. Yderligere er der mulighed for ved stofmisbrugs-
behandlingen, at borgeren kommer i substitutionsbehandling, som er en medicinsk
behandling, der kan vare fra mdr. til år.
Målet med den helhedsorientere indsats er, at støtte den enkelte borger i at profitere, dette
sker i samarbejde med borgeren selv og andre faggrupper. Borgerens individuelle mål bliver
indskrevet og vurderet ud fra borgerens akutelle funktionsnivaeu og situation, set ud fra
Maslows behovspyramide. Derved kan borgerens egne indre motivation støttes i takt med,
9 Rapport fra arbejdsgruppen personer med sindslidelse og misbrugsproblematik fra 2013 af arbejdsgruppen, formand: Tommy Neesgaard – aftaleholder/leder for psykiatri og misbrug i FMK
Side 9 af 38
at borgerens funktionsniveau bliver løftet, afhængig af, hvor den enkelte er ved
indskrivningen (se model af behovspyramiden).
2.4. Teori om rusmiddel
Både de forskellige stoffer og alkohol har en skadeligt virkning henholdsvis fysisk og psykisk
samt en bivirkning. De euforiserende stoffer deles blandt andet ind i 3 grupper: De
stimulerende stoffer, de beroligende stoffer og de hallucinogene stoffer. Nogle borgere
blander de stimulerende (Kokain og amfetamin) og beroligende stoffer (opiater og
benzodiazepiner) – tildeles for at løfte sindsstemning og energiniveauet op og til at komme
ned igen i et afslappet energiniveau. Disse voldsomme sindstilstands udsvingninger kan
bl.a. udløse psykiske diagnoser langt tidligere såfremt borgerne er disponeret for
sygdommene. Man ved i dag, at brugen af hash bremser den kognitive udvikling. Hash og
alkohol øger den sindstilstand borgeren er i på daværende tidspunkt. Amfetamin øger
selvværd og dæmper ADHD lignende symptomer. Kokain løfter energien og funktionsevnen
og Heroin giver et sus og er svært at komme ud af igen10.
3.1. Metode Jeg vil anvende en triangulering undersøgelse - både brugerundersøgelse i form af anonymt
spørgeskema og interview. Spørgskemaet bliver bl.a. analyseret ud fra Maslow behovs-
pyramide. Dette for, at sikre validiteten og mindst mulig fejlkilder i effektmålingen
Yderligere analyseres den eksisterende data som rusmiddelcenteret FMK selv har
genereret, som er antal af ind-,ud- og genindskrevet, samt data af rusmiddelscenterets egne
opfølgningssamtaler med borger.
Jeg har valgt at interviewe ansatte og andre samarbejdspartner for at få et andet perspektiv
med, end kun borgerne med afhængighed af rusmiddel. I forhold til den gruppe med borgere
under 30 år med afhægighed af rusmiddel, laver jeg individuelt interview. Interview vil være
præget af den fænomenologiske tilgang, men være semi-styret, da jeg har et
undersøgelsesspørgsmål jeg skal besvare (Brinkmann og Tanggaard 2010) (Jensen og
Christensen 2009) (Karpatschof 2010).
10 http://www.leksikon.org/art.php?n=5027 og fra interview af lederen af misbrugscenteret, Jørgen Aggerdam
Hansen.
Side 10 af 38
3.2. Data indsamling
Der er på nuværende tidspunkt i alt 108 indskrevne borgere i rusmiddelcenteret, som er
afhængig af stof og som har været indskrevet i min 3 mdr., sidste dato som er med taget i
målene er 31. maj 2016 og derfor hører ind under kriteriet. Ud af de 108 borger, har 63
borger svaret på spørgeskema11.
Der er ligeledes 88 indskrevne borgere i rusmiddelcenteret, som er afhængig af alkohol og
været indskrevet i min. 3 mdr. og ud af de 88 borger har 26 borger svaret på spørgeskema.
Yderligere er der lavet aftaler med 5 borgere fra ungeteamet, dog er de to af borgerne noget
ældre, som er interviewet 12, ud over interview har borgerne ligeså svaret på spørgeskema.
Derudover er der 13 ansatte, som har sagt ja til interview13.Yderligere er der fra andre
samarbejdspartnere: 2 vejleder fra Produktionsskolen i FMK, 1 mentor og 1 koordinerende
medarbejder fra CAI14 og 3 sagsbehandler/socialrådgiver15 fra jobcenteret, som har deltaget
i interview. Disse partnere samarbejder med rusmiddelcenteret og det er derfor meget
relevant at få deres perspektiv med i målingen.
4.1. Resultat af dataindsamling
I dette afsnit vil resultat af spørgeskemaet først præsenteres, svarene er analyseret og optalt
ud fra Maslows behovspyramide, som spørgeskemaerne ligeså er udarbejdet ud fra.
I første afsnit fremgår resultater fra både borgere under og over 30 år med afhængighed af
stof. Efterfølgende kommer resultaterne fra borgere med afhængighed af alkohol, derefter
samles resultaterne i en delkonklusion. Herefter præsenteres resumé af de forskellige
interview fra henholdsvis borgerne, de ansatte og andre samarbejdspartnere.
4.2. Alle borgere afhængig af stof 45 ud af 63 borgere svarer ifølge spørgeskemaet, at de har været rigtig glad eller glad for
behandlingen i rusmiddelcentret. 17 borger svarer at behandlingen både har været god og
dårlig og 1 svarer, ved det ikke. Ud fra svarene, tyder det på at de fleste borgere opnår en
udvikling målt ud fra Maslows behovspyramide. Det er både store og små udviklingsspring,
11Se bilag 1 Anonymt spørgsmål til brugerundersøgelse 12 Se bilag 2 Interview af behandlerne 13 Se bilag 3 Interview af borgere 14 Se bilag 4 Interview af personale på produktionsskolen og CAI 15 Se bilag 5 Interview af sagsbehandler på jobcenteret
Side 11 af 38
borgerne giver udtryk for, at de opnår i behandlingsforløbet. Ud fra spørgeskemaet svarer
45 borgere at de som minimum har flyttet 1-2 behovsfelter (se bilag) fra indskrivning til nu,
hvori der er mange som flytter mere end dette. 14 borgere skriver at de er ved samme behov
ved indskrivning og nu. 2 borgere svarer ikke på dette spørgsmål og 2 svarer at de er gået
nogle behovs felter ned, fra indskrivning og til nu. Der er ingen tydelig sammenhæng mellem
de 45 borgere, som giver udtryk for god eller rigtig god behandling, og de 45 borgere som
flytter sig i udvikling.
Særligt svarer borgerne, at de har størst glæde af misbrugsbehandlingen og støttende
samtaler, som jeg har beskrevet i spørgeskemaet såsom: ”Misbrugsbehandling – hjælp til
at blive stoffri, alkoholfri eller får metadon” og ” Støttende samtaler, bisidder, hjælp til at
skabe netværk, støtte til familie samarbejde”. Til spørgsmål: ”Hvor tilfreds med dit liv er du?
” er der en god blanding af borgere, som svarer henholdsvis: ”Ønsker at ændre, god trivsel
og jeg er tilfreds og trives som det er nu”.
4.3. Borgere afhængige af alkohol
22 ud af 26 borgere svarer ifølge spørgeskemaet, at de har været rigtig glad eller glad for
behandlingen i rusmiddelcentret. 4 borgere svarer at behandlingen både har været god og
dårlig. Ud fra svarene, tyder det på at de fleste borgere opnår en udvikling målt ud fra
Maslows behovspyramide. 14 borger svarer at de er flyttet 1-2 behovsfelter (se modellen af
behovspyramiden) fra indskrivning til nu og 10 borgere skriver at de er ved samme behov
ved indskrivning og nu. En borger svarer ikke på dette spørgsmål og en borger svarer at
have rykket sig tilbage siden indskrivning. Særligt svarer borgerne at de har størst glæde af
misbrugsbehandlingen og støttende samtaler, som jeg har beskrevet i spørgeskemaet
såsom: ”Misbrugsbehandling – hjælp til at blive stoffri, alkoholfri eller får metadon” og
”Støttende samtaler, bisidder, hjælp til at skabe netværk, støtte til familie samarbejde”.
Understående diagram viser antal af hvor mange af hver køn som har svarede, en
uddybelse af diagrammet kan ses i bilag 6.
Side 12 af 38
4.4. Delkonklusion
Ud af de 108 borgere som er indskrevet grundet stof afhængighed og som svarer overens
med kriterierne, er der 63 besvarelser. Heri af 47 mænd og 15 kvinder.
45 ud af 63 og næsten halvdelen af 108, svarer at de har rykket sig i deres udvikling, 14
borgere giver udtryk for at de er blevet i et udviklingstrin. Kun 2 borgere svarer at de har
flyttet sig tilbage i udviklingen i behandlingsforløbet. Der er 17 borgere som er helt stoffri, 21
som får substitutionsbehandling og 22 borgere giver udtryk for at de har stadig et mindre og
kontrolleret forbrug af rusmiddel.
45 borgere svarer at behandlingsforløbet er rigtig godt og godt, og 17 svarer at
behandlingsforløbet både har været op og ned.
40 af de 63 svarer at de tidligere har været i misbrugsbehandling og 21 borgere svarer at
de har en psykiatrisk diagnose. Ud af de 63 er der flere borgere, som giver udtryk for, at de
ikke ved om de har en psykisk diagnose.
Ud af de 63 borgere svarer 34 at de trives med deres liv nu og godt tilfreds og trives som
det er nu. 24 ud af 63 svarer at de er utilfredse eller ønsker at ændre deres liv. Ud af 45
mænd svarer over halvdelen at de er tilfredse, mens hos kvinderne er det ca. halvdelen af
henholdsvis både ”utilfreds, ønsker at ændre” og ”trives og tilfreds og trives som det er nu”.
Side 13 af 38
I alkoholbehandlingen er der 26 besvarelser ud af 88 indskrevne borgere, hvori 14 er mænd
og 11 er kvinder.
Der er 22 ud af 26 som giver udtryk for at behandlingen er god eller rigtig godt. 14 borgere
har flyttet sig og 10 af borgerene svarer, at de er blevet i det samme behov under
behandlingen. Kun en borger svarer at være rykket tilbage.
Der er 18 ud af 26 som er helt alkoholfri og 6 som svarer de har reduceret forbruget. 15 ud
af de 26 borgere svarer de tidligere har været i behandlingsforløb.
Sammenlagt af alle deltagere fra både alkohol- og stofbehandlingen, er der 9 borgere som
har flyttet sig fra behov 1 (uden bolig og uden penge) til behov 3 (til egen bolig med faste
rammer og økonomi – yderligere er der en del af dem som er flyttet til behov 5 (med et
socialt netværk/familie og føler sig godt tilfreds og med kærlighed og anerkendelse omkring
sig). Derudover er det 29 borgere som har flyttet sig fra behov 2 til behov 3 og 5 - disse
borgere giver yderligere udtryk for at de er stoffri/får substitutionsbehandling og er godt
tilfreds med deres liv og trives. Der er ca. 1/3 del som svarer, at de ønsker at ændre deres
livssituation. Se nedstående eksempel på spørgsmål, som er udarbejdet ud fra model af
behovspyramiden.
Hvor var du henne i din livssituation da du blev indskrevet? 1) Uden eget hjem og ingen penge 2) Eget hjem, men med kaos omkring mig og kaos i økonomi 3) Eget hjem med faste rammer og fast økonomi, men uden nær familie/venner 4) Var i arbejde eller under uddannelse/skole, men har ingen nære venner/familie 5) Følte mig tilfreds, har kærlighed og anerkendelse omkring mig Hvor ser du dig selv henne i din livssituation nu? 1) Uden eget hjem og ingen penge 2) Eget hjem men med kaos omkring mig og kaos i økonomi 3) Eget hjem med faste rammer og økonomi, men uden nær familie/venner 4) Er i arbejde eller under uddannelse/skole, men har ingen nære relationer/venner/familie 5) Føler mig tilfreds, jeg har kærlighed og anerkendelse omkring mig Ud fra spørgeskemaerne, og de borgere som har deltaget er der noget som tyder på, at de
borgere, som har en psykisk diagnose og været afhængige af rusmiddel i mere end 5-10 år,
generelt har sværere ved at komme ud af afhængigheden og der ses oftere tilbagefald i
svarene. I dette spørgeskema er der kun lavet målinger på psykiske diagnoser og ikke
Side 14 af 38
generel psykisk sårbarhed. Så antal af de borgere som reelt har en psykisk sårbarhed16
vides ikke.
4.5. Resume af interview med borgerene
2 ud af 5 borgere, giver udtryk for under interviewet, at de er utrolig glade for behandlingen.
De føler de har fået meget hjælp. En af dem fortæller: ” jeg tror jeg ville være død den dag i
dag, hvis jeg ikke havde fået den hjælp fra rusmiddelcenteret” og en anden fortæller, at den
hjælp som har givet ham mest, er samtalerne og den viden han har fået af behandleren
omkring hvad hash gør ved kroppen og sindet. Han er i dag stoffri og føler sig ikke stresset.
Han kan bedre overskue hans hverdag og passe skolen. Fælles for alle 5 er, at de nu eller
tidligere føler de har fået den hjælp, de havde behov for. 4 ud af 5 siger: ”Jeg ved, at har jeg
brug for hjælp, så får jeg det”. 1 ud af 5 giver udtryk for, at han ikke modtager den hjælp han
ønsker og har behov for, men har ikke selv fortalt behandlerne det. 3 borgere ud af 5
fortæller, at deres barndom og opvækst har været præget af meget omsorgssvig og kaos.
Fælles for dem alle er, at de har svært ved at styre deres trang til stof og derfor let kan falde
i, og har også svært ved, at bryde med de venner og familie i det miljø hvor de har lettere
adgang til stofferne. 3 borgere ud af 5 fortæller at de har svært ved at skabe relationer til
venner fra andre miljøer som ikke er tidligere afhængige af rusmidler. De giver yderligere
udtryk for at de oplever mange fordomme og at det blokerer og giver en ensomhed. To
borgere fortæller, at de har oplevet en god barndom, men hvor forældrene ikke har været
nærværende. Fælles for alle 5 er, at de har haft en vis grad af psykisk sårbarhed og at de
er endt ud i et miljø hvor rusmiddel har været en normalitet.
4 borgere fortæller, at rusmiddel har gjort at de ikke har skulle forholde sig til dem selv og
det har haft den effekt, at de fik ro fra deres tanker og de følelser som har fulgt med tankerne
og som har været svære at rumme/magte for dem. Alle 5 borgere, giver udtryk for at de
drømmer om et velfungerende og uafhængigt liv. Alle 5 borgere giver også udtryk for, at de
godt ved hvordan de når deres drøm, men har behov for hjælp og et skridt af gangen.
4.6. Resume af de ansatte i rusmiddelcenteret
Alle ansatte fortæller at, en helhedsorienteret indsats betyder, at behandlerne ser hele
borgeren og det som er rundt om borgeren og derved tænker i en helhed, de er velvidende
16 Se afsnit om dobbeltbelastet
Side 15 af 38
om at en borger ikke kan overskue og fastholde motivationen for en afrusning, såfremt der
er andre problematikker som fylder meget. Behandlerne hjælper og støtter borgeren i, at
skabe stabilitet omkring de basale behov såsom: Økonomi, bolig, husholdning, sociale
netværk og deres psykiske og fysiske helbred, såfremt dette er nødvendigt. Er der mistanke
om, at en udredelse inden for psykiatrien er nødvendig, tages der kontakt til læge, som
sender en henvisning dertil og borgeren bliver testet, dette i samarbejde med borgeren selv.
Dernæst sættes den nødvendige behandling i gang. Når der er stabilitet og ro omkring
borgeren, så kan den målrettede afrusning af hhv. alkohol eller stoffer påbegynde, og
derefter den egentlige misbrugsbehandlingsindsats, flere af behandlerne fortæller, at oftest
så kommer det af sig selv, når det andet er på plads.
Misbrugsbehandlingsforløb, som bl.a. er afrusning af rusmiddel og kognitiv samtale, er
meget individuelt. De forløber således, at borgeren får redskaber til at håndtere abstinenser
og trangen til rusen. Der er flere faktorer som spiller ind såsom relationen- tillid mellem
borgere og behandler, borgerens motivation og familierelationer. Relationen er
altafgørende, fortæller de fleste af behandlerne, ”ingen relation – ingen behandling og først
når relationen er tilstede er tilliden der, og så er borgeren klar til at få hjælp”. Motivationen
afhænger af om borgeren selv har henvendt sig, eller om det er tvang fra myndigheden eller
en pårørende. Motivationen afhænger også af borgerens mål og årsagen til afhængigheden
i første omgang.
I forhold til den helhedsorienterede indsats, fokuserer behandleren på hvad årsagen er til
afhængigheden. Ud fra Maslows behovspyramide er det meget vigtigt for et menneske, at
de to første behov er i balance, for at man er i stand til at fokusere på et afhængigheds-
problem.
De fleste af de ansatte som deltager i interviewet fortæller, at det til tider er en udfordring at
hjælpe en borger ”færdig” eller ”følge dem til dørs” når der fra myndighedens side ikke bliver
lagt vægt på det samme –”der er ikke altid fælles mål”. Nogle gange er det svært for
borgeren at opnå, den forståelse der skal til for at myndigheden eller sagsbehandleren er
samarbejdsvillig f.eks. bevilliger § til henholdsvis indskud af bolig, højskole ophold, mentor,
støtte kontakt person, eller en udredelse af en borger, kognitive og intellektuelle færdigheder
– ”herved, ville vi kunne nå meget længere”, siger mange af behandlerne.
Side 16 af 38
Flere ansatte giver udtryk for, at de ønsker mere sparring i blandt og mellem kollegaer –
mellem de forskellige team –vidensdeling og gerne flere temadage. Nogen fortæller også
at det kunne være rart med forskellige beskrivelser af husets fælles rammesætning, der kan
arbejdes ud fra, dog uden at det bliver for ”kassetænkende”. Generelt fortæller de ansatte,
at de har meget frihed i at løse de forskellige problematikker de enkelte borgere måtte have.
Den helhedsorienterede behandlingsindsats kan for nogen blive en udfordring, hvis man
som behandler ikke får sagt fra eller glemmer at uddelegere de rette opgaver til de forskellige
samarbejdspartnere. En anden udfordring kan også være at lade tiden arbejde, således at
de forskellige samarbejdspartnere får mulighed for at behandle, sagerne har en tildens til at
ophobe sig, på grund af travlhed, hos de kommunale instanser. Dette kan blive en udfordring
med den målgruppe, da man ofte skal handle forholdsvis hurtig, når den enkelte borger
oplever motivation og lysten til det gældende tiltag.
Der er flere af de ansatte som tidligere har arbejdet med misbrugsbehandling andre steder
og det som går meget igen, er at med den helhedsorienteret indsats oplever de at nå
længere og bredere ud. Behandlerne har mulighed for at hjælpe en bredere målgruppe – og
herunder også de svageste, fordi behandlerne er mere fleksibel og en del af behandlingen
er at se på borgerens liv også, derved får borgeren mulighed for at få ryddet op i alt det kaos
som kan være medvirkende til at deres misbrug fastholdes.
En anden fællesnævneren som behandlerne gav udtryk for er, at borgerne oftest er dobbelt
belastede. De siger: ”Det er sjældent at problematikken er ren afhængighed, der er som
regel en årsag til afhængigheden”.
Flere af behandlerne fortæller at de mener, ”at man vil kunne hjælpe de fleste ud af deres
afhængighed og til et godt og fungerende liv, hvis lovgivningen var mere fleksibel og vi havde
tid og penge til det”.
Flere af behandlerne fortæller også, at der mangler noget efterbehandling for dem, som har
det svært. Det tager tid for borgerne at lære, at anvende de nye mestringsstrategier så godt
at de magter, at fastholde når livet gør ondt. Det er oftest i de situationer, at mange borgere
har brug for en støtte for at fastholde.
4.7. Resume af samarbejdspartnere i andre instanser
Fælles for produktionsskolerne, center for aktiv indsats og mentor er, at de giver udtryk for
at en helhedsorienteret indsats er altafgørende i forhold til at hjælpe borgeren. De giver alle
Side 17 af 38
udtryk for at den helhedsorienterede behandling, skaber tryghed for borgeren, at de ved at
vi alle vil hjælpe dem, de føler sig set, hørt og anerkendt. De fortæller også at samarbejdet
mellem dem og misbrugscenteret fungerer rigtig godt og de kan mærke en effekt hos
borgerne. Fælles for alle er også, at de oplever at størstedelen af de indskrevne borgerne
(både ved produktionsskolen, CAI og hos mentor) er henholdsvis psykiske sårbare eller
dobbeltbelastede. Vejlederene på produktionsskolen fortæller, at borgerne oftere opsøger
dem og misbrugsbehandleren, for at få hjælp, når borgerne finder ud af, at de gerne vil
hjælpe dem. Vejlederne fortæller at deres erfaringer er, at det ikke er altid at jobcenteret
lytter til skolens oplevelse og derfor kan der opstå forløb som ikke er konstruktivt for
borgerne og som de ikke er klar til uddannelsesmæssigt. Både mentor og CAI giver udtryk
for at der mangler noget i lovgivningen og andre typer indsatser. Alle 3 partner fortæller
yderligere, at de gerne vil videreudvikle på deres samarbejde med rusmiddelcenteret.
Mentor fortæller, at hun synes der mangler lidt mere i misbrugsbehandlingen, f.eks. kunne
centeret lave morgenmadsfælleskab eller andre sociale fælleskabs tiltag/arrangementer.
Hun siger, at borgerne fortæller, at der kun er forskellige typer samtaler, de kan deltage i, i
rusmiddelcenteret.
Fælles for sagsbehandlerne i jobcenteret er, at de alle har målgruppen, som karakteriseres
som psykiske sårbare. To af sagsbehandlerne har unge under 30 år og den sidste
sagsbehandler har de borgere over 30 år. Disse borgere er enten på kontanthjælp eller
uddannelseshjælp. De 2 af sagsbehandlerne fortæller at borgerne ofte er psykiske sårbare,
nogen af dem har en psykiatrisk diagnose og nogen af dem har et misbrug – de
selvmedicinerer sig med alkohol eller et andet rusmiddel. Alle 3 sagsbehandler fortæller
yderligere at borgernes opvækst ofte er præget af megen omsorgssvigt, der er en enighed
om at ca. 90-100 % af de borgere de hver især har nu, er psykisk sårbare og ca. 60 % er
dobbeltbelastede. Borgerne er svære at flytte i deres udvikling, forløbene tager lang tid og
mange af dem har store emotionelle og kognitive mangler, specielt ser de ofte, at borgerne
mangler refleksionsevnen. Den mangel er svær at begå sig med i vores samfund, da vores
system og lovgivning ikke tager hensyn disse borgere. Mange af borgerne har svært ved at
gennemfører planlagte forløb, f.eks. uddannelses/kursus forløb, misbrugsforløb eller anden
behandlingsforløb, fordi de har svært ved at fastholdes, og fordi deres forskellige
problematikker og mangler, giver borgerne store udfordringer de ikke mestrer, og flere af
borgere har social angst – udfordringer med relationer, vredesudbrud, aggressioner eller
Side 18 af 38
andre emotionelle udfordringer. Dertil kommer yderligere, de borgere som har et misbrug
og er påvirket. Disse borgere er sværere for psykiatrien at udrede, hvis de ikke er afruset –
og borgerne har svært ved at fastholde en afrusning med det øvrig pres fra henholdsvis
lovgivning og deres indre kaos og mangler. Hvilket sagsbehandlerne giver udtryk for, at de
kan opleve det til tider som psykiatrien har modtand på at udrede dem, før de er afruset.
Dog giver sagsbehandlerne udtryk for, at der ikke er forskel i længden på de forskellige
forløb, om de er dobbeltbelastede eller har en psykisk sårbarhed -”Der er borgere som er
så dårlige at de ikke kan modtage den behandling som er nødvendig for at hjælpe dem
videre, fordi de ikke kan møde op eller har svært ved den behandling. ”
Sagsbehandlerne giver udtryk for at der er meget forskel i hvordan misbrugsbehandlerne
arbejder. De har en oplevelse af, at ikke alle behandlere stiller tilstrækkelige store krav til
borgerne og derfor har borgerne ikke den ønskelige effekt af misbrugsbehandlingen, hvortil
de alle 3 nævner, at der er borgere som stadig har et misbrug på nuværende tidspunkt. En
af sagsbehandlerne siger, at der er nogen af behandlerne, som ikke stiller krav til borgerne
om fremmøde og fastholdelse af at afruse, f.eks. afvænning af hash eller andre rusmidler.
Samt motivation og krav ikke rigtig ”går hånd i handske” – der mangler en fælles
målrettethed i forhold til at borgeren skal ud af deres afhængighed af rusmiddel.
Sagsbehandlerne fortæller, at de har en lovgivning som de skal rette sig efter, men at der
er forskellige muligheder for at sætte ind, f.eks. mentor osv. – alle 3 fortæller også at der
nogle gange er mangelfuld tilbagemelding og at kommunikationen mellem behandler og
sagsbehandler med fordel kan forbedres, således der kan sættes ind langt tidligere. Der er
mange små vigtige oplysninger, som ikke kommer videre til sagsbehandlerne og som kan
have en forholdsvis afgørende betydning i det videre forløb og ligeledes for forskellige
bevillinger, fortæller de.
Yderligere siger alle 3 sagsbehandlere, at den helhedsorienterede indsats er meget vigtig
for at kunne hjælpe og støtte borgeren på bedste vis, men det er generelt set. Den
tværfaglige vidensdeling, kommunikation, og forståelse af hinandens kompetencer er vigtige
elementer for at vi på bedst mulig måde kan favne borgeren og skabe udvikling.
Sagsbehandler giver yderligere udtryk for at der en gruppe borgere, som er svær at hjælpe
videre, fordi de ikke passer ind i voksen uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet og heller
ikke de andre tilbud såsom STU, eller som har et lavt funktionsniveau som f.eks. vil kræve
døgninstitution pga de ikke kan tage vare på dem selv.
Side 19 af 38
4.8. Rusmiddelcentrets egen dataindsamling af opføl gningssamtalerne
Centeret tilbyder opfølgningssamtale efter 1 mdr. og 6 mdr. efter udskrivelse. Der har været
75 henvendelser i forbindelse med opfølgningssamtaler. De 31 af de 75 ønskede ikke
opfølgningssamtaler. Der er 44 borgere, der har gennemført 1. opfølgnings samtale ,15 af
de 44 ønskede ikke 2. Opfølgnings samtale. 9 af de 44 borgere er genindskrevet i
forbindelse med 2. Opfølgnings samtale.
5.1. Analyse – diskussion
I forhold til den helhedsorienterede indsats fokuserer behandlerne på hvad årsagen er til
afhængigheden og ikke kun det generelle misbrug. Ses dette ud fra Maslows teori er det
meget vigtigt for et menneske, at de to første behov er i balance og opfyldt for at et
menneske er i stand til at fokusere på et afhængighedes problem. I teorien fremgår det
yderligere, at Maslow mener at menneskets indre motivation og lyst til at opfylde de øvrige
behov, selv udløses når de to basale behov er dækket. Dette passer godt overens med
henholdsvis behandlernes og borgernes egne erfaringer, som giver udtryk for at langt
største delen af borgerne har haft en opvækst, hvor netop de basale behov har været en
mangel. Derudover ligger der yderligere et lag af en psykisk sårbarhed, eller en særlig
sensitivitet hos de borgere jeg har interviewet, som de har haft svært ved at håndtere selv.
Alle 5 borgere (som blev interviewet) giver udtryk for, at de har svært ved at håndtere deres
følelser og reaktionsmønstre. Ses dette ind i Maslows teori – ego og sociale behovet, tyder
det på at hos de 5 borgere har disse behov altid været i ubalance. Denne ubalance vælger
jeg at kalde psykisk sårbarhed. Specielt er det sociale behov en vigtig del af menneskets
personlige udvikling og for at opleve glæde i livet. Ofte har disse borgere følt sig uelsket og
overflødige hele deres liv, grundet manglende nærvær, anerkendelse, og omsorg af primær
omsorgspersonerne i deres opvækst og disse basale behov, såsom det fysiologiske og
tryghedsbehovet er mangler de har haft med sig hele livet. Hvilket igen ofte resulterer i
problemerne med affekt, som handler om problemer med at regulere sine følelser.
Forstyrrelser i selvet17 er karakteriseret ved, at man har negative og vedvarende
overbevisninger om sig selv som mindre værd, besejret eller værdiløs. Dette kan være
ledsaget af dybe og gennemgribende følelser af skam eller skyld, som er blevet tillagt
17 Selvet er kerne selvet hos et menneske, som allerede i en tidelig alder bliver dannet. Der refereres til individets bevidste reflektive personlighed.
Side 20 af 38
borgerne i opvæksten. F.eks. ikke at have været i stand til at forhindre andres lidelser eller
selv vokse op i misbrugshjem, eller ikke at have overvundet skadelige omstændigheder,
såsom vold i hjemmet eller anden former for misrøgt.
Interpersonelle forstyrrelser som handler om vedvarende problemer med at opretholde
relationer, da borgerne i opvæksten ikke har haft rollemodeller og lært sunde relationer, men
derimod oplevet svigt, eller de kan have oplevet skilsmisser eller andre ustabile relationer.
Disse vanskeligheder kan vise sig på forskellig vis, men kommer altid til udtryk ved
problemer med at føle sig tæt på andre. Personen kan konsekvent undgå, håne eller have
kun lidt interesse i relationer og socialt engagement mere generelt. Personen kan
lejlighedsvis opleve tætte eller intense relationer, men vil have svært ved at opretholde
følelsesmæssig engagement18 (Stern). Analyseres denne viden samt neuroaffektive
udviklingspsykologi sammen med dataene, kan denne viden bidrage til en større forståelse
og nuancering af den personlighedsudvikling disse borgere er igennem, og dermed bidrage
til, at forstå de psykiske lidelser deres opvækst har medført. Denne personlighedsudvikling
medfører også, at borgerne har sværere ved at fastholde og blive i et velfungerende liv,
uddannelsesforløb, behandlingsforløb, og andre relationelle interaktioner. Fordi deres
grundlæggende personlighedsfærdigheder og kompetencer er dysfunktionelt udviklet.
Både Maslow og Stern benævner de basale behov – Stern i forhold til at det lille spædbarn
udtrykker behovene i form af gråd – jeg er sulten, jeg er træt, min ble skal skiftes, jeg vil
snakkes med. Bliver disse behov ikke mødt, så oplever barnet mistillid til omverden. Bliver
barnet ikke mødt i med tryghed – tillid – anerkendelse og omsorg fra omverdenen - for
barnet lavt selvværd - selvet, lærer ikke sunde interaktioner, affekt afstemning (empati) lære
ikke at afstemning sig selv/selvregulerende i forhold til sindsstemning.
Det kan tyde på, at de misbruger som anvender rusmiddel som selvmedicinering, blandt
andet har svært ved at selvregulere egen sindsstemning. Derfor giver den
helhedsorienterede indsats også mening i forhold til:
1) At opbygge relation –tillid (det mangles som det første i barndommen)
2) Få styr på fysiologiske behov (vigtigt for at overleve)
3) Få styr på trygheds behovet (giver forudsigelighed og tryghed)
4) Få styr Sociale behov (relationer til omverden)
18 http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-kompleks-ptsd/hvad-er-kompleks-ptsd/
Side 21 af 38
5) Få styr på ego –behovet (borgens selvværd og omsorg/ kærlighed til sig selv og
andre)
6) Selvrealisering (det at turde at give udtryk for egne behov og nå drømme og mål i
livet)
De fleste behandlere fortæller, at det til tider er en udfordring at hjælpe en borger ”færdig”
eller ”følge dem til dørs” når der fra myndighedens side ikke bliver lagt vægt på det samme
–”der er ikke altid fælles mål”. Nogle gange er det svært for borgeren at opnå den forståelse
der skal til for, at myndigheden eller sagsbehandleren er samarbejdsvillig f. eks. bevilliger
(paragrafer til henholdsvis) indskud af bolig, højskole ophold, mentor, støttekontaktperson
eller en udredning af en borgers kognitive og intellektuelle færdigheder – ”herved, ville vi
kunne nå meget længere”, siger mange af behandlerne. Ser man det ovenstående i det
teoretiske lys, og tænker ovenstående teori omkring omsorgsvigt ind. Så ved vi i dag, at et
menneske, som har været udsat for voldsom omsorgssvigt, oftest tager skade kognitivt,
emotionelt samt intellektuelt – de er understimuleret og har derved manglede færdigheder
som er nødvendige for, at kunne tage en uddannelse og begå sig socialt eller få en
velfungerende hverdag. Ved at være opmærksom på dette, samt udføre forskellige test vil
der fremgå et klart billede af borgerens færdigheder og ressourcer, og derved vil man kunne
føre borgeren på det rette spor og herved opnå succes langt tidligere i et forløb.
Ses dobbeltbelastning ind i det bagvedlæggende menneskes livshistorie, giver det også en
forståelse, at selve misbruget kun fylder en lille del af borgerens samlede udfordringer i livet.
Derfor er den helhedsorienterede behandlingsindsats også en vigtigt del, grundet at
borgeren vil have de samme udfordringer efter endt afhængighed. Nogen gange vil borgeren
opleve disse udfordringer, som uoverskueligt, da de mangler ressourcer til at mestre eget
liv. Den helhedsorienterede indsats støtter netop de 3 beskrevne behov, som har stor
betydning for, at de emotionelle egenskaber udløses, og derfor være grundlag for
manglende motivation og ønsket om at udvikle sig. For at kunne støtte borgerne i at ønske
at skabe en ændring i eget liv, vil det kræve et mere massivt behandlingsforløb, hvor der
over en årrække tilbydes støtte til at træne mestring af eget liv. Yderlige hænger det ligeså
sammen med den teoretiske viden omkring den neuroaffektive udviklingspsykologi og Stern,
hvor fokus er på at lære borgerne de mangler de har.
Side 22 af 38
Sagsbehandlerne i jobcenteret giver udtryk, at de vurderer effekten af misbrugsbehand-
lingen i, hvorvidt borgeren bliver stoffri eller alkoholfri og ikke om borgeren udvikler sig set
ud fra Maslows behovspyramide. Både fagfolk fra andre instanser og misbrugsbehandlerne
fortæller, at det kan være vanskeligt at få psykiatrien til at udrede borgere som har et forbrug
af rusmiddel. Fordi de forskellige typer rusmidler påvirker borgerens sindstilstand på
forskellig måde, og kan derfor give et anderledes udslag i testene – diagnoser, end i
upåvirket tilstand. Yderligere kan et langvarigt misbrug bremse kognitive og emotionelle
udvikling og derfor kan det være svært at sige hvad der er rusmiddelskade, og hvad der er
skader fra en mangelfuld opvækst. Ud fra den teoretiske viden som findes i dag, vil jeg
mene, at man godt vil kunne definere hvad der er hvad, hos størstedelen af borgerne.
Ud fra de forskellige interviews tyder det på, at der mangler behandlingsmuligheder i vores
samfund i dag. Lovgivningen og de stilne krav fra samfundets side, herunder:
uddannelsessystemer, arbejdsmarked, samfundets normer og regeringens reformer, er der
en gruppe borgere som ikke passer ind i, eller magter at navigere i. Disse borgere tilhører
en ”gråzone” hvor der ikke tages højde for de opvækstvilkår, som omsorgssvigtede
mennesker har haft. Ligeledes mangler der en vidensdeling for de fagpersoner som er
omkring den enkelte borger, således at de får en større teoretisk forståelse, indblik i
borgerens liv, og sammenhængen mellem deres oplevelser og handlemønstre. Yderligere
mangler der redskaber, som de forskellige fagpersoner kan anvende, således borgerne
støttes videre i forskellige forløb, som på bedstevis er tilrettelagt og værdig for borgerne.
Her kan blandt andet den helhedsorienterede indsats målrettet støtte borgerne til et
velfungerende liv.
6.1. Konklusion
Ud fra spørgeskemaerne, giver over halvdelen af de borgere, som har deltaget udtryk for,
at de har profiteret af behandlingen og hermed skabt en bedring i egen livssituation, ved
den støtte og hjælp de har fået igennem den helhedsorienterede behandling i
Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn. Dette er målt ud fra Maslows behovspyramide, hvor de
især har givet udtryk for, at den hjælp de har fået igennem behandlingsforløbet, har været
en blanding af hjælp til struktur (hjælp til økonomi, bolig, mad, struktur i hjemmet og
dagligdagen), misbrugsbehandling (hjælp til at blive stoffri, alkoholfri eller få
substitutionsbehandling) og støttende samtaler (bisidder, hjælp til at skabe netværk, støtte
Side 23 af 38
til familie samarbejde og forskellige typer af støttende samtaler, åben dialog). Hvilket også
giver udslag i at 38 borgere svarer, at de har flyttet sig markant – nogen har flyttet sig fra
behov 2 til 5 set ud fra behovspyramiden. Yderligere svarer ca. 3/4 del, at de oplever at de
kan få den hjælp og støtte de har behov for, af behandlerne. Udover at reducere eller helt
stoppe med afhængigheden, er det særligt hjælp til at få struktur i egen hjem, og borgernes
livsførelse de giver udtryk for at Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn hjælper med. Ud fra
spørgeskemaerne, og de borgere som har deltaget, er der noget som tyder på, at de
borgere, som har en psykisk diagnose og har været afhængige af rusmidler i mere end 5-
10 år, generelt har sværere ved at komme ud af afhængigheden og der ses oftere
tilbagefald. I dette spørgeskema er der kun lavet målinger på psykisk diagnoser og ikke
generelle psykisk sårbarhed. Så antal af de borgere som reelt har en psykisk sårbarhed
vides ikke.
Fakta – resultater fra afhængighed af stof
• 63 besvarelser ud af 108 mulige i målgruppen, heraf 47 mænd og 15 kvinder.
• 45 ud af 63 og næsten halvdelen af 108, svarer at de har rykket sig op til flere behov
• 14 borgere giver udtryk for at de er blevet i samme behov
• Kun 2 borgere svarer, at de har flyttet sig tilbage i behov i behandlingsforløbet.
• Der er 17 borgere som er helt stoffri,
• 21 som får substitutionsbehandling – medicinsk behandling
• 22 borgere giver udtryk for at de har stadig et mindre og kontrolleret forbrug af
rusmiddel.
• 45 borgere svarer at behandlingsforløbet er rigtig godt og godt
• 17 svarer at behandlingsforløbet både har været op og ned.
• 40 af de 63 svarer at de tidligere har været i misbrugsbehandling
• 21 borgere svarer at de har en psykiatrisk diagnose.
• Ud af de 63 er der flere borgere, som giver udtryk for, at de ikke ved om de har en
psykisk diagnose.
• 34 svarer at de trives med deres liv nu og godt tilfreds og trives som det er nu.
• 24 svarer at de er utilfreds eller ønsker at ændre deres liv.
• Ud af 45 mænd svarer overhalvdelen at de er tilfreds
• Hos kvinderne er det ca. halvdelen af hver, som svarer ”utilfreds, ønsker at ændre”
og ”trives og tilfreds og trives som det er nu”.
Side 24 af 38
Fælles for både behandlerne og de andre samarbejdspartnere er, at de giver udtryk for at
den helhedsorienterede behandling giver en større indsigt i borgerens liv og forståelse, som
gør at de lettere kan hjælpe borgeren. De fortæller, at der oftest er andre problematikker i
borgerens liv, som skal tages hånd om, før borgeren mestrer at håndtere deres
afhængighedsproblem. Nogle gange løses afhængighedsproblemet eller ”det letter” så
snart, at borgeren føler og oplever, at der kommer mere struktur, stabilitet og ro i deres liv,
både deres ydre omgivelser men også deres indre. Behandlerne fortæller, at er der ingen
relation, så er det også svært at rykke eller hjælpe borgeren. Ved at borgeren oplevere sund,
vedvarende og anerkendende relationer sammen med behandlerne, øges borgernes
motivation sammen med den ro og stabilitet og den øvrig behandling. Behandlerne oplever
at borgerne kan komme ud for forskellige livssituationer som gør ondt – livet gør ondt, hvor
borgerne hurtig kan falde tilbage i gamle mestringsmønstre – og igen i perioder
selvmedicinere via rusmidler.
Det kan tyde på, at der mangles behandlingsmuligheder i vores samfund i dag, eller at de
eksisterende skal videreudvikles. Da de borgere som tilhører en ”gråzone” har sværere ved
at flytte sig i deres udvikling. Forløbene tager lang tid og mange af dem har store emotionelle
og kognitive mangler, specielt ses ofte, at borgerne mangler refleksionsevnen. Den mangel
er svær at begå sig med i vores samfund, da vores system og lovgivning ikke tager hensyn
disse borgere. Mange af borgerne har svært ved at gennemfører planlagte forløb, f.eks.
uddannelses/kursus forløb, misbrugsforløb eller anden behandlingsforløb, fordi der ikke
tages højde for de opvækstvilkår, som de borgere har haft. Ligeledes mangles der en
vidensdeling for de fagpersoner som er omkring den enkelte borger, således at de får en
større teoretisk forståelse og indblik i borgerens liv, og dermed sammenhængen mellem
deres oplevelser og handlemønstre. Det tyder yderligere på at forskellige faggrupper kunne
have glæde af, at få flere anvendelige redskaber eller metoder, således borgerne i højre
Fakta – resultater fra afhængighed af alkohol.
Da deltagelsen fra alkoholbehandlingen er under 50 % af de indskrevne, er resultatet ikke
valid.
Resultatet, kan dog anvendes som en indikatorer på, at en yderligere undersøgelse vil være
relevant.
Side 25 af 38
grad støttes videre i forskellige forløb, som på bedste vis er tilrettelagt og værdig for
borgerne. Her kan blandt andet den helhedsorienterede tilgang støtte borgerne til profiterer
og hermed skaber en bedring i egen livssituation.
I den helhedsorienterede tilgang arbejdes der udviklende med fokus på, at ”alle kan noget
og sammen kan vi alt” – der skal arbejdes tværfagligt hele vejen rundt for at det skal lykkes.
7.1. Perspektivering - min vurdering
For at understøtte borgere med psykisk sårbarhed optimalt, er det væsentlig at kunne forstå
borgernes perspektiv og have indsigt i deres ressourcer og mangler for, at kunne støtte dem
bedst muligt til at mestre eget liv. Som det fremgår af ovenstående, eksisterer der ikke en
optimal behandling for de borgere som ligger i ”gråzonen” (så havde problematikkerne ikke
vært så markant og udbredt). Hos nogle borgere kræver det en årrække at ændre og udvikle
sunde og velfungerende handlemønstre, hvor andre borgere kun har behov for periodevis
støtte for at vedholde den positive udvikling. Det kan gøres via ADL træning, social træning
– relationstræning, testning og målrettet træning-/uddannelse/mesterlærer. Det er alt
sammen metoder som vil være med til at understøtte borgerens fastholdelse i, at ændre
gammelt dysfunktionelt mønster til nyt mønster som kan føre til et velfungerende liv for
borgeren. Denne behandling vil ikke kunne stå alene, men er bedst fungerende sammen
med udviklingssamtaler og terapiforløb.
8.1. Fejlkilder og validitet
I forhold til fejlkilder og validiteten er målgruppen meget labil og der er muligvis en del
utroværdige svar eller borgere som har svaret i påvirket tilstand. Ligeledes er svarprocenten
i den lave ende, og for at kunne give et mere gyldig vurdering på effekten af behandlingen,
vil man skulle foretage en ny måling, hvor en større del af målgruppen deltager, specielt i
alkoholbehandlingen hvor svarprocenten er under halvdelen af de indskrevne.
Yderligere vil det også være nødvendigt, at lave en undersøgelse af hvorvidt målgruppen er
psykisk sårbare, dette ved at spørge ind til deres livshistorier – opvækst, for netop at anskue
effekten af dobbeltbelastning og den helhedsorienteret indsats.
Anonymiteten i spørgeskemaet har sikret størst mulig sikkerhed for, at målgruppen har
svaret troværdigt. Ligeledes er der i stofbehandlingen over halvdelen af mulige, som har
Side 26 af 38
besvaret. Hvilket betyder at effektmålingerne giver en bredere enighed og dermed
gyldighed, dog er der ikke undersøgt psykisk sårbarhed, kun psykisk diagnose.
Der var flere borgere under 30 år med afhægighed af rusmiddel, som skulle interviews der
sprag fra undervejes, specielt de unge fra produktionsskolen. Derfor vurderede jeg
undervejes, at yderligere interview et tidligere ægtepar, som er i målgruppen de borgere
over 30 med afhængighed af rusmidel.
I forhold til interviewdelen skal man tage højde for, at der er en vis procent del af fortolkning
og forskeren skal dermed være opmærksom på, at være objektiv i forhold til informantens
informationer. Således undersøgelserne ikke bære præg af fejlkilder, men resultere i en høj
validitet af dataindsamlingen (Brinkmann og Tanggaard 2010) (Jensen og Christensen
2009) (Karpatschof 2010).
Cand.pæd.pæd.psyk
Anne-Mette Vestergaard
Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn
Priorensgade 67A
5600 Faaborg
Mobil: 72 53 89 11
Mail: [email protected]
Side 27 af 38
Litteraturliste
Bøger:
• Brinkmann, S. og Tanggaard, L. (2010): Kvalitative metoder – en grundbog.
København, Hans Reitzels Forlag
• Borge, H. Anne Inger (2009): Resiliens. København, Hans Reitzels Forlag
• Cyrulnik, Boris (2002): De grimme ællinger – resiliens og traumer. København, Rosinante
• Jensen, B. T. og Christensen, G.(2009): Psykologiske & pædagogiske metoder –
Kvalitative og kvantitative forskningsmetoder i praksis. Frederiksberg C, Roskilde Universitets forlag.
• Karpatschof, B. (2010): Udforskning i psykologien – de kvantitative metoder. København, Akademisk forlag.
• Killén, Kari (2005): Omsorgssvigt er alles ansvar. København, Hans Reitzels Forlag.
• Sommer, Dion (2003): Barndomspsykologi. København, Hans Reitzels Forlag
• Stern, Daniel (2000): Spædbarnets interpersonelle verden. København, Hans
Reitzels Forlag Rapport:
• Rapport fra arbejdsgruppen personer med sindslidelse og misbrugsproblematik fra 2013 af arbejdsgruppen, formand: Tommy Neesgaard – aftaleholder/leder for psykiatri og misbrug i FMK
Internetsider:
• Hart, S.(2008): ”Tilknytnings betydning – et indblik i neuroaffektiv udviklingspsykologi” http://www.neuroaffect.dk/Artikler_pdf/TilknytningensBetydning_AfSusanHart.pdf - den 10.10.2016 kl. 9.17
• http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-kompleks-ptsd/forskellen-paa-ptsd-og-
kompleks-ptsd/ den 23/09-16 kl. 12.00
Side 28 af 38
• https://www.experimentarium.dk/forsiden/viden/nyt-fra-naturvidenskaben/artikel/omsorgssvigt-forandrer-borns-hjerner/ (den 13.09.16 . kl. 12.09)
• http://go-undervisning.dk/?wiki=maslows-behovs-teori - den 23/09-16 kl 11.30
• http://www.kompleksptsd.dk/fakta-om-kompleks-ptsd/hvad-er-kompleks-ptsd/ den 23/09-2016 kl. 11.17
• http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/offentlige_indsats_alkohol2002/Kap8-2.aspx - den 12.10.2016 kl. 11.22
• http://videnskab.dk/krop-sundhed/dine-gener-kan-gore-dig-psykisk-syg den 11.10.2016 kl 20.15
• Begge modeller af behovspyramiden er lånt fra google.
• http://net2change.dk/maslow-teori-motivations-og-behovsteori/#.V_3lK9IdzZ4 den 11.10.2016 kl. 21.37
Side 29 af 38
Bilag 1 Anonymt spørgsmål til brugerundersøgelse Mand
Kvinde Alder:_____________________
1) Hvor var du henne i din livssituation da du blev indskrevet? 1) Uden eget hjem og ingen penge 2) Eget hjem, men med kaos omkring mig og kaos i økonomi 3) Eget hjem med faste rammer og fast økonomi, men uden nær familie/venner 4) Var i arbejde eller under uddannelse/skole, men har ingen nære venner/familie 5) Følte mig tilfreds, har kærlighed og anerkendelse omkring mig
2) Hvor ser du dig selv henne i din livssituation n u? 1) Uden eget hjem og ingen penge 2) Eget hjem men med kaos omkring mig og kaos i økonomi 3) Eget hjem med faste rammer og økonomi, men uden nær familie/venner 4) Er i arbejde eller under uddannelse/skole, men har ingen nære relationer/venner/familie 5) Føler mig tilfreds, jeg har kærlighed og anerkendelse omkring mig
3) Hvor god eller dårlig synes du behandlingen har været fra indskrivning til nu? 0) Ved det ikke 1) Rigtig dårlig 2) Dårlig 3) Begge dele 4) God 5) Rigtig godt
4) Hvilken hjælp har du haft størst glæde af? 0) Ved det ikke 1) Hjælp til økonomi, bolig, mad, struktur i hjemmet og dagligdagen 2) Misbrugsbehandling – hjælp til at blive stoffri, alkoholfri eller får metadon 3) Støttende samtaler, bisidder, hjælp til at skabe netværk, støtte til familie samarbejde 4) Hjælp til at komme i uddannelse, arbejde eller fritidsinteresse 5) Det hele
Side 30 af 38
5) Hvor længe har du været afhængig af stof/alkohol ? 0) 0-3 mdr. 1) 3-6 mdr. 2) 6-12 mdr. 3) 1- 5 år 4) 5-10 år 5) Mere end 10 år
6) Hvor længe har du været i behandling?
0) 3-6 mdr. 1) 6-12 mdr. 2) 1- 5 år 3) 5-10 år 4) Mere end 10 år
7) Har du tidligere været i misbrugsbehandling? NEJ JA Hvis ja, hvor mange gange? _________
8) Har du nogen sygdomme, hvis ja - hvilken? 0) Ved det ikke 1) Fysisk sygdom 2) Psykisk sygdom 3) evt. skriv hvilken sygdom ________________________
9) Hvis ja, modtager du medicinsk behandling for sy gdommen? JA NEJ
Side 31 af 38
10) Er du i dag helt stoffri eller alkoholfri JA NEJ
11) Hvis nej?
1) Indtager du dagligt alkohol? Hvor meget? _____________
2) Indtager du dagligt stof/eller piller, hvor meget? ____________ 3) Er du i substitutionsbehandling?
12) Hvor tilfreds med dit liv er du?
1) Ved det ikke 2) Utilfreds 3) Ønsker at ændre 4) God trivsel 5) Jeg er godt tilfreds og trives som det er nu
13) Har du andre bemærkninger, kan de skrives her?
Cand.pæd.pæd.psyk
Anne Mette Vestergaard
Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn
Priorensgade 67A
5600 Faaborg
Mobil: 72 53 89 11
Mail: [email protected]
Side 32 af 38
Bilag 2 Interview af borgere
1. Mand Kvinde Alder__________
2. Vil du fortælle lidt om dig selv/ din livshistorie/fortid?
3. Hvorfor tror du selv, at du har fået et afhængigheds problem?
4. Hvordan havde du det, før du fik kontakt til behandleren?
5. Hvordan havde du det med din familie og venner?
6. Hvordan har du det nu?
7. Hvordan har du det nu med din familie og venner, er der noget som er anderledes?
8. Hvordan håndtere/styrer du din trang?
9. Ved du om du har nogen andre sygdomme?
10. Hvordan håndtere du det?
11. Hvad synes du er det bedste ved den hjælp og støtte du har fået fra behandleren?
12. Vil du komme med et eksempel?
13. Hvordan føler du at den hjælp du har fået/får har ændret dit liv?
14. Har du fået nogen metoder, som du bruger der hjælper dig?
15. Er der ellers noget du gerne ville have hjælp til, eller der blev gjort anderledes?
16. Har du nogen drømme eller ønsker om hvad du vil, uddannelse og arbejde bo selv?
17. Ved du selv hvordan du skal komme derhen?
18. Har du andre bemærkninger?
Cand.pæd.pæd.psyk
Anne Mette Vestergaard
Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn
Priorensgade 67A
5600 Faaborg
Mobil: 72 53 89 11
Mail: [email protected]
Side 33 af 38
Bilag 3 Interview af de ansatte
1. Hvor længe har du været ansat som behandler her i rusmiddelcenteret i FMK?
2. Hvordan oplever du den helhedsorienteret behandling?
3. Hvilken behandlingsindsats oplever du, har den bedste effekt?
4. Hvordan vil du beskrive effekten for den enkelte borger? Har du et eksempel?
5. Hvor længe vil du tro at det gennemsnitligt tager fra du får en borgere indskrevet, til
vedkommen rykker?
6. Er der andre ting/anden indsats du savner, for at kunne hjælpe en borger hurtigere,
eller for at forhindre tilbagefald eller at borgeren udebliver?
7. Hvad tror du gør at en borger ude bliver, og kan dette evt. forhindres?
8. Hvilken behandlings indsats ser du som den vigtigste eller den som du bruger oftest?
9. Hvad gør du hvis borgeren ikke er samarbejdsvillig eller, at du føler du ikke kan hjælpe
borgeren til at nå målet?
10. Føler du, at du har de kvalifikationer og kompetencer der skal til, for at hjælpe
borgerne til at nå deres mål?
11. Hvad er godt og hvad er skidt ved den helhedsorienteret behandlingsindsats?
12. Har du tidligere arbejdet inden for misbrugsbehandling, kan du mærke en forskel i
tilgangen og effekten?
13. Hvad tror du er grunden til at borgere stopper eller bliver genindskrevet i behandling?
14. Har du andre bemærkninger?
Cand.pæd.pæd.psyk
Anne Mette Vestergaard
Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn
Priorensgade 67A
5600 Faaborg
Mobil: 72 53 89 11
Mail: [email protected]
Side 34 af 38
Bilag 4 Interview af andre samarbejdspartner (CAI og produk tionsskolen)
1. Vil du/I beskrive nogen af de unge du er i berøring med?
2. Oplever du/I at de unge som kommer i behandling/kontakt med behandler fra rusmiddelcentreret i FMK, profitere? Hvis ja, på hvilken måde?
3. På hvilken måde mærker du/I en forskel på de unge?
4. Hvilken betydning vil du/I sige, at den helhedsorienteret tilgang har i forhold til de unges behandling?
5. Hvilken betydning vil du/I sige, at den helhedsorienteret tilgang har i forhold til jeres samarbejde med Rusmiddelcenteret i FMK?
6. Hvad tror du/I er årsagen til, hvis nogen af de unge springer fra uddannelsestilbud eller bliver i flere år.
7. Hvad oplever du/I at der skal til for, at de unge får et skub i den positive retning?
8. Oplever du/I at mange af de unge er dobbeltbelastet, hvis ja – ca. hvor stor % del?
9. Andre bemærkninger?
Cand.pæd.pæd.psyk
Anne Mette Vestergaard
Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn
Priorensgade 67A
5600 Faaborg
Mobil: 72 53 89 11
Mail: [email protected]
Side 35 af 38
Bilag 5 Interview af sagsbehandler på jobcenteret
1. Vil du/I beskrive nogen af de borger du/I er i berøring med?
2. Oplever du/I at de borgere som kommer i behandling/kontakt med behandler fra rusmiddelcentreret i FMK, profitere? Hvis ja, på hvilken måde?
3. På hvilken måde mærker du/I en forskel på de borgere som har et afhængighedes problem eller er dobbeltbelastet?
4. Hvilken betydning vil du/I sige, at den helhedsorienteret tilgang har i forhold til de borgere som kommer i misbrugsbehandling?
5. Hvilken betydning vil du/I sige, at den helhedsorienteret tilgang har i forhold til jeres samarbejde med Rusmiddelcenteret i FMK?
6. Hvad tror du/I er årsagen til, at nogen borgerne springer fra uddannelsestilbud eller har svært ved at klare sig selv på arbejdsmarkedet?
7. Hvad oplever du/I at der skal til for, borgerne får et skub i den positive retning?
8. Oplever du/I at mange borgere som er dobbeltbelastet, hvis ja – ca. hvor stor % del?
9. Andre bemærkninger?
Cand.pæd.pæd.psyk
Anne Mette Vestergaard
Rusmiddelcenter Faaborg-Midtfyn
Priorensgade 67A
5600 Faaborg
Mobil: 72 53 89 11
Mail: [email protected]
Side 36 af 38
Bilag 6 Resultater som er anvist i diagram Stof – behandling:
Ud af 63 borgere som har deltaget som er i stofmisbrug, er der 47 mænd:
• Afhængig mere end 10 år 33 stk., afhængig 5-10 år: 6 stk., afhængig 1-5 år: 8 stk.
• I behandling i mere end 10 år: 23 stk., 3 mdr. -6 mdr.: 3 stk., 6-12 mdr.: 10 stk., 1-5
år:8stk, 5-10 år: 4 stk., og en svarer ikke.
• Tideligere behandlingsforløb har 20 stk.
• Psykisk diagnose: 5 stk.
• Psykisk diagnose + tidligere behandlings forløb: 10 stk.
• Svarer nej eller ved det ikke til tideliger behandling. Eller psykisk diagnose: 12 stk.
• Ikke stoffri 17 stk., stoffri 12 stk., får substitutionsbehandling 17 stk. og en svarer
ikke.
• Ønsker at ændre 9 stk., ønsker at ændre + psykisk diagnose 5 stk., god trivsel 6
stk., godt tilfreds og trives som det er nu: 14 stk. Og godt tilfreds og trives + psykisk
diagnose: 8 stk. Utilfreds 3 og ved det ikke 1 stk. en svarer ikke.
Der er 15 kvinder som har deltaget:
• Afhængighed i mere end 10 år: 11 stk., 5-10 år 3 stk., og 1-5 år: 1 stk.
• Behandling i mere end 10 år: 8 stk., 3mdr -6 mdr.:2 stk., 6-12 mdr.: 2 stk., 1-5 år: 1
stk., og 5-10 år: 2 stk.
• Tidligere behandling: 5 stk., og tidligere behandling og psykisk diagnose: 5 stk.
• Psykisk diagnose: 1 stk.
• Svarer nej eller ved det ikke til tidligere behandling. og psykisk diagnose: 4 stk.
• Stoffri: 5 stk., ikke stoffri: 5 stk., får substitutions 4 stk. og en kvinde vælger ikke at
svarer.
• Ønsker at ændre + psykisk diagnose: 3., ønsker at ændre 3., utilfreds: 1 og tilfreds
og trives som det er nu: 6 stk. og 2 kvinder svarer ved det ikke.
En svarer ikke på køn og alder. Der er yderligere nogle stykker, som giver til udtryk for at de
gerne ønskede mere kontakt med personalet. Ud af de 22 borgere som ikke er stoffri, svare
alle, at de indtager rusmiddel i små mængder, således har de alle reduceret forbruget.
Side 37 af 38
Alkohol behandling:
Ud af 26 borgere i alkoholbehandling, er der 14 mænd som har deltaget, de svare således:
• Afhængighed i mere en 10 år: 7 stk., 5-10 år: 5 stk., 1-5 år: 1 stk., og 6-12 mdr.: 1
stk.
• Behandling i mere end 10 år: 0., 5-10 år: 1 stk., 1-5 år: 3 stk., 6-12 mdr.: 2., og 3-6
mdr.: 7 stk.
• Tidligere været i behandling, der svarer 3 stk., og tidligere behandling + psykisk
diagnose: 4 stk.
• Psykisk diagnose: 4 stk.
• Alkoholfri: 10 stk., ikke alkoholfri: 4 stk.
• Ønsker at ændre: 4 stk., ønsker at ændre + psykisk diagnose: 2 stk., god trivsel: 3
stk., godt tilfreds og trives som det er nu: 4 stk., og ved det ikke: 1 stk.
Der er 11 kvinder som har deltaget:
• Afhængig mere end 10 år: 5 stk., 5-10 år: 5 stk., 1-5 år: 1 stk., resten svare 0
• Behandling i mere end 10 år: 2 stk., 5-10 år: 3 stk., 1-5 år: 3 stk., 6-12 mdr.: 1 stk.,
og 3-6 mdr.: 2 stk.
• Tidligere været i behandling: 2 stk., tidligere været i behandling + psykisk diagnose:
6 stk., psykisk diagnose: 3 stk.
• Alkoholfri: 8 stk., ikke alkoholfri: 2 stk., og får substitutionsbehandling/antabus: 1
stk.
• Ønsker at ændre livet + psykisk diagnose: 4 stk., god trivsel: 1 stk., godt tilfreds og
trives som det er nu: 5 stk., og ved det ikke: 1 stk. Ingen svarer ved de øvrig
spørgsmål.
Der er en som ikke svarer med køn og alder i alkoholbehandling. Ud af de 6 borgere som
ikke er alkoholfri, giver de udtryk for at der er sket en væsentlig reducering.
