Upload
lynton
View
30
Download
2
Embed Size (px)
DESCRIPTION
Rengøring og desinfektion – alternative metoder Kim O. Gradel (DFVF, Århus (indtil 1/3-04), Ålborg Sygehus (efter 1/3-04) (E-mail pr. 1/3-04: [email protected]). Fjerkræproduktion for dyrlæger, der udfører kontrol i slagtefjerkræbesætninger 16.-17. marts 2004, Middelfart Kursuscenter. - PowerPoint PPT Presentation
Citation preview
Rengøring og desinfektion – alternative metoder
Kim O. Gradel(DFVF, Århus (indtil 1/3-04), Ålborg Sygehus (efter 1/3-04)
(E-mail pr. 1/3-04: [email protected])
Fjerkræproduktion for dyrlæger, der udfører kontrol i slagtefjerkræbesætninger
16.-17. marts 2004, Middelfart Kursuscenter
Disposition
• Desinfektionsmetoder• Varme og bakterier, teori• Varme og vegetative bakterier, praksis
• Erfaringer fra konsumægsstalde• Erfaringer fra slagtekyllingehuse
• Desinfektion af slagtekyllingehuse, praksis• Konklusioner
Desinfektionsmetoder• Kemiske:
– Overfladedesinfektion• Manuelt• Koldtåge
– Varmtågedesinfektion• ”Alternative”:
– UV-lys– Ozon– Varme
• Kombinationer (additiv effekt)
Varme og bakterier, teori• Mest forskning med bakterier, både med sporer og
vegetative former.• Næsten al forskning fra fødevaremikrobiologien.• Store variationer i decimeringstider (=D-værdier = den tid
det tager at reducere et vist antal mikroorganismer til 1/10 af dette antal ved en bestemt temperatur), fra sekunder i boullion til timer/dage i f.eks. fedt.
• Principper er ofte generelle, men konkrete data (f.eks. nødvendige tid-temperatur-fugt til drab af bakterier) kan sjældent ekstrapoleres.
Type af mikroorganisme og generel følsomhed overfor
ugunstige påvirkningerPrioner < coccidier < sporer < Mycobakterier < cyster < små vira uden kappe (IBD) < trophozoiter < gram-negative bakterier (salmonella) < svampe < store, ikke-kappebærende vira < gram-positive bakterier < kappe-bærende vira (ND, AI).
NB! Mange undtagelser fra dette, f.eks. regnes enterokokkerfor at være mere modstandsdygtige end salmonella og campylobacter er mere følsomme end salmonella, selvomde begge er gram-negative.
Ref ID 471
Desinfektion: Generelle betragtninger
Mikro-organisme
Desinfek-tionsmiddel Omgivelser
Type”Tilstand”
Organisk materialeTemperaturpHBiofilm
TypeKoncentration
Stresstilpasning – et eksempel
Ref ID 1453
Kryds-”resistens” i bakterier
Ydre forhold Stress respons system
Kulde Stationær fase/”generelt”
Sult Varme
Osmolalitet Oksidation
Varme Osmolalitet
Oksidation Lav pH
Lav pH
Vandaktivitet og fedt i det materiale, som Vandaktivitet og fedt i det materiale, som SalmonellaSalmonella findes i findes i
Y-akse: D-værdi (timer)
X-akse: % tilsat fugt
•Mælkechokolade
•Fedtrigt
•Lav vandaktivitet
•Kurven:71 grader
•”Tærskelværdi” forfugt: Generelt eller kunfor mælkechokolade?
Kilde: Ref ID 370
• Kurver for S. Enteritidis. Materiale: Fjerkræfoder• Y-akse: Reduktionsrate.
Fugtighed i materialet med salmonellabakterierFugtighed i materialet med salmonellabakterier
Kilde: Ref ID 506
Udtørring af salmonellabakterier Udtørring af salmonellabakterier og overlevelse ved varmeog overlevelse ved varme
• X-akse: Tid (minutter). Y-akse: Log CFU/ml• NB: X- og Y-akser er ikke umiddelbart sammenlignelige!!!
0 timersudtørring
48 timersudtørring
Kilde: Ref ID 326
Forskellige stoffer omkring bakterierneForskellige stoffer omkring bakterierne
Kilde: Ref ID 372
•Åbne ringe:BHI + salt
•Lukkede ringe:BHI + glycerol
•Trekanter:BHI
•Krydser:BHI + sukrose
NB! Alt er med samme vandaktivitet!
• Opvarmet fra 20 til 55 grader med forskellige hastigheder
• Prøver udtaget ved forskellige tidsintervaller og opvarmet ved 55 grader i 25 minutter.
• Y-akse: % overlevende efter varmepåvirkning.
0,6 oC/min 1,0 oC/min
2,0 oC/min
5,0 oC/min
10,0 oC/min
38 oC/min
Opvarmnings-Opvarmnings-tidens betydning tidens betydning for drab af for drab af salmonellasalmonella
Kilde: Ref ID 363
””VarmeshockVarmeshock””•Udfyldte ringe: S. Typhi-murium udsat for 48 graderi 30 minutter forud for opvarmningen.•Åbne ringe: S. Typhi-murium, som ikke har væretudsat for 48 grader i 30minutter forud foropvarmningen.
•Alle dyrket ved 37 grader.
•X-akse: Tid (50,52 grader: Timer. 55,57,59 grader:Minutter •Y-akse: Log CFU/m
Kilde: Red ID 312
• Y-akser: Overlevende (log)
Bakteriernes alder og varmeresistensBakteriernes alder og varmeresistens
36 timer
24 timer
18 timer
Tid (minutter)
Temperatur:55 grader
Tid (minutter) Tid (minutter)
Midterste kurve og kurve til højre.Tailing
Str. FaecalisTrifasisk kurve
Str. FaecalisTo dyrknings-medier
Kilde: Ref ID 377
OpsummeringOpsummering
omkring varmedrabomkring varmedrab•De samme faktorer som hæmmer effekten af en kemisk desinfektion, hæmmer effekten af varme:
Udtørring
Organisk materiale (skidt, snavs, støv…..)
Bakterier i ”dvale”
Osv. Osv. Osv.
•Varmens fordel i forhold til kemisk desinfektion er således, at den bedre kan nå alle staldens kringelkroge.
Laboratorieforsøg: Varme og salmonella
• Princip: Worst-case scenario laboratorietests• Konklusioner:
– Fugt var den vigtigste enkeltstående faktor involveret i bakteriedrab.
– 60 oC og 100% RH i 24 timer slog alle salmonella og E. coli (naturligt forekommende i faeces) ihjel.
– Der var høj sammenhæng mellem drab af salmonella og E. coli, dvs. sidstnævnte er en brugbar indikatorbakterie.
• Litteratur:– Gradel, K.O. (2002): Varmedesinfektionsprojektet: Resultater fra
laboratorieforsøg. Dansk Erhvervsfjerkræ, 7, 208-211.– Gradel, K.O., Jørgensen, J.C., Andersen, J.S., Corry J.E.L. (2003): Laboratory
heating studies with Salmonella spp. and Escherichia coli in organic matter, with a view to decontamination of poultry houses. Journal of Applied Microbiology, 94, 919-928.
Feltforsøg: Varme og salmonella
• Principper: – Gylden standard fra laboratorieforsøg brugt i naturligt
salmonellainficerede stalde (dampbehandling), evt. suppleret med 30 ppm formaldehyd.
– Salmonellaprøver samt indikatorprøver (E. coli, enterokokker/E. faecalis i fæces- eller foderprøver placeret hvor temperaturen blev logget).
• Konklusioner:– 60 oC og 100% RH i 24 timer var også effektivt i feltforsøg, specielt i
stalde hvor 30 ppm formaldehyd blev brugt. • Litteratur:
– Gradel, K.O., Nielsen, B.L., Jessen, B., Knudsen, V. (2002): Varmedesinfektionsprojektet: Resultater fra feltforsøg. Dansk Erhvervsfjerkræ, 8, 238-244.
– Gradel, K.O., Jørgensen, J.C., Andersen, J.S., Corry J.E.L. (2004): Monitoring the efficacy of steam and formaldehyde treatment of naturally Salmonella-infected layer houses. Journal of Applied Microbiology, 96, 613-622.
To identiske stalde på samme ejendom varmebehandlet med tør og fugtig varme
• Minimal bias fra hustype og management!• Sandsynligvis Danmarks største burstalde.• Tør varme: Gnstl. 61-70 oC over en periode på 191½
time (ca. 8 dage).• Fugtig varme: Gnstl. 50-59 oC over en periode på ca.
142 timer (ca. 6 dage).• Udstyr til måling af temperatur var ikke kalibreret, men
samme udstyr blev brugt de samme steder i de to stalde, som således kan sammenlignes.
To identiske stalde på samme ejendom varmebehandlet med tør og fugtig varme
05
101520253035404550556065707580
Tem
pera
ture
/deg
rees
cel
cius
Mørke ”ruder”: Fugtig varme.Lyse firkanter: Tør varme.
Tør varme, resultaterSample type Heat
treatmentSalmonella E. coli Enterococci
Faeces Before 8/16 15/16 11/16
After 3/16 13/16 9/16
Residue from feed troughs Before 0/14 3/14 7/14
After 1/14 1/14 7/14
Residue from egg belts Before 0/1 0/1 1/1
After 0/1 0/1 1/1
SUM Before 8/31 18/31 19/31
After 4/31 14/31 17/31
Resultater før fugtig varme
Sample category
Stack Total per sample categoryLower Middle Upper > 1 ?
Manure system2 2/2 2/8 4/7 1/3 9/20
Feed system3 4/8 1/1 1/3 1/7 7/19
Crevice4 1/7 0/1 1/4 0/4 2/16
Egg belts5 2/2 1/1 0/2 3/5
Miscellaneous6 0/1 1/2 0/2 1/3 2/8
SUM 2/3 10/27 5/11 3/8 3/19 23/68
Resultater efter fugtig varme
• Salmonella fundet i 0/68 prøver.• Alle Rambach-plader sterile, dvs.
sandsynligvis også stor reduktion af coliforme bakterier.
Ulemper ved varmebehandling• Udgifter (pt. ca. 600,- i timen + olie +
formaldehyd), typisk 30.000-40.000,- for en 24-timers varmebehandling.
• Meget elektricitet i f.eks. burstalde. El og fugt er ikke altid lige gode venner.
• Skader på materialer:– Generelt få skader ved 60 oC og fugtig varme, men
vær specielt opmærksom på plastik (f.eks. spildrender) og skumplast (f.eks. udsugningsskorstene).
– Èt hus blev opvarmet ved ca. 70 oC over 24 timer, og det kunne udsugningsskorstenene af skumplast ikke tåle!
Forbehold ved sammenligning mellem de to huse
Hus, opvarmet med tør varme
Hus, opvarmet med fugtig varme
Inventaret var tørrengjort
Inventaret var vådrengjort
Meget synligt snavs Ikke så meget synligt snavs
Formalin ikke brugt Formalin brugt
Varmebehandling af slagtekyllingehuse
• Ingen kontrollerede forsøg udført, dvs. al erfaring er empirisk.• Kasuistikker: Generelt gode erfaringer med kortvarig opvarmning til ca. 60
oC (NB! Ukalibreret måleudstyr) med formaldehyd, hvorefter husene står lukkede i ca. 24 timer:
– Ophør af persisterende salmonellainfektioner efter denne behandling.– Ole Heuer, DFVF, undersøgte persisterende antibiotikaresistens hos
enterokokker i slagtekyllingehuse. Antibiotikaresistens blev fundet i alle huse, undtaget i det eneste hus, som var blevet damp- og formaldehydbehandlet.
– Birgitte Borck, DFVF, fandt Campylobacter i gentagne rotationer i kalkunuhse, undtagen i det eneste hus, som var blevet damp- og formaldehydbehandlet.
• Samme opvarmningsform er testet i to æglæggerstalde (en burstald og en skrabeægsstald) samt i et forældredyrshus (slagtekyllinger) med brug af indikatorbakterier i organisk materiale og med brug af kalibreret måleudstyr. Resultaterne herfra var ikke tilfredsstillende.
“Traditionel” varme: Typiske temperaturkurver
6164_ 009 (TF)
0
10
20
30
40
50
60
T i d
LAV
HØJ
“Traditionel” varme: Resultater fra 3 stalde I
E. FaecalisFeed
E. coliFeed
EnterococciFaeces
E. coliFaeces
Barn13
ppm
Cage22
ppm
Par.30
ppm
Barn13
ppm
Cage22 ppm
Par.30
ppm
Barn13
ppm
Cage22
ppm
Par.30
ppm
Barn13
ppm
Cage22
ppm
Par.30
ppm
Pos/
sum
H 3/6 6/6 4/6 1/6 5/6 5/6 0/6 5/6 2/6 0/6 1/6 0/6
L 4/6 6/6 2/6 3/6 6/6 2/6 3/6 6/6 1/6 0/6 0/6 2/6
S 7/1212/12
6/12 4/1211/12
7/12 3/1211/12
3/12 0/12 1/12 2/12
“Traditionel” varme: Resultater fra 3 stalde II
Peak tempe-rature
E. FaecalisFeed
E. ColiFeed
EnterococciFaeces
E. ColiFaeces
60-65 8/13 5/13 4/13 1/13
55-60 11/14 11/14 8/14 0/14
28-55 6/9 6/9 5/9 2/9
Kemisk desinfektion af slagtekyllingehuse
• P.gr.a. relativt lidt udstyr skulle det være muligt at rengøre og desinficere alle overflader.
• Persisterende salmonellainfektioner har ofte været med ”foderbårne” typer. Intet tyder på, at disse er mere modstandsdygtige overfor desinfektionsmidler end f.eks. S. Typhimurium eller S. Enteritidis.
• En del eksempler på udryddelse af persisterende salmonellainfektioner efter at have demonteret, rengjort og desinficeret indførende fodersystemer (fra og med silo til og med kæde/skåle).
Eksempler på effektiv salmonellabekæmpelse v.hj.a. ekstra tiltag i slagtekyllingehuse I
BESÆTNING 1:4 huse, alle med Salmonella Infantis problemer
Tiltag:To tomgangsperioder á 5 uger.
Desinfektion med klor, glutaraldehyd, natronlud og kalk.Gulve flamberet.
Vandings- og fodersystemer delvist udskiftet.
Alle 4 huse salmonellafri siden marts 98
BESÆTNING 2:2 huse, begge med Salmonella Infantis problemer
Tiltag:Drikkenipler udskiftet.
Drypbakker under udsugningsskorstene.Desinfektion med klor, glutaraldehyd, natronlud.
Begge huse salmonellafri siden september 1997
Eksempler på effektiv salmonellabekæmpelse v.hj.a. ekstra tiltag i slagtekyllingehuse II
BESÆTNING 3:4 huse, heraf et med Salmonella 4.12:b:- problemer
Tiltag:Indførende fodersystem adskilt, vasket desinficeret og samlet.
Ikke S. 4.12:b:- siden december 1998.
BESÆTNING 4:4 huse, alle med Salmonella Infantis problemer
Tiltag:Et slagtekyllingehold sprunget over, dvs. ca. 2 måneders tomgangsperiode.
Indførende foderrør afmonteret, rengjort og desinficeret.Metalsiloer opvarmet, så lufttemperatur var ca. 80 oC.
Foderskåle i 2 huse: Afmonteret, i blød i kar med desinfektionsmiddel.Husene vasket og desinficeret i flere omgange.
2 huse med afmonterede foderskåle: Ingen S. Infantis siden december 98.2 huse uden afmonterede foderskåle: S. Infantis sidst i december 99.
Desinfektionsmidler i slagtekyllingehuse
279 74
1491
1785
95
251
678
240
685
137 165
0
200
400
600
800
1000
1200
1400
1600
1800
2000
Acid
s
Base
sCh
lor d
isinf
ecta
nts
Form
alde
hyde
Glu
tara
ldeh
yde/
QAC
Iodi
ne d
isin
fect
ants
Lim
e
Misc
ella
neou
sNo
t disi
nfec
ted
Not r
egist
ered
Oxid
ising
dis
infe
ctan
ts
QAC
Unkn
own
Num
ber o
f flo
cks
Desinfektionsmidler og salmonellapersistens i slagtekyllingehuse
• I en feltundersøgelse med 78 slagtekyllingehuse kunne ikke påvises nogen sammenhæng med typen af desinfektionsmiddel på den ene side og antal rotationer med S. Enteritidis eller S. Typhimurium på den anden side. Flg. kombinationer blev undersøgt:– Formaldehyd (ja/nej)– Glutaraldehyder (ja/nej)– Kalk (ja/nej)– Oxyderende middel (ja/nej)– Mere end ét desinfektionsmiddel brugt (ja/nej)
• I samme undersøgelse var en kombineret overflade- og varmtågedesinfektion mere effektiv end disse metoder brugt separat.
• Litteratur:– Gradel, K.O., Rattenborg, E. (2003): A questionnaire-based, retrospective field study of
persistence of Salmonella Enteritidis and Salmonella Typhimurium in Danish broiler houses. Preventive Veterinary Medicine, 56, 267-284.
Worst-case scenario laboratorieforsøg med kemiske desinfektionsmidler
I disse var effektiviteten af desinfektionsmidler (bedste først): Formaldehyd > glutaraldehyd/benzalkoniumchlorid >
Virkon S > vand.
Sammenlignet med ”virkeligheden” var der således forskel mellem desinfektionsmidler, hvilket tyder på, at et worst-case design er opnået.
Litteratur:Gradel, K.O. (2003): Desinfektionstests på overflader, som simulerer de værst tænkelige forhold i tomme fjerkræstalde. Dansk Erhvervsfjerkræ, 1, 16-18.
Konklusioner• Slagtekyllingehuse har forholdsvis lidt udstyr, og
erfaringer fra ”marken” tyder på, at man i de fleste tilfælde kan eliminere en infektion v.hj.a. traditionel rengøring og desinfektion.
• Ved gentagne problemer bør også ”ydre” fodersystemer afmonteres, rengøres og desinficeres.
• Varme er effektivt, men også dyrt, og der er risiko for skader på materialer. Bør overvejes, hvis traditionelle desinfektionsmetoder er ineffektive. I så fald bør en langvarig varmebehandling (over ca. 24 timer) overvejes.