Side  1 

En blå 2020-plan anført af rødklædte Krisen skal stadig ikke koste hjemmehjælperen jobbet, mens topdirektøren kan nyde kæmpe skatte-lettelser. Man kunne have forventet større krav til de højestlønnede med 2020-planen. I stedet lever den stadig ikke op til vores fundamentale princip om et solidarisk samfund, hvor de rige må bære byrden.

Af Johnny Robertson, medlem af Enhedslistens hovedbestyrelse, København.

Danmark er et trygt og sikkert land. Og det skal

det blive ved med at være! Enhedslisten er

samtidig klar over, at dansk økonomi i dag er

en anden, end den var for blot 10 år siden. Der

skal gøres noget - det er klart. Enhedslisten vil

imidlertid ikke stå model til, at krisen skal koste

hjemmehjælperen arbejdet, mens topdirektøren

kan hæve en kæmpe skattelettelse. Vi vil ikke

stå model til, at vi nedskærer der, hvor det gør

ondt: På de svage og ældre. Regeringen har

netop fremlagt deres bud på, hvordan Danmark

kommer ud af krisen frem mod 2020. Men den

såkaldte ”2020-plan” kunne for så vidt have

været et produkt af Claus Hjort Frederiksen og

den tidligere VK-regering. Det er bare ikke

godt nok. Vi i Enhedslisten vil en anden vej.

Den danske velfærdsmodel

Danmark bygger på en universel velfærds-

model, hvor et af de primære formål er at skabe

en økonomisk omfordeling og derpå at sikre en

vis grad af lighed. Den danske velfærdsmodel

bygger desuden på retsprincippet, som betyder,

at tildelingen af sociale ydelser skal ske efter

retslige principper. Det er grundlæggende

principper, som vi ikke mener, der skal pilles

ved.

Danmark er fortsat et af verdens rigeste lande,

men Danmark halter bagefter, hvad angår BNP-

vækst. Figur 1 nedenfor viser udviklingen i

BNP for Danmark, USA og Euroområdet hvor

basisåret er 2005. Som det meget tydeligt

fremgår, så er BNP i 2012 omkring indeks 100,

hvilket betyder, at dansk økonomi sammenlagt

ikke er vokset siden 2005. Euroområdet og

USA – områder vi normalt sammenligner os

med – har imidlertid oplevet en fremgang på

omkring 5 pct. i samme periode.

Figur 1: BNP udvikling

Grafen fremgår i et udlæg af finansministeriet fra maj 2012. Find evt.

linket under første slutnote. !"#$"%&'('"%)*+,*-

Danmark blev ramt hårdt af den internationale

økonomiske krise

./0'*%'1"2,*3'$*%*'*#,'('"#,%*'2"#,*

45

46

75

76

855

856

885

'''''55 58 5- 59 5: 56 5; 5< 54 57 85 88 8- 89

45

46

75

76

855

856

885

!"#$"%& =>? @A%BB$%C,*3

D#,*&E'F-556G855H D#,*&E'F-556G855H

8I<65

8I455

8I465

8I755

8I765

-I555

-I565

-I855

-I865

5

5

5

8

5

-

5

9

5

:

5

6

5

;

5

<

5

4

5

7

8

5

8

8

8I<65

8I455

8I465

8I755

8I765

-I555

-I565

-I855

-I865

8I555'J*%EB#*% 8I555'J*%EB#*

!*#'J%(K"3*')*E&L13(M*2E*'1"2,3'$*,'

875I555'J*%EB#*%'A#,*%'&%(E*#

Side  2 

Vi halter altså bagefter. Den nye økonomiske

situation gør, at vi er nødt til at prioritere: Der

skal være balance mellem indtægter og

udgifter. Hvordan skal man så prioritere bedst?

Enhedslisten mener, at velfærdssystemet fortsat

bør bygge på solidaritet og tryghed. Det må

være de bredeste skuldre, der skal bære de

tungeste byrder. Det betyder, at vi skal skabe et

samfund, som er fair og afbalanceret. Vi skal

have en fair fordelingspolitik.

Figur 2: Andel på midlertidig social ydelse

Som det fremgår ovenfor er ca. 17% af den

danske befolkning mellem 16-66 år på en

midlertidig offentlig ydelse. Det kan ses, at den

største prioritering går til førtidspension, hvilket

afspejler, hvor dygtige vi er til at tage hånd om

samfundets svageste grupper. Derudover betaler

staten også varige ydelser, som ikke fremgår på

figuren. Disse omfatter SU, folkepension og

efterløn. På denne måde indfrier staten faktisk

et af vores fundamentale formål med velfærden,

på den måde at vi opnår en sikring af de socialt

svageste i samfundet, og de som ikke har mid-

lerne til at klare sig selv. Et andet formål, vi i

Enhedslisten er yderst tilfredse med, er

skattesystemets hensigt med at mindske

indkomstforskellen. Udligningen sker nemlig

på bedste vis med et anerkendt progressivt

skattesystem. Hensigten med netop et

progressivt skattesystem er, at man sikrer, at de

som tjener mange penge også procentuelt

betaler mere i skat. Det er derfor, vi har og bør

bevare topskatten.

Nedenfor ser vi præcis ovenfor nævnte i

praksis.

Figur 3: Det progressive skattesystem

kilde: http://www.skm.dk/tal_statistik/indkomstfordeling/685.html

Den sorte kurve illustrerer antallet af borgere i

tusinde. Den lyseblå kurve angiver dernæst den

procentvise skattebetaling. Af disse to kurver

kan det netop ses, at indkomsten og skatten

nogenlunde stiger proportionelt. Desuden

Udgifter til overførselsindkomster, Overførselsudgifter - et overblik 6

Figur 1: Fordeling mellem forskellige ydelser.

Fuldtidspersoner i pct. af befolkningen 16-66 år. 2009.

Kilde: jobindsats.dk

Som det fremgår af figur 1 modtager 17 % af befolkningen i den arbejds-

dygtige alder overførselsindkomster. Det svarer til 620.000 fuldtidsperso-

ner på landsplan.

Fem ydelsestyper er de dominerende, idet modtagerne tilsammen udgør

93 % af alle ydelsesmodtagere. Det drejer sig om kontanthjælp (2,8 % af

befolkningen), arbejdsløshedsdagpenge (2,7 %), fleksjob (1,4 %), sygedag-

penge (2,4 %) og førtidspension (6,6 %).

Udviklingen i de vigtigste ydelsestyper

I tabel 1 herunder er data fra de fem største ydelsestyper samlet for åre-

ne 2004-2009. Modtagere af ledighedsydelse er lagt sammen med perso-

ner i fleksjob, da begge ydelser tilkendes den samme målgruppe af perso-

ner, nemlig personer, der er visiteret til et fleksjob, hvor modtagere af

ledighedsydelse venter på at komme i fleksjob.

0

2

4

6

8

10

12

14

16

18

2009

Kontanthjælp

Introduktionsydelse

Starthjælp

A-dagpenge

Sygedagpenge

Forrevalidering

Revalidering

Ledighedsydelse

Fleksjob

Førtidspension

Side  3 

angiver den mørkeblå streg den gennemsnitlige

skattebetaling, hvilket indikerer, at de som

tjener under ca. 400.000 kr. årligt faktisk

bidrager med mindre end gennemsnittet,

omvendt yder de, som tjener mere, en ekstra

indsats til staten. Det er vi delvist meget

tilfredse med, men vi havde ikke brokket os

over en større omfordeling, med andre ord –

højere skatter for de højestlønnede.

Enhedslistens plan for dansk økonomi

Regeringen har med deres 2020-plan skitseret

tre udfordringer, som Danmark står overfor

frem mod 2020. Første udfordring lyder, at

Danmarks konkurrenceevne er svækket,

samtidig med at produktiviteten er vokset for

lidt. Den næste udfordring er demografien, i det

at der et markerende stigende antal af ældre i

forhold til unge. Sidste udfordring er, at vi i

Danmark går en hård tid i møde med en stram

økonomii. Herunder fremgår regeringens

forslag på initiativer, der er i stand til at i møde

gå de overordnet udfordringer der optræder i

2020-planen.

• Nye reformer, der øger

arbejdsudbuddet og styrker de

offentlige finanser

• Øget uddannelse, som skal muliggøre

højere produktivitetsvækst

• Yderligere initiativer til at styrke

produktiviteten

• Reformer til moderniseringen af den

offentlige sektor

2020-planen ligner på mange punkter en plan,

som den nuværende regering ville have grint

højlydt af for bare et år siden.

Socialdemokratiet gik blandt andet til valg på

en indførsel af millionærskat, det blev dog

hurtigt afskrevet og erstattet med en forøgelse

af topskattegrænsen. Man kunne håbe på, at

regeringen ville genfinde fornuften med 2020-

planen og eksempelvis indføre millionærskatten

- men nej. I 2020-planen fremlægges det, at

skattereformen er socialt balanceret, hvilket vi

antager som noget blåt vrøvl, vi ikke er enige i.

En anden ting, vi stiller os utilfredse og

uforstående overfor, er regeringens

fremlægning af den årlige offentlige

udgiftsprocent på 0,8. Som i øvrigt er identisk

med VK-regeringens tidligere foreslåede

princip. Vi mener, at der bør udvides i de

offentlige investeringer ved eksempelvis at

ophøje uddannelsesniveauet og igangsætte flere

offentlige anlægsinvesteringer suppleret med

grønne projekter. Derfor er et loft på 0,8% i de

offentlige ydelser simpelthen for lavt.

Behovet for finansiering af offentlige

udgifter

Det er selvfølgelig klart, at statens offentlige

Side  4 

udgifter ikke kan stå alene. Hvis loftet for

stigningen i de offentlige udgifter bare forhøjes

uden lige, medfører det naturligvis et underskud

på længere sigt, vi ikke vil stå inde for. Vi

mener derfor, at statsindtægterne skal forhøjes i

takt med loftet for offentlige udgifter, på den

måde skabes der et stabilt og en mindre

borgerlig ”fuldt ud finansieret og socialt

balanceret skattereform”ii. Hernæst fremlægger

vi en række af alternative måder hvori staten

sikres flere penge.

Vores reformer og betragtninger viser sig, at

være særlige interessante og relevante, når vi

ser på bilag 1(s. 7), hvor vi har karikeret vores

egne forventninger til den offentlige sektors

ydelser, og dermed opnår en multiplikatoreffekt

på 2.

Den gennemsnitlige andel, der betales i skat på

bilag 1 (skemaet for multiplikatoreffekten), har

Enhedslisten sat til 50% - et gennemsnit der i

vores øjne virker fornuftigt og medhjælpende til

en i højere grad ressourcestærk stat. Derudover

er forbrugs- og opsparingskvoten reguleret ud

fra vores antagelser om, at den almene dansker

er tilbøjelig til at spare lidt mere end de cirka

gennemsnitlige 10%, og dermed også forbruge

en mindre kvote under en lavkonjunktur som

det er tilfældet med den nuværende.

Enhedslisten har altså nu iscenesat sine ideelle

forventninger i tal på multiplikatorskemaet. De

10 milliarder kroner, der er spyttet ud i

samfundet, er et beløb, vi finder realistisk, for

der skal gøres noget nu. Opmærksomheden skal

dog nærmere rettes på multiplikatoreffekten i

sig selv - Og dog.

Den kan nemlig også blive for firkantet, og skal

i nogle tilfælde tages med et gran salt. Sænkes

skatten eksempelvis til 25%, hvilket ville

medføre et klasseinddelt samfund, så stiger

multiplikatoreffekten også drastisk. Det

Millionærskat – Alle indkomster på over 1 million kr. beskattes med yderligere 6 pct.

Tobinskat – 1 pct. af alle finansielle transaktioner skal reserveres med henblik på en senere krise.

Mindske rentefradraget + beskatning ved salg af bolig. Det er urimeligt, at folk der har været heldige med køb af bolig på det rigtige tidspunkt, ikke skal beskattes af en eventuel for stor gevinst ved salg af bolig. Den store gevinst udmønter sig oftest i disse fiktive boligprisstigninger.

Genindførsel af formueskat

Side  5 

understreger, at multiplikatoreffekten ikke siger

alt, men kun afspejler de økonomiske fordele.

Og i Enhedslistens optik er den individuelles

velstand og ressourcer lige så vigtig som de

økonomiske faktorer.

Økonomiske og politiske udfordringer

Danmark har netop underskrevet EU’s

Finanspagt. Formålet med finanspagten er at

sikre en vis form for homogenitet landene

imellem på de offentlige budgetter. Det hedder

blandt andet, at det strukturelle budget-

underskud ikke må overstige 0,5 % af BNP.

Statsgælden må derudover højst udgøre 60% af

BNP. Finanspagten begrænser derved

Danmarks finanspolitiske råderum. Inspireret af

den tyskindførte ”Schuldenbremse”, som er en

form for lov mod underskud på landets gæld,

skal landene der underskriver finanspagten,

heriblandt naturligvis Danmark, vedtage en lov

som forbyder for store underskud. Det tvinger

folketinget til at gå ind og afhjælpe gælden,

såfremt den overstiger 60 procent af

bruttonationalproduktet.

Danmark ville dog slet ikke komme i nærheden

af disse grænser, hvis det stod til Enhedslisten.

Vores forslag lever fuldt op til EU’s finanspagt

taget i betragtning af mængden af statsudgifter,

der udlignes og modsvares af højere indtægter

via skattebetaling. I forlængelse af dette vil

talrige snæversynede borgerlige individer med

garanti sætte spørgsmålstegn omkring

arbejdsmoralen ved en forhøjet skatteafgift. Det

er imidlertid den eneste vej til at få et godt

velfærdssamfund på lang sigt. Primært skal

uddannelsessektoren som nævnt effektiviseres,

hvilket i længden styrker samfundet i alle dets

facetter, specielt fremstillingen af produkter

igennem en bæredygtig produktionsmetode –

Økologiske produktioneriii - er noget vi lægger

vægt på.

Disse uddannelsesfaciliteter har vi kun

mulighed for at forbedre, hvis staten tilskrives

et større budget igennem højere

skattebetalinger. Udover et højere

uddannelsesniveau vil de danske firmaer også

blive mere ressourcestærke og i stand til at

kvalificere deres egne medarbejdere og dermed

klæde dem bedre på i en globaliseret verden.

Hvis staten bare fik chancen for at lede landet

ud fra vores principper i en årrække, ville

befolkningen også udvikle en respekt overfor

staten. De rigeste kontorsiddende, hvis daglig-

dag primært består i at sende Au pair-piger efter

kaffe, pudse sko og udskrive rapporter, vil ikke

længere kunne beklage sig over en for høj skat,

for hvem har betalt deres uddannelse? Det har

staten. Derudover vil en forøgelse af

bundfradragsgrænsen sende flere folk i arbejde,

øge produktiviteten og mindske

klasseforskellen. I længden vil staten derved

Side  6 

indtjene pengene igen fra den forhenværende

fradragsgrænse. Det samme gælder ved

eventuelle subsidier til grønne projekter, hvor

staten på lang sigt vil indtjene pengene igen. Vi

er dog klar over, at skattelettelser også

motiverer befolkningens arbejdsmoral, men

hvilken fremtid dannes der, når samfundets

svageste samtidig udstilles og må slide på den

danske statsøkonomi? – Et usikkert samfund på

de sociale fronter og økonomiske ulemper med

henblik på EU’s finanspagt.

Alt i alt lever Enhedslistens krav altså op til en

fuldt finansieret og socialt balanceret

skattereform. Frem for at de rige bliver rigere

og rigere, mens de svage bukker under, skabes

der solidaritet og en fine økonomiske forbehold

med henblik på netop EU’s finanspagt. Så hvis

du også er tilhænger af et fremtidigt samfund i

vækst præget af solidaritet og mindre

klasseforskel, så nej til blind vækstiv, og sæt dit

x ved ø’et næste gang du befinder dig i

stemmeboksen.

Udfordringen bliver nu blot at finde det

parlamentariske grundlag. Socialdemokraterne

og SF kalder sig begge venstreorienterede

partier. Det er nu, de skal finde den røde vilje

frem. Vi venter på jer!

Kildehenvisninger http://www.b.dk/politiko/el‐kalder‐vestager‐i‐samraad‐om‐2020‐plan  http://politiken.dk/politik/ECE1618628/enhedslisten‐skrotter‐regeringens‐2020‐plan/ http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/02/22/175525.htm  http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/02/22/173256.htm  http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/03/01/0301093104.htm  http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2012/01/31/081621.htm  http://www.venstre.dk/nyheder/enkeltvisning/intet‐overraskende‐i‐regeringens‐2020‐plan/ http://politiken.dk/politik/ECE1618681/oppositionen‐om‐2020‐planen‐det‐er‐direkte‐pinligt/  http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/5/plancher‐om‐2020_planen‐danmark‐i‐arbejde/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/05/Danmark%20i%20arbejde/powerpoints_danmark%20i%20arbejde.ashx ‐ Figur 1   http://www.skm.dk/tal_statistik/indkomstfordeling/685.ht

ml ‐ Figur 2 

Jobindsats.dk - Figur 3  http://enhedslisten.dk/enhedslistens‐principprogram‐0 http://www.skm.dk/tal_statistik/indkomstfordeling/685.html  Økonomi – principper, praksis og perspektiver af Kåre Clemmesen og Per Henriksen  2008, Columbus. 

Side  7 

Bilag 1: Multiplikatoreffekten ved en forøgelse af de offentlige udgifter på 10 mia. Kr.

 

Slutnoter

                                                        i Samtlige forslag er dokumenteret med faktuelle tal på følgende link: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2012/5/plancher‐om‐2020_planen‐danmark‐iarbejde/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2012/05/Danmark%20i%20arbejde/powerpoints_danmark%20i%20arbejde.ashx  ii Regeringen proklamerer netop en fuldt finansieret og socialt balanceret skattereform i 2020-planen, hvilket her er genstand for stor ironi, da disse reformer ikke indebærer, hvad Enhedslisten havde forventet (heriblandt en millionærskat) iii Sammenstrikket udtryk som primært Enhedslisten benytter sig af – Kilde: http://enhedslisten.dk/enhedslistens‐principprogram‐0  iv Udtryk for den kapitalistiske økonomiske udvikling, hvor de rige opsparer og generelt bliver rigere, mens de fattige forsvinder helt ud af samfundet på baggrund af markerende klasseforskelle.

Stigning i indkomster:  10000000000  kr         Andel der betales i skat:  0,5           Forbrugskvote:  0,85           Opsparingskvote:  0,15        Multiplikatoreffekt  2 Importkvote:  0,1                        

Indkomststigning  Skat  Efter skat  Opsparing  Forbrug  Import Indenlandsk forbrug 

10000000000  5000000000  5000000000  750000000  4250000000  425000000  3825000000 3825000000  1912500000  1912500000  286875000  1625625000  162562500  1463062500 1463062500  731531250  731531250  109729688  621801563  62180156  559621406 559621406  279810703  279810703  41971605  237839098  23783910  214055188 214055188  107027594  107027594  16054139  90973455  9097345  81876109