Rapp

oRt 7

“Snebolden ruller. det er bare et SpørgSmål om, hvornår den er Stor nok til at få tilStrækkeligt med fart på” //

etrans // en afrapportering af tre års erfaringer med brugerdreven design i en stor forandringsproces

Som jeg tager hul på den sidste af jeres rapporter, vil jeg gerne have lov at takke jer for jeres arbejde. Det har været meget, meget nyttigt for os hos ChoosEV at have jeres rapporter i hånden, imens vi forsøgte at trænge igennem et ungt marked. Vi har også mærket jeres engagement over for omverdenen og glæder os over, at I har taget vores hjertesag så alvorligt og for-mået at lave et stykke arbejde, som har været meget gavnligt for os og markedet generelt! Har I rapporter tilovers, vil vi meget gerne aftage dem, de bliver som nævnt læst flittigt og er desuden 1. uges pensum for nye medarbejdere.

Ann Marker, kommunikationschef i ChoosEV i mail til etrans 12. oktober 2011

Det, vi alle er ude i, er, hvordan vi får os pej-let ind på innovatorerne, dem der køber de første elbiler og får det hele i gang. Derfor er etransprojektet spændende for os.

Jens Andersen, miljøchef ved Peugeot/ partner i etrans – fra Designhåndbogen til markedet for elbiler 2009

Mette Mikkelsen, etrans

Det blev hurtigt tydeligt for os, at de mest centra-le samarbejdspartnere for os var dem, som var inter-esserede i at bidrage til, at danskerne skifter ben-zin- og dieselbiler ud med bæredygtige elbiler.

etransprojektet // en afrapportering af tre års erfaringer med brugerdreven design i en stor forandringsproces 1. udgave, 1. oplag 2012

redaktion: Kirsten Bohl

billedredaktion: Anette Flinck

Omslag og grafisk tilrettelæggelse: JE;SU/Gul Stue

udgivet af etransprojektet, designskolen koldingisbn: 978-8790775414

papir: CoCoon Offset

trykt hos: Silkeborg Bogtrykkeri

copyright: etrans, Designskolen Kolding, Ågade 10, 6000 Kolding

All rights reserved

I samme serie er udkommet:

0: “Datarapport – Antropologisk feltstudie i forbindelse med projekt etrans, gennemført og bearbejdet af antropologerne.com”

1: “ Statusjægeren//Pragmatikeren//Rationalisten//Designelskeren//Storby Bohemen//Miljøets Vogter//Teknikentusiasten - En designhåndbog til markedet for elbiler”

2: “Danskerne er klar til elbilen – et kvantitativt studie blandt 1022 danske bilbrugere”

3: “Opladning af elbiler – en global status med anbefalinger og designforslag”

4: “Syv trin: Kom godt i gang med elbiler – med erfaringer fra Fredericia Kommune”

5: “With or without Sound – A Report on etrans’ Projects on Sound for Electric Powered Vehicles” (kun netversion)

6: “Brugernes forslag/ønsker til politisk indsats og planlægning, indsamlet gennem etransprojektets tre år”

Alle publikationer kan læses på etrans.dk/projekter under “Mere” og “Rapporter” og kan frit downloades

e

eVi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Fondfor Regionaludvikling

Fotografisk, mekanisk, digital eller anden form for gengivelse fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Copy-Dan og Undervisningsministeriet. Enhver anden udnyttelse uden forlagets skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende lov om ophavsret. Undtaget herfra er uddrag til brug i anmeldelser og omtaler.

NO

RDI

SK MILJØMÆRKNIN

G

541Tryksag

469

DK-000084�

7Ra

ppoR

t “Snebolden ruller. det er bare et SpørgSmål om, hvornår den er Stor nok til at få tilStrækkelig med fart på” //

etransprojektet //en afrapportering af tre års erfaringer med brugerdreven design i en stor forandringsproces

// indholdsfoRtegnelse

1. Forord // 06 ved etrans’ projektleder Mette Mikkelsen, MA Design

2. etrans’ anbeFalinger // 08

3. samarbejdet med designskolen kolding // 12

4. samarbejdet med trin/trekantområdets innovationsForum // 18

5. samarbejdet med dong energy // 20

6. samarbejdet med Fredericia kommune // 26 6.1 Begejstringskampagnen // 34

7. Forskningen // 38

8. elbilens historie // 42

9. Workshops med kommunerne // 46

10. samarbejdet om test-en-elbil // 48

11. delebiler // 54

12. ladestandere // 58

13. lydprojektet // 62

14. apps // 66

15. spil // 72

16. designprojekter // 74

17. de 12 kort // 78

18. udstillinger // 80

19. rapporter // 84

tidslinjen – det gjorde vi i etrans // 88

foRoRd1

rapport 7 // 7

etrans satte sig et ambitiøst mål – at få danskerne til at elske elbilen. Vi stødte ind i mange vanskeligheder på vores vej, først og fremmest kom elbilerne ikke på markedet, før projektet reelt var sluttet, men det gav det positive afkast, at vi fik mulighed for at lægge mere vægt på det andet ben, vi står på: At lære vores mange partnere at arbejde med brugerdreven design.

Men trods manglen på bilerne blev vi del af stor bevægelse, der vil elbilerne, og som arbejder på at skabe den platform, bilerne kan fun-gere på, når de for alvor kommer: Elbilentusiasterne, stat, kommuner og regioner, der skal nedbringe deres CO2-udslip, ChoosEV (nu CLE-VER) med Europas største elbilsprojekt og Better Place med sine bat-teriskiftestationer.

Vores største opgave i etrans blev at navigere i et kaos, der skal rum-me og skubbe til en enorm forandring på mange forskellige planer. Det var nødvendigt for os at prøve at få et overordnet billede af og forstå, hvordan økonomi, teknologi, adfærd, miljøhensyn, infrastruktur, kultur, politik osv. hænger sammen for ikke blot brugere af transportsystemer, men også for alle dem, som agerer og laver forretning i det felt eller har ambitioner om at gøre det. Det blev klart for os, at hvis missionen skul-le lykkes, må man øge kendskabet til området på tværs af faggrænser og traditionelle samarbejder og skabe en forandring i den måde, vi alle sammen tænker og agerer på i et meget komplekst system.

Vi har lært meget af den forvirrede proces, vi startede. Vi har også lært en del om, hvad man ikke skal gøre.

Det blev hurtigt tydeligt for os, at de mest centrale samarbejdspartnere for os var dem, som var interesserede i at bidrage til, at danskerne

// den støRste opgave blev at navigeRe i kaos

foRoRd

skifter benzin og dieselbiler ud med bæredygtige elbiler. Disse ildsjæle kan have kommercielle grunde til at ønske det nye, eller de kan være drevet af nysgerrighed, miljøengagement eller helt andre faktorer. Dis-se aktører findes i netværket rundt om elbilerne. Derfor gik vi i gang med at kortlægge, hvor mange forskellige produkter, services og sy-stemer, der bliver berørt af en ny teknologi. Det ledte os på sporet af de forandringsagenter, som kunne hjælpe os på vej. Samtidig prøvede vi at lære ildsjæle og entreprenører i feltet at kende for at få kendskab til deres venner – og fjender. Vi prøvede at danne os et billede af, hvem der kunne og ville bidrage til vores proces, og især prøvede vi at finde ud af, hvem vi kunne lære noget af. For vi vidste meget lidt – eller intet – om elbiler, da vi gik i gang.

Tak til jer, som lærte os noget om elbilerne og rådgav os. Tak til jer, som kom og lærte at bruge vores metoder og bragte dem med hjem i virksomhederne. Tak til partnerne, tak til alle, der bidrog med råd og dåd gennem de tre år. Tak til alle jer, der tydeligvis mest opfattede os som Bambi på isen, da vi gik i gang, men som fik os hjulpet ind på den sikre grund og sammen med os fik vist, hvordan brugerdreven design kan bruges i store forandringsprocesser.

Det har været hårdt. Det har været sjovt. Det har været lærerigt. Nu håber vi blot på, at fabrikanter, politikere og planlæggere sammen vil skabe vilkår, der gør, at elbilerne får en chance for at blive en succes. Danskerne er klar til at afprøve teknologien, men de har, som Bambi, brug for en stabil grund at stå på.

Tak.mette mikkelsen, ma designProjektleder, etrans

etRans’ anbefalingeR2

rapport 7 // 9

etrans har gennem sine tre år udarbejdet en lang række anbefalinger, der skulle understøtte etrans’ mål: At få danskerne til at elske elbiler. Det fælles for anbefalingerne er, at de er udarbejdet i brugerdrevne innovationsprojekter, naturligvis alle understøttet af designere og an-tropologer fra projektet.

Rapporten “En designhåndbog til markedet for elbiler” er så at sige én lang anbefaling, hvor vi har identificeret syv bilist-forbrugertyper og udarbejdet forslag til, hvordan man når hver enkelt af disse typer med design af produkter, kommunikation og services. Desuden rummer rapporten 85 hurtige ideer, udviklet af designere, forskere, antropolo-ger, computerspecialister, forretningsfolk fra bilsektoren, teknikere og elbilentusiaster.

Ideerne er samlet under rubrikkerne “Synliggørelse af elbilens fordele”, “Forskellige behov i livsstadier”, “Opladning som kvalitetsoplevelse”, “Grøn maskulinitet”, “Udstyr/gadgets”, “Elbilernes X-Faktor” og “Ud-dannelse”. De kan alle ses i designhåndbogen, så her bare et par som illustration:

• Elbileribyerneskalkunnekommehurtigereafstedvedattageenbane, forbeholdt dem.

• Skabeton-line interaktivt forbrugerspil, hvorelforbrugogkørselregistreres, og hvor man indgår i et spil om at køre mest økonomisk og dermed miljømæssigt. Spillet skal forankres på nettet, hvor alle deltagere opretter en profil og konkurrerer indbyrdes.

• Fånogleafdemestmaskulineogkraftfuldebilikoner–fxFerrari-tilat producere og markedsføre en elbil.

etRans’ anbefalingeR

Rapport nr. 2 “Danskerne er klar til elbilen – et kvantitativt studie blandt 1022 danske bilbrugere” bringer ingen direkte anbefalinger, men de tal, undersøgelsen har produceret, er i sig selv en anbefaling. Det kan konkluderes, at der er interesse for elbilerne – på trods af at de endnu ikke er på markedet – og også, at elbilen i sin startfase overvejende er et urbant fænomen. Af de respondenter, som sandsynligvis vil vælge el som energikilde til den næste bil, er 76,7 pct. fra hovedstaden. – Dette bør få konsekvenser for både produktudvikling og markedsføring. Og det bør også få betydning for en række beslutninger omkring opladnings-strukturen, skriver projektleder Mette Mikkelsen og forsknings- og ana-lysechef Anna Flemmert Jensen i rapporten. Tallene er indsamlet i 2010.

Rapport nr. 3 “Opladning af elbiler. En global status med anbefalin-ger og designforslag” (2011) rummer en række konkrete anbefalinger:

• Danmarkmåafgøre,omdetskalafventeenEU-standardforhurtig-eller lynopladning, eller det skal gå i gang og bruge det japanske CHAdeMO.Virksomheder,derproducerereludstyrsomfxGeneralElectric,ABB,Phoenix,Contactm.fl,haralleredetilsluttetsigCHA-deMOstandarden. De japanske el- og hybridbiler, som kommer på markedet i år, er forberedt for CHAdeMO.

• Påhurtig-oglynopladningsområdeterderstoremuligheder:Olie-selskaber, som har benzinstationer ca. hver 90. km., skulle hurtigt kunne udvikle opladningsfaciliteter på deres stationer. Portugal er et interessant land at hente inspiration til systemløsninger.

• Skabeffektiveopladningssystemericentrumafdestorebyer,hvorden store del af befolkningen, der er mest motiveret for at købe el-ler lease elbiler, bor.

// tRe åRs konkRete Råd om opbygning af elbils- flådeR, seRvices, opladning, lyd og planlægning

10 // rapport 7

• Integrerelbiler ikonceptet,nårderbyggesnyeCO2 neutrale bo-ligkomplekser – altså boliger, som producerer deres egen energi – eller når man ombygger eksisterende boliger og kvarterer, så de bliver CO2 neutrale. I Finland og Norge ser man dette som en mu-lighed for at skabe et marked for elbiler.

• Bygstoreparkeringsanlægmedopladningsmulighederveddesto-re pendlerstationer.

• Integrerelparkeringspladsertilmangeiparkeringsanlægvedbio-grafer, idrætsanlæg, koncertsteder, forlystelsesparker etc.

• Udviklfremtidigebetalingssystemer,hvormanistedetforatbetalefor KWh betaler for parkeringstid. Det vil hindre, at bilister i konven-tionelle biler parkerer på de få elbils-parkeringspladser, og at én elbil står og lader op det meste af en dag og dermed hindrer andre elbilister i at lade op.

• Etablerkorridorer–GreenHighways–mellemlandsdelene.• Skabetbatteri-managementsystemtilfxgenanvendelseogener-

gilagring. Forretningsmodeller som “Vehicule to grid”, hvor elbilens batteri fungerer som energilager, kan blive interessant. Mange el-producenter i verden arbejder på at finde løsninger. Også på dette område er Portugal kommet længst.

• Udvikl produkter inden for M2M (telematik), som kommunikerermed hinanden. Elbilister vil vide, hvor der er en opladningsplads, som fungerer og er ledig, når de har behov for den. De vil også vide, hvor længe opladningen tager og have information om, hvor-

• Opretzoneristorbyerne,hvormanudelukkendemåkøreielbilereller hybridbiler, og hvor det er let at parkere og oplade. Bilister, som kører i konventionelle biler, skal kunne parkere uden for zo-nerneoglejeenelcykel,enelknallertellertageeneltaxaellerenelbus ind i området.

rapport 7 // 11

Rapport 5 “With or without Sound” er fyldt med anbefalinger om, hvordan man kan gennemføre brugerdrevne tests, og den rummer en grundig beskrivelse af brugernes og designernes arbejde med at ud-vikle lyde. Vi håber, at den fyldige beskrivelse bredt kan inspirere de-signere og andre, der skal i gang med forandringsprocesser.

I Rapport 6 “Det er så oplagt at bruge elbil. Det bør nærmest være en lov – brugernes forslag/ønsker til politisk indsats og planlæg-ning, indsamlet gennem etrans-projektets tre år” samlede vi, som det fremgår, en række af de anbefalinger, brugerne har foreslået.

I et følgebrev til de folketingspolitikere, der arbejder med miljø, klima, energi og transport, skrev projektleder Mette Mikkelsen og rektor Else-beth Gerner Nielsen bl.a.: “Politikere og designere har det til fælles, at de arbejder på at forandre verden. Hvor designerne forsøger at foran-dre gennem formgivning at produkter, services og forretningsmodeller etc., skaber I forandring gennem lovgivning, økonomiske incitamenter, handlingsplaner osv. og har dermed mulighed for at ændre de ramme-betingelser, som brugere, designere og alle andre arbejder under”. Og de slutter: “Elbiler kan hjælpe Danmark med at løse en række miljømæs-sige problemer. Og nok så vigtigt: Biler med batterier kan, i modsætning til f.eks. brintbiler, fungere som lagringsenheder for vind- og solenergi, således at man ikke behøver at sælge denne til spotpris, når vinden blæ-ser og solen skinner på tidspunkter, hvor der ikke er behov for energi”.

nårbilenerladetop.Virksomhedermedstorebilflåderkanskabeet system, hvor bilen kommunikerer med et bookingsystem og et planlægningssystem.

Kilder: Internet & etrans, 2009 “Datarapport – Antropologisk Feltstudie” og etrans, 2009, “En designhåndbog til markedet for elbiler”.

Rapport nr. 4 “Syv trin. Kom godt i gang med elbiler – med erfa-ringer fra Fredericia Kommune” er grundlæggende også én lang anbefaling til kommuner, regioner eller virksomheder, der skal i gang medatopbyggeenelbilsflåde.Hovedanbefalingeneratfølgedissesyv trin:

1. Sammensæt et udviklingsteam2. Kortlæg den eksisterende bilpark og jeres arbejdsgange3. Analyser den eksisterende bilpark og jeres reelle kørselsbehov med

fokus på den samlede transportløsning i kommunen/virksomheden – herunder den eksisterende bilparks påvirkning på miljøet

4. Skiftet til elbiler – Økonomi – Infrastruktur for opladning5. Tag stilling til, hvordan I vil sikre elforsyningen6. Skab accept og ejerskab hos medarbejderne7. Skab et positivt forløb under implementeringen

Politikere og designere har det til fælles, at de arbejder på at forandre verden.

Projektleder Mette Mikkelsen og rektor Elsebeth Gerner Nielsen

3samaRbejdet med designskolen kolding

rapport 7 // 13

men vi har også udviklet nye forretningsmodeller for transportsek-toren. Og forslag til nye måder at kommunikere el på. Vi har også vist, at design ikke bare er en klassisk stol. Design er at gøre verden meningsfuld gennem formgivning.

• etransharforalvorlærtDesignskolenatsamarbejdemederhvervs-livet. Der har været et hav af virksomheder med i etrans. Og vi har lært SÅ meget af dem. Vi har lært at tænke i bundlinje. Vi har lært at tænke i politiske restriktioner. Vi har lært at tale med ingeniører.

• etranshargjortDesignskolenKoldingendnumereskævoggal.• etranshargivetosetrumtilateksperimentereogtilatlavekunst-

nerisk udviklingsarbejde, som vi aldrig selv ville have haft råd til at lave.

• etranshargivetosnye internationale samarbejdspartnere takketvære medarbejdernes deltagelse i internationale udstillinger og symposier.

• etranshargivetDesignskolenKoldingmangenyevennerogskabtafsæt for nye erhvervssamarbejder. Mange af de metoder, som er udviklet i etrans, videreføres nu i D2I.

• etransharudvidetvoresmedarbejderstabmedenmassenyedyg-tige medarbejdere, som har været en meget stor inspiration for os.

• etranshargivetvoresstammenytblod.

etranS’ Samarbejde med deSignSkolen kolding etrans har fysisk været placeret på Designskolen Kolding siden starten i marts 2009, og det har betydet, at det har været let for etrans, De-signskolens ledelse og lærere samt de studerende at arbejde sammen. De studerende har ladet sig inspirere at elbilsproblematikken, af forsk-ningsresultaterne og nærheden til “den virkelige verden” og har som

Rektor Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen Kolding, medlem af sty-regruppen:

etranS har givet deSignSkolen kolding mange nye vennerMålet med Designskolen Kolding er, at den skal være til nytte! Vi er blevet en forskningsinstitution og lægger vægt på det, men samtidig ønsker vi at være en institution, som arbejder praktisk, og som viser almindelige mennesker og virksomheder, hvad design kan bruges til. Vi vil kort sagt være med til at vise, at design betyder bedre bundlinje, især hvis man tænker design ind i hele værdikæden. Vi vil også vise, at design er afgørende, når vi taler bæredygtighed og med hensyn til fremtidens generationer.

etrans er skolens første store erhvervsorienterede designprojekt. Et projekt, som har givet os et enormt erfaringsfundament – i forhold til vores mål om at lave noget, som kan bruges. Det er et projekt, jeg og skolen er meget stolte af.

Hvad har vi lært?• Afprøvetenrækkemetoderindenforbrugerdreveninnovationog

også været med til at udvikle dem. Brugerdrevne innovationsmeto-der er blevet en meget central del i skolens undervisning og i vore øvrige udviklingsprojekter. Takket være etrans er vi ved at være eksperter i brug af antropologiske metoder.

• Ietransharviarbejdetmeddesign ihelesinudstrækning,bådesom designtænkning og som formgivning. Vi har vist, hvorledes design kan og bør indtænkes i hele værdikæden. Vi har lavet for-slag til nyt interiør til elbiler og forslag til ny indretning af byrummet, samaRbejdet med

designskolen kolding

// designskolen kolding – hvad fik vi ud af etRans?

9

gode grunde til at elske elbilen

rapport 7 // 15Sound ‘n’ Safe II, 2011

del af studiet løst en række opgaver. Blandt andet var det studerende, som meget tidligt påviste, at ældre er ængstelige for de lydløse elbiler. For de ældre er lyd = fare – og den advarsel turde de ikke undvære.

En række studerende har været i praktik i etrans, og – hjulpet på vej af at skolens internationale koordinator Anette Flinck både var knyttet til skolen og etrans – har etrans og skolen haft meget store samarbejds-projekter omkring dels de årlige DesignCamps med studerende fra hele verden og med etrans’ undervisning på Tongji University i Shang-hai hvert år.

De studerendes projekter kan ses på etrans.dk/projekter, men på modsatte side er et par eksempler.

9 gode grunde til at elSke elbilerIllustrationerne til “Ni grunde til at elske elbilen ” er udført af daværen-de praktikant og studerende på illustration på Designskolen Kolding, Karina Bækkelund Andersen.

Grundene begynder ved den mindre forurening, går over den meget større udnyttelse af energien og slutter med, at elbilen er en realistisk løsningfordeflesteafos,idetrækkeviddenpå120km.dækkerdefle-stes daglige kørselsbehov.

Illustrationerne er samlet i en lille bog i A5 format, der er udgivet på danskogengelskiflereoplag.Førsteoplagkomi2010.

deSigncampS med Studerende fra hele verden etrans fik stort udbytte af at samle studerende fra hele verden til tre De-signCamps med titlerne “The End of Oil”, “New Ways of Transportation” og “From Intangible to Tangible From Tangible to Wonderful”.

I alle camps deltog ca. 25 studerende fra stort set hele verden og 25 af Designskolen Koldings egne studerende, hvoraf en del også kom-mer fra andre lande og andre kulturer. Og det var netop denne for-skellighed, underviserne – og de studerende selv – udnyttede i deres forslag til, hvordan verden kan indrettes anderledes og trafikalt langt mere bæredygtigt.

De studerende, der i 2010 arbejdede med transport, sagde klart ja til, at man kan få danskerne ud af deres private biler og ind i den kollektive trafik. Men, sagde de, det kræver, at den kollektive trafik bliver smuk-kere, sjovere og mere bekvem.

Den udfordring, de studerende på DesignCamp2011 fik stillet var: Gør noget så uhåndgribeligt og fjernt som elektricitet til noget ikke bare håndgribeligt og konkret, men også smukt. Det lykkedes: De ca. 50 studerende fra hele verden udviklede ideer til, hvordan brugere kan få en mere klar forståelse for elektricitet – en forståelse, som er båret af omtanke, omhu og glæde i stedet for ligegyldighed.

Alle camps er udførligt omtalt på Designskolen Koldings hjemmeside dskd.dk

16 // rapport 7

Camp´ene “New Ways of Transportation” og “From Intangible to Tan-gible From Tangible to Wonderful” blev dokumenteret dels i trykte rap-porter, der kan findes under rapporter på etrans.dk/projekter, dels i to videoer, hvor studerende fortæller om deres projekter, og hvor under-viserne, eksperter udefra og censorer fortæller om de metoder, der er brugt, og vurderer resultaterne.

film om etranS etrans animationsfilmFilmen blev produceret i projektets allerførste dage og er en slags re-klamefilm for noget, som ikke findes endnu. Den bliver dermed et ek-sempel på, hvordan man, ved at illustrere en proces, kan gøre den lo-gisk og nærværende for folk, som aldrig før har hørt om emnet. Filmen har ofte været brugt, når etrans er blevet præsenteret for potentielle samarbejdspartnere,og den har været en genvej i forhold til hurtigt at komme i gang med at tale om det væsentlige.

Animationsdelen er udført af fire studerende på Designskolen Kolding: Steffen Bygebjerg, Thomas Dambo Winther, Andreas Fischer og Sivert Bakkeng.

etrans – a movie about the userDenne video forklarer ideen bag en brugerdreven designproces i etrans, og også den er skabt af studerende på Designskolen Kolding. Det er Agnete Hentze, Benjamin Buus, Bo Pedersen og Sara Hardy.

Du kan finde filmene på etrans.dk/projekter

etranS viSualiSeretHalei Liu, grafisk design studerende fra Designskolen Kolding, har visua-liseret arbejdet i etrans på fire kort. Kortene kan anvendes som et design-

redskab til at gemme og kortlægge alle designdata og visualisere data fra etrans’ research. Projektet skal sikre, at informationerne bliver nemmere at forstå både inden og uden for etrans. Kortene kan deles i fire dele:

1. Forbrugerstudier, baseret på etrans’ forbruger-undersøgelse.2. Etworkflow,sombeskriver,hvordanetransfungerersomenmin-

dre, men professionel organisation.3. Data på elbiler, fra internet og statistikker. Data blev valgt efter for-

brugerstudier, så de hænger tæt sammen med frihed, kontrol, øko-nomi, sikkerhed, rækkevidde og ydeevne samt bekvemmelighed.

4. Tidslinjen, som markerer dele af de store begivenheder i år 2009 i etrans-projektet.

lionceau - konceptbil anno 2025Christian Troels Hansen og Jonas Birkebæk Poulsen, studerende på Designskolen Koldings linje for Industrielt Design, giver med udgangs-punkt i etrans’ forbrugertyper deres bud på fremtidens elbil: Koncept-bilen Peugeot Lionceau. Forud for det endelige koncept ligger omfat-tende research af bl.a. fremtidens teknologier og Peugeots formsprog samt etrans´ brugerundersøgelser. Bilen er skabt til et par, hvor den ene er designelsker, den anden statusjæger, to mennesker med vidt forskellige krav til design og de signaler, ens valg af køretøj udsender.I deres designarbejde har de to studerende hele tiden taget udgangs-punkt i de fiktive personaer. Derudover har det været vigtigt med andre impulser – i dette tilfælde fra den teknologiske udvikling og Peugeots designprofil – for at skabe et helstøbt design.

Ideen med konceptbilen er at inspirere og pitche en masse ideer og skubbe nogle grænser i en nogenlunde realistisk kontekst. At skabe stof til eftertanke og vise noget, der måske er muligt inden for den nærmeste fremtid.

4samaRbejdet med tRin tRekantomRådets innovationsfoRum

rapport 7 // 19

// tRin/tRekantomRådets innovationsfoRum – hvad fik vi ud af etRans?

Direktør i TRIN, Trekantområdets Innovationsforum, Susanne Krawack, medlem af styregruppen:

virkSomheder i trekantområdet Skal tjene penge på elbilerTrekantområdets Innovationsforum har haft ét klart mål med at deltage i etrans projektet: At virksomhederne i vores område kan tjene penge på elbiler! Vi vil være med, og vi vil være First Movers, for selv om inter-essen for elbiler er mere udtalt i de store byer end i vores område, tror vipåelbilernesomendelaffremtiden.Herharvi–modsatfxKøben-havnsområdet – en så dårligt udbygget kollektiv trafik, så man er nødt til at have elbiler som et alternativ, når vi en dag ikke længere kan køre i benzin- og dieseldrevne biler.

Men vi står i en vanskelig situation. Elbilerne er dyre og private tør ikke købe den umodne teknologi, bl.a. fordi ingen endnu ved, om de holder brugtvognsprisen. Det er også besværligt, hvis man skal køre langt, selv om Trekantområdets kommuner er gået forrest og har installeret ladestandere i hele vores område.

Men jeg tror på, at elbilen har en fremtid i Danmark, ikke mindst fordi jeg i regeringskontorerne mærker, at her tror man på den. Elbilen er en vigtig brik i satsningen på at få mest muligt af den fossile energi i transportsektoren udskiftet med vedvarende energi.

I etrans har vi skabt solid viden om brugernes bevidste og ubevidste

behov. Det er en helt anden tilgang end den, vi ellers bruger: Normalt har vikunnetestimereetgivetbehovudfra,at“Såmangefleremennesker”medfører“Såmangeflerependlere”og“Såmangeflerebiler”og”Såmeget større behov for transport” – og så har vi kunnet beregne, hvordan vi skulle udbygge vejene og togsystemet til at klare denne belastning.

Så vi kommer med en ny og vigtig viden til politikerne og planlæggerne – og jeg tror, det er et vigtigt tidspunkt, vi kan spille vores resultater ind i regeringskontorerne.

TRIN – og alle andre i projektet – har via processen fået et godt overblik over brugernes ønsker. Bl.a. ved vi nu, at brugerne er begejstrede for at køre elbil. De er skuffede over, at der endnu ikke er udviklet et fælles stik,oglangtdeflesteladerbilensbatteriophjemme.Vivedogså,atdet er mest hensigtsmæssigt, at det er forsyningsselskaberne, der står for lade infrastrukturen, og at der er størst behov for elbiler i et område som vores, hvor kollektiv trafik og cykel ikke kan klare mobiliteten. Og endelig ved vi en meget vigtig ting: Hvis elkørsel prismæssigt bliver sammenlignelig med diesel og benzin, vil elbiler komme af sig selv.

Se videre om samarbejdet med TRIN:

side 67: Apps skal gøre elbilerne sjovere, smartere og tryggere side 79: 12 gode råd om at designe forandringer i komplekse systemer side 81: On the Road-udstillingen hos TRIN samaRbejdet med tRin

tRekantomRådets innovationsfoRum

5samaRbejdet med dong eneRgy

rapport 7 // 21

at skulle satse på konsulenter udefra, vi ville have metoden hjem i virk-somheden. Vi har fået mere indsigt, og vi har fået positive resultater, vi kan vise frem. Men det har også været et godt tidspunkt for os. Det er tydeligt, at kunderne får mere magt i disse år, på den måde er der mere ild i platformen, end der har været før, så vi har været modtagelige for al viden om, hvordan vi udnytter brugernes bevidste og ubevidste øn-sker i vores forretningstænkning.

Vi er glade for at have lært, hvordan man kan bruge design som ar-bejdsmetode – og nu, hvor etrans lukker ned, er vi glade for at kunne fortsætte med at bruge – og lære mere om – designtænkningen i et andet af skolens projekter, “Design to Innovate”.

en Snak om magi og kærlighed gjorde en Snak om energi helt anderledeS end ellerS DONG Energys medarbejdere har været spændende samarbejdspart-nere i etrans-projektet. Rigtigt mange af dem er kommet med en ingeni-ørbaggrund og en betydelig viden om energi, som de har tilført projektet, mens vi har bidraget med det, vi kan, brugerdreven innovation og de-signtænkning. En medarbejder fra DONG fortalte engang forbløffet om, hvordan han var blevet revet helt ud af sin normale måde at tænke på, fordi han og alle andre blev sat til at starte en workshop med at arbejde med koncepterne “Magi” og “Kærlighed.” – Vi skulle skrive associationerne ned og tale med hinanden om det, og det blev jo ret personligt. Men det betød også, at da vi bagefter skulle tale om ”Elektricitet” blev min tilgang en helt anden, end den normalt er. Det lyder måske lidt mærkeligt, men fokus var helt tydelig. Det var meget givende, sagde han.

// dong eneRgy – det fik vi ud af etRanspRojektet

Senior Innovation Manager Klaus Baggesen Hilger, DONG Energy, medlem af styregruppen:

vi Skabte SamarbejdSprojekt om, hvordan morgendagen Ser udI DONG Energy erkendte vi for nogle år siden, at vi må satse på fornybar energi, bl.a. vindmølleenergi, og at vi vil ud af den fossile produktion og drosle ned på kraftvarmeværkerne. Skal vi lykkes med det, kræver det, at derbyggesetsystemoptiletfleksibeltelforbrug–ogetoplagtstedatlægge det er der, hvor vi i dag er meget fossile, nemlig i transportsektoren.

DONG Energy skal ikke selv ind på elbilmarkedet, men vi gik med i etrans – og var med til at starte det - for at få nye aktører på elbilmar-kedet, som arbejder med at udvikle forretninger i relation til elbiler. Det er lykkedes, og det var lige det, vi håbede på.

Gennem etransprojektet fik vi sat mere gang i hele værdikæden om-kring transportsektoren. Vi lærte nye metoder og skabte et samar-bejdsprojekt om, hvordan morgendagen ser ud, og hvordan vi kan skabe attraktive brugerløsninger om grøn transport. Vi har været me-get glade for turen i etrans. Det har været meget anderledes end i de samarbejdsprojekter, vi normalt går ind i, og vi har brugt helt anderle-des metoder.

I de tre år, vi har været med i etrans, har vi ændret vores måde at forstå energi på – fra at tænke målerspecifikt på kilowatt-timer og strøm til at gå i retning af mobilitet. Vi har lært metoderne bag den brugerdrevne innovation, vi har lært at validere resultaterne – gennem bl.a prototy-ping – og vi har lært at gøre det selv. Det har været vigtigt for os ikke samaRbejdet med

dong eneRgy

22 // rapport 7

Medarbejdere fra DONG – herunder også DONGs medlem af styre-gruppen, senior innovation manager Klaus Baggesen Hilger - har del-taget i en række workshops og kurser, hvor vi bl.a. har arbejdet med konkrete forslag til, hvordan elbiler kan implementeres i Danmark, og hvordan man ved at udvikle systemer, der har brugeren i centrum af udviklingen, kan gøre elbiler mere relevante. Vi har bl.a. arbejdet med, hvordanmanvedatdesignefxladestanderekanbidragetilatudbredekendskabet til elbilen, og hvordan man kan vise, hvor elbiler er prakti-ske og relevante i hverdagslivet. Vi har lavet apps og oplysningskam-pagner, som sætter elbiler på dagsordenen, også for dem, som ikke umiddelbart har interesse i området. Vi har undervist i, hvordan man ved at bruge designmetoder kan arbejde med udvikling i en ramme, hvormåletflyttersigundervejs.

Efterfølgende har vi overleveret tanker og teknikker til centrale medar-bejdere i DONG Energy. De har derefter eksperimenteret med formen internt i DONG Energy. Dette har resulteret i ønsket om en proces, hvor en gruppe medarbejdere, som sidder tættest på DONG Energy´s kun-

der, har været inddraget i en to dags workshop, en innovationsrejse, som havde fokus på, hvordan prototyping kan give projekter mere liv og kan minimere implementeringstiden.

innovationSrejSe med dong energyInnovationsrejsen blev etableret i samarbejde med DONG Energy´s In-novationscenter i Skærbæk. Hensigten var at udvikle koncepter, der kunne sikre succes med udrulning og skabe forretning i området rundt om elbiler i Danmark. Samtidig ville vi udvikle en forståelse for, hvor-dan man kan etablere forretningskoncepter ved at tage udgangspunkt i brugerens oplevelse af produkter, services og systemer.

Vi tog udgangspunkt i indsigter fra det store antropologiske brugerstu-die og skabte en række kort, hvor indsigter og udsagn fra studiet var ordnet i overordnede emner. Emnerne beskriver hovedtendenserne i brugernes holdninger til bæredygtighed, transport, biler etc. og beskri-ver situationer fra hverdagslivet, som viser de barrierer og fordomme, der kan hindre implementering af elbiler. Ved at sætte DONG Energy’s

Vi har lært metoderne bag den brugerdrevne innovation, vi har lært at validere resulta-terne – gennem bl.a prototy-ping – og vi har lært at gøre det selv.

Klaus Baggesen Hilger

rapport 7 // 25

i en organisation, og en innovativ idé på vej mod markedet: Prototyper kan nemlig opgradere ideer til konkrete brugeroplevelser og være med til at give svar på, hvordan en ny ide skaber værdi ud fra brugerper-spektivet, forretningsperspektivet og et teknologisk perspektiv.

Som led i etrans-projektets mål om at udbrede brugen af brugerdreven innovation og design som en driver af innovationsprocesser, kom for-retningsudviklere, ingeniører og markedsføringsfolk fra DONG Energy til Kolding for at arbejde sammen med etrans om, hvordan de kunne blive bedre til at prototype for at give deres idéer liv – og gøre dem mere levedygtige.

Du kan læse mere om prototyping på de 12 kort, etrans har udviklet sammen med TRIN, Trekantområdets Innovationsforum.

medarbejdere til at arbejde med disse “brugerstemmer” og få dem til at diskutere, hvordan dette kan give mening for en energi-leverandør, kunne vi se, hvordan brugernes stemmer kan danne en ramme for fremtidigt arbejde – hvilke betydningsfaktorer man kan hente ud af en analyse, og hvad der kan give mening for den virksomhed, som skal anvende viden – og bruge den som grundlag for forretningsudvikling. Vi kunne lave en prioritering af indsigterne, og se på, hvilke muligheder det skabte for at lave forretning.

Næste fase handlede om at bygge en prototype af denne service, Be-kvemmelighedspakken, der er brugt i mange sammenhænge internt i DONG Energy og etrans. Den er også brugt hos andre samarbejds-partnere i mange forskellige udformninger.

Læs om både bekvemmelighedspakken og processen på etrans.dk/projekter

build to think. prototype WorkShop med dong energyI mange større organisationer, hvor ledere skal kunne argumentere, be-vise rationaler og præsentere business cases omkring nye ideer for at få dem til at blive til noget, kan prototyping være til stor nytte. Evnen til at bygge prototyper kan ofte være den afgørende forskel på en poten-tiel innovativ idé, som fryser fast i mangel på forståelse og opbakning

Sammen med DONG Energy har vi udviklet Wind Po-wer Race, der sætter fokus på vindenergi og “Selv El”, et værktøj, der både er en app og en hjemmeside. Den kan vejlede om el og hjælpe folk med at spare. Læs mere om det under omtalen af de apps, der er udviklet i etrans.

samaRbejdet med fRedeRicia kommune

6

rapport 7 // 27

samaRbejdet med fRedeRicia kommune

// fRedeRicia kommune – hvad fik vi ud af etRans?

Natur- og miljøchef Peter Krongaard-Kruse, Fredericia Kommune:

elbilflåder – i SamSpil med brugere, borgere og med-arbejdere Det er et nationalt mål, at vi, af hensyn til miljøet og for at fremme den vedvarende energi, skal udfase brugen af fossile brændstoffer, så vi på sigt bliver CO2-neutrale. Det vil Fredericia Byråd gerne bidrage til, og det sker med en ambitiøs natur- og miljøpolitik som grundlag og ved, at kommunen gennemfører en lang række konkrete indsatser. En af dem var vores deltagelse i etrans. Igennem dette projekt kunne vi bidrage til, at elbilen kan blive en både miljømæssig og kommerciel succes i Danmark.

Kommunerne skal gå forrest og bidrage til at løbe et marked i gang. Derfor arbejder vi for at gøre elbiler synlige i bybilledet, så borgerne kan se, at elbiler fungerer. Det budskab vil vi som kommune gerne bære videre. Men elbiler er stadig markant dyrere i indkøb end almin-delige benzin- og dieselbiler. Og samtidig er der reelt ingen erfaringer med omkostningerne på elbilerne over en længere tidsperiode, når driftsomkostninger m.m. regnes med. Så i tider, hvor der i kommu-nerne dagligt fokuseres på at finde effektiviseringsløsninger, er det ikke altid let at skabe det økonomiske grundlag for at indkøbe elbiler.

brugerundersøgelse og manual for andre kommunerMed henblik på at få et første begrænset kendskab til elbiler blev det besluttet at teste to lejede elbiler i 14 dage i kommunal brug i vinteren

2010. Her skulle de testes for egnetheden til daglig transport i to for-skellige testområder, hjemmeplejen og rådhuset. Yderligere blev en af elbilerne præsenteret for og afprøvet af byrådets medlemmer.

Vores etrans team gennemførte samtaler med alle testbrugere og fik herved et kendskab til elbilen og til brugernes reaktioner. I hjemme-plejen blev der gennemført brugerundersøgelser, og man filmede og observerede brugernes reaktioner, mens de kørte. En antropolog fra etrans undersøgte, hvordan bilen rent faktisk fungerede for brugerne: De frøs! Og de var nervøse for, om batteriet holdt, og om de kunne nå frem - og ikke mindst tilbage.

Kortlægning af mulighederne for omkostningsneutral in-troduktion af elbilerSom en væsentlig aktivitet i Fredericia Kommunes andel af etrans pro-jektet blev der i næste fase lavet en kortlægning af mulighederne for omkostningsneutral introduktion af elbiler i kommunens vognpark. Ejer-skab, styring og vedligehold af vognparken var spredt ud på mange afdelinger. Derfor forventede vi, at en systematisk og grundig kortlæg-ning af alle køretøjer og kørselsmønstre ville afdække muligheder for økonomiske besparelser på vognparken, så vi kunne købe nogle elbiler.

Kortlægningen afslørede et væsentligt potentiale i optimering og cen-tralisering af kommunens samlede interne transporter, og at det derfor – alt andet lige – ville være muligt at skabe grundlag for at købe et betydeligt antal elbiler uden ekstraudgifter for kommunen.

28 // rapport 7

brugerne er positiveI dag har vi fire elbiler i vognparken, og rigtig mange af vore medarbej-deresergerne,atvifårflere.Medblandtandetbaggrundiendigitalspørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne og interviews med udvalgte elbilbrugere har vi nemlig nu viden om, hvordan brugerne ser på elbiler. Vi ved, hvor elbiler vil fungere godt – og vi ved, hvilken infra-struktur der er nødvendig for, at bilerne vil kunne komme til at fungere på “den lange bane”. Disse undersøgelser har vi gennemført i vores begejstringskampagne, som også har haft som formål at fokusere på de positive historier og på at skabe ejerskab blandt de ansatte, der er i kontakt med de nye elbiler. Vi har gennemført mange forskellige aktiviteter som konkurrencer, kurser, nyhedsopdateringer og events. For skal elbilerne blive en succes, kræver det, at medarbejderne bliver glade for – ja, ligefrem begejstrede for - at køre i dem og bliver positive ambassadører for dem.

borgerne er interesseredeDet har også været vigtigt at skabe basis for en god dialog om elbiler-nesfremtidmedborgerne.Medflereborgerrettedearrangementerharvi stræbt efter at møde eventuelle fordomme om elbiler blandt indbyg-gerne i Fredericia og at skabe forståelse for elbilernes potentiale på længere sigt. Dette har vi gjort sideløbende med andre større arran-gementer, hvor fredericianerne i forvejen samledes under festlige om-stændigheder. Til Tall Ship, Open by Night og ikke mindst New Energy i juni 2012 har vores formål været at demonstrere elbiler som sjove og

spændende samt at skabe synlighed om dem. New Energy bød på et væld af aktiviteter. Man kunne prøve en elbil, se udstillede elbiler gennemfleregenerationer,mødeaktørerogfåsvarpåspørgsmålomenergi og elbiler. Der blev fortalt om jorden rundt i elbil, og man kunne opleve et indendørs tordenvejr med én af verdens største Tesla spoler. Og på en professionel opbygget accelerationsbane kunne man opleve gaderæs, hvor den eldrevne Tesla gav den benzinslugende konkurrent baghjul!

Et pionerarbejde og et spændende samspilFredericia Kommunes deltagelse i etrans har været med til at styrke interessen for elbiler i Danmark. Det har været spændende og udfor-drende at arbejde tæt sammen om det fælles mål, at vi skal have elbiler udatkøreog introduceret idendanskebilflåde.Alt ialtmener jeg,at der på mange områder er tale om pionerarbejde. Dette erfarede vi blandt andet, da Fredericia Kommune på elbilområdet var vært for en stor elbilkonference i maj 2012, hvor de danske kommuner var den primære målgruppe.

I forbindelse med vores etrans-aktiviteter har vi kunnet trække på kon-sulenter fra etrans til specialopgaver, og det har givet rigtig god syner-gi. Og her vil jeg tilføje, at for os, der er vant til at arbejde i en kommu-nal organisation, har det været en fornøjelse at arbejde sammen med Designskolen Kolding. De har en helt anderledes og meget fantasifuld tilgang til tingene, og det har smittet af på hele projektet.

Med en intelligent styring af opladningen af elbiler kan elbilerne medvirke til at sikre af-sætning af vindmøllestrømmen i perioder, hvor produktionen er så stor, at overskud-det ellers må eksporteres til spotpris. Men det kræver, at elbilerne bliver udbredt i me-get stor stil. For at det kan ske, skal nogen jo være “first movers”. Det offentlige, og ikke mindst kommunerne, kan og bør spille en stor rolle ved at gå forrest. Det har vi valgt at gøre i det omfang, det er muligt i Fredericia, og det er der heldigvis en række andre kom-muner, der også har valgt eller er på vej til at gøre. Staten er noget mere tilbageholdende, og det er ærgerligt!

Peter Krongaard-Kruse, natur- og miljøchef, Fredericia Kommune

rapport 7 // 31

den offentlige Sektor kan være drivende kraft i udvik-lingen af bæredygtige løSninger “Vi kan hurtigt blive enige om, at vækst er godt for samfundet og vores økonomi. Men en del af den vækst, vi går ind for, kan på længere sigt medføre uoprettelig skade på vores miljø og klima. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden arbejdes for at udvikle miljømæssigt bæredygtige løs-ninger. Og her kan den offentlige sektor i mange sammenhæng være en drivende kraft”.

Sådan starter forordet i Fredericia Kommunes 86 siders afrapportering af samarbejdet med etrans gennem projektets tre år. Rapporten er én lang beskrivelse af, hvordan Fredericia Kommune med sin deltagelse i etrans har “fået opfyldt en gammel drøm om at genoplive pioner-ånden og atter være innovativ på elbilområdet. Det er en sammentænkning af miljø og energi, hvor bæredygtighed og ansvar står øverst på dagsor-denen”, som det hedder.

transportoptimeringsanalyse basis for arbejdetBasis for arbejdet i Fredericia Kommune var en analyse, udført af Fre-dericia Kommune, Dansk Transport-optimering A/S og etrans. Den skulle tilbundsgående kortlægge, hvordan kommunens vognpark er sammensat og bliver udnyttet, og derigennem finde mulige besparel-ser. Kortlægningsrapporten pegede på, at Fredericia Kommune i hvert fald ville kunne nå besparelser i omegnen af 2 mio. kr. pr. år ved at centralisere sin vognpark mv. Efterfølgende har grundige økonomi-ske beregninger og vurderinger vist, at det af forskellige grunde ikke uden videre er muligt at udnytte besparelsespotentialet så enkelt som vurderet i kortlægningsrapporten. Forskellige forudsætninger for an-befalingerne i rapporten har ikke helt kunne holde, og derfor har de reelle besparelser ikke været så store som først antaget. Dette ændrer

imidlertid ikke ved, at projektet afføder betydelige besparelser i driften af den kommunale vognpark – og samtidig betydelige miljøgevinster.

baggrunden for samarbejdetFredericia Byråd vedtog i foråret 2008 Natur- og Miljøpolitik 2008-2012. Sometflerårigt indsatsområde indgik,atFredericiaKommuneskullegennemføre konkrete initiativer, så der inden 2015 skulle være sket en reduktion af CO2-udslippet i kommunen med 25 % i forhold til 2006. Somflerårigeindsatsområderindgikogså,atkommunensomvirksom-hed skulle levere tjenester og ydelser, der afspejler miljøbevidsthed og motiverer andre til miljøbevidst handling, samt at kommunens egne bi-ler skulle være mindst muligt miljøbelastende. I Natur- og Miljøpolitik 2008-2012 indgik endvidere et 4-årigt mål om at indgå forpligtigende samarbejder med energisektoren omkring udviklingsprojekter med henblik på et reducere bygningers og transportsektorens energiforbrug.

I kølvandet på det iværksatte Fredericia Kommune en række indsatser med relation til klima og energi, herunder deltagelsen i etransprojektet. Den væsentligste aktivitet skulle være at afprøve elbilen i kommunen som virksomhed og at samle og formidle erfaringer hermed. Sigtet var endvidere at bidrage til at sprede kendskabet til elbiler blandt Frederi-cias borgere.

fredericia blev etrans’ laboratorium – og omvendtFredericia og etrans har gjort brug af en meget bred vifte af mulighe-der – vi blev så at sige hinandens laboratorier, hvor mange af ideerne kunne afprøves, fra store analyser over oplæring af medarbejdere til begejstringskampagner og en konference, hvor godt 100 deltagere bl.a. udarbejdede forslag til Transportministeren om, hvad det kræver politisk, hvis elbilen skal blive en succes.

Det har været spændende og udfordrende at kigge med friske øjne på kommunens vognpark. Tjekke om der er noget, vi kan gøre bedre, om der er noget, vi kan ændre, som kan optimere både vores kørselsrutiner og effektivisere vores vognpark. Og så er det altid spændende at være med til at udvikle og skabe nye værdier i en stor organisation som Fredericia Kommune.

Vi har klart fået en endnu stærkere grøn profil i takt med, at vi populært sagt har fået prædikat som en af Danmarks førende elbilskommuner. Vi får mange forespørgsler fra andre kommu-ner om vores erfaringer med elbiler, og hvordan vi kom i gang med at bruge dem. Det er også mit indtryk, at vores fokus på at signalere grøn kommune og innovation er med til både at holde på dygtige medarbejdere og samtidig trække spændende, in-novative virksomheder og nye borgere til kommunen.

Kaj Petersen, Beredskabschef, Fredericia Brandvæsen

Thomas Banke, Borgmester (V), Fredericia Kommune

rapport 7 // 33

Men også andre enheder har været inddraget i konkrete delprojekter undervejs. Fredericia Kommunes aktiviteter i etrans-regi har internt været organiseret som et projekt – i den første halvdel af projektfor-løbet med den daværende direktør for Teknik & Miljø om projektejer, siden med natur- og miljøchefen som projektejer. Projektlederen har organisatorisk været placeret i Fredericia Erhvervsudvikling.

rapporter fra både fredericia kommune og etrans Alle resultater og erfaringen er givet videre i etrans-rapport 4 Syv trin. Kom godt i gang med elbiler – med erfaringer fra Fredericia Kommune.Denne rapport indeholder en række meget konkrete råd til de, der skal igangmedatopbyggeelbilsflåder,bl.a.:Inddragslutbrugernealleredefra den spæde begyndelse. Brug den nødvendige tid på kortlægnin-gen, analysen og de økonomiske og miljømæssige beregninger. Vurder jeres reelle kørselsbehov, gennemtænk logistikken og gør jer det klart, hvordan I vil sikre, at I har el nok. Og hvilken el I vil satse på.

Desuden har Fredericia Kommune lavet sin egen rapport om deltagel-sen i etrans projektet: Afrapportering af Fredericia Kommunes delta-gelse i etransprojektet.

Se både Fredericia Kommunes rapport og etrans-rapport nr. 4, der primært baserer sig på arbejdet i Fredericia Kommune: Syv trin. Kom godt i gang med elbiler – med erfaringer fra Fredericia Kommune på etrans.dk/projekter

Disse rubrikker over nogle af rapportens afsnit fortæller om bredden i kommunens indsats:

• Brugerundersøgelseogmanualforandrekommuner• Kortlægningafmulighederneforomkostningsneutral introduktion

af elbiler i kommunens vognpark • Evalueringogimplementeringaftransportoptimeringsmulighederne• Deninternebegejstringskampagne• Ambassadør-håndbogogvindereafdagbogshistorier• Borgerrettedeelbil-aktiviteter• Kursusforkommunensmekanikereisikkerhed,reparationogved-

ligeholdelse af elbiler • “KørGrøntiElbil”–kursusforkommunaleelbil-brugere• Analyseafmulighederneforindførelseafel-delebilermellemkom-

munen og private • Afsluttendeelbilkonferencemedefterfølgendepublikationafanbe-

falinger til Transportministeren• “ÅbenBy”iFredericia,den2.juni2012–NewEnergyevent.

organiseringen i kommunenInternt i Fredericia Kommune var deltagelsen i etrans et meget omfat-tende projekt, der samtidig forgrenede sig vidt ud i den kommunale or-ganisation. I det samlede projektforløb har de gennemgående enheder været: Natur & Miljø, Fredericia Brandvæsen, Fredericia Erhvervsud-vikling, Vej & Park, Økonomiafdelingen og Kommunikationsafdelingen.

Stop

rapport 7 // 35

elbilen må have Sin egen 1001 natS fortælling Elbiler er dyre. Teknologien er umoden. Ingen ved, om de kan holde prisen som brugtbiler. Det ses i salgstallene – under 100 private har købt elbiler ved udgangen af 2012 - og derfor har etrans allerede tidligt set på, hvordan man kan skabe begejstring og opmærksomhed om elbilernes store fordele: De udleder ingen CO 2. De udnytter energien langt bedre end fossile brændsler. De forurener ikke, de støjer ikke og er dermed et meget sundere alternativ i storbyer med tæt trafik.

Tidligt i projektet drøftede vi mulighederne for at skabe en begejstrings-kampagne, og vi bad en af partnerne i projektet, direktør Christian Have fra Have Kommunikation A/S, om gode råd. Det førte til et samarbejde med Dansk Elbil Alliance om en konference med oplæg af dels Christian Have, dels livsstilseksperten, kommunikatøren Henrik Byager.

Christian Have og Henrik Byager talte begge for, at de elementer, man skal bruge, er kultur, musik, humor, ironi og stand up-komik.

– Elbilen er ikke en god historie lige nu. Og da det stort set er det ene-ste, der betyder noget, må I tilsætte noget kultur, så der kan tilsættes en historie, sagde Christian Have bl.a.

Christian Have var ikke specielt begejstret for elbiler, opfatter dem som besværlige,upraktiske,kedeligeogusexedeogsagde,atdeternødven-digt med en rebranding. – I skal skabe en ny historie om elbilerne, en sto-rytelling, der inddrager brugerne og er på deres præmisser, sagde han.

Henrik Byager sagde om elbilen, at den passer til trend, mening og fo-kus. – Det, der skal til, er, at priserne bliver konkurrencedygtige, at der er synlighed og en afmystificering – og at man etablerer en historie-fortælling

// 6.1 begejstRingskampagne

“1001 nat”. Og som i 1001 nat dør I, hvis I ikke fortæller nye historier, sagde han.

71 pct. af Fredericia Kommunes ansatte:elbilerne kan gøre en poSitiv miljømæSSig forSkelFredericia Kommune afprøvede en række af ideerne – og mange andre – i sin store begejstringskampagne i forbindelse med introduktionen af elbiler i kommunen. Kampagnen blev rettet mod tre grupper: Dem, der skal bruge elbilerne, dem, der kun perifert berøres af de ny elbiler på arbejdspladsen, og endeligt Fredericias borgere, som kommunen ønsker skal støtte op om elbilen. Især søger man at ramme dem, der måtte være negativt stemt.

Resultaterne var store og målelige, bl.a. viste en spørgeskemaunder-søgelse, at de, der først afprøvede elbilerne, syntes, at Fredericia Kom-mune gerne måtte gå forrest i implementeringen for at fremme ud-bredelsen. Man skulle altså ikke nødvendigvis vente, indtil det kunne betale sig rent økonomisk. Hele 71 pct. af deltagerne i spørgeundersø-gelsen mente, at elbiler kan gøre en positiv miljømæssig forskel, og 35 pct. siger, de ser meget positivt på elbiler. Hele 61 pct. er positive, 18 pct. neutrale og kun én negativ. Ingen valgte at betegne sig som sidste mulighed, undersøgelsen gav, “Meget negativ”.

den interne begejstringskampagneI forbindelse med Fredericia Kommunes indkøb af sine fire første elbi-ler i efteråret 2011 gennemførtes en række aktiviteter for at gøre elbiler og deres potentiale synlige for brugerne. Formålet var at skabe accept af elbilerne hos brugerne og gøre dem positive over for disse. Hvis elbilerne skulle blive en succes, krævede det, at medarbejderne blev glade for at køre i dem og blev positive ambassadører for dem.

36 // rapport 7

byfestaktiviteter, hvor borgerne i forvejen samledes under festlige om-stændigheder. Der blev fokuseret på formidling af viden og oplevelser for både børn og voksne. Mange henvendte sig interesseret for at få information eller udtrykke deres skepsis. Og således blev der åbnet op for en konstruktiv dialog om elbiler i Fredericia Kommune.

Foruden de borgerrettede arrangementer er der oprettet en underside om elbiler på Fredericia Kommunes hjemmeside, fredericia.dk, hvor der lø-bende lægges nyheder og pressemeddelelser. Her får borgerne fortalt de gode historier og kan læse om forskellige spændende elbilarrangementer.

Se mere om Fredericia Kommunes begejstringsarbejde i håndbogen for elbilsambassadører på etrans.dk/projekter

Disse aktiviteter omfattede:• Udviklingafetcomputerspil“WattsUp”• Entidslinjeoverelbilenshistorie(foråret2011)• Etkickoffarrangementfordekommendebrugereafelbilerne(“el-

bil-ambassadører”) (oktober 2011)• Interviews med 12 elbilbrugere fra de afdelinger, der havde fået

stillet elbiler til rådighed. Interviewene skulle ligge til grund for det videre kampagneforløb (december 2011)

• Prøvetureforpotentiellebrugere,dervarutryggevedatkøreielbil(vinteren 2011-12)

• Lanceringafenkampagne-oginformationsside,“StyrpåBilerne”,på Fredericia Kommunes intranet i forbindelse med centraliserin-gen af Fredericia Kommunes vognpark

• Udarbejdelseoguddelingafdiversetryksager,magneterogbad-ges til medarbejdere med information om elbiler samt en speciel vejledning til kørsel i kommunens nye elbiler

• Konkurrenceom“elbil-dagbogshistorier”fraelbilambassadørerne• Digitalspørgeskemaundersøgelseomvidenogholdningertilelbiler

rettet imod kommunale medarbejdere, som endnu ikke alle direkte havde stiftet bekendtskab med kommunens nye elbiler

• Uddannelseafkommunensmekanikereireparationogvedligehol-delse af elbiler.

borgerrettede elbil-aktiviteterI forbindelse med kommunens anskaffelse af elbiler var det et ønske at skabe forståelse og accept hos borgerne i Fredericia. Det blev derfor besluttet at udarbejde en række tiltag, der kunne afhjælpe eventuelle for-domme om elbiler og skabe basis for en god dialog om elbilernes fremtid.

Disse borgerrettede arrangementer blev afviklet sideløbende med an-dre større arrangementer som Tall Ship, Open by Night og lignende

De ansvarlige for begejstringskampagnen i Fredericia giver følgende råd videre til andre:

• Skabambassadørerforjeresprojektiheleværdikæden.Fodrambassadørerne med noget at snakke om og handle på.

• Lytog fortæl.Hvordan indsamlesgodeogdårlige resul-tater og forvandles til gode historier eller noget, man må reagere på?

• Huskatfindeogfejrejeressejre.

• Sørg forgennemsigtigkommunikation tildem,derbliverberørt af forandring for at afstemme forventninger og op-bygge en ejerskabsfølelse.

38 // rapport 7 foRskningen7

rapport 7 // 39

Abstract: Forskerne har interesseret sig for fem af de forbrugertyper, der er identificeret i etrans, og de skriver bl.a: Vi har påvist, at en forretningsstrategi til de nye markeder for elektriske køretøjer, som primært fokuserer på radikal innovation og sekundært på de standar-diserede produkter i produktudvikling, vil få lettere adgang til marke-det.

design af forretningsstrategier til elbilsmarkedeten eksplorativ tilgangForfattere: Ph.d.-studerende Anders Klitmøller og lektor Morten Rask, Institut for Ledelse, Aarhus Universitet, forsknings- og analysechef, ph.d. Anne Flemmert Jensen, etrans, Designskolen Kolding, og ph.d.-studerende Mia Walde, Institut for Ledelse, Aarhus Universitet.

Abstract: Studiet af og forståelsen for de nye markeder for elektriske køretøjer har en interesse for virksomheder over hele verden. Over-ordnet set har den vigtigste forskning inden for forbrugerforståelse i forbindelse med forretningsstrategier været kvantitativ, hvilket har givet en lineær forståelse af håb og motivationer. Denne forskning benytter en kvalitativ tilgang, der søger at forstå de kontekst-baserede og processuelle aspekter af forbrugernes adfærd. Ved at bruge ca-sen etrans præsenterer vi fem forbrugertyper fra en tilbundsgående kvalitativ undersøgelse. Vi finder, at virksomheder, der fokuserer på udvikling og design af håndgribelige produkter, snarere end systemer såsom infrastruktur, vil være de første til at tilpasse sig markedet for elbiler og dermed opnå en strategisk og konkurrencemæssig fordel.

foRskningen

// foRskningsaRtikleR, baseRet på viden, deR blev samlet i etRans

Biler og bæredygtighed: fortolkninger af danske bilbrugeres vanerForfattere: Ph.d, lektor ved Institut for Entreprenørskab og Relationsle-delse, Syddansk Universitet, Elin Brandi Sørensen, og ph.d., forsknings- og analysechef Anne Flemmert Jensen, etrans, Designskolen Kolding.

Abstract: Formålet med denne undersøgelse er at undersøge værdien af en diskursanalyse i en forbruger-forskningsmæssig sammenhæng, dvs et antropologisk studie af danske bilbrugere og deres diskussioner om et bæredygtigt bilforbrug. Baseret på materiale fra ni informanter har de identificeret fortolkningsmæssige vaner omkring en række em-ner: Biler i almindelighed, elbiler, elbilister, miljømæssige aspekter af bilforbrug og diskussioner om egen adfærd – samt dilemmaer forbun-det med deres vaner. Ledelsesmæssige implikationer af resultaterne drøftes. Vi konkluderer ved at foreslå, at fremtidig forskning i forbru-gernes vaner ville berige teoretisering om forbrugernes identitets pro-jekter. Artiklen er ikke publiceret. Bæredygtige Forbrugertyper – brugerindsigter som inspiratorer til designstrategierForfattere: Ph.d.-studerende Anders Klitmøller, Aarhus Universitet, lektor Morten Rask, Aarhus Universitet, ph.d.-studerende Nevena Jen-sen, Designskolen Kolding, og forskningsassistent Ole Kjeldal Jensen fra DTU præsenterede i september 2011 artiklen “Bæredygtige forbru-geres stemmer – Brugerindsigter som inspiratorer til designstrategier” på Cambridge Academic Management Conference.

40 // rapport 7

Abstract: De tre forfattere har ønsket at understrege, at designbaserede aktiviteter og forskning baseret på analyser kan gå hånd i hånd og be-rige hinanden. De tre forskere mener – og eksemplificerer i dette bidrag – at det mest almindelige inden for forskning er at se design og udvik-ling som noget, der skal drives af forskningsresultater. I modsætning til dette lineære videnskabsperspektiv ser de sammenhængen mellem forsknings- og designaktiviteter så meget mere interaktivt i den forstand, at ny viden flyder fra udviklingsaktiviteter til forskning såvel som den anden vej. I casen etrans er de optaget af de eksperimentelt baserede vidensstrømme fra design-aktiviteter samt strømmen af anvendt viden fra virksomheder og de analytiske strømme fra forskningsaktiviteter.

Highways and byways of radical change – design perspectives.Antologi med bidrag fra 9 internationale forskere. Udkommer i 2013

Lokalt design & globale drømme – nye forretningsmodel-ler former det voksende marked for elbilerForfattere: Lektor Morten Rask, Aarhus Universitet, professor, ph.d. Poul Houmann Andersen, Aarhus Universitet, adjunkt Mai Skjøtt Lin-neberg, Handelshøjskolen, Aarhus, og professor Poul Rind Christen-sen, Designskolen Kolding, har skrevet denne peer reviewed artikel til det 34. årlige Macro Marketing Seminar. Juni 2009, Norge.

Abstract: Elbiler giver mulighed for fuldstændigt at ændre arkitekturen i det indbyrdes forhold mellem aktører i bilindustrien, ja faktisk revolu-tionere bilindustrien som sådan. Denne artikel beskæftiger sig med de processer, der er i spil. I forlængelse af dette er formålet at beskrive og

en ny forståelse af energi. designs rolle ved etableringen af et bæredygtigt energisystemForfatter: Forskningskonsulent, ph.d. Niels Peter Skou, etrans, Design-skolen Kolding

Abstract: Artiklen undersøger designs potentielle rolle i vores forståel-se af brug af elektricitet. Det tager udgangspunkt i to designprojekter, der er udviklet på Designskolen Kolding som en del af det nationale danske Smart-Grid Projekt iPower1. Projekterne er en video kaldet ’Passing Through’ og ’e-watch’, et værktøj til visualisering af forholdet mellem tid og energi og planlægning af energiforbrugende aktiviteter. Disse projekter undersøger på forskellige måder forholdet mellem vi-denskab, æstetisk kommunikation og sociale systemer. De anvendes som eksempler for at vise designs rolle i en bæredygtig overgang mel-lem energisystemer.

De adresserede problemstillinger tager udgangspunkt i danske for-hold, men de overordnede problemer vedrører alle energisystemer, der sigter mod at inddrage fluktuerende energikilder og kan tjene som inspiration for at inddrage disse aspekter i den globale udvikling af bæredygtige energisystemer.

etrans – et forskningsbaseret designprojekt eller et design-drevet forskningsprojekt? Forfattere: Anne Flemmert Jensen, ph.d., forsknings- og analysechef, etrans, Designskolen Kolding, Mette Mikkelsen, Master of Design, pro-jektleder, etrans, Designskolen Kolding, og professor Poul Rind Chri-stensen, forskningschef, Designskolen Kolding.

rapport 7 // 41

I deres konklusion skriver de bl.a., at man – for at skabe en vellyk-ket intraorganisatorisk kreativ samarbejdsproces – må sammensætte teams, hvor deltagerne har de rigtige komplementære kompetencer, færdigheder og konkurrencemæssige synspunkter. Et sådant hold vil udvide grænsen for kreativitet, hvorimod et setup i en ideudviklingspro-ces bestående af mennesker med samme kompetencer, færdigheder og synspunkter ville snuble processen og måske endda bremse den.

analysere, hvilke emergente forretningsmodeller og tilsvarende værdi-skabende kapaciteter, der kan findes i det voksende marked for elbiler.

mulighedsdesign – forståelse af entreprenante mulighe-der gennem designtænkningForfattere: Ph.d. Suna Løwe Nielsen, Syddansk Universitet, lektor Astrid Heidemann Lassen, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universi-tet, ph.d., lektor Louise Møller Nielsen, Aalborg Universitet, og Mette Mikkelsen, Master of Design, leder af etrans på Designskolen Kolding.

Abstract: Mens litteratur om entreprenørskab forklarer meget om, hvor-dan man udnytter og organiserer nye muligheder i et marked, er lit-teraturen mindre opmærksom på, hvordan iværksættere proaktivt og bevidst kan udvikle nye muligheder. Med inspiration fra metoder og processer fra litteratur om kreativt design samt en virkelig case om mu-lighedsrum fokuserer artiklen på, hvordan mulighederne kan udformes gennem kreativ designtænkning. Casen, som bygger på participatory observations-forskning, udfolder sig i området vedvarende energi og elbiler. Artiklen er sendt til International Entrepreneurship and Manage-ment Journal, og den er i peer review ved redaktionens slutning.

organisering af kreativitet for erhvervslivets aktører i nye markeder på tværs af organisatoriske skel. Case: etrans – design af en forretningsmodel baseret på ideudviklingForfattere: Lektor Morten Rask og ph.d.-studerende Anders Klitmøller, Aarhus Universitet.Abstract: De to forskere har beskrevet og analyseret den kreative ide-proces ved udvikling af forretningsmodeller inden for nye markeder.

elbilens histoRie8

rapport 7 // 43

etrans´ plakat om elbilens historie blev skabt for at skabe opmærk-somhed på udstillinger og for at glæde bilelskere og æsteter. Plakaten viser en meget smuk række af køretøjer – fra den ældste fra 1887, der bedst kan beskrives som en hesteløs karet, til den nyeste, som er en Renault Fluence Z.E. fra 2011, hvor man kan genoplade ved et hurtigt batteriskifte.

Anden interessant viden fra plakaten er, at: 1899 – new York90% af taxaerne i New York er elektriske drosker.

1900 – usaFordelingen af biltyper, der bliver produceret i USA:Dampbiler: 1.684 stk.Elbiler: 1.575 stk.Benzinbiler: 936 stk.

detroit electric – 1912Detroit Electric blev produceret fra 1907 til 1939. Allerede i 1908 kunne den køre 130-200 km på en opladning. Det blev den mest solgte elbil nogensinde med en produktion på 38.000 biler.

Men den mest kendte er fortsat Bedstemor Ands, som jo kører endnu.

elbilens histoRie

// pRojekteR – elbilens histoRie på plakat

La Jamais Contente - 1899Camille JenatzyLa Jamais Contente, der betyder ‘Den aldrig tilfredse’, er den første bil i verden, der kører mere end 100 km/t. Den opnåede en tophastighed på 105,8 km/t med belgieren Camille Jenatzy ved styrepinden.

System Lohner-Porsche - 1898Jakob Lohner & CoAutomobilingeniør Ferdinand Porsche byggede sin første bil som ansat hos den østrigske vognfabrikant Lohner. Bilen havde en elektrisk motor på hvert forhjul, hvilket viste sig at være den mest energieffektive placering. Få år senere udviklede Porsche verdens første hybridbil.

Thomas Parker - 1895EnglandEngelsk opfinder og ingeniør. Parker er hovedmanden bag den elektriske undergrundsbane i London, og allerede i 1884 havde han udviklet en elektrisk vogn, som af mange anses for at være den første praktisk anvendelige elbil.

Magnus Volk - 1887EnglandElektroingeniør og opfinder. Volk er mest kendt for sin elektriske jernbane fra 1883, der er den ældste af sin slags og stadig er en attraktion i det sydlige England. Hans elektriske køretøj kan bedst beskrives som en hesteløs karet.

William Morrison - 1892USAI begyndelsen af 1890’erne blev USA for alvor involveret i udviklingen af elbilen. En af de første, der kunne præsentere en elektrisk bil, var Morrison. Fuldt opladet kunne hans elbil køre ca. 160 km på en opladning og havde plads til seks passagerer.

Baker Electrics - 1910Baker Motor Vehicle CompanyFirmaet producerede særdeles populære elbiler fra 1899 til 1914. Bakers elektriske biler blev typisk markeds-ført som ideelle kvindebiler, da de var støjsvage og nemme at starte og køre. Derudover var de nærmest vedlige-holdelsesfrie og havde en rækkevidde på op til 180 km.

Detroit Electric - 1912Anderson Electric Car CompanyDetroit Electric blev produceret fra 1907 til 1939. Allerede i 1908 kunne den køre 130-200 km på en opladning. Det blev den mest solgte elbil nogensinde med en produktion på 38.000 biler. I 1912 toppede produktionen af elbiler og i løbet af 1920’erne forsvandt de fra markedet til fordel for billigere masseproducerede benzinbiler.

Milburn Light Electric - 1917Milburn Wagon CompanyFra 1915 blev der produceret en lettere og billigere elbil fra Milburn Wagon Company, hvilket udfordrede Detroit Electrics salgsmæssige førerposition. Produktionen frem til 1923 var ca. 3.400 elbiler.

Raulang - 1922Baker, Rauch & LangRauch & Lang fra Cleveland, Ohio, startede produktionen af elbiler i 1905. I 1916 fusionerede firmaet med Baker Electric og fra 1919 blev deres elektriske luksusbiler kendt som ‘Raulangs’.

Peugeot VLV - 1942Peugeot Société AnonymeUnder Anden Verdenskrig var VLV Peugeots forsøg på at lave en lille bil til det franske folk, så de ikke behøvede at tage hensyn til den strenge brændstof-rationering under besættelsen. VLV var en forkortelse af ‘Voiture Légère de Ville’, der betyder ‘let bybil’.

Electrobat - 1900Electric Wagon and Carriage CompanyMakkerparet Morris & Salom begyndte i 1897 deres produktion af elektriske drosker, og ved århundredskiftet var langt de fleste taxaer i New York elektriske køretøjer eller såkaldte ‘Electrobats’ fra Morris & Salom.

Studebaker Lastbil - 1909Studebaker Brothers Manufacturing CompanyFra 1902 producerede Studebaker primært elektriske personvogne og lastbiler. Men da elmotoren blev overhalet af forbrændingsmotoren, indstillede Studebaker i 1912 produk-tionen af elektriske køretøjer til fordel for benzindrevne.

Riker Varevogn - 1900Riker Electric Motor Company Andrew L. Riker begyndte sine første forsøg med elektriske køretøjer allerede i 1884. Han startede sit firma i 1888 og udviklede både små perronvogne og elektriske lastvogne. I 1901 blev firmaet overtaget af Electrical Vehicle Company.

Walker Model 15 - 1909Walker Vehicle CompanyHelt frem til starten af Anden Verdens-krig blev der produceret lastvogne og varebiler fra Walker Vehicle Company. De var pålidelige og solide køretøjer, der ofte blev brugt til udbringning af varer. Model 15 havde en rækkevidde på ca. 65 km og en tophastighed på omkring 25 km/t.

Woods Ambulance - 1899Woods Motor Vehicle CompanyFrederik R. Wood & Sons producerede elektriske biler i Chicago mellem år 1899 og 1916. Firmaet byggede verdens første elektriske ambulance og nød stor succes som en af de ledende elbilsfabrikanter i starten af det 20. århundrede.

Henney Kilowatt - 1959National Union Electric CompanyDet var som om, man havde glemt alt om elbilernes dominans i starten af det 20. århundrede, da man kaldte Henney Kilowatt for verdens første masseproducerede elektriske bil. Bilen var baseret på en Renault Dauphine, og det anslås, at der blev solgt ca. 47 eksemplarer.

Electrovair II - 1966General MotorsFor at imødekomme problemet med tunge blybatterier, blev der i forbindelse med udviklingen af General Motors Electrovair eksperimenteret med en ny og lettere batteritype. Bilen, der er baseret på en Corvair Monza, var tænkt som en konceptbil og blev aldrig sat i produktion.

Lunar Roving Vehicle - 1971NASAOgså kendt som ‘Moon Buggy’ eller ‘Lunar Rover’. Køretøjet var med om bord på tre Apollo missioner og udvidede astronauternes aktions-radius. Under udviklingen af måne-bilen anvendtes angiveligt erfaringer fra det hjulbaserede motordesign på Porsches tidlige elbiler.

Citicar - 1974Sebring-VanguardDelvist påvirket af 70’ernes energikrise, kom den kompakte Citicar til verden. Bilen, der fandtes i tre variationer, var meget populær og blev produceret i et stort antal, men 1977 stoppes produk-tionen pga. konkurs. Mellem 1979 og 1982 blev bilen igen sat i produktion af Commuter Vehicles, Inc.

Milk Float - 1954Wales & EdwardsFra starten af 1940’erne var mælke-bilerne i Storbritannien elektriske biler eller såkaldte Milk Floats. En af de største producenter var Wales & Edwards, der især er kendt for deres trehjulede vogne, der blev produceret frem til 1990. Mange af disse biler bliver stadig brugt til udbringning af mælk.

Hope Whisper - 1981Hope Motor A/SEt lille firma i Hadsund havde store planer om en elbil, der skal eksporteres til bl.a. USA. Men efter en uheldig introduktion af bilen i 1983, hvor bilen kører ind i en barriere, og man efter-følgende ikke kunne skaffe nok kapital til at fortsætte produktionen, lukkede firmaet i 1986.

MiniEL - 1985El-TransEllerten er et køretøj for én person til nærtransport. Motivationen til at udvikle den var, at 80% af danskerne i 1985 havde mindre end 15 km til arbejde og kørte alene. 1995 flyttes produk-tionen til Tyskland, hvor ellerten i dag produceres under navnet CityEL.

Think City - 1991Think Nordic A/SUdviklingen af elbilen kræver flere ressourcer end forventet, og da de norske fabrikanter når frem til produktions-modellen, er pengene sluppet op. Firmaet sælges i 2000 til Ford, der sælger det videre til Schweiz. I dag er Think igen i norsk eje, og Think City er blevet en meget populær bybil.

Kewet El-jet - 1991Kewet IndustriFirmaet Kewet grundlægges i Hadsund 1988, og de første biler – små elbiler til tre personer – introduceres i 1991. I 1995 flyttes produktionen til det tidligere Østtyskland, men uden succes: Firmaet går konkurs i 1998. Siden 2007 produceres Kewet-biler af ElbilNorge A/S under navnet Buddy.

EV-1 - 1996General MotorsBilen er kun tilgængelig via begrænsede leasingaftaler. Lejerne var samtidig deltagere i et evalueringsprogram. Men på trods af lejernes positive opfattelse af bilen, vurderer GM, at den er urentabel, og i 2002 trækkes alle biler tilbage og destrueres trods massive protester.

Revai - 2001REVA Electric Car CompanyOgså kendt som G-Wiz i Storbrittanien. Det er en lille elektrisk bil fra Indien, som først blev produceret af REVA Electric Car Company og blev senere overtaget af Mahindra & Mahindra. Indtil marts 2011 er der solgt over 4.000 Revai-biler over hele verden.

Tesla Roadster - 2006Tesla Motors, Inc.Firmaet beskæftiger sig udelukkende med konstruktion og fremstilling af elektriske køretøjer. I 2008 påbegyndes den endelige produktion af den elektriske sportsvogn Tesla Roadster. Tophastigheden er ca. 200 km/t og rækkevidden op til 400 km.

Renault Fluence Z.E. - 2011Oyak-RenaultEn elektrisk version af Renault Fluence, hvor Z.E. står for zéro émission. Modellen er den første bil, som vil blive en del af Better Place netværket. Bilen har et indbygget ‘Quick Drop’ system, som muliggør opladning via et hurtigt skifte af batteriet. Ventes på markedet oktober 2011.

Mitsubishi i MiEV - 2009Mitsubishi MotorsNavnet står for Mitsubishi innovative ElectricVehicle. Bilen lanceres i Japan i midten af året 2009 og i december 2010 i flere europæiske lande. I Europa sælges bilen også som Peugeot iOn eller Citroën C-ZERO. Forskellene begrænser sig til styling af bl.a. interiør.

Nissan LEAF - 2010Nissan Motor Company LtdEn mellemstor elbil der introduceres i Japan og USA i december 2010 og globalt i 2012. Nissan har en lang tradition for at udvikle elbiler, der begynder under anden verdenskrig og varer til i dag. Første elbil, der har fået tildelt European Car of the Year 2011.

Elbilens Udvikling.indd 1 06/06/11 13.28

La Jamais Contente - 1899Camille JenatzyLa Jamais Contente, der betyder ‘Den aldrig tilfredse’, er den første bil i verden, der kører mere end 100 km/t. Den opnåede en tophastighed på 105,8 km/t med belgieren Camille Jenatzy ved styrepinden.

System Lohner-Porsche - 1898Jakob Lohner & CoAutomobilingeniør Ferdinand Porsche byggede sin første bil som ansat hos den østrigske vognfabrikant Lohner. Bilen havde en elektrisk motor på hvert forhjul, hvilket viste sig at være den mest energieffektive placering. Få år senere udviklede Porsche verdens første hybridbil.

Thomas Parker - 1895EnglandEngelsk opfinder og ingeniør. Parker er hovedmanden bag den elektriske undergrundsbane i London, og allerede i 1884 havde han udviklet en elektrisk vogn, som af mange anses for at være den første praktisk anvendelige elbil.

Magnus Volk - 1887EnglandElektroingeniør og opfinder. Volk er mest kendt for sin elektriske jernbane fra 1883, der er den ældste af sin slags og stadig er en attraktion i det sydlige England. Hans elektriske køretøj kan bedst beskrives som en hesteløs karet.

William Morrison - 1892USAI begyndelsen af 1890’erne blev USA for alvor involveret i udviklingen af elbilen. En af de første, der kunne præsentere en elektrisk bil, var Morrison. Fuldt opladet kunne hans elbil køre ca. 160 km på en opladning og havde plads til seks passagerer.

Baker Electrics - 1910Baker Motor Vehicle CompanyFirmaet producerede særdeles populære elbiler fra 1899 til 1914. Bakers elektriske biler blev typisk markeds-ført som ideelle kvindebiler, da de var støjsvage og nemme at starte og køre. Derudover var de nærmest vedlige-holdelsesfrie og havde en rækkevidde på op til 180 km.

Detroit Electric - 1912Anderson Electric Car CompanyDetroit Electric blev produceret fra 1907 til 1939. Allerede i 1908 kunne den køre 130-200 km på en opladning. Det blev den mest solgte elbil nogensinde med en produktion på 38.000 biler. I 1912 toppede produktionen af elbiler og i løbet af 1920’erne forsvandt de fra markedet til fordel for billigere masseproducerede benzinbiler.

Milburn Light Electric - 1917Milburn Wagon CompanyFra 1915 blev der produceret en lettere og billigere elbil fra Milburn Wagon Company, hvilket udfordrede Detroit Electrics salgsmæssige førerposition. Produktionen frem til 1923 var ca. 3.400 elbiler.

Raulang - 1922Baker, Rauch & LangRauch & Lang fra Cleveland, Ohio, startede produktionen af elbiler i 1905. I 1916 fusionerede firmaet med Baker Electric og fra 1919 blev deres elektriske luksusbiler kendt som ‘Raulangs’.

Peugeot VLV - 1942Peugeot Société AnonymeUnder Anden Verdenskrig var VLV Peugeots forsøg på at lave en lille bil til det franske folk, så de ikke behøvede at tage hensyn til den strenge brændstof-rationering under besættelsen. VLV var en forkortelse af ‘Voiture Légère de Ville’, der betyder ‘let bybil’.

Electrobat - 1900Electric Wagon and Carriage CompanyMakkerparet Morris & Salom begyndte i 1897 deres produktion af elektriske drosker, og ved århundredskiftet var langt de fleste taxaer i New York elektriske køretøjer eller såkaldte ‘Electrobats’ fra Morris & Salom.

Studebaker Lastbil - 1909Studebaker Brothers Manufacturing CompanyFra 1902 producerede Studebaker primært elektriske personvogne og lastbiler. Men da elmotoren blev overhalet af forbrændingsmotoren, indstillede Studebaker i 1912 produk-tionen af elektriske køretøjer til fordel for benzindrevne.

Riker Varevogn - 1900Riker Electric Motor Company Andrew L. Riker begyndte sine første forsøg med elektriske køretøjer allerede i 1884. Han startede sit firma i 1888 og udviklede både små perronvogne og elektriske lastvogne. I 1901 blev firmaet overtaget af Electrical Vehicle Company.

Walker Model 15 - 1909Walker Vehicle CompanyHelt frem til starten af Anden Verdens-krig blev der produceret lastvogne og varebiler fra Walker Vehicle Company. De var pålidelige og solide køretøjer, der ofte blev brugt til udbringning af varer. Model 15 havde en rækkevidde på ca. 65 km og en tophastighed på omkring 25 km/t.

Woods Ambulance - 1899Woods Motor Vehicle CompanyFrederik R. Wood & Sons producerede elektriske biler i Chicago mellem år 1899 og 1916. Firmaet byggede verdens første elektriske ambulance og nød stor succes som en af de ledende elbilsfabrikanter i starten af det 20. århundrede.

Henney Kilowatt - 1959National Union Electric CompanyDet var som om, man havde glemt alt om elbilernes dominans i starten af det 20. århundrede, da man kaldte Henney Kilowatt for verdens første masseproducerede elektriske bil. Bilen var baseret på en Renault Dauphine, og det anslås, at der blev solgt ca. 47 eksemplarer.

Electrovair II - 1966General MotorsFor at imødekomme problemet med tunge blybatterier, blev der i forbindelse med udviklingen af General Motors Electrovair eksperimenteret med en ny og lettere batteritype. Bilen, der er baseret på en Corvair Monza, var tænkt som en konceptbil og blev aldrig sat i produktion.

Lunar Roving Vehicle - 1971NASAOgså kendt som ‘Moon Buggy’ eller ‘Lunar Rover’. Køretøjet var med om bord på tre Apollo missioner og udvidede astronauternes aktions-radius. Under udviklingen af måne-bilen anvendtes angiveligt erfaringer fra det hjulbaserede motordesign på Porsches tidlige elbiler.

Citicar - 1974Sebring-VanguardDelvist påvirket af 70’ernes energikrise, kom den kompakte Citicar til verden. Bilen, der fandtes i tre variationer, var meget populær og blev produceret i et stort antal, men 1977 stoppes produk-tionen pga. konkurs. Mellem 1979 og 1982 blev bilen igen sat i produktion af Commuter Vehicles, Inc.

Milk Float - 1954Wales & EdwardsFra starten af 1940’erne var mælke-bilerne i Storbritannien elektriske biler eller såkaldte Milk Floats. En af de største producenter var Wales & Edwards, der især er kendt for deres trehjulede vogne, der blev produceret frem til 1990. Mange af disse biler bliver stadig brugt til udbringning af mælk.

Hope Whisper - 1981Hope Motor A/SEt lille firma i Hadsund havde store planer om en elbil, der skal eksporteres til bl.a. USA. Men efter en uheldig introduktion af bilen i 1983, hvor bilen kører ind i en barriere, og man efter-følgende ikke kunne skaffe nok kapital til at fortsætte produktionen, lukkede firmaet i 1986.

MiniEL - 1985El-TransEllerten er et køretøj for én person til nærtransport. Motivationen til at udvikle den var, at 80% af danskerne i 1985 havde mindre end 15 km til arbejde og kørte alene. 1995 flyttes produk-tionen til Tyskland, hvor ellerten i dag produceres under navnet CityEL.

Think City - 1991Think Nordic A/SUdviklingen af elbilen kræver flere ressourcer end forventet, og da de norske fabrikanter når frem til produktions-modellen, er pengene sluppet op. Firmaet sælges i 2000 til Ford, der sælger det videre til Schweiz. I dag er Think igen i norsk eje, og Think City er blevet en meget populær bybil.

Kewet El-jet - 1991Kewet IndustriFirmaet Kewet grundlægges i Hadsund 1988, og de første biler – små elbiler til tre personer – introduceres i 1991. I 1995 flyttes produktionen til det tidligere Østtyskland, men uden succes: Firmaet går konkurs i 1998. Siden 2007 produceres Kewet-biler af ElbilNorge A/S under navnet Buddy.

EV-1 - 1996General MotorsBilen er kun tilgængelig via begrænsede leasingaftaler. Lejerne var samtidig deltagere i et evalueringsprogram. Men på trods af lejernes positive opfattelse af bilen, vurderer GM, at den er urentabel, og i 2002 trækkes alle biler tilbage og destrueres trods massive protester.

Revai - 2001REVA Electric Car CompanyOgså kendt som G-Wiz i Storbrittanien. Det er en lille elektrisk bil fra Indien, som først blev produceret af REVA Electric Car Company og blev senere overtaget af Mahindra & Mahindra. Indtil marts 2011 er der solgt over 4.000 Revai-biler over hele verden.

Tesla Roadster - 2006Tesla Motors, Inc.Firmaet beskæftiger sig udelukkende med konstruktion og fremstilling af elektriske køretøjer. I 2008 påbegyndes den endelige produktion af den elektriske sportsvogn Tesla Roadster. Tophastigheden er ca. 200 km/t og rækkevidden op til 400 km.

Renault Fluence Z.E. - 2011Oyak-RenaultEn elektrisk version af Renault Fluence, hvor Z.E. står for zéro émission. Modellen er den første bil, som vil blive en del af Better Place netværket. Bilen har et indbygget ‘Quick Drop’ system, som muliggør opladning via et hurtigt skifte af batteriet. Ventes på markedet oktober 2011.

Mitsubishi i MiEV - 2009Mitsubishi MotorsNavnet står for Mitsubishi innovative ElectricVehicle. Bilen lanceres i Japan i midten af året 2009 og i december 2010 i flere europæiske lande. I Europa sælges bilen også som Peugeot iOn eller Citroën C-ZERO. Forskellene begrænser sig til styling af bl.a. interiør.

Nissan LEAF - 2010Nissan Motor Company LtdEn mellemstor elbil der introduceres i Japan og USA i december 2010 og globalt i 2012. Nissan har en lang tradition for at udvikle elbiler, der begynder under anden verdenskrig og varer til i dag. Første elbil, der har fået tildelt European Car of the Year 2011.

Elbilens Udvikling.indd 1 06/06/11 13.28

Jeg er meget optaget af den tanke, at vi risikerer at miste terræn, hvis vi primært har fo-kus på at udvikle, hvad der er teknisk muligt eller hvad en snæver kreds af udviklere fin-der interessant.

Det handler om at være klædt på til fremti-den og få medindflydelse, og jeg oplever, at etrans giver os begge dele. Ved at del-tage i projektet får vi værdifuld viden, net-værk og ideer, der gør det muligt for os at følge udviklingen på tæt hold.

Anette Hinge, Technical Writer hos APC by Schneider Electric i Kolding

– fra Designhåndbogen til markedet for elbiler 2009

Martin Østergaard, Business development manager, Falck / partner i etrans – fra Designhåndbogen til markedet for elbiler 2009

Hvis vi skal lykkes med at løse fremtidens energi-udfor-dringer, er det nødvendigt, at vi samarbejder på tværs af forskellige faggrupper.

Philip Anton de Saint-Aubain, Ph.d-studerende, Matematik og statistik, DTU

– efter DesignCamp2011

Jeg er økonom og ingeniør af uddannelse, så for mig er det interessant at stifte bekendt-skab med den antropologiske og brugerdrevne tilgang, som etrans står for. Det giver mig en større forståelse af, hvor vigtige alle de ikke-økonomiske faktorer er for elbilens succes – de sociale, kulturelle og emotionelle faktorer, der spiller ind i forbrugernes valg af transportmid-del. Det er med til at tilvejebringe en viden, jeg kan bruge direkte i min egen forskning, når jeg bygger kvantitative modeller og arbejder med segmentering.

Christian Erik Kampmann, Ass. Professor, CBS, Institut for Innovation og organisationsøkonomi – fra Designhåndbogen til markedet for elbiler 2009

Der er ingen tvivl om at forbru-geren bliver et vigtigt omdrej-ningspunkt, hvis vi skal ændre vores energiforbrug i fremtiden.

Per Sørensen, elforsyningschef, TRE-FOR El-net, på DesignCamp2011

woRkshops med kommuneRne

9

rapport 7 // 47

Resultaterne fra denne workshop analyseres og bruges til udvikling af et spørgeskema, som sendes til alle deltagende kommuner.

I august 2010 afholdtes en co creation workshop med deltagere fra både meget erfarne og “begynder” kommuner samt en kommune uden elbi-ler, som overvejer skiftet. Resultatet af workshoppen er især en “Quick Guide”, som skal give kommuner et hurtigt overblik over de ting, der er vigtige at overveje og vide, når man vil anskaffe sig eldrevne køretøjer.

Denne “Quick Guide” er efterfølgende blevet udviklet til en prototype af “elbilsbasen”. Et online site der fungerer som vejledning og viden- og erfaringsbase i forbindelse med anskaffelse og anvendelse af elbiler i kommuner som virksomhed. Se mere på etrans.dk/projekter

Resultaterne fra de to workshops danner en del af grundlaget for både etrans-arbejdet i Fredericia Kommune og etrans’ rapport 4: Syv trin. Kom godt i gang med elbiler – med erfaringer fra Fredericia Kommune.

kommuneWorkShopS og digital guide til kommunerelbilsbasenElbilsbasen er en prototype på en digital guide til kommuner, der vil skifte dele eller hele bilflåden ud med elbiler. Den er skabt på baggrund af to workshops med kommunale eksperter og brugere, og den funge-rer som vidensbase og som et sted, hvor folk kan udveksle erfaringer.

Derudover er der en aktiv brugerdel, hvor der er mulighed for at stille spørgsmål og deltage i diskussioner. Dens æstetiske del af manualen er på dette tidspunkt nedtonet og meget enkel, således at den funktio-nelle side er i fokus. Hensigten med denne skiteseprægede prototype har været at invitere kommende brugere og bidragydere ind i udvik-lingsarbejdet af den endelige udformning.

kommuneworkshop i og iiI arbejdet med at udvikle elbilsbasen er der gennemført to workshops med medarbejdere fra de kommuner, som har haft en særlig interesse i elbiler, og /eller som har været frontløbere i forhold til at implementere elbiler i kommunens bilflåde. Ideen har bl.a. været at drage nytte af pionerernes erfaringer og gøre dem tilgængelige for andre kommuner og også virksomheder og private. Den første workshop blev holdt i for-bindelse med et møde i kommunernes elbilnetværk i juni 2010. Med henblik på udarbejdelsen af en manual bad vi de deltagere, der endnu ikke har købt elbiler, notere, hvad de specielt ønsker viden om. Det er bl.a.: Økonomi, herunder køb contra leasing og også viden om den langsigtede økonomi/ tekniske specifikationer på bilerne / fakta om ga-ranti og reparationer, reel viden om CO2-udledningen fra elbiler i forhold til den konventionelle bilpark samt logistik og driftssikkerhed.woRkshops med

kommuneRne

// etRans’ kommunewoRkshops

samaRbejdet om test-en-elbil

10

rapport 7 // 49

samaRbejdet om test-en-elbil

Baggrunden for samarbejdet har været et ønske om en evaluering af Test-en-elbil med et specifikt fokus på testkørernes oplevelser og erfa-ringer. Vi har derfor sat designfaglige og antropologiske medarbejdere til at analysere, hvad der skal til for på kort sigt at forbedre projektet for alle parter og på langt sigt at ’bryde elbilskoden’ og sikre en effektiv adoption af elbilen på både det private forbrugermarked samt det pri-vate og offentlige erhvervsmarked i Danmark. Det har betydet, at de to projekter både på et vidensmæssigt og metodisk grundlag har udviklet sig parallelt og har kunnet berige hinanden undervejs.

Med en designdreven tilgang har etrans inddraget brugerne i en løben-de evaluering af Test-en-elbil, hvor de væsentligste barrierer over for den umodne teknologi er blevet afdækket. Dernæst har vi gennem en række aktiviteter arbejdet med, hvordan man kan omdanne barriererne til nye oplevelser, der overskygger besvær og fordomme.

Hard-core suppleres med heart-coreEvalueringen tager udgangspunkt i en analyse af, hvordan elbilerne på godt og ondt indgår i testpiloternes hverdagsliv, og hvorvidt de imø-dekommer deres behov for mobilitet. Andre samarbejdspartnere, heri-blandt DTU, har fokus på ’hard-core’ målinger af antal kørte kilometer, kw-forbrug i timen, antal opladninger m.v. i en kvantitativ spørgeskema-

// samaRbejdet med test-en-elbil – med en beskRivelse af metoden

tæt og vellykket Samarbejde med clever om teSt-en-elbil“TEEB er et forskningsprojekt, som skal belyse elbilens muligheder og begrænsninger. Projektet indbefatter 200 elbiler, som i en 2-årig perio-de stilles til rådighed for ca. 1.600 familier. 24 kommuner, fem virksom-heder og tre hospitaler i Region Hovedstaden samarbejder med TEEB, og der identificeres op til 80 familier i hvert projekt. Den enkelte testfa-milie får således en elbil stillet til rådighed i tre måneder. Testdeltagerne forpligter sig til at deltage i en før -og efter spørgeskemaundersøgelse. Endvidere forpligter testdeltagerne sig til at medvirke i indsamling af deres brugserfaringer og oplevelser i forbindelse med den daglige in-teraktion med elbilen. Testpiloterne forpligter sig endvidere til at blogge om deres oplevelser med elbilen på Testenelbil.dk” Fra samarbejdsaftalen mellem Test-en-elbil og Designskolen Kolding.

De to forskningsprojekter Test-en-elbil og etrans har haft et tæt og vel-lykket samarbejde gennem mere end et år. Samarbejdet er kommet i stand via elbiloperatøren CLEVER (tidligere ChoosEV), der står bag projektet og har været partner i etrans fra starten. CLEVER har etable-ret Danmarks første landsdækkende ladenetværk til elbiler – og sætter løbende flere og flere ladestationer op i hele Danmark. Test-en-elbil giver CLEVER en unik viden om opladning af elbiler og om brugernes erfaringer med elbiler.

rapport 7 // 51

undersøgelse. Her får man svar på hvordan og hvor meget, og man kan foretage deciderede målinger af testkørernes tilfredshed og oplevelser. I samarbejdet med etrans har vi kunnet lave kvalitative målinger, der giver svar på, hvorfor testkørerne svarer, som de gør.

testpiloterne var for usikre til at teste bilerneEt eksempel på dette ses i vores analyse af blog og hjemmebesøg. Heraf fremgik det på et tidligt tidspunkt, at testpiloterne faktisk ikke testede elbilen. Den usikkerhed, som er forbundet med at udfordre bilens rækkevidde, utrygheden ved bilens ydeevne og konsekvensen af at stå på landevejen med en “flad” bil, overskyggede lysten til at køre langt. Denne usikkerhed påvirkede “testlandskabet”. Til lange ture fandt mange testkørere nemlig andre måder at komme frem på. Dette får selvfølgelig konsekvenser for de statistiske beregninger af testpiloternes kørselsbehov. Test-en-elbil imødegik denne uhensigts-mæssige adfærd ved at ændre på måden, de introducerede bilen til testpiloterne, og fik opsat nye rammer for, hvordan man reelt tester sin elbil. Det har efterfølgende vist sig, at testfamilierne benytter elbilen i op til 95% af deres daglige køreture. Kun ture, hvor der f.eks. har været behov for flere sæder, trækkrog eller plads til stort indkøb, har gjort, at elbilen er blevet valgt fra.

De kvantitative og kvalitative metoder komplementerer altså hinanden og vil kunne bidrage med nogle forskellige perspektiver, som er lige vigtige.

Sådan har vi arbejdet Samarbejdet har givet mulighed for en nyttig krydsbestøvning mellem data indsamlet i Test-en-elbil og den viden, der er genereret i etrans. Vi har gennemgået tre faser fra foråret 2011 til foråret 2012.

fase 1 / indsamling af dataDen første viden om projektet og testpiloternes holdninger til test-pro-grammet blev indsamlet ved deltagelse på opstartsevents, hvor test-piloterne fik overrakt nøglen til deres elbil og blev introduceret til pro-grammet. Derefter fulgte vi udviklingen via projektets blog og en række hjemmebesøg, hvor vi kunne observere og diskutere med testpiloterne. Formålet var at få et generelt billede af, hvilken indflydelse elbilen og det system, der ligger rundt om den, havde på testpiloternes hverdagsliv.

For at bruge testpiloternes erfaring i udvikling af forsøget besluttede vi at holde en række co-creation workshops. Hensigten var, at vi ved at inddrage testpiloter i en udviklingsproces hurtigere og i en styret form kunne få indsigt i deres erfaringer med elbilen og især alt det, som lig-ger rundt omkring elbilen. Her tænkte vi på erfaringer med opladning, ladeinfrastruktur, forholdet til miljø etc.

fase 2 / analyseVi har løbende foretaget analyser af de indsamlede data. Undervejs

52 // rapport 7

har vi formuleret en række indsigter, som vi har testet af i nye undersø-gelser. Vi har derved fået en forståelse for erkendte og ikke-erkendte behov og længsler i forhold til den enkelte brugers testperiode og pro-jektet. Men materialet peger også på anbefalinger, som ligger langt ud over Test-en-elbil projektets rammer.

I en analyse af det antropologiske feltmateriale, som er indsamlet i etransprojektet, fremgår det, at en væsentlig barriere for implemente-ring af elbiler i det danske samfund er manglen på kendskab til bilen. Vi er mange danskere, som taler om elbiler, men kun ganske få af os har kørt i en elbil. Samtidig er netop elbilens køreegenskaber næsten altid en positiv oplevelse for bilisterne og kan bidrage til implementering.

Vi må derfor overordnet konstatere, at omfanget af Test-en-elbil og de

mange mennesker, der får kendskab til elbilen gennem projektet, er af af-gørende betydning. I væsentlig grad bidrager Test-en-elbil til at få udvidet kendskabet og ikke mindst bidraget til en kvalificeret debat om emnet.

fase 3 / anbefalingerEvalueringen har formet sig som en række anbefalinger og forslag til forbedring af projektet. Dette arbejde har været præsenteret for projek-tets medarbejdere og medarbejdere fra CLEVER (tidligere ChoosEV) på statusmøder, hvor vi løbende har udvekslet erfaringer og diskuteret retning på undersøgelser og anbefalinger. Andre anbefalinger har det ikke givet mening at arbejde videre med, fordi de ligger uden for pro-jektets rammer og ikke er af interesse for Test-en-elbil. Det gælder fx konkrete mangler ved de forskellige bilmodeller, som har været anven-delige i andre sammenhænge.

Vi har målrettet sat fokus på ʻHeart-coreʼ indsigter i testkø-rernes oplevelser og tilfreds-hed med at integrere elbilen i deres hverdagsliv.

delebileR11

rapport 7 // 55

skaber, blandt andet et C-medlemsskab for studerende, hvor man kan få adgang til luksusbiler, hvis man arbejder som vicevært eller chauffør i Wunder. Ideen om et community er markant i konceptet.

En workshop for storbybohemer i Aarhus viste, at deltagerne generelt var positive omkring transport- og servicedelen, men mindre begejstre-de for underholdnings- og rabatdelen. Det gav generelt ikke mening for dem at kombinere en delebilordning med områder, der ikke var direkte transportrelaterede. Transport var dog et individuelt begreb, og det gav eksempelvis mening for børnefamilier at kombinere transport med ren-gøring af huset, mens man er væk.

Flere var begejstrede for de forskellige medlemskaber.

På etrans.dk/projekter kan du læse en rapport om Wunder og bl.a. også se filmene.

Zapbiler baseret på etrans’ studierZapbils tilbud er miljøvenlig bilkørsel og nem adgang til bil, når små og større virksomheder har brug for det. Kernen er det elektroniske boo-kingssystem, hvor man booker en bil i det tidsrum, man skal bruge den, helt ned til en time.

Bag Zapbiler står Peugeot Aunsbjerg i Kolding, som vurderer, at delebi-lisme er et ideelt sted at introducere elbilen. Den store økonomiske usik-kerhed minimeres, og adgangen til at afprøve elbilen bliver muliggjort.

delebiler – ideer og konkret forretning Undersøgelser viser, at hver delebil erstatter 4-6 personbiler, så i etrans’ arbejde med at mindske CO2-forureningen dukkede de hurtigt op som en interessant mulighed. Her kan du læse om tre delebils-arbejder:

• Et projekt, udtænkt af danske og kinesiske designstuderende• et forsøg på at finde ud af, hvordan man får ideen til at slå an • og endelig Zapprojektet, hvor en af etrans’ partnere, Peugeot Auns-

bjerg, har skabt en velfungerende service med biler til erhvervs-mæssig kørsel. Hovedkvarteret ligger i Kolding, men der er nu også placeret en enkelt bil i Aarhus.

pocket carPocket car er en delbils-service, der tilbyder brugeren biler, der er tra-fiksikre, miljørigtige og fleksible. Projektet er udviklet i et fem uger langt samarbejde i Kina mellem ca. 80 studerende fra Designskolen Kolding og Tongji universitetet i Shanghai. De blev vejledt af kinesiske og dan-ske lærere fra bl.a. etrans. Opgaven lød: Kom med forslag til indretning af en elbil, som lægger op til at tænke transport på nye måder.

Wunder – fremtidsvision for et delebilkonceptWunder er en fremtidsvision for et delebilkoncept, som illustreres gen-nem to korte film. Den lægger op til, at brugerne kan vælge mellem en lang række tilbud, fx om de kunne tænke sig at få en delebil sammen med tilbud om service eller underholdning, eller om de foretrækker ra-batordninger. I visionen er også indtænkt forskellige typer af medlems-delebileR

// etRans’ aRbejde med delebilskoncepteR

rapport 7 // 57

Innovationsprocessen tog udgangspunkt i indsigter fra det antropologi-ske brugerstudie, som blev bearbejdet og analyseret i tæt samarbejde med ledergruppen i virksomheden. Herved fik Aunsbjerg en meget dy-bere forståelse for deres kunder og også en mere præcis forståelse for, hvad der skal til internt i virksomheden for at udvikle et koncept, der giver kontakt til både nuværende og fremtidige kunder i en tid, hvor der ikke sælges så mange biler. Samtidig giver et delebilskoncept mulighed for, at gode medarbejdere kan fastholdes trods den nedgang i reparatio-ner, man kommer til at se på de fleste værksteder, fordi elbiler er mindre komplicerede og derfor går mindre i stykker end konventionelle biler.Udviklingen er foregået fra efteråret 2009 til vinteren 2011.

Se mere på Zapbilers hjemmeside zapbiler.dk

Mange er trætte af at bøvle med at eje en bil. Papirarbej-det, forsikringer, service om-kostninger, værditab osv. er ikke attraktivt. Vi har prøvet at udvikle Zapbil, så der er taget højde for disse indvendinger.Ahmet Günes, Innovations- og marketingschef hos Peugeot Aunsbjerg

i Kolding og med i etrans’ følgegruppe

Som et led i Fredericia Kommunes deltagelse i etrans har kommunen lavet en analyse af mulighederne for at fremme elbilismen gennem indførelse af en delebilordning med elbiler og med kommunen og private som deltagere. En delebilordning vil give byens borgere og virksomheder mulighed for at anvende delebiler, hvilket vil være en del af formålet med ordningen – at afprøve elbiler. Foreløbig har Fredericia Kommune ikke taget stilling til, om der skal søges etableret en delebilordning med elbiler og med kommunen som kunde.

ladestandeRe12

rapport 7 // 59

Derudover har en lang række interessenter i hele det system, som lig-ger rundt om opladningen, været involveret i udviklingen af koncep-tet. Kent Laursen har ledet denne proces for at sikre, at ladestanderen møder brugerens forventninger, tilgodeser alle tekniske og funktionelle behov og ikke mindst overholder de mange krav og sikkerhedsforskrif-ter, byrumsinventar er underlagte. Desuden er ladestanderen fremtids-sikret, så der er mulighed for at lægge intelligente løsninger ind i den fysiske form, når de er klar og tilgængelige på markedet.

Endvidere har processen involveret byplanlæggere fra Trekantområ-dets kommuner, hvor der er meget forskellige hensyn at tage til det byrum, hvor ladestanderne skal sættes op.

Ladestandere udviklet i shanghaiStuderende fra Designskolen Kolding og etrans var i september 2010 i Kina for sammen med studerende fra Tongji University at konceptua-lisere ladestandere. Resultaterne er vist i etrans rapport nr. 3 “Oplad-ning af elbiler. En global status med anbefalinger og designforslag”, og her skriver industriel designer Kent Laursen bl.a.: “Den opgave, de studerende havde med i bagagen fra etrans, var en servicedes-ignopgave med mange facetter, centreret omkring ladestandere og suppleret med hjemmeside, kampagner, happenings og navigations-løsninger. Alt sammen noget, der skal være med til, at etrans kan indfri

uden effektivt opladningSSyStem bliver elbilerne aldrig en SucceS En af etrans’ første indsigter var, at uden et effektivt opladningssystem bliver elbiler aldrig en succes. Det hænger primært sammen med, at det er storbyboerne, der er mest interesserede i at købe elbiler – og at de sjældent har mulighed for at lade deres bil op hjemme. Vi har set utrolige eksempler på byboere, der har overvundet vanskelighe-derne – bl.a. ved at trække ledningen flere etager op og ind gennem vinduet, sommer og vinter – men så idealistiske er kun de få. Derfor har opladning været et emne, der har fyldt i hele projektperioden, og to af de konkrete resultater er ladestandere, udviklet til Trekantområdet, og ladestandere, udviklet med studerende fra Designskolen Kolding og fra CAUP, Tongji University i Shanghai.

Ladestandere til trekantområdetForsyningsselskabet TRE-FOR har sammen med de seks kommuner i Trekantområdet opstillet 30 ladestandere i hele området. Ladestan-deren er blevet til i en brugerdreven innovationsproces, hvor industriel designer Kent Laursen fra Designskolen Kolding har taget udgangs-punktet i de studier, etrans’ designantropolog Eva G:dotter Jansson har foretaget. Eva G:dotter Jansson har bl.a. undersøgt brugernes forhold til elektricitet og observeret, hvordan de forholder sig til de få ladefacili-teter, der er tilgængelige på nuværende tidspunkt.

ladestandeRe

// etRans’ aRbejde med ladestandeRe

60 // rapport 7

Og det falder ofte heldigt ud for os, og de studerende kan begejstret konstatere, at det, de har lært, ikke bare er brugbart. Det kan også uden problemer stå distancen i forhold til designmæssige mastodonter som fx Tongji University”.

danmarks første “plug’n’party” ved kulturnatten ikolding etrans inviterede koldingenserne til at punktere en fordom og aflive en myte, da vi – som de første i Danmark – holdt “Plug’N’Party” ved den ny-opsatte ladestander i Borchs Gård i Kolding. De mange besøgende hørte om elbiler, de kørte med fjernstyrede elbiler og børnene fik elbils-kørekort. Desuden fik de grøn candy floss – det blev så populært, at det blev en fast bestanddel ved etrans’ mange efterfølgende events og udstillinger.

sit mål om at gøre elbilen til en kommerciel succes i Danmark. Men hvorfor så rejse til Kina? Fra et undervisningssynspunkt er svaret: For udfordringens skyld.

Som undervisere er vi først og fremmest interesserede i at uddanne de bedste designere. Og ved at tage en gruppe studerende ud af vel-kendte omgivelser og bede dem samarbejde med komplet fremmede i en fremmed kultur får de i den grad en udfordring. Det betyder, der bliver stillet andre – og overrumplende – spørgsmål til de vante måder at gøre tingene på, og det skaber et højere refleksionsniveau. Et andet udkomme er, at den tilgang og de metoder, de har med i rygsækken fra Kolding, uundgåeligt vil blive sammenlignet med det, de møder ude.

Ved at tage en gruppe stude-rende ud af velkendte omgivel-ser og bede dem samarbejde med komplet fremmede i en fremmed kultur får de i den grad en udfordring.

Stop

lydpRojektet13

rapport 7 // 63

3. Sideløbende gennemføres en række udviklingsprojekter: Musikstu-derende fra Vestjysk Konservatorium i Esbjerg udvikler lyde, der præsenteres på COP Kreativ konferencen i København som optakt til FN’s COP 15-konference. De studerende havde bl.a. skabt lyde som gletcheris, der smelter, og vand der fusionerer med storbyens larm.

4. etrans udvikler arbejdet med ECTunes, som har været en af part-nerne i projektet fra starten. I dette projekt ‘Safe N Sound’ har bili-ster og de mest udsatte trafikanter, nemlig de blinde, haft en central rolle i udviklingen af fremtidens lyde til eldrevne køretøjer, men et bredt udsnit af danskerne er hørt. Unge, gamle, byboer, provinsby-boer, landboer etc.

Brugerne viste sig at være meget konservative i deres valg. De fore-trækker lyde, som de allerede kender eller noget, der ligner. Vi inklude-rer derfor en professionel lyddesigner i projektet, og der arbejdes med lyde til både elbiler, elmotorcykler og elbusser. De resultater, der opnås, bruges kommercielt af ECTunes, ligesom de stilles til rådighed for alle, der kunne have en interesse i det.

Det sker via etrans’ hjemmeside og via den store lydrapport “With or without Sound” (etrans-rapport nr. 5), der udgives på engelsk og kun på nettet. Derfor en kort omtale af resultaterne her:

“With or Without Sound” – erfaringer og konkluSioner fra lydarbejdetI rapporten “With or without Sound” beskrives udførligt, hvordan arbej-det er grebet an – fra udvælgelsen af testpersoner over informationen

Et af etrans’ allerførste fund var, at ældre mennesker ikke vil købe el-biler: De vil ikke risikere, at de bløde trafikanter ikke hører dem. Det førte til et stort arbejde i næsten hele etrans’s levetid, afsluttende med at etrans og innovationsvirksomheden ECTunes sammen udsendte en pressemeddelelse med rubrikken: “Bilister og blinde udvikler fremtidens lyd til eldrevne køretøjer,” og at ECTunes sendte sit første retnings- og accelerationsbestemte lydsystem på markedet.

Projektet har været ganske typisk for etrans’ brugerdrevne innovations- tilgang og arbejdsform, så hermed en kort oversigt over forløbet: 1. Researchfase med en gruppe studerende på Designskolen Kolding,

der påviser ældres utryghed ved de lydløs elbiler. Senere research viser, at det især er ved starten og i sekunderne, indtil køretøjet er oppe på 25km/h, der er brug for at tilsætte lyd. I det stadium er køretøjerne nemlig nærmest lydløse, og det er her, de fleste ulykker sker. Når hastigheden øges, er der nok støj fra dæk og vindmod-stand til at gøre fodgængere og cyklister opmærksomme på, at der kommer en bil eller en motorcykel.

2. Vi udvikler et spil og bygger en prototype på en bil, som spillet instal-leres i. Bilen har i projektperioden været udstillet mange steder, bl.a. på Økolariet i Vejle, på Energimuseet ved Bjerringbro, på DONG Energy i Gentofte, på COP15-udstillingen i Illum i København og naturligvis på Designskolen Kolding. Tusinder af mennesker har sat sig i bilen og indtalt den lyd, de vil foreslå en elbil udstyret med samtidig med, at de har “prøvekørt” en tur i bilen med deres egen lyd. Alle lyde, der skabes i simulatoren, er gemt i installationens hukommelse sammen med et fotografi af ophavsmanden og har efterfølgende kunnet afprøves af andre besøgende.

lydpRojektet

// etRans’ aRbejde med lyd til elbileR

64 // rapport 7

relevante for brugeren. Designeren kan sikre den nyskabelse, der skal til for at få nye og bedre løsninger på banen. Uden det brugerdrevne risikerer man at skabe produkter og services, der befinder sig langt fra, hvad brugere vil tage til sig eller kan leve med.

om testsBlandt udsagnene om tests er: Vi kan se, at den store udfordring ved at teste lyd på lægfolk er, at det for de fleste er vanskeligt og uvant at udtrykke sig om lyd. Dertil kom-mer, at lyd er flygtigt og immaterielt og svært at fange, selvom den høres flere gange.

Med hensyn til antallet af lyde i testen synes det at være for omfangs-rigt at teste 20 lyde ( ti for motorcykler og ti for busser ) i to omgange per undersøgelse. Formålet var at præsentere deltagerne for et rimelig forskelligartet udvalg af lyde, men i løbet af de første tests virker det, som om deltagerne bliver tiltagende mentalt trætte og har svært ved at optage de mange indtryk. Med det høje antal lyde er det vanskeligt i længden at differentiere lydene og fastholde koncentrationen. Det fun-

i forbindelse med tests til konklusionerne. Der redegøres også grundigt for vores anvendelse af brugerdreven innovation, som vi må supplere med input fra designere: Brugerne er simpelthen for konservative til, at vi kan opfylde projektets mål om at være nyskabende og skabe debat med udgangspunkt i brugernes krav/svar fra undersøgelserne. Det vil sige, at der kun er ganske få overraskelser i resultaterne fra brugerteste-ne, som kunne pege i retning af en mere nyskabende løsning. Vi vælger derfor at gå en mellemvej, hvor vi både tager hensyn til resultaterne fra undersøgelserne, men også til andre tendenser og sammenhænge set i et designmæssigt perspektiv. I praksis sker det ved, at vi tager de lyde med, som brugerne har “valgt”, men også arbejder videre med et par, som de ikke har valgt, men som vi ser er velfungerende og innovative. Årsagen til at vi vælger denne vej, er at BDI i høj grad kan bidrage til produktudviklingen, men den er ingen garant eller innovations “pusher”.

Brugerne kan ikke alene skabe innovation. Der skal være én, der kan tolke dem dybere end blot på de umiddelbare udsagn. Derfor er en kombination af brugerdreven og designdreven innovation en fordel. Det brugerdrevne sikrer, at man kommer tæt på udtryk og behov, som er

Med resultaterne fra projek-tet har vi fået vigtige input til videreudvikling af virksomhe-dens lydkerne, og det bruges nu i introduktionen af lyd til verdens elbilmarked.

Thomas Gadegaard, salgs- og marketingchef i ECTunes

rapport 7 // 65

konklusionerDet er lykkedes at skabe nogle helt nye lyde, der ikke ligner noget, der eksisterer på markedet, og som forandrer køretøjernes udtryk betragte-ligt. Der har været relativt god plads til kreativitet, og teknikken har fået til opgave at understøtte og udtrykke det ønskede. Man kan tydeligt for-nemme, hvordan hele oplevelsen af bybilledet kan forflyttes i en anden retning via lyden. Lydene rejser spørgsmål om, hvordan køretøjer må lyde, hvad vi vil acceptere, og hvordan vi vil forme vores fremtid. Men de åbner også døren til helt nye muligheder og scenarier, hvor et helt eventyrlandskab bygges op foran vores indre øje. De mest eksperi-menterende lyde gør det tydeligt, at fremtidens biler kan lyde som hvad som helst, at lyd og identitet mere eller mindre kan skilles ad, og at der kan skabes nye kombinationer, der vil give helt nye oplevelser. Design kan her være med til at skabe vores verden.

gerer bedre i den anden testrunde, hvor det er to sæt á fem lyde, dvs. i alt ti lyde, som afprøves. Dette antal er mere overskueligt og passende. Det er vigtigt at være bevidst om, at det er umuligt at skabe helt neutra-le omstændigheder omkring en brugertest. Alt fra de omgivelser, testen udføres i, over deltagerne til selve testens layout og lydenes indbyrdes kontekst har betydning for, hvordan man oplever hver lyd. I den sidste del af projektet er det også meget tydeligt, hvor meget det betyder at opleve lyde i den kontekst, de er tænkt til. Noget kunne tyde på, at mennesker har nemmere ved at acceptere innovative lyde, så snart de vises sammen med deres “ejer” og er tæt på den virkelige brugssitua-tion. Desuden synes det at være afgørende at komme tæt på et virkeligt scenarie for med sikkerhed at kunne bedømme oplevelsen af lydene.

om informationFor at sikre, at deltagerne i brugertesten forstår intentionen med testen og hvert spørgsmål, er det nødvendigt at forklare i et så enkelt og klart sprog som muligt og at gentage dette under testen. Forklarer man kun een gang, er det ikke sikkert, at deltagerne forstår, hvad de skal svare på, og man risikerer, at testen giver et ukorrekt billede af, hvad delta-gerne mener. Dette bliver tydeligt under første testrunde.

På etrans.dk/projekter kan man høre alle de afprøvede lyd til både el-personbiler, el-motorcykler og el-busser.

!

apps14

rapport 7 // 67

Se på ewatch.etrans.dk, hvordan strømmen er sammensat lige nu.

iPower projektet understøttes af SPIR – Strategic Platform for Inno-vation and Research under Styrelsen for Forskning og Innovation. Projektet koordineres af Risø DTU. Designskolen Kolding er partner sammen med 31 andre institutioner og virksomheder. Arbejdet er or-ganiseret i syv parallelle work-packages, Designskolen er med i den, der fokuserer på brugeradfærd.

apps skal gøre elbilerne sjovere, smartere og tryggere En appkonkurrence i efteråret 2011 resulterede i over 40 nye forslag, der kan gøre elbilerne sjovere, smartere eller tryggere. Tre af forsla-gene blev præmieret med hver 25.000 kr., der var sponseret af DONG Energy, Trekantområdets Innovationsforum og Designskolen Kolding.

Oplægget var at udforske de digitale muligheder, der findes i landet mellem smartphones og elbiler, og de tre vinderforslag var:

• ThePlugorthePump, der gennem flot og overskuelig grafik hjæl-per den elbilsnysgerrige med at se besparelserne i energi, penge og CO2, mens man kører elbil

• PowerFlower – en feel-good app, en farverig, digital schweizerkniv, der tilbyder en lille håndfuld attraktive muligheder til de mange bili-ster, der ikke er teknisk interesserede

• Eltelligence, der følger med, når du kører, og lærer dig at kende. På den baggrund vil app’en selv foreslå nye ruter samt give trafikinfo og minde dig om at tanke, uden at du selv skal gøre noget.

e- Watch giver mulighed for at vælge grøn energi e-watch giver mulighed for at lægge sit elforbrug på hensigtsmæssige tidspunkter med høj produktion af vindmøllestrøm eller et generelt lavt elforbrug i netværket. Det er typisk anvendelsen af vaskemaskinen, tørretumbleren og opvaskemaskinen, man kan flytte.

Konceptet er udviklet i samarbejde med det strategiske forskningsprojekt ipower, der har til formål at udvikle et fleksibelt og intelligent elnet, som i en nær fremtid vil kunne håndtere store mængder af bæredygtig el.

Ifølge den nye danske energistrategi skal 50 % af al energi-produktion i 2020 være baseret på vindmøllestrøm. Udfordringen ved vindmøllestrøm er – modsat fossile brændstoffer – at vi ikke bestemmer, hvornår vinden blæser. Det vil sige, at vi i fremtiden i højere grad må tilpasse forbruget til produktionen. Denne udfordring forsøger ipower projektet at løse.

e-watch projektet er et resultat af designskolens undersøgelse af, hvordan design kan anvendes til at igangsætte en sådan forandring i brugerens bevidsthed og vaner. Projektet kombinerer forskning og innovation og anvender viden fra kulturhistorie og brugerstudier i ud-viklingen af nye designløsninger.

Projektet består af e-watch og videoen “passing through”, der visua-liserer genanvendelige energiressourcer. Begge dele skal ses som elementer i et nyt kommunikations- og elanvendelses system og skal skabe det nødvendige skift i mindsettet for en bæredygtig transforma-tion af elnettet.apps// pRojekteR/apps

Et elbilkøb er for de fleste forbundet med en periode, hvor den potentielle køber overvejer forskellene mellem deres eksisterende bil og en elbil. – Hvad er det egentlig, man kan spare? Hvad er de præcise miljømæssige fordele? The Plug or the Pump hjælper gennem flot og overskuelig grafik den elbilsnysgerrige med at se forskellene i forhold til energi, penge og CO2, mens man kører. Det giver på en let måde et overblik over, hvordan livet med en elbil egentlig ville være. Juryen mener, at en app som The Plug or the Pump vil finde berettigelse hos både nysgerrige bilister, blandt elbilsforhandlere og andre, som har brug for at tydelig-gøre en hverdag med elbil, og derfor har vi honoreret den rene og klart kommunikerede idé som The Plug or the Pump app’en bygger på.

App’en PowerFlower indeholder mange elementer, som vi mener bør danne grundlag for en god applikation i fremtidens bil. Først og fremmest peger app’en på vigtigheden af at skabe en oplevelse for brugeren og derved gøre applikationen til mere end blot et værktøj. Undersøgel-ser viser, at folk tillægger en computer personlige egenskaber, og PowerFlower pakker på en personlig måde en række originale funktioner ind i et humant interface, som vil gøre brugen af en elbil både sjovere, mere intelligent og nemmere. Juryen har peget på PowerFlower på baggrund af dens originalitet, bruger-centriske tilgang og fremsynethed.

I juryen tror vi på, at mange af fremtidens apps er usynlige det meste af tiden og kun viser sig, når der er brug for dem. De samler løbende viden om brugeren, og når tiden kommer til at tage kontakt til brugeren, er informationen pakket ind menneskeligt og kortfattet, så vi kan tage de rigtige beslutninger på ingen tid. På den måde får vi tid til at høre om børnenes dag frem for at pille ved telefonen. Eltelligence er en af den slags apps. Ved at fokusere på et lavt niveau af interaktion bliver den en vigtig inspiration for apps i det hele taget, og specielt apps i biler: En høflig og betænksom ekspert, som har overblik over og viden om alle ting, lige fra bilens teknik til vejnettets trafik.

Jurymedlem Christiane Vejlø, digital trendekspert og redaktør i det kvindelige gadget-magasin Elektronista

Jurymedlem Henrik Werdelin, direktør i Prehype, der med baser i New York og London arbejder med produktinnovation

Jurymedlem Morten Just, interaktionsdesigner hos Google

rapport 7 // 69

Wind Power Race er gratis og tilgængelig i Apples App Store (til iPho-ne og iPod Touch). App’en er allerede blevet et hit, idet den straks efter præsentationen scorede topkarakter hos samtlige de brugere, der vurderede den.

places and post – en servicestation i lommenApp’en “Places and Post” råder bod på de servicetab, bilisterne vil opleve, når de ikke længere skal omkring tankstationen for at tanke op, men kan klare en opladning via standere på parkeringspladser o.l.

Under mantraen “En servicestation i lommen” hjælper app’en med at finde en ønsket service/ydelse i forhold til en given ladestander. Ved at holde sin smartphone op foran landestanderen får man adgang til et interface med alle relevante, lokale informationer, en elbilsejer måtte have brug for. Man kan fx finde nærmeste spisested, et godt tilbud fra en lokal forretningsdrivende, aktuelle begivenheder i byen eller få oplyst den aktuelle elpris fra elselskabet. Derudover giver app’en mu-lighed for, at brugerne selv kan levere indhold, så der skabes et fæl-lesskab med mulighed for at dele gode råd eller søge en kørelejlighed.

App’en og systemet er udtænkt, så det tilføjer værdi til opladningspunk-ter, både for elbilisterne og for interessenterne rundt om som fx lokale

De tre apps er udviklet af henholdsvis interaktionsdesigner, design-manager Mike Jones og designpraktikant Lynn Bui, begge fra Designit Oslo, konceptudvikler Bjarne P. Tveskov, Fredericia, og softwareudvik-ler David Kofoed Wind, der studerer matematik og teknologi på DTU.

Se mere på appsogelbiler.dk, hvor du også kan give din mening til kende om apps’en.

Wind Power Race - Blæs din egen energi til elbilen Producer vindenergi nok til at samle alle dine venner op med din elbil. Så enkle er reglerne i Wind Power Race, der på underholdende og letforståelig vis sætter fokus på vind som energikilde til biler og trans-port. Konceptet og det visuelle udtryk i spillet er udviklet af etrans i tæt samarbejde med DONG. Energien produceres enten ved at puste direkte ind i mikrofonen eller ved at dreje en mølle direkte på skærmen. Herefter følger en række baner af forskellig længde og sværhedsgrad, og når alle baner er gennemført, får man mulighed for at lave et per-sonligt kørekort, der kan sendes via e-mail eller deles på diverse so-ciale tjenester online.

Hvis man får appetit på yderligere information om vindenergi og elbiler, er der korte introduktionstekster og links til etrans og DONG direkte fra app’en.

70 // rapport 7

et værktøj, der kan støtte og hjælpe folk med disse ting på en nem, sjov og vedkommende måde.

Baggrund for projektet er en undersøgelse af, hvad der motiverer folk til at investere i bæredygtige el-produktionsanlæg som solceller og hus-standsvindmøller. Konklusionen er, at så længe borgere ikke interesseret sig for deres elforbrug, muligheder for at spare el og den globale sam-menhæng, vil man ikke bevæge dem over til elbiler eller bæredygtig el.

“selv el” værktøjet er et online værktøj, som både er en app og en hjemmeside. Det er gratis og kan vejlede om el og hjælpe med at holde styr på forbrug på privat, lokalt og globalt niveau. Via forskellige ele-menter som mulighed for at konkurrere med naboer og nabobyer om, hvor meget el man har sparet, kan man give andre brugere ros.

En prototype af selv el-værktøjet blev færdiggjort i december 2011.

forretninger, lokale myndigheder, energileverandører og bilbranchen, der kan byde ind med relevante services.

App konceptet blev i maj 2011 præsenteret på den internationale konference “Stockholm Summit on Service Innovation in Cities”, ar-rangeret af Living Labs Global, hvis formål var at bringe offentlige organisationer og private virksomheder med interesse for byudvikling sammen.

selv el – leg dig til at styre dit elforbrug og spare Hvorfor har mange mennesker ikke styr på deres elforbrug og elreg-ningen? Hvordan kan man gøre det sjovt at have kontrol og overblik over elforbruget? Hvordan motiverer man folk til at spare el, og hvor-dan gør man el konkret for dem?

Disse spørgsmål ligger til grund for “selv el” projektet, der har udviklet

72 // rapport 7 spil15

rapport 7 // 73

Baggrunden for spillet er, at etrans’ brugerundersøgelser har vist, at det kan være svært at bryde transportvaner for dem, der er nået langt i livet, hvorimod der er en anden lydhørhed hos den yngre generation.

I Watt’s Up skal man vælge den biltype, man foretrækker, og sammen-sætte sine fremtidige energi- og transportløsning ud fra brugertype, energikilde og opladningssted. Valgene bliver efterfølgende kombineret og præsenteret i et fremtidsscenarie.

Ens fremtidsscenarie kan til sidst deles via e-mail eller på Facebook.

“Ligeud ad landevejen” sætter livsfaser over for transport-valg: Hvad er mest økonomisk, grønnest eller mest bekvemt?Hvis vi skal ændre kulturen på transportområdet, må undervisnings-sektoren spille med og forberede de unge på fremtidens Danmark. Det er tænkningen bag spillet “Ligeud ad landevejen”, der sætter livsfaser over for transportvalg: Hvad er mest økonomisk, grønnest eller mest bekvemt?

Materialet beskæftiger sig med forskellige faglige indgange til elbiler: Matematisk-fysisk om udviklingen af det intelligente elnet. Samfundsvi-denskabeligt om mulighederne for en mere CO2-venlig transportsektor. Humanistisk om både elbilernes historie og hele tankesættet bag.

Spillet blev præsenteret i en workshop ved åbningen af Dansk Naturvi-denskabsfestival 2012, og deltagerne sagde i en evaluering, at:

• Den interaktive fortælling/spillet er en god start til at komme ind i emnet på i forhold til en undervisningssituation.

• Den interaktive fortælling/spillet kan bruges som debatoplæg.• Emnerne transport, energi og klima er nærliggende at bruge i tvær-

faglige sammenhænge.

Ligeud ad landevejen kan rekvireres på ligeudadlandevejen.nu

Watt’s up – se din elektriske fremtid!Spillet Watt’s Up henvender sig primært til skolebørn, og med glimt i øjet og uden løftede pegefingre bliver man gjort opmærksom på, hvor strømmen kommer fra, og hvilke konsekvenser det fx. har at vælge kulkraft frem for vindmølleenergi.spil// pRojekteR/spil

designpRojekteR16

rapport 7 // 75

udvikle nye forretningsmuligheder for virksomheder.

servicekit til elbileretrans har udviklet et servicekit til elbiler, der imødekommer nogle af de dagligdagsproblemer, elbilsbrugerne i dag står overfor. Kittet inde-holder først og fremmest en kabelrulle med forlængerledning, et ekstra batteri og et førstehjælpssæt. Det kan udbygges med andre elementer så som et adapterstik, værktøjskasse mv. Det burde være en oplagt mulighed at lancere dette produkt, men da markedet stadig er begræn-set, og da elbilerne i forvejen er dyre, er det ikke nødvendigvis lige til at lancere et sådant produkt.

Men kigger vi på hele værdikæden for elbilen og et sådant produkt er der andre veje for markedsføring end den helt traditionelle producent til forbruger relation. Prototypens forskellige komponenter er relaterede til forskellige markedsområder fx batteri – energileverandør, førstehjælps-kasse – vejhjælp eller forsikring, forlængerledning – energileverandør eller vejhjælp. Disse koblinger kunne åbne for mulige indgange for at få produktet på markedet.

Der er taget udgangspunkt i etrans’ antropologiske brugerstudie, som har vist, at der stadig er megen usikkerhed og en række uopfyldte be-hov og mulige områder for forbedring.

passing through En video der visualiserer elektricitetens bevægelse gennem vores liv og naturens landskab med baggrund i en tale, som fysikeren Nikola Tesla holdt i 1893. Filmen er skabt som en del af iPower projektet. Målet er at skabe bevidsthed omkring vores opfattelse af elektricitet og vedvarende energikilder vha. kunstneriske midler.

enkelte af etranS projekter er alene udviklet af uddan-nede deSignere i projektet. det er bl.a. diSSe projekter: nye services for falckMed baggrund i en analyse af materialet fra etrans’ antropologiske undersøgelse har etrans sammen med medarbejdere fra hele Falcks organisation set på, hvordan de kan udvikle nye services og abonnementer til et bilmarked i forandring.

etrans har faciliteret en åben designproces, hvor Falcks egne medar-bejdere har leveret indsigt og generet nye idéer samtidig med, at de har fået ny viden og bevidsthed om nye og eksisterende kunder. Forløbet spændte over tre workshops og endte med en række konkrete idéer og koncepter, som etrans har bearbejdet og visualiseret i tre fremtidige scenarier.

Falck har meldt tilbage, at de gennem etrans-samarbejdet har fået in-spiration til idéudvikling via designbaserede tilgange og åbne co-crea-tion processer, og etrans har med samarbejdet bidraget til projektets overordnede målsætning om at introducere brugerdrevne innovations-metoder i virksomheder og organisationer i Danmark.

brugerrejse fra anskaffelse til afskaffelse illustreretEn gruppe udvalgte bilbrugere har deltaget i en workshop i etrans for at klarlægge overvejelser og behov ved bilkøb. En designer har be-arbejdet dagens udkomme og illustreret brugerens mentale rejse fra anskaffelse til afskaffelse af bilen. Ud fra råmaterialet blev der identifi-ceret syv stadier, som brugerne gennemgår. Til hver af de syv stadier er udviklet en spilleplade og en række stickers, som fremover kan bruges til at klarlægge forhold omkring specifikke brugers overvejel-ser og behov, fx for at afklare om der er behov eller muligheder for at

designpRojekteR

// etRans’ designpRojekteR

Det er så oplagt at bruge elbil. Det bør nærmest være en lov.

Jeg har arbejdet mange år i bilbranchen og ved af erfaring, at det er en af de mindst dy-namiske brancher, der findes. etrans skal altså ud og sparke til en rigtig tung industri, tænke nyt og samtidig få fat i alle de nye, in-novative spillere på markedet.

Eva, 53 år, fra den antropologiske undersøgelse

Kurt Rene Jensen, stifter af e-drive.dk – fra Designhåndbogen til markedet for elbiler 2009

Jeg tror, at rigtig mange virksom-heder ku’ ha’ glæde af den bru-gerdrevne tilgang. Det handler jo dybest set om at lære kunderne bedre at kende og gå mere i dia-log med deres ønsker og behov.

Ahmet Gûnes, Kunde- og kvalitetschef hos Peugeot, Aunsbjerg.com

Syddansk Vækstforum (Region of Southern Denmark Growth Forum) has a distinct objective to support the growth in compa-nies through design. Numerous studies show that increased use of design improves company revenues thus benefitting the in-dividual company and creating wealth and jobs in the entire re-gion.

Man skal helst ikke kunne se, det er en elbil. Der skal mere luksus over dem, før de bliver en succes.

Åbenhed og åben innovation bliver – for både store og små virksomheder – nøglen til at indfri forretningspotentialet på elbilområdet.

Forskningschef Poul Rind Christensen, Designskolen Kolding, på etrans’ forretningssalon januar 2011

Carl Holst, Chairman of the Southern Denmark Regional Council – i rapporten “New Ways of Transportation” efter DesignCamp2010

-statusjæger fra den antropologiske undersøgelse

de 12 koRt17

rapport 7 // 79

på metoder fra “posters og filtpenne” til en antropologisk undersøgelse, altså fra det meget billige til det omkostningstunge. Men hovedidéen er at spare i det lange løb ved at tænke sig om, protype og fejle, før forandringerne sættes i søen.

Kortene kan bestilles på Designskolen Kolding på adressen af@dskd.dk

“Når du står over for at skulle takle et komplekst problem og skabe for-andring, kan det meget vel virke uoverskueligt. For hvordan arbejder du med en forandring, når du hverken ved, hvor du skal starte eller ende? Der er kun én vej: Kom i gang. Mål forandres undervejs, og for at gøre det nemmere kan du anskue processen som en lang række forslag, som ikke er “det rigtige” eller endelige, men som gør dig klogere og kan danne grundlag for en forhandling mellem dem, som bliver berørt af forandringen.”

Det er ét af 12 gode råd – det hedder FailForward:Manbliverklogereaf at komme i gang, og denne korte, indledende tekst suppleres af erfa-ringer, anbefalinger og eksempler på, hvordan metoden er brugt.

Materialet er udarbejdet for en af etrans’ vigtige partnere, Trekantom-rådets Innovationsforum TRIN. Det beskriver, hvordan etrans har ar-bejdet med at skabe en platform for den forandring, som giver mening for dem, der skal bruge den. Det er udgivet på 12 kort, suppleret af en introduktion og et kort med definitioner på nogle af de mange metoder, designerne arbejder med.

Håbet er, at kortene kan inspirere andre, der skal i gang med forandrin-ger, til at arbejde med brugerdreven innovation, og der er eksempler de 12 koRt

// pRojekt / 12 gode Råd til at designe foRandRingeR i komplekse systemeR

!

Når du står over for at skulle tackle et komplekst pro-blem og skabe forandring, kan det meget vel virke uoverskueligt. For hvordan arbejder du med en for-andring, når du hverken ved, hvor du skal starte eller ende? Der er kun én vej: Kom i gang. Mål forandres undervejs, og for at gøre det nemmere kan du anskue processen som en lang række forslag, som ikke er ”det rigtige” eller endelige, men som gør dig klogere og kan danne grundlag for en forhandling mellem dem, som bliver berørt af forandringen.

ERFaRINGKom i gang og lær undervejs, hold op med at tænke et øjeblik og gør noget i stedet for. Gør som designere: Byg, udforsk, opdag og tilpas. Der er store fordele ved starte med at prøve noget af eller at beskrive en idé og undersøge den betydning, den kan have for en lang række interessenter. Herved kan man hurtigt tilpasse det nye til omstændigheder, så det er mere relevant for mange. Der er mange succesfulde måder for organisa-tioner at komme i gang på.

Elbiler er født uden lyd. Det er en gave for både bilisten selv, medtrafikanterne og beboerne langs vejen. Fak-tisk dør op mod 500 mennesker årligt af støjen, siger Miljøstyrelsen. Men manglen på lyd er også en udfor-dring for fodgængere og andre bløde trafikanter. Vi har lært, at lyd betyder fare.

Det føles uoverskueligt, stort og komplekst at designe et helt nyt lydtapet til bybilledet. Almindelige trafikanter har vist sig ude af stand til at forestille sig og beskrive, hvordan en ny lyd til biler skal være, for de kender jo kun den virkelighed, der er nu. Vi konstruerede derfor en interaktiv installation, en elbilsimulator, hvor man kan lege sig frem til nye lyde, skabe dem selv med stemme, krop etc. Den blev sat i verden uden hver-ken et på forhånd defineret mål eller en tilbundsgående indsigt i emnet/forretningsområdet. Vi kastede os ud i det for at aktivere omverdenen og skabe debat om elbiler generelt og om lydproblematikken. I samarbejde med det nyetablerede firma ECtunes, som laver advar-selssystemer til elektriske køretøjer, udviklede projek-

tet sig. I en vekselvirkning mellem, hvad teknologien kan præstere, og hvad en lyddesigner kunne foreslå, arbejdede vi med at udvikle lyde, der aktiverer de bløde trafikanters agtpågivenhed uden at være højlydte og stressende. Bagefter bad vi borgere, bl.a. blinde og svagtseende, bedømme lydene.

Området er så nyt, at der ikke findes tekniske specifi-kationer, man skal leve op til, så lydene blev udviklet si-deløbende med, at vi gennem brugertests undersøgte, hvordan en helt ny oplevelse af trafik kan skabes.

Hør lydene på etrans.dk/soundnsafeIIandIIILæs om arbejdet i rapporten ”With or Without Sound” på etrans.dk/index.php?id=5

Ved at gå i gang med at arbejde med emnet blev vi klogere og fik vakt interesse hos brugere og vigtige in-teressenter. Projektet gik fra et arbejde med emnet i en abstrakt, legende og udefineret form til helt konkrete specifikationer og forslag til den fremtidige udvikling af feltet.

FAIL FORWARD Man bliver klogere af at komme i gang

postkort_etrans_final_dk_og_uk.indd 27 12/19/12 12:49 PM

FAIL FORWARD Man bliver klogere af at komme i gang

aNBEFaLINGER Hvad skal der egentlig til? Ved at fokusere på foran-dringen som et sæt af ideer til nye oplevelser kan du

arbejde med at få den til at fungere inden for et kompli-ceret system af interessenter, forskrifter og ofte konkur-rerende interesser. Hvis man prototyper idéen og viser

den til de folk, den er tiltænkt, kan en masse spørgsmål besvares med det samme. “Hvordan vil folk ønske at

bruge denne nye idé? Virker den overhovedet?" Se mere i rådet om prototyping.

tIPS Vent ikke på andre. Vil man virkelig skabe foran-

dring, nytter det ikke at vente på, at andre skaber præmisserne. Man må sætte i gang, øve sig på det

nye og se, hvem der vil deltage i forandringspro-cessen, efterhånden som den tager form.

tIPSRapid prototyping. Ved at præsentere en rå og

ufærdig udgave af din idé til andre kan den funge-re som et samtaleværktøj, der appellerer til andres tilkendegivelser. Lav fx en kort fortælling, som be-skriver, hvad der sker for en tænkt bruger. Prøv at google “rapid prototyping” og se eksempler eller

få idéer i Designskolens Metodesamling.

aNBEFaLINGERFail fast! Det kan være demoraliserende at finde

ud af, at folk ikke kan lide din idé, men det er me-get lettere at acceptere, hvis man finder ud af det tidligt og billigt. Afprøv derfor jeres idéer og hypo-teser tidligt, før der er foretaget en større investe-ring. Det er for de fleste at foretrække frem for den frustration og ødelæggelse af ens renommé eller

forretningsplan, en fejlsatsning kan medføre.

HUSk Aktive installationer/ simulatorer kan bygges i pap – det

kræver en god ide, men behøver ikke koste en bondegård.

Mål forandres undervejs. Udforsk, bliv klogere og tilpas.

postkort_etrans_final_dk_og_uk.indd 28 12/19/12 12:49 PM

udstillingeR18

rapport 7 // 81

skers transportvaner og viste konsekvenser og lokale og globale sam-menhænge. etrans var en vigtig del af udstillingen med det interaktive Watt’s Up spil, installationen om elbilens historie og elbilslydsimulato-ren e sound lite.

I forbindelse med Copenhagen Design Week september 2011 præsen-terede etrans sine mange projekter på en udstilling hos Erhvervs- og Byggestyrelsen på Langelinie i København. Temaet for Copenhagen Design Week var Think Human, og det passede således som fod i hose med både etrans’ brugerorienterede tilgang og målsætning om at gøre elbilen til en succes for at skabe et bedre klima for alle.

Energistyrelsen inviterede os til at fortælle om vores arbejde ved Kultur-natten 2011 – og det gav mulighed for, at projektleder Mette Mikkelsen mødte den næsten nyudnævnte klima- energi- og bygningsminister Mar-tin Lidegaard, som i øvrigt også fulgte op med et besøg hos etrans og Designskolen Kolding.

Materialet om elbilernes historie, vores spil og apps blev set og prø-vet ved Fredericias store elbilsudstillinger, dels i forbindelse med den store Tall Ship event sommeren 2011 og udstillingen New Energy 2. juni 2012, og vores materiale vakte stor interesse blandt fagfolket ved Det Økologiske Råds konference på Christiansborg oktober 2010 “Elbiler nu og i fremtiden”.

on the road etrans har fortalt om forbrugertyperne, brugerdreven innovation, ar-bejdet med lyde, spil, applikationer og ladestandere på en lang række udstillinger.

Første udstilling var på Holmen, hvor vi op til FN’s COP 15-topmøde december 2009 præsenterede vores lydprojekt og de lyde, der var ble-vet udviklet af studerende på Vestjysk Musikkonservatorium. Blandt de mange besøgende, der deltog og selv bidrog med en lyd, var kulturmi-nister Carina Christensen, som i øvrigt viste os så stor interesse, at hun senere kom på besøg hos os og Designskolen Kolding.

etrans var også med, da stormagasinet Illum i København stillede flere hundrede kvadratmeter til rådighed for at gøre opmærksom på COP 15-topmødet. Her bidrog kronprins Frederik til samlingen af lyde – og til at også læserne af Billed Bladet og Se og Hør etc. hørte om projek-tet. DONG Energy fortalte medarbejdere og gæster om etrans og vort samarbejde i deres afdelinger i både Skærbæk og Gentofte, og på El-museet i Tange ved Bjerringbro deltog vi i udstillingen “Gi’ olien baghjul” med lydsimulatoren. Samtidig viste vi elbilens historie og udstak mulige fremtidsscenarier.

etrans deltog i maj 2011 i udstillingen “Energi og Transport” i videns- og oplevelsescentret Økolariet i Vejle. Udstillingen satte fokus på menne-udstillingeR

// etRans på udstillingeR

rapport 7 // 83

på opdagelse i et hav af prototyper og designkoncepter. Vi viste bl.a. el-bils-lydsimulator og tilbød de besøgende selv at lave og afprøve en lyd til en elbil, og vi viste også resultaterne af det seneste samar-bejde med Tongji University i Shanghai, hvor studerende fra Design-skolen Kolding samarbejdede med lokale studerende om indretning af elbiler. Udstillingen var åben fra midt i december 2011 til sidst i januar 2012, hvor en del af den blev flyttet videre til TRINs kontor i Kolding.

Udstillingen hos TRIN koncentrerede sig om at vise løsninger, der kom-mer til at præge vores transport i de kommende år, fra opladningsstatio-ner til elbiler og billyde over nye interiører til delebilskoncepter, digitale apps og andre services.

Udstillingen var specielt henvendt til de forretningsfolk, der har sin gang i huset, så de kunne få et indblik i metoderne bag projektet og få inspiration til at arbejde med brugerdreven innovation og design i deres egen virksomhed. I forlængelse af udstillingen tilbød etrans også en introduktion til at arbejde med brugerdreven innovation og designmetode.

Udstillingen fyldte alle husets fire etager og var åben for alle interes-serede fra 28. februar til den 12. marts 2012.

etrans på LiÈge internationaLe design biennaLe og i bruXeLLesetrans var æresgæst på den 5. Biennale Internationale du Design de Liège, Belgien, 2010 – det er en relativt ung, men efterhånden omfat-tende begivenhed. Vi viste elbils-lydsimulatoren e sound light i Musée d’art Moderne et d’art Contemporain (MAMAC) – den var udvalgt af en jury af designspecialister. Det skete i oktober 2010.

Året før var etrans udvalgt til at repræsentere Region Syddanmark på EU’s “Open days” i Bruxelles. Det fælles danske initiativ bestod af en messestand, hvor ni danske kontorer i Bruxelles var repræsenteret, og hvor det overordnede formål var at vise europæiske regional- og lo-kalpolitikere samt andre interesserede, hvad vi kan i Danmark, når det gælder offentligt privat samarbejde på energi- og klimaområdet.

Mellem 300 og 400 interesserede besøgte den danske stand i teltet foran Berlaymont-bygningen, heriblandt energikommissær Andris Piebalgs, formanden for regionsrådet Luc van den Brande og den danske ambas-sadør i Belgien, Jørgen Molde

on tHe road udstiLLing – prÆsentation af det, etrans nåedeetrans sluttede med udstillingen On the Road , hvor man kunne gå

RappoRteR19

rapport 7 // 85

indtryk af, hvem det er, der kan blive frontløbere/Lead Users, når det gælder elbiler. Resultaterne er nået ved, at forskere, designere og part-nerne i projektet – folk fra bilbranchen og energisektoren m.fl.– har lagt deres viden og erfaring oveni de fund, antropologerne gjorde.

2 / danskerne er klar til elbilen // et kvantitativt studie blandt 1022 danske bilbrugereDenne rapport giver et indblik i, hvilke danskere der er mest klar til el-bilen, og hvad der skal til for at overbevise alle os andre om at foretage den nødvendige omlægning af vores energiforbrug. Hos de respon-denter, som forventer at købe ny bil inden for de næste tre år, svarer 20,8 %, at elbilen indgår i overvejelserne som en mulighed. Omregnet i befolkningstal svarer det til godt og vel 401.000 danskere over 18 år. Rapporten viser også, at langt flertallet af danskerne primært ser deres bil som en praktisk foranstaltning, der skal bringe dem effektivt, bekvemt og så billigt som muligt fra punkt A til punkt B. Men undersø-gelsen viser også, at der er en lang række andre faktorer, der har stor indflydelse på danskernes valg af bil. Design, æstetik, livsstil og luksus er én parameter. Bæredygtighed er en anden.

3 / opladning af elbiler // en global status med anbefalin-ger og designforslag Opladning er en kritisk faktor for elbilens succes – eller fiasko – har etrans’ forskning vist. Denne rapport rummer megen faktuel information til alle dem, der skal gøre elbilen til en kommerciel succes i Danmark, men den er også et lille “monument” over en udvikling, der sker med stor hast for øjeblikket. Rapporten beskriver, hvad der sker globalt på

rapporter om etranS – og om voreS deSigncampS etrans har udgivet seks rapporter, foruden denne samlende syvende rapport. De fem er trykt og omtales kun kort her. Den femte – om lyd-projektet “With or without Sound” – ligger udelukkende på nettet i en engelsk version, og den omtales derfor fyldigere på side 62.

Dertil kommer, at en af etrans’ vigtige partnere, Fredericia Kommune, har udgivet to rapporter: Én om arbejdet i etrans og en med politiske anbefa-linger efter en konference i maj 2012. Endelig har Fredericia Kommune udarbejdet en rapport i forbindelse med sin begejstringskampagne.

Alle rapporter kan downloades fra etrans.dk/projekter

0 / datarapport – antropologisk feltstudie i forbindelse med projekt etransRapporten beskriver antropologerne.com’s besøg hos 50 bilister. De har alle ladet sig følge og interviewe i fem timer. De har ladet antropolo-ger se deres dagligstuer, haver, familiefotos og ikke mindst biler, og de har fortalt om deres vaner, behov, ønsker og drømme.

1 / Statusjægeren // Pragmatikeren // Rationalisten // De-signelskeren // storby bohemen // miljøets vogter // tekni-kentusiasten – en designhåndbog til markedet for elbiler Denne rapport rummer beskrivelser af de syv bilisttyper, der er nævnt i rapportens titel, og den indeholder konkrete forslag til, hvordan marke-det kan nå disse syv typer med design af services, produkter og kom-munikation. Typerne er placeret på en innovationskurve for at få et klart RappoRteR

// etRans’ RappoRteR

86 // rapport 7

get hensyn til at bevare den fordel, der ligger i lydløsheden. Rapporten rummer en grundig beskrivelse af arbejdet og de anvendte metoder.

6 / brugernes forslag/ønsker til politisk indsats og plan-lægning, indsamlet gennem etransprojektets tre år etrans’ politiske innovationsrapport rummer en lang række forslag fra brugerne til, hvad der kan gøre elbilen til en succes: Afgiftslettelser, en effektiv opladningsstruktur, fast lanes, hvor elbilerne må køre i myld-retiden etc. Brugernes forslag kan give en række praktiske og emotio-nelle fordele, der overskygger de ulemper, som er forbundet med den umodne teknologi og den høje anskaffelsespris – og give elbilisterne en kredit for, at deres bilvalg er en fordel for miljøet, sundheden og bestræbelserne på at få de fossile brændsler erstattet af vindenergi.

designcamp-rapporterForuden etransrapporterne har vi udgivet afrapporteringer efter to De-signCamps i 2010 og 2011, afviklet af etrans og skolen i fællesskab. Begge rapporter er udgivet på engelsk. Som supplement til rapporterne ligger også ca. 20 minutter lange film om de to camps – du kan finde dem på Designskolen Koldings hjemmeside dskd.dk

international designcamp 2010: new Ways of transportationDesignCamp 2010 New Ways of Transportation svarede et klart ja til det spørgsmål, de studerende fik stillet: Kan vi overbevise danskerne om, at den rigtige transportudvikling involverer delebilsordninger eller at få danskerne ud af de private biler og ind I tog og busser. Men, sagde de 38 studerende fra 12 universiteter i Asien, USA, Canada, New Zea-

området, ligesom den viser en række koncepter for opladere, udviklet af studerende fra Designskolen Kolding og fra CAUP, Tongji University i Shanghai. Danskerne var i Kina for at studere, hvordan kineserne håndterer opladning af elbiler, og rapporten fortæller ikke blot om kon-cepterne, men også om deres arbejdsprocesser.

4 / syv trin // kom godt i gang med elbiler – med erfaringer fra fredericia kommune Denne rapport beskriver Fredericia Kommunes arbejde med at blive en grøn kommune, herunder udskifte en del af bilparken med elbi-ler. Rapporten beskriver kommunens transportoptimeringsprojekt, og håbet er, at den kan bruges som inspiration og manual for andre kommuner. Rådene er meget konkrete, og vigtige erfaringer går igen i både Fredericia og andre foregangskommuner: Inddrag slutbrugerne allerede fra den spæde begyndelse, brug den nødvendige tid på kort-lægningen, analysen og de økonomiske og miljømæssige beregnin-ger. Rapporten beskriver kort arbejdet med at skabe begejstring blandt medarbejdere og borgere i Fredericia. Dette arbejde kan du læse mere om på side 35.

5 / With or without sound Lydløsheden i elbilerne udgør et sikkerhedsmæssigt problem i byerne – flere er ramt af dem, fordi de ikke hørte dem komme - og lydløsheden er derfor en væsentlig barriere i forhold til accepten af elbiler. Men lydløs-heden er også en fordel: Den mindsker støjniveauet og gør elbilskørsel til en meget behagelig, afstressende og særegen oplevelse. Derfor har vi i etrans ikke blot arbejdet med at skabe lyde, men i høj grad også ta-

rapport 7 // 87

land, Mellemøsten og Europa – det kræver løsninger, der er smukkere, sjovere og mere komfortable. I rapporten kan du læse mere om deres forslag til, hvordan det kan gøres.

international designcamp2011 – from intangible to tangi-ble from tangible to WonderfulDen udfordring, de studerende på DesignCamp2011 fik stillet var: Gør noget så uhåndgribeligt og fjernt som elektricitet til noget ikke bare håndgribeligt og konkret, men også smukt. Det lykkedes: De ca. 50 studerende fra hele verden udviklede ideer til, hvordan brugere kan få en mere klar forståelse for elektricitet – en forståelse, som er båret af omtanke, omhu og glæde i stedet for ligegyldighed. Publikationen, der er på engelsk, rummer studenternes forslag, ekspertvurderinger og indlæg af eksperter, der arbejder med energi og design.

fredericia kommuneS rapporterfredericia kommunes afrapportering af samarbejdet med etrans “Vi kan hurtigt blive enige om, at vækst er godt for samfundet og vores økonomi. Men en del af den vækst, vi går ind for, kan på længere sigt medføre uoprettelig skade på vores miljø og klima. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden arbejdes for at udvikle miljømæssigt bæredygtige løs-ninger. Og her kan den offentlige sektor i mange sammenhæng være en drivende kraft”, hedder det i forordet til afrapporteringen.

Håndbog til elbils-ambassadørerHåndbogen til elbils-ambassadørerne er udarbejdet i forbindelse med Fredericia Kommunes etablering af elbilsflåde.

88 // rapport 7

tidslinjen – det gjoRde vi i etRans

metodebrugerinvolvering

prototyperdeSignforløb formidling

Tegnefilm

Lyd 1 Cop Kreativ

Electric Car Project

Designprojekter i undervisning

Lienceau DONG innovationsrejse – bekvemmelig-

hedspakken TRIN:KlyngeetableringLadeinfrastruktur

Kommune workshop

Aunsbjerg Flexibil

Lyd 2Interaktionsdesign

Illum

DesignCamp 2009

Fredericia: Film om brugerundersøgelser

Præsentation i samarbejde med Trafikstyrelsen og Energistyrelsen

Bruger reklamefilm om

pragmatiker workshop

Digital platform

Juni workshop

Rapport 1

2009 2010

Kick off workshop

Rapport 0

Antropologisk brugerundersøgelse

KvantificeringSegmentering

DONG innovationsrejse

Brugerundersøgelser i systemet rundt om

elbilerRapport 2

Bekvemmeligheds-pakken

Pragmatiker workshop

Ph.d Zap bil

Falck bruger workshop

Aunsbjerg innovationsrejse

Elbiler testes i Fredericia

Elbiler forsinkedeProjektet forlænges

til oktober 2012

Desk research opladning

Lyd 3Teknisk udvikling

Ny simulator

9 gode grunde Rapport 4

Kommune Rapport

Elbilens historie Places’N’Posts

Forretnings-salon klynge-

dannelse

Kvantitativ Rapport 2

Innovations-workshop TRE-FOR

Tall ShipEmobility-netværk Shanghai 2

DesignCamp2010 Begejstrings-

kampagne i Fredericia Kommune

DONG app

2011

Rapport 3 opladning

Lige ud ad landevejen

Aarhus bekvemmeligheds-

workshopRapport

Test-en-elbil Designcamp2011

UdstillingPlug’N’Party Udstilling EBST

TRIN ladestandere workshop om

ladeinfrastruktur4 elbiler i Fredericia kogebogen

Wunder

Medarbejder-workshop

Zap bilShareCare

Det visualiserede elforbrug

Begejstrings-kampagne

DesignspilWatts up

Formidlings-platform

App-konkurrenceLyd 4

Delebilsfonden Probe

Rapport 5Lyd

Konference Fredericia

Film om el

InnovationsworkshopTRIN

DONG

Highways & Byways

2012

Afsluttende konference

Prototypeniveau

Test-en-elbilAfsluttet

Udstilling hos TRIN

Udstilling

App-konkurrence 2iteration

Formidlings-platform

Zap bilKolding

FredericiaÅrhus

Politisk Rapport 6

Elbils event

FredericiaKommunes Brugerportal

Verden har brug for godt designede løsninger på tidens udfordringer, og forhåbentligt udklækker vi nye gene-rationer, der med fandenivoldskhed udfordrer verden på, hvad vi egent-ligt har brug for, og hvad vi måske kan undvære.

Jacob Hartmann, Seniorrådgiver i Grønne Erhverv, Københavns Kommune – Om DesignCamp 2011

Snebolden ruller. Det er bare et spørgsmål om, hvornår den er stor nok til at få tilstrækkeligt med fart på.

Forskningschef, forbrugeradfærdsforsker Anne Flemmert Jensen, etrans, i Designmanualen fra 2009

e

eVi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Fondfor Regionaludvikling

“Vores største opgave i etrans blev at navigere i et kaos, der skal rumme og skubbe til en enorm forandring på mange for-skellige planer. Det var nødvendigt for os at prøve at få et overordnet billede af og forstå, hvordan økonomi, teknologi, adfærd, miljøhensyn, infrastruktur, kultur, politik osv. hæn-ger sammen for ikke blot brugere af transportsystemer, men også for alle dem, som agerer og laver forretning i det felt eller har ambitioner om at gøre det. Det blev klart for os, at hvis missionen skulle lykkes, må man øge kendskabet til om-rådet på tværs af faggrænser og traditionelle samarbejder og skabe en forandring i den måde, vi alle sammen tænker og agerer på i et meget komplekst system. Vi har lært meget af den forvirrede proces, vi startede. Vi har også lært en del om, hvad man ikke skal gøre”.

– fra lederen af etransprojektet, Mette Mikkelsens, forord