1

Familien FløeRevideret december 2016

Peter Christian Adolf Martin Pedersen Marie Pedersen (stedmoder) Arnold Fløe Pedersen Elna Fløe Pedersen

2

En hilsen til Arnold og Ellen Fløe Pedersen i 1949 - tegnet af Wermund Bentzen

3

Jakob Ulfeldts klagebrev til kongen:»Til allerunderdanigst erklæring efter Hans Kgl. Majestæts naadigste skriftlige befaling dateret Købn havn d. 4. sept. 1660 paa huis jeg udi denne fejdetid haver udgivet til de svenske allierede eller H. kgl. Majestæts eget folk, da har jeg udi denne tid ikke kunnet udgive noget til nogen af dem alle, eftersom jeg, som bor her paa en almindelig strøg, hvor alle partier, i hvor de skulde hen udi landet, paa det meste skulde forbi, og jeg desforuden af mange skarns folk var hos fjenderne og andre udspist og ingen synderlig til kvarter er bleven as-signeret, og derfor været baade de svenske, kej-serlige, Brandenburgeres og Polakkers daglige rov og bytte, hvilke alle har plyndret og frarøvet mig (foruden hvis de modvilligvis dagligen for mig fat-tige mand har ruineret) alt mit bo og boskab, heste og hopper, kretter og fæ, stort og smaat, korn og kærne, og intet efterladt uden en bar øde gaard, ja saaledes at jeg fattige mand paa somme tider læn-ger end 6 eller 8 uger har maat ligge, med gunst at skrive, udi det bare halm alene saa godt som nøgen, og sulten, indtil at godtfolk forbarmede sig over mig og sendte mig noget at ligge paa igen, hvilket dog ikke længe varede, førend andre tog det med bort, og har jeg end ikke kunnet blive forskaanet for landsens egne indbyggere, bønder og andre, som baade med ryttere, besynderlig de svenske og uden ryttere dog forklædt udi rytterhabit mig plyndrede nat og dag lige ved vore fjender, og ikke levnede mig blot allerringeste, da eftersom jeg udi al denne tid for armods skyld og stor usikkerhed har saa godt som ingen folk kunne holde her paa gaarden og de faa, der kunde stjæle sig til imellem plyndringerne lidet at forblive ved gaarden, har dog alle øjeblik, naar partierne kom, maat løbe, deres kaas at forstikke udi moser og kiær, saa at ingen mennesker kunde blive tilstede uden jeg selv alene, som laa syg og kunde ingen steds komme, og derfor ofte maatte lide baade slag og alt hvad de vilde gøre ved mig, da kan jeg ikke egentlig vide al min skade eller alt hvad jeg har mist, eftersom mig er frarøvet alt det jeg har ejet og har derfor maat lide og endnu maa lide største armod og elendig-hed, besynderlig ef terdi næsten halvparten af mit gods er herforuden ganske øde og mesten nedbrudt af onde mennesker og de andre saa forarmede, at jeg ingen hjælp hos dem kan bekomme, saa Gud ved min armod og elendighed, hvorfor og ingen af alle, være sig svenske, kejselige, Brandenborgere eller Polakker, efterat de har set min elendighed, har videre anmodet mig om nogen kon tribution for

Denne tekst er uddrag fra et særtryk af Hardsyssels Årbog 1938 ved Jørgen Jørgensen, Borup. Omredigeret af Palle Fløe 2009:

Slægten hører væsentlig Hammerum Herred til og i særdeleshed sognene omkring Herning, men den stammer fra Søndergård i Fløe, Brande Sogn, og herfra har den bevaret stamnavnet Palle og stednav-net Fløe. Slægten kan føres tilbage til svenskekrigen 1657-59, og da krigen havde sin store andel i slægtens start, må vi have et kort billede fra tiden.

Brande, Skarrild m.fl. sogne var hårdt hjemsøgt af svenske ryttertropper, der var kommet syd fra og en tid var indkvarteret i Brande, Borup og Fløe, hvor-efter de drog videre nordpå over Søby, Kølkjær og Ikast. Målet var Viborg.Om fjendens hærgning og onde gerninger er be-varet både mundtlige og skriftlige efterretninger, hvoraf her bringes nogle udsagn. På den ukomplette, men dog frie sædegård, Nørre Karstoft i Skarrild Sogn, boede der fra 1638 til 1673 en forarmet adelsmand ved navn Jakob Ul-feldt, der nok havde meget gods men små indtæg-ter. Hans forældre var Mogens (Jakobsen) Ulfeldt til Selsø (Sjælland) gift med Anne Christensdat-ter Munk (af Langeslægten) til Tvis. Forældrene levede i strid, hvorfor Mogens erhvervede kongens samtykke til at lade hende indespærre på hendes slægtsgård, Tvis Kloster. De havde fire børn, hvoraf de tre søn ner, Christen, Jakob og Korfits, skal have fået en meget dårlig opdragelse. De var så for-sømte, at kongen måtte give forældrene en alvorlig tilrettevisning.Jakob og Korfits overtog fædrenegården Selsø og ejede desuden Bonderup; siden også mødrenegår-dene Tvis og Krogsdal m. fl.

I 1636 købte Kornfits sædegården Nørre Karstoft på 27 tdr. hartkorn. To år senere overlod han denne gård til broderen Jakob. Det tilliggende gods var i 1661 på 213 tdr. hartkorn. Til godset hørte også Nørgård i Fløe. Søndergård i Fløe ejedes af selv-ejerbonden Christen Pedersen, hvis datter blev stammoder til Fløeslægten.

Fra Jakob Ulfeldt er opbevaret et klagebrev til kon-gen, hvori han beskriver den fortræd og de li delser, de onde svenskere har forvoldt ham.

De første slægtsled

4

min person, mens hver tager, mens der var noget at tage. Af Hans kgl. Majestæts eget folk ved jeg for min person ingen skade at være tilføjet eller om noget anmodet, videre end hvis uret mine fattige overblevne bønder af rytterne og officerer er til-føjet, og for kommessarierne klaget, eftersom jeg intet havde selv at leve af, uden af en officer ved navn Jørgen Kaas Iversen, hvis hustru med nogle af hans folk drog til en af mine bøndergaarde og der imod min vilje med magt tog den bondesvend bort, som var mig nogle bøder skyldig, til at stille ham for paa den sidste mønstring til at kompletere hans kompani med, som der sagdes, og dermed skille mig til min forrige nød ved samme Bøder, hvilket jeg fattige mand, som af alle andre tilforn er ruine-ret, saaledes nu maa forsmerte og med en lang næse efterse, saa længe saadan gevalt skal gaa for retten.

Dette er saaledes min underdanigste erklæring paa samme efterskrevne kgl. missive.

Dateret Karstoft d. 20. Okt. 1660.

Jakob Ulfeldt.

En gammel murer, Morten Frandsen (født i Assing Sogn 1818 men boede i Brandlund, Brande Sogn), havde adskillige interessante ting noteret i sin skudsmålsbog.

Bl. a. en beskrivelse af svenskernes indtog og frem-færd i Branduhre. Beskrivelsen havde han i sine unge dage fundet på utrykte sider i en gammel bibel, og den lød således:

Ved Bystævnetinget udi Branduhre Sønderby Anno 1658 drøftedes og berettedes om Sendebud fra Søn-deromme, at Landets Fjender af Svenskere under Opbrud at være mod Nord og drager ud af Sognet mot Brande.

Oldermand Niels Pedersen beretter at (ulæselig) sadle øg og rider ved vestre Vadested mot Skjær-lundgaarde for hannem Fjendens Adfærd udspejde.

(Herefter følger atter nogle ulæselige Linier; men på anden side fortsættes): at Niels Peder(sen) inden Daggry med øvrige Ol-dermand Søfren Nielsen (mulig fra Nørrebyen) be-sluttede og stadfæstede Hustruer og Børn af Gaarde drage ud i Vest og Syd med Høveder og Ungnød for dennem at beskytte og bevare.

De sidste linier i den gamle bibel var - efter Mor-tens udtalelse - også ulæselige.

Sammen med ovenstående havde han noteret føl-gende om gåseavlen i nævnte ulykkesår. Originaloptegnelsen menes forfattet af præsten Peder Eskildsen Bramming, som var præst i Brande og omliggende sogne fra 1638 til 1660:

Foraaret 1658 usædvanlig koldt og fugtigen have været, og et daarligt Aar for Gaaseavlen særlig for Bymændene udi Branduhre, enten vare Gæslin-gerne døde saa saare som de vare af Æggene ud-komne eller af den megen Regn og Slud paa anden Maade forkomne og yderligere forværre de nedrige og røverske Krigskarles Hoseren og Færd overfor Bygaardenes Gaaseflokke, idet de udved Bydam-men i Brand Uhre By indfangede 15 Gæs, der alle slagtedes og ædtes af de forslugne Svenskere.

I en gammel tingsprotokol og præstens indberet-ning (Viborg Landsarkiv) får vi at vide, at sven-skerne og deres hjælpere for frem overalt med hård hånd med røveri, pinsler og voldtægt, så folk flyg-tede fra hus og hjem for dog at redde livet. Værst gik det nok ud over præsten Peder E. Bramminge, om hvem Morten Frandsen efter gamle folks ud-sagn fortalte, at han var en betydelig præst af høj byrd , en guds tjener med stor fædrelandskærlighed, der ligesom Kristian d. 4. hadede svenskerne. Til gengæld røvede fjenden, hvad der var at røve, voldtog og bortførte præstens eneste barn, en smuk datter, som han elskede overalt og aldrig fik at se mere; selv blev han af svenskerne sat i fængsel i Viborg.Ifølge mundtlig overlevering blev han så nedknuget af sorg, at han hængte sig bag kirkedøren i våben-huset i Brande Kirke, og i min drengetid lå der endnu inden for kirkedøren en stor, flad sten, som efter folks mening dækkede over den ulykke lige præsts jordiske levninger. Ved en undersøgelse fandt man under stenen ben-raden af en mand, så noget må der være om den gamle folkesnak. Anderledes fredeligt gik det til i Søndergård i Fløe, hvor der også var indkvarteret svenske ryttere og iblandt dem en soldat ved navn Palle. Han blev forelsket i selvejerbondens datter, som efter gamle folks udsagn skal have været ualminde lig smuk.

D. E. Rugård fortæller i sin bog „Fremragende danske Bønder“ ganske kort, at Palle var en svensk rytter, der blev taget til fange og aldrig frigivet.

5

Siden blev han gift med Christen Pedersens dat-ter osv. En mere troværdig overlevering har vi fra gamle Morten Frandsens noteringer. Han fortæller, at han (som ganske ung) kendte en gammel kone i Branduhre ved navn Sidsel Dam. Hun var efter den tid meget oplyst, kunne både læse og skrive, var godt hjemme i historie og geografi og havde en god hukommelse og fortælle-evne. Hun har fortalt Morten (hvad han omhygge-lig havde op tegnet), at hun i sine unge dage kendte en gammel kvinde fra byen Fløe, en datterdatter af Palle, der kunne huske følgende udtalelse af sin bedstefar om hans afrejse fra Fløe 1658:

Denne blev foretaget en tidlig efterårsmorgen i regn og tåge. Afdelingen, han hørte til, skulle til Viborg, men inden den nåede Ikast for den vild i den vild-somme og øde egn (Søby-Kølkjær). Palle blev sendt ud for at lede efter vejen til de nævnte gårde. Men i den øde egn og i tågen for han vild, og - som Sidsel sagde: „Vorherre førte ham efter et par dages omflakken tilbage til kæresten i Fløe“.

Han blev senere gift med hende, og parret overtog Søndergård, som herefter i godt halvandet hun-drede år gik fra far til søn, derefter gik den over på spindesiden, indtil den i midten af det 19. årh. gik ud af slægtens eje.

Stamnavnene Christen og Palle går igen i slægten og bruges den dag i dag. Skiftevis hed ejerne af Søndergård Christen Pallesen Fløe og Palle Chri-stensen Fløe, og Fløe-navnet træffer man fremdeles - særlig i Herning og omegn. Selvfølgelig er der indlemmet mange andre navne i stammen, såsom Borup, Dinesen, Donsig, Franck, Pinvig, Nielsen, Sørensen og mange flere. Slægten har været sær-deles børnerig, og den kvindelige del har jo for det meste ved giftermål måttet give afkald på slægts-navnet.

Noget særpræget er der over Fløerne, siger gamle Jens Chr. Dinesen (Hardsyssels Årbog 1925).„De er gennemgående mørkhårede og af et tem-melig varmblodigt temperament“. Derfor drager han også i tvivl om stamfaderen Palle var svensker; det kan godt have været en landsknægt, hvis vugge havde stået under mere sydlige himmelstrøg, men som måske nok havde været i svensk sold.

En anden karakteristik af Fløerne er, så vidt jeg ved, givet i et spøgefuldt øjeblik af professor L. V. Birck (der hørte te æ Slau): „Enten er de idioter el-

ler genier“. (Om han regnede sig selv til den første slags, vides ikke, men i så fald står det ikke så galt til med idiotismen, idet han regnedes for at være en meget klog mand).

Museumsforstander H. P. Hansen, Herning, der er særlig godt kendt med en stor del af slægten og dens historie, skriver i Herning Folkeblad 13.-12.-1932: „Der fandtes og findes hist og her slægter, der i kraft af medfødte evner rækker op over flertallet af deres samtidige. Undertiden kan det endog se ud, som om disse folk ogsaa i økonomisk henseende er tidens favoritter“.

„Blandt Eksempler på ovennævnte folk skal her nævnes Fløe-slægten. Denne slægt tæl ler saa mange dygtige og intelligente medlemmer, der på forskellig maade har præget det samfund, de kom til at leve i, at der nok kan være grund til at fortælle lidt om dens historie“.

6

De første slægtled har man kun mundtlige efterret-ninger om udover nogle oplysninger fra matrikelar-kivet, folketællingslister o.l. Brande Sogns ældste kirkebøger brændte i 1780; men gennem en »Stamtavle over Gårdejeren i Kollund, Palle Christensen Fløes Efterkommere«, udgivet 1878 af Palle S. Fløe, kan ejerne af slægts-gåden Søndergård følges i lige linje ilbage:

Christen Pedersen, født omkring 1600, nævnes i 1664 som selvejerbonde. Desuden nævnes i matrik-ler fra 1668 fire gårde i Fløe, hvoraf Søndergård og Vestergård var frie bøndergårde, mens Nørgård og Østergård var fæstegårde under Nr. Karstoft.

Generation 0 (Efter 1664):Palle Fløe (også kaldet Svensker) gift med Chri-stensdatter. De havde mindst to børn: Christen Pallesen og Else Dam.

Generation 1 (ca. 1690):Christen Pallesen gift med Ane. Det vides ikke hvor mange børn de havde, men den ældste, Palle Christensen Fløe overtog gården.

Generation 2 (Omkring 1728):Palle Christensen Fløe gift med Else BjerreDe havde to børn:Christen Pallesen Fløe og Anne Pallesdatter.

Generation 3 Christen Pallesen Fløe, født 1728 Gift med Maren Sørensdatter, født 1737.Christen Pallesen Fløe var den sidste ejer af slægts-gården på mandssiden. Hans hustru Maren Sørensdatter var vistnok fra Vestergård i Fløe, i så fald hed hendes stamfader Søren Andersen. En broder til hende, Søren, var på den tid ejer af nævnte gård; en an-den broder, Jens Sørensen, boede i Kollund i Rind Sogn.

Efterfølgende er mere historisk korrekt

Christen og Maren havde mindst seks børn: 1. Palle Christensen Fløe, f. 6. August 1764 2. Søren Christensen Fløe, f. 1767.3. Kirsten Christensdatter, f. 1768. 4. Jens Christensen Fløe, f. 1770.5. Else Christensdatter, f. 1775.6. Christen Christensen Fløe, f. 1778.

Her deles stammen og herfra medtages kun perso-ner i lige linje efter:

Palle Christensen Fløe, (Palli Kollund)Palle Christensen Fløe rejste hjemmefra da han var 18 år og tjente så nogle år hos gårdejer og hose-kræmmer Janus Thor ning i Høgild, Rind Sogn, hvor han forblev, indtil hans husbond døde. Fra Palles Bortrejse fra hjemmet er opbevaret et meget interessant „Flyttebevis“, der nu gemmes i Herning Museum:

Underskrevne Christen Pallesen Fløe giør vitterlig at nærværende unge Karl, Palle Christensen der er føed på mit Gods i bemeldte Fløe Bye i Brande Sogn Nørvang Herred under Coldinghuus Amt og mig i saa Maader er tilhørende og min Staun un-dergiven, tillades herved af mig som sin Hosbonde at hand paa et aars tiid fra understående datto af at regne at maae forsøge sin Lycke paa andre Stæder udenfor sin Fødestaun og i samme Tiid tage Ti-eneste, hvor han bedst veed og kand: dog paa de Velkor, at naar anmeldte Tiid er udløben haver hand sig saa igien paa forbemeldte sin Fødestaun at ind-finde og begive. Imidlertid vil ieg have hannem hos alle respedive forrekommende paa beste Maade re-commenderet - særdeles hans Kongl. Mayst: Høye og laue Civil og Millitair Betientere at de hannem i ermeldte Tiid frie og ubehindret vilde lade pas-sere og repassere. Hans Skudsmaal i Saligheds Sag betræffende da ombedes hans Siæle Sørger Velædle Velærværdighed og Høylærde Hr. Proust Clausson Sogne Præst for Brande Meenighed ham samme her paategnet ville behage at medeele. Til Bekræf-telse under min Haand og Seigl.

Dattum Fløe den d 5te Januari 1786.C. P. Fløe.

7

Ovenskrevne unge Karl communicerede sidste Gang Dom. Exaudi a. p. har ellers her opført sig uden al Forargelse og recommenderes derfor til Kirkens Gode at nyde.

Brande d. 10. Febr. 1786.N. C. Clausson.

Dokumentet, et folioark, der er stemplet C. 7 til 24 skilling, har følgende senere påtegninger, der viser, at Palle først rejste hjem til Fløe i 1790, og at han atter er rejst til Rind i 1799:Sidste Michaelis Tiid var benævnte Christen (dvs. Kristen) Palle Christensen Fløe en Giæst ved Her-rens Bord i Rind Kirke og viides intet forargeligt med hannem.

Rind Prg. d. 7. May 1790.S. Lasson.

Omskrevne Ungkarl, Palle Christensen Fløe, var sidste Gang en Giæst ved Herrens Bord i Brande Kirke Dom. 24 p. Trin. a: p: Ved ham viides intet, uden hvad der er dydigt og Christeligt i alle Måder. Det bevidner: Brande Præstegård d. 9. Maji 1799.Stedets Sognepræst P. C. Møller.

Husbonden Janus Thorning i Høgild var både gård-mand og hosekræmmer, og Palle, som var avlskarl hos ham, lærte af Janus at handle med uldvarer, strømper og trøjer. Da han havde tjent nogle år i samme stilling, og husbonden afgik ved døden, drog Palle på langfart med strikkede uldvarer, som han væsentlig solgte på Fyn.

Her opkøbte han hjemmevævet tøj, dynevår og lær-red, som han så solgte på sin hjemegn. Senere - efter han var blevet gift og gårdmand, drev han også en betydelig handel »på København« med uldtøj. Folk leverede bindtøjet i hans hjem, eller han rejste rundt og samlede de strikkede varer. Det blev over Horsens sendt til København.

Også på andre områder blev Palle en foregangs-mand for sin egn. Rugård oplyser, at ”Sommermånederne benyttede han dels til bondearbejde i hjemmet og dels ved at følge med en tømmermand for at lære så meget af håndværket, at han selv kunde forfærdige de nød-vendige avlsredskaber, som bruges i en bondegård”I 1799 købte han sin morbroders gård i Kollund i Rind Sogn.

Han giftede sig samme år den 26. maj med mor-broderens plejedatter, Margrethe Christensen, der var født i Gjellerup den 26. september 1779. De fik 12 Børn, 6 sønner og 6 døtre, der alle levede, til de blev gift og i gode kår og agtede stillinger.

På det originale skøde, dateret Collundbye d. 14. Junij 1799, hvorved Jens Sørensen i Kollund sælger sin gård til »min kiære Søster Søn Palli Christen-sen«, underskriver køberen sig blot Palle Christen-sen; men i det skøde af 4. februar 1836, ved hvilket han overdrager gården til sin søn, Christen Pallesen Fløe, underskriver han sig Palle Christensen Fløe. Begge skøder findes i Herning Museum.

Straks efter at han havde købt gården, tog han fat på jordens forbedring, dels ved opdyrkning og en bedre driftsmåde. Der blev gravet grøfter og han lavede overrislings-anlæg i moser og enge. Han kunne på denne måde bringe kreaturbesætningen op fra 2 heste og 15 stude til det dobbelte. Han deltog personligt i dette indtil han var over 60 år.

På hans gårds marker fandtes noget egekrat, hvoraf han plejede en del og ryddede, hvad der var utjen-ligt. I stedet anlagde han en plantage på 2 tdr. land.

Palle Fløe beskæftigede sig desuden en del med sognet og byens offentlige sager. Han gav således stødet til udskiftningen af byens hede og mose. Han var i mange år medlem af bestyrelsen for skole- og fattigvæsenet, hvor han gjorde et stort og dygtigt arbejde.

Den 15. april 1858 døde han, 94 år gammel.

8

Sidsel Pallesdatter FløeFødt: 23. februar 1816 i KollundDød: 22. november 1857 i Kirkeby Gift i Rind Kirke med Peder NielsenFødt: 22. februar 1818Død: 1. august 1910

Gårdejer i Gjellerup og Hammerum.Folketingsmand for Ringkøbing amts 4. valgkred.Efter Sidsels død blev Peder Nielsen gift med hendes søster Ane Pallesdatter Fløe

Palle Christensen FløeFødt: 6. august 1764Død: 5. april 1858 Gårdejer i Kollund og strømpehandlerGift 26. maj 1799med Margrethe ChristensdatterFødt: 29. juni 1779Død: 4. juni 1855

Generation 4

Efterkommere efter Christen Pallesen Fløe (1728)

Generation 5

Børn: 1. Jens Pallesen Fløe 2. Maren Pallesdatter Fløe 3. Christen Pallesen Fløe 4. Peder Pallesen Fløe 5. Marie Pallesdatter Fløe 6. Christen Pallesen Fløe 7. Søren Pallesen Fløe 8. Ane Pallesdatter Fløe 9. Christian Pallesen Fløe 10. Sidsel Pallesdatter Fløe 11. Karen Pallesdatter Fløe 12. Else Marie Pallesdatter Fløe

Børn: 1. Hanne Pedersen 2. Niels Pedersen 3. Margrethe Pedersen 4. Palle Fløe Pedersen 5. Iver Pedersen 6. Hanne Pedersen 7. Niels Marinus Pedersen

Peder Nielsen og en af hans døtre

9

Palle Fløe Pedersen (1850)Født: 18. februar 1850 i KollundDød: 30. januar 1922 i FunderGift med: Sofie Kirstine BrandtFødt: 6. april 1845. Død: 15. januar 1901

Husmand i Hammerum.Efter Sofies død blev Palle Fløe Pedersen gift igen, men det har ikke været muligt at finde ud hvem kvinden var.

Børn: 1. Sidsel Fløe Pedersen 2. Ane Fløe Pedersen 3. Marie Elise Fløe Pedersen 4. Peder Pedersen 5. Petra Fløe Pedersen 6. Jens Brandt Fløe 7. Clara Fløe Pedersen 9. Betty. Død straks efter fødslen 10. Betty. Død straks efter fødslen

Generation 6

Palle Fløe Pedersen

Petra Fløe Pedersen Jens Brandt FløeAne Fløe Pedersen Marie Elise Fløe Pedersen

10

Fra folketællinger:1860:Viborg Amt, Åsted By, gård 87:

Peder Christensen (født ca. 1805)Gårdmand, senere tømmermand.Hustru:Maren Nielsdatter (født ca. 1818)

Deres børn:Christen Pedersen (ca. 1840)Ane Pedersen (ca. 1842)Johanne Pedersen (ca. 1845)Gudike Pedersen (ca. 1848)Jens Pedersen (ca. 1850)Niels Pedersen (1854)

1890:Hjørring Amt, Dronninglund, Volsted, Agerled Enghus:

Niels Pedersen (1854)SnedkerHustru:Petrine Eline Kristensen (født i Toslev sogn 1855)

Deres børn:Kristian Anton Pedersen (født 16 juni 1874)Peter Kristian Adolf Martin Pedersen (født 15. maj 1889 i Sæby)Arthur Emanuel Pedersen (1883)Peter Johannes Pedersen (1886)Viggo Josef Pedersen (1889)Ikke navngivet dreng (1890)

Arnold Fløe Pedersens familie på fædrende side

Niels Pedersen og Eline Pedersen. Niels Pedersens mor. (ca. 1910)Barnet er formodentlig Adolf.

Niels Pedersen 1911Eline Pedersen 1911

Arthur og Konstance Pedersen (bror til Adolf)

Eline Pedersen med Adolf ca. 1880Christian Pedersen (bror til Adolf), hustruen Marie og døtrene Ellen Margrethe, Holger og Ketty

11

Nykøbing Sjælland 1928. Ukendt, Elna, Arnold og Marie med Inga (ca. 1926).

Clara Fløe Pedersen Født: 12. august 1878 i HammerumDød: 3. februar 1909 i LøgtenGift: 15. april 1906 i St. Petri kirken iRanders med murer Peter Christian Adolf Martin PedersenFødt: i Stampen v. Sæby 15. maj 1880Død: 23. oktober 1917 på Holbæk sanatorium

Ved vielsen var Peter Christian Adolf Martin Pedersen murer i Randers.

Børn:

Elna Fløe Pedersen

Arnold Fløe Pedersen

Generation 7

Clara Fløe Pedersen Peter Christian Adolf Martin Pedersen

Clara og Adolf i deres hjem i Randers ca. 1901.

12

Jens Fløe (bror til Clara) Adolf med Elna og Arnold (ca. 1911)

Clara og Adolf ca.1895

Clara og hendes søster Marie (ca. 1902)

Eline Pedersen, Clara med Elna og Peter Christan Adolf Pedersen. (1907)

13

Født: 21. marts 1907 i RandersDød: 7. april 1960 i KøbenhavnGift m:1) Tjener Lars Peter SørensenFødt: 7. sep. 1901 i NæstvedDød: 17. juni 1949 Ægteskabet opløst februar 1940Gift m:2) Ejnar SkovFødt: 3. jan. 1912

Generation 9

Inga Fløe JørgensenFødt: 25.dec. 1926 i LundbyGift med: Jørgen Preben Jørgensen den 27. april 1946 i KøbenhavnFødt. 17. feb. 1924 i København

Elna Fløe Pedersen

Generation 8

Generation 9

Alice Fløe Nielsen Født: 15. Juni. 1932 i KøbenhavnGift med: John NielsenDato: ?Født. ?

Generation 10

Bent Jørgensen Fløe Født: 16. september 1946 i København Ø.Døbt i Luther kirken den 9. februar 1947.Gift d. 23. september 1972. i Roskilde domkirke med:Bente Jørgensen (f. Johansen)Født: 22. juni 1950.

Elna Fløe Pedersen

Jørgen Preben JørgensenInga Fløe Jørgensen

Generation 11

Nicolai Fløe Jørgensen Født: Roskilde 21 juni 1972Døbt: i Roskilde Domkirke d. 23. sept. 1972.

Kasper Fløe JørgensenFødt: 28 juli 1975 i TaastrupDøbt: i Taastrup Nykirke.

14

Arnold Fløe PedersenFødt: 19. jan. 1909 SkødstrupDøbt: 12. sep. 1909 Herning KirkeDød: 17. maj 1985 SønderborgBisat: 21. maj 1985 Christianskirken, SønderborgGift m.: Ellen Agnete Pedersen (Født Lundt) den 29. jan. 1931 SønderborgFødt: 6. nov. 1907 KøbenhavnDød: 12. juni 1974 Sønderborg

Arnolds mor døde få uger efter fødslen. Hans far (Adolf) fik en husbestyrerinde, Marie Pedersen, som han senere blev gift med. Adolf var stærkt svækket af sygdom og døde 23. oktober 1917.

Arnold har haft en svær opvækst. Bl. a. har han fortalt, at han og hans søster tilbragte juleaftener alene uden stedmoderen. Hun havde nok i at passe sit job på Nykøbing hospital. Han blev som ca. 9-årig fjernet fra hjemmet af de sociale myndigheder. Han kom til at bo hos en fjern slægtning i Herning.

Efter 7. klasse kom han i lære som maler hos sin onkel Christian Pedersen i Skødstrup ved Århus. Han har fortalt om sine 4 år her, at han boede på et loftsværelse uden nogen form for opvarmning. Han havde en seng, et skab og en gammel kommode. Til gengæld var der masser af frisk luft og vand fra et utæt tag - loftet var ikke beklædt på nogen måde, så der var udsigt til tagsten.

Det var også hårde vilkår på anden måde. Familien var meget missionsk, hvilket betød at dans, sang, musik og kortspil var bandlyst. Det kom til at præge han i hele livet. Han fik aldrig i sin barndom og ungdom kærlighed og omsorg, hvilket fik den konsekvens at han som voksen havde meget svært ved at vise følelser og kærlighed - ikke engang overfor sine børn. Efterhånden som han fik børnebørn ændrede det sig noget. Vi ved at han holdt meget af både sine børn, børne- og oldebørn, men han havde utroligt svært ved at vise det.

Hans indignation og harme over den barndom han selv havde haft viste sig i stedet for ved et dybt engageret arbejde for de svage i samfundet.

Hele sit liv kæmpede han for de „små“ og fattige. Han lagde alle sine kræfter i at skaffe ordentlige og billige boliger til alle. Hans arbejde bar frugt.

I Sønderborg var han drivkraften i bygningen af over 2.500 lejlighed og flere hundrede kollegiværelser og ungdomsboliger.På landsplan har han været inspirator for mange sociale boligselskaber og var direkte impliceret i bygningen af over 25.000 boliger.

Arnold havde mange tillidshverv i de kooperative byggeorganisationer.

Han havde også overskud til at dyrke andre ting.Amatørskuespil var en af de store interesser. I de år han var meget optaget i boligbevægelsen blev det dog ikke til så meget, men han underholdt gerne når lejlighed bød sig. Bl. a. i foreninger, hvor han i forbindelse med foredrag også læste op af bl.a. Halfdan Rasmussens lyrik og Finn Søeborgs historier, som han satte meget højt.

I de yngre år cyklede Ellen og Arnold sammen med nogle venner rundt til forsamlingshusene og optråd-te med sange, sketch og oplæsning. Ofte fik de som betaling kun kaffe og lagkage samt 2 kr. til deling - som det hed sig „til lappegrej“. Han har dog fortalt at de under krigen af og til fik en pølse eller en bakke æg. Det har nok lunet godt i et fattigt hjem.

Under besættelsen 1940-1945 var han med i modstandsbevægelsen. Han var med i en gruppe på Kamgarnspinderiet, som var ejet af tyskere. Det var et godt skjulested for våben - ingen tænkte på at lede der. Alle gruppens medlemmer havde små børn og var derfor ikke i aktiv tjeneste.Gruppen deltog fra 5. maj 1945 i bevogtningen omkring de mange tusind flygtninge, som kom til Sønderborg fra bl. a. østtyskland.Efter krigen var han medlem af hjemmeværnet i mange år.

Generation 8

Børn 1. Klara Fløe Pedersen 2. Mogens Fløe Pedersen (død 9 mdr. gammel) 3. Palle Fløe (Pedersen) 4. Inge Fløe Pedersen 5. Kirsten Fløe Pedersen 6. Flemming Fløe Pedersen 7. Lisbet Fløe (Pedersen)

15

Arnold og Ellen ca. 1930

Efter at være pensioneret tog han sin trang til at underholde op igen og var et meget aktivt medlem af den lokale gruppe „Acteurs“. Han var desuden meget efterspurgt på ældrecentre osv. hvor han mest læste op.

Øvrige data:1927: Flyttede han til Sønderborg hvor han var ansat hos malermester Jacob Jacobsen.

1942-1959: Malermester på Kamgarnspinderiet i Sønderborg.

1948-1959: Formand for Sønderborg Andelsboligforening.

1959-1982: Forretningsfører for Sønderborg Andelsboligforening.

Arnold (med piben) på malerskole i Århus Arnold og Ellen sammen med Ellen og Carl Wilhelm Lundt. 1930

Arnold Pløe Pedersen Ellen Fløe Pedersen

Arnold i modstandsbevægelsen

16

Mågen 8 i 1946. Inge, Ellen, Klara, Arnold med Kirsten og Palle

Mågen 1984. Arnold fyldte 75 og alle børn var der

Arnold og Ellen – Klaras barnedåb 1933

17

Klara Fløe StormFødt: 20 april 1933 i SønderborgGift 18. sep. 1954 i Sønderborg med Otto StormFødt : 29 Maj 1917 i Verninge

Generation 10

Marianne Fløe StormFødt: 20. marts 1956 i VerningeSaml. 1 Bent SøbySaml. 2 Jan Clausen

Generation 11

Cecilia Søby StormFødt: 14. juni 1978 i Fredericia

Steffen BrandenhoffFødt:

Efterkommere til Arnold og Ellen Fløe PedersenGeneration 9

Generation 12

MargretheFødt: 19. november 2006

CarolineFødt: 21. april 2010

Søren Fløe StormFødt: 14. juni 1960 i VerningeGift m.: 1) Lene ? Ægteskabet opløst: 1993

Gift 18. juni 1994 i Verninge Kirke med 2) Bente BlindekildeFødt: 31. marts 1967 i Asp ved Struer

MattiFødt: 2. september 2010

Katrine Storm1) Født 19. september 1983

Ann Storm 2) Født 28. januar 1993

Mathilde Storm 2) Født 30. august 1995

18

Vibeke Fløe JørgensenFødt: 3. august 1966 i GentofteGift : 1. august 1995 på Frederiksberg Rådhus med Niels-Henrik Hansendato: Født: 6. juni 1966 i Fredericia

Steen Mygind JørgensenFødt: 10. Juli 1970 på Østerbro i KøbenhavnGift med: Lotte SimonsenDato: ????Født: 13. september i Ålborg År?

Inge Fløe JørgensenFødt: 11. Juni 1941 i SønderborgGift : 5. februar 1966 med Mogens Mygind JørgensenFødt: 31. marts 1939 i Vejle Ægteskabet opløst: 1. september 1976

Generation 9 Generation 10 Generation 11

Pernille Fløe Hansen Født: 9. maj 1995 på Frederiksberg

Jeppe Fløe Hansen Født: 7. okt. 1998 på Frederiksberg

Magnus

Lars Fløe NielsenFødt: 21. september 1969 i KøbenhavnGift 27. maj 2000 på Nørrebro, KBH med Mette Fløe NielsenFødt: 11. april 1973 i Virum

Kirsten Fløe NielsenFødt: 24 okt. 1942 i Sønderborg Død: 19. april 2005Gift 20. marts 1965 med Knud NielsenFødt: 17. september 1940

Generation 9 Generation 10

Rikke Fløe NielsenFødt: 19. november 1973Gift 5. marts i Marmorkirken i København med Gerard McEwanFødt: 11. april 1968 i Leeda, England

IsabellaFødt 4. maj 2008 i Hvidovre

Generation 11

Christoffer Fløe McEwan17. august 2002 i Roskilde

Thomas Fløe McEwan11. januar 2006 i Roskilde

Generation 9

Palle Fløe Født: 31. august 1938 i SønderborgGift 1): 1. juni 1963 med Ruth PaulsenFødt: 19. april 1937 i Aabenraa Ægteskabet opløst i 1977Gift 2): 21. juni 1995 med Grethe Thiele. Født: 27. Juni 1951 i Viby

Generation 10

Jette Fløe Pedersen Født: 12. Juli 1965 i SønderborgGift: 16. Januar 1986 i Annecy, Frankrig med Jean-Stéphane AhijadoFødt: 4. februar 1961 i Annecy, Frankrig

Troels Fløe Pedersen Født: 16. september 1968 i SønderborgSaml: Paloma Andrea Gonzales Valenzuela Født: 9. sept. 1973 i Chile

Luna Irma Sol Gonzales FløeFødt: 4. februar 2010 i København

Generation 11

Chili Isolde Lorlei Gonzales FløeFødt: 9. marts 2015 i København

Efterkommere til Arnold og Ellen Fløe Pedersen

19

Lisbet Fløe Født: 12 Juni 1949 i SønderborgGift: 1) Briand Ivan Robert BæklundFødt: 24. okt. 1945Gift: 2) 21. april 1990 med Allan Skov LarsenFødt: 29. juli 1951 i Hundested

Sara Nanna Fløe Bæklund DaugaardFødt: 31. Maj 1976 i KøbenhavnGift 3. sept. 2005 med Jørgen DaugaardFødt: 20. jan. 1971

Rune Fløe BæklundFødt: 7. oktober 1973 i KøbenhavnGift 6. Juli 2002 med Tanja Thomsen BæklundFødt: 22. okt. 1971

Generation 10 Generation 11 Generation 9

Signe Fløe Bæklund DaugaardFødt: 22. dec. 2006

Asger Fløe Bæklund DaugaardFødt: 1. april 2009

Balder Thomsen Bæklund Født: 15. dec. 2002

Sylvester Thomsen Bæklund Født: 5. juli 2005

Efterkommere efter Arnold og Ellen Fløe Pedersen

Flemming Fløe PedersenFødt: 6. februar 1948 i SønderborgGift 24. oktober 1986 med Elisabeth Fløe PedersenFødt: 15. december 1950

Generation 9

20