Efter- og videreuddannelsesavisSUNDHED FOR VIDEREKOMNE

09.2008

FAGLIG OG PERSONLIG UDVIKLING I PRAKSIS, I TEORI -- OG I CYBERSPACE

DER ER MANGE MÅDER AT LÆRE PÅ

Omtalen af de sundhedsfaglige efter- og videreuddannelses-aktiviteter fylder naturligvis en hel del i spalterne i denne avis.En del af artiklerne beskæftiger sig imidlertid også med, hvor-dan kompetenceudvikling kræver tæt samspil mellem teori ogpraksis og med den refleksion, der er afgørende for at lære afdet, man hører, ser og gør. Og netop i det krydsfelt vinder informationsteknologien frem.Blandt andet i form af virtuelle læringsrum, der giver plads til atformidle, erfare og debattere uafhængigt af tid og sted. BettyNørgaard, nr. 2 fra venstre, er en drivkraft i et af de meget aktive rum i cyberspace.

LÆS MERE SIDE 11

REFLEKSION I FOKUS

Ren teoretisk indlæring har sine svagheder, og praksis kan være en svigefuld læremester,fastslår professor Steen Wackerhausen, der eroplægsholder på en konference i foråret om refleksion i professionspraksis.

MERE OM DETTE – OG OM KONFERENCEN PÅ SIDE 10

2 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS

Det er virkelig godt at kunne kon-statere, at flere og flere gennem-fører en videreuddannelse, og atniveauet bliver stadig bedre. Ude påsygehusene kan vi tydeligt mærkedet. I den interne debat, i vores ud-viklingsprojekter og i hverdagen idet hele taget oplever vi, at niveau-et er hævet de seneste år. Årsagenligger i høj grad i den styrkelse afmedarbejdernes kompetencer, derer realiseret gennem efter- og vide-reuddannelse på højt niveau.På Sygehus Lillebælt har vi en stra-tegi for, hvilke medarbejdere i hvilkeplaceringer, der bør have en diplomuddannelse, en mastergradeller en kandidatgrad. Det er en ret-

tesnor for os, men jeg læggermærke til som noget meget positivt,at det sjældent er nødvendigt atovertale nogen til at videreuddannesig. Motivationen er i den grad tilstede. Faktisk er der flere, der øn-sker at videreuddanne sig, end vikan imødekomme. Vi må sige nej tilen del, men så er der faktisk nogle,der vælger at tage orlov uden lønog at betale uddannelsen af egenlomme.En anden tendens, vi kan iagttage, er,at nogle gerne vil gennemføre mereend én diplomuddannelse, eller atde vil bygge ovenpå for at tage enmastergrad, en kandidatgrad ogmåske også kaste sig ud i et ph.d.-

stipendium. Også den slags kan dervære plads til, så de særlige talenterkan udvikle sig, samtidig med at visatser på bredden.Jeg kan kun opfatte den udvikling, vioplever på uddannelsesområdet,som særdeles positiv. Jeg sætter minlid til – og forventer – at alle, deruddanner sig, også griber stafettenog fører den videre ved at ladederes nyerhvervede kompetencerfolde sig ud på arbejdspladsen. Denviden, som uddannelsestilbudene re-præsenterer, er jo ikke indkapsletog reserveret til uddannelsesmiljø-et. Den skal bruges til noget!En stor del af æren for efter- og videreuddannelsernes succes tilskri-

ver jeg University College Lillebælt.Hele vejen igennem har de væretparate til at deltage i den dialog, derer forudsætningen for, at uddannel-sestilbudene matcher de behov, vihar på sygehusene og i kommuner-ne. Uddannelsesforløbene skal givemening, og det gør de!Jeg kan derfor kun anbefale, at vifortsætter det gode samarbejde isamme spor. Så skal resultaternenok blive ved med at vise sig i hver-dagen.

Helle AdolfsenSygeplejedirektørSygehus Lillebælt

STAFETTEN

Uddannelser, der kan bruges til noget

Udgivet af Den Sundhedsfagligeefter- og videreuddannelses-afdeling ved University CollegeLillebælt, oktober 2008.

Journalistisk arbejde: arki•tekstkommunikation

Grafisk opsætning: ChristenTofte Grafisk Tegnestue

Tryk: Datagraf

Forsidefoto: Palle Peter Skov

Tegneserie: Birger Bromann

Coaching, selv-ledelse og arbejdsglædeNår Helle Kragh holder coaching-kurser, får kursisterne et frisk pust til både arbejdsliv og privatliv.Lene Berthelsen sørger med sine kurser for, at ledere får fod på ledelsesopgaverne. Til foråret udbyderde sammen kurset ,Arbejdsglæde‘, der henvender sig til alle medarbejdere – om at være sin egen leder.

– Den form for coaching, som jeg under-viser i er kognitiv, reflekterende, fortællerHelle Kragh, certificeret coach. – Og vi kan godt komme langt omkring pået uge-kursus som det, jeg holder hos UCLforår og efterår. – Kursisterne ønsker typisk at få en ny vin-kel på og redskaber til forandring af aspek-ter i deres arbejdsliv. Ikke så sjældent finderde ud af, at de skal have noget på plads i sigselv, før de kan tage fat på arbejdspladsen.De må starte et spadestik dybere nede.Men netop det er med til at give deltager-ne en fornemmelse af spændvidden i disseenkle coaching-metoder.

Klar til brug fra dag etKort fortalt handler kognitiv coaching omat stille enkle spørgsmål, som får den, derskal coaches, til at tænke nærmere over tin-gene, end han eller hun ellers får gjort iden travle hverdag. For eksempel om manvil vælge at opleve en situation positivt ellernegativt.

– I bund og grund er coaching positiv, frem-adrettet kommunikation, der bygger bromellem der, hvor du er nu, og der, hvor duvil hen. Og den hjælper med at skabe denforandring, du ønsker, forklarer Helle Kragh.– Så det kan bruges til stort set alt og alle.Og teknikken kan bruges med det samme.

Redskaber til lederrollenBåde coaching-kurset og lederkurset er påprogrammet hos UCL igen til foråret. Lederkurset kommer rundt om lederenshelt centrale rolle som den, der skal sikre,at medarbejderne får dækket de grundlæg-gende behov for tryghed, anerkendelse,samhørighed og for at kunne gøre en for-skel. – Vi arbejder blandt andet med, hvordan lederen kan finde ind til medarbejdernesfaglige og personlige kompetencer, siger underviser Lene Berthelsen, der selv har 15års ledererfaring med i rygsækken.

Arbejdsglæde – sin egen lederMed baggrund i Lene Bertelsens erfaringerfra lederkurset opstod idéen til et kursus

FAKTACoaching:9.–13. april 2009

Lederkursus, modul 1:9.–11. marts 2009

Lederkursus, modul 2: 27.–29. april 2009

Lederkursus, modul 3: 11.–13. maj 2009

Arbejdsglæde: 25.–29. maj 2009

Flere oplysninger på www.ucl.dk

Lene Berthelsen (til venstre) og Helle Kragh er begge erfarne undervisere, og sammen har de nu et nyt

kursus på vej om trivsel og arbejdsglæde. Foto: Søren Skarby (LB)

for medarbejderne, så de og lederne bedrekan spille sammen om at sikre trivsel ogdermed effektivitet på arbejdspladsen.– Vi kalder det nyudviklede kursus ,Arbejds-glæde‘. Helle Kragh vil coache deltagerne til at sætte sig mål. Og jeg vil hjælpe demmed at få afklaret deres styrker og dereslæringsstil, så de får en bedre forståelse afderes egen og andres måde at lære på, for-klarer Lene Bertelsen. – På den måde får vi en synergieffekt afvores kompetencer, og den enkelte med-arbejder bliver bevidst om, hvad der skal tilfor, at han eller hun trives, og om hvilkekrav han eller hun skal stille til sin leder –og til sig selv. Medarbejderen har nemligogså del i ansvaret for sin trivsel på arbejds-pladsen, understreger Lene Berthelsen. Som afslutning på kurset får hver deltageren individuel coaching-samtale og en kar-riereplan, som kan bruges fremadrettet.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 3

SKRÆDDERSYET TIL SYGEPLEJERSKER I ALMEN PRAKSISI Vejle er der en stærk tradition for at udbyde temarækker, der henvender sig målrettet til konsultationssygeplejersker.

Det begyndte med to konsultationssyge-plejersker, der henvendte sig til skolen forat høre, om det ikke kunne være en idé atskabe et efteruddannelsestilbud til konsul-tationssygeplejersker. Svaret var jo, og i2004 satte konsulent Grethe Sørensen denførste temarække i værk. Siden har hvert år budt på sin nye tema-række, altid baseret på idéer og ønsker fradet foregående års deltagere – såledesogså i 2008–9.Helle Siersbæk startede som en slags spar-ringspartner for Grethe Sørensen. I dag harHelle Siersbæk overtaget rollen som tov-holder på temarækken, godt supporteret afDorthe Knudsen. Begge arbejder som kon-sultationssygeplejerske i det daglige.

Fem uafhængige arrangementer– Temarækken består altid af fem arrange-menter, forklarer Helle Siersbæk, der i øvrigt lægger vægt på, at arrangementerneer gennemført uafhængigt af medicinal-industrien.– De fem temadage er uafhængige af hin-anden, så man kan vælge et eller flere, somman vil. Egentlig tog vi udgangspunkt i, atoverenskomsten giver konsultationssygeple-jerskerne ret til fire dages efteruddannelseom året. Vi udbyder fem temadage, menman kan som sagt vælge dem, man vil. Også er der en form for mængderabat, såledesat man får den femte temadag gratis, hvisman vælger hele pakken.– Jeg er glad for den temarække, vi har i

FAKTATemarækken for konsultationssyge-plejersker 2008–9:

1. Temadag: Huden. Er gennemført2. Temadag den 28. oktober: Det danske vaccinationssystem3. Temadag den 20. november: Den fremmede familie4. Temadag den 13. januar: Tro, håb og håbløshed5. Temadag den 24. februar: Klar kommunikation

Konsultationssygeplejerskerne Helle Siersbæk (billedet) og Dorthe Knudsen står bag den nye tema-

række for kollegerne. Foto: Palle Peter Skov

Nyt og gammelt følges adTil foråret er der hele tre radiografi-kurser på programmet; en gammel populær kending og to helt nye.

To nye efteruddannelseskurser inden forradiografi har premiere hos University Col-lege Lillebælt til foråret. Det ene udspringeraf en efterspørgsel fra deltagere på det ek-sisterende kursus i Digital Radiografi. Deltagerne arbejder på en mammografi-screeningsafdeling og havde nogle helt spe-cifikke behov for efteruddannelse. – På den ene side har denne personale-gruppe brug for en naturvidenskabelig delmed fokus på optimal anvendelse af appa-ratur, siger Susanne Vernegreen, adjunkt oguddannelseskoordinator på radiografud-dannelsen. – På den anden side har de brug for en hu-manistisk del om patienthåndtering. Der erdet særlige ved de patienter, der kommerind til en mammografi-undersøgelse, at deer raske. Men i det øjeblik, de træder ind addøren til sygehuset, bliver de sygeliggjort, ogdet øger deres behov for imødekommen-hed, forklaringer og svar fra personalet.Kurset i mammografi trækker derfor blandtandet på undervisere fra Kræftens Bekæm-

pelse, som kan give deltagerne viden ombehandlingen af forskellige kræftformer.

StrålebeskyttelseDet andet nye radiografi-kursus giver enindføring i strålebeskyttelse. Også dette kur-sus imødekommer en konkret efterspørg-sel, men denne gang fra en bredere mål-gruppe.

FAKTADigital mammografi:20.– 24. april 2009Strålebeskyttelse:2.– 6. marts 2009 Digital radiografi:3., 4.,15. og 16. juni 2009

Flere oplysninger på www.ucl.dk

Susanne Vernegreen fortæller, at røntgen-undersøgelser udføres på mange afdelingerog ambulatorier, og at det er vigtigt, at altpersonale har et kendskab til princippernefor strålebeskyttelse. – Både af hensyn til patienternes og deresegen sikkerhed. På vores kursus får delta-gerne en indføring i, hvordan de betjenerapparaturet korrekt, og vi forventer, at kur-set vil appellere til en meget bred mål-gruppe.

Digital radiografi i teori og praksisSidst men ikke mindst har radiografer igentil foråret mulighed for at opdatere sig omdigital radiografi på UCL’s fire-dages kursus.Nyuddannede radiografer har det med ideres uddannelse, mens radiografer medmange år i praksis kan savne viden om,hvad digital radiografi kan bruges til, oghvordan det bruges.– Kurset veksler mellem teori og praksis, ogvi opfordrer deltagerne til at lave de prak-tiske øvelser med udgangspunkt i konkretesituationer fra deres egen praksis, siger Susanne Vernegreen. – Vi har masser af fantomer, som man kanlave forsøg på, blandt andet i et billeddiag-nostisk læringscenter. Det gør det for ek-sempel muligt at afprøve, hvordan man op-når det bedste resultat af en undersøgelse.

TEMADAGSundhedsfremme på arbejdspladsen

Chris MacDonald – skaberen af konceptet Sundhed i balanceog kendt fra flere tv-program-mer – holder en inspirerendetemadag om sundhed på arbejdspladsen. Han kommerblandt andet ind på:

● Hvad er sundhed? Og hvad virker?

● Motivation for sundhed● Kost og motion● Stress og restitution

Tid: 17. november kl. 9–15.00

Sted: University College Lillebælt, Blangstedgårdsvej 4,5220 Odense SØ

Tilmeldingsskema kan hentes påwww.ucl.dk/sundhedskurser

gang i disse måneder, fastslår tovholderen. – Vi tager som altid udgangspunkt i, hvadtidligere års deltagere har foreslået, ligesomvi tager hensyn til, hvad der har været påprogrammet i de seneste år. Resultatet erblevet fem temadage, hvor der både ermeget konkret faktuelt indhold og merebløde alment menneskelige emner og selv-følgelig med en særlig vinkel på emnerne –nemlig konsultationssygeplejerskens.Traditionelt er temadagene populære, menHelle Siersbæk fortæller, at der endnu erledige pladser ved årets arrangementer.Ring på tlf. 63 18 30 11.

4 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS

SÅRDIPLOMUDDANNELSENER EN UBETINGET SUCCESTo diplommoduler med fokus på sår er meget populære hos de studerende – også de, der i forvejen hargennemgået den længerevarende efteruddannelse i sår.

Vonnie Zimmerdahl er formand for denstyregruppe, der gennem de sidste par århar arbejdet med at ændre den tidligerelængerevarende efteruddannelse i sår til diplommoduler. – Vi ønskede at hæve niveauet via forskningog kvalitetsudvikling, samtidig med, at viprioriterede det kliniske og faglige indholdfra den ,gamle‘ uddannelse. Jeg må sige, atvores forventninger er indfriet til fulde.– Dels er niveauet hævet, dels tiltrækkeruddannelsen et stort antal studerende frahele landet med en fin fordeling af medar-bejdere fra primær- som sekundærsektor,fortæller Vonnie Zimmerdahl. Hun bemær-ker med tilfredshed, at også garvede sår-sygeplejersker, der i forvejen havde efter-uddannet sig i sår, melder sig til for at få endiplomuddannelse. Siden efteråret 2007 er der gennemført tomoduler i Odense; Patientologi – menne-sker med sår i 2007 og modulet Klinisk udvikling i professionspraksis i relation til

FAKTADe to diplommoduler med fokus påsår afvikles i Odense og i Herlev.Hvert modul varer seks uger og afsluttes med eksamen.

Modulerne retter sig mod med-arbejdere fra såvel primær- som sekundærsektor.

Patientologi – Mennesker med sårudbydes i uge 45–50, 2008.

Klinisk udvikling i professionspraksis– Mennesker med sår udbydes i uge 9–14, 2009.

– Sårbehandling handler ikke bare om, hvad vi

lægger på et sår, fastslår Merete Hartun Jensen.

Foto: Søren M. Osgood

mennesker med sår, der er afviklet i foråret2008.

Uddannelsen i praksisSygeplejerske Merete Hartun Jensen, Bispe-bjerg Hospital, har gennemført de to sår-moduler. Hun har arbejdet med sår i helesin sygeplejekarriere, først på en ortopæd-kirurgisk afdeling, senere på sårcentret, hvorhun har været de sidste 11 år. Bag sig harhun altså praktisk erfaring i rigt mål og enefteruddannelse på diabetesområdet. Damuligheden for et kompetenceløft var tilstede, greb hun den.– Jeg har valgt at tage en samlet diplom-

uddannelse, fortæller hun. – Og det har været en stor gevinst for migat tage det grundlæggende modul først.Her introduceres vi til videnskabsteori ogopgaveskrivning; noget man absolut harglæde af under uddannelsen.Gevinster har der været flere af, og hernævner Merete Hartun Jensen blandt andetden nye teoretiske viden, der kommer hen-de til gavn i det daglige arbejde.

Ikke bare sår– Sårbehandling handler jo ikke bare om,hvad vi lægger på et sår. Behandling er ogsåat se behovene hos det enkelte menneske.

Populære specialerettede modulerDe specialerettede moduler om sårbehandling er eksempler på, hvordan der efterhånden bliver udviklet flere og flere diplommoduler rettet mod særlige specialeområder.

– Grundlaget er altid et valgmodul på en afdiplomuddannelserne, hvor vi ud over detindhold, der er fastlagt på forhånd, tilføreret specialerettet indhold, forklarer konsu-lent Kirsten Rue Honoré. – Ofte er der tale om uddannelsesforløb,som specialet selv eller andre hidtil har ud-budt som efteruddannelse. Det er vanske-ligt at få et sådant forløb godkendt somkompetencegivende, men når vi kombine-rer det med et fastlagt valgmodul, er god-kendelsen på plads på forhånd.

Der bliver typisk taget hul på udviklingen afet specialerettet modul ved at repræsen-tanter fra aftagersiden henvender sig tilefter- og videreuddannelsens sundheds-afdeling. En styregruppe med repræsentan-ter for specialet bliver derefter nedsat. Her bliver der lagt vægt på, at styregruppensmedlemmer i et vist omfang kan stå indefor, at der faktisk er behov for det nyemodul.En arbejdsgruppe fastlægger det speciale-rettede indhold på modulet og tager stilling

til, hvem der kan påtage sig undervisnings-opgaven. Efter- og videreuddannelsenssundhedsafdeling er garant for, at studie-ordningen bliver overholdt.De specialerettede moduler er åbne ud-bud, hvor alle uanset arbejdsplads ellersundhedsprofession kan deltage.

Måske er det en dybere samtale om heltandre problemer, der kan forbedre situa-tionen. Samarbejdet på en afdeling spillerogså en væsentlig rolle, og via teorien får viøjnene op for, hvorfor kolleger ikke altidagerer ens. Hvad er årsagerne? Forstår videt, så evner vi også bedre at håndtereeventuelle problemer og stole på voresegne evner – i øvrigt til gavn for patientenog hans eller hendes helbredelse.

Vil du have mere at vide om eksisterende

moduler? Kan du se et behov for et specialeret-

tet modul på dit område? Kontakt Kirsten Rue

Honoré på kirh@ucl.dk eller tlf. 63 18 31 12.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 5

Etikken i hverdagenI mange sammenhænge fremstår etik som et meget teoretisk og nærmest filosofisk emne, menpå diplommodulet i etik handler det i høj grad om etik i hverdagen.

– Den måde vi forholder os til etikkenpå er meget relateret til praksis, forklarercand.mag. Vibeke Graven. –Vi vil gerne have folk til at forholde sigeksistentielt til det, de gør.– For os er etik tæt forbundet med, hvor-dan man er, og ikke så meget med, hvadteorien siger. Teorierne er naturligvis vig-tige, men vi anvender dem konsekvent idialog med praksis.– Og vi vil gerne give deltagerne redska-ber med sig fra undervisningen, så de er istand til at forholde sig til måden at være

på og til at sætte ord på det. Derved bli-ver de også bedre til at sætte ord på dengode sygepleje, og derved bliver detnemmere at formidle den tavse viden ogat flytte nogle ting i praksis.

Hele den sygeplejefaglige praksis Dette praksisorienterede fokus på ind-holdet i det sundhedsfaglige diplom-modul i etik vandt gehør hos deltagerne,der hele kurset igennem kastede sig en-gageret ud i problemstillinger med rele-

vans for deres hverdag.– Etik er oppe i tiden, men mange forbin-der først og fremmest emnet med de dilemmaer, der opstår i relation til ny tek-nologi og kontakten til døende patienterog de efterladte, vurderer Vibeke Graven. – Det er også relevante temaer, men iundervisningen lægger vi vægt på, at del-tagerne får øjnene op for, at etikken ervigtig i hele den sundhedsfaglige praksis.–Vi havde for eksempel to bioanalytikeremed på holdet, som umiddelbart var lidtskeptiske. Alligevel husker jeg, hvordan en

af dem undervejs fortalte om, hvordanhun blev opmærksom på de etiskeaspekter, når hun for eksempel skulle dissekere en skjoldbruskkirtel. Hun erikke i direkte kontakt med patienten,men hendes arbejde og resultaterne afdet har enorm betydning for patientenog de pårørende.

Det kunne bruges til nogetKirsten Hartmann havde paraderne oppe, da hun startede på etik-modulet, men hun opdagede hurtigt, at det kunne omsættes til praksis.

– Jeg var ærlig talt skeptisk i begyndelsen,erkender Kirsten Hartmann, bioanalyti-kerunderviser på Patologisk Institut påOUH. – Alligevel fik en kollega mig med, og jegmå indrømme, at det blandt andet hangsammen med, at jeg tænkte, at det kunnevære rart at følge et modul her i Oden-se. Jeg er nemlig i gang med en diplom-uddannelse, hvor jeg normalt ellers skalrejse til Århus eller København.

Store tanker– Etik, det er sådan et modeord ligesomcoaching. Jeg frygtede, at det ville bliveen masse filosofisk snak og føleri, sådannoget med at sidde i rundkreds ogsnakke om teoretikere, der havde tænktstore tanker, mens de kiggede ud ad vin-duet.– Som bioanalytiker er jeg vant til at gåmere kontant til værks. Man løser en op-gave, får et resultat og går videre til

Rehabilitering på tværsDer er aktuelle planer om et nyt diplommodul om rehabilitering, der skal gå på tværs af diagnoser og sektorer. Grundholdningen er, at rehabiliteringsindsatsen i sin grundsubstans er identisk på tværs af specialerne.

– Hvis man studerer rehabilitering som ensærlig disciplin inden for sygeplejen viserdet sig, at der grundlæggende er tale om desamme elementer uanset specialet, fastslåroversygeplejerske Grete Kirketerp, OUHSvendborg Sygehus. Hun er medlem af sty-regruppen på diabetes- og lungeområdet.

Ikke specifikt for specialer– Tag for eksempel diabetes. Her kalderman det diabetesskoler, men i bund oggrund er det rehabilitering, der er tale om.Her – såvel som inden for andre specialer– handler det jo om den indsats, der blivergjort for at bevare livskvalitet, genvindeeller optimere funktionsniveauet og fore-bygge komplikationer. – På samme måde arbejder man med rehabilitering på for eksempel hjerte- oglungeområderne, og det er almindeligt atopfatte rehabilitering som noget speciale-

specifikt. Men det er det ikke! Derfor gåridéen nu ud på at tilrettelægge et nyt diplommodul, der henvender sig til medar-bejdere fra flere forskellige specialer – i før-ste omgang diabetes, hjertesygdomme oglungesygdomme og fra både primær og sekundær sektor. Der er en vis opgavefor-deling mellem sektorerne, men også her erder mange overlap, og det er vigtigt, at vitænker det samme, når vi snakker rehabili-tering.– Deltagerne kommer til undervisningenmed deres sygdomstænkning som udgangs-punkt, og de vil sagtens være i stand til atoverføre den generelle viden om rehabilite-ring til deres respektive specialer.

Flere plusserGrete Kirketerp understreger, at alle fagikke har været inddraget i overvejelserneendnu.

FAKTADiplommodulet i etik blev udbudt første gang af University CollegeLillebælt i foråret 2008, og detudbydes igen i foråret 2009. Tanken er, at det fremover skaludbydes en gang om året.

Modulet henvender sig til allesundhedsprofessionelle, og detkan indgå i alle diplomuddannel-ser.

Modulet er sammensat af tre temaer: Værdiafklaring. Etisketeorier. Bioetiske problemstillinger.

næste opgave. Sådan! – Jeg har ingen patientkontakt, men jeghar masser af kontakt til kolleger og stu-derende. Og da vi for alvor kom i gangmed undervisningen, opdagede jeg, at jegfaktisk kunne bruge det til noget.

Etik ind i billedet– Når det kommer til stykket har det betydet meget for mig både i mit privat-liv og i mit arbejdsliv, ikke mindst når jegunderviser. Jeg er for eksempel blevetbedre til at forstå, at selv om målet ergivet på forhånd, kan der være forskelligeveje derhen. Faktisk synes jeg nu, at etiker så spændende, at jeg er sikker på, atdet skal indgå som et element i mit af-sluttende projekt på diplomuddannelsen.Det ville jeg have forsvoret, da jeg star-tede!

– Jeg forestiller mig imidlertid, at der kanvære, hvad der svarer til en eller to uger påmodulet, hvor indholdet retter sig specifiktmod de enkelte specialer, men at undervis-ningen i øvrigt er fælles. Det vil i mine øjnevære en rigtig god løsning, og mon ikke detnetop vil give et ekstra plus at have folk fraforskellige specialer til at inspirere hinan-den? Det er i hvert fald vigtigt at tænketværfagligt i praksis, og så er det kun natur-ligt også at gøre det under uddannelsen. – En sidegevinst kan meget vel være, at detmed den bredere tilgang og den størremålgruppe bliver muligt at udbyde moduletmindst en gang om året.

Foto: Grafik og Klinisk Foto, OUH

6 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS

EN GANG STUDERENDE, ALTID STUDERENDENogle orker det ikke. Andre har svært ved at undvære det; at studere og fordybe sig i sit fagområde. Sygeplejerske Hanne Jensen fra Vejle er af de sidstnævnte. Det begyndte i det små, og det fortsætterformodentlig med en ph.d.

– Jeg er uddannet i Silkeborg tilbage i 1985,og jeg har altid været glad for at være syge-plejerske, fortæller Hanne Jensen. Lige nu er hun på orlov fra anæstesiologiskafdeling på Vejle Sygehus, der – indrømmerhun – ikke har set ret meget til hende,siden hun fik smag på efter- og videreud-dannelse i 2004. – I langt de fleste år har jeg arbejdet på in-tensive afdelinger. Det at være så tæt påbåde patienter og pårørende sammen medvekselvirkningen mellem omsorg og tekno-logi har altid interesseret mig. Det gør detstadig, men på et tidspunkt måtte der godtske noget nyt i mit arbejdsliv.

En anden slags rejseHanne Jensens reoler bugner ikke bare afsygeplejefaglig litteratur. Også rejsebøger fraomtrent den halve verden, fylder godt op –og hun har været der selv på egne ben. I 2004 tog hun de første skridt ud på en alternativ rute; en rejse i uddannelse.– Efterhånden savnede jeg ny inspiration ogfik lov til at tage første modul på den sund-hedsfaglige diplomuddannelse. Jeg var bareså ivrig, husker hun, – og så nervøs for, atder ikke var flere pladser. Men det var der –og jeg fik siden ja til at tage et modul hverthalve år. – Det passede mig fint at vende hjem til af-delingen med ny viden i bagagen. Tidligerehavde jeg arbejdet en del med projekter ogkvalitetsudvikling, og nu fik jeg så teorien,der lå bag.Det førte til, at Hanne Jensen i 2005 fik til-budt en stilling som kvalitetsmedarbejderpå halv tid. Den anden halvdel af tiden fort-satte hun i sit daglige arbejde.

Men hvad så?Da diplomuddannelsen nærmede sig sin af-slutning, vidste Hanne Jensen, at hun langt-fra var færdig med bøgerne.

– Jeg var heldig at få Jette Ammentorp somvejleder på en af mine modulopgaver. Hunhjalp mig også efterfølgende med at gøreprojektet til virkelighed og bakkede mig op,da jeg fortalte hende om mine overvejelserom at tage en kandidatuddannelse. Og deter jeg så i gang med nu. Til næste sommer er Hanne Jensen færdigpå Århus Universitet på Den sundhedsfag-lige kandidatuddannelse – takket være ar-bejdspladsen, der gav orlov, og SU-styrel-sen, der hver måned sender SU til Boråsvejsom et supplement til lønnen for de tolv timers arbejde, hun udfører for Forsknings-initiativet i Kolding.– Jeg var heldig igen. De ønskede at forskei, hvordan man bedst muligt gennemførerkvantitative tilfredshedsundersøgelser, ogdet passede fint med mine ønsker om etspecialeemne.

Kommende ph.d.I juli måned 2009 kan den nyudsprungnecand.scient.san. parkere endnu en kilometerlæste bøger på sin reol. Men slutter detmon der? – Forskning og udvikling trækker i mig, ogjeg vil virkelig gerne forske i klinikken. Hel-digvis er min arbejdsplads på Vejle Sygehuspositiv, og forhandlingerne om et ph.d.-sti-pendium er allerede ved at falde på plads. Og hvem ved – måske kan trangen tilforskning kombineres med rejselysten?Hanne Jensen kan i hvert fald snildt fore-stille sig et semester i for eksempel NewZealand undervejs i sin ph.d.

Hanne Jensen er på SU og supplerer indtægten

med løn fra Forskningsinitiativet i Kolding, hvor

hun er ansat tolv timer pr. uge. Den løn kan man

ikke blive bilejer af, til gengæld befordrer den et

flot kondital.

Foto: Palle Peter Skov

Nu har sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, radiografer, jordemødre,bioanalytikere m.fl. fået langt bedre vilkårfor at støve fagligheden af, hente ny inspira-tion og således komme videre inden forderes fag. Med trepartsforliget mellem regeringen, fagbevægelsen og de lokale ogregionale myndigheder er der nemlig mulig-hed for at få økonomisk støtte til faglig op-kvalificering. Efter nærmere regler kan deltagerne påfagspecifikke kurser få lønkompensation iform af SVU, Statens Voksenuddannelses-støtte. Satsen er 90 pct. af dagpengemaksi-

Uddannelsesstøtte til fagspecifikke kurserDet er nu muligt at få SVU, Statens Voksen Uddannelsesstøtte, når man gennemfører fagspecifikke kurser.

EFTER-UDDANNELSE

Idéudvikling

På to dage får du værktøjer og inspiration til at løse opgaver ogproblemstillinger på helt nyemåder i hverdagen! Underviser er Geert Mørk, derer certificeret idé- og innova-tionstræner og coach. Desudener han idræts- og træningsfysio-log samt cand.scient.

Tid og sted: 10.–11. november2008 på University College Lillebælt, Odense.

Tilmeldingsskema påwww.ucl.dk

mum, hvad der svarer til ca. 3150 kr. omugen. Et fagspecifikt kursus defineres som etundervisningsforløb af 1–4 ugers varighed,hvor formålet er faglig ajourføring og op-kvalificering for personer, som tidligere hartaget en videregående uddannelse. Der er fastsat retningslinjer for tildelingen afSVU, og på baggrund af dette regelsæt vilden sundhedsfaglige efter- og videreuddan-nelse udvikle og udbyde fagspecifikke kurser i samarbejde med organisationer, afdelinger og faggrupper. Alle er velkomne til at kontakte os for ennærmere orientering om de nye regler ogfor at høre om mulighederne for udviklingaf fagspecifikke kurser.

Kontaktperson: Konstitueret leder

Kim Koldby, e-mail: kiko@ucl.dk,

telefon: 63 18 31 09.

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 7

Den ekstra dimension Siden midten af halvfemserne har cand.pæd. Johannes Kristiansen undervist kliniske vejledere, så de står godt rustede til at lære fra sig ude på afdelingerne.

Overskriften i Johannes Kristiansens under-visning i dag var ‚refleksion‘. Og måske erdet det, han gør; reflekterer, mens han ven-ter på skribenten i skolens lærerværelse.For hvad er det i grunden, han skal ståmodel til, når han nu nødig vil have, at inter-viewet bliver personligt og vil sætte ham iet særligt lys. Næ, må vi bede om noget fagligt om detfag, han næsten er synonym med. Pædago-gikken er hans varemærke, for han tilhørerikke den generation, der ‚brander‘ sig meddit og dat. Johannes Kristiansen er bare enmagisk pædagog, som trækker studerendetil sin og kollegernes kliniske vejlederuddan-nelse i Vejle. En uddannelse, som er „et re-sultat af lærernes fortrinlige samarbejde,“som han siger. Det er tilpasset dagens vej-ledere, der skal undervise nutidens unge,der er fænomenale til at jonglere med teoriog begreber. Det er bare ikke nok, erklærerJohannes Kristiansen, der har en mission.

Humanistisk værdigrundlag – Jeg ønsker at bidrage til, at medarbejder-ne i sundhedsvæsenet fastholder opmærk-somheden på det positive, humanistiskeværdigrundlag, som vi har haft i Danmark imange år. Vi har at gøre med syge menne-sker, hvordan kan vi gøre tilværelsen nem-mere for dem? Og med det i baghovedetskal de studerende lære at reflektere overdet, de gør. Hvorfor gør jeg sådan? Gavnerdet? Hvad er meningen? Og de skal findefrem til de værdier, der ligger til grund for

deres arbejde. – Det spændende er at tage afsæt i prak-tiske sundhedsfaglige problemstillinger ogtænke over, hvordan vi kan medvirke til, atde kommende medarbejdere i sundheds-væsenet gør en forskel i fremtiden. For miger det vigtigt, at der opstår en personlig-gørelse af viden. Sundhedsvæsenets med-arbejdere skal have et personligt forhold tilderes praksis.– Og det er det, de kliniske vejledere skalbibringe de unge. Det har de nemt ved, forde fleste vejledere har års praktisk erfaringog får på uddannelsen tilført teori og pæ-dagogiske principper, så de selv er eksem-pler på det, de skal lære fra sig.På den kliniske vejlederuddannelse erfarerde studerende, at rene kundskaber ogmanglende refleksion langtfra rækker ipraksis. Endnu flere lag skal stryges på –eller en ekstra dimension om man vil. Ogdet er at skabe et samspil mellem værdierog kundskaber; at se det betydningsfulde iat kombinere og integrere erfaringer medteori og praktik. Det skal kunne bruges der-ude.

Fordybelse er en kunstJohannes Kristiansen arbejder med kunst.Sådan udtrykker han sig, når han fortællerom sin altopslugende fritidsinteresse; land-skabsmaleri med egen pensel og akryl. Bil-leder, der sælger, oven i købet. Den infor-mation er for resten ikke officiel. På denanden side, kan vi trække en tråd til arbej-

det, så går det nok.– Jeg samler også på værker, som jeg bru-ger i min undervisning, siger han og griber itasken efter et spejlblankt chartek. Heri lig-ger en transparent af Heerups maleri af enkvinde, der ammer sit barn. – Sådan et billede åbner for fordybelse. Destuderende finder æstetiske tilgange til enproblematik, og ad den vej når de dybereind til en bredere forståelse. At finde tid til fordybelse er en kunst i sigselv. Johannes Kristiansen kan kunsten oglærer det gerne fra sig.

Johannes Kristiansen er glad for kunst både som udøvende maler og som underviser. Kunst åbner for fordybelse, siger han. Foto: Palle Peter Skov

TVÆRFAGLIG KONFERENCE

NÅR JEG BLIVER GAMMEL – ÆLDRELIV NU OG I FREMTIDEN

Du kan stadig lige nå at tilmelde dig en spændende konference om ældreliv nu og ifremtiden! Konferencen byder blandt andet på oplæg af plejehjemsleder ThyraFrank, ældreforsker Henning Kirk og forfatter Kirsten Thorup, samt en rækkespændende workshops.

Tid: 22. oktober kl. 9–16.00

Sted: University College Lillebælt, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ

Tilmeldingsskema på www.ucl.dk

Efteruddannelses-udbud efteråret2008

Uddannelse

Smerteuddannelse3.– 7. november i Odense

Den anerkendende samtale3.– 5. november i Odense

Guidet egenbeslutning4. november, 18. november og 2. december i Vejle

Kursus i eksamination (efter-uddannelse for kliniske vejledere)5.– 7. november i Odense

Idéudvikling10.– 11. november i Odense

Klinisk Vejleder, tema 3: Uddannelse til professions-bachelor og bachelorprojektet18. november i Vejle

Hjertestarterkursus på Sydfyn18. november i Odense

Undersøgelse og behandling af foden (fysioterapeutisk efteruddannelse)18.– 19. november i Odense

Personlig udvikling på arbejdspladsen24.– 26. november i Odense

Lederuddannelse, modul 31.– 3. december i Odense

TemadageTemarække for konsultations-sygeplejersker 3: Diabetes 4. november i Odense

Temadag med Kjeld Fredens: Kompetenceudvikling inden for sundhedsområdet5. november i Odense

Temadag med Chris MacDonald: Sundhedsfremmepå arbejdspladsen17. november i Odense

Palliativ pleje på Hospice Fyn25. november

Portfolio9. december i Odense

8 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS

Samtaler, der fremmer den personlige indsatsDet Mobile Sundhedscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune har gode erfaringer med den motiverende samtale. Alle centrets medarbejdere har været på kursus i den særlige samtaleteknik.

– Vi bruger den motiverende samtale aktivti den forebyggende indsats, siger Anne Høj-mark Jensen, leder af Det Mobile Sund-hedscenter i Faaborg-Midtfyn Kommune. – Generelt lægger vi stor vægt på det op-søgende arbejde og den direkte borger-kontakt. Derfor har stort set alle voresmedarbejdere ofte samtaler med borgere,der gerne vil gøre en indsats for deres egensundhed. I den situation er det vigtigt at

have en samtaleteknik, der hjælper borge-ren til selv at sætte nogle mål, og sammenat finde ud af, hvad der skal og kan gøres.

Tilbud om samtale– For eksempel tager vi ud med centretssundhedsbus og aflægger en lang rækkebesøg forskellige steder i løbet af en uge.Her præsenterer vi blandt andet tilbudetom en motiverende samtale. Vi vender så

FAKTAKurserne i motiverende samtaler ertilrettelagt i samarbejde mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Videncenter for forebyggelse ogsundhedsfremme på University College Lillebælt. Kurserne foregår i kommunen, ogde er tilrettelagt som tre kursusdage– først to dages undervisning, så udat prøve i praksis og til sidst en op-følgningsdag.

tilbage en uge senere og har samtaler meddem, der ønsker det. – Et andet eksempel er tilbudet til borgeremed kroniske sygdomme om at få hjælphos vores diætist og motionsvejleder til attilrettelægge motions- eller kostplaner. Deter også en opgave, hvor det er oplagt atbruge den motiverende samtale.– Alt i alt har vi virkelig gode erfaringer, ogvi har også lagt mærke til, at det er en godidé at følge op på samtalerne. Når borge-ren har sat sig et mål for eksempel om kostomlægning, vægttab eller lignende, bliver det opfattet positivt, hvis vi efter enperiode vender tilbage for at høre, ommålet er nået.

Obligatorisk modul – 9 ECTS

SD i sundheds-formidling og klinisk uddannelse

SD i sundheds-fremme og forebyggelse

Kommunikation

Etik i sundhedsprofessionernes praksis

Udviklingsbaseret og forskningsorienteret praksis

Klinisk vejlederuddannelse

Afgangsprojekt – 15 ECTS

4 va

lgm

od

ule

r –

9 E

CT

S p

r. va

lgm

od

ul

Digital radiografi

Klinisk radiografi RehabiliteringKlinisk kvalitetsudvikling Klinisk sygepleje

Klinisk jordemoderpraksis Øvrige

Tværfagligrehabilitering: Begreb, proces og organisation

Metoder i klinisk kvalitetsudvikling

Naturvidenskabelig basis og bioanalyse

Sygeplejeteori og professionspraksis

Udvikling af svangreomsorg

Obstetrisk ultralydsscanning

Sundhedssektoren som lærested

Indsatsområder, strate-gier og implementeringaf sundhedsfremme ogforebyggelse

CT-scanning Rehabilitering af en udvalgt brugergruppe

Strategier i klinisk kvalitetsudvikling

Biomedicin og bioanalytisk fortolkning

Patientologi Teknologi og klinisk jordemoderpraksis

Børnefamilien og den sundheds- professionelle

Deltager- forudsætninger

Deltager- forudsætninger

MR-scanning Aktivitetsorienteret intervention i ergoterapi

Patienten/klienten som bruger af sundhedsvæsenet

Molekylærmedicinsk laboratorieteknologi

Klinisk udvikling i professionspraksis i relation til udvalgte patientgrupper

Komplementær terapi – alternativ behandling

Forandrings- og læreprocesser

Forandrings- og læreprocesser

Strålebiologi og strålehygiejne

Bevægelsesteorier og-praksis i fysioterapi og rehabilitering

Børn og radiografi

Hjælpemiddelformid-ling, kompenserende foranstaltninger og tilgængelighed

Rehabilitering ved smerte- problematikker

Koordinering af patientforløb

IT i sundheds- væsenet

Humanassisteret reproduktions- teknologi

Palliativ indsats – mellemmenneskelige aspekter

Palliativ indsats – symptomlindring

Formidlings- og undervisningspraksis i sundhedssektoren

Formidlings- og undervisningspraksis i sundhedssektoren

Levevilkår og livsstil som risikofaktor

Sundhedsfremme ogforebyggelse over for en udvalgt risikogruppe

Sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen

Biomedicin og medicinsk laboratorieteknologi

SD i professionspraksis – 7 retninger

Tværgående moduler i alle retningerDe sundhedsfaglige diplomuddannelser er blevet justeret og ajour- ført. Omfanget er dog stadig det samme og svarer til et årsværk eller 60 ECTS-point.

Selv om diplomuddannelserne er set efter isømmene og ført ajour, er de grundlæg-gende forhold stadig de samme. Omfangetsvarer til et årsværk eller 60 ECTS-point.Diplomuddannelserne består af et obligato-risk modul, fire valgmoduler og et afgangs-modul. Den studerende kan vælge mellemikke mindre end 45 valgmoduler, der kan

FAKTA● Modulernes videnskabelige teori og metode kombineres med de studerendes

refleksioner over egen praksis.● Hvert modul afsluttes med eksamen og kan kombineres med andre moduler til

en samlet diplomuddannelse.● Gennemføres modulerne som fuldtidsstudie, er den studerende berettiget til

Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). For fuldtidsansatte er satsen svarende til højeste dagpengesats, hvilket vil sige ca. 3500 kr. om ugen. SVU kan søges afarbejdsgiver, hvis den studerende har studieorlov med løn.

Denne struktur stammer fra Undervisnings-ministeriets „Kvalifikationsramme for vide-regående uddannelser“ fra juli 2008. Denye læringsmål styrker de studerendes mu-

ligheder for at se, hvilket udbytte de kanforvente at få ved at gennemføre uddan-nelsen.

kombineres på kryds og tværs, så ethvertbehov for at styrke kompetencerne skulleligge inden for rækkevidde.

ÆndringerSom noget nyt rummer diplomuddannel-serne nu tværgående moduler, som kantages i samtlige tre retninger: Professions-praksis; Sundhedsformidling og klinisk ud-dannelse samt Sundhedsfremme og fore-byggelse.De tværgående moduler er : Kommunika-tion; Etik i sundhedsprofessionernes praksis;Udviklingsbaseret og forskningsorienteretklinisk praksis samt Klinisk vejlederuddan-nelse. Endvidere er der nu formuleret læringsmålfor alle moduler. Målene er opbygget af vi-densmål, færdighedsmål og kompetencemål.

Moduler i de sundhedsfaglige diplomuddannelser

TVÆRFAGLIG KONFERENCE

REFLEKSION I PROFESSIONS-UDDANNELSE OG PROFESSIONS-PRAKSISRefleksion er et centralt tema i professionsuddannelserne og et nødvendigt red-skab til at kunne agere i en praksis, der er under konstant forandring.

Den Sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse arrangerer i Vejle en konferenceover temaet „Refleksion i professionsuddannelse og professionspraksis“, hvor blandtandet professor, mag.art., ph.d. Steen Wackerhausen er indbudt som oplægsholder.

På konferencen er der mulighed for at deltage i workshops, der repræsenterer for-skellige professioner.

Tid: 26. maj 2009Sted: University College Lillebælt, Soldalen 8, 7100 Vejle.

Flere oplysninger på www.ucl.dk

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 9

I DIALOG MED KOMMUNERNEDen sundhedsfaglige efter- og videreuddannelsesafdeling vil i den kommende periode sætte fokus på efteruddannelsesbehovene i kommunerne.

Kommunerne har fået mange nye opgaverpå sundhedsområdet, og dermed følgerefter alt at dømme også et øget behov formålrettede efter- og videreuddannelses-tilbud. Det er en del af baggrunden for, atHelle Rexbye og Kim Koldby, konsulenter iden sundhedsfaglige efter- og videreuddan-nelsesafdeling, i løbet af efteråret tager pårundtur til samtlige 14 kommuner i Univer-sity College Lillebælts område.

Vil gerne lytte– Vi møder ikke op med færdigudvikledeuddannelsestilbud, fastslår Kim Koldby. – Og det er vi meget bevidste om. Her,som på alle andre områder, lægger vi storvægt på dialogen med aftagerne. Vi harselvfølgelig nogle idéer og forventninger iforhold til efteruddannelsesbehovene ikommunerne. Dem vil vi gerne fortælleom, men en nok så vigtig opgave bliver atlytte til, hvilke behov kommunerne selvpeger på.– Kommunen adskiller sig fra flere andre arbejdspladser på sundhedsområdet, for eksempel sygehusene, supplerer HelleRexbye. – Sundhedsmedarbejderne har blandtandet en bredere tilgang til faget end delangt mere specialiserede ansatte på syge-husafdelingerne. Mange arbejder også alene

og til dels i patientens eget hjem. Det givernogle specielle vilkår, som vi tror kanrumme et særligt behov for efteruddan-nelse især af nyansatte.

Både brede og smalle tilbud– Samtidig har vi noteret os, at de efterud-dannelsestilbud, som tidligere gav mulighedfor en sammenhængende ajourføring i for-hold til fagets teori og praksis, ikke udbydesmere, siger Kim Koldby. – Men vi ved, at behovet stadig er der.Mange efterspørger en form for bred fagligajourføring, men de har ikke haft mod på atkaste sig ud i en diplomuddannelse. Til demarbejder vi med planer om en efteruddan-nelse uden eksamen og med mindre behovfor intensive studier end på diplomuddan-nelsen.– I første omgang handler planerne om etefteruddannelsestilbud om sygeplejefagligteori og praksis, men vi kan sagtens fore-stille os lignende tilbud til ergoterapeuterog fysioterapeuter. – Nogle af overvejelserne går i den forbin-delse på, hvordan vi rent praktisk skal tilret-telægge et sådant uddannelsestilbud. Her vilvi både tage hensyn til kommunernes vilkårog til de nye SVU-regler.– En tredje vinkel på efteruddannelses-behovet i kommunerne kan handle om de

Sygepleje i teori og praksisNye planer om at tilbyde en sammenhængendeefteruddannelse til sygeplejersker.

– Vi får tilkendegivelser om, at en del syge-plejersker i såvel primær som sekundærsektor har et ønske om at blive ført fagligtajour, men at de ikke er parate til at give sigi kast med en diplomuddannelse, siger ud-dannelseskonsulent Kim Koldby. – Det behov vil vi gerne imødekomme, ogderfor arbejder vi med at tilrettelægge ensammenhængende efteruddannelse i syge-plejens teori og metode. Målgruppen er sygeplejersker på sygehuse, ikommuner, i almen praksis og andre steder.De kan have været i arbejde i en del år, oghvis de har været på efteruddannelse, harder typisk været tale om specialiserede,funktionsrettede kurser.

Læring uden eksamen– Vi tror, at denne gruppe har et behov foret bredt, sammenhængende tilbud, menknap så intensivt som på en diplomuddan-

nelse, ligesom tilbudet ikke nødvendigvisskal afsluttes med eksamen, forklarer KimKoldby.– Tidligere har andre udbudt den form forefteruddannelse, men det er ikke tilfældetmere. Derfor vil vi gerne løfte opgaven, ogvi har optimale vilkår for at gøre det, fordivi har et tæt samarbejde med grunduddan-nelserne.Intentionen er naturligvis at tilrettelægge efteruddannelsen på en sådan måde, at dener så nem som mulig at indpasse i sam-menhæng med arbejdet. Konkret bliver derformentlig tale om flere moduler af femdages varighed.

SEMINAR

DET MODERNESYN PÅ SUNDHEDOG SYGDOM– sammenhænge og brud mellem det traditionelle og det alternative.

Tid: 25. november 2008 Sted: University College Lillebælt, Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ

Arrangeret af FDZ, Forbundet af Danske Zoneterapeuter.Yderligere oplysninger: www.fdz.dk

mere funktionsbestemte kurser, siger HelleRexbye og nævner smertelindring og sår-behandling som eksempler. – Det vil være oplagt at få et bud på andrefunktionsbestemte emner fra de medarbej-dere, som har behovene.

I samarbejde med

praksis har uddannel-

seskonsulent Helle

Rexbye ansvaret for

EVU’s udbud af korte

kurser og konferencer.

10 EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS

REFLEKSION - JA TAK, MEN HVORDAN?Et aktuelt teoretisk og empirisk forsknings-projekt fokuserer på udvikling af kompetencer gennem refleksioner. På en konference i maj 2009 vil professor Steen Wackerhausen fortælle om forskningsresultaterne.

Alle er enige om, at professionsudøvelsefordrer refleksioner; at refleksion er godt.Men hvad vil det egentlig sige i praksis? Det er det store spørgsmål i et tværfagligtudviklingsprojekt, som professor SteenWackerhausen, Århus Universitet, er lederaf, og som er gennemført i et tæt samar-bejde mellem universitetet og en rækkeuddannelsesinstitutioner. På konferencen „Refleksion i professions-uddannelse og professionspraksis“ den 26.maj 2009 vil han fortælle om de resultater,der er kommet ud af det teoretiske og em-piriske forskningsprojekt. I løbet af efteråretog foråret vil projektresultaterne i øvrigtogså blive offentliggjort ved udgivelsen afen stribe bøger.

Refleksion i praksis– Professionsudøvere skal pr. definitionvære kompetente, forklarer Steen Wacker-hausen. – Men hvordan bliver de kompetente, oghvordan fastholder de deres kompetencer?I forhold til de problemstillinger har forskel-lige synspunkter ofte været lidt på kant. En tendens går i retning af, at man får kom-petencer ved at gå i skole, altså gennemteoretisk læring. Man akademiseres.– Et andet synspunkt er, at man først ogfremmest lærer i praksis. Til det sidste erder at sige, at erfaringer absolut kan væreen god læremester, men de kan også værebedrageriske. Man kan opøve en praksis,som reelt ikke er, som den burde være.

– Det er derfor nødvendigt at reflekterebåde i forhold til teori og praksis, altså atudøve eftertænksomhed både i forhold tilen teoretisk indlæring og en læring gennemerfaring.

Refleksion i en dynamisk verden– Samtidig er der den ekstra dimension pårefleksionsudøvelsen, at den, der var suc-cesrig i går i kraft af sine kompetencer, ikkenødvendigvis er det i dag eller i morgen. Vilever i et dynamisk samfund, og hvis man vilvære virkelig kompetent, fordrer det, atman har en vedvarende evne til at tilpassesig de ændrede vilkår for sin praksis. Hvisikke man forstår at sige farvel til de sider afgårsdagens praksis, som ikke dur mere, så risikerer man at ende som en slags museumsvagt over forældede kompetencer.Også i den sammenhæng er der medandre ord behov for en stadig refleksionover teori og praksis.Se annoncen for den tværfagligekonference om refleksion side 9.

Rehabilitering med borgerens synsvinkelOdense har taget initiativ til en udbygget rehabiliteringsindsats over for ældre. Udgangspunktet er borgerens egne ønsker. Indsatsen er både helhedsorienteret og tværfaglig og tager udgangspunkt i skræddersyede efteruddannelser.

Barnebarnet til den ældre borger er utrygved, at hendes mormor bor i egen bolig.Den ældre kvinde ringer ofte på grund afforskellige problemer, og barnebarnet kanikke altid være til rådighed. Visitator, hjem-mesygeplejerske, social- og sundhedshjæl-per, barnebarnet og borgeren selv er sam-let til et møde i kvindens hjem. Det ligger ikortene, at den ældre kvinde skal skriveunder på papirer, der betyder, at hun kankomme på plejecenter.Udgangspunktet for mødet er imidlertid,hvad kvinden selv har mest lyst til, og hvaddet er, der gør det svært for hende at bo,som hun gør. Det viser sig, at det vil hjælpehende, hvis hun fik flere tryghedsskabendebesøg af plejepersonalet; hvis hun kan fåden varme mad om aftenen og ikke midt

på dagen, hvis hun kan blive behandlet forsine angstanfald, og hvis terapeuten trænermed hende, så hun ikke så nemt falder. Konklusionen bliver, at disse tiltag bliver sat iværk, og både den ældre kvinde og barne-barnet er glade for løsningen. Først ogfremmest tyder alt på, at kvinden kan fast-holde en større livskvalitet ved at blive,hvor hun er.

Borgerens synsvinkel – Det er et godt eksempel på, hvordan viarbejder, forklarer sygeplejerske KirstenKræmer, der er en af 13 rehabiliterings-ambassadører i et hjemmeplejedistrikt iOdense.– Projektet er støttet af Velfærdsministeriet,forklarer hun.

– Det overordnede mål er at udvikle enbedre ældrepleje, og vi har særlig fokus pårehabilitering på baggrund af, hvad borge-ren selv forbinder med livskvalitet. Og såhandler det om at yde en helhedsoriente-ret og tværfaglig indsats, hvor alle involve-rede arbejder i samme retning.– Som ambassadører for rehabiliterings-tanken har vi været på et 10-dages kursus,fortæller social- og sundhedshjælper Hen-riette Vikkelsøe-Petersen. – Det lykkedes faktisk for underviserne atlave et kursus, der var godt for alle uansetfaggruppe. For nogle var en del nyt stof, forandre var der mere tale om genopfriskningog ajourføring, men alle havde noget ud afdet.– Samtlige medarbejdere har deltaget i et

todages basiskursus om rehabilitering, ogogså det var vellykket, fastslår Kirsten Kræ-mer. – Vi ambassadører har til opgave at fast-holde alle i tilgangen til rehabiliteringen. Detlyder måske enkelt, men det er en andenmåde at tænke på. Vi skal forstå at lytte osfrem til borgerens ønsker, vi skal vise storfleksibilitet i løsningerne, og vi skal arbejdetæt sammen på tværs af fag.

Planer i fællesskab– I praksis tilrettelægger vi indsatsen på etmøde i borgerens hjem, hvor de relevantefagpersoner deltager, forklarer HenrietteVikkelsøe-Petersen. – Så snakker vi om, hvordan borgeren øn-sker, at indsatsen skal være. Vi sætter noglemål, lægger planer og træffer aftaler om,hvem der gør hvad.– På kort sigt koster projektet ressourcer,vurderer Kirsten Kræmer. – Men jeg tror, vi vil spare penge på denlange bane. Borgerne bliver mere tilfredse,og de vil generelt være mere selvhjulpne,når vi satser så målrettet på rehabilitering.Samtidig gør hele måden at arbejde på ogdet tættere samarbejde mellem faggrupper-ne, at arbejdet bliver mere udfordrende oggivende. Folk bliver ikke så let udbrændteog mon ikke sygefraværet falder?– Helt enig, siger Henriette Vikkelsøe-Peter-sen med bestemthed. Projektet slutter vedårsskiftet, og det skal naturligvis evalueres,men jeg kan ikke forestille mig andet, end atdet fortsætter i en eller anden form. Det vilogså passe strålende med, at Odense harsat sig for at have Danmarks bedste ældre-pleje i 2010.

Borgeren selv og et tværfagligt hold af medarbejdere drøfter rehabiliteringsindsatsen – hvad skal der ske og hvem gør hvad? Foto: Mette Krull

Eftertanke er et centralt element i enhver læring,

der netop er baseret på refleksion over det man

hører, læser, ser og gør. Her er det Auguste

Rodins berømte skulptur ,Le Penseur‘.

Foto: Christen Tofte

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSESAVIS 11

Samarbejde i cyberspaceUniversity College Lillebælt er parat med et tilbud bestående af skræddersyede virtuelle netværk til faglige grupper, arbejdsgrupper, udviklingsprojekter mm.

FAKTAVirtuelle netværk – kort fortalt

● Kommunikationsforum for faglige netværk, arbejdsgrupper, udvalgsmedlemmer,deltagere i udviklingsprojekter og mange andre netværk.

● Et virtuelt netværk består af en webside og et konferencerum skræddersyet tilden kommunikation, deltagerne i samarbejdet har brug for.

● Til hvert netværk stiller University College Lillebælt en netværkspilot til rådighed.Netværkspiloten yder teknisk, pædagogisk og eventuelt også faglig support.

● Den årlige udgift er 1.000 kr. pr. deltager. Beløbet dækker omkostninger til kon-ferencerum, netværkspilot, opdatering af websiden og introduktion til det virtu-elle netværk. Netværket betales som en årlig brugerlicens, og kræver altså ikke investeringer i hardware eller software.

● Afhængigt af hvor avanceret netværket skal være, kan der blive tale om et en-gangsbeløb til udvikling af webside og konferencerum.

– Et virtuelt netværk er et elektroniskværktøj for grupper af mennesker, der ind-går i den ene eller anden form for samar-bejde, forklarer ophavsmand og uddannel-seskonsulent Peder Ohrt. – Det kan for eksempel være lærere ogstuderende i et uddannelsesforløb. Netoptil det formål er vi meget fortrolige med atanvende virtuelle netværk i praksis.– Jeg kan imidlertid sagtens forestille migandre sammenhænge, hvor disse netværkkan være til gavn – blandt deltagere i udvik-lingsprojekter, faglige netværk, arbejdsgrup-per, udvalgsmedlemmer etc.Grundlæggende handler det om et kom-munikationsværktøj, skræddersyet til men-

nesker, der har brug for at samarbejde uaf-hængigt af tid og sted. Netop fleksibilitetener afgørende, og for eksempel kan det vir-tuelle netværk træde i funktion allerede iforberedelsesfasen til samarbejdsprojektet,ligesom det kan fortsætte i en eventuel ef-terbearbejdningfase.

Webside og konferencerum– I sin kerne består et virtuelt netværk afen webside og et konferencerum. Beggedele er internetbaserede, og det eneste,man som deltager har brug for, er da ogsåen pc med internetadgang.Peter Ohrt forklarer, at netværkets websidei princippet ligner en almindelig hjemme-side, og at den fungerer som projektets an-sigt udadtil. Det er her, man kan informereomverdenen om processen og det, mannår frem til.– Konferencerummet designes til det en-kelte netværk efter de behov, man har, ogadgangen kræver log-on. Her kan ligge ma-terialesamlinger, litteraturlister, fælles kalen-der mv., og her er der først og fremmestde virtuelle samtalerum, hvor kredsen afdeltagere eller mindre grupper kan udveks-le information. I konferencerummet er derogså avancerede kommunikationsværktøjer,der gør det muligt for flere brugere at ar-bejde på fælles dokumenter samtidig.

Oplagt idé– En vigtig del af baggrunden for, at vi intro-ducerer tilbudet om de virtuelle faglige net-værk er, at vi ser et behov for at bevæge osmod en tid, hvor læring og undervisning erandet end det, der foregår i et traditioneltundervisningslokale. Læringsrum skal værelangt mere arbejdsrelaterede og fleksible ifremtiden. Derfor forestiller vi os også, atvirtuelle netværk bliver en naturlig del af arbejdspladsens tilbud til sine ansatte. Vi vilgerne være dem, der i samarbejde med ledelse og medarbejdere skræddersyer løs-ninger, som passer til netop dem.

Betty Nørgaard – i civil – med kollegerne Maria-Louise Kristensen, Silke Schütz og Jette Cort, der er

flittige gæster i sygehusets virtuelle rum. Foto: Palle Peter Skov

Virtuel verdengenererer videnI 2006 var udviklingssygeplejerske og kvalitets-koordinator Betty Nørgaard med til at søsætteBørne-Fronter – et virtuelt rum, der åbner dørentil Børneafdelingens egen verden. I dag er hun ikke i tvivl om, at rummet er bådenyttigt og nødvendigt.

Mulighederne er der, man skal bare få øjepå dem. Det er medarbejderne på Børne-afdelingen på Kolding Sygehus enige om. – I begyndelsen anvendte vi primært Bør-ne-Fronter – som vi kalder vores virtuellerum – i forhold til de sygeplejestuderendeskliniske praktik, forklarer Betty Nørgaard. – Inden for sundhedsvæsenet har vi skiften-de arbejdstider, fridage og studiedage, derind imellem kan hindre en tæt kontakt mel-lem de studerende og vejlederen. Det erher, Fronter kommer ind, og det har vist sig,at den form for kommunikation faktiskgiver plads til fordybelse, ligesom parternegerne ,øser‘ løs af deres oplevelser og idéer,så ingen brænder inde med ubesvaredespørgsmål. Den, der bevæger sig ind i detvirtuelle rum, får altid kvalificerede svar oginput fra vejledere, kolleger eller medstude-rende.

På tysk og danskNye medarbejdere og nye studerende in-troduceres til afdelingen via Børne-Fronter.Man kan næsten sige, at når de møder påbørneafdelingen første gang, har de alle-rede været der. De har ,hilst på‘ deres nyekolleger via præsentation og billeder afdem og af afdelingen, de har læst om målog værdier. De er forberedt til tænderne.– Vi prøver også systemet af i relation til 22nye tyske sygeplejersker, forklarer BettyNørgaard, der må erkende, at skriftlig kom-munikation på et fremmedsprog sættervisse grænser. – Men gennem Fronter kan vores tyskekolleger lære at læse og skrive på dansk, fori det virtuelle rum er der ingen handle-tvang, og kommunikationen foregår i etuformelt sprog, så alle kan deltage med deforudsætninger, de nu engang har. De tyske medarbejdere er ansat på forskel-lige afdelinger. Det er imidlertid ingen hin-

dring for at deltage på Fronter, da systemeter tilgængeligt uafhængigt af tid og sted.

Udvidet viden– Vi får kun positive tilbagemeldinger, sigerBetty Nørgaard, der er overbevist om, at etvirtuelt rum er et godt supplement, når ar-bejdsdagene er hektiske, og det kniber medat få tid til at drøfte ting til bunds på møder.I Børneafdelingen er Fronter et væsentligtværktøj, der understøtter erfaringsudveks-ling, videndeling og refleksion. Fleksibilitetenmedvirker til en god introduktion og oplæ-ring, når man kan logge sig på, præcis nårdet passer ind i arbejdsrytmen.

FAKTAPå Kolding Sygehus er Betty Nør-gaard en såkaldt netværkspilot sam-men med sin kollega Dorthe Dall-Hansen i forbindelse med introduk-tion, oplæring og integration af 22tyske sygeplejersker.

De er enige om, at virtuelle rum● Genererer viden.● Understøtter et bedre arbejds-

miljø og en grundig introduktiontil afdelingen.

Et virtuelt læringsrum er et sted,hvor mennesker interagerer om enfælles problemstilling, og hvor delta-gerne gør brug af hinandens kom-petencer. Gennem læring i sam-spillet opnås kompetence inden forviden, holdninger, færdigheder samtfølelsesmæssige og sociale områder.

Konsulent Peder Ohrt er ophavsmand til de vir-

tuelle læringsrum. Foto: Palle Peter Skov.

Sygeplejedirektør Helle Adolfsen, SygehusLillebælt overrakte beviserne for velover-stået eksamen, og gav dimittenderne et parord med på vejen. Hun sagde blandt andet:– Sæt jeres nye kompetencer i spil. Det er

til gavn for jeres arbejdspladser, for patien-terne og for jer selv. Og så er der det dej-lige ved kompetencer, at jo mere de bliverbrugt, jo mere værdi skaber de.

Kompetencer i spilFredag d. 29. august var dimittender fra diplom-uddannelserne samlet til dimission på Blangsted-gårdsvej i Odense.

Dimittender: Tina Andersen, Tina Bohus, Mette Detlefsen, Gitte Holmgaard Eriksen, Lise Benedikte

Gundtoft, Laila Berit Hartung, Merete Holme, Helle Pries Kristiansen, Lisbeth Sand Nielsen, Margit Inge

Nielsen, Helle Olesen, Anne Marie Søgaard Overgaard, Ellen Margrethe Rasmussen, Gerda Susanne

Riber, Marianne Stylsvig Winther, Anne-Mette Dahlgaard.

På billedet mangler : Inge Marie Andersen, Kirsten Nørgaard Dahl, Tina Grundahl Holm, Jette Frydendal

Jensen, Bettina Kjærhus Kromann, Christina Rerup Lundqvist, Lone Munch, Helle Nielsen, Helle Reimer,

Kirsten Madsen. Foto: Nils Lund Pedersen

Kirsten HonoréTlf. 63 18 32 59kirh@ucl.dkOdense

Peder OhrtTlf. 63 18 30 81peoh@ucl.dkVejle

Helle RexbyeTlf. 63 18 31 02here@ucl.dkOdense

Konsulenter

Kim KoldbyTlf. 63 18 31 09kiko@ucl.dkOdense

Konstitueret leder

Lisbeth LarsenTlf. 63 18 31 10ella@ucl.dkOdense

Mai-Britt LauTlf. 63 18 32 57mala4@ucl.dkOdense

Anja Borst MadsenTlf. 63 18 31 11abma@ucl.dkOdense

Susanne LyngeTlf. 63 18 30 19suly@ucl.dkVejle

Sekretariatet

63 18 31 10 (Odense) og 63 18 30 81 (Vejle)På telefonen kan du få svar på spørgsmål og få mere at vide om dinemuligheder for efter- og videreuddannelse. Vi tager også altid imod godeidéer til nye kurser og uddannelsestilbud!

Veje til videnNy viden og kombinationen til de praktiske erfaringer er Den Sund-hedsfaglige Efter- og Videreuddannelsesafdelings varemærke. Vi arbejdermidt i spændingsfeltet mellem teori og praksis og tilbyder en vifte af ud-dannelser, kurser, temadage og konferencer. Alt sammen i tæt samarbej-de med praksis og i tilknytning til sundhedsfaglige medarbejderes dagligearbejdsområder. Vil du inspireres, uddannes og holdes ajour med nyviden, så kan du finde det helt rigtige i vores program.

www.ucl.dkOverblik og brugervenlighed er nøgleordene for vores hjemmeside. Her får du et samlet overblik over tilbudene om efter- og videreuddannelse – også på tværs af fag. Så klik forbi og lad dig inspirere!

Foto

: Pal

le P

eter

Sko

v