No. 02 · 26. august 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenKom til

folkemøde lørdag d. 11/9

14tillid bringer frafaldet ned

Efterskole nedbringer frafaldet af elever markant. Fokus på

fællesskab og nye pædagogiske redskaber taget i brug.

03 lille elevfremgangFlere elever vælger efterskole. Men efterskoler i Udkantsdanmark mærker fald i antallet af 14–17-årige.

22 mennsker i efterskolenSom sekretær har man god brug for egenskaber som hjælpsomhed, loyalitet og lydhørhed, vurde-rer efterskolesekretær, Mie Petersen.

18 hjemsender i afmagtEn hjemsendelse er et udtryk for afmagt hos såvel elev som skole, mener psykolog Lars Hugo Sørensen.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

02 indhold

0806

04kort nytForstander forlader Den frie Lærerskole til fordel for forskning. Gratis frugtordning på efterskoler. Videncenter ansætter leder. Ny efterskole må udsætte opstart.

06politikere lover flere penge til integrationKaren Jespersen og Peter Skaarup arbejder for flere penge til integration på eftersko-lerne efter besøg på Horne Efterskole.

08thang scorede 12 i danskElev med flygtningebaggrund leverede top-præstation til danskeksamen på efterskole.

12folkemøde Efterskoleforeningen inviterer medlemmer og politikere til folkemøde om efterskolernes bidrag til Danmark som uddannelsesmæssig forgangsland.

14et år uden hjemsendelserMed fokus på fastholdelse og nye pædagogiske tiltag lykkedes det Tølløse Slots Efterskole at komme igennem sidste skoleår uden bortvisninger og langt færre frafald end tidligere.

22ny portrætserieMie Petersen er blevet bidt af efterskolefor-men. Ved siden af sit sekretærarbejde på Nordfyns Efterskole er hun også bestyrelses-medlem på en anden efterskole.

24vejledere skal nu vurdere Er vurdering og god vejledningsetik forenelige størrelser, spørger ekspert i vejledning.

26nyt kursus for bestyrelser Efterskolernes bestyrelsesmedlemmer bliver klædt på til de nye markedsvilkår i skolefor-men på nyudviklet kursus

27kan troværdighed læres? Det mener retorisk rådgiver Michael Lykke, der har sat sig for at gøre efterskolelærere retorisk overbevisende. Ny serie i Efterskolen.

no. 02august 2010redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskole.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 02 · 26. august 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenKom til

folkemøde lørdag d. 11/9

14tillid bringer frafaldet nedEfterskole nedbringer frafaldet af elever markant. Fokus på fællesskab og nye pædagogiske redskaber taget i brug.

03 lille elevfremgangFlere elever vælger efterskole. Men efterskoler i Udkantsdanmark mærker fald i antallet af 14–17-årige. 22 mennsker i efterskolen

Som sekretær har man god brug for egenskaber som hjælpsomhed, loyalitet og lydhørhed, vurde-rer efterskolesekretær, Mie Petersen.

18 hjemsender i afmagtEn hjemsendelse er et udtryk for afmagt hos såvel elev som skole, mener psykolog Lars Hugo Sørensen.

14609

Med

iegr

uppe

n

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

nyhed 03

271410

lille elevfremgang på efterskolerne

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Der bliver færre 14–17-årige i landets skoleklasser på grund af fald i antal-

let af unge, men efterskolerne appellerer så kraftigt til de unge, at skoleformen som helhed igen i år kan melde om elevfremgang. Således viser en opgørelse fra Efterskolefor-eningen, at det samlede elevtal på landets 263 efterskoler nu er oppe 28.650, hvilket er et par hundrede elever mere end sidste skoleår.

Halvdelen allerede udsolgt til 2011-12Trods finanskrisen og udsigten til, at elev-betalingen stiger de kommende år, så er tilmeldingerne også godt på vej til skoleåret 2011–12.

»Der er indskrevet knapt så mange elever til kommende skoleår som på samme tidspunkt sidste år. Men selvom der er skabt usikkerhed om økonomien, så er der fortsat en kraftig søgning, og allerede på nuvæ-rende tidspunkt er der sat navn på halvdelen af sengepladserne til næste skoleår,« siger sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen fra Efterskoleforeningen.

10. klasse vokserBaggrunden for elevfremgangen i indevæ-rende skoleår er dels, at de unge og deres forældre i stigende grad får øjnene op for

efterskolernes kvaliteter, dels at en række efterskoler har udvidet antallet af senge og samtidig er lykkedes med at fylde dem op. Nogle af de helt store efterskoler bl.a. i Oure på Sydfyn og Bjerre i Østjylland har trukket flere elever til. Landets største efterskole i Oure på Sydfyn har således nu næsten 550 efterskoleelever.

Mens antallet af elever i 10. klasse gene-relt har været for nedadgående i folkeskolen, så oplever efterskolerne i år en lille vækst i søgningen til det 10. skoleår. Dette betyder, at der har været en lille forskydning i forde-lingen af eleverne internt på efterskolerne til fordel for 10. klasse.

Nedgang i UdkantsdanmarkBag de positive tal for skoleformen som helhed gemmer sig store regionale forskelle. Mens 63 procent af alle efterskoler er fyldt op med elever, så er der 15 procent af efter-skolerne som mangler ti eller flere elever. De hårdest ramte mangler op imod 40 elever i dette skoleår. Dette sammenholdt med øget kapacitet, betyder det at der står godt 1000 tomme senge rundt om på efterskolerne. Men den ledige kapacitet er ujævnt fordelt.

»Antallet af unge er faldet mere i yder-områder end i byerne og det slår igennem på efterskolerne i Nordjylland samt i Midt- og

Vestjylland, hvor der er henholdsvis 7 procent og 4 procent ledige pladser,« siger Sophus Bang Nielsen. Til sammenligning er der kun 1 procent af sengene, som står tomme i Østjyl-land og i Trekantområdet – områder som er med til at trække stigningen i det samlede elevtal op.

Tænk om markedsføringenDer er endvidere en tendens til, at især en række efterskoler i yderområder med kirkelig baggrund har sværere ved at rekruttere elever.

»Vi har sat ekstra gang i markedsføringen i Nordjylland, men det er også tydeligt, at der er en række efterskoler, som kunne have gavn af at styrke deres markedsføring ikke mindst på den fælles efterskolehjemmeside www.efterskole.dk med video, billeder og nye beskrivelser af deres tilbud, som i højere grad bør være henvendt til eleverne,« vurde-rer Sophus Bang Nielsen.

Mens en række efterskoler med succes har udvidet antallet af sengepladser, så er der også skoler, som har nedjusteret kapaciteten og dermed i højere grad har fået sammen-hæng mellem antal sengepladser, budget og det faktiske elevtal.

Flere elever på efterskolerne i Østjylland og Trekantormådet trækker det samlede elevtal op. Men efterskoler i Udkantsdanmark mærker fald i antallet af 14-17-årige

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

04 nyheder

forstander forlader den frie lærerskole

Den frie Lærerskoles forstander gennem 9 år, Thorstein Balle, har besluttet at stoppe som

leder af institutionen pr. 31. december 2010.»Det er bestemt ikke, fordi jeg er træt af arbej-det som forstander. Det er og har altid været en af de mest privilegerede stillinger på de videregående uddannelser. Men jeg har fået en enestående mulighed for at komme til at forske i de grundtvigske skoletankers indflydelse i fol-keskolen siden 1855. Så den opgave vil blive mit arbejde fra den 1. januar 2011 og 4–5 år frem,« siger Thorstein Balle.

Stillingen som ny forstander for Den frie Lærer-skole forventes opslået engang sidst i september.

et æble om dagen...Godt 100.000 børn og unge kan få et stykke frugt hver dag i gennem det næste skoleår. Efterskolerne kan komme med i ordningen

Fødevareministeriet har fået tildelt nye EU-midler til at videre-føre den skolefrugtordning, ministeriet lancerede i 2009. Der

er stillet 17 millioner kr. til rådighed til at videreføre ordningen. Det betyder, at op mod 110.000 elever kan få tilskud til et stykke frugt hver dag i op til 9 måneder i det kommende skoleår.

EU-tilskuddet dækker 50 procent af udgiften til frugten – resten skal betales af forældre, skoler, sponsorer eller fonde. Efterskolerne kan deltage i ordningen på lige fod med folkesko-lerne, oplyser Fødevareministeriet.

Fremover kan skoler således dele frugt ud i op til 9 måneder i stedet for 3–5 måneder, og det bliver lettere for skolerne at deltage i ordningen, da der er indlagt flere tilmeldingsfrister i løbet af året.

Første ansøgningsfrist for at deltage i ordningen er 20. september 2010.

Læs mere om skolefrugtordningen på www.skolefrugt.dk.

kort nytø-efterskole lukkede kort før sommer-ferien

Jegindø Efterskole på Thyholm må på grund af svigtende elevtilgang lukke

Kort før sommerferien beslut-tede skolekredsen bag Jegindø

Efterskole at lukke efterskolen, som har eksisteret i fem år. Årsagen var for få elever til det nye skoleår.

»Bestyrelsen ser ingen anden udvej end at lukke. Elevtilmeldin-gerne har ikke været tilfredsstillende. Derfor er det ikke forsvarligt hverken af økonomiske eller pædagogiske grunde at fortsætte,« siger bestyrel-sesformand Lilly Nielsen.

Jegindø Efterskole har fungeret som skole for normaltbegavede børn og unge med læse- og stave-vanskeligheder. Efterskolen har derfor været afhængig af tilskud fra kommunerne.

»Den primære årsag til det svigtende elevtal er efter vores vurdering, at mange kommuner på grund af økonomiske problemer holder igen med at bevilge tilskud til efterskoleophold og i stedet forsø-ger at stable andre tilbud på benene i kommunerne,« siger Lilly Nielsen.

NyHED FrA www.EFTErSKOLEN.cOM

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

nyheder 05

Med Annette Vilhelmsen på en nyetab-leret lederpost og officiel åbning den

24. september 2010 er Nationalt Videncen-ter for Frie Skoler (NVFS) en realitet.

Annette Vilhelmsen er uddannet lærer fra Den Frie Lærerskole og siden cand.pæd. i almen pædagogik. Hun har igennem mange år undervist på friskoler, efterskoler, høj-skoler og seminarier og desuden virket som pædagogisk konsulent med ekspertise inden for organisation og ungdomspædagogik. Den nye centerleder er samtidig politiker og valgt ind i Kerteminde byråd for SF.

Den nyansatte leder fremhæver viden-centrets mulighed for klart at formulere de frie skolers styrke.

»Der er mange antagelser om, hvad de frie skoler kan, og skolerne har også lavet mange undersøgelser og megen dokumen-tation. Med videncentret får vi mulighed for at indsamle den viden og bruge den til no-get. Samtidig kan centret også være med til at sætte nye tanker og ideer i gang,« fortæl-ler hun og glæder sig i øvrigt over, at centret

har rod i et ønske i de frie skolers foreninger og ikke i Undervisningsministeriet.

»Ideen til et fælles videncenter er opstået i de frie skolers foreninger, der gerne vil have mere samarbejde imellem de frie skoleformer og mulighed for sparring og udveksling. Hvis ministeriet havde nedsat det, ville mange nok have set det som en kontrolfunktion,« siger Annette Vilhelmsen, der opfordrer de frie skoler til at henvende sig til centret med ideer.

Videncentret er oprettet for at fastholde og styrke de frie skolers arbejde og udvikling i Danmark og er blevet til i et samarbejde mellem Den Frie Lærerskole, University college Lillebælt og University college Syd. NVFS er fysisk placeret på Den Frie Lærer-skole i Ollerup, hvor Annette Vilhelmsen med hjælp fra en administrativ medarbejder skal stå for den daglige drift. Derudover vil forskere fra UcL, UcS og universiteterne løbende blive ansat i projektstillinger i for-bindelse med centrets forskningsprojekter. centret finansieres i en treårig periode af

midler fra Undervisningsministeriets globali-seringsmidler.

Fra den 1. oktober kan interesserede læse mere om Nationalt Videncenter for Frie Skoler på www.videnomfrieskoler.dk.

videncenter ansætter lederNationalt Videncenter for Frie Skoler får i Annette Vilhelmsen en leder med erfaring inden for de frie skoler

Kun to ud af tre nye efterskoler kom fra startDesignEfterskolen måtte kort før ferien opgive opstart i 2010-2011

Selvom ministeriets godkendelse er i hus, kan man stadig nå at snuble før

målstregen. Det måtte DesignEfterskolen i Nykøbing Falster sande, da det kort før sommerferien blev klart, at Designskolen, Nykøbing Falster under Husholdnings- og håndarbejdsskolen, stod overfor en konkurs. Designskolen var DesignEfter-skolens fundament, og efterskolen kunne hverken nå at overtage Husholdning- og håndarbejdsskolens bygninger eller opnå en ny godkendelse i ministeriet. Skolen måtte derfor før sommerferien kontakte de 45 elever, der var optaget fra august 2010, og fortælle dem, at de alligevel ikke kunne starte på deres drømmeefterskole og i øvrigt tilbyde at hjælpe dem ind på en anden efterskole.

Siden er en ny skolekreds og besty-relse etableret og forarbejdet sat i gang

til en ny ansøgning til Undervisnings-ministeriet for en efterskole, der stadig kommer til at tilbyde 9. og 10. klasse med designlinjer. Skolen hedder DesignEfter-skolen, men har ikke forbindelse til den lukkede Husholdnings- og håndarbejds-skole. Bestyrelsen arbejder allerede nu på at udvikle DesignEfterskolen, og skolen håber, at kunne byde det første elevhold velkommen om et år. Til gengæld er Faster Efterskole, der har til huse i den tidligere Nørre Ørslev Ungdomsskoles bygninger, kommet godt fra start med 39 elever, der indtil videre alle er piger med kurdisk eller tyrkisk bag-grund. Skolens forstander Mustafa Murat Özel, der indtil for nylig var forstander på Vesterborg Efterskole på Lolland, under-streger dog, at efterskolen er åben for alle.

Phønix Efterskole på Hjarnø ved Horsens kunne den 15. august åbne dørene for 24 elever, der alle er drenge med tyrkisk eller kurdisk baggrund. Forstander Ömer Kücükakin fortæller, at efterskolen egentlig også havde fire piger indskrevet, der dog faldt fra på grund af den skæve kønsfordeling i elevgruppen. Phønix Efterskole får stadig henvendelser fra interesserede forældre og børn og håber på at komme op på 35–40 elever i løbet af en måneds tid.

I skoleåret 2010–2011 er der således 263 efterskoler i Danmark.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

06 integration

Efter Integrationsudvalgets møde med Horne Efterskoles multikulturelle elev-gruppe, lover politikere at arbejde for flere midler til Efterskoleforeningens integrationsprojekt

politikere vil skaffe penge til integration

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Der synes håb forude for Efterskolefor-eningens integrationsprojekt efter ni fol-

ketingspolitikeres besøg på Horne Efterskole til en dag med nye tanker om integration og møde med en multikulturel elevflok. Besøget gjorde så stort indtryk på politikerne, at flere lover at arbejde for, at integrationsprojektet bliver prioriteret i de kommende satspuljefor-handlinger.

Og pengene vil falde på et tørt sted. I skoleåret 2010/2011 strækker pengene til at sende 138 flygtninge, indvandrere og efter-kommere fra ikke vestlige lande på efterskole med et stipendium i ryggen. Men allerede fra 2011/12 rækker midlerne kun til 41 stipen-dier, og pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner skønner forsigtigt, at foreningen kommer til at mangle stipendier til 109 elever svarende til godt to millioner kr.

Når vi fordeler satspuljemidlerne, må vi erkende, at hvis vi vil bruge efter-skolen som motor for integration, skal vi også prioritere ressourcerne til det.

Besøget gjorde indtrykEn af de politikere, der ser store muligheder i integration på efterskolerne, er integrations-udvalgets formand Karen Jespersen (V).

»Jeg tog et utrolig positivt indtryk med hjem fra Horne Efterskole og blev bekræftet i, at et efterskoleophold ruster unge med flygtninge og indvandrerbaggrund fantastisk godt til at klare sig i samfundet senere hen,« siger Karen Jespersen, der har fremlagt Efterskoleforeningens integrationsprojekt for Integrationsministeren samt udvalgets medlemmer og desuden været en af primus-motorerne bag efterskolebesøget.

»Det er utrolig ærgeligt, hvis den bevæ-gelse, der er i gang, hvor stadig flere unge med flygtninge og indvandrerbaggrund ta-ger på efterskole, skal stoppe, fordi pengene slipper op. Integrationsindsatsen kræver, at

der kommer flere penge og for mig at se, er det noget af det mest meningsfulde, vi kan bruge pengene på,« siger Karen Jespersen.

Forhandlinger om satspuljer forudeSeptember måneds forhandlinger om for-delingen af de satspuljemidler, der kan sikre tilstrækkelige ressourcer til Efterskoleforenin-gens integrationsprojektet, kan blive særligt hårde i år, hvor der er færre midler end tidligere år. Men Karen Jespersen arbejder allerede nu for, at prioriteringerne falder ud til fordel for stipendier til efterskoleophold.

»Jeg har sagt til ordførerne fra de andre partier, at jeg synes, vi skal prioritere området og hjælpe Efterskoleforeningen. Integrationsprojektet er et konkret projekt, hvor ressourcerne ikke risikerer at forsvinde ud i den blå luft, men giver mennesker mu-lighed for at gøre noget, de ellers ikke ville kunne have gjort og få et stort udbytte ud af det,« siger Karen Jespersen, der i øvrigt opfordrer til at iværksætte en undersø-gelse af, om eleverne med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der klarer sig godt på efterskole, også klarer sig godt i fremtiden. Et positivt udfald ville være "et kanonargu-ment for at udvide støtten", vurderer Karen Jespersen.

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

Peter Skaarup lover opbakningDansk Folkepartis medlem af integrationsud-valget, Peter Skaarup, lod sig også imponere af den ildhu, han oplevede i arbejdet med integration på Horne Efterskole, og han mener, et efterskoleophold er velegnet til lære de unge med flygtninge- og indvandrerbag-grund, hvad det vil sige at være dansk.

»Det er utrolig givtigt med et ophold på en efterskole, hvor unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, blandt andet gennem sang og dans lærer, hvad det vil sige at være dansk og får færdigheder, der gør, at de langt bedre kan begå sig i samfundet efterfølgende. For når man nu er kommet til Danmark og af forskellige grunde skal blive her, som ordnin-gen er, så gælder det jo om at lære, hvad det vil sige at være dansk. Det er netop i den alder en efterskoleelev har, at man har mulighed for at gøre en forskel. Som ung har man mu-lighed for at tilpasse sig, og det er jo det, man nødvendigvis må,« siger Peter Skaarup.

I de kommende satspuljeforhandlinger lover Peter Skaarup derfor, at Dansk Folkeparti vil prioritere den integrationsindsats, der sker på efterskolerne.

»Vi vil diskutere, hvad behovet er med Ef-terskoleforeningen med henblik på at sikre, at der er tilstrækkelige bevillinger fra satspuljen. Nu er vi ikke ene om at afgøre det, men vi vil i hvert fald fra vores side arbejde på, at der kommer tilstrækkelige stipendier, så man kan opfylde behovet,« siger Peter Skaarup.

Elever viste politikere rundtDe ni medlemmer fra Udlændinge- og integra-tionsudvalget spændende fra Dansk Folkeparti til Enhedslisten, der havde valgt at tage turen til Nordjylland og Horne Efterskole, oplevede blandt andet at blive vist rundt af efterskolens elever og høre nogle af de unge med ikke vestlig baggrund fortælle og vise deres per-sonlige beretninger på Power Point.

Særligt rundvisningerne gjorde indtryk på udvalgets næstformand Astrid Kragh (SF).

Elever på på Horne Efterskole, hvor unge med ikke vestlig flygtninge- og indvandrer baggrund sidste skoleår udgjorde en femtedel af eleverne.

Foto

: A

ma

nd

a M

ist S

igu

rða

rdot

tir

»Det var fint at møde de elever, der viste os rundt og mærke, hvordan de brændte for det liv, de havde på efterskolen,« fortæller Astrid Kragh, der mener, et efterskoleophold bør være en mulighed for langt flere unge med flygtninge og indvandrerbaggrund fra ikke vestlige lande, end tilfældet er i dag.

»Når vi fordeler satspuljemidlerne, må vi erkende, at hvis vi vil bruge efterskolen som motor for integration, skal vi også prioritere ressourcerne til det,« fastslår hun.

Rørt politiker holdt brandtaleTilbage på Horne Efterskole, hvor unge med ikke vestlig flygtninge- og indvandrerbag-grund i skoleåret 2009/2010 udgjorde hele 20 % af elevgruppen, glæder forstander Mogens Dalager Jensen sig over politikernes besøg. Dagen bød på masser af glæde og engagement fra både politikere og elever, men særligt en situation gjorde indtryk på forstanderen. Ved frokosten rejste Mogens Dalager Jensen sig og holdt en tale til skolens

elever, hvor han gav dem æren for politikernes interesse og besøg. Politikerne fulgte trop og klappede af eleverne, hvorefter Karen Jespersen spontant og tydelig berørt holdt en brandtale til eleverne, der kvitterede med en kæmpe applaus.

Fokus på ressourcer frem for problemerMest af alt glæder han sig dog over at have fået lejlighed til at fortælle politikerne om skolens syn på integration, der tager afsæt i en ressourcetænkning frem for fokusering på problemer ved integration.

»Det handler ikke om, at vi giver noget til eleverne med flygtninge og indvandrer-baggrund. I stedet vælger vi at se det som en styrke, at vi har elever med anden etnisk baggrund, fordi vores kulturåbne værdigrund-lag dermed bliver mere end ord. Og spørger vi vores etniske danske elever, fortæller de, at de har fået øje på en større verden,« siger Mogens Dalager Jensen.

Et efterskoleophold ruster unge med flygtninge- og indvandrebag-grund fantastisk godt til at klare sig i samfundet senere hen.

Karen Jespersen (V).

V vi vil fra vores side arbejde på, at der komme tilstrækkelige stipendier, så man kan opfylde behovet .

Peter Skaarup (DF).

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

08 integration

"Du har fået et 12-tal". Det var beskeden til 18-årige Thang Thang fra Burma,

da han havde været oppe i mundtlig dansk til sin 10. klasses afgangseksamen på Som-mersted Efterskole. Og det kun fire år efter han ankom til Danmark efter en dramatisk flugt fra militærdiktaturet i Burma, og tre år efter han begyndte som elev på Sommersted Efterskole med ganske lidt dansk i bagagen.

Ordforråd og flid bag 12-tal»Det kom som et chok. Jeg har aldrig regnet med, at jeg ville få et 12-tal og slet ikke i dansk. Jeg var oppe i en novelle af Erling Poulsen, der hedder "En dreng løber bort" og lavede en normal analyse, hvor jeg gik i dybden med teksten,« fortæller Thang Thang om den eksamensoplevelse, der har gjort både ham og hans forældre glade og stolte.

Men hans dansklærer og familiegrup-pelærer på efterskolen, Edel Hedegaard, er tydeligvis også stolt af sin elev.

»Thang Thang havde ordforrådet til at analysere teksten og snakke om emnet, forholdet mellem børn og voksne, og kunne relatere til andre tekster og sin egen kultur. På et tidspunkt var jeg så imponeret, at jeg næsten var ved at glemme at høre efter,« fortæller Edel Hedegaard, der dog var forbe-redt på, at Thang Thang ville lægge en stor indsats i sin eksamen.

»Thang Thang er en meget flittig, ansvarlig og høflig elev. Han er den ældste søn i familien og føler, der hviler et ansvar på hans skuldre i forhold til at klare sig godt, så han kan tage sig af sin familie,« siger Edel Hedegaard.

Efterskolelivet vejen til sprogetThang Thang mener samtidig, at han kan takke samværet med kammerater og lærere på efterskolen for, at han i dag taler flydende dansk.

»På efterskolen har jeg fået danske ven-ner og været sammen med dem i fritiden, og

lærerne har vi også kunnet snakke med, som om de er ens venner,« fortæller han.

Muligheden for at snakke dansk uden for skoletiden er da også grunden til, at Thang Thang har taget imod Sommersteds Efterskoles tilbud om at blive boende på skolen efter sommerferien. Her tager han fat på en række fag på VUc i Haderslev for at forbedre sit faglige niveau i blandt andet skriftlig dansk og matematik, inden han går i gang med en gymnasial ungdomsuddan-nelse.

»Hvis jeg bor herhjemme hos min fami-lie, snakker jeg mit eget sprog i fritiden, men på efterskolen kan jeg snakke dansk med alle og også nogle gange få hjælp til lektier,« siger han om næste skridt i den plan, der på sigt skal bringe ham ind på lægestudiet.

»Jeg vil gerne læse til læge, fordi jeg kan lide at hjælpe og arbejde sammen med andre mennesker. Jeg er klar over, at det er hårdt arbejde at blive læge, men det gør ikke noget,« siger Thang Thang.

For fire år siden kom Thang Thang til Danmark som kvoteflygtning fra Burma. Før sommerferien kom han ud fra eksamenslokalet på Sommersted Efterskole med et 12 tal i mundtlig dansk

thang scorede topkarakter i dansk

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Thang Thang er glad for, at lærerne på Som-mersted Efterskole er så flinke og gode at snakke med. Men han undrer sig også lidt. I Burma var han vant til meget autoritære lærere, der tit slog eleverne.

Foto

: Ja

cob

Sch

ult

z

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

læserbreve 09

ordet på bordetDebatindlæg sendes til redaktionen@elsigs.dk

Det er med stor undren, at vi har læst debatindlægget: ”Efterskole

krænker de unge” i Efterskolen nr. 18, 2010. Vi er forældre på samme skole og kan ikke genkende den fremstilling, der bliver lavet. Vi som forældre synes, at den pågældende efterskole er verdens sejeste skole.

Skolen har givet vores datter en oplevelse for livet, hvor vores datter har oplevet det en efterskole kan give, nemlig fællesskab og et gensidigt ansvar over for hinanden. Individualisme er ble-vet bøjet til et fællesskab med respekt for hinanden og ens omgivelser.

Vi har nu haft 2 børn på skolen. Allerede for 3 år siden, da vores søn var elev, var skolen god. Smukt beliggende.

Her oplevede vi også et rigtig godt fæl-lesskab på skolen. I mellemtiden er den tidligere forstander desværre gået bort, og det var med spænding, at skolens nye forstander tog udfordringen op. Og stor var vores glæde, da vi oplevede en endnu højere vægtning af gode men-neskelige grundværdier og en skole med en mere åben ledelsesstil, hvor lærerne i endnu højere grad har fået frihed til at agere. Vi oplevede en glæde og lyst hos lærerne til at være iblandt de nye elever. Glæden i lærerværelset smittede lynhur-tigt af på eleverne, som ved skoleårets afslutning blev betragtet som det hidtil bedste elevhold i mands minde. Dette er blandt andet et resultat af en ny og dygtig forstander og nogle gode lærere.

Vores datters bedste år indtil nu. Vi op-lever en datter, der er blevet løftet af de udfordringer, hun har mødt, og det miljø hun har været i. Klar til den store verden, som venter udenfor.

af: Dorthe og Flemming Vejsnæs, forældre

verdens sejeste skole

Uden at kende meget til surfing, vil jeg dog mene, at efterskolerne i de

seneste år har redet på en bølgetop. Den store søgning til efterskolerne har givet skolerne mod til at sørge for, at faciliteter-ne er i top. De mange faciliteter er kom-met til, ved at man har udvidet elevtallet, for dermed at få dækket de nye byg-geudgifter. Flere elevpladser på skolerne og flere nye skoler er kommet til, hvilket betyder at flere senge skal fyldes op.

Det er gået godt så længe, man red på bølgetoppen, men nu da elevholdene er blevet mere ustabile (man springer let-tere fra, hvis der er noget, der ikke passer én), årgangene bliver mindre, statstil-

skuddene falder og det får til følge, at forældrebetalingen stiger og nu er nået et punkt, hvor betalingen kan afholde foræl-dre fra at sende deres børn på efterskole. Derfor vil flere og flere efterskoler i de kommende år ikke kunne starte med fuldt hus – og så handles der ofte i panik.

Skolerne har mange planer liggende i skufferne, bl.a. en brandplan. Selvføl-gelig håber man, at disse planer aldrig kommer til anvendelse, men hvis nu ….?

Derfor bør skolerne, medens de sta-dig kører godt, tage en pædagogisk dag med alle ansatte og bestyrelsen med det ene formål at løse følgende opgave:

Det er første maj, og vi mangler nu

20 elever. Hvad gør vi ??? – Hvordan forbereder vi næste skoleår?

Det er desværre en plan, som mange skoler får brug for i de kommende år.

Det er vigtigt for den enkelte skole at stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor søger eleverne netop vores skole ? Og så holde fast ved det.

Jeg håber alt godt for vore efter-skoler, men de skal ikke regne med, at staten og forældrene kan blive ved med at spæde til en slunken kasse. Nu er det op til skolerne selv at finde en bane, der er holdbar.

af: K. Kastrup Knudsen, tidligere forstander for Bøvling Fri- og Idrætsefterskole

”det sku være så godt, men så er det bare skidt…”

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

10 nyt fra efterskolerne

efterskole- landskabet

Ny forstander på Nislevgård Efterskole Forstanderparret Mona Gyldenløve og Gert Niemann har valgt at gå på pension efter 27 år på Nislevgård Efterskole på Fyn. Afløseren til at stå i spidsen for ordblindeefterskolen fra august er Malene Ørum, Hun kommer fra Holte-Hus Efterskole, der ligeledes er en efterskole målrettet til elever med svære læsevanskeligheder. Med Malene Ørums faglige ballast får Nislevgård Efterskole en meget kompetent og kvalificeret leder med bred indsigt i de problemer, der er forbundet med at have svære læsevanskeligheder. Malene Ørum flytter med sin familie ind i forstanderboligen. Malenes mand Thomas Bentin er lektor på Københavns Universitet. Desuden tæller familien 2 drenge og en hund.

Dronningen på Samsø Efterskole Samsø Efterskole fik for nylig fornemt besøg af Dronning Margrethe. regentparrets som-mertogt med Dannebrog gik i starten af juni til Samsø. På sin tur fik Dronning Margrethe tid til at besøge Samsø Efterskole, hvor hun blev vist rundt af forstander Lasse Ovesen. For skolens 150 elever var det et spændende afbræk i den travle eksamenstid. Dronningen fik under sit besøg et lille indblik i nogle af de aktiviteter, efterskolen tilbyder sideløben-de med den faglige undervisning under mot-toet "til lands, til vands og i luften". Det er alt fra golf, fitness, dykning, volleyball, surf, sejlads til adventure. Et planlagt faldskærms-udspring måtte dog aflyses pga. vejret. Ele-verne og skolen fik stor ros fra Dronningen for deres engagement efter det vellykkede besøg, der nød stor pressebevågenhed.

Ny forstander på Pederstrup Efterskole

Da forstanderparret på Pederstrup Efterskole før sommerferien tog afsked med årets elevhold, var det med en helt særlig fornem-melse i maven. Efter 8 år ved roret syntes Sanne og Jan Erik Krøyer, at det var tid til at få nye og friske kræfter på ledelsesposterne på skolen.

Efter en vellykket ansættelsesproces kunne Pederstrup Efterskole den 1. august byde velkommen til Pernille Smed rasmussen som ny forstander på den lille FDF efterskole i Pederstrup på Lolland.

Pernille Smed rasmussen kommer fra et job som viceforstander på Krumsø Fri- og Kostskole og medbringer erfaring fra skoleverdenen både på det ledelsesmæssige, og på det pædagogiske plan. Og den nye forstander glæder sig over at kunne bruge både erfaring og engagement på en lille efterskole.

»I en tid hvor skoler generelt bliver større og større, er der mere end nogensinde brug for at holde fast i at skabe en lille skole, hvor der er plads til at se det enkelte barn på barnets egne præmisser,« siger Pernille Smed rasmussen, Pederstrup Efterskoles nye forstander.

Efterskole bag bog om Berlin

80 efterskoleelevers oplevelser i Berlin. Det er omdrejningspunktet i bogen "Berlin", som Faaborgegnens Efterskole har produceret på baggrund af elever fra linjerne Kunst og Design samt It og Medies studietur til den tyske metropol. Bogen er langt fra nogen typisk rejseguide med fakta om seværdighe-der, men formidler i stedet elevernes indtryk af byen i fotos, tegninger og personlige skildringer.

»Det er 80 subjektive sind forenet i en bog. En bog om Berlin, en by med millioner af indtryk. Historien venter på hver enkel gade, i hvert enkelt ord. Vi har brugt vores kunstneriske og mediemæssige kompeten-cer og udarbejdet denne bog, vores bud på Berlin,« beskriver efterskoleelev og redaktør, Mads Hagemann.

Ny viceforstander på Ollerup Efterskole Den 1. december 2010 tiltræder Poul Kiel Stenum som ny viceforstander på Ollerup Efterskole - sang og musik. Poul Kiel Stenum er 43 år gammel og har en læreruddannelse fra Skårup Statsseminarium fra 1995, et førlederkursus og et kursus i anerkendende ledelse som uddannelsesmæssig baggrund. Han har tidligere været ansat på Kogtved Søfartsskole, Humble Efterskole, Elbæk Efter-skole, DGI´s administration samt Koldingeg-nens Idrætsefterskole, hvor han de seneste to år har fungeret som viceforstander.

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

nyt fra efterskolerne 11

Projekt luftpudefartøj på Svankjær

"Vi bygger da et luftpudefartøj," nogenlunde sådan faldt ordene, da Svankjær Efterskole i Thy sidste skoleår besluttede at oprette en aktivitet for skolens mere teknisk orienterede elever, der havde brug for et alternativ til skolens normale valgfag indenfor ridning og værkstedsaktiviteter. Lærer Hans rabenhøj fortæller om projektet:

»Valget faldt på at bygge et luftpudefar-tøj, der kunne transportere 2 personer på såvel land som på vand. Her var der masser af udfordringer at tage fat på. Projektet har været til stor glæde og morskab for eleverne, de har været stolte af at deltage, ikke mindst da de kom med i et indslag på TVmidtvest hvor man ser fartøjet i funktion. Og som læ-rer glæder jeg mig over at have vist eleverne, at der næsten ikke er grænser for, hvad man kan kaste sig ud i. Bare det bliver godt forberedt, og man er indstillet på at kæmpe det igennem. Det er jo gennem de største kampe, at de bedste sejre sikres.«

Ny viceforstander på Kragelund

Ordblindeefterskolen, Kragelund Efterskole, mellem Horsens og Hedensted kunne den 1. august byde velkommen til en ny viceforstan-der. Jacob Mangelsen er 30 år. Han kom-mer fra en stilling som lærer på Helgenæs Naturefterskole, hvor fysik/kemi, friluftsliv og håndværk og daglig tilsyn med skolens elever udgjorde hans arbejdsopgaver. Til daglig er Jacob Mangelsen bosat i Viby J sammen med kæreste og 2 piger på 11 og 4 år. Fritiden bliver brugt på fodbold, friluftsliv og finurlige byggeprojekter, der tilgodeser boligen og børnene.

Næsgaard fejrer flytning og nyt navn

»Der var ikke nogen efterskoler, der mat-chede dine søgekriterier.« Det er resultatet af en søgning på Nørre Ørslev Ungdomsskole på efterskole.dk. Ikke desto mindre lever efterskolen i bedste velgående, blot med nyt navn, Næsgaard Efterskole, og i nye flotte og traditionsrige rammer i det der tidligere udgjorde Næsgaard Agerbrugsskole ved Stubbekøbning på Falster.

Indvielsesfest på Næsgaard EfterskoleNæsgaard Efterskole holdt indvielsesfest fredag den 13. august, hvor 200 gæster blandt andet kunne opleve optræden af sanger og musiker Erik Grip og Sankt Annæ Pigekor samt festtaler af Margrethe Vestager og Næsgaard Efterskoles forstander Anders Bøje Jørgensen. Sidstnævnte fortalte i sin indvielsestale om det store arbejde, det er at flytte en hel efterskole:

»Da vi for under to måneder siden var i fuld gang med den hektiske afslutning af skoleåret på Nørre Ørslev Ungdomsskole, var det svært at forestille sig, hvordan vi kunne nå at flytte hele skolen til Næsgaard, få pakket de mange hundrede flyttekasser ud, og i det hele taget få gjort Næsgaard klar til indvielsen i dag og til det første efterskole-hold, som starter på søndag.

Til alt held er personalet og bestyrelsen på vores skole i besiddelse af en fantastisk egenskab på lige fod med brumbassen. "Den ved ikke, at den fysisk set ikke burde være i stand til at flyve, og derfor flyver den al-ligevel." Den opgave som medarbejderne og bestyrelsen har løst i fællesskab, var egentlig heller ikke mulig, de vidste det bare ikke og derfor sidder vi her i dag til indvielsen. Jo det ér sandt "troen flytter ikke bare bjerge", men også en efterskole.«

Visionen er en efterskole i bevægelseAnders Bøje Jørgensen kunne også løfte sløret for Næsgaards Efterskole pædagogiske visioner:

»På baggrund af de fysiske rammer og stedets helt særlige beliggenhed kan vi tilbyde de unge mennesker nogle unikke oplevelser og muligheder. Vi vil naturligvis i høj grad fokusere på udendørsaktiviteter. Eleverne har direkte fået at vide, at "svedal-lergi" er svært forenelig med et ophold på Næsgaard Efterskole. Vi vil have vores unger ud og bevæge sig i naturen, løbe i skovene, mountainbike, adventurerace, klatring og havkajak. Kort fortalt skal ungerne opleve: Et år i løb – en efterskole i bevægelse

Kunst og musiklinien vil også finde inspi-ration i den fantastiske natur. Vent bare til I om kort tid vil opleve Sankt Annæ Pigekor synge i skolens park med Østersøen som kulisse.

rammerne og beliggenheden gør det langt-fra alene. På Næsgaard Efterskole vil vi gøre os umage for at gøre forskel på eleverne. Det er en pokkers svær øvelse, til gengæld synes vi at det er det rigtige. Vores unge menne-sker kommer med en særdeles uens baggage i rygsækken. Vores grundholdning er, at vi vil tilstræbe at leve op til Efterskoleforenin-gens motto, "efterskolen for alle". Når man på den måde får en bred vifte af Danmarks ungdom, er det endnu vigtigere, at der ikke er en facitliste på alt hvad vi foretager os.«

Næsgaard Efterskoles forstander kunne desuden melde fuldt hus på den nye gamle efterskole.

Ved Næsgaard Efterskoles hovedbygning

tager forstander og bestyrelsesformand

imod gæster til indvielsesfesten.

Sankt Annæ Pigekor gav koncert i Næsgaard Efterskoles park.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

12 stormøde

FOLKEMØDE om efterskolens bidrag til Danmark som uddannelsesmæssigt foregangsland lørdag den 11. september

Efterskoleforeningen indbyder medlemmer, politikere og andre in-teresserede til folkemøde om efter-skolens bidrag til Danmark som uddannelsesmæssigt foregangs-land lørdag den 11. september på Balle Musik- og Idrætsefterskole ved Vejle fra kl. 10.00 – 16.00.

På folkemødet skal vi i fællesskab for-mulere, hvordan efterskolen kan gøre

en forskel, i en tid, hvor samfundet oplever store omvæltninger, hvor ungdomsårgan-gene bliver mindre, medens der bliver langt flere ældre, samt hvor de økonomiske vilkår fordrer besparelser og dermed reduktioner i vore tilskud.

På mødet diskuteres bl.a.• hvordan vi kan udvikle vort tilbud yderlige-

re og dermed bidrage til målsætningerne om, at højne uddannelsesniveauet for flest mulig

• vor skoleforms bidrag til at skabe kulturel, geografisk og social sammenhængskraft

• hvordan vi bedst i fællesskab fordeler skoleformens tilskudsmidler, og om vi kan formulere alternativer til regeringens for-slag til sparekrav

Mødet skal munde ud i et antal bud på, hvordan efterskolen kan bidrage til Danmark som uddannelsesmæssigt foregangsland, som vil blive præsenteret for Folketinget og Undervisningsministeren.

Tilmelding senest 1. september 2010Tilmelding med navn er vigtig af hensyn til fordeling af deltagerne i grupper. Tilmelding, program og mere om oplægs-holdere på www.efterskoleforening.dk/foregangsland

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

stormøde 13

Et samarbejde mellem:

Konkurrencen er blevet til med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Invitation til alle landets 6. - 10. klasser

Årets aviskonkurrence”En verden i fattigdom”

Uge 43, 44 eller 45

Fattigdom og sult Demokrati

BørnedødelighedBæredygtig udvikling

Hiv/aids

Uddannelse til alle Ligestilling

Brug det anmelder-

roste avisværktøj

‘Redaktionen’ og få

jeres avis trykt gratis i

1000 eksemplarer på

rigtigt avispapir

Eleverne skal forholde sig til temaer i en række udviklingslande i Afrika og Latinamerika

Konkurrencen foregår i to kategorier: En for 6. - 7. klasse og en for 8. - 10. klasse. Vælg selv, om

I vil lave en 4 siders eller 8 siders avis.

Tilmeld klassen allerede nu på ekstrabladet.dk/skole

Uddannelse til alle

Brug det anmelder-

roste avisværktøj

‘Redaktionen’ og få

jeres avis trykt gratis i

‘Redaktionen’ og få

jeres avis trykt gratis i

1000 eksemplarer på

rigtigt avispapir

Eleverne skal forholde sig til temaer i en række udviklingslande Eleverne skal forholde sig til temaer i en række udviklingslande

jeres avis trykt gratis i

1000 eksemplarer på

rigtigt avispapir

Eleverne skal forholde sig til temaer i en række udviklingslande

Vind fede

præmier!Program

09.30 Morgenkaffe10.00 Velkomst og opsummering af

efterskoleformens udfordrin-ger mod 2017

10.30 Oplæg om fremtidens med-arbejder

11.00 Oplæg om efterskoleformens særlige kvaliteter

11.30 Oplæg om finanslovsforsla-get for 2011 inkl. genopret-ningspakken.

12.00 Frokost12.50 Oplæg til drøftelse i grupper. 14.30 Udvalgte fremlæggelser fra

grupperne15.30 Opsummering og afrunding

Arrangør:Efterskoleforeningen

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

efterskole til kamp mod frafaldet

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Ud! Sådan var budskabet rask væk for blot et par år siden til elever, der drak

en øl, røg en cigaret eller i øvrigt forbrød sig reglerne på Tølløse Slots Efterskole. Samtidig afbrød mange elever opholdet på eget initiativ. Men med et forstanderskifte kom også en ny pædagogisk holdning til skolen, som medarbejderne efter en række dialogmøder har omsat til ny praksis.

»Vi har gode rammer og dygtige med-arbejdere, men alligevel så det ud til, at vi gjorde et eller andet galt. For et frafald på 20-30 procent er alt for højt, hvad en-ten eleverne selv rejser hjem, eller vi som medarbejder skubber dem ud,« siger Anne

Fabiansen, der nu har været forstander på efterskolen med 165 elever i det mondæne byggeri igennem et par år.

De pædagogiske ændringer kan sam-menskrives til fokus på nærhed og mange små, men velovervejede initiativer, som hver især har til hensigt, at den enkelte elev skal føle sig set i det store fællesskab.For eksempel bliver alle elever krydset af, når de er til morgensamling, undervisning og møder.

»Vi ser det ikke som kontrol, men som en mulighed for, at vi som medarbejdere hele tiden har fokus på om alle er med og trives. Udebliver elever fra undervisning

eller fællesmøder, skriver vi det på skolens intranet, så kontaktlæreren kan følge op på den enkelte elev. Vores signal er på den måde til eleven, at vi ser ham eller hende. Det modsatte signal ville nemt være, at vi er lidt ligeglade,« siger Anne Fabiansen.

Til morgenmaden møder eleverne f.eks. op samlet i deres familiegrupper. Det bety-der, at eleverne også selv tager ansvar for, at alle er med, og de lærer på den måde at tage ansvar for hinanden.

Fælles oplevelserFor at dæmme op for det store frafald indførte skolen for godt et års tid siden

Før stoppede 20-30 procent af eleverne på en årgang på Tølløse Slots Efterskole. Ny pædagogik og særligt fokus på fastholdelse har bragt frafaldet ned på nogle få procent i sidste skoleår

Det er bedre med tillid og dialog frem for eksklusion, lyder vurderingen fra de

tre elever Mark, Anna og Mikkel.

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

fastholdelse 15

en række aktiviteter, som skulle bringe eleverne sammen i fællesskabet. Det er bl.a. bevægelsesfaget ”KropTing”, en ugentlig eftermiddag med lanciers og et fællesmøde hver uge, hvor eleverne har mulighed for at drøfte rammerne for samværet og andre emner, der presser sig på.Som en del af fastholdelsesprojektet har skolen også ansat en lærer, der samtidig er uddannet coach, og skolen har tilknyttet en psykolog.

»Før oplevede vi elever, der bare pludselig holdt op, fordi efterskoleopholdet ikke var noget for dem. Nu får vi i højere grad spottet problemerne og får talt med de unge, inden de har taget beslutningen og er halvvejs ude af døren,« siger Anne Fabiansen.

Skolen gør samtidig meget ud af i optagelsesamtalerne at introducere de unge for, at efterskolelivet også kan være svært, ligesom der er indført en kontaktdag i maj måned før skoleåret begynder, hvor både elever og forældre får mulighed for at afstemme forventninger og forberede sig på, hvad der venter.

»Vi gør en del ud af at tale med foræl-drene om de gensidige forventninger og om, hvor forældrene kan bakke deres børn op ved at stå fast, når det bliver lidt svært i løbet af skoleåret.«

Ny kultur på skolenDet har ikke været uden interne diskus-sioner på skolen at foretage rækken af ændringer. For i bund og grund handler det også om, hvordan skolen møder eleverne. Anne Fabiansen kom til efterskolen som forstander for et par år siden med en lidt anderledes holdning til skole-elevforholdet, end det, der var kulturen på skolen.

»At få en ny forstander var nærmest som at få et nyt arbejde,« siger tillidsrepræ-sentant Flemming Vielsted, der oplevede, at den nye forstander insisterede på, at værdi-grundlaget skulle rumme klare pejlemærker for arbejdet i hverdagen og ikke blot bruges ved festlige lejligheder.

»Før var det lidt med automatpiloten tændt, vi smed elever ud, men nu er det et krav, at vi reflekterer og begrunder ud fra nogle pædagogiske holdninger,« siger han.

Tidligere kunne lærere sende elever hjem en enkelt dag, hvis de havde været på natterend, og det var der gået lidt for meget automatik i.

»Min holdning, at vi ikke skal være sponsor for DSB, men i stedet selv træde i karakter og tage samtalen med de unge. Da skolen blev røgfri, var det også med den holdning, at konsekvensen af overtrædelse af forbuddet skulle være hjemsendelse. Det har vi nu ændret til, at vi tager en bekym-

Kontakt din lokale konsulent Tlf. 70 10 44 66www.inventarland.dk

En bortvisning fra en efterskole er en dom på livstid.

Anne Fabiansen

de værste timer i mit liv

Skrappe regler er ikke altid nok til at få eleverne til at holde sig

helt fra alkohol og cigaretter. I hvert fald fik fire drenge det, de selv kalder en ”lidt for god idé”, da de holdt weekend på Tølløse Slots Efterskole i sidste skoleår. Før i tiden var ophol-det blevet afbrudt, men de slap med at komme hjem på en tænker. Ikke uden effekt.

»De 48 timer derhjemme var de værste timer i mit liv. Jeg sad bare og ventede på, at de var færdige med at drøfte sagen på skolen og ville ringe tilbage. Det var en meget lang ventetid,« siger Mikkel Fobian, der sammen med Mark Olsen har prøvet at være hjemme på en tænker.

»Vi vidste jo godt, at det ikke blev tolereret, men det var nok først, da jeg stod midt i det, at det gik op for mig, hvor alvorligt det var, at jeg havde brudt tilliden,« siger Mark Olsen.

Eleverne blev kaldt til bekym-ringssamtale sammen med deres forældre på skolen.

»Mine forældre var sure og skuf-fede, og jeg følte også, at jeg havde svigtet fællesskabet på skolen,« siger Mark Olsen eftertænksomt.

De to drenge er ikke i tvivl om, at det har lært dem meget at være i proces omkring deres forseelse, frem for blot at være blevet sendt hjem for altid. De fik begge lov til at fortsætte på skolen.

Blandt de andre elever er den løsning også at foretrække. Anna wulff siger:

»Jeg tror ikke, reglerne bliver taget mere alvorligt, hvis man smider eleverne hjem for altid. Alle laver jo noget dumt en gang imellem, og så må man også få en chance for at forbedre sig.«

bonus

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

16 fastholdelse

ringssamtale mellem elev, forældre og en lærer. Vores udgangspunkt er, hvad vi sam-men skal gøre for at få eleven til at holde op med at ryge,« siger Anne Fabiansen.

De nye toner har forplantet sig til med-arbejderne. Lærer Mads Gaarde Lambach, der også er mødeleder i medarbejderrådet, siger:

»I dag bliver der stillet spørgsmålstegn ved vores handlinger. Det vil sige, at vi ikke bare kan handle uden at forklare, mens vi før i tiden havde nogle regler, som vi holdt os til.«

Men det er klart, det tager tid at vænne sig til en ny praksis.

»Sidste skoleåret havde vi nogle elever

som drak øl. De fik lov til at blive på skolen, men jeg skal blankt erkende, at jeg var nervøs for, om det ville være et dårligt ek-sempel over for de øvrige elever. Alle kendte jo reglerne og de mulige konsekvenser på forhånd. Men set i bakspejlet er det gået godt, og det virker som om eleverne ikke bryder vores tillid igen,« siger Mads Gaarde Lambach.

»Nogle gange kan man som lærer godt tænke, at der må være lidt retfærdighed, og at handlinger skal have en konsekvens. Jeg må bare erkende, at det ikke hjælper den enkelte elev, hvis vi sender ham eller hende hjem og afbryder efterskoleopholdet,« siger Mads Gaarde Lambach, der tidligere selv

LÅN TILlav rente

Uden gebyrer

& omkostninger

Tjenestemændenes LåneforeningH.C. Andersens Boulevard 38 · 1553 København V · Telefon: 33 12 32 28 · e-mail: tjl@tjlaan.dk · website: www.tjlaan.dk

Lærerne Flemming Vielsted (tv) og Mads Gaarde Lambach er positive over for en ny pædagogisk praksis. Men de siger samtidig, at et for-standerskifte er som at få et nyt job.

har været med til at afbryde opholdet for en række elever.

Lærer Flemming Vielsted frygter ikke, at skolens nye linje sender et signal om slaphed rundt blandt eleverne.

»Tværtimod ser eleverne, at vi tager problemerne alvorligt, at vi arbejder med de elever, som har brudt reglerne og tilliden. Det er også et stærkt signal at sende rundt på skolen og til omverdenen.«

Opsang til skoleformenUdgangspunktet er, at efterskolerne har en forpligtelse til at tage sig af eleverne i stedet for at sende dem bort.

»En bortvisning fra en efterskole er en dom på livstid. Det er hjemsendelsen, eleven husker. Vi har en pædagogisk op-gave i at arbejde med eleverne. Det er mit udgangspunkt, og jeg synes bortvisning af elever er et kort, der gennem årene er ble-vet spillet alt for ofte rundt om i efterskole-verdenen. Vi har en forpligtelse til at tage et socialt ansvar, der indebærer, at vi skal være med til at udvikle de unge. Det kan vi ikke, hvis vi sender dem bort.«

Med den nye pædagogiske praksis kom Tølløse Slot igennem sidste skoleår uden bortvisninger af elever og de elever, der faldt fra i begyndelsen af skoleåret, stoppede, fordi de ikke havde gjort sig klart, hvad det vil sige at gå på efterskole. Men frafaldsprocenten på 20-30 procent er nedbragt til nogle få procent.

»Vi kan som skoleform gøre en forskel for mange elever. Derfor skal vi arbejde med de elever, der er på skolen i stedet for at sende dem hjem. Min drøm er, at alle efterskoler reserverer nogle pladser til de lidt sårbare elever, som tilmelder sig i sidste øjeblik. Mange efterskoler har en stærk elevgruppe, og derfor bør vi forpligte os selv og hinanden på at løfte et socialt ansvar,« lyder opfordringen fra Anne Fabiansen, der før forstandertiden på Tølløse Slot bestred en lignende stilling på Smededal Efterskole.

Mangler dine elever viden om penge?Brug matematiktimerne til at give 4.-10. klasse forståelse for økonomi på en underholdende og engagerende måde med online universet Control Your Money.

Økonomisk overblik og forståelse er ikke en selvfølge blandt børn og unge i dag. Det er baggrunden for Control Your Money, et webbaseret undervisningsprogram for 4.-10. klasse. Med enkle, virkelighedsnære værktøjer, hvor eleverne blandt andet skal hjælpe otte unge med at realisere deres drømme, leder materialet eleverne igennem en række basale økonomiske og matematiske problemstillinger.Elementerne i Control Your Money opfylder både fællesmål og pensum i matematik, men kan også bruges tværfagligt. Control Your Money er testet af en gruppe lærere og deres elever.

www.controlyourmoney.dk

Er du interesseret i at læse mere om Control Your Money og få adgang tillærervejledning og undervisningsmateriale?

Besøg www.controlyourmoney.dk

Til matematiklærere Gratis online

undervisningsmateriale

Udviklet for Danske Bank i samarbejde med førende medieforskere,børnepsyko-loger, repræsentanter for under visningsorganisationer og eksperter i pædagogik og didaktik.

210x297-cym annonce.indd 1 02/08/10 14.15

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

18 pædagogik

hjemsendelseer afmagt på begge sider

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen journalist

En hjemsendelse er som at sende en elev uden for døren, for at han der kan øve sig i at være i fællesskabet. Læs interviewet med psykolog Lars Hugo Sørensen, der mener, at efterskolerne har gode muligheder for at udvikle alternativer til hjemsendelser og tænkepauser

Eksklusionsmuligheden er en barriere for at finde andre veje til at få de unge til at fungere i det fællesskab, som skolen ønsker for dens elever.

Hvad er dit syn på, at mange efterskoler hjemsender elever, når de bryder skolens regler?

Helt grundlæggende mener jeg, at en hjem-sendelse er en kæmpe fallit for både skolen og den unge. Ingen har mulighed for at lære noget af den. I de tilfælde, hvor skolen smider en elev hjem, har eleven vist skolen, at han ikke magter den adfærd, som skolen vil have. Men samtidig viser skolen, at den ikke magter den pædagogiske opgave, det er at lære den unge den adfærd, som skolen ønsker. Det er afmagt på begge sider. Og jeg snakker her om efterskolernes målgruppe af almindelige, ikke behandlingskrævende, unge med almindelige fremtrædelsesformer inden for det spektrum unge har, at de kan finde på at bokse lidt med regler og gå lidt uden for sporene.

Du kalder en hjemsendelse ”en kæmpe fallit” for den unge, hvorfor?

For mange unge er det ekstremt alvorligt at blive sendt hjem fra en efterskole, og hjemsendelsen kan få afgørende betydning for deres opfattelse af sig selv. Mange unge vokser uden at være ret meget sammen med deres forældre og opbygger derfor en stor del af deres identitet i forhold til, hvordan de fremstår i forhold til fællesskabet, kobler til hinanden og netværker med hinanden. Og de vil gerne fremstå som nogle attraktive kammerater og dygtige unge. De skal finde værdien i de fællesskaber, de indgår i. I det øjeblik de bliver ekskluderet fra efterskolens fællesskab, er det kun de mest ressour-cestærke af dem, der er i stand til at tænke ”sikke dog en idiotisk skole” og koble til et nyt fællesskab. For andre er skolen kommet

til at betyde så meget for dem, at det går ud over deres selvopfattelse. Hvis man ikke, som fagperson, er meget meget dygtig til at holde selve handlingen væk fra den unge, så det tipper til at blive personrettet, ligger der i en hjemsendelse en enorm risiko for, at den unge tager det til sig som ”jeg er et forkert menneske” og ikke som ”jeg kom til at gøre noget forkert.”

De unge kender jo reglerne, når de be-gynder på efterskolen, kan man så ikke forvente, at de overholder dem?

Jeg er fuldstændig enig i, at fællesskabet skal fungere. De unge skal behandle hinanden ordentligt, skal være aktive og bidrage til sko-lelivet. Samtidig er der altså mange, der lige skal lære det. De er ikke efterskoleelever, når de kommer på efterskole. Det er de, når de

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

pædagogik 19

tager hjem. Det er en udviklingsproces, hvor en masse færdigheder skal tilegnes. Ligesom når vi andre kommer ind på en ny arbejds-plads. Mange af os ved godt, at det tager et halvt til et helt år, før vi er inde i alle koder. Det tager også et år at lave en efterskoleelev.

Men har børn og unge ikke godt af at opleve, at deres handlinger har konse-kvenser?

Det er vigtigt, at unge lærer, at deres handlin-ger har betydning. Og de har også brug for at lære, at de kan gøre en positiv forskel. Men hvis man med konsekvens mener straf, er en af mine både personlige og faglige synspunk-ter, at straf ikke fremmer positiv udvikling. Blandt efterskolernes elever er der en gråzone af unge, der ikke er behandlingskrævende, men har erkendte vanskeligheder, der kan udfordre skolerne. Den type unge kan komme med talrige erfaringer med sanktioner, men uden at de har haft effekt. Ved at efterskolen gentager det mønster, oplever den unge blot endnu et nederlag, der forbitrer ham. Hvis man, som skole, vil gøre en forskel for dem, er det nødvendigt at træde ud af det mønster og i stedet gøre en ”god anderledeshed.” For eksempel vil en elev, der har været vant til at skabe sin status i gruppen ved at turde overskride grænser, tage det mønster med sig på efterskole. Den elev har brug for at møde en anden tilgang, for at han kan udvikle sig og lære, at der er andre måder at få status på i gruppen.

Hvad skal den skole, der overvejer at stoppe med hjemsendelser, gøre i for-hold til at sikre sig forældrenes tryghed i et samfund, hvor fællesskabet og rum-meligheden er under pres?

Dybest set handler det ikke så meget om for-ældrenes tryghed, men om skolens tryghed, om skolens ansatte tror på, at de kan lave den skole, de gerne vil. Efterskolen er selvfølgelig en skole, der skal ruste de unge til samfundet, men langt de fleste efterskoler har jo en vær-dibasering. Vil skolen fremme unge til at leve i et samfund, der sanktionerer meget hårdt og søger en retfærdighed, som er gældende for alle? Eller vil man, som skole arbejde for at lære eleverne rummelighed og forståelse for forskellighed, og at fællesskabet kan sige til det menneske, der har fejlet: ”Som menneske vil vi dig stadigvæk, du er bare nødt til at lære noget nyt nu.”

Jeg mener, at skoler og uddannelsesin-stitutioner er steder, hvor man skal lære at blive samfundsborgere og begå sig. Og hvis eleverne skal udvikle sig til at leve i et frit og demokratisk samfund, kan man jo som skole diskutere, om man vil lære eleverne tilpasning eller selvregulering. Hvis man vil lære dem selvregulering, så bliver spørgs-målet, om man gennem en meget stærk

Profil Psykolog Lars Hugo Sørensen er uddannet cand.pæd.psyck og har igennem en årrække arbejdet som efteruddanner, konsulent og super-visor i efterskoleregi samt en række andre sammenhænge.

bonus

som et særligt fag og en særlig opgave i den her uge. Så kan de andre elever se, at der sker noget. Dog skal formidlingen til skolens andre elever håndteres med stor etisk bevidsthed i forhold til den enkelte unges integritet, og jeg vil anbefale, at det sker i et samarbejde med den unge og hans forældre.

Hvad forhindrer mange efterskoler i at stoppe med at hjemsende elever, der bryder reglerne?

Når antallet af hjemsendelser er så stort på efterskoler, mener jeg, det skyldes, at muligheden er der. Eksklusionsmuligheden er en barriere for at finde andre veje til at få de unge til at fungere i det fællesskab, som skolen ønsker for dens elever.

Samtidig er ansatte og bestyrelses-medlemmer på efterskolerne selvfølgelig bekymrede og usikre overfor at beslutte, at de ikke længere vil smide elever hjem, for hvad sker der så? Hvis vi ikke smider eleven hjem, der har brudt skolens regler, gør alle de andre elever det så også? Og det gør de jo ikke. Men alle mennesker oplever usikkerhed, når de skal ændre en mangeårig praksis eller måde at tænke på.

ydre styring opbygger indre styring eller tilpasning. Og hvis man opbygger tilpasning, så er spørgsmålet også, hvad der så sker, hvis man fjerner styringen? I et samfund som vores, hvor så mange muligheder og valg hele tiden stiller sig for, tror jeg, der stilles store krav til den indre stillingtagen og den indre regulering.

Hvordan ser du på de tænkepauser, som mange efterskoler bruger i stedet for en-degyldige hjemsendelser ved regelbrud? Hvorfor skal tænkepausen foregå hjemme hos forældrene? Sat på spidsen etablerer man lidt den samme situation, som man kan gøre i en klasse i en folkeskole, hvor en elev viser, at han ikke har færdigheder til at være social i klassen eller være i undervisningen. Så kan læreren lave den der med at sende ham uden for døren og ofte bliver det jo fulgt af en sæt-ning, som set fra min stol, er udviklingsmæs-sig tåbelig: ”Nu kan du gå uden for, og så kan du så komme ind, når du har lært det.” Det vil sige, at hvis man ikke kan være social, og hvis man ikke kan være i fællesskabet, så skal man gå ud og være alene og derude skal man lære de færdigheder, der skal til for, at man kan være sammen med de andre.

Når skolen sender en elev hjem, vil den unge i bedste fald snakke med sine forældre. Men mange gange bliver både den unge og forældrene vældig berørte og bestyrtede over det her, og det er ikke sikkert, at alle forældre er lige gode til at tackle deres følel-ser og hjælpe den unge konstruktivt. Og det er slet ikke alle forældre, der har redskaberne til og indsigten i, hvordan man snakker med en ung om sådan nogle ting.

Hvad er alternativet til tænkepauser og hjemsendelser?

Det tænkearbejde og det udviklingsarbejde, den unge skal lave i forhold til skolen, kan vel lige så godt ske på skolen, hvor den unge har mulighed for at være i daglig og intens dialog med en lærer om, hvad der er sket, og hvad eleven skal gøre bedre. De fagpersoner, der er på efterskolerne, er dygtige og har et højt engagement i deres skole. Og den unge vil have meget større mulighed for at reflektere over regelbruddet sammen med en sådan lærer, der kender skolen og kan hjælpe den unge med at se, hvad han kan gøre i stedet for, og hvad skolen gerne have, han gør i stedet for. Det er vigtigt med tydelige aftaler, hvor læreren sikrer sig, at eleven forstår de forventninger, skolen har til ændret adfærd Og det er afgørende, at elevens forældre ind-drages i arbejdet.

Samtidig kan skolen snakke med de andre elever om, at den pågældende elev er i den situation, at han skal lave et ekstra stykke arbejde for at finde ud af, hvordan han vil indgå i skolen frem over. Det har han

De fagpersoner, der er på efter-skolerne er dygtige og har et højt engagement i deres skole,mener

psykolog Lars Hugo Sørensen.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

20 stort&småt

20 festivalfrikvarter

Hjemmesiden www.videnskab.dk, der formidler vi-

denskab til primært unge, modtog før sommerferien

Mediernes Internet Pris 2010 for bedste nye publicisti-

ske tiltag på internettet. Vinderen har, ifølge juryen fra Foreningen af

Danske Interaktive Medier, taget fat på ”svært

tilgængeligt stof og har bredt det ud i en populær og

samtidig seriøs form.”Inden for samfund, kultur, teknologi, miljø og na-

tur, krop og sundhed samt naturvidenskab formidler

nyhedssitet daglige forskningsnyheder og store tvær-

gående temaer ved hjælp af artikler, billeder og lyd.

Derudover kan brugere debattere, læse portræt-

ter af forskere og stille spørgsmål til hjemmesidens

brevkasse.Via hjemmesiden kan unge få nyheder om

videnskab på Facebook og Twitter. En uafhængig re-

daktion leverer indholdet og hjemmesiden finansieres

de første fem år af en finanslovbevilling samt støtte

fra flere forskningsråd.

Avis-donation til efterskoler

Under overskriften "Donér din avis i ferien til danske

efterskoler" gav Politiken dens abonnenter mulighed

for i deres ferie at donere avisen til efterskolerne. "En

avis til en efterskoleelev er en investering i fremtiden,"

var argumentet, avisen tog i brug for at overbevise

dens læsere.

De donerede aviser bliver efter sommerferien sam-

let i puljer og udleveret som hele årsabonnementer

med start fra den 1. oktober. Derudover giver Politiken

1,50 kr. for hver doneret avis pr. avisdag til rønde

Efterskole og ranum Efterskoles hjælpeprojekter i

henholdsvis Kirgisistan og Nepal.

Donationen af aviser sluttede med udgangen af

juli, og i sommerens løb donerede 5000 af Politikens

abonnenter aviser svarende til 70 årsabonnementer og

35.000 kr. til de to efterskolers hjælpeprojekter.

Efterskoler, der kunne tænke sig et af Politikens

donations-abonnementer – og ikke allerede er abon-

nenter, kan inden den 15. september sende en ansøg-

ning til mailadressen isa@pol.dk med skolens navn,

adresse og telefonnummer.

Vinder af mediepris:Site for unge om videnskab

Lærattageen

pause,ellerskan

intetafværdi

indhentedig.

Doug KIng

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

stort&småt 21

Undervisningsmateriale:

Handel som tværfagligt emne

It i undervisningen:Lyrikblog for efterskoler

Kører du lyrikforløb i din klasse, men mangler et forum til formidling af digtene, er hjemmesi-den www.lyriklak.dk en mulighed.

Her kan efterskoler oprette sig som brugere og derpå uploade elevproduceret poesi og lyrik sammen med lyd og billedfiler. På hjemmesi-den er der også en blogfunktion, som giver elever og lærere mulighed for at kommentere klassekammeraternes og elever fra andre efterskolers digte.

Hjemmesiden "LyrikLak" er skabt i et samarbejde mellem forskellige efterskoler og Skive Seminarium. Lærer Kjartan Annesen fra Faaborgegnens Efterskole, som er en af ho-vedkræfterne bag projektet og webansvarlig, beskriver ideen med hjemmesiden:

»Min oplevelse er at elever i frontal-lap-dannelses-og-hormon-perioden kan have svært ved at bearbejde de, til tider abstrakte og følelsladede former for ikke at tale om selv at skulle udfolde sig i lyrik-genren. Med blogging som redskab bliver det et forum, hvor mange mennesker kan arbejde ud fra samme vilkår, og hvor man kan “gemme” sit ansigt bag sin præstation. Samtidigt imødekommer man som dansklærer regeringens ønske om at inddrage web 2.0 i undervisningen – altså hvor elever selv er aktører på nettet.«

På hjemmesiden www.lyriklak.dk kan du læse mere om bloggen, se hidtil uploadede digte samt finde teknisk hjælp til at uploade filer med tekst, billede og lyd.

De ældste elever i grundskolen kan nu få indsigt i

handelserhvervet i Danmark med et nyt undervisnings-

materiale "Handel - Buisness-2-business: den skjulte

værdikæde" produceret af Dansk Industri.

Materialet giver, ifølge Dansk Industris Skolekontakt,

mulighed for at arbejde konkret, virkelighedsnært og

"virksomhedsnært" med samfundsfag og matematik

og lever op til de formelle mål i disse fag, men relaterer

blandt andet også til dansk.

Materialet rummer fagligt indhold om handelserhvervet,

virksomhedscases og opgaver. Tematisk fokuserer mate-

rialet på centrale dele af virksomhedernes værdikæde og

viser de mange økonomiske og samfundsmæssige, som

branchen skal tage hensyn til.

Undervisningsmaterialet består af en elevavis samt lærer-

vejledning og supplerende materiale, der kan downloa-

des. Det er gratis og kan bestilles på

www.skole.di.dk/handel

Medierådets formand Birgitte Holm Søren-sen, folketingsmedlem christine Antorini og formand for dansk spilråd Thomas Vigild er blandt debattørerne til tre debatarrange-menter om børn og digitale medier, som Buster (Københavns Internationale Filmfestival for Børn og Unge) står bag. Debattørerne vil tage fat på dilemmaer som:Er der en grænse? – Om børn og unges brug af computerspil; leg, afhængighed og de voksnes ansvarEr du på? – Om netsikkerhed og god tone i online mediercomputerspil og digitale medier på skoleskemaet leg eller læring?

Arrangementer henvender sig bredt til forældre, undervisere m.fl. og løber af stablen den 13. og 15. september i Politikens hus. Interesserede kan tilmelde sig på buster.dk. og PolitikenPlus. Prisen for at deltage er 100 kr.

Debat:Børn og digitale medier

Medierådets formand

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

22 portræt

Mie Petersens børnebørn vil altid gerne med hen på "mormors efter-

skole med de store gryder".

mennesker i efterskolen

Sekretærjobbet på en efterskole er lidt af en nøglepost, der giver indblik i alt fra årsregnskabet til sår-bare elever. Og job-bet ender nemt med at blive et kald. Det er efterskolesekretær, Mie Petersens erfaring efter 22 år på Nordfyns Efterskoles kontor

»Vi skulle have forældrene i otte dage på efterskole, så de kunne

se, hvordan det foregår i hverdagen,« udbryder sekretær på Nordfyns Efterskole, Mie Petersen, med en snært af resigna-tion i stemmen. Anledningen er en elev på efterskolen, der netop med sine forældres accept har valgt at forlade skolen efter få dage. Og det ærgrer hende. Det ærgrer hende, at et sårbart ungt menneske ikke får den ballast i livet, hun ved, det giver at gennemføre et efterskoleophold. Og det ærgrer hende, at det afbrudte ophold vil blive at se i hendes årsregnskab for efterskolen.

Da 63-årige Mie Petersen for 22 år siden skiftede job fra sekretær på et regnskabskontor til sekretær på Nordfyns Efterskole, blev hun overrasket, da hun fandt ud af, at jobbet også indebar runde fødselsdage og barnedåb. Sådan er det ikke i dag, hvor arbejdsliv og familieliv i højere grad holdes adskilt. Men jobbet

som sekretær er stadig langt mere end et 8-16 job. Skoleformen er gået hende i blo-det. Derfor tilbød Mie Petersen og hendes mand også begge deres nu voksne børn to år på efterskole. Derfor sidder hun i dag i bestyrelsen på børnenes efterskole. Og derfor interesserer Mie Petersen sig for langt mere end regnskabet på Nordfyns Efterskole.

»Det særlige ved at være sekretær på en efterskole er, at du sidder på en nøglepost, hvor du kommer i berøring med mange folk og får kendskab til mange sager. Man lægger øre til mange ting. Jeg har forældre i røret, hvis søn eller datter ikke svarer på mobilen, elever som kommer ind til mig, fordi de har brug for en tid hos lægen, lærere, der lige har brug for at få luft for en oplevelse, samarbejde med køkkenet og pedellerne om regn-skaber og praktiske ting, og så har jeg et tæt samarbejde med vores forstander og viceforstander,« fortæller Mie Petersen.

Den regnskabskyndige sekretær ville nødigt undvære de mange kontakter og forskelligartede opgaver i sit arbejde, der stiller krav til hendes menneskelige kvalifikationer.

»Som sekretær har man god brug for egenskaber som hjælpsomhed, loyalitet og lydhørhed,« vurderer hun

Ind imellem de mange snakke og min-dre opgaver på kontoret, optager skolens regnskab dog en stor del af Mie Petersens arbejdsdag.

»Der er meget regnskab. I de gode gamle dage fik skolerne jo automatisk 85 % af driftsomkostningerne, men i dag skærer staten mere og mere af driftstil-skuddet, og skolerne er pålagt langt mere revision end tidligere. Heldigvis foregår mange af de indberetninger over nettet,

og jeg kan hente oplysningerne i EDB-Brugsens programmer. Det giver en vis lettelse i det daglige arbejde i forhold til, da jeg startede på Nordfyns Efterskole. Og jeg synes, det er dejligt, når mit regn-skab stemmer, og jeg har udført et stykke arbejde, der kan bruges videre,« siger Mie Petersen, der dog har svært ved at forlige sig med de nye forretningsmæssige strømninger i efterskoleverden.

»Vores regnskaber skal stilles op efter årsregnskabsloven ligesom virksomheder som A.P. Møller. Men årsregnskabsloven har ikke noget med de frie skoler at gøre. Selvfølgelig skal vi bestræbe os på en sund økonomi og følge vores budgetter meget nøje, men det er fortvivlende, at efterskolerne i dag skal drives som en for-retning,« mener Mie Petersen.

Samtidig bekymrer beskæringerne af driftstilskuddet og de kommende nedsæt-telser af elevstøtten Mie Petersen, der netop i rollen som bestyrelsesmedlem på en anden efterskole har været med til at halvere et byggeprojekt på grund af ændrede økonomiske udsigter for skoleformen.

»Vi er nødt til at lægge til side af det, vi samler op i år. Vi kan jo ikke blive ved med at sætte betalingen op for vores elever,« forklarer hun.

Depechen i efterskolebestyrelsen håber Mie Petersen til foråret at kunne slippe til en tidligere elev, men arbejdet som efterskolesekretær har hun ingen aktuelle planer om at skippe til fordel for en pensionisttilværelse.

»Hvis du står glad op om morgenen og glæder dig til at gå på arbejde, så skal du ikke stoppe.«

når efterskolen går i blodet

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

annoncer 23

FATTIGDOM I DANMARKSTILEKONKURRENCE FOR 7. – 10. KLASSEI SEPTEMBER 2010

Læs mere om konkurrencen på www.stilekonkurrence.dk

Hvad er fattigdom egentligt?

Rager fattigdom overhovedet skoleelever i dag? Skal vi gøre noget ved fattigdommen? Og i så fald hvad?

Hovedpræmien er en biograftur og en mini bærbar computer til hele klassen.

Besvarelserne kan være i form at tekst, lyd eller film.

KONFERENCE: DEN DIGITALE SKOLEHvordan skal skolen forholde sig strategisk, pædagogisk og udviklingsmæssigt til den digitale virkelighed? Hvordan udvikler vi den digitale skole og lærernes digitale kompetencer? Hvad betyder it for skolens kommunikation – internt og i samarbejdet med forældrene? Og hvordan kan it bidrage til højere faglighed og bedre læring for eleverne?

PROGRAMDen digitale skole – muligheder og udfordringer for lærere, ledelse og læringscenter Jens Jørgen Hansen, ph.d. og chefkonsulent UC SyddanmarkDen interaktive tavle i folkeskolen Roland Hachmann, konsulent UC SyddanmarkSans og samling – om informationssøgning og -samling Lektor Dorthe Carlsen, lektor UC SyddanmarkDen digitale skole – i et pædagogisk perspektiv Alexander von Oettingen, dr.pæd., udviklingschef UC SyddanmarkMandag den 22. november 2010 kl. 9-15.30 på UC Syddanmark, Campus HaderslevMålgruppen er lærere, skoleledere, forvaltninger, it-vejledere og skolebibliotekarer.

Mere info og tilmelding på ucsyd.dk/digitalskole

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

24 vejledning

Foto

: H

an

ne

Loop

Vejledning kan kun finde sted i et rum af gensidig tillid imellem den unge og vejlederen.

vejledning 25

Fremover skal efterskolevejledere og UU-vejledere vurdere de 15-17-åriges

uddannelsesparathed, uanset om de unge stiler mod gymnasiet eller erhvervsskolerne. Vejlederne får derved langt større magt i forhold til de unges uddannelsesvalg end hidtil. Men den udvidede bemyndigelse støder sammen med bærende værdier i etik for vejledning, vurderer ekspert i uddannel-sesvejledning.

Vurdering og tillid et umage parHelene Valgreen, der er ph.d.-stipendiat ved DPU, Århus Universitet og uddannelseskon-sulent i Folkehøjskolernes Forening mener, at vurderingen af de unges uddannelsespa-rathed kommer i konflikt med det gensidige tillidsforhold mellem den unge og vejleder, som ungdoms- og uddannelsesvejledning har som fundament.

»Vejledning kan kun finde sted i et rum af gensidig tillid imellem den unge og vejlederen, Men med kravet om, at vejlede-ren skal handle som myndighed opstår en situation, hvor vejlederen på en og samme tid skal skabe et fundament af tillid for vej-ledningen, vurdere den uddannelsessøgende uddannelsesparathed og kontrollere, om den unge nu også gør det, som samfundet har opstillet som krav. Det sætter vejlederen i et etisk dilemma,« siger Helene Valgreen.

Åbenhed er vejen fremÅbenhed omkring vejledningens forudsæt-ninger er, ifølge Helene Valgreen, den ene-ste farbare vej, når den enkelte vejleder skal håndtere dette nye dilemma i vejledningen.

»I dialogen med den unge må vejlederen lægge åbent frem, at der er de her krav fra samfundets side og derefter samarbejde med den unge om at finde mulighederne i situationen. Ved hjælp af åbenhed vil det stadig være muligt at skabe den nødvendige tillid,« mener hun.

Anerkendelse af vejlederneTrods kollisionen mellem god vejledningsetik og vurdering, anbefaler Helene Valgreen, at vejlederne vælger at se de øgede krav til

vejledningen som en anerkendelse af deres professionalitet.

»Alle andre kan åbenbart ikke løse den opgave, det er at få flere unge til at gen-nemføre en ungdomsuddannelse. Men den veluddannede og dygtige vejleder, der ser den vejledningssøgende i et helhedsperspek-tiv, vil kunne motivere den unge til at få lyst til at videreuddanne sig,« vurderer Helene Valgreen, der i øvrigt er en af foredragshol-derne på Vejlederkonferencen 2010.

Tilliden er stor på efterskolerLaila Stenum, der på tredje år er skolevej-leder på Gørlev Idrætsefterskole, er ikke umiddelbart nervøs for, at tilliden vil gå tabt i vejledningen.

»De unge mennesker på efterskolen vil stadig have tillid til mig i vejlederrollen, fordi de ser mig i så mange forskellige situationer i hverdagen og kender mig. Det bekymrer mig ikke som efterskolevejleder, men for UU-vejlederne kan det sikkert blive vanskeligt,« mener hun.

Vejleder forudser udfordringerHun ser dog opgaven med at vurdere de unges uddannelsesparathed som en stor udfordring i det nye skoleår.

»Lige nu synes jeg opgaven er me-get uhåndgribelig. Jeg skal for eksempel bedømme om en elev er egnet til at vælge indgangen "Bil, fly og andre transportmid-ler" på Teknisk Skole uden at have kendskab til fagområdet overhovedet. Det ideelle ville være, at vi fra alle ungdomsuddannel-serne fik vejledende retningslinjer for, hvilke kompetencer den unge skal have. Det får vi ikke, så det kræver, at jeg sætter mig meget grundigt ind i kravene på de forskellige stu-dieretningerne. Derudover skal jeg jo også vurdere, om eleven kan stå op om morge-nen,« siger Laila Stenum.

Kollegernes hjælp bliver nødvendigLaila Stenum oplever også, at hendes ansvar som vejleder er blevet større med den nye opgave.

Min vurdering af elevernes kompetencer

får afgørende betydning for, om de kan komme ind på den ønskede ungdomsuddan-nelse. Derfor får jeg i langt højere grad end tidligere brug for mine kollegers hjælp til at vurdere, om eksempelvis en elev er egnet til en ønsket ungdomsuddannelse med karakte-ren 2 eller 4 i et bærende fag,« forudser hun.

Laila Stenum ser frem til de redskaber, som kurser og årets vejlederkonference i Efterskoleforeningen kan give hende og kaster sig indtil da ud i opgaven, som hun nok synes er udfordrende, men samtidig spændende:

»Det er lidt som at skulle køre på en vej der endnu ikke er asfalteret.«

Tilliden mellem vejlederen og den unge kommer på prøve, når skole- og UU-vejledere fra august skal vurdere de unges uddannelsesparathed, mener ekspert

vurdering kolliderer medgod vejledningsetik

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

15–17-årige skal i uddannelseFra august træder den ændrede lov om vejledning af uddannelse og erhverv i kraft, der fremover vil kræve, at vejledere skal vurderer unges ud-dannelsesparathed. Loven kommer i forlængelse af Ungepakken 2, hvis intention er, at alle 15-17-årige unge skal være i gang med uddannelse eller job og således følger op på regerin-gens 95 % målsætning.

Loven indeholder blandt andet tiltag, der skal sikre, at ingen 15-17-årige unge falder igennem uddannelsessystemets net. For at mindske frafald fra ungdomsuddan-nelserne, skal kommunerne fremover gennem skoler, heriblandt efterskoler, og Ungdommens Uddannelsesvejled-ning (UU) vurdere, om de unge nu også besidder de nødvendige faglige, personlige og sociale kompetencer til at klare en ungdomsuddannelse, når de søger om optagelse på en sådan.

bonus

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

26 bestyrelseskursus

nyt kursusskal klæde bestyrelser på

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Med et nyudviklet kursus, der giver efterskolernes bestyrelsesmedlemmer viden og redskaber til at løse opgaverne, imødekommer Efterskole-foreningen øget fokus på efterskolebestyrelsernes ansvar

Tilmeldingsfristd. 3. septemberKurserne foregår fra frokost fredag til lørdag eftermiddag og er placeret forskellige steder i landet.

Bestyrelsesmedlemmer, der ønsker at deltage i bestyrelseskurset den 8. - 9. oktober, skal tilmelde sig senest den 3. september 2010.

Der er programsat yderligere to kurser den 5. – 6. november 2010 og den 11. – 12. marts 2011.

Tilmelding til bestyrelseskurset kan ske på www.efterskoleforeningen.dk/kalender fra medio august.

bonus

Kan jeg blive endnu bedre til at udfylde min funktion i efterskolebestyrelsen?

»De senere år er kravene til efterskoler-nes bestyrelsesmedlemmer skærpet

betydeligt,« fortæller Efterskoleforeningens juridiske konsulent, Lis risak, om baggrun-den for foreningens nyudviklede bestyrel-seskurser, der giver bestyrelsesmedlemmer mulighed for at fylde værktøjskassen med viden om og redskaber til arbejdet i eftersko-lebestyrelsen.

»Undervisningsministeriet fører tættere kontrol end hidtil med, at den enkelte efter-skole overholder de grundlæggende vilkår for at modtage tilskud. Derudover er efter-skolerne blevet flere og større, og samtidig bliver elevgrundlaget mindre de kommende år. Efterskolerne har derfor behov for, at deres ledelser er klædt på til at kunne agere og træffe beslutninger på samme måde som ledelser i andre private virksomheder, der er underlagt markedsvilkår,« uddyber hun.

Viden og værktøier i højsædeTil forskel fra foreningens tidligere bestyrel-seskurser, der havde fokus på aktuelle emner inden for økonomi, politik og pædagogik, giver det nye kursus grundlæggende viden om og værktøjer til bestyrelsesarbejdet i en privat selvejende institution.

Økonomiske rammer og mekanismer,

bestyrelsesansvar, samarbejde og arbejdsde-ling mellem bestyrelse og daglig ledelse samt organisering af bestyrelsesarbejdet er således blandt de emner, der skal give kursisterne de bedste forudsætninger for arbejdet.

Kurset stiller også skarpt på bestyrelsens strategiske rolle og funktion, blandt andet set i forhold til udfordringer i uddannelsessekto-ren samt samarbejde og konkurrence mellem skolerne.

»En efterskole er ikke kun en uddannelses-institution, men også, som privat selvejende institution, en virksomhed, der har lov til at gå konkurs, uden at nogen griber ind. Derfor er strategisk ledelse noget, som efterskolebe-styrelserne er nødt til at arbejde med,« siger Lis risak.

Udfylder jeg min funktion?Efterskoleforeningen har udviklet bestyrel-seskurset i samarbejde med firmaet Pluss Leadership, der har stor erfaring inden for træning og udvikling af bestyrelser.

Firmaets direktør Jørgen Ulrik Jensen, der regnes for en af landets førende eksperter inden for bestyrelsesarbejde og udvikling af styrings- og ledelsesstrukturer, mener, at kur-serne er en chance for hvert enkelt bestyrel-sesmedlem til at opkvalificere sit arbejde:

»Bestyrelserne gør ikke et dårligt arbejde i dag. Men alle har behov for med mellemrum at stoppe op og se på sig selv med spørgs-målene: Har jeg værktøjerne? Kan jeg blive endnu bedre til at udfylde min funktion i efterskolebestyrelsen?«

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

retorik 27

Undersøgelser viser, at din lærerper-sonlighed er en afgørende faktor for,

om eleverne oplever, at de får noget ud af undervisningen. Har de en lærer i matema-tik, som de opfatter som troværdig og har tillid til, så vil de som regel også syntes, at matematik er et spændende fag!

Nogle lærere er automatisk gode til at få eleverne til at lytte, mens andre ikke så nemt får dem til at holde op med at hviske og fnise sammen. Men hvad gør forskel-len? Hvorfor bliver nogen lærere opfattet som mere troværdige og nyder større tillid hos eleverne end andre?

Siden antikken har retorikken forsket i, hvorfor nogle talere er bedre til at nå ud med deres budskab end andre. Grund-læggende handler det om at forstå, at "budskab" og "taler" er to sider af samme mønt.

Aristoteles kaldte talerens troværdighed for "etos". Hvis man siger, at en lærer har

et højt etos, så betyder det, at eleverne på forhånd finder hende troværdig. Hun behøver altså ikke bruge mange kræfter på at få dem til at lytte efter.

Omvendt betyder et lavt etos, at eleverne ikke regner med, at læreren er i stand til at få undervisningen og klassen til at fungere. Hvis en lærer har et lavt etos hos eleverne, vil det ofte virke selvforstærken-de, fordi læreren får ekstra svært ved at få lydhørhed i klassen.

Men ifølge Aristoteles er pointen, at etos er dynamisk og kan ændre sig både på langt og kort sigt. Med en målrettet og systematisk indsats, er du faktisk i stand til at forandre elevernes opfattelse af dig som lærer.

Eller sagt anderledes: Troværdighed kan læres!

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efter-skolelærer.

Han kommenter-er her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed

Troværdighed kan læres

af: Michael Lykke, retorisk rådgiverden overbevisende lærer

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

28 anmeldelser

skoletaskenboganmeldelser

fortællinger Min far siger vi reder livDo Van RanstTurbineforlaget132 sider, kr. 199, - kr.

Anmeldt af: Bodil Christensen, seminarielærer, Aalborg Seminarium

Det er ikke mange belgiske bøger, der står på min ungdomsromanhylde, men nu står "Min far siger, at vi redder liv" her på en fremtrædende plads. Det er en eksisten-tialitsk problemstilling, der tages op i den letlæste roman: Hvad er kærlighed, hvad er meningen med livet, og kan man selv vælge, hvad man vil med sit liv?

Hovedpersonen er en pige, der er ved at blive voksen. Hun bor i et hus, der ligger før en bro, der aldrig er bygget færdig. Huset ligger i et sving, hvor et utal af biler i tidens løb er kørt ind i huset, netop fordi chauf-førerne overså svinget i deres hurtige kørsel mod broen. Pigens far mener, at det er deres bestemmelse (ved hjælp af påkørslerne) at redde liv. Lidt underlig forklaring, kan man mene, men faderen kom selv til huset på den måde - to år før hovedpersonen blev født. Nu er hovedpersonen rastløs, afprøver sin seksualitet, søger efter noget - og så kommer der en ung bilist, der kører direkte ind i stuen til hende. Han må så ligge på sofaen i et par uger for at komme sig, og i løbet af den tid sker der en udviklng og en afklaring med hovedpersonen.

Det lyder måske lidt langt ude, men bo-gen foregår også langt ude... - til gengæld er den godt fortalt, det er en bog, der kan anbefales til selvlæsning i overbygningen. Den blev kåret til Belgiens bedste ungdoms-bog i 2009.

SamfundsfagDorte Frost og Marlene DietzI serien Gyldendals små opslagsbøgerGyldendalKr. 143,- ex moms

Anmeldt af: Torben Kirkegaard,lærer og cand.pæd.soc.stud.

I serien Gyldendals små opslagsbøger har forfatterne begået en lille bog inden for samfundsfaget. I sit indhold omfavner bogen store dele af fagets begreber og indholds-områder, men har desværre for store ambi-tioner, hvad angår det sproglige niveau.

Den nye opslagsbog fungerer som en overskuelig og let brugbar bog for sam-fundsfaget, hvor fagets terminologi og samfundsinstitutioner udfoldes, hvormed hensigten er at klæde eleverne i grundsko-lens ældste klasser behørigt på til at forstå samfundets indretning og ordbrugen herom. Dertil forsøger bogen at give eleverne et konkret og hurtigt redskab til anvendelse i samfundsfags-timerne og til prøven, om end opslagenes sproglighed ingenlunde holder trit med målgruppen. De mange begreber, som bogen giver sine forklaringer på, er i nogen grad svært tilgængelige, og giver eleverne svære betingelser for at forstå be-greberne i deres helhed, og efterlader derfor store huller, som det er op til underviseren at udfylde.

I sit indhold er omfanget af referencer og begreber forbilledligt repræsenteret, og veksler mellem forklaringer af nyaktuelle samfundsbegreber som eks. skattestop, brugerbetaling, privatisering, spindoktor, over til forklaringer af mere traditionelle samfundsbegreber med væsentligt større tyngde; demokrati, partier, parlamentarisme, magtens tredeling mfl. Der er også fundet plads til korte præsentationer af europæiske og internationale fora såsom OPEc, EU, FN, Nato mfl. Herved tilbyder opslagsbogen, med sine mange opslag, en god hjælp og støtte til at forstå de mange ord og begreber

inden for de politiske og samfundsfaglige diskurser, og er med til at definere sam-fundsfaget selvstændigt og illustrere dets absolutte relevans. Af den grund udgør opslagsbogen et vigtigt og vedkommende stykke litteratur, hvis præcision og omfang begrunder bogens betydning og aktualitet, som sine formidlingsproblemer til trods, indskriver sig naturligt i rækken af vigtig samfundsfagslitteratur, der bør være at finde også i efterskolernes repertoire.

Skoleskyderier i USA

Focus on School ShootingsHeidi Kokholm og Lene JensenAlineaElevbog, 60 sider, 160,- Lærervejledning, 96 sider, 495,- CD, 425,-

Anmeldt af: Simon Mosekjærcand.mag.

I en tid, hvor skoleskyderier bliver stadigt mere "almindelige", og hvor er udarbe-jdes handleplaner just in case, er Focus on School Shooting både relevant og vedkommende.

Materialet indeholder fire overordnede temaer - columbine, why, but why?, The right to bear Arms og The System Fights Back - der alle perspektiveres til skoleskyde-rier generelt og columbine massakren i 1999 i særdeleshed.

Gennem et indbydende og farverigt layout, varierede teksttyper og en del autentisk materiale, så som interviews og uddrag fra amerikanske originaltekster, tager forfatterne os med bag om de beskrevne hændelser og forsøger derved at give eleverne en forståelse for og et indblik i, hvorfor skoleskyderier opstår. Inddragelse af den amerikanske våbenlovgivning underbyg-ger forståelsen af et samfund, der reguleres af den grundlovssikrede ret til at bære våben og forsvare sig. Materialet giver desuden en ganske fin introduktion til USA og amerika-nernes selvforståelse. Nogle af de under-ordnede emner, der er indeholdt i bogen, er

dansksamfundsfag

faglig læsning

samfundsfag

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

anmeldelser 29

marginalisering, medicinering, forholdet mel-lem teenagere og deres forældre, menneske-rettigheder, ungdomskultur, rollemodeller og så videre, og de lægger op til såvel mundtligt som skriftligt arbejde.

cD-en indeholder alt materialet i auditiv form, hvilket gør den oplagt at anvende som træning til FSAs lytteøvelserne. Lærervej-ledningen indeholder ligeledes et væld af opgaver, ordlister og kopiark, hvis relevans for teamet ikke altid er lige gennemskueligt, om end de fleste af dem er gammelkendte og relevante.

I arbejdet med Focus on School Shoo-tings ligger det lige for at inddrage Michael Moores dokumentarfilm fra 2002 ”Bowling for columbine”.

Min eneste anke mod Focus on School schootings er, at det er columbine mas-sakren fra 2004, der i udstrakt grad er udgangspunktet og omdrejningspunktet for materialet. Fra 2004 og frem til i dag har der, desværre, været mere end 30 skoleskyderier i USA alene, hvoraf Virginia Tech massakren i 2007 er den mest alvorlige med hensyn til dødsfald og sårede; 33 døde og 15 sårede

dog kristendommen, men for at kunne sætte kristendommens rolle ind i et større perspek-tiv, så må man have et historisk overblik, man må kunne sammenligne med andre religioner og trosretninger, og man må vide lidt om, hvilken betydning kristendommen har i hverdagskulturen og for den enkeltes livsforståelse.

Elevbogen (der med sine billeder er langt, langt mere indbydende end lærerhåndbo-gens teksttunge sider) er opbygget ud fra et kronologisk kapitelsystem. Først en introduk-tion til "religion" og hvad vi forstår ved det begreb, så følger hinduismen, jødedommen, Jesus af Nazareth, Paulusfortællingen og islam. Herefter er kapitlerne mere "dan-ske", og indgangsteksten er et kapitel om etikkens betydning i hverdagen og for vores dømmekraft. Så kommer Harald Blåtand og Jellingestenene, Luther og reformationen og kirkens verden. Til sidste er der et kort kapitel med overskriften: Filosofi.

Det er altså meget, der skal sættes på 112 sider, og det lykkes kun fordi såvel lære-bogstekst som kildematerialet er forholdsvis "tungt" i indholdet.

Det er ikke en elevbog for letlæsere, det er på sin vis en helt klassisk lære-bog. Måske er vi vænnet til en grad af "smarthed&letfordøjelighed", så man bliver overrasket over, at lærebogstekst også kan in-deholde helsætninger med op til flere ledsæt-ninger foruden en lang række lange ord. Ord og begreber som sekularisering, erkendelse, fænomener, mulighedsbetingelser, rituelle, præmisser, fortolkningsproces, tegnsystemer, synkretistisk, lidelsesfulde lod, magtkritiske vækkelser og refleksioner er blot nogle af de ord, der indgår i den løbende tekstmasse. Det kan man glæde sig over. Man kan jo blive træt af lærebøger, hvor alle ord på mere end syv bogstaver er delt med en bindestreg for at lette læsningen, men det er rigtignok tungt stof – såvel i indhold (hvordan begriber man forskellen på jødedom og kristendom, forskel-len på shia-muslimer og shiitter, hvordan kunne man beslutte, at Island år 1000 skulle gå over til kristendommen -bare sådan uden videre?), som i form, hvor det også læsemæs-sigt er tungt.

Der er ordforklaringer, men er det så forklaringer, man kan bruge til noget? Om eksempelvis begrebet"Munk, nonne" står

der: "Af græsk monchos, der betyder ensom, en som lever alene. Mænd, kvinder, der lever isoleret fra verden men i fællesskab med hinanden i et klostersamfund". Ja, så håber jeg, at de har set tv-serien om Arn, tempelrid-deren, så de har et mere konkret billede af, hvad en munk eller nonne kan være.

Layoutmæssigt er det virkelig nydeligt, helstøbt, stilrent og uden skingre farver. Der er farvekoder på de enkelte kapitler, og alle foto og reproduktioner er gengivet i en fremragende kvalitet. Skulle man ønske sig noget mere klart, så er det med hensyn til kildematerialet, hvor det ville være langt mere overskueligt, om hver kilde var i en farveboks for sig selv, om kildens ophav stod først (og ikke sidst!- det ville være bedst at vide, hvem der havde skrevet kilden, før man læste den, og meget få unge skimmer lige bundlinjen, før der læses) og der burde være en anden farvekode til spørgsmålene, så de var adskilt fra kildematerialet. Det er velvalgte kilder, korte og signifikante.

Lærerhåndbogen er – som alle lærerhånd-bøger vildt kedelig: Ingen billeder, megen tekst. Lærere kan altså også godt læse bil-leder, og ofte er der langt mere information i gode billeder end i megen tekst. Lærere kan også lidt pæne bøger. Baggrundsteksten i lærerhåndbogen kan man kun blive klogere af, men også her kunne den være mere overskuelig i opsætningen, og der kunne med fordel være klarere henvisninget til hvilke kil-der i elevhåndbogen, der nu omtales. Ikke alle er lige fortrolige med salmernes bog, Salme 139 eller for den sags skyld med det andet kildemateriale.

Det er et undervisningsmateriale, der vil give viden til lærer og elever; det er der ingen tvivl om. Men der vil være en hel del 15-årige, der ikke kan læse med. Der skal for-midles virkelig meget, og det har ikke været formidlingsaspektet, der har været i fokus for forfatterne. Der er ikke noget med forskellige læringsstile eller perspektivering til 15-åriges erfaringsverdens tekster, det er diskussions-spørgsmål fra punkt 1 til 3. De gode lærere kan have megen glæde af dette undervis-ningsmateriale, ligesom de gode elever, kan lære mere. Og alle andre må forlade sig på bjergprædikenens saligprisninger: "Salige er de fattige i Aanden".

Kilder til kristendom-skundskab

Jørgen Jørgensen, Inger Røgild, Viggo Ernst ThomsenGeografforlagetLærerhåndbog: 68 sider, kr. 248, - Elevbog: 112 sider, kr. 198, -

Anmeldt af: Bodil Christensen,seminarielærer Aalborg Seminarium

I folkeskolens overbygning (og på efterskoler og friskoler) har kristendomskundskab fået en række krav til indholdet gennem fagbeskrivel-sen i Fælles Mål 2009.

"Kilder til kristendomskundskab" er netop en kilde til at vide mere om kristendommen; og en kilde til at vide mere andre religioner, om etik og om filosofi. Udgangspunket er

kristendomskundskab

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

Med genopretningspakken har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet, at beskære elevstøtten til efterskoleophold med 300 millioner over de næste tre år. Har du fået reaktioner på genopretningspakkens beskæring af elevstøtten fra forældre til kommende elever?

Hanne Haldrup, forstanderSkyum Idrætsefterskole

Ja, vi har haft forældre til kommende elever, der har ringet for at høre, hvad genopretningspakken kom-mer til at betyde for forældrebetalingen. De er naturligvis bekymrede for, om det bliver en pris, de kan betale. Desværre har vi ikke kunnet give dem et præcist svar; kun at forældrebetalingen formentlig vil stige i de kommende år, fordi statstilskuddet nedsættes.

Ole Mølgaard, forstanderBjergsnæsskolen

Det er ganske få, og den eneste rigtige kommentar var, at regeringen ikke var opmærksom på, hvilken betydning et år på efterskole havde. Derfor ville det være forkert, hvis ikke alle kunne komme afsted pga. økonomien.

Peter Dam, forstanderBråskovgård Efterskole

Nej, men vi har i skrivende stund heller ikke modtaget elever endnu, og har derfor ikke haft megen kon-takt med forældrene. Jeg tvivler også på, at ret mange i den brede befolkning er klar over denne beskæ-ring i elevstøtten. Jeg tror, det vil komme som en stor overraskelse.

Læserpanelet mener:

30 læserpanelet

Læserpanelet har brug for dig!Har du lyst til at tage del i debatten i ”Efterskolen”? Synes du indimellem, bladets redaktion kunne trænge til nogle tilbagemeldinger og ideer fra ”den virkelige verden”? Hvis svaret er ja, så er Læserpanelet lige noget for dig!Med en ny årgang af bladet, har vi brug for endnu flere engagerede efterskolemennesker, der har lyst til en gang imellem at kommentere aktuelle emner og give redaktionen sparring.

Vi er interesseret i at få alle medarbejdergrupper og bestyrelsesmedlemmer repræsenteret i panelet, så skynd dig at sende en mail med dit navn, stilling, efterskole og kontaktoplysninger til lisbeth@elsigs.dk

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

mindeord 31

Salg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

www.vagnerikhvid.dkmail@vagnerikhvid.dk

mindeord over bent kragelund

af: Kaj Andersen, tidligere styrelsesmedlem

Bent Kragelund var ansat som redaktør af ”Efterskolen” fra som-meren 1971 og 29 år frem til sommeren 2000.I begyndelsen udkom bladet kun 10 gange årligt, men blev senere

udvidet til 20 numre pr år. Sideløbende var Bent ansat på Kristeligt Dagblad som Jyllands-redaktør og havde da også betinget sig, at han netop skulle redigere ”Efterskolen” og ikke være skrivende redaktør.

Bent Kragelunds arbejde er foregået diskret fra hjemmet i Silke-borg, hvor fru Lissy gennem alle årene var hans trofaste korrekturlæ-ser og medarbejder.

Bent var en meget nidkær redaktør og altid meget optaget af, at hvert nummer var helt i orden, og at det udkom til tiden. redak-tørarbejdet var altid præget af fairness, akkuratesse, loyalitet og flid. Og stor grundighed og ærlighed har i den grad præget de mange års stabile indsats.

Undertegnede har haft lejlighed til at følge Bents ”efterskole-tilværelse” på nært hold i hele hans ansættelsesperiode. Først som anmelder ved bladet, men senere som styrelsesmedlem og bladud-valgsformand. Bent deltog som en selvfølgelighed i alle styrelsens møder for at have et førstehåndskendskab til, hvad der rørte sig i skoleformen. Jeg kan da også fremdeles erindre mig den milde, men også konstante – undertiden til det stædige – redaktør på langsiden af mødebordet i Vartov i de mange år. Også den lille drilske kommen-tar i al gemytlighed, der undertiden lød fra min sidemand.

Bent Kragelund stoppede efter 29 år, da bladet ændrede struktur og nu blev ”Efterskolen I/S”. Efterskolernes Lærerforening indgik nu som lige gyldig parthaver i bladet. Jeg træder vist ingen for nær ved at konstatere, at det bestemt ikke var en ændring, der huede Bent.

Bent stoppede som andre ”rigtige efterskolefolk” med vemod, men samtidig med stor glæde over den opgave, der havde været ham ”betroet”. Han skrev selv i sin afskedsartikel i juni 2000 til sin efterfølger: ”Du er heldig, for du er blevet ansat i en af de bedste stillinger, der findes”.

Bladet Efterskolens mangeårige redaktør Bent Kragelunddøde 76 år gammel den 3. august 2010 efter lang tids sygdom

Tjek de seneste nyheder og jobannoncer på

www.efterskolen.com

Bent Kragelund fik desværre ikke lov til at nyde tiden ret længe efter ”fyraften”, idet han blev syg og havde det meget svært de sidste år. Det ukuelige hos Bent havde dog ikke forladt ham selv i hans svære sygdom. Jeg mindes med taknemmelighed gæstfriheden og stemningen i hjemmet i Silkeborg til trods for, at Bent var bundet til kørestolen.

I en epoke, hvor efterskolernes antal øgedes fra 96 til 231 og store ændringer i skolernes muligheder ændredes, var Bent Kra-gelund Efterskolebladets trofaste redaktør. For os, der var tæt på i mange år, vil det dog først og fremmest være et givtigt personligt samvær, vi har i erindringen.

Æret være Bent Kragelunds minde.

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

af: Kathrine Svane Christiansen, medlem af styrelsen, formand for kommunikationsenheden

32 foreningsnyt

”Jeg kom ind på værelset, og der sad en pige som slet ikke var min type. Hun

havde ikke sat sit hår, brugte ikke make-up og havde aldrig haft en kæreste; hun var bare lige modsat mig. I løbet af den første tid fandt jeg ud af, at hun var en sød pige, og hen over året lærte jeg hende alt det, hun ikke kunne endnu. Vi ser stadig hinanden jævnligt, og jeg føler mig hjemme hos hendes forældre.”

Det er en lille bid af en samtale, jeg havde med min nye frisør for ganske nyligt. Vi kender ikke hinanden og snakken faldt næsten som en kliché på mit job. Den udviklede sig dog ikke som en sådan, for hun havde så meget at fortælle, og her sad én i stolen, som vidste hvad hun talte om. Det er ti år siden hun er gået ud, og mødet med det andet og ukendte menneske står skarpt. Meget skarpt.

Dansklæreren står også stadig som noget ganske særligt: ”Jeg har altid været lidt ord-blind, så jeg var ikke så dygtig i skolen. Men så havde vi en dansklærer, der meget brugte musikken som en del af undervisningen. Vi hørte sange, og på den måde lærte jeg at læse meget bedre. Jeg fik lysten til at gå i skole tilbage. Nu er jeg frisørmester, og jeg læser på VUc om aftenen. Det havde jeg ikke gjort uden mit efterskoleophold.” Og en af de sidste ting hun sagde, var: ”Der er så meget man først opdager, at man har fået med, flere år efter at man er gået ud.”

Brug fortællingerHun kunne have været et af de mennesker, der indgår i årets kampagnemateriale for Efterskolernes Dag. Kampagnen hedder ”Alle tiders Efterskole”, og grundessensen er, at skoleformen er alle tiders, men mest af alt, at den nærmest har eksisteret i alle tider.

Alle de historier, som vi ude på eftersko-lerne kender så godt, har nu fået ansigter og bliver fortalt til de, der søger viden om skolerne i forbindelse med den sidste weekend

i september. Mere end 700.000 har i tidens løb gået på efterskole, og der er i hobevis af gode fortællinger, der kun venter på at blive fortalt. Nogle af de historier kan man få tidli-gere elever til at fortælle den sidste søndag i september. Her kommer en opfordring: Inviter en flok, som får et badge på med årgang, og som kan være med til at personificere histori-erne. De vil sikkert gerne bruge et par timer på at fortælle jeres gæster, hvad der gjorde deres efterskoleophold til noget helt særligt.

Den sandsynligvis ældste efterskoleelev er også med i kampagnen. Hun hedder Sigrid og gik på efterskole i 1928/30. Hun sætter med sin tilstedeværelse og sine historier en dobbelt streg under, at vi har alle tiders skoleform.

Flere fra byerneSom et sidestykke til den fælles kampagne for alle skoler, er der også lavet en helt særlig pro-duktion for Nordjylland. Her har man fundet mindre eller meget kendte aalborgensere, der på samme måde som i hovedkampagnen for-tæller om deres oplevelser med efterskolelivet. Én er professionel fodboldspiller i udlandet, en anden politikommissær og en tredje er tidligere håndboldlandsholdsspiller. Det helt klare mål er, at de med deres historier bidrager til en stigning i antal efterskoleelever fra Aalborg by. Kampagnen er en urbaniserings-indsats, der kører som pilotprojekt, og netop Aalborg er valgt, fordi det nordjyske område har en forholdsvis lav efterskolefrekvens. Og det kan godt være, at ét års kampagne ikke er nok, at der altså skal flere år til, men så må vi sørge for, at det kan lade sig gøre. Vi skal have flere elever fra de større byer til at tage på efterskole.rigtig god Efterskolernes Dag, med forhåbent-lig mange gode historier, også dem in spe.

Find materiale om kampagnen på www.efterskole.dk/alletiders

alle tiders efterskole

efterskoleforeningennyt fra

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

kort nyt 33

ny konsulent i foreningenFra september må de ansatte på Efterskoleforeningens kontor på Vartov rykke skrivebor-

dene lidt tættere sammen. Her tiltræder christine Sestoft, som ny pædagogisk konsulent. christine Sestoft arbejdsområder bliver i første omgang inden for foreningens arbejde med ikke-uddannelsesparate unge og specialundervisning, hvor en udvikling af samarbejdsrelatio-nerne til især de kommunale samarbejdspartnere er et af de fremtidige mål. Derudover vil den nyansatte konsulent, i tæt samarbejde med foreningens øvrige konsulenter, indgå i en række af foreningens nuværende og kommende projekter på det pædagogiske område.

christine Sestoft kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Dansk Folkeoplysnings Samråd på området demokrati og aktivt medborgerskab, hvor hun i forbindelse med flere projekter har samarbejdet med Efterskoleforeningen. christine Sestoft er uddannet cand.mag. i Etnologi og har i 2009 lavet Ph.d. afhandling på copenhagen Buisness School, hvor hun i dag fungerer som ekstern lektor.

Christine Sestoft skal arbejde med ikke uddannelseparate unge i Efterskolefore-ningen.

Christine Sestoft kommer blandt andet til at arbejde med ikke-

uddannelsesparate unge.

aktive elever i sund kampagne

Aktiv rundt i Danmark er en sjov og anderledes bevægel-ses- og kostkampagne med konkurrencer, mange flotte

præmier og gode ideer til undervisningen! Kampagnen er unik, fordi den hviler på en helhedsforstå-

else af sundhed. Det handler således både om kost, motion og udeliv. Kampagnen har som mål, at det skal være sjovt for alle børn i Danmark at leve sundt. Vil du hjælpe dine skoleelever til en bedre sundhed, skal du derfor tilmelde din klasse til Aktiv rundt i Danmark.

Sidste år deltog mere end 110.000 elever fordelt på 5.466 klasser svarende til ca. 17 procent af alle danske skolebørn. I 2010 bliver Aktiv rundt i Danmark gennemført for femte år i træk. Kampagnen løber fra 27. september til 15. oktober 2010.

Klik ind på www.aktivrundti.dk og tilmeld din klasse eller alle klasser på skolen. Det er gratis at deltage. Sidste frist for tilmel-ding er den 10. september.

en god start på efterskolen

De havde muligheden for at tage hjem eller bare blive på sko-len og ”søndagsstene”. Alligevel valgte 29 elever fra niende

og tiende klasse på Vesterlund Efterskole i Give sidste år at bruge deres første søndag i september på at hjælpe verdens udsatte børn, som led i red Barnets landsindsamling.

»Indsamlingen er altid lige i starten af skoleåret, hvor eleverne ikke kender hinanden så godt. Så jeg tror, at det kan ryste eleverne rigtig godt sammen at gå fra dør til dør og få en fælles god oplevelse,« siger Marie Lundager Kristensen, lærer og ansvarlig for skolens indsamling. Hun regner med at skolens elver også deltager i år.

Fra red Barnet opfordres der til at andre efterskoler også involverer sig i indsamlingen lørdag den 5. september. I år er vores fokus på Sierra Leone, som er et af verdens allerfattigste lande. I Sierra Leone dør hvert fjerde barn inden femårsalderen, hvert ottende kvinde dør af fødselskomplikationer og 60 procent af befolkningen lever for under én euro om dagen. Tilmelding på redbarnet.dk

kort nyt

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

34 annoncer

Skolegrupper i europa 2010/2011I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SkilejrSkoleNu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

aDVeNTureSammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STorBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

Søndag den 5. september.Tilmeld venner og familie på redbarnet.dkeller ring på tlf.: 80 24 25 26.

Vær sammen om at redde børn i Afrika Årsvikar

Han Herreders Ungdomsskole søger lærer pr. 1. oktober 2010Er du en engageret og inspirerende person med en vid horisont, mod på at deltage i videreudviklingen af en god skole og har let til latter, kan vi tilbyde et udfordrende arbejde i et dynamisk og velfungerende lærerteam med høj faglighed som kendemærke.

Kan du dække nogle af fl g. fag?Engelsk, samfundsfag og geografi

Vi har fl ere lærere, som skal på orlov i løbet af skoleåret. Derfor har vi en række fag, som skal dækkes i disse perioder. Så ud over de ovennævnte fag, er der også andre muligheder. Bl.a. er der gode muligheder for at få et eller fl ere valgfag i idræt. Bl.a. fodbold. Det skal understreges, at man ikke nødvendigvis skal kunne dække alle nævnte fag for at søge stillingen. Vi er en veludbygget, grundtvigsk efterskole med 16 lærere, der indgår i et åbent og nært samarbejde med det mål at skabe trygge rammer for vore 117 elever på 9. og 10. klassetrin. Sammen med en solid boglig undervisning vægter vi idræt, gymnastik og musisk/kreative fag højt. Vi søger gennem et levende kostskolemiljø og et højt aktivitetsniveau at give eleverne et efterskoleophold fyldt med indhold, ansvarlighed og oplevelser. Ansættelse sker ifl g. overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Yderligere oplysninger hos forstander Jens Sørensen på tlf. 98 21 17 75 - 21 34 54 01, viceforstander Flemming Pedersen på tlf. 98 21 17 75 - 61 71 71 56 eller på www.hhu.dk.Ansøgningsfrist er: Onsdag den 1. september 2010. Samtaler forventes afholdt onsdag den 6. september.

Han Herreders UngdomsskoleAggersundvej 237

9690 Fjerritslevwww.hhu.dk

Skolen ligger i Nordjylland midt imellem hav og fjord 3 km syd for Fjerritslev, som har ca. 3500 indbyggere. Der er 50 km til Aalborg.

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

rejseannoncer 35

SKI Norditalien, Østrig, Tjekkiet, Norge og SverigeADVENTURETjekkiet, Østrig, Norge og PolenSTORBYMünchen, Amsterdam, Berlin, Prag, Krakow og Paris

www.up-travel.dklene.bang@up-travel.dk

tlf. 2112 4122

Efterskolen maj 2010.indd 1 04-05-2010 08:48:40

TEL 96 550 360WWW.SMYRILLINE.DKSMYRIL LINE DANMARK · OFFICE@SMYRIL-LINE.DK

Skibsrejse fra Esbjerg til Fær øernetur/retur på cruise færgen Norröna inkl.couchetter. 3 overnatninger/4-dag esop hold på vandrerhjemmet i Tórshavn.

STUDIETUR

PRIS PR. PERS. KR. 990*,-* Prisen gælder med afrejse 08.01-20.05 & 17.09-04.11 2011v/min 20 pers. Ekskl. bookinggebyr kr. 150,- pr. pers.Ring ang. yder ligere informa tioner og andre priser.

VI ER GERNE BEHJÆLPELIG MEDAT ARRANGERE GUIDEDE UDFLUGTER

ALDRIG

SET BILLIGERE

SKIrejSer 2011

Allan Nielsen - mere end10 års erfaring i rejse-branchen. Ring på 70 22 88 70.

Fx NeUKIrCHeN6 dage med bus alt inkl.*

fra kr. 2.198.-

*Prisen inkluderer: Busrejse t/r, 3 eller 4 overnatninger inkl. halvpension, 4 dages liftkort og 4 dages skileje.

NEUKIRCHEN7 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.448,-

MATREI6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.398,-

ST. MICHAEL6 dage bus alt inkl.* fra kr. ......2.498,-

Se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk

KILROYS STUDIEKONCEPTl SPARER LÆREREN TIDl TRYGHED/TILLIDl SIKRER FAGLIGHEDENl SIKRER ALSIDIGHEDENl BILLIGERE

Tlf.: 7022 0535 - hol@kilroygroups.dkkilroygroups.com

Firenze 6 dage/5 nætterfra kr. 2.775,-

Fly t/r, hostel i flersengsværelse, morgenmad

Studiebesøg i Firenze:l Skolebesøgl Besøg på vinslot l Carrara & marmorbrud

Vi har rigtig gode priser til studierejsen 2011.Ring til vorerejsekonsulenter for bestillingNU - først-til-mølle princippet.

Skolerejser

Go beyond sightseeing

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

der direkte Weg...

www.alpin-touristik.at

Österreich

Paketpreis ab € 232,-

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

36 rejseannoncer

46 91 02 59savr@team-benns.com

Bestil hos Sanne:

SKOLEREJSER 2011 LONDON

- Erfaring/tryghed

- Billigste priser

- Flest rejsemål

- Flest studiebesøg

- Velkonsolideret

- Gør arbejdet for dig

TEAM BENNS fordi:

Pris er p.p. og inkluderer fly t/r, 4 nt. i flersengsværelse på hostel

Faglige besøg London:

5 dage/4 nætter fra kr. 2.095,-

l Etnisk tur: Besøg i forskellige religiøse helligdomme i det multikulturelle london

l Harrow kostskole: Skolebesøg med rundvisning, godt indblik i den engelske kostskoletradition

l Cabinet war rooms + HMS Belfast: Churchill museum, rundvisning på skibet, indblik i 2. verdenskrig

Mere på team-benns.com

Vi har mange lave priser til studierejsen 2011.Ring til vores erfarne rejsekonsulenter for enbestilling NU - først-til-mølle princippet gælder

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

annoncer 37

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFtErSkolEForEningEn

100556

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Prag kr. 1.055,-Berlin kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-

NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!

tlf: 3698 1939 / 7516 4215 vm-rejser.dk

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revi-sion A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med be-grænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netvær-ket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.

Har du læst vores regnskabsanalyse?

Bestil den på bdo.dk/skoler

FÅ ET MODERNEMØNTVASKERI PÅ SKOLENUden investeringsudgifter og med positiv økonomi for skolen.

Dette favorable vaskesystem er specielt udviklet til kostskoler,og mange skoler har allerede fået opsat vaskerier. Tilbudetgælder hele landet.

Ring og hør nærmere.

MOGENS MARQUARDS MØNTVASKERIERBiltlf. 30 98 13 70man.-fre. kl. 8-9

EFTERSKOLERNESGYMNASTIKLÆRERFORENING

indkalder til generalforsamlingtirsdag den 14. september kl. 20.00

på Skyum Idrætsefterskolei forbindelse med foreningens kursus for

efterskolegymnastiklærere samme sted d. 14.-15. september.Evt. forslag skal være formanden i hænde senest

8 dage før generalforsamlingen.Dagsorden ifølge vedtægterne.

Formand: Brian ThousgaardAgerbjerg 47, 7400 Herning · Tlf.: 6166 4300

Nyheder, jobannoncerwww.efterskolen.com

38 kurser&møder

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dk

Kursus for nye efterskolelærere del 1

4. – 5. oktober

Efterskolen kan være en stor mundfuld for

nyansatte, hvad enten man er nyuddannet eller

har erfaring fra andre skoleformer. Kurset vil

have fokus på skoleformens historie og tradi-

tion, og der vil blive lagt vægt på de særlige

pædagogiske muligheder skoleformen rummer.

Sted: Vejle Center Hotel

Tilmeldingsfrist: 3. september 2010

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Septemberkursus

14 – 15. september

Erfarne og dygtige instruktører giver deres bud

på efterskolegymnastik. Målgruppen er nye og

erfarne lærere, der underviser i gymnastik på

landets ungdoms- og efterskoler.

Formålet er at styrke det gymnastikfaglige

niveau hos gymnastiklærere i efterskolen, samt

skabe et forum for debat og udvikling. Foruden

selve kurset afholdes der generalforsamling i

EGLF.

Tilmeldingsfrist 1. september

Information kontakt Brian Thousgaard på

e-mail: hammebt@live.dk

Sted: Skyum Idrætsefterskole,

7752 Snedsted

Arr.: Efterskolernes Gymnastiklærer-

forening EGLF

Praktiklæreruddannelse

15 – 17/9 2010 og 21 – 23/3 2011Desuden uger med deltidsstudier på egen skole.

Formålet med Praktiklæreruddannelsen er, at

den studerende udvikler kompetencer som vej-

leder, underviser og bedømmer i faget praktik i

læreruddannelsen.

kalenderSted: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle

Målgruppe: Lærere i de frie skoler der vil

have/har/har haft praktikanter.

www.ucsj.dk/uddannelse

Bestyrelseskursus

Tre steder og tidspunkter:8. –9. oktober: Nørgaards Højskole, Bjerringbro5. – 6. november: Hornstrup Kursuscenter ved Vejle11. – 12. marts: Liselund Kursuscenter ved Slagelse

Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men

også relevant for mere erfarne bestyrelsesmed-

lemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset

kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål

vedrørende den enkelte skoles fremtidige

udvikling.

Tilmeldingsfrist: 3. september 2010

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Region Fyn

8. november

region Fyn afholder sit årlige konvent på Vejstrup

Efterskole. Årets hovednavn er teenpowercoach

Pia Bech rydahl.

Frie skolers fællesmøde

11. –13. november

Kursus om det myndige menneske i det myndige

samfund. Oplægsholdere er bl.a. højskoleforstan-

der Jørgen carlsen, lektor Joakim Garff, tidligere

programchef Finn Slumstrup, filminstruktør Erik

clausen, forfatter Søren Ulrik Thomasen.

Sted: Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Arr.: Dansk Friskoleforening

Se mere på www.friskoler.dk

Kursus for nye sekretærer

17. – 18. november

For nyansatte i efterskolernes administration

Sted: DGI-Byen København

Tilmeldingsfrist: 16. september

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Ledelse af en skole i udvikling

En uddannelse for forstandere på efterskolerModul 1: 22. – 24. november 2010 Modul 2; 03. – 04. februar 2011 Modul 3: 15. – 16. marts 2011

Uddannelsens hovedsigte er:

- at skærpe den enkelte forstanders fokus på

strategisk ledelse, ledelse af forandringspro-

cesser og evnen til at få en udviklingsproces

til at forankre sig i den daglige praksis.

- at forstanderen får redskaber til at kunne

skabe specifikke udviklingsmålsætninger og

implementere konkrete udviklingsstrategier i

egen organisatoriske praksis.

Sted: Munkebjerg Hotel, Copenhagen

Coaching Center og Vejle Center Hotel

Målgruppe: Forstandere på efterskoler

Tilmeldingsfrist d. 8. oktober 2010

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Emneuger med handling

20. –22. decemberØsterskov Efterskole, Hobro

Kursus i at bruge spil, rollespil og fortælling i un-

dervisningen medudgangspunkt i erfaringer fra

”rollspilsefterskolen” Østerskov Efterskole. Emner

som formidling gennem rollespil i klasseværel-

set”, krop og bevægelse, metode- og lærings-

strategier i rollespilsundervisning, workshops,

pædagogik osv.

Pris 700 kr. Kontakt holm@osterskov.dk,

tlf. 2860 3092

Tilmeldingsfrist 13/12

efte

rsko

len

· n

o. 0

2 ·

au

gu

st 2

010

efterskolen · n

o. 02 · au

gu

st 2010

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dk

synspunkt 39

efterspil

nedbrydningspakkenaf: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

For de regeringsbærende partier i dansk politik har man-traet gennem de sidste ti år været frit valg. Det klinger

godt for et frihedselskende folk, for hvem det modsatte af frit valg leder tankerne hen på en stor, styg stat, der styrer, bestemmer, kontrollerer og forvalter hen over hovederne på borgerne.

I længden holder slogans bare ikke, hvis de ikke opleves reelle i virkelighedens verden. I øjeblikket forsøger et stort antal kommuner at tilpasse skolestrukturen i et hidtil ukendt omfang. Dansk Friskoleforening har aldrig tidligere fået så mange henvendelser fra forældre om at oprette friskoler. Netop muligheden for at oprette en friskole er en historisk mulighed for, at forældre kan tage frie valg.

Friskolelovgivningen er unik, men der er tendenser til, at den er en torn i øjet på politikerne. Fordi det bliver vanskeli-gere at træffe politiske beslutninger, som fører til besparelser og en mere ”effektiv” skolestruktur. Friskolelov og retten til at oprette skoler gør det altså sværere at styre hen over hovedet på borgerne. Det mishag politikerne oplever ved, at forældre-ne tager deres rettigheder om frie valg i anvendelse, har man så de senere år forsøgt at dulme. Ganske enkelt ved at gøre det endnu sværere for forældrene at træffe et frit valg. Først strammede man fristerne for at oprette friskoler, således at forældrene faktisk skal være ude i ganske god tid, for at kunne oprette en friskole, hvis deres lokalpolitikere skulle finde på at lukke den lokale skole. Mange oplever dermed en ganske stor begrænsning i det opreklamerede frie valg.

Dernæst er der nu forslag om at stramme på tilskuddene, så det bliver økonomisk vanskeligere at drive en friskole.

Det har fået formanden for Dansk Friskoleforening til at spørge om ”friheden til at vælge dybest set er en torn i øjet på det danske demokrati”.

Spørgsmålet er også relevant i forhold til efterskolerne. Her er forældrenes frie valg også sat under stærkt pres.

For når regeringsblokken i øjeblikket spiller med den retori-ske charme under benævnelser som ”genopretningspakke”, så

vil den reelle oplevelse på efterskoler og for forældre være en ”nedbrydningspakke”, der får det frie valg til at forvitre.Sandheden er, at efterskolerne beskæres i deres driftstilskud. Nuvel, alle skal spare i en økonomisk krise. Men det betyder, at skolerne må spare og måske for manges vedkommende hæve forældrebetalingen – igen, igen, igen.

Men den helt alvorlige nedbrydning af det frie foræld-revalg kommer i kølvandet af den besparelse på 300 mio. kroner, der lægges op til på støtten til forældrebetaling. Den kommer vel at mærke efter år med faldende skoletilskud og stigende egenbetaling.

Mange lavindkomstfamilier har allerede valgt et efterskole-ophold fra. Når forældrene fremover skal betale endnu mere, vil det samme kunne ske for familier med høje indtægter. De betaler allerede i dag 50.000-70.000 kr. for et års ophold. Nogle vil med yderligere prisstigninger falde fra.

Hvis regeringen og støttepartierne bruger efterskolerne som en lakmusprøve på, hvor meget brugerbetalingen kan strammes, så har de ikke alene gang i et ideologisk felttog, men også i en særdeles farlig øvelse, hvor der spilles hasard med efterskolernes dokumenterede succes.

Uden et reelt økonomisk frit valg, svinder den brede sam-mensætning af elevgruppen ind.

Netop sammensætningen af elever fra alle samfundslag er en væsentlig årsag til, efterskolernes gode resultater med at bryde negativ social arv, at bidrage til integrationsarbejdet, at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne, at hæve uddannelsesfrekvensen blandt unge i ”udkants-danmark” og så videre.

Det kan godt være Danmark er i krise. Men hvor fattigt har vi råd til at agere?

Efterspil skrives på skift af et panel af debattører. Læs mere om de enkelte paneldeltagere på www.efterskolen.com

DANSK8.-10. KLASSE

alinea.dk · tlf.: 3369 4666 · (15252) EFTF2-2010

Stærke nyheder Tid til dansk i overbygningen tilbyder en bred vifte af muligheder for fagligt velfunderet, engagerende og reflekterende undervisning i de ældste klasser. Bøgerne fokuserer hver for sig på en række genrer, temaer, danskfaglige elementer og tilgange til litteratur og medier.

Se og bestil bøgerne på alinea.dk

På vej: Avisdesigner på elevunivers.dk, hvor klassen kan skrive, layoute og printe sin egen avis.

Journalistiske tekster vil fortælle os alt muligt – alle steder, døgnet rundt. Før deadline giver indsigt, sprog og begreber til elevernes eget arbejde med journalistiske tekster. I Før deadline præsenteres genrer inden for nyheds- og opinions-journalistikken samt pressefotografi, og eleverne skriver selv artikler og fotograferer til klassens egen avis.

Pris: 139,-

Dan Turèll (1946-1993) var dansk litteraturs poetiske gade - dreng og vel overvejede mediemand i ét. Frem bag den cool Karma Cowboy træder et farverigt forfatterskab, der med øje for både det almindelige og det skæve sætter ord på livet, kærligheden, ungdommen og glæden. Onkel Danny kommer vidt omkring i Dan Turèlls forfatterskab.

Pris 139,-

15252_TTD_onkeldanny_bags_eftsk2_aug2010 1 07/07/10 13.10

Magasinpost UMM

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86