Evaluering af landsbypedelordningen

Esbjerg Kommune, maj 2016

Udarbejdet af Peter Hillerup & Charlotte Bjerre Bengtsen Udvikling & Evaluering

Indhold1. Forord.......................................................................................................................................................3

2. Indledning.................................................................................................................................................3

3. Sammenfattende konklusion og anbefalinger..........................................................................................4

3.1 Anbefalinger og fremtidige fokusområder.............................................................................................8

3.1.1 Anbefalinger....................................................................................................................................8

3.1.2 Fremtidige fokusområder................................................................................................................9

4. Evalueringsmetode...................................................................................................................................9

5. Analysen.................................................................................................................................................10

5.1 Landsbypedellernes vurdering af ordningen........................................................................................10

5.1.1 Jobindhold.....................................................................................................................................10

5.1.2 Mål.................................................................................................................................................11

5.1.3 Ressourcer.....................................................................................................................................11

5.2 Politiske og administrative interessenters interesser...........................................................................12

5.2.1 Esbjerg Kommune..........................................................................................................................12

5.2.1.1 Interesser ud fra Loven om seniorjob.........................................................................................12

5.2.1.2 Politisk interesser........................................................................................................................13

5.2.1.3 Entreprenørs interesser..............................................................................................................13

5.2.2 Faglige organisationers interesser.................................................................................................14

5.2.3 Lokalråd og foreningers interesser................................................................................................14

5.3 Rekrutteringen......................................................................................................................................14

5.3.1 Rekrutteringsproceduren...............................................................................................................14

5.3.2 Landsbypedellernes erhvervsbaggrund.........................................................................................15

5.3.3 Årsager til færre kandidater til landsbypedelordningen................................................................15

5.4 Efterspørgsel på opgavetyper...............................................................................................................16

5.5 Lokalråd og foreningernes oplevelse af ordningen...............................................................................16

5.5.1 Formidling af ordningen................................................................................................................16

5.5.2 Benyttelse af ordningen.................................................................................................................17

5.5.3 Tilfredshed med ordningen...........................................................................................................17

6. Bilag........................................................................................................................................................19

6.1 Bilag 1 - Kommissorium for Evaluering af landsbypedelordningen, 2016.............................................19

6.2 Bilag 2 - Grafer og oversigter over foreningernes oplevelse med ordningen.......................................21

2

3

1.ForordDenne evaluering belyser Landsbypedelordningen (herefter ordningen). Dette er en seniorjobordning, som har eksisteret siden 2013. Evalueringen foretages på baggrund af et ønske fra Økonomiudvalget.

Ordningen består af 4-5 seniorjobbere. Ordningen giver folkeoplysende foreninger (herefter foreninger) i Esbjerg Kommune mulighed for at søge om at få udført diverse forfaldende arbejde af landsbypedellerne. Landsbypedellernes udførelse af forefaldende arbejde må ikke erstatte en ordinær varetagelse af disse opgaver. Derved vil ansættelse af en landsbypedel medføre en nettoudvidelse i antallet af ansatte Det betyder at opgaver, som tidligere ikke er blevet varetaget eller er blevet varetaget af frivillige, må varetages af landsbypedeller. Udgifterne til materiale afholdes af foreningerne.

Denne evaluering belyser ordningen fra flere perspektiver: De ansatte landsbypedellers vurdering af ordningen, politiske og administrative interessenters interesser, rekrutteringen til ordningen, typer af opgaver, som efterspørges udført af landsbypedellerne, samt lokalråd og foreningers oplevelse af ordningen.

2.Indledning Muligheden for seniorjob blev vedtaget ved Loven om seniorjob nr. 1532 af 20. december 20061. Ordningen trådte i kraft 1. januar 2008, og har det formål at sikre, at den ledige kan fortsætte i beskæftigelse, indtil vedkommende er berettiget til efterløn.2 For at være berettiget til et seniorjob skal følgende opfyldes: Dagpengeperioden udløber tidligst 5 år før efterlønsalderen, den ledige er fortsat berettiget til efterløn – er medlem af en arbejdsløshedskasse og indbetaler til efterløn. Ordningen følger ovenstående forhold.

Evalueringen har til formål at belyse forholdene nedenfor.

1. Hvordan vurderer de ansatte landsbypedeller ordningen mht. jobindhold, mål og ressourcer m.v.?

2. Hvilke interesser har politiske og administrative interessenter så som lokalråd, faglige organisationer, foreninger og Esbjerg Kommune?

3. Hvordan er rekrutteringen til ordningen, og er der sket en udvikling over tid?4. Hvilke typer af opgaver efterspørges udført af landsbypedellerne?

Derudover undersøges et femte forhold vedrørende kommunens lokalråd og foreningers oplevelse af ordningen.

1 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=310882 http://www.hk.dk/raadogstoette/loentilskud/seniorjob

4

3.Sammenfattende konklusion og anbefalingerI dette afsnit vil analysens resultater sammenfattes på hver af de fire forhold, samt lokalråd og foreningers oplevelse af ordningen, som er præsenteret i indledningen. Herefter vil der opstilles anbefalinger og vigtige fremtidige fokusområder i forhold til ordningen.

Det kan konkluderes, at ordningen er meget velfungerende. De ansatte landsbypedeller er tilfredse med ordningen. På området er der mange relevante interessenter, som alle har en positiv indgangsvinkel til seniorjob generelt, og i høj grad til ordningen specifikt. Flere af interessenterne italesætter det sociale ansvar. Samtlige interessenter fremhæver at ordningen er velfungerende. Ordningens fremtid kan dog være truet af vanskeligheder, som ligger i rekrutteringen til ordningen. De efterspurgte opgaver er mange, og det afspejler alsidigheden, som landsbypedellerne udviser.

5

1. Hvordan vurderer de ansatte landsbypedeller ordningen mht. jobindhold, mål og ressourcer m.v.?

Det kan konkluderes, at landsbypedellerne samlet set vurderer ordningen meget positivt. Til hver af de tre områder jobindhold, mål og ressourcer kan følgende fremhæves:

Jobindhold

Landsbypedellerne oplever tilstrækkeligt med selvstændighed i varetagelsen af deres opgaver, som blandet andet skyldes de frie hænder, de har i deres hverdag.

Der er stor afveksling i de stillede opgaver. Selvom nogle opgaver er mere udfordrende end andre, opleves der tilstrækkeligt med udfordringer.

Landsbypedellerne har udtrykt en form for reservation med hensyn til den daglige opgavevaretagelse ved stillepladsen på Tømrervej. Reservationen er ikke i forhold til de konkrete opgaver ved stillepladsen, men de finder, at transporten til og fra stillepladsen er tidskrævende, og de føler derved ikke at det stå på mål for den nytte det giver. Landsbypedellerne så gerne, at opgavevaretagelsen ikke skulle finde sted hver dag.

Der opleves en stor tryghed i ansættelsen. Den overenskomstmæssige løn er et stykke fra, hvad landsbypedellerne tidligere har tjent i deres erhvervsliv, dog sætter de stor pris på det tillæg de modtager.

Mål

Landsbypedellerne vurderer, at det er langt bedre at være i ordningen end alternativet som ledig. Landsbypedellerne føler, at de er en del af noget og udfører et meningsfuldt arbejde.

Ressourcer

Landsbypedellerne har travlt, men kan nå alle deres opgaver. Foreningerne er generelt gode til at stille de ressourcer til rådighed, som de er forpligtet til. Ofte

indgås der aftaler om, at landsbypedellerne står for indkøb af materiale, mens foreningerne afholder udgifterne.

6

2. Hvilke interesser har politiske og administrative interessenter så som lokalråd, faglige organisationer, foreninger og Esbjerg Kommune?

Det kan konkluderes, at interesserne for ordningen er mange. Foruden Esbjerg Kommunes økonomiske muligheder i at få refusion fra staten ved ansættelse af landsbypedeller, så fremhæves det fra flere parter vigtigheden i at tage et social ansvar, og støtte op om lokalområder, som kan benytte sig af landsbypedellerne. Faglige organisationer har en stor interesse i at deres medlemmer bevarer deres ret til efterløn, samt fremhæves det vigtige aspekt i varetagelsen af et socialt ansvar. Kommunens lokalråd og foreninger har interesse i at bidrage til lokalområdernes udvikling, hvilket ordningen giver mulighed for.

Esbjerg Kommune

Esbjerg Kommune er forpligtet til at tilbyde seniorjob til de borgere, som opfylder pågældende krav. Hvis kommunen ikke tilbyder et seniorjob, skal der udbetales en kompensation svarende til dagpengesatsen. Esbjerg Kommune får refunderet dele af borgerens løn, hvis kommunen får borgeren i et seniorjob.

Esbjerg Kommune får udført arbejde, som giver kommunen mulighed for at styrke de lokale områder, støtte foreningslivet og aflaste de frivillige borgere.

Der er politiske interessenter, som er interesseret i at hjælpe borgere i arbejdsløshedssystemet. Der er fokus på det sociale ansvar – både politisk og i administrationen. Landsbypedellerne giver positiv omtale til Esbjerg Kommune generelt og Entreprenør specifikt,

hvilket er i parternes interesse.

Faglige organisationer

Det fremhæves, at det er positivt, at borgere har muligheden for at opretholde deres ret til efterløn.

3F er i tæt samarbejde med Entreprenør om, hvilke opgaver landsbypedellerne kan udføre, således at der overholdes regler om, at de ikke overtager ordinær varetagelse af opgaver.

Ordningen er positivt omtalt i faglige kredse.

Lokalråd og foreningers interesser

Lokalråd har til formål at bidrage til lokalområdets udvikling, hvor benyttelsen af landsbypedellerne giver muligheden for at udvikle lokalområderne.

Foreninger har en interesse i at benytte landsbypedellerne, således de kan aflaste deres frivillige, samt få udført opgaver som deres frivillig måske ikke er i stand til.

3. Hvordan er rekrutteringen til ordningen, og er der sket en udvikling over tid?

Det kan konkluderes, at rekrutteringen til ordningen er en udfordring. Udviklingen i rekrutteringen viser, at der har været et nedadgående omfang i mulige kandidater til ordningen. Forklaringen bag dette ligger i kravet om at være en periode på arbejdsmarkedsydelse forinden muligheden for seniorjob, færre som har opretholdt retten til efterløn, samt den økonomiske fremgang med faldende ledighed. Denne udvikling forventes, at fortsætte trods afviklingen af kravet om arbejdsmarkedsydelse. Ordningens fremtid er afhængig af, at det er muligt at rekruttere relevante kandidater til stillingerne.

Rekrutteringsproceduren

Kommunen søger at matche borgere med faktiske seniorjob. Hvis der findes et muligt match mellem borger og ordningen, sendes borgeren til ansættelsessamtale ved Entreprenør.

I rekrutteringen ligger Entreprenør særlig vægt på to aspekter: 1) At landsbypedellerne kan begå sig og fungere i forhold til de foreninger, som de skal arbejde for, og 2) de håndværksmæssige færdigheder.

Landsbypedellernes erhvervsbaggrund

Landsbypedellerne har meget forskellige erhvervsmæssige baggrunde, men fælles for alle er at de har prøvet meget forskelligt. Dette viser, at der er mange indfaldsvinkler til at blive landsbypedel.

Årsager til færre kandidater til landsbypedelordningen

De seneste år har der været vedtaget et krav om, at borgere skal være på arbejdsmarkedsydelse omkring 15 måneder efter endt dagpengeperiode inden de har ret til et seniorjob. Formålet med kravet er blandt andet, at mindske tilstrømningen til seniorjob.

Kravet om arbejdsmarkedsydelse bliver udfaset i 2016, hvor alle borgere efter 1. juli 2016 ikke vil kræves at være på denne ydelse inden muligheden for seniorjob.

En stor andel har valgt at få udbetalt deres efterlønsbidrag. Derved er omfanget af mulige kandidater mindsket.

Arbejdsløsheden er faldet de seneste år.

4. Hvilke typer af opgaver efterspørges udført af landsbypedellerne?

Det kan konkluderes, at opgaverne som landsbypedellerne udfører er mange og vidt forskellige. Det fremhæves, at det i høj grad er foreningernes idérigdom, som sætter grænser for typer af opgaver, som landsbypedellerne kan udføre.

Et udsnit af opgaver, som er blevet efterspurgt og udført i 2015, er følgende:

- Rengøring- Græsslåning- Vedligeholdelse af andre udearealer- Vinduespudsning (inde + ude)- Malerarbejde (inde + ude)- Fliselægning- Isolering og beklædning af gips- Nedrivning af udhus

Det er i høj grad malerarbejde – både inde og ude – og vedligeholdelse af udearealer. Selvom disse opgaver har været efterspurgt udført hos flest foreninger i 2015, har der været stor variation. Græsslåning er også i høj grad efterspurgt, og det foretages hyppigt af landsbypedellerne. Dette er en typisk opgave, hvor der indgås aftaler om, at landsbypedellerne varetager græsslåningen gentagende gange for samme foreninger med jævne mellemrum.

5. Hvad er lokalråd og foreningers oplevelse af landsbypedelordningen?

Det kan konkluderes, at de lokalråd og foreninger, som har benyttet ordningen, generelt har en meget positiv oplevelse af ordningen.

Formidling af ordningen

3.1 Anbefalinger og fremtidige fokusområderI det følgende vil der fremstilles tre anbefalinger, og derefter lægges vægt på fremtidige fokusområder, som er nødvendige for at ordningen fortsat kan være velfungerende.

3.1.1 Anbefalinger

Anbefaling 1o Udbred kendskabet til ordningen blandt kommunens foreninger

Evalueringen har vist at kendskabet til ordningen blandt kommunens foreninger, for hvem ordningen er relevant, ikke er stor. På trods af at Esbjerg Kommune og Entreprenør har gjort meget for at formidle ordningen til kommunens foreninger, er det ikke lykkes at ramme så bredt. At 52 procent af foreningerne, for hvem ordningen er relevant, har kendskab til ordningen er ikke optimalt, og gør, at det er et lille udsnit af foreninger, som får gavn af ordningen.

Det skal overvejes, hvorvidt der skal gøres mere for at udbrede kendskabet til ordningen. I denne overvejelse skal det afvejes, hvor meget Esbjerg Kommune og Entreprenør allerede har gjort kontra antallet af foreninger, som kendskabet er nået ud til. Derudover skal der være opmærksomhed på, at hvis kendskabet til ordningen udbredes, vil efterspørgslen forventes at stige, hvilket kan give landsbypedellerne tidsmæssige udfordringer.

Anbefaling 2o Mindske omfanget i varetagelsen af stillepladsen ved Tømrervej

Landsbypedellerne udviser stor tilfredshed med ordningen. De er dog ikke ubetinget tilfredse med at gøremålene ved Entreprenørs stilleplads ved Tømrervej er daglige. Dette kommer til udtryk i landsbypedellernes afvejning af den anvendte tid kontra den nytte arbejdet giver. Landsbypedellerne fremhæver særligt, at transporttiden til og fra stillepladsen kan være betydelig.

Det skal overvejes, om de daglige gøremål ved stillepladsen kan løses af landsbypedellerne hver anden dag frem for hver dag. I overvejelserne skal der afvejes mellem landsbypedellernes ønske, den daglige drift ved stillepladsen og om det er ressourcemæssigt nødvendigt at gøre dagligt. Hvis omfanget af gøremålene ved stillepladsen blev nedjusteret, da kunne der frigøres ressourcer til at udføre opgaver for flere foreninger.

Anbefaling 3o Ændre ordningens navn

Ordnings navn kan fremstå misvisende for, hvem landsbypedellerne egentlig står til rådighed for -alle folkeoplysende foreninger i kommunen, og ikke kun foreningerne i landsbyerne. I høj grad anvendes ordningen af foreningerne i landsbyerne relativt til foreningerne i byerne. Dette er ikke formålet med ordningen, og denne skævvridning ville kunne udlignes, hvis foreningerne i byerne bliver bevidste om, at ordningen ligeledes henvender sig til dem.

Det anbefales derfor, at Teknik & Miljøs forvaltningsledelse og Entreprenørs ledelse overvejer, hvorvidt ordningen skal omdøbes. Det kunne eksempelvis være ’Foreningspedelordning’.

7

5. Hvad er lokalråd og foreningers oplevelse af landsbypedelordningen?

Det kan konkluderes, at de lokalråd og foreninger, som har benyttet ordningen, generelt har en meget positiv oplevelse af ordningen.

Formidling af ordningen

3.1.2 Fremtidige fokusområder

o Lokal ledelsesmæssigt fokus

Det er vigtigt, at bevare det lokale ledelsesmæssige fokus, som der i dag er på ordningen. Dette fokus skal blandt andet sikre, at ordningen er i stand til at udvikle sig i tråd med omgivelsernes udvikling. At Entreprenørs ledelse har fokus på ordningen, gør dem i stand til at agerer, hvis foreningernes behov og efterspørgsel ændrer sig.

o Sikre motiverende arbejdsmiljø

Landsbypedellerne finder, at deres arbejde er meningsfuldt og de føler sig som en integreret del af Entreprenørs medarbejdere. Landsbypedellerne sætter stor pris på deres selvstændighed i udførelsen af deres opgaver, samt den store afveksling, der er. Dette er meget vigtige motivationsfaktorer. Derfor er det afgørende, at der fremadrettet er fokus på, at disse områder fortsat er velfungerende, da det bidrager meget til den positive evaluering af ordningen.

o Rekrutteringen

Det seneste år har der været store udfordringer i at rekruttere landsbypedeller. Dette er forårsaget af indførelsen af kravet om arbejdsmarkedsydelse mellem opbrugt dagpengeperiode og muligheden for at besidde et seniorjob. Dette krav bliver udfaset i år. Fremadrettet vil der dog stadig forventes at være udfordringer i rekrutteringen, hvilket skyldes, at mange har fået udbetalt deres efterlønsbidrag samt økonomisk fremgang, som betyder lavere arbejdsløshed. Det er nødvendigt at have fokus på rekrutteringen, hvis ordningen skal bestå.

4.Evalueringsmetode I evalueringen er der anvendt både kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder. Formålet med at anvende en kvalitative metode har været, at få svar på de relevante spørgsmål til at belyse forholdene i evalueringen, samt at interessenterne har haft mulighed for at komme med deres input, hvis disse lå uden for de umiddelbare spørgsmål til forholdene. Den kvalitative metode er anvendt i form af interviews med følgende relevante interessenter:

Landsbypedellerne Hans Kjær – Direktør i Teknik & Miljø Jørn Madsen, Entreprenørchef, og John Knigge, Entreprenør Johnny Møller Jensen, FTR ved Entreprenør Vicki Knudsen, personalekonsulent, Personale & Udvikling

En kvantitativ metode er anvendt med det formål, at bearbejde opgørelser af landsbypedellernes udførte opgaver i 2015, samt at nå ud til så mange foreninger og lokalråd i Esbjerg Kommune som muligt. Dette har været i form af en spørgeskemaundersøgelse.

Opgørelsen af landsbypedellernes udførte opgaver i 2015 er bearbejdet for at give overblik over, hvilke typer af opgaver, der primært efterspørges udført af landsbypedellerne.

Spørgeskemaet, som er udsendt til alle foreninger og lokalråd i Esbjerg Kommune, omhandler, deres behov for benyttelse af landsbypedellerne, deres kendskab til ordningen, samt deres erfaring med ordningen, hvis de har anvendt landsbypedellerne. Spørgeskemaet er udsendt til Esbjerg

8

Kommunes 514 lokalråd og foreninger, hvoraf der har været en svarprocent på 49 procent. Da svarprocenten ikke har været fuld tilfredsstillende, er der blevet foretaget telefoniske interview med udvalgte foreninger. Foreningerne har været udvalgt ud fra et kriterie om, at det var sandsynligt, at de har vedligeholdelsesansvar ved lokaler eller udendørsarealer. 13 ud af kommunens 20 lokalråd og 239 af kommunens 496 foreninger har deltager i undersøgelsen.

I forbindelse med evalueringens gennemførelse har det været nedsat en styregruppe og en arbejdsgruppe bestående af følgende:

Styregruppe

Jørn Madsen, Entreprenørchef (formand) John Knigge, Entreprenør Jesper Holstener Larsen, landdistriktskoordinator Marie Wulff Hansen, Udvikling & Evaluering Peter Hillerup, Udvikling & Evaluering (projektleder)

Arbejdsgruppe

Peter Hillerup, Udvikling & Evaluering (projektleder) Charlotte Bjerre Bengtsen, praktikant, Udvikling & Evaluering

Det er jf. kommissoriet aftalt at projektleder står til rådighed for formidling og kommunikation af analyseresultaterne til interessenter i kommunens organisation.

5.AnalysenI dette afsnit fremstilles evalueringens analyse, som er foretaget på baggrund af den indsamlede empiri. Analysen er bygget op således, at hver af evalueringens forhold fremstilles: Landsbypedellernes vurdering af ordningen, politiske og administrative interessenters interesser, rekrutteringen, efterspørgsel på opgavetyper, og lokalråd og foreningers oplevelse af ordningen.

5.1 Landsbypedellernes vurdering af ordningenLandsbypedellernes vurdering af ordningen fremstilles i denne del af rapporten. Vurderingen opstilles på baggrund af et interview med de tre landsbypedeller, som på indsamlingstidspunktet var tilknyttet ordningen. Nu nuværende tidspunkt (maj 2016) er der 5 landsbypedeller tilknyttet, hvoraf den ene går på efterløn i sommeren 2016. I fremstillingen af landsbypedellernes vurdering af ordningen berøres jobindhold, mål og ressourcer.

5.1.1 JobindholdLandsbypedellernes vurdering af ordningens jobindhold præsenteres i dette afsnit. Det suppleres af ledelsen ved Entreprenørs indtryk af landsbypedellernes vurdering af ordningen jobindhold. Under jobindhold vil følgende områder berøres: Selvstændighed i opgaveudførelsen, tilstrækkelige udfordringer og variation i opgaverne, landsbypedellernes betænkeligheder ved opgaver, og ansættelses- og lønforhold.

Landsbypedellerne oplever tilstrækkelig selvstændighed i varetagelsen af diverse opgaver. Dette stemmer overens med den ledelsesmæssige opfattelse, hvor det fremhæves, at landsbypedellerne

9

stort set klarer sig selv, når de har fået formidlet den stillede opgave. Deres høje grad af selvstændighed i opgavevaretagelsen skyldes blandt andet de frie hænder i forhold til opgaveløsninger, som landsbypedellerne i høj grad har.

Der er stor afveksling i de opgaver, som landsbypedellerne møder - se afsnit 5.4, hvor der generelt opleves nok af udfordringer. Entreprenørs ledelse fremhæver, at det næsten kun er foreningernes idérigdom, som sætter grænser for, hvad landsbypedellerne løser af opgaver. Efter Entreprenør ledelses finder, at landsbypedellerne går til opgaverne med krum hals, og dette har også bevirket, at det ikke er mange opgaver, som der er udmeldt, at de ikke kan løse. Der har endnu ikke været den opgave, som landsbypedellerne ikke har ønsket at varetage, men de har selvfølgelig også deres begrænsninger. Eksempelvis kan snerydning og glatførebekæmpelse ikke varetages af landsbypedellerne, da det logistisk ikke kan gå op.

Selvom landsbypedellerne ikke har frabedt sig nogen opgaver, så er det ikke alle opgaver, de er lige begejstret for. Hver dag gør landsbypedellerne rent på Entreprenørs stilleplads på Tømrervej. Landsbypedellerne vurderer, at de bruger mindst en time dagligt på oprydning og rengøring. Derudover skal transport ud til stillepladsen medregnes. Hvis landsbypedellerne har opgaver, som er i den anden ende af kommunen, kan der bruges meget tid på at komme ud til stillepladsen. Tidligere var en af landsbypedellerne fast tilknyttet Tømrervej. Da der opstod en situation, hvor der blot var tre ’normale’ landsbypedeller tilbage, og derfor blev det omstruktureret således, at samtlige landsbypedeller slutter dagen af derude. Derved fulgte den fjerde landsbypedel med kollegaerne i løbet af dagen. Dette er en opgave, som landsbypedellerne ikke er fuldkommen begejstret for, men de anerkender, at det er ledelsens beslutning. Landsbypedellerne så gerne, at de ikke skulle ud til stillepladsen hver dag.

Landsbypedellerne oplever stor tryghed i ansættelsen. Alle landsbypedellerne modtager et tillæg over i den overenskomstmæssige løn, men kan derudover ikke stige i løntrin. Landsbypedellernes tidligere lønninger i deres arbejdsliv har været betydelige højere, men de sætter pris på tillægget, som de har opnået.

5.1.2 MålLandsbypedellerne finder, at det er langt bedre at være i denne ordning end alternativet – at være arbejdsløs. I forbindelse med deres ansættelse, som landsbypedeller føler de, at de er en del af noget, og føler at de udfører meningsfuldt arbejde. De fremhæver et eksempel med, hvor de kommer ud til foreninger, som består af ældre, som har svært ved at få alt lavet. Så er det en enorm glæde at se hos medlemmerne, når landsbypedellerne har varetaget et stykke arbejde.

5.1.3 Ressourcer Landsbypedellerne vurderer, at de har travlt, men at alle efterspurgte opgaver kan løses. Hvis det kniber i en periode, har de den mulighed at få hjælp af kontanthjælpsmodtagerne fra virksomhedscenteret. Arbejdstempoet fastsætter landsbypedellerne oftest selv, men de har indtrykket af, at de arbejder med et tilstrækkeligt tempo. Det er ikke ret ofte, at der er deadlines på opgaverne, men i de tilfælde, hvor der er, så klarer landsbypedellerne også opgaverne inden for tidsrammen. Generelt synes de, at der er nok at se til, men i en periode, hvor der ikke er så mange opgaver, har Entreprenør ført en målrettet kampagne over for kommunens foreninger, hvorefter ansøgninger til landsbypedellerne er strømmet ind igen. Generelt vurderer Entreprenørs ledelse, at niveauet af opgaver er meget passende i forhold til den kapacitet, der er i ordningen. De fremhæver,

10

at mange af opgaverne er årstidsbestemt, hvilket har betydning for, at der er flere opgaver i sommerhalvåret.

Flere af landsbypedellernes opgaver løses hver 14. dag – hver tredje uge, og i kombination med nye opgaver, så vurderer landsbypedellerne at der ligger nok opgaver til et år frem.

Foreningerne er generelt gode til at have styr på ressourcerne i form af de materialer, som de skal stille til rådighed. Hvis ikke der er styr på det, så anskaffer landsbypedellerne selv de nødvendige materialer, og eftersender regningen til foreningen, eller kører videre til næste opgave. Det er ikke noget, som hyppigt forekommer, og er derfor ikke nogen større problemstilling.

Ofte har foreningerne på forhånd aftalt med Entreprenørs ledelse, at landsbypedellerne selv skal anskaffe materialet, hvilket fungerer fint for landsbypedellerne. De vurderer, at foreningerne har anskaffet materiale ved 60 procent af opgaverne, mens landsbypedellerne anskaffer det ved 40 procent af opgaverne.

5.2 Politiske og administrative interessenters interesserI dette afsnit fremstilles politiske og administrative interessenters interesser i ordningen. Esbjerg Kommunes, faglige organisationers, og lokalråds og foreningers interesser vil blive fremstillet.

Analysen af politiske og administrative interessenters interesser vil foretages på baggrund af interviews med repræsentanter for relevante interessenter:

o Hans Kjær – Direktør i Teknik & Miljøo Jørn Madsen, Entreprenørchef, og John Knigge, Entreprenøro Johnny Møller Jensen, FTR ved Entreprenøro Vicki Knudsen, personalekonsulent, Personale & Udvikling

5.2.1 Esbjerg Kommune Esbjerg Kommunes interesser fremstilles herunder. Der vil præsenteres interesser som udspringer af selve Loven om seniorjob, samt politiske og Entreprenørs interesser.

5.2.1.1 Interesser ud fra Loven om seniorjob1. januar 2008 trådte Loven om seniorjob i kraft, og denne indebar forpligtigelser og muligheder for landets kommuner. Loven er i grove træk beskrevet i ’Indledning’.

A-kassen gør sine medlemmer opmærksomme på, når de har krav på et seniorjob ved det offentlige. Når en borger henvender sig til kommunen og efterspørger et seniorjob, har kommunen pligt til at tilbyde borgeren et seniorjob. Hvis borgeren opfylder kriterierne til et seniorjob, men hvis kommunen ikke har noget at tilbyde, da er kommune forpligtet til at kompensere borgeren. Denne kompensation svarer til dagpengesatsen. Det forekommer sjældent, at Esbjerg Kommune udbetaler denne, hvilket typisk forekommer i enkelte dage, da det skal koordineres, hvornår en borger kan begynde i et konkret seniorjob.

Seniorjob giver også Esbjerg Kommune nogle muligheder. Når borgeren kommer i seniorjob, får kommunen refusion fra staten. Seniorjob giver derved Esbjerg Kommune to muligheder: 1) Refusion fra staten og 2) muligheden for at få foretaget et stykke arbejde.

11

At have en borger i seniorjob er derved fordelagtigt for kommunen rent økonomisk. Det skal dog fremhæves, at der kan være andre udgifter forbundet med at have seniorjobbere i kommunen, foruden lønnen. I tilfældet med landsbypedellerne er der udgifter til arbejdstøj, arbejdsremedier i form af værktøj, og en arbejdsbil.

Esbjerg Kommune har mulighed for at tilbyde kommunens borgere en service, som kommunen ellers ikke ville være i stand til at tilbyde. I forhold til landsbypedellerne giver dette kommunen mulighed for at støtte foreningslivet og aflaste de frivillige borgere i kommunen.

5.2.1.2 Politisk interesser Der er en politisk debat om, hvordan det er muligt at hjælpe borgere i arbejdssystemet. Ved ordningen får kommunens foreninger, samt landsbypedellerne selv noget ud af det. Forvaltningsledelsen ved Teknik & Miljø fremhæver, at der er fokus på socialt ansvar.

I Esbjerg Kommune har der været et stort politisk fokus på de mere lokale områder efter kommunesammenlægningen i 2007. Dette kommer til udtryk i udformningen af ’Politik for nærdemokrati’ og dannelsen af lokalråd. Esbjerg Kommunes fokus ses også i at kommunen, som den første i landet, har lavet ’landsbyplaner’. Politik for nærdemokrati omhandler udformningen af formaliserede rammer for dialogen mellem lokalområderne og det politiske system3. Landsbyplanerne består af ønsker og løsninger for lokalområderne. Landsbypedellerne har været med til at realisere dele af landsbyplanerne. Derved er der stor politisk opbakning og interesse for ordningen.

Forvaltningsledelsen ved Teknik & Miljø finder, at det er mest naturligt at landsbypedellerne er under Teknik & Miljø rent organisatorisk. Der er behøv for en form for styring og ledelse af landsbypedellerne i marken, og det har Teknik & Miljø organisationen og faciliteterne til.

5.2.1.3 Entreprenørs interesserI Teknik & Miljø hører landsbypedellerne under Entreprenør. Ligesom forvaltningsledelsen ved Teknik & Miljø fremhæves det ved Entreprenørs ledelse at en relevant dimension ligger i at tage et socialt ansvar. Entreprenør har foruden en interesse i at tage et socialt ansvar, også interesse i den gode omtale, som landsbypedellerne uden tvivl har givet. Ledelsen ved Entreprenør fremstiller at det er en helt bevidst strategi, at de involverer sig i områder, som rækker længere ud end kerneopgaven isoleret set: ”[…] det er ikke en selvfølge at Entreprenør skal være her […] Hvis vi skal være her, så skal vi gøre noget ud over det sædvanelige”. Ordningen er en del af Entreprenørs arbejde med en social vinkel. Foruden landsbypedellerne har Entreprenør igennem Virksomhedscenteret tilknyttet kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere, og snart flygtninge. Da muligheden for at få seniorjobbere med ved Entreprenør blev chancen grebet. Det giver ikke direkte nogen positiv bundlinje for Entreprenør at have landsbypedellerne under sig – tværtimod, men det gode ry er værd at værne om og derfor ser Entreprenør det som en investering.

5.2.2 Faglige organisationers interesserEntreprenørs ledelse er i tæt dialog med 3F’s fællestillidsrepræsentant (herefter FTR) omkring, hvilke opgaver landsbypedellerne varetager. Entreprenørs ledelse er meget skarpe på, hvilke opgaver, som må udføres. Derudover er Entreprenørs ledelse fuldt bevidste om, at de faglige organisationer holder øje med, hvad det er landsbypedellerne foretager sig.

3 http://www.esbjergkommune.dk/om-kommunen/politikker/retningslinjer/n%c3%a6rdemokrati.aspx

12

3F finder, at det er positivt, at borgere har muligheden for at opretholde deres ret til efterløn. Derudover bliver det fremhævet af FTR at dimensionen, hvor det sociale ansvar tages, er et vigtigt element: ”[…] de offentlige virksomheder skal gå forrest og tage det sociale ansvar. Ellers er det svært at få de private med”.

3F har forhandlet landsbypedellernes løn. Landsbypedellerne arbejder under ”[…] samme vilkår som alle andre, akkurat” fremhæver FTR. Derudover er landsbypedellerne blevet taget rigtig godt imod af kollegaerne ved Entreprenør og de er en integreret del af Entreprenør. FTR fremhæver, at ordningen har været meget positivt omtalt i medierne, og er det er den samme positive klang ordningen omtales med i de faglige kredse.

5.2.3 Lokalråd og foreningers interesserSom forvaltningsledelsen ved direktør for Teknik & Miljø fremhæver, har der været et politisk fokus på styrkelsen af de lokale områder. I denne forbindelse er lokalrådene kommet i centrum. Lokalrådene værner om et geografisk afgrænset område, og fungerer som talerør mellem områdets foreninger og det politiske niveau. Lokalrådenes formål er at bidrage til lokalområdets udvikling samt fremme samarbejdet mellem lokale interesser. Alt dette i overensstemmelse med borgernes ønsker og til gavn for befolkningen, områdets udvikling samt miljøet i området. Lokalrådet er upolitisk. I Esbjerg Kommune er der 20 lokalråd, og de består af 7-9 repræsentanter, hvor de enten er valgt ind ved afstemning samme dag som kommunalvalg eller er repræsentanter for områdets foreninger.

Lokalrådene har derved interesse i at værne om deres områder, hvilket muligheden for benyttelse af landsbypedellerne kan bidrage til. Størstedelen af lokalrådene har ikke lokaler og udendørsarealer, hvor de har vedligeholdelsespligt. Derfor er ordningen typisk ikke henvendt mod lokalrådene specifikt. Lokalrådene har derfor den vigtige funktion, at formidle ordningen ud til områdets foreninger, som har interesse i at anvende ordningen.

Foreningernes interesser i ordningen ligger helt lavpraktisk i at de frivillige kan aflastes, og det er muligt at få gratis hjælp til projekter, som de frivillig måske ellers ikke ville være i stand til at varetage. Nogle geografiske områder har vist større interesse end andre, hvor Entreprenør fremhæver, at Esbjerg har været tilbageholdende med ansøgninger sammenlignet med resten af kommunen.

5.3 Rekrutteringen I dette afsnit fremstilles, hvorledes rekrutteringen til ordningen foregår, landsbypedellernes erhvervsbaggrund, samt hvad der har forårsaget en udvikling i rekrutteringen over tid.

5.3.1 RekrutteringsprocedurenNår kommunen skal tilbyde kandidater til seniorjob et faktisk seniorjob, søger kommunen at matche borgeren til de seniorjob, som eksisterer. I dette konkrete tilfælde, hvis der findes et potentielt match, så afholder Entreprenør ansættelsessamtale.

Ved Entreprenør oplever de, at der ikke har været tilstrækkelige med kandidater til ordningen. Det sidste år har der ikke rigtig været nogen ansøgere, hvilket har gjort, at der de første måneder af 2016 blot var tre landsbypedeller tilknyttet ordningen. De vurderer, at ordningen kan dimensioneres med

13

fire-fem landsbypedeller. Der er lige startet to nye, hvilket gør, at de er 5 landsbypedeller for en kort stund – den 5. går på efterløn i sommeren 2016.

I rekrutteringen ligger Entreprenør særligt vægt på to aspekter: 1) At landsbypedellerne kan begå sig og fungere i forhold til de foreninger, som de skal arbejde for, og 2) de håndværksmæssige færdigheder. De nuværende landsbypedeller supplerer hinanden rigtig godt i deres færdigheder, hvilket gør, at langt de fleste opgaver kan løses af landsbypedellerne.

5.3.2 Landsbypedellernes erhvervsbaggrundDe tre landsbypedeller, som var tilknyttet ordningen i marts 2016, har alle haft vidt forskellige erhvervsmæssige baggrunde før de sammen er endt som landsbypedeller. Fælles for dem alle er, at de har prøvet forskellige ting i deres erhvervsliv. Den ene landsbypedel har som primær beskæftigelse været eksportchauffør i 40 år. Den anden var oprindelig udlært automekaniker, men har arbejdet ved Blika i næsten 30 år. Den tredje har blandt andet været indkøbschef og rejsemontør. Fælles for de tre er, at deres dagpengeperiode var ved at udløbe, og tilbuddet om seniorjob blev forelagt dem.

5.3.3 Årsager til færre kandidater til landsbypedelordningen Den manglende interesse i at blive landsbypedel kan formentlig forklares i vedtagelse af et krav om arbejdsmarkedsydelse. Kravet består i, at man skal være på arbejdsmarkedsydelse omkring 15 måneder inden man har mulighed for at komme i seniorjob. Denne ordning bliver udfaset i 2016, hvor alle ledige efter 1. juli 2016 ikke påkræves at være på denne ydelse forinden muligheden for seniorjob. Formålet med vedtagelsen af denne lov var blandt andet at mindske tilstrømningen til seniorjob, da politisk blev vurderet, at omfanget havde taget overhånd. Indførelsen af kravet ser ud til at have haft den tilsigtede effekt i Esbjerg Kommune. I 2013 var der 88 seniorjobbere i kommunen, mens der i 2015 var 72 seniorjobbere. Nedgangen på godt 18 procent er betydelig på blot to år.

Kravet om arbejdsmarkedsydelse i kombination med, at mange har valgt at få udbetalt deres efterlønsbidrag, da er mulige kandidater til seniorjob og derved også ordningen indsnævret. I sommeren 2016 er arbejdsmarkedsydelsen udfaset, men det er stadig en realitet, at omfanget af potentielle landsbypedeller mindskes. En årsag til dette kan også findes i, at arbejdsløsheden mindskes, som vi bevæger os længere væk fra den økonomiske krise.

5.4 Efterspørgsel på opgavetyperI dette afsnit fremstilles det, hvilke opgaver foreninger efterspørg at få løst. Det fremhæves af landsbypedellerne og Entreprenørs ledelse at opgaverne landsbypedellerne udfører er mange og er vidt forskellige. Tabel 1 viser en oversigt over, hvilke opgaver landsbypedellerne har udført i 2015.

14

Tabel 1: Udførte opgaver i 2015

Malerarbejde (inde + ude)

Viduespudsning (inde + ude)

Græsslåning

Vedligeholdelse af andre udearealer

Rengøring

Andet

0 2 4 6 8 10 12

Note: Hver enhed tæller for løst opgave ved én forening. Tabellen viser ikke noget om hyppigheden af en udført opgave for den enkelte forening.

Tabellen viser løste opgaver pr. forening, mens den ikke viser noget om hyppigheden af en udført opgave for den enkelte forening. Landsbypedellerne har udført opgaver for i alt 30 foreninger i 2015. Tabellen viser, at det særligt er vedligeholdelse af udearealer og malerarbejde, som foreningerne efterspørger. Græsslåning fylder misvisende lidt i tabellen. Dette skyldes, at græsslåning hyppigt er en gentagende opgave for landsbypedellerne. Dette betyder, at en forening kan søge om, at få slået græs gentagende gange, men kun registreres som én opgave i tabellen.

De mange opgaver under ’andet’ bekræfter, at det i høj grad er foreningernes idérigdom, som sætter grænser - se afsnit 5.1.1. Af andre løste opgaver i 2015 har det blandt andet været følgende: Fliselægning, isolering og beklædning med gips, nedrivning af flisevæg og udhus, og meget andet.

5.5 Lokalråd og foreningernes oplevelse af ordningenI dette afsnit vil lokalråd og foreningers oplevelse af ordningen blive fremstillet på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, som er tilsendt samtlige lokalråd og foreninger. Først præsenteres foreningernes kendskab til ordningen, hvor der ses på, hvorvidt ordningen tilstrækkeligt er blevet formidlet til de foreninger, som faktisk kan gøre brug af den – foreninger med vedligeholdelsespligt. Herefter ses der på, hvem som har brugt ordningen. Afslutningsvist ses der på foreningernes tilfredshed med de opgaver, som landsbypedellerne har løst. Af bilag 2 fremgår flere resultater fra undersøgelsen.

5.5.1 Formidling af ordningenDet vil her blive belyst, hvor stor kendskabet til ordningen er blandt kommunens foreninger. Det undersøges, hvad lokalrådene har gjort for at videreformidle ordningen, samt hvorfra foreningerne har hørt om ordningen.

Samtlige lokalråd kender til ordningen, og dette kendskab stammer fra Esbjerg Kommunes formidling af ordningen. Derved har Esbjerg Kommune kommunikeret ordningen tilstrækkelig ud til lokalrådene.

15

To tredjedele af lokalrådene har gjort noget aktivt for at videreformidle ordningen til foreningerne i deres områder. Dette er gjort ved udsendelse af mails med orientering om ordningen, videre sendelse af ansøgningsskema til ordningen, afholdt møder hvor ordningen fremhæves, samt henvist til ordningen, når lokalrådet har været bevidste om, at foreninger har forestået praktiske opgaver.

49 procent af foreningerne har hørt om ordningen. Deres kendskab kommer blandt andet fra lokalråd, andre foreninger, medierne, deltaget i orienteringsmøde om ordningen, og fra breve og mails fra kommunen. At 51 procent ikke har hørt om ordningen er en stor andel. Det relevante er dog, om de foreninger, som ordningen er relevant for – de med vedligeholdelsespligt – har kendskab til ordningen. Af de 98 foreninger med vedligeholdelsespligt har blot 52 procent kendskab til ordningen. Se tabel 1 i bilag 2.

Af den relativt lave andel af foreninger med vedligeholdelsespligts kendskab til ordningen kan det fremhæves, at formidlingen af ordningen ikke er lykkes til fulde. Dette er på trods af den store dækning ordningen havde i opstartsfasen, samt at Esbjerg Kommune har afholdt informationsmøder og udsendt informationsmails og-breve vedrørende ordningen.

5.5.2 Benyttelse af ordningen Af de 13 lokalråd i undersøgelsen, har tre af dem benyttet sig af ordningen. Af de foreninger, som har haft kendskab til ordningen, har 16 foreninger benyttet sig af ordningen, hvilket svarer til 14 procent.

Foreningerne, som har benyttet ordningen, er fordelt i hele kommunen. Dog har blot én forening, som tilhører kategorien midtby (Bramming, Esbjerg, Ribe), benyttet sig af ordningen. Se tabel 2 i bilag 2. Derved er det typisk opland til disse byer, som anvender ordningen. Entreprenørs indtryk er, at ordningen ikke blive benyttet i Esbjerg Midtby i så stor omfang som andre områder, hvilket bekræftes, hvis der ses på anvendelsen i forhold til antallet af foreninger i området.

30 procent af foreningerne med vedligeholdelsespligt og som ikke har benyttet ordningen, begrunder at de ikke har benyttet ordning med, at ordningen ikke er relevant for dem. Se tabel 3 i bilag 2. Bag dette svar kan det være, at foreningerne faktisk ikke har haft brug for hjælp fra landsbypedellerne. Det kan også skyldes, at foreningerne ikke tror, at ordningen er henvendt til dem – og derfor ikke er relevant for dem. Ordningens navn kan være misvisende, og give foreningerne forkerte associationer. At blot én enkel forening i undersøgelsen, som er tilknyttet en midtby, har benyttet ordningen, kan skyldes, at ordningens navn umiddelbart henviser til landsbyer, og foreninger i byerne derfor ikke opsøger ordningen nærmere.

5.5.3 Tilfredshed med ordningen De foreninger, som har benyttet ordningen, udviser generelt stor tilfredshed med ordning. Foreninger sender rosende ord med på vejen. Der er dog enkelte foreninger, som har haft uheldige oplevelser i forhold til ventetiden mellem ansøgning og udførelsen af arbejdet, samt ikke været tilfredse med ansøgningsprocessen.

Dette skal dog ikke overskygge, at 68 procent finder at en række forhold ved ordningen er ’god’ eller ’meget god’, mens blot 7 procent finder, at nogle forhold ved ordningen er ’dårlig’ eller ’meget

16

dårlig’. Se tabel 4 i bilag 2. Derudover skal det fremhæves, at på trods af de mindre gode oplevelser få foreninger har haft med ordningen, så vil samtlige foreninger og lokalråd, som har benyttet ordningen, benytte den igen.

17

6.Bilag6.1 Bilag 1 - Kommissorium for Evaluering af landsbypedelordningen, 2016

1. Titel Evaluering af landsbypedelordningen, 2016.

2. BaggrundSiden slutningen af 2013 har Esbjerg Kommune haft en ordning med landsbypedeller.

Ordningen henvender sig til alle folkeoplysende foreninger i Esbjerg Kommune, herunder også idrætsklubber m.m., der kan ansøge om bistand til forefaldende arbejde.

Det forefaldende arbejde udføres af en eller flere af de ansatte landsbypedeller, som er tilknyttet ordningen.

Landsbypedellernes udførelse af forefaldende arbejde må ikke erstatte en ordinær varetagelse af disse opgaver. Det betyder, at hvis en forening tidligere fx har honoreret et håndværkerfirma til at løse arbejdet, må udførelsen ikke erstattes af en landsbypedel.

De ansatte landsbypedeller skal opfylde betingelserne for seniorjob, og refererer ledelsesmæssigt til Entreprenør.

Målet er, at så mange som muligt i Esbjerg Kommune får gavn af ordningen.

Det er Entreprenør som konkret behandler de indkomne ansøgninger om udførelse af landsbypedelarbejde.

Efter at ordningen nu har været i drift et par år, ønsker økonomiudvalget en evaluering.

3. Formål og evalueringsspørgsmål Evalueringen gennemføres med henblik på at belyse følgende forhold:

1. Hvordan vurderer de ansatte landsbypedeller ordningen mht. jobindhold, mål og ressourcer m.v.?

2. Hvilke interesser har politiske og administrative interessenter så som lokalråd, faglige organisationer, foreninger og Esbjerg Kommune?

3. Hvordan er rekrutteringen til ordningen, og er der sket en udvikling over tid?

4. Hvilke typer af opgaver efterspørges udført af landsbypedellerne?

4. Afgrænsning Ingen.

5. Metode Der indsamles en række data primært ved hjælp af interviews blandt projektets hovedaktører, som suppleres med eksisterende dokumenter og

18

registerdata m.v.

6. Organisering Styregruppe: Jørn Madsen, Entreprenørchef (formand) John Knigge, Entreprenør Jesper Holstener Larsen, landdistriktskoordinator Marie Wulff Hansen, Udvikling & Evaluering. Peter Hillerup, Udvikling & Evaluering (projektleder).

Arbejdsgruppe: Peter Hillerup, Esbjerg Kommune, Udvikling & Evaluering

(projektleder).

7. Økonomi Eventuelle udgifter, ud over kørsel og forplejning i forbindelse med mødeaktiviteter o. lign., afholdes af Entreprenør.

8. Kommunikation Projektleder står til rådighed for formidling og kommunikation af analyseresultaterne til interessenter i kommunens organisation, sådan som det aftales med evalueringens styregruppe.

9. Afrapportering På baggrund af analysens resultater udarbejdes et notat, som forelægges henholdsvis Teknik & Miljø og direktionen.

10. Implementering Eventuelle implementeringsmæssige forhold aftales med den nedsatte styregruppe.

11. Tidsplan - Godkendelse af kommissorium, januar 2016- Dataindsamling og analyse, februar - april 2016

- Rapportering af resultater, maj 2016

19

6.2 Bilag 2 - Grafer og oversigter over foreningernes oplevelse med ordningenDette bilag fremhæver fund fra spørgeskemaundersøgelsen, som er udsendt til samtlige lokalråd og foreninger i Esbjerg Kommune. Primært tages der udgangspunkt i foreningerne i bilaget.

Det skal fremhæves, at resultaterne skal tages med forbehold, da svarprocenten blot har været på 49 procent, og samtidig har kun 16 foreninger i undersøgelsen benyttet ordningen.

1. Kendskab til ordningen

Som fremhævet i evalueringen, så er kendskabet til ordningen blandt kommunens foreninger ikke så udbredt. Tabel 1 viser, at blot 52 procent af foreningerne med vedligeholdelsespligt har kendskab til ordningen. Tabellen viser også, at relativt flere foreninger, som har vedligeholdelsespligt, har kendskab til ordningen, relativt til foreninger, som ikke har vedligeholdelsespligt. Dette ændrer dog ikke på, at kendskabets omfang ikke er højt.

Tabel 1: Vedligeholdelsespligt og kendskab til ordningen

Vedligeholdelsespligt/Kendskab til ordningen Ja Nej TotalJa 52%

5148%47

100%98

Nej 47%66

53%75

100%141

Note: Absolut og relativ antal foreninger. N=239.

2. Geografiske placering

Som berørt i evalueringen, så ser Entreprenørs ledelse en tendens i, at foreningerne i Esbjerg Midtby er underrepræsenteret i forhold til at benytte ordningen. Af tabel 2 fremgår det, at 21 procent af kommunens foreninger ligger i Esbjerg midtby, mens blot godt 6 procent – 1 ud af 16 foreninger - af de foreninger, som har benyttet ordningen, ligger i Esbjerg Midtby.

Tabel 2: Geografisk placering af foreninger, som har kendskab til ordningen

Benyttet ordningen

Bramming midtby

Bramming opland

Esbjerg midtby

Esbjerg opland

Ribe midtby

Ribe opland

Andet område

Total

Ja 0%0

19%3

6%1

38%6

0%0

25%4

13%2

101%16

Nej 9%9

6%6

24%24

28%28

15%15

10%10

9%9

101%101

Total 8%9

8%9

21%25

29%34

13%15

12%14

9%11

-

Note: Foreninger med kendskab til ordningen. Absolut og relativ antal foreninger. N=117.

20

3. Årsager til ikke at have benyttet ordningen

De foreninger, som har vedligeholdelsespligt, men som ikke har benyttet ordningen, fremstiller primært, at det skyldes for lidt kendskab til ordningen og at ordningen ikke er relevant for dem. Det fremgår af tabel 3, at 68 procent af foreningerne netop fremhæver disse to årsager.

Tabel 3: Årsager til ikke at have benyttet ordningen

Har for lidt kendskab til ordningen

Ordningen er ikke relevant for os

Vi har søgt, men fået afslag

Andet Total

Foreninger 38%14

30%11

3%1

30%11

101%37

Note: Kun foreninger, som har vedligeholdelsespligt. Absolut og relativ antal foreninger. 101 procent grundet oprunding. N=37.

4. Tilfredshed

Foreningernes tilfredshed med ordningen er generel stor, hvilket fremgår af tabel 4. Enkelte foreninger har haft mindre heldige oplevelser med ventetiden mellem ansøgningen og udførelse af arbejdet, samt ansøgningsprocessen. Dette skal dog ikke overskygge, den stor tilfredshed foreningerne udviser.

Entreprenørs ledelse har fremstillet, at der i ordningen er meget fokus kvaliteten – hvilket, foreningerne kan mærke. 15 ud af 16 foreninger finder, at kvaliteten af det udførte arbejde har været ’god’ eller ’meget god’. Af tabel 4 fremgår det at hver tredje forening finder, at landsbypedellernes udførte arbejde ’i høj grad’ eller ’i meget høj grad’ har en bedre kvalitet, end hvad foreningernes egne frivillige kunne have præsteret.

Entreprenørs ledelse har ligeledes fremstilles, at der ikke er så skarp en tidsmæssig opfølgning med landsbypedellernes, som ved Entreprenørs ordinære ansatte. Landsbypedellerne fremhæver også, at de primært selv sætter tempoet, men at de har en fornemmelse af, at deres arbejdstempo er tilstrækkeligt. Af tabel 4 og 5 fremgår det, at foreningerne primært er tilfredse med landsbypedellernes anvendte arbejdstid til udførelsen af opgaverne. Desuden har to tredjedele af foreningerne en forventning om, at landsbypedellerne udfører opgaverne i samme tempo eller hurtigere, end foreningernes egne frivillige kunne.

21

Tabel 4: Tilfredshed med specifikke forhold

Antal / Procent Meget dårlig

Dårlig Neutral God Meget god

Ved ikke

Total

Opgavernes resultatet (kvalitet)

0%0

6%1

0%0

31%5

63%10

0%0

100%16

Den anvendte arbejdstid

0%0

0%0

6%1

38%6

13%2

44%7

100%16

Overholdelse af udgifternes omfang

0%0

0%0

0%0

56%9

38%6

6%1

100%16

Landsbypedellernes ankomst i forhold til aftalt tid

0%0

0%0

6%1

25%4

50%8

19%3

100%16

Ventetiden mellem ansøgningen og udførelse af arbejdet

6%1

13%2

31%5

25%4

19%3

6%1

100%16

Ansøgningsprocessen 0%0

19%3

19%3

31%5

25%4

6%1

100%16

Total 1%1

6%6

10%10

34%33

34%33

14%13

100%96

Note: Foreningers tilfredshed med en række forhold omkring ordningen. Absolut og relativ antal foreninger. N=16. Der spørges til ’Hvordan har jeres tilfredshed været med ..’

Tabel 5: Kvalitet og tidsforbrug af udførte opgaver

Antal / Procent Ved ikke

Slet ikke I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Total

Er opgaverne blevet løst BEDRE end I ville forvente, at frivillige kunne udføre det

33%4

8%1

8%1

17%2

25%3

8%1

100%12

Er opgaverne blevet udført HURTIGERE end I ville forvente, at frivillige kunne udføre det

0%0

0%0

33%4

25%3

33%4

8%1

100%12

Note: Ordningens betydning for foreningerne. Absolut og relativ antal foreninger. N=12.

22

Tabel 6 viser, at foreningerne både har fået udført opgaver, som ellers ikke ville have været løst, og opgaver, som ville have været løst af frivillige. Derved er foreningernes formål med at benytte landsbypedellerne både at få løst opgaver, som foreningerne umiddelbart ikke har kapacitet til at få løst, samt at aflaste foreningernes frivillige.

Tabel 6: Karakteristika af udførte opgaver

Antal / Procent Ved ikke

Slet ikke I mindre grad

I nogen grad

I høj grad

I meget høj grad

Total

Har I fået løst opgaver, som ellers ikke ville have været løst

0%0

6%1

19%3

19%3

31%5

25%4

100%16

Har I fået løst opgaver, som ellers ville have været løst af frivillige

0%0

0%0

25%4

19%3

38%6

19%3

100%16

Note: Ordningens betydning for foreningerne. Absolut og relativ antal foreninger. N=16.

Den store tilfredshed, som foreningerne udviser overfor ordningen afspejler sig også i, at knap 70 procent – 11 foreninger ud af 16 – har benyttet ordningen mere end én gang. Dette fremgår af tabel 7.

Tabel 7: Foreningernes hyppighed i anvendelse af ordningen

Antal / Procent Total

1 gang 31%5

2-5 gange 63%10

6-10 gange 6%1

Mere end 10 gange 0%0

Ved ikke 0%0

Total 100%16

Note: Foreningernes antal anvendelse af ordningen. Absolut og relativ antal foreninger. N=16.

5. Kommentarer til ordningen

Lokalrådene og foreningerne er fremkommet med enkelte kommentarer, som ligger op til, at der er visse områder ved ordningen, der kunne forbedres. En enkel forening fremhæver, at der har været lidt vanskeligheder, som er sket både på grund af, at deres egen beboerforening ikke har fulgt godt nok op, og dels savnes der lidt styring og en strammere aftalestruktur i forhold til ordningen. Derudover fremhæver en anden forening at ventetiden fra ansøgningen til udførelsen af den ansøgte opgave er for lang. Dette bakkes op af en anden part, som har haft ansøgt om at få udført flere opgaver. Nogle af opgaverne er

23

blevet løst efter kort tid, mens andre er blevet udskudt. Det bliver efterlyst, at hvis opgaver udskydes, skal det kommunikeres tydeligere ud.

Af tabel 8 fremgår lokalråd og foreningers kommentar til ordningen. Disse er alle positive, og foreningerne roser ordningen.

Tabel 8: Lokalråd og foreningers kommentar til ordningen

Det var nemt at søge og feedback kom også hurtigt.Ingen problemer.Vi har været særdeles tilfredse med ordningen og kvaliteten af det udførte arbejde.Hvis der har været uklarheder skyldes det dels beboerforeningens manglende opfølgning, dels en ikke særlig stram styring og aftalestruktur fra kommunens styring af landsbypedellerne.En god ordning.Meget god ordning.Stor ros.Synes det fungerer godt.Skal fortsætte.Meget god ordning, som vi i bestyrelsen værdsætter meget højt. Tak for muligheden, det gør vi kan koncentrere os om det sjove med at få aktiviteter i gang i landbyen. Ordningen er en super løsning til at supplere de frivillige kræfter i lokalsamfundet. Vi får løst opgaver som ellers ikke ville blive løst. I nogle tilfælde ville opgaverne måske være løst lokalt, men så var andet ikke gjort.Landsbypedellerne udfører arbejde, der er svært for pensionister.

Note: Lokalråd og foreningers kommentar til ordningen. Det er valgfrit at komme med kommentar.

-

24