En skala med Nye tider hos klare mål 8 teologerne 4 ... · og globalt miljø, miljøkemi, mikrobiologi og bioteknologi, miljøøkonomi, miljøsociologi samt integreret miljø- og

CAMPUSA A R H U S U N I V E R S I T E T

426.02.07

Har du ogsåen vision for universitetet?

Lars Kruse / AU-foto

Hvordan forestiller du dig Aarhus Universitet ifremtiden? Hvilken vision skal det bygge på?

Aarhus Universitet udskrev i sidste uge en kon-kurrence, hvor man opfordrer universitetets godt40.000 ansatte og studerende til at komme medgode ideer til den igangværende strategiproces.Den første artikel med et bud på fremtiden lå klarfire timer efter at konkurrencen var skudt i gang.

– Så i bedste fald ender vi op med 40.000 be-svarelser, konstaterede rektor ved pressemødet iforbindelse med konkurrencen.

Vinderen får en rejse til 10.000 kr., andenpræ-mien er en bærbar computer til 5.000 kr., og ende-lig kan man vinde et gavekort til Stakbogladen på2.500 kr.

Så grib dit gamle hakkebræt af en skrivemaskine,din hypermoderne laptop, eller indspil en videomed dig selv i hovedrollen – stort set alt tæller idenne konkurrence, som du kan læse mere om påwww.fusion.au.dk/fremtid

Som medarbejder kan man også give sin meningtil kende i en spørgeundersøgelse på nettet. Vedredaktionens deadline havde ikke mindre end 1875svaret på spørgsmål om visionen og de værdier,universitetet skal bygge på. Fortsætter denne lysttil at blande sig, kommer strategitankerne nær-mest til at hærge universitetet frem til den 23.marts, hvor der er deadline for de visionære.

SSiiddee 77

Ølkrigen fortsætter 5

Nye tider hos teologerne 4

En skala medklare mål 8

CAMPUS 4 / 20072

Efter regeringens beslutning om at integrere sektorforsk-ningen med universiteterne blev det hurtigt klart for

Danmarks Miljøundersøgelser, at vi skulle søge fremtiden iet bredt, flerfakultært universitet. Det ville give det bedstesamspil med DMU’s forskningsprofil, der indeholder enrække af de naturvidenskabelige og samfundsvidenskabeligediscipliner på universiteterne. Valget af universitet var van-skeligt, fordi DMU samarbejder med alle de relevante uni-versiteter. Resultatet var dog en klar indstilling om en inte-gration med AU, primært begrundet med perspektiverne forat videreudvikle miljøforskningen sammen med de interna-tionalt stærke, miljørelevante forskningsområder på AU.

Her er vi så, og vi ser det som vores væsentligste rolle atvære trækkraft for at tilføre AU en ekstra dimension

som det nationale miljøforskningscenter. Vi kommer medforskningskompetencer på et bredt område: atmosfæriskmiljø, akvatisk og terrestrisk natur og økosystemer, arktiskog globalt miljø, miljøkemi, mikrobiologi og bioteknologi,miljøøkonomi, miljøsociologi samt integreret miljø- og sam-fundsanalyse. Vores forskning har international kvalitet, påenkelte områder i verdensklasse. Vi har et stærkt internatio-nalt netværk, f.eks. med et fast samarbejde med de størstemiljøforskningscentre i Europa, og vi deltager betydeligt iEU-forskningen. Vi har indsigt i, “hvad der rører sig” på mil-jøområdet, både nationalt og internationalt, og på en rækkeområder er der klare muligheder for, at vi sammen med detøvrige AU kan videreudvikle miljøforskningen.

Vi har ikke erfaring med at opbygge uddannelser, men vikan tiltrække studerende med et anvendelsesorienteret per-spektiv til undervisningen på flere af AU’s fakulteter. Gen-nem samarbejdet med både private og offentlige brugere afforskningen får DMU’s forskere kendskab til de aspekter afviden og uddannelse på miljøområdet, der er brug for ude isamfundet. Vi deltager i forvejen i ph.d.-skoler og kandidat-uddannelser, herunder internationalt sammen med voreseuropæiske partnere.

Natur- og miljøovervågning er langt den mest omfattendeopgave i DMU’s myndighedsbetjening. DMU er lands-

dækkende databank for natur- og miljødata, og de lange må-leserier af fysiske, kemiske og biologiske parametre i luft,vand, jord, natur mv. har stor værdi for både den eksperi-mentelle forskning og f.eks. modeludviklingen. Den data-kapital kan også nyttiggøres af andre. Vi laver analyser afmiljøudviklingen og årsagerne hertil, baseret på eksperimen-ter og data om økosystemer og data om samfundsudvikling-en. Et eksempel er klimaforskningen, hvor DMU arbejdermed klimaeffekter i havet, i ferskvand og på land, med ud-ledning af klimagasser og med imødegåelse og økonomiskvurdering af tilpasninger til klimaændringer. Det sker blandtandet i samarbejde med andre forskere ved AU – i øvrigtuden stillingtagen til, om der er tale om grundforskning elleranvendelsesorienteret forskning.

Vi har med fusionen fået en unik mulighed for at videre-udvikle dansk miljøforskning i et nationalt miljøforsknings-center på AU. Det vil vi arbejde for, når det igangværendestrategiarbejde skal konkretiseres. Vi ser det som et led i atstyrke AU både i den hjemlige konkurrence på universitets-området og i internationaliseringen af universitetet.

Miljøforskningenstyrkes på AU

A new grading system will be intro-duced in Danish universities from thecoming fall, when a seven-step 12-scale replaces the 13-scale in use upuntil now.

An innovation in the new scale isgoals for what students should be ableto master, and a number of educationand learning experts believe that thismay be the means of diverting focusfrom the instructor’s review of materialto what the student is actually learn-ing.

Torben K. Jensen from the Faculty ofSocial Sciences’ Centre for Learningand Education points out that descrip-tions of goals can mean a healthy shiftin focus.

“It’s important that people don’tthink that teaching is only what hap-pens while the teacher is teaching.This is just a small part of the process.Students don’t have many hours inclass, and much learning takes placein between. Teaching should start awork-process, provoking the studentto read and work actively with the material. This can be done by the teacher’s setting up a framework, assigning exercises and giving feed-back,” says Torben K. Jensen.

However, there are also critical com-ments on the new scale – especiallyfrom students.

“The concept of independence hasapparently been removed from the

scale. In future all students will havetheir sights on the same goal. You willbe able to ‘look up’ the requirementsfor top marks in the description ofgoals. We will become little DuracellBunnies, rushing towards the samegoal and being judged on how far weget. Where does the scale leave roomfor the extraordinary, the off-beat, theimmeasurable? Where will the scaleplace the entrepreneur, the sharp, critical analyst or the artist? asks political science student Inge DuusHjortlund.

Full-time research is no longer to be anautomatic right for researchers in theFaculty of Theology. After the summerholidays, the faculty will begin phasingout the so-called research terms,where researchers, according to turn,are relieved from teaching duties forhalf a year. When the research termspresently agreed upon are finished,Dean Carsten Riis will delegate extraresearch time based on researchers’wishes and faculty goals.

Dean Carsten Riis hopes to establishthe best possible team as regards teaching, research, and internationalpublication. At the same time, hewants to strengthen faculty results inareas that the Ministry of Science iscurrently designating as decisive forthe allotment of funds for research andteaching.

Researchers with extra research timewill teach two hours weekly at a selectlevel. This will also strengthen the cor-relation between research and teach-ing, says the Dean. He views his initia-tive as supporting the individual researcher’s career plans, for exampleby allowing time to write a thesis. Fiveresearchers have already entered intoagreements on extra research time of

up to one year. One of them is Associa-te Professor Anders-Christian Lund Jacobsen, who in his agreement withthe Dean has agreed to finish a majorbook project as well as lead a large research project.

“Now I know what is expected of me,and that is clearly an advantage,” hesays.

In contrast, Professor of Church History Per Ingesman sees the dangerof credit-giving internationally-orien-ted research being favoured at the costof research relevant to the Danish cul-tural heritage.

“One could fear that some re-searchers will now have large amountsof research time, while others are reduced to second-string researcherswhose primary duties are teaching,”he says. However, he is prepared togive the Dean’s model a fair chance.

Do you feel that your university shouldhave a reputation for its efforts in thefields of social, financial and environ-mental sustainability? That the univer-sity should focus more strongly onbeing known as Europe’s environmen-tal university?

Or should your university first andforemost strive towards a much great-er degree of internationalisation, intro-ducing English as the compulsorylanguage for all programmes – and opening a department in Shanghai, forexample? Or …?

Now is your chance to express youropinion about the university’s future.

Write an article, max. 5,000 characters,or make a multimedia feature, a videoor something entirely different. 1stprize is a trip valued at DKK 10,000.2nd prize is a laptop, value DKK 5,000.3rd prize is a book voucher, value DKK2,500. The competition is open to everyone.

The university wants to encourageopenness and dialogue in workingwith the new strategy. Both staff mem-bers and students must create results,and they are the people most familiarwith the available options, so their in-volvement in the strategy process isessential.

The university hopes that dialoguewith staff members and students willprovide inspiration and improvementfor the new strategy.

Entries can be submitted until Friday23 March 2007.Send your entry to [email protected] or the Merger Office, University of Aarhus, Ndr. Ringgade 1, 8000 AarhusC, Denmark

Further information:www.fusion.au.dk/en/future

New grading system

Dean to allot research time

Article competition for visions of the university

CAMPUS IN BRIEF

Direktør Henrik Sandbech, DMU

udgives af Aarhus Universitet og udkommer

hver 2. mandag i semestermånederne.

Næste nummer udkommer 12. marts

Deadline for indlæg 5. marts kl. 10.00.

Redaktion:: Fredrik Nielsens Vej 5, bygning 1448, 8000 Århus C

T: 8942 2330, e-mail: [email protected]

Ansvarshavende:: Souschef Ingeborg Christensen.

T: 8942 2342; e-mail: [email protected]

Abonnement: Et årsabonnement koster 150 kr.

Studerende ved Aarhus Universitet 100 kr.

Henvendelser vedr. abonnement rettes til

Torben Johansen, T: 8942 1108,

e-mail: [email protected]

Annoncer: dgmedia 7027 1155

Tryk:: Avistryk Nord A/S

ISSN: 1604-1607

Anders CorrellRedaktør T: 8942 2331M: 2899 2235 [email protected]

Kristian SergeSkov-Larsen,studenterskribentM: 6127 [email protected]

Camilla NissenToftdal,studenterskribentM: 2220 9929

Helge Hollesen Journalist T: 8942 2332M: 6020 [email protected]

Hans PlauborgJournalist T: 8942 2334M: 2899 [email protected]

Martin H. DamsgaardJournalistT: 8942 2335M: 6020 [email protected]

Dean Carsten Riis hopes to establishthe best possible team as regards teaching, research, and internationalpublication.


Der var bred enighed om,at strategien virkelig flyttede sig på det tredje strategiseminar

Kong Vinter havde nær taget livet afdet tredje strategiseminar, da rekto-ratet, dekaner og prodekaner m.fl.torsdag morgen begav sig modSandbjerg i snestorm. Men hvor derer vilje, er der vej, og de fleste nåededa også, om end flere timer forsin-ket, helskindet frem til det næstenforårsramte Als. Og det var godt, fordet blev et meget udbytterigt strate-giseminar.

– Flere af os var nok en smulefrustreret efter det sidste strategi-seminar på Fuglsøcentret. Det skyl-des i høj grad, at vi ikke kun er igang med en strategiproces, men atvi også er i gang med en fusionspro-ces, sagde dekan på Humaniora,Bodil Due, da hun gennemgik TheUniversity of Edinburghs strategi forde øvrige deltagere.

Edinburghs strategimodel faldt igod jord blandt deltagerne og blevvalgt som en overordnet model for

det videre strategiarbejde. Valget afen model var en væsentlig årsag til,at strategiarbejdet for alvor kom påskinner på Sandbjerg.

–Jeg betragter universitetet iEdinburgh som et af verdens bedste,derfor kan vi være godt tjent med atkigge dem over skulderen og bench-marke med dem – også fordi vi kangodt kan måle os med dem, sigerrektor Lauritz B. Holm-Nielsen.

På seminariet blev stategien dis-kuteret under overskrifterne viden-formidling, uddannelse, forskningog rådgivning/teknologioverførsel.

Et godt tidspunktPå Handelshøjskolen er man lige nuved at revidere den strategi, maniværksatte for to år siden, så AarhusUniversitets strategi kommer på dethelt rigtige tidspunkt.

– For os er tidspunktet helt rig-tigt, og Edinburgh-modellen demon-strerer netop styrken ved at havestærke lokale strategier, som kanstøtte op om den samlede strategi-ske satsning på universitetet, sigerdekan Børge Obel fra Handelshøj-skolen.

Et af diskussionsemnerne på se-minariet var, hvordan man sikrer, atforskningen også bliver omdrej-ningspunktet for hele videnspred-ningsområdet, herunder besvarelseraf myndighedsopgaver, hvor AUf.eks. ikke kan sammenligne ellerbenchmarke med universitetet iEdinburgh.

– Jeg synes, myndighedsopgaver-ne er blevet godt vægtet i det nuvæ-rende strategiarbejde, siger en me-get tilfreds vicedirektør TorbenMoth Iversen fra Danmarks Miljø-undersøgelser, der som nationaltmiljøcenter vil få mange af disse op-gaver.

DPU med ved bordetNæste gang AU kalder sammen tilstrategiseminar, vil Danmarks Pæ-dagogiske Universitet (DPU) efteralt at dømme også sidde med vedbordet, og det skal der naturligvistages højde for.

– Jeg havde da gerne set, at DPUvar med fra starten af strategiarbej-det. Nu må vi jo sørge for, at der af-sættes de fornødne ressourcer, så dehurtigst muligt kan komme med i

vores strategiproces, siger rektor,der generelt var meget tilfreds medudbyttet af og samarbejdet på det 3.strategiseminar.

– Nu har vi fået det overordnedetankegods på plads, og med denkonsensus, der har været her på se-minaret, er vi nu klar til at få lavet etudkast til strategien, siger rektor.

Han understreger dog, at der ertale om et diskussionsoplæg til en-hederne, der hovedsagelig beskriverde overordnede begreber, og at der

naturligvis også skal tages hensyn tilde mange gode indspil, der forhå-bentligt kommer i forbindelse medden netop igangsatte artikelkonkur-rence blandt medarbejdere og stude-rende.

The University of Edinburgh Strategic Plan kan ses på:www.planning.ed.ac.uk/SP2004-08/StrategicPlan.pdf

Anders Correll / [email protected]

3CAMPUS 4 / 2007

Der var bud efter pladserne på ettodages kursus i rollespil på Institutfor Æstetiske Fag, hvor erhvervslivetviste stor interesse.

Rollespil er ikke længere kun for børnehave-børn og brølende teenagedrenge klædt ud somkrigere og troldmænd. Nu har både erhvervsli-vet og de videregående uddannelser også taget“legen” til sig.

– Vi bruger det blandt andet til at træne lede-re i svære samtaler som for eksempel en medar-bejderudviklingssamtale, hvor vi kan spille enmedarbejder, der ikke siger noget eller er megetfølelsesbetonet, fortæller Nina Riis, der er med-ejer af firmaet RollespilsGalleriet, som undervi-ser i rollespil. Hun er cand.mag. fra AarhusUniversitet og arrangerede kurset sammen medInstitut for Æstetiske Fag.

En af styrkerne ved rollespil er, at man heletiden kan stoppe op og begynde forfra ellerzoome ind på små detaljer. På den måde kan

deltagerne træne meget specifikke kompetenceri den svære samtale igen og igen, forklarer hun.

Nye områderDe 120 pladser på kurset var optaget længe førkursusstart, og deltagerne fordelte sig ligeligtmellem studerende fra blandt andet Dramatur-gi og deltagere fra erhvervslivet.

Iben Geismar er konsulent ved Finanssekto-rens Uddannelsescenter, der laver konsulentop-gaver for finansverdenen, og hun deltagerblandt andet i kurset for at opdage nye områ-der, som hun kan bruge rollespil inden for.

– Vi har mest brugt en professionel rollespil-ler til at øve svære samtaler med forskellige le-dere, men vi ser bestemt flere muligheder i det.Jeg vil for eksempel gerne undersøge, hvordanjeg kan lave nogle spil til at arbejde med opti-mering af arbejdsgangene i finansverdenen,siger Iben Geismar.

EksamensopgaveAnn Line Thode studerer dramaturgi og deltog i

workshoppen “Liverollespil i baghaven”. Hersloges de forpustede deltagere blandt andetmed plasticsværd, mens de hele tiden blev deltind i nye hold og skulle tage stilling til nye reg-ler i rollespillet. Efter kurset skal hun skrive eneksamensopgave om rollespil.

– Det er sjovt, hurtigt og meget nyt for mig.Jeg kender jo kun til teorien bag, men det ergodt at få sat praksis på, før jeg skal til at skri-ve, lød det fra hende.

Flere af talerne ved kurset satte også rollespili tæt forbindelse med innovation, da deltagernehele tiden skal finde på og tænke nyt for atholde gang i legen.

Gennem de sidste 10 år er der etableret flerekonsulentvirksomheder, der arbejder i grænse-landet mellem fiktion og virkelighed, og inter-essen fra de private og offentlige virksomhederer stærkt stigende.

Martin H. Damsgaard / [email protected]

Strategien på skinner

Kollegieby på AmtssygehusetEfter at have læst artiklen omSkjoldhøjkollegiets usikre fremtid iCAMPUS 3 foreslår institutleder OleSonne, Institut for Fysiologi og Bio-fysik, nu at inddrage Amtssygehusetsom en kollegieby til erstatning fordet nedslidte kollegium. En plan forrenovering af Skjoldhøjkollegiet hari otte måneder været under vurde-ring på rådhuset, hvor rådmandenfor Teknik og Miljø, Peter Thyssen,tøver med at give tilsagn til planen,der løber op i 400 millioner kroner.

– Planen gør hverken Skjoldhøj-kollegiet nyt eller giver det en bedrebeliggenhed, siger Ole Sonne. Hansynes, kommunen skal undersøge,om der er muligheder for kollegie-værelser og ungdomsboliger i dele afAmtssygehusets eksisterende byg-ninger eller om bygningerne skal ri-ves ned for at give plads til nybygge-ri på grunden.

– Boliger til unge til en fornuftigpris tæt på uddannelsessteder og by-ens pulserende liv vil være attrakti-ve, fastslår Ole Sonne i et brev tilrådmanden, som ser positivt på for-slaget.

– Det er et absolut en mulighed,som vi vil overveje. Vi ser gerne enbred sammensætning af borgere –også i den centrale del af Århus, si-ger Peter Thyssen.

Først skal region Midtjylland dogafgøre, om Amtssygehusets grundskal overdrages til Århus Kommune.

Ole Sonne foreslog også, at Mar-selisborg Hospitals grund skal bru-ges til samme formål, men ifølgePeter Thyssen er det ikke muligt.Området er allerede delt mellemÅrhus Kommune og regionen,og kommunen ejer ikke en særligstor andel.

klog leg Deltagerne i rollespil-kurset blev delt i holdog duellerede med plasticsværd. Øvelsen skulle blandt andet træne gruppens kommunikation og styrke holdånden.

Kamp om rollerne på Kasernen


4 foreløbige indsatsområder

FFoorrsskknniinngg:* Styrke den flerfaglige og interdisciplinære forskning* Stimulere forskning uden grænser, specielt internationalt ph.d.-samarbejde* Styrke forskningssamarbejdet, herunder rekrutteringen af nye forskere* Styrke forskningsuddannelserne, og eksterne strategiske forskningsalliancer

UUddddaannnneellssee:* Etablere Danmarks bedste studiemiljø og tiltrække de bedste

studerende både nationalt og internationalt * Opbygge fleksible og internationale orienterede uddannelser* Uddanne internationale anerkendte og efterspurgte kandidater

VViiddeennssffoorrmmiiddlliinngg:* Intensivere og kvalificere forskningsbaseret vidensformidling

til samfundet generelt og relevante sektorer * Opbygge en ligeværdig og lydhør videnformidling med erhvervslivet

FFoorrsskknniinnggssbbaasseerreett rrååddggiivvnniinngg,, tteekknnoollooggiioovveerrfføørrsseell oogg ffoorrmmiiddlliinngg* Udvikling af myndighedsrådgivningen* Internationalisering af forskningsbaseret rådgivning* Harmonisk teknologi overførsel og kvalificeret formidling

4 CAMPUS 4 / 2007

Forskning på fuld tid skal ikke læn-gere være en automatisk ret for for-skerne ved Det Teologiske Fakultet.Efter sommerferien begynder fakul-tetet at udfase de semestre, hvor for-skerne på skift er fritaget for at un-dervise i et halvt år. Når de aftalteforskningssemestre er afviklet, vildekan Carsten Riis uddele ekstraforskningstid på baggrund af for-skernes ønsker og fakultetets mål.Fem forskere har allerede en aftaleom ekstra forskningstid i op til et år.

– Fakultetets opgaver hviler ikkepå den enkelte medarbejder, men påhele fakultetet, siger Carsten Riis.Med den nye model “forskning+” vilhan søge at sætte det rigtige hold iforhold til f.eks. forskning, undervis-ning og international publicering.

– Nogle har f.eks. bedre mulighe-der for international publicering, også kan vi opfylde vores forpligtelse iden forbindelse ved, at de påtagersig den opgave, forklarer dekanen.

På baggrund af udviklingssamta-ler med de enkelte medarbejderehar han uddelt ekstra forskningstidud fra kriterier som fakultetets fo-kusområde, koordinering af forsk-ning, international publicering ogdisputatsskrivning. Det skal samti-dig sikre, at fakultetet kan vise re-sultater på de områder, som Viden-skabsministeriet er ved at udpegesom afgørende for at få penge tilforskning og undervisning.

Forskning i fare– Vi skal til at tænke sammen medledelsen, hvordan man får produce-ret de publikationer, som er særligteftertragtede for en selv og fakulte-

tet, konstaterer professor Per Inges-man, der synes, den gamle modelvar nemmere at administrere forden enkelte forsker.

Han føler ikke, han længere hargaranti for kunne bruge de 40 pro-cent af sin tid på forskning, som ernormen for hovedparten af forsker-ne. det skulle netop forsknings-semesteret sikre.

– Man kan frygte, at nogle forske-re nu får en masse forskningstid,mens andre reduceres til anden-rangsforskere, som først og frem-mest skal undervise. Det kan væresvært at se, hvordan den nye ord-ning vil blive praktiseret, men jeg vilda give den en chance, siger Per In-gesman, der er bekymret for, omforskning i danske forhold får rin-gere vilkår i forhold til forskning iinternationale forhold.

Ikke A- og B-holdDekan Carsten Riis afviser dog attale om A- og B-forskere

– Begynder man at tale om, atnogle er på A-holdet og andre på B-holdet, lægger man al diskussiondød uden at tage udgangspunkt i, atfakultetet har forskelligartede opga-ver og består af forskellige menne-sker på forskellige steder i deres kar-riereforløb. Det her handler om atmatche den rigtige opgave til de rig-tige personer på rette tidspunkt, si-ger dekanen. Han ser også den nyemodel som en støtte til medarbej-dernes karriereforløb.

– Sidder man med en stor bog, endisputats eller invitation fra udlan-det, giver modellen også plads tildet. Der skal så gøres noget ekstraved undervisningen på et andet tids-punkt.

– Hvis nogle får lov at forskemere end andre, opstår der vel enopdeling af forskerne?

– Jamen, det er da kun, fordi duså forudsætter, at det er dårligt atundervise. Det kan jeg ikke drive fa-kultetet på.

– De fleste vælger vel en karrierepå universitetet, fordi de gerne vilforske?

– Halvdelen af vores indtægterkommer fra undervisning, så hvisman ikke synes, man skal undervise,er det da et problem.

– Og hvis man ikke kan finde tidtil sin forskning, har man vel ogsået problem?

– Forskningstid skal ses i et langtperspektiv og i forhold til både pro-jekter og resultater. Og de 40 pro-cent til forskning kan regnes ud påmange måder, når der ikke findes enfast omregningsfaktor på undervis-ning, eksamen, vejledning osv. Des-uden er et udgangspunkt i seks ti-mers undervisning om ugen jo fak-tisk slet ikke højt i forhold til lande,vi gerne sammenligner os med, me-ner Carsten Riis.

– Men det ligger vel i modellen,at nogle på et tidspunkt skal under-vise mere end de seks timer omugen, som er normen?

– Ja, den del er endnu ikke lykke-des. Der er ikke så mange, der harønsket ekstra undervisning. Måskeer incitamenter løsningen. Hvis pri-vilegiet ved ekstra forskningstid erat få mere tid, kunne ekstra løn væreprivilegiet ved at undervise mere. Atvaretage den opgave er jo godt forfakultetet som helhed, siger CarstenRiis, der gerne vil knytte forskningog undervisning tættere sammen.

Eliteundervisning– Det har ligget i luften, at man harnoget til gode, når man har under-vist et antal semestre. Men det harman egentlig ikke, for undervisninger en del af ansættelsen. Derimodkan en forsker have et konkret pro-jekt eller en forventning om at skri-ve to spidsartikler med nogle ph.d.-og kandidatstuderende tilknyttetgennem undervisning på højniveau.Men så skal man jo netop ikke træk-kes ud af undervisningen i et semes-ter, mener dekanen.

Fremover bliver der da heller in-gen forskere, der i et semester ude-lukkende kan forske. Undtagelsenkan være længerevarende udlands-ophold. Forskere med ekstra forsk-ningstid skal fremover også undervi-se. Dog kun i to timer om ugen ogkun på eliteniveau.

– På den måde støtter modellenbåde forskning og undervisning, for-klarer Carsten Riis.

– Og du får mere magt over for-skerne i forhold til den tidligere mo-del?

– Vist giver det magt i forhold tilen automatik. Men samtidig skabermodellen også mere klarhed bådeom de forventninger, der er til denenkelte medarbejder, og hvad derforventes af dem, der får ekstraforskningstid.

Glad for fast aftaleEn af dem er lektor Anders-Chris-tian Lund Jacobsen, der dette forårhar et forskningssemester, som eftersommerferien glider direkte over i etår på forsknings+-modellen.

– Jeg har forpligtet mig til at haveen bog færdig, når det år er gået.Samtidig skal jeg redigere en del af

det, der kommer ud af forsknings-projektet Kampen om religiøse tek-ster i Antikken, som jeg leder, for-klarer Anders-Christian Lund Ja-cobsen.

Projektet er en del af fakultetetsfokusområde Religion som norm-sætter, og Anders-Christian LundJacobsen mener, det kræver så me-get tid, at han ikke ville have tid tilsin egen forskning, hvis han ogsåskulle undervise seks timer omugen. Han skal dog to timer hveruge undervise ph.d.-studerende, derer knyttet til forskningsprojektet.

– Der er et pres på det, jeg skalnå, men jeg er glad for at have enfast aftale. Den giver bedre mulig-hed for at planlægge arbejdet, sigerAnders-Christian Lund Jacobsen.

På Afdeling for Religionsviden-skab kan lektor Anders KlostergaardPetersen se frem til et forskningsse-mester, inden ordningen udfases.Han er enig i, at de semestre ikkeskal falde automatisk

– Man skal kunne dokumentere etformål med det, siger han. Han me-ner dog også, at det er problematiskhelt at afskaffe dem.

– Der skal være mulighed for, atman i en periode får en chance for atfordybe sig i et bestemt område ogfå tanket på, uden at det skal bindestil en bestemt forskningspublika-tion. Det er også problematisk, hvisvi ikke længere har adgang til at op-arbejde kompetencer inden for etnyt område, uden at det forpligter tilpublicering på det område, menerhan.

Helge Hollesen / [email protected]

Dekanen vil uddele forskningstidenForskerne ved Det Teologiske Fakultet mister deres ret til et semester uden undervisning.Dekan Carsten Riis vil fremover matche de forskellige opgaver til de rigtige personer på de rigtige tidspunkter. En professor frygter, det kan resultere i en opdeling af forskerne, men dekanen afviser al snak om A- og B-hold.

Tirsdag den 13. februar blev Biolo-gisk Institut omringet af politi, am-bulancer, brandvæsen og sidst, menikke mindst, forsvarets spræng-ningseksperter, den såkaldte EOD-bemanding fra Skive Kaserne. EODer en forkortelse for Explosive Ord-nance Disposal, eller som de selvsiger på jysk “Et Ordentligt Drøn”.

Årsagen til det store opbud af po-liti og redningsfolk var, at laboranterunder oprydning i et kemikalieskabhavde fundet en ældre udgave af tri-nitrophenol, også kaldet pikrinsyre,der på grund af alderen var krystalli-seret og derfor eksplosionsfarlig vedstød, gnidning eller opvarmning. Prikinsyre kan endvidere ved brandeller eksplosion danne meget giftigenitrøse gasser, så derfor var fundetikke at spøge med.

– Pikrinsyre blev tidligere brugttil at farve væv med, men vi brugerdet ikke længere. Det er i flydendetilstand ganske ufarligt, men har veden fejl fået lov til at stå i vores kemi-kalieskab og krystallisere, siger in-stitutleder Jørgen Bundgaard, der isamarbejde med laboranterne kon-taktede myndighederne om fundet

af den gamle pikrinsyre. Det store fremmøde af rednings-

mandskab kom dog noget bag på in-stitutlederen.

– De kom jo med hele den tyrki-ske musik, så set fra mit vindue tro-ede jeg først, at der var brand i denpågældende bygning. Men jeg synesnu, at det er betryggende, at vi haret så effektivt beredskab, når der erfare for en eksplosion eller lignende,siger han.

De to OED-folk, der af hensyn tilderes arbejde foretrækker at væreanonyme, tog ingen chancer medden krystalliserede pikrinsyre.

– Det er svært at sige, hvor storeksplosionskraft netop denne behol-der har, sagde den ene bombeeks-pert til CAMPUS, inden han iførtden ca. 40 kg tunge beskyttelsesud-rustning bar beholderen ud til deneksplosionssikrede beholder. Deref-ter gik turen tilbage til et sikkertsprængningsområde ved Skive Ka-serne – hvis da syren altså ikke eks-ploderede på vejen hjem.

– Det sker indimellem med dissekrystalliserede sprængfarlige væs-ker, men beholderen er så sikker, at

der ikke er nogen, der lægger mærketil det, sagde bombeeksperten.

Husk adressenOg så lige et opråb fra Falck og År-hus Brandvæsen: Husk at opgivenøjagtig adresse i Universitetspar-ken, Nobelparken eller hvor der nuer behov for hjælp inden for AU’sområde. Langt de fleste gange bliverredningsfolkene sendt til NordreRinggade nr. 1 – og her er der sjæl-dent brug for hjælp, som en af falck-redderne tørt konstaterede. /ac

Bombealarm i parken

nye tider

Forsvarets sprængningsekspertermødte op på Biologisk Institut

med “hele den tyrkiske musik”,som institutleder Jørgen Bund-

gaard udtrykte det. Årsagen varfundet af pikrinsyre, som på

grund af alder var krystalliseretog derfor sprængfarligt.

Anders Correll

5CAMPUS 4 / 2007

Når de studerende sætter sig til rettei fredagsbaren med en kold, vel-skænket fadøl efter en hård uge påuniversitetet, er der næppe mange,der starter med at skåle for bevil-lingsnævnet, borgmesteren eller denlokale politimester.

Men det burde de gøre, for de tremyndigheder er blot nogle af dem,som indtil videre har været på fre-dagsbarernes side i kampen mod re-stauratørernes indtil videre forgævesforsøg på at indskrænke mulighedenfor at drikke billige øl på uddannel-sesinstitutionerne.

De århusianske fredagsbarers sto-re omsætning har længe været entorn i øjet på de lokale restauratører,og efter forgæves at have klaget de-res sag i Århus har restauratørernesbrancheforening, DRC, valgt at ap-pellere til Erhvervsminister BendtBendtsen og folketingets ombuds-mand og samtidig indklage fredags-barerne og universiteterne for kon-kurrencerådet.

Selvom krigen nu er flyttet ind påministeriets bonede gulve og i Kon-kurrencerådets hellige haller, rysterStudenterrådet ikke på hånden.

Billige øl og hygge bag succes– Vi har ikke tænkt os at opgivekampen for studenterbarerne, for viser dem som et vigtigt åndehul, hvorstuderende kan mødes efter en ugemed hovedet i bøgerne. Det handlerikke kun om øl, men også om det so-ciale liv, diskussionerne, og alt det,der ikke findes midt på dansegulvetpå Buddy Holly, siger Studenterrå-dets studielivsordfører, MikkelKrogsholm.

Han understreger, at studenterba-rernes popularitet også hænger sam-men med de lavere priser.

– Restauratørerne tror måske, atde studerende tager skoletasken påryggen og går ned på Train og køberfadøl for 45 kroner, hvis det lykkesat lukke fredagsbarerne, men så erde naive. Det har man slet ikke rådtil på SU. Så når restauranternebåde har et dyrere produkt og tilby-

der noget, de studerende ikke efter-spørger, er det klart, at de manglergæster, siger han.

Restauratørerne giver ikke opNetop de lave priser har været en afrestauratørernes vigtigste anke modfredagsbarerne, fordi de mener, atde udgør en unfair konkurrence. Restauratørernes brancheforening,DRC, understreger, at den fortsat vilforsøge at få indskrænket studenter-barerne, men at det kun gælder destørste med de længste åbningstider.

– De kan efter vores mening dum-pe priserne, fordi de ikke skal betalede samme driftsomkostninger somos andre. Vi har ikke noget imod etordentligt studiemiljø, og fredagsba-rer, som kun er for de studerende,kun har åbent om fredagen og luk-ker inden midnat, har vi ingen pro-blemer med. Men når det bliver me-re end det, begynder vi at sætte hæ-lene i jorden, siger pressechef hosDRC Carsten Kruuse.

Fald i omsætningenCarsten Kruuse mener, at udviklin-gen går i retning af, at studenterba-rerne med bevillingsnævnets velsig-nelse udvider deres åbningstider tilflere og flere ugedage og til senereog senere på natten, og det skaberden unfair konkurrence.

– Vores restauranter har oplevetfald i omsætningen i de sidste år, ogvi ville ikke gøre så meget ud af det,hvis vi ikke seriøst mente, at det hervar et problem. Det kan godt være,at studenterbarerne selv siger, at deer små og ikke stjæler kunder fra os,men når den største taxaholdepladstorsdag efter torsdag er foran barenpå handelshøjskolen, så er der no-get, der siger os, at det hverken erpengene eller festviljen, der manglerhos de studerende.

Ingen våbenhvileMikkel Krogsholm mener, at restau-ratørerne kun råber op, fordi de ger-ne vil tjene penge.

– Restauratørerne har mistet om-sætning, og så vender de blikketmod studenterbarernes mange kun-der, som de gerne vil have. Når de såhar klaget til så mange forskelligeinstanser uden at få medhold, måalle kunne gennemskue, at det barehandler om at få lukket nogle kon-kurrenter. Derfor er vi også klar tilat forsætte krigen, for vi er ret tryg-ge ved, at vi også fremover vil fåmedhold, siger han.

DRC’s seneste træk, klagerne tilKonkurrencestyrelsen og BendtBendtsen, er endnu ikke afgjorte, ogder kan gå mange måneder, indendet sker. Indtil da, der kun en ting,der er helt sikkert.

Der er ingen våbenhvile på vej ikrigen om fredagbarerne.

Kristian Serge Skov-Larsen / [email protected]

Krigen om fredagsbarerneDe studerendes fredelige fredagsøl har i flere år været centrum i et bittert opgør mellem de århusianske restauratører og de studerende. Med den seneste optrapning tyder intet på, at krigen stopper foreløbig.

Søren Kjeldgaard / AU-foto

ølkrig

uninotermødepligt giver lavere frafaldMødepligt og obligatoriske afleveringsop-gaver er blevet vilkårene for førsteårsstu-derende på Institut for Engelsk, Ger-mansk og Romansk på Københavns Uni-versitet (KU), skriver Information og mor-genavisen Dato.

For at bestå kurset “Sproglig Formid-ling” skal de studerende være til stede80 procent af undervisningstimerne, skri-ve fire essays og en opgave om sprogliganalyse. Sådan har det været, siden dennye studieordning trådte i kraft i septem-ber 2005, og det er blevet normen, at destuderende opfylder disse krav i stedetfor at vælge nødløsningen, som er enskriftlig eksamen. Og frafaldet er alleredesænket med 10 procent.

Studieleder Karsten Schou håber, detskyldes den skærpede indsats. Men hanfremhæver også, at protokolrytteriet ikkefalder i undervisernes smag. De stude-rende opfører sig, som om de stadig gåri skole, og tiltaget er et forsøg på atmøde dem på deres egne præmisser./cnt

bedre lånemuligheder på statsbiblioteket Et indkøbssamarbejde mellem Statsbi-blioteket og Det Kongelige Bibliotekkommer nu lånerne til gode.

– Vi får en større rabat end tidligere, isærdeleshed på de danske og engelsk-sprogede bøger og noder, men først nårvi er længere fremme i forløbet, har vi etsamlet overblik over størrelsen af densamlede besparelse, siger projektlederGrethe Lindgreen fra Statsbiblioteket i enpressemeddelelse.

Besparelsen ved afgivelse af en størresamlet ordre skal omsættes i flere an-skaffelser til glæde for lånerne. Det sam-lede indkøb runder 30 mio. kr., og or-dren har i foråret 2006 været i EU-udbud.

Selv om aftalen er trådt i kraft, er detstadig muligt for andre forskningsbiblio-teker at tilslutte sig samarbejdet omstorindkøb.

– Vi har i aftalerne lagt vægt på, atalle ikke skal aftage den samme vare.Det enkelte bibliotek kan vælge tillægsy-delser, som passer til netop dette biblio-tek og låneres behov, siger Grethe Lind-green. / ac

studerende betalerfor ekstra undervisningEt stigende antal studerende betaler forat få ekstraundervisning op til eksamen.Det skriver dagbladet Information.

Ifølge avisen er det især handelshøj-skolerne i Århus og København samt dejuridiske uddannelser på universiteterne,hvor private kursusudbydere har kronededage med at tilbyde lynkurser til stude-rende op til eksamen, så de ikke behø-ver anstrenge sig helt så meget med ek-samenslæsningen. På Handelshøjskolen,Aarhus Universitet, afviser man dog, atden slags kurser finder sted. Den almin-delige undervisning er nok til at forbere-de de studerende på eksamen, lydermeldingen.

På Juridisk Institut, Aarhus Universitet,tilbyder foreningen Moderate Jurister ma-nuduktionslignende kurser op til eksa-men. Danmarks Jurist- og Økonomfor-bund) støtter kurserne, men er ikke di-rekte involveret i afviklingen af dem

– Vi har i fem år kørt eksamensforbe-redende kurser i formueret og familie- ogarveret, hvor dumpeprocenterne har væ-ret oppe og runde 50 procent. Men kur-serne er gratis, og det lægger vi storvægt på. Økonomien skal ikke være af-gørende for, om man kan komme påsådan et kursus, siger formanden forModerate Jurister, Anne Katrine Bay. /hp

Kæmpesucces for Århus-film

Ølkrigen mellem fredagsbarerne ogbyens restauratører er nu rykket ind i Erhvervsministeriet, hvor Konkurrence-styrelsen skal se på sagen.

En lille 20 minutter kortfilm er i løbet af de sidsteto måneder blevet downloaded 10.000 gange. Detlyder måske ikke af meget, men når der er tale enfilm om undervisningspædagogik, er der grund tilspærre øjnene op.

Filmen med den tautologiske titel Teaching Te-aching & Understanding Understanding er skre-vet, instrueret og produceret af Claus Brabrand,der er adjunkt på Datalogi, og vandt i novemberfilmprisen “Det Gyldne Snit”. Siden er det gåetstærkt. Første oplag på 2000 dvd’er blev hurtigtudsolgt, og andet oplag er på vej – og af dette erde første 800 allerede solgt til Dansk Universi-tetspædagogisk Tidsskrift, der har besluttet atbringe filmen med 3. nummer af tidsskriftet. Mi-crosoft Research har købt 1000 eksemplarer, ogfilmen skal vises ved store SIGCSE’07 konferencei Kentucky til marts. Derudover er den blevet enintegreret del af undervisningen på de adjunktpæ-dagogiske kurser, og instruktørdebutanten har

travlt med at holde foredrag på landets universite-ter.

– Det er ret overvældende. Jeg får mails fra folki hele Europa, men også fra lande som Argentina,Japan og Iran, hvor folk har set filmen og vil hørenærmere. Og jeg har endnu ikke nået at markeds-føre den, siger Claus Brabrand.

Han har dog ikke tjent en krone på den eng-elsksprogede film, der kostede 280 kroner at lave.

– Det har hele tiden været tænkt som en non-profitfilm, og det har jeg det fint med, siger ClausBrabrand, der selv blev grebet af universitetspæ-dagogisk tænkning, efter at han havde været på etadjunktpædagogisk kursus.

Filminstruktøren afviser ikke, at der kan blivetale om flere film inden for området. Men først vilhan følge den nuværende film til dørs og i øvrigtpasse sin forskning på Datalogisk Institut. /hp

Filmen kan ses på www.daimi.au.dk/~brabrand/

Mens studerende og ansatte arbejder på højtrykmed at formulere AarhusUniversitets fremtid, gørpolitikerne det mere endsvært for universiteterne atagere selvstændigt.

– Kun fantasien sætter grænser, ognu åbner vi døre og vinduer for allegode ideer, som kan være med til atfylde kreativitet ind i vores strategi-proces, sagde rektor Lauritz B.Holm-Nielsen, da han i tirsdagssammen med formand for Studen-terrådet Simon Krøyer skød denstore artikelkonkurrence i gang pået pressemøde.

God procesSimon Krøyer roste universitetet forat inddrage både studerende ogmedarbejdere i strategiprocessen ogsagde bl.a.:

– Universitetet er efter fusionenmed Handelshøjskolen langt denstørste uddannelsesinstitution i År-hus, og det forpligter. Derfor børuniversitetet også bidrage med atbygge flere ungdomsboliger tæt påbymidten og i det hele taget medvir-ke til at udbygge det gode studie-miljø i byen og på campus.

Og den tanke var rektor helt medpå. Helt konkret foreslog han, at ef-terhånden som Kommunehospitalet

flytter ud til Skejby, skalman omdanne sygeple-jekollegierne til inter-nationale kollegier.

Rektor fremhævedeogså, at Aarhus Uni-versitetet har fået enmeget bredere paletaf uddannelsestil-bud.

– Synergienmellem de femgamle uddannelsesret-ninger og de nye fra Handelshøjsko-len, Det JordbrugsvidenskabeligeFakultet og (forventeligt) DanmarksPædagogiske Universitet betyder, atvi stort set kan udbyde uddannelsertil alle de vigtige sektorer i samfun-det, sagde rektor.

Det store selvmålMen mens både studerende, ansatteog ledelsen på Aarhus Universitettænker store tanker om, hvordanman kan udvikle netop det universi-tet, der fremover skal levere de kan-didater og forskningsresultater, derer så hårdt brug for i vidensamfun-det, forsøger man nu på Christians-borg at stække universiteternes fri-hed til at agere i det globale rum.

På spørgsmålet om, AU har pla-ner om at etablere en afdeling iShanghai, som der lidt provokeren-de står på et af de postkort, der skalreklamere for artikelkonkurrencen,svarede rektor lidt frustreret:

–Vi har faktisk en afdeling iShanghai, det er bare hemmeligt,

for vi må nemlig ikke ud-danne kandidater der.

– Hvis Danmark vileksportere uddannelser, sålaver vi regler, som bety-der, at det ikke kan lade siggøre. Hvis vi vil tiltrækkeudenlandske studerende, såindfører vi afgifter, før vi harlavet et stipendiesystem osv.– vi er fantastiske til at laveselvmål her i Danmark. Se påaustralierne. De har åbnet af-delinger rundt om i hele verden,

hvor de tilbyder uddannelser til storglæde for landet, og ikke mindstdets eksport, sagde rektor.

– Det seneste udkast til den nyeuniversitetslov er så detaljeret, atdet er til at få ondt i hovedet af. Ogvi har netop modtaget listen over,hvordan man fremover vil krediterenye uddannelser herhjemme. Her erkriterierne så detaljerede, at det viltage flere år, før vi får nye uddan-nelser. Det er simpelthen forkert, atman ikke giver universiteterne stør-re frihed. Der er snart kun otte uni-versiteter tilbage. Vi har kapacitetentil at være selvstændige, så hvorforikke give os muligheder til at lavede bedste universiteter, sagde rek-tor med direkte adresse til Christi-ansborg.

Anders Correll / [email protected]

– Hvis man ellers har tænkt sig atlytte og lader sig inspirere af de for-slag, der kommer i forbindelse medkonkurrencen, så er det en glimren-de ide, lyder det fra Kristian Wem-melund og Jean-Christophe Debost,der begge læser medicin på 2. se-mester.

Begge er de begejstrede for arti-kelkonkurrencen om universitetetsfremtid, og ingen af dem manglerideer. Kristian Wemmelund drøm-mer sig frem til et Aarhus Universi-tet, der om 20 år bør være kendt forat være det kreative universitet, hvorviden og ideer flyder på tværs af stu-diegrænser. Jean-Christophe De-bost, der allerede har erklæret, athan vil indsende sit bud på fremti-dens universitet, bakker op og tilføj-er:

– Campusmiljøet råber virkeligpå, at man udnytter den fordel, at deenkelte studier er samlet tæt på hin-anden. Der er så meget forskellig vi-den samlet på et sted, og jeg håberogså Handelshøjskolen kommer tæt-tere med i det samspil, siger han.

Det fleksible universitet med sam-arbejde på tværs af institutter stårogså højt på ønskelisten for Inge Li-ne Winther og Helene Christensenfra Molekylærbiologi. Fusionen givernye muligheder for tværfaglige stu-dier, og de to piger håber især, at in-tegreringen af Handelshøjskolen åb-ner op for nye studievalg.

Provokerende postkort I et forsøg på at skabe opmærksom-hed omkring debatten flyder kanti-nerne i disse dage med postkort medbudskaber, der skal forarge, inspire-re og forhåbentlig skabe lyst til atdeltage i konkurrencen. Nogle virkerutopiske og andre måske enddauønskede, men enkelte ideer vækkerudbredt begejstring. Visionen om enengelsksproget dagligdag på univer-sitetet skiller sig nemlig ud og mø-der stor opbakning fra de studeren-de. Engelsk er allerede så integrereten del af universitetets hverdag, atde fleste ser det som en helt naturligudvikling, at universitetet en dag fårnyt modersmål.

– Engelsk er et godt videnskabs-sprog og giver mulighed for at få fle-re internationale studerende til uni-versitetet, mener Jean-ChristopheDebost

– Måske giver det os selv bedreforudsætninger for at studere i ud-landet, hvis undervisningen her erpå engelsk, tilføjer Helene Christen-sen, der ikke ser det som noget pro-blem at skifte sproget ud.

Mens forventningerne knyttes tilinternationaliseringen af universite-tet, så samler frygten sig om enkommercialisering af Aarhus Uni-versitet. Selv om enkelte anerken-der, at der kan være visse økonomi-

ske fordele forbundet med den børs-introduktion, der annonceres på dedristige postkort, så gruer alle forkonsekvenserne for forskningens vil-kår.

– Hvis jeg skal skrive en artikel tilkonkurrencen, så bliver det et for-svar for den frie forskning, fortællerInge Line Winther, der er bange for,at pengene primært ender i hænder-ne på den forskning, der skaber pro-fit. Der kommer ofte mange unikkeresultater ud af snævre områder, ogder skal være plads til uventede idé-er, lyder det samstemmende fra destuderende, CAMPUS har talt med.

PostkassetænkningMens nogle lader tankerne flyvehøjt, holder andre benene på jordenog ser mere kritisk på konkurren-cen.

– Jeg tror ikke, det hjælper at laveen konkurrence – det engagerer ihvert fald ikke mig, siger TommyMølgaard, der hellere ser, at manbruger flere penge her og nu på enmodernisering af bygningerne i ste-det for at fortabe sig i fremtidspla-ner. Han står blandt sine studiekam-merater fra Kemi og Teknologi, derbakker ham op.

– Hvorfor skal man bruge pengepå en konkurrence – kan man ikkebare stille en postkasse op, spørgerMichael Hjort, der også klager overdårlige lokaler og elendig udluft-ning.

Artikelkonkurrencen er dog netopden “postkasse”, Michael Hjort ef-terlyser, og den står åben for visio-ner og forslag, så nu er det op tilstuderende og medarbejdere at gribepennen og være med til at prægefremtidens Aarhus Universitet.

Lars Højholt

7CAMPUS 4 / 2007

tommy mølgaard, 2. semester, kemi & teknologi: Konkurrencen er spild af penge. Man burde hellere bruge penge på at forbedre det elendige klima, der er i mange lokaler rundt omkring"

jean-christophe debost, 2. semester, medicin (t.h.)Undervisning på engelsk lyder som engod idé. Det vil gøre det nemmere at fåflere udenlandske studerende til Århus.

kristian wemmelund, 2. semester, medicin (t.v.)Hvis det er seriøst, at man har tænkt sigat lytte til de forslag der kommer, så erkonkurrencen en glimrende idé.

Fremtiden er i jeres hænder…Aarhus Universitet inviterer alle studerende og medarbejdere til at tænke visionært. I bestræbelserne på at signalere åbenhed i debatten om fremtidens Aarhus Universitet er artikelkonkurrencen døren ind til bestyrelseslokalet, men hvem tør træde indenfor? CAMPUS har taget pulsen på de studerendes engagement i projektet og initiativet møder bred opbakning.

au.dk/fremtiden 1

au.dk/fremtiden 2

inge line winther, 4. semester, molekylær biologi:Hvad der end sker i fremtiden, så er det vigtigt ikke kun atgive penge til de forskningsprojekter, der umiddelbart giverdet største afkast. Man må ikke glemme de små projekter,der tit giver nye og spændende resultater.

Strategi i politisk modvind




Sommerens eksamenstermin levneren sidste mulighed for at score develkendte 8- og 9-taller eller de me-re eksotiske 13-taller. Men egentligbekymring kan kun spores hos destuderende, der næsten står medkandidatbeviset og blot mangler enspecialekarakter. Hvis den kommerefter 1. september i år, skal alle an-dre karakterer regnes om til 7-trins-skalaen. Studievejledningerne påJura og på Naturvidenskab harmærket til frustrationerne. Modsater reaktionen fra de studerende påHistorie og Medicin lig nul, viserCAMPUS’ rundringning til studie-vejledningerne. De studerende ofrerikke den nye karakterskala megentankevirksomhed. Det er der ellersgod grund til.

Der ligger nemlig et enormt pæda-gogisk potentiale i den nye skala.Den kræver, at underviserne skalformulere præcise faglige mål forhvert kursus, og de studerende skalbedømmes efter, hvor godt de opfyl-der målene. Hvis man tager målbe-

skrivelserne alvorligt, kan de stude-rende se frem til en universitetsun-dervisning, hvor forløb, form og ek-samen virker sammen, og hvor dekan gå til eksamen og vide megetklart, hvad der kræves.

Fokusskift med fordeleClaus Brabrand er ph.d. og forsk-ningsadjunkt på Datalogisk Institut.Han har skrevet, instrueret og pro-duceret en prisvindende kortfilm omuniversitetspædagogik og er involve-ret i implementeringen af den nyekarakterskala på Det Naturvidenska-belige Fakultet. Han ser den nye ka-rakterbekendtgørelse og kravet ommålbeskrivelser som en stor gevinstfor de studerende.

– Det er en fordel for de studeren-de, at de kan se præcist, hvad deskal kunne. De studerende ser me-get på eksamen, og derfor må manformulere klare læringsmål og haveen eksamen, der måler opfyldelsenaf de mål, siger han.

Torben K. Jensen fra Center forLæring og Uddannelse på Det Sam-fundsvidenskabelige Fakultet er

enig. Han peger på, at målbeskri-velserne kan bevirke et sundt fokus-skift, hvor den studerendes læringkommer i centrum.

– Det er vigtigt, at man ikke tror,undervisning kun er noget, der sker,når underviseren er i gang. Det erkun en lille del af processen. De stu-derende har få timer, og megen læ-ring foregår, imellem vi mødes. Un-dervisningen skal gerne sætte ar-bejdsprocesser i gang, og den skalafføde, at de studerende læser nogetog arbejder aktivt med stoffet. Detkan den ved, at underviseren sætteren ramme op, giver øvelsesopgaverog feedback, siger Torben K. Jensen.

Læs din studieordningDe studerende har ofte svært ved atsætte ord på deres egne kompeten-

cer, men det kan gode målbeskri-velser rette op på.

– Med målbeskrivelser kan manitalesætte, hvad undervisningen skallede til. Det mangler vi ofte nu. Deter tankevækkende, at mange med enkandidatgrad ikke rigtig kan forkla-re, hvad de kan, siger Torben K.Jensen.

Målbeskrivelserne bliver udformetud fra kendte taksonomier for læ-ring, som bruger almindeligt kendteverber, og langt de fleste ved, at detkræver mindre at “identificere” endat “sammenligne” eller “reflektere”.Men hvis undervisningen skal dragefordele af den nye karakterbekendt-gørelse, skal både studerende og un-dervisere være indstillede på at bru-ge studieordningernes målbeskrivel-ser aktivt.

Fra efteråret har de studerendeforhåbentlig mulighed for at læsepræcist, hvad de skal kunne til eksa-men, men det kræver, at de hiverstudieordningen frem fra notatbun-ken.

Camilla Nissen Toftdal

Beskrivelse

gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler

gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler

gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler

gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler

gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål

gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål

gives for den helt uacceptable præstation

12

10

7

4

2

00

-3

Betegnelse

Den fremragende præstation

Den fortrinlige præstation

Den gode præstation

Den jævne præstation

Den tilstrækkelige præstation

Den utilstrækkelige præstation

Den ringe præstation

8 CAMPUS 4 / 2007

“For den usædvanlig selvstændigeog udmærkede præstation”. Sådanlyder beskrivelsen af den højeste ud-mærkelse – 13-tallet – efter dengamle 13-skala. Til den nye 7-trins-skala er der knyttet nogle helt andreord, som drejer sig om graden afmålopfyldelse og mængden af mang-ler: “Karakteren 12 gives for denfremragende præstation, der de-monstrerer udtømmende opfyldelseaf fagets mål, med ingen eller fåuvæsentlige mangler”, lyder såledesbeskrivelsen af den højesteudmærkelse efter den nye skala.

De studerende skal nemlig be-dømmes på grundlag af faglige mål,og derfor er faggrupper på hele uni-versitetet i gang med at udforme

målbeskrivelser, som skal skrivesind i studieordningerne. Men proce-duren er alt for omstændelig. Denfrister til åbne og uigennemsigtigeformuleringer, og derfor kan denføre til urealistisk mange klagesagerfra de studerende.

Hver formulering er afgørendeArbejdet med at udforme målbeskri-velser er stort, men fakulteternemelder, at de er godt i gang. De fles-te har sendt retningslinjer og model-ler for målbeskrivelser ud til insti-tutterne, og på Sundhedsvidenskabhar den pædagogiske enhed tilbudtworkshops og konsultationer. Tor-ben Dahl er teamleder i Handelshøj-skolens uddannelsesteam, og hanfremhæver, at man ikke bare kansætte sig ned og skrive. Arbejdet

kræver diskussioner mellem fagfol-kene. Det er alle enige i. Universite-tet har nemlig en udbredt traditionfor indholdsbeskrivelser, og mangeaf de målbeskrivelser, der alleredefindes, er ikke egnede til at give ka-rakterer ud fra.

– Målbeskrivelser med formule-ringer som "underviseren vil give etoverblik" er ikke præcise nok. Derskal stå, hvad de studerende skalkunne med stoffet. Man kan ikkebruge ordet “forståelse”. I stedet an-befaler vi en aktiv sprogbrug, sigerTorben K. Jensen, der er centerlederpå Center for Læring og Uddannelsepå Det Samfundsvidenskabelige Fa-kultet.

Man skal altså gøre sig umagemed ordvalgene, hvis implemente-ringen af den nye karakterbekendt-

gørelse skal lykkes. Det skal være enfast praksis, at man skriver præciselæringsmål, der er realistiske og op-lysende for den studerende, og deter ifølge Torben K. Jensen den stør-ste udfordring ved at implementereden nye karakterbekendtgørelse.

Uigennemsigtige målLæringsmål skal være udtalte og ik-ke bare en tavs kundskab. Det fak-tum har store pædagogiske gevinster(se artikel herunder), men admini-strativt giver det en tung opgave. Vi-denskabsministeriet vil sikre målbe-skrivelsernes juridiske tyngde ved atkræve, at de bliver skrevet ind i stu-dieordningerne.

Ifølge Torben K. Jensen skaberdet krav en risiko for, at man formu-lerer alt for generelle mål, så man

slipper for at skulle ændre studie-ordningen. Det sker netop ofte, atunderviserne ændrer kursers ind-hold og dermed mål, og på kandi-datuddannelserne bliver mange helefag ændret hvert semester. Men ge-nerelle mål vil være uigennemsigtigefor den studerende og kan ikke bru-ges til at give karakterer efter. Der-for har dekanerne for landets sam-fundsvidenskabelige fakulteter hen-stillet til ministeriet om en opblød-ning af kravet. Et positivt svar fraVidenskabsministeriet kan fjerne detadministrative problem, som netopnu truer med at spænde ben forkonkrete og gennemsigtige lærings-mål.

Camilla Nissen Toftdal

En skala af få ordRundt på alle fag er underviserne ved at sætte ord på den nye, minimalistiske 7-trinskarakterskala, som træder i kraft fra september i år. De studerende skal fremover bedømmes på grundlag af klare faglige mål. Men arbejdet med at udforme målbeskrivelser er omfattende, og det er underlagt tunge og ufleksible administrative procedurer.

Studieordningen bliver primær-litteraturDen nye karakterskalas målbeskrivelser kan flytte fokus fra underviserens gennemgang af stof til det, den studerende lærer. Men den studerende skal til at nærlæse verberne i studieordningen. Kilde: www.uvm.dk

Karakter

µkarakterskala 2

karakterskala 1

“Det er en fordel for de studerende, at de kan se præcist, hvad de skal kunne. De studerende ser meget på eksamen, og derfor må man formulere klare læringsmål og have en eksamen, der måler opfyldelsen af de mål.

Centerleder Torben K. Jensen:

9

Det har altid krævet noget særligt atfå 13. Man har skullet yde en præ-station ved eksamensbordet, der var“usædvanlig selvstændig”, som derstår i beskrivelsen af tallet i densnart forhenværende karakterskala.Men hvordan måler man egentlig enusædvanlig selvstændig præstation?Hvis der nogensinde har eksisteretet måleredskab, der baserer sig påandet og mere end lærerens fornem-melse for det sublime, er det i hvertfald forblevet en velbevaret hemme-lighed.

Den nye 7-trinsskala opererermed større målbarhed. Topkarakte-ren 12 skal fremover gives for denpræstation, der opfylder fagets målmed ingen eller få væsentlige mang-ler. 12 er således ingen undtagelses-karakter, der kun kommer de fåusædvanlig selvstændige til gode.Godt eller skidt? Inge Duus Hjort-lund, der er studievejleder og læserstatskundskab ved Københavns Uni-versitet, er ikke begejstret for dennye skala.

“Begrebet selvstændighed er tilsy-neladende fjernet fra skalaen. En ka-

rakterbedømmelse skal fremoverudelukkende tage udgangspunkt i deenkelte fags mål og opfyldelsen her-af. Topkarakteren 12 gives for den‘fremragende præstation, der de-monstrerer udtømmende opfyldelseaf fagets mål, med ingen eller fåuvæsentlige mangler’. Oversat tiluniversitetssprog: Kan en studeren-de blot redegøre rigtig godt for det,der står i fagets litteratur, skal ved-kommende have skalaens topkarak-ter,” skrev hun bl.a. i en kommentari dagbladet Information.

Duracell-kaniner– Jeg mener, at den sikkerhed ogtryghed, der umiddelbart ligger i athave nogle klart definerede mål, kanudvikle sig til en sovepude for et an-derledes og selvstændigt engage-ment og initiativ blandt de studeren-de, siger Inge Duus Hjortlund.

Hun mener, at målet for mangestuderende nu bliver “bare” at kun-ne pensumlisten.

– Alle studerende vil fremover ha-ve det samme mål for øje. Man vilkunne slå op i måbeskrivelsen i stu-dieordningen, hvad der skal til for atfå topkaraktererne. Vi bliver som

små Duracell-kaniner, der haster afsted mod de samme mål og bedøm-mes efter, hvor langt vi når. Hvor iskalaen sættes der pris på det eks-traordinære og på det skæve ogsvært målbare? Hvor på karaktersti-gen står iværksætteren, den skarpe,kritiske analytiker eller kunstneren?spørger hun.

Fordel for studerendeDen bekymring deles ikke af uddan-nelses- og læringsforsker Torben K.Jensen fra Center for Læring og Ud-dannelse på Det Samfundsvidenska-belige Fakultet.

– Det er en stor misforståelse, atman skulle nedjustere målene, fordiman ekspliciterer dem. Der er intet,der forhindrer, at man i de nye mål-beskrivelser fortsat bruger de dyreord som “selvstændig”, “kritisk” og“kreativ”. Det nye er blot, at manskal beskrive, hvad der opfattes somkreativt, kritisk osv., og det synes jegda er på tide i stedet for, at lærerneindividuelt har sådan nogle “skuffe-kriterier” for, hvad det betyder, sigerTorben K. Jensen.

Han ser flere fordele for de stude-rende i forhold til de målbeskrivel-

ser, der knytter sig til den nye ka-rakterskala.

– Det kan kun være motiverendefor de studerende, at målet med etundervisningsforløb gøres tydeligtfra starten. I dag er der meget tavsviden i systemet om, hvad der for-langes, men man glemmer ofte atkommunikere det til de studerende.Jeg synes kun, det er godt, hvis stu-derende fremover begynder at læsemålbeskrivelserne i studieordnin-gen. Ellers sidder de der til sidst i etundervisningsforløb og er i tvivl om,hvad de skal kunne til eksamen, ogdet bør stå helt tydeligt for både un-derviseren og de studerende fra be-gyndelsen, siger Torben K. Jensen.

Han tror i øvrigt ikke, at det“gamle” 13-tal i sig selv har motive-ret nogen til at være ekstra innovativog selvstændig.

– Folk i den høje ende af skalaener indefradrevne og fanget af deresfag, og sådan vil det også være frem-over, siger Torben K. Jensen.

Hans Plauborg / [email protected]

CAMPUS 4 / 2007

Den træder i kraft 1. september 2007.

På eksamensbeviser udstedt den dageller senere bliver karakterer, der ergivet efter 13-skalaen, konverteret til 7-trinsskalaen. Dog skal karak-tererne efter 13-skalaen også stå påbeviset. Et eventuelt gennemsnit skal udregnes på baggrund af karak-tererne efter 7-trinsskalaen.

Hele bekendtgørelse om den nye karakter kan læses påwww.ubst.dk/upload/Nyheder/551517.pdf

Torben K. Jensen, centerleder på Center for Læring og Uddannelse på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, har udformet Notat om implementeringen af den nye karakterbekendtgørelseDet kan læses på: www.clu.au.dk/udvikling/udvikling/notat_om_implementering_af_ny_karakter-skala_tkj_clu.doc

Torben Dahl, teamleder i Handels-højskolens uddannelses-team, informerer de studerende om dennye karakter-skala påwww.asb.dk/studinfo/study/ny_karakterskala.aspx.

Her kan man også finde en FAQ-side.

KarakterskifteDen nye 7-trinsskala vil få de studerende til at ændre adfærd og blive små Duracell-kaniner, der haster af sted mod de samme mål. Det mener en studerende i hvert fald. Vrøvl, siger en uddannelsesforsker. Det er kun godt, hvis de begynder at interessere sig mere for målene med undervisningen.

karakterskala 3

mere om 7-trinsskalaen

Den nye karakterskala opererer med større målbarhed end 13-skalaen. Topkarakteren 12 skal fremover gives for den præstation, der opfylder fagets mål med ingen eller få væsentlige mangler. En studerende mener, at alle studerendefremover vil have det samme mål for øje. Man vil kunne slå op i målbeskrivelsen i studieordningen, hvad der skal til for at få topkaraktererne.

– Vi bliver som små Duracell-kaniner, der haster af sted mod de samme mål og bedømmes efter, hvor langt vi når, siger stud.scient.pol. Inge Duus Hjortlund.

Kim H

agen

10 CAMPUS 4 / 2007

Lars Kruse /AU-foto

11

“Gift Dig, Du vil fortryde det; giftDig ikke, Du vil ogsaa fortryde det;gift Dig eller gift Dig ikke, Du vil for-tryde begge Dele.”

Kierkegaard-pseudonymet VictorEremitas berømte “ægteskabslogik”fra Enten/Eller kører rundt i hove-det på mig, da jeg nærmer mig Mi-chael Svarers kontor. Den 35-årigelektor i økonomi ved en hel del om,hvorfor så mange par fortryder de-res ja i kirken eller på rådhuset ogbliver skilt igen. Det har han tal ogmodeller for. Det handler i bund oggrund om et kompliceret samspilmellem muligheden for gevinst ogfrygten for tab: Et par vil fortrydeægteskabet og blive skilt, hvis alter-nativerne overstiger værdierne i æg-teskabet. Omvendt bliver de sam-men, hvis værdierne overstiger al-ternativerne. Elementært.

Gad vide hvad et moderne kapital-logisk eftersyn af ens eget ægteskabvil sige om udsigterne for dets fort-satte beståen?

Thyborøn eller Sin City– Jeg bliver snart far til barn num-mer to. Det er vist ikke så godt forægteskabet, vel?

– Det er ikke entydigt. Det, mankan sige, er, at det i hvert fald ikkestabiliserer et forhold at få børn. Nårder kommer et ekstra barn ind i for-holdet, vil det isoleret set øge sand-synligheden for skilsmisse. Omvendter det ikke tilfældigt, at der kommeret ekstra barn. Det er, fordi ægteska-bet i forvejen er godt. Så du har sik-kert et stabilt ægteskab.

– Jeg tjener lidt mere end minkone. Er det fremmende for ægte-skabets overlevelseschancer?

– Ja, det er godt. For manden erindkomsten et godt signal om hansægteskabskvaliteter. Jo højere lønmanden har, desto mere stabilt erforholdet. Hvis din kone derimodpludselig får en markant indkomst-stigning, vil det virke destabiliseren-de for jeres forhold.

– Hvad med uddannelsesniveau-et? Har det betydning?

– Ja, men her er der visse varia-tioner. Men det ser ud til, at det ersummen af uddannelse, der er godt.Jo mere uddannelse man kan samlesammen i et forhold, jo bedre. Gårman ned i detaljerne, er det sand-synligvis ikke ligegyldigt, hvilkenuddannelse parret har. Det er ikkesikkert, at to ph.d.er er det allerbed-ste match.

– Vi bor i Skejby, men der er no-get med, at det ikke er så godt forægteskabet at bo i byen. Du harskrevet en artikel, der hedder “SinCity”. Bor der mange syndere ibyen?

– I forhold til risikoen for skils-misse er det bedre at bo i Skejby endat bo i midtbyen, men det ville være

endnu bedre at flytte til Thyborøn.Byen har en større befolkningstæt-hed, og risikoen for at bombe ind iet bedre catch er større i byen endpå landet. Det at flytte væk fra byenkan ses som en form for commit-ment device – altså en slags trofast-hedserklæring: Nu flytter vi herud,hvor afkastet ved at gå ud og søge påmarkedet er lavere end i byen. Menligesom i tilfældet med børn er detikke tilfældigt, hvem der vælger atflytte ud. Det er par, der i forvejenhar et stabilt forhold.

– Måske kan man se et ægteskabsom en portefølje – en aktieinveste-ring, hvor det gælder om udligne ogdiversificere ricisi. Hvis ét element iporteføljen svinger den ene vej, skalman sørge for at have et aktiv, dersamtidig svinger den anden vej. Demest stabile ægteskaber er så dem,hvor man er i stand til at skabe etvedvarende højt risikojusteret af-kast. Det er faktisk noget af det, jeger ved at undersøge for øjeblikket.

– Aha, jamen det kan da være,jeg skal til at justere lidt på ægte-skabsporteføljen. Thyborøn sagdedu …

Ikke pop og pjatDet er ikke svært at forstå, hvorforden unge lektor i økonomi ved Aar-hus Universitet er blevet “yndlings-økonomen” i mange danske medierlige fra Femina til Kristeligt Dag-blad. Michael Svarers forskning i fa-milieøkonomi er både usædvanlig,underholdende og let at have en me-ning om.

– Jeg oplever det stort set overalt,hvor jeg kommer – f.eks. ved frisø-ren. Hun spørger jo altid, hvad jeglaver, og når jeg så siger, at jeg eransat på universitetet, bliver hunnoget fjern i blikket. Så fortæller jeg,at jeg bl.a. ser på effekten af børn i

ægteskabet, og det vækker snakke-lysten til live. Hun har måske en sø-sters mands niece, der lige er blevetskilt efter det andet barn, griner Mi-chael Svarer.

På universitetet har popularitetenudadtil det af og til med at være om-vendt proportional med anerkendel-sen fra kolleger, men fra den sidehar Michael Svarer også kun mødtvelvilje.

– Dybest set handler det vel om,at der er forskningsmæssig legitimi-tet bag det, jeg udtaler mig om. Jeghar fået en del artikler publiceret i

anerkendte tidsskrifter, og det er nuengang det, der er meriterende i vo-res branche. Desuden er familieøko-nomi et veletableret forskningsom-råde i udlandet. Pioneren, den ame-rikanske økonom Gary Becker, fik i1992 nobelprisen for at have bragtøkonomisk teori ind på områder,hvor den ikke tidligere havde været,siger Michael Svarer og fortæller, atda han i sin tid skulle forsvare sinph.d.-afhandling, var det kapitlet omfamilieøkonomi og ægteskabsmarke-det, de høje økonomiske herrer ogdamer ville høre ham forelæse om.

– Det var det første gode tegn på,at det altså ikke var for poppet ellerpjattet. Siden har det også betydet,at jeg har fået masser af feedback fraog kontakter til andre faggrupper,for eksempel sociologer og sexolo-ger. Det er bestemt en af de ting, jeggodt kan lide ved mit arbejde.

Nørd eller leder?At en interesse for matematik kanføre til mange ting, er Michael Sva-rer et paradeeksempel på. Matema-tik var hans bedste fag i skolen, ogder var aldrig tvivl om, at han skullevære mat-fys’er i gymnasiet.

– Det var jo det hårdeste og detsjoveste, siger Michael Svarer. Hanvar heller ikke var i tvivl om, at hanville i gang med økonomistudiet påAarhus Universitet lige efter gymna-siet.

– Min far var direktør i Handels-banken i Haderslev, så jeg tænkte, atdet skulle jeg nok også være. Jeg varikke specielt kreativ, siger han.

På oecon-studiet kom han på etrent munkehold – ene drenge(røve).

– Det var virkeligt et race to thebottom. Vi var sindssygt useriøse, ogman skulle i hvert fald ikke kommetilbage efter en weekend og sige, atman havde læst.

Efter de første to år på oecon-stu-diet skulle han vælge, om han villevære driftsøkonom eller national-økonom – eller som han selv siger:forberede sig på en fremtid som le-der i en mellemstor jysk virksomhedeller som en “nørd”, der sidder ogfedter med nationalregnskaber.

– Det var ikke et let valg. Alle påmit hold valgte driftsøkonomi, ogjeg spekulerede som en gal helesommerferien: Hvad var det egent-lig, der havde været sjovest de toførste år? Jeg blev enig med mig selvom, at det sjoveste havde været, når

der stod en lidt nørdet professor istumpbukser og forelæste om natio-naløkonomiske emner, fortæller Mi-chael Svarer.

På nationaløkonomi kom han ibedre selskab – i hvert fald rent fag-ligt.

– Her gik de teoretisk stærke stu-derende, der havde lavet noget deførste to år, så jeg havde meget atindhente. Jeg kom i en fantastisk

læsegruppe med nogle virkelig dyg-tige studerende, og man kan vel godtsige, at mit liv tog en vending i denperiode. Jeg kom i kontakt medCenter for Arbejdsmarkedsforskningog endte med at skrive min hoved-opgave der.

Inden han var færdig med specia-let, fik han imidlertid et tilbud fraJyske Bank, som han sagde ja til.

– Jeg havde jo gået regnet med, atjeg nok ville ende i en bank, sidenjeg var i erhvervspraktik i en bank iniende klasse. Men da jeg så sadder, kunne jeg hurtigt mærke, at jegsavnede at læse videnskabelige ar-tikler og rode med data, så da minspecialevejleder opfordrede mig tilat søge ph.d., slog jeg til. Hvis hanikke havde spurgt, havde jeg nokværet bankmand i dag.

Det perfekte forskningsområdeI forbindelse med ph.d.-studiet in-den for arbejdsmarkedsforskningtog Michael Svarer til University ofEssex i England. Her stødte han indi professor Kenneth Burdett.

– Han beskæftigede sig bl.a. med,hvad markedssituationen betyderfor, hvem der gifter sig med hvem.Kan man forbedre sin status på æg-teskabsmarkedet ved at få silikone ilæberne og den slags? Det syntes jeglød ret skægt. Kunne man virkeligbruge økonomisk teori til at forklarenoget, der umiddelbart ligger i enhelt anden boldgade? Samtidig skrevmin kæreste, som jeg i dag er giftmed, speciale på Historie om ægte-skabsmarkedet for danske adels-kvinder i 1500-tallet. Både på denfaglige og den mere hjemlige sideblev jeg altså bombarderet med enmasse ideer om, hvad markedet be-tyder for, hvem der finder sammenmed hvem, og hvem der bliver skilt.

Da han kom tilbage til Danmark,fandt han ud af, at Danmark er dethelt ideelle sted til den slags forsk-

ning, fordi vi registrerer de mindstebevægelser, folk foretager sig i livet.Forskning inden for familieøkonomikunne med andre ord få et ordent-ligt empirisk grundlag, fordi vi viaDanmarks Statistik har nogle af ver-dens bedste data på området.

– Det har været enormt motive-rende for mit arbejde med det heremne, at jeg har kunnet lave nogetgod forskning og få det publiceret.Samtidig er der ikke mange, der be-skæftiger sig med det i Danmark, ogdet har selvfølgelig været med til atgive det større gennemslagskraft,end hvis jeg havde lavet endnu etstudie af det danske arbejdsmarked,siger Michael Svarer, der i 2002 blevden første internt uddannede i ti år,der blev ansat som adjunkt på Insti-tut for Økonomi. Ledelsen var altsåtemmelig forhippet på at sikre sighans kvaliteter som forsker og un-derviser. At han også magter under-visningsopgaven, viser den kends-gerning, at han i både 2003 og 2004vandt Den Gyldne Pegepind – en af-stemning, hvor de økonomistude-rende kårer instituttets bedste un-derviser.

Rationelt valgPå reolen bag kontorets skrivebordstår et billede, der forestiller Micha-el Svarers hustru og to børn. Et ellerandet må han altså selv have gjortrigtigt.

– Hvordan har du båret dig ad?Er det noget med nogle matematis-ke nyttefunktioner og så ind i etExcel-ark?

– Nej, så enkelt er det vist ikke.Der er sjældent fuld forklaringskrafti en økonomisk model. Men jeg sy-nes da, at jeg har truffet par ratio-nelle valg undervejs. Jeg mødte minkone, da vi boede på samme gang påkollegium 4 i Universitetsparken.Der var virkelig hård konkurrenceom pigerne, så vi skyndte os at flytteud i en lejlighed. Siden er vi flyttethelt til Risskov. Man skal se at få“rovet” med sig ud i forstæderne.Statistikken viser klart, at det mini-merer risikoen for, at det ender medskilsmisse.


CAMPUS 4 / 2007

ÆgteskabsøkonomenHan kunne måske være blevet bankdirektør som sin far, men trangen til at “nørde den” med statistiske og økonomiske data var for stærk. I dag er Michael Svarer nærmest landskendt som økonomen, der har sat sandsynligheden for, at et ægteskab ender med skilsmisse, på matematisk formel. Hustruen var med til at sætte ham på sporet.

Vælger man at blive forsker, eller erdet snarere forskningen, der vælgeren? I en interviewserie fortæller enrække forskere på Aarhus Universitetom de personer, interesser og begi-venheder, der har formet deres for-skerkarriere.

en forsker formes

Det var virkeligt et race to the bottom. Vi var sindssygtuseriøse, og man skulle i hvertfald ikke komme tilbage efter en weekend og sige, at manhavde læst.

I forhold til risikoen for skilsmisse er det bedre at bo i Skejby end at bo i midtbyen, men det ville være endnu bedre at flytte til Thyborøn. Byen har en større befolkningstæthed, og risikoenfor at bombe ind i et bedre catch er større i byen end på landet.

“

“

12

9. C står og kigger opmærksomt påmenneskeskelettet. Rundviseren for-tæller eleverne om menneskekrop-pen, og hvordan kroppen ud overskelettet også er bygget op af celler.Rundviseren spørger børnene, omde ved, hvad en celle er. Stilhed. Læ-reren ser nervøst på sin klasse oghåber, at nogen vil række hånden opog svare på spørgsmålet. Til sidst si-ger en af eleverne: “Er det ligesomen fængselscelle?” og en anden elevistemmer straks: “Eller sådan en cel-le i et excelark?”.

Eksemplet stammer fra en typiskrundvisersituation på Steno Museet,museum for videnskabs- og medi-cinhistorie, som ligger i bunden afUniversitetsparken. Som de flesteandre museer har Steno Museet enrække studerende ansat til at rund-vise på museet – et job, som er bådestudierelevant, og som kan udvikleden studerendes kompetencer.

Kultur - og videnskabshistorieSelvom Steno Museet primært er etmuseum for naturvidenskabernes ogmedicinens historie, har museet og-så fokus på kultur og kulturhistorie.F.eks. er den nuværende særudstil-ling på museet om Ole Worm – bl.a.i kraft af kunstinstallation RoomOne – i lige så høj grad en kultureludstilling, som det er en videnskabs-historisk udstilling. At museet båderummer kultur og videnskab afspej-les også i museets gruppe af rundvi-sere, som består af 12 studerende,der kommer fra både naturviden-skab, humaniora og medicin ogspænder over fag som medieviden-

skab, fysik, idéhistorie, medicin, hi-storie og engelsk. At rundviserne re-præsenterer så mange forskelligefagligheder er kun en fordel, fordihver enkelt rundviser kommer mednye perspektiver til rundvisningerneog udstillingerne.

Formidling til forskellige grupperAt være rundviser kræver først ogfremmest, at man skal være en godformidler. En rundvisers vigtigstejob er at gøre museets genstande oghistorierne bag dem levende for debesøgende – enhver rundviser medrespekt for sig selv har fået mindstén bleg skoleelev til at besvime un-der en rundvisning i den medicin-historiske udstilling!

På Steno Museet bliver nye rund-visere undervist i, hvordan de kanformidle et svært fagligt stof til for-skellige målgrupper, samt hvordande kan relatere den naturvidenska-belige viden til ting og begivenheder,som gæsterne genkender fra hverda-gen. Men formidling handler ikkekun om enkelte rundvisninger afskoleklasser. Der er også flere sam-menhængende arrangementer somScience Days (et ugelangt arrange-ment for børn i sommerferien, hvorde lærer om naturvidenskab), Naturi Teltet (videnskabsformidling i for-bindelse med Århus Festuge) og for-midling gennem rollespil, hvorrundviserne f.eks. skal “spille” en vi-denskabsmand fra Renæssancen. Demange forskellige formidlingssitua-tioner betyder, at man som rundvi-ser ikke alene reflekterer over, hvadman formidler, men i høj grad ogsåreflekterer over, hvordan man for-midler.

Vigtig kompetenceArbejdet som rundviser giver mulig-hed for at lære at formidle og udvik-le sine personlige og faglige kompe-tencer. Man lærer at formidle på for-skellige niveauer, underholde, skabesin helt egen “rundviserstil” og ikkemindst at finde frem til den gode hi-storie i selv de mest videnstungeemner. Erfaring med formidlingefterlyses ofte af de studerende i for-bindelse med deres uddannelse.Som rundviser får man både mulig-hed for at lære og afprøve formid-ling og samtidig se formidlingen iforhold til ens egen faglighed. Denhåndfaste træning i at formidle, somman oparbejder gennem studiejob-bet som rundviser, er ydermere envigtig kompetence, når man skal udpå arbejdsmarkedet. For uansethvilken uddannelse man har, oghvilket erhverv man senere henkommer til at beskæftige sig med, vilformidling altid være en naturlig delaf mange arbejdsopgaver.

Line Stald, museumsinspektør, Steno Museet

Laura S. Thomasen, studievejleder, Litteraturhistorie

CAMPUS 4 / 2007

Kandidatuddannelse i journalistikSammen med Danmarks Journalisthøjskole tilbyder Aarhus Uni-versitet nu en ny kandidatuddannelse i journalistik, cand.public.Uddannelsen tager to år og er i virkeligheden to forskellige uddan-nelsesforløb, der fører til den samme titel.

Det ene forløb er målrettet færdiguddannede journalister fra enaf landets journalisthøjskoler. De tilbydes en toårig universitets-overbygning med speciale i enten samfund og medier eller kultur-journalistik.

Det andet forløb er målrettet samfundsfaglige eller humanistiskebachelorer. De kan tage deres kandidatgrad på cand.public.-studiet,hvor de i to år vil blive indført i journalistiske arbejdsmetoder, så debåde lærer det grundlæggende journalistiske håndværk og samtidiglærer at bruge deres bachelorfag til journalistisk og analytisk for-midling.

Der er ansøgningsfrist for den nye cand.public.-uddannelse førstegang 1. marts. Har du spørgsmål til uddannelsen, kan du enten be-søge Center for Journalistiske Universitetsuddannelsers hjemmesi-de, www.cju.au.dk, eller kontakte centerkoordinator Bettina Ander-sen på tlf. 8942 6921. /ksl

Disko Bugt eller det gamle gule universitet?Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) tilbyder feltarbejde i Grøn-lands Disko Bugt og projektarbejde om alt fra trærødder til bakte-riesex. Forskningschef Niels Kroer opfordrer studerende fra Aar-hus Universitet til at lave bachelorprojekt, speciale, ph.d.-projekteller andre projekter på DMU. De kan komme med deres egne idé-er eller blive koblet på et igangværende projekt. Og DMU tilbydermere end pc, kontorplads og godt teknisk udstyr.

– Vi dækker et område, som det gamle AU ikke dækker, nemligmiljøsiden, og vi kombinerer både det analytisk-kemiske, det mi-krobiologiske og det molekylærbiologiske. Der er altså chance forat kombinere forskellige fagdiscipliner, siger Niels Kroer.

DMU har haft studerende fra KU, RUC, DPU og udlandet, menkun en enkelt fra AU. Niels Kroer ser frem til flere studerende fraden nye fusionspartner, for de studerende kan være med til at sæt-te refleksion og fælles forskning i gang. /cnt

Se www.dmu.dk under “job og uddannelse”

Hva’ er du til?Århus Maskinmesterskole lancerer sig som nabo til Munthe+Si-monsen, og Ingeniørhøjskolen slår på at have uddannet både Bangog Olufsen. U-days er ikke bare “university-days”, men “uddannel-sesdage”.

Igen i år er 25 uddannelsesinstitutioner gået sammen om at hol-de åbent hus fra 1.-3. marts, og man satser på at lokke unge til by-en, så de kan opleve studierne på nært hold. Det giver dem nemliget meget bedre grundlag for at vælge den rigtige uddannelse.

På hjemmesiden u-days.dk kan man læse, at omkring 12 procentaf indbyggerne i Århus er studerende, og det er landets rekord. År-hus er uddannelsesbyen par excellence, og Aarhus Universitet sat-ser stort i kampen om mange og kloge hoveder. Sidste år satte enlille mystisk orange plastikfigur med et stort u på maven kronen påkampagnen. U-guy-maskotten havde en website i nakken, og denfik først de unge til at gå på nettet og senere til at tage på uddannel-sesdage i Århus. I år fortæller plakater og busreklamer, at “Sofie ertil laboratorier og latinerkvarter”. Århus er nemlig det ideelle sted,når fritid og uddannelse skal gå op i en højere enhed. Derfor skalde unge tage en gratis togtur til Århus en af de tre første dage imarts for at søge svaret på plakaternes “Hva’ er du til?”. /cnt

Netværk giver studiejobEn ny rapport fra Århus Kommune afdækker behovet og udbuddetaf studiejob i Århus. Rapporten viser blandt andet, at halvdelen afde studerende har haft et studierelevant job, og at jobbene primærtfindes gennem netværk.

Rapporten dokumenterer et stort ønske om flere studierelevantejob. Ni ud af ti studerende, som ikke har haft et studierelevant job,vil gerne have et, men en stor del af dem ved ikke, hvor de skallede.

De studerendes opfattelse af, at det er det gode netværk, der gi-ver jobbet, passer helt overens med virksomhedernes praksis. Rap-porten viser nemlig, at det kun er en ud af tre virksomheder, derrent faktisk slår deres studierelevante job op. Resten finder deresnye personale via netværk og uopfordrede ansøgninger.

Borgmester Nicolai Wammen (S) ser konklusionerne i den nyerapport som et tegn på, at arbejdet med at skaffe flere relevantestudiejob dels skal ske ved at få virksomhederne til at oprette flerestudenterstillinger og dels ved at hjælpe virksomhederne og de stu-derende med at finde hinanden, så de mange uudnyttede studiejobkan besættes. /ksl

Først og fremmest formidlingDer findes allerede gode og relevante studiejob i Århus. For eksempel på Steno Museet, hvor 12 studerende framange forskellige fag arbejder som rundvisere.

Der er mange udfordringer i jobbet som rundviser på Steno Museet.Rundvisninger af skoleklasser er kun én af opgaverne. En anden er formidling gennem rollespil,

hvor en rundviser f.eks. skal “spille” videnskabsmand fra Renæssancen.

studiejob

Line Stald

CAMPUS 4 / 2007 13

Granatangreb, baghold og dødsens-farlige miner – 27-årige Morten Pal-melund Kviesgaard har som dansksoldat i flere af verdens brændpunk-ter været tættere på krigen og densmenneskelige tragedier end de flestekommer i et helt liv. I dag læser hanstatskundskab på Aarhus Universi-tet, men for få måneder siden pa-truljerede han i den sydafghanskeHelmand-ørken med base i denhårdt prøvede Camp Bastion. Områ-det er kendt for at huse størstedelenaf Afghanistans hellige taleban-kri-gere, som danskerne har været iflere hårde og blodige kampe med.

Krig før frihedPå trods af de store menneskeligeomkostninger, der altid følger i køl-vandet på krig, er Morten Palme-lund Kviesgaard generelt tilhængeraf at støtte spæde demokratier medmilitær magt.

– Op igennem historien er der tal-

rige eksempler på, at der har skulletvæbnede opgør til, før friheden harfundet rodfæste. Tag for eksempelden amerikanske borgerkrig ellerden franske revolution – frihed vok-ser altid i modvind, siger han.

Han understreger dog, at han ertilhænger af den måde, som de vest-lige militærmagter støtter Afghani-stans frihedskamp på.

– Her fungerer det ikke ligesom iIrak, hvor man udraderede hele denoffentlige sektor og landets socialeinfrastruktur. I Afghanistan arbejdervi sammen med lokalbefolkningenfor at sikre dem den stabilitet ogplads, de skal bruge for at kunneskabe de grundlæggende rammer ogværdier for et demokratisk samfund.Det kræver, at vi bruger vold overfor Taleban, men vi jager dem ikke.Vi neutraliserer dem bare, så de ikkegenerer landets fredelige kræfter,siger Morten Palmelund Kviesgaard.

Heldig soldat Personligt mener Morten PalmelundKviesgaard, at han har været heldigat blive forskånet for de værstekrigsoplevelser. Men det er ikke til-fældet for alle. Nogle af hans kam-merater røg under en operation iden nordlige sektor i et baghold påen markedsplads. I løbet af kort tidhvislede granatsplinter og kugler omhovederne på de chokerede soldater.

– De besvarede hurtigt ilden medtunge våben og skyndte sig bort,men inden da nåede flere af dem atse, hvad så kraftige våben kan gøreved menneskekroppe, fortæller Mor-ten Palmelund Kviesgaard og fort-sætter:

– Det tog hårdt på de involverede

soldater, hvoraf mange kun var 20 –21 år og helt unge i tjenesten.

Nogle havde problemer med atsove, og andre kunne bare ikkeglemme oplevelsen.

Fælles værdierKritikere har hævdet, at de vestligelande med deres invasion af Afgha-nistan forsøger at pådutte landet de-mokratiske værdier, som er fremme-de for den afghanske civilisation,men det er Morten Palmelund ikkeenig i.

– På det punkt er jeg idealist. Jegmener, at grundlæggende værdier ogbegreber i et demokratisk samfund,som frihed, menneskerettighederneog ytringsfrihed, er universelle –altså noget, som er godt for allemennesker, siger han og tilføjer:

– Som borger i et så velfungeren-de samfund som Danmark vil jegnærmere sige, at det er min pligt athjælpe, for at vi kan få en bedre ogmere lykkelig verden.

Morten Palmelund Kviesgaard harkontrakt med forsvaret frem til ok-tober, men satser på at gøre studier-ne færdige, inden han eventuelttager af sted igen. Han var i Kosovo i2001, i Irak i 2005 og i Afghanistan i2006 – 2007.


CAMPUSLIV

Der er ofte iblandet en god portion humor og et selvironisk smil, når den populære personale-forening, Personale og Studerende på Institut forFysik og Astronomi (PS),kalder til samling.

Der var næppe et øje tørt eller enhåndflade, der ikke klappede takt-fast med, da lektor Lars Bojer Mad-sen og professor Klaus Mølmer forførste gang optrådte med deresABBA-show til PS’s julefrokost 2001på Institut for Fysik og Astronomi(IFA) på Aarhus Universitet. Og detskorter da heller ikke på kompli-menterne fra kollegerne i dag – femår efter den første optræden.

Iført paryk, kjole, høje sko ogstrømpebukser havde de salen ideres hule hånd, imens ABBA-klas-sikerne og en enkelt “rør ved mig” afLecia & Lucienne buldrede ud afhøjttalerne.

– Vi var ret nervøse for, at det vil-le blive et flop, men folk var ovenudbegejstrede, og vi blev helt høje ovenpå succesen, fortæller Lars BojerMadsen.

Hvert år opfordrer personalefor-eningen deltagerne til at kommemed underholdende indslag til jule-frokosten, og ABBA-showet blev så

stor en succes, at Lars Bojer Madsenog Klaus Mølmer optrådte med detde efterfølgende år. De har dog lang-somt sluset sig selv ud af showet,som gradvist, og med god vilje, erblevet overtaget af de kommendekandidater, og sidste år var det lut-ter studerende, der mimede sig gen-nem nogle af broderlandets størstepophits.

HumørbuksDet er dog ikke kun Lars Bojer Mad-sen og Klaus Mølmer, der forstår atholde den humoristiske fane højt iPS. Formanden for foreningen,forskningslektor Ulrik Ingerslev Ug-gerhøj, og andre af de mandligemedlemmer afholdt for eksempel etfriskt og fyndigt herreunderbukse-show til en forårsfest for et par år si-den. Her præsenterede de korte oglange modeller fra de Jyske Bom-ulds Spinderier ledsaget af musik oglette ironiske kommentarer fra entoastmaster.

– Det er det, der er så rart ved PS.Folk er ikke bange for at springe ud inoget nyt og optræder gerne mednoget, de ikke mestrer til fulde, sigerUlrik Ingerslev Uggerhøj.

Tango i kantinenEn tangoaften i kantinen på IFAsamlede da også et halvt hundrededeltagere på trods af, at der ikke varmange erfarne tangodansere blandtde tilmeldte. Aftenen startede medet glas argentinsk vin, for at parrene

kunne ryste de værste nerver af sig,og så bølgede de sydamerikanskerytmer ud i lokalet.

– I starten var de fleste lidtspændte, men der bredte sig hurtigtkoncentrerede smil, da folk fandt udaf, hvor sjovt og udfordrende detvar, fortæller centerleder Søren PapeMøller fra IFA. Han danser tango isin fritid og var arrangør sammenmed Tangoakademiet, der havde etpar instruktører med.

Efter en time til halvanden medmaskulin føring og fuld kropsligkoncentration blev der serveret ta-pas og et ekstra glas vin, inden gul-vet igen var frit, og der atter vartango i kantinen.

– I starten er man lidt som en ele-fant på et dansegulv, men folk varfriske, og vi fik lutter positiv re-spons. Jeg barsler lidt med en ideom at lave et lignende arrangementfor hele universitetet, så jeg vil dagerne høre fra interesserede medar-rangører, siger Søren Pape Møller.

PS holder hvert år en julefrokostog en børnejuletræsfest samt et pararrangementer, der varierer fra gangtil gang. Det kan for eksempel væreølsmagning, et underholdende fore-drag – eller en tangoaften. Hvert an-det eller tredje år bliver der desudenholdt en stor forårsfest.


Frihed vokser i modvindEfter at have været soldat i Kosovo, Irak og Afghanistan ved stud.scient.pol. Morten Palmelund Kviesgaard, hvad krig og vold kan føre med sig. Men det ændrer ikke på hans holdning til, at demokratiets grundlæggende værdier skal hjælpes til verden med magt, hvis det er nødvendigt.

Morten Palmelund Kviesgaard patruljeredeet område på 30 gange 40 kilometer i Afghanistans Helmand-ørken, hvor tempe-raturen om natten nåede ned på minus20 grader. I tre uger ad gangen boede ogsov han sammen med sin gruppe i deresmilitærkøretøj.

frihedskamp

underholdning


Fysikere med hang til ABBA og tangoPrivatfoto

Lars Bojer Madsen (t.v.) og Klaus Mølmer optrådte første gang med deres ABBA-show ved en nordisk fysikkonference uden for Aarhus Universitet. Senere var showet i flere år et fast indslag ved julefrokosten på Institut for Fysik og Astronomi. Billedet her er fra en fredagsbar på instituttet.

Lang weekend

I år har jeg forsøgt at få holdt min ferie, og Gun-nar på 8 er vældig tilfreds med et par fridage ivinterferien. Det første år som forskningsdekanvar det ikke let at holde ferie, men jeg vil gernelave andet end arbejde og vil heller ikke være enleder, der spreder en stemning af, at der ikke ertid til andet end arbejde. Får gjort en masse afdet, der ellers ikke er tid til og laver også et revi-ew af en artikel, der er blevet flyttet nederst ibunken mange gange. Endnu en del af den me-get store stak af ansøgninger om løntillæg kom-mer jeg også igennem.

Mærker at jeg er en del af AU, da jeg henteren ven på banegården og stationen føles fuld afplakater med sådan en lidt blæret imagekam-pagne for KU. HVAD laver den her? Hvorfor erdet ikke os, der er tydelige i gadebilledet? Jeg fårlyst til, at en hel masse sker rigtig hurtigt ogmærker også den større afstand til “der hvortingene sker”. Før 1. januar kunne jeg straksmandag morgen være gået ind til Handelshøj-skolens kommunikationschef og spørge, om vihavde noget i ærmet (bortset fra at hendes kam-pagne, sikkert ville have været ude først …).

MandagJeg er på arbejde kl 7.40 og starter med møde ifusionsgruppen kl 8-9. Direktionen mødes lø-bende til en snak om, hvad der sker i forhold tilfusionen. Jeg er projektleder og skal sørge for, atvi får koordineret de mange forskellige tiltag ogmøder. Vi diskuterer dagsorden for dekan- ogfusionsmøde på AU, afrapporterer og planlæg-ger eksterne møder om nye uddannelsestiltag ogdiskuterer programmet for det 3. strategisemi-nar på Sandbjerg sidst i denne uge, og hvordanvi ønsker at bidrage.

Kl. 9.30-13 har vi møde med vores tidligerebestyrelse, som efter fusionen er et rådgivendeforum med betegnelsen “Aftagerråd”. Det er dej-ligt at mærke, at medlemmerne ikke har skruetned for deres engagement – diskussionerne kø-rer fuldstændig, som de plejer. Hovedpunkter erregnskab/budget, ASBs investeringsplan forforskning i 2007, og en diskussion af Handels-højskolen som universitetsskole (hvad betyderdet – også i forhold til de kommende nye ved-tægter på AU?). Godt møde. Der kommer altidkonstruktive input til ledelsens arbejde – ogsåfra vores meget engagerede interne medlemmer.Jeg håber, vi kan få det til at fungere på sammemåde fremover. Bestyrelsen for AU føles unæg-teligt noget længere væk, også selv om vi bådehar en studenterrepræsentant og vores formandErik Højsholt i AUs bestyrelse.

Resten af dagen går med at almindeligt skri-vebordsarbejde, og jeg kører hjem kl. 18. Er bør-nefri hele ugen. Overvejer at sms’e min foretruk-ne vinterbadeveninde og foreslå en aftendukkert(mest sauna), men ender i stedet på sofaen.

TirsdagAfgang med lyntoget kl. 6.27 mod Københavnmed institutlederne og min kontorchef. Heledagen er afsat til fælles kompetenceudvikling. Et af mine mål som forskningsdekan har væretat få en god ledelseskultur med en egentlig mel-lemledergruppe og ikke bare en gruppe af lede-re. Mit skræmmebillede har været myten ommøder med institutlederne på den ene side afbordet og dekanen på den anden, og det helebliver en slåskamp om ressourcefordeling. Synesefter to år, det går flot og er meget glad for,hvordan vi fungerer sammen.

Udover vores månedlige institutledermøderhar fælles aktiviteter haft høj prioritet. Vi starte-de sidste år med et fælles kursus for institutle-dere arrangeret af en af vores internationale ak-krediteringsinstitutioner AACSB i Florida. I årfølger vi op med en række kursusdage, hvor viarbejder med ledelsesressourcer på andre måderend ved at læse og power-pointe os til det. Coa-ching i at tage vanskelige samtaler var den me-get bløde start på et forløb, hvor vi alle opleverat komme ud på ret tynd is og at skulle brugekompetencer, der ikke ligger lige for i en univer-sitetsverden, men som forhåbentlig kan give no-get inspiration til den enkeltes ledelseskompe-tence. Vi har danset ledelse, og i dag står den påstemmen som værktøj i ledelsessammenhæng.Det er både underligt og lidt grænseoverskriden-de, men godt at blive provokeret til andet endanalytisk tækning, for det er ledelse ikke kun.Og så har vi masser af tid sammen og får talt omog løst mange andre småting undervejs – og fårgrinet ikke så lidt. Hvert minut er helt sikkertgivet godt ud – både som individuel investeringog som “buffer” for nogle af de konflikter og dis-kussioner, vi selvfølgelig hele tiden skal tage –også i forhold til hinanden.

Sender institutlederne hjem med toget og bli-ver hos venner i København.

OnsdagMed lyntog mod Århus 6.50. Ordner mails, rin-ger rundt til folk og kigger på en masse strategi-materiale som min egen forberedelse til strategi-seminaret på Sandbjerg torsdag og fredag. Igenhar jeg fornemmelsen af at være rykket længerevæk fra ledelsesprocessen, som nu af gode grun-de gælder hele AU.

ASB og jeg selv har arbejdet rigtig meget medstrategi de seneste år. På den ene side vil jeggerne engagere mig i processen. På den andenside er det svært at få overblik over den.

Et direktionsmøde med 10 punkter, herunderen undersøgelse af medarbejdertilfredshed ogbudget tager det meste af eftermiddagen. Kl.16tager jeg toget til Gråsten for at tage et mødemed en lille virksomhed, jeg tidligere har hjulpetmed deres strategiarbejde. Får sidste nyt, højtsmørebrød og en god snak om implementeringaf strategi og involvering af medarbejderne. Kl.22 bliver jeg sat af på et meget mørkt og stille

Sandbjerg, hvor de flinke folk heldigvis har ladetdøren stå åben.

TorsdagIntet vækkeur – vi skal først starte kl 10. Jegregner med lidt arbejdstid, inden strategisemi-naret starter. Men resten af Danmark er åben-bart sneet inde, så folk kommer først dumpendei løbet af formiddagen. Tiden bruger jeg til atkigge nærmere på KUs og Edinburgh Universi-tets strategi. Begge har gode elementer, men erogså præget af meget få fravalg, meget intern fo-kusering og uklarhed om den centrale/decentra-le arbejdsdeling. I det arbejde, vi er i gang med,er det fortsat lidt uafklaret, hvor meget den nyestrategi handler om fusionen, og hvor meget deter en ny samlet strategi for hele AU. Jeg har påde tidligere strategiseminarer manglet et mereanalytisk grundlag for de forskellige diskussio-ner, så nu har jeg bevæbnet mig til tændernemed AUs udviklingskontrakt, forskellige inter-nationale modeller for universitetsstrategier ogde omtalte eksempler på aktuelle strategier.

Deltagerne kommer hen mod frokost meddrabelige historier om, hvordan de har gravetsig gennem sne og kæmpet sig herned. Næstenalle kommer, og det viser jo en vældig motiva-tion for projektet. Selv om vi først kommer igang sent, bliver det en rigtig konstruktiv efter-middag. Vi arbejder med en mere fælles pulsend tidligere og opstiller overordnede strategis-ke mål for forskning, uddannelse og videns-spredning for det samlede universitet. Der bliverdiskuteret og arbejdet frem og tilbage, men jegoplever, at vi faktisk kommer videre. Middagenkl. 20 føles velfortjent, og derefter går snakken ibiblioteket de næste mange timer – åbenbart erder praksis for korte nætter på Sandbjerg.

FredagVi arbejder videre. Pudser målene af og begyn-der diskussion af hvilke indsatsområder vi skalsætte i gang indenfor de administrative områderfor at kunne støtte op om målene. Folk begynderi løbet af formiddagen at orientere sig lidt, omdet nu overhovedet er muligt at komme hjemigen. Måske vil skæbnen, at vi sner inde på etnæsten forårsgrønt Sandbjerg i weekenden.Måske er strategien færdig på mandag.

14 CAMPUS 4 / 2007

uninoterku lancerer stjeneprogramEt internationalt stjerneprogram skalstyrke grundforskningen ved Køben-havns Universitet (KU).

– Universitetet tager med stjernepro-grammet et vigtigt skridt mod at fordeleegne forskningsmidler efter internationa-le kvalitetskriterier. Vi vil opfange debedste initiativer og give talenterne mu-lighed for at realisere deres fremragendeprojekter, siger rektor Ralf Hemmingsenom programmet, som der er afsat 65-75millioner årligt de næste fem år.

Der er maksimalt fem mio. kr. årligt tilhvert projekt, som skal bedømmes afinternational ekspertise. Hvert projektskal sikre sikre KU en fremtrædendeeller førende stilling på de udvalgte om-råder. Men der vil også blive lagt vægtpå, at det har relevans for undervisning-en på KU og har samfundsmæssigog/eller erhvervsmæssig relevans. /hh

studerende mentorerfor indvandrereHandelshøjskolen, Aarhus Universitet(ASB) har lanceret et omfattende men-torprojekt, hvor tidligere studerende(alumner) er mentorer for nuværendestuderende, der igen er mentorer forflygtninge og indvandrere, som gernevil videre med uddannelse eller karrie-re.

Mentorprogrammet har to målsæt-ninger: at udvikle de studerendes le-derkompetencer og samtidig bidrage tilat løse en central problemstilling forvirksomheder og det danske samfund –nemlig integration af flygtninge og ind-vandrere.

ASB’s mentorprogram indebærer, atmentor og mentee mødes seks til ottegange om året. Mentorerne får alle etkursus i mentorskab af professor SteenHildebrandt og Birgit Senora Toft, derhar skrevet en bog om at være mentor.Det første møde mellem studerende ogindvandrere fandt sted i januar.

unibar.dkUnibar.dk er ikke navnet på Danmarksførste online bar med udskænkning afvirtuelle drinks, men derimod et nyt on-line netværk for alle studerende påvideregående uddannelser.

Formålet med netværket er at skabeet tættere og mere dynamisk studiemil-jø. Man kan blandt andet bruge uni-bar.dk til at dele noter med medstude-rende, oprette studiegrupper, diskuterei studieforum og dele billeder med sinevenner. Alle brugere har en personligside, hvor de kan dele information omderes studium samt personlig informa-tion, hvis man ønsker af gøre det. Uni-bar-brugere er delt op på uddannel-sesinstitution og studieretning, så mannemt kan kommunikere med sine med-studerende. Da alle studerende påvideregående uddannelser kan blivemedlem er det også muligt at kommu-nikere med studerende på tværs af in-stitutioner og studier.

Der er i øjeblikket ca. 1000 brugere afunibar.dk, der er gratis for brugerne.

hanne harmsendagbog 16.-23. februar

Anders Correll

Hanne Harmsen er medlem af direktionen, som ledergruppen kaldes på Handelshøjskolen, overordnet leder af institutterne samt ansvarlig for forskning og udviklingsprocesser, herunder ASBs strategi- og akkrediterings-processer. Har en lang fortid på Handelshøjskolen senest som lektor inden for markeds-orienteret produktudvikling, studieleder for Executive MBAi forandringsledelse og prodekan for strategisk udvikling. Hanne Harmsen er 43 år, bor alene i Århus og har 3 børn.

En uge i fusionens tegnCAMPUS præsenterer i dagbogsform nogle af aktørerne i den fusion, der skal skabe det nye Aarhus Universitet.Denne uges dagbog er skrevet af Hanne Harmsen, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet (ASB). Hun dekan for forskning og projektleder for ASBs interne fusionsproces.

CAMPUS 4 / 2007 15

Redigeret af Helge Hollesen – Indlæg sendes til [email protected] OPINION

Kan man egentlig tillade sig at sige til sinunderviser, at han eller hun godt kan

smutte og lade være med at komme til-bage, før vedkommende har sagt sitbijob op? Eller mere relevant: Kanunderviserens chef sige det til under-viseren? Ja, det vil jeg mene.

Forhistorien er nogenlunde sådanher: Jura er – i hvert fald for os, der stu-derer det – kendt for sine afsindigt lave ka-raktergennemsnit på bachelordelen, selv omfaget ikke er sværere end f.eks. engelsk, stats-kundskab eller matematik. Konsekvensen er,at en del folk “ryger ud” – andet kan jo ikkeundgås, hvis snittet i et fag er på f.eks. 5,6,hvilket ikke er unormalt på Juras bachelordel.

Det er selvfølgelig fuldstændig i orden, at vismider folk ud fra studiet, når de åbenlyst forsig selv og andre ikke kan finde ud af det. Per-sonligt er jeg meget glad for, at jura ikke er etaf de snart mange studier, hvor niveauet læg-ges efter laveste fællesnævner.

Men netop fordi vi er lidt sejere på jura, op-står der problemer med usikkerhed blandtdem, der skal op til en eksamen, som måskehar ry for at være en moderne udgave af detstockholmske blodbad.

Har man mon læst sit pensum godt nok? Erman i så god eksamens-mode, at man kanoverleve mere end 48 timer på et par æbler og12 kander kaffe? Hvis ikke, får man det jodårligt med sig selv – og når man får det dår-ligt med sig selv, kan det jo kun gå galt inde

ved det grønne bord eller ude iMarselisborghallen. Men selv-

følgelig går det ikke dårligt –eller rettere, det gør det fornogle, mens det går fint forandre. At der er en sam-menhæng mellem indøvet-

hed og karakter er ikke gan-ske givet. Jeg synes selv, at jeg

er kommet sovende til mine bed-ste karakterer. Det hele handler jo om

chancer og risici. Man kan være heldig at bli-ve konfronteret med noget stof, man er inde iog tilmed synes er spændende. Eller også kanman sidde tilbage og føle sig som den nyestefange i fængslets fællesbad.

I stedet for at gå og have ondt i røven efter eneksamen kan man forsøge at holde sin rygdækket, og det er her, privatmanuduktionenkommer ind i spillet.

Jeg er selv medlem af en sej forening, derhedder Konservative Jurister. En af de ting,der gør os seje, er, at vi var de første, der til-bød privatmanuduktion på Jura. Konceptetvar enkelt: Find en kvalificeret underviser –gerne en ældre studerende – og stil ham ind iet rum med ikke alt for mange kursister. Herkan han så ellers bare gå i gang med at give etintensivkursus i pensum og især i eksamens-opgaver. Privatmanuduktion på denne mådeer smart, fordi den er givtig for den studeren-de, og fordi den ikke involverer den officielleundervisningsudbyder, universitetet.

Men så smart er det ikke altid. Vi oplever of-tere og oftere, at private firmaer tilbyder enart privatmanuduktion, der reelt er en almin-delig holdundervisningstime, og i værste falder underviseren tilmed også ansat på Jura.

Privat holdundervisning er et problem, nårstuderende kan fortælle, at der til de alminde-

lige timer er blevet sagt, at visse dele af pen-sum ikke vil blive gennemgået grundigt nok,men at de kan tilmelde sig et privat kursus,hvis de vil have hjælp. Det er selvfølgelig heltuacceptabelt at sige sådan noget. For hvad nu,hvis sammenblandede (herunder privatøko-nomiske) interesser hos underviseren fører tilsløseri i den skemasatte undervisning?

Universitetet bør forbyde sine undervisere attilbyde privatundervisning i fag, som de i for-vejen underviser i på universitetet. Og kan deikke leve med det, må man fyre dem.

Som studerende bør man overveje følgen-de: Hvis man er parat til at ofre en mindreformue på undervisning, som universitetet al-lerede har givet en helt gratis og på et gansketilfredsstillende niveau, er det så ikke på tide,at man reflekterer lidt over, hvorvidt man harvalgt den rette uddannelse?

Privatundervisning på AU?

klummen

Nikolaj Stenberg,stud.jur.

Jon Boiesen,stud.mag.

Maria FabriciusHansen, dr.phil.,lektor, Afd. forKunsthistorie

Casper Foldager,stud.med.

Thomas Heide,rengøringsassistent,IT-byen

Gitte Nielsen,afdelingssekretær,Afd. for Epidemiologi

Klummepanelet: (Klummen er udtryk for skribentens egen holdning.)

Af lektor, dr.phil. Anders Bøgh,Historisk Afdeling

Nyheden om, at 128 ansatte ved det Huma-nistiske Fakultet i København har prote-

steret over et forslag til pointsætning af forsk-ning dér på stedet har vist så småt nået ogsåvore egne af landet.

Problemet dér er det samme som her, atuniversiteterne er “kommet til” at skrive i de-res udviklingskontrakter, at der skal udvikleset apparat til kvantificering af ikke-naturvi-denskabelig forskning.

Alle de udspil til løsning af dette problem,jeg hidtil har set, tager imidlertid sit udgangs-punkt i naturvidenskabernes peer-rewiev’edetidsskriftartikler. Også humanister publicerer itidsskrifter, men det er langtfra den enesteendsige den vigtigste publikationsform forderes forskning. Den vigtigste er naturligvisdisputatsen, ph.d.-afhandlingen eller andremonografier på højeste niveau. Det, man de-monstrerer i forbindelse med sådanne arbej-der, er evnen til at tumle et meget stort stofunder en fælles problemstilling, der fører tilvæsentlige nye indsigter. De, der har prøvet,vil vide, at det bestemt ikke er nogen let sag. Ofte er ambitionen med sådanne arbejderinden for humaniora også at skrive et produkt,der lader sig læse uden for de snævreste fag-kredse.

Men ellers ligger det i sagens natur for defleste humanister, at det vigtigste er at skrivenoget, som direkte eller indirekte får betyd-ning uden for murene. At bidrage til de storeværker om dansk historie og kultur for det al-mene marked f.eks. har stor prestige og betyd-ning for dem, der gør det. Og i modsætning til,

hvad udenforstående måske tror, er der næ-sten altid tale om originale produkter, somhviler på omfattende studier i kilder og littera-tur. Der er både tale om forskning og formid-ling på én gang.

Ellers foregår den faglige udvikling i højgrad via antologier. Større humanistiske forsk-ningsprojekter resulterer så at sige altid i etantal antologier, ligesom sådanne bliver til påden måde, at en kreds af eksperter inviteres tilat deltage i en konference og fremlægge oplægtil en kollegial diskussion, som så giver inputtil skrivning af artikler til en antologi. Det skerofte på den måde, at udkast cirkuleres i kred-sen til kommentering og forbedring. Derfor erantologier samt monografier/bøger næsten al-tid udgangspunktet for seriøs beskæftigelsemed et emne inden for humaniora – her som iudlandet.

Endelig er der så tidsskrifterne, som brugestil anmeldelser af bøger og antologier, (andre)faglige diskussioner og mere traditionelle ar-tikler, som ofte er skrevet af unge menneskerpå vej frem i systemet.

Når man så forsøger at presse dette ned i entalproducerende kødhakker, tages udgangs-punktet som sagt i tidsskriftartiklen, for detved alle i systemet, hvad er. Hvis man oven ikøbet udstyrer tidsskrifterne med et referee-system, føler man sig på tryg grund, skønt defleste humanistiske fagmiljøer i dette land erså små, at det er utopi at tro, at man kan laveet anonymt referee-system. Herudfra skal deandre publikationstyper så måles. Men så stø-der man lynhurtigt ind i det problem, at bøgerkan være alt fra pixi-bøger til i alle henseender

tunge sager på over 1000 sider, og antologierkan være alt fra “duplikerede” indlæg fra enkonference, hvor f.eks. kolleger på et institutunderholder hinanden med foreløbige tankerom dette og hint, til blomsten af storstiledemangeårige tværfaglige, internationale forsk-ningsprojekter. Ergo forsøger man i pointsæt-ningen at ramme en eller anden middelvej,som i realiteten indebærer en grov favoriseringaf udgangspunktet, tidsskriftartiklen, på devigtigste publikationers bekostning. Hvis så-danne systemer bliver gennemført og får denbetydning for bevillingsfordelinger, som øn-skes fra højeste hold, får vi en grotesk mængdetidsskriftartikler, hvor store emner stykkes udi små bidder til stor skade for emnerne ogdem, der måtte interessere sig for dem. Og dethøjtkvalificerende faglige fællesskab, som erudgangspunktet for virkelige kvalitetsantologi-er, forsvinder til fordel for individuel afsæt-ning af tidsskriftsartikler.

I Norge er man gået et skridt videre end det,der protesteres over i København. Dér har am-bitionen været at lave et system, som måler påto forskellige niveauer: godkendt og topforsk-ning. For at nå toppen skal man forudsigeligtnok publicere i internationale tidsskrifter ellerpå internationale, specialiserede, videnskabeli-ge forlag.

Det viste sig imidlertid så bl.a inden for miteget fag, at der så at sige ikke findes nogen in-ternationale tidsskrifter. Der findes nok højtestimerede historiske tidsskrifter i de størrelande, men de fyldes i det store og hele medartikler forfattede af indbyggere i det pågæl-dende land. Ydermere kan der ikke forventesstørre afsætning på artikler om norske materi-er i sådanne tidsskrifter, så enten måtte manafskaffe topforskning i norsk kulturarv ellerogså anerkende visse norske tidsskrifter somverdens førende inden for deres område. Hel-

digvis har man – til en vis grad i hvert fald –efterfølgende valgt sidstnævnte fremgangsmå-de. I øvrigt uden at norske historikere er ble-vet meget gladere for tællerisystemet af dengrund.

Desværre er dette norske system udgangs-punktet for Videnskabsministeriets igangvæ-rende bestræbelser på, trods alle underskrevneudviklingskontrakter, at lave et centralt fastsatsystem til forskningstælleri, der fremover skalvære et delparameter for tildeling af bevillin-ger til universiteterne.

Det korte af det lange er imidlertid, at det sim-pelthen ikke lader sig gøre at pointsætte hu-manistisk forskning efter det bureaukratiskesystem, man bruger inden for naturvidenska-berne. Man kan ikke lave et system, der på for-hånd sikrer høj og målbar kvalitet, slet ikkekvalitet på flere forskellige niveauer. Hvis hu-manistisk forskning absolut skal udsættes forpointgivning, må det ske efter publiceringen.Så må man udtænke et langt mere differentie-ret pointsystem, som ikke a priori skævvridertingene, og så nedsætte nogle nationale komi-teer af fagfolk, der kan vurdere, hvilken kate-gori en given publikation skal puttes i.

Bureaukratisk, ja, i høj grad, men snareremindre ressourcekrævende end at belaste alpublikationsvirksomhed med skriftlige for-håndsvurderinger fra antaget anonyme refere-es. Takket være hårdtarbejdende, heltemodigeredaktører rundt omkring er der alligevel ikkede store chancer for at få publiceret skinbarligtvrøvl, som sagerne fungerer i forvejen.

Så universiteterne kunne passende meldeind til ministeriet, at nu har man tænkt længeover det, der står i udviklingskontrakten, samterfaringer fra andre lande, hvorefter man ernået frem til, at dette problem ikke lader sigløse af de enkelte universiteter, men kun af ko-miteer på nationalt plan.

Forskningspointtælleriet

CAMPUS 4 / 200716

Dr.med. og cand.scient. Bente Vilsen erudnævnt til professor i medicinsk fysio-logi og biofysik ved Institut for Fysiologiog Biofysik.

Bente Vilsen udforsker det protein,som er afgørende for mennesker og dyrsopretholdelse af natrium-kalium-balan-cen i kroppen. Mekanismen er ogsåkendt under navnet natrium-kalium-pumpen – opdagelsen som gav JensChr. Skou Nobelprisen i 1997.

Bente Vilsen har været ansat ved in-stituttet siden 1986, hvor hun som ny-uddannet molekylærbiolog satte sig forat udvikle en ny teknik, hvor hun kunneudskifte pumpeproteiners aminosyrerog studere mutationernes virkning påproteinernes funktion. Et forsknings-ophold i Toronto i 1988-89 gav hendeyderligere erfaring med mutationsstudi-er, der dannede grundlag for hendes vi-dere arbejde og resulterede i en langrække artikler i velrenommerede inter-nationale tidsskrifter om, hvordan na-trium-, kalium-, og calcium-ioner trans-porteres igennem cellemembranen.

Det var også emnet for Bente Vilsensdoktorafhandling, som hun forsvarede i1995.

I de seneste år har Bente Vilsens in-teresse samlet sig om natrium-kalium-pumpens funktion ved to arvelige neu-rologiske sygdomme. Dels en migræne-form, der giver lammelsesanfald i denen halvdel af kroppen, og dels en arveligform for parkinsonisme. Bente Vilsens

forskergruppe arbejder med at opklaredisse sygdommes grundlæggende meka-nismer, og gruppen har påvist en æn-dring i natrium-kalium-pumpens trans-port af natrium i hjernen ved den arveli-ge form for parkinsonisme.

Bente Vilsens forskergruppe arbejderdesuden sammen med krystallograferved Det Naturvidenskabelige Fakultetom at bestemme pumpens molekylærestruktur. Arbejdet har båret frugt i formaf et nyt grundforskningscenter, PUMP-KIN, ved Aarhus Universitet.

Bente Vilsen er også en erfaren un-derviser i fysiologi. Siden 2004 har hunværet medlem af Forskningsrådet forSundhed og Sygdom.

Institut for Økonomi har fået sin første kvindeligeprofessor i økonomi. Det er 35-årige Helena SkytNielsen, der er ansat som professor med særligeopgaver. Hun skal i de kommende fem år tilbringeen del af sin forskningstid hos hos AKF, (AnvendtKommunalForskning – det tidligere Amternes ogKommunernes Forskningsinstitut) og være med tilat udbygge forskningen i uddannelse og danskernesvalg af uddannelse samt vejlede de yngre forskere.

Helena Skyt Nielsen modtog sidste år en af DetFrie Forskningsråds Ung Eliteforsker-priser og fiksamtidig en bevilling på cirka tre millioner kr. fraDet Strategiske Forskningsråd og Forskningsrådetfor Samfund og Erhverv til at forske i sammenhæn-gen mellem forældres uddannelse og deres børnsvalg af uddannelse.

– Valg af uddannelse er en central problemstil-ling for både den enkelte og samfundet. Jeg under-søger forskellige aspekter af vores uddannelsesvalg,for eksempel hvordan fremtidige indkomstmulighe-der påvirker vores uddannelsesvalg, og hvordanSU-reformen sidst i 80'erne påvirkede folks ten-dens til at tage en videregående uddannelse, sigerHelena Skyt Nielsen.

Sammen med forskere fra Institut for Økonomihar Helena Skyt Nielsen også set på sammenhæn-gen mellem identitet og valg af uddannelse, og deårhusianske forskere har konstateret, at folks valgaf uddannelse er præget af, om man tilhører den

mere karriereorienterede type, der ser uddannelsesom en mulighed for at klatre op ad karrierestigen,eller om man tilhører en mere socialt orienteretgruppe.

Blandt Helena Skyt Nielsens nyere forskningsre-sultater er også, at højniveaumatematik i gymnasietforbedrer den fremtidige karriere ganske betragte-ligt.

Helena Skyt Nielsen fik sin cand.oecon.-grad i1996 og sin ph.d.-grad i 1999. Hun har tidligeremodtaget Tietgen Guldmedaljen for betydelig pub-liceringsvirksomhed.

dmu-forskere skrev bedste artikelJacob Carstensen og Peter Henriksen, begge seniorforskere ved Afdelingfor Marin Økologi, Danmarks Miljøundersøgelser, har fået en pris fra EU’s fæl-les forskningscenter IES i Ispra i Italien for årets bedste videnskabelige artikel i2006. Begrundelsen for prisen er bl.a., at forskerne har udviklet og testet enstatistisk metode til at identificere kriterier, som kan bruges til at definere hyp-pigheden af algeopblomstringer i europæiske kystvande.

Forskningschef Bo Riemann fra samme afdeling er udnævnt som ekspert idet videnskabelige og tekniske rådgivningspanel for det globale miljø (Scientificand Technical Advisory Panel of the Global Environment Facility, STAP) underFN’s Miljøprogram, UNEP.

Professor Michael Rosholm er udpeget som leder af Centre for Research in Integration, Education, Qualifications, and Marginalisation(CIM) ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.Her skal han styrke forskningen inden for bl.a. integration, uddannelse, familie og arbejde.

CIM forsker blandt andet i forhold, der kan påvirke danskernes muligheder på arbejdsmar-kedet. Det kan for eksempel være barsel, syg-dom eller arbejdsløshed. Centret har også fokus på indvandreres kvalifikationer og muligheder på arbejdsmarkedet.

– Vi undersøger blandt andet, hvad der påvirkerindvandrerbørnenes indlæring i skolen. Er dethensigtsmæssigt at sprede indvandrere i flere om-råder? Eller skal vi hellere tilføre flere ressourcer iområder med mange indvandrere, så som Gellerupog Vollsmose? siger Michael Rosholm, der tidligerehar været ansat ved Institut for Økonomi. Det cen-ter, han nu skal lede, er vært for den danske del afNordic Centre of Exellence in Empirical LabourEconomics og samarbejder med flere udenlandskeuniversiteter.

NAVNE

Kontorchef Ingelise Hosszu, TekniskForvaltning, skriver om driftsin-spektør Jørgen Kristensen:

Teknisk Forvaltnings driftsinspektørved driftsområde SUN II JørgenKristensen døde pludseligt og uven-tet onsdag d. 3. januar 2007. Med-delelsen om Jørgens død kom somet chok for både Teknisk Forvalt-ning og institutterne i driftsområ-det, og vi har alle svært ved at væn-ne os til, at Jørgen ikke er her mere.

Jørgen Kristensen blev i marts1982 ansat som vagtbetjent ved detdaværende Teknisk Forvaltning,Århus Tandlægehøjskole, men over-gik allerede samme år til en stillingsom håndværker samme sted. Fra1991 varetog han hvervet som vagt-mester på skolen. Da den daværen-de Tandlægehøjskole overgik til Aar-hus universitet i 1992, bibeholdteJørgen Kristensen sin stilling, mennu som driftsinspektør for et størrebygningsområde.

Jørgen Kristensen har igennemårene været enestående på postensom driftsinspektør. Hans hjælp-somhed og evne til altid at finde enløsning var velkendt. Ingen giknogen sinde forgæves til ham. Intetvar for småt til, at Jørgen interesse-rede sig for det, og intet var for storttil, at Jørgen med energi og entusi-asme kastede sig over det. Han så tilstadighed udfordringer i stedet forproblemer.

Som chef for betjentene og rengø-ringspersonalet i driftsområdet varJørgen respekteret og meget afholdt.Han udviste en aldrig svigtende in-teresse for sine medarbejdere, somvidste, at de i ham havde en chef, dealtid trygt kunne henvende sig til,også i anliggender af mere privat ka-rakter.

Teknisk Forvaltning har med Jør-gen Kristensens død mistet en dyg-tig, loyal og engageret driftsinspek-tør.

Æret være Jørgens minde.

professor i uddannelsesforskningprofessor i uddannelsesforskning

mindeord

ny centerleder

første masterhold i museologi

Torben Nielsen

Det første hold mastere i Museologi (MMU) fraAarhus Universitet har netop bestået deres afslut-tende eksamen. Ledelse, marketing og kommunika-tion er nogle af de redskaber, som de nyudklække-de mastere tager med sig ud i arbejdet på kulturin-stitutioner og gymnasier, hvor museologi indgår ifaget billedkunst. Masteruddannelsen er blevet til isamarbejde med Roskilde Universitetscenter ogCenter for Videregående Uddannelse Alpha.På billedet ses fra venstre Vinnie Nørskov, master-

koordinator og lektor på Center for Museologi, AU,Christine Buhl Andersen, direktør for Køge Skitse-samling, Kirsten Egholk, museumsinspektør påGreve Museum, Sally Thorhauge, lektor, HorsensGymnasium, Iben From, direktør for KunstCentretSilkeborg Bad, og centerleder Ane Hejlskov Larsen.Læs mere om uddannelsen på:www.museologi.au.dk

kurser

ForsvarSAMPå baggrund af ph.d.-afhandlingen “Teamorganise-ring & relationen mellem ansat(te) og organisation”og med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden ipsykologi afholder cand.psych. TThhoommaass HHeeddeeggaaaarrddRRaassmmuusssseenn en offentlig forelæsning over emnet “Re-degørelse for teori og empiri vedrørende den psyko-logiske kontakt og commitment i organisationer medteamorganisering”. Forsvaret finder sted fredag den9. marts 2007 kl. 14.00 i lokale 328, bygning 1481 påPsykologisk Institut.

TEOMed henblik på erhvervelse af ph.d.-graden i teologiforsvarer cand.theol. MMaarriiee GGrreeggeerrss VVeerrddoonneerr fredagden 16. marts 2007 kl. 13.15 sin afhandling “Fortaltvirkelighed. Euseb af Caesareas kirkelige historie”.Forsvaret finder sted i Det Teologiske Fakultets Audi-torium 2, bygning 1441. Forsvarshandlingen afsluttesmed reception i foyeren.

TildelingerSUNDet Sundhedsvidenskabelige Fakultets AkademiskeRåd har tildelt følgende ph.d.-graden i medicin:Cand.agro. JJøørrggeenn BBoo HHaasssseellssttrrøømm for afhandlingen“Metabolism and therapeutic drug monitoring ofquetiapine”.

JJoonnootthhaann EEyyaall GGaarrddii, MSc, for afhandlingen “Develop-ment of an unbiased stereological principle for quan-tification of tissue properties, based on optimizednon-uniform, computerized probability proportionalto size sampling”.

SAMDet Akademiske Råd har den 24. januar 2007 tildeltSSvveenndd--EErriikk VVrreeddee SSkkaaaanniinngg ph.d.-graden i statskund-skab på grundlag af afhandlingen “Democracy besi-des Elections: An Inquiry into the (Dis)Respect ofCivil Liberties in Latin America and Post-CommunistCountries after the Third Wave”.

Det Akademiske Råd har den 29. januar 2007 tildeltGGeerrtt MMaarrttiinn HHaalldd ph.d.-graden i psykologi på grund-lag af afhandlingen “Pornography Consumption – AStudy of Prevalence Rates, Consumption Patterns,and Effects”.

Det Akademiske Råd har den 5. februar 2007 tildeltAAnneettttee FFiisscchheerr PPeeddeerrsseenn ph.d.-graden i psykologi pågrundlag af afhandlingen “Psychological stress andrisk of infection in cancer patients in chemotherapy”.

TEODet Teologiske Fakultets Akademiske Råd har den 5. februar 2007 tildelt BBaarrtthhoolloommeeww RRyyaann, MA, ph.d.-graden i teologi for afhandlingen “Kierkegaard’s Indirect Politics: A Dialogue with Lukács, Schmitt, Be-njamin and Adorno”.

NordForsk deler ut mer enn 100 millioner NOK i nordiskeforskningsstipender over de neste tre årene. Alle akademiske felt kan søke om støtte til ulike nettverk,forskerkurs, kursstipend, veilederkurs og såkornmid-ler. Les mer på www.nordforsk.org

Tandlægeskolen (KU)indkalder ansøgninger til Fonden til fremme af odon-tologisk videnskab af januar 2001. Legatet vil bliveuddelt i portioner på henholdsvis 7.500 og 5.892 kr.Ansøgningsfrist den 23. marts 2007.

Landsdommer V. Gieses Legat yder tilskud til udgivelse her i landet af historiske, litteraturhistoriske, kunsthistoriske, sproghistoriske,geologiske, geografiske og arkæologiske værker afdanske forfattere. Ansøgningsfrist (intet skema): 2.april 2007. Yderligere oplysninger:[email protected] eller tlf. 3532 8405.

Faculty of Humanities (AU)invites applications for a PhD scholarship in FieldWork and Participatory Design in Pervasive Homecarein collaboration with Basic Research in Computer Science (BRICS2), Kirk Telecom and WM-data. Further information: www.humaniora.au.dk/en/news/grants/scholarphd/co-financedDeadline for applications: 16 March 2007 at 12 noon.

Dronning Ingrids ForskerprisGigtforeningens bestyrelse uddeler 100.000 kr. fraDronning Ingrids Forskningsfond til en forsker, somhar gjort sig gældende inden for ryg-, led- og mus-kelforskning. Der kan læses mere om betingelserne i“Opslag” under “Søg støtte fra forskningsrådet” påwww.gigtforeningen.dk/forskning. Prisen kan ikkesøges, men Gigtforeningen indkalder motiverede ind-stillinger af mulige modtagere af prisen. Seneste ind-sendelse af forslag er den 5. april 2007.

Center for EntrepreneurshipGratis kurser om Regnskab og budgetter, Markeds-analyse, Markedsføring samt Salg og præsentation.Afvikles tirsdage kl. 13.15-17.

Flere oplysninger og tilmelding på www.cfe.au.dk

Forskeruddannelsen – SundhedsvidenskabOversigt over kurser kan ses påwww.health.au.dk/forskeruddannelse

E-læringsenhedentilbyder følgende kurser og workshops for ansatteved AU:8.3.: Få aktive studerende online

15.3.: Læringsobjekter – om udvikling og anvendelseaf webbaseret undervisningsmateriale

29.3.: Avanceret kursus i AULA

11.4.: Minikursus: Bliv e-moderator – og få skrivendeog reflekterende studerende online

For yderligere oplysninger og tilmelding sewww.au.dk/e-learning.

doktorgraden

ph.d.-graden

forskningsstøtte

Se alle opslag i fuld længde på www.au.dk/meddelelser

CAMPUS 4 / 2007 17

TTiill lleejjee::Villa for rent in Vejlby/Risskov, 156 m2, to July31st, 2007. The house can be rented out furnis-hed or semi-furnished. There are 3 children‚s be-drooms, master bedroom, office, 2 bathrooms, li-ving area with open kitchen, lounge with fireplace.The house is surrounded by a peaceful gardenand situated on a quiet neighbourhood streetwith many families with children. Excellent localschool – Jellebakkeskolen. About 4 km to the Uni-versity, 6 km to the Aarhus School of Business ordowntown, bus routes 7 and 9. Only non-smo-kers. No pets. Rent 7,500 Kr. per month plus utili-tiesemail: [email protected] or [email protected] [email protected]

Parcelhus på 156 m2 til leje i Vejlby/Risskov til 31.juli 2007. Huset kan udlejes fuldt eller delvis mø-bleret. Huset indeholder 3 børneværelser plus so-veværelse, kontor, 2 badeværelser, stue med åbenforbindelse til køkkenet, fuldmuret pejsestue.Huset ligger i en ugeneret have på en rolig, blindvillavej med mange børnefamilier. God lokal skole– Jellebakkeskolen. Ca. 4 km til Universitetet, 6km til Handelshøjskolen eller centrum, busrute 7og 9. Kun ikke-rygere. Ingen dyr. Husleje 7.500 Kr.per måned + forbrug.email: [email protected] eller [email protected] [email protected]

BoligannoncerSendes til Studenterrådet, Aarhus Universitet, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C, Tlf. 8942 5464vedlagt 50 kr. til dækning af omkostninger.

Ved indrykning via e-mail: [email protected] beløbet med angivelse af navn på 3635 - 4809 5008 45.

Annoncen kan afleveres personligt på ovennævnte adresse.

Se også boligannoncerne på: www.sr.au.dkHer er det også muligt at indtaste sin annoncegratis. Annoncen vil være tilgængelig i ca. 20dage.

bolig

Redigeret af Journalkontoret, Den Centrale Administration, Ndr. Ringgade 1, 8000 Århus C, tlf. 8942 1151.

Deadline onsdag kl. 12 i ulige uger. Journalkontoret forbeholder sig ret til at forkorte opslagene i den

trykte avis med henvisning til, hvor der kan indhentes yderligere oplysninger. Opslag/annoncer sendes til:

[email protected] MEDDELELSER

FFoorrssvvaarrSUNMed henblik på erhvervelse af doktorgraden i medi-cin holder cand.med. VViibbeekkee BBrriixx CChhrriisstteennsseenn,, ph.d.,den 13. april 2007 kl. 13.00 et offentligt forsvar medtitlen “The acute inflammatory response at organlevel – experimental porcine models”. Forsvaretfinder sted i Auditorium 424, Anatomisk Institut, byg-ning 1230.

KonfereringSUNDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet har konfereretden medicinske doktorgrad til afdelingslæge HHeennrriikkSScchhmmiiddtt for afhandlingen “The prognostic role of bio-markers in malignant melanoma”.

Amnesty Internationalindkalder praktikanter til arbejdet med virksomhedersansvar på menneskerettighedsområdet. Praktikanter-ne vil gennem kontinuerlig sparring med den ansvar-lige medarbejder få mulighed for at afprøve og ud-vikle deres interesser og kompetencer inden forinternationale forhold, virksomheders rolle og aktivi-teter i 3. verdenslande, research samt journalistik ien international menneskerettighedsorganisation.Praktikperiode er efterårssemesteret 2007. Ansøg-ningsfrist: 10. april 2006.

Den danske ambassade i Washington søger en studerende til en praktikantstilling i ambas-sadens politiske afdeling 01.08.07-31.01.08. Der ertale om uddannelsespraktik. Ansøgningen skal væreambassaden i hænde senest torsdag den 8. marts2007. Yderligere oplysninger hos Jesper Møller Søren-sen på tlf. (+1) 202-797-5344.

stillinger

18 CAMPUS 4 / 2007

Mandag 26.kl. 14.15. the controversial life of chlorineHasok Chang, University College London, on a pilotproject on the integration of research and undergra-duate teaching. Kollokvierum G4, Matematisk Institut,bygning 1532. Arr.: Steno Instituttet.

Tirsdag 27.kl. 19-21. kend dine kompetencer Universitetet giver dig kvalifikationer og kompetencertil at begå dig ude i “den virkelige verden”, menkender du dem selv? Professor Hanne Leth Andersen,Center for Undervisningsudvikling, fortæller om defaglige, intellektuelle og praktiske kompetencer, duskal være mere bevidst om, så du kan sælge digselv! Tilmelding hos [email protected]. sTUDENTERHUSåRHUS, Nordhavnsgade 1. Arr.: DMStud.

kl. 19. international nightInternational and Danish students meet for a nicechat, pool and table football, music and a beer orthree. Nordhavnsgade 1. Arr.: sTUDENTERHUS åRHUS.

Onsdag 28.kl. 10. international clubThe history behind the architecture of the Universityof Aarhus by Architect Mads Møller. Meet at the mainentrance to C.F. Møller’s office building, Europaplads2, at 9.50 am.

kl. 14.15. aggersborgProfessor Else Roesdahl forelæser om landsbyen,ringborgen og Harald Blåtands tid i afdelingens onsdagsseminar. Aud. 5, Moesgård. Arr.: Middelalder- og Renæssancearkæologi.

kl. 14.15. radiomontagenProfessor Ib Poulsen gennemgår hovedlinjerne i sin afhandling om den danske radiomontage ogpræsenterer gennem en række eksempelanalysernogle højdepunkter i genrens historie. Store Auditorium, IT-Huset, Åbogade. Arr.: Institut for Informations- og Medievidenskab.

kl. 19. at få tiden til at gå på en smuk mådeLyrikeren Ursula Andkjær Olsen præsenterer sinedigte og prædiker ved aftenens indledende gudstje-neste. Møllevangskirken. Arr.: Studentermenigheden.

kl. 19.30. hjemmetyskheden i nordslesvigForskningsleder og arkivar, dr.phil. Hans Schultz-Hansens foredrag skildrer forudsætningerne for ogudbredelsen af den slesvig-holstenske identitet i det nuværende Sønderjylland. Kr. 25. Richard Mortensen Stuen, Studenters Hus. Arr.: Historia.

kl. 20. drive by comedy Stand up night med de bedste fra Århus. Døreneåbner 19.30. Kr. 50/30. Nordhavnsgade 1.

Torsdag 1.kl. 14.15. minimalt teater – maksimalt engagement?Med udgangspunkt i Michael Thalheimers iscenesæt-telse af Gerhard Hauptmanns Einsame Menschen påDeutsches Theater i Berlin belyser ph.d.-stipendiatJens Christian Lauenstein Led politisk og moralsk engagement i samtidsteatret. Lok. 124, bygning1584, Langelandsgade 139. Arr.: Fællesæstetisk Forskergruppe og Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse.

Lørdag 3.kl. 21.30. måneformørkelsesaftenVejret styrer aftenens program på denne fuldmåneaf-ten, hvor den totale formørkelse finder sted eftermidnat. Kr. 60. Steno Museet, C.F. Møllers Allé.Arr.: Steno Museet.

Mandag 5.kl. 14.15. astronomer, historian and secret agentJohn Heilbron, Professor of History Emeritus at theUniversity of California, Berkeley, on MonsignoreFrancesco Bianchini (1662-1729). Kollokvierum G4,Matematisk Institut, bygning 1532. Arr.: Steno Instituttet.

Tirsdag 6.kl. 13-15. regnskab & budgetterEt kursus, der giver viden om, hvordan en typisk nyvirksomhed er skruet sammen økonomisk. Max. 25deltagere. Tilmelding på www.cfe.au.dk. Gratis. Arr.: Center for Entrepreneurship.

kl. 19. international nightInternational and Danish students meet for a nicechat, pool and table football, music and a beer orthree. Nordhavnsgade 1. Arr.: sTUDENTERHUS åRHUS.

kl. 19-21. fart, form og fornemmelseLotte Hansen, kendt fra “Jersild og spin”, om dendagsordenskarrusel, der med politikere og mediersom passagerer kører hurtigere og hurtigere rundtfor at nå de mange udsendelser og give stof til me-dierne. Kr. 110, studerende kr. 60. Billetter købes viaFOF. Husk studiekort. vEJERBODEN. Nordhavnsgade 1.Arr.: FOF og sTUDENTERHUS åRHUS.

Onsdag 7. kl. 10. international clubWhat language can do and cannot do – and whatwe can do about it, by Alexandra Kratschmer, Dept. of Classical and Romance Studies. Faculty Club, Building 1421, Fredrik Nielsens Vej.

kl. 14.15. kommunen på nettetJens Flensted Jensen, webkonsulent og kommunika-tionsrådgiver, om internettet som kommunikations-platform for de danske kommuner. Store Auditorium,IT-Huset, Åbogade. Arr.: Institut for Informations- og Medievidenskab.

kl. 14.15. lokale markeder i vikingetiden?Postdoc-stipendiat Søren Sindbæk forelæser i afdelingens onsdagsseminar. Aud. 5, Moesgård. Arr.: Middelalder- og Renæssancearkæologi.

kl. 19. forfatteraftenForedrag ved digter Søren Ulrik Thomsen i Foyerenpå Kasernen, Langelandsgade 139. Kr. 30. Arr.: Variant.

kl. 19. menneske, borger, soldatForsvarschef Jesper Helsø om sin ledelsestil. Handels-højskolen. Arr.: Studentermenigheden.

Torsdag 8.kl. 19. klosterliv i ægyptenLouise Blanke fortæller om det daglige liv i St. Shenutes hvide kloster i Mellemægypten med fokuspå det arkæologiske projekt “The White MonasteryProject”. Antikmuseet. Museet er åbent fra kl. 18.30. Arr.: Antikmuseet og Dansk Ægyptologisk Selskab.

kl. 19.30. fuglene er dinosaurerNiels Bonde fra Geologisk institut i København fremviser dinosaurknogler og fortælle om den besynderlige kontrovers om fuglenes oprindelse. Studenternes Hus. Arr.: Studenterkredsen.

kl. 19.30. begrebshistorie – mellem idéhistorie og socialhistorieLektor Jan Ifversen, Europastudier, holder foredrag i forbindelse med tidsskriftet Slagmarks tema om Koselleck. Hornungstuen, Studenternes Hus. Arr.: Idéhistorisk Forening.

Mandag 12.kl. 14.15. we care about weatherSamuel Randalls, Oxford University Centre for the Environment, on weather, commerce and the emergence of weather derivatives. Kollokvierum G4,Matematisk Institut, bygning 1532. Arr.: Steno Instituttet.

kl. 15.15.-18. universets endeligt - hvordan slutter det hele? I foredragsrækken om Jordens undergang fortællerlektor, dr.phil. Steen Hannestad om universets op-bygning, afslutning, big bang og superstrengsteorien,hvor en af de nyeste opdagelser er, at der i teorienfindes nærmest uendeligt mange mulige “universer”.Hvordan spiller disse teorier ind på vores forståelseaf universets endeligt? Mødelokale 2, StudenternesHus. Arr.: Forum Tologi Naturvidenskab.

kl. 19. kildekritikkens begrebshistorieJeppe Nevers om teori og metode i dansk historie-videnskab siden 1830. Kr. 25. Preben Hornung Stuen,Studenternes Hus. Arr.: Historia.

Tirsdag 13.kl. 19. international nightInternational and Danish students meet for a nicechat, pool and table football, music and a beer orthree. Nordhavnsgade 1. Arr.: sTUDENTERHUS åRHUS.

Onsdag 14. kl. 10. international clubNo smoking: The politics of a global movement –Even in Denmark! by Donley Studlar, Dept. of Political Science. Faculty Club, Building 1421, Fredrik Nielsens Vej.

kl. 14.15. danmarks ressourcer i middelalderen Professor Bjørn Poulsen, Aarhus Universitet, forelæseri afdelingens onsdagsseminar. Aud. 5, Moesgård. Arr.: Middelalder- og Renæssancearkæologi.

kl. 14.15. danske tv-producenterSekretariatschef Klaus Hansen, Producentforeningen,om situationen for danske producenter uden for destore tv-broadcastere. Store Auditorium, IT-Huset,Åbogade. Arr.: Institut for Informations- og Medievidenskab.

kl. 19. poetry slam– det litterære svar på cykelsportens enkeltstart. Nordhavnsgade 1. Arr.: Poetklubben og sTUDENTERHUS åRHUS.

Torsdag 15. kl. 10-16.30. urban kultur og urbane netværk Seminar om danske byers kultur og økonomi underenevælden. Seminaret indgår i forskningsprogrammet“Urban kultur og urbane netværk 1660-1848”. Søauditorium 3, bygning 1252. Arr.: Dansk Center for Byhistorie.

kl. 14.15. den russiske sølvalderKritikeren og oversætteren Mette Dalsgaard omkrydsfeltet mellem litteraturvidenskab og “de godehistorier”. Lok. 320, bygning 1325.

kl. 14.15. at skrive kunsthistorie om samtidenKunsthistorikerne og -kritikerne Camilla Jalving ogRune Gade om som kunsthistorikere at favne det aktuelle. Andre temaer er kanoniseringer og kon-struktioner af kunsthistorien. Lok. 124, bygning 1584,Langelandsgade 139. Arr.: Fællesæstetisk Forskergruppe og Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse.

kl. 19.30. folkekirke i senmodernitetenKan det lade sig gøre at have en statsunderstøttetfolkekirke i senmoderniteten? Er folkekirken ved atblive ramme om en statslig civilreligion snarere enden folkelig kristendom? spørger lektor Inge Lise Pedersen fra KU. Studenternes Hus. Arr.: Studenterkredsen.

kommu-nikation

arkæologi

arkæologi

lyrik

ledelse

ægyp-tologi

historie

lyrik

medier

ic

idéhistorie

raptorer

stjerne-himlen

drama

stand-up

ic

get-together

karriere

forskningog under-

visning

videnskabs-historie

get-together

iværk-sætter

spin

historie

get-together

ic

videnskabs-historie

undergang

historie

medier

poetry

historie

litteratur

kunst-historie

kirkeliv

Oplysninger om arrangementer sendes til [email protected] KALENDER26. februar - 15. marts

SU-kontoret har lukket for personlig og telefonisk henvendelse tirsdag den 6. marts 2007. Derfor vil der ikke være nogen SU-medarbejder at finde i Informationscentret. Der vil naturligvis være mulighed for afhentning og aflevering af skemaer samt selvbetjening.

Darwin, Bohr og Einstein er blandt hoved-personerne i de foredrag, som Det Naturvi-denskabelige Fakultet tilbyder i februar ogmarts. Her kan man de kommende fem tirs-dage høre forskere fra fakultetet fortælle omstore gennembrud i naturvidenskaben, ogde omfatter naturligvis både evolutionsteori-en og den kvantemekanik, som Niels Bohrog Einstein aldrig blev enige om.

Det er fjerde gang, fakultetet afvikler fore-dragsrækken, som efterhånden er blevet engedigen publikumstræffer og formidlingssuc-ces. Da professor Helge Kragh i sidste ugeindledte foredragsrækken, var ikke mindreend 600 tilhørere bænket i Søauditoriet. Ogallerede nu har 100 flere meldt sig til de føl-gende forelæsninger. Det vil fylde de femauditorier i Søauditorierne, så nu overvejerman at finde mulighed for også at transmit-tere lyd og billeder fra forelæsningerne tilyderligere et auditorium.

Professor Klaus Mølmer følger i denneuge op med et foredrag om kvantemekanik-

kens forklaring på atomers opbygning ogopførsel. Ud over at være en succesfuldteori inden for fysik og kemi er den også etstort filosofisk mysterium, idet den tilsynela-dende tillader partikler at være flere stederpå en gang og afgør måleresultater på fuld-stændig tilfældig vis. Klaus Mølmer vil ogsåkomme ind på de potentielt revolutioneren-de anvendelser, teorien kan få i de såkaldtekvantecomputere.

Darwins teori om arternes ændringer overtid fik vidtrækkende videnskabelig betyd-ning, selvom den på mange måder varufuldstændig. Men opdagelser inden for ar-velighedsforskningen, populationsbiologienog molekylærbiologien har siden understøt-tet teorien. Dens moderne udformning giverbotanikeren lektor Anders Barfod en forkla-ring på i sin forelæsning, hvor han med af-sæt i sit eget fag også viser, hvordan evolu-tionsteorien bliver brugt i praksis. Debattenom intelligent design får også et par ordmed på vejen.

Professor John Korstgård fra Geologisk In-stitut præsenterer i sin forelæsning teorienom pladetektonikken, som først blev al-mindelig accepteret næsten 50 år efter, atden tyske geofysiker Alfred Wegener i 1917udgav en bog om det, han kaldte “konti-nentaldrift”. I dag er det pladetektonikken,der forklarer geologiske fænomener sombjergkæder, jordskælvszoner og vulkaner.

Senere følger foredrag om it-revolutionenog økologien som forståelsesramme.

naturvidenskabelige gennembrud27. februar og følgende fire tirsdage kl. 19-21søauditorierne, wilhelm meyers allégratis – tilmelding tilrådes påwww.nat.au.dk/foredrag

CAMPUS 4 / 2007 19

Oplysninger om arrangementer sendes til [email protected] KALENDER

Bedre opgaver – bedre oplægTværfaglige kurser i skriftlig og mundtlig formidling

Lær at skrive gode akademiske opgaver/specialer, forstå og styre skriveprocesser, planlægge og holde et godt mundtligt oplæg og at argumentere og anvende konstruktiv feedback.

Kurserne udbydes tre gange i 2007 med tilmeldingsfrist d. 15/3, 18/7 og 27/9.

Læs mere på Center for Undervisningsudviklings hjemmeside: www.humaniora.au.dk/cfu/forside

naturvidenskabelige gennembrud en publikumstræffer

hug til tidens mantraDer er lagt op til drøje hug, når Peter Thielst kommer omkringMøllevangskirken for at tale om “selvrealisering” – vor tidsmantra, som han siger.

– Der er gået vulgær-eksistentialisme i troen på, at livets højere mening er en sag, hvori vi selv er de suveræne smags-dommere, og “subjektiviteten er sandheden”, som Søren Kier-kegaard sagde, mener forfatte-ren og filosoffen, som Studen-termenigheden har inviteret tilat udlægge meningen medlivet.

Ifølge Peter Thielst har fore-stillingen om det frie valgbildt os alle sammen ind, atenhver handling med lidt viljeog følelse bag er både ægte,sand og ikke mindst autonomog autentisk.

Men ingen gør sig for alvorklart, hvad det overhovedetbetyder – eller kan betyde –“at realisere” noget: Skaber vios selv, eller fuldbringer viblot en forud given skæbne? Og ingen tænker dybere over,hvad et Selv er: Hvornår er man sig selv – og hvornår er manfremmedgjort? Hvad er selvindsigt og selvaccept, og hvad erselvbedrag? Hvornår tipper ordene over og bliver en slags gra-tis peptalk for en udvandet eksistensideologi, der ophøjer øje-blikkets lyst til autoritet?

Mon ikke Peter Thielst selv har svar på nogle af de spørgs-mål, som du måske også selv tumler rundt med?

livets mening – at realisere sig selv?foredrag med forfatter peter thielstmøllevangskirken14. marts kl. 19Gratis

To brødre udfordrer i den kommende måned hinanden i en fotobåret duel,som kan man følge i Æstetikbiblioteket.

Det har Søren og Jakob Rosendal, der studerer henholdsvis filosofi ogkunsthistorie, valgt som ramme om deres rivalisering om publikums gunst.De to brødre har gennem de seneste 5-6 år interesseret sig for fotografi ogviser på udstillingen et lille udvalg af deres optagelser fra den seneste pe-riode.

– Fotografierne er ikke tematisk udvalgt. Vi har lagt vægt på den umiddel-bare visuelle slagkraft og nogle mere eller mindre intuitive skønhedskriterier.Materialernes skønhed, objekternes skønhed og voyeurismens skønhed, ellerskønhed der ikke ligner skønhed, fortæller Jakob Rosendal.

Det bliver altså en kamp om skuelysten. Fotografierne er ophængt direkteover for hinanden som to skyttegrave, hvor biblioteksgængerne og nysgerri-ge “tvinges” til at vælge side. Vinderen er den, der fanger beskueren bedst. Der er fernisering i kampzonen den 2. marts klokken 15.

fotobattleæstetikbiblioteketkasernen, langelandsgadeåben i marts man-fred 9-16

duel i biblioteket

I sidste nummer af CAMPUS fortalte vi hi-storien om dr. H. Hachigusa og professor N.Christenfelds studier af, hvilket toilet folkvælger, når de befinder sig på et offentligttoilet. Men der er også andre videnskabsfolk,der har studeret menneskers handlinger, nårde befinder sig i svære valgsituationer.

Tag nu blot den bulgarske hjerneforskerGeorge B. Karev, der har kigget på, hvilkenside folk vælger i en biograf, når de ikke kankomme til at sidde i midten. Dr. Karev fra detbulgarske videnskabsakademi foretog sinestudier i 2000, og indtil da var han bedstkendt for sin udmærkede, men noget overse-te rapport om dermatoglyfisk asymmetriblandt bulgarer (dermatoglyfi er læren omhudmønstre – specielt hånd- og fodfladensstruktur). Bulgarsk film var ikke rigtig kendtfor noget som helst, og det bulgarske biograf-publikum desto mere usynligt, så måske vardet derfor, han fik ideen til undersøgelsen,der kom til at hedde: “Cinema Seating inRight, Mixed and Left-Handers.”

Følelserne styrerKarev lavede nogle diagrammer, der viste enrække sæder i fem forskellige biografer, hvorsæderne i midten var blokeret (det er tilsyne-ladende et universelt princip, at folk helst vilsidde i midten i en biograf, medmindre delider af en fobi). Han spurgte over 100 men-nesker, hvor de helst ville sidde, og største-parten valgte et sæde til højre. Det gjaldt iudpræget grad dem, der var højrehåndede.

Hvorfor denne generelle præference forden højre side? Ifølge den bulgarske hjerne-forsker handler det om, at film udsætter til-skueren for en emotionel påvirkning. Fø-lelserne styres især fra den højre side af hjer-nen. Derfor lærer biografgængere ubevidst atsætte sig, hvor den side af hjernen har detbedste “overblik”.

Tysk opfølgningDer var ikke mange reaktioner på dr. Karevsteori, og den kunne være gået i glemmebogensom størsteparten af de bulgarske film, hvis

det ikke var for en tysk forskergruppe fra Ju-lius-Maximillians-universitetet i Bayern, der i2006 eftergjorde Karevs forsøg – med noglefå tvist. I Karevs diagrammer over biografervar lærredet placeret i toppen af siden, mendet tyske forsøg viste lærredet i bunden afsiden eller i en af siderne. Og pludselig havdehverken højre- eller venstrehåndede nogenpræferencer for en bestemt side. Hovedman-den bag undersøgelsen, Peter Weyers, publi-cerede resultaterne af sin undersøgelse i tids-skriftet Laterality, men gav ingen “ordentli-ge” forklaringer. Man ved dog fra tidligereundersøgelser, at de fleste mennesker vane-mæssigt drejer sig mod højre, når de kommerind i et rum. Måske er vi blot fra naturenshånd disponeret for at være højreorienterede.


I dag er der trådløs adgang tilinternettet over det meste af uni-versitetet. Stort set alle brugernettet i den daglige arbejdsdag.Men da universitetet fik sin førsteofficielle hjemmeside i 1995 varsituationen en helt anden.

Dengang var der udbredt skep-sis over for internettets mulighe-der. Var det nu andet end legetøjfor voksne mænd og kvinder, deraldrig var kommet ud af puberte-ten? På AV-Centralen (er der no-gen, der længere kan huske, hvadAV står for?) var de i hvert fald ik-ke helt sikre i foråret 1995.

Ved et personalemøde på AV-Centralen den 3. april 1995 disku-terede man flere spændende ting.For eksempel blev der ifølge refe-ratet fra mødet fremlagt argumen-ter for at få enheden koblet på in-ternettet. Referenten har ikke fun-det det værd at nævne de sikkertmange gode argumenter for enopkobling, men nævner til gen-gæld, at det vil koste den uhyrligesum af 1800 kroner to gange omåret. Og så er prisen på et modemikke engang indregnet.

En person ved navn Jørgen skalifølge referatet have henvist til enartikel i CAMPUS’ forgænger, avi-sen information&debat, der eftersigende skulle være kritisk overfor internettets anvendelighed –sådan i det hele taget. “Internettet

er et blålys,” skal denne Jørgenhave sagt – dog uden for referat.

Bagsiden har fundet den om-talte artikel frem, og den er gan-ske rigtigt noget lunken over fornettets muligheder. Under over-skriften “Legestue på kontoret”skriver journalist Claus Rosen-berg om det uoverskuelige inter-net, der mest af alt er underhol-dende spild af tid. Han inter-viewer blandt andet fuldmægtigPalle Vinther fra Det Humani-stiske Fakultet. Han er for-uroliget over den udelte be-gejstring over nettets mu-ligheder. En smule kri-tisk sans og sund fornuftville være på sin plads, me-ner Palle Vinther og fortæller,at han selv har droslet ned påsin brug af nettet, “forman kan jo sidde ogspilde sit liv på dether”, konstaterer hanmyndigt.

Den konstatering erikke mindre rigtig i dagend dengang. AV-Cen-tralen endte som restenaf universitetet med atkomme på nettet – ogudgiften til et modemfandt man vel ud af at af-skrive.


CAMPUS 4 / 2007

Kvinder går uden om mr. PerfectDet bliver sværere og sværere at være mand. Mas-ser af undersøgelser viser, at kvinder går langt udenom mænd, der har en lav uddannelse, er arbejdslø-se eller bare godt kan lide en kold guldøl hver mor-gen. Nu viser en ny engelsk undersøgelse, at deogså går uden om mænd, der tjener kassen og lig-ner George Clooney. Eller rettere: De må gerne ligneGeorge Clooney, hvis bare de ikke også scorer kas-sen, for så er de simpelthen for gode til at væresande.

Simon Chu og hans kolleger fra University of Cen-tral Lancashire lod 186 kvindelige universitetsstude-rende kigge på en række billeder af mænd med til-hørende cv. Derefter skulle de rangere mændeneefter, hvor attraktive de var som “langtidspartnere”.Højest rangerede kvinderne de mænd, der var fysiskattraktive og havde almindelige job som postbud,lærer eller arkitekt.

Forskerne formoder, at mange kvinder simpelthenanser mænd, der har det hele, for at være mindretrofaste og derfor også et dårligere partnervalg pålangt sigt.

Den dræbende tandbørste

For nylig kom det frem, at der bor op til 400 gangeså mange bakterier på et gennemsnitligt pc-tastatursom på et almindeligt toiletsæde. Og kvinders tasta-turer indeholder tilsyneladende op til syv gange såmange bakterier som mænds, viser undersøgelser-ne fra University of Arizona. Det lyder slemt nok,men det står desværre langt værre til med den stilledræber, vi alle har stående på badeværelset – tand-børsten.

I bogen Why Your Toothbrush May Be Killing You –Slowly fortæller biokemikeren James Song fra Wis-consin University den uhyggelige historie om livet ien tandbørste. Tandbørsten er en sand bakterie-magnet. Den gen-nemsnitlige tand-børste indeholderca. 10 millionermikrober – her-under dræbere somstafylokokker,streptokokker ogcolibakterier. Der erogså fundet virusfor potentielt døde-lige sygdomme somhepatitis A, B og Cpå tandbørster, hvisevigt fugtige til-stand udgør detperfekte miljø foralverdens bakterier.

Situationen forværres af, at tandbørstning oftegiver små ridser i gummerne, så bakterierne kom-mer ind i blodbanen. James Song mener, at bakteri-er fra tandbørsten er skyld i en lang række hel-bredsproblemer som hjerte-kar-sygdomme og kro-niske infektioner. Desuden står familiens tandbør-ster ofte og gnubber sig op ad hinanden i et glas, ogdet betyder, at bakterier let kan spredes fra den enetandbørste til den anden.

Tandkirurgen dr. Tariq Idris siger i et interview tilavisen The Daily Mail, at han er helt enig med JamesSong.

– Der er ingen tvivl om, at skadelige bakterier fratandbørsten, der kommer ind i blodomløbet, pålængere sigt skader immunforsvaret. Om 10-15 år erjeg sikker på, at alle vil sterilisere deres tandbørsterefter brug eller anvende engangstandbørster, sigerTariq Idris.

Redigeret af Hans Plauborg

Heureka!!!

Højreorienterede biografgængereEt steriliserende apparat til tandbørsten kan redde liv.www.germterminator.co.uk

Internettet: En legestue på kontoret

Documents

En skala med Nye tider hos klare mål 8 teologerne 4 ... · og globalt miljø, miljøkemi, mikrobiologi og bioteknologi, miljøøkonomi, miljøsociologi samt integreret miljø- og