dansk fjernvarmes magasinnr. 12 · december 2013

Mere biogas til Veggerpraksis

Vegger Varmeværk overtager byens biogasanlæg og udbygger nu anlægget, så produktionen fordobles. En del af biogassen sælges videre til Arlas ostemejeri.

Effektiv effektiviseringBranchens egen benchmarking kan kickstarte effektiviserings­udvalgets arbejde.

ny Viden

F&U-Kontoen åben for nye ansøgningerMedlemmer med gode projekter kan søge frem til 15. januar.

nyheder

Tjæreborg Industri

Kærvej 196731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk

El-styringer og SRO-anlæg

Også når det drejer sig om el-styringer og SRO-anlæg tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service.

• El-tavler• El-installationer• Frekvensomformere• El-kedler• Nødstrømsanlæg• UPS-anlæg

• PLC-styringer• SRO-anlæg• Prognoseprogram• Fjernkontrol via radio

eller Internet

Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kunde-tilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren.

• Vagt- og serviceaftaler• Telefonsupport• Vagtudkald hele

døgnet, hele året• Erfaring med fyrings-

teknik og fjernvarme

Kontrol af højspændingsbryder

Nødstrømsanlæg

SRO-anlæg

FJERNVARME • ENERGI • BETON

- en stabil og troværdig samarbejdspartner!

TI-ann-El-styringer og SRO-anlæg:TI-ann El-styringer og SRO-anlæg 27/10/09 09.09 Side 1

Tjæreborg Industri

Kærvej 196731 Tjæreborg Tlf. 7517 5244 info@tji.dk - www.tji.dk

El-styringer og SRO-anlæg

Også når det drejer sig om el-styringer og SRO-anlæg tilbyder Tjæreborg Industri energi- og miljørigtige løsninger fra ide til færdigt projekt og efterfølgende service.

• El-tavler• El-installationer• Frekvensomformere• El-kedler• Nødstrømsanlæg• UPS-anlæg

• PLC-styringer• SRO-anlæg• Prognoseprogram• Fjernkontrol via radio

eller Internet

Mange fjernvarmeværker har set fordelene ved Tjæreborg Industris professionelle og kunde-tilpassede løsninger, og Tjæreborg Industri er i dag markedsførende i Danmark indenfor komplette løsninger til fjernvarmesektoren.

• Vagt- og serviceaftaler• Telefonsupport• Vagtudkald hele

døgnet, hele året• Erfaring med fyrings-

teknik og fjernvarme

Kontrol af højspændingsbryder

Nødstrømsanlæg

SRO-anlæg

FJERNVARME • ENERGI • BETON

- en stabil og troværdig samarbejdspartner!

TI-ann-El-styringer og SRO-anlæg:TI-ann El-styringer og SRO-anlæg 27/10/09 09.09 Side 1

Den kortebane er engod forretning- også i længden

Ring til Søren Rygaard på 20 62 01 60 og hør mere.

neasenergy.com

Brug � eksibiliteten i din produktion, og få en højere indtjening på det korte marked. Hos Neas Energy

tilbyder vi at optimere din produktion på Intraday markedet. I dag er det ofte sol og vind, der sætter

prisen på elmarkedet. Det betyder større prisudsving fra dag til dag og time til time. Vi opererer 24/7

over hele Europa, og gør det muligt for vores kunder at tjene på prisændringer i markedet her og nu.

Alt du skal gøre er at melde ind, om du ønsker at deltage i Intraday markedet, så vi kan bruge den

produktion du har til rådighed - helt risikofrit og uden ekstra administration for dig.

Neas Energy annonce 210x297_fino.indd 2 20/09/13 14.05

fjernvarmennr. 12 · december 201352. årgang ISSn: 0106-6234Oplag: 3.700

dansk fjernvarmemerkurvej 76000 KoldingTlf. 76 30 80 00Fax. 75 52 89 62www.danskfjernvarme.dkmail@danskfjernvarme.dk

ansvarshavende over for presselovenFormand Uffe broformanden@danskfjernvarme.dk

redaktion redaktør Lone VölckerJournalist Flemming L. rasmussenfjernvarmen@danskfjernvarme.dk

annoncer og abonnementInformationssekretær Jytte K. Hensen jh@danskfjernvarme.dk

abonnementsprisKr. 780,- årligt ekskl. momsTil udlandet kr. 900,- årligt inkl. forsendelse

Artiklerne må gerne citeres med kildehenvisning.

medlem af danske medier

forside biogasanlægget i Vegger ombygges og udbygges samtidig med, at Vegger Varmeværk overtager anlægget.

forsidefoto Jesper Voldgaard

designdatagraf communications

indholdLydhørhed?

Energistyrelsen er i gang med en række analyser, der får afgørende betydning for fremtidens energi­system. Dansk Fjernvarme ser det som sin opgave at bidrage til disse analyser. Vi tror på, at vores indsigt i fjernvarmesektoren og adgang til branche­specifikke data kan kvalificere disse vigtige ana­lyser. Derfor undrer det os, at det er meget svært blot at få adgang til at drøfte forudsætningerne for analysearbejdet.

En decideret lukket arbejdsproces som den, vi op­lever, kan give mening, hvis man har en skarp dead­line og et simpelt problem. Vi medgiver, at analy­serne af energisystemet har fået en skarp deadline, men de er langtfra simple.

Omstillingen af energisystemet er tværtimod en af de mest komplicerede samfundsmæssige udfor­dringer, vi længe har stået over for i Danmark. Og hvis denne omstilling skal fungere i virkelighedens verden, er det nødvendigt at inddrage energisek­toren. De rigtige løsninger kommer ikke ud af com­

puteren ved at hælde generelle tal ind i den ene ende og hente regneark ud af den anden.

Projekter i fjernvarmesektoren baseres på lokale forudsætninger, men det glemmer samfundsøkonomerne og de generelle økonomiske modeller ofte. Man bør derfor inddrage alle relevante og valide data og turde tage de faglige diskussion er, der følger med. Det gør det endelige beslutningsgrundlag mere

robust og forståeligt for dem, projek­terne vedrører. Vi håber, at løfter om inddragelse afløses af lydhørhed og

handling!

Kim Mortensen, direktør for Dansk Fjernvarme

4 Leder

6 energistatistik: Fjernvarmen er grøn og effektiv

8 Ib Larsen bliver formand for regeringens effektiviseringsudvalg

10 Tre nye eU-projekter giver ekstra aktivitet i Grøn energi

12 Kraftvarmeværker hjalp elnettet gennem rekordstormen

14 mange tilmeldinger til nyt energispare-fællesskab

16 F&U-Kontoen åben for nye ansøgninger

17 Også her er der fjernvarme

18 Vegger vælger biogas – og skruer op for blusset

22 Vi skal tage et kvantespring, forbrugerne kan mærke

26 min dag

28 Vi skal effektivisere – og vi skal gøre det effektivt

30 energistyrelsen uddeler millioner i støtte til fjernvarmekonvertering hos procesvirksomheder

32 Varmeforsyningsvirksomheder og aktindsigt – en praktisk vinkel

36 de decentrale kraftvarmeværker er ikke "the missing link"

42 Landet rundt

44 navne

4 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

Effektiviseringsudvalg er på pladsEnergistyrelsens direktør Ib Larsen skal

lede det tværministerielle udvalg, der skal

analysere effektiviseringsmuligheder i

fjernvarmebranchen.

Læs mere side 8

Viborg vil halvere sit ledningstabDirektør Morten Abildgaard har lanceret et markant mål for Viborg Fjernvarme: Forsyningens skal halvere sit ledningstab. Medarbejderne har i fællesskab skabt 48 konkrete forslag til, hvordan det kan gøres.

Læs mere side 22

praksis

Grøn Energi med fart påFjernvarmens analyse­

enhed, Grøn Energi, er

blevet involveret i hele tre

spændende EU­projekter,

hvori fjernvarme indgår.

Læs mere side 10

nyheder

nyheder

Også her er der fjernvarmeLæs mere side 17

effektivisering – på en effektiv mådeFjernvarmesektorens eget benchmarkingarbejde er et glim­

rende udgangspunkt for et samarbejde med myndighederne om

at skabe en endnu mere effektiv sektor fremover. Benchmarking

er nemlig langt fra et fremmedord i fjernvarmekredse, hvor det

allerede bruges som et ledelsesværktøj til at optimere.

Læs mere side 28

Biomasse er den væsentligste bidragyder til, at mere end halvdelen af den danske fjernvarmeproduktion er grøn. Træflis og træpiller udgør den største andel.

6 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

nyheder

Fjernvarmen er vokset og vok­set, men er samtidig blevet både mere grøn og mere ef­

fektiv. Det viser Energistyrelsens Energistatistik 2012.

Hvor man i 1990 brugte 0,76 TJ brændsel til at producere 1 TJ fjern­varme, så bruger man nu kun 0,66. Det svarer til en effektivisering på 13 procent, selv om antallet af fjernvarmeforbrugere samtidig er vokset ret markant. I dag har 1.632.000 husstande fjernvarme svarende til 63 procent af alle hus­stande i landet.

– Fjernvarmen er både grøn og effektiv. Fjernvarmeværkerne har formået at effektivisere driften, så den både bliver grønnere og mere effektiv, ved at bruge mindre brændsel pr. megawatttime, siger

Dansk Fjernvarmes direktør, Kim Mortensen.

Den grønne andel af energien i fjernvarmen føres an af biomasse, som udgør 42 procent. Træ er den væsentligste del af biomassen i form af flis og træpiller, mens mængden af halm er faldet. Faktisk ligger der et stort potentiale gemt i både træ og halm til brug i den danske fjern­varmeproduktion. Der pløjes således mere end to millioner tons halm ned hvert år i høst. Halm, der ganske uproblematisk kunne anvendes til grønt brændsel. Også mængden af flis fra danske skove kan uproblema­tisk og bæredygtigt øges markant.

– Men fjernvarmeværkerne må for rigtig manges vedkommende ikke uden videre udnytte disse VE­ressourcer af hensyn til naturgas­

Fjernvarmen er grøn og effektiv

energistatistik:

Fjernvarmen er mere end 52 procent grøn og har siden 1990 sænket brændselsforbruget pr. mWh fjernvarme markant. det viser energistyrelsens energistatistik 2012.

KORT NYTkalkulationsrenten skal nu være 4 procentFremover skal man bruge Finansministeriets senest udmeldte kalkulations­rente ved de samfundsøko­nomiske vurderinger eller analyser, der vedlægges projektforslag for kollek­tive varmeforsyningsan­læg. Det vil sige, at rente­satsen skal være 4 procent i øjeblikket.

Ændringsbekendt­gørelsen, der slår fast, at Finansministeriets sats for kalkulationsrenten skal bruges, trådte i kraft den 20. november 2013.

sparenergi.dkEnergistyrelsen har lance­ret SparEnergi.dk, der skal vise vej til gode, økonomi­ske energiløsninger og til­byde råd og vejledning om at få mere ud af energien. Både når boligejeren står over for at udskifte oliefy­ret, og når virksomheden skal lægge handlingsplan for energibesparelser.

I de kommende måne­der bliver SparEnergi.dk tilføjet en række værktøjer, bl.a. eksempler, der skal inspirere til at vælge ener­girigtige løsninger, når boligen bygges om.

dTU vil fremme energilagringNy DTU­rapport slår fast, at teknologier til at lagre energi er en af de vigtigste brikker til at sikre et ved­varende og fleksibelt ener­gisystem. Derfor bør vi fremme udviklingen af lag­ringsteknologier i et sær­ligt forskningsprogram, der også skal omfatte nye materialer.

Det er hovedanbefaling­ en i DTU’s årlige og 12. energirapport, som denne gang giver et grundigt overblik over en hel række energilagringsteknologier.

Te

ks

T: P

resse

che

f To

rbe

n Ø

. Sø

ren

sen

, Da

nsk F

jern

varm

e tos@

da

nskfj

ern

varm

e.d

kF

oT

o: N

ils Ro

sen

vold

7Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

nyheder

DFP ønsker alle sine kunder, samarbejds-partnere og venner af huset en rigtig glædelig jul samt et godt nytår.

Vi glæder os til et rigtig godt 2014, hvor vi fortsat vil bidrage til den positive udvikling i fjernvarmebranchen.

På gensyn i 2014.

Glædelig jul – og godt nytår

Varmeværkernes eget rådgivende ingeniørfirma www.dfp.dk

sen. De er tvunget til at bruge fossilt naturgas i stedet for grønne alternati­ver, siger Kim Mortensen.

Kraftvarme falder – solen stigerNaturgas udgør 26,7 procent af brændslerne til fjernvarme, men den del af fjernvarmeproduktionen på naturgas, som er kraftvarmeproduk­tion og dermed den mest effektive udnyttelse af naturgassen, er kraftigt faldende. Fra 48 procent i 2010 til kun 28 procent i 2012.

De naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker kan ganske enkelt ikke klare sig i konkurrencen med vindmøller, norsk vandkraft og tysk og polsk kulkraft på elmarkedet. Men de skal stadig producere varme til for­brugerne. Netop den del af produktio­nen kan med lethed gøres grøn ved at bruge flis eller halm, som tilmed oftest vil være at finde på markerne eller i skovene lige uden for fjernvar­meværkerne.

Solens andel af fjernvarmen er til gengæld steget hele 59 procent det seneste år, hvor en stribe storskala­solvarmeanlæg er blevet sat i drift. Der er nu 42 store solvarmeanlæg, og

endnu flere er på vej, herunder ver­dens største i Dronninglund, som ta­ges i brug i det nye år. Her satser man på at gemme sommersolen i et stort damvarmelager for at kunne udnytte den til fjernvarme i de kolde måneder.

Flere har fået fjernvarmeFjernvarmen er imidlertid ikke alene blevet grønnere og mere effektiv. Flere og flere danskere har også fået glæde af den, hvis man ser på det se­neste års udvikling.

17.000 flere husstande har nemlig fået fjernvarme, så 1.632.000 nu er tilkoblet fjernvarme. Det vil sige at ca. 3,5 millioner mennesker nyder kom­forten ved fjernvarmen. Næststørste opvarmningsform er individuel natur­gas. 408.000 husstande har individu­elle naturgasfyr.

Ser man på den samlede boligmas­ses energiforbrug, viser tallene, at fjernvarme udgør 36 procent, elvarme 19 procent, individuel naturgas 14 procent og olie til brug i oliefyr otte procent. Endelig udgør VE til træpille­kedler, brændeovne, varmepumper mv. 23 procent – heraf er brænde 13 procent. J

Det danske energiforbrugSamlet set faldt det danske energi forbrug i 2012 med 4,2 procent, og energieffektiviteten blev forbedret 2,6 procent.

Brændselsforbruget til fjern­varme er vokset 14 procent fra 1990 til 2012, men selve fjern­varmeforbruget er steget 47 procent. Dermed er fjernvarmen blevet markant mere effektiv. Produktionen på de 250 natur­gasfyrede decentrale kraftvar­meværker er fordelt således:

2012: 72 procent kedelproduktion (udelukkende varmeproduktion) og 28 procent kraftvarmeproduk­tion.

2010: 52 procent kedelproduk­tion og 48 procent kraftvarme­produktion.

Kilder: Energistyrelsens Energistatistik 2012 og Danmarks Statistik BOL102

8 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

nyheder

ib Larsen bliver formand for regeringens effektiviseringsudvalgdet bliver hverken Finansministeriet eller erhvervs- og Vækst-ministeriet men derimod energistyrelsens direktør, Ib Larsen, der skal stå i spidsen for regeringens effektiviseringsudvalg.

Med store avisoverskrifter præsenterede regeringen i oktober sine planer for ef­

fektivisering af fjernvarmesektoren. Det var regeringens nye minister, Henrik Sass Larsen, der fra sin stol i Erhvervs­ og Vækstministeriet havde fået øje på fjernvarmesektoren.

Bag overskriften gemte der sig blandt andet et ønske om styrket bench marking og fælles kontoplaner for fjernvarmeværkerne.

Tilbagemeldingerne fra Dansk Fjernvarmes medlemmer viser, at der er stor velvilje til både at effek­tivisere og billiggøre fjernvarmen for forbrugerne. Men frygten for, at fjernvarmesektoren skulle mødes af det samme bureaukrati som vand­sektoren, har naturligvis været nær­liggende og udtrykt af mange med­lemsværker efter offentliggørelse af regeringens vækstplan for energi­ og klimaområdet.

Fjernvarmebranchen står ikke alene med denne frygt, og Enhedslistens energi­ og miljøordfører, Per Clausen, er på partiets hjemmeside citeret for følgende:

– Jeg håber ikke, regeringen har tænkt sig at slæbe fjernvarmesek­toren gennem samme proces, som vi har slæbt vandsektoren igennem. Her har vi pålagt de forbrugerejede vand­ og spildevandsselskaber et bureaukrati, som er dyrere end de besparelser, man teoretisk set kan opnå. Konsekvensen bliver dyrere – ikke billigere vand. Enhedslisten med­virker ikke til en tilsvarende proces på fjernvarmeområdet.

– Energitilsynet har i en rapport netop påpeget, at det er de forbru­gerejede fjernvarmeselskaber, som er billigst, skarpt forfulgt af de kom­munalt ejede, mens de privatejede selskaber er langt dyrere. Jeg håber på den baggrund, at regeringen vil erkende, at der er nogle kvaliteter i forbrugereje og ”hvile i sig selvprin­cippet”, som bør bevares, skriver Per Clausen.

Tværministerielt udvalgNu har regeringen så nedsat et tværministerielt udvalg, der skal udarbejde en analyse af området. Ud­valget har deltagelse af Finansmini­steriet, Erhvervs­ og Vækstministeriet samt Klima­, Energi­ og Bygningsmini­steriet. Udvalget får Energistyrelsens direktør Ib Larsen som formand og ledes af et sekretariat i Erhvervs­ og Vækstministeriet.

– Jeg er meget tilfreds med udspil­let fra regeringen, siger Dansk Fjern­varmes direktør, Kim Mortensen.

– For det første er vi blevet lovet fuld og hel inddragelse i arbejdet og de arbejdsgrupper, der nedsættes, og for det andet har vi hele tiden ønsket, at arbejdet blev forankret hos Klima­ og Energiministeriet, siger Kim Morten­sen og fortsætter:

– Med ønsket om at effektivisere og sænke varmeprisen slår regerin­gen en åben dør ind hos fjernvarme­værkerne. De har gennem mange år opnået store gevinster ved løbende at effektivisere og finde besparelser for forbrugerne. Således gennemfører Dansk Fjernvarmes medlemmer årligt et omfattende benchmark, ligesom langt de fleste også har standardise­rede kontoplaner. Eksempelvis kan vi henvise til de seks største byer, hvor forsyningerne i fem år har udviklet et fantastisk effektivt benchmark­værktøj.

Dansk Fjernvarmes direktør under­streger, at også Dansk Fjernvarmes sekretariat vil gå konstruktivt ind i arbejdet og prioritere denne opgave højt – ikke mindst for at undgå en række misforståelser og unødigt bu­reaukrati for medlemmerne.

– Det sker både ved at stille nødvendige arbejdsressourcer til rådighed i sekretariatet og ved en aktiv inddragelse af vores medlem­mer i arbejdet. Vi lægger vægt på, at embedsmændene ikke kun arbejder med dette område fra Slotsholmen, men også møder Fjernvarmens Hus og vores medlemmer. Vi har derfor in­viteret de medarbejdere i ministeriet, der skal arbejde med denne opgave, en tur til Kolding, hvilket der allerede er kvitteret positivt for, siger Kim Mortensen. J

Te

ks

T: L

on

e Vö

lcker, D

an

sk Fje

rnva

rme lv@

da

nskfj

ern

varm

e.d

kF

oT

o: E

ne

rgistyre

lsen

Direktør Ib Larsen, Energistyrelsen.

Uanset om du driver et stort eller et mindre fjernvarmeværk, er der altid et potentiale for at optimere driften. Uanset størrelse vil de fleste værker kunne opnå store fordele ved at benytte vores PBA-software, som gør det lettere at overvåge og optimere driften af etanlæg. Med alle informationer samlet ét sted er det let at danne sig et overblik over anlæggets daglige drift.

Kontakt Produktion & Balance+45 87 44 67 80pba@energidanmark.dk

www.energidanmark.dk

varmeværk mesterværk

Fra

til

2013 11 11 Fjernvarmen - Software_ny.indd 1 11-11-2013 14:54:24

ib Larsen bliver formand for regeringens effektiviseringsudvalg

10 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

nyheder

Tre nye eU-projekter giver ekstra aktivitet i Grøn energiGrøn energi er involveret i tre spændende eU-projekter. dermed er der for alvor kommet gang i aktiviteterne for den nystartede analyseenhed i Fjernvarmens Hus.

Godkendelsen af tre vigtige EU­projekter, hvor Grøn Energi er involveret, betyder, at ana­

lyseenheden nu for alvor er kommet i gang med eksport­ og innovations­projekterne.

Ikke mindst ”STRATEGO”­projektet, der skal støtte mere end 20 europæ­iske byer og regioner i at udarbejde varmeplaner, anser analysechef Jesper Koch, Grøn Energi, for et spæn­dende projekt. Her skal ni byer med lang fjernvarmeerfaring hjælpe byer i Europa med at udvikle fjernvarme­løsninger, der passer til deres behov.

– På den måde kan vi både hjælpe med at udbrede fjernvarmen og understøtte danske virksomheders

eksportmuligheder, siger Jesper Koch.

De to andre projekter er ”SmartRe­Flex”, hvor Grøn Energi skal medvirke i udbredelsen af den danske suc­ceshistorie med integrering af store mængder vedvarende energi i fjern­varme og fjernkøling, og det såkaldte ”CITIES”­projekt, der har fået tilskud fra Det Strategiske Forskningsråd.

– Grøn Energi er nu placeret som en vigtig samarbejdspartner i tre nye meget store internationale projekter. Det var netop et af vores succeskrite­rier: Ikke kun at søge egne projekter, men at samarbejde med andre vigtige aktører om udvikling og innovation, understreger Jesper Koch.

1. april 2013 startede han som analy­sechef i Grøn Energi, samtidig med at Fjernvarmens Udviklingscenter i Aarhus formelt blev en del af Grøn Energi. Otte måneder efter kan Jesper Koch se tilbage på en travl og hektisk periode med udarbejdelse af analyser og udvikling af innovationsprojekter inden for fjernvarme og fjernkøling. Og analysechefen forudser, at Grøn Energi i det kommende år vil være på udkik efter en eller flere dygtige med­arbejdere, der kan varetage de mange nye opgaver, der lander i Grøn Energi.

Analyser på energiområdetNaturligvis har der været fokus på arbejdet omkring Energistyrelsens

Te

ks

T: D

irektio

nsko

nsu

len

t Sø

ren

S. T

ho

mse

n, D

an

sk Fje

rnva

rme sst@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k o

g p

roje

ktche

f Mo

rten

Ho

fme

ister, G

røn

En

erg

i mh

o@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k

Tre EU-projekter:

sTraTegOSTRATEGO er en videreudvikling af det arbejde med varmeplanlæg­ning, vi så i Varmeplan Danmark og Heat Roadmap Europe. Formålet er at støtte lokale myndigheder i 23 byer/regioner i en række lande i at lave lokale varme­ og køleplaner, men også nationale myndigheder med at udarbejde nationale varme­ og køleplaner. Grøn Energi vil især bidrage med forretningsmodeller for fjernvarme og erfaringsudveks­ling om varmeplanlægning. Kernen i STRATEGO er tæt erfaringsud­veksling mellem lærende og er­farne regioner og byer.

smartreflexSmartReFlex skal integrere fleksible fjernvarme­ og fjernkølingssystemer med høj andel af vedvarende energi­kilder. Fokus er på varmeplanlægning i seks regioner i fire lande. Det sker ved at lave lokale taskforces, der har fokus på nøgleaktørers engagement. Dermed sikres forankring af planlæg­ningskapacitet også efter projekt­perioden.

SmartReFlex har 14 projektdel­tagere, herunder fjernvarmefor­eningerne i Tyskland og Italien. Grøn Energi deltager sammen med PlanEnergi som repræsentanter for Danmark.

CiTiesCITIES – Centre for IT­Intelligent Energy System er støttet af Det Strategiske Forskningsråd. Projek­tet skal, på tværs af energisekto­rer, udvikle IT­implementerbare modeller og metoder for sammen­kobling af forskellige løsninger og energisystemer (el, gas, fjernvarme og biomasse).

Formålet er at skabe et videnba­seret grundlag for CO2­reduktion, bl.a. integration af vedvarende energi. CITIES er relateret til forsk­ningsprojektet 4DH (4.­generations fjernvarme), som Grøn Energi del­tager i.

11Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

nyheder

Kvalitets produkter: Komplet program i fjernvarmerør og fittings Rør – 6,12,16 og 18 m Enkeltrør: DN20 – DN900: Serie 0,1,2,3,4Twinrør: DN20 – DN250: Serie 1,2,3Dobbeltrør: DN20 – DN250: Serie 1,2,3 Produceres iht. EN 253, 448, 488, 489, 13941, 14419 og 15698

Euroheat & Power certificeretISO 9001 og 14001 certificeret af Bureau Veritas

Fruetoften 11 – 7000 Fredericia • Telefon: 25 27 39 10 og 51 83 66 67 e-mail: starpipenordic@starpipenordic.dk • www.starpipenordic.dk

Vi holder, hvad vi lover - prøv os!

Vi holder hvad vi lover – prøv os!

Kvalitets produkter: Komplet program i Fjernvarmerør og fittings Rør – 6,12,16 og 18 m Enkeltrør: DN20 – DN 900 Serie 0,1,2,3,4 Twinrør: DN20 – DN250 Serie 1,2,3 Dobbeltrør: DN20 – DN250 Serie 1,2,3 Produceres iht. EN 253,448,488,489 EN 13941,14419 og 15698

Euroheat & Power certificeret ISO 9001 og 14001 certificeret af Bureau Veritas

0

Kundefokus: Fleksibilitet og høj service Kort leverancetider Stort lager Høj kvalitet Teknisk support ½ side annonce B: 166 x H228

Kundefokus:Fleksibilitet og høj service

Kort leverancetiderStort lager

Høj kvalitet Teknisk support

Vi holder hvad vi lover – prøv os!

Kvalitets produkter: Komplet program i Fjernvarmerør og fittings Rør – 6,12,16 og 18 m Enkeltrør: DN20 – DN 900 Serie 0,1,2,3,4 Twinrør: DN20 – DN250 Serie 1,2,3 Dobbeltrør: DN20 – DN250 Serie 1,2,3 Produceres iht. EN 253,448,488,489 EN 13941,14419 og 15698

Euroheat & Power certificeret ISO 9001 og 14001 certificeret af Bureau Veritas

0

Kundefokus: Fleksibilitet og høj service Kort leverancetider Stort lager Høj kvalitet Teknisk support ½ side annonce B: 166 x H228

Nyhed !

Nyt prærørssystem

med 27 % lavere

varmetab

analyser, eksempelvis omkring den decentrale kraftvarmes rolle i fremtidens energisystem, der blev præsenteret på Dansk Fjernvarmes landsmøde.

– Vi er ved at være på rette vej og har fået etableret et rigtig godt sam­arbejde med de øvrige konsulenter i Faglig Rådgivning og Medlemsser­vice. En af styrkerne ved etableringen af Grøn Energi var netop, at vi både kunne udnytte alle de kompetencer, vi har i huset, og de netværk, vi har til fjernvarmeværker og virksomheder, siger Jesper Koch.

Samarbejdet på analysesiden har også vist sin styrke på andre fronter. På energikonferencen i september præsenterede Jesper Koch således en række opsigtsvækkende resultater over det reelle energiforbrug i mere end 30.000 beboelsesbygninger i Aarhus. Formodninger i branchen om, at man ofte undervurderer det reelle energiforbrug både i eksisterende huse og nybyggede lavenergihuse, er nu omsat til faktabaseret doku­mentation. Denne viden bliver bragt i spil i dialogen med Energistyrelsen om de verserende energianalyser, og der arbejdes videre med at analysere endnu flere data fra andre byer.

Udvikling og InnovationDe tre nye EU­projekter kan lægges oven i den række spændende aktivite­ter, som Grøn Energi er involveret i.

Grøn Energi har netop deltaget i en udredning om varmelagre og var­mepumper, der er bestilt som en del

af den energipolitiske aftale, og som netop er blevet afleveret til Energi­styrelsen. Her deltog Grøn Energi i et samarbejde med en række rådgivere med særlige kompetencer inden for fjernvarme, og udredningen kan ses som et eksempel på, at Dansk Fjern­varme nu for alvor har fået mulighed for at bringe vores branchespecifikke data og indsigt i spil til gavn for en bredere kreds af interessenter i energi sektoren. J

Hør mereFor interesserede værker kan resultaterne fra projektet ses afrapporteret d. 27. november 2013 i Fjernvarmens Hus i Kol­ding, hvor Grøn Energi er vært. Tilmelding kan ske til Grøn Energi eller Dansk Fjernvarme.

Grøn EnergiGrøn Energi er en forening, hvor bl.a. virksomheder i fjernvarmebranchen kan være medlemmer eller partnere. Læs mere på www.gronenergi.org.

12 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

nyheder

Vindmøllerne måtte give op, og leverancerne fra udlandet svigtede, da det gjaldt. Derfor

måtte de decentrale kraftvarmevær­ker starte naturgasmotorerne og sikre danskerne strøm i kontakterne, da en voldsom storm ruskede Dan­mark igennem den 28. oktober.

Ser man på det daglige normal­billede på elmarkedet, er de naturgas­fyrede decentrale kraftvarmeværker presset ud i kulden, fordi de ikke kan producere så billigt som vindmøller ­ ne, de norske vandkraftværker og kulkraftværker i Tyskland og Polen. Til gengæld kan de danske decentrale kraftvarmeværker det, som vindmøl­lerne ikke kan, og som udlandskab­lerne også viser store begrænsninger inden for: De kan levere, når nøden er størst.

– Især mellem klokken 16 og 18 var der et stort behov for de decentrale

kraftvarmeværker, lige da stormen rasede, og behovet for el var stigen­de. Vi kan se, at mange decentrale kraftvarmeværker pressede gaspeda­len i bund og leverede, da vindmøller og udlandsforbindelser gav op, siger analysechef Jesper Koch fra Dansk Fjernvarmes analyseenhed, Grøn Energi.

Tysk forbindelse svigtedeI alt blev der brug for cirka halvdelen af den kapacitet, som de 250 danske naturgasfyrede decentrale kraft­varmeværker har. Behovet opstod hovedsageligt i den vestlige del af landet, hvor følgerne af et stort svigt på et kabel til Tyskland var, at der ikke kunne hentes mere end en brøkdel af den strøm, som det ellers var planen at gøre brug af. Planen var at trække på 700 MW tysk kapacitet, men reelt kunne tyskerne kun levere 11 MW, da

stormen buldrede. Samtidig måtte vindmøllerne standse, fordi de ellers ville risikere nedbrud.

– Når forsyningssikkerheden til sy­vende og sidst skal sikres, er især de decentrale kraftvarmeværker gode. De kan på minutters varsel gå fra nul til fuld produktion, siger Jesper Koch.

I alt er der en kapacitet på ca. 1.700 MW på de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, hvoraf ca. 900 kørte under stormen. Forbruget på den stormfulde mandag eftermiddag og aften lå fra 4.400 til 5.200 MW lige omkring klokken 18, hvor folk tændte for gryderne til aftensmaden.

Pressede kraftvarmeværkerDe decentrale kraftvarmeværker er til daglig presset hårdt i elmarkedet, der styres af priser. Decentrale kraft­varmeværker bruger naturgas som brændsel og kan dermed ikke kon­kurrere, fordi deres produktionspris typisk er for høj i forhold til især vind­møller og norsk vandkraft. Naturgas­sen er ganske enkelt for dyr.

Den daglige produktion fra natur­gasfyrede decentrale kraftvarme­værker er derfor faldet med hele 55 procent i periode, fra 2002 til 2012. Hvor værkerne tidligere kørte cirka 4.000 timer årligt, er de nu blot aktive i 1.750 timer. Det koster fjernvarme­forbrugerne dyrt, fordi indtjening på elproduktion falder, samtidig med at behovet for fjernvarme stadig skal dækkes ind. I stedet for kraftvarme­produktion sker det så på de kedler, der ellers blev bygget til helt eks­treme situationer med megen kulde. Værkerne er bundet til naturgas og kan ikke uden videre vælge et andet brændsel. J

Te

ks

T: P

resse

che

f To

rbe

n Ø

. Sø

ren

sen

, Da

nsk F

jern

varm

e tos@

da

nskfj

ern

varm

e.d

kF

oT

o: B

ax L

ind

ha

rdt/S

can

pix

kraftvarmeværker hjalp elnettet gennem rekordstormenUdfald på udlandsforbindelse til Tyskland og standsede vindmøller betød, at de decentrale kraftvarmeværker måtte sikre strømmen i elnettet under den voldsomme storm i oktober.

Har I også et stigende behov for at styrke kerneforretningen? Og stiller jeres kunder flere krav til jeres kundeservice? Med et moderne forbrugsafregningssystem kan I forbedre serviceoplevelsen og involvere forbrugeren gennem øget selv-betjening. I den proces opnår I direkte mulighed for at effektivisere tunge, administrative processer, som kan frigive tid og ressourcer til brug i kerneforretningen.

Baseret på 35 års erfaring med forsyningsbranchen, enkle og sammenhængende processer og en fremtidssikret teknologi, er afregningssystemet KMD Easy Energy et solidt udgangspunkt for effektivisering af jeres kerneforretning.

Med KMD Easy Energy får I mulighed for:_ Effektivisering gennem automatisering af administrative processer_ Tilknytning til en moderne selvbetjeningsportal_ Tæt integration til mobility-baserede løsninger

KMD Easy Energy dækker hele betalingsflowet fra aflæsning til kontanter, og sørger samtidig for at binde hele forløbet sammen, hvad enten det er kommunikation med banker, betalingsservice hos Nets, SKAT, NemKonto, mobile samarbejds-partnere eller forbrugere.

LAD OS TAGE EN SNAKVil I vide mere om KMD Easy Energy eller KMD’s andre it-løsninger til energi- og forsyningssektoren? Så kontakt vores salgschef Ole Nielsen på 4460 5360 eller on@kmd.dk

Gør hverdagen enklere gennem moderne forbrugsafregning

14 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

nyheder

Mange tilmeldinger til nyt energispare-fællesskabTæt på 60 varmeværker forventer at tilmelde sig dansk Fjernvarmes fælles indkøb af energibesparelser. det gør foreningen til en af markedets store indkøbere af energibesparelser.

Alt tyder på, at Dansk Fjernvar­mes nye tilbud til medlem­merne om fælles indkøb af

energibesparelser bliver et tilløbs­stykke.

Mere end 130 besøgte de to temamøder i september og oktober, hvor det foreløbige koncept blev præsenteret, og hvor værkerne havde mulighed for at komme med input og kommentarer til ordningen.

Dansk Fjernvarme bad medlem­merne give udtryk for, om de var inte­resserede i tiltaget. Værkerne kunne derfor frem til 1. november lave en foreløbig tilmelding. På den måde kunne der skabes klarhed over, hvor stor tilstrømningen til ordningen ville blive.

Resultatet blev, at omkring 60 værker har tilmeldt sig indikativt. Det vil sige, at de har givet signal om at ville være med i ordningen, uden at der dog endnu er underskrevne kon­trakter på bordet. Værkerne repræ­senterer et energisparemål på over 80 GWh, hvis samtlige værker vælger at tilslutte sig en endelig aftale med Dansk Fjernvarme.

Sker det, bliver Dansk Fjernvarme en stor aktør på markedet for energi­besparelser fra næste år.

En service for værkerneDansk Fjernvarmes nye fælles ord­ning for indkøb af energibesparelser har som hovedelement, at Dansk Fjernvarme indkøber energibesparel­ser og sørger for al administration, indberetning, audit etc. for de delta­gende værker. Tiltaget er ment som

en service for de værker, der ikke har ressourcer til selv at løfte opgaven.

Fællesindkøbet køres som en hvile i sig selv­aktivitet inden for forenin­gen. De deltagende medlemmer be­taler et acontobeløb i starten af året. Beløbet efterreguleres, når Dansk Fjernvarme har indmeldt og auditeret energibesparelserne for værket.

Gratis at være medDet er gratis at være medlem af ord­ningen. Værkerne betaler kun for de energibesparelser, Dansk Fjernvarme indkøber og indmelder på deres vegne.

Værker, der har plus på energi­sparekontoen, betaler således først, når Dansk Fjernvarme begynder at indkøbe energibesparelser for dem.

Fællesindkøbet er også et forsøg på at bakke de værker, der er meget

bagud, op, så de kommer up to date med deres energibesparelsesaktivi­teter. Tilmeldte værker, der er i under­skud, vil derfor blive bragt op til sta­tus hurtigst muligt i forbindelse med Dansk Fjernvarmes fælles indkøb.

Kontrakter klar i januarDansk Fjernvarme er lige nu i gang med at udarbejde de endelige kon­traktudkast, som de værker, der har tilmeldt sig ordningen, kan forvente at modtage i løbet af januar.

Samtidig har Dansk Fjernvarme sat gang i en dialog med diverse aktører vedrørende køb af energibesparelser.

Aktører, der er interesserede i at sælge energibesparelser til Dansk Fjernvarme, bedes henvende sig til Louise Overvad Jensen, loj@danskfjernvarme.dk. J

Te

ks

T: T

ekn

isk kon

sule

nt L

ou

ise Ove

rvad

Jen

sen

, Da

nsk F

jern

varm

e loj@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k

Også nemmere at indberette selvFremtiden tegner sig også nemmere for de varmeværker, der ikke bliver en del af det nye energisparefællesskab og derfor fortsat selv skal håndtere indberetningen af deres energibesparelser.

Fremover skal værkerne nemlig indberette omkostninger for­bundet med energibesparelser via www.fjernvarmeindberetning.dk, samtidig med at de indberetter selve energibesparelserne. Tidli­gere har værkerne været besværet af at skulle lave opgørelserne to gange, og Dansk Fjernvarme har derfor aftalt med Energistyrelsen og Energitilsynet, at indberetningen sker samtidigt. Samtidig er der givet dispensation til, at deadline rykkes til d. 15. marts for at give værkerne længere tid til indberetningen.

Som et led i den nye energispareaftale gældende fra 2013 skal om­kostningerne opdeles i forskellige undersegmenter. Dansk Fjernvarme beskriver den nye procedure udførligt i et brev, hvor vi også fremsender bruger­id og adgangskoder. Brevet sendes i starten af december.

Nyhedsbrev | December 2013

DFF-EDB styrker udvikling af produkter og servicesVi ansætter tre ekstra medarbejdere i DFF-EDB.Med en IT-udvikler og en softwaretester styrker vi udviklingsafdelingen således, at vi får endnu mere fart på udvikling af eksisterende og nye produkter. Med en tekniker/ingeniør styrker vi udviklingen af den tekniske side af selskabets produkter og samarbejdet med andre leverandører af tekniske programmer og services til fjernvarmeforsyning.Vi forventer, at have de nye medarbejdere i huset i de første måneder af 2014.

Indberetning af energibesparelser – vi gør klarPrimo 2014 er det igen tid til at indberette energibesparelser. Vi er i fuld gang med at forberede Finans- og forbrugersystemet til indberetningen, så det er klar, når der åbnes for denne. Med Finans- og forbrugersystemet kan du nemt og hurtigt få udfyldt de relevante skemaer og indbe-rette dem til Dansk Fjernvarme, der sørger for den videre behandling til Energistyrelsen.

Kursusprogrammet for første halvår 2014Kursusprogrammet for første halvår 2014 ligger nu klar. Det er igen spækket med masser af kurser, der kan give dig de bedste forudsætninger for at optimere dit arbejde med vore systemer. Du kan se kursusprogrammet og tilmelde dig kurserne gennem serviceprogrammet eller ved at kontakte DFF-EDB. Du kan læse mere om kurserne på www.dff-edb.dk.Og husk – det er dit behov! Så finder du ikke, det du søger, så har du altid muligheden for at sam-mensætte dit eget kursus, og vi kommer gerne ud til dig og afholder det.

ÅrskørselTiden nærmer sig, hvor mange værker laver årskørsel. Vi har derfor ekstra årskørsels-kurser i december måned. Se hvornår og tilmeld dig gennem serviceprogrammet.Har du ikke tid til selv at lave årskørslen, så står vi klar med en hjælpende hånd.Det er vores erfaring, at vi kan klare opgaven på ca. 4 til 5 timer afhængig af værkets størrelse. Så er alle opgørelserne bogførte og opkrævningen sendt af sted.Hvis værkets data er hosted hos DFF-EDB, kan vi klare opgaven fra kontoret i Kolding – alternativt kommer vi gerne på besøg på værket.

Vi ønsker alle en god jul

16 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

nyheder

F&U-kontoen åben for nye ansøgningerdansk Fjernvarme har åbnet for ansøgninger til Fjernvarmens F&U-Konto for 2014. Alle typer projektidéer er velkomne, hvis de byder på noget nyt og er til gavn for mange varmeværker.

Udfordringen med at sikre grøn og effektiv varme til gavn for fjernvarmens mange kunder

og til nytte for samfundet har aldrig været større. Det samme kan man derfor også sige om behovet for kon­stant forskning og udvikling i fjern­varmesektoren.

Dansk Fjernvarmes eget bidrag til den indsats er foreningens F&U­Konto, der aktuelt er åben for ansøg­ninger til projekter for 2014.

Først er den aktuelle situation i den danske energisektor dog værd at dvæle lidt ved, da det vil være natur­ligt at potentielle F&U­projekter på en eller anden måde afspejler den aktu­elle situation i energisektoren og de udfordringer, der venter i fremtiden.

Regeringens fokus på omstilling til vedvarende energi ændrer det vante billede. El skal i stor udstrækning komme fra vind, hvilket resulterer i en anden struktur for at sikre backup. For varmeforsyningen bliver udfor­dringerne endnu større, da der også skal være varme, når der ikke produ­ceres strøm. Samtidig skal andelen af biomasse være større, hvilket skal til­passes de eksisterende lovkrav inden for varmeforsyningen.

Der bliver også større fokus på benchmarking, som skal føre til besparelser og optimeringer i fjern­varmesystemerne. Alt dette sammen med at kunderne efterspørger større komfort i husene. Det skal være en­kelt, og der skal være dejligt varmt i husene hele tiden.

Kreative idéer i fokusI hele dette komplekse billede af ud­fordringer skal fjernvarmen finde sin fremtid – ikke mindst gennem fortsat forskning og udvikling.

Igen i år har Dansk Fjernvarme en F&U­Konto, der kan søges, og der er afsat cirka en million kroner. I år har F&U­Udvalget ikke som tidligere sat fokus på specifikke emner. Udvalget mener i stedet, at det er mere væsent­ligt at få alle kreative idéer frem og ikke lægge op til begrænsninger.

Emnerne kan være optimeringer, besparelser, ideer til samarbejde og nye kombinationer af produktion, her­under også lagring af varme og æn­dringer af tariffer for at tiltrække og fastholde kunder. Herudover kan der også afprøves idéer til, hvordan man hjælper kunder til at optimere anlæg og vedligeholde systemerne. Med alle de kreative mennesker, vi har med at gøre i fjernvarmesektoren, er disse emner naturligvis kun en begyndelse.

Til gavn for flereSkulle det for nogen være proble­matisk at opstille ansøgninger, er vi i Fjernvarmens Hus klar til at være behjælpelige.

Det er væsentligt, at ansøgningen indeholder en ny idé, der er til gavn for flere værker. Kravet er, at et fjern­varmeselskab skal være projektan­søger, men der kan være andre delta­gere uden for medlemskredsen.

Idéen og projektet kræver ikke nød­vendigvis en endelig konklusion som afslutning. Der kan også være tale om et oplæg til, at der kan udfærdiges større projekter, som kan søge andre forskningsmidler i puljer med større budgetter, end Dansk Fjernvarmes F&U­Konto kan mønstre.

Der er meget mere information om F&U­Kontoen på Dansk Fjernvarmes hjemmeside under fanebladet ”Forsk­ning”. J

Te

ks

T: T

ekn

isk kon

sule

nt K

ate W

ieck-H

an

sen

, Da

nsk F

jern

varm

e kwh

@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

Hoved - ansøgnings frist er 15. januar 2014Hvis alle midler ikke bliver ud­delt efter første ansøgnings­runde den 15. januar, kan der ansøges i løbet af året. Disse ansøgninger bliver behandlet på møder i maj eller september.

Hele udbudsbeskrivelsen og ansøgningsskema suppleret med yderligere oplysninger kan findes på www.danskfjern­varme.dk under fanebladet ”Forskning” og derefter menu­punktet ”F&U­Konto”.

F&U-Udvalgets medlemmer ɟ Bjarne Munk Jensen, AffaldVarme Aarhus, Teknik og Miljø,

Aarhus Kommune ɟ Finn Bertelsen, Energistyrelsen ɟ Frands Lauritzen, Kjellerup Fjernvarme ɟ Flemming Andersen, Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S ɟ Kaj Hansen, Ikast Værkerne Varme A/S ɟ Charles Winther Hansen, Bjerringbro ɟ Kate Wieck­Hansen, Dansk Fjernvarme, sekretær

og

så

he

re

r de

r fje

rnva

rme

SK

uR

By,

uR

Ba

N M

ED

ia S

Pa

cE

B

yG

GE

PL

aD

S, a

aR

Hu

ST

ek

sT

: Fle

mm

ing

Lin

ne

bje

rg R

asm

uss

en

Fo

To

: aG

J P

itzn

er

Hvo

r e

r vi

?P

å b

ygg

epla

dse

n p

å A

arh

us

Ha

vn, h

vor

Urb

an

Me

di­

asp

ace

op

føre

s. P

roje

kte

t in

deh

old

er o

pfø

rels

en a

f b

ygn

ing

en D

okk

1 p

å 28

.00

0 m

2 , so

m k

om

mer

til

at

rum

me

Aa

rhu

s' h

ove

db

ibli

ote

k o

g

bo

rger

serv

ice

sam

t et

p­a

n­

læg

. Fri

tlæ

gn

ing

af

den

sid

ste

del

af

Aa

rhu

s Å

, kli

ma

sikr

ing

a

f m

idtb

yen

, nye

ha

vnep

lad

­se

r o

g o

mlæ

gn

ing

af

tra

fik­

ken

er

og

så m

ed

i p

roje

kte

t.

Det

me

ste

er f

ærd

igt

i sta

r­te

n a

f 20

14

, det

sid

ste

i lø

bet

a

f 20

16.

Cen

tra

lt p

å b

ygge

pla

dse

n e

r en

sto

r sk

urb

y, s

om

bru

ges

af o

mkr

ing

250

hå

nd

værk

ere

og

op

imo

d 5

0 fu

nk

tio

næ

rer.

Sk

urb

yen

er

op

varm

et m

ed

fjer

nva

rme,

og

den

bes

tår

af

sta

bel

ba

re b

lokk

e p

å ci

rka

3,5

x 10

met

er. D

er e

r st

ab

let

13

styk

i læ

ngd

en o

g tr

e i h

øjd

en.

39 i

alt

. Der

ud

ove

r ru

mm

er

yder

lige

re fi

re b

lokk

e et

mid

­le

rtid

igt

bes

øg

scen

ter

med

m

ød

elo

kale

r o

sv. P

å b

ille

det

er

sku

rbye

n u

nd

er o

pfø

rels

e.

Hve

m le

vere

r va

rme

n?

Aff

ald

Va

rme

Aa

rhu

s.

Hvo

r m

eg

et

varm

e

bru

ge

r sk

urb

yen

?C

irka

20

0.0

00

KW

h å

rlig

t. F

or­

bru

get

af

el, v

an

d o

g v

arm

e afl

æse

s h

ver

14

. da

g.

Hvo

rda

n f

un

ge

rer

va

rme

syst

em

et?

Det

va

r en

del

af

ud

bu

dsp

ak­

ken

fra

Aa

rhu

s K

om

mu

ne,

at

sku

rbye

n s

kull

e o

verh

old

e B

R10

og

hav

e fj

ern

varm

e. D

et

er ik

ke n

orm

alt

, men

giv

er

men

ing

, fo

rdi b

ygg

epla

dse

n

ska

l stå

i 2,

5 å

r. F

jern

varm

en

er d

erfo

r tæ

nk

t in

d f

ra s

tart

, så

fo

rsyn

ing

en a

f sk

urb

yen

kan

ud

ny

tte

den

rø

rfø

rin

g,

der

all

igev

el s

kull

e la

ves

til

Do

kk1

.Fj

ern

varm

en k

om

mer

ind

i s

tuee

tag

eniv

eau

og

bru

ges

d

irek

te i

rad

iato

rern

e. R

øre

ne

løb

er la

ng

s lo

fter

ne

igen

­n

em r

ækk

en a

f sk

urv

og

ne

og

er

blo

t ”u

de

at v

end

e”

i det

fr

i, n

år

der

ski

ftes

til

2. o

g 3

. et

ag

e.

Der

er

og

så t

o 4

00

­lit

ers

varm

tva

nd

sbeh

old

ere,

so

m

bet

jen

er b

ruse

faci

lite

tern

e.

Hvo

r læ

ng

e h

ar

sku

rbye

n

ha

ft f

jern

varm

e?

Sku

rbye

n b

lev

tag

et i

bru

g i

juli

201

2. D

en e

r le

jet

ho

s fi

r­m

aet

AG

J Pit

zner

.

Ford

ele

n v

ed

fje

rnva

rme

?V

igti

gst

er

pri

sen

, den

grø

nn

e p

rofi

l og

fo

rsyn

ing

ssik

kerh

e­

den

. Typ

isk

op

varm

es s

kur­

bye

r m

ed e

lva

rme

via

mid

­le

rtid

ige

byg

gep

lad

selt

avle

r,

som

ka

n v

ære

så

rba

re o

ver

for

ud

fald

. Fje

rnva

rmen

kø

rer

vid

ere,

sel

vom

str

øm

men

på

byg

gep

lad

sen

ma

ng

ler.

Stø

rste

ud

ford

rin

g ve

d v

arm

e?

Det

er

tid

skræ

ven

de

at e

tab

lere

fj

ern

varm

e i e

n s

kurb

y. H

ver

enes

te v

og

n s

kal t

ilsl

utt

es o

g

rørf

øre

s af

vvs

’ere

, og

der

ud

ove

r er

der

try

kprø

vnin

g m

.v. D

et e

r m

ere

kom

pli

cere

t at

ko

mm

e i

ga

ng

en

d v

ed a

t b

rug

e el

varm

e.

Hvi

lke

n s

ærl

ig b

ety

dn

ing

h

ar

varm

e n

eto

p h

er?

Det

ska

l ba

re f

un

ger

e af

hen

syn

ti

l arb

ejd

smil

jøet

. B

on

usi

nfo

rma

tio

n:

Nå

r b

ygg

erie

ts y

dre

ra

mm

er e

r fæ

rdig

e, s

å b

ygn

ing

en e

r lu

kket

o

g t

æt,

er

bet

on

en s

tad

ig k

old

o

g v

åd

. Den

ska

l tø

rre

ud

og

va

rmes

op

, in

den

byg

nin

gen

ka

n

færd

igg

øre

s. D

et f

orv

ente

s, a

t d

er s

kal b

rug

es o

mkr

ing

en

mil

­li

on

kro

ner

på

fjer

nva

rme

til d

en

op

gav

e.

Byg

nin

gen

s p

­an

læg

med

pla

ds

til 1

.00

0 b

iler

bli

ver

det

fø

rste

a

uto

mat

iske

p­a

nlæ

g i

Aa

rhu

s o

g d

et s

tørs

te i

hel

e E

uro

pa

. A

nlæ

gg

et k

om

mer

til

at

fun

ger

e p

å d

en m

åd

e, a

t m

an

afl

ever

er

sin

bil

ved

at

køre

den

ind

i en

af

an

læg

get

s 20

ele

vato

rka

bin

er. S

å sæ

nke

r el

evat

ore

n b

ilen

ned

un

­d

er jo

rden

og

tra

nsp

ort

erer

den

ti

l en

led

ig h

yld

e. N

år

ma

n h

ente

r b

ilen

, gen

ken

der

an

læg

get

p­b

il­

lett

en o

g fi

nd

er b

ilen

fre

m i

løb

et

af 2

­3 m

inu

tter

.

Kil

de:

Pro

jek

tch

ef H

an

s E

lles

en,

NC

C C

on

stru

ctio

n D

an

ma

rk A

/S, o

g

ww

w.u

rba

nm

ed

iasp

ace

.dk

.

18 FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013

praksis

Vegger vælger biogas – og skruer op for blusset

I mere end et kvart århundrede har biogas forsynet landsbyen Vegger i Vesthimmer­land med fjernvarme. Den grønne gas har

flydt stabilt fra byens biogasanlæg til Vegger Varmeværk og videre ud til de 150 husstande, der er koblet på nettet.

Biogassen er med andre ord en tradition på de kanter. En gennemprøvet teknologi, bor­gerne stoler på – og ser en fremtid i. Det sidste har borgerne understreget ved næsten en­stemmigt at vedtage at overtage ejerskabet af biogasanlægget, der hidtil har været ejet af en erhvervsdrivende fond. Samtidig vedtog bor­gerne at investere 54 millioner kroner i at give anlægget en gevaldig teknologisk fornyelse og en opgradering, så produktionen fremover fordobles.

Samtidig med alt dette bliver Vegger Var­meværk også biogasleverandør. Arlas oste­mejeri i Bislev, omtrent syv kilometer nordpå, kommer nemlig til at aftage en stor andel af biogassen og dermed understøtte den i forve­jen sunde økonomi i projektet.

Det bedste valgOvertagelse af et biogasanlæg. Tocifret million­investering. Ny status som biogasleverandør.

Det lyder som en stor mundfuld for et lille landsbyvarmeværk med 150 forbrugere. Men i Vegger føler de sig overbevist om at være på rette spor.

– Der har da været nætter, hvor jeg er våg­net og har tænkt: ”Gør vi nu det rigtige?” Men jo – vi tror på det. Forhistorien betyder rigtig meget. Det har været nemt at være varme­værksbestyrelse indtil nu, hvor vi har købt var­men fra anlægget. Det har været billigt og eks­tremt driftssikkert, fastslår værkets formand, Tommy Trads Jensen, og fortsætter:

– Vi har tiltro til, at vi også fremover kan drive et biogasanlæg godt, og det eneste fornuf­tige alternativ – nemlig et halmfyret varmeværk – ville blive dyrere end biogassen. Så vi er glade for vores beslutning, og stemningen i byen er utrolig positiv.

Driftsleder for biogasanlægget, Richard Sloth Bengtsen, supplerer:

TE

KS

T: F

lem

min

g L

inn

eb

jerg

Ra

smu

ssen

fr@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

FO

TO

: Jesp

er V

old

ga

ard

det lille varmeværk i Vegger overtager byens biogasanlæg og investerer 54 millioner i at fordoble produktionen og modernisere anlægget. en del af biogassen sælges videre til Arlas ostemejeri i bislev.

19FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013

praksis

Vegger vælger biogas – og skruer op for blussetdet lille varmeværk i Vegger overtager byens biogasanlæg og investerer 54 millioner i at fordoble produktionen og modernisere anlægget. en del af biogassen sælges videre til Arlas ostemejeri i bislev.

20 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

praksis

– Byens borgere var parate til risikoen, netop fordi alternativerne er dyrere. De lægger vægt på, at det er gået godt i 25 år. De ved, at vi kan det her. Vi er et af de første biogasanlæg i lan­det, og vi gør det godt. Det er grøn varme med en god varmepris, og det kan vi også levere i fremtiden, siger han.

Vegger Varmeværk har i dag en varmepris på godt 12.000 kroner for et standardhus. En pris, der i øvrigt har været konstant siden 1999. Værket forventer at kunne holde prisen – og for­mentlig endda sænke den – når det fornyede og opgraderede anlæg tages i brug i slutningen af næste år. Værket har regnet på de mest oplagte alternativer, nemlig at gå over til at bruge de eksisterende reserveoliekedler på fuld tid eller investere i et nyt halmfyret anlæg. Resultatet ville i begge tilfælde være mindst en fordobling af varmeprisen.

Tommy Trads Jensen understreger, at Vegger Varmeværk formentlig aldrig ville have kastet sig ud i biogasdrift, hvis der ikke havde været en positiv forhistorie og et eksisterende anlæg, der kan ombygges og opgraderes.

– Vi har erfarne folk, der kan drive det, og vi skal ikke starte fra bunden. Det er afgørende, fast­slår han.

Stabile resultater og god økonomiBiogasanlægget i Vegger startede sit liv som et demonstrationsprojekt midt i 80’erne. Nordjyl­lands Amt investerede penge i at blive klogere på en række af fremtidens potentielle alterna­tive og grønne energiformer og samtidig se på, hvordan de kunne spille sammen.

Der blev givet tilskud til tre biogasanlæg, herunder anlægget i Vegger. Ved siden af bio­gasanlægget blev der opført en 30 meter høj vindmølle, og planen var, at vindmøllen skulle levere strøm til en varmepumpe, der igen skulle spille sammen med biogasanlægget. Varme­pumperne duede ikke og blev opgivet, og i dag er vindmøllen også væk. Men biogasdriften be­stod og blev ført videre i regi af den erhvervs­drivende fond, Vegger Energiselskab. Fonden måtte ikke lave overskud – det hele skulle komme varmeforbrugerne til gode.

Indskudskapitalen kom i form af et rentefrit lån fra det daværende amt, som tilmed efter­gav 10 millioner kroner af gælden, da amterne blev omdannet til regioner. Biogasanlægget er derfor i dag så godt som gældfrit. Til gen­gæld var anlægget også temmelig udtjent og trængte til en kraftig fornyelse, hvis det skulle køre videre.

– Vegger Energiselskab ville gerne reinve­stere i anlægget. Problemet var bare, at et sådant selskab ikke kunne få lov til at låne pen­gene. Vi kunne til gengæld, som varmeværk, få lov til at låne via KommuneKredit. Derfor var varmeværket nødt til at overtage biogasanlæg­get og drive det videre fremover. Det stemte 86 ud af 89 fremmødte ved generalforsamlingen for, oplyser Tommy Trads Jensen.

Forudsætningen var dog, at anlægget enten skulle få et offentligt tilskud til investeringen eller også indgå en aftale med Arla om levering af biogas til mejeriet i Bislev.

Det sidstnævnte blev en løsning, der bidra­ger til at sikre den rigtig gode økonomi, der ligger i biogasanlægget og den deraf følgende gode fjernvarmepris for borgerne i Vegger.

Samspil med ostemejeriAftalen med Arla er en helt central del af det fremtidige biogasanlægs drift og en direkte år­sag til den størrelse, anlægget ender med at få.

Arla ville modtage tre millioner m3 biogas om året, og det betød, at værket blev dimensioneret større, end det ellers ville være blevet. Anlægs­summen steg fra 38 til 55 millioner kroner. Til gengæld er der mange fordele ved at få mejeriet med om bord.

En af dem er, at ostemejeriet har en jævn drift over året og bruger lige meget biogas sommer og vinter. Mejeriet vil endda gerne aftage mere

Sådan fungerer anlægget ɟ Flydende gylle og industriaffald læsses af i hver sin

beholder i en hal med vakuum for at undgå lugtgener. Dybstrøelse fra stalde bliver en væsentlig del af den faste fraktion, der kommer i biogasanlægget. Land­manden vil gerne have dybstrøelse vekslet til gylle, og biogasanlægget vil gerne have dybstrøelse for at forøge andelen af tørstof. Det læsses af i en nybyg­get hal, der også kan modtage alle andre typer faste biomassetyper.

ɟ De faste materialer hakkes i småstumper i en X­chop­per. Herfra sendes det videre over i en blandingstank, hvor det røres rundt, og flydende materiale og tørstof mikses i det ønskede blandingsforhold. Industriaf­fald har sin egen blandingstank.

ɟ Herpå sendes materialet ind i reaktortankene, hvor den egentlige forgasning finder sted. Det sidste led, der kan tages i brug, er nogle sluttanke, hvor gylden kan afgasse helt færdig.

21Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

praksis

om sommeren end om vinteren. Samtidig kan mejeriet en gang imellem levere ostevalle til bio­gasanlægget. Et perfekt materiale til at sætte gang i forgasningen.

– Det er aftalen med Arla, der giver renta­biliteten i projektet. Uden Arla ville vi have en masse spildvarme, som nu i stedet nyttiggøres og giver en indtægt, der kommer fjernvarmefor­brugerne til gode i form af en lavere varmepris. Det er på alle måder en rigtig vellykket samar­bejdspartner, mener Richard Sloth Bengtsen.

Han tilføjer samtidig, at et fornyet biogas­anlæg havde været den bedste løsning for varmeforbrugerne selv uden Arlas medvirken – selvom det selvfølgelig havde forringet øko­nomien.

Budgetterne for renoveringsprojektet er lagt med udgangspunkt i en afbetalingstid på 10 år, og Vegger Varmeværk er dermed ikke i al evig­hed afhængig af samspillet med mejeriet. Og skulle projektet, trods alle de positive udsigter, på en eller anden måde komme i problemer, er der endnu en styrke ved samarbejdet med Arla. Mejeriet forsynes i dag via naturgasnettet, som ligger ved mejeriet i Bislev. Det betyder, at gas­sen kan opgraderes og fødes ind på naturgas­nettet om nødvendigt.

Fordobling af produktionenDet er dog ikke kun aftalen med Arla, der er år­sag til, at biogasanlægget nu bygges væsentlig større, end det er i dag.

– I dag er vi udfordret af at være et forholdsvis lille anlæg, der skal køre godt for at kunne le­vere det nødvendige udbytte – men som ikke har fleksibiliteten i, hvad vi kan udnytte i reak­tortankene. Vi ser frem til at få et anlæg, der kan håndtere så godt som alt, forklarer Richard Sloth Bengtsen og giver et eksempel:

– En lokal minkfoderfabrik måtte for nylig kassere 75 tons foder. De skulle bare af med det – men vi kunne ikke tage imod, fordi vores nuvæ­rende anlæg ikke kan og ikke må tage imod den type materiale. Det er ellers den type ting, der sætter godt gang i forgasningen. Fremover vil vi kunne tage det hele.

Anlægget laver i dag et højt udbytte af biogas set i forhold til størrelsen af reaktortankene og den afgrænsede fleksibilitet i, hvad der kan tilsættes for at sætte skub i forrådnelsen og der­med afgasningen.

I dag producerer anlægget 6.000 m3 biogas om dagen. Fremover skal det producere 13.600 m3 biogas i døgnet svarende til knap 5 millioner m3 om året. Produktionen fordobles altså – men ka­paciteten firedobles. Det skyldes, at værket ikke vil forvente at kunne producere under optimale vilkår hele tiden.

Foreløbig skal opbygningen dog fuldføres. Det foregår, mens biogasanlægget i sin nuværende version kører videre.

– Det kræver god projektstyring og et godt overblik over byggefasen. Men det klarer vi også, konstaterer Richard Sloth Bengtsen. J

Vegger Varmeværks formand, Tommy Trads Jensen (tv), og biogasanlæggets driftsleder, Richard Sloth Bengtsen, glæder sig begge til at få et større biogasanlæg, der samtidig bliver langt mere fleksibelt end det nuværende ved at kunne tage i mod alskens biologisk nedbrydeligt affald fra industrien og landbruget.

22 FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013

praksis

– Det at sætte sig et mål, der virker uopnåeligt,

bringer anderledes idéer på banen, fordi man er nødt til

at tænke ud af boksen, siger Viborg Fjernvarmes direktør

Morten Abildgaard om forsy-ningens bestræbelser på at

halvere sit ledningstab.

praksis

23FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013

TE

KS

T: F

lem

min

g L

inn

eb

jerg

Ra

smu

ssen

fr@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

FO

TO

: Jesp

er V

old

ga

ard

Vi skal tage et kvantespring, forbrugerne kan mærke

Det kan ikke lade sig gøre.Sådan lød det umiddelbare svar til

Viborg Fjernvarmes direktør, Morten Abildgaard, da han præsenterede sine medar­bejdere for et ambitiøst mål: Ledningstabet skal halveres fra 21 til 10 procent – uden at det går ud over komforten hos forbrugerne.

– Jeg spurgte, om det i givet fald er tekniske eller økonomiske barrierer, der står i vejen. Da de svarede, at det nok godt kan lade sig gøre, men at der formentlig ikke er god økonomi i det, opfordrede jeg til at få alle idéer på bordet og analysere dem enkeltvis.

Det blev startskuddet til et holdarbejde hos Viborg Fjernvarme, som stadig er i gang. Idéen om en halvering af ledningstabet førte nemlig til en åben brainstorm, som involverede hele staben. På tavlen kom 48 idéer til tiltag, der alle mindsker varmetabet i byen. 12 af dem gennem­føres allerede næste år.

– Det er et projekt, der er i proces. Alle idéer er ikke beregnet og analyseret, og derfor kan vi heller ikke sige, om vi når helt i mål. Men vi kan se, at vi når langt, og vi kan se, at der er tiltag, der giver mening at gennemføre nu, og som vi også tør indregne effekterne af i driftsbudget­tet for 2015, fastslår Morten Abildgaard.

– Det er et rigtigt godt projekt, hvis poten­tiale skal ses i lyset af, at selskabet ikke blot har ladet stå til de sidste 10 år, men i forvejen har arbejdet intensivt på blandt andet at sænke temperaturniveauet i ledningsnettet.

Koncentrer dig om det, du kan påvirkeNår Viborg Fjernvarme fokuserer så markant på ledningsnettet, sker det ud fra en logik om at koncentrere sig om det, selskabet direkte kan påvirke.

Viborg Fjernvarme er reelt et distributions­selskab, der sælger varme fra byens kraftvar­meværk videre til forbrugerne. Hovedparten af selskabets økonomi kan derfor ikke påvirkes af Viborg Fjernvarme selv.

Ud af selskabets årlige omsætning på 185 millioner kroner er der 60 millioner svarende til 31 % af omkostningerne, Morten Abildgaard og hans medarbejdere direkte selv kan optimere. Herunder er der blandt andet omkostninger til administration og energisparearbejde – men den helt store post er ledningstab, der udgør 35 millioner eller 19 % af omkostningerne. Det er derfor her, der er mest at hente ved at effekti­visere.

Aggressivt mål giver resultaterFilosofien bag Morten Abildgaards måde at gen­nemføre projektet på er klar: Det handler om at sætte det, han selv beskriver som ”aggressive mål, der klinger af noget”.

– Jeg er erhvervsjurist, ikke ingeniør. Derfor er jeg så heldig, at jeg ikke er begrænset af en særlig omfattende teknisk viden. Jeg kan tillade mig at stille spørgsmål, konstaterer han med et skævt smil og fortsætter:

– Vi skal foretage et kvantespring, for der skal ske markante ting, før vores forbrugere kan mærke det. Derfor går vi efter en halvering af ledningstabet. Det at sætte sig et mål, der virker uopnåeligt, bringer anderledes idéer på banen, fordi man er nødt til at tænke ud af boksen, me­ner Morten Abildgaard.

Direktøren anerkender, at det kan virke de­motiverende at blive præsenteret for mål, der virker uopnåelige.

– Men det har faktisk været omvendt. Medar­bejderne i huset har virkelig megen viden, som

Viborg Fjernvarme vil halvere ledningstabet fra 21 til 10 procent. direktør morten Abildgaard har ved at sætte dette meget ambitiøse mål skabt en proces, hvor alle idéer har været velkomne og nødvendige.

praksispraksis

24 FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013

de har bragt i spil, og de har været meget enga­gerede. Mit indtryk er, at de synes, det er super spændende at være med til at udvikle vores virksomhed.

48 konkrete idéerBrainstormen fandt sted i maj, og hen over som­meren blev de mange input pudset af, og der blev fyldt mere viden på. Nu er arbejdet for al­vor i gang, og det handler om at analysere hver enkelt idé i bund. Nogle tager lang tid og kræver meget, andre er mere ligetil og derfor også nem­mere at beregne effekten af.

– Vi har skullet finde en rækkefølge for, hvor­når vi kan gennemføre projekterne. Vi har jo ikke uanede midler til at sætte det hele i gang med det samme. Vi har allerede fundet projek­ter, der kan sænke ledningstabet til 17 procent, og sætter derfor 12 projekter i gang. Så må det kommende analysearbejde vise, hvor langt vi kommer ned.

De 12 projekter er de idéer, der var nem­mest at udregne gevinsten ved, og som havde

en virkelig god rentabilitet. Blandt dem er at flytte de stikledninger, der er mest uhensigts­mæssigt placeret, så de bliver kortere og får en mere direkte vej ind til husene. Foreløbigt er der budgetteret med at gøre det ved 50 huse med længst stikledning. Andre tiltag går ud på at efterisolere inde i kundernes huse på stræk­ningen frem til måleren, mens temperatur og tryk skal styres mere decentralt ude i nettet. Det sker ved at opføre nye blandecentraler. Des­uden bliver pumper og ventiler efterisoleret. Her er der beregnet tilbagebetalingstider på under tre år, selvom værket også tidligere har gjort meget for at isolere.

Flere med på fjernvarmenMorten Abildgaard understreger, at Viborg Fjernvarme ikke nødvendigvis kommer til at re­ducere ledningstabet i absolutte størrelser.

– Tilslutningsprocenten skal øges, så det relative ledningstab mindskes. I forsyningsom­rådet findes 700 kunder, der har brændeovn, oliefyr eller andre typer varme, som kan og bør

praksispraksis

25FJERNVaRMEN · NR. 12 · DEcEMBER 2013

udskiftes til fjernvarme. Herunder er også en række større institutioner. Det er derfor en cen­tral del af projektet at få så mange som muligt af disse potentielle kunder til at koble sig på fjernvarmen.

Han noterer sig samtidig, at projektet med at effektivisere ledningsnettet er et godt redskab til at lægge budgetter efter i de kommende år.

– Vi har egentlig haft nemt ved at lave vores renoveringsbudget for næste år, fordi vi nu har et idékatalog at arbejde ud fra, så vi kan sige: Det og det vil vi gøre.

Urentabelt i dag – fornuftigt i morgenEn af kongstankerne for Morten Abild gaard er, at det, der ikke er rentabelt nu, kan blive det næste år.

– Prisudviklingen bidrager til det helt af sig selv. Derudover bliver kravene til energibespa­relser større, og mulighederne i standardværdi­kataloget bliver mindre. Det betyder, at prisen for en energibesparelse stiger, og derfor vil flere optimeringstiltag blive rentable fremover, kon­staterer han.

Morten Abildgaard tilføjer, at værkets ar­bejde med energibesparelser kommer til at hænge sammen med målet om at mindske var­metabet i ledningsnettet.

– Vi vil helst bruge de midler, vi opkræver til energisparearbejdet, på tiltag, der kommer vores egne forbrugere til gode. Hvis vi køber en energibesparelse på Bornholm, ser vi den ikke igen – men laver vi den i vores eget forsynings­område, kommer den vores egne forbrugere til gavn i årene fremover.

Ledningsnettet underprioriteresMorten Abildgaard håber, at projektet – og ikke mindst resultaterne, når de begynder at vise sig – vil være med til at ruske lidt op i det, han

opfatter som en tendens til vanetænkning i fjernvarmebranchen.

– Rigtig mange fjernvarmeværker har indtil flere produktionsanlæg og et ledningsnet. De strategiske overvejelser og beslutninger har derfor måske en tendens til at fokusere mest på produktionsanlæggene og mindre på lednings­nettet.

– Jeg kan i og for sig godt forstå det. Det er jo på produktionsanlæggene, der ligger markante valg om eksempelvis brændsel, og det er her, der typisk ligger nogle store investeringer. Der­for er det nemt at komme til at underprioritere ledningsnettet, selvom det er en central del af det samlede system. Det er her, den langsigtede effektivitet ligger, siger Morten Abildgaard og uddyber:

– Sektoren kan skifte produktionen ud undervejs og gør det også. Produktionsanlæg kommer og går – men distributionen bliver liggende. Her er der uden tvivl store optime­ringsmuligheder for mange selskaber, hvis de arbejder lige så målrettet med det, som de gør med deres produktionsanlæg.

Morten Abildgaard tilføjer, at han meget gerne stiller sig til rådighed for kollegaer fra an­dre varmeværker, der vil høre mere om Viborg Fjernvarmes jagt på en halvering af lednings­tabet. J

De 48 tiltag:Viborg Fjernvarmes åbne brainstorm resulterede i 48 større og mindre tiltag, der alle kan medvirke til at sænke varme­tabet. Her er et uddrag:

ɟ Efterstræbe større flow i mindre rør. Neddimensionering af ledningsnettet, selvom rørene ikke er teknisk udtjente.

ɟ Fortsat fokus på at sænke temperaturniveauet. ɟ Lukke ringledninger ned uden at gå på kompromis med

komfort og forsyningssikkerhed. ɟ Nedbringe spædevandsforbrug via eksempelvis termo­

grafering med bil og fly. ɟ Sms­tjeneste med advarselsalarm til kunder med højt

forbrug og høj returtemperatur. ɟ Brug af boosterpumper og varieret tryk samt bedre isole­

ring af pumper og ventiler. ɟ Brug af sommerlukning i dele af forsyningsområdet. ɟ Gøre det attraktivt at blive koblet på fjernvarme for de

sidste potentielle forbrugere i forsyningsområdet.

medarbejderne i huset har virkelig megen viden, som de har bragt i spil, og de har været meget engagerede. mit indtryk er, at de synes, det er super spændende at være med til at udvikle vores virksomhed.

Morten Abildgaard, Viborg Fjernvarme

26 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

Min daG

Bjørn Nielsen 56 år · DrIFTSASSISTEnT · SyDFALSTEr VArmEVærK · 19 år I STILLInGEn

Te

ks

T: F

lem

min

g l. R

asm

usse

n fr@

da

nskfj

ern

varm

e.d

kF

oT

o: F

lem

min

g l. R

asm

usse

n

Det første, jeg gør, når jeg kommer om morgenen, er at mødes med mine kollegaer. Vi udveksler oplysninger om dagens opgaver, tjekker SRO­anlægget og gennemgår eventuelle alarmer siden dagen før. Desuden gennemgår jeg mails og tjekker både min egen og mine kollegers ka­lendere for opgaver, så vi kan prioritere arbejdet. Og så går jeg også en runde for at se og høre, om alt er normalt.

mit arbejde består i at sørge for drift og vedligeholdelse på varmeværket samt indgå i vagten hver 4. uge.Værket består af en halmkedel, en oliekedel til nøddrift, en nødstrømsgenerator samt et næsten nyt solvarmean­læg på 12.000 m2 og en akkumuleringstank. 80 procent af varmen produceres på halm og anden biomasse, typisk korn­ og frøafrens. Resten er solvarme. Vi står selv for alle de opgaver omkring drift og vedligehold af vores anlæg, som vi kan.

min vigtigste opgave er at sørge for en stabil og økono­misk god varmeforsyning ved hele tiden at optimere drif­ten, så anlægget er velfungerende og kan køre problemfrit og uden alarmer.

min tætteste kollega er de andre fire ansatte: Morten, Anne, John og Jørn. Vi er et lille værk, så vi har naturligt et tæt samarbejde i dagligdagen.

Jeg spiser min frokost med mine kollegaer i frokoststuen på værket.

Jeg er gladest for mit arbejde, når jeg har været med til at foretage en ændring, en reparation eller iværksætte et nyt tiltag, der har forbedret driften synligt og målbart el­ler på anden vis lettet det daglige arbejde.

Der er mest pres på hele året. Om vinteren, når alt er hårdt belastet, og der bruges meget tid på brændselsmod­tagelse og aske, er der minimal tid til at udbedre fejl. Så skal det hele gerne køre problemfrit. Resten af året bruges på serviceopgaver, nyanlæg og de ændringer, der kræver mest tid, så der kan sagtens være pres på i de perioder også.

Jeg kan lide at arbejde med fjernvarme, fordi det er så af­vekslende. Det er sjældent, at arbejdet forløber helt, som man har planlagt. Vi laver jo næsten alt selv, så der er nok at se til, og kedelige dage findes ikke.

Samtidig er det en stor tilfredsstil­lelse at være med til at producere CO2­neutral og miljøvenlig varme til et lokalsamfund. Oven i købet til en konkurrencedygtig pris.

Særligt spændende oplevelser har jeg haft, når værket har opdateret vores forskel­lige anlæg. Vi har skiftet biomassekedel, akkumu­leringstank, røggasfilter, biomasselagre, og senest har vi fået et solvarme­anlæg.

Jeg kunne godt tænke mig, at vi på varme­værket bliver ved med at være i front med den tekniske udvikling inden for varmeproduktion. Eksempelvis ved at udbygge brugen af sol­energi via en effektiv og økonomisk god måde at lagre varmen på.

Det sidste, jeg gør, før jeg går hver dag, er at skrive, hvad jeg har lavet, gå en låse­ og sluk­kerunde, tjekke halmrækkerne og askecontainerne og tjekke SRO­anlægget for at se om alt kører, som det skal.

Termis hos 70 danske værkerVil du også vide hvor meget du kan spare ved at anvende Termis?- og samtidig få et realtidsoverblik over driften af dit ledningsnet?

www.schneider-electric.com

Til Leif Jakobsen* Leif.Jakobsen@schneider-electric.com ( +45 45 900 789

Energibesparelsen i eksemplet er 649 MWh - svarende til 194.700 kr.

Så send info om: Eksempel

• Fremløbs- og returtemperatur (vinter) 77/37 °C• Sidste års ledningstab (MWh) 7.620 MWh• Produktionspris (pr MWh) 525 kr. pr MWh• Spidslast (MW) 7 MW

28 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

Te

ks

T: Ø

kon

om

isk kon

sule

nt a

nd

ers Je

spe

rsen

, Da

nsk F

jern

varm

e aje

@d

an

skfje

rnva

rme

.dk

Vi skal effektivisere – og vi skal gøre det effektivtdansk Fjernvarme vil samarbejde konstruktivt med myndighederne om effektivisering af fjernvarmen. Gerne med udgangspunkt i den benchmarkingmodel, sektoren har udviklet og arbejdet med i årevis.

eFFekTIVIserInG Hele tre ministerier har den seneste tid haft deres fokus på fjernvarmesektoren. Målet for denne fokusering har været at finde besparelsespotentialer til regerin­gens vækststrategi. Ved at kunne reducere borgernes faste udgifter, herunder fjernvarmeregningen, vil re­geringen frigive penge, der kan være med til at skabe den ønskede vækst, når de bliver brugt på andre ydelser eller investeringer.

Erhvervs­ og vækstminister Henrik Sass Larsen meldte hårdt og kontant ud: Nu skulle fjernvarmesektoren tvinges til at effektivisere via tvun­gen benchmarking. Herefter meldte finansministeren og klima­, og energi­bygningsministeren sig ind i koret, dog i mere moderate vendinger. Vi skal stadig effektivisere, men man vil gøre det i samarbejde med sektoren.

Om man vil tvinge en benchmar­kingmodel ned over os, eller om man vil indlede et samarbejde med os og gøre brug af de redskaber og erfa­ringer, som sektoren selv har gjort i mange år med sin egen benchmar­king, må vi vente og se. Sporene fra vandsektoren, hvor man arbejder med to modeller; sektorens egen model og den, myndighederne har tvunget igennem, skræmmer imid­lertid.

Fjernvarmesektorens egen benchmarkingmodelDansk Fjernvarme og fjernvarme­værkerne har nu i en del år udviklet og arbejdet med deres egen bench­markingmodel. Dette arbejde er et resultat af, at sektoren gerne selv vil bruge benchmarking som ledelses­redskab til at udpege mulige områder til effektivisering.

Der er udviklet en standardkonto­plan, der sikrer en ensartet kontering af udgifterne, så det er muligt at

sammenligne udgifterne på tværs af værkerne. Omkring 75 % af værkerne følger denne standardkontoplan, og der kommer løbende flere til, efter­hånden som man går væk fra en tradi­tionel artsopdelt kontoplan.

Med udgangspunkt i både standardkontoplanen og artsopdelte kontoplaner indberetter værkerne hvert år til Dansk Fjernvarmes årsstatistik. Ud fra denne statistik opstilles der en række nøgletal til benchmarking, som værkerne kan tage udgangspunkt i, når de vil benchmarke sig selv og sammenligne sig med andre værker.

Det er en meget svær proces at benchmarke ud fra nogle nøgletal, der i en eller anden grad er summer af forskellige udgifter, fordi de enkelte nøgletal ofte har svært ved at tage højde for den kompleksitet, driften af et værk udgør. Men vi er med vores egen benchmarking nået et godt stykke, og i den kommende tid vil vi nå et stort stykke videre, da der i øje­blikket bliver arbejdet på to fronter med at forbedre redskaberne.

For det første er der et arbejde i gang med at opdatere standardkon­to planen og vejledningen hertil. Med udgangspunkt i en analyse, som re­visionsfirmaet BDO udarbejdede for Dansk Fjernvarme, vil den kommende konteringsvejledning bl.a. sikre mere ensartede afskrivninger og fordeling af lønudgifterne. I dette arbejde vil erfaringerne fra 6­byernes (de seks største byer) benchmarking blive inddraget, da de er nået langt med at sammenligne udgifterne på tværs af værkerne.

For det andet arbejdes der på et IT­baseret redskab, der skal gøre det nemmere for værkerne at finde andre værker, som de er direkte sammen­lignelige med. Ud fra en sortering på brændselssammensætning, størrelse

og forbrugertæthed vil redskabet give forslag til, hvilke værker der lig­ner ens eget værk mest.

Dette vil gøre det langt nemmere for det enkelte værk at finde andre værker at udføre en mere detaljeret benchmarking med, hvilket er efter­spurgt i sektoren. Redskabet er ud­viklet, og Dansk Fjernvarme er netop nu i gang med at indhente tilbud fra forskellige IT­leverandører til den elektroniske del.

Dansk Fjernvarme forbereder sig på dialog og samarbejdeFjernvarmesektoren kan derfor til­byde flere års udviklingsarbejde og erfaringsbase, når myndighederne på et tidspunkt går i gang med at se på, hvordan sektoren skal effektivi­sere.

Spørgsmålet bliver, om de vil benytte sig af vores erfaringer med, hvad der virker, og hvad der ikke virker, eller om de vil tvinge en standardmodel ned over sektoren. Vælger myndighederne det sidste, vil det sandsynligvis betyde en lang op­slidende proces, hvor der skal bruges mange ressourcer på at få forklaret, hvordan omkostningerne i sektoren

2013BENCHMARKINGstatistik 2012/2013

Benchmarking 2013 bringer udvalgte nøgletal fra medlemmernes arbejde med benchmarking. Alle nøgletallene kan ses på www.danskfjernvarme.dk.

29Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

FIND HOT SPOTS FRA LUFTEN www.cowi.dk

Annonce til fjernvarmen_109x260 FINALE_nov_2013.indd 1 11-11-2013 15:39:42

er strikket sammen, og hvad der dermed ikke virker i en bench­markingmodel. Det vil betyde en masse ineffektivitet, hvor res­sourcer skal bruges på noget, som måske ikke virker. Eller som i vær­ste fald skaber en uheldig omkost­ningsfokus, hvor værkerne bliver tvunget til at spare på fornyelse og vedligehold af produktionsap­paratet og ledningsnet og dermed skubbe en voksende regning foran sig i årene fremover.

Hvornår og hvordan myndighe­derne vil indlede en proces med at få et effektiviseringspotentiale frem i sektoren, er i skrivende stund endnu ukendt. Imidlertid går Dansk Fjernvarme nu i gang med at forberede sig på en kommende dialog med myndighederne.

Derfor bliver der oprettet et ”medlemspanel”, hvor ca. 7­9 med­lemsværker, der repræsenterer sektoren bredt, i samarbejde med Dansk Fjernvarme skal diskutere, skaffe dokumentation, forberede synspunkter med videre, så vi står stærkt, når vi skal i dialog med myndighederne.

Vi skal forberede os på, hvilken form for benchmarking, vi vil an­befale og hvilke effektivitetsmål der kan komme på tale. Endelig skal vi forberede os på, i hvilken form den nuværende regulering af sektoren kan komme under pres. Vi skal holde os for øje, at hvis vi for eksempel ikke kan få afstemt myndighedernes forventninger til effektivisering med, hvad der rent praktisk er muligt, så vil der igen kunne komme andre regulerings­former ind i debatten.

Vi vil gå ind til en dialog med myndighederne med åbenhed og samarbejdsvilje. Samtidig har vi en forventning om, at myndighederne sætter sig ind i, hvad fjernvarme­sektoren er for en størrelse, så man vælger effektivitetsmål og måske i sidste ende debatterer re­guleringsformer ud fra, hvad der er det bedste for sektoren og dermed også forbrugerne og ikke ud fra po­litiske mål eller ideologier. J

30 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

Energistyrelsen uddeler millioner i støtte til fjernvarmekonvertering hos procesvirksomhederder er gode muligheder for at søge støtte til Ve til proces. Læs her, hvordan dit varmeværk får del i de 3,75 mia. kr., der er afsat til bl.a. konvertering til fjernvarme.

konVerTerInG Overvejer dit værk, om I kan øge varmebehovet? Har I tænkt på at samarbejde med virk­somhederne i jeres nærområde om bedre udnyttelse af energien? Er der muligheder for, at procesindustrien i dit område kan konvertere til fjern­varme?

Så er der måske mulighed for at få tilskud fra den pulje, der er afsat til VE til proces. Siden ordningen trådte i kraft 1. august 2013, har Energistyrelsen modtaget godt 130 ansøgninger på en samlet tilskuds­sum af 60 mio. ud af de 242,5 mio. kr., der er afsat til ordningen i 2013. Der er således rig mulighed for at nå at søge tilskud inden årsskiftet, hvor puljen nulstilles, hvis man har et relevant projekt på tegnebrættet. Fra 2014 og frem til 2020 er der afsat 500 mio. kr. om året til ordningen. Der er rigtig mange penge i puljen, som ganske få bruger, og som er meget relevant for fjernvarmen. Derfor opfordres I til at slå til, og som en hjælp beskrives ordningen igen – bare mere i detaljer denne gang.

Energistyrelsen uddeler tilskud til konvertering til fjernvarme for virk­somheder, hvor der er varmebehov til procesformål. Fjernvarmen skal således anvendes som procesenergi. Der gives tilskud som investerings­støtte til konvertering til fjernvarme. Virksomheden skal ved tilslutning til fjernvarmen konvertere fra anlæg baseret på fossile brændsler. Derud­over støttes energibesparende tiltag, som bliver foretaget i forbindelse

med konverteringen. Disse energi­besparende tiltag kan eksempelvis være bedre udnyttelse af varmen via røggaskøling. Hvis temperaturen fra fjernvarmen hæves for at kunne benyttes i virksomheden, ydes der ligeledes tilskud til temperaturøgnin­gen, herunder anlægget, hvis det er VE­baseret.

Det er virksomheden, som anven­der procesenergien, der skal søge tilskuddet. Dermed kan fjernvarme­værket sagtens være ejer af anlæg­get, hvor virksomheden så tilskrives brugsretten. Energistyrelsen opfor­drer fjernvarmeværker og virksomhe­der til at indlede dialog om mulighe­der for konvertering til fjernvarme, inden andre løsninger overvejes.

Typer af projekterDer er mange muligheder for at de­finere et projekt, men i relation til konvertering til fjernvarme kan et eksempel være det projekt, Energisty­relsen beskriver i sit nyhedsbrev fra oktober 2013, hvor et større gartneri konverterer sin naturgasbaserede procesopvarmning til fjernvarme.

Desuden kan der ved forskel­lige former for opvarmning, hvor et fossilt varmeanlæg konverteres til fjernvarme, søges om tilskud fra ”VE til proces” – såfremt varmebehovet modsvarer det, fjernvarmen kan levere. Eksempler på opvarmning kunne være: staldopvarmning, male­kabiner, tørrestuer og opvarmning af vand til sterilisering og rengøring af produktionsanlæg.

Større projekter, som også kan være relevante, er eksempelvis en produk­tionsvirksomhed, hvor der opvarmes og/eller inddampes produkter, hvor opvarmningen hidtil har været base­ret på fossile brændsler, og varmen bortventileres.

Konverteres der til fjernvarme, hvor varmebehovet kræver et løft af fjernvarmens temperatur til nødven­dige proces­ temperaturer, kan dette anlæg også omfattes. Ligeledes kan anlægget til røggaskølingen også omfattes, da det vurderes som ener­gibesparende tiltag i forbindelse med konverteringen.

Generelt anbefales det at søge flere informationer og hjælp til beskrivelse af projekter af mere kompleks karak­ter, inden der ansøges om tilskud.

Tilskuddets rammerDet tilskud, der kan søges, kan dække udgifter fra rådgivning, forundersø­gelser, anlægsudgifter, entreprenør­ydelser samt komponenter og tilslut­ningsafgift til fjernvarmeopkobling. Desuden er det et krav, at projektet ikke påbegyndes, før der er givet til­sagn eller afslag på tilskuddet.

Specielt for konvertering til fjern­varme gælder, at der alene gives til­skud til de omkostninger, ansøger be­taler, altså procesvirksomheden. Det vil sige, at omkostninger, der alene er fjernvarmeværkets, skal afholdes af fjernvarmeværket selv og kan ikke dækkes af tilskud. Typisk vil Energi­styrelsen vurdere, om omkostninger er tilskudsberettigede, efter om der

Te

ks

T: u

dviklin

gsko

nsu

len

t an

ne B

aa

strup

Ho

lm, G

røn

En

erg

i ab

h@

da

nskfj

ern

varm

e.d

k

Virksomhedsstørrelse Tilskudsstørrelse

KonverteringTilskudsstørrelse

Energieffektivitet

Lille: < 50 medarb. < 10 mio. euro 45 % 20 %

mellem: < 250 medarb. < 50 mio. euro 55 % 30 %

stor: > 250 medarb. > 50 mio. euro 65 % 40 %

Tabel 1: Tilskudssatsen afhænger af ansøgervirksomhedens størrelse og omsætning, desuden skelnes mellem anlægstilskud til konvertering og anlægstilskud til energieffektivisering. Kilde: Energistyrelsen

31Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

er tale om komponenter inden eller uden for virksomhedens matrikel.

Energistyrelsen baserer ordnin­gen på EU’s rammer for støttesatser, hvilket udmunder i maksimale støtte­satser, som er afhængige af virksom­hedens størrelse og det pågældende projekt. I tabellen ses de retningsgi­vende støttesatser for konverterings­ og energieffektiviseringsprojekter i forhold til virksomhedens størrelse. Derudover er der i ordningen sørget for at sikre en høj energieffektivitet gennem forudsætninger om, at de miljø­ og energimæssige forbedringer skal have et rimeligt forhold til de omkostninger, som projektet omfat­ter. Derfor reduceres tilskuddet efter energieffektivitet og rentabilitet (se faktaboks). Det er et krav til energief­fektiviteten, at tilskuddet ikke over­stiger 23 kr. pr. GJ fossilt brændsel, som konverteres, set over en 10­årig driftsperiode. Det vurderes, at tiltag med en tilbagebetalingstid på under to år er så rentable, at de under alle omstændigheder ville blive gennem­

ført. Derfor vil tilskuddet blive tilpas­set, således at projektet inklusive tilskud netop har en toårig simpel tilbagebetalingstid.

Særligt om energibesparelserDe energibesparelser, som opnås, kan fjernvarmeværket få retten til at indberette, hvis der ikke ydes tilskud til disse. Yder værket eksempelvis rådgivning, kan fjernvarmeværket få retten til at indberette energibe­sparelsen, såfremt alle de gældende regler herfor overholdes.

Gennemføres de energibespa­rende tiltag uden konvertering, kan ”VE til proces”­støtteordningen ikke anvendes. Her henvises til energi­selskabernes lovpligtige energispa­reordning eller Erhvervsstyrelsens Vækstfond, hvor det er muligt at søge om mindre tilskud, hvis tiltagene ek­sempelvis opfylder kravene om Grøn Industrisymbiose. Det vil sige, at de udnytter hinandens restprodukter.

Desuden eksisterer andre tilskuds­muligheder til projekter, afhængigt

af hvor i landet fjernvarmeværket er placeret. Hvis I har en projektidé, er I velkomne til at kontakte Grøn Energi og høre om mulighederne. J

Andre parametre for tilskudstilsagn

eU's miljøramme > 55 mio. kr. Søges et tilskud over 55 mio., skal ansøgningen godkendes i EU.

Ordningens rammerEnergieffektivitet sikres ved at give tilskud på maks. 23 kr./GJ fortrængt fossilt brændstof set over 10 år.

rentabilitetMin. 2 års simpel tilbagebeta­lingstid inkl. tilskud.

For mere info se: http://www.ens.dk/forbrug­besparelser/indsats­virksomheder/ve­proces.

Fjernvarmebranchens rådgivereSpørg Aon om dine forsikringsforhold

Vi har gennem tiden erfaret, at der er et stort behov for forsikringsteknisk rådgivning indenfor energisektoren.

Med specialviden indenfor varme- ogkraftvarmebranchen tilbyder Aon al form for forsikringsmæssig assistance, fx• Risikoanalyse• Udarbejdelse af udbud• Løbende forsikringsrådgivning• Rådgivning i skadessituationer• Årlig forsikringsgennemgang• Pensionsrådgivning

Vi står naturligvis til disposition ved eventuelle spørgsmål. Læs mere på www.aon.dk

Gunnar Jørgensend 3269 7418

m 4019 7630guj@aon.dk

Niels K. Pedersend 3269 7429

m 2938 2506nkp@aon.dk

Anders Madsend 3269 7412

m 2810 2638anm@aon.dk

Peter Dalsgaardd 3269 7443

m 4074 7217ped@aon.dk

Margit Nissen d 3269 7417man@aon.dk

32 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

Te

ks

T: P

artn

er K

atrin

e Mø

ller Ja

cob

sen

, Ho

lst, ad

voka

ter km

j@h

olst-la

w.co

m

Varmeforsyningsvirksomheder og aktindsigt – en praktisk vinkel1. januar 2014 træder den nye offentlighedslov i kraft, og dermed kommer der nye regler om aktindsigt. Artiklen beskriver, hvad de nye regler betyder for kollektive varmeforsyningsvirksomheder.

AkTInDsIGT Ud fra en praktisk syns­vinkel behandler artiklen nogle centrale forhold omkring varmefor­syningsvirksomheders håndtering af aktindsigtsbegæringer iht. offent­lighedsloven med udgangspunkt i de regler, der træder i kraft den 1. januar 2014, og med særligt fokus på virk­somhedernes drifts­ og forretnings­oplysninger.

Kollektive varmeforsyningsanlæg iht. varmeforsyningsloven med en kapacitet over 10 MJ/s er omfattet af offentlighedslovens regler om aktindsigt. Det betyder, at der kan søges aktindsigt direkte hos disse varmeforsyningsvirksomheder, og varmeforsyningsvirksomhederne skal ved deres behandling af aktind­sigtsbegæringer følge offentligheds­lovens regler.

Ud fra en praktisk synsvinkel sam­ler interessen sig særligt om de udfor­dringer, det kan give, når aktindsigts­begæringer omfatter dokumenter med fortrolige forretningsmæssige oplysninger såsom priser, aftalevilkår, produktions­ og driftsdata mv., som kan risikere at skade virksomheden eller dennes medkontrahenter, hvor disse indgår i konkurrence med andre aktører på eller med relationer til for­syningsmarkedet.

Nedenfor følger en gennemgang af den praktisk relevante situation, hvor varmeforsyningsvirksomheden anmodes om aktindsigt i fortrolige forretningsmæssige oplysninger. Her­efter følger en mere procesorienteret gennemgang af de aktindsigtsregler, der umiddelbart har størst relevans for særligt private varmeforsynings­virksomheder. Der er taget udgangs­punkt i de nye regler, der træder i kraft 1. januar 2014.

Hvilke dokumenter kan der kræves aktindsigt i, og hvornår kan fortrolige forretningsoplysninger undtages?

Efter offentlighedsloven er udgangs­punktet, at der kan kræves aktindsigt i alle oplysninger hos varmeforsy­ningsvirksomheden, medmindre op­lysningerne falder ind under de und­tagelser til aktindsigt, der konkret er beskrevet i loven.

Oplysninger om forretningsforhold mv.En praktisk særdeles relevant undta­gelse vedrørende erhvervsmæssige forhold følger af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, som er videreført i den ny offentlighedslovs § 30, stk. 1, nr. 2.

Herefter omfatter retten til aktind­sigt ikke oplysninger om:”tekniske indretninger eller frem-gangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk betyd-ning for den person eller virksomhed, oplysningerne angår, at anmodnin-gen ikke imødekommes”.

Bestemmelsen kan kun begrunde undtagelse fra aktindsigt, såfremt der må antages at være en nærlig­gende risiko for, at videregivelsen af oplysningerne – typisk af konkur­rencemæssige grunde – vil påføre virksomheden økonomisk skade af en vis betydning.

Selvom varmeforsyningsvirksom­heden ikke er konkurrenceudsat, indgår virksomheden ofte i en række nære relationer med virksomheder, der helt eller delvist driver virksom­hed i konkurrence med andre, f.eks. kraftvarmeværker, industrivirksom­heder mv., og i disse situationer kan f.eks. aftalevilkår om priser, omkost­ningsfordelingsnøgler og tekniske og driftmæssige data være oplysninger, som af hensyn til samarbejdspartens risiko for økonomisk skade ved vide­regivelse af oplysningerne kan være undtaget fra aktindsigt.

I Energitilsynets afgørelse af 5. marts 2013 vedrørende aktindsigt

i Haderslev Kraftvarmeværk fandt Energitilsynet, at nøgletalsoplysnin­ger for affaldsforbrændingsanlægget konkret kunne undtages af konkur­rencemæssige årsager.

I sagen var begæret fuld aktind-sigt hos affaldsforbrændingsværket Haderslev Kraftvarmeværk, herunder i en række nøgletal, bl.a. omkost-ningsopgørelser og driftsprognose, der samlet afdækkede værkets totalomkostninger i 2000-2004. Det centrale spørgsmål i sagen var, om oplysningerne kunne undtages fra aktindsigt bl.a. iht. undtagelsen i of-fentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2, begrundet i værkets konkurrencesi-tuation, henset til at affaldsforbræn-dingsanlæg økonomisk skal hvile i sig selv. Energitilsynet fastslog, at der var en nærliggende risiko for, at en videregivelse af værkets nøgletal, bl.a. af konkurrencemæssige årsager, ville påføre værket økonomisk tab, idet Energitilsynet fandt, at andre affaldsudbydere via nøgletalsoplys-ningerne ville kunne udlede værkets nederste grænse for taksering af af-faldsbehandlingsprisen, og at værket derved ville opnå en ugunstig for-handlingsposition i forbindelse med affaldsudbud.

Selvom der ifølge lovforarbejderne til den ny offentlighedslov vil gælde en klar formodning for, at udlevering af oplysninger om forretningsforhold mv. vil indebære en nærliggende risiko for økonomisk skade, skal risikoen for, at videregivelse kan indebære økonomisk skade af en vis betydning, vurderes konkret i forhold til de oplysninger, der begæres udle­veret.

Hvad gælder, når oplysningerne er omfattet af en fortrolighedsaftale?Varmeforsyningsvirksomheden er over for sine samarbejdsparter typisk pålagt en forpligtelse til at holde oplysningerne om parternes

33Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

Fyr ikke for gråspurveneUdnyt overskudsvarmen!

Overskudsvarme fra produktions-virksomheder i jeres forsynings-

område kan give CO2 neutral fjernvarme til forbrugerne.

Produktionsvirksomheder og butikker i jeres for-syningsområde smider lige nu overskudsvarme ud til gråspurvene. I kan i stedet få den leveret ind på fjernvarmenettet.

• Fjernvarmeværket får CO2-neutral energi• Fjernvarmeværket får energibesparelsen• Både fjernvarmeværket og virksomheden belønnes økonomisk

Fjernvarmeprisen 2013SuperBrugsen i Skjern vandt Fjernvarmeprisen 2013 ved at udnytte overskudsvarme fra butik-kens køleanlæg.

ILK projekterede anlægget og stod for:

• Tilbudsindhentning• Byggestyring• Mægling/økonomi/afgifter • Indkøring af anlæg

Scan QR-koden for yderligere referencer. Eller kontakt os for et uforpligtende møde om Jeres værks muligheder.

8614 8100 – www.ilk.dk

samarbejde og vilkårene i en sam­arbejdsaftale fortrolige. Selvom der ikke er indgået en udtrykkelig aftale om fortrolighed, vil det følge af markedsføringslovens regler, at der i samarbejdsforhold er pligt til at holde oplysninger, der har karakter af forretningshemmeligheder, f.eks. pri­ser, produktionsprocesser, strategier mv., fortrolige, og der gælder således et forbud mod at videregive sådanne oplysninger.

Selv oplysninger, som virksom­heden er forpligtet til at holde fortrolige, kan virksomheden alene undtage fra aktindsigt iht. offentlig­hedslovens regler, dvs. f.eks. begrun­det i risikoen for økonomisk skade. Virksomheden påtager sig ikke et ansvar for at bryde fortroligheden, såfremt virksomheden har en forplig­telse til at videregive oplysningerne efter offentlighedslovens aktindsigts­regler.

Det er i den situation relevant at indhente samarbejdspartnerens be­mærkninger til aktindsigtsbegærin­gen særligt vedrørende dennes even­tuelle risiko for at lide økonomisk tab, såfremt aktindsigt imødekommes. Derved sikrer varmeforsyningsvirk­somheden sig så vidt muligt mod en risiko for at misligholde fortroligheds­forpligtelsen.

Varmeforsyningsvirksomheden bør dog samtidig være bevidst om, at det er varmeforsyningsvirksomheden selv, der har ansvaret for, at aktind­sigtsbegæringen behandles i overens­stemmelse med offentlighedslovens aktindsigtsregler. Varmeforsynings­virksomheden må således selvstæn­digt foretage vurderingen af, om oplysningerne – bl.a. på baggrund af oplysningerne fra samarbejdsparten – kan undtages fra aktindsigt efter of­fentlighedslovens regler.

Processen, når varmeforsynings-virksomheden modtager begæring om aktindsigt

Hvem kan begære aktindsigt – og kan der kræves en begrundelse for begæringen?Ifølge offentlighedsloven har enhver ret til at få aktindsigt i virksomhe­dens oplysninger. Der kan ikke stilles krav om hverken retlig interesse eller nogen form for begrundelse for akt­indsigtsbegæringen. Det kan alene kræves, at den pågældende har

34 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

BIO-OLIEVegetabilsk fyringsolie

til fjernvarmenMed 10 års erfaring med bioolie, tilbyder vi:

• PRIMEOL - Olie(rotation)• PREMIUM+ Olie (trykforstøvning)

• Kvalitets-garanti (aske 0,0 -%)• Optimale brændværdier

• Leveringsgaranti fra eget tanklager:- kapacitet: 12.000 m3

- levering med egne tankbiler

Kontakt:Bjørn E. Larsenbj@bio-olie.com

Telemarken 7, 5600 FaaborgTlf. +45 62 61 20 54 Fax +45 62 61 00 21

www.bio-olie.com

Indhent

tilbud

PROVEN TECHNOLOGYwww.desmi.dk

INDIVIDUELLE PUMPELØSNINGER

DESMI leverer ud over de mere traditionelle løsninger også løsninger med standardpumper i seriedrift, hvilket ofte resulterer i stor fleksibilitet og højere virkningsgrad.

DESMI’s pumpeløsninger garanterer:

Ring og hør om dine muligheder: 72 44 02 50

DriftssikkerhedEnergieffektive løsningerNem servicering

Scan QR koden og læs mere om dine

muligheder

givet de oplysninger, der er nødven­dige for at identificere den sag eller de dokumenter, som aktindsigtsbe­gæringen omfatter. Efter den nye offentlighedslovs § 7 skal aktind­sigtsbegæringen tillige anføre det emne eller tema, som de efterspurgte oplysninger vedrører. Til gengæld er der mulighed for at få aktindsigt i alle dokumenter eller sager over en vis pe­riode, der vedrører et bestemt emne.

Hvor hurtigt skal man svare på en aktindsigtsbegæring?Tidligere har der ikke været en egentlig svarfrist for aktindsigtsbe­gæringer. I offentlighedslovens § 36 er nu indsat et direkte krav om, at en aktindsigtsbegæring skal færdigbe­handles inden for syv arbejdsdage, medmindre det på grund af f.eks sa­gens omfang eller kompleksitet ikke er muligt. Sagens kompleksitet vil bl.a. kunne begrunde en udsættelse i situationer, hvor det er relevant at indhente bemærkninger f.eks. fra en

samarbejdspart, som berøres af akt­indsigtsbegæringen. Ansøgeren skal orienteres om årsagen til udsættel­sen, og hvornår et svar kan forventes.

Uanset 7­dages fristen skal svar på aktindsigtsbegæring gives snarest muligt, hvilket betyder, at det skal tilstræbes, at der svares inden for 1­2 arbejdsdage efter modtagelsen af begæringen.

Kan virksomhedens afslag på aktindsigt påklages?Der er i dag ingen administrativ klagemyndighed, når en varmefor­syningsvirksomhed giver afslag på aktindsigt. Vil den, der begærer akt­indsigt, ikke acceptere et afslag, er vedkommende henvist til at anlægge sag mod varmeforsyningsvirksom­heden ved domstolene. Efter den ny offentlighedslov er ministeren givet en bemyndigelse til at fastsætte reg­ler om administrativ klageadgang. Sådanne regler er dog endnu ikke fastsat.

Søges der i stedet aktindsigt i varme­forsyningsvirksomhedens oplysninger anmeldt til Energitilsynet, vil ansøge­ren kunne påklage et afslag på aktind­sigt til Energiklagenævnet med efter­følgende indbringelse for domstolene. Varmeforsyningsvirksomheden er dog ikke part i aktindsigtssagen og kan ikke klage over en aktindsigtsafgørelse fra Energitilsynet.

Afsluttende bemærkningerDen nye offentlighedslov viderefører i vidt omfang de gældende regler om aktindsigt med enkelte ændringer. Der synes dog inden for forsyningsområdet – som generelt i samfundet – at være en stigende interesse for aktindsigtsreg­lerne og muligheden for ad den vej at få indsigt i forretningsoplysninger hos virksomhederne. Selvom regelsættet for private varmeforsyningsvirksomhe­der med den nye offentlighedslov så­ledes ikke er væsentligt ændret, er der grund til at have fokus på håndteringen af aktindsigtsbegæringer. J

Hos Naturgas Fyn er kunden altid i centrum og tilbydes bl.a.•Professionelgennemgangafvirksomhedensenergiforbrug•Fokuspåenfællesindkøbsstrategi•Gratisprisovervågning•Markedsinformationmålrettetkunden

Naturgas Fyn er blandt Danmarks førende naturgasselskaber. Vi er tæt på kunderne og markederne og leverer til hele landet.Se mere på www.naturgasfyn.dk

Kontakt os og få en uforpligtende gennemgang af din naturgasleverance

Naturgas er meget mere end pris og børstillæg!

SjællandChristian Smidt tlf.51497503

FynNiels Egedal

tlf.40341831

Midt/NordjyllandSigne Sporring tlf.51497382

Syd/SønderjyllandPeter Lambæk Nielsen

tlf.40341856

Til hele Danmark

21019_NGF_A4_Gartner_Annonce.indd 1 10/09/13 14.00

36 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

Te

ks

T: L

ed

er a

f forre

tnin

gso

mrå

de Ja

n d

e Wit, D

Gc

jdw

@d

gc.d

k og

viced

irektø

r Jan

K. Je

nse

n, D

Gc

jkj@d

gc.d

k

De decentrale kraftvarmeværker er ikke ”the missing link”Landets 450 decentrale kraftvarmeværker udgør et hurtigt reagerende og direkte link mellem el-, gas- og varmesystemet. Tages enheder ud af drift, mister energisystemet også mulighed for at integrere sol, vind og biogas.

krAFTVArMe Mange af de decentrale, naturgasfyrede kraftvarmeværker har de senere år fået færre drifts­timer. Dette skyldes, at de over et stykke tid har haft svært ved at kon­kurrere på produktionsprisen med blandt andet kulkraft.

Det er paradoksalt, idet de gasfyrede anlæg ofte har højere brændsels effektivitet og lavere CO2­emission end eksempelvis de kulfy­rede enheder. Kvotesystemet for CO2 skulle have fremmet elproduktion med lav CO2­emission, men i øjeblik­ket har CO2­systemet ikke denne øn­skede effekt, idet priserne på kvoter er historisk lave.

Mange anlægsejere overvejer derfor at tage de naturgasfyrede enheder ud af drift med den aktuelle situation in mente og det forhold, at der fra år 2018 vil komme yderligere forringelse af indtjeningsforholdene for mange anlæg. De gasmotor­ og gasturbinebaserede decentrale enhe­der udgør ca. 25 % af den driftsklare elproduktionskapacitet og repræsen­terer en allerede afholdt investering på mere end 10 mia. kr.

De decentrale kraftvarmeværker udgør et hurtigt reagerende og di­rekte link mellem el­, gas­ og varme­systemet. De fleste af værkerne er udstyret med varmeakkumulerings­tanke, der endvidere gør lagring mu­lig, når der optræder tidsforskydning mellem forbrug og produktion. Begge dele bliver stadig mere væsentligt med øget indpasning af fluktuerende og ikke­fluktuerende VE.

Artiklen beskriver denne unikke og eksisterende produktionsressource, og hvordan den netop kan blive en meget vigtig spiller i fremtidens VE­indpasning, smart grid­systemer og de muligheder, anlæggene byder på som regulerings­ og backupenheder; ydel­ser, der bliver stadig mere betydende med øget og prioriteret VE­indpasning.

450 decentrale kraftvarmeværkerDer er i Danmark etableret ca. 450 mel­lemstore og større decentrale kraftvar­meværker baseret på enten gasmoto­rer eller gasfyrede gasturbiner.

Som det fremgår af tabel 1, er den samlede eleffekt på de ca. 750 motorenheder ca. 1.000 MWe, og den tilsvarende samlede effekt fra selve gasturbinerne (i alt ca. 33 stk.) er lige knap 700 MWe.

ProduktionsbetingelserElmarkedet i Danmark (og en lang række andre nære EU­lande) under­går forandring i disse år. En stadigt større andel el kommer ind som prioriteret og højt betalt VE­el. Denne el­leverance stammer i vidt omfang fra fluktuerende forsyningskilder som eksempelvis vind og sol. Anden prioriteret el kommer ind som et re­sultat af forbrænding af affald. Denne produktion må karakteriseres som ikke­fluktuerende, idet den simpelt­hen har som væsentligste formål at bortskaffe affaldet.

Så det frie elmarked, som langt de fleste af de nævnte kraftvarmean­læg leverer til, bliver i virkeligheden

trængt. Dette betyder også, at når man melder ind med produktions­priser på børsen, vil skæringsprisen, hvor udbud og efterspørgsel mødes, være lavere end tidligere.

På selve produktionsprisen (dvs. kapitalomkostninger fraregnet) er de gasfyrede anlæg p.t. ikke blandt de allerbilligste. Her kommer vandkraft og eksempelvis kulfyrede enheder ofte ind med lavere produktionspris. Dette betyder færre årlige driftstimer for mange af de gasfyrede, decen­trale anlæg. Dette har været meget tydeligt de senere år.

Med indførelsen af CO2­kvotesyste­met var det tanken at afgiftsbelægge efter CO2­belastningen for produktio­nen. De meget lave CO2­kvotepriser gør, at kulkraft nu ender med en lav produktionspris trods højere CO2­belastning end de gasfyrede værker.

regulering, backup mv.De gasfyrede, decentrale kraftvarme­anlæg, der p.t. er opstillet i Danmark, rummer gode muligheder for meget effektivt at kunne bidrage med ba­lancekraft og andre systemydelser til elnettet.

Helt generelt vil anlæggene med deres anvendelse af generatorer være et plus for system­inerti og robusthed over for påvirkninger. Den decentrale placering i forhold til central place­ring er også en fordel med hensyn til levering af aktiv og reaktiv effekt til elsystemet.

Særligt for gasmotorerne vil en me­get stor del af den installerede effekt

Gasmotorer Gasturbiner Simple cycle

Gasturbiner Combined cycle

MWe MWe MWe

Østdanmark 250 43 283

vestdanmark (inkl. fyn) 750 142 225

Total 1.000 185 508

Tabel 1: Fordeling af installeret eleffekt på teknologi og placering i Øst-/Vestdanmark for de gasfyrede anlæg.

37Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

Hvad bruger I til at opnå jeres energisparemål?

Med udgangspunkt i data fra jeres fjernaflæste målere giver eButler jer grundlaget for en systematisk indsats indenfor energiforbedringer – til gavn for bundlinjen og fjernvarmeselskabets grønne profil.

Saseco ApSHaslegårdsvej 10

8210 Aarhus V

+45 66 80 44 80info@saseco.dkwww.saseco.dk

være i stand til at levere hurtig start/stop og lastregulering uden bekoste­lig nyinvestering og uden væsentligt øgede drifts­ og vedligeholdelses­omkostninger. Søgning på internet og samtaler med de markedsledende gasmotorfabrikanter og/eller disses repræsentanter viser, at det for de fleste af motortyperne er muligt at udføre start og komme op på fuld last (eller tæt på fuld last) på ca. 5 minutter. Dette fordrer, at motoren (herunder smøreolie) er varmholdt, eksempelvis ved hjælp af varme fra fjernvarmevand eller elpatroner. Fra 100 % last til stop vil i dag typisk tage 1 minut.

En enkelt større nyudviklet gasmo­tor (Wärtsilä 50 SG, 18 MWe) rappor­teres at kunne nå fuld last på mindre end 1 minut (se figur 1). Blandt de mindre anlæg ses der også enheder, der kan nå fuld last på mindre end 1 minut. Det danske firma EC Power oplyser, at dets mest solgte enhed når 70 % last på 15 sekunder, og fuld last nås inden for ekstra 20 sekunder. Stop tid mht. elleverance er for mange anlæg nede på 1 minut.

De motoranlæg, der i dag i Dan­mark er meldt ind til systemydelser, er oftest indrettet efter gældende

systemleveringskrav. Dette betyder p.t. en tidsramme på 15 minutter i forbindelse med backup. Ombygning til en starttid på ca. 5 minutter vur­deres at kunne gennemføres for ca. 25.000 kr. på de anlæg, hvor dette er muligt, se tabel 2. Der kan ligge anlægstekniske begrænsninger mht. hurtig adgang til tilstrækkeligt kø­levand ved start og lastpålægning (”koldpropper” i fjernvarmesystem). Dette kan formentlig undgås ved ud­skiftning af ventiler og nøje styring af disse.

Gasmotorer af dual­fuel­typen vil, hvis der alene køres på dieselolie un­der start, principielt klare dette helt som de meget hurtige nødstrøms­dieselanlæg. Denne motortype har således en fordel både hvad angår hurtig opstartsoption og i system­ og forsyningsmæssig henseende. Dette har man indset og udnyttet i eksem­pelvis Estland, hvor et dual­fuel­mo­torbaseret reserve­ og spidslastværk på i alt 250 MWe er under indkøring. Anlægget opfylder nyeste EU Grid Codes og vil kunne forblive i drift med

Figur 1: Eksempel på lastkurve for Wärtsilä 50 SG gasmotor (ca. 18 MWe). Fuld last nås på under 1 minut (kilde: Wärtsilä).

This loading rate is available for:• Loads between 10 % and 100 %• A running engine that has reached

nominal operating temperatures.

From 10 % load to 100 % load in just 42 seconds + 400 kW/s

38 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

Ultralydsmåleren SHARKY er det helt rigtige valg til alle varme- og køleanlæg, når både økonomi og miljø skal gå op i en højere enhed. SHARKY er præcision og driftssikkerhed i topklasse. Den modul-baserede måler har integreret radiosender og 16 års batterilevetid.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

SHARKY - fremtidssikret præcision

Glentevej 1 . 6705 Esbjerg Ø Telefon +45 7613 4300 . Fax +45 7613 4301 info@diehl-metering.dk . www.diehl-metering.dk

Diehl ønsker en rigtig glædelig jul, samt et godt nytår Vi holder lukket 24/12 - 1/1, begge dage inklusiv

netfrekvenser helt ned til 46,5 Hz. Dette værk erstatter i vidt omfang de tilsvarende ydelser indkøbt via kabel­forbindelser fra nabolandene.

I Tabel 2 sammenfattes eksempler på fundne og leverandøroplyste data for reguleringsegenskaber iht. dagens standard. DGC har i de følgende kolon­ner forsøgt at give et bud på, hvordan udviklingen fremover vil kunne gå for de stationære gasmotorer til elpro­

duktion. Combined cycle (CC)­gasturbinean­læggene har normalt dampkredsen som en markant flaskehals for hurtig opstart. Denne begrænsning betyder, at opstart vurderes at tage 30­60 minutter. Dette gælder også, selv om flere af anlæggene er af flyderivat­typen. Denne begrænsning kan imødegås ved at indbygge et bypass, således at dampkredsen by­passes.

Kun et af de bestående danske anlæg har DGC bekendt denne mulighed, nemlig Silkeborg Kraftvarmeværk, der derved er i stand til at starte op på 10 ­ 15 minutter.

Nye simple cycle­gasturbineanlæg har som standard typisk en opstarts­tid på 10 minutter fra kold tilstand. Der kan fås versioner, der kan starte på 5 minutter. Rampe op­ og rampe ned­hastighed for f.eks. GE’s simple

State-of-the-art + 5 år + 10 år

starttid 5­15 min. 5 min. 1­5 min.

stoptid 1­5 min. 1­3 min. 1 min.

Lastændring 0,15­5 % pr. s. 0,5­5 % pr s. 1­5 % pr. s.

Omkostning, inv. 0­25.000 DKK1) Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk.

Omkostning d/v Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk. Ingen ekstra omk.

Tabel 2: State-of-the-art og DGC's forventning omkring mulig fremtidig udvikling for stationære gasmotorer.1) Enkelte motorer med ældre styresystem mv. kræver større og mere bekostelig ombygning.

39Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

cycle­turbiner eller CC­koblede systemer med bypass er ca. 12 MWe/min. Den hurtige udgave af LM6000 (PH­versionen) og LMS100 kan rampe op og ned med 50 MWe/min. De eksisterende simple cycle­anlæg, der er opstillet i Danmark, er dog alle med termisk tungere gasturbiner af industritypen.

Sammentænkning af energisystemer, indpasning af VEPå mange af de decentrale, gas­fyrede anlæg er der de seneste år blevet ombygget og installeret nyt udstyr for dermed på bedste vis at kunne producere med den til enhver tid mest økonomiske ressource og tilbyde ydelser i markedet, som kan give forøgede driftsindtægter.

Der er på et betragteligt antal an­læg installeret elkedler, således at man ud over evt. at stoppe sin elpro­duktion samtidig kan igangsætte et elforbrug og dermed hjælpe ”dobbelt”, når der f.eks. pludselig er større produktion end forbrug i elsy­stemet. Og vice versa naturligvis.

Flere anlæg har installeret var­mepumper. Visse af disse udnytter restvarme i f.eks. røggas til øget varmeproduktion. Hermed bliver det faktisk muligt at køle røgen ned til temperaturer under den re­turvandstemperatur fra varmesy­stemet, som ellers ville udgøre den nedre kølegrænse for røgen. Og netop når røgen køles så langt ned, opnås også et øget energiudbytte grundet øget vanddampskonden­sation af røgen. Andre udnytter industriel spildvarme eller andre varmekilder til varmeoptaget.

Mange decentrale anlæg har in­stalleret store solfangersystemer og baserer derfor en betragtelig del af sommerens og overgangspe­riodernes forbrug på sol. I forbin­delse med disse store solfanger­anlæg er der oftest også etableret yderligere varmelagringskapacitet.

På enkelte anlæg er etableret sæsonlagre, væsentligst tiltænkt at overskydende solvarme fra som­meren vil kunne gemmes og via en varmepumpe nyttiggøres senere i fyringssæsonen, se eksemplet

Se flere tilbud, beskrivelser og programmer på www.danskfjernvarme.dk, hvor du

også kan tilmelde dig. Alle er velkomne!

Kurser, møder og temadage fra Dansk FjernvarmeDet sker

2. december Modul A.0.15 Alenearbejde på godt og ondt Kolding

3. december4. december Temadag om præisolerede fjernvarmerør Roskilde

Fredericia

9. december Modul A.3.9 Kan du blive bedre til salg? Kolding

10. december Temadag om den nyeste lovgivning Kolding

11. december Modul B.5.2 Regnerier i energi- og varmesektoren – erfa-dag Kolding

11. - 12. dec. Modul A.2.5 Produktion og drift – biogasanlæg Kolding

12. december Modul D.0.4 Tekniske og almindelige bestem-melser – fyraftensmøde Silkeborg

16. januar Temadag om afgifter, brush-up for biomasse-værker Kolding

20. - 21. jan. Modul A.1.1 Planlægning og projektering af udførelsen, trin I Kolding

21. januar Stormøde i erfa-gruppen for affaldsvarme Kolding

22. - 23. jan. Modul A.3.5 Afkøling – lavere returtemperatur Kolding

23. januar Modul B.1.6 Erfa-træf om ledningsnettet Kolding

28. januar Modul A.3.11 Kvalitetssikring og intern audit af energibesparelser Kolding

29. januar Modul B.0.10 Afgifter – for ledere og revisorer Kolding

29. januar Modul A.2.0 Gasfyrede kedler Kolding

30. januar Modul A.0.3 Introduktion til fjernvarme Kolding

30 januar Modul B.3.4 Fjernaflæsning Kolding

3. februar Modul A.2.9 Grundlæggende el Kolding

3. - 7. feb. Modul A.2.3 Gasteknik/gasmotor Kolding

6. februar Modul B.1.4 Udbud og indkøb Kolding

40 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

ny Viden

vist i figur 2.En række gasfyrede, decentrale an­læg anvender i dag biogas direkte som brændsel. Mange af de øvrige an­læg vil også kunne ændres til direkte biogasdrift eller anvende ”grøn gas”, der leveres via det eksisterende gas­net. De gasfyrede, decentrale kraft­varmeanlæg er således VE­parate.

Skillevej?En stor del af de gasfyrede, decen­trale kraftvarmeanlæg blev etableret i perioden 1992­1995. Dette betyder, at de nu har over 20 års drift bag sig.

For at initiere denne omlægning af elproduktionen fra central til mere decentral produktion blev der i de første mange driftsår givet favorable elafregningspriser i skarpt fastlagte tidsintervaller over dagen og ugen. Denne driftsform viste sig markeds­mæssigt mindre gunstig senere. Af­regningen blev derfor omlagt, så de større decentrale anlæg gik over til at få en produktionsuafhængig støtte for dermed at agere markedsrigtigt med indmelding af kostægte produk­tionspriser mv.

Denne støtte vil nu fra 2018 falde bort for et betragteligt antal af disse anlæg. Dette har ført til, at mange gør sig overvejelser omkring fortsat drift, udsætter større servicearbej­

der og faktisk overvejer nedtagning af disse produktionsenheder på en række værker.

KonklusionDen produktionseffekt, der risikerer at blive taget ud af drift, er en væ­sentlig spiller for fremtidens elnet og VE­integration på følgende punkter:

ɟ Regulerbarhed (op­/nedregule­ring), nødvendigt når bl.a. fluktu­erende VE skal integreres.

ɟ Hurtig start og stop, nødvendigt når bl.a. fluktuerende VE skal inte­greres.

ɟ Umiddelbart egnet til drift på grøn gas i gasnettet og dermed allerede VE­klar.

ɟ Den producerede el kan evt. også anvendes direkte on site i forbin­delse med store varmepumper. Hermed kan bekostelig eleffekt forstærkning i eldistributionsnet undgås.

ɟ En unik kobling mellem el­, varme­ og gasforsyningsnettet med lager til lagring af varme.

ɟ Anlæggene arbejder som kraftvar­meanlæg. Netop med dette pro­duktionsprincip opnås en brænd­selsbesparelse i forhold til separat produktion af el og varme.

De danske gasfyrede, decentrale

kraftvarmeanlæg på henholdsvis gasmotorer og gasturbiner repræ­senterer skønsmæssigt en samlet og allerede afholdt anlægsinvestering på mere end 10 mia. kr. Decentral kraftvarme med hurtigt regulerende enheder som de motor­ og gasturbi­nebaserede er en fordel for VE­inte­grationen. Systemet er etableret – og det virker. Anlæggene er derfor ikke ”the missing link” i Danmarks fremti­dige energisystem. J

Figur 2: Eksempel på et meget fleksibelt decen-tralt kraftvarmeanlæg, hvor der er installeret både store gasmotorer, varmeakkumulering (korttids- og langtidsla-ger), gasfyrede kedler, el-kedler, varmepumper og solvarme (kilde: Bræd-strup Fjernvarme).

Læs mereRegeringen og Folketinget: Energiaftalen af 22. marts 2012Energinet.dk: Grøn gas – en del af fremtidens sammenhængende energisystemIngeniøren: ”Slut på en epoke: Danmark mister 250 decentrale kraftvarmeværker”, Sanne Wit­trup, januar 2013Energinet.dk og Energistyrelsen: Technology Data for Energy Plants, maj 2012Energy­Supply, okt. 2013: Minister: Frit brændselsvalg kan koste op til 1,5 milliarderWärtsilä (www.wartsila.com)Brædstrup Fjernvarme (www.braedstrup­fjernvarme.dk)

Kunne din fjernvarmepris være lavere?Vi kan hjælpe dig med at optimere dine el-indtægter. Det giver dig det økonomiske grundlag til udvikling, investering eller til at sætte varmeprisen ned.

Vi hjælper dig ved at optimere din drift 365 dage om året - hele døgnet. Resultatet er, at du får størst mulig værdi for den fleksibilitet, dit anlæg har.

Vil du vide mere om, hvordan det kan gøres?

Danske Commodities tilbyder produktionsbalanceansvar, finansiel prissikring af el-indtægter, grundbeløbssikring, intraday handel, blokbud, alle reguleringsmarkeder, prissikring på naturgas og meget mere.

www.danskecommodities.com

Ring tilTorben Gregersen

+45 2078 3636

42 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

1.158 husstande i Søndersø kan se frem til at

udskifte naturgas med fjernvarme, efter at kommunen har vedtaget en ændring af varmeplanen.

Ændringen åbner for, at fjern­varme om få år kan erstatte naturgas i byen, og politikerne er klar til at stille kommune garanti.

Fjernvarme Fyn er klar til at over­tage forsyningspligten. Men inden selskabet vil opvarme anslået 299.000 kvadratmeter og grave en 7,5 kilo­meter lang ledning ned fra Odense til Søndersø, skal halvdelen af byens husstande tilslutte sig projektet. (Kilde: Fyens Stiftstidende)

Force Tech-nology har i Frederiksværk

netop åbnet Dansk Testcenter for Bioenergi, der skal afprøve nye brændselstyper og teknologier.

Centret er placeret hos Halsnæs Forsynings varmeværk i Frederiks­værk. Med tilføjelsen af en træpilleke­del råder forsyningsselskabet nu over tre biomassefyrede 10 MW­kedler, som muliggør realistiske test og må­linger i stor skala.

Testcenterets størrelse giver mulighed for at teste blandt andet røggasrensning og forskellige kompo­nenter. (Kilde: DS Bladet)

Andels-havere i Gårslev

Fjernvarme har nu endegyldigt sagt ja til en fusion med naboværket I Gauerslund.

Også på den ekstraordinære gene­ralforsamling var der opbakning til at lade sig fusionere med Gauerslund Fjernvarme, og derfor vil Gårslev Fjernvarme være fortid pr. 1. juni 2014.

Gårslev Fjernvarme har cirka 350 forbrugere, mens Gauerslund Fjern­

varme har 2.820. I forvejen forestår Gauerslund Fjernvarme driften af Gårslev Fjernvarme.

Gauerslund Fjernvarme har i øvrigt netop kunnet fejre 50­års jubilæum. (Kilde: Vejle Amts Folkeblad)

Sydlangeland Fjernvarmes nye solvarme-

anlæg sparede allerede i den første måned med indkøring værket for at bruge 60 ton halm.

Solvarmeanlægget skal stå for cirka 20­22 procent af det samlede varmeforbrug på Sydlangeland.

Prisen for anlægget, der blev ind­viet 1. november, kom op på 26 mio. kommunegaranterede kroner. (Kilde:

Fyns Amts Avis)

De syv fjernvarme-selskaber, der er samlet i foreningen

netVarme og VEKS er lodret uenige om, hvem der skal betale regnin-gerne for købet af Køge Kraftvarme-værk. Og om der er en regning ved købet.

NetVarme har beregnet den ekstra regning til 2.000 kr. per forbruger, mens VEKS kan fremlægge tal, der viser 300 kr. per forbruger og et plus efter blot ganske få år.

Roskilde Kommune, der er den stør­ste aftager af varme, har krævet en uvildig undersøgelse af sagen, som handler om en regning på 76 mio. kr.

De syv fjernvarmeselskaber i Net­Varme er Roskilde Forsyning, Vejle­gårdens Fjernvarmecentral, Vallens­bæk Fjernvarme, Greve Fjernvarme, Solrød Fjernvarme, Hvidovre Fjern­varme og Høje Taastrup Fjernvarme. (Kilde: Sjællandske Dagblade)

En defekt fliskedel var ude af drift i hele 60 dage. Det kan ses

på Billund Varmeværks regnskab, der viser et underskud på lidt over 3,8 mio. kr.

Situationen blev absolut ikke bedre af, at den kran, der forsyner brandkammeret med flis, faldt ned og gav store skader. Samtidig gik leve­randøren af fliskedlen konkurs. Løsningen blev, at varmeværket selv stod for at bygge kedlen om, og siden da har den fungeret uden problemer. Mens fliskedlen var ude af drift, havde værket et merforbrug til natur­gas på syv mio. kr. Samtidig er om­kostningen til udbedring løbet op i cirka en mio. kr.

Varmeværket har næsten fordob­let antallet af kunder siden 2005. (Kilde: Vejle Amts Folkeblad)

Efter at Blenstrup Kraftvarmeværk er gået over til at

fyre med halm, er der flere, som har vist interesse for at få fjernvarme fra værket.

Fem nye forbrugere har allerede meldt sig ind, og yderligere 5­10 styk­ker er interesserede, især hvis de kan spare 5.000­15.000 kr. om året i varme.

I anledning af værkets 20­års jubi­læum holdt man forleden åbent hus. Her besøgte op mod 100 mennesker værket. Blandt dem var flere interesse­rede potentielle fjernvarmeforbrugere. (Kilde: Nordjydske Stiftstidende)

LandeT rUndT

Sydlangeland

Frederiksværk

Køge

Søndersø

Blenstrup

Gårslev/Gauerslund

Billund

Vi leverer naturgas til hele Danmark . Har mange års erfaring på naturgasmarkedet gashandel.dkEr Danmarks største gasselskab . Handler dagligt på de internationale gasmarkeder

DissingG

rafisk.dk

Kontakt HMN Gashandel på 62 25 99 20 og få en kontrakt, der passer til din virksomhed.

tid . mål . behov

for et godt landsmøde!Tak

Fik du ikke talt med os?

Eller er der noget, som du gerne vil have uddybet?

Du kan altid kontakte os på tlf. 62 25 99 20.

opgradering af biogas til naturgasnettet

naturgas til transport

HMN Gashandel_Takke-annonce.indd 1 06/11/13 15.04

HæDer Tidligere leder af Otterup Kommunale Fjern-varme Kaj Johan-sen kunne tidli-gere i år fejre 40-års jubilæum. Han har derfor væ­

ret hos dronningen på Amalienborg for at modtage dronningens for­tjenstmedalje for 40 års lang og tro tjeneste.

25-års jUbIlæUM Ole Johansen kunne den 21. oktober 2013 fejre sit 25-års jubi-læum som besty-relsesmedlem i nibe Varmeværk.

25 år, som har sat mange solide og gode aftryk i varmeværkets produk­tion og drift. Allerede det første år var Ole Johansen med i beslutningen om at ændre afregningsformen fra m3­målere til energimålere. Siden fulgte beslutningen om naturgaskonverte­

ring af den daværende varmecentral på Hovvej og efterfølgende beslutnin­gen om et samarbejde med Nordkraft om at flytte fra centralen på Hovvej og etablere et nyt kraftvarmeværk uden for bygrænsen.

Nibe Varmeværk overtog senere kraftvarmeværket, og et optimeret produktionsanlæg samt køb af gas og salg af strøm til den rigtige pris var med til at skaffe forbrugerne en sta­bil varmepris.

Til daglig arbejder Ole Johansen også med energi hos det tyske firma Weishaupts afdeling i Aalborg, hvor han har arbejdet i 33 år. Den sidste energi bruges gerne på golfbanen og sammen med familien.

50 år Forsynings-chef Peter Lind, Bogense Forsy-ningsselskab, fyldte den 22. no-vember 2013 50 år. Peter Lind blev ansat på Bogense

Fjernvarme den 1. august 1996 og har

siden sin tiltræden med stor dygtig­hed ført selskabet gennem overta­gelse af vandforsyningen, omstilling fra naturgas til bioolie og senest om­stilling til det nybyggede flisfyr.

50 år Direktør hos Haderslev Fjernvarme og be-styrelsesmedlem i Dansk Fjern-varme, morten Hartmann, fylder 50 år den 1. januar

2014. Morten Hartmann blev ansat som driftsleder hos Haderslev Fjern­varme i 1998 og overtog posten som forretningsfører i marts 2005, da den tidligere forretningsfører, Eigil Jen­sen, gik på pension. Titlen som forret­ningsfører blev i 2009 ændret til di­rektør.

I sin tid som leder af Haderslev Fjernvarme har Morten Hartmann bl.a. stået for udskiftning af selska­bets gasmotoranlæg, indført fjern­aflæsning af målere, etableret et flisfyret anlæg og senest medvirket

44 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

naVne

ønsker alle glædelig jul og godt nytår

Dansk Fjernvarme Den 21. december til 1. januar er sekretariatet lukket– begge dage inklusive

Holst, Advokater | Hans Broges Gade 2 | 8000 Aarhus C

T, 8934 0000 | F, 8934 0001 | E, info@holst-law.com | www.holst-law.com

Holst, Advokater

Holst, Advokater yder højt specialiseret rådgivning til private og offentlige energi-virksomheder inden for alle energi- og for-syningsretlige områder.

Kontakt: Advokat Katrine Møller Jacobsen E, kmj@holst-law.com T, 8934 1156

Advokater

Annonce_Fjernvarmen dec13.indd 1 18-11-2013 14:28:53

til selskabets køb af Dong Energys af­faldsfyrede anlæg ved Haderslev, som p.t. er under ombygning til flisfyring.

I tilknytning til sin stilling som direktør for Haderslev Fjernvarme sidder Morten Hartmann med i Ha­derslev Erhvervsråds Ide­ og Dialog­gruppe for Energi. Siden april 2013 har han desuden været medlem af Dansk Fjernvarmes bestyrelse.

I sin fritid er Morten Hartmann bl.a. counsellor for udenlandske udviklingsstudenter, der er på et års ophold i Danmark gennem Rotarys udvekslingsprogram.

nyT job Preben Pedersen er ansat som ny driftsle-der hos Oksbøl Varmeværk.42­årige Preben Pedersen er ny driftsleder hos

Oksbøl Varmeværk. Det bliver hans job at holde kulden fra døren hos de 1.197 kunder hos Oksbøl Varmeværk, der har i alt fem ansatte.

Preben Pedersen afløser John Elmer­toft, der efter tre år som driftsleder fortsætter karrieren hos Varde For­syning.

Preben Pedersen kommer fra Hoelgaard VVS/Billum Smede­ & Maskinforretning, og han er netop begyndt i sit nye job. Han har dog om nødvendigt mulighed for at trække på både John Elmertoft og den tidligere varmemester Erik Østergaard, der er gået på efterløn.

I sin fritid har Preben Pedersen i adskillige år været gymnastikinstruk­tør i Billum Idrætsforening. Han bor i sit fødehjem i Borre sammen med Aase Kusk. Parret har tvillingerne Sine og Simon på 13 år.

nyT job Kjeld Eil-rich, 45 år, er an-sat hos Wavin i Horsens som pro-duktchef med an-svar for fjern-varme. Wavins nye produktchef

kommer fra en stilling som R&D Engi­

neer hos Danfoss A/S. Igennem en længere årrække har Kjeld Eilrich ar­bejdet med projektledelse i forbin­delse med udvikling af produkter til fjernvarmeindustrien.

nyT job Thomas Christensen er an-sat som ingeniør i Grontmij. Han er 26 år, uddannet ci-vilingeniør i elek-tromekanisk sy-stemdesign og

skal hos Grontmij arbejde med di-mensionering og 3D-modellering af projekter inden for energi og fjern-varme samt processtyring.

Thomas Christensen kommer fra en stilling som designingeniør hos FLSmidth, hvor han arbejdede med konstruktion, dimensionering, 3D­modellering og finite element mode­ling (FEM).

45Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

naVne

• •

• • •

Jobannonce Fjernvarmen outline tekst.indd 1 12-11-2013 11:05:06

Følgende har bestået ”Gasmotorteknik og vedligeholdelse af gasmotoranlæg” den 1. november 2013:Steen Villekold Rasmussen, Energi Viborg Kraftvarme A/S. Thomas Berg Pedersen, EnergiMidt – Varme. Malene Andersen, FFV Varme A/S. Tom Anker Baungaard, Helsinge Fjernvarme. Kurt Jensen, Hillerød Forsyning. Klaus Kristensen, Kongerslev Fjernvarmeværk a.m.b.a. Finn Andresen, Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Jesper Illum Sørensen, Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Per Lyse Nielsen, Middelfart Fjernvarme a.m.b.a. Bent Andersson, Novozymes A/S. Lasse Damgaard, Novozymes A/S. Søren Møller Pedersen, Novozymes A/S. Nicolaj Schultz, Silkeborg Varme A/S. Kim Bjerg, Vejle Spildevand A/S. Preben Haugaard, Vejle Spildevand A/S.

46 Fjernvarmen · nr. 12 · december 2013

naVne

Konkurrence Landsmøde 2013

I år har Aon sat 10 stk Manchester United gevinster på højkant

De heldige vindere af en Man Utd spilletrøje er:Curt Skov, Marstal Fjernvarme

M. Holm, Aars VarmeværkAnders Møller, Løsning FjernvarmeJohn Kryger, Kerteminde Forsyning

Niels Thomsen, Hjallerup Fjernvarme

Manchester United nøgleringene går til:Leif Binderup, Hjordkær Fjernvarmeværk

Per Dalsgaard, Løgstør FjernvarmeJan Smedegaard, Give FjernvarmeLaurits Nielsen, Marstal FjernvarmePoul Rahbek, Horsens Varmeværk

Aon ønsker alle vindere tillykke med gevinsterne, som afleveres på værket ved førstkommende lejlighed.

Og tak til alle, der var forbi vores stand.

www.aon.dkVores hold er dit hold

Steeltank A/S er en jysk virksomhed med mange års erfa-ring i levering af tankanlæg til energi, miljø, olie og foderstof.

Vi varetager opgaver i hoved- og delentreprise. Isolering, overfl adebehandling, fundering, rørinstallation, instrumente-ring og processtyring kan indgå som en del af leverancen.

Steeltank A/S er specialist i projektering og levering af akkumuleringstanke, dykkerundersøgelse, inspektion samt

reparation af alle former for korrosionsskader.

Steeltank A/S er en ordreproducerende virksomhed, som i dag beskæftiger 35 dygtige og kompetente medarbejdere på såvel tankbyggerier som på fabrikken i Esbjerg. Grundlaget i

Steeltank A/S er Kvalitet, Erfaring og Know-how.

Ved yderligere information kontakt Steeltank A/S på telefon 75 45 08 11 eller på www.steeltank.dk

Steeltank A/S, H.E. Bluhmes Vej 79, 6700 EsbjergTelefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47

E-mail: steeltank@steeltank.dk

SteelTank er en jysk virksomhed med mange års erfaring i levering af tank- og procesanlæg til:

• Varmeakkumulering• Biogasanlæg• Olieanlæg• Silotanke med snegleudtræk• Beholdere og procesrør i rustfri stål

SteelTank er en ordreproducerende virksomhed, der detail-projekterer og leverer tank- og proces- anlæg i hoved- eller delentreprise.

For yderligere informationer eller et uforbindende projektforslag, kontakt SteelTank på tlf. 75 45 08 11 eller se nærmere på www.steeltank.dk

Steeltank A/S: H.E. Bluhmes Vej 79, 6700 EsbjergTelefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47

steeltank@steeltank.dk

Store felter med hundred- eller tusindvis af solfangerpaneler ses i stadig større tal herhjemme – og med god grund: Der er ofte store økonomiske og miljømæssige gevinster ved solens stråler.

Med isoplus som samarbejds- og sparrings-partner er udsigten til en solbeskinnet succes endnu større. Vi har leveret rør og knowhow til nogle af de største projekter i Danmark og Norge.

Som kunde kan du trygt overlade de statiske beregninger til os. Vi er eksperter i at identificere og tage højde for de særlige udfordringer, som temperaturudsving, ekspansion med videre giver solvarme-anlægget.

Tegninger leveres med vores unikkenummereringssystem, så det tydeligt frem-går, hvor de præfabrikerede opstanderrør og de øvrige komponenter skal placeres i rørsystemet. Det betyder hurtig ogproblemfri montage.

Husk: Hos isoplus arbejder vi ikke med ufleksible standardløsninger. Vi laver skræddersyede, nøglefærdige løsninger, som matcher netop jeres behov!

Jens Rasmussen, teknisk chefj.rasmussen@isoplus.dk

Nøglefærdig solvarme

isoplus Fjernvarmeteknik A/SKorsholm Alle 205500 Middelfart

Tlf.: 6441 6109iso@isoplus.dkwww.isoplus.dk

K

om

po

nentnummer

– og alle fortjener en rigtig glædelig jul samt et godt og energieffektivt nyt år!

LOGSTOR A/SDanmarksvej 11 · DK-9670 Løgstør · DenmarkTel. +45 9966 1000 · Fax +45 9966 1180logstor@logstor.com · www.logstor.com

2362

Med

iegr

uppe

n

Alle fortjener fjernvarme …

2502 Fjernvarmen_juleannonce.indd 1 15/11/13 11.11