Næste viseaften er F R E D A G den 27. september 2019

i Kulturcentret, Poppel Allé 12, 2630 Taastrup

klokken 18:15.

Vi glæder os til at se jer igen.

Formand: Bent Andersen, Vibemosen 57, 2670 Greve

telefon: 2548 7227 - e-mail: formand@visensvennertaastrup.dk

Kasserer: Ingrid Arlnæs, Sylen 6, st. tv., 2630 Taastrup

telefon 2874 4514 - e-mail: kasserervvt@gmail.dk

Hjemmeside: www.visensvennertaastrup.dk

Taastrup Torv 18

Støt vore sponsorer - de støtter os.

Taastrup Hovedgade 52

2630 Taastrup Taastrup Hovedgade 75,

2630 Taastrup

Visens Venner i Taastrup

Fredag den 26. april 2019

Fællessang under Træet

Ebbe er aftenens visevært

Side 2

Skålsange

Vi kan sagtens være glade

Tekst: Rostgaard-Frøhne

Musik: W. A. Mozart

Se nu er tiden inde til et kvad til ære for de fyldte glas og fade, mens lysets stråler brydes

i det blanke stål og sølv og glassenes parade.

Smil og kåde ord, sang i broget kor, åndrig tale veksler ved vort bord.

Gennem dette hus går et festligt sus,

når vi løfter vore fyldte krus. Vi kan sagtens være glade,

når vi får, hvad vi kan li’. Skål for dem der både

løste glassets gåde og fandt på hvad der sku’ hældes i.

fortsættes side 3

Side 19

Fællessange

Vore egne Aktive:

Birthe, Ingegerd, Karen, Kirsten, Lissy, Ruth og

Solveig

Bent, Ebbe, Erik L-N., Jan, René og Steen V.

Vore Akkompagnatører:

Agnete på harmonica og klaver

Ane på klaver

Ebbe på keyboard

Helle på klaver

Ingegerd på klaver og guitar

Bent på guitar

Omkvæd til: Gå med i lunden. Tekst: Arvid og Børge Müller - Musik: Kai Normann Andersen Gå med i lunden så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed. Lad skoven skælve, og klokken slå ell've, og månen og mælkevejen drysse ned. Vi er kun dig og mig, mig og dig til at gå i takt. Og hvis du klemmer mig, glemmer jeg, hvad mor har sagt. Gå med i lunden, så spidser vi munden og fløjter den gamle sang om kærlighed.

Fællessange

Side 18

Forfattere Komponister

Omkvæd til Veras Vinterven af Peter Vesth

For jeg véd jeg kun er Veras vinterven.

Hver sommer er der fyldt med andre mænd.

Men jeg véd, hun helt og kun er min,

indtil bøgens knopper springer ud igen.

W.A.Mozart, Ukendt., Mel. Poul sine høns, Johannes Torrild, Olav Gerthel, Poul Dissing, Alf Cranner, Peter Vesth, Tony Vejslev, Bjarne Almdahl, Carl Mortensen, Anne Linnet, Niels Clemmensen, John Mogensen, Sven Gyldmark, Gideon Wahl-berg, Otto Hænning, Knud Pheiffer, Erik Bøgh, Knud Michelsen, Kai Normann Ander-sen, Carl Nielsen, Shu-Bi-Dua , Carl Nielsen, Kai Normann Andersen, Ukendt, Erik Griep, Grethe Hemmeshøj Frederiksen, Otto Mortensen, Dansk folkeme-lodi, Bobby Darin og C.M. Bellmann

Kay Rostgaard-Frøhne, Hans Hartvig Seedorff Pedersen, Johan Skjoldborg, Sven Buemann, Benny Andersen, Alf Prøysen/Eddie Skoller, Peter Vesth, Frank Jæger, Alf Prøysen/Robert Arnold, Chr. Richard, Anne Linnet, Sigfred Peder-sen, John Mogensen, Poul Sø-rensen (Poeten), John D. Jen-sen, Knud Pheiffer, Erik Bøgh, Knud Michelsen,, Kai Hoffmann, Shu-Bi-Dua , Finn Martin, Martin Hagerup, Børge Müller, Arvid og Børge Müller, Ludsvig Brandstrup, Epe, Ukendt, N.F.S. Grundtvig, Jens Louis Petersen, Thøger Larsen, Fritz Andersen, John Louis, og Marinus Børup,

Skålsange

Side 3

fortsat fra side 2

I gamle kirkeskrifter står der skrevet: Vin i rette tid og nydt med måde

er hjertets fryd og sjælens lyst. Ja nydt med måde løser vinen livets gåde.

Dagliglivets tort kan man kaste bort

i en lys og lattermild akkord. Lad de andre slås, kast humøret los,

nid og nag bekymrer ikke os.

Vi kan sagtens være glade etc….. Som glædens syngende apostle sidder vi

i festligt lag ved dette taffel og svinger vore bægre højt til klirrende

musik af ske og kniv og gaffel. Kor og bægerklang, lystighed og sang giver vid og venskab vingefang.

Frosne hjerter tør, kedsomheden dør overalt, hvor Bacchus vinløv strør.

Vi kan sagtens være glade, når vi får, hvad vi kan li’.

Skål for dem der både løste glassets gåde

og fandt på hvad der sku’ hældes i.

Side 4

Skålsange

Opsang for venner af øl Tekst: Hans Hartvig Seedorff Pedersen Mel.: Poul sine høns Komponisten er ukendt.

Rejser sig søen med skumhvide manker, flyver for blæsten det gnitrende sølv, da slår som sømænd vi lid til et anker, men - det forstår sig - et anker med øl ! Alting bør passe som hånd i en handske: Whisky for skotter og vin for de franske! Sherry'en skænker vi gerne de spanske, - de kan dog ikke stikke danskernes øl. Skål for hver snedker, som midt under maset tar sig en ølhøvl - og høvler med den! Skål for den murer, som højt på stilladset læsker sig halsen, den ærlige svend... Saven den suser, og mejslerne klinger, smeden sin flaske som forhammer svinger ! Sker det, at digterens vers mangler vinger, - da er hans krikke ikke vandet med øl ! Græsset skal gulne, og kornet må falde, - alting fortæres af rust og af møl. Men ved det skummende krus er vi alle glade som lærker og frie som føl. Solen skal bage og bierne brumle, Danmark skal dufte af malt og af humle. Bare min tønde er tyk som en tromle, - så skal jeg ikke drikke andet end øl.

Side 17

Fællessange

Nu er jord og himmel stille.

Tekst: Marinus Børup

Musik: C.M. Bellmann Nu er jord og himmel stille, vinden holder tyst sit vejr, og der lyder ingen trille fra de høje, stille træer, kun de fjerne frøers kvækken, køers kalden over vang og et dæmpet slag af bækken til vor egen stille sang. Men når sangen er forstummet, vil vi høre end en klang lys og klar fra himmelrummet, det er lærkens aftensang. Fra i morges inden gryet har den jublet glæden ud og sin himmelflugt fornyet med endnu en tak til Gud. Tak for dagen, som er omme, for en lang og dejlig dag, tak for dage, som skal komme, og for dem, der ligger bag. I det høje, lyse fjerne mødes sangen mild og klar med den første aftenstjerne som et kærligt smil til svar.

Fællessange

Side 16

Fortsat fra side 15

Køer og heste og får på græs hen over brede agre, åbne lader for fulde læs, sejl, som stryger om klint og næs, byger, som går og kommer, - det er den danske sommer Pigernes latter og lyse hår leg, som får aldrig ende, øjnene blå som vand i vår mildt om et evigt Danmark spår sol over grønne sletter lykke og lyse nætter.

Side 5

Fællessange

Når vinteren rinder i grøft og i grav.

Tekst: Johan Skjoldborg Musik: Johan Torrild

Når vinteren rinder i grøft og i grav og rugens krøllede blade

sig ranker i solen, som spejles i hav jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf min hakke, min skovl og min spade.

Jeg hvæsser på stenen den rustnede æg

og retter den bøjede plade så springer jeg uden for mur og for væg hvor marken har klumper og mosen har klæg

med min hakke, min skovl og min spade.

Jeg lytter til vårens syngende kor, til lærken, den jublende glade, vi kender hinanden fra som’ren i fjor,

den kvidrer, jeg grøfter og graver min jord med min hakke, min skovl og min spade.

Når solen går ned i et luende bål bag lynghedens vidtstrakte flade,

jeg retter min ryg og jeg skimter et mål da blåner og blinker det blanktslidte stål

i min hakke, min skovl og min spade.

Fællessange

Side 6

April, april

Tekst: Frank Jæger/Bent Haastrup Musik: Tony Vejslev

Bedstefar, tag dine tænder på, søbemadens triste tid er ude, af min arvelod opspringer glad gulerodens lille hårde knude.

Fruen i det nye silkeskørt læner sig og knitrer mod min mave, plukker anemoner af min mund, planter dem i sine minders have.

Underfulde børn med røde hår løber dristigt ud af byens senge. Degnen går bag stærke brilleglas i den fjerneste af alle enge.

Trold i bakke er jeg ikke nu, skærer vinterskægget af min hage. Fugleunger flyver op deraf, takker mig fra landets sommertage.

Side 15

Fællessange

Danmark, nu blunder den lyse nat Tekst: Thøger Larsen Musik: Oluf Ring

Danmark, nu blunder den lyse nat

bag ved din seng, når du sover. Gøgen kukker i skov og krat. Vesterhavet og Kattegat synger, imens det dugger,

sagte som sang ved vugger.

Danmark, du vågner med søer blå mætte som moderøjne. Alt, hvad i dine arme lå,

lader du solen skinne på

ser, hvor det yppigt glider,

frem af forgangne tider.

Lærker, som hopped’ af æg i vår svinder i himlens stråler.

Tonerne ned med lyset går,

samme sang som i tusind år. Lykken fra glemte gruber

klinger af unge struber.

Hyldene dufter i stuen ind

ude fra Danmarks haver. Kornet modnes i sommervind

Hanegal over lyse sind stiger bag gavl og grene,

hvæsset som kniv mod stene.

fortsættes side 16

Fællessange

Side 14

Omkvæd til Så kender jeg mit Klampenborg

Tekst: Epe

Musik: Sven Gyldmark

Så kender jeg mit Klampenborg, mit gamle sværmeri,

med som'rens poesi langs hver en vej og sti.

Når stæren fløjter dagen lang på som'rens melodi,

så kender jeg mit Klampenborg, mit gamle sværmeri

fortsat fra side 13

Og stundom ud af din fulde glød sprang lyn fra skyen i jordens skød,

og tordenlatter og tordenregn din troldom spændte fra egn til egn. Vild, vild, vild

er, skønne sommer, din kraft og ild.

Du danske sommer, min hilsen tag, du lyse nat og du lyse dag! Går tit du kold over landet hen,

jeg ved, du kommer dog hed igen! Ja, ja, ja,

jeg ved, dit hjerte er guld endda.

Side 7

Fællessange

Søren Bramfris lærkesang

Tekst: Sigfred Pedersen Musik: Niels Clemmensen -

Nu går våren gennem Nyhavn fra 'Shanghai' og til 'Kahyt'.

Nu har solen gule unger i hver skimlet regnvejrspyt.

Alle havnens søde piger drikker forårsguden til. Vi har øl i stride strømme,

vi har sang og banjospil.

Se, en fugl har bygget rede her ved Sørens brede bryst. Blot en lille lommelærke.

Men hvor kvidrer den med lyst. Sæt dig her ved Sørens side,

hvis du ikke har kredit. Køb du kuns din flade kaffe. Jeg skal fylde den med sprit!

Hvad er vintrens golde glæder

imod vårens kåde leg. Jeg vil elske hundred piger. Jeg skal gemme en til dig.

Men når beverdingen lukker, og de glider to og to,

går jeg ad min hønsestige til Katinkas kyske bo.

fortsættes side 8

Fællessange

Side 8

Taastrup Hovedgade 74, 2630 Taastrup

Hun kan ordne Søren Bramfri uden vals og store ord.

Hun kan glatte pandens rynker. Hun kan tømme lommens foer.

Og hver gang jeg slår på tæven, kan hun tæmme min fysik med et lille tjat på kinden

og en enkelt gikkernik.

Kom, min søde Nyhavnspige. Lad mig elske dig i nat. Se, en simpel hønsestige

har til himlens dør jeg sat. Jeg kan sprænge alle skranker,

jeg kan bryde alle bånd. Men i aften blir jeg stille, blot du ta'r min store hånd!

fortsat fra side 7

Side 13

Fællessange

Du danske sommer Tekst: Thøger Larsen Musik: Otto Mortensen Du danske sommer, jeg elsker dig,

skønt du så ofte har sveget mig. Snart kolde farver i sky og vand,

snart nøgne piger ved hver en strand. Mer, mer, mer jeg dog dig elsker, hver gang du ler.

Du er i sindet jo lunefuld,

dog hjertet inderst er pure guld, et eventyr er dit glade navn, og blomster lyser ud af din favn.

Korn, korn, korn i drømme gror under månens horn.

Når dine bølger mod bredden gik, beruset blå som gudinders blik,

en ungdom jubled' din lovsang ud, kun klædt i solskin og brunet hud.

Ned, ned, ned til dåb i glemsel og evighed!

Og når du strakte med åbent sind de lyse nætter i himlen ind,

imens det dufted' af hyld og hø, vi bad: Lad drømmen dog aldrig dø! Ak, ak, ak!

Vort hjerte svulmed' af tro og tak. forts. side 14

Fællessange

Side 12

Den danske sang er en ung blond pige

Tekst: Kai Hoffmann Musik: Carl Nielsen Den danske sang er en ung blond pige, hun går og nynner i Danmarks hus, hun er et barn af det havblå rige,

hvor bøge lytter til bølgers brus. Den danske sang, når den dybest klinger,

har klang af klokke af sværd og skjold. Imod os bruser på brede vinger en saga tone fra hedenold.

Al Sjællands ynde og Jyllands vælde,

de tvende klange af blidt og hårdt, skal sangen rumme for ret at melde om, hvad der inderst er os og vort.

Og tider skifter, og sæder mildnes, men kunst og kamp kræver stadig stål,

det alterbål, hvor vor sjæl skal ildnes, det flammer hedest i bjarkemål.

Så syng da, Danmark, lad hjertet tale, thi hjertesproget er vers og sang,

og lære kan vi af nattergale, af lærken over den grønne vang. Og blæsten suser sin vilde vise,

og stranden drøner sit højtidskvad. Fra hedens lyng som fra stadens flise

skal sangen løfte sig ung og glad.

Side 9

Fællessange

Dejlig er sommernatten Tekst: John D. Jensen Musik: Gideon Wahlberg Sommer og vinter og høst og vår har hver sin egen charme, men som det dejligste for mig står den lyse juninat. Livet er herligt når dansen går med dig i mine arme, det er den skønneste stund i år mit hjertes egen skat: Dejlig er sommernatten, ungdommen holder af den, stjernerne blinker så venligt ned, fuglene kvidrer om kærlighed. Hør blot de lokkende toner, oppe fra træernes kroner, hele gud Amors orkester ta'r fat i en sommernat. Husker du valsen vi dansed' til i lyse ferienætter, hvis du vil gøre mig glad, så spil den kendte melodi. Aner du mon hvad jeg tænker på, det tror jeg nok du gætter! smilet gi'r lys til to øjne blå, så fyldt med skælmeri: Dejlig er sommernatten, ungdommen holder af den, stjernerne blinker så venligt ned, fuglene kvidrer om kærlighed. Hør blot de lokkende toner, oppe fra træernes kroner, hele gud Amors orkester ta'r fat i en sommernat.

Fællessange

Side 10

Den gamle skærslippers forårssang Tekst: Sigfred Pedersen Musik: Kai Normann Andersen Nu lokker atter de lange veje, og jeg har flikket de gamle sko. Og jeg har skåret en grøn skalmeje bag piledammen i Holstebro. Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse, og glemt er vinterens sult og nød. Jeg sliber knive, jeg sliber sakse, jeg sliber solskin og dagligt brød. Hvor er min ungdom? Jeg ved det næppe. Hvor var den skøn. Jeg var fri og løs. Jeg sov i vejgrøftens blomstertæppe, jeg sov hos landsbyens bedste tøs. Med hende var det en fryd at bakse, thi vårens duft var i hendes skød. Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse, men sleb dog solskin og dagligt brød. Jeg var jo bare en skør skærslipper foruden hjem og foruden ro. Jeg var kun rakker og hundeklipper, og bonden stænged' for mig sin lo. Han var så selvsikker, thi hans akse var plantet støt i et stort fad grød. Jeg sleb kun knive, jeg sleb kun sakse, men sleb dog solskin og dagligt brød. Dengang var brændevin hvermands eje thi den var billig, og den var ram. Men malurt dufted' langs alle veje og gav kulør til en fuseldram. Åh, soldebrødre, å, lurifakse, I drak jer tumbet fra vid og sans, men jeg sleb knive, og jeg sleb sakse forts. side 11 og plukked' malurt omkring sankthans.

Side 11

Fællessange

Fortsat fra side 10 Den, der har pligter, kan sagtens dømme en pjalt, som ikke betaler skat. Men jeg er digter og jeg må drømme, thi jeg er et med den lyse nat. De digtere er så mange slagse, og selv blandt dem er jeg kun en fant, der sliber knive og sliber sakse, og takker rørt for en kobberslant. Hvor er I nu, alle I jeg kendte, hver buttet pige, hver kammesjuk? Hver anden af jer på Sundholm endte. Hver anden kvaltes i flaskens kluk. Men jeg er stadig iblandt de vakse! Mit hår er hvidt, men min tud er rød! Jeg sliber knive, jeg sliber sakse, jeg sliber solskin og dagligt brød. Og endnu venter de lange veje med morgenkulde, med middagsglød. Min slibesten kan jeg fortsat dreje og holde næsen forsvarligt rød. Jeg går fra Skagen med kurs mod Fakse og glemt er vinterens sult og nød. Jeg sliber knive, jeg sliber sakse, jeg sliber solskin og dagligt brød.

Omkvæd til Sønder Boulevard af Peter Vesth: Jeg sidder på en lille bar på Sdr. Boulevard, og synes egentlig livet er så rart. Jeg kender servitricen og den gamle pianist, så hvorfor sku’ jeg gå og være trist