Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkNr. 1

Januar 2012

n Det tysk-franske krav om en ny finanspagt-traktat indeholder ikke nogen form for indgreb mod finanskapi-talen, der er hovedårsagen til krisen. Derimod sætter traktaten landenes mulighe-der for selvstændige initiati-ver, for at gøre noget ved den ødelæggende arbejdsløshed, ud af spil.

Ingen tror på, at hverken pagten eller traktaten vil kunne redde Euroen. Deri-mod ligger det klart, at den vil betyde yderligere nedskæ-ringer for befolkningerne og

yderligere udgifter for EU landene.

Ja-nejEngland har sagt fra, også til at skulle betale milliarder til den såkaldte redningsfond, der skal sikre at finansver-denen bliver dækket ind. Også Sverige har sagt fra. Det gjorde de allerede til Euro + pagten. Af uforståelige grunde ser det ud til at regerings-partierne er indstillet på, at Danmark skal tilslutte sig. De forsøger endda at gøre det til et juridisk spørgsmål, om det

er nødvendigt med en folke-afstemning.

Ingen kickstartOm den nye traktat/pagt siger EU-ekspert Søren Dosenrude, at en tiltrædelse kan betyde, at det bliver sværere at sparke gang i væksten, når man ikke må gældsætte landet med mere end 0,5% af BNP – mod tidligere 3%.

På spørgsmålet om de 10 lande udenfor Euroen selv kan vælge, hvilke dele af pagten de vil være med til, hvis de tiltræder, svarer han at

det formentlig ikke kan lade sig gøre.

Danskerne har to gange stemt nej til Euroen, derfor har Danmark overhovedet intet at gøre i Euroselskabet.

MarkedetHele problemet med gælds-krise og eksplosiv arbejds-løshed er udløst af, at det er ”markedet”, det vil sige børser og andre spekulanter, der styrer politikken og ikke omvendt. Investorerne er umættelige og kortsigtede. Derfor kan nok så mange ned-

skæringstraktater ikke løse de grundlæggende problemer, kun forstærke dem.

NejDet er ikke et juridisk pro-blem, om det danske folk skal høres ved en folkeafstemning om yderligere suverænitets-afgivelse. Det er et demokra-tisk problem. Meningsmålin-gerne siger klart nej til mere EU-styring. Hvis regeringen vil undgå en folkeafstemning har de kun eet at gøre, at sende et klart nej til EU.

bfc

Eurofrit Danmark2012 bliver året, hvor danskerne skal forhindre vi ryger med i et Euro-sammenbrud

Stop for spekulanter og krigsmagereFor social retfærdighed, fred og demokrati

Solidaritet er bærekraften Socialisme er fremtiden

Godt nytår

Kommunistisk Parti i DanmarkBladet KOMMUNIST

Den, der graver en grav for andre...

Demokratiet spundet ind i spinNyskabelsen med ”spindoktorer”, der skulle hjælpe ministre til at kommunikere med offentlig-heden, har udviklet sig til pressemæssige skandale-skabere mod partipolitiske modstandere. Partiet Venstre kan stå over for en rigsretssag for magtmisbrug ved brud på myndighedernes tavshedspligt om personlige forhold og statshemmeligheder.

Partiets arrogance under regeringsperioden var velkendt. At samme parti understøttes af en række borgerlige medier er ligeledes velkendt, men at skattebetalte spindoktorer bruges til magtmisbrug og valgpropaganda i samarbejde med pressen er uacceptabelt og må sættes på plads af rigsretten.

Side 2 Nr. 1 – 2012

21. årgang

Organ for Kommunistisk Parti i DanmarkFrederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 88 28 33Bankkonto: 5322 0311328

www.kommunisterne.dkE-mail: kpid@kommunisterne.dk

Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen.

Redaktion:Frederikssundsvej 822400 København NV

Telefon 38 16 28 33

www.kommunisterne.dkE-mail: kommunist@kommunisterne.dk

ISSN 0906-544X12 numre årligt.

Abonnement:Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr.Løssalg 10,- kr.

Redigering af januar- numme ret er afsluttet 19. decem-ber. Afleveret til Post væsenet: 21. december.

Deadline kommende numre:Februar 2012 – 16. januar 2012Marts 2012 – 13. februar

Kommende numreafleveres til Postvæsenet:Februar 2012 – 25. januar 2012Marts 2012 – 22. februar

Sats: Karen HedegaardTryk: Kailow Graphic

NeuropaI forsøget på at redde det kuldsejlede Europrojekt har især Tyskland forlangt en ny traktat om en finansunion på grundlag af konkurrenceevnepagten, som fik navnet Euro+ pagten. De 17 lande med den fælles valuta er tvunget ind i den. Hvad Danmark skal der, har hverken statsministeren eller superliberalisterne kunnet give et fornuftigt svar på.

Dertil kommer, at det kræver en religiøs tro på den fælles valuta, hvis man tror den kan overleve med de store forskel-le der er i Eurolandenes økonomi, og de omkostninger den har for befolkningerne og beskæftigelsen. Både ”pagten” og traktaten er udtryk for særlige interesser der skal dyrkes.

Tabere og vindereEuroprojektet har kostet Sydeuropa dyrt, og det slår ekstra igennem på baggrund af krisen. Det har også kostet Danmark dyrt, fordi det blev besluttet at binde Kronen til Euroen. Det har spærret for handlemuligheder som f.eks. devaluering.

At Tyskland er så engageret i at få gennemført plus-pag-ten og en ekstra traktat, der sætter den natio nale økonomi-ske selvstændighed ud af spil, er forståeligt. Tyskland har scoret fordelene ved Euroen på bekostning af bl.a. Syd-europa, der med Euroen fik deres konkurrence muligheder kraftigt forringet. Tyskland derimod har forøget deres konkurrenceevne ved at Eurokursen sættes som et gen-nemsnit for Eurolandene, hvorved de har undgået en kraftig valutastigning for den tidligere tyske Mark. Tyskland har tjent styrtende på euroen og langt mere end de midler, som landet siden har investeret i EU s hjælpefond. Intet under at de vil redde projektet.

Ingen redningMen det vigtigste i både den nye traktat og pagten er ind-holdet, der giver EU kommissionen ret til at styre landenes økonomi, så det sikres at det er befolkningernes velfærd, beskæftigelsesmuligheder og arbejdsvilkår der skal betale gildet. Ikke et ord om Finanskapitalen og dens tøjlesløse spekulation. Den vil fortsat tømme statskasserne og belaste befolkningerne. At gøre millioner af europæere fattige på grund af arbejdsløshed og fattigere på grund af lønnedgang og offentlige nedskæringer forstærker blot kapitalismens krise. Den centralt styrede nedskæringspolitik levner heller ikke landene mulighed for en nok så omtalt og nødvendig kickstart. Euroen reddes ikke, men befolkningen taber. Så meget står klart.

Dansk nejILO forventer såkaldt social uro, men det behøvede man ingen rapport for at kunne forudse. I Danmark udtaler en udsendt journalist med begejstring at Danmark ikke be-høver en folkeafstemning, da vi med vores undtagelser ikke vil blive pålagt bøder, hvis vi ikke følger EU’s henstillinger til finanslovene.

Nu har skiftende danske regeringer desværre tradition for at være duksene i EU med hensyn til henstil linger. Men sagen er den enkle, at Danmark ikke behøver at tiltræde hverken Euro + pagten eller dens særlige traktat – netop qua vores Euro undtagelse. Og sagen er også, at det var ØMU’en danskerne stemte nej til. Ikke kun Euro valutaen, men netop den politik der lå bag den fælles Euro valuta – den Økono-misk Monetære Union.

Derfor vil det være et klart brud på det nej danskerne gav, at tilslutte sig noget som helst der vedrører ØMU politikken.

Hvis regeringen og folketingsflertallet ikke afviser del-tagelse i det tyske diktat, skal sagen anstændigvis til folke-afstemning – uanset hvad statens dertil indrettede jurister finder på af bortforklaringer. Det handler om respekt for befolkningen.

Fattige – lovligt bytte året rundtn Folketingsvalget i septem-ber handlede for mange men-nesker om at få en ny politik for arbejdsløse, både dem på dagpenge og de mange, som får kontanthjælp. Glæden var stor, da statsministeren både skiftede navn og partifarve.

Nu få måneder efter, står en masse vælgere med en flov smag i munden. Den ny politik betød for det meste bare samme sang, som VKO har sunget i 10 år. Sangen om, at alle skal arbejde, og at pisk er det bedste redskab mod de ”dovne”, som vælger at ”nasse” på de hårdtarbej-dende skatteydere. Debatten røg helt af sporet, da Liberal Alliances kuglestøder udtalte, at der ikke findes ”rigtig fat-tige” i Danmark.

Der var engang i tidernes morgen, hvor socialpolitik gik ud på at forhindre social de-route og fattigdom, eftersom mennesker, som skal bruge for mange ressourcer på bare at overleve, vil blive svære at få tilbage i uddannelse eller arbejde. Men det var det gamle socialdemokrati. Det moderne parti har adopteret det liberale synspunkt, at presses mennesker tilstræk-keligt på livsgrundlaget, vil de blive mere ivrige for at tage selv underbetalt arbejde (til glæde for arbejdsgiverne). Men undersøgelser tilbage vi-ser disse teser. Jo mere fattig et menneske er, des sværere er det at forbedre tilværelsen. Der er større chance for, at de fattigramte bliver kriminelle eller tiggere, end at de får job.

Når man ser på pres- sens behandling af kontant-hjælps modtagerne, kunne man godt ønske, at nogen fik spørgsmålet, om de ville bytte. Hvem kunne ønske at leve på kontanthjælp som enlig med barn eller børn? Tænk på, at katastrofen hele tiden lurer lige om hjørnet. Efterregninger for vand, varme eller el kan presse familien fra boligen.

Ved siden af oplever kon-tanthjælpsmodtageren at blive presset til aktivering for kon-tanthjælpen uden rettigheder, at blive truet på eksistensen, fordi det er meget nemt at miste ret til kontanthjælp for kortere eller længere tid. Be-handlingen af mennesker på kontanthjælp ligner en form for raffineret tortur, hvor man ikke ved, hvilke nye ”tiltag” der skabes, for at presse dem ud på et arbejdsmarked, som ikke ønsker dem og som ikke eksisterer.

Det pinlige er, at frygten for arbejdskraftmangel viser sig at være århundredets myte. Sandheden er, at Danmark mister arbejdspladser, som ikke kommer tilbage, selv om krisen ophører. Og med en fremtid med flere ældre på arbejde, bliver chancen for at unge og mennesker på kontanthjælp kom-mer ud på arbejds-markedet, yderligere forringet. Den førte socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik bringer almindelige

menneskers tilværelse på evig katastrofekurs. Med en udvidet arbejdskraftreserve og svækket fagforening, ser fremtiden dyster ud for især mennesker uden eller med kortere uddannelse.

Det er på tide at kræve en fattigdomsgrænse, men også en undersøgelse om, hvilke behov socialpolitikken bør tilfredsstille, for at forhindre at mennesker kommer til at tilbringe år på kontanthjælp. Vi bør kræve, at førtidspen-sion ydes til de medmenne-sker, som har så store sociale, psykiske og/eller fysiske problemer, at det er udsigts-løst at forvente at de kom-mer ud på arbejdsmarkedet. Som det er nu, er det næsten umuligt at få førtidspension, især hvis man er under 40 år. Vi må også kræve, at aktiverede kontantshjælps- og dagpenge-modtagere sikres samme rettigheder på aktive-ringsstedet, som andre har på deres arbejde.

Som det er nu, lever rigtig mange mennesker uden de mest basale rettigheder med hensyn til arbejdstid, sygdom, ferie og pensionsopsparing!

Nr. 1 – 2012 Side 3

Af Betty Frydensbjerg CarlssonKommunistisk Parti i Dan-mark

n Overalt i verden ser vi nu folk rejse sig i protest og konfrontation mod storkapita-lens hærgen. Millioner af folk har overtaget gader, parker og pladser og kræver social retfærdighed, arbejde og demokrati.

Oprøret er endnu svagt i Danmark, men meningsmå-lingerne om danskernes hold-ning til EU’s diktatur giver et klart billede af danskernes modstand mod den krisepoli-tik, der lader arbejderklassen betale for spekulanternes krise.

Forår for hvemNormalt hører man ikke po-sitive reaktioner på folkelige demonstrationer, og en og anden har nok også undret sig over den velvilje de folkelige demonstrationer i Tunesien og Egypten blev mødt med. ”Det arabiske forår” blev det kaldt, med psykologisk hen-visning til det, man kaldte det tjekkoslovakiske forår.

Oprøret blev tiljublet, og de upopulære statsledere blev

væltet – men så gik der en rum tid hvor militæret holdt fast i roen, mens der blev arbejdet hektisk i de imperia-listiske kulisser. I Libyen blev demonstrationerne lynhurtigt til væbnet oprør med lige så lynhurtig støtte fra Nato. I Bahrain, hvor der jo ligger en USA base, fik ”foråret” ikke lov til at komme igennem med noget. Basen skulle sikres, og det kapitalstærke Saudi Ara-bien sendte sit militær ind for at hjælpe diktator-kongen, og ”foråret” sidder nu fængslet.

Det tales der ikke mere om blandt den vestlige verdens politiske ledere, i sikkerheds-rådet eller i medierne. I Jor dan var styret smart nok til at imødekomme kravene fra demonstrationerne om mere demokrati, med et hurtigt løfte om ændring af grundlo-ven. I Yemen vil der komme et regeringsskift, men der er lige noget der skal på plads først, så det kommende valg går som det skal…

Tyrkiet som mellemledNår vi vender blikket mod Nato-landet Tyrkiet, blev statsministeren genvalgt. Det er her, Det Muslimske Bro-derskab har sit hovedsæde. Tyrkiet har en central rolle som mellemled for de imperia-listiske stater og Mellemøsten og Nordafrika, som har været en torn i øjet på imperialis-men.

Krigen mod Irak mislyk-kedes, USA er upopulær, og der er nu brug for andre metoder end den verdensom-spændende kampagne mod muslimer. Bin Laden er blevet myrdet, lejemorderne og deres bagmænd/kvinder er behørigt hyldet. Slut med det. Ordet ”moderate muslimer”

begyndte at dukke op. Det Muslimske Broderskab er kapitalstærkt, og en integre-ret del af den internationale kapitalmagt og dets allierede i Saudi Arabien og Emiraterne. De har arbejdet ihærdigt med at skabe sig en social profil overfor befolkningerne i tiden fra de første demon-strationer.

Ved valgene i Tunesien og Egypten har de da også vundet afgørende indflydelse i de nye parlamenter. USA baser i disse områder ser ud til at være sikret, men endnu mangler nogle lande, før hele Middelhavet og Golfen er sikret: Iran, Syrien, Libanon – og nu har Palæstina fået foden indenfor i FN, og får stadig voksende støtte fra verden.

Imperialismens strategierSer man tilbage på den im-

perialistiske strategi overfor ”genstridige” stater, lykkedes de såkaldte orange revolutio-ner i første omgang, men de blev stoppet i Hviderusland, og strategien blev ændret. Kri-gene i Irak og Afghanistan har været katastrofer. I Egypten og Tunesien fik folk lov til at stemme, men det med den sociale retfærdighed lider en stille død. I Libyen kom der våben i brug, og demonstra-tionerne blev til væbnet oprør, og denne strategi ser ud til at brede sig.

AlliancerneDet sekulære og anti-imperialistiske Syrien står nu for tur. De mange kontra-demonstranter, som nedgøres af medierne, protesterer mod indblandingen fra Det Muslimske Broderskab og CIA, der med snigskytter og våbenføre oprørere vender

billedet ud mod verden på hovedet.

De seneste nyheder med afsløringerne af, at et stigende antal CIA agenter kommer til Libanon, øger bekymringerne for nye konfrontationer med tab af menneskeliv til følge i denne nye strategi. Alliancen mellem US-imperialismen, storkapitalen i den arabi-ske liga og Det muslimske Broderskab med Tyrkiet som formidler er indgået. Dette er også kapitalismens krisepoli-tik. Kampen om herredømme, råstoffer og markeder, under-bygget af strategisk belig-gende militære baser.

Et brændende nytårsønske kan kun være, at venstrefløjen ikke igen hopper på ver-dens stærkeste propaganda maskine, men går mere i dybden, inden de igen kaster sig med ind i en imperialistisk krig.

I imperialismens tjenesteManipulationer og propaganda er en vigtig del af kampen om råstoffer, herredømme og kapitalismens overlevelseskamp

US baser i Mellemøsten mv.

Side 4 Nr. 1 – 2012

FRA ARBEJDSMARKEDET Redigeret af Martin Jensen

Erhvervslivet skal betale for uddannelse

Fælles kravEnhedslisten har udsendt en opfordring til fagbevægelsen om at fremføre fælles krav til de kommende overenskomst-forhandlinger.

Enhedslistens forslag er, at man koncentrerer sig om nogle få, men væsentlige krav. • Sikring af reallønnen og et kraftigt løft til de lavest lønnede.• Yderligere værn mod social dumping ved trepartsforpligti-gelse og kædeansvar.• Afskaffelse af 50 procent reglen på HK’s område.• Tryghed i ansættelsen bl.a. i form af bedre uddannelses-rettigheder, både før og efter opsigelse.• Arbejdsgiverne skal bidrage til vedligeholdelse af overens-komstsystemet.

Enhedslisten opfordrer forbundene til at markere deres sammenhold som ar-bejdsgiverne gør det.

MillionbodDe kommunalt ansatte pæda-goger i København skal betale en bod på en million kroner efter overenskomststridige strejker i 2009.

Dommerne i Arbejds-retten mente ikke, at LFS gjorde hvad en organisation i henhold til Hovedaftalen altid skal: At bruge alle rimelige midler for at stoppe de over-enskomststridige strejker, som opstod i kølvandet af en række besparelser i 2009.

Kommunernes Landsforen-ing glæder sig over dommen, mens LFS raser: ”Ingen repræsentanter fra LFS har nogensinde opfordret til overenskomststridige strejker eller forældreblokader,” hed-der det i en pressemeddelelse fra LFS.

Stigning i ledighedenMed en stigning på 500 perso-ner røg ledigheden i oktober op på 164.300. Ledigheden er

på 6,2 procent. Det seneste halve år har den samlede ledighed ligget og boblet omkring 6 til 6,4 procent.

De fleste økonomer forven-ter at ledigheden vil fortsætte med at vokse i 2012.

Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd regner med, at der i gennemsnit vil være 8.000 flere ledige næste år.

Seneste tal fra Danmarks Statistik viser at Danmark havde negativ vækst i tredje kvartal.

Det skriver Fagbladet 3F.

SKAT godkender snydAlene i år slipper 344 uden-landske virksomheder for at betale deres momsregning i Danmark. Staten har opgivet at inddrive gælden. Skatte-ministeren lover strammere kurs over for udenlandske platugler.

Det er Ugebrevet A4 der har taget fat i denne sag.

I årevis har håndværks-

mestre og fagbevægelsen advaret om, at udenlandske byggefirmaer har alt for nemt ved at slippe for at betale moms. Alene i år har SKAT måttet opgive at inddrive ubetalt moms fra 344 uden-landske virksomheder, og statskassen er dermed gået glip af 27,5 millioner kroner eller mere.

”Det er mig ubegribeligt, at man ikke for længst har øget indsatsen mod de udenlandske virksomheders moms snyd i Danmark. De menige skattemedarbejdere ved jo meget om, at der snydes på vægten og vil gerne gribe ind,” siger Gunde Odgaard, sekretariatsleder i Bygge-, anlægs- og trækartel-let (BAT).

Kommunerne opgiverAvisen DK skriver om det store problem, at kommuner-ne hvert år opgiver at hjælpe tusindvis af kontanthjælps-

modtagere i arbejde. I stedet bliver de parkeret på samfun-dets bund.

I årets første otte måne der blev 16.585 kontant hjælps-modtagere flyttet fra den såkaldte Matchgruppe 2 til Matchgruppe3.

Matchgruppe 3 er for de ledige på kontant- og starthjælp, der er så langt fra arbejdsmarkedet, at aktive-ring og jobtilbud ikke nytter noget. De har nemlig andre problemer som for eksempel sygdom, sociale forhold eller misbrug, der skal løses før, der har nogen chancer for at passe et arbejde.

I samme periode blev blot 3.327 flyttet fra gruppe 2 til gruppe 1. Det er mennesker, der uden problemer kan komme ind på arbejdsmar-kedet.

Thomas Bredgaard, der er lektor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning i Aalborg siger til Avisen.dk:

Af Martin Jensen

n Vi praler af at vi har et videnssamfund. At grundlaget for vores ”velfærdssamfund” bygger på undervisning og forskning. Men forskning og undervisning er et samfunds-anliggende, hvor alle bidrager til finansieringen over skat-tebilletten.

Har efterladt et fallitboMange års misligholdelse af uddannelsessystemet og in-stitutionerne, har efterladt et fallitbo som det bliver svært at rette op på. Forskningen har også haft ringe vilkår, hvor man har skelet til erhvervs-livets interesser, i stedet for at se på helheden.

Med den nye regering blev der tændt et håb om at nu ville

det blive bedre. Og der er da også sket forbedringer i den nye finanslov. Klassekvotien-terne blev fastsat til 28, så nu er der håb om at der er plads til alle eleverne i klasserne, og at de oven i købet får borde og stole.

Situationen forbedret, men…Eleverne på de erhvervs-faglige uddannelser har fået forbedret deres økonomiske situation. I det hele taget er de uddannelsessøgendes situation blevet forbedret.

Men der mangler me-get endnu, og det var der åbenbart ikke plads til i den nye finanslov. Det har fået fagforeninger og de uddannel-sessøgende til at komme med desperate forslag.

Fuldt offentligt finansieretFormanden for Danske Stu derendes Fællesråd, Magnus Pedersen, siger til Information: ”Vi så helst, at uddannelsen blev fuldt offentligt finansieret, men der er enorme problemer i at sikre midler til undervisning. Derfor foreslår vi, sammen med Dansk Magisterforening, at lovgivningen ændres, så de virksomheder og fonde, der bidrager til forskning på universitetet, også skal give en del af pengene til under-visning.”

Formanden for Dansk Magisterforening, Ingrid Stage er enig: ”Det er det private erhvervsmarked, der får gavn af kandidaternes forsknings baserede uddan-nelse, så de har selv interesse i, at forskning og uddannelse ikke skilles ad, fordi de dyg-tige forskere frikøbes helt fra undervisningen.”

Universitetsuddannelserne er i forvejen på mange områ-der underfinansieret.

3F forventer stigning i ledighedenArbejdsløsheden voksede med 500 personer i oktober. Ledigheden vil fortsat vokse i 2012, og op imod 10.000 flere ledige er ikke urealistisk, mener 3F’s cheføkonom.

Med en stigning på 500 personer røg ledigheden i ok-tober op på 164.300 personer. Det var ikke nok til at ændre ledighedsprocenten - den er uændret på 6,2.

3F’s cheføkonom Anita Vium er positivt overrasket. Alene i 3F voksede ledighe-den i oktober med 1.000, så derfor var det ventet, at den samlede ledighed ville vokse endnu mere.

- Forklaringen er forment-lig, at vores tal dykkede ekstra meget i september, men i oktober røg op igen

på et mere normalt niveau, mener hun.

Tallene boblerDet seneste halve års tid har den samlede ledighed ligget og boblet omkring 6 - 6,4 procent. I 3F ligger den tilsva-rende på knap 12 procent. De fleste økonomer forventer, at ledigheden vil fortsætte med at vokse i 2012, om end ikke voldsomt. Arbejderbevæ-gelsens Erhvervsråd regner med, at der i gennemsnit vil være 8.000 flere ledige næste år.

Senest viste tal fra Dan-marks statistik, at Danmark havde negativ vækst i tredje kvartal.

3F.

Nr. 1 – 2012 Side 5

ØKONOMI Af Bo Møller

FRA ARBEJDSMARKEDET Redigeret af Martin Jensen

”Der er ikke så meget træk i skorstenen, så når man om-matcher i jobcentrene bliver det oftere nedad. Førhen da der manglede arbejdskraft, matchede man mere opad.”

I august måned 2011 var der 109.000 danskere på kon-tant- og starthjælp.

Hjælp til ledigeRegeringen og Enhedslisten har i forbindelse med for-handlingerne om finansloven aftalt at investere massivt i arbejdsløses kompetencer for at hjælpe dem i job. Aftalen koster i alt 750 millioner kro-ner de næste to år.

Ledige med en forældet ud-dannelse får adgang til at tage samtlige AMU-kurser som led i seks ugers slvvalgt uddan-nelse. Tidligere var loftet fire uger.

Prisloftet fjernes, så ar-bejds løse nu igen frit kan tage truckcertifikat og buskøre-kort.

Der afsættes flere penge til jobrotation.

Kommunerne skal ikke længere tvinges til at over-drage ledige akademikere til private aktører.

Kommunerne får også friere rammer, så de i højere grad kan tilpasse indsatsen til den enkelte arbejdsløse.

Det skal undersøges, om arbejdsløse i løntilskud og praktik skubber andre ud af arbejdsmarkedet.

Kontanthjælpsmodtagere får nu ret til fem ugers ferie, hvor de ikke skal stå til rå-dighed for arbejdsmarkedet.

For alle forsikrede ledige, der opbruger dagpengeretten i andet halvår af 2012, er der enighed om at forlænge dagpengeperioden med et halvt år, dog således at den samlede dagpengeperiode ikke kan overstige fire år. Overgangsordningen koster 328 millioner kroner i 2012 og 172 millioner kroner i 2013.

SatspuljenSatspuljeforhandlingerne har ikke fået Socialpædagogerne til at hæve armene.

”Det er stort set umuligt at finde noget i aftalen, der bygger på regeringsgrund-lagets løfter om initiativer, der grundlæggende fokuserer på det specialiserede sociale område. I regeringsgrundla-get blev der f.eks. lagt op til en gennemgribende analyse af området, der blandt andet skulle se på organiseringen og finansieringen af både børne- og ungeområdet og hele voksen-handikap-områ-det,” siger Benny Andersen fra Socialpædagogerne.

”Der er en del udmærkede initiativer. Alligevel mener jeg, det er skuffende, at det langt fra lever op til regerings-grundlaget,” slutter han.

Rigdom og overflodI denne søde juletid skal det hele ikke handle om fattigdom, sult og nød. Ifølge Credit Suisse’s forskningsinstitut i Schweiz findes der på kloden ca. 29.000 personer, der har en personlig netto-formue på mere end 100 mill. dollars – eller ca. 550 mill. kr. – og det er da meget pænt sidst på måneden! Ca. 2.700 af dem har en formue på over 500 mill. dollars eller omkring 2,7 milliarder kr.

I alt har omkring 30 millioner personer en formue på mindst 1 mill. dollars – dvs. de er dollarmillionærer. 34 pct. af dollar-millionærerne er amerikanere, og 1 pct. er danske.

Knap så godt ser det ud i den anden ende, hvor godt 3 mil-liarder voksne personer har en formue under 10.000 dollars – langt de fleste endda meget langt under. Ud over de voksne er der milliarder af børn, der lever under usle forhold.

De knap 10 pct. af jordens befolkning, der har en formue på mindst 100.000 dollars, råder i alt over 82 pct. af verdens samlede formue, mens fattigrøvene med højst 10.000 dollars i formue nok udgør 68 pct. af den samlede befolkning, men kun råder over 3,3 pct. af verdens formue.

Blandt de personer, der har en formue på mindst 100.000 dol-lars, bor 21 pct. i USA og 16 pct. i Japan. 7-8 pct. bor i henholdsvis England, Tyskland og Italien, mens 6 pct. af disse ganske rige bor i Kina og andre 6 pct. i Frankrig.

En anden måde at belyse fordelingen af formue i verden er at se på, hvor stor en procentdel af verdens samlede personligt ejede formue, der findes i forskellige verdensdele. Europa tegner sig for 34 pct. af den samlede formue efterfulgt af Nordamerika med 28 pct. og Asien og Australien uden Kina og Indien med 22 pct. Kina alene tegner sig for 9 pct. af verdens formue og Indien for 2 pct. Latinamerika har i alt 4 pct. af verdens formue, mens kun 1 pct. af formuen tilhører afrikanere.

I følge det amerikanske erhvervsmagasin Forbes er der 30 amerikanere, der ejer mere end 10 milliarder dollars med Bill Gates fra Microsoft i spidsen med 59 milliarder. På verdensplan må Bill Gates dog lide den tort at se sig overhalet af mexicaneren Carlos Slim Helu, der har en personlig formue på 63 milliarder dollars, der hovedsagelig er tjent på televirksomhed. Denne for-mue svarer til 345 milliarder kr. Det kan måske være lidt svært at forholde sig til et sådant tal, men til sammenligning kan det nævnes, at det offentlige i Danmark i 2012 i alt bruger stort set det samme beløb på sundhed, uddannelse, arbejdsløshedsdag-penge, efterløn og kontanthjælp.

Blandt de 10 absolut rigeste i verden er der 4 amerikanere, 2 indere, og hvert af landene Mexico, Frankrig, Spanien og Bra-silien har 1 person på verdens top-10. Vores egen Dyne-Larsen er for første gang kommet med på top-400-listen med en plads som nr. 304 med en formue på 19 milliarder kr. Han gemmer nok ikke dem alle under hovedpuden! Der findes desværre ikke tilsvarende opgørelser fra Danmark. Mærsk McKinney Møller ligger i spidsen i den analyse, som er foretaget af Berlingske Ny-hedsmagasin. Møller råder over godt 84 milliarder kr. – men det er ikke hele beløbet, der er Hr. Møllers private ejendom, idet en stor del af pengene formelt ejes af nogle fonde, som Hr. Møller så kan styre efter forgodtbefindende. Der er et godt stykke ned til nummer 2 på listen, familien Kirk Kristiansen (Lego), der kun råder over en formue på 45 milliarder kr.

Indtil nu har vi kun set på de rige privatpersoners situation. Ser vi i stedet på selskaberne, så bliver tallene en del større. Forbes har opgjort, at den største koncern i verden er det ameri-kanske ExxonMobil, der driver olievirksomhed. Dette firma har en handelsværdi på godt 2.200 milliarder kr. Det er et pænt stykke over Danmarks samlede bruttonationalprodukt på 1.745 milliarder kr. Så det er ikke alle, der har grund til at klynke!

Nu er det sådan, at de mange millioner og milliarder, der er nævnt, ikke er kommet af sig selv. Tværtimod er de et resultat af, at milliarder af mennesker – voksne og børn – i Danmark og over hele verden har måttet knokle for langt mindre beløb for at skaffe profitter til de rige og til de allerrigeste. Det skal der laves om på!

Økonomen ønsker alle læsere et godt nytår.Socialismen er fremtiden.

Vi vil ønske alle vore medlemmer og venner et rigtigt godt nytår med tak for det samarbejde vi har haft igennem det år, der igen er løbet. Vort arbejde vil også i 2012 bestå i at være med til at sikre bedre løn og arbejdsforhold for vore medlemmer, herunder vil vi være med i alt arbejde, der kan støtte op om at sikre fuld beskæftigelse, på vore overen­skomster, vi vil deltage aktivt kampen imod ”social dumping”.Vi vil også i samarbejde med andre i det kommende år arbejde for ud­vikling af demokratiet samt få lagt pres på den nye regering og samtidig støtte regeringen i at sætte aktiviteter i gang der giver rigtige job.GODT NYTÅR.

P.B.V. Jan Rasmussen

METAL

HOVEDSTADENTR

ANSPORT

SE

KRETARIATET

BJMF ønsker alle medlemmer og faglige / politiske venner et godt nytår.

• Stop den sociale dumping.• For en ordentlig beskæftigelses­

politik, med reelt arbejde.• Bevarelse af vores velfærd.• Nej til yderlige skattelettelser

til de rige.p.b.v.

Henrik Lippert

3F forventer stigning i ledigheden

Side 6 Nr. 1 – 2012

Gambia – et liberalistisk helvede

Af Lilli Rodeck

n Gambia – ”the smiling coast” – er Afrikas mindste stat. Den lever fint op til de liberale ideer om vækst, med stadig flere nye store luksus-huse langs kysten.

Men bag kystens luksus ser livet anerledes ud. Gambia blev selvstændigt i 1965. Eng lænderne fjernede alt fra landet, som så stod uden civiladministration og hær. I mange år blev landet ledet af en præsident, som var venlig, men svag. Der var udbredt korruption i landet. Ofte stod markederne i byerne uden ris, mens havnen havde tusinder af sække liggende til rottefoder. Hæren blev først skabt i 1986. Før da havde Gambia en samarbejdsaftale med Senegal.

MilitærkupI 1994 skete et militærkup. Yahya Abdul-Aziz Jemus Junkung Jammeh, en oberst uddannet i USA, tog magten. Han var da en ung mand uden midler, men med militæret som opbakning. Hurtigt fik han fjernet det meste af kor-ruptionen, og befolkningen var tilfreds og troede nu på en bedre fremtid. I 1996 blev han valgt til præsident.

Præsident Jammeh har siden da styret landet med jernhånd. Hans forbillede var

Gadaffi. Og lige som sit for-billede, startede han med at opbygge noget godt, men har også opbygget en formidabel formue på befolkningens bekostning. At være i opposi-tion til denne mand er ikke ufarligt.

ValgetTil præsidentvalget i år var oppositionen besluttet på at ville vinde valget. De havde opbygget en fælles front. Men den siddende præsident havde ingen intentioner om at tabe et såkaldt demokratisk valg. Gennem presse og pla-kater lod præsidenten tydeligt skinne igennem, at skulle han tabe ville han lave et nyt kup. Både politiet (som stadig er lige så korrupte, som før

1994) og hæren støttede op omkring en valgkamp, som må siges at være uretfærdig og ensidig. Valgresultatet blev, som frygtet og forventet, at præsident Jammeh vandt med 72%.

Turisme og fattigdomGambia er et fattigt land. Befolkningen oplever tydeligt, at deres levestandard er faldet betydeligt. Turismen, som er hovederhvervet er i tilbagegang på grund af den kapitalistiske krise. Færre mennesker har råd til at rejse så langt. Arbejdsløshed og frygt for fremtiden holder mennesker hjemme.

Turistindustrien har fået mange mennesker til at forlade landområderne, for at bosætte sig i de store byer. De fleste ansatte på hoteller er uddannet på en hotelskole, men de kan ikke leve af den løn de får. En dygtig barten-der, tjener eller kasserer tjener mellem 950 og 1050 dalasi. Hus lejen i Serrekunda, Gambias næststørste by, ligger for 2 rum på mellem 1000 og 2000 dalasi. En sæk ris, som kan føde en familie én måned, koster 950 til 1000 dalasi. Skolegang koster mellem 1000 og 5000 dalasi om året. Maden (uden ris) koster mellem 30 og 50 dalasi om dagen. Bliver man syg, skal man betale for læge og

medicin. Behand ling for tand-byld koster hos den billigste Pharmaci 375 dalasi. Er man uddannet lærer tjener man lidt mere, nemlig 1500–2000 dalasi.

Et hurtigt regnestykke fortæller, at løn og leveom-kostninger ikke hænger sammen. Det er ganske almindeligt, at mange familier må leve af ét måltid om dagen. Er man uden arbejde venter gæld og sult forude. Mange er afhængige af penge fra udlandet, enten via familie, som lever legalt eller illegalt i Europa, eller fra turister, som har opbygget venskaber.

Udenlandske ejereEn smart forretningsmand kan starte en forretning op med ganske få midler. Mange restauranter ejes af englæn-dere, som lever et behageligt

liv på det, den underbetalte arbejdskraft tjener ind.

For at sætte ting mere i per-spektiv, bor mange turister på hoteller med aircondition og andre goder, som de ansatte på de selvsamme hoteller kun kan drømme om. Mange turister tror, at de ansatte på hotellerne får en god løn. Det kan ofte medføre ubehagelige episoder. F.eks. kom en bartender (som jo kun tjener 1050 dalasi om måneden) til at servere en for gammel øl for en gæst (som betalte 200 euro pr. dag). Bartenderen undskyldte og fandt en anden øl, godt nok fra en anden fa-brikant, som gæsten fik gratis. Gæsten gik til hotelledelsen og klagede. Bartenderen blev fyret.

1 euro = 7,50 kr. 5,30 dalasi = 1 kr.

Præsidentvalg i turistparadis under trusler om kup

Valgkamp. Præsidenten er helt i hvidt og bruger militærpersonen som usagt trussel!

Præsident Yahya Abdul-AzizJemus Junkung Jammeh

Hjørnet af en Nursery School på kanten til mangrovesump og losseplads!

4 år, men har ikke vokset meget siden hun var 2 år.

Nr. 1 – 2012 Side 7

Uddrag af Anton Nielsens tale ved hjemkomsten fra Horserød den 3. december 2011.

n Tak til jer alle for den store solidaritet, der er blevet udvist over for Horserød-Stutthof Foreningen, den sag vi kæmper for – og også for min person.

Fantastisk solidaritetMange tusinder har udtrykt deres solidaritet (ca. 3500) – man kan blive helt rundtosset af glæde. Al den menneske-lige varme, som strømmer en i møde. Vi har fået så mange nye venner, som erklærer sig enige med os i vor kamp mod de kriminelle terrorlove, for et bedre samfund – et retfærdigt, et nyt samfund. Et PET-frit samfund.

Kammeraterne i Horserød Stutthof Foreningen og jeg selv takker jer alle varmt. Det har været overvældende. Sammen fortsætter vi kampen.

Hilsner fra hele landetFra de store og mellemstore byer og fra landsbyer, som jeg dårligt kendte eksisten-sen af. Først efter at have set på poststemplet, lod de sig nogenlunde lokalisere.

Fra de tre kommunistiske partier og fra deres partiafde-linger over hele landet. Og fra deres presse. Inden jeg går videre, vil jeg gerne takke Dagbladet Arbejderen, Bladet KoMMUNiSt, Modkraft og vores uopslidelige skrivere på nettet, for jeres indsats.

Den borgerlige presse bragte stort set intet, så uden jer, var vi aldrig nået så langt ud som tilfældet blev! Og lad mig så fortsætte:

Fra Gedser til Skagen strømmede hilsnerne ind. Men dér sluttede det ikke – også Grønland og Færøerne lod høre fra sig.

Mange har meldt sig under fanerne klar til at tage fat. Det lover godt for den videre kamp!!

Udenlandsk solidaritetDet strømmede ind med solidaritetshilsener fra Socia-listiske og kommunistiske partier, fra arbejderpartier, solidaritets-organisationer, fagforeninger og fra kæm-pende frihedsbevægelser.

Den første tanke, som meldte sig hos mig i fængslet var: Jeg er ikke alene. Det er rart at vide, at der er nogen, der tænker på en. Og det var der – naturligvis. Freds-forkæmpere, antimilitarister, menneskerets-aktivister, miljøaktivister, antifascister, frihedskæmpere, revolu-tionære – alle mennesker af god vilje – tager hånd om hinanden i en vanskelig tid. Ingen bliver overladt til sig selv. Ingen bliver glemt. Det er den internationale solida-ritets styrke.

Solidariteten kommer ikke blot til udtryk mellem men-nesker i det enkelte land. Den er universel. Det har støtten til den sidste tids begiven-heder her hos os selv, været et levende bevis på. Skønt vor

sag i international målestok er yderst beskeden. Det er ingen tilfældighed at Interna-tionale synges på alle jordens tungemål. Det giver styrke til de kommende kampe, at vide at vi har søstre, brødre, kam-merater, kampfæller – lige-sindede – i alle lande.

Så der er ikke noget mærkeligt i, at det er den internationale solidaritet, man vil til livs med sine forbud. I og med vedtagelsen af de usle, kriminelle terrorlove, kan mennesker her til lands nu fængsles, hvis de op-fylder deres internationale forpligtigelser og kommer andre mennesker til hjælp.

De håbede formentlig – da de puttede mig i spjældet – at de dermed havde sat en stopper – i hvert fald for en tid – for humanitær støtte og modstanden mod overvåg-nings- og politistaten.

Der er sket det modsatte. Solidariteten er vokset fra dag til dag. De burde egentlig vide det. For det er ikke første gang i historien, man forsøger at knægte politiske modstan-dere. Det forsøgte man også i årene mellem 1940–1945. Dengang lykkedes det som bekendt heller ikke.

International klassekampVi har hver især vort front-afsnit i den internationale klassekamp – i kampen mod udbytning for frihed og ret, mod imperialismen, under-trykkerne, de hæmningsløse profitjægere og de gale krigs-magere, som truer med at rive hele menneskeheden med sig i deres fald.

Vi vedkender os vore pligter i solidaritetens navn. Vi rækker hånden ud til alle, som kæmper for frihed. Vi vil støtte med alle de midler, der står til vores rådighed.

Som vi støttede det græske folk mod juntaen, som vi støttede og fortsat støtter det cubanske folk i kampen mod USA’s blokade, som vi støttede det vietnamesiske folk mod USA’s beskidte krig, som vi støttede det chilenske folk mod Pinochet, og som de unge gik ind i kampen mod apartheidstyret i Sydafrika, og

som vi nu gør det med støtten til det palæstinensiske folk, som kæmper for deres frihed mod den israelske besæt-telsesmagt.

Den internationale solida-ritet er vort hjerteblod.

Så vi stopper ikke, om de så smider os nok så mange gange i fængsel.

Kamp begynder i DanmarkHerfra vor verden går, som der står i sangen. Vi er et led i den solidaritetens og frihe-dens kæde, som omslynger vor klode. Det gælder vort folks fremtid – det gælder vor frihed som mennesker og nation!

Vi er klar til at tage vort ansvar i denne kamp og opfordre andre til at slutte op. Men vi har ikke megen tid – det haster.

Den kapitalistiske krise bliver stadig dybere og mere omfattende. Det kapitalistiske samfund degenererer og be-gynder at smuldre, og bliver i takt hermed samtidigt mere voldeligt. Mod andre folk og nationer, som vi ser det dagligt i disse tider og – mod deres egne befolkninger.

”Krigen mod terror” er et eksempel herpå, som har et dobbelt formål: At holde verden hen i bestandig frygt for en ukendt fjende. Man kan til enhver tid male fanden – terroristen – på væggen. Man sår angst, og angst er handlingslammende. Det gør det nemmere at sætte de sid-ste rester af demokratiet ud af spillet, og stoppe tilløb til modstand mod magthaverne. Det er i hvert fald deres håb. Lad os skuffe dem!

Storkapitalen vil med alle midler søge at fastholde deres magt og privilegier – om de så skal kaste verden ud i en altødelæggende krig. Efter os syndfloden – kan det ikke være andet.

Men i takt hermed for-

stærkes modstanden mod et samfund, som end ikke kan tage vare på borgernes mest elementære rettigheder, men i stedet har erklæret social krig mod samfundets svageste. En krig som i disse dage føres fra Bryssel, og som sender hele befolkninger ned i den sociale massegrav. Vi kan stå for tur, før vi aner det.

SocialismenDerfor er det på tide at sætte socialismen på dagsordenen!

I den sammenhæng gør den nye blåskimlede regering hverken fra eller til. De klap-per også hælene sammen og står ret, når ordrerne kommer fra EU, Verdensbanken, IMF, Nato og USA.

Danmark har, såvel mili-tært, politisk og økonomisk som lovgivningsmæssigt, ja på enhver måde – udviklet sig til en lydstat: Tilbage er det skindemokrati, vi allerede kender i dag, hvor mennesker kan dømmes og straffes for at opføre sig menneskeligt.

Men tryk avler som bekendt modtryk. Og mod-standen mod det kapitalistiske systems skalten og valten med klodens og menneske-hedens fremtid tager til. Man vil ikke længere finde sig i det. Fra land til land rejses oprørets fane. Der er en an-den vej – den eneste mulige vej – kampens vej!

Magthavernes opførsel er ikke et udtryk for styrke – men for desperation. Og netop i den situationen er menneskene i øget omfang begyndt at tage deres skæbne i egne hænder. Det er godt og nødvendigt! Deri ser jeg håbet for fremtiden. Der er på trods af alt grund til optimisme. Verden er i opbrud – frem-tiden er vor. Men vi får den ikke forærende – vi må selv tage den.

Hele talen kommer på www.kommunisterne.dk

Hjemme igen...

Horserød-Stutthof Foreningen ønsker alle medlemmer, støt-ter og aktive i kampen mod terrorlovene en god jul og et godt nytår. Kampen fortsætter, og Antons fængselsophold har ikke skræmt os! HUSK: Når uret bliver ret, bliver modstand en pligt!

Side 8 Nr. 1 – 2012

Socialismen er fremtidenDer var pause i de store demonstrationer i Athen, men deltagerne blev hilst velkommen med store bannere overalt i byen

n Under parolen ”Socialismen er fremtiden” afholdtes det 13. årlige internationale møde i den kommunistiske bevægel-se i december måned i Athen. 78 partier fra alle kontinenter mødtes for at diskutere den internationale situation og de opgaver, der ligger for at videreudvikle klassekampen under kapitalismens krise frem mod opbyggelsen af socialisme. Erfaringerne i de folkelige oprør, strejker og protester, som ruller hen over verden fra land til land i protest mod kapitalismens brutale anti sociale fremfærd og dens imperialistiske krige og krigstrusler blev grundigt debatteret.

StrejkeMødet hilste de tiltagende folkelige kampe velkommen, og udtalte, at de udløser et stort frigørende potentiale mod imperialisme og mod kapitalistisk udbytning og undertrykkelse til gavn for

verdens arbejderes sociale og faglige rettigheder og ret til social tryghed. I løbet af det tre dage lange møde fik delta-gerne da også mulighed for at hilse de godt 400 strejkende stålarbejdere, der som de før-ste er blevet mødt med krav fra deres arbejdsgiver om nedsat arbejdstid og 40% løn-nedgang, samtidig med at 34 kolleger blev fyret. De har nu strejket i mere end en måned. Virksomheden har truet med at yderligere 180 vil blive fyret hvis de ikke bøjer nakken. Det gør de ikke, og der var stor opbakning fra arbejdere i hele byen, der kom ud til stål-værket med mad og drikke til de demonstrerende strejken-de og med julegaver til deres børn. ”I kan intet uden os – vi behøver ingen boss” sådan kan man oversætte de paroler, der med jævne mellemrum blev råbt af de strejkende, der regner med at skulle holde jul foran fabrikken.

Kampen skal udviklesMødets konklusioner blev udmundet i en udtalelse, hvor det blandt andet hedder, at ”den dybe og vedvarende kapitalistiske krise fortsat dominerer den internationale situation, og krisen ledsages af en optrapning i imperialis-mens aggression, sådan som det blev udtrykt på Lissabon-

topmødet om den nye NATO-strategi. Dette understreger nødvendigheden af at udvikle den folkelige kamp og fore-tage større forandringer i samordningen af kræfterne på globalt plan. Denne virkelig-hed bekræfter de analyser, der blev opridset i erklærin-gerne fra det 10., 11. og 12. Internationale Møde, holdt i

São Paolo i 2008, New Delhi 2009 og Tshwane 2010.

SystemkriseDet bliver stadig mere tydeligt for millioner af arbejdende mennesker, at krisen er sy-stemets krise. Det er ikke sådan, at der er fejl i systemet; det er selve systemet, der er forkert og derfor fremkalder regelmæssige periodiske kriser. Krisen er resultatet af skærpelsen af kapitalismens hovedmodsætning mellem produktionens samfundsmæs-sige karakter og tilegnelsens privatkapitalistiske form; den er ikke en følge af en særlig version af systemets styringspolitik, af vildskud fremkaldt af bankierers og andre kapitalisters grådighed, eller af manglen på effektive reguleringsmekanismer. Den understreger kapitalismens historiske grænser, behovet for at styrke de antimonopo-listiske og antikapitalistiske mål i kampen, og nødvendig-heden af at omstyrte kapitalis-men gennem revolution.

Videregiver regningenI USA, Japan, EU og mere generelt i de stærke kapitali-stiske økonomier i hele den kapitalistiske verden fører den restriktive politiske linje på den ene side til en vedvarende og dyb afmatning. På den an-den side yder den ekspansio-nistiske politiske ledelse store statslige støttepakker til mo-nopolgrupperne, finanskapita-len og bankerne og forstær-ker dermed oppumpningen af statsgælden. Kapitalismen overfører virksomhedernes manglende betalingsevne til landenes regeringer. Kapita-lismen har intet andet svar på krisen end masseødelæggelse af produktivkræfter og res-sourcer, masseafskedigelser, fabrikslukninger og bredt anlagte angreb på arbejderes og fagforeningers rettigheder, på lønninger, pensioner og sociale tryghedsydelser, altså nedskæringer af menneskers

Formanden for KPiD i debatten foran mødets logo

Deltagerne i det internationale møde besøgte de strejkende stålarbejdere i Athen

Nr. 1 – 2012 Side 9

Efter lørdagens møde afholdt Grækenlands Kommunistiske Ungdomsforbund solidaritetskoncert, som sluttede med at synge internationale

indkomster og en uhyre stigning i arbejdsløshed og fattigdom.

Offensiven mod folket vok-ser i styrke, og det kommer særlig stærkt til udtryk i visse regioner. Koncentrationen og centraliseringen af kapital skærper den økonomiske og politiske magts reaktionære karakter. Man fremmer kapi-talistiske omstruktureringer og privatiseringer med sigte på at øge konkurrenceevnen og maksimere kapitalens profit ved at sikre billigere arbejdskraft og skrue sociale og arbejdstagermæssige ret-tigheder årtier tilbage.

Rivalisering og krigKrisens styrke, det faktum, at den rammer hele kloden samtidig, og den ringe udsigt til en bedring gør det vanskeli-gere for de borgerlige kræfter at styre krisen. Disse faktorer fører til en skærpelse af mod-sætningerne og rivaliseringen mellem de imperialistiske aktører og øger risikoen for imperialistiske krige.

Den imperialistiske aggres-sion forstærkes. I adskillige regioner i Mellemøsten, Asien og Afrika er der al-lerede flere steder spændte forhold eller krige, og antallet stiger. Hertil kommer de nynazistiske og fremmed-fjendske kræfters fremvækst i Europa og de flervinklede indgreb, trusler og angreb mod folkelige bevægelser og progressive politiske kræfter i Sydamerika. Militarise rin-gen forstærkes. Risikoen for en generel storbrand på

regionalt plan bliver endnu større. På den baggrund er det af grundlæggende betyd-ning at udvide og styrke den anti-imperialistiske sociale og politiske front og kampen for fred med henblik på at udryd-de årsagerne til imperialisti-ske krige.

KlassekampenVi står ved en historisk kors-vej, og folket kan følge to veje:

• Den kapitalistiske vej med udbytning af folkene og store farer for freden, arbej-dernes og folkenes ret og de demokratiske rettigheder, og

• frihedens vej med enorme muligheder for at fremme arbejdernes og folkenes interesser og at sikre fremskridt, social retfær-dighed, folkenes selvbestem-melse og fred: den vej, hvor arbejdernes og folkenes kamp stræber mod antikapitalistiske mål, og som fører til opbyg-ningen af socialisme og kom-munisme, som en historisk nødvendighed.

Vi hilser arbejdernes og folkenes kampe velkommen og understreger behovet for at styrke dem. Omstæn-dighederne kræver en inten-sivering af klassekampen, folkemassernes ideologiske politiske kamp, for at bremse de antifolkelige tiltag og fremme de kampmål, der tjener moderne menneskers behov; der er behov for et organiseret modangreb fra arbejderside, for antimonopo-listisk og anti-imperialistisk modstand og for omstyrtelse af kapitalismen og afskaffelse

af menneskers udbytning af hinanden.

AktionsenhedI dag har omstændighederne formet sig sådan, at der kan opbygges vidtstrakte sam-fundsmæssige antimonopoli-stiske og anti-imperialistiske forbund, der er i stand til at overvinde imperialismens mangesidige angreb og ag-gression, og som kan kæmpe for at få magt og fremhjælpe dybtgående, progressive, radikale og revolutionære forandringer.

Arbejderklassens enhed og organisering og fagbevæ-gelsens klasseorientering er grundlæggende faktorer, når der skal sikres en opbygning af effektive samfundsmæs-sige forbund med bønderne, byernes mellemlag, kvinde-

bevægelsen og ungdomsbe-vægelsen.

Ideologisk kampDen kommunistiske bevæ-gelses ideologiske kamp er af livsvigtig betydning for at kunne forsvare og udvikle den videnskabelige socialisme, for at afvise tidens antikommu-nisme, for at træde op imod den borgerlige ideologi og de uvidenskabelige teorier og opportunistiske strømninger, der afviser klassekampen, og for at bekæmpe de socialde-mokratiske kræfter, der for-svarer og iværksætter antifol-kelige og pro-imperialistiske politiske tiltag ved at støtte kapitalens og imperialismens strategi. Hvis mennesker skal forstå behovet for enhed i kampen for social, national og klassemæssig frigørelse og for det socialistiske alternativ, er det nødvendigt, at den kommunistiske bevægelse iværksætter en ideologisk modoffensiv.

SocialismeOmstyrtelsen af kapitalismen og opbygningen af socialis-men udgør en påtrængende nødvendighed for folkene. I lyset af den kapitalistiske krise og dens følgevirknin-

ger beviser erfaringerne fra den socialistiske opbygning socialismens overlegenhed. Vi understreger vores solidaritet med de folk, der kæmper for socialisme. Kun socialismen kan skabe betingelserne for at få udryddet krige, arbejds-løshed, sult, elendighed, analfabetisme, usikkerhed hos hundreder af millioner mennesker og ødelæggelse af miljøet. Kun socialismen kan skabe betingelser for udvik-ling i overensstemmelse med arbejdernes behov i nutiden.

Arbejdere, bønder, arbej-dere i by og på land, kvinder og unge – vi kalder jer til at kæmpe sammen med os for at få gjort ende på dette kapita-listiske barbari. Der er et håb, og der er en udsigt. Frem-tiden tilhører os. Fremtiden er socialisme – Socialismen er fremtiden!

Hele udtalelsen kan læses på www.kommunisterne.dk Mødet vedtog derudover en række solidaritetsudtalelser og en plan for fælles aktioner i det kommende år.

n I mødet deltog fra Kom-munistisk Parti i Danmark formand Betty Frydensbjerg Carlsson og international sekretær Bo Møller.

Side 10 Nr. 1 – 2012

Mere til skolepraktikanterAf Martin Jensen

n Der er noget at rette op på efter den tidligere regerings mishandling af de uddannel-sessøgendes vilkår. Rege-ringen og Enhedslisten har indgået en uddannelsesaftale, der sikrer at besparelserne fra ”Genopretningspakken” på skolepraktikanternes løn bliver rullet tilbage.

Mere i lønI ”Genopretningspakken” blev lønnen for hjemmeboende skolepraktikanter over 18 år skåret med 46 procent. Den besparelse er nu rullet tilbage, og formand for Erhvervs-skolernes Elevorganisation, Christian Treholt er tilfreds: ”Vi er rigtig glade for at rege-ringen og Enhedslisten ruller besparelsen på skoleprakti-kanternes løn tilbage. Det var en uhørt svinestreg, at voksne mennesker skulle gå til om-kring 20 kroner i timen. Det er godt at der nu er rådet bod på den uretfærdighed.”

TaxameterpengeDe penge der går til undervis-ning – uddannelsestaxametret – bliver tilført yderligere 70 millioner kroner. ”Det er en stor sejr for eleverne, at vi

får et regulært løft af ud-dannelseskvaliteten. Det vil gøre uddannelserne bedre og mindske frafaldet på erhvervs-uddannelserne. 70 millioner kroner er selvfølgelig kun en start, men det er en god start. Vi håber, at det blot er første skridt mod en genopretning af kvaliteten på erhvervsud-dannelserne”, siger Christian Treholt.

Fleksibelt loftPå de gymnasiale uddannelser er regeringen og Enhedslisten blevet enige om et fleksibelt loft over klassestørrelserne på 28 elever. Loftet er gjort fleksi-belt, det vil sige at der højst må være 28 elever i gennem-

snit pr. årgang, i klasserne.Problemet med de alt for

store klasser, er noget man kender fra næsten alle de gymnasiale uddannelser. Det forringer undervisningen når eleverne skal sidde stuvet sammen.

Det øgede tilskud til uddan-nelsestaxametret på erhvervs-uddannelserne koster 70 millioner kroner.

Den øgede løn til skole-praktikanterne koster 50 millioner kroner og loftet over klassestørrelserne koster 130 millioner kroner. I alt er der sat 250 millioner kroner af.

Rumsonde på kollisionskursDen russiske rumsonde Phobos-Grunt, der er strandet i kreds-løb om jorden, ventes at styrte ned i starten af 2012.

Sondens opgave var at undersøge Mars’ største måne, Pho-bos. Det var meningen, at den skulle lande på Phobos i februar 2013, indsamle prøver og sende dem hjem i en kapsel til jorden. Men alle forsøg på at få den sendt ud af Jordens tyngdekraft er mislykkedes. Den reagerer ikke på kommandoer sendt fra et antenneanlæg i Perth i Australien, så sonden vil langsomt men sikkert indtræde i Jordens atmosfære og delvist brænde op.

Med rakettrin og brændstof vil der være tale om ca. 13 tons, der vender tilbage til Jorden. Størsteparten – herunder det gif-tige brændstof – vil formentlig brænde op i atmosfæren.

Ostefedt sundere end smørEt forskerhold fra Københavns Universitet har påvist at fedt fra ost sænker indholdet af LDL-kolestorol i blodet, sammenlignet med den samme mængde fedt fra smør. Samtidig kunne man konstatere, at ost i større mængder heller ikke påvirker koleste-roltallet i forhold til forsøgspersonernes almindelige kost.

Så det er ikke al animalsk fedt der er skadeligt.

Fri leg bedre end idrætDanske børn bevæger sig for lidt, det har fået mange forældre til at melde dem ind i idrætsforeninger. Det er naturligvis godt, men det ville være bedre at stimulere ungerne til at bevæge sig i skolegården og på fritidshjemmet.

Langt det meste af børnenes fysiske aktivitet foregår som selvorganiseret aktivitet, hvor intensiteten er lige så høj som i fritids- og skoleidræt.

Idrætsforeningernes fællesskaber kan være svære at blive en del af, hvis forældrene ikke selv har erfaring med idræt, eller hvis de ikke har de økonomiske ressourcer til kontingent, transport og udstyr.

Der er et enormt potentiale i frikvartererne og fritidshjem, hvis der er nogle gode udendørs faciliteter for fysisk aktivitet.

Tykt eller tyndt vandHvad er lettest, at svømme i almindeligt vand eller i sirup? Et af menneskehedens store spørgsmål, der har naget kemiprofessor Edward Cussler i mere end 30 år. Han satte sig for at undersøge dette vigtige spørgsmål.

Han brugte derfor to swimmingpools á 25 meter, 16 sports-svømmere og 300 kilo fortykningsmiddel og et stopur.

Forsøget var en ubetinget succes. De 16 svømmere boltrede sig – først i almindeligt vand og dernæst i siruppen.

Konklusionen blev, at det ikke er vanskeligere at svømme i sirup end almindeligt vand. Modstanden er ganske vist større i sirup, men det opvejes af, at svømmeren kan støde kraftigere fra med arme og ben.

Hermed er dette vigtige spørgsmål afklaret.

Mad – tømmermændHele december har vi spist os gennem bjerge af flæskesteg, brune kartofler, konfekt og risalamande. Vi ved at for mange øl og snaps kan give tømmermænd. Men kan for meget mad give madtømmermænd?

”Normale” tømmermænd i hovedet skyldes dehydrering, fordi alkohol er vanddrivende og trækker vand ud af cellerne, hvilket blandt andet giver hovedpine. Man kan dog godt få andre ubehagelige fysiske symptomer af at spise for meget, især hvis overspisningen står på flere dage i træk.

Når man får en stor mængde mad ned i mavesækken og stadig har fyldte tarme efter julefrokosten dagen forinden, kan der ske det, at maden begynder at trænge tilbage op i spiserøret, fordi der ikke er plads til den, og det kan gøre ondt.

Fortynder man den fede mad, er det godt for maven. Man kan for eksempel sætte grove grøntsager på bordet sammen med kødet, så er der større sandsynlighed for at man slipper for madtømmermændene.

FRA vIDENSKABENS vERDEN Af Martin Jensen

Jeg vil gerne tegne abonnement på

n 1/1 år (275 kr.)

n 1/2 år (165 kr.)

n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år

n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark

Navn:

Adresse:

Postnr./by:

Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV E-mail: kommunist@kommunisterne.dk – Hjemmeside: www.kommunisterne.dk

Slagterlærlinge i skolepraktik

Nr. 1 – 2012 Side 11

Godt nytår 2012 Godt nytår 2012

Til kamp mod Monopol­kapitalismen

Til kamp for socialismenGodt Nytår

Til alle kammerater og venner

KPiD Indre by afdeling

Godt NytårFasthold undtagelserneBefolkningen skal ikke betale kapitalens krise

KPiD Amagerland

Forsvar FredenTræk Danmark ud af krigeneHilsener til familie, venner og kammerater i hele verden

KPiD Århus afdeling

KPiD Fredericia og omegn

ønsker kammeraterne et Godt Nytår

Kapitalismen er proble­met – Socialismen er

løsningen

KPiD Nordvest

KPiD Vesthimmerland

ønsker alle kammerater, venner og sympatise­

rende et Godt Nytår med kraftige visioner og nye kræfter

KPiD Amager

ønsker kammerater og venner et godt Nytår

En ny politik er påkrævetLad os indføre

socialismen

Kammerater, venner og sympatisører ønskes alle

et godt nytår

EN BEDRE VERDEN ER MULIG

Frigiv de 5 cubanere!

Midtvestjylland afdeling

KPiD Nordjylland

Ønsker alle kammerater og læsere et rigtigt

godt Nytår!Stands ’merkozy’s hær­

gen over Europa

KPiD Vestegnen

ønsker alle medlemmer og venner et godt nytår. Lad os sammen styrke

KPiD i det nye år!

Kapitalismen er proble­met – socialismen er

løsningen!

KPiD EsbjergFor en renere Nordsø

For Fred og socialisme

Ӯdelt er mennesket jorden er rig.

Findes her sult og nødskyldes det svig.”

Styrk Kommunistisk Parti i Danmark – Godt Nytår

Afdeling Vest

Skive og omegn

Godt Nytår!Med kommunisterne ind

i fremtiden

KPiD Nordsjælland

Kampen går videre:Alle medlemmer og

sympatiserende ønskes en god jul

og et godt nytår.

Bestyrelsen

Venner og kammerater ønskes et godt nytår!

Styrk partietKapitalismen er proble­

met – Socialismen er løsningen!

Harald RasmussenDragør

Et rigtigt Godt NytårOg et godt, socialistisk

NytårPensionisternes

Hobbyklub af 1965

KPiD Storstrøm afd

Ønsker alle et godt nytår i håb om mange nye

læsere til vores blad og fremgang for vort parti

ønsker alle sine medlemmer og læsere et godt og fremgangsrigt NYTÅR

Når uret bliver ret – er modstand en pligt.

Vi kræver en folke­pension vi kan leve afFjern forringelserne af

efterlønnenVi har betalt

God jul og godt nytår

JBF Efterløns- og pensionistklub i BJMF

KPiD-fraktionen i BJMF

Ønsker alle parti­kammerater og venner

Et GODT RØDT NYTÅR

FIR ønsker alle medlemmer, venner og medkæmpere et godt og lykkebringende nytår 2012.

For bestyrelsen Allan Christiansen

Fælles i kampen for en socialistisk fremtid

DKP Landsledelsen

DKP Storkøbenhavn

Alle kammeraterne i DKP og KPiD ønskes et Godt Nytår!

Tak for et rigtig godt samarbejde i det forgangne år.

Nej til EU’s finanspagt

Ja til arbejde, uddannelse og velfærd

For socialisme

Kommunistisk PartiLandsledelsen

Flere annoncer på side 5 og 14...

Side 12 Nr. 1 – 2012

Stort romanprojekt om det 20. århundredeAf Margit Andersen

n Overgangen fra 1900 til 2000-tallet har inspireret flere forfattere til fremragende værker, bl.a. hollandske Geert Mak og norske Gunnar Staale-sen, og nu også svenske Jan Guillou, der går i store sko og har planlagt en serie på ikke mindre end ti bind om det forgangne århundrede, der var præget af samfunds-mæssige store ændringer og tekniske landvindinger og af to frygtelige verdenskrige.

Første bind, Brobyggerne, dækker perioden fra 1901 til 1920 og begynder i Norge, hvor tre fiskerdrenge mister deres far på havet. I stedet for at blive sendt ud som arbejdsdrenge ender de ved hjælp af deres gode hoveder og formuende borgere med at blive uddannet til ingeniører på den tids bedste tekniske universitet, der lå i Dresden.

Herefter var planen, at de sammen skulle tilbage til Norge for at afbetale deres skolepenge, men sådan skulle det ikke gå. Sverre rejser til England med sin kæreste, der uheldigvis er en mand, og

dermed forsvinder han ud af historien i dette bind. Oscar bedrages af en kvinde og flygter fra sin skam og sorg til Tysk Østafrika, i dag Tanza-nia, og kun den artige Lauritz tager hjem for at forestå det krævende arbejde med at anlægge Bergensbanen fra Bergen til Oslo over højfjeldet Hardangervidda.

Jernbanen var en fantastisk opfindelse, som nu gjorde det muligt at tilbagelægge store afstande på meget kortere tid, og ved at sprænge sig igennem bjerge og bygge broer over slugter at forcere tidligere ufarbare områder. I Afrika kommer Oscar også til at anlægge jernbaner, og vi følger de to brødres arbejde i hver sin del af verden under vidt forskellige forhold.

Guillou er ikke den, der sidder og finpudser adjek-tiverne og ej heller den store karakterskildrer, men han kan skrue en historie sammen, så den fængsler og underholder uden at være en ”sidevender”. I et roligt tempo og meget detaljeret beskriver han in-geniørernes og brobissernes vanskelige og ofte farlige ar-

bejde, uanset om det foregår i den nordlige isvinter eller under sydens sol med sultne løver luskende rundt i krattet.

I en del år går det rigtigt godt for de to brødre, der kommer til både penge og ære. De er et par sande Guillou-helte, som kan klare det hele og holder moralen højt. Men så udbryder Første Verdenskrig og vender op og ned på alting, og her er det et genialt træk af Guillou, at han har anbragt Oscar i Afrika, for vi får nu skildret en for de fleste mere ukendt side af denne krig, nemlig kampen mellem koloni magterne set fra tysk side med Oscars øjne, for godt nok er han nordmand, men via sin ud-dannelse i Dresden og års arbejde blandt tyskere er han selv blevet lidt af en tysker. Vi har hørt meget om, hvordan soldaterne i Europa menings-løst og hensynsløst blev ofret i et uhørt antal i skyttegravene, men ikke så meget om, hvordan englænderne f.eks. transporterede den ene skibs-last efter den anden af indere til Afrika for at lade dem, der havde overlevet trans-

porten, dø af underernæring, tropesygdomme eller som kanonføde.

Norge var som bekendt ikke med i krigen, men mær-kede den ved at mange søfolk og fiskere mistede livet ved angreb af tyske ubåde, hvad der skabte et stærkt tysker-had. Det rammer Lauritz’ familie, da han er gift med en tysk kvinde, og den ser sig nødsaget til at forlade landet.

Guillou kommer vidt om-kring geografisk og politisk og tager centrale temaer i

tiden op som racisme, kolo-nialisme, arbejderbevægel-sens fremvækst og kvinde-frigørelse. Hans holdninger er ikke til at tage fejl af, men hans verdensbillede er ikke sort-hvidt. Efter de godt 500 sider er man ikke mæt, men parat til at gå i gang med næste bind, så snart det duk-ker op.

Jan Guillou: Brobyggerneoversat af Anders JohansenModtryk. 548 sider. 299 kroner

Krigens rædslerAf John Poulsen

n Det er påfaldende, at de pressefotos, som vinder ved diverse konkurrencer, næsten altid viser mennesker i ekstreme situationer, ude på tilværelsens yderste kant. De er forfærdelige at se på, men det forfærdelige har sin tiltrækning, vel at mærke for betragteren.

Det vidste den spanske maler Goya (1746-1828), der som en avisreporter i tegninger og grafik skildrede sit land og sin tid på en måde, der ikke lader nutiden noget efter, hvad angår stærke effekter, der var beregnet på at få beskueren til at gyse frydefuldt, men også til at

forholde sig til de omgivende rædsler, uretfærdigheder og dumheder. Hans mest berømte grafiske serie er ”Krigens rædsler” bestående af 80 blade, hvor han har skil-dret krigens afskyelighed og barbari på en så almengyldig måde, at billederne virkning er lige så stærk i dag som for 200 år siden. Udgangspunk-tet var Frankrigs besættelse af Spanien i 1808 under Napoleonskrigene, og han arbejdede på dem fra 1810 til 1820. I værk nr. 30 ”Krigens ødelæggelser” vises følgerne af franskmændenes bombning af civile mål. Med sit kaos af forvredne menneskekroppe, murbrokker og diverse flyvende inventar leder den

tanken hen på Picassos ”Guernica”.

Krigsraderingerne pub-liceredes først i 1863, en men-neskealder efter hans død. Goya vovede ikke selv at gøre det mens han levede, fordi det var politisk sprængstof. Den eneste grafiske serie som han turde sælge var den uskyldige tyrefægterserie. Det er nu muligt at se raderingerne på Malmø Konsthall frem til 26. februar. I samme periode kan ses arbejder af Gerhard Nord-ström, som i årenes løb er blevet inspireret af ”Krigens rædsler”.

Malmö Konsthall: Goya – Krigens rædsler” frem til 26. februar 2012.

Goya: Med eller uden fornuft (1812-15)

Nr. 1 – 2012 Side 13

Det bogløse bibliotekAf John Poulsen

n I sidste nummer af KoM-MUNiSt fortalte vi om, at der i Faxe kommune var oprettet såkaldte micro-biblioteker, som i realiteten ikke har no-get med biblioteker at gøre.

På Frederiksberg, hvor der skal spares 4 mill. kr. i perio-den frem til 2014, har man nu planer om, at biblioteket på Danasvej skal indskrænkes til en etage mod tidligere to og tømmes for bøger, for i stedet kun at være avislæsesal. For at sælge denne ide har kommunen formuleret det på denne floromvundne måde: ”Stuetagen på biblioteket på Danasvej understøtter en anden form for dialog, nemlig den der foregår på avislæse-salen, hvor læserne dagligt er i dialog med samfundsud-

viklingen. Det er en tradition, der går tilbage til oplysnings-tidens kaffehuse i England, der blev arnestedet for den demokratiske debat. Biblio-teket på Danasvej understøt-ter denne demokratitradition ved at være aviscafe med bred åbningstid fra tidlig morgen til sen aften og evt. med en café drevet af en samarbejdspartner”. Om man har inddraget brugerne i en demokratisk proces vides ikke, men det tyder det ikke på ud fra de mange læserbre-ve i lokalpressen. Borgerne på Frederiksberg frygter, at den samlede plan for bib-lioteksvæsenet i kommunen ender med at der kun bliver et rigtigt bibliotek, nemlig hovedbiblioteket.

Situationen i Høje Tåstrup ser endnu værre ud. Her

nedlægger man tre ud af seks filialer, nemlig i Fløng, Sengeløse og Reerslev. Men det er åbenbart ikke gået op for biblioteksledelsen for på hjemmesiden stod helt frem til lukningen af filialerne, at ”der findes 6 biblioteker i Høje Tåstrup Kommune. De er fordelt over hele kom-munen, så der aldrig er langt til det nærmeste bibliotek”, men det bliver der nu.

På Lolland er man mere ærlige. Her står der på fem ud af kommunens otte filialer, at de lukker den 22. december. Det bliver en sorgens dag i de mindre byer, og øen bliver kulturelt fattigere. To af fili-alerne befinder sig på Femø og Fejø og har kun åbent en dag om ugen i to timer, mens de øvrige tre i Hornby, Hobelev og Søllerød hver har

åbent ialt 10 timer fordelt på tre dage om ugen. Før i tiden havde hver af de syv kom-muner, som Lolland består af, sit eget bibliotek, men nu er der kun tre tilbage, og det i et område hvor der er mange arbejdsløse og ældre, som ikke har de store muligheder for at komme henholdsvis til Maribo, Nakskov og Rødby Havn. Undersøgelser viser, at når afstanden til et bibliotek bliver mere end fem kilo-meter, så besøger man det sjældnere. På Lolland vil der for nogle blive meget langt til et bibliotek.

I Middelfart fik man for nog le år siden et nyt og flot bibliotek, og de større udgifter til driften af dette får nu konsekvenser for filialen i Strib. Her havde man først forberedt et åbent bibliotek,

men under budgetforhan-dlingerne vedtog man at lukke det. Det medførte indsamling af 1.000 under-skrifter, og kommunen bad om forslag fra borgerne. Hvis borgernes forslag gennem-føres, vil der blive tale om en form for indirekte bruger-betaling, fordi det foreslås, at der indsamles 330.000 kr. til bl.a. indkøb af bøger og aviser og it-licens. Dertil kommer, at frivillige skal tage sig af det. Det eneste kommunen gør er at stille lokalerne til rådighed. I Randers blev et forsøg på brugerbetaling standset i marts. Om denne kamuflerede brugerbetal-ing tillades vil vise sig, når der har været forhandlinger mellem Striboniterne og kom-munen.

Børge Thing – modig og uselvisk frihedskæmperAf John Poulsen

n I 2009 udgav historikeren Morten Thing bogen ”Min mors historie”. Den bliver nu fulgt op af ”SABOTØREN – Min fars historie”, om den legendariske leder af BOPA, Børge Thing (1917-1971), som havde dæknavnet Brandt. Naturligvis er der en række gentagelser fra ”Min mors historie”, men det tænker man ikke så meget over, når man først er blevet fanget af den interessante bog.

Børge Thing blev født i 1917 i en arbejderfamilie, som var meget religiøs, og det satte sit præg på familiens hverdag. Tidligt kom han ind i spejderbevægelsen FDF, men der blev også plads til at spille fodbold og dyrke brydning. Som 14-årig kom han i lære som blikkenslager og blev medlem af fagforeningen og DsU. Efter endt læretid tog han på valsen rundt i Europa og endte som arbejdsløs i København i 1936, hvor han begyndte at gå på Borups

Højskole. Der mødte han Dora, hans senere kone, der var ungkommunist, og det varede ikke længe, før han brød med DsU og meldte sig ind i DKU og senere partiet. Han var meget aktiv i sin fagforening og i den kommu-nistiske fraktion. Da han ikke var kendt af politiet, blev han ikke arresteret den 22. juni 1941, men kunne indgå i det illegale arbejde på Bispebjerg. På et tidspunkt i 1942 blev han opfordret til at indtræde i en gruppe, der skulle lave sabotage og som blev en del af KOPA (Kommunistiske Partisaner), det senere BOPA. Langsomt blev han inddraget i flere og flere sabotageopgav-er, og i 1944 fik han af partiet overdraget opgaven at lede BOPA efter Ejgil Larsen. Selv om det var en kommunist, der stod i spidsen for or-ganisationen, og den fik sine opgaver gennem partiet, så var flertallet ikke kommunis-ter, hvilket var ganske bevidst fra partiets side. Mange af medlemmerne var arbejdere,

og gennem partiets mange kontakter til arbejds pladserne kunne man gennemføre nogle af de største og dristigste sabotageaktioner uden de store tab. Desværre lykkedes det for tyskerne ved hjælp af stikkere at arrestere en del af medlemmerne, som endte i tyske koncentrationslejre. I bogen gives skildringer af BOPAs mange aktioner. Der fortælles også om de store problemer, gruppen havde med at fremskaffe sprængstof og våben. Den mærkede tydeligt den skæve våbenfordeling, som skyld-tes kommunistangst, og det var kun pga. den grundige planlægning af aktionerne, at de manglende våben ikke kostede flere liv.

Efter befrielsen blev Børge Thing medlem af DKU’s hovedbestyrelse og redak-tør af Ungdommens Røst. Allerede i 1944 havde han i bladet gjort sig til talsmand for, at hæren efter krigen skulle demokratiseres og blive en folkehær, hvori mod-

standsfolkene skulle spille en rolle. Sammen med 500 andre modstandsfolk blev han ansat i hæren, men de fleste blev hurtigt chikaneret og frosset ud af de gamle officerer, som ikke ønskede at almindelige arbejdere blev officerer. Børge Thing blev udnævnt til kaptajn, men fordi han var kommunist avancerede han ikke, og i 1954 forlod han hæren pga. sygdom, men også på grund af den behandling han var blevet

udsat for. Han skulle finde en ny karriere, og det blev i det private erhvervsliv. I 1958 forlod han og Dora DKP og fulgte med Aksel Larsen over i SF. I 1971 døde han af kræft som følge af, at han 30 år før var blevet udsat for den farlige kontrastvæske thorotrast. I en nekrolog i Land og Folk skrev man at ”Børge Thing var i de senere år ikke medlem af vort parti, men han vil altid blive husket for sin modige og inspirerende indsats i kampen for Danmarks frihed… Måske er han og hans uselviske indsats glemt af det officielle Danmark, men hans kam-merater og våbenfæller fra dengang vil huske ham som en kammerat, der ikke kun var leder, men selv deltog aktivt i forreste kamplinje, et eksempel til efterfølgelse.”

Morten thing: Sabotøren – Min fars historie. Nemos bibliotek. 384 s. 299 kr.

Side 14 Nr. 1 – 2012

Godt nytår 2012

KulTuRlIv

Film værd at seBrøndgraverens datterHuden jeg bor iJane EyreOslo, 31. august Samme dag næste år

Scherfig og CarlsbergI 2008 standsede Carlsberg al produktion på den gamle grund i Valby og flyttede den til Fredericia. Hermed var en 150 år gammel æra slut, og flere hundrede bryggeriarbejdere mistede deres arbejde. Samtidig gik man i gang med at planlægge, hvad den 33 hektar store grund og de mange bygninger skulle bruges til i fremtiden.

En af de bygninger, der er planer om at nedrive, er den gamle børnehave. I den forbindelse kom det frem, at Carlsberg ikke ville ofre de 350.000 kr., som det ville koste at redde de to vægmalerier, som Hans Scherfig malede i 1948. De mente, at det ville koste mere at redde dem, end de var værd, og derfor ville de ikke ofre penge på at bevare et af Scherfigs væsentligste arbejder, selvom de, når grund og bygninger er solgt, vil kunne score en gevinst på mange hundrede millioner.

Heldigvis har Ny Carlsberg Fondet, der oprindeligt finan-sierede vægmalerierne, meddelt at ”vi må hellere betale Scher-figs udsmykning”. Fondets formand, Hans Edvard Nørregård-Nielsen skriver i slutningen af sin kommentar i Politiken, at ”vi ville ikke kunne se vores grundlægger i øjnene, uden hermed, nødig og dog gerne, at erklære os villige til at betale for en forsvarlig nedtagelse af Scherfigs udsmykning med henblik på anvendelse et andet sted.” Men det kan Carlsberg A/S åbenbart godt.

Børnenes ArbejdermuseumArbejdermuseet åbnede i slutningen af november et Børnenes Arbejdermuseum i stueetagen, hvor ABA tidligere havde lokaler. Her kan børnene bl.a. opleve en typisk arbejderbolig fra 30’erne med lokum i gården, og der er også indrettet et fag-foreningskontor. I disse lokaler har Stauning haft sit kontor, og her fortælles om hans liv, og man kan blive fotograferet sammen med ham i den berømte plakat fra 1935 ”Stauning eller Kaos”.

I modsætning til andre børnemuseer er Arbejdermuseets et sted, hvor børn og voksne kan have det sjovt og lære noget sammen.

SpAlTEN

KammeraterTak for en dejlig dag den 19. november!

Jeg fik det jeg ønskede mig, en god fest og flotte gaver. Kan man forlange mere?

Godt Nytår!Sonja

Besøg kommunisternes nye hjemmeside:

www.kommunisterne.dk

Bladfond 2011Afdelinger 22/11–19/12Nordsjælland ………………………………………… 500,00 Nordvest ……………………………………………… 35,00 Esbjerg ……………………………………………… 100,00 Storstrøm …………………………………………… 150,00 Vestegnen …………………………………………… 335,00 Århus ………………………………………………… 50,00

Bladfond i alt ……………………………………… 1.170,00

MINDEORD

I mindet om en nær gammel ven og kammeratJørgen Jønsson

Birte Møholm

Dansk Cubansk Forening

Hermed de af Notarius Publicus udtrukne numre i Dansk-Cubansk Forenings Solidaritetslotteri:

– En rejse for 2 til Cuba: 2562 – 1 fl. Havana Club: 530 535 1337 2036 2231 2884 3982 4341

4956 5545– 2 Havana Cigarer: 718 5624 5802 6325 6838– Che t-shirt: 486 501 1647 2309 2641 2748 3088 4184 5272

6507– Gavekort på 150 kr. til DCF’s butik: 2472 3021 4796 5250

6425– Bogen “José Martí” Liv og Værk: 1030 1686 1869 2812 4719

5048 5696 5939 6088 6333

ACREATIONv/ Joan og Preben Fogelstrøm

FOR FRED OG SOCIALISMEKUNST OG INDRAMNING

Vendersgade 3 kld.1362 KTelefon 2067 9644

FUNCHS VINSTUEØNSKER GÆSTER OG VENNER EN GOD JULOG GODT NYTÅR

Funchs vinstue Nørre Farimagsgade 55

København K

Kongres i KPiDLandsledelsen i Kommu-nistisk Parti i Danmark har vedtaget at indkalde den 10. kongres til afholdelse i pinsen 2012. Det er i dagene 26.–28. maj.

Som forberedelse til kongressens beslutninger udsender landsledelsen umiddelbart efter nytår et diskussionsoplæg til brug for afdelingernes diskussioner og eventuelle forslag til kongres-sen. Diskussionsoplægget indeholder partiets analyse af den aktuelle politiske si-tuation og konsekvenserne af kapitalismens krise. Dertil en analyse af partiets arbejde og fremtidige opgaver. Sammen med diskussionsoplægget udsendes meddelelse om terminer og valg af delege-rede m.v.

Som en del af diskussio-nerne indgår forslag om en genforening af DKP og KPiD, med afholdelse af fælles medlemsmøder mellem de to partiers medlemmer. Et fælles diskussionsoplæg til dette udsendes ligeledes lige efter nytår.

jt

GODT NYTÅRUSA ud af KoreaFor fred og genforening i KoreaStøt den socialistiske opbygning i DDF KoreaStyrk den internationale solidaritet

Venskabsforeningen Danmark-DDF Korea M.k.h. Anders Kristensen, formand

Dansk-Cubansk Forening ønsker alle et godt nytår med tak for solidaritet og samar­bejde i 2011.

Foreningen Venner af de Internationale Brigader, Spanien 1936-1939

”Hellere dø stående, end leve på knæene” (Pasionaria)

Foreningen ønsker alle medlemmer, venner, kammerater og medkæmpere et godt og fremgangsrigt nytår 2012.

For bestyrelsen Allan Christiansen

Nr. 1 – 2012 Side 15

Tillykke med sejren, Vietnam

n Danmark var et af de lande, der først etablerede diplo-matisk forbindelse med det befriede Vietnam, selvom det officielle Danmark på sædvan-lig vis havde lænet sig op ad den imperialistiske storebror.

Det var det vietnamesiske folk, der vandt krigen gennem en kamp, der kostede utrolige ofre og lidelser, men også viste, at et frihedselskende folk aldrig kan underkues af en fremmed magt.

Uden for Vietnams grænser var millioner af mennesker forenet i solidaritet med Vietnam, herunder også i Danmark, hvor råbene ’Ho, Ho, Ho Chi Min’ lød fra talrige og store demonstrationer.

En af de danskere, der var med til at holde solidariteten ved lige var tegneren og lenin-prisvinderen Herluf Bidstrup. Med sin skarpe streg spid-dede han USA-imperialismen og dens lakajer i Sydvietnam

I anledning af 40-året for Vietnams befrielse har vi valgt at bringe nogle af hans mange tegninger fra perioden under krigen. De taler alle deres tydelige sprog.

j.

Det er i år 40 år siden det heltemodige vietnamesiske folk vandt sin frihed fra USAs besættelse gennem en lang og hård kamp

Noget for noget. – Tak, kære statsminister, for Deres herlige FN-tale, vi mener heller ikke, at vi betingelsesløst kan stoppe bombningerne af Nord-vietnam! – Nej, Nordvietnam må til gengæld stoppe bombningerne af Nordamerika!

Hele verden mod Onkel Sam. Den amerikanske komité The Vietnam Day Committee har opfor-dret til, at dagene 15. og 16. oktober bliver gjort til verdensomspændende protestdage mod USAs krig i Vietnam.

Atlantiske krokodilletårer. Udenrigsminister Per Hækkerup har udtrykt Danmarks beklagelse over, at USA har genoptaget bombetogterne over Nord-vietnam, og beklagelse over at tilbuddet om forhand-linger ikke var modtaget af Nordvietnam. Præsident Johnson: – Jeg beklager også! Ikke mindst at verden nu ved bedre, hvem der gerne vil have fred, og hvem der insisterer på angreb.

Sejrrige nederlag i Vietnam. – Hurtigt, tilbage i helikopteren. I morgen kan vi læse om vor sejrrige storoperation i alverdens aviser!

Det lysner i vest. USAs udenrigsministerium har genoptaget våbenleverancerne til Israel. Præsident Johnson: – Det er skrækkeligt, så mange der kræver, at vi stopper krigen i Vietnam! McNamara: – Ja, men vi kan da trøste os med, at vi kan gøre os håb om en ny krig i Mellemøsten!

Der kom en tiger i tanken. 30 partisaner sprængte Da-Nang-Basens benzinlager til de amerikanske bombefly i luften.

Forbryderens tilståelse. – En fre-delig løsning i Vietnam forhindres af bevidste aggressorer, der nærer foragt for menneskehedens mening og vilje. (Præsident Johnson i anledning af FNs 20 års dag).

Organ for Kommunistisk Parti i Danmark

Nr. 1. Januar 2012Pris kr. 10,-

Køb og læs KommunistAbonnement: 1 år ………………… 275,- kr.1/2 år ……………… 165,- kr.

Ko

MM

UN

iSt, Frederikssundsvej 82, 2400 K

øbenhavn NV

Af Rikke G.F. Carlsson

n Igen i år blev der uddelt flotte priser. I år til kunstne-re, som har turdet sætte sig op mod tidens trend, vovet der hvor andre ikke turde, husket hvor der blev glemt, støttet hvor der blev sået. Dette skete ved et festar-rangement 11. december kl. 14.00 i Krudttønden på Østerbro.

DKP’s Gelsted-Kirk-Scherfig Fond valgte i år at give skuespilleren Margrethe Koytu den første ud af eftermiddagens fire priser. Margrethe overtog for mands posten i Kunst-nere for fred, efter nu afdøde Jesper Klein. Men det er selvfølgelig også hendes væsen og virke som skuespiller og aktivist i

gennem et langt liv, hendes rødder og bevarede værdier i arbejderklassen, som vel-fortjent gav hende prisen. Margrethe Koytu er fra Nord Vest i København, og hendes barndoms veninde Lisbet Dahl fortalte om hen-des kamp for at komme ind i skuespillerfaget og hendes lange karriere.

Anden pris gik til billed-kunstneren Jørgen Buch. Mange kender ham fra kunstnergruppen Maj93. Hans smukke portrætter, el-ler folkemængder som både er varme og menneskelige, men også hans kontrover-sielle og klare politiske budskaber, som ligger i mange af hans malerier. Her motiveret flot, fagligt og inderligt af oversætter og redaktør Hans Henrik

Brockdorff. Dejligt at se en billedkunstner af hans kaliber få prisen.

Musikeren Søren Krogh som mange kender fra K- festivalerne, har med sine fortolkninger af den nordjyske forfatter Knut Becker og senest Jeppe Aakjær bevist, at han kan løfte arven frem til vores tid, både musikalsk og forny-ende. Hans egne sange er også et finurligt tidsbillede på os almindelige danskeres virke og drømme.

Søren Krogh modtog prisen sammen med kol-legaen Mikael Rybjerg Kristensen (også kendt fra bandet Klondyke). Mikael har rødder tilbage fra børnemagtbevægelsens mange børnebands. Spillede også på årets K-festival, og

mange andre festivaler i landet. Hans sange rum-mer de skæve, de glemte, outsidereksistenserne, fra værtshusene på Vesterbro til udkants-Danmarks land-brugsmedhjælpere. Begge musikere turnerer sammen, rundt i landet. Kollegaen Allan Olsen motiverede prisen.

n De tre gamle nisser Otto Gelsted, Hans Kirk og Hans Scherfig vil have nydt denne skønne eftermiddag og val-get af årets prismodtagere. Tilsammen rummede de essensen, nemlig: Humor, højt kunstnerisk niveau, lidt udkants-Danmark (Nordjyl-land), almuens stemme, historiens vigtighed og håbet for fremtiden.

Ånden leverGelsted – Kirk – Scherfig fonden

Her ses de fire prismodtagere: Jørgen Buch, Mikael K, Søren Krogh og Margrethe Koytu. Foto: Barbara

Redaktionen ønsker alle

læsere

Et rigtig godt nytår

2012