2015 -2018

INDSATSER OG

METODER

Udarbejdet af:

Ikast-Brande Kommune,

Bomidtvest (afd. 630) og

Ikast Andelsboligforening

(afd. 11)

Fælles Fremtid på Tværs Boligsocial helhedsplan for Østbyen (afd. 630) og Stadion Allé (afd. 11), Ikast

Side 1 af 34

Indholdsfortegnelse

1. Forord ............................................................................................................................. 3

2. Resumé ........................................................................................................................... 3

3. Baggrund ........................................................................................................................ 5

3.1 Kort om afdelingerne ............................................................................................... 5

4. Vision og overordnede mål ........................................................................................... 5

5. Overordnede perspektiver: værdier, metoder og sammenhæng i helhedsplanen .. 7

6. Indsatserne ..................................................................................................................... 9

6.1 Børn, unge og familie .................................................................................................. 9

6.1.1 Økonomisk rådgivning ....................................................................................... 10

6.1.2 Familienetværk .................................................................................................... 11

6.1.3 Forældredialog .................................................................................................... 12

6.1.4 De Utrolige År ...................................................................................................... 14

6.2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv ................................................................... 15

6.2.1 Lommepengeprojekt ........................................................................................... 16

6.2.2 Uddannelsesvejledning og mentorordning....................................................... 17

6.2.3. Drivkraften- indsats for førtidspensionister .................................................... 19

6.3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati ............................................................ 20

6.3.1 Aktivitetsmedarbejder i Fælleshuset ................................................................. 20

6.3.2 Caseboden – samarbejde med skolerne ........................................................... 21

6.3.3 Kurser og inspirationsdage for frivillige ........................................................... 22

6.3.4 Samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne ..................................................... 23

6.4 Sundhed ..................................................................................................................... 24

6.4.1 Individuelt sundhedstjek for voksne ................................................................. 24

6.4.2 Sundhed, kost og trivsel ..................................................................................... 25

6.4.3 Madklubber for børn ........................................................................................... 26

6.4.4 Motion med din nabo og motionsambassadører .............................................. 26

6.5. Kultur og fritid ........................................................................................................... 27

6.5.1 Fridagsaktiviteter for børn og unge ................................................................... 27

6.5.2 Idrætslederuddannelse for unge ........................................................................ 28

6.5.3. Fritidsaktiviteter og aktivitetspulje for voksne og familier ............................. 29

7. Organisering og evaluering ........................................................................................ 30

7.1 Organisering ........................................................................................................... 30

7.1.1 Den administrative styregruppe ..................................................................... 31

Side 2 af 34

7.1.2 Det politiske samarbejdsforum ...................................................................... 31

7.1.3 Lokale koordineringsgrupper ......................................................................... 32

7.1.4 Projektgrupper ................................................................................................. 32

7.1.5 Det boligsociale sekretariat ............................................................................ 33

7.2 Evaluering: .............................................................................................................. 33

Nulpunkts - / trivselsundersøgelse i boligområderne ved start og slut .................. 33

8. Overordnet tidsplan for hele helhedsplanen ............................................................. 34

Side 3 af 34

1. Forord Fælles Fremtid på Tværs – sådan hedder helhedsplanen for afd. 11 og afd. 630 i Ikast. Navnet opstod på det første fælles møde for de to afdelingsbestyrelser, hvor de arbejdede med, hvad det kommende fælles projekt vil betyde for deres afdelinger. Navnet udtrykker ønsket om en tryg og styrket ”fælles fremtid”, der går ”på tværs” af afdelinger, organisationer, beboere, alder, etnicitet, køn, samarbejdspartnere m.fl. Allerede i udarbejdelsen af denne helhedsplan har engagementet, synergien og viljen været mærkbar hos alle de implicererede parter og givet os alle troen på, at vi sammen kan gøre en forskel i helhedsplanens projektperiode. Vi tror på, at vi med beboernes drivkraft og vores rolle som brobygger, koordinator, tovholder og facilitator kombineret med de mange involverede professionelle samarbejdspartnere kan komme langt i projektperioden og skabe positive blivende forandringer. Der er også et tydeligt behov for forandring og et løft i de to boligområder i Ikast og derfor besluttede Bomidtvest (BMV), Ikast Andelsboligforening (IABF) og Ikast-Brande kommune (IBK) at søge midler hos Landsbyggefonden til denne boligsociale helhedsplan.

2. Resumé Visionen for Fælles Fremtid på Tværs er, at de to boligområder bliver attraktive bydele for

beboerne og byens borgere, hvor egne og lokale ressourcer anvendes til at sikre trivsel og

kontinuerlig udvikling. De overordnede mål for helhedsplanen er, at boligområderne bliver

attraktive og trygge og bruges aktivt af beboere og andre borgere i Ikast By. Beboerne vil opleve

større tilfredshed med deres sundhed og trivsel og modtage støtte og rådgivning, som forbedrer

deres muligheder for egen handling. Beboerne vil være aktive i at fremme naboskab, medejerskab

og en fælles identitet i boligområderne. Flere unge vil få tilknytning til arbejdsmarkedet og

uddannelsessystemet og nye metoder bliver udviklet til gavn for beboerne i de to boligområder og

forankret i kommunens – og boligorganisationernes drift.

Det er Ikast Andelsboligforening, Bomidtvest og Ikast-Brande Kommune, der sammen har

udarbejdet den boligsociale helhedsplan for afdeling 11 Stadion Allé og afdeling 630 Østbyen i

Ikast.

Afd. 11 har 693 beboere fordelt på 300 husstande og er et etagebyggeri opført i perioden 1968-

1974. Afd. 630 har 692 beboere fordelt på 368 husstande og er et etagebyggeri opført i perioden

1957-1965. Begge afdelinger har skole, institution og indkøb i nærområdet.

Områderne har aldrig før haft erfaring med boligsocialt arbejde, men der er allerede i forbindelse

med ansøgningsprocessen skabt et positivt grundlag for det videre arbejde hos beboerne og lokale

samarbejdspartnere. En lang række af lokale skoler, institutioner og kommunale afdelinger har

givet tilsagn om at bidrage til at løfte aktiviteterne. Der er allerede indgået aftaler omkring konkrete

aktiviteter med flere frivillige organisationer.

Side 4 af 34

Vi har valgt at arbejde med 5 forskellige indsatsområder for at opnå vores mål med projektet:

Under indsatsområdet Børn, unge og familie har vi fokus på forbedret dialog, rådgivning og det

forebyggende arbejde. I Familienetværk er der fokus på at støtte småbørnsforældre i at danne

selvkørende netværk og få kontakt til kultur og rådgivningstilbud i Ikast. I De Utrolige År er det

motivationsarbejde og det forebyggende arbejde over for småbørnsfamilier, der er i fokus mens

Forældre Dialog skal anvende nye metoder, så voksne i lokalområdet får nye fælles redskaber til

at støtte op om kvarterets børn og unge. Økonomisk Rådgivning tilbyder hjælp til unge og voksne

via individuel rådgivning og kursustilbud.

Under indsatsområdet Uddannelse, beskæftigelse og erhverv er der stor fokus på at støtte unge i

at få viden om og fodfæste på arbejdsmarkedet eller gennemføre en uddannelse. Dette sker via

projekterne Lommepengeprojektet og Uddannelsesvejledning- og mentorordning. Drivkraften er

en indsats for førtidspensionister som via rådgivning og gruppetilbud kan komme i arbejde, frivilligt

arbejde og opnå større livskvalitet i hverdagen.

Under indsatsområdet Beboernetværk, inddragelse og demokrati sættes fokus på at bakke op om

de frivillige kræfter hos beboerne og nye samarbejdsmuligheder for afdelingsbestyrelserne. Ved

hjælp af en Aktivitetsmedarbejder arbejdes der på at skabe et levende fælleshus i afdeling 630,

som alle beboere føler et medansvar for og som også bruges af andre i lokalområdet. Samarbejdet

med skolerne i Caseboden skal inddrage børn og unge i boligområdernes aktiviteter og skabe nye

netværk.

Der er stor fokus på indsatsområdet Sundhed i helhedsplanen og på, at beboerne kan støtte

hinanden i positive livsændringer. Individuelt sundhedstjek skal afdække sundhedsudfordringer og

skabe kontakt til rette hjælp mens Sundhed, kost og trivsel har udgangspunkt i alle de fælles tiltag,

der kan bringe beboerne sammen om sunde vaner og større trivsel. Beboernes mulighed for at

støtte hinanden i sjove og sunde livsændringer er i fokus i Motion med din nabo og

motionsambassadører. Madklubber for børn skal både interessere børn i sund mad og skabe

positive relationer børnene imellem.

Positive relationer mellem børn og unge er også i fokus under indsatsområdet Kultur og fritid i

Fridagsaktiviteter for børn og unge med aktivitetstilbud i boligområderne i sommerferier og andre

fridage. Idrætslederuddannelsen skal støtte unge fra boligområderne i at blive træner, rollemodel

og starte aktiviteter for de yngre børn i boligområderne. Beboernes iderighed og ønsker om større

naboskab og netværk på tværs skal støttes via en aktivitetspulje og hjælpe til at starte

fritidsaktiviteter i boligområdet, som kan køre på egen hånd.

Den boligsociale helhedsplan forventes at køre fra 1. januar 2015 – 31. december 2018.

Side 5 af 34

3. Baggrund 3.1 Kort om afdelingerne

For at afdække afdelingernes problemkompleks er der indhentet relevante tal og afholdt en lang række møder med samarbejdspartnere og relevante interessenter. Derudover er der afholdt møder med afdelings- og organisationsbestyrelser, boligorganisationernes medarbejdere og beboere i de to afdelinger.1 Tallene og samtalerne giver indtryk af to boligafdelinger, der deler en lang række af fælles udfordringer og på samme tid er meget forskellige. De to afdelinger er meget forskellige både i beboersammensætningen og de fysiske rammer, hvilket kan give udfordringer i en fælles helhedsplan, som må tilpasses forskellighederne. I afd. 630 er der givet tilsagn fra LBF til en fysisk helhedsplan med en gennemgribende renovering samt oprettelse af et fælleshus. Renoveringen vil komme til at løbe i hele samme periode som den boligsociale helhedsplan og derfor påvirke beboerne med de mange forandringer det vil give og nogle beboere skal genhuses for en periode. Renoveringen af Bomidtvests forhenværende kontorbygning til et fælleshus for beboerne i afdeling 630 er planlagt til at løbe fra starten af 2015 og med forventede indvielse i sensommeren 2015. Det vil give nogle logistiske udfordringer i forhold til opstarten af aktiviteter i afdelingen mens renoveringen af huset står på. I afd. 11 er der ikke planer om en fysisk helhedsplan, dog er der påbegyndt et arbejde for at undersøge mulighederne for at bygge et fælleshus i afdelingen. Da dette har lange udsigter oprettes der en projektlejlighed i projektperioden og den nye afdelingsbestyrelse har lavet et gammelt vaskerum om til mødelokale, hvor der også kan samles mindre grupper. Til større aktiviteter vil det blive nødvendigt at bruge lokaler hos de nærliggende institutioner og skoler. I afd. 11 bor der 693 beboere fordelt på 300 husstande. Afd. 11 er et etagebyggeri opført i perioden 1968-1974 og er bestående af 10 blokke, hvor der er placeret 5 blokke på hver side af den trafikkerede Stadion Alle. I nærområdet er der to folkeskoler, en idrætshal og en integrereret institution. Afdelingen er beliggende ca. 1 km. fra midtbyen i Ikast. I afd. 630 bor der 692 beboere fordelt på 368 husstande. Afd. 630 er et etagebyggeri opført i perioden 1957-1965 og er centralt beliggende i byen med skole, institution og indkøb i nærområdet. I boligblokkene i afdelingen er der stor afstand fra første til sidste blok og afdelingen er delt af Grønlandsgade og Islandsgade. Boligblokkene er bygget i 3 omgange og varierer meget i udseende, kvalitet og beboersammensætning.

4. Vision og overordnede mål Vores vision for den boligsociale helhedsplan er:

- at de to boligområder bliver attraktive bydele for beboerne og byens borgere, hvor egne og lokale ressourcer anvendes til at sikre trivsel og kontinuerlig udvikling.

Det er et fælles mål for Ikast-Brande Kommune, Ikast Andelsboligforening og Bomidtvest, at vi med den boligsociale helhedsplan starter en forandringsproces, der skaber blivende ændringer. Ændringer der kommer beboerne, boligområderne og lokalområdet til gavn. Begge

1 Bilag 4 Inddragelsesprocesser

Side 6 af 34

boligorganisationer har taget hul på en udviklingsproces, som giver ideelle betingelser for at få beboerne og andre lokale ressourcer involveret i et fysisk og socialt løft af områderne. For alle tre parter har det fra starten været vigtigt med involvering og inddragelse af beboere og samarbejdspartnere, så de føler et medejerskab i helhedsplanen, og at de kan genkende egne ønsker og behov i aktiviteterne2. De overordnede mål vi vil opnå i helhedsplanens periode: Mål 1:

Boligområderne er attraktive og trygge og bruges aktivt af beboere og andre borgere i Ikast By.

Vores succes vil kunne måles via en stigning i aktiviteter i begge boligområder og at borgere fra andre dele af Ikast bruger tilbuddene i de to afdelinger – aktiviteter og fælles faciliteter. Mål 2:

Beboerne oplever større tilfredshed med deres sundhed og trivsel.

Vores succes vil kunne måles i, at flere beboere deltager i sundhedsfremmende tilbud og har fået indarbejdet nye sundhedsvaner i deres hverdag ved hjælp af tilbud og aktiviteter fra helhedsplanen. Mål 3:

Flere beboere modtager støtte og rådgivning som forbedrer deres muligheder for egen handling.

Vores succes vil kunne måles i, at beboerne benytter sig af de nye muligheder, som helhedsplanens aktiviteter giver og at forskellige grupper foretager positive ændringer i deres hverdag. Mål 4:

Beboerne er aktive i at fremme naboskab, medejerskab og en fælles identitet i boligområdet.

Vores succes vil kunne måles i, at der oprettes flere aktiviteter i boligområderne, at flere beboere end i dag er aktive som frivillige i boligområderne og at undersøgelser viser en oplevelse af større naboskab blandt beboerne. Mål 5:

Flere unge har fået tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Vores succes vil kunne måles ved, at færre unge mellem 16 og 25 år er på overførselsindkomst eller i midlertidige foranstaltninger og flere er i job og gennemfører en uddannelse.

Side 7 af 34

Mål 6:

Ny metoder er udviklet til gavn for beboerne i de to boligområder og forankret i kommunens – og

boligorganisationernes drift.

Vores succes for mål 6 vil kunne måles og dokumenteres ved den løbende evaluering af nye tiltag iværksat i den boligsociale helhedsplan og antal metoder, der forankres permanent og overføres til andre dele af kommunens og boligorganisationernes virke. De målbare succeskriterier uddyber vi på indsatsområdeniveau og under de enkelte projektbeskrivelser (jf. afsnit 6 Indsatserne). Vi vil bl.a. dokumentere opnåelsen og effekten af vores succeskriterier ved målemetoderne:

5. Overordnede perspektiver: værdier, metoder og sammenhæng i helhedsplanen Arbejdet med den boligsociale helhedsplan i Ikast er baseret på nogle fælles værdier og overvejelser om metodiske tilgange, som vi mener adresserer de udfordringer, vi ser i de to boligafdelinger. Det fælles værdigrundlag for helhedsplanen: Alle borgere har ressourcer, der kan bringes i spil for at skabe positive forbedringer i eget liv og til at bidrage til fællesskabet. Derfor vil vi tage udgangspunkt i den enkeltes ønsker og ressourcer og skabe et ligeværdigt samarbejde. Det kræver nytænkning og nye metoder for at opnå nye og bedre resultater. De gode ideer skal gribes og de tre samarbejdspartnere skal tænke hinanden ind i løsninger.

- Nulpunktsundersøgelse ved start og slut i projektperioden - Logbøger og registreringer - Statistikker fra fagområder i Ikast-Brande Kommune - Statistikker fra boligorganisationerne - Interviews - Undersøgelser - Evalueringer - m.m.

Side 8 af 34

De vedvarende succeser opnås ved at inddrage beboerne og lokale ressourcer i form af lokale virksomheder, foreninger og organisationer i løsning af opgaver. Samarbejdet om helhedsplanen skal forgå med gensidig tillid til hinanden, beboerne og andre samarbejdspartnere og en konstruktiv dialog samt nye kommunikationsformer. Grundlæggende metoder i helhedsplanen: Nærhed og relationer Solidt relations arbejde er helt grundlæggende for vores metodevalg i helhedsplanen og er det, der baner vejen for positive forandringer og samarbejde. Derfor har vi valgt at prioritere mange af vores ressourcer på at skabe to projektbaser – en i hver afdeling – hvor de boligsociale medarbejdere vil have deres hverdag. Her vil de kunne opbygge de relationer til beboerne og lokale samarbejdspartnere og indhente den viden og de idéer, der kan sikre, at aktiviteterne i helhedsplanen blive en succes og målene opnås. Små synlige succeser Vi vælger at bruge energi i det første år af projektperioden til sammen med beboerne at realisere nogle af de mange idéer og ønsker, de har bidraget med i processen med at udarbejde ansøgningen. Vi tror på at små, konkrete aktiviteter (eks. Familienetværk, Motion med din nabo, Fridagsaktiviteter for børn), der tiltrækker mange forskellige typer af beboere, sætter positive spiraler i gang og baner vejen for de lidt ”tungere” faglige indsatser i helhedsplanen. Individ – og gruppeindsatser Vi har bevist valgt en kombination af indsatser med flere forskellige tilgange. Nogle aktiviteter er specifikke faglig tiltag rettet mod det enkelte individ og den enkelte familie (eks. Økonomisk rådgivning, Sundhedstjek, De Utrolige År). Nogle aktiviteter er rettet mod grupper af beboere med fokus på at skabe nye netværk (eks. Familienetværk, Drivkraften, Forældre Dialog). Enkelte indsatser er paraplyprojekter med konkrete mål men plads til, at initiativerne løbende udspringer fra beboernes egne behov og ideer (eks. Sundhed, kost og trivsel, Fritidsaktiviteter for voksne og familier). Nærmiljø og brobygning Vores analyser viser, at mange beboere ikke udnytter de tilbud, der er målrettet dem, fordi enten den geografiske eller psykiske afstand er en barriere. Metoderne er derfor en kombination af at oprette aktiviteter og tilbud i boligområderne og samtidig bygge bro til eksisterende tilbud uden for boligområdet (eks. sundhedstiltag, fritidsaktiviteter for voksne, fridagsaktiviteter for børn). Dobbeltgevinsten er, at beboerne lærer medarbejdere, foreninger m.fl. at kende og omvendt møder de beboerne i deres egne rammer. Ved at trække kommunale medarbejdere ud i boligområderne skaber vi nye rammer for dialog og plads til metodeudvikling. Ambassadør - / tovholdermetoden Vi vil arbejde med at igangsætte processer, hvor vi starter aktiviteter med professionel støtte og derefter finder tovholdere blandt beboere som evt. med uddannelse og coaching efter behov kan stå for aktiviteterne fremover. I tråd hermed går ”Ambassadørmetoden” som en rød tråd gennem flere af vores projekter, da vi har erfaret at beboerne er de bedste ambassadører for ny viden, tilbud og muligheder (eks. Motion med din nabo, Kurser for frivillige, Drivkraften for førtidspensionister, Idrætsleder uddannelse for unge).

Side 9 af 34

Beboerinddragelse og beboerdemokrati Vi har allerede i udarbejdelsen af ansøgningen brugt mange ressourcer på at inddrage beboerne og afdelingsbestyrelser på forskellig vis. Det har vist både hvor store ressourcer og god energi, der er i områderne men samtidig, hvor hurtigt man kan miste opbakningen, interessen og tilliden. Vi vil arbejde for at bakke beboerne op i at forme egne aktivitets- og interessegrupper (eks. via Fælleshuset i afd. 630, Fritidsaktivitetspuljen) og støtte afdelingsbestyrelserne i deres egen udviklingsproces som nøglepersoner i helhedsplanen (eks. via Samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne). Samarbejde med organisationer, virksomheder, foreninger m.fl. Vi vil arbejde for at koble grupper af beboerne og de to afdelingsbestyrelser sammen med en bred vifte af lokale ressourcer, så aktiviteter kan fortsætte efter helhedsplanen slutter (eks. Caseboden, Madklubber for børn, 4H aktiviteter). De eksterne partnere skal have plads til at bidrage med nye idéer og etablere nye samarbejdsformer.

6. Indsatserne I helhedsplanen for afd. 11 og afd. 630 ønsker beboerne og de tre samarbejdspartnere at arbejde med følgende indsatsområder, som sammen skal indfri de overordnede mål og visionen:

1) Børn, unge og familie 2) Uddannelse, beskæftigelse og erhverv 3) Beboernetværk, inddragelse og demokrati 4) Sundhed 5) Kultur og fritid

Indsatserne bliver uddybet i de næste afsnit, hvor vi vil komme mere ind på formålet, succeskriterier og målemetoder for hvert indsatsområde, og hvordan de spiller sammen med de overordnede mål. Vi har ikke valgt at arbejde med indsatsområdet Image og kommunikation, selvom det er et område, vi vil komme til at beskæftige os med i helhedsplanen. Vi forventer, at effekten af de mange aktiviteter er et forbedret image for de to boligområder. Der er afsat timer og ressourcer til kommunikationstiltag i helhedsplanen, som både vedrører den interne (beboere, medarbejdere, de tre ansøgerparter) og den eksterne kommunikation (pressen, samarbejdspartnere, lokale aktører). Timerne vil bl.a. gå til oprettelse og vedligeholdelse af en fælles webside, annoncering og nyhedsbreve.

6.1 Børn, unge og familie Aktiviteter under Børn, unge og familie:

Økonomisk rådgivning

Familienetværk

Forældredialog

De Utrolige År

Side 10 af 34

6.1.1 Økonomisk rådgivning

Formål - At vende underskud til overskud på både det økonomiske og det

personlige plan, som kan give en positiv afsmittende effekt på bl.a. familie, helbred og job. - At skabe overblik over den økonomiske situation og samtidig opbygge nogle redskaber til at kunne klare hverdagen og økonomien og tage ansvar for egen økonomi fremover. - At boligforeningerne udsender færre rykkerskrivelser til beboere i de to afdelinger.

Indhold og praksis 1) Individuel rådgivning: skabe overblik over den økonomiske situation, få hjælp til at komme videre samt få information om rettigheder. Et personligt rådgivningsforløb kan bestå af alt fra et til flere møder, som afvikles i beboerens eget hjem eller i afdelingernes lokaler. Mellem møderne arbejder beboer og rådgiver videre med udgangspunkt i aftaler indgået på møderne. 2) Kurser i afdelingernes egne lokaler: en langsigtet opkvalificering med konkrete værktøjer med henblik på selv at kunne styre sin økonomi i fremtiden. Ovenstående er baseret på en respektfuld tilgang til deltagerne. Det handler om at se mennesket bag det økonomiske rod og flytte fokus fra kaos til en stabil økonomisk fremtid. Den økonomiske rådgivning vil være skarpt adskilt fra den øvrige kommunale sagsbehandling. Tilbuddet vil være en del af boligforeningernes velkomstpakke til nye beboere og gives i en toårig projektperiode med start primo 2015. Det eksakte starttidspunkt afhænger af ansættelsestidspunktet for rådgiveren.

Målgruppe - Alle beboere som har brug for hjælp til at få skabt overblik over deres økonomiske situation. Tilbuddet omfatter beboere i begge boligområder – både unge og voksne.

Succeskriterier - At minimum 50 husstande tager imod tilbuddet om personlig rådgivning eller kurser i løbet af den toårige projektperiode. - At antallet af rykkerskrivelser fra boligforeningerne til beboere i de to afdelinger nedbringes med 20 procent i løbet af den toårige projektperiode

Samarbejdsrelationer Boligforeningerne og kommunen samarbejder om tilbuddet.

Målemetode Rådgiveren registrerer løbende antal husstande, som benytter sig af den personlige rådgivning, samt udbudte kurser. Boligforeningerne registrerer løbende antal rykkerskrivelser sendt til beboere i de to afdelinger. Der gøres status en gang i kvartalet.

Side 11 af 34

Medarbejderressourcer Ikast-Brande Kommune ansætter en rådgiver i 8 timer/uge:

Personlig rådgivning (samtaler inkl. forberedelse) 6 timer/uge

Koordinering 1 time/uge

Kursusaktivitet 1 time/uge Kurserne gennemføres evt. i samarbejde med frivillige, der har en baggrund som bankansat eller på anden måde har erfaring fra den finansielle verden. De boligsociale medarbejdere bidrager med 4 % af deres tid og projektlederen med 3 %.

Forankring Efter den toårige projektperiode evalueres tilbuddet med henblik på at vurdere mulighederne for at gøre tilbuddet permanent og eventuelt udvides til også at omfatte andre borgere i Ikast-Brande Kommune.

6.1.2 Familienetværk

Formål - At støtte enlige forældre og småbørnsfamilier i at få et stærkere netværk i deres nærmiljø med henblik på, at de kan støtte hinanden i hverdagen og i at bruge kommunens tilbud. - At være igangsætter på en småbørnsgruppe, som kan køre videre mellem beboerne selv. - Enlige forældre og småbørnsfamilier får skabt en eller flere grupper, der mødes med et fast aftalt mellemrum – for eks. 2 gange om måneden. - Småbørnsfamilier får rådgivnings- og kulturtilbud, som de selv har forslået. - Enlige forældre får oplevelser sammen med deres børn og i selskab med andre fra boligområdet og motiveres til at deltage i andre aktiviteter.

Indhold og praksis Aktiviteter under Familienetværk: 1) Legestuer for småbørnsfamilier med lege, musik og fysisk

aktivitet for børn 2) Fællesspisning 3) Rådgivningstilbud – sundhedspleje, pædagoger m.m. 4) Forældreaftener med emner og debat - med børnepasning 5) ”Læs sammen”- samarbejde med biblioteket

- I lokaler i boligområdet er der forskellige tilbud til småbørnsforældre. Nogle aktiviteter er kun for voksne og andre er, hvor børnene er omdrejningspunktet i aktiviteten. - Ved voksen aktiviteter er der tilbud om børnepasning i nærheden af de voksnes aktiviteter, så de enlige forældre også kan deltage.

Målgruppe - Småbørnsfamilier i de to boligafdelinger.

Succeskriterier - Der oprettes 1 familiegruppe i hvert boligområde, der kører i mindst 1 år. - Mindst 60 familier har deltaget i familienetværksaktiviteter - Der tilknyttes rådgivere og kulturelle tilbud mindst 3 gange i hvert

Side 12 af 34

forløb. - Deltagerne holder mindst 6 møder uden professionel hjælp. - Deltagerne har fået udvidet sit netværk og mødes mere også på eget initiativ og hjælper hinanden med fx børnepasning, indkøb, samtaler.

Målemetode - Registrering af mødegange, antal deltagere og professionelle tilbud. - Evaluering efter 6 måneder sammen med deltagerne foretages af de boligsociale medarbejdere. - Spørgeskemaundersøgelse efter 1 år

Samarbejdsrelationer - Sundhedsplejerske - Pædagoger - Musikskolen - Biblioteket - Skoler, klubber, daginstitutioner - Frivillige organisationer

Medarbejderressourcer - Boligsociale medarbejdere bruger 30 % af deres tid og projektlederen 5 %

- Aktivitetsmedarbejder i Fælleshuset - Kommunale medarbejdertimer – Biblioteket, børn og

familie og Børneby Øster bidrager med i alt ca. 252 timer

Forankring - Et etableret netværk så målgruppen selv tager initiativ til at

mødes og hjælpe hinanden.

6.1.3 Forældredialog

Formål - At øge børn/unges robusthed og selvværd samt nedsætte

antallet af konflikter ved at etablere fællesviden og fælles

pædagogisk værktøjskasse om robusthed på flere forskellige

arenaer, hvor børn og unge fra de to boligområder færdes i deres

dagligdag, inklusiv i familien.

- At børn og unge føler sig Set-Mødt-Forstået, hvilket er tre

grundlæggende trin i det anerkendende møde og indgangen til en

konstruktiv samtale og forståelse for egen situation.

- At skabe forbedret dialog mellem forældre i boligområdet,

forældre og professionelle og forældre og frivillige.

Indhold og praksis Der indgås et partnerskab og samarbejde med læge Poul

Lundgaard Bak fra ”The Child Mental Health Research Program”,

Aarhus University & Region Midt om at styrke børn og unges

mentale sundhed/robusthed i de to lokalområder via en styrket

forældredialog.

Side 13 af 34

Indholdet er:

- En række undervisningssessioner med deltagere fra familier i de

to boligområder, afdelingernes ejendomsfunktionærer, skoler,

daginstitutioner, SFO’er, idrætsklubber, bibliotek o.l. relevante

voksne.

- Min. to møder til hver gruppe af voksne: Et møde af 2 – 3 timers

varighed hvor konceptet/metoden introduceres og et

opfølgningsmøde et par måneder senere. Undervisningen kan

ligge enten i dag- eller aftentimerne. Et senere større fællesmøde

med alle involverede parter hører også med til dette projekt, hvor

de forskellige grupper mødes til en dialog om, hvordan de i

fællesskab anvender den nye viden i hverdagen.

I dette projekt indgår også et samarbejde med andre unge, fx

trænere i idrætsklubber, spejderledere m.v., så disse unge frivillige

kan få værdifuld viden og samtidig være en rollemodel.

Målgruppe Primære: børn og unge i de to lokalområder

Sekundære: deltagerne i projektet, de voksne omkring dem

(familie, frivillige, fagprofessionelle).

Succeskriterier At mindst 5 familier i hvert boligområde deltager i

undervisningsforløbet.

At mindst 1 skole eller institution i hvert boligområde deltager i

undervisningsforløbet

At mindst en vicevært fra hvert boligområde deltager

At minimum en lokal forening deltager

At 80 % af deltagerne mener, at de har fået bedre redskaber til at

støtte børn og unge i hverdagen.

Målemetode Poul L. Bak har udviklet undersøgelsesmetoder, der kan måle

effekten af undervisning/intervention. Nærværende projekt vil

indgå som en vigtig del i det nationale forskningsprojekt, da der

med indsatsen er tale om et slags udvidet forsøg i forhold til andre

kommuner Ikast-Brande kan sammenligne sig med. Således er det

Poul L. Bak der foretager både undervisning og effektmåling.

Registrering af deltagerne i forløbet.

Samarbejdsrelationer - Poul L. Bak

Side 14 af 34

- Daginstitutioner med børn fra de to boligområder.

- Folkeskoler, SFO’er med elever fra de to boligområder.

- Foreninger (idræt, spejder m.v.) fra de to boligområder.

- Børne- og Familieafdelingen og Sundhedsstaben, Ikast-Brande Kommune

- Viceværter fra Bomidtvest og Ikast Andelsboligforening

Medarbejderressourcer - Sundhedsstaben i Ikast-Brande Kommune

Skole, daginstitutioner m.fl.

Boligsociale medarbejdere bruger 8 % af deres tid og

projektlederen 2 %

Forankring Hvis projektet giver positive resultater kan aktiviteten forankres i

Ikast-Brande Kommunes skoler og institutioner i samarbejde med

boligorganisationerne og relevante foreninger.

6.1.4 De Utrolige År

Formål Målet med De Utrolige År er at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og forældre. Derigennem fremmes udviklingen af børns selv-reguleringsevner, sociale kompetencer og i det hele taget de færdigheder, der skal til for at kunne mestre livet. Forskningen viser generelt for De Utrolige Års forældretræning:

Forbedrede forældrekompetencer Forbedret selvfølelse og reduceret stress hos forældre Reduktion i adfærdsvanskeligheder hos børn

Målet med at tage den med ind som en del af den boligsociale indsats er at bruge nye metoder til at motivere flere udsatte familier til at tage imod tilbuddet. Det vil ske ved bl.a. at placere undervisningsprogrammet i nærmiljøet, som er kendt og overskueligt at møde op til. Samtidig at bruge de nye relationer, der skabes via andre aktiviteter i den boligsociale indsats til at overbevise familierne om det positive ved at deltage i forløbet.

Indhold og praksis Der udbydes mellem 2 og 4 omgang af undervisningsprogrammet ”De Utrolige År” for småbørnsforældre. Undervisningen lægges i boligafdelingerne eller på den lokale daginstitution, som familierne kender. Der arbejdes med at motivere forældrene til at tage imod tilbuddet via de positive relationer, der opbygges til fx sundhedsplejerske,

Side 15 af 34

sundhedskonsulenter, skolens lærere og daginstitutionspersonale i andre sammenhæng i projektet – for eks. via Familienetværks aktiviteter, sundhedskonsulentrådgivning o.l. Der vil også blive arbejdet på at tilrette kommunikationen i undervisningsprogrammet, så det passer til forældre med udfordringer med dansk. Deltagerne i undervisningen er fortrinsvis beboere fra boligafdelingerne, men også andre familier vil få et tilbud om at deltage med henblik på, at der skabes nye netværk med andre familier i Ikast. Nye former for kommunikation før, under og efter undervisningsforløbet skal også sikre en fastholdelse af deltagerne og en forbedret dialog efterfølgende.

Målgruppe

- Småbørns familier i afdeling 11 og afdeling 630. Vi har ikke på nuværende tidspunkt et oversigt over hvor mange børn, der er i ”bekymrings” gruppen hos kommunens medarbejdere.

Succeskriterier - At mindst 80 % af de henviste familier fra de to boligområder takker ja til tilbuddet - At samtlige deltagere oplever at have fået bedre redskaber til forældrerollen

Målemetode - Registrering af antal familier, der er henvist og deltager foretages

af IBKs børne - og familieafdeling

- Spørgeskemaundersøgelse efter endt forløb

Samarbejdsrelationer Ikast-Brande Kommunes Børn og Familie afdeling.

Medarbejderressourcer Ikast-Brande Kommunes Børn og Familie afdeling

De Boligsociale medarbejdere bidrager med 6 % af deres tid.

Forankring Hvis de ny metoder med geografisk placering, motivationsarbejde og kommunikationstiltag virker, vil de blive en permanent del af Ikast-Brande Kommunes tilbud.

6.2 Uddannelse, beskæftigelse og erhverv Aktiviteter under Uddannelse, beskæftigelse og erhverv:

Lommepengeprojekt

Uddannelsesvejledning og mentorordning

Drivkraften – indsats for førtidspensionister

Side 16 af 34

6.2.1 Lommepengeprojekt

Formål - At Lommepengeprojektet på sigt øger sandsynligheden for et

ordinært fritidsjob, en uddannelse og bedre tilknytning til

arbejdsmarkedet for den enkelte unge.

- At de unge får et indblik i jobsøgning, arbejdspladsregler, skat,

bankkonto m.m.

- At beboerne oplever, at de unge bidrager positivt til boligområdet.

- At det giver den unge et ansvar for sit eget boligområde, som

også smitter positivt af på de andre unge i boligområdet og de på

den måde bliver gode rollemodeller.

Indhold og praksis - Lommepengeprojektet oprettes i afdeling 11 og 630 og i hver

afdeling er der ansat 3 unge ad gangen.

- De unge er ansat af boligorganisationerne og aflønnes via

helhedsplanen. De unge ansættes i 4 timer om ugen og kan være i

projektet op til et år.

- De unge er i det daglige arbejde tilknyttet en vicevært i

afdelingen. Arbejdsopgaverne udføres i samarbejde med

viceværter og medarbejdere fra den boligsociale helhedsplan. Der

vil muligvis være opgaver i forbindelse med renoveringen i afdeling

630, som de unge kan løse.

- Opgaverne skal bidrage positivt til boligområdet. Ex på

arbejdsopgaver: vedligeholdelsesopgaver, oprydning, rengøring,

pasning af bede, børnepasning ved fælles arrangementer og

omdeling og ophængning af informationsmateriale.

Arbejdsopgaverne følger reglerne for fritidsjob og vil derfor ikke

være fysisk hårdt arbejde eller betjening af maskiner.

- De unge får behov for en del vejledning i arbejdet og en længere

snor, og den reelle aflastning for viceværterne kan derfor være

meget begrænset.

- For at støtte viceværterne i deres arbejde afholdes der mindst 2

gange om året fællesmøder for viceværterne i de to afdelinger,

hvor erfaringer kan udveksles og evt. udfordringer drøftes.

- De unge bliver ansat på baggrund af en formel

ansøgningsprocedure med ansøgning og samtale. De boligsociale

medarbejdere er tovholdere på projektet og er ansvarlige for

ansættelserne. Udvælgelsen vil ske i samarbejde med skolerne.

- Projektet indledes med et opstartsmøde for både de unge og

forældrene ang. retningslinjer, arbejdsopgaver, regler, løn m.m.

Forældrene og de unge skriver under på en ansættelseskontrakt.

- Når den unge stopper i projektet tilbydes nogle timers hjælp til at

skrive ansøgninger og til at drøfte, hvor den unge kan søge

fritidsjob. Denne vejledning tilbydes til alle 13-16 årige i de to

Side 17 af 34

boligområder.

- Med udgangspunkt i regler for fritidsjob for aldersgruppen 13-15

år vil den daglige arbejdstid ikke overstige to timer på skoledage

og med et maksimum på 12 arbejdstimer pr. uge.

Målgruppe - Unge drenge og piger i alderen 13-16 år, der bor i en af de to

boligafdelinger og ikke i forvejen har et fritidsjob.

Succeskriterier - 50% af de unge i lommepengeprojektet får et ordinært fritidsjob

efterfølgende.

- At mindst 18 unge har fået erfaring med et fritidsjob

- At mindst 25 unge har taget imod jobsøgningsvejledning

- At de unge oplever at have fået en større viden om at arbejde og

dertil relaterede emner.

Målemetode - Løbende registrering over antal unge og antal timer.

- De unge udfylder et skema om deres viden om arbejdsrelaterede

emner m.m., når de starter i projektet og når de forlader projektet.

Samarbejdsrelationer - Boligorganisationerne (administrationen lønforhold m.m.) og

viceværter

- Jobkonsulenter eller UU vejledere

- Entreprenør i afdeling 630

- Skolerne

Medarbejderressourcer Viceværter – 4 timer om ugen i hvert område

Vejledere IBK – 12 t/år

Boligsocial medarbejdere bruger 2 % af deres tid og projektlederen

2 %

Forankring - Lommepengeprojektet er efter helhedsplanen forankret i driften i

de to boligorganisationer og der afsættes midler til aflønning af

unge i budgettet hvert år.

- Unge fra lommepengeprojektet får hjælp til at finde ordinært

fritidsjob i kommunens regi fx via ungdomsklubber eller UU.

6.2.2 Uddannelsesvejledning og mentorordning

Formål - At støtte flere unge i at vælge en uddannelse – og den rigtige uddannelse. - At give forældrene større mulighed for at støtte de unge i deres uddannelsesvalg. - Metodeudvikle forskellige tilgange i forhold til uddannelsesvejledning af målgruppen. - At få flere frivillige mentorer / rollemodeller ude i boligområderne.

Side 18 af 34

Indhold og praksis - Åben uddannelsesvejledning i lokaler i eller i nærheden af boligområderne. Det vil betyde øget synlighed om UU og uddannelsesvejledning for de unge og deres forældre. De unges forældre er en meget vigtig brik i uddannelsesvejledningen. Derfor vil det være vigtigt at forbedre forståelsen hos forældrene af det valg deres unge står overfor. - Temadage/aftener i forhold til uddannelsesvejledning. - Orienteringsaftener/forældreaftener i nærmiljøet for at forældrene og de unge i højere grad deltager i møder og herved får relevant viden om uddannelsesmuligheder. - Mentorordning: uddannelsesvejlederne kan visitere de unge til tilbuddet om en frivillig mentor. Den unge vil møde et menneske der har lyst til at være en personlig støtte på den unges vej mod uddannelse eller job. Det er den unge og den frivillige mentor der sammen bestemmer, hvad indholdet skal være. - Rollemodeller: unge som tidligere har haft udfordringer, men som er kommet godt i gang med uddannelse og som kan bidrage med ”den gode historie” - Medarbejdere fra lokale firmaer, med forskellige stillingstyper, der kan fortælle om deres uddannelses- og karriereforløb, deres opgavetyper, lønforhold m.m. M.h.p. at give både unge og deres forældre et bedre indblik i forskellige typer af erhverv og hvordan de er knyttet til uddannelser.

Målgruppe - Elever der går i grundskolen og deres forældre. - Unge i aldersgruppe 18-24-årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse

Succeskriterier - 20 unge i hver afdeling tager imod tilbuddet om ekstra vejledning i boligområderne. - Mindst 20 familier tager imod tilbuddet om forældreaftener.

Målemetode - Registrering af hvor mange unge vi har fået kontakt til i målgruppen - Notering af hvor mange der deltager ved forældremøder

Samarbejdsrelationer - UU-vejledere - Lokale virksomheder - Rollemodeller - Frivillige - Koordinator for det frivillige mentorkorps i IBK - Beskæftigelsesrådgivere

Medarbejderressourcer UU vejledere = 144 t

Frivillige mentor = 120 t

Boligsocialmedarbejdere bruger 4 % af deres tid og projektlederen

bruger 7 %

Forankring Nye metoder forankres i UU vejledningens almindelige tilbud, hvis

de er effektfulde.

Side 19 af 34

6.2.3. Drivkraften- indsats for førtidspensionister

Formål - At sikre at førtidspensionister i de to boligområder får dele i de rådgivnings- og kursustilbud møntet på deres målgruppe ved at bruge nye metoder for at skabe kontakt. - At flere førtidspensionister oplever en større livskvalitet i deres hverdag. - At flere førtidspensionister får et job ved siden af pensionen eller bliver frivillige. - At kursusforløbet bidrager til at deltagerne tager hul på positive ændringer i deres hverdag hen mod større trivsel og sundhed.

Indhold og praksis Drivkraften indeholder tre dele, der anvender flere forskellige metoder. Indsatserne er tilbud, og det er vigtigt at understrege i kommunikationen med målgruppen. Indsatsdel 1 Opsporing - Kontakt til målgruppen – via en stor og forskelligartet opsøgende indsats vil kommunens særlige jobkonsulent på området forsøge at få kontakt til så mange som muligt i målgruppen. Dette vil ske både via breve, netværk, ringe på døre og ved at være synlig i områderne til andre aktiviteter fx fællesspisning, sundhedstjek, motion eller lignende. Derudover vil der arbejdes bevidst med at bruge ”ambassadør metoden” så beboere, der har benyttet sig af tilbuddet motiverer naboer og venner i området til at tage imod. Indsatsdel 2 Så snart kontakten er etableret tilbydes individuelle rådgivnings samtaler. Via samtalerne afklares der om de pågældende er motiveret for job, frivilligt arbejde eller evt. at deltage i kursusforløbet Drivkraften i boligområdet med henblik på at forbedre sundhed og trivsel. Jobkonsulenten er behjælpelig med at finde egnede job eller frivilligt arbejde. Der vil løbende være samtaler, der fører direkte mod job, skånejob eller frivilligt job, deltagelse i sundhedstilbud, forløbsprogrammer eller misbrugsbehandling. Indsatsdel 3 Drivkraften – et udviklingsprojekt for førtidspensionister: Én gang om ugen (kan udvides til flere gange og flere grupper afhængig af ressourcer)

Målgruppe

Førtidspensionister i de to afdelinger

Succeskriterier - At 20 personer i hvert område tager imod et tilbud om rådgivning. - At 10 personer i alt kommer i job ved siden af deres pension - At 10 personer får et frivilligt arbejde - At 15 ønsker at deltage i kursusforløbet ”Drivkraften” - At 60 % af deltagerne oplever positive ændringer i deres trivsel og sundhed som resultatet af kursusforløbet.

Side 20 af 34

Målemetode Der føres logbøger over antal rådgivningssamtaler og resultaterne. Antal deltagere i Drivkraften registreres. Kvalitativ undersøgelse af deltagernes oplevelse af deres livskvalitet før og efter kursusforløbet. Endvidere deltagernes mål for deltagelse og de opnåede mål. Målinger foretages af den tilknyttede jobkonsulent evt. i samarbejde med jobbanken.nu

Samarbejdsrelationer Særlig Jobkonsulent Ikast-Brande Kommune, Virksomheder,

Frivillige Centret

Medarbejderressourcer Jobkonsulent for Førtidspensionister plus undervisere – 480 timer Boligsociale medarbejdere bruger 12 % og projektlederen 5 %

Forankring Ikast-Brande kommunes Jobcenter vil forankre positive resultater i deres indsats på området samt overføre metoderne til andre dele af kommunen.

6.3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati Aktiviteter under Beboernetværk, inddragelse og demokrati:

Aktivitetsmedarbejder i fælleshuset

Caseboden – samarbejde med skolerne

Kurser og inspirationsdage for frivillige

Samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne

6.3.1 Aktivitetsmedarbejder i Fælleshuset

Formål - At beboere og andre i lokalområdet bruger fælleshuset til aktiviteter og samvær - At brugere af fælleshuset får en god indføring i husets systemer og faciliteter - At beboere motiveres til et ”førstegangs” besøg i huset og føler sig hjemme - At beboerne besøger huset i den ugentlige åbningstid

Indhold og praksis - Der oprettes en socialøkonomisk stilling (skånejob, fleksjob eller lign.) i 6-8 timer om ugen i 2 år for at sikre, at så mange beboere som muligt får et ejerskab til huset og ser husets muligheder. Arbejdsopgaverne:

Vejlede brugere af huset i brug af husets systemer/faciliteter når nye aktiviteter skal i gang

Indkøb af basisvarer til husets drift

Holde huset åbent en gang om ugen i 2-3 timer, så beboerne kan læse avis og få en snak og en rundvisning

Evt. løse løbende opgaver omkring annoncering af

Side 21 af 34

aktiviteter, booking af lokaler eller lignende i samarbejde med husets aktivitetsmedarbejder

Holde huset pænt med let oprydning

Målgruppe - Primære: Kommende brugere af fælleshuset – beboere, borgere i lokalområdet, eksterne samarbejdspartnere - Sekundære: Borgere med ønske om at få et fleks-/skånejob eller lignende i fælleshuset. Aktivitetsmedarbejderen skal ikke være en fra afdelingen, da det kan føre til konflikter og misundelse blandt beboerne og de frivillige beboere.

Succeskriterier - At 60 % af husets brugere føler sig hjulpet af medarbejderen - At der er mindst en aktivitet i huset i hverdagene

Samarbejdsrelationer - Jobcenter, Ikast-Brande Kommune

Målemetode - Efter 8 måneders ansættelse laves der en mini-undersøgelse om brugerens tilfredshed med støtte til brug af huset - At der oprettes et skånejob

Medarbejderressourcer Boligsocial medarbejdere – 4 %

Forankring - Der arbejdes på at afdelingens beboere på et beboermøde vedtager at give tilskud til en stilling efter de to år over afdelingens budget.

6.3.2 Caseboden – samarbejde med skolerne

Formål - Skabe synergi og samarbejde på tværs af skolerne og de to boligafdelinger. - Eleverne får et andet og nyt kendskab til boligområderne. -Opgaverne bliver løst til glæde for beboere og helhedsplanen og til læring og erfaring for eleverne og lærerne.

Indhold og praksis - Folkeskolerne Østre, Nordre og Vestre i Ikast ser alle tre Caseboden som en spændende aktivitet med gode muligheder. Aktiviteten har en ramme, som kan tilpasses den enkelte skole både ift. ressourcer, Casebodens udformning, opgavebeskrivelser. Eksempler på opgaver:

- Oplæg, formidling, foredrag om emner fra undervisningen. Kan foregå i fælleshus i dagtimerne.

- Journalistik: fotografering, interviews m.m. i boligområderne. - It: hjælpe beboere med konkrete it udfordringer. - Ideer / brainstorme på hvordan vi fx skaber god kontakt til

unge i helhedsplanen.

Side 22 af 34

Målgruppe Primære målgruppe: Udskolingselever på Østre -, Nordre – og Vestre Skole i Ikast. Sekundære målgruppe: Beboerne og helhedsplanen der får løst opgaver.

Succeskriterier - Caseboden fungerer på mindst 1 af skolerne til alles tilfredshed. - Der løses mindst to opgaver om året ude i boligområderne.

Samarbejdsrelationer - Østre -, Vestre og Nordre Skole: ledelsen, lærere og elever - Frivillige i helhedsplanen

Målemetode - Projektlederen registrerer antal udførte opgaver - Evaluering af opgaverne udarbejdes af lærerne sammen med eleverne i det tidsrum, hvor skolen evaluerer andre fag og opgaver. - Evaluering af konceptet med skoleledere og lærere efter første år (år 1) med fokus på justering og tilpasning af aktivitet og sidste år (år 4) med fokus på forankring.

Medarbejderressourcer Boligsociale medarbejdere – 9 % og projektlederen 5 % Skoler – 36 t

Forankring - I slutningen af projektperioden evalueres på konceptet og elementer, der kan køre videre i samarbejde med frivillige i boligområderne og de to boligorganisationer fortsætter.

6.3.3 Kurser og inspirationsdage for frivillige

Formål - At uddanne frivillige, så de føler sig rustede til deres rolle og opgaver i den boligsociale helhedsplan og efter helhedsplanen. - At styrke samarbejdet mellem de frivillige. - At gøre det attraktivt at være frivillig. - At fastholde de frivillige. - At give de frivillige kompetencer og uddannelse til deres CV.

Indhold og praksis - Arrangere inspirations- og kursusdage for de frivillige - Besøg hos andre projekter for at udveksle erfaringer

Målgruppe - Frivillige beboere plus andre frivillige i projekterne fra både afd. 11 og 630.

Succeskriterier - At mindst 15 beboere i hvert boligområde er aktive som frivillige - At der afholdes mindst 2 kursus-/inspirationsdage - At 60 % af de frivillige deltager i udbudte kurser og inspirationsdage

Målemetode - Registrering af deltagere på kurserne - Registrering af frivillige på aktiviteter i området

Side 23 af 34

Samarbejdsrelationer - Frivilligcenteret Ikast - Center for Frivilligt Socialt Arbejde - 4 H - Ungdommens Røde Kors - Ikast-Brande Kommunes Aktive borgere

Medarbejderressourcer Boligsociale medarbejdere bruger 4 % og projektlederen 5 %

Forankring - Boligorganisationerne afsætter årligt midler til uddannelse af frivillige beboere. - Afdelingsbestyrelserne samarbejder med de frivillige om aktiviteter og inspirationsdage. - De frivillige i boligområderne bliver en del af Frivilligcenterets netværk.

6.3.4 Samarbejde mellem afdelingsbestyrelserne

Formål - At støtte afdelingsbestyrelserne, så de føler sig rustede til deres rolle i afdelingsbestyrelsen og i den boligsociale helhedsplan. - At styrke samarbejdet på tværs af de to boligafdelinger, så de deler erfaringer og bruger den synergieffekt det er at være flere om samarbejdet. - At skabe et positivt fundament for dialog mellem de to afdelingsbestyrelser og de boligsociale medarbejdere - At gøre det attraktivt at være med i afdelingsbestyrelserne.

Indhold og praksis - Kursusdage/seminarer for afdelingsbestyrelserne og de boligsociale medarbejdere med eksterne undervisere/facilitatorer - Begge afdelinger februar 2015 og november 2016- 1,5 dages kursus. - nye medlemmer af afdelingsbestyrelserne får en opsamling fra kurset og introduceret til den boligsociale helhedsplan af en boligsocial medarbejder

Målgruppe - Afdelingsbestyrelserne i afd. 11 og 630 inkl. suppleanter - Boligsociale medarbejdere

Succeskriterier - At alle fra afdelingsbestyrelserne deltager i kurserne. - At de efterfølgende bruger de lærte værktøjer. - At det styrker sammenholdet og samarbejdet.

Målemetode - Registrering af deltagere på kurserne - Evaluering af kursusforløbene og evaluering på fælles

bestyrelsesmøde

Samarbejdsrelationer - Boligorganisationerne - BL - Andre boligsociale helhedsplaner

Medarbejderressourcer Boligsociale medarbejdere bruger 2% og projektlederen 3 %

Side 24 af 34

Forankring Boligorganisationerne fortsætter med at afholde fælles kurser for de to afdelingsbestyrelser. Afdelingsbestyrelserne fortsætter med at deltage i kurser og konferencer, der styrker deres nye roller og fremmer rekruttering af nye medlemmer.

6.4 Sundhed Aktiviteter under Sundhed:

Individuelt sundhedstjek for voksne

Sundhed, kost og trivsel

Madklubber for børn

Motion med din nabo og motionsambassadører

6.4.1 Individuelt sundhedstjek for voksne

Formål - At sætte sundhed på dagsordenen og starte en dialog både mellem beboer og sundhedsprofessionel og beboerne imellem. - At åbne for en snak omkring påvirkede helbredsmarkører og indsatsområder. - At støtte beboeren i at tage skridt i den rigtige retning.

Indhold og praksis Der tilbydes gratis sundhedstjek i lokaler i boligområderne, hvor der måles: - BMI - Fedtprocent - Visceralt fedt (fedt om organerne) - Blodtryk - Blodsukker - Lungefunktion Beboere der ønsker det hjælpes videre til gruppetiltag, kurser, træning, rådgivning m.m. som er relevant for den enkelte. Disse tilbud kan igangsættes i Sundhedscentret eller i boligområderne efter behov.

Målgruppe - Voksne (+18 år) fra begge afdelinger - Blandet køn, alder og etnicitet

Succeskriterier Det kvantitative succeskriterie er, at 20% (ca. 100 personer) af de voksne beboere modtager et sundhedstjek.

Målemetode Optælling udføres af sundhedskonsulenter der udføre sundhedstjekket

Samarbejdsrelationer Sundhedscentret i Ikast

Side 25 af 34

Medarbejderressourcer Sundhedskonsulent – 100 t

Boligsociale medarbejdere – 4 % og projektlederen 2 %

Forankring Tilbuddet er et engangstilbud og skal ikke forankres. Der kan iværksættes tiltag til grupper med forskellige problemstillinger efterfølgende. Personale fra sundhedscenteret kan evt. være i fælleshuset og gøre opmærksom på deres tilbud til beboerne.

6.4.2 Sundhed, kost og trivsel

Formål - Give ensomme beboere mulighed for at møde andre - Give forudsætninger for at kunne træffe sundere valg under

indkøb og madlavning - Give børn gode relationer og madkundskaber - Give forudsætninger til at lave nemme, sunde og billige retter.

Indhold og praksis - Fællesspisning på tværs af kultur, hvor de forskellige etniske grupper præsenterer deres lands retter. - Madlavning -Lær at gøre dine livretter sundere fx i aftenskoleregi - Oplæg eller lignende i forbindelse med øvrige arrangementer, fx fællesspisning, omkring at spare penge på sund mad, tips og tricks til at få mest muligt ud af det. - Eventuelt kobles sammen med aktiviteten ”Madklubber for børn” med Ungdommens Røde Kors.

Målgruppe Alle beboere i henholdsvis afdeling 11 og afdeling 630.

Succeskriterier - At der kommer gang i fællesspisning i fælleshuset i afdeling 630 4-6 fællesspisninger om året.

- At der er interesse for madlavningsaftener med underviser på – mindst 8 deltagere pr. gang.

- At beboerne mødes på kryds og tværs af kulturer.

Målemetode - Optælling af antal gange der er fællesspisning samt antal

deltagere.

- Observationer af om fællesspisning og madhold tiltrækker

beboere af forskellige etniske baggrund.

- At der afholdes 4 madlavningsaftener med undervisere på og

mindst 8 deltagere på hvert hold.

Samarbejdsrelationer - Sundhedscentret - Aftensskole - Ungdommens Røde Kors - Vestbyens Børnehus og andre daginstitutioner og skoler

Medarbejderressourcer Sundhedskonsulenter – 108 t Vestbyens Børnehus – 260 t Aften skole undervisere – 36 t Boligsociale medarbejdere – 20 % og projektlederen 6 %

Side 26 af 34

Forankring Beboere skal selv være med til at arrangere fællesspisningen Sundhedskonsulenter eller aftensskole kan fortsætte med at

oprette undervisningshold i sjov, sund madlavning.

6.4.3 Madklubber for børn

Formål - At lære udsatte børn og unge at træffe sundere valg i hverdagen. - At lære børn og unge at lave sund mad og give dem sjove oplevelser og positivt netværk. - At styrke børnenes selvværd, livsglæde og viden om sundhed.

Indhold og praksis - Madklubberne kommer til at foregå i fælleshuset, i hjemkundskabslokaler på skolerne eller i en lokal institution. - Madklubben foregår typisk en hverdagsaften om ugen i 3 timer. - Aktiviteterne i Madklubberne varierer, da det i høj grad er de frivillige, der tilrettelægger Madklubbens indhold med udgangspunkt i deres og målgruppens ressourcer.

Målgruppe - Målgruppen er børn og unge, primært 4. – 8. klasse (10-14 år)

Succeskriterier - At 50 % af børnene synes, at de har fået mere viden om sund mad - At 50% af brugerne skaber nye og styrker eksisterende netværk

Målemetode - Gennem spørgeskemaer etableres baseline ved start af hver aktivitet. Herefter evalueres en gang om året også ved hjælp af spørgeskemaer. - Baseline og evalueringer udarbejdes i et samarbejde mellem den boligsociale medarbejder og de frivillige på aktiviteterne.

Samarbejdsrelationer - Ungdommens Røde Kors’ lokale udviklingsråd i Ikast - Ungdommens Røde Kors’ landsdækkende sekretariat - Skoler og daginstitutioner

Medarbejderressourcer - Ungdommens Røde Kors’ indsats håndteres af lokale frivillige

Boligsociale medarbejdere – 8 %

Forankring - Der arbejdes igennem projektperioden på at skabe samarbejde med kommunen og boligorganisationerne om den fremtidige drift af aktiviteterne. - Ungdommens Røde Kors’ lokale udviklingsråd vil stå for forankringen af frivillige

6.4.4 Motion med din nabo og motionsambassadører

Formål - Beboerne oplever, at de kan skabe positive sundhedsfremmende forandringer i deres hverdag sammen med andre. - Grupper af beboere støtter hinanden i at få en sundere hverdag. - Beboerne oplever et positivt fællesskab, der ikke kun handler om det sundhedsfremmende men også giver et netværk, der gavner

Side 27 af 34

den enkeltes livskvalitet og hverdag. - Beboerne bliver opmærksomme på kommunens tilbud og bliver trygge ved at bruge dem.

Indhold og praksis Motions og mini-motionsambassadørprojekt. Beboerne er med til at oprette motionshold efter egne ønsker og interesser. Sundhedskonsulenter eller andre idrætsundervisere tilknyttes holdene de første 6-10 gange. Frivillige beboere, der ønsker at være tovholder på et hold får undervisning/træning i at motivere andre beboere til at komme i gang eller holde fast i forskellige former for motion. Evt. søge eksterne fonde i samarbejde med frivillige beboere.

Målgruppe Voksne beboere der ønsker at dyrke motion sammen med sine

naboer og være med i et fællesskab omkring sundhed.

Succeskriterier - Der oprettes mindst to motionshold i hvert boligområde - Mindst 25 beboere deltager i hvert boligområde om året - Mindst to af motionsholdene fortsætter med frivillige tovholdere

Målemetode - Registrering af antal brugere og motionshold foretages bl.a. af aktivitetsmedarbejde for fælleshuset, sundhedskonsulenter eller motionsambassadører

Samarbejdsrelationer - Beboere - Lokale foreninger - Sundhedskoordinatorer fra IBK - ISI Idrætsefterskole og idrætshøjskole, Ikast

Medarbejderressourcer Sundhedscentret – 32 t

Eksterne undervisere efter behov

Boligsociale medarbejdere 25 % og projektlederen 10 %

Forankring Motionsholdene forankres i Fælleshuset i afdeling 630 og evt. hos

afdelingsbestyrelsen, daginstitutionen eller skolen i afdeling 11.

6.5. Kultur og fritid Aktiviteter under Kultur og fritid:

Fridagsaktiviteter for børn og unge

Idrætslederuddannelse for unge

Fritidsaktiviteter og aktivitetspulje – i boligområdet for voksne

6.5.1 Fridagsaktiviteter for børn og unge

Formål - At give børn og unge aktivitetstilbud, så de ikke keder sig men derimod får skabt nye relationer og gode oplevelser. - At aktiviteterne i ferierne kan give inspiration til aktiviteter i hverdagen og fritiden.

Side 28 af 34

Indhold og praksis - Der oprettes aktiviteter for børn og unge fortrinsvis i sommerferieperioden i begge afdelinger. - Der undersøges, hvornår det er bedst at placere aktiviteterne. Eksempler på arrangører af aktiviteter: - Unge beboere der har fået en idrætslederuddannelse via helhedsplanen skal som en del af uddannelsen stå for en aktivitetsdag for de andre børn og unge i området - Studerende fra pædagogseminarium kan få løn for at stå for aktiviteter nogle dage - Lokale fritids- eller kulturforeninger eller institutioner kan stå for aktiviteter

Målgruppe

- Børn og unge fra boligområderne der er hjemme i ferier/fridage (Alder: ca. 6 – 13 år)

Succeskriterier - At der tilbydes aktiviteter i 10 dage i sommerferien - At mindst 20 forskellige børn i hvert boligområde deltager i en aktivitet

Målemetode - Dokumentation af aktiviteter og samarbejdsaftaler

- Afkrydsning af antal deltagere

Samarbejdsrelationer - Beboere - Klubber, skoler og foreninger i Ikast - Frivillige organisationer (URK, DGI, 4H) - Frivillig centeret Ikast - Studerende fra pædagog seminariet - Biblioteket - ISI Idrætsefterskole og idrætshøjskole, Ikast

Medarbejderressourcer Pædagog studerende – 160 t/år

Boligsociale medarbejdere – 24 % og projektlederen 3 %

Forankring - Biblioteket og lokale foreninger sikrer fortsat aktiviteter i løbet af

sommerferien og evt. andre fridage, der foregår i afdelingerne.

6.5.2 Idrætslederuddannelse for unge

Formål - At de unge uddannede idrætsledere bidrager med at starte hold op i boligområdet i samarbejde med DGI og lokale idrætsforeninger. - At uddannelserne smitter positivt af på alle børn og unge i boligområdet og giver dem nye muligheder for et bedre fællesskab og flere aktiviteter. - At uddannelsen vækker en interesse for fritidsaktiviteter både hos deltagerne og hos de børn og unge de træner i boligområdet i forbindelse med deres uddannelse

Indhold og praksis - Unge og deres forældre bliver informeret om idrætslederuddannelsen og rekrutteringen går i gang. - Hvis der er stor interesse blandt de unge i at deltage i uddannelsen skal udvælgelsen foretages i samarbejde med skolerne og evt. kommunen, der har kendskab til de unge

Side 29 af 34

ansøgere og deres forældre. - De unge er selv med til at beslutte, hvilken linje / sportsgren de vil uddannes inden for. Evt. 2 forskellige grene at vælge imellem. - De unge følger et program sammensat af DGI og det boligsociale sekretariat. - Som et led i uddannelsen skal deltagerne forpligtige sig til at stå for nogle aktivitetsdage for børn og unge i boligområdet i skolernes ferier og fridage.

Målgruppe - Unge drenge og piger i alderen 15-24 år bosiddende på Stadion Allé (god blanding af etnicitet) - De unges forældre – vigtige at de er med og bakker op om projektet

Succeskriterier - Holdene til idrætslederuddannelsen bliver fyldt op - Alle deltagere gennemfører uddannelsen - Alle deltagere er aktive i forbindelse med ferieaktiviteter for afdelingens børn og unge

Målemetode - Registrering af deltagere - registrering af aktiviteter i ferier arrangeret af unge fra idrætslederuddannelsen.

Samarbejdsrelationer - DGI - Dansk Idrætsforbund - Lokale foreninger - Kultur – og fritidsforvaltningen - Lokale skoler og institutioner til evt. lån af lokaler

Medarbejderressourcer Boligsociale medarbejdere – 5 %

Forankring - De unge tilknyttes en lokal idrætsforening og samarbejder med

afdelingsbestyrelserne om aktiviteter.

6.5.3. Fritidsaktiviteter og aktivitetspulje for voksne og familier

Formål - At styrke netværket og naboskabet gennem sociale aktiviteter og arrangementer - At give de voksne beboere oplevelser og indhold i hverdagen, der fremme trivsel - At genere positive historier om boligområderne (forbedre image) - At sikre at Fælleshuset bruges til aktiviteter og ikke kun til private fester.

Indhold og praksis - De boligsociale medarbejdere støtter beboerne i at starte aktiviteter, hobbyklubber og et årligt loppemarked op - Hvis en gruppe beboere har en idé til en aktivitet og ønsker et bidrag til materialer eller undervisning udefra, kan de søge penge hos aktivitetspuljen. - Der dannes en udvælgelsesgruppe bestående af repræsentanter fra afdelingsbestyrelsen, en boligsocialmedarbejder og en konsulent fra Kultur og fritid (IBK). Denne gruppe kan også gå sammen om fundraising og evt. involvere beboere i det. - Aktiviteter, der fremmer fællesskabet og passer ind i både

Side 30 af 34

helhedsplanens overordnede rammer og de fysiske rammer i de to afdelinger prioriteres. - Efter en evt. startfase med hjælp fra de boligsociale medarbejdere skal beboerne selv stå for al koordinering omkring aktiviteten. - De boligsociale medarbejdere laver opsøgende arbejde, hvis der er nogle beboergrupper der tydeligt ikke benytter sig af mulighederne. Ex på aktiviteter: Dansk i din hverdag (med frivillige studerende), altankasser og årstidsaktiviteter (med 4H)

Målgruppe - voksne og familier i de to afdelinger.

Succeskriterier - At der startes mindst 3 nye aktiviteter i hvert område i løbet af det første år. - At aktiviteterne bliver selvkørende efter de første 3-6 mdr.

Målemetode - Registrere nye aktiviteter - Deltagelse i aktiviteter i boligområdet bliver et spørgsmål i den afsluttende trivselsundersøgelse for hele helhedsplanen.

Samarbejdsrelationer - 4 H – vil afholde aktiviteter for voksne et par gange om året - Lokale frivillige – bl.a. Stomp og gospel instruktør - Lokale institutioner – Børneby Øster vil gerne støtte op om aktiviteter - Frivillige beboere - Afdelingsbestyrelserne - Konsulent fra Kultur og fritid - Lokale foreninger

Medarbejderressourcer Aktivitetsmedarbejder i fælleshuset i afdeling 630 De boligsociale medarbejdere – 27 % og projektlederen 7 % Kultur og Fritidskonsulenter – 120 t

Forankring - Afdelingsbestyrelserne fortsætter administrationen af aktivitetspuljen og puljen er en del af deres årlige budget. - Boligorganisationerne hjælper afdelingsbestyrelserne med annoncering af aktiviteterne.

7. Organisering og evaluering

7.1 Organisering Organisationen bag den boligsociale helhedsplan består af:

1) En administrativ styregruppe

2) Et politisk samarbejdsforum

3) To lokale koordineringsgrupper

4) Projektgrupper, der oprettes efter behov

5) Et boligsocialt sekretariat

Organisationen bag den boligsociale helhedsplan skal som helhed sikre:

Helhedsplan og samarbejdsaftaler overholdes

Prioritering af ressourcer

Budgettet overholdes

Side 31 af 34

Nye udviklinger, der giver anledning til ændringer i planen drøftes og handles på i forhold til

LBF, ressourcer og prioritering

Nødvendige samarbejdspartner inddrages

Synergien og koordinering mellem driftsorganisationer og det boligsociale projekt sikres

Lokale ressourcer medvirker til igangsætning af aktiviteter

Løbende information til alle involverede parter

Viden og idéer deles og anvendes til udvikling

Succesfulde aktiviteter forankres

Aktiviteter, organisering og samarbejdet evalueres løbende

Der skabes fælles ejerskab til projektet i organisationernes politiske og administrative

systemer

7.1.1 Den administrative styregruppe Udgøres af:

Børne- og familie chef Anton Rasmussen

Sundhedsinnovator Peter Thybo

Kultur- og udviklingskonsulent Marie Louise Birch-Jensen

Udviklingskonsulent Julie Kirstine Olsen

Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Birgit Thorup

Forretningsfører Kent Kristiansen (Ikast Andelsboligforening)

Boligkonsulent Lone Bonde (Ikast Andelsboligforening)

Direktør Per Dyhr Jensen (Bomidtvest)

Projektlederen for den boligsociale helhedsplan

Boligsocial projektkoordinator(er) Har til opgave at:

Sørge for at helhedsplanen og samarbejdsaftalen overholdes

Rydde evt. forhindringer for gennemførelse af planen af vejen

Sikre at nødvendige ændringer i helhedsplanen besluttes og godkendes hos LBF

Sørge for at de nødvendige ressourcer er til sted for at gennemføre helhedsplanen

Pressedækning og information til både interne og eksterne parter sker i fællesskab

Sikre en overordnet sammenkobling og koordinering mellem driftsorganisationernes

aktiviteter og den boligsociale indsats

Sikre at succesfulde aktiviteter forankres og erfaringer bruges andre steder

Mødegange: Styregruppen mødes 3 gang om året og ellers efter behov.

7.1.2 Det politiske samarbejdsforum Udgøres af:

Borgmesteren i Ikast-Brande Kommune

Side 32 af 34

Formænd for fagudvalgene i Byrådet (Børn- og undervisning, sundhed og omsorg, kultur og

fritid, arbejdsmarked, økonomi og plan og andre relevante fagudvalg) samt andre politikere

/ byrådsmedlemmer med interesse i emnet og indholdet for mødet

Organisationsbestyrelserne i Bomidtvest og Ikast Andelsboligforening

Afdelingsbestyrelserne i afdeling 11 og afdeling 630

Styregruppen planlægger og deltager i det årlige møde i det politiske samarbejdsforum og sikrer, at forummet orienteres løbende.

Har til opgave at:

Følge projekternes udvikling og evaluering af resultaterne m.h.p. forslag til forandring og

forankring

Følge udviklingen i de to boligområder som basis for fremtidige strategier

Sikre en sammenhæng mellem den boligsociale helhedsplan og kommunens og

boligorganisationernes beslutninger og tiltag i øvrigt

Støtte en sammenhæng mellem styringsdialogen, byudviklingsstrategier og det boligsociale

projekt

Mødegange: Det politiske samarbejdsforum mødes en gang om året og modtager i løbet af året informationer om projektets fremgang f.eks. evalueringer, nyhedsbreve, analyser o.l. Mødedatoen varsles 3 måneder før mødet og tager hensyn til de tre organisationers procedurer og tidsplaner.

7.1.3 Lokale koordineringsgrupper Der oprettes en lokal koordineringsgruppe i hvert boligområde. Koordineringsgrupperne udgøres af:

Repræsentanter for afdelingsbestyrelsen

Afdelingens vicevært(er)

Den boligsociale projektkoordinator

Repræsentanter for skoler, institutioner og evt. andre med daglig virke i lokalområdet.

Har til opgave at:

Sikre at rammerne er til stede for at aktiviteter og projekter lykkes i hverdagen

Koordinere aktiviteter i lokalområdet for at sikre den mest optimale udnyttelse af

ressourcer/undgå overlapning

Medvirke til informations formidling og agere som ambassadører for projekterne

Afdække muligheder for udvikling af projekterne/aktiviteterne

Dele viden om udfordringer og ressourcer i lokalområdet

Mødegange: De lokale koordineringsgrupper mødes 4 gange om året. Et af møderne er et fællesmøde for de to lokale koordineringsgrupper m.h.p. erfaringsudveksling og gensidig inspiration.

7.1.4 Projektgrupper Efter behov nedsættes der projektgrupper – enten tilknyttet et større projekt i helhedsplanen eller indsatsområde (for eks. børn og unge). Her sidder både professionelle og frivillige, der spiller en

Side 33 af 34

afgørende rolle i projekternes succes eller koordinering af indsatsområdets aktiviteter. Grupperne går på tværs af de to boligområder. Et eksempel kunne være en projektgruppe om indsatser for unge med deltagelse af

En UU vejleder

Tovholderen på Fritidsjobprojekt

Tovholder på lektiecafe

Kontaktlærer fra skolen

En frivillig idrætstræner

Grupperne har til opgave at metodeudvikle helhedsplanens projekter, sikre gennemførelse af projekterne og at forslå evt. ændringer til projekterne til godkendelse i styregruppen og Landsbyggefonden. Mødegange: Projektgrupperne oprettes, nedlægges og mødes efter behov.

7.1.5 Det boligsociale sekretariat Det boligsociale sekretariat udgøres af projektlederen og 2 projektkoordinatorer. En økonomimedarbejder og kommunikationsmedarbejder er tilknyttet sekretariatet med et aftalt antal timer pr. uge. Evt. medarbejdere i Bomidtvests Fælleshus, praktikanter o.l. tilknyttes ligeledes sekretariatet. Bomidtvest er personale ansvarlige for medarbejderne i sekretariatet. Forretningsføreren i Ikast Andelsboligforening og direktøren i Bomidtvest står for den daglige sparring omkring projektets fremdrift og evt. udfordringer. Projektlederen og projektkoordinatorerne har fælleskontor hos Bomidtvest og de to projektkoordinatorer har base i hvert sit boligområde for at sikre kontakten til beboerne og følingen med aktiviteterne. Det boligsociale sekretariat har til opgave at:

Varetage den koordinerende rolle mellem beboere, kommunen, boligorganisationerne og

eksterne samarbejdspartnere

Være tovholder på udvalgte projekter

Følge op på delmål og milepæle

Sikre at evalueringer udføres og dokumentation indsamles og leveres til LBF/CFBU

Varetage sekretariatsopgaven for de lokale koordinationsgrupper

Styre økonomien i projektet

Medvirke til oprettelse af fælles hjemmeside og øvrige informationsformidling

Informere styrgruppen og den politiske følgegruppe løbende

7.2 Evaluering:

Nulpunkts - / trivselsundersøgelse i boligområderne ved start og slut Under udarbejdelsen af prækvalifikationsansøgningen og helhedsplanen har vi vurderet de to boligområder på baggrund af statistikker og samtaler med udvalgte beboere. I starten af helhedsplanen har vi brug for at undersøge beboernes liv i boligområderne og generelle trivsel og tryghed endnu mere i dybden. Vi vil derfor udføre en dybdegående trivselsundersøgelse, der kan give os et billede af beboernes tilfredshed, trivsel, ressourcer, naboskab etc.

Side 34 af 34

Undersøgelsen sættes i gang i starten af helhedsplanen, dels så vi kan tage udgangspunkt i resultaterne fra undersøgelsen i helhedsplanen og så den giver et billede af, hvordan trivslen var før helhedsplanen gik i gang. I slutningen af helhedsplanen (april og maj 2018) vil vi lave en ny trivselsundersøgelse, som kan bruges dels i evalueringen af helhedsplanen og til sammenligning med udviklingen set i forhold til den første undersøgelse i starten af helhedsplanen. Undersøgelsen vil enten blive udarbejdet i samarbejde med en uddannelsesinstitution og nogle studerende derfra eller i samarbejde med frivillige studerende fra uddannelsesinstitutioner i Ikast. Hvis det bliver sidstnævnte, vil vi bruge naboskabet.dk som redskab. Vi har i budgettet afsat 4 % af de boligsociale medarbejderes tid og 3 % af projektlederens tid til at gennemføre og samle op på undersøgelserne.

Lokalevaluering Der er aftalt med samarbejdspartnere, at nogle af projekterne skal evalueres grundigt efter en periode med fokus på metode, effekt og evt. forankring. Det vil blive vurderet fra projekt til projekt hvilke evalueringsmetoder, der vil være mest egnede og hvem, der skal gennemføre evalueringen. Udover egen lokalevaluering følger helhedsplanen dokumentations – og evalueringskravene fra Landsbyggefonden med målopfyldelsesskemaer, milepælsplan, skema til vurdering af det lokale samarbejde og evt. landsdækkende evalueringer af eksterne firmaer og videns centre3.

8. Overordnet tidsplan for hele helhedsplanen Helhedsplanens periode er fra 1. januar 2015 til 31. december 2018. De første måneder efter helhedsplanens opstart vil hovedsageligt gå med indretning af projektbaser, ansættelse af ny medarbejder, møder med samarbejdspartnere og beboere samt iværksættelse af nulpunktsundersøgelse. Den overordnede tidsplan for hele helhedsplanen med forventede start - og sluttidspunkter for de forskellige indsatser er vedhæftet som bilag.

3 Fx SFI, Rambøll og CFBU