Firsova og BerliozTorsdagskoncertTorsdag 21. februar 2008 kl. 20Radiohusets Koncertsal

Torsdag 21. februar 2008 kl. 20DR RadiosymfoniorkestretRadiohusets Koncertsal

Dirigent: Tugan SokhievSolist: Véronique Gens, sopranKoncertmester: Johannes Søe Hansen

Elena Firsova (f. 1950)The Garden of Dreams, op. 111 (2004)Hyldest til Dmitri Sjostakovitj

Varighed: ca. 12’

Hector Berlioz (1803-69)Les nuits d’été, op. 7 (1841, ork. 1855-56)For sopran og orkester

VillanelleRosens åndPå lagunerneAdskillelsePå kirkegårdenDen ukendte ø

Varighed: ca. 28’

Pause ca. 20.45

Overrækkelse af Emil Holms Legat ved René Mathiesen, formand for DR Radiosymfoniorkestret.

Hector Berlioz Symphonie fantastique, op. 14 (1830-31)

Dagdrømme, passionerEt balScene på landetMarch til skafottetDrøm om en helsesab

Varighed: ca. 55’

Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 og genudsendes søndag 24. februar kl. 13 i P2. Koncerten sendes desuden til Ungarn, Tyrkiet, Rumænien, Hviderusland, Sverige, Australien, Holland og EBU’s Natradio.

Kl. 19: Introduktion med Valdemar Lønsted og Elena Firsova

TORSDAGSKONCERT

Redaktion og opsætning: Line Breuning. Korrektur: Magna Blanke. Tryk: Rek-Art Offset. Producent: Peter Rønn-Poulsen. Producer: John Frandsen. Teknik: Lars Christensen. Regissør: Mette Hopp.

22.2. / 20:00 festival strings lucerne - Direkte fra louisiana Mendelssohn: Symfoni for strygere nr. 8 og 10. Othmar Schoeck: Concert forcello og strygere og Sommernacht. Solist: Christian Poltéra cello. Dirigent: AchimFiedler.

23.2. / 19:30 Bizet: carmen - Direkte fra the metOlga Borodina. Marcelo Álvarez, Lucio Gallo. Krassimira Stoyanova. MetropolitanOperaens Kor og Orkester. Dirigent: Emmanuel Villaume.

24.2. /19.30 stjernekoncert meD hilary hahn - direkte fra Radiohusets Koncertsal. Franck: Sonate for violin og klaver i A-dur.Mozart: Sonate for violin og klaver nr. 26. Ysaÿe: Sonate for violin solo nr. 5. Ives:Sonate for violin og klaver nr. 3. Brahms: Sonate for violin og klaver nr. 2. HilaryHahn, violin. Valentina Lisitsa, klaver.

25. 2. / 20:05 folkemusik i klassisk 5:6. - fra norgeGeirr Tveitt: Koncert nr. 2 for Hardanger Fele og Orkester. Paul Okkenhaug: Lyriskedanse. Villa-Lobos: Uddrag fra Bachianas Brasilesiras nr. 2. Geirr Tveitt: Suite nr. 4.Det norske Radioorkester. Dirigent: Ole kristian Ruud. (Koncert 10. januar)

26.2. / 20:00 DiamantensemBlet - Direkte fra Dronningesalen i DiamantenBeethoven: Trio, Op. 1 nr. 1. Mozart: Fløjtekvartet i D-dur. Samuel Barber: Sum-mer Music og Medea. Diamantensemblet & Trio Ondine. Konferencier: Mette O.Gotthardsen.

27.2. / 19:30 copenhagen classicAnton Arensky: Kvartet i a-moll for violin, bratsch, og to celloer. Erwin Schulhoff:Sekstet. Peter Tchaikovskij: “Souvenir de Florence”. Copenhagen Classic. (Koncertpå Mogens Dahl Institut 22. februar).

28.2. / 20:00 torsDagskoncert - Direkte fra raDiohusets koncertsalPoul Ruders: Concerto in Pieces. Ibert: Fløjtekoncert. Rakhmaninov: Symfoniskedanse. Solist: Ulla Miilmann Jørgensen, fløjte. DR Radiosymfoniorkestret. Dirigent:Thomas Dausgaard.

22.2. - 28.2. 2008

Torsdagskoncertannoncer_feb.indd4 4 28/01/08 9:56:24

Tugan Sokhiev, dirigent

Den unge Tugan Sokhiev er noget af en sensation. På ganske få år har han markeret sig som et af ver-dens største talenter. Han er bare 30 år, og man har de største forhåbninger til ham.

Sokhiev er født i den forhenværende Sovjetunion og er etnisk betragtet osseter. Tugan Sokhiev er fra Nord-Ossetien, som er det allersydligste område af Rusland på grænsen til Georgien.

Han er opvokset og uddannet i Skt. Petersborg og modtog undervisning af veteranen Ilja Musin og efter hans død af DR Radiosymfoniorkestrets 1. gæstedirigent, Yuri Temirkanov. Af stor betydning har det også været, at en anden ossetisk dirigent, den verdensberømte Valerij Gergjev, har været hans mentor.

Allerede før han var færdiguddannet, blev Tugan Sokhiev chefdirigent for Det russiske Statssymfoni-orkester og i 2001 chef for Nationaloperaen i Wales. Samme år debuterede han på Kirov Operaen og i 2003 på Metropolitan Operaen i New York.Blandt de mange internationale orkestre, han aller-ede har dirigeret, er BBC’s Filharmoniske Orkester, Birmingham Symfoniorkester. Philharmonia Orkestret, radiosymfonikerne i Stockholm, Helsinki, Berlin, Frankfurt og Wien, Stockholm Filharmonikerne, Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, Münchens Filharmoniske Orkester, Oslo Filharmonikerne og Det franske Nationalorkester i Paris.

I 2005 blev Tugan Sokhiev udnævnt til 1. gæste-dirigent for Capitole Orkestret i Toulouse. Med dette fine orkester har han udgivet to cd’er (på plademærket Naïve); højt roste indspilninger af Musorgskijs Udstillingsbilleder og Tjajkovskijs 4. Symfoni og senest Prokofjevs Peter og ulven samt orkesterstykker af Ljadov og Rimskij-Korsakov.

Tugan Sokhiev har kun optrådt i Danmark én gang tidligere: Det var i 2001 som dirigent ved Den Danske Violinkonkurrence, arrangeret af DR Radio-UnderholdningsOrkestret.

Jens Cornelius

Foto: Patrice Nin

Véronique Gens, sopran

Den franske sopran Véronique Gens er en af vor tids mest stilfulde og betagende sangerinder. Hun er 41 år, født og uddannet i Orléans.

Hun begyndte sin karriere inden for barokmusikken, og allerede som 20-årig var hun et af de førende medlemmer i det berømte franske barokensemble Les Arts Florissants.

De seneste otte-ti år har Véronique Gens udvidet sit repertoire betragteligt. Hun synger meget Mozart og også en del tidlig romantisk musik. Dertil kommer fransk musik af bl.a. Debussy og Fauré.

Hendes to seneste cd’er er eminente indspilninger af Canteloubes senromantiske folkevise-arrange-menter Chants d’Auvergne, hvis tonefald og dialekt Véronique Gens kender fra sin egen familie, der stammer fra Auvergne.

Véronique Gens har optrådt med verdens førende specialensembler inden for barok og klas-sik, ledet af kapaciteter som Marc Minkowski, Philippe Herreweghe og René Jacobs, men hun har også optrådt med traditionelle symfoniorke-stre som Berliner Filharmonikerne, Det franske Nationalorkester, Boston Symfonikerne og dirigent-er som Claudio Abbado og Charles Dutoit.

De fleste af hendes over 60 cd-indspilninger er med fransk og italiensk barokmusik, men hun med-virker også på forskellige Mozart-indspilninger. På plademærket Virgin Classics har Véronique Gens indspillet Berlioz’ sangcyklus Les nuits d’été sam-men med operaorkestret fra Lyon og dirigenten Louis Langrée.

Jens Cornelius

Foto:Alexandre Weinberger / Virgin Classics

Elena Firsova: Garden of Dreams

Elena Firsova er en russisk komponist, der siden 1991 har boet i England og i dag er engelsk statsborger. Hun er født i Leningrad (Skt. Petersborg) i 1950 i en fa-milie af videnskabsmænd. Hun begyndte at komponere, allerede da hun var 11 år og kom på konservatoriet som teenager.

Firsova blev uddannet i Moskva, hvor hun var en del af kredsen omkring den fremtrædende komponist Edison Denisov. Han havde forbud mod at undervise i komposition, fordi han gang på gang overtrådte grænserne for det tilladelige i sin musik, men uofficielt havde han pri-vate elever. Ved hjælp af Denisovs private samling partiturer og optagelser lærte Firsova moderne vestlige komponister som Ligeti, Messiaen, Webern og Boulez at kende. Blandt hendes sovjetiske idoler var komponister, der ligesom Denisov var på kant med systemet, især Alfred Schnit-tke og Sofia Gubajdulina.

I 1979 fik Elena Firsova for første gang opført sin musik i udlandet, og fra midten af 1980’erne begyndte hun at modtage bestillinger fra Vesten. I 1991 forlod hun Rusland sammen med sin mand (der også er kompinist) i skuffelse over udviklingen i det ny Rusland.

Firsova er en meget produktiv komponist – aftenens værk har opus-nummer 111! Hun har skrevet i alle genrer: Opera, orkesterværker, oratorier, solokoncerter, kammerværker og en hel del vokalmusik til tekster af sovjetiske digtere som Osip Mandelstam og Anna Akhmatova. Blandt hendes senere værker er flere store styk-ker af religiøs karakter, bl.a. oratoriet Das Erste ist vergangen og hendes Requiem for Akhmatova.

Orkesterstykket Garden of Dreams (Drømmehaven) har undertitlen “Hyldest til Sjostakovitj”. Værket er skrevet på bestilling fra Concertgebouw Orkestret i Amsterdam, som uropførte det i 2006, dirigeret af Tugan Sokhiev. Han har siden opført stykket i bl.a. Berlin og Helsinki.Stykket er, som det ofte ses hos Firsova,

i én sats. Selv om det begynder sagte og i et langsomt tempo, er det ikke et stykke sørge-musik til kirkegården. Det vokser i tempo, dynamik og rytmisk liv som en anerkendelse af Sjostakovitj som den sov-jet-komponist, der i selv i hårdt trængte omgivelser nægtede at give op.

Berlioz: Les nuits d’été

Les nuits d’été (Sommernætter) er en sangcyklus af seks sange til tekster af den franske digter Théophile Gautier. Teksterne stammer fra digtsamlingen La comédie de la mort (Dødens komedie), der beskriver kærlighedens overvældende evne til at bevæge følelserne.

Ligesom det gjaldt for Berlioz’ Symphonie fantastique var det en kvinde, der tændte hans gejst og fik ham til at skrive Les nuits d’été. Denne gang var det en sangerinde ved navn Marie Martin, som snart efter blev hans elskerinde. ”Den sortøjede” kaldte han hende, åbenlyst erotisk besat. Deres affære varede i årevis, lige indtil Berlioz’ hustrus død, hvorefter Berlioz – ”som sin pligt”, sagde han – giftede sig med Marie.

De seks sange er meget forskellige. ”Vil-lanelle” er samlingens ’hit’, en hyldest til forårsforelskelserne, skrevet i stil som folkesang. ”Le spectre de la rose” (Rosens ånd) er et andet af cyklussens højde-punkter, et billede på erotisk lidenskab. I mættede klange og lange melodilinjer fortæller sangen om en afplukket rose, der i sin sidste stund kan frydes ved at blive hæftet på en kvindes bryst. Kærlighed og død i ægte romantisk fusion.

Men ikke alt er lutter fryd i romantik-kens syn på kærligheden, og Berlioz’ seks sange bevæger sig hurtigt videre til sorgen og savnet. På en vuggende tur i Venedigs kanaler synger gondolièren om den elskedes død i ”Sur les lagunes” (På lagunerne). Længslerne gør livet ubærligt i ”Absence” (Adskillelse), og den rene horror bliver fremmanet i kirkegårdsgyse-ren ”Au cimetière” (På kirkegården), hvor et ensomt spøgelse sniger sig rundt i det blege måneskin.

Til sidst kan Berlioz og digteren ikke an-det end at spørge, hvor kærligheden er at finde. Svaret kommer ikke nærmere end på den ukendte ø, ”L’île inconnue”.

Les nuits d’été blev skrevet i 1841 med klaverakkompagnement. I 1843 lavede Berlioz orkesterledsagelse til en enkelt af sangene, og først en opfordring fra en musikforlægger i 1856 fik ham til at lave orkesterversioner af de sidste fem sange. Resultatet blev verdens første sangcyklus med orkester. En genre, der lever i bedste velgående i dag, og som har ført mester-værker af bl.a. Mahler og Britten med sig.

Berlioz’ plan var oprindeligt, at de seks sange skulle synges af seks forskellige sangere, både mænd og kvinder. En typisk upraktisk Berlioz-idé, som da heller ikke er blevet taget op af hans eftertid. Sangene synges i dag altid af en enkelt sanger, selv om det som regel kræver, at man transponerer nogle af dem, så de havner inden for en enkelt stemmes omfang.

Berlioz: Symphonie fantastique

Den 11. september 1827 var Berlioz i teatret for at se Hamlet. Rollen som Ophelia blev spillet af en irsk skuespil-lerinde, Harriet Smithson, og Berlioz forelskede sig hovedkulds i hende. Den totale, alt-opædende forelskelse! “Du ved ikke, hvad kærlighed er,” skrev han til en ven. “For dig er det ikke det vanvid, det raseri, det delirium, som berøver én alle ens evner. Jeg håber, du aldrig vil opleve disse ulidelige plager, som jeg er blevet offer for.”

Berlioz var en sand romantisk kunstner og evnede at vende sine plager til noget kreativt. Over sin plagsomme forel-skelse skrev han et af 1800-tallets mest sensationelle musikværker: Symphonie fantastique (Den fantastiske symfoni).

Berlioz’ symfoni var – og er stadig – helt usædvanlig. I et enkelt værk rykker Berlioz grænserne for, hvad en symfoni kan rumme. Den har en sensationel orke-sterbehandling, en hæmningsløs dynamik

og satstyper, der slet ikke følger traditio-nerne. Som rød tråd gennem musikken går et bestemt tema, der forvandler sig til nye varianter i hver sats. Dertil kommer den overordnede plan for symfonien: Den fortæller en bestemt historie, som endda er selvbiografisk.

I symfonien fantaserer Berlioz om sine drømmes kvinde. Hver gang han tænker på hende, høres det gennemgående tema – en idée fixe, ’gennemgående idé’ – som er til konstant distraktion for symfoniens hovedperson, den unge kunstner. Hvor han end drager hen – på landet, til bal – bliver hans sjælefred forstyrret ved tanken om hende.

Rejsen foregår i tankerne, for den unge kunstner har bedøvet sig med en stor dosis opium i et fortvivlet selvmordsfor-søg. Men i stedet for at tage livet ham får narkotikaen ham kun i en dyb søvn, hvor hans følelser træder frem som lyde og drømmesyn.

Nogle komponister, der skriver musik med et underlagt ’program’ for musikken, er ikke meget for at afsløre præcist, hvad der ligger bag. Berlioz, derimod, forlangte, at alle i salen fik udleveret et trykt referat. ”Da værket ikke benytter sig af ord, er det nødvendigt at redegøre for det instrumen-tale drama på forhånd,” skrev han. ”Dette program svarer til teksten i en opera og er uundværligt for en fuld forståelse af værkets dramatiske forløb.” Her er et sammendrag er Berlioz’ vejledning:

”Første del: Dagdrømme, passioner.Kunstneren erindrer sit sinds utilpashed, den ubeskrivelige lidenskab, melankolien og de meningsløse glæder, dengang han endnu ikke havde set sit elskede første gang. Da inspireres han pludselig af den eksplosive kærlighed, af deliriske plager, anfald af jalousi, ømhed og religiøs trøst.

Anden del: Et bal.Han ser igen sin elskede ved et glitrende bal.

Tredje del: Scene på landet.En sommeraften på landet hører han to

hyrder kalde til hinanden. De smukke omgivelser og den blide raslen i løvet genopretter roen i hans hjerte. Men da viser hun sig for ham igen, og han forstyr-res af pinefulde tanker – hvad nu hvis hun svigter ham? Den ene hyrde genoptager sin kalden, men denne gang svarer den anden ikke. Solen går ned. Fjern torden. Ensomhed. Stilhed.

Fjerde del: March til skafottet.Han drømmer, at han har slået sin elskede ihjel og nu skal henrettes. De tunge skridt til skafottet ledsages af en march, der skiftevis er uhyggelig og højtidelig. Til slut hører han igen sin idée fixe som en sidste kærlighedstanke, inden kniven falder.

Femte del: Drøm om en heksesabbat.Han ser sig midt i en heksesabbat, en skare af rædselsvækkende spøgelser, troldmænd og uhyrer, der er forsamlet til hans egen begravelse. Den elskede melodi viser sig igen, men har mistet sin ædle og sky natur. Den er nu en simpel dansemelodi, vulgær og grotesk – det er hende, der kommer for at være med i sab-batten. Hun slutter sig til det djævelske orgie, begravelsesklokken kimer, og heksene danser til en parodi på begravel-seshymnen Dies irae.”

”Heksesabbaten” er en vanvittig virtuos og uhæmmet finale på et værk, der den dag i dag kan være oprørende at lytte til. Berlioz’ inspiration har været rødglø-dende manisk, da han komponerede Sym-phonie fantastique. 4. satsens ”March til skafottet” skrev han på enkelt nat, fortæller han i sine memoirer, mens han beklager sig over, at den langsomme sats tog hele tre uger …

Det lykkedes for den balstyriske kompo-nist at erobre sin drømmekvinde et par år senere, men ved skæbnens ironi blev ægteskabet alt andet end en god drøm. Harriet Smithsons skønhed falmede hurtigt, og samlivet blev ædt op af de to kunstnertemperamenters jalousi, Berlioz’ stofmisbrug og Smithsons alkoholisme.

Jens Cornelius

Hector Berlioz: Les nuits d’été (Sommernætter)

Tekst: Théophile Gautier Oversættelse: Ib Flemming Hansen 1992

1. Villanelle

Quand viendra la saison nouvelle, quand auront disparu les froids, tous les deux nous irons, ma belle, pour cueillir le muguet aux bois. Sous nos pieds égrenant les perles ,que l’on voit au matin trembler, nous irons écouter les merles siffler.

Le printemps est venu, ma belle, c’est le mois des amants béni; et l’oiseau, satinant son aile, dit des vers au rebord du nid. Oh, viens donc, sur ce banc de mousse pour parler de nos beaux amours, et dis-moi de ta voix si douce: Toujours!

Loin, bien loin égarant nos courses, faisons fuir le lapin caché,et le daim, au miroir des sourcesadmirant son grand bois penché, puis chez nous, tout heureux, tout aises, en paniers enlaçant nos doigts, revenons, rapportant des fraises des bois.

2. Le spectre de la rose

Soulève ta paupiere close, qu’effleure un songe virginal! Je suis le spectre d’une rose que tu portais hier au bal. Tu me pris encore emperlée des pleurs d’argent de l’arrosoir,et parmi la fête étoillée tu me promenas tout le soir.

Ô toi qui de ma mort fus cause, sans que tu puisses le chasser, toutes les nuits mon spectre rose à ton chevet viendra danser. Mais ne crains rien, je ne réclame ni messe ni ’De profundis’.Ce léger parfum est mon âme, et j’arrive du paradis.

1. Villanelle

Når foråret kommer, når frosten er borte,vil vi to tage af sted, min elskede, for at plukke liljekonvaller i skovene. Vi vil lytte til solsortenes fløjten, mens dugperler glitrer i morgenlyset ved vore fødder.

Foråret er kommet, min elskede, det er de forelskedes velsignede årstid, hvor fuglen synger på kanten af reden, mens den glatter sine vinger. Åh, kom og sæt dig på denne mosbænk, så vi kan tale om vores kærlighed, og sig med din bløde stemme: For evigt din!

Når vi er gået vild langt borte, lad os da jage den skjulte kanin op og dådyret, der spejler sit store gevir i kildernes spejl. Lad os derpå vende hjem, lykkelige og lette om hjertet med skovjordbær i vore hænder, som vi har formet som kurve.

2. Rosens ånd

Luk dine øjenlåg op, som strejfes af en jomfruelig drøm. Jeg er rosens ånd, den rose, som du bar i aftes ved ballet. Du plukkede mig, da jeg endnu var våd af vandkandens sølvtårer, og bar mig hele aftenen ved den strålende fest.

Åh, du som var skyld i min død, min ånd vil komme og danse ved dit hovedgærde hver nat, uden at du kan jage den bort. Men frygt ikke, jeg forlanger hverken messe eller ’De profundis’. Denne lette duft er min sjæl, og jeg kommer fra Paradis.

Mon destin fut digne d’envie, et pour avoir un sort si beau plus d’un aurait donné sa vie. Car sur ton sein j’ai mon tombeau, et sur l’albâtre où je repose un poète avec un baiser écrivit: ’Ci-gît une rose, que tous les rois vont jalouser’.

3. Sur les lagunes (Lamento)

Ma belle amie est morte. Je pleurerais toujours; sous la tombe elle emporte mon âme et mes amours. Dans le ciel, sans m’attendre, elle s’en retourna; l’ange qui l’emmena,ne voulut pas me prendre. Que mon sort est amer! Ah, sans amour s’en alller sur la mer!

La blanche créature est couchée au cercueil. Comme dans la nature tout me parais en deuil! La colombe oubliée pleure et songe à l’absent; mon âme pleure et sent qu’elle est dépareillée. Que mon sort est amer! Ah, sans amour s’en aller sur la mer!

Sur moi la nuit immense s’étend comme un linceul, je chante ma romance que le ciel entend seul.Ah, comme elle était belle,et comme je l’aimais!Je n’aimerais jamaisune femme autant qu’elle.Que mon sort est amer!Ah, sans amour s’en aller sur la mer!

4. Absence

Reviens, reviens, ma bien-aimée! Comme une fleur loin du soleil la fleur de ma vie est fermée loin de ton sourire vermeil.

Min skæbne blev misundelsesværdig, og mangen én ville have givet sit liv for at få en lige så smuk skæbne som jeg. Thi på dit bryst har jeg min grav, og på din alabasterhvide barm, hvor jeg hviler, skrev en digter med et kys: Her hviler en rose, som alle konger vil misunde.

3. På lagunerne (Lamento)

Min elskede er død. Jeg vil græde for evigt; hun har taget min sjæl og min kærlighed med sig i graven. Hun vendte tilbage til Himlen uden at vente på mig. Den engel, som hentede hende, ville ikke tage mig med. Hvor er min kærlighed dog bitter! Ak, at drage ud på havet uden kærlighed!

Den hvide skabning hviler i ligkisten. Alt i naturen synes mig i sorg! Den glemte due græder og tænker på den afdøde; min sjæl græder og føler sig alene. Hvor er min skæbne dog bitter! Ak, at drage ud på havet uden kærlighed!

Den uendelige nat lægger sig som et ligklæde over mig; kun himlen hører min sang. Åh, hvor var hun smuk, og hvor jeg dog elskede hende! Jeg vil aldrig komme til at elske en kvinde som hende. Hvor er min skæbne dog bitter! Ak, at drage ud på havet uden kærlighed!

4. Adskillelse

Kom tilbage, min elskede! Ligesom en blomst langt fra solens lys således lukker mit livs blomst sig, når den er langt fra dit gyldne smil.

Entre nos coeurs quelle distance! Tant d’espace entre nos baisers! Ô sort amer! Ô dure absence! Ô grands désirs inapaisés!

Reviens, reviens, ma bien-aimée! Comme une fleur loin du soleil la fleur de ma vie est fermée loin de ton sourire vermeil.

D’ici là-bas que de campagnes, que de villes et de hameaux, que de vallons et de montagnes, a lasser le pied des chevaux!

Reviens, reviens, ma bien-aimée! Comme une fleur loin du soleil la fleur de ma vie est fermée loin de ton sourire vermeil.

5. Au cimetière (Clair de lune)

Connaissez-vous la blanche tombe, où flotte avec un son plaintif l’ombre d’un if? Sur l’if une pâle colombe,triste et seule au soleil couchant,chante son chant.

Un air maladivement tendre, à la fois charmant et fatal, qui vous fait mal et qu’on voudrait toujours entendre; un air comme en soupire aux cieux l’ange amoureux.

On dirait que l’âme éveillée pleure sous terre à l’unisson de la chanson, et du malheur d’être oubliée se plaint dans un roucoulement bien doucement.

Sur les ailes de la musique on sent lentement revenir un souvenir. Une ombre, une forme angélique passe dans un rayon tremblant en voile blanc.

Hvor er der langt mellem vore hjerter! Så megen afstand mellem vore kys! Oh, bitre skæbne! Oh, hårde adskillelse! Oh, store uopfyldte ønsker!

Kom tilbage, min elskede! Ligesom en blomst langt fra solens lys således lukker mit livs blomst sig, når den er langt fra dit gyldne smil.

Hvor er der dog mange marker, byer, landsbyer, dale og bjerge mellem os! Det ville trætte hestenes hove at nå til dig!

Kom tilbage, min elskede! Ligesom en blomst langt fra solens lys således lukker mit livs blomst sig, når den er langt fra dit gyldne smil.

5. På kirkegården (Måneskin)

Kender du den hvide gravsten, hvorhenover skyggen af en grædepil flyder med en klagende lyd? I grædepilen sidder en bleg due og synger sin sang trist og ensom i solnedgangen.

En sygeligt blid sang, indsmigrende og skæbnesvanger, som gør ondt, og som man altid vil kunne høre; en sang som en elskovsfuld engels sukken.

Man skulle tro, at det var sjælen, der er blevet vækket, og som nu græder under jorden, mens sangen lyder, og stille klager over at være glemt.

På musikkens vinger fornemmer man et minde komme tilbage. En skygge, en engleagtig skikkelse dukker frem i hvidt slør i en skælvende lysstråle.

Les belles de nuit demi-closes jettent leur parfum faible et doux autour de vous, et le fantôme aux molles poses murmure en vous tendant les bras: Tu reviendras!

Oh, jamais plus, près de la tombe je n’en irai, quand descend le soir au manteau noir, ecouter la pâle colombe chanter sur la pointe de l’if son chant plaintif!

6. L’île inconnue

Dites, la jeune belle, où voulez-vous aller? La voile enfle son aile, la brise va souffler.

L’aviron est d’ivoire, le pavillon de moire, le gouvernail d’or fin. J’ai pour lest une orange, pour voile une aile d’ange, pour mousse un séraphin.

Dites, la jeune belle, où voulez-vous aller? La voile enfle son aile, la brise va souffler.

Est-ce dans la Baltique? Dans la mer Pacifique? Dans l’île de Java? Ou bien est-ce en Norvège, cueillir la fleur de neige, ou la fleur d’Angsoka?

Dites, la jeune belle, où voulez-vous aller?

Menez-moi, dit la belle, à la rive fidèle où l’on aime toujours! Cette rive, ma chère, on ne la connaît guere au pays des amours.

Où voulez-vous aller? La brise va souffler.

De halvt lukkede, eksotiske blomster udspreder deres svage og blide duft omkring dig, og genfærdet mumler, idet det rækker armene frem mod dig: Du vil komme tilbage.

Ak, jeg vil aldrig mere komme i nærheden af den grav, når aftenen kommer i sin sorte kappe, for at høre den blege due synge sin klagende sang fra toppen af grædepilen!

6. Den ukendte ø Sig mig, min smukke, unge pige, hvor ønsker du at drage hen? Sejlet fyldes af vinden, brisen vil blæse.

Åren er af ibenholt, flaget er af silke, roret af det fineste guld. Jeg har en appelsin som ballast, som sejl en englevinge, som skibsdreng en lille engel.

Sig mig, min smukke, unge pige, hvor ønsker du at drage hen? Sejlet fyldes af vinden, brisen vil blæse.

Ønsker du at drage til Det baltiske hav, til Stillehavet eller til Java? Eller til Norge for at plukke isblomster eller Angsoka-blomster?

Sig mig, min smukke, unge pige, hvor ønsker du at drage hen?

Før mig, sagde den smukke pige, til den trofaste kyst, hvor kærligheden varer evigt! Den kyst, min kære, kender man næppe i kærlighedens land.

Hvor ønsker du at drage hen? Brisen vil blæse.

Torsdagskoncert – Lørdagskoncert

Torsdag 13. marts kl. 20Lørdag 15. marts kl. 16

DR VokalensembletConcerto Copenhagen

Dirigent: Lars Ulrik Mortensen

Corelli: Concerto grossoVivaldi: Gloria, D-durHändel: Dixit Dominus

RADIOHUSETS KONCERTSALBilletter: 345, 305, 265, 225 kr.

(U-30 = 173, 153, 133, 113 kr.)Billetter kan købes i DR Butikken eller på billetnet

ensemblet

Kommende koncerter

Køb billetter via www.billetnet.dk eller DR Butikken på tlf. 3520 6262

Mandag 31. marts kl. 20

Radiohusets Koncertsal

Dirigent: Christoph von DohnányiSolist: Yefim Bronfman, klaver

Beethoven: Klaverkoncert nr. 4Richard Strauss: Ein Heldenleben

Billetter: 395, 355, 315, 275 kr.

Foto: Rainer Castillon

NDR Sinfonieorchester - Nordic Concerts

Læs mere på dr.dk/koncerthuset

DR har fornøjelsen at præsentere det samlede program for DRs klassiske sæson 2008/09. Der er koncerter med DR Radiosymfoniorkestret, DR Radiokoret, DR Vokalensemblet, DR RadioUnderhold-ningsOrkestret samt kammermusik.

Hermed løfter vi også sløret for, hvad publikum vil kunne opleve i Koncerthuset i DR Byen, og hvordan vi tager endelig afsked med Radiohusets Koncertsal på Frederiksberg.

Man kan se programmet, bestille abonne-ment og brochure på dr.dk/koncerthuset.

Klassisk sæsonlancering 2008/09

Lyngby Hovedgade 47 · 2800 Kgs. LyngbyTlf. 45 28 02 80 · riis@riisrejser.dk

Rejs med os ud i musikkens store verden

OpeRa - Ballet - KOnceRt

Vores katalog spænder lige fra endags

arrangementer til oversøiske rejser

Start rejsen på

www.riisrejser.dkog bliv inspireret

DR Radiosymfoniorkestrets, DR Radiokorets, DR Vokalensemblets og DR Radiopigekorets virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre:

Augustinus Fonden Beckett-Fonden BikubenfondenCarl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens LegatFrederiksbergFondenGangstedfondenKnud og Dagny Gad Andresens Fond

Kong Christian den Tiendes FondKonsul Georg Jorck og hustru Emma Jorcks Fond Oticon FondenTømmerhandler Johannes Fogs Fond

DR Musik

DR ByenEmil Holms Kanal 200999 København CTlf.: 35 20 30 40e-mail: rso-rk@dr.dk

www.dr.dk/rsowww.dr.dk/vewww.dr.dk/rkwww.dr.dk/rpkwww.dr.dk/druen

MusikchefLeif Lønsmann

Korchef Lene Nordin

Fast dirigentFredrik Malmberg

1. gæstedirigentStephen Layton