Familieterapiens epistemologi ved tidens rand

-’not knowing position’ i parentes.

Velkommen igen!!!

• Så startede jeg med, i forlængelse af Marcelas

oplæg, at sætte fokus på spørgsmålet om

hvordan vi afgør hvad der er virkeligt,

uvirkeligt og magisk. Det kom der følgende

ud af:

•

Om sprogets magi og realisme• Diskursen, og dens tilknyttede ’vidensregime’, udpeger reglerne for hvad der er realistisk og

urealistisk, for hvad der kan siges, for hvad der er utænkeligt at sige, for hvad der er meningsfuldt

og for hvad der ikke er, og for hvad der kan anses for sandt og falskt , samt udpeger hvem der har

ret til at ytre sandheden.

• Tag lige det her citat med:

• ’Når noget er begrebsliggjort som værende medlem af en bestemt kategori, er det ekstremt svært

at se, at det også kan høre til en anden kategori. Medlemskabet af en kategori betragtes som dets

’realitet’ og enhver der efterfølgende ser det som medlem af nogen anden kategori må være ’mad

or bad’. Fra denne simplistiske slutning følger en anden, nemlig at dette perspektiv på realiteten

ikke kun er normalt men også ’ærligt’, ’autentisk’ etc. ’Jeg kan ikke spille roller’ hører man, når de

der spiller spillet ’ikke at spille et spil’, bliver mødt med muligheden for at kategorisere noget,

som de har kategoriseret på en bestemt måde, som medlem af en anden kategori.

• (Watzlawick et. All. (1974) ’Change’ p. 99

• Så skal Wittgenstein, i forlængelse af det foregående, lige

bringes på banen , fordi han har haft en stor betydning for

den sprogforståelse, der hænger uløseligt sammen med

systemisk praksis, og som dukker op sammen med 2.

ordens kybernetikken via filosoffen Richard Rorty og som

bringes videre ind i den familieterapeutiske verden af først

og fremmest Harry Goolishan, Tom Andersen, Peter Lang

og Barnett Pearce.

Ludwig Wittgenstein

• ’Man kan sige: Med benævnelsen af en ting er endnu

intet udrettet’ (F.U. 49)

• ’Et ords betydning er dets brug i sproget’ (F.U. 43)

• ’At forestille sig et sprog vil sige at forestille sig en

livsform’(F.U. 19)

Sprogets relation og funktion::• Sprog………………………verden/virkelighed

• Repræsentation, afbildning, sandt / falsk

• Sprog……………………..praksis/livsform

• ’Gøremål’, skabe, brug og effekt, samt magt

• Minus ’ naiv- eller commonsense realisme’ og ’psykisk ækvivalens’(Det der med at alt hvad der

foregår udenfor også foregår i mig og alt hvad der foregår i mig også foregår udenfor.Velkendt

eller?

• Kontingens(Niklas Luhmann)

• Magt: Sprog, f.eks. fortællinger, er ikke kun menings-men også magtstrukturer.

• Så var der her et lille terapiklip, hvor misbrug

eksternaliseres. Så var i gang med terapi og

skulle derfor lige på det rene med systemisk

praksis, fordi det er her det hele startede

Systemteori i aforistisk form:

• ’Helheden er mere end summen af delene’

• Eller

• ’1+1 er mere end 2’

• ’Delen kan ikke kontrollere helheden’

• ’Instruktiv interaktion er ikke mulig’

• Samskabelse/samarbejde

• ’Forandring et sted i systemet påvirker de andre dele af systemet’

Om systemer• Selvregulerende

• Selvkorrigerende

• Selvskabende

• Selvrefererende

• og …ikke mindst her:

Evolutionære: Systemer er under udvikling(tilblivelse) og er ikke-afbalancerede, ikke-

lineære, selvorganiserende netværk i en tilstand af diskontinuerlig forandring.

Terapeuter bliver som sådan del af en evolutionær proces. Det centrale er proces i

stedet for struktur, fleksibilitet og forandring frem for stabilitet. Processer styres –

som det bølgemønster der opstår, når to eller flere floder bliver til en-af strømmen fra

begge eller alle floder.

2. ordens kybernetik

• Heinz von Foerster: ’Cybernetics of cybernetics’ (1974) og ’Observing

systems’ (1981)

• Jeg observerer mig selv observere det system som jeg er en del af og

deltager i, hvorfor jeg indgår i beskrivelsen af det som observeres( dvs.

objektivitet i parentes). ’Hermed fjernes grænsen mellem observatør og

det observerede ,mellem subjekt og objekt , der indgår i en større

cirkularitet’(Milanoskolen p.25).

Implikationer• Neutralitet-nysgerrighed- uærbødighed og fordomme(Systemisk)

• Harlene Anderson og Collaborativ terapi:

• Not-doing: Ikke-instrumentalitet (minus metode og teknik)

• Not-knowing: ’Ikke at vide er afgørende for den implicitte antagelse, at

betydning altid skabes i dialogens intersubjektive proces. Ikke-viden giver

muligheder som viden ikke giver. En af disse muligheder er dialog.(Harlene

Anderson 1997/2003,’Samtale sprog og terapi’ p.176)

• Bakhtin: Monolog, dialogisk monolog, dialog

’Not-knowing&Doing’1

• Ikke-viden og ikke-instrumentalisering bliver som terapeutisk

forandringsstrategi instrumentaliseret.

• Terapeuten bliver den der gennem sin ’empatiske lytten’,

’autentiske tilstede-og medværen’ og ’decentrerede neutralitet’

bliver katalysatoren for klientens autentiske udtryk/eller/og

fjerner de ’repressive kræfter’, der indtil nu har ’modvirket’ eller

’blokeret’ for klientens udtryk, hvilket i sig selv er ’helende’.

• Jeg har valgt at tage de filosofiske argumenter der

sætter ’not knowing position i parentes’ ud, fordi de

pt. er grundlaget for en artikel der er under

udarbejdelse. Konklusionen er imidlertid at der er god

grund til at indhente viden , hvilket de næste slides

leverer et forrygende fint grundlag for der er skønt at

gense .’Check dem ud:

Hypotesedannelse• ’Hypotesedannelse’ er interessant, fordi den implicit foreslår, at begrebet terapi

betragtes som et forskningsprojekt udført sammen med familien. Denne

forskning er imidlertid ikke af traditionel art, men minder mere om et

eksperiment udført efter retningslinjer fra den nye fysik. Der er i virkeligheden

ingen sandhed, kun en observatørs forsøg på sammen med familien at skabe en

arbejdshypotese, som gør problemet logisk i sin sammenhæng. Hypotesen må

derfor være ’systemisk’, dvs. at den må redegøre for alle elementerne i

problemsituationen og for hvordan de er forbundet med hinanden. Der gøres ikke

noget forsøg på at se hypotesen som sand eller falsk. Det, som betyder noget er,

at den er brugbar med hensyn til at føre til ny information, som bringer familien

videre’. (Luigi Boscolo, Gianfranco Cecchin(1987)Systemisk Familieterapi.

Milanoskolen p.21)

Om terapi I• ’Måden de(Michel White&David Epston) formede spørgsmålene på, havde

indflydelse på hvordan erfaringerne dannedes, begyndende med tilsyneladende

simple minder. Helt nye realiteter blev skabt og genskabt i selve samtalen ved at

låne betydningsfulde personer og unikke hændelser fra deres historier og ved at

invitere fremmede vidner med, som ville tilbyde deres anerkendelse. For en

distraheret læser kunne disse realiteter være blevet læst som repræsentationer af

levede realiteter…Jeg begyndte at forstå at realiteterne blev dannet og erfaret på

ny. Disse realiteter hørte til samtalen og ikke til kendskabet til fortiden. De levede

erfaringer blev ikke fortalt, men blev genoplevet inden for de nye syn på

verden’(Marcela Polanco,’Gentænkning af narrativ terapi’, Systemisk Narrativt

Forum 4, oktober 2015)

Om terapi II• ’Kløften mellem hvad der er kendt og familiært og hvad der er muligt for

os at vide om vores liv kan betragtes som ’zonen for nærmeste

udvikling……

• Det er ved at overskride denne kløft mellem det kendte og familiære og

hvad der er muligt at vide , at vi kan opleve en følelse af agenthed: en

fornemmelse af at være i stand til at kunne regulere sit eget liv og til at

kunne påvirke retningen af sit liv i overensstemmelse med ens

intentioner , på en måde der er formet af ens kundskab om, og evner til at

leve, livet.’(Michael White(2007 ’Maps of narrative practice p.264))

• ’de-naturalisere’, ’eksotisering’, ’de – stabilisere’.

Forskning og Terapi• ’Analytisk systematik kommer fra skæringspunkter mellem empiri(blik) og

teorier(Generering af begreber og tænketeknologier) og fra den dynamisk proces

mellem empiri og teorier(der holder hinanden på plads). Denne proces forløber

som en transport af informationer og perspektiver mellem de to størrelser over

tid, med mange deltransporter frem og tilbage som vilkår undervejs-indtil billedet

efterhånden falder tilstrækkeligt meget på plads’

• ’Hvad forskeren tilbyder er en vinkling på social virkelighed i bevægelse, en vinkling

som læseren kan bruge som et afsæt for videreudviklingen og genereringen af sin

egen vinkling.’ (Dorte Marie Søndergaard(2000)

• Forskningens gyldighed skal vurderes i forhold til dens værdi som produktiv

tænketeknologi for udviklingen af praksisser, som de involverede vurderer er

ønskelige og relevante for dem.

• Der kommer nu en video hvor forskningsperspektivet

demonstreres live og efterfølgende er der et par historier

fra virkeligheden om hvordan en ’commonsense’ og en

’udviklingspsykologisk’ læsning af en situation i en

familieterapi , ender meget forskellige steder med meget

forskellige konsekvenser. Disse eksempler fra

familieterapien er også del af kommende artikel og

springes derfor over her. Og så når vi frem til ICS:

Integrated Children’s System

ICS• Fokus er samspillet mellem disse tre hovedområder:

• Barnets udviklingsmæssige behov/ Forældrekompetencer

Familieforhold - familie og omgivelser

Redskab til:

• Sætte barnets behov i centrum

• Inddrage børn og forældre

• Indtænke både ressourcer og problemer

• Gøre afdækningen af barnets situation helhedsorienteret

• Understøtte systematisk sagsbehandling

Teoretisk fundament

• ’Det teoretiske i ICS er eklektisk, men det overordnede

perspektiv er systemteoretisk med afsæt i Urie

Bronfenbrenners økologisk systemteori. Her ses barnets

udvikling og trivsel, forældrenes kompetencer og

netværket som et samlet hele, hvilket gør, at udfordringer

og løsninger anskues ud fra flere perspektiver, hvor

interaktions-og samspilsperspektivet tillægges en

afgørende betydning’(ICS håndbogen 9)

Familieterapiens svar 1

• Tusind tak til Socialstyrelsen og så går vi ellers i gang, og er hele tiden helt skarpe på at basis i

systemisk og narrativ praksis handler om samarbejde , decentrerethed og ikke mindst

uærbødighed:

• Sterns ikke-behavioristiske Udviklingspsykologi:Barnets interpersonelle univers og det

intersubjektive relateringsområde(at kunne mærke den andens subjektive tilstand,

afstemning),selvfornemmelse(at handle,at have en vilje, at ’overføre og dele mening’)

• Tilknytningsteorier:Bowlby ,Ainsworth, Pat Crittenden

• Mentalisering

• Resiliens f.eks. Boris Cyrulnik

• Forsknings metodik (Autobiografi, Narrative-og situationsanalyser/diskursanalyse, forskning i

familier og deres liv)

• Kommunikationsteori, Foucault og magtteorier samt etik og metafysik.

Familieterapiens svar 2• Systemisk: Post Milano

• Uri Bronfenbrenner økosystemiske perspektiv:

• Mikrosystemet:De nære systemer som barnet til daglig befinder sig i

• Mesosystemet:Samspil og forbindelser mellem mikrosystemer

• Eksosystemer:Miljøer der indirekte kan påvirke mikro-og

mesosystemet.(Forvaltningens møder)

• Makrosystemet: Politiske og kulturelle forhold og sociale

organisationer(Børnepolitikken, økonomisk poliotik etc.)

• Kronar-(tids-)systemet:Generation, historisk og personlig tidslinje.

• Interpersonelle interaktionsmønstre(Procedurale hukommelsessystem):

Familieterapiens svar 3

• Temaet om ’at forstå’ og ’være i stand til at læse familien’, hjælpes overbevisende på vej af Karl

Tomm i hans nye bog ’Mønstre I Interpersonelle interaktioner’(Mindspace 2015) her præsenteres

følgende begrebsapparat :

• ’ PIP(Patologiserende Interpersonelle mønstre) Kritisere / Forsvare sig

• DIP(Degenererende interpersonelle mønstre)Tilbageholde information/lære utilstrækkeligt

• HIP(Helende interpersonelle mønstre)Undskylde/tilgive

• Wip(Velgørende interpersonelle mønstre) Give konstruktiv feedback/anerkende og korrigere egne

fejl

• TIP(Transformative Interpersonelle mønstre)Spørge til oplevelse/fortælle om oplevelse

• SCIP(Sociokulturelle interpersonelle mønstre)kvinder er svage/mænd skal hjælpe kvinder

Implikationer: Problemer

• Få også lige den her med om hvordan hele forståelsen af hvad et problem er ændrer sig med

Milanoskolen eller den systemiske terapi:

• ’I anden ordens modellen består behandlingsenheden både af den oberverende og de

observerede. Denne model kan ikke vinde gehør, så længe patologien formodes at befinde sig i en

beholder: i ’et svagt ego’, en ’borderline personlighed’, et ’mangelfuldt gen’ eller ’et dysfunktionelt

familiesystem’. Familiesystemet er i sig selv et begreb, som måske har fået os alle af sporet. Det er

langt bedre helt og aldeles at se bort fra begrebet familiesystem og tænke på

behandlingsenheden som et system af meninger og forestillinger, som den behandlende

professionelle bidrager til lige så aktivt som enhver anden. Vi vil da ikke sige at systemet skaber

problemet, men vende sætningen om : problemet skaber systemet. Med andre ord eksisterer

problemet ikke uafhængig af de ’observerende systemer’, som gensidigt og kollektivt definerer

problemet’ (Milanoskolen p. 25-26)

magt

• Og når sproget ikke er overgivet os af ’verden’ er det vores eget

frembringelse , hvilket har været helt ustyrligt skabende . Så det skal vi

bare vide .Læs med her:

• ’Det , der gør magten holdbar, der får os til at acceptere den, er

simpelthen, at den ikke tynger os som en kraft der siger ’nej’, men at den

gennemkrydser og producerer ting, der forleder til nydelse, vidensformer,

den producerer diskurs. Den skal snarere betragtes som et produktivt

netværk, der løber gennem hele den sociale krop, end som en negativ

instans, der har undertrykkelse som mål.

• (Foucault(1980) Truth and power)

• Så sluttede vi af med nogle terapiklip. Men

her slutter vi af med Wittgenstein, så vi aldrig

føler os helt sikre og bliver ligeglad med andre

Wittgenstein og sikkerhed

• 559:Du må huske på at sprogspillet så at sige er

noget uforudsigeligt. Jeg mener: Det

bygger ikke på grunde. Det er ikke

fornuftigt(ufornuftigt). Det er bare – ligesom

vores liv(Wittgenstein)

• HELD OG LYKKE!!!!!!!!!