Familien i DanmarkFamilie og socialisation

IdentitetLivsstil og ungdomskulturerSocial arv og social ulighed

Familie og socialisation• Socialisation betyder indlæring af sociale normer,

roller og værdier• En rolle udgøres af alle de forventninger, der rettes

mod et individ i en social position• Forskellige grupper eller sociale miljøer har også

forskellige værdier• Den socialisation, man udsættes for først, og som

antages at påvirke individet meget grundlæggende, kaldes den primære socialisation.

• Den socialisation, som foregår i eksempelvis skolen og kammeratskabsgrupper kaldes den sekundære socialisation.

Klassediskussion: Hvad er primær og sekundær

socialisering?

Individet

Tv/medier

Familien

Skolen

Venner

Fritids-aktiviteter

Internet

Computer-spil

Udfyld selv

Hvordan læres de sociale normer?Hvordan læres de i skolen i samspillet mellem lærer og elev og

eleverne imellem?

• Sociale sanktioner• Straf og belønning• Positiv og negativ

forstærkning• Accept og

udelukkelseDer er tale om en positiv

forstærkning, når en bestemt adfærd efterfølges af et

positivt resultat.

Familien

Landbrugs samfund

• Tregenerationsfamilie• Landsbyfællesskaber• Faste normer og roller• Slægtstilhørsforhold

Industri samfund

• Kernefamilie• Vandring fra land til by• Faste normer og roller• Klassetilhørsforhold

Senmoderne samfund

• Funktionstømte familier, nye familieformer

• Ingen faste normer, hyppige rolleskift• ”Valgbiografier”

Tre familietyperRollefordeling og

muligheder i de tre familietyper

Far

Mor

Yngre børn

Ældre børn

Bedsteforældre

Landbrugssamfund – før

industrialiseringen

Familieoverhoved, Varetog det hårderelandbrugsarbejde

Stod for det huslige arbejde og pasning af de mindste. Lettere landbrugsarbejde

Lærte allerede tidligt at hjælpe til i marken og

på gården. Begrænset skolegang.

Forventedes at arbejde på lige fod med de

voksne. Blev evt. sendt ud at tjene.

Boede stadig på gården og hjalp til som alder

og helbred tillod.

Industri samfund – 1950’erne

Familieoverhoved – især udadtil. Tjener pengene og ordner

økonomien

Hjemmegående husmor der klarer det

huslige. Følelsesmæssig leder.

Bliver passet hjemme af moderen. Skolegang

for de lidt ældre.

I arbejderfamilier sluttede skolegangen

ofte her – middelklassebørn

fortsat i skole

Boede ikke sammen med familien, men dog

ofte i nærheden og kunne hjælpe med

f.eks. børnepasning

Senmoderne samfund - nutiden

Arbejder og tjener penge, tager del i det

huslige arbejde derhjemme.

Arbejder og tjener penge, stadig primært

ansvarlig for det huslige og

følelsesmæssig leder.

Går i institution og/eller skole – ofte mange aktiviteter udenfor

hjemmet.

Ungdomsuddannelse, mange aktiviteter

udenfor hjemmet der ofte bruges som

”tankstation”

Bor ikke sammen med familien og ofte langt væk – man ses relativt

sjældent.

Udviklingen statistisk set

00.5

11.5

22.5

33.5

44.5

5

ByområderLanddistrikter

1947

1957

1967

1977

1987

1997

2007

05000

1000015000200002500030000350004000045000

VielserSkilsmisser

Antal vielser og skilsmisser pr. år

Befolkningen fordelt på land- og byområder

Udviklingen statistisk set

1950

1960

1965

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2007

05

1015202530354045

123-45 eller flere

19471957196719771987199720070

0.51

1.52

2.53

3.54

Antal Børn Pr. Kvinde

Familiens størrelse

Børn pr. kvinde

<20 20-24

25-34

35-44

45-54

55-59

59+0

102030405060708090

100

Mænd 1950Kvinder 1950Mænd 2007Kvinder 2007

Erhvervsfrekvens

Familietyper i det senmoderne

FamilietyperDiskussionsoplæg

• Hvilken familietype tilhører I?• Hvad kan I genkende, og hvad er

ukendt?• I hvilken familietype vil I helst være?• Hvad kan I selv gøre i familien for at

nå dertil?

Identitet

• Identitet betyder ”jegbevidsthed” eller ”selvbillede”

• Identiteten dannes i samspillet med omgivelserne

• Moderne teorier snakker ikke om en identitet, men om mange identiteter der bruges i de mange forskellige relationer et moderne individ indgår i

Identitetsdannelsen i de tre samfundstyper

Landbrugs samfund

• Identiteten tildeles af omgivelserne• Individet er underordnet slægten•Normerne kommer fra lokalsamfundet•Ære og skam

Industri samfund

• Identiteten hænger sammen med arbejde og samfundsklasse•Normerne indlæres i kernefamilien•Normerne internaliseres

Senmoderne samfund

• Individet skal selv konstruere sin identitet•Samfundsklasser og traditioner nedbrydes•Fælles normer forsvinder•Valgbiografier• Individet har flere situationsbestemte identiteter

Eksempler på Identitetsdannelsen

Landbrugs samfund

•Knud er familiens ældste søn og når hans far bliver for gammel til at drive den, skal han overtage gården, så den bliver i familien. Han går i kirke næsten hver søndag fordi det er det hans familie og omgivelserne forventer af ham. I den relativt korte skolegang han har haft, har han lært at respektere konge, kirke og andre autoriteter.

Industri samfund

•Erik er søn af en fabriksarbejder og har lært at respektere håndens arbejde. I skolen har han siden 6. klasse gået i den praktisk orienterede mellemskole, og han tænker på at gå ud allerede efter 7. klasse. Han vil gerne i lære som tømrer, og håber at han en dag måske kan blive sin egen herre. Erik har en klar opfattelse af sig selv som en del af arbejderklassen, og vil stemme socialdemokratisk lige som sin far. Af sin mor har Erik lært hvordan man skal opføre sig, men det har altid været far der stak en flad hvis han ikke gjorde det.

Senmoderne samfund

•Josefine ved ikke hvad hun vil med sit liv, men hun vil ikke være det samme som sin mor og far – det er vigtigt for hende at hun finder noget som hun virkelig gider. Hun regner med at skulle i gymnasiet efter 9. for det giver de fleste muligheder efterfølgende. Josefine bestemmer i høj grad selv hvad hun må og ikke må derhjemme, og hun kommer og går stort set som det passer hende. Hun interesserer sig ikke rigtig for politik og den slags, men der er jo også nogle år til det behøver at bekymre hende….

Kan en identitetsdannelse mislykkes?

Diskussionsoplæg

• - hvad sker der når et individ der har svært ved at manøvrere i dette og ikke lykkes med sin identitetsskaben?

• - kan dette føre til at man søger grupperinger med stærkt definerede normer og identitet som f.eks. bander, militæret eller fundamentalistiske religioner?

Livsstil og ungdomskulturer• Livsstil er ”systematiserede

dispositioner for handlinger”, og livsstilen viser, at vi måske ikke er så unikke og individuelle, som vi går rundt og tror.

Ungdomskultur gennem tiderne

1950 Rock´n´roll

1960Beatles,

hippier og ungdomso

prør

1970Kvinde-

bevægelsen, punkere, flippere og

politisk kamp

1980BZ, Yuppier

og nå-generation

en

1990Techno, hiphop ,

mobiler og internettet

2000Klasse-

diskussion:Hvilke

kulturer er i en del af

Social arv og social ulighed• Udtrykket ”den sociale arv” betegner

det forhold, at den sociale baggrund i en vis udstrækning har betydning for, hvordan vores liv former sig.

• Den sociale arv kan både være positiv og negativ

De fem socialgrupper1. Akademikere, store selvstændige og top-

funktionærer2. Personer med mellemlang videregående

uddannelse, større selvstændige og højere funktionærer,

3. Mindre selvstændige og mellemfunktionærer,

4. Underordnede funktionærer og faglærte arbejdere og

5. Ikke-faglærte arbejdere.

Eksempler på social arv i Danmark

• I Danmark er vi, på trods af et gratis og statsstøttet uddannelsessystem, dårlige til at bryde den sociale arv

• Der er ved at opstå en ny underklasse af især mænd med ingen eller meget lidt uddannelse som f.eks. har svært ved at stifte familie fordi de er uattraktive for de mere veluddannede kvinder

• kriminalitet og stofmisbrug statistisk set er langt mere udbredt i de lavere socialklasser

Klasse og gruppe diskussioner

Diskussions spørgsmå1Klassediskussion

• Bør vi have flere tvangsfjernelser af børn?

• Evt. meget stærk anbefaling af abort for særligt udsatte gravide?

Diskussions spørgsmål 2Team/gruppe diskussion

• Hvilken socialgruppe tilhører din familie?

• Hvilke forventninger har du til hvilken socialgruppe du vil ende i?