Find din slægt på internettet

- på Internettet

Ældre Sagen Aalborg - IT kursusafdelingen

Kursushåndbog

Kirkebøger

Kirkeårets dage

Indeholder brugervejledning til:

Arkivalieronline

Dansk Demografisk Database Family Search

Legasy (start)

Mål og vægt

Gode links

Litteratur

Slægtsforskning på nettet

Kursushåndbog LB © 11/2011

Kursushåndbogen er primært skrevet til brug i forbindelse med Ældre Sagens begyn-

derkursus i slægtsforskning, men kan utvivlsomt anvendes i andre sammenhænge. Forfatterne hører gerne om eventulle konstaterede fejl og mangler, ligesom også gode

forslag til forbedringer og udvidelser hilses velkommen.

Birgitte Hansen – [email protected] Leif Blindbæk - [email protected]

Inholdsfortegnelse

Slægtsforskerens 10 bud .………………………………….….…..

Søgning i kirkebøger ….………………...………………...…….…. Søgning i folketællinger .………………..……………….…..….….

Søgning i Dansk Demografisk Database ……….….…..…. Søgning i Family Search ……….………………………….…..…….

Kirkebøger Kirkelige handlinger

Dåb …………………………………………………..….……..

Alimentation ………………………………………..….…. Navneregler ………………………………………..….…..

Konfirmation ………………………………………….……. Trolovelse, lysning og vielse ………………….……

Begravelser …..……………………………………..….... Kirkeårets dage (latinske navne) …………………………..…..

Folketællinger ………………………………………………….…….……. Folkeregisteret …..……………………………………………….….….

Find et matrikelkort …………………………………………………….. Skifte i Danmark …………………………………………………..……..

Ord fra skifterne ……………………………………………………..…… Latinske ord fra skifterne ……………………………………..……

Sognerådsprotokoller ………………………………………….….….. Skudsmålsbøger ……………………………………………….…….…..

Mål og vægt ……………………………………………………….…….….

Møntsystemet ……………………………………………………..….….. Forbrydelse og straf ……………………………………………….…..

Det gotiske alfabet …………………………………………………... Gode links ……………………………………………………….……….….

Litteratur ………………….…………………………………………….…… Vejledning til Legasy (start) …………………..…………….…….

2

3 7

9 15

19

21

22 24

25 26

28 30

33 36

38 40

42 43

45 46

48

49 50

51 53

57 58

Side 1



Slægtsforskerens 10 bud

1. God forberedelse Start med at læse om slægtsforskning og kilder.

Prøv f.eks. Charlotte S.H. Jensen: "På Sporet af Slægten" og Hans H. Worsøe: "Politikens håndbog i slægtshistorie". Brug evt. også net håndbogen www.paasporetafslaegten.dk

2. Bliv fortrolig med den gotiske håndskrift

3. Arbejd systematisk

Hold rede på dine noter! Brug et hæfte eller en notesbog - ikke løse lapper! Brug aneskemaer, og tag ét trin - en familie - ad gangen.

4. Arbejd omhyggeligt

Brug forskellige kildetyper skiftevis. Husk at notere navne på bipersoner,

f.eks. gudmødre, faddere, forlovere, værger, formyndere og lignende. Det kan være vigtige spor.

5. Skriv altid kilderne ordret af

Skiv nøjagtigt af, behold den gamle retskrivning - det giver træning i at læse.

6. Skriv, hvor du har oplysningerne fra

Forsyn dine noter med oplysninger om, hvilken kilde, du har skrevet af fra. Skriv f.eks. sognenavn, sognenummer, årstal, dato og side, fra kirkebogen.

Og årstal, sogn, bind og sidenummer hvis det er en folketælling. Har du brugt film - så skriv filmnummeret op. Så er det til at finde igen.

7. Husk også at tjekke konfirmationerne Brug også vaccinationsoplysningerne!

8. Husk, at dine aner er en del af en familie

Arbejd med hele familier. Alle dine aners børn, og søskendes fødsler er vigtige.

Nøglen til næste generation er måske den, der var gudmor til tiptipoldemors ældste søster.

9. Pas på navnene

Der kan være mange der hedder Maren Jensdatter i samme sogn! Navne kan

staves forskelligt, og en person kan få øge- og tilnavne i løbet af livet.

10. Brug arkivernes muligheder Husk, at nettets forskellige databaser kan bruges til at pejle dig ind på de originale kilder med. Gode søgesteder er f.eks.: www.ddd.dda.dk og

www.familysearch.org.

Find dem og mange andre steder via www.sa.dk

Side 2

http://www.paasporetafslaegten.dk/

http://www.ddd.dda.dk/

http://www.familysearch.org/

http://www.sa.dk/



Søgning i kirkebøger

1. Åbn hjemmesiden på: www.arkivalieronline.dk

3. Klik på den lille pil

udfor: Hent Amt

2. Vælg:

Kirkebøger

2. Vælg:

Søg i kirkebøger

4. Vælg dit Amt

på tabellen

Fortsættes på næ-

ste side

Side 3

http://www.arkivalieronline.dk/



Søgning i kirkebøger (fortsat)

BEMÆRK Krydsenes

betydning

9. Vælg: Den ønske-

de kirkebog på tabellen

Eksempelvis findes der kun

afdøde i denne kirkebog be-tydning

10. Vælg: Den

ønskede side Her kan man zoome

ud og ind fra

25% - 125%

Ønsker man at

gemme den fundne

side klikkes her


ste side

Her kan bladres

tilbage og frem

Side 5



Søgning i folketællinger

1. Åben hjemmesiden på www.arkivalieronline.dk

2. Vælg:

Folketællinger

3. Vælg:

Søg i Folketællinger

I tabellen ses hvilke Folketællinger der nu

er lagt ud på nettet

4. Klik på den lille pil

og åbn oversigten 4. Vælg: Klik på den

lille pil og åbn tabellen

5. Vælg: Årgang på

tabellen


ste side

Side 7




Dansk Demografisk Database

En ret stor del af folketællingerne er indtastede og lagt ind i denne store database.

Dette giver mulighed for en direkte søgning efter navne m.m.

Indhold:

Søgning i folketællinger

Hvilke indtastede folketællinger findes?

Hvor ligger sognet?

Hvilke indtastede kirkebøger findes?

Som i andre søgninger er det grundlæggende, at man kender tid og sted.

Bemærk: Ikke alle bynavne stemmer overens med sognets navn. Er man i tvivl

kan man eventuelt søge på sit stednavn i Krabsens stednavne database på:

www.krabsen.dk

På en efterfølgende side kan man klikke sig frem til et

kort over dels alle herreder i et amt og dels over alle sognene i det pågældende herred.

Husk straks at få noteret, hvor du har fundet dine oplysninger. Det sparer tid senere!

1. Kender man stednavnet men

ikke amt, herred og sogn.

Klik her

2. Kender man

sognet navn får man alle sted-

navnene ved at

klikke her

Side 9

http://www.krabsen.dk/



Kirkebøger

Kirkebøgerne er en af de væsent-

ligste kilder til indhentning af ge-nealoge data, og heldigvis er et

meget stort antal bevaret for ef-tertiden. De allerfleste er efter-

hånden blevet indscannede og lagt ud på nettet som billeder af kirke-

bogens enkelte sider. De fleste i enten TIF eller JPG formatet, der

gør det muligt at foretage udklip, justering af lys og kontrast m.m.

med ret simple billedbehandlings programmer.

Adgangen til dem sker gennem

Statens Arkiver der administrerer hjemmesiden: www.arkivalieronline.dk , hvor man helt gratis kan se hver enkelt side i de bevarede kirkebøger helt op

til de seneste, dog med den begrænsning, at de skal være mere end 50 år gamle.

I forbindelse med denne kursushåndbog er der udarbejdet en quick guide, hvor fremgangsmåden er beskrevet detaljeret. (Se under Arkivalieronline)

Før 1814

Christian IV besluttede omkring 1645, at der skulle føres kirkebøger. Mange af de ældste kirkebøger eksisterer desværre ikke, da de er gået til i brand, fugt

og insekt- og musebid. Kirkebøgerne er skrevet meget forskellig, da det var den enkelte præsts be-

slutning, hvad og hvor meget, der skulle skrives. Præsten skulle selv betale bøger og pen og blæk. Derfor er nogle gamle kirkebøger meget gnidret skre-

vet.

Alle kirkebøgerne er kronologiske (der findes vel altid undtagelser), men i nog-le står alle kirkehandlingerne mellem hinanden, i andre kirkebøger har præsten

inddelt bogen i døbte, introducerede, public absolverede, konfirmerede (hvis de er indført), viede, døde. Det kan som regel ses på det første blad i kirkebo-

gen, altså opslag 1 eller 2. Side numrene som er angivet i sådan en indholds-fortegnelse, svarer ikke til opslagsnumrene.

I 1700-tallet benytter præsterne ikke vore dages datobetegnelser men bruger

navnet på de kirkelige helligdage (eks. 2. søndag efter Trinitatis). Ligeledes bruges ikke altid årsregning fra januar til januar men kirkeår, som strækket sig

fra 1. søndag i advent til sidste søndag i Trinitatis. Så læg mærke til overskrif-ten ved årstalsangivelsen. Hvis der står kirkeåret 1765, så begynder det med

december 1764. (Se afsnittet om Kirkeårets latinske navne)

Nogle præster er meget fortællende eks. hvis en person er kommet dramatisk

af dage, kan der godt være en beskrivelse af hændelsesforløbet.

Side 19




Begravelse (fortsat)

Med hovedlods forbrydelse menes tab af formue med undtagelse af jord.

I Danske Lov (6-6-21) står følgende: ”Den, som sig selv ombringer, have sit Hovedlov forbrudt til sit Herskab, og maa ej begravis enten i Kirken eller på Kirkegaard, med mindre hand giør det i Sygdom og

Raseri.” Som det fremgår af ovennævnte bestemmelse fra Danske Lov, så kunne nogle

selvmordere blive begravet uden fortabelse af hovedlod og i indviet jord, hvis slægtninge kunne bevidne, at selvmorderen på tidspunktet for selvmordet befandt sig i en tilstand af ”Sygdom og Raseri”. Med Sygdom og Raseri menes, at den på-

gældende befandt sig i en sindsygelignende tilstand på gerningstidspunktet. De på-rørende skulle sende en ansøgning til Stiftsøvrigheden for at få tilladelse til, at be-

gravelsen foregik på normal vis i indviet jord. Nogle gange blev tilladelsen givet med det krav, at der ikke blev ringet med klokkerne eller sunget sange i forbindelse med begravelsen.

Ved Forordning af 24. september 1824 ophævedes straffen med hovedlods-fortabelse, men det var ikke lovgivers mening, at selvmord ikke skulle være en for-

brydelse. Først med straffeloven fra 1866 blev bestemmelsen i Dansk Lov helt op-hævet. Fra dette tidspunkt fik selvmordere samme ret til æresfuld og højtidelig be-

gravelse, som alle andre. Som regel vil det fremgå af kirkebogen, hvilke krav der har været stillet i forbindel-se med begravelsen, og hvem som har givet tilladelsen.

Andre kilder vedr. begravelser

Kender man tidspunktet for dødsfaldet, vil man ofte via den lokale avis kunne finde en dødsannonce om den pågældende. Det Kongelige Bibliotek har mikrofilmet næ-sten alle aviser fra de forskellige år, og der er mulighed for at tage et aftryk af an-

noncen, hvis man finder den i avisen. Stadsarkivet i Århus har scannet de ældre årgange af Berlingske Tidende og Adresseavisen med deres dødsannoncer og lagt

dem ud på internettet. Herudover findes der en del bøger med oplysninger om be-gravelser.

Find en gravsten

Et stort igangværende projekt går ud på at fotografere

samtlige gravstene på kirkegårde i hele Danmark og samtidig gøre dem søgbare i en database. Se dem på hjemmesiderne:

www.findengrav.dk

www.dk-gravsten.dk

Side 29

http://www.findengrav.dk/

http://www.dk-gravsten.dk/



Kirkeårets dage (fortsat)

Fortsættes næste side.

Latinske ugedagsnavne

Dies Dies Solis Dies Lunæ

Dies Martis Dies Mercurii Dies Jovis Dies Veneris Dies Saturni Dominica

Fer(ia) Feria magna/majo Feria Prima Feria Secunda Feria Tertia Feria Duarta

Feria Duinta Feria Sexla

Feria Septima Hebdomada Sabbatum

dag

søndag mandag

tirsdag onsdag torsdag fredag lørdag

søndag

ugedag i påskeuge

søndag mandag tirsdag onsdag

torsdag

fredag lørdag

uge lørdag

Månedsbetegnelser

Mensis/Mense 7br(is) /Vllbr(is) 8br(is) /VIIIbr(is)

9br(is) /IXbr(is) 10br(is) /Xbr(is)

måned

september oktober

november december

Gamle flytte- / skiftedage

Forår Efterår (Mikkelsdag)

Fra 1799 i København. Fra 1813 i købstæderne og fra 1817 i landdistrikterne: Forår (Hvis dagen faldt i påsken, så næste uges torsdag)

Efterår

3. fredag

efter påske 29. sep.

3. tirsdag i april

3. tirsdag i oktober

FASTE HELLIGDAGE 1536-1770 (Afskaffede ved forordning af 26-10- 1770)

De hellige tre konger Kyndelmisse, Mariæ renselse Mariæ bebudelse Skt. Hans (Midsommer)

Mariæ besøgelse (Fruedag) Mikkelsdag (Michaelis)

Allehelgensdag Mortensdag

6. jan. 2. feb.

25. mar. 24. jun.

2. jul. 29. sep.

1. nov. 11. nov.

LATINSKE HELGENDAGS-NAVNE M.M.

Circumcisio

Epiphania

Pauli conversion

Purilicatio Maris, Marie renselse

Candelarum. Kyndelmisse

Cathedra Petri, Peders stol

Bissentilis (skuddag)

40 milites martyres, 40 riddere

Annuntiatio Mariæ, Marie Bebudelsesdag

Valpurgis (Valborg) Philippi et Jacobi

Johannes Baptistæ, Skt. Hans Septem dormientes, Syvsoverdag Visitatio Mariæ. Marie besøgelsesdag

Laurentius Assumptio Mariæ, Marie himmelfart Bartholomæus Severinus (Saren) Omnium Sanctorum, Alle helgens dag Omnium animarum, Alle sjæles dag

Nat(ivitas Christi) Stephanus (Steffen)

1. jan.

6. jan. 25. jan.

2. feb.

22. feb.

24. feb. 9. mar.

25. mar.

1. maj

23. jun.

27 jun. 2. jul.

10. aug. 15.aug.

24. aug. 23. okt. 1. nov. 2. nov.

25. dec.

26. dec.

TAKSIGELSESFESTER: FEST(UM) GRAT(IARUM)

1659 (Stormen på København) 1660 (Slaget v. Nyborg) 1728 (Københavns brand)

11. feb. 14. nov. 23. okt.

Side 31



Find et matrikelkort

1. Åbn Kort- og Matrikelstyrelsens hjemmeside på: www.kms.dk

2. Klik på: Borgere

3. Klik på: Find et sted her

4. Klik på: Matrikelkort

Fortsættes næste side

Side 38

http://www.kms.dk/



Latinske ord fra skifterne (Latinske og juridiske fagudtryk)

I mange forskellige kilder vil man møde ord, som kan være svære at læse og

forstå, fordi der er tale om fagudtryk. Navnligt i retshistoriske kilder kan man støde på specielle ord og vendinger. I visse tilfælde kan kirkebøgerne også in-

deholde vanskeligheder af denne type.

Præsternes “fagsprog” var latin, og navnligt i 1600 og 1700 tallet kunne nogle præster finde på at bruge det, fx i kirkebogen.

(Hentet fra www.paasporetafslaegten.dk)

Avia / Avus: bedstemor /

bedstefar

Commater: kvindefadder

Copater: mandsfadder

Conjux: ægtefælle

Filia / Filius:datter / søn

Frater: broder

Illegitimus: uægte

Infans: spædbarn, baby

Legitimus: ægte

Maritus: ægtefælle

Mater: moder

Matrina: gudmor

Parentes: forældre

Pater: fader

Patrinus: gudfar

Puerpa: barselskone

Socer: svigerfar

Soror: søster

Spons(ores): forlovere

Sponsatus: en forlovet

Sponsa (us): brud(gom)

Spurius: uægte

Susceptrix: gudmor

Test(es): åbsvidner, fad-

dere

Uxor: hustru

Vidua (us): enke(mand)

Vir: ægtemand

Kirkelige handlinger:

Abs(olutio): skrifte

Appellatus: kaldt, navngi-

vet

Bapt(izatus): døbt

Baptismus: dåb

Caemeterium: kirkegård

Conf(irmatus): konfirmeret

Conf(irmandus): konfirm-

and

Confirmatio: bekræftelse

Confitens: nadvergæst

Copulatus: ægteviet

Defunctus: afdød

Denatus: afdød

Desponsatus: trolovet

Humatus: begravet

Inhumatus: begravet

Introductio: introduktion

Matrimonium: ægteskab

Mortuus: død

Nat(us): født

Nomen: navn

Nomen impositum: givet

navn

Nomin(atus): navngivet

Obiit: han/hun døde

Proclama(tio): lysning

Pub(lice): offentligt, åbent

Publicatio: bekendtgørelse

Sep(ultus): begravet

Templ(um): kirke

Andre latinske udtryk:

A(b): efter

Aetatis suæ: i en alder af

A(d) d(iem): på selve da-

gen

A(nnus), (Anno): (i) år(et)

A(nno) D(omini): Herrens

år

A(nno) Inc(arnationis): år

Ante: før

Ascensio: himmelfart

Assumptio: optagelse i

himlen

Cras(tino die): dagen efter

Cognomen: tilnavn

Dictus:.kaldet, omtalt

Die(s): dag

Datum ut supra: samme

dato

Die ut supra: samme dag

D / D.ca / Dom(inica):

søndag

Domini: Herrens

Eodem die: samme dag

Et c(etera): osv

E(x): fra

Fest(um): kirkelig festdag

Fol(ium): (Folio) (på) blad

(side ) (Folio: henviser som regel til et "blad", dvs. at begge sider

af papiret: "siden" har sam-

me sidetal.)

Grat(iarum: taksigelses

(fest)

Ibid(em): samme sted

I(d) e(st): dvs

Incarnatio: Jesus blev

menneske

Infra: inden

Item: ligeledes

Kalendaf: 1. i måneden

LS. Locus sigilli: seglets

placering. (Ses i afskrifter af diverse do-kumenter, skrevet dér hvor

seglet sidder i originalen.)

Manu propria: med egen

hånd

(m.p.)(mpria): skrevet

med: egen hånd

M.f.P: med ført pen

M.p.P: med påholden pen

Meus: min

Nat(alis dies): fødselsdag

Nomine: ved navn

Octava: 7. dag efter fest

Pag(ina): (på) side

Pervigilium: 2. dag før

festdag

P(ost): efter

Post(ridie): dagen efter

Pridie: dagen før

Profestum: dag før festdag

Sanctus / Sct: hellig

Sc(il) = Scilicet: nemlig

Sive: eller

Vide: se

Vid(elicet): nemlig

Vigilia: dag/aften før fest-

dag

Vulgo: ”også kaldet”

Xtus, Xti: Christus, Christi

Juridiske udtryk:

Action: retssag

Actor: anklager

Ad acta: sagen henlægges

Side 43

http://www.paasporetafslaegten.dk/



Skudsmålsbøger (Uddrag af Lovbestemmelserne om Skudsmålsbøger – gl. stavemåde er bibeholdt)

§1.

Ethvert Tyende bør være forsynet med en Skudsmålsbø-ger. Forinden en saadan Bog maa bruges, forsynes den i Kjøbenhavn og de øvrige Kjøbstæder med Politiøvrighe-

dens, men paa landet med Sognepræstens Segl, der fæ-stes paa den lidse, der er dragen gjennem Bogen. Den,

der ikke allerede ved Udgangen af Skolen er forsynet med Skudsmålsbog, men ellers skal anskaffe en saadan, bør, forinden Bogen forsynes med Seegl og Titel, forevise de

fornævnte Embedsmænd Døbeattest og andre Beviser, hvorefter det Fornødne indføres i Bogen.

§ 2. Naar en Skudsmålsbog er fuldskreven, og en ny derefter

anskaffes, bør den ældre fremdeles tilligemed den nye bevares af Tyendet.

§ 3.

Forkommer en Skudsmålsbog, skal Tyendet under Bøder af indtil 5 Rdl. ufortøvet an-melde det for Politiet, som derpaa har at undersøge, hvorledes Bogen er forkommen. Er dette skeet forsætligen af Tyendet, bør det bøde fra 5 til 20 Rdl. Derhos bør Tyen-

det anskaffe sig en ny Skudsmaalsbog, hvilken i dette Tilfælde saavel paa landet som i Kjøbstæderne udleveres af Politiøvrigheden. Denne Skudsmaalsbog bør paa landet

inden 4 Dage forevises Sognepræsten under Bøder af indtil 10 Rdl.

§ 4.

Enhver Huusbond, som fæster et Tyende, er berettiget til at anføre i dets Skuds-

maalsbog, fra og til hvilken Tid det er anta-get i Tjeneste og for hvilken løn.

§ 5. Enhver Huusbond skal, forinden et Tyende

forlader hans Tjeneste, indføre i dets Skudsmaalsbog, fra og til hvilken Tid Tyen-det har tjent ham, samt i hvilken Egenskab.

Det beroer paa Huusbonden, om han vil tilføie noget Vidnesbyrd on Tyendets For-

hold i Tjenestetiden. Den Husbond, som mod bedre Vidende gi-ver Tyendet et fordelagtigt Skudsmaal,

hvorved tredie Mand kan skuffes, skal ifølge lovgivningens almindelige Grundsætnin-ger staae den Skadelidende til Ansvar, og kan efter Omstændighederne dømmes i Bø-

der indtil 20 Rdl.

Side 46



Gode links

www.sa.dk – statens arkivers hjemmeside, hvor der findes skannede kirkebøger, skannede folketællinger. Links til indtastede folketællinger, ind- og udvandrede, hjælp

til gotisk m.v. www.minjyskeslaegt.dk Indeholder forskelligt af interesse for slægtsforskere i hele

landet

h58.dk – (der skal ikke www foran) Martin Henriksens hjemmeside indeholder: Gamle love og andre bestemmelser. Lovbog for Landmanden 1861, Fangerne i Vrid-sløselille i folketællingerne 1860 – 1921, J. P. Trap: Slesvig 1864, Nicolai Jonge Kø-

benhavns beskrivelse 1783 (1945)

ordnet.dk – (der skal ikke www foran). Ordbog over det danske sprog og det gamle danske

www.morchslaegt.dk Bauers kalender findes i venstre side

www.krabsen.dk Side, hvor der kan søges på stednavne og sogne i Danmark

www.fogsgaard.org Den almindelige enkekasse og dødeblade http://nygaards-sedler.dk Ca. ½ million sedler med henvisninger til jyske slægter

www.kms.dk Her kan findes gamle matrikelkort

www.vortsognshistorie.dk Mange danske gårde er omtalt her.

www.skippere.dk Her kan søges efter skippere og styrmænd

www.skolefag.dk Under historie er der en god oversigt over begivenheder der har påvirket vores aners liv

www.slaegtogdata.dk Her findes et forum, hvor man kan få hjælp, hvis man er gået i stå. Siden kræver et log on som er gratis. Man beder om det på siden. Læs vejlednin-

gerne til de enkelte punkter før du går i gang. Det er vigtigt at du gør det rigtigt for at få den rigtige hjælp.

http://aurelia-clemons.dk/probate.htm - stikord til skifteprotokoller fra mange steder i Danmark

www.anefund.dk Mange links med slægtsforskning fra hele landet.

www.milhist.dk Lidt om dansk militærhistorie gennem tiderne

http://3tx.dk/links God side med mange gode links til brug i slægtsforskning www.flojborg.dk Hjemmeside med mange gode råd til slægtsforskere, samt vejledning

i brug af Legacy.

Side 53

http://www.sa.dk/

http://www.minjyskeslaegt.dk/

http://www.h58.dk/

http://h58.dk/gb/index.htm

http://h58.dk/gb/index.htm

http://www.h58.dk/Lovbog/Index.htm

http://www.h58.dk/KIP

http://www.h58.dk/KIP

http://www.h58.dk/Trap_Slesvig

http://www.h58.dk/Jonge_kbh

http://www.h58.dk/Jonge_kbh

http://www.morchslaegt.dk/

http://www.krabsen.dk/

http://www.fogsgaard.org/

http://nygaards-sedler.dk/

http://www.kms.dk/

http://www.vortsognshistorie.dk/

http://www.skippere.dk/

http://www.skolefag.dk/

http://www.slaegtogdata.dk/

http://aurelia-clemons.dk/probate.htm

http://www.anefund.dk/

http://www.milhist.dk/

http://3tx.dk/links

http://www.flojborg.dk/



Legasy installering

1. Åbn Legasy’s hjemmeside: www.legacydansk.com

2. Vælg: Legasy Dansk

3. Vælg: Download Legasy

4. På næste side:

Indtast din E-mailadresse

(Resten er valgfrit)

5. Vælg: Næste trin

6. På følgende side vælges mellem:

Vælges denne løsning bliver

programmet hentet og instal-leret næsten helt automatisk og fylder mindst muligt.

Denne løsning henter programmet som en stor fil,

der giver mulighed for at gemme den på harddi-sken og derfra f.eks. brænde den på en CD, så den kan installeres på andre computere, der ikke har adgang til internettet.

7. Installer programmet ved at klikke på:

8. Indtast kodeordet: legacy7

Side 59

Documents

Find din slægt på internettet