Christian Horst 1

Diskriminationens mange udtryk og aftryk – perspektiver på konstruktion og udøvelse af

diskrimination

Christian Horst, DPU, Århus Universitet

Er Danmark blevet en diskrimi-Nation?Stormøde i netværket ”Et anstændigt Danmark”

den 2.-3. september 2011på Brandbjerg Højskole (v. Vejle)

Christian Horst 2

Vedrørende efterfølgende diasDias indsat efter præsentation af oplægget

Nedenstående dias blev vist i relation til et oplæg og hører hjemme i den kontekst. Det er fint hvis de kan inspirere, men hvis de bruges med henvisning til mig, bør det ske i relation til den kontekst de har fundet anvendelse i.

De synspunkter, der blev præsenteret, optog Arne Hansen på bånd. Tekstlige og mere gennemarbejdede tilgang til de samme synspunkter findes i:

Horst, C. (2006). Racisme og ligestilling. I M. S. Karrebæk, Tosprogede børn i det danske samfund. Hans Reitzels Forlag

Horst, C. (2010). Integration og ligestilling. I E. Tinor-Centi, K. Shehzah, R. Kjær, & R. Mandrup, Kulturmødet. Definitionernes slagmark. København: Højskolernes Forening i Danmark.

Horst, C. (2010). Om brug, misbrug og ikke-brug af forskning i den samfundsmæssige dialog om modersmålsundervisningen. Fortolkningspositioner og den flerkulturelle virkelighed. I J. S. Arnfast, & M. S. Karrebæk, Tungen lige i munden. København: Københavnerstudier i Tosprogethed. Bind 43. Københavns Universitet, Humanistisk Fakultet.

Christian Horst 3

Disposition

• Stigende diskrimination

• Afgrænsning af direkte og indirekte diskrimination

• Konstruktion af kollektive identitetsfortællinger;- om at understøtte diskrimination/ligestilling

Christian Horst 4

Stigende diskrimination

• Domme for diskrimination

• Folkelige foreninger

• Politisk administrative skandaler

• Stramninger

• Social diskrimination

Christian Horst 5

Social ulighed.• Fattigdommen i Danmark er steget med 80% fra 2001-2009 (Eurostat).

• Socialminister Eva Kjer Hansen: ”Øget ulighed ikke er noget problem" fordi det skaber "dynamik" (Fyens Stiftstidende, 22.9.2005).

• Pia Kjærsgaard: ”Vi er derfor nødt til at gøre op med tanken om, at en dansk kontanthjælpsmodtager skal behandles på samme vis som en arabisk. Sagen er jo den, at 80 procent af danskerne er i job, mens det kun gælder for omkring 50 procent af indvandrerne fra de områder, hvor mistilliden trives” (Kristeligt Dagblad, 1.4.2009)

Christian Horst 6

Racismebegreber

Individuel Gruppe Institutionel

Intenderet

Ikke-intenderet

Kulturel diskrimination

Strukturel diskrimination

Indirekte diskrimination

Bruges tit synonymt med etnisk/national/ som afløsning for ’race’

Bruges til synonymt med institutionel diskrimination

Skaber klangbund for racisme, fx ’naturlige’ hierarkier;Racialiseret diskurs

Christian Horst 7

Ishøjsagen

• Ishøjborgmesteren, Per Madsen, opfordrer de almenyttige boligselskaber til:

• ”at der ikke skal finde videre udlejning sted i det almennyttige byggeri” til etniske minoriteter.

• En stor koncentration af etniske minoriteter i forskellige lokalsamfund ”vil kunne vække utryghed og skabe grobund for racisme”.

Boligselskaberne fulgte denne opfordring.

Det er diskrimination i forhold til ”Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. (1971)(1987)”.

Christian Horst 8

Ishøjsagen

• Ombudsmanden sagen og sender på egen foranledning videre til Tilsynet med Kommunerne.

• Tilsynsrådet svarer: ”(…)at der ikke bør foretages videre, da der gøres et i øvrigt stort inte grationsarbejde i kommunen”.

• Ombudsmanden sender derefter sagen til Rigsadvokaten.

• Rigsadvokaten ”erkender ulovligheden af ordlyden i forhold til §1 i Loven om forbud mod forskelsbehandling, men da det overordnede formål med henstillingen imidlertid i overensstemmelse med artikel 1 i konventionen er at modvirke sådan forskelsbehandling, kan opfordringen ikke anses for retsstridig”.

Christian Horst 9

Spredning af etniske minoritetselever

Bertel Haarder § 20 spørgsmål 11. 5. 2004

Bertel Haarder, Politiken 5.5. 2005

(…)Derfor kan man selvfølgelig overveje som i USA at indføre en form for bussing, hvor man altså tvangsmæssigt sender både flertalsbørn og mindretalsbørn af sted i busser til andre kvarterer i byen, sådan at der kan blive en vis blanding. Lige siden jeg studerede i USA, har jeg været totalt modstander af en sådan løsning, og som undervisningsminister har jeg praktiseret princippet om frit skolevalg, for i et frit land skal der altså også være frit skolevalg. Det er forældrene og børnene, der skal afgøre, hvor børnene skal gå i skole. Denne frihed tvinger skolerne og myndighederne til at finde løsninger, som er acceptable for begge parter(…) (…) Jeg vil gerne understrege, at der også er et frit skolevalg for de tosprogede forældres børn. (…) (…)I Danmark er vi altså nødt til at tage et betydeligt hensyn til forældrenes ønsker og til børnenes ønsker(…)

Journalist: ”Men når I er parat til at bruge tvang, hvorfor så ikke lade det gå begge veje? Hvad er der til hinder for også at sprede hvide elever?”B. Haarder: ”Hvis det var muligt, skulle vi måske overveje det. Men det er ikke muligt. Man ikke pludselig afskaffe det frie skolevalg og forældreretten i Danmark. Hvis vi begynder på det, bliver det dobbelt så mange elever, der bliver sat i privatskoler. Der er grænser for hvor meget man kan tvinge folk, når det gælder deres egne børn. Jeg er helt enig med Henrik Dahl (samfundsdebattør, red.) i, at det er en ufarbar vej at lave omvendt busing”.

Journalist: ”Men hvorfor vil regeringen ikke bruge tvang over for hvide danske elever, når den gerne gøre det med de sorte?”B. Haarder: ”Vi er nødt til at se i øjnene, at det er ikke danskernes børn, som skaber dette problem. Det er de tosprogedes børn, som er problemet, og derfor er det også mere rimeligt, at det er dem, som flytter sig”.

Christian Horst 10

Grundtræk i normdannelse og normregulering i liberale samfund.

To normdannende og normregulerende felter i relation til lighed: Feed-back-relation

1. Det retlige felt. Gennem lovgivning og forvaltning begrebsliggøres og institutionaliseres borgeren som retssubjekt.

Det sker gennem udvikling af ensartede rettigheder og pligter og gennem udvikling af ensartet behandling af borgere i analoge situationer.

Differentieret borgerstatus: ophold indfødt/ tilflyttet (statsborger, fastboende udlænding; inter- og transnational relationer, fx unionsborger), (køn, alder, abilitet, ’race )

Skabelsen af mennesket som borger og retssubjekt, dvs. en statustildeling, som bliver det normales referencepunkt.

Christian Horst 11

Grundtræk i normdannelse og normregulering i liberale samfund.

To normdannende og normregulerende felter i relation til lighed: Feed-back-relation

2. Det pædagogiske felt. Gennem uddannelses- og dannelsesinstitutioner, baseret på lige adgang til obligatorisk grundskole og til (gratis) uddannelse skabes et grundlag for udvikling af lige muligheder for den enkelte, afgrænset af den enkeltes evner. Proceslighed.

• Skabelsen af individualitet (selvopfattelse, professionsudvikling og oplevelse af frihed inden for givne rammer; dannelse i bred forstand)

• Dannelse til medborger gennem kollektive identitetsfortællinger, der refererer til retlige afgrænsninger og kulturelle praksisser og artefakter/produktioner

Christian Horst 12

Kvinders ligestilling

Grundlov og kvindefrigørelse (1849-) Retlig status: Lige arveret 1858

Politisk og pædagogisk proces: Dansk Kvindesamfund 1871

Pædagogisk proces: Lige adgang til skolen (1903)

Retlig status: Myndig borgere på lige fod med manden (1915)

Pædagogisk proces: Ændring af curriculum, dvs. ændrede fortællinger om piger og kvinder i undervisningsmaterialer, litteratur mv.

Retlig status: Egen økonomisk status (skat, lige løn); Adgang til abort (ca. 1973)

Pædagogisk proces: Nedbrydning af skarpe grænser mellem mande- og kvindefag

Retlig status: Lov om ligestilling (2004)

Politisk og pædagogisk proces: Forhandlinger om kvote og repræsentation

Christian Horst 13

Diskursive konstruktion af sociale kategorier (retligt og pædagogisk)

Danskere Vestlige Ikke-vestlige

Begrebsrelation Nationalstaten Internationale, mellemstatslige relationer,

Migration og flygtningemodtagelse

Retlige kategorier(retssubjekter)

Statsborgere Udenlandske statsborgere

Udenlandske statsborgere

Pædagogiske kategorier

Danskere, ’vi’; Vestlige nationale kategorier: tysk, engelsk mv.

Ikke-vestlige; ikke-nationale kategorier: 3.lande; muslimer, 1.-, 2.- gen. (Nydanskere)

Placering i de kollektive fortælllinger

’Vi’ indgår som det absolut dominerende subjekt i det nationale curriculum

Indgår i den internationale dimension i undervisningen

Etnicitet og etnisk kompleksitet indgår ikke i styrende tekster.

Christian Horst 14

Konstruktion af sociale kategorier og ’forklaringsmodeller’Danskere Vestlige Ikke -Vestlige

Begivenhed Social afvigelse Social afvigelse Social afvigelse

Tolkningsramme Nærmiljø, familiesvigt, individualitet

Nationale stereotyper , men i øvrigt som danskere

Kollektive og kulturelle identiteter (mellemøsten, ikke udviklet, Islam)

Diskursive effekter;selvbekræftendendebilleder

Karakteriserer undtagelser i kulturen; kulturen er OK:Positive og differentierede forventninger kan opretholdes

Karakteriserer undtagelser i kulturen; kulturen er OK:Positive og differentierede forventninger kan opretholdes

Karakteriserer centrale forhold i kulturen; kulturen er ikke OK; der genereres negative forventninger til personer fra disse lande

Christian Horst 15

Folkeskole

I procent af sample

Danske Vestlige Ikke-vestlige

Højeste niveau 8 7 1

Mellemniveauer 75 71 40

Ikke-funktionel læsekompetence

17 22 53

Pisa Etnisk 2005, s. 59. Efter figur 4.2.

Christian Horst 16

Ungdomsuddannelse

Mænd KvinderI procent Ikke-

vestlige Vestlig Danske Ikke-

vestligeVestlig Danske

Afsluttet m. grund-skolen

67 30 30 56 28 29

Kilde: Plovsing & Lange (2009) Indvandrer i Danmark. Danmarks Statistik

Christian Horst 17

Diskursive trusselsbilleder

"Årtusindskiftet bliver en afgørende skæringsdato for Dansk Folkeparti. Fra og med denne dag vil vi ikke længere anerkende nye danske statsborgerskaber. Eller rettere: Efter denne dag vil vi tage forbehold for alle fremtidige indfødsretslove. Dansk Folkeparti forbeholder sig altså ret til senere ved en ny lov eventuelt at fratage en person sit danske statsborgerskab." (Annoncekampagne fra Dansk Folkeparti, 7.3.1999).

"De nationalsocialistiske medlemmer af den preussiske landdag forlanger i et andragende 'Foranstaltning imod indvandrede medlemmer af den semitiske race'. Alle jøder, der er indvandret i Preussen siden 1. august 1914, skal udvises som landets besværlige udlændinge." (Der Stürmer nr. 14/1925).

fra: www.humanisme.dk

Christian Horst 18

A: opgørelse.Etniske minoriteter og arbejdsmarkedet (Årbog om indvandrere

2004; 16-64 årige)

Vestlige lande

Ikke vestlige lande

Indv. og efterk. i alt Danskere

I alt

Beskæftiget 61.910 92.917 154.827 2.482.037 2.636.864

Arbejdsløse 3.401 12.251 15.652 103.163 118.815

U.f. arb.styr. 33.082 94.400 127.482 629.241 756.723

I alt 98.393 199.568 297.961 3.214.441 3.512.402

Erhv. frekv. 66% 53% 57% 80%

Besk. frekv. 63% 47% 52% 77%

Arb.løs. pct. 5% 12% 9% 4%

Christian Horst 19

B: opgørelse.Etniske minoriteter og arbejdsmarkedet (Årbog om indvandrere 2004; 16-64 årige)

Arb.løse U.f. arb. Styrk.

I alt u.f. arb. mark.

Beskæft. PersonerI alt

Ikke-vestlig 12.251 10,3% 94.400 12,5% 106.651 12,6% 92.917 3,5% 199.568 5,7%

Vestlig 3.401 2,9% 33.082 4,4% 36.483 4,2% 61.910 2,3% 98.393 2,8%

Danskere 103.163 86,8% 629.241 83,2% 732.404 83,7% 2.482.037 94,1% 3.214.441 91,5%

I alt 118.815 100% 756.723 100% 875.532 100% 2.636.864 100% 3.512.402 100%

Hovedproblem: Ud af en arbejdsstyrke på 3, 5 millioner er 875.532 eller 25% uden for arbejdsmarkedet. Af disse 25% udgør:Danskerne: 21% (732.404)Ikke- vestlige udlændinge: 3% (106.651)Vestlige udlændinge: 1 % (36.483)

Christian Horst 20

Selvrapporterede holdninger til racisme

Spørgsmål: Nogen mennesker føler, at de overhovedet ikke er racistiske. Andre føler sig meget racistiske. Prøv at se på dette kort og udpeg det tal, der viser dine egen holdning.1 er ikke racistisk overhovedet. 10 er meget racistisk. Mellem 1 og 10 viser til hvilken side din holdninger går.

Meget racistisk (7-10) 8 %

Temmelig (quite) racistisk 31 %

Lidt racistisk (2-3) 40%

Ikke racististisk overhovedet (1) 17%

Eurobarometer Opinion Poll no 47.1. 1997

Christian Horst 21

Konstruktion af cohesion/sammenhængskraft:

Etnisk og social kompleks omverden. Empirisk konstaterbar.

Forskelligt normativt respons

1) Organiseringen af sociale felter på en måde, der tager udgangspunkt i komplekse sociale og etniske forudsætninger (flersprogethed, flerkulturalitet, flerreligiøsitet)2) Ressourcer rettes mod fælles og lige adgang til kompetencestrukturen og andre sociale felter.3) Udvikling af flerkulturelle kollektive identitetsfortællinger (kanon)Dvs. Et transformativt projekt, der vedrører alle ud fra en ligestillingsbetragtning. Inddragelse, dialog, forhandling. Konstruktion af nye kollektive identitetsfortællinger Konfliktfelt: Kultur som grupperettigheder.

1) Organiseringen af sociale felter tilpasser andre forudsætninger til majoritetens norm, integration som assimilationspres. 2) Ressourcerne målrettes mod begrænsning af kompleksitet: a) Eksternt: afvisning af flygtninge og indvandrere. b) Internt: kvotering, spredning, 3) Nationale kollektive identitetsfortællinger (kanon)Dvs. Et kompensatorisk projekt, der berører det etnisk anderledes. Fortrinsret til majoriteten Objektgørelse. Konstruktion af ’Os’ og ’de andre’ Konfliktfelt: individuelle rettigheder

Flerkulturel samfundsvision Monokulturel samfundsvision

Christian Horst 22

Nye udviklinger, nye diskursordner, nye diskriminationsformer

Stat Marked

Monokulturel/National

Flerkulturel

1. Modernitet (1850/70 - 1985/90): Stater understøtter nationale og internationale markeder og internationale relationer. Individet konstrueres som borger i relation til rettigheder/pligter. Staten begrænser markedets skadevirkninger. Velfærdsstat og udvikling.

2. Modernitet (1985/90 - ): Globalisering: Markedet dominer i stigende grad staterne.Staters politiske og økonomisk sammenbrud/kollaps/reorganisering.Individet konstrueres som resurse/omkostning hvor staten servicerer markedet. Vækst tog konkurrencestat.

Christian Horst

Diskursive forskydninger i relation til historisk periodisering

23

2. ModernitetFra demokratiske nationalstater

til globale markeder og konkurrencestat

Det liberale subjekt, det politisk myndige menneske:(Norm : Den hvide, seksuelt heterogene og selvforsørgende mand)

Individualiseret og fremstår som selvselektion og tilpasning via markedet: Resurse eller belastning – reduktion af offentlige udgifter

Gruppebaseret i relation til det liberale, nationale subjekt1) Nationalitet2) Race,3) Klasse,4) Køn5) Fysisk og psykisk handicap/afvigelse(Konventioner)

1) Kompetence og livslang læring2) Fleksibilitet, omstilling3) Mangfoldighedsidelogier/’diversity’ 4) Evne til selvforsikring5) Borgerens kontraktliggørelse6) Nye sygdomme: stress, allergi, obesi, anoreksi, udbrændthed.7) Import af udenlandsk dygtig arbejdskraft; 8) Længere arbejdliv (tidlig start – sen afslutn).

1. Modernitet.Fra feudalisme til demokratiske

nationalstater