energiforum€¦ · 12/22/2015 · tionale netværk. Og når det gælder Dan-marks stærkeste energi- og klimanetværk, Energiforum Danmark, er det simpelthen ikke til at komme udenom

Nr. 4 / April 2009Energiforum Danmarkønsker aktivt at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø. energiforum

d a n m a r k

Nr. 1 / Januar 2016

Energimodernisering

Optimér ejendommens drift med ista MinuteViewFølg dine energisystemer real time, undgå nedetid og ressourcespild

NYHED

Funktioner i ista MinuteViewFjernaflæsning af varme, vand, el, køling og fugtReal time visning af data fra målereVisning af tendenser i ydeevneVisualisering af temperatur- og kølingsforholdSkræddersy alarmer med egne grænseværdierFejlalarmer på SMS eller e-mail

Kontakt ista på 77 32 33 00 for mere information.

ista Danmark A/SBrydehusvej 13 2750 Ballerup Tlf.: 77 32 32 32 [email protected] www.ista.dk

Telefon: 4614 1460 | [email protected] | energidata.dk

At kende sit energiforbrug både her og nu og historisk er forudsætningen for besparelser. MinEnergi er et unikt online system til over-vågning og optimering af energiforbruget i kommuner og virksomheder.

MinEnergi anvendes allerede i flere end 5.000 offentlige og private bygninger og skaber hvert år grundlaget for store energibesparelser, som er ensbetydende med både økonomiske besparelser og reduceret CO2-udledning.

Det hurtige overblik er en stor styrke i det daglige arbejde med styring og optimering af kommunens energi. Med fjernaflæsning opnår vi des-

uden en lang række fordele med blandt andet hurtigere alarmering ved fejl og aflæsning af målere på svært tilgængelige steder.

Arild Bentsen, energikonsulent, Roskilde Kommune.

EnergiData har siden 2002 håndteret energistyringen af Roskilde Kommunes ca. 225 ejendomme og 1.400 målere. Det har sikret kommunen besparelser i millionklassen.

»

Omsæt dine energidata til besparelser

Energiforum Danmark januar 2016 / 3

NETOP HJEMVENDT FRA PARIS har jeg kufferten fuld af gode forhåbninger om en global klimaaftale. Men jeg har også fået nye ideer til brug for det konkrete arbejde herhjemme. Begge dele er vigtige.

I skrivende stund ligger den nye klimaftale formentlig parat til underskrift i Paris. Afta-len bliver et positivt skridt til begrænsning af CO2 og de andre drivhusgasser frem mod 2050. Kombinationen af energieffektivisering og omstilling fra fossil til vedvarende energi skal sikre det.

Klimaindsatsen fortsætterParisaftalen må betegnes som en succes for det franske formandskab. Den bygger på løfter fra 160 lande, dvs. størsteparten af klodens lande. Disse løfter rækker imidler-tid ikke til at stoppe klimaforandringerne ved den 2 graders temperaturstigning, som blev sigtemålet ved den skuffende COP15 i København i 2009.

Men aftalen betyder, at klimaindsatsen kan fortsætte hos alle landene og aktørerne. Undervejs i processen er Danmark i øvrigt hængt ud af græsrødderne som COP’ens ’fossil fool’ efter de seneste nedskæringer i klimaindsatsen. Ærgerligt for en hidtil vellyk-ket og internationalt anerkendt dansk klima-politik. Det bliver naturligvis ikke bedre af, at alle erkender, at indsatsen er utilstrækkelig,

Netværk løfter ambitionerne Arbejdet fortsætter i verdens byer, hvor de største og mest ambitiøse - som Paris, New Orleans, Vancouver, New York og København – markerede sig ved COP21. Internationale

bejderen, for lederen, der gerne vil opdateres om energipolitik og gældende regler, og for teknikeren, som ønsker at blive præsente-ret for nye virkemidler og teknologier. Lene Espersen, direktør for Danske Arkitektvirk-somheder, uddeler årets Energi- og miljøpris,

og repræsentanter fra Energistyrelsen samt Trafik- og Byggestyrelsen stiller op

for at svare på spørgsmål og debat-tere.

De, der ikke har været i Paris i december, får en internatio-nal vinkel serveret på Nyborg

Strand – der er oplæg fra Hannover i Tyskland, Nordisk Ministerråd og

Covenant of Mayors sekretariatet, og den amerikanske ambas-sadør, Rufus Gifford,

sammenfatter de globale klimaudfordringer.

Parisaftalen åbner et nyt kapitel i vores arbejde. Der er masser at tage fat

på. Lad os hente ny inspiration og møde gamle venner og kolleger på Nyborg Strand i marts 2016. n

Karen Marie Pagh Nielsen, næstformand i Energiforum Danmark

LEDER

netværk såsom Covenant of Mayors og Compact of Mayors styrker indsatsen på kommunalt plan, mens NGO’er er gået sam-men i Climate Action Network.

Det indlysende gode ved netværk er, at man kan dele viden og erfarin-ger på tværs. Gennem internationalt samarbejde har danske virksomheder sikret sig milliardstøtte fra bl.a. EU's forskningsprogram Horizon 2020. Sam-tidig kan stærke netværk presse beslut-ningstagere til at løfte ambitionsniveauet. Og medlemskab af et netværk forpligter. Derfor kan man i kommunerne bruge sit medlemsskab af borgmesterpagt og lignende som et ophæng for den politik, der skal besluttes lokalt.

Vi har bestemt stor nytte af vores interna-tionale netværk. Og når det gælder Dan-marks stærkeste energi- og klimanetværk, Energiforum Danmark, er det simpelthen ikke til at komme udenom.

Vi ses på Nyborg Strand Den 8. og 9. marts 2016 holder Energiforum Danmark sin årlige konference i Nyborg. Som sædvanlig er der et flot program, der kommer vidt omkring. Her er både noget for den bygningsansvarlige og for klimamedar-

Fra i Paris til Nyborg Strand

INDHOLD

29

26

8

Forsidefoto: Colourbox

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

Tryksag541 006

SekretariatEnergiforum DanmarkPaul Bergsøes Vej 62600 Glostrup

Sekretariatsleder Dorte Nørregaard LarsenTelefon: 38 34 30 40 / Fax: 38 34 41 40Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 – 16, fredag kl. 9 – 15E-mail: [email protected] Website: www.energiforumdanmark.dk

RedaktionMads Bo Bojesen (formand, ansvarshavende)Redaktionsudvalg:Dorte Nørregaard Larsen (sekretariatsleder) Karen Marie Pagh Nielsen (næstformand)Niels Boel (næstformand)Dorte E. Larnæs (redaktør)Vivi Jalsøe (redaktionssekretær)Karin Winther (layout)

AnnoncerAnita RasmussenE-mail: [email protected]: 51 17 14 24

AbonnementDorte Nørregaard Larsen E-mail: [email protected] Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms

TrykScanprint A/SISSN: 1903-9905/ISSN: 2245-4527(online version)

Trykoplag: 800 eksemplarerDistribueret oplag: 600 eksemplarer

Leder – Fra COP21 i Paris til Nyborg Strand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Søvand og solceller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 6På Bornholms Hospital blomstrer det med grønne tiltag.

Smart energi i Nordhavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 8I vores nye serie om samspil og symbiose besøger vi projektet EnergyLab i København.

Konference om energimodernisering i Nyborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12

Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Udstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 18

Debatboder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

Tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24

Medlemssiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 25Hvordan skal Energiforum Danmarks magasin se ud i fremtiden?

Miljøuddannet ildsjæl: Vi kan omlægge til grøn energi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 26Mød Astrid Carl, som har taget den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø og nu er ansvarlig for Grøn Vækst Horsens.

Kommuner i kamp for klimaet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29En rundspørge fra Danmarks Naturfredningsforening viser, at klimakommunerne stadig prioriterer miljøet højt trods manglende retningslinjer fra staten.

4 / Energiforum Danmark januar 2016

General-forsamling 2016 – indkaldelse

Generalforsamlingen afholdes i tilknytning til Energiforum 2016, tirsdag den 8. marts kl. 17.45 på Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg.

Generalforsamlingens dagsorden er: a) Valg af dirigent b) Formanden aflægger beretning c) Regnskab til generalforsamlingens godkendelse d) Indkomne forslag e) Fremlæggelse af budget for indeværende år og

fastsættelse af kontingentsatser for det kommende år

f) Valg af bestyrelse og suppleanter til denne g) Valg af 2 revisorer h) Sted for næste generalforsamling i) Eventuelt

Husk, at forslag til generalforsamlingen skal være modta-get i sekretariatet senest den 8. februar 2016. Eventuelle forslag vil sammen med regnskab for 2015, budgetforslag for 2016 og forslag til kontingentsatser for 2017 blive udsendt til medlemmerne senest 2 uger før generalfor-samlingen.

Sekretariatet

Energiforum Danmark indkalder til Generalforsamling 2016

Genbrug af varme kan spare din virksomhed for mange penge. Med vores RECOOL-løsning kan der vha. en effektiv varmepumpe opnås varme-genvinding. Varmen kan bruges andre steder i virksomheden, som dermed sparer mange penge og samtidigt opnår en væsentlig miljøgevinst i form af mindre Co2-udslip.

Hovedkontor - Industrivej 18 - DK-7000 FredericiaTlf +45 8651 8800

HER KAN VORES VARMEPUMPER OG SPECIALANLÆG GIVE BESPARELSER

SPILDVARMEUDELUFT

VARMEPUMPER SERVERRUMSVØMMEHALKLIMA

KOMMUNERINDUSTRI

Cronborg er specialister indenfor

GENBRUG AF VARME

WWW.CRONBORG.DK

Hedensted Kommune lukkede varmen fra deres store servere ud til gråspurvene, inden de ind-købte Cronborgs RECOOL teknologi – nu sparer kommunen 73.000 kr. om året, og gråspurvene undgår at få 28 ton CO2 sendt ud sammen med varmen

Udbytte- Sparet 72.902 kr. årligt- Sparet 28 ton CO2- Varmeforbrug minus 73 %- CO2 udledning minus 78 %- Tilbagebetalingstid 4,4 år

HEDENSTED KOMMUNESPARER 73.000 KR. OM ÅRET


Merethe Soele, Miljøkoordinator, Teknisk Afdeling, Bornholms Hospital

Søvand og solcellerDet blomstrer med grønne tiltag som genanvendelse og mindre energiforbrug på Bornholms Hospital. Her findes øens eneste søvandskøling og det næststørste solcelle-anlæg, men også i det små spirer den grønne tankegang frem.

Grønt madaffald genanvendes

For at beholde næringsstofferne i naturen er der blevet opstillet fem kompostbeholdere til grøntsagsaffaldet fra køkkenet. Det komposterede muld har gartnerne mulighed for at bruge til planterne. Mængden på det komposterbare affald er cirka 1,6 ton årligt.

Frasortering af plast

En af hospitalets afdelinger er blevet en del af et forsøg med at frasor-tere plastik. Et eksempel er alle de rene senge, der er beklædt med klar plast. Når sengen skal tages i brug og bliver sendt til sengeopredning, samles plasten i returposer til genanvendelse. Forsøget varer i tre uger og skal så evalueres. Planen er, at resten af hospitalet skal gøres klar til at frasortere plast på alle afdelinger, kontorer osv.

Affaldshåndbog

I affaldshåndbogen kan medarbejderne finde ajourførte informationer om affaldshåndtering, herunder spørgsmålet om genanvendelse eller forbrænding. Der er lavet en standardudgave til hele Region H, som dan-ner grundlag for en lokal håndbog. På den måde kan medarbejderne se, at deres arbejde med sortering ikke er spildt.

Køl med søvand

I vinterperioden når vandet i den nærliggende sø er kølet ned, bruger hospitalet vandet til at køle MR-scanneren.

Nyt lys

I lamperne på trappeopgangene var der tidligere en blanding af halo-gen-, spare- og glødepærer. De er skiftet ud til LED-pærer for at mindske elforbruget. På elregningen ses et fald, og det forventes at give en årlig besparelse på ca. 30.000 kWh. Hospitalet har generelt gode erfaringer med at skifte til LED-lys i fællesområder og gange, hvor der er lavt dags-lysindfald, og hvor lyset derfor brænder 24/7.

Fotos: Bornholms Hospital


Søvand og solcellerSluk om natten

Natgennemgang af standbyforbruget har vist, at der kan spares op til 20.000 kWh ved at slukke for PC-skærme og unødig belysning.

Planlagt forbrug

En af storforbrugerne af el er diagnostisk enhed med afdelingerne Centrallaboratoriet og Røntgen. Udstyret her bruger meget strøm, fordi en del af apparaterne er til akut brug og derfor altid skal stå klar – ellers kan det koste menneskeliv. Alligevel er det lykkedes at finde besparelser. Ved en energikortlægning er det enkelte udstyr gennemgået ud fra akut og planlagt forbrug. Apparater, som bruges sjældent, bliver slukket efter brug. PC-skærme og printere er blevet mærket med ”sluk gerne”. Stinkskabene lukkes og slukkes efter brug. Og Centrallaboratoriet og Blodbanken har fokus på udskiftning af belysningen.

Vandspare på hanerne

På håndvaskene er perlatorerne skiftet fra 20 l/min til 3-9 l/min. Der kan ses et mindre fald, selvom hospitalet har et svingende vandforbrug. Hospitalet har planer om at udskifte bruserne til en type, der fungerer godt ved et lavt vandforbrug. Med et ældre hospital følger ældre toiletter – de skal også skiftes til en type med mindre forbrug.

Mindre klinisk affald

Hospitalet vil gerne skifte metalspande ud med dobbeltspande til det kliniske affald. Medarbej-deren får mulighed for at sortere dagrenovationen ud af det kliniske affald – der skal bruges sorte poser til dagrenovation og gule til klinisk risikoaffald. Mængden af det kliniske affald vil falde, når medarbejderen skal træffe et aktivt valg.

Flere solceller

Henover de kommende år vil mængden af solceller øges, bl.a. over parkeringsområderne. Det mind-sker hospitalets forbrug af fossile brændsler til fordel for den grønne energi.

Samspil og symbiose

Vil vi undgå, at energiforbruget løber løbsk i fremtiden, må vi tænke alternativt. Samspil og symbiose er nøgleordene, når der skal bygges energirigtigt. I 2016 bringer Energiforum Danmark en artikelserie om projekter, hvor samspillet mellem bygninger, produktion og energiforsyning øger energieffektiviteten i lokalområdet.


Sm

ar t e

ne

r gi

i No

r dh

a vn


Skal Danmark bevare førertrøjen inden for energiteknologi, kræver det nye systemløsninger – og andre forretningsmodel-ler, der peger frem mod omkostningseffektive energisystemer. Projektet EnergyLab Nordhavn er sat i søen med det formål og for at tilgodese den globale interesse for danske løsnin-ger.

Christoffer Greisen, projektleder, EnergyLab Nordhavn

NOGLE SER GERNE DANMARK fortsætte som klimaduks. Andre mener, at fremtidens forretning ligger i de grønne løs-ninger, og at vi i Danmark skal blive bedre til at udnytte erhvervspotentialet. Københavns målsætning om at blive CO2 neutral i 2025 understøtter begge mål.

Vi har allerede nu jævnligt situationer, hvor dansk vindkraft dækker hele landets energi-forbrug. Samtidig er vi stolte af, at vi skal helt tilbage til 2003 for at se et større blackout i Østdanmark.

Vil vi beholde vores position, skal vi gå foran og tænke energiforsyning, -forbrug og –distri-bution på en meget mere integreret måde.

Smart EnergiEnergyLab Nordhavn har skabt en unik mulighed for at demonstrere, hvordan en

Foto

: By

& H

avn,

Ole

Mal

ling

Ø


sådan samtænkning af energi-infrastrukturerne kan se ud i en tæt bymæssig bebyg-gelse. Projektet bidrager til at realisere visionen om et omkost-ningseffektivt, bæredygtigt og sikkert system, hvor vedvarende energiproduktion, infrastruktur og forbrug integreres og koordineres gennem energitjenester, aktive brugere og anvendelse af ny teknologi - det der kendes som Smart Energi.

Skal det lykkes, kræver det samar-bejde mellem flere forskellige sektorer. EnergyLab Nordhavn favner derfor bredt og rummer både infrastrukturselskaber, indu-strivirksomheder, kommunal myndighed, et byudviklingsselskab og et universitet.

Fleksibilitet på tværs El- og varmeinfrastrukturen skal bindes tættere sammen, og ifølge Dansk Energi er der blandt energiordførere på Christiansborg udbredt opbakning til en forøget elektrifice-ring. Men afgifter på el er stadig så høje, at der endnu ikke er økonomi i varmepumpe-løsninger, selvom den samfundsøkonomiske gevinst er veldokumenteret.

Vi tør i projektet godt tro på, at det før eller siden lykkes at gøre op med dette afgiftsregime, så varmepumperne kan blive selskabsøkonomisk rentable. Og selvom projektet har begrænsede midler til finansie-ring af egentlige varmepumpeløsninger, kan vi i EnergyLab Nordhavn bygge en forbedret styring ind, så deres værdi for energisyste-met stiger. Med Københavns Kommune som en del af projektkonsortiet har vi også gode forudsætninger for at arbejde med de ikke-tekniske barrierer for etableringen af sådanne varmepumper.

ningsniveau og i de enkelte boliger med oplysninger om beboerens komfortbehov og tilstedeværelse.

Med de nyeste termiske modeller vil det være muligt at danne styresig-naler, så opvarmningen kan ske med så lille CO2-udledning som muligt. Så kan beboeren fx betale for et givent temperaturvindue i stedet for at betale for den varmemængde, der afsættes i lejlighedens gulvvarme. Løsnin-gerne skal integreres med avanceret boligautomation, så beboerne så vidt muligt slipper for manuel betjening.

Markedsbaserede løsningerLøsningerne skal udbredes til de rele-vante markeder, både her i Danmark og internationalt. Den fleksibilitet, som projek-tet afdækker, vil derfor blive vurderet i forhold til en række mulige markedsmodeller og lede til anbefalinger af integrerede markedsde-signs.

Det er nødvendigt for projektet at gå i partnerskab med en eller flere aggregatorer. Det har været gjort før, men det er nyt i en dansk kontekst at gøre det på tværs af ener-giformer. n

Ø

Et andet

eksempel på system-

integratio-nen er billige

autonome controllere, der

kan reagere på prissignalerne

og levere resistiv elvarme helt ude hos

forbrugeren, enten til brugsvandsopvarmning

eller til et varmemaga-sin med henblik på senere

rumopvarmning.

Udjævning af elforbrugI forhold til udjævning af elforbruget vil pro-jektet demonstrere, hvordan elbiler og andre store elforbrugere kan bringes i spil. Sam-spillet med et batteri i distributionsnettet - som etableres af DONG Energy Eldistribution – er et andet væsentligt element i projektet. Disse løsninger gør det dog ikke alene.

Det er her, fjernvarmesystemet og byg-ningsmassen kommer ind og tilbyder flek-sibilitet af en helt anden volumen og på en anden tidsskala, fordi lagerkapaciteten her måles i timer og dage. Når vi så gerne vil etablere koblinger mellem el- og fjernvarmesystemet, er det for at få fingre i denne fleksibilitet.

Mindre CO2Vi vil gerne kunne kombinere vejrdata og måledata på byg-

BUDGET: Totalt 143 millioner kroner hvoraf 84 millioner kroner er støtte fra Energi-teknologisk udviklings-og demonstrationsprogram (EUDP).

VARIGHED: Projektet løber fra 2015 til 2019

�FORSKNINGSINDHOLD: 9 ph.d.-projekter og 4 postdocs.

PARTNERE: DTU, Københavns Kommune, By & Havn, HOFOR, DONG Energy Eldistribution, ABB, Danfoss, Balslev, CleanCharge, Glen Dimplex, METRO THERM og PowerLab. www.energylabnordhavn.dk

Har du en historie til Energiforum Danmark?

Energiforum Danmark er mere end en forening. Det er også dette blad, hvor fagfolk skriver til fagfolk. Eksperter gør læserne klogere. Og de store linjer står side om side med de konkrete løsninger, der virker. Har du en historie, der kan gøre læserne klogere, er du velkommen til at kontakte os på [email protected]. Så følger vi op – også gerne med hjælp til at få den gode historie på skrift.

Omdrejningspunktet for magasinet er energi, men i løbet af 2016 har vi også følgende temaer:

Marts: Smarte løsninger

Maj: Kommuner og driftsstrategier

September: Energi i Europa

November: Lys, lyskilder og styring


Langt det største energisparepotentiale findes i bygninger, der allerede ER bygget. Også din bygning kan ener-girenoveres. Det handler ikke kun om klimaet eller energiregningen, men også om komfort, bedre anvendelse, værdipleje og indeklima - kort sagt om modernisering i ordets bredeste forstand. Derfor bør vi måske sige "energimodernisering" i stedet for "energirenovering".

Tag del i den rivende udvikling inden for teknik, organisering og økonomi, som naturligt følger med, når vi taler om energimodernisering.

Energiforum Danmark hjælper med at udnytte potentialet, når vi byder velkommen til to dage med fokus på energimodernisering. På programmet er blandt andet:n International inspiration, bl.a. Hannover 360 grader omstillingn Styrelser på banen – Få overblik over visionerne og stil spørgsmålene, der undrer dig i hverdagenn Renovering med succes – Penge, marked og indeklima som grønne driveren Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford taler om de globale klimaudfordringer

– energirenovering og energioptimering der giver meningEnergimodernisering


KONFERENCEPROGRAM

Tirsdag den 8. marts

Kl. 09.00 Registrering og morgenkaffe

Kl. 09.30 Velkomst

Session 1 Styrelser på banen

Som energiansvarlig oplever man mange uforståelige regler og sære initiativer, og ofte savner vi en klar melding fra styrelser og ministerier.På session 1 giver vi Energistyrelsen og Trafik- og Byggestyrelsen mu-lighed for at komme på banen. De svarer på spørgsmål og kommer med visioner for fremtiden.

Oversigt over konferencenOnsdag den 9. marts

Kl. 07.30-09.00 Morgenmad

Kl. 09.00 Programmet begynder

Session 3ARenovering med succes

Godt organiseret er halvt fuldendt.

Penge, marked og indeklima som grønne drivere.

11.30 – 13.30 Debatboder (se særomtale)Frokostbuffet i sponsorområdet

Session 3B Løsninger til bevarings- værdigt byggeri

Guidet rundtur i energirenovering af bevaringsværdigt byggeri.

To spændende eksempler: De Gamles By og Højstrupgaard.

11.30-13.00Debatboder (se særomtale)Frokostbuffet i sponsorområdet

Session 2AVedvarende energiTilskudsmulighederVE-installationer i BR15Performance test af VE-anlæg – hvordan og hvorfor?

Session 2 udbydes i samarbejde med VE-installatøren.

Arkitekternes rolle i energimoderniseringenDirektør for Danske Arkitekvirksomheder Lene Espersen, taler om arkitekternes rolle i forbindelse med energimoderniseringen og over-rækker Energi- og miljøprisen 2016.

Session 2BHvor begynder vi?Hvilken metode giver mest mening, når vi skal opnå energi-besparelser i den daglige drift? Hør om Facilities Management, energiledelse, synergi med forsy-ning og omverden samt tværfaglig energioptimering.

Deltag i erfaringsudveksling og debat.

Frokostbuffet i udstillingen

Session 4AInspiration udefraResultater for milliarder! Succes med Nordisk energiforskning.

360 grader omstilling i Hannover.

Europæiske frontløbere.Bliv inspireret! (Covenant of Mayors)


Session 4BMaterialer og koncepter til renovering

LCA-værktøj til valg af: ByggematerialerEfterisolering uden dampspærreDecentral ventilationVinduerGenbrug af vand


AfslutningDen amerikanske ambassadør Rufus Gifford fortæller om den globale klimaudfordring set med amerikanske briller.

Ø


KONFERENCEPROGRAM

Tirsdag den 8 . marts

Session 1Styrelser på banenOrdstyrer: Mads Bo Bojesen, Energiforum Danmark og Ballerup Kommune

Som energiansvarlig oplever man mange uforståelige regler og sære initiativer, og ofte savner vi en klar melding fra styrelser og ministerier.

På session 1 giver vi Energistyrelsen og Trafik- og Byggestyrelsen mu-lighed for at komme på banen. De svarer på spørgsmål og kommer med visioner for fremtiden.

Hvad sker der med rammerne for kommunernes og regionernes arbejde med energi?

Kan virksomheder stadig få tilskud til energibesparelser og vedvarende energi?

Og hvad sker der med de mange energisyn i industri/erhverv?

BR15 – hvad er nyt, og er der overhovedet nogen, der holder øje med, om vi overholder alt det nye?

9.50 Tre vigtige input til den grønne omstilling– om energibesparelsesindsatsen, om strategisk energiplanlægning og BR2015.v/ Bjarne Juul-Kristensen og Renato Ezban fra Energistyrelsen og Niels Bruus Varming fra Trafik- og Byggestyrelsen

10.20 Spørgsmål til panelet

10.30 Pause i sponsorområdet

11.00 Styrelserne på banen – mere debat og flere spørgsmål

11.30 Netværksboder (se særomtale)

12.00-13.30 Frokost

Kl. 09.30 Velkomst ved formand for Energiforum Danmark Mads Bo Bojesen, Ballerup Kommune


KONFERENCEPROGRAM

Session 2AVedvarende energiOrdstyrer: Søren Rise, VE-installatøren

Energibesparelser og vedvarende energi går ofte hånd i hånd, og erfaringerne viser, at skal vi nå i mål ikke bare med BR20 byggeriet, men også med klimamålsætningerne i det hele taget, så er det vigtigere end nogensinde før, at tingene tænkes sammen, og at man bruger de rigtige løsninger og de rigtige fagfolk.

På session 2A sætter vi - sammen med VE-installatøren – VE på agendaen. Hvor er mulighederne, og hvor er begrænsningerne og faldgruberne – og hvordan får du de løsninger, du ønsker dig?

Kl. 13.30 Velkommen til VE-installatøren – den ny samarbejdspartner når det gælder VE-anlægv/ Lars Petersen, formand for VE-installatøren og Simon Rasmussen, underdirektør i TEKNIQ

13.45 Tilskudsmuligheder – nye muligheder og nye udgaver af gamle kendingeVE til proces – v/ Charlotte Vartou Forsingdal, Energistyrelsen

Lancering af Danmarks måske bedste tilskudsordning for energibesparelser v/Martin G. Andersen, Energysolution


15.00 VE-installationer efter BR15 og BR20 – Muligheder og begrænsninger- kan man bygge nyt uden VE? v/ Claus Rudbeck, Niras

15.25 Virker det, du har købt? Forslag til performancetest for VE-leverencerv/ Bjarne Dalgaard, Byggestyrelsen

15.50 Afrunding

16.00 Arkitekternes rolle i energimoderniseringenOrdstyrer: Mads Bo Bojesen, Ballerup Kommune og formand Energifo-rum Danmark Direktør for Danske Arkitekvirksomheder Lene Espersen, taler om arkitekternes rolle i forbindelse med energimoderniseringen og overrækker Energi- og miljøprisen 2016.

16.45-19.30 Energiforum Lounge i sponsorområdet

17.00 Fællesløb/Generalforsamling i VE-installatøren

17.45 Generalforsamling i Energiforum Danmark

19.30 Festmiddag med tankevækkende indslag fra fremtidsforsker Mette Sillesen

Session 2BEnergioptimering – hvor begynder vi?Ordstyrer: Lars Thygesen, Energiforum Danmark og Silkeborg Kommune

Når man har ansvaret for en stor bygningsportefølje, kan energioptimering og energimodernisering angribes på mange måder. Er det bedst at etablere ener-giledelse og dermed få en fast procedure med ledelsens bevågenhed, eller er Facilities Management-tankegangen mere velegnet? Skal man se ud over den enkelte bygnings mure og kigge på forsyningssystemet og de omkringlig-gende bygninger, eller kommer man længst med en tværfaglig tilgang?

Session 2B introducerer fire forskellige tilgange til energioptimering og læg-ger op til erfaringsudveskling og debat

13.40 Introduktion til energioptimering gennem Facilities Managementv/ Poul Henrik Due, SWECO

13.50 Introduktion til energioptimering gennem energiledelsev/ Peter Engel, strategisk og praktisk fokus på energioptimering, Dansk Standard

14.00 Introduktion til energioptimering gennem synergi med omgivelser og forsyningsstrategierv/ Anders Dyrelund, RAMBØLL

14.10 Introduktion til tværfaglig energioptimeringv/ Lars Nielsen, Siemens

14.20 Debat og erfaringsudveksling


15.00 Debat ved bordene - bl.a. med oplægsholderneDebat ved otte borde med forskellige temaer. Vælg et bord med en oplægs-holder og få mulighed for at stille spørgsmål eller udfordre synspunkterne fra introduktionen.

15.55 Afrunding og afgang til Arkitekternes rolle

16.00 Arkitekternes rolle i energimoderniseringenOrdstyrer: Mads Bo Bojesen, Formand Energiforum Danmark og Ballerup KommuneDirektør for Danske Arkitekvirksomheder Lene Espersen, taler om arkitekternes rolle i forbindelse med energimoderniseringen og overrækker Energi- og miljøprisen 2016.

16.45-19.30 Energiforum Lounge i sponsorområdet

17.00 Fællesløb/Generalforsamling i VE-installatøren

17.45 Generalforsamling i Energiforum Danmark

19.30 Festmiddag med tankevækkende indslag fra fremtidsforsker Mette Sillesen

Kl. 09.30 Velkomst ved formand for Energiforum Danmark Mads Bo Bojesen, Ballerup Kommune

Ø


KONFERENCEPROGRAM

Onsdag den 9 . marts

Session 3ARenovering med succes

Kl. 09.30 Velkomst

Session 3BLøsninger til bevaringsværdigt byggeri

Ordstyrer: Signe Sønderskov, Energiforum Danmark og Kuben Management

Når man taler om bygningsrenovering og energirenovering hører vi oftest om de store udviklingsprojekter med innovative elementer og alle mulige slags forhindringer og udfordringer. Eller om projekter, der er forsinkede, mangelfulde og som sjældent opnår de besparelser, man forventer. Men faktisk når mange af de helt almindelige projekter i mål uden de store armbevægelser, på baggrund af rettidig omhu og en lavpraktisk tilgang til tingene. Samtidig skal man måske også bare indse, at energioptimering og energibesparelser i sig selv ikke er en særlig stor motivationsfaktor, men at man kan nå lige så langt med energibesparelserne ved at tage udgangs-punkt i økonomi, komfort, ejendomsmarkedets trends og indeklimaet.

Session 3A sætter fokus på de succesfulde renoveringer og identificerer nøglerne til succes.

09.00 – 10.00 Godt organiseret – halvt fuldendt:Gode vaner og huskeregler, der hjælper et projekt godt på vej. Det er ikke raketvidenskab, men alligevel tankevækkende, hvor stor betydning det kan have, når man lige investerer lidt ekstra tid i planlægningsfasen.

09.00 Det almindelige projekt der gik cirka som planlagt v/ Navn annonceres senere

09.20 Proces og metode for energirenovering af store ejendomme v/Peter Noyé, Niras

09.40 Debat og erfaringsudveskling


10.30-11.30 Penge, marked og indeklima som grønne drivereVælg den rigtige motivation til at drive værket. Når DATEA investerer i energioptimering, sker det ikke kun af grøn idealisme, men også for at sikre ejendommens værdi i markedet og være konkurrencedygtige. Og når Living in Light i Valby vil transformere og udvide tilgangen til renove-ring af etagebyggeriet, handler det om langt mere end energiforbedrin-ger. Indeklima, komfort og bedre og større lejligheder er også på spil.

10.30 Living in light v/Jakob Klint, Kuben Management

10.55 Energioptimering i profesionelle udlejningsejendomme, udfordringer og mulighederv/driftschef Flemming Wulff Hansen, DATEA

11.10 Debat og erfaringsudveksling

11.30 Debatboder i sponsorområdet

12.00 Frokost i sponsorområdet

Ordstyrer: Jacob Harbo, Energiforum Danmark og Frederiksberg Forsyning

Når en bygning får stemplet ”bevaringsværdigt” er der en tendens til, at man træder tilbage for energimodernisering. Man kan jo ikke efterisolere udvendigt, man kan ikke udskifte vinduer, og taget må ikke ”klistres til” med skorstene, ventilationsrør osv. Men det kan lade sig gøre, og eksem-plerne er faktisk mange.

Session 3B sætter fokus på det bevaringsværdige byggeri gennem en introduktion til ”energiguide til bevaringsværdigt byggeri”, nedslag i mange års erfaring i branchen og praktiske eksempler fra København og Højstrupgaard.

09.00 Guidet rundtur i energirenovering af bevaringsværdigt byggeri– Hvad siger reglerne?–Hvad er teknisk muligt – og kan det betale sig?–Pas på, at du ikke gør mere skade end gavn–Introduktion til Guide til energirenovering af bevaringsværdigt byggeriv/ Thomas Brogren, Gottlieb Paludan Architects


10.30 Elmehuset - Sådan energirenoveres en bevaringsværdig bygning–Eksempel fra De Gamles By i København: Efterisolering af tagkonstruk-tion, udskiftning af døre, vinduer og tekniske installationer, efterisolering af facadev/ Uffe Bay-Smidt, KANT arkitekter

11.00 At energioptimere med arkitekturen- eksempler fra Højstrupgaard, Tingbjerg og Bellahøjv/ Morten Ørsager, Erik Møller Arkitekter

11.30 Debatboder – se særomtale s.22

12.00 Frokost i sponsorområdet


KONFERENCEPROGRAM

Session 4AInspiration udefra

Session 4BMaterialer og koncepter til renovering

Ordstyrer: Karen Marie Pagh Nielsen, Energiforum Danmark og Helsingør Kommune

Selvom vi gør det godt i Danmark, skal vi ikke tro, at der ikke er inspiration at hente i udlandet. Både i Norden og i Europa sker der spændende ting, der kan give anledning til anerkendende nik og måske ligefrem en smule misundelse.

Samtidig oplever kommuner og virksomheder, at samarbejde på tværs af landegrænser kan løfte den lokale indsats op i et højere gear.

På session 4A vender vi derfor blikket mod Norden og Europa for at finde inspiration.

13.00 Hvad kan vi lære af nordiske energiprojekter, og hvor-dan kan danske aktører få glæde af nordiske energiforsk-ningsmidler?v/ H. J. Koch, Direktør Nordisk Energiforskning, Oslo

13.30 360 grader omstilling af Hannover by og regionHannover er frontløber i Tyskland. Klimaløsningerne dækker hele spek-tret: Fjernvarme, kraftvarme, vedvarende energi, energieffektivisering, bæredygtig mobilitet, uddannelse, awareness, livsstil.v/Astrid Hoffmann-Kallen, Head of Climate Protection Unit, City of Hannover

14.00 Europæiske frontløber-projekter Covenant of Mayors medlemmer deler ud af deres succeser. v/Jeppe Mikel Jensen, Covenant of Mayors Office, Bruxelles


15.00 Afslutning

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford taler om amerikanernes syn på de globale klimaudfordringer

Ordstyrer: Karina Dalgaard Müller, Energiforum Danmark og EnergiMidt

Udviklingen af byggematerialer og bygningskoncepter går i en rivende fart, og det kan være svært at vurdere, om den løsning, man vælger, nu også er den rigtige – både hvad angår funktion og anvendelse, men også når det gælder bæredygtighed.

Session 4B kigger på LCA-metoden (Livs Cyklus Analyse-metoden) som hjælpeværktøj, når man skal vælge byggematerialer. Vi ser også på fire eksempler på materialer/koncepter, som måske kan give dig nye valgmu-ligheder, når du renoverer og energimoderniserer.

13.00 LCA – værktøj til valg af de rigtige byggematerialer- Introduktion til Energistyrelsens LCA-værktøj på baggrund af erfaringer fra byggeprojekter i virkelighedenFire løsninger kort fortaltv/ Martin Maribo, aarhus arkitekterne

13.30 Efterisolering uden dampspærre- hvornår og hvordan er det muligt?v/ Eva B. Møller, SBI

13.45 Decentral ventilation med varmegenvindingv/ Kim Jensen, Airmaster

14.00 Vinduer til renoveringRespekt for både dansk bygningskultur og behovet for energieffektivitetv/ Peter Grønlund, LIVINGlab by DOVISTA

14.15 Recirkulation af vand – det nye paradigme i dagligt vandforbrug v/ Jakob Nielsen, Orbital Systems


15.00 Afslutning

Den amerikanske ambassadør Rufus Gifford taler om amerikanernes syn på de globale klimaudfordringer

Ø


KONFERENCEUDSTILLING

Energiforum Danmark udstilling/konference 2016

1 m

Indgang

Ledig

Ledig

Ledig

Ledig LedigLedig

Led

ig

Indgang

1 23

4

6

8

9 10 11 12 13

35

29 28 27

26 25 24

34 33

32 31 30

14 15

7

Caféområde

5

VA

NP

EE



Udstillingsoversigt

Indgang Indgang

15 16 17

18

19

21

22

23

Caféområde

1 SIEMENS A/S Siemens Building Technologies le-verer teknologi til bygninger. Tek-nologi, der skaber godt indeklima, sparer energi, øger komforten og giver sikkerhed ved at beskytte mennesker og værdier. Løsninger-ne kan leveres som totalløsninger inden for energioptimering (ESCO),styring af lys, varme, ventilation og aircondition samt videoover- vågning, adgangssikring, tyve-risikring, branddetektering og brandslukning.

2 ENERGIDATA A/SEnergiData A/S tilbyder skrædder-syede, energibesparende løsninger til kundegrupper inden for alle områder – fra rådgivning om energibesparende foranstaltninger til totale energistyringsordninger. Vores system MinEnergi er i dag det førende internetbaserede energistyringssystem, og vi har sikret vores kunder besparelser på milliarder af liter vand, olie og kWh. Stadig flere butikskæder, virksom-heder, kommuner og andre store administratorer af ejendomme bru-ger MinEnergi til at skrue ned for omkostningerne og skåne miljøet for CO2-udledninger. Kom og hør om mulighederne for energibespa-relser hos jer.

3 DANSK LYSKILDE Dansk Lyskilde leverer landets mest energieffektive, skrædder-syede løsninger inden for LED be-lysning. Opnå 100 lux pr. m2 med mindre end 1 watt! Skal bygningen certificeres efter LEED, BREEAM eller lign, så sikrer vores armaturer højeste mulige point inden for be-lysningen. Mød os på Energiforum og hør mere.

4 VE-INSTALLATØR TEKNIQs VE-sektion VE-installatø-ren præsenterer tanken bag TEK-NIQs Bolig+ hus. VE-installationer er en forudsætning for at kunne overholde bygningsregementets energiklasse 2015 og 2020. Frem-tidens byggeri vurderes på deres samlede omkostning til byggeri og drift, det øger fokus på at indpasse VE-anlæg i fremtidens bygninger.

5LEDIG

6 CLORIUS CONTROLS - OPEN SOURCE - CTS LØSNINGER OPEN Source er vores filosofi, vores tankegang – Betyder konkret, at vi udleverer alle programmer, software og data filer – Er ensbe-tydende med, at CTS-programmer udføres efter standard CTS-protokoller. Open Source sikrer vores kunder frihed til frit at vælge fremtidig leverandør og service-partner. Clorius Controls A/S er en dansk virksomhed med danske produkter – Clorius Controls er ejet 100% af BROEN. Vi glæder os til at se dig på vores stand.

7HØJAGER Højager Belsyning A/S er lands-dækkende leverandør af belysning til B to B og B to C med over 30 års erfaring. Vi er en af de største leve-randører af elartikler og belysning til det profesionelle marked i Dan-mark. Vi har et landsdækkende net af 17 salgskonsulenter, der tilbyder gratis rådgivning og salg af enkelt-produkter. Fire projektkonsulenter varetager energioptimering på bestående belysningsanlæg, samt projektering af nye anlæg. Højager Belysning A/S arbejder i høj grad Ø

20



på rådgivning til slutbruger, hvor lyskildevalg, energi- og driftsopti-mering har 1. prioritet.

8VANPEE Vanpee markedsfører en bred pallette af kvalitetsprodukter og løsninger til den professionelle del af elmarkedet. Sammen med vores samarbejdspartnere er vi blandt de førende inden for energibesparende lysstyring og med en kombination af avanceret teknologi og nye styringsprincip-per, der giver en mere dynamisk belysning, kan vi dokumentere store energibesparelser. Sidste nye tiltag er integration med CTS/BMS anlæg samt grafiske brugerflader.

9LEDIG

10LEDIG

11ISOVER Saint-Gobain producerer et stort udvalg af innovative løsninger til byggebranchen. Med en kombina-tion af Saint-Gobain-produkter - glas, isolering, gips, mørtel, akustik og ventilation - er det muligt at dække størstedelen af byggeriet. Kom forbi vores stand og hør om vores løsninger til energi- og kom-fortrenovering.

12 LEDIG

13 LEDIG

14 SEAS-NVESEAS-NVE yder helhedsorienteret rådgivning om energioptimering. Vi tilbyder effektive planlæg-ningsværktøjer, der muliggør systematisk vurdering af reno-veringsbehov på tværs af store bygningsporteføljer. Det giver det bedst mulige beslutningsgrund-lag for prioritering af midler og indsatser, og kan samtidig bane vej for rentabel lånefinansiering af energibesparelser, der ellers ville blive bremset af begrænsede anlægsmidler.”

15 EMT NORDIC EnergyKey fra EMT Nordic er en af branchens mest avancerede ener-gistyringssystemer. Vi er eksperter i datafangst og datavalidering og kan håndtere integrationer til f.eks. CTS-anlæg, dataloggere, vedlige-holdelsessystemer og forbrugsaf-regningssystemer. EMT Nordic vil igen i år være repræsenteret med en stand, hvor vi glæder os til at fortælle om de mange nye funktioner i Energy-Key, som f.eks. levering af time-værdier fra datahubben og håndte-ring af affaldsdata. Vi glæder os til at se jer på vores stand.

16 TREND CONTROLS SYSTEMSIgennem mere end 30 år har Trend udviklet produkter, som sikrer, at investeringer i CTS anlæg også i fremtiden beholder sin værdi. Mere end 18 godkendte system-huse over hele landet gør, at du som slutbruger er sikret at kunne opnå konkurrence på udvidelser mv. Som slutbruger kan du efter uddannelsefå adgang til selv at programmere dine CTS-anlæg

17 SWECOAlt for mange CTS anlæg lever ikke op til forventningerne. Hos Sweco ved vi, at erfaring og specialiseret viden om CTS er nøglen til succes. Vi har derfor valgt at satse helhjer-tet på CTS og har opbygget landets stærkeste team af CTS specialister, der med mange års erfaring kan hjælpe dig til at opnå succes med dit eksisterende CTS anlæg. Ja netop, dit eksisterende CTS anlæg! Vi mener nemlig, at en optimering af det du har, er en bedre løsning end en dyr udskiftning til noget nyt, der heller ikke virker.

18 DOMINUS A/Sdominus leverer intelligent bygningsautomatik til både store og små projekter i hele landet. Vi arbejder med automatik for køl, lys, ventilation og varme og andre tekniske installationer. dominus filosofi er, at de bedste resultater skabes med en kombination af branchens mest kompetente medarbejdere, optimale individu-elle løsninger, god service og tætte relationer. Med dette koncept har dominus haft fornøjelsen af at sikre Energibesparelse og bedre indeklima i en lang række spæn-dende projekter.

19 ISTA DANMARK A/S Hvad betyder et nyt EU-direktiv for jer? I 2012 blev et nyt EU-direktiv vedtaget, der skal reducere energiforbruget, og nu træder reglerne i kraft i Danmark. Det betyder, at forbrugerne skal have bedre mulighed for at følge forbru-get via målere og regnskaber, have forbrugsinformationer flere gange årkigt og adgang til forbrugsrap-porter. Besøg ISTA på stand 19 og hør, hvad det betyder for jer

20 JOHNSON CONTROLS KØLETEKNIKVi er specialister i at udvikle og pro-jektere energirigtige industrielle køle- og varmepumpeanlæg, med naturlige kølemidler. Vores kunder kræver driftssikre og miljørigtige køleanlæg, og uanset om det er frys til opbevaring af vævsprøver på et hospital, effektiv aircondition eller køling af serverrum så vigtige data sikres, så kan vi løse opgaven.

21 SYNERGY LIGHTING Besøg Synergy Lightings stand, hvor vi præsenterer det nyeste in-denfor LED belysning fra verdens førende producent af LED belys-ningsløsninger, amerikanske CREE.CREE producerer både løsninger til udendørs og indendørs brug, med farvegengivelser på 90, levetider op til 150.000 timer, og med 10 års garanti som standard.

22 KUBEN MANAGEMENT Kuben Management & Veksø ”Smart City” - Hvordan skaber vi et smartere Danmark? NRGi-koncernen arbejder for missionen om at understøtte smartere byer og omstillingen til et mere intel-ligent og bæredygtigt samfund. Kuben Management og Veksø er begge en del af NRGi-koncernen. På standen kan du se og høre mere om, hvordan vi understøtter Smart City inden for bl.a. byrumsmøble-ring, belysning og rådgivning om det byggede miljø.

Ø



23CONDAIR Condair er verdens førende producent af energivenlige anlæg og systemer inden for evaporativ køling, luftbefugtning, affugtning og instrumenter. Vores løsninger styrer luftfugtigheden med stor præcision og er yderst energi- og miljøvenlige i strøm- og vand-forbrug. Vi har leveret køling og luftbefugtning til Facebooks datacenter i Sverige, og vi sænker udetemperaturen med 10 grader på bedepladsen Medina i Saudi-Arabien med verdens største udendørs køleanlæg.

24 CRONBORG Genbrug af varme kan sparer din virksomhed for mange penge. Hos Cronborg er vi eksperter i genbrug af spildvarme fra serverrum, svøm-mehaller og industri. Serverkøl og andre kølemetoder sender ofte varmen direkte ud i den blå luft, men med vores RECOOL-løsning kan der vha. en effektiv varme-pumpe opnås varmegenvinding. Varmen kan bruges andre steder i virksomheden, som dermed sparer mange penge og samtidigt opnår en væsentlig miljøgevinst i form af mindre CO2-udslip.

25LEDIG

26BRUNATA Brunata lægger stor vægt på kundens behov og ønsker inden for måling, servicering og visualise-ring af ejendommens forbrugsdata. Mød os på stand 26 og få en snak om, hvordan vores løsninger kan føre til et lavere energiforbrug, bedre indeklima, forhindre fugt-skader og meget mere.

27IC-METERIC-Meter måler indeklima med pro-fessionelle sensorer og uploader data hvert 5. minut via GSM mobil-net til ’Cloud’, hvorfra resultaterne hentes online via Smartphone, Tablet og/eller PC eller et åbent API. IC-Meter Cloud-service er gratis og tilbyder samtidig en række værktøjer til optimering af service og drift – hvor energi- og vandforbrug vurderes i forhold til indeklimaet og den aktuelle aktivi-tet i bygningen

28 TANDRUP WATER SOLUTIONSTandrup Water Solutions A/S er et dansk, familedrevet firma siden 1946, der er specialister i vand-besparende løsninger. Fokus er ikke blot et lavere vandforbrug (og dermed også lavere energiforug). Fokus er samtidig rettet mod, at brugerne ikke må føle en ringere komfort trods den reducerede vandmængde. De produkter, der lever op til disse krav, sælges under mærket T-Save. Kunder, der har implementeret T-Save løsninger har oplevet besparelser op mod 50% i forhold til tidligere forbrug, hvilket giver en meget hurtig tilbagebetalingstid. Samtidig har energiselskabet TRE-FOR god-kendt T-Save, således at kunder, der installerer disse produkter, kan få kontante tilskud. Se mere på www.tandrupwatersolutions.dk

29VITANI Vitani præsenterer som vanligt en række innovative løsninger indenfor energiovervågning og –styring med software fra OMEGA EMS og bygningsautomation fra Priva. Se hvordan du med OMEGA EMS, Priva og IoT-sensorer kan få overblik over energiforbrug og indeklima, og målrette nye initia-tiver til der hvor det giver bedst mening. Hør blandet andet om OMEGA EMS, Space Management, energiledelse og fjerovervågning med*Kamstrup, Diehl, Smappee, NetAtmo, Vitani Activity Monitor, Priva Cloud og FA-enheder*data fra Datahub og andre cloud løsnin-ger – Danfoss ECL

30 WAGOWAGO DENMARK leverer moderne tekniske løsninger til byggeriet. Vi supporterer alle gængse åbne protokoller, f.eks. DALI, KNX, BAC-net, Enocean, Lon. Alle bygningens tekniske installationer, såsom belysning og HVAC, arbejder på et fælles netværk. Dermed udnyt-tes synergien mellem bygningens forskellige tekniske installationer, og det optimale forhold mellem energiforbrug og komfort kan op-nås uden komplicerede løsninger.

31 LEDIG

32 KAMSTRUP Vil du høre, hvordan man får et bedre overblik over energi- og vandforbrug samt en enklere vej til præcis afregning af lejere? Så kig forbi og bliv inspireret af Kam-strups totalløsning med forbrugs-målere, automatisk dataopsamling og -visualisering, som sikrer opti-mal bygningsdrift, høj energieffek-tivitet og sparer udlejere og lejere tid og penge.

33DANFOSS Besøg Danfoss og hør om vores mange løsninger til energiopti-mering: ECL Portalen giver det totale overblik over komfort og energiforbrug i bygninger. ECL310 overvåger og styrer varme-, ventilations- og brugsvandsanlæg samt energiforbruget via PC og smartphones. EnergyTrim™, her trimmer og optimerer vi energifor-bruget, så store besparelser opnås. Danfoss Dynamic Valve™ er en ny radiatorventil med indbygget trykdifferens – forbedret komfort via optimering af vandbalance.

34 KEEPFOCUSKeepFocus A/S – STOPPER res-sourcespild. Ved valg af åbne standarder til fjernaflæst for-brugsopsamling opnår man ikke alene øjebliksværdier til straksaf-regning, men en digital infrastruk-tur til driftsstyring, aktiv styring, EMS, indeklima og komfort, lækageovervågning, fugtkontrol, røgdetektering, adgangskontrol, lejerkommunikation mm. Kun her får du uvildig rådgivning til frit valg af komponenter

35 LEDIG


KONFERENCEDEBAT

– endnu en god mulighedfor at udvide dit netværk

KONFERENCEDEBAT

Data, data, data og dataVi har målerdata, datahub, trådløse netværk, fortrådet netværk og pulser og… Ja, listen er uendelig, men hvordan får man data i den kvalitet, man har brug for? Har du en strategi for hjemtagning af energidata? Og betaler du i dyre domme for noget, du måske kan få gratis i datahubben? Vær med, når Kamstrup og EMT Nordic sætter forbrugsdata på dagsordenen.

Er tidsplaner til for at blive overholdt?Tidsplaner bliver sjældent overholdt, og mange gange kan man på bare to sekunder konstatere, at heller ikke denne tidsplan kommer til at holde. Men kan du faktisk udarbejde en tids-plan, der holder, og som sikrer, at dine tekniske anlæg virker? Vær med, når SWECO sætter tidsplaner til debat.

Intelligent belysningsstyringHvorfor bokse med belysningsstyring separat og i sit eget system? Intelligent belysningssty-ring kan integreres med den øvrige bygnings-automatik. Det giver overblik over energifor-bruget og energibesparelser og optimeret drift. Vær med, når Vanpee sætter belysningsstyring på dagsordenen.

DebatboderDen gode varmepumpeløsningFor at sammensætte den gode priseffektive og energieffektive varmepumpeløsning skal du have styr på elpriser, tilskud, varmepriser, afgif-ter og driftstimer. Vær med, når Cronborg sæt-ter erfaringerne på formel og sætter varme-pumpernes ’Dos and Don´ts’ på dagsordenen.

Energieffektive køleløsningerKøling med befugtning, frikøling, grundvands-køling eller klassisk køling. Hvilke løsninger duer hvornår, og hvordan sikrer vi det gode in-deklima på den mest energieffektiv måde? Vær med, når Johnsons Controls og Condair sætter køling på dagsordenen.

Besparelser uden legionellaDer er ingen grund til at vige tilbage for vand- og energibesparelser af frygt for legionella, men der er al mulig god grund til at tænke sig om. Du kan spare både energi og vand uden at gå på kompromis med sundheden. Vær med, når Tandrup sætter den legionellafri vand- og energibesparelse til debat.

KONFERENCEDEBAT


I forbindelse med Energiforum 2016 har vi afsat to gange 30 minutter til netværk og erfaringsudveskling. Det kommer til at foregå i udstillingen hver dag inden frokost.

Her vil du møde 4-5 debatboder med hvert deres emne, og du vil kunne netværke og udveksle erfaringer. I hver bod er der ildsjæle og eksperter, der holder gryden i kog og sørger for en fagligt relevant debat.

Få en lille forsmag her:

DebatboderPotentialet i de smarte løsningerDer tales meget om smart cities og smart grid, og en af hovedforudsætningerne i disse diskus-sioner er smarte bygninger. Men er vi overho-vedet parat til at gå skridtet videre fra klassisk bygningsautomatik? Og hvordan udnytter vi de mange nye muligheder? Vær med, når Vitani og Kuben Management sætter smarte bygninger til debat.

No cure, no payEUC Sjælland har indgået en femårig aftale, hvor de gratis får optimeret skolens anlæg af en udbyder, som til gengæld modtager besparel-sen som betaling. Er det gammel vin på nye flasker? Kan det betale sig for EUC? Vær med, når Energidata og EUC sætter nye aftalekon-cepter på dagsordenen.

Vælg den rigtige platformHvilken betydning har valget af protokol for et netværk? BacNet, LON til CTS eller BMS? – hvad ligger der bag de mange tekniske forkortelser, og hvilken betydning har det for de muligheder jeg har, om jeg vælger en åben eller proprietær løsning? Vær med, når Heptagon og Wago sæt-ter bygningsautomatik til debat.

Kan man undgå at installere varmtvandsmålere?Som følge af bekendtgørelse nr. 563 skal alle bolig- og erhvervsenheder have installeret indi-viduel varmtvandsmåling inden d. 31.12.2016, såfremt det er teknisk muligt og omkostnings-effektivt. Brunata og FSB diskuterer om der er tilfælde, hvor installation af individuelle varmt-vandsmålere ikke er omkostningseffektiv.


Deltagerafgift og tilmeldingMedlem af Energiforum Danmark Før 8. februar Efter 8. februar Sæt kryds

Dag 1 (ekskl. festbuffet) 1.600 kr. 1.900 kr.

Dag 2 1.200 kr. 1.500 kr.

Begge dage, alt inklusive 4.800 kr. 5.100 kr.

Ikke medlem af Energiforum Danmark Før 8. februar Efter 8. februar Sæt kryds

Dag 1 (ekskl. festbuffet) 1.900 kr. 2.200 kr.

Dag 2 1.500 kr. 1.800 kr.

Begge dage, alt inklusive 5.200 kr. 5.600 kr.

Alle priser er ekskl. moms

Tilmelding og praktiske informationer om konferencen Energiforum 2016

Navn:

Firma/institution:

Adresse:

Postnr.:

By:

Telefonnr.:

E-mail:

Underskrift:

Tilmelding kan ske via www.energiforumdanmark.dk eller på e-mail [email protected] senest 29. februar 2016. Tilmelding kan ogsåske ved at sende eller faxe tilmeldingsblanketten senest den 29. februar 2016 til: Energiforum Danmark, Paul Bergsøes Vej 6, 2600 Glostrup,fax: 38 34 41 40

Energimodernisering

Tid Tirsdag den 8. marts 2016 kl. 9.30 (kaffe og registrering fra kl. 09.00) til onsdag den 9. marts kl. 15.30.

StedHotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, telefon: 65 31 31 31, www.hotelnyborgstrand.dk

KONFERENCETILMELDING MEDLEMSSIDEN


ENERGIFORUM DANMARK er ikke kun en forening, det er også et blad. Når vi omtaler vores blad udadtil, beskriver vi det som et magasin, hvor fagfolk skriver til fagfolk, og eksperter gør læserne klogere. En fælles referenceramme for medlemmerne – og bladet, hvor de store energipolitiske linjer står side om side med konkrete løsninger, der virker.

Men hvad bringer fremtiden for vores medlemsblad og energima-gasin?

Der er ingen tvivl om, at dette blad har en vigtig rolle i foreningens kommunikation med og mellem medlemmer og som visitkort udadtil – og sådan skal det blive ved med at være.

Vi er stolte af vores blad, de gode historier og det flotte udseende. Men kunne vi bringe de gode historier længere ud og til gavn for flere, hvis bladet udkom elektronisk? Vi kunne måske spare på trykudgif-terne og på den måde få flere ressourcer til dybdeborende journalistik og bedre service til de medlemmer, der ønsker at skrive en historie.

Hvis vi altså som ressourcebevidst forening overhovedet kan tillade os at bruge papir og transport på at udgive et trykt blad?

Modsat kan man også spørge: Er bladet i en trykt udgave en ø af fordybelse og sammenhæng, som vi nyder i en hektisk hverdag? Får vi nogensinde læst alle de gode historier, hvis de bare ligger der i den overfyldte inbox på computeren? Og kan man, i mangel af et fysisk produkt, give et potentielt medlem et link i hånden, så de kan få en fornemmelse af vores virke som forening?

Spørgsmålene og meningerne er mange, og derfor er 2016 året, hvor vi tester bladet og spørger medlemmerne til råds. I 2016 vil bla-det både udkomme elektronisk og på tryk. Marts-bladet vil dog kun udkomme elektronisk, så vi kan teste, om det giver færre eller flere læsere, og om det giver færre eller flere læste artikler. Bagefter vil vi spørge jer læsere om oplevelsen og ud fra de tilbagemeldinger lave en strategi for bladets fremtid.

Giv dit besyv med på LinkedIn og Facebook. n

Magasinets fremtid

MEDLEMSSIDEN

26 / Energiforum Danmark januar 201526 / Energiforum Danmark januar 2016

Bæredygtigt arbejdstøjFor første gang i Danmark er bæredygtighed et kri-terium for at vinde en udbudsrunde i en kommune. Odense Kommune har udbudt plejepersonalets arbejdstøj. Bæredygtighed vægtes 20 % for valget af leverandør, der skal beskrive, hvordan tøjet er produceret, og hvordan det kan genanvendes.

KORT NYT

Indien i spidsen for ny global solenergiklubDen nye alliance, der kommer til at hedde International Agency for Solar Technologies and Applications (IASTA), blev dannet på COP21 i Paris og består af over 100 lande. Formålet med klubben er at skabe en mere effektiv og grøn udvikling i verdens fattigste lande, hvor elektricitet i hjemmet ikke hører til normaliteten. I Indien lever op imod 240 millioner mennesker uden elektricitet i hjemmet.

– Jeg havde i begyndelsen den ud-fordring, at uddannelsen er meget praksisnær og man skulle komme med cases fra sit eget arbejdsliv, siger Astrid Carl.


Nyt kort over ladestandere for elbilerDansk Elbil Alliance har i samarbejde med Trafik- og Byggestyrelsen lanceret en oversigt over alle offentlig tilgængelige ladestandere i Danmark. Oversigten fremgår af et kort, som kan ses på ladekort.danskelbilalliance.dk, og bygger på en åben database, der gør det muligt for app- og webudviklere at udvikle apps til smartphones.

Foto: Danskelbilalliance

Miljø-uddannet ildsjæl:

Den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø førte biologen Astrid Carl på sporet af en spændende karriere i den kommunale verden. Nu opfylder hun sin gamle drøm om at redde verden – eller i hvert fald forbedre klimaet en smule som ansvarlig for Grøn Vækst Horsens.

Vi kan omlægge til grøn energi

Ø

DA ASTRID CARL som arbejdsløs biolog i september 2013 besluttede at begynde på den teknologiske diplomuddannelse i energi og miljø var det for at arbejde med grøn omstilling.

– Det var lang tid siden, jeg var blevet biolog, og dengang var det for at redde verden, fjerne skidt fra vandløbene og alt det der. Imidlertid var jeg endt som molekylærbiolog, som er noget helt andet. Da jeg så blev ledig, ville jeg egentlig gerne tilbage til mine værdimæssige rødder – og i dag er dagsordenen at redde verdens klima, siger Astrid Carl med smil i stemmen.

Miljøarbejde i kommunerneAstrid Carl manglede imidlertid branchekendskab. Derfor søgte hun ind på den teknologiske diplomuddannelse for at få mere teknisk indsigt i samfundets infra-struktur, forsyningsselskaber m.m. På uddannelsens første modul i energi- og miljøledelse overværede hun et oplæg ved Fredericia Kommune om, hvordan de arbejdede med miljøtilsyn, og det fængede hendes interesse.

– Jeg anede slet ikke, at kommuner beskæftigede sig med miljø. Jeg havde aldrig arbejdet i en kommune, fortæller Astrid Carl.

Det kom hun så til. To tidsbegrænsede stillinger i henholdsvis Favrskov Kom-mune og Skive Kommune ledte til stillingen som ansvarlig for Grøn Vækst Hor-


FAKTABOKS

Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø foregår på Videncenter for Drift og Vedligehold, der ligger på Fredericia Ma-skinmesterskole. Uddannelsen udbydes af VIA University College. Diplomuddannelsen svarer til 60 ECTS eller et års fuldtidsstudium. De studerende tager den typisk på tre år.

Den består af tre obligatoriske moduler: n�Ledelse, kommunikation og teamrelationern�Arbejdsmiljøledelse og strategin�Organisation og ledelse.

Desuden vælger de studerende to-tre moduler blandt muligheder som teknik- og miljøjura og energioptimering og vedligehold.

Diplomuddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt.

Ø sens. Det er en stor erhvervssatsning, som støtter virksomhederne i kommunen i arbej-det med grøn omstilling, energibesparelser og bæredygtighed. Astrid Carl har udarbejdet strategi og handleplanskatalog, og et enigt Horsens byråd har afsat midler til at hjælpe virksomhederne med at få vækst og arbejds-pladser ud af de grønne omstillinger.

– Mange virksomheder vil gerne arbejde med det her område, men de ved ikke, hvordan de skal komme i gang. Vi har opstil-let seks fokusområder, som blandt andet handler om byggeri, transport, forsyning og produktion, fortæller Astrid Carl.

kommunikation og økonomi. De fag har hun haft stor nytte af i sit arbejde med virksom-hederne i Horsens Kommune.

– Mange virksomheder vil rigtig gerne være med til grøn omstilling, men de er i tvivl om, hvordan de skal gøre. Her gør jeg god brug af økonomidelen, fortæller Astrid Carl.

Hun læste nogle af fagene sammen med en anden diplomuddannelse i vedligehold, hvor de ”sad 22 maskinmestre og mig”, men på energi- og miljølinjen var de en broget for-samling. Det fungerede udmærket, fortæller hun.

– Min daglige tilgang til energiledelse er en helt anden end at tjekke en virksomhed igennem for pumper og omlægge til ny tek-nologi. Hele kernen i mit job er at inddrage virksomhederne i Horsens kommune og sige, at vi kan omlægge til grøn energi. Der er ikke lovpligtige krav til energiforbruget, og derfor bliver det område ofte lidt stedmoderligt behandlet i forhold til fx arbejdsmiljø, hvor virksomhederne skal leve op til økonomiske og juridiske krav. Sådan nogle som mig, der brænder for det, ser måske mere på de lang-sigtede konsekvenser, siger Astrid Carl. n

Af Signe Lund

Tung transport på biogasSamtidig med strategiarbejdet gjorde Astrid Carl den teknologiske diplomuddan-nelse i energi og miljø færdig. Hendes eget afgangsprojekt i december handlede om at få transportvirksomheder i Horsens til at omstille tung transport til biogas.

– Biogas er CO2-neutralt, og den virker ligefrem negativt på CO2-udledningen, fordi den fortrænger diesel, fortæller Astrid Carl. Det lykkedes hende at få tre virksomheder med på ideen, selv om der viste sig nogle udfordringer - fx skulle lastbilerne være på maksimalt 340 hk for at kunne køre på biogas, så flere virksomheder med større biler måtte springe fra projektet, selv om de egentlig var interesserede.

– Drømmescenariet ligger måske 15 år frem i tiden, når vi har lavet en stor, gennem-gribende omstilling. Der er politisk interesse for at lægge al offentlig transport i Horsens Kommune om til biogas, både rutebiler, bybusser og transport af børn og voksne, siger Astrid Carl.

Ledelse og grøn vækstAstrid Carl har ud over energi- og miljøle-delse haft en række fag inden for ledelse,

Kommuner i kamp for

Trods nedsatte klimaambitioner hos regeringen og en stadigt strammere økonomi for kommunerne bliver klimaet fortsat prioriteret – og det faktisk højere end for tre år siden, viser en rundspørge fra Danmarks Naturfredningsforening.

Jens la Cour, Kampagne-leder klimakommuner, Danmarks Naturfred-ningsforening


TEMAER SOM GLOBAL OPVARM-NING og fremtidens klima fylder mere og mere. Og heldigvis er det ikke kun i medi-erne, at klimaet er i fokus. Hos de danske kli-makommuner arbejdes der hver eneste dag på konkrete handlinger til gavn for klimaet.

Det er både beundrings- og bemærkel-sesværdigt, at klimakommunerne kan se fornuften i at lave en målrettet klimaindsats, selvom staten ikke har sat nogle faste klima-mål og faktisk ikke rigtig gør noget for at hjælpe kommunerne. Ø

klimaet

Effektiv og fleksibel til HVAC-applikationer WAGO-BACnet-bygningscontroller (B-BC)

• Kan programmeres frit med integreret webserver

• SD-kort og 2-ports-switch

• Kompakt og modulært I/O-niveau

• Interfaces til LON®, MP-bus osv.

www.wago.dk

Komplekse HVAC-applikationer – hurtig integrationBACNET/IP-CONTROLLER

WAGO Denmark A/S • Lejrvej 17 • 3500 Værløse

Tlf.: 44 35 77 77 • [email protected]

Klima prioriteresI en rundspørge fra Danmarks Naturfred-ningsforening blandt de 76 klimakommu-ner - hvor 74 kommuner svarede - var det opmuntrende resultat, at kommunernes klimaindsats langt de fleste steder fortsat holder pusten og i nogle kommuner endda har stigende prioritet.

38 procent svarer, at klimaområdet priori-teres højere i kommunen i forhold til for tre år siden. 33 procent svarer, at prioriteringen er uændret. Kun 22 procent svarer, at priorite-ringen er lavere end for 3 år siden, mens 7 procent svarer ”ved ikke” på spørgsmålet.

Tildelingen af økonomiske ressourcer til området følger samme mønster: 32 pro-cent svarer, at der er tildelt flere midler, 38 procent at det er uændret og kun 20 procent, at der er tildelt færre. 10 procent svarer ”ved ikke”.

Stort set samme tal gør sig gældende for tildelingen af personalemæssige ressourcer: 32 procent svarer, at der er tildelt flere, 40 procent at det er uændret og kun 22 procent, at der er tildelt færre.

Stigende aktivitet En del klimakommuner har også sat gang i aktiviteter for borgere og virksomheder. Og i mange kommuner går interessen fra borgere og erhvervsliv også den anden vej.

En fjerdedel af kommunerne svarer, at de har oplevet større interesse for klimaindsat-ser fra borgerne sammenlignet med for tre år siden – kun knap 3 procent oplever mindre interesse. Og for virksomhederne er det endnu mere markant: Hele 31 procent oplever større interesse fra erhvervslivet i kommunen

Klimakommuner

En klimakommune har underskrevet en forpligtende aftale med Danmarks Naturfredningsforening om årligt at nedbringe sin CO2-udledning med 2 procent eller mere – og det skal doku-menteres hvert år.

Danmarks Naturfredningsforening har i undersøgelsen spurgt embedsfolk i de 76 danske klimakommuner. 74 af de adspurgte kommuner har svaret.

sammenlignet med for tre år siden – også her er det kun knap tre procent, der oplever mindre interesse.

Det vidner om, at kommunens indsatser gør indtryk, og at kommunerne i kraft af deres indsats på klimaområdet er blevet et troværdigt eksempel for borgere og virksom-

heder. I mange kommuner har det skabt en forventning om, at kommunen rent faktisk har noget at komme med, når der laves ini-tiativer rettet mod borgere og virksomheder.

Kommunerne bringer klimaindsatsen ud i lokalsamfundet. Energibesparelser i private boliger og virksomheder er nogle af de investeringer, der bedst kan betale sig. Kom-munerne hjælper med deres indsats klimaet og markedet på vej og skaber tilmed også omsætning i lokalområdet.

Klare retningslinjer efterspørges Staten stiller i dag ingen krav til kommu-nerne om at nedbringe CO2-udledningen. Der findes ingen statslig standard for, hvor-dan kommunerne skal opgøre deres udled-ninger, og staten samler heller ikke op på de opgørelser, som i hvert fald de 76 klimakom-muner laver hvert år.

Det kan synes underligt, at det fortsat er op til kommunernes egen gode vilje at løfte klimadagsordenen gennem frivillige aftaler med blandt andre Danmarks Naturfrednings-forening. Størstedelen af kommunerne har vist, at de kan og gerne vil.

Et flertal på 52 procent svarer da også i undersøgelsen, at de ønsker sig klare natio-nale retningslinjer omkring klimaindsatsen i kommunerne.

Det peger på, at vi måske kan få endnu mere fart på klimaomstillingen i kommu-nerne, hvis staten træder til med hjælp til systematik og erfaringsudveksling.

Så kunne der blive samlet op på et område præget af stor vilje, men også af et mis-forhold mellem kommunernes indsats og statens engagement. n

Ø

Prioriteringen er uændret

Prioriteringen er højere

Prioriteringen er lavere

Der er tildeltfærre midler

Der er tildelt færre

ressourcerDer er tildelt

�ere ressourcer

Ved ikke

Ved ikke

Der er tildelt�ere midler

Antallet af midlerer uændret

Mængden af ressourcerer ændret


Helhedsorienteret rådgivning om energioptimering

SEAS-NVE tilbyder effektive planlægningsværktøjer, der muliggør systematisk vurdering af renoveringsbehov på tværs af store bygningsporteføljer.

Læs mere på seas-nve.dk/offentligeeller kontakt os på 70 29 24 00

Få andel i fremtiden | SEAS-NVE.DK

Effektiv og fleksibel til HVAC-applikationer WAGO-BACnet-bygningscontroller (B-BC)

• Kan programmeres frit med integreret webserver

• SD-kort og 2-ports-switch

• Kompakt og modulært I/O-niveau

• Interfaces til LON®, MP-bus osv.

www.wago.dk

Komplekse HVAC-applikationer – hurtig integrationBACNET/IP-CONTROLLER

WAGO Denmark A/S • Lejrvej 17 • 3500 Værløse

Tlf.: 44 35 77 77 • [email protected]

Arrangeret af:

KONFERENCE 18. april 2016 fra 10.00 til 16.00

Hindsgavl Allé 2, Middelfart

... om kommunernes indsats i forbindelse med

energibesparelser i erhverv

Sæt kryds i kalenderen nu!

Documents

energiforum€¦ · 12/22/2015 · tionale netværk. Og når det gælder Dan-marks stærkeste energi- og klimanetværk, Energiforum Danmark, er det simpelthen ikke til at komme udenom