FokusPensionisthøjskole 2012 Seniorudvalget har, ligesom i 2010, valgt at indgå i et samarbejde med Castberggård om Seniorhøjskolen (tidligere kaldt Pensionist højskolen). Vi

DøveblaDet 2/2012 1

døvebladet

Danske D øves L an Dsfo rbu n D

2/8 marts 2012

En drøm forfølgEs - på trods JEg føltE pludsElig, at dEt ikkE kunnE værE

andErlEdEs – JEg måttE barE søgE ind lars ottErstEdt sprog, kulturEl

idEntitEt og sprogligE nuancEr skal få publikum til at idEntificErE sig

mEd rollErnE lars wErnEr thomsEn vi vil fortsættE mEd at uddannE

skuEspillErE mEd allE formEr for funktionsnEdsættElsEr

Fokus:Har DØVEtEatEr EN FrEmtID I DaNmarK?

Annoncer

5 kort nyt

11 nyt frA ddu

14 ArbejdsmArkedskAmpAgne

24 døves univers

24 profil: fridolin wArburg

30 fAste sider

18 fokus: HAr døveteAter en fremtid i dAnmArk?

18 en drøm forfølges - på trods

22 lArs otterstedt

- HvAd betyder teAter for døve?

23 lArs werner tHomsen

- vil glAd teAter uddAnne fler døve?

36

døvebladet marts 2012122. årgang ISSN 0908 – 9454

officielt organ for:Danske Døves landsforbund

protektor for danske døveslandsforbund:H.K.H. Kronprins Frederik

redaktion:DøvebladetSnaregade 12, 1. sal1205 København [email protected]

Kim Kanstrup Kjeldsen ansvarshavende redaktø[email protected]

Pernille Glad Rydicher, redaktørkort nyt, stillingsopslag, kontakt-annoncer samt nyt om [email protected]

Katrine Johannsen eskelund, redaktør, ældre, ældrevejledning.er på barselsorlov. Kontakt i stedet Charlotte buch på [email protected]

Charlotte buch, redaktør, familie, foræ[email protected]

korrektur: lene Hempel og lise Mikkelsen

redaktionsgruppe:Kim Kanstrup Kjeldsen (kk)Pernille Glad Rydicher (pg) birgitte Oppermann (bo)

sekretariat og ekspedition:Danske Døves landsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KKontortid: Man-fre 9.00-13.00 alm. tlf.: 3524 0910Fax: 3524 0920e-mail: [email protected]: www.deaf.dk

generelle henvendelser angående døvebladet rettes til: [email protected]

Henvendelser vedr. møder og sammenkomster, kon-tingent og abonnement af døvebladet rettes til: [email protected]”

Alle henvendelser vedr. annoncer rettes til:Jan Uhrskov Kristensen alm. tlf: 8689 8971Mobil: 2160 4478e-mail: [email protected]

deadline og udgivelse:Næste nr. udkommer den 7. maj. Deadline for næste nummer er den 28. marts 2012.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere breve og artikler, der optages i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes ikke nødvendigvis af forbundet eller redaktionen.

oplag:4.000

Abonnementer:3184Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol (FMK)

layout: Synergi Reklame + WebbureauMarinebuen 114700 Næstvedtlf.: 7027 9003www.synergi1.dk

tryk: Glumsø bogtrykkeri a/Søstergade 17b4171 Glumsø tlf.: 5764 6085

forside-foto: turgay Coban


fokus

2318 24

Annoncer

4 DøveblaDet 2/2012

vi kan alle inspireres og måske gennem kendskabet til andres historier finde drivkraft til selv at tage nogle valg.

Jette HOlte ZeHNtNeR, SUPPleaNt

FOtO: MaRtIN DaM KRISteNSeN

I en tid, hvor vi hører meget om krise med f.eks. fyrede døvelærere og tegnsprog under pres, kan det virke som om, der intet positivt sker i døvekredse.

Vi kan ikke komme udenom, at mange døve i disse år står overfor at måtte revidere deres arbejdsliv og nytænke identiteten – noget der kan virke uoverskueligt for den enkelte. Arbejdsløsheden blandt døve er stor og handler bl.a. om fordomme og mistillid til døve som god arbejdskraft.

Kampagnen ”Slip fordommene” har fokus på gruppen af døve uden arbejde og er klar over, at ikke alle har de fornødne ressourcer og muligheder for at tage store spring ud i noget nyt. Dog kan vi alle inspireres og måske gennem kendskabet til andres historier finde drivkraft til selv at tage nogle valg.

det HAndler også om bevÆgelseDet er ikke kun negativt alt sammen. For mange kan krise, arbejdsløshed og usikkerhed også være en bevægelse hen imod noget nyt: Hvem er jeg – hvor vil jeg gerne hen?

Ja, krise og usikkerhed kan af og til være det berømte spark, der tvinger os til at spørge: Hvad vil vi gerne bruge livet og tiden til, og dermed finde modet til at turde.

Det kræver tit mod at bryde med det, man kender og åbne døren til noget nyt. Den seneste tid, har vi set flere, der tør.

spring der gAvner (døve)kulturenGlad teater spyttede for ikke så længe siden et hold nyuddannede skuespillere ud, hvoraf fire er døve.

De har alle været igennem et hårdt forløb, med både forhindringer og sejre. Det har ikke været let at få tolk til uddannelsen, der heller ikke er SUberettiget. Flere har måttet kæmpe med den økonomiske side af sagen – men de ville det, trodsede alle forhindringer og gennemførte.

Vi har set, hvad de kan til afgangsforestillingen sidste år, og Kulturudvalget har i den kommende periode valgt at bruge nogle af midlerne på en forestilling med netop disse fire. De vil i løbet af 2012 turnere rundt i Danmark.

For nylig tog en anden også springet.Ditte Gaarde drog til Stockholm for at forfølge en gammel skuespillerdrøm. Kvittede sit job og sprang ud i en uvis fremtid. Det er ikke let for nogen, døve som hørende, at bryde med det vante, men historien om Ditte og skuespillerne fra Glad teater fortæller, at det er muligt.

teAterturne og kulturuge i 2012Kulturelt går vi et spændende år i møde. Udover den føromtalte teaterturne, arrangerer DDL også Døves Kulturuge med forskellige aktiviteter. Vi er klar over, at ikke alle er lige begejstrede for teater og andre finkulturelle input. Der skal være noget for alle organisationens medlemmer, hvilket også er målsætningen, som Kulturudvalget løbende arbejder ud fra.

Vi glæder os rigtigt meget til at se døve fra hele landet til Kulturuge i hovedstaden. Her er gode muligheder for at samles, tale med gamle venner eller blive klogere gennem ugens forskellige oplæg og emner.

Så sæt kryds ved 24. – 30. september 2012 i kalenderen allerede nu – vi glæder os til at se dig!

VI KAN HINANDEN

leder


Kære læsere

Denne gang har Døvebladet fokus på teaterområdet i Danmark og sammenlignet med vores nordiske nabolande. Ved du hvilke land i Norden har flest døve uddannede skuespillere? Ved du at antallet af døve skuespillere bliver fordoblet sommer 2014?

Selvom teatertilbud til døve i Danmark ikke har været så udbredt de sidste 30 år, ser det ud til at det langsomt er ved at vende. Spørgsmålet er bare om Danmark er klar til at have et døveteater? Læs med her i fokus og husk, du kan sige din mening! på DDL’s blog.

Døvebladet præsenterer desuden en spændende profil. Her omhandler det en ung døv mand, der er vokset op på Christiania i et liv, der i sammenligning med de fleste andre er meget anderledes. Læs her hvad han har at fortælle om sin opvækst der.

Døvebladet ønsker alle en rigtig god påske.

Mange hilsenerKim Kanstrup Kjeldsen

Pensionisthøjskole 2012Seniorudvalget har, ligesom i 2010, valgt at indgå i et samarbejde med Castberggård om Seniorhøjskolen (tidligere kaldt Pensionisthøjskolen).

Vi har i år fået uge 32, fra søndag den 5. til fredag den 10. august 2012, med ankomst søndag aften og afrejse fredag eftermiddag.

Programmet kan ses på Castberggårds hjemmeside: www.cbg.dk under kursusoversigt og under datoen 5. august.

Opholdet koster 1.860 kr. (300 eller 500 kr. mere hvis man ønsker enkeltværelse).

Seniorhøjskolen er forbeholdt folkepensionister, dvs. du skal være fyldt 65 år. Ægtefæller under 65 år kan dog også deltage. Der vil i ganske særlige tilfælde kunne gives dispensation.

Tilmelding skal ske på Castberggårds hjemmeside – se adressen ovenfor. Sidste frist for tilmelding er 18. juni 2012.

Medlemmer af DDL kunne inden den 15. marts ansøge om et tilskud fra Juchums legat. Fristen er udløbet, men du kan alligevel forsøge at søge DDL om tilskud til ophold og rejse.

Vi anbefaler, at pensionistklubberne og døveforeningerne hjælper med tilmelding for dem, som ikke har en computer eller behøver hjælp.

Seniorudvalget og Castberggård

HB-MEDLEM TRÆKKER SIGbirthe Pedersen har af personlige årsager valgt at trække sig fra DDl’s hovedbestyrelse. Suppleant Kenneth andersen overtager således hendes plads med virkning fra 1. februar 2012. DDl øn-sker at takke for samarbejdet og ønsker birthe held og lykke fremover.

DDL BYDER ANDERS VELKOMMENanders Kirchheiner er 22 år og er startet i et studiejob på DDl fra den 15. marts. Her vil han få erhvervs erfaring sideløbende med sin uddannelse på Copenhagen business School, hvor han studerer jura på andet år. anders skal arbejde og bistå DDl med rådgivning i en række juridiske sager.

velkommen til anders!

Foto: Martin D

am K

ristensen

redaktørenkort nyt


med afsæt i h.c. andersens eventyr skYggEn har fire skuespillere skabt et nyt moderne eventyr, hvor deres egne personlige skygger kommer frem. skYggEn bliver til skYggErnE, og det lidt dystre eventyr løftes i glad teaters udgave ud i lyset.

Som i det virkelige liv kæmper mennesket en indre kamp: Bryder vi ud af den normale forestilling om, hvordan verden – og vi selv – skal se ud?

Forestillingen er fysisk og meget visuel. Publikum kan forvente at få brugt alle sanser. Vi bliver ført gennem eventyret ad mørke gange, lyse stier, smilende passager og grædende gader. Det bliver en rejse gennem følelser, livet, sprog, vilje og uvilje, kærlighed og et levet liv.

I Skyggerne er alle fire skuespillere døve, men da forestillingen er visuel, og en af skuespillerne bruger sin stemme, kan Skyggerne ses af både døve og hørende unge og voksne. Det giver en unik og sjælden mulighed for, at alle parter kan få en fælles kulturel oplevelse.

spillEstEdEr og pEriodEr3. maj Ålborg Teater7. maj – Momentum i Odense8. maj – Horsens Ny teater9. maj – Mungo Park, Kolding (skal dog bekræftes)10.12. maj – Dansehallerne, Carlsberg, København

Hold øje med Glad Teaters hjemmeside og DDL’s hjemmeside.Der vil være en rabatordning for DDL medlemmer. Billetter sælges via det pågældende teaters billetsystem. Der kan være et gebyr oven i billetprisen.

Hold øje med Glad Teaters hjemmeside www.gladteater.dk og DDL’s hjemmeside www.deaf.dk. Her vil du løbende blive orienteret om tidspunktet for forestillingen, priser og hvor du kan bestille billet. Aldersgrænsen: over 13 år.

Turneplan opdateres løbende på www.gladteater.dk. Vi håber, at rigtig mange vil benytte sig af tilbuddet og tage ind og se forestillingen.

EuropæIsKsEmINAr i KøbenhavnskyggerneI anledning af det danske eU-formand-skab er Danske Døves landsforbund vært ved en række europæiske arrange-menter i samarbejde med eUD (euro-pean Union of the Deaf). eUD afholder deres årsmøde og workshops i brohus-gade, og i fællesskab arrangerer vi et ældreseminar, der knytter an til det europæiske år for aKtIv alDRING.

Seminaret har titlen:

Ældre døve borgere: et aktiv, ikke en byrde!Og det afholdes i Ingeniørforeningens HusKalvebod brygge 31-331780 København v

Fredag d. 18. maj 2012 kl. 9.00-16.30Der kommer spændende oplæg fra Institut for fremtidsforskning i København samt fra belgien, Holland, Danmark og Ungarn, der vil belyse ældre døves situation fra forskellige vinkler. Seminaret er åbent for alle.

Pris for deltagelse i seminaret: Repræsentanter for en forening eller arbejdsplads: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 715 kr. For medlemmer af DDl, der deltager som privatperson:. . . . . . . . . 500 kr.

For flere oplysninger se www.deaf.dk eller kontakt Danske Døves Lands-forbund, Snaregade 12, 1.sal, 1205 København K, mail: [email protected].

Tilmelding senest d. 18. april. Venligst oplys navn, adresse samt status for medlemsskab.

Træd ind i DDL’s kulturudvalg

har sponseret turneen i Danmark

kort nyt


Nyt fradeaf.dk

Nye bekendtgørelser om DNTM's timebank og puljer for 2012

Timebanken for døvblinde er i 2012 på 20 timer. For alle øvrige er den på 7 timer.

Se Sofia Manning lære dansk tegnsprogHun er den næste kendte person,

der skal lære at sige: "Døve og hørende kan godt arbejde sammen, hvis vi prøver". Se, hvordan hun håndterer udfordringen.

Optagelse af undertekstningHar du forsøgt at finde ud af

hvordan du kan optage TVprogrammer med undertekstning? Vi kan måske hjælpe dig lidt på vej.

Sådan sender du sms til akuttelefonenHer får du en visuel instruktion

i hvordan du sender sms til akuttelefonen i Region Hovedstaden.

Døve skal selv vælge om de vil bruge fjerntolkning

Ankestyrelsen har i en sag truffet den afgørelse, at kommunen ikke må tvinge døve til at bruge fjerntolkning i forbindelse med tolkning på arbejdsmarkedet.

Støt DDL gennem din elregning Lyder det for godt til at være

sandt? At du kan spare penge og samtidigt støtte døvesagen?

FÆRDIGuDDANNEDE TEGNSpROGSTOLKE

KØBENHAVN

Døves og hørehæmmedes oplysningsforbund Landsstyrelsen

afholder repræsentantskabsmøde på Castberggårdlørdag den 28. april 2012 kl. 13.30.

Dagsorden iflg. lovene.eventuelle forslag skal være sekretariatet i hænde

senest d. 14. april 2012

ÅRHuS

bageste række fra venstre mod højre:Ida Nørfelt lund, Carina vestervang Nielsen, Martje Michaela Martensen, louise Camilla Jacobsen, lisbeth Kahr, Janne landgreen, ellen Helene Nyholm Kristensen, Sif Gerding.forreste række fra venstre mod højre: Maria bloch Roed, Kit Kjerside Ostermann, Dea Camille lapain, tine Ryberg Hansen, Sofie lem Hansen, linda vendt Nielsen, Stella birgitte busk Kert lund, betina barup.

fra venstre mod højre:louise Julholt laursen, Julie Kaas Christensen, terese Sidelmann basnov, Camilla Nicole bitsch, Nina askou Hansen, Sarah therese Kasper, Cæcilie Steensgaard Skytte.

PensionisttræfPensionisttræf på Golf salonen, randersvej 2, viborg.onsdag den 13. juni 2012.

I år 2012 er det Pensionistklub HEDENs tur til at arrangere pensionisttræf for døve pensionister fra hele Danmark.

DaGens ProGram: Kl. 11.00: AnkomstKl. 11.45: Asger Bergmann: foredrag med focus på Aktiv AldringKl. 12.30: Middag med 3 retter og 1 glas hvidvinKl. 17.00: Hjemrejse

Der er en mulighed at komme ud på verandaen og haven og nyde synet af Viborg sø, før vi drikker kaffe.

bemærk – TiLmeLDinG er binDenDe! Sidste frist for tilmelding og betaling den 1. maj 2012.

Nærmere oplysning fås ved henvendelse til din pensionistklub eller døveforening. Kan også ses på www.mdfherning.dk.

Formand Inger Mikkelsen, Bytoften 97, 7400 Herning, fax 3511 6806, mail: [email protected].

På glædelig gensynDøves Pensionistklub HEDEN

Til jer som ønsker mulighed for overnatning.

Der er mulighed for at overnatte på Golf Hotel (anden side af Randersvej).

Pris inkl. morgenbuffet:Enkelt værelse . . . . . . . . . . . . . . . 795,00 kr.Dobbeltværelse. . . . . . . . . . . . . . 895,00 kr.

Dertil skal I selv bestille overnatning. Husk at sige/skrive I er deltager til døves pensionisttræf den 13. juni.

Telefonnr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8661 0222Telefax . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8661 3171Email: [email protected]

13. juni 2012 på Golf Salonen

kort nyt


Læs mere på vores hjemmesideeller bestil et kursuskatalog på www.cbg.dk Østerskovvej 1, Urlev, 8722 Hedensted

[email protected], tlf. 7568 7900Star Tour og Castberggård er medlem af Rejsegarantifonden

Rejser til døve

Digitalfotografi og lettere billedbehandlingFra 6 til 11 maj

Rejsende højskole til Tyrkiet Fra 6 til 15 juni

ForældretegnsprogsweekendFra 27 til 29 april

Døves SeniorhøjskoleFra 5 til 10 august

Rejsende højskole til Egypten; dykkerferieFra 30 juni til 9 juli

Et sted i DanmarkFra 3 juni til 8 juni

Ekstremsport Fra 8 juni til 10 juni

Familiehøjskole og Inter-national Family Camp

Sommer 2012

Faktaboks

● Samarbejdet tilbyder bl.a. Rejser til døve unge og seniorer for eks. Dykkerrejser, TEMA rundrejser og tøseture. ● Ink. I prisen er indledende 2-3 dages højskoleophold på Castberg- gård, samt et opfølgende middagsarrangement ca. 3 mdr. Efter hjemkomst fra rejsen. ● På rejser for døve er uddannede tegnsprogstolke.

Østerskovvej 1, Urlev, 8722 [email protected], tlf. 7568 7900

Oplevelser på tegnsprogSpændende kurser og rejsetilbud til døve

Trods mange års erfaringer med rejser udvider vi vores tilbud, i samarbejde med Star Tour.

aNNONCe

Annoncer

nyt fra ddu

Sommeren byder på mange spændende lejre! vi har allerede nu nogle datoer, vi kan give jer, så I kan booke kalenderen til disse spændende lejre!

Ridelejr vil ligesom sidste år foregå på Stejlbjerggaard i uge 29. Det bliver en rigtig spændende ride-uge. aldersgrænsen øges muligvis til 25 år. Flere oplysninger kommer senere.

Nordisk Junior lejr foregår i år her i Danmark! DDU får en stor opgave med at arrangere en spændende lejr for de 13-17-årige. Det vil foregå i uge 28 d. 9.-14. juli.

Nordisk Ungdomslejr foregår i Norge denne gang. Datoen er booket til uge 29! Danmark bliver i den uge drænet for døve unge.


Globen Ungdom

LEVEr!Globen ungdom Lever forsat efter deres generalforsamling fredag d. 13. januar, som blev til en stor succes. mange af deltagerne i generalforsamlingen var meget interesseret i at redde Globen ungdom og bestyrelsens gode arbejde, de viste et stort engagement og fik skabt en ny bestyrelse! DDu ønsker Globen ungdom og dens nye bestyrelse stort tillykke!

Limfjorden ungdomsklubs generalforsamling!limfjorden ungdomsklub afholdt generalforsamling lørdag d. 18. januar. DDU havde opfordret alle – især de UNGe som bor i Nordjylland – til at deltage i generalforsamlingen for at vise solidarisk støtte til klubbens eksistens. Det blev en succes, og limfjordens ungdomsklub lever stadig, med en ny ung bestyrelse. DDU ønsker dem tillykke.

SOMMERENS LÆKKERIER

NY Ungdomsklub!DDU’s politiske konsulent har været dygtig, og han har i samarbejde med Castberggårds job og udviklingskonsulent, Jesper Ditlevsen, aftalt, at Castberggård stifter en ungdomsklub, så eleverne fra Navigator på den måde får mulighed for at lære, hvordan man begår sig i en demokratisk proces, og hvordan man driver en ungdomsklub. På den måde kan vi få nogle dygtige og erfarne frivillige folk i fremtiden! Castberggårds ungdomsklub afholdt stiftende generalforsamling d. 8. februar. Klubben har fået navnet NaVi ungdomsklub (fork. NUK). DDU ønsker dem hjertelig velkommen hos DDU. Vi glæder os til at samarbejde med dem, og ønsker dem et stort TILLYKKE med oprettelsen af ungdomsklubben!

Annoncer

Annoncer Annoncer


Selvrealisering

Omdømme

Social kontrakt

Sikkerhed og tryghed

Fysiologiske behov

arbejdsmarkedskampagne

mAslows beHovspyrAmideMaslows behovspyramide viser, hvordan menneskers behov er bygget op. Pyrami-den består af 5 niveauer.

Det nederste niveau omhandler basale behov som mad, drikke og søvn. behov for sikkerhed indgår i det næste niveau. Det kan være tryghed og sundhed, fx logi og medicin. Når behovene på de to før-ste niveauer er dækket, kan man begyn-de at interesse sig for næste niveau, som er sociale behov. Her handler det om ting som kærlighed, fælles-skab og venskab. Når de sociale behov er tilfreds stillet, vil behovet for

anerkendelse dukke op. Det handler om selvtillid, selvrespekt, status og værdig-hed. til sidst kommer et behov for selv-realisering, som handler om at sprænge de vante rammer ved at realisere sine drømme.

selvreAliseringI et rigt samfund som Danmark, hvor der er massive muligheder for at opfylde de 3-4 første behovsniveauer, har det medført, at mange danskere begynder at realisere nogle gamle drømme. Det har også medvirket til, at mange stiller højere krav til sig selv, som de måske ikke selv kan administrere.

Mange løbestævner har meldt om et stærkt stigende antal af deltagere, hvilket er en god indikation for den nylige trend, som følge af at mange danskeres behov

topper niveaumæssigt.

Udviklingen har betydet, at mange er begyndt at søge hjælp hos en

coach for at realisere deres mål. Man kan også se, at der er

dukket mange konsulentvirk-somheder op, som tilbyder

coaching til forskellige formål. Det er blevet et

stort forretningsom-råde med en omsæt-

ning i milliardklassen alene i Danmark.Mange bruger coaches til at afstemme deres mål og udarbejde en plan for at opnå deres mål. Det kan være ting som vægttab, gennemførelse af en fysisk ud-fordring, kærestesøgning, jobsøgning og mange andre ting.

stigende medicinforbrugMedicinforbruget til psykiske lidelser er steget i takt med at flere danske virksom-heder indfører en flad organisationsstruk-tur. Der er en klar sammenhæng mellem de to ting. Det stigende forbrug hænger sammen med, at mange danske arbejds-tagere får mere frihed og ansvar. Det er ikke alle, som kan administrere dette, og nogle går ned med stress.

Det har ført til, at fagligt professionelle er begyndt at opsøge hjælp hos en coach for at sikre nye redskaber til at håndtere deres eget job.

Mange danske virksomheder bruger også coach til at lave forskellige sociale arrange menter.

HAr du selv brug for coAcHing?Hvis du har været arbejdsløs i lang tid, skal du måske overveje at gå til en coach. Sammen vil I kunne finde frem til dine

nYT fra sLiP forDommene

Hvad er coaching?

vi vil se nærmere på, hvorfor private personer og virksomheder i stigende grad køber tjenesteydelser i form af coaching til priser, som får guldprisen til at blegne? bagefter skal vi på en lille tur og se på, hvad vi har lavet i vores 3. og sidste kampagnefase.

teKSt: SøReN KyU WINKel

Hej, jeg hedder Anne

og er døv

Jeg er 39 år, bor i Hillerød, gift, mor til to og uddannet

levnedsmiddelkandidat. Der gik 6 år, før jeg fik et job

indenfor mit fag – men i dag har jeg et godt og spæn

dende arbejde. Det er vigtigt, at døve og hørende giver

hinanden en chance for at vise, at vi sagtens kan være

kollegaer på samme arbejdsplads.

Se hvordan du ansætter en døv på slipfordommene.dk

Døve og hørende

kan godt arbejde sammen

PK1010_DDL_A2_poster_02.indd 5

1/31/12 8:19 PM

personlige værktøjer, fx øget selvtillid, hvor du lettere kan sælge dig selv. Det kan betyde, at du måske finder et nyt job endnu hurtigere.

Hvis du befinder dig i et travlt job, vil en coaching være en god løsning, idet du kan forebygge stress. Det er altid sundt at stoppe op nogle gange, for at give sig selv et ”serviceeftersyn”. Det vil praktisk talt betyde, at man holder længere på arbejdsmarkedet.

en undersøgelse har vist, at hele 82% føler, at deres investering i coaching har givet afkast i form af bl.a. ny energi, lønforhøjelse, større overblik, øget selvtillid eller et nyt job.

Hvis man har investeret fx 5.000 kr. på et forløb hos en coach, og det resulterer i et nyt job, er investeringen jo fordoblet mange gange. Det betyder reelt, at det er en mere sikker investering i forhold til værdi-papirer som aktier!

coAcHing på tegnsprogKonsulentvirksomheden ”by vogel” kan tilbyde coaching på tegnsprog.

Der er efterhånden flere døve, som har taget coachuddannelsen hos forskellige udbydere.

fAktA om coAcHing

n Hvis du slår op i nudanskordbogen får du følgende forklaring om betydningen af coach: ”person der vejleder og instruerer andre i at udnytte deres evner mest hensigtsmæssigt, især som led i person-lig udvikling”

n Coaching er ikke en behandlingsform, men en metode til at finde dine indre ressourcer til at udføre den ønskede forandring

n 80% oplever en positiv ændring i deres selvopfattelse og selvtillid som følge af et forløb med en professionel coach

n 82% mener, at det udbytte de har fået af coachingen, svarer til eller er større end investeringen

nYT fra sLiP forDommene

Hvad er coaching?Lille tilbageblik”Slip fordommene”, har lige afsluttet 3. kampagnefase med en storstilet og synlig kampagnebølge i København, Odense, Fredericia, Horsens, Århus og Ålborg. bølgen bestod af busbannere, plakater, betræk til cykelsadler og postkort på de mest befærdede steder i førnævnte byer.

Desuden en event i et godt samarbejde med tDC, hvor vi overraskede tDC’s kunder i deres fysiske butikker med vores fysiske og trykte budskaber i København, Fredericia, Horsens, Århus og Ålborg.

Sideløbende med forberedelserne til kampagnebølge har vi arbejdet med motivation, for at inspirere døve jobsøgende til at finde og bibeholde deres motivation. Det har bl.a. resulteret i en julekalenderserie med coachen Mark vogel, hvor han kom med mange guldkorn til en positiv tankegang. Han holdt også et oplæg om motivation i København og Fredericia.

Før det, holdt bubber et godt og sjovt oplæg om positivitet og livsglæde.

vi har også lavet et videointerview med Sofia Manning, en af Danmarks mest anerkendte coaches, hvori hun kom med forskellige spændende råd om motivation.


Hej, jeg hedder Asger og er døv

Jeg er 65 år, pensionist, gift, far til to børn og nyder min

tilværelse i Lyngby. Jeg har været heldig at kunne se til

bage på et rigt arbejdsliv – men desværre er alle døve ikke

lige så heldige.

Kun 49 procent af døve i Danmark har et arbejde i dag.

Vi skal tro mere på os selv og på samarbejdet, bevare

vores motivation og ikke være bange for nye ud

fordringer.

Få råd om godt samarbejde på slipfordommene.dk

Døve og hørendekan godt arbejde sammen

PK1010_DDL_A2_poster_02.indd 4 1/31/12 8:19 PM

Annoncer

Annoncer Annoncer


fokus har døveteater en fremtid i danmark?

dEr findEs i dag firE færdiguddannEdE døvE skuEspillErE i danmark - mEn dE har intEt tEatEr at spillE på. dEttE står i stærk modsætning til rEstEn af nordEn, hvor tEatEr til døvE Er høJt prioritErEt.

Danmark er det land, der har flest færdiguddannede døve skuespillere i Norden, og alligevel ser det sløjt ud i sam-menligning med vores nordiske naboer. Danmark har nemlig ikke noget døveteater, som kan vise teaterkunst til døve danske borgere. Det betyder færre kulturtilbud til døve på deres modersmål - dansk tegnsprog. til trods for dette er Ditte Gaarde, som er døv, taget til Sverige for at uddanne sig til skuespiller. Hun kan nemlig ikke søge ind på de statsanerkendte skuespiller-uddannelser herhjemme i Danmark, fordi der indgår lyd og sang i optagelsesprøverne.

Døvebladet har haft fat i Ditte for at få hendes historie. Du kan læse, at hun forfølger en drøm, men det er ikke uden omkostninger.

Døvebladet har også spurgt Dittes svenske dramalærer, lars Otterstedt, samt tea-terlederen fra Glad teater, lars Werner thomsen, hvorfor teater til døve er så vigtigt.

teKSt: KIM KaNStRUP KJelDSeN

FOtO: tURGay CObaN


en cHAnce for livet Da Glad Teater tilbød skuespiluddannelse til døve, var Ditte i tvivl. Hun var lige færdiguddannet psykolog med fast arbejde og havde samtidig drømme om at blive skuespiller. – Jeg ville helst ikke stoppe som psykolog efter så kort tid, for det har jo været en lang uddannelse, og jeg ville gerne udvikle mig fagligt på ordentlig vis først. For Ditte blev en drøm om at læse skuespil lagt på hylden i tre et halvt år, indtil for nyligt. Pludselig en dag så hun, at Stockholms Dramatiska Högskola søgte studerende fra hele Norden til optagelse på skuespillinjen specielt for døve med start august 2011. Igen følte hun tvivlen nage, men noget var anderledes denne gang.– Et eller andet sted følte jeg et ansvar for mit arbejde, i og med vi kun er ganske få psykologer i Danmark, der kan tegnsprog på højt niveau. På den anden side var der en stemme i mig, der sagde, det var nu, jeg skulle gøre det. Hvo intet vover intet vinder Det er slet ikke almindeligt, at der tilbydes skuespiluddannelse til døve i Norden. Første gang var i 1993 på Stockholms Dramatiska Högskola, men kun for svenske ansøgere. Anden gang var i 2008 på Glad Teater i København, ligeledes kun for nationale – danske – ansøgere, dog er det ikke en SUberettiget uddannelse.

Ditte Gaarde har gjort det, de

færreste tør gøre – forladt det

trygge og daglige liv. et liv som

psykolog med fast indtægt og et

godt netværk – både på arbejdet

og i det sociale liv. Hun har sagt

alt op for en tre års periode, for

nu gælder det skuespilfaget og

det så langt væk som

stockholm. en drøm skal

forfølges.

Historie om Dittes

teaterkarriere er også

at læse i Jyllandposten,

Døvefilm og i Dövas

tidning


I dag er der i alt syv døve i hele Norden, som har taget en egentlig skuespilleruddannelse. Nu var chancen her igen. Spørgsmålet var blot, om Ditte ville gribe den eller lade den passere. – Jeg følte, det var en chance, jeg nok aldrig ville få igen. Jeg følte, det var ”alt eller intet”. Familien og en håndfuld venner syntes alle, jeg skulle springe ud i det. Jeg følte pludselig, at det ikke kunne være anderledes – jeg måtte bare søge ind, siger hun beslutningsfast.

Efter al tvivl var fejet bort, sendte Ditte en ansøgning af sted. Noget tid senere blev hun indkaldt til optagelsesprøve. – Jeg var helt elektrisk og ville gøre en helhjertet indsats! Derfor betalte jeg timer hos en skuespiller for at blive klædt på bedst mulig. Derudover talte jeg med folk, der havde været igennem en lignende proces og fik gode råd med på vejen.

lAng bAggrund med scenekunst Hvis man ikke har mødt Ditte personligt, har man sikkert set hende på TV eller på scenen enten alene eller sammen med andre. Hun har opført teater, poesi og sågar sunget på tegnsprog i et musikband. Mange vil nikke genkendende til TVprogrammet Hænderne Op samt teaterpoesigruppen handOrama og musikbandet 18Hands. Alle steder har Ditte gjort sig erfaringer udi scenekunsten. Senest stod hun solo på scenen til DDL’s landsmøde i Odense i maj, hvor hun gav en poesiforestilling.– Det siger sig selv, at jeg altid har brændt for teater, men jeg har bare aldrig vidst, hvordan jeg skulle komme videre med det.

nervepirrende optAgelsesprøve Tiden var inde til at tage til Stockholm til optagelsesprøve. Ditte glæ

dede sig afsindigt meget, for tanken, om at hendes drøm måske kunne blive til virkelighed, var helt fantastisk.– Det var nervepirrende – det lignede noget fra Xfaktor. Jeg stod der badet i stærkt lys, og skulle bare gå i gang. Jeg kunne slet ikke se dommerne, der sad derude. De havde garanteret øjnene klistret på mine hænder og ansigt og analyserede alt, hvad jeg gjorde. Samme aften fik Ditte besked om, at de gerne ville se hende igen. 12 ud af 16 personer fra optagelsesprøven gik videre. Nu blev det rigtig spændende. De følgende to dage gik ud på at forberede sig til den afgørende optagelsesprøve. Alle ville få besked dagen efter omkring middagstid. – Jeg var lige landet i Kastrup kort før klokken 12, og beskeden kunne tikke ind hvert øjeblik. Jeg sad i metroen på vej ind til byen og havde

”Jeg følte pludselig, at det ikke kunne være anderledes – jeg måtte bare søge ind”


både min laptop og telefon åben og ventede og ventede. Endelig kom beskeden ind, begge steder. Jeg gloede på den og læste igen – så kom tårerne frem i øjnene, og jeg kunne ikke lade være med at storsmile og klappe i hænderne. Først bagefter opdagede jeg, at folk kiggede mærkeligt på mig, griner Ditte.

drAmAtiskA HÖgskolA Skuespiluddannelsen foregår på Stockholms Dramatiska Högskola. Ordet högskola skal ikke sammenlignes med den danske højskole, men med en professionshøjskole og seminarium og er på samme niveau som Statens Teaterskole i København eller Skuespillerskolen i Odense eller Århus.

For Ditte begynder dagen på skolen ofte med øvelser i ballet klokken ni om morgen, og tit går hun først hjem klokken fem om eftermiddagen. Nogle gange skifter de over til forskellig slags dans. Desuden laver de øvelser i fægt

ning for at arbejde med kroppen på andre måder. Hjernen bliver ligeledes udfordret med fordybelse i tekster fra bl.a. August Strindberg. Ind imellem øver de sig på egentlige teaterstykker, hvor de lærer at bruge kroppen, sproget og rummet på bedste vis. – Vi arbejder også på at udtrykke os uden tegnsprog. Det er virkelig svært, men sjovt. Ind imellem må vi bruge tegnsprog, men så får vi vanter på bare for at blive udfordret. Hvad sprog angår, arbejder vi også med at udtrykke os i poetisk form eller fortælle noget meget langsomt og med lukkede øjne eller meget hurtigt. psykologi og teAter For Ditte er der ikke noget egentlig formål med at uddanne sig til skuespiller, men det er dybt forankret i hende, at det er dét, hun vil. Hun har dog nu gjort sig tanker om, hvor hun står om nogle år. – Jeg ser mange overlap i psykologi og teaterfaget. Teaterfaget gør, at jeg skal kigge indad og forstå mine egne følelser og reaktioner bedre, også fysisk set. Det vil jeg kunne bruge i en kombination i fx terapi med mine klienter. Mange skuespillere arbejder ikke med faget fuldtids, men arbejder fra forestilling til forestilling. Ditte har en tro på sig selv som skuespiller til trods for de svære betingelser. Det er bare med at sælge sig selv og være åben for, hvad der kommer af muligheder i fremtiden, og det gælder både blandt døve og hørende, fortæller hun og tilføjer frisk: ”Det er kun fantasien, der sætter grænsen”.

Vejen frem til at få et døveteater i Danmark kan være vanskelig, sådan som dansk kulturliv er i dag, fortæller Ditte. Hun mener nemlig, at det kan være svært, men nok ikke umuligt, for hun mener også, det er et stort ønske blandt døve at se og opleve teater. ditte i stockHolm Ditte lever et meget spartansk liv som skuespilstuderende med en skrabet økonomi. Hun bor i en etværelseslejlighed, som hun har byttet ud med sin egen på Frederiksberg. – Desværre er der flere udgifter end indtægter. Derfor bruger jeg en del tid på at søge fonde og legater. Jeg håber jo at være heldig.

At bo i Stockholm langt hjemmefra og være i gang med en ny uddannelse er en kæmpe vending for Ditte. Der er tale om tre år. Her skal hun etablere sig i det sociale liv. Selvom Sverige er et naboland, er tegnsproget et andet, og kulturen er på mange måder anderledes.– Vist er det irriterende at skulle flytte langt væk og forlade min trygge hverdag der er nogle, der savner mig meget, og de skal vide, at det er gengældt! Men nu skal jeg lige forfølge min drøm, smiler hun.

I Danmark har flere døveforeninger haft deres egen lille teatergruppe med amatør-skuespillere, hvor de opførte teaterstykker i mange sammenhænge. af en eller anden grund begynder teaterlivet at uddø her i Danmark i løbet af 80’erne. I Resten af Nor-den fortsætter teaterlivet derimod og bliver mere professionelt.


”Det er et stort ønske blandt døve at se og opleve teater.”


dittEs dramalærEr, lars ottErstEdt Er hovEdansvar-lig for holdEt mEd døvE skuEspilstudErEndE. han Er sElv døv og uddannEt skuE-spillEr. hEr fortællEr han, hvorfor dEt Er så vigtigt mEd tEatEr på tEgnsprog.

Hvordan er ideen opstået om, at det skal være en nordisk uddannelse? – Eftersom det er yderst sjældent, der udbydes skuespilleruddannelse på tegnsprog på højt niveau, synes vi, det vil være bedre at udvide, så folk fra det øvrige Norden har mulighed for at søge ind her.

Hvad betyder det for dig at have en dansk døv som Ditte på holdet? – Det har ikke været noget mål at udvælge folk fra hvert land. At det blev

sådan, ser jeg som noget positivt. De sproglige forhindringer, der nogle gange opstår pga. fire forskellige nationaliteter på holdet, er egentlig også lærerigt og berigende. I stedet for at se det som en barriere, ser vi det som en læreproces, hvor vi får mere at vide om, hvad sprog er, hvad et sprog kan være samt hvordan vores idéverden styres og påvirkes af det sprog, vi anvender. Hvad betyder teater for døve? – Det er et meget komplekst spørgsmål. Hvilken plads har teater i samfundet i dag? Hvorfor teater og hvorfor ikke? Teater udspringer fra det at ville genfortælle noget. Det er et behov, vi mennesker har, og teaterstykkerne får os så til at reflektere over tingene. Vi husker, overvejer, spørger, vender og drejer problemer, søger forståelse, viden og indsigt, lytter og snakker og fortæller videre. På baggrund af det må man sige, at teater betyder noget for døve såvel som hørende.

Hvor vigtigt er teatertilbud til døve?– Efter min mening er der stor forskel på at se teater med tolk, og så teater på tegnsprog gjort af skuespillerne selv. En tolket forestilling er for mig ikke noget alternativ, der kan erstatte forestillinger opført direkte på tegnsprog. Det handler om kommunikationen mellem skuespillerne og publikummet. Sprog, kulturel identitet og sproglige nuancer er faktorer, der skal få publikum til at

identificere sig med rollerne på scenen. Sidst men ikke mindst er det vigtigt for børn og unge at få mulighed for at se teater.

Danmark har ikke noget døveteater – vil der være plads til et mere her i Norden?– Ja, absolut. Jeg tror, at vi har meget at lære af hinanden. Desuden mener jeg også, at publikum vil nyde godt af at se teater på sit eget tegnsprog. Og ikke mindst, så vil vores skuespillere have stor gavn af at arbejde på de forskellige teatre. Det bidrager til fortsat udvikling, skaber mere dynamik og øger kreativiteten endnu mere. Det vinder både teater og publikum på.

se video om Dittes uddannelse på stdh.se – klik nederst til venstre under tegnsprog.

I Sverige kommer en gruppe af døve amatørskuespillere i 1977 ind under Riksteatern og bliver kaldt tyst teater. Nogle kender dem bl.a. for forestillingen ”Odyseen”. I Finland starter teater totti i 1987, der bl.a. er kendt for opera på tegnsprog. I Norge ser teater Manu dagens lys i 2001. Senest viste de ”Fritz Moen” med en dansk døv skuespiller (bo Hårdell). alle tre teatre får bevillinger fra deres respektive kulturministerier.



døvEbladEt har talt mEd lars wErnEr thomsEn, dEr Er tEatErlEdEr vEd glad tEatEr, dEr har uddannEt firE danskE døvE skuE-spillErE. læs hEr, hvad han har at fortællE om døvE skuEspillErE og frEm-tidEns tEatEr for døvE.

Har det været en udfordring at uddanne døve?– Der har været nogle udfordringer, men det har vi løst hen ad vejen. Det er vigtigt for os og vores undervisere at tage udgangspunkt i den enkelte og se både udfordringer og muligheder. Kunstnerisk har udfordringen været, hvilket sprog vi kommunikerer med. Er det tegnsprogsteater, vi laver, eller er det fysisk teater? Praktisk har udfordringen været, hvordan vi bedst muligt bruger tegnsprogstolk i undervisningen og de produktioner, vi har lavet.

Hvad er Glad teaters plan for de fire døve skuespillere nu og frem? – Vores fire døve skuespillere er en del af Glad Teaters ensemble. Planen er, at de løbende vil producere forestillinger cirka en gang om året. Det vil både være selvstændige forestillinger med kun de fire, men også på tværs med de øvrige skuespillere fra Glad Teater. Derudover har Glad Teater også andre tilbud, hvori de fire døve skuespillere indgår. Det er fx undervisning i kortere og længere

forløb og i workshops, hvor de selv underviser.

Hertil kommer at alle fire selv lægger et stort arbejde i at promovere sig selv, og jeg tror på, at én af deres forcer, som døve skuespillere, er at de har lettere ved at få job på tværs af landegrænser. Vi har allerede et stort samarbejde i gang med Teater Manu i Norge og Tyst Teater i Sverige.

vil Glad teater uddanne flere døve?– Vi vil meget gerne forsætte med at uddanne skuespillere med alle former for funktionsnedsættelser. Det er vigtigt for os, at vores skole og Glad Teater i al almindelighed repræsenterer skuespillere med forskellige former for funktions nedsættelser. Vi har svære vilkår, og døve, der har henvendt sig til os på teatret, har svært ved at finde den nødvendige finansiering, som vores uddannelse kræver. Vi er en privat uddannelse og bliver stadig kastet rundt mellem forskellige ministerier, når det kommer til finansiering.

Det er op til kommunerne at bevillige en revalidering eller lignende, som kan betale for uddannelsen, hvis ikke man selv har råd, og det er de færreste, der får bevilget denne mulighed. Derudover kommer tolkebevilling, som ikke automatisk følger med automatisk, da vi ikke er SUberettiget. Der er selvfølgelig også en grænse for, hvor mange

døve skuespillere branchen kan rumme. Derfor er det fint, at der er nogle år imellem vores optag. Men jo flere døve skuespillere, desto højere standard.

find kommende forestilling med døve skuespillere på gladteater.dk

Fot

o: P

rivat

I 1996 får Norden for første gang tre uddannede døve skuespillere, alle fra Sverige ved Stockholms Dramatiska Högskola. Først i 2011 kommer der yderligere fire skuespillere, og det her i Danmark ved Glad teater. Det sidste nye foregår i Sverige ligeledes på Stockholms Dramatiska Högskola, hvor der nu er et nordisk hold. På holdet er der syv studerende – en fra Norge, to fra Finland, tre fra Sverige og en fra Danmark.

Danmarks kuLTurminisTerDøvebladet har forsøgt at få fat i vores kulturminister, Uffe elbæk, for at få en kommentar på, hvorfor døveteater har så svære vilkår herhjemme, og om døveteatre i de øvrige nordiske lande kunne være til inspiration. Her ved re-daktionens afslutning har vi stadig ikke modtaget svar fra kulturmini-steren.

24 DøveblaDet 2/201224 DøveblaDet 2/2012

hele v

eje

n ru

nd

t

DøVEs uNIVErs

Jeg deltog i ddu’s kursus om genteknologi før jul. Joseph murray, der er professor i historie på gallaudet univeristitet, gav et tankevækkende oplæg om døve-udviklingen indenfor genteknolo-gien. det har inspireret mig til at skrive om emnet.

genteknologienGenteknologien er i dag så avanceret, at genetikerne har fundet 400 døvegener. Denne viden bliver bl.a. brugt til at fravælge fostre med døvegener. Genteknologi er dog stadig en meget ny diskurs, til forskel fra fx CIteknologien, hvor der er en række diskurser forbundet, fx diskursen blandt forskellige grupper der mere eller mindre er berørt af CIteknologien: CIopererede voksne døve, børn med CI der i dag er voksne,

forældre, døvesamfundet, regeringens diskurser og private firmaers diskurser – er blot nogle af de mange diskurser, der nu er forbundet med CIteknologien. Men der har alligevel været tre konkrete eksempler på diskurser indenfor genteknologi, der vedrører synet på døve, og som jeg mener, kan være med til at vise, hvordan de spirende diskurser med et negativt syn på døvheden indenfor genteknologien formes.

1. baby gauvinI 2002 valgte et døvt, lesbisk par en døv sæddonor, for at sikre sig at de ville få et døvt barn. De fik et døvt barn, som fik navnet Gauvin. Parret opfatter døvhed som en identitet snarere end et handicap. Dette medførte en voldsom stor, negativ medieomtale. Casen er blevet brugt verden over som et skrækeksempel på, at nogle bevidst har valgt handicap

ved hjælp af viden om generne. Casen baby Gauvin er blevet fejlagtigt forbundet med genteknologiens diskurser, da medierne har fremstillet det som genmanipulation – men eksemplet har alligevel været med til at påvirke diskursen. Det interessante her er den efterfølgende diskurs i diskussionerne – fx har det Etiske Råd i Danmark brugt eksemplet og dermed diskuteret, hvorvidt det ikke er acceptabelt ” at tilvælge handicaps, som for eksempel døvhed, til sit barn “.

2. fravalg af døvt foster for første gangI Australien i 2004 fravalgte et par for første gang et døvt foster. De havde døve forældre og ønskede et barn, og da de ikke kunne selv, skulle de have hjælp. På den måde kunne man undersøge generne, og man fandt ud af, at fostret havde anlæg for døvhed. De ønskede

GENTEKNOLOGIEN OG DENNES KONSEKVENSER FOR DØVE

aF Mette lINDSay SOMMeR,

SOCIOlOG

DøveblaDet 2/2012 25 DøveblaDet 2/2012 25

ikke et døvt barn, så de valgte ikke at gennemføre svangerskabet. Denne mulighed omtalte medierne som en succesfuld konsekvens af, at man har fundet og dermed kan undgå genfejlene.

3. england og forbud mod svangerskab med foster med handicap England har for nylig vedtaget en ny lov om fertilisation og befrugtning, der rent faktisk forbyder at gennemføre reagensglasbefrugtningen og svangerskab, hvis man har fundet gener med alvorlig handicap. Dvs. også døvhed. Dette vakte stor vrede blandt både døve organisationerne og andre handicap og religiøse organisationer, men trods protesterne nåede de aldrig at få et ord indført ift. afstemningen i parlamentet, og man vedtog derfor loven uden at have hørt dem.

døveverdenens diskurser De nævnte eksempler viser, at der er sket sociale, etiske og politiske konsekvenser af videnskaben om generne. For døve er der dog andre diskurser ifm. genteknologi, fx forbinder mange døve – der har fundet ud af, at de har døvegener – det ikke med at have dårligere gener eller genfejl, men de oplever det som positivt, da de nu ved, de har en form for biologiske rødder (se bl.a. Døvefilm udsendelse ”genudredning” 19.01.08).

Spørgsmålet er om vi overhovedet har en chance for at forebygge en eventuelt lovgivning lignende det i England. Problemet med disse diskurser, som fremhæves via medierne og vedtagelsen af loven, er, at de ikke forstår døvekulturen og døvesamfundet som en del af hele samfundets mangfoldighed og

diversitet. Døve i England har dog ikke opgivet kampen mod denne lovgivning. Ignoreringen af døves stemmer under lovgivningsprocessen har bl.a. resulteret i, at anerkendte forskere fra Bristol University har startet et forskningsprojekt ”Deafhoodgenetics”. Projektet skal kaste kritiske lys over udviklingen indenfor genteknologien, se på bekymringerne (både døve og hørendes) og undersøge hørendes attitude overfor døves samfund og kultur. Projektet vil også undersøge, i hvilken udstrækning hørende vil kunne ændre deres meninger om døve. Se mere på linket: deafhoodgenetics.com. Målet er bl.a. at bremse udviklingen i en socialpolitisk retning, der fremmer arvehygiejne og få øget opmærksomheden på minoriteternes diskurser overfor den genteknologiske udvikling.

Figur: Det er tankevækkende, at der i ”Smaablade for Døvstumme”, oktober 1940, har været en artikel om arvelig døvhed, og hvorvidt dette undgås – skrevet af læge tage Kemp (leder af Univer sitetets Institut for human arvebiologi og eugenik i 1938). Han skrev bl.a., at to døvstumme ægtefæller med medfødt døvstumhed må forvente, at alle deres børn bliver døvstumme, og at de derfor aldrig bør sætte børn i verden, og at ”I Slægter, hvor der forekommer sporadisk Døvstumhed, bør Indgifte undgaas”.


profil

teKSt: PeRNIlle GlaD RyDICHeR

FOtO: tOMaS KOlD eRlaNDSeN

Det at jeg er vokset op på Christiania har gjort mig til en åben person, der ikke er bange for at møde andre mennesker

og udviklet evnen til at se det bedste i dem

”


Fridolin Warburg

på pusHer streetI boden bagved os ser jeg en kvinde gøre tegnet for ”skråt op”, hvorefter hun kommer løbende hen til os. Vi er på Christiania, hvor Fridolin Warburg viser mig rundt. Sammen med os har vi Tomas, som skal fotografere.

Insisterende fortæller kvinden os, at vi ikke må tage billeder. Tomas må slette dem, han lige har taget, for at gøre det godt igen. Vi er på Pusher Street, hvor der med massiv skiltning bliver markeret, at her må der ikke fotograferes.

I min opvækst var Pusher Street storbyen, mens boligområderne her på Christiania var forstæderne og var de områder, hvor jeg gerne måtte være for min far, fortæller Fridolin.

Her voksede Fridolin op i trygge omgivelser uden kriminalitet, for den kriminalitet, vi hører om i forbindelse med Christiania er den, der finder sted på Pusher Street.

det lille lAndsbysAmfundUndervejs til det christianske kvarter, Mælkebøtten, hvor Fridolin er vokset op, stopper vi op flere gange. For han møder gang på gang mennesker, han kender og det bliver til smalltalk og udveksling af knus og kram.

Ifølge Fridolin har folk på Christiania en afslappet holdning i omgangen med andre mennesker og kommer hinanden mere ved:

Det at jeg er vokset op på Christiania har gjort mig til en åben person, der ikke er bange for at møde andre mennesker og udviklet evnen til at se det bedste i dem, forklarer han.

Den erfaring trækker Fridolin på i den kundekontakt, han har gennem sit arbejde i firmaet Webgait. Her har han en afslappet holdning i forhold til det at skulle møde kunder og får på den måde hurtigt brudt isen.

Den afslappede holdning i omgangen

fridolin warburg trådtE sinE barnEsko i fristadEn christiania, mEn bor i dag i taastrup – to vidt forskElligE vErdEnEr i dEt danskE samfund. mEd sig i bagagEn fra christiania har fridolin En afslappEt tilgang til livEt og i rElationEn til andrE mEnnEskEr.

om fridolinalder: 36 år.

Uddannet som mediegrafiker-assistent.

Far til Matthias på 10 år.

Gift med Cristal.

Gik i den ”berømte” forsøgs-klasse på Kastelsvejens Skole, hvor eleverne fik tosproget undervisning på forsøgsbasis.

FRA

TIL EN

BY I pROVINSEN

Christiania


med andre mennesker er måske også grunden til at Fridolin som døv aldrig har opfattet sig selv som anderledes på Christiania:

Alle her vidste, at jeg var døv. Her i Mælkebøtten var der endda nogle, som havde lært tegnsprog for at kunne kommunikere med mig.

Fridolin mener også, at folk udenfor Christiania har en tendens til at være hævngerrige, mens man på Christiania ser det bedste i folk:

Hvis en person opfører sig på et laverestående niveau ved f.eks. gerne at ville hævne mod nogen, vil jeg ikke gå ned på den persons niveau.

Her vælger Fridolin, hvis det er muligt, at gå i dialog med vedkommende. Alternativet er at ignorere personens opførsel eller at gå fra vedkommende.

Som christianitter vælger vi at se fremadrettet. Selvfølgelig skal vi lære af fortidens fejl, men vi skal ikke bruge det på den måde, at vi skal gå rundt og bære nag. Det kommer der ikke noget godt ud af, mener han.

rødderne blev trukket opI dag bor Fridolin i Taastrup med sin kone Cristal og sønnen Matthias, som han har hver anden weekend. Da han i sin tid gik på HF der, rykkede han sine rødder op fra Christiania og flyttede dertil.

Dengang syntes jeg, der var for meget transporttid og ville gerne rykke tættere på. Men i dag synes jeg den transporttid er småting.

Det er et valg, han har fortrudt lidt, for han savner den afslappede tilgang til livet ude i fristaden.

Livet ude i Taastrup er ensformigt. Når man kigger ud ad vinduet, går folk bare frem og tilbage. De har ingen spontanitet i sig.

Fridolin mener, at folk på Christiania i modsætning til livet udenfor som fx i Taastrup, giver sig mere hen til deres indfald, så der hele tiden sker noget. Som et eksempel, nævner han en oplevelse, han havde med sønnen Matthias, da han skulle besøge sin far ude på Christiania:

Det havde sneet, og da vi var kommet ind ad Tivoliporten (red.: en af indgangene til Christiania) så jeg et par personer længere nede i passagen og kunne ikke dy mig, så jeg trillede et par snebolde, som jeg kastede efter dem.

Det endte med en snekamp til begge parters morskab, og ifølge Fridolin var det ikke en tilfældighed at dem, han havde kastet snebolde efter, reagerede på det som en opfordring til leg. For han gjorde det igen, da han og Matthias var nået længere ind på Christianias område, mod nogle andre personer med samme positive resultat. Det mener Fridolin slet ikke, kunne være sket med vildtfremmede mennesker udenfor Christiania.

teknofilen på cHristiAniAVi er nu på besøg i barndomshjemmet i Mælkebøtten, hvor Fridolins far stadig bor. Det er her Fridolins interesse for IT startede, da han fik skrivetelefon og med den medfølgende hardware fik

Livet ude i Taastrup er ensformigt. når man kigger ud ad vinduet, går folk bare

frem og tilbage. De har ingen spontanitet i sig.”

Fridolin har også købt en af de såkaldte folkeaktier, hvis formål er at støtte bevarelsen af Christiania.

Fridolin møder mange bekendte på sin vej - her på Christanias indkøbscentral.


smag for at begå sig udi ITprogrammeringens univers. I dag er IT hans levebrød, hvor han tilbyder reparation af computere.

At have højteknologisk isenkram i hjemmet var ikke så almindeligt på Christiania i 80’erne, men at Fridolin var døv, gjorde at det alligevel kom indenfor barndomshjemmets vægge.

En dag kom min far ind ad døren med et kæmpe TV. Det var med den sidste nye teknologi, så det var med indbygget teksttvtuner, fortæller Fridolin.

Ja, det skulle vi jo have for ellers kunne du ikke se udsendelserne fra Døvefilm, tilføjer hans far, Emmerik, i forsvar.

Men noget vidner om, at hans far også satte pris på anskaffelsen af TV’et, for det kørte når Fridolin var blevet sendt i seng med besked om, at han ikke måtte se TV efter sengetid. Det var der dog gode råd for, for Fridolin havde fået et plastikperiskop i julegave.

Så jeg kunne se med oppe fra min hems, siger han med et smørret grin.

tilbAge til rødderne?Fridolin savner Christiania, fordi fristaden ligger tæt på alting. Selv tror han ikke, at han har gode kort på hånden til at kunne flytte tilbage igen. Når en ledig bolig bliver slået op, bliver alle ansøgere kaldt ind til samtale hos beboerne i det kvarter, den ledige bolig ligger i.

Selvom det er en kæmpe fordel, at man kender nogen, der kan tale godt for en, så skal man også have kunne bidrage til det håndværkmæssige liv på Christiania, forklarer han.

Her mener Fridolin, at han har et handicap, for hans hænder ikke skruet så godt på ham.

Jeg er en ITnørd, men det kunne christianitterne måske også drage fordel af, siger han med en skeptisk og eftertænksom mine.

LØSGÅENDE HuNDE GØR DET MERE HENSIGTSMÆSSIGTFristaden Christiania beboer, ifølge Fridolin Warburg, 800-1.000 mennesker og 800 hunde! På trods af den store andel af hunde ser vi ikke en eneste hundelort under vores besøg i fristaden. Fridolin forklarer det således:

- Når hundene ikke er i snor, følger de deres instinkt og lægger deres høm- hømmer på mere hensigtsmæssige steder, end når de er i snor.

til en børnefødselsdag, hvor han havde sin skoleklasse på besøg, havde en af pigerne hvide bukser på, og da de rutsjede ned ad en bakke, var hun så uheldig at hendes bukser kom i nærkontakt med en af disse afsides beliggende efter-ladenskaber.

”

På det farverige Christiania går man meget op i genbrug.


nyt om navne

Vi har mistet vor kære æresmedlem Bjarne Jensen, der blev 72 år.

Bjarne var en meget elskværdig person, som havde et stort hjerte for døvesagen i Aalborg. Her var han med til at starte flere forskellige forening/klubber op.

Selv besad han en del poster både som sekretær, formand, kasserer og repræsentant. I den forbindelse har vi lært meget af ham – bl.a. at tålmodighed er en dyd og at man skal holde sit privatliv adskilt fra foreningslivet. Vi lærte også, at man skal sætte pris på andres selskab, uanset deres personlighed.

Bjarne fik mange anerkendelser for sin indsats i foreningslivet i form af priser og hæderstegn. Hertil blev han også udnævnt som æresmedlem.

En af hans sidste bedrifter er udgivelsen af Aalborg Tegnsprogsforenings 100 års jubilæumsbog. Her har han lagt et stort arbejde gennem tre år sammen med de andre, der arbejdede på jubilæumsbogen.

Mange af os døve husker ham som en rolig, smilende og charmerende person med et friskt glimt i øjet. Han var en meget behagelig person at være sammen med og han var en person, man kunne regne med.

Det bedste ved ham var, at han havde evnen til at være sammen med døve i alle aldre. Det tog han som en udfordring og holdt meget af at være i vores selskab, uanset vores baggrund. Man kunne med sikkerhed vide, at han bestemt ikke havde kedet sig, men moret sig i vores selskab.

En ildsjæl slukkedes, men han vil for altid være i vore hjerter.

Æret være hans minde.

Lis Rasmussen døde den 20. januar 2012. Hun blev 83 år gammel. Bisættelsen fandt sted i Døves Kirke d. 26. januar. Kirken var fyldt og familien, som Lis holdt meget af, var til stede – hendes datter samt ægtemand, børnebørn med ægtemænd og oldebørn.

Lis var Kvindeforeningens formand i 20 år. Samtidigt fungerede hun som ansvarlig for sommerhuset Vista i 15 år og sad i jubilæumskomitéen. Hun

var Kvindeforeningens æresmedlem og blev derudover også tildelt foreningens hæderspris.

Jeg kom til kirken for at sige et sidste farvel til hende.

Jeg har mange gode minder om Lis fra de fire år, hvor vi sad sammen i jubilæumskomitéen og skulle forberede Kvindeforeningens 100 års jubilæumsfest i 2007. Hun kom altid positiv, glad og fuld af energi til møderne. Desuden tog hun altid initiativ og var velforberedt. Hun havde et godt samarbejde med Døves Kirke og var med til at sende ansøgninger til forskellige fonde for at få dækket udgifterne til jubilæumsbogen og festen.

Ved foreningens 100 års jubilæum fik Kvindeforeningen foræret en flot gave – en ægte Dannebrogsmellemfane skænket af DanmarksSamfundet ved jubilæumsreceptionen i Brohusgade d. 21. februar 2007.

Fanen havde jubilæumsudvalget fået overrakt et år før på Valdemarsdag d.15.juni 2006 af Hendes Højhed Prinsesse Elisabeth i Holmens Kirke. Denne ære kan tilskrives Lis, for hun faldt tilfældigt over en annonce i gratisavisen Urban om muligheden for at søge om en fane hos DanmarksSamfundet. Til vores store overraskelse imødekom de vores ansøgning.

For at fejre kvindeforeningens 100 års jubilæum holdt vi en stor gallafest med 150 deltagere i Allerød d. 24. februar 2007. Her havde medlemmerne af jubilæumsudvalget flotte, lange og gammeldags kjoler på. Iført disse viste vi underholdende sketches om Kvindeforeningens historie.

Det blev takket være Lis en meget fin og vellykket jubilæumsfest.

Æret være Lis minde,

Hana Hein.

Bjarne Jensen

Lis Rasmussen

Af Inger Nørgård Christensen, formand for Aalborg Tegnsprogsforening.

(Københavns Døves Kvindeforenings formand år 1982 - 2003)


FøDsELsDAGE

85Ketty HansenOdense N25. marts

Ernst Nielsen StaalFredericia14. april

Arne William HambergBrøndby24. april

75Bente Solveig NielsenGlostrup18. april

70Annelise BakmannSkive26. marts

Janne MailletCharlottenlund27. marts

Anne Høj RasmussenOdense SØ10. april

65Oddvør KollsteinFredericia31. marts

Karsten NielsenLunderskov10. april

AnneMarie PoulsenAalborg23. april

Leif Bøjsøe JensenOdense SV5. maj

60Jørgen PoulsenGreve24. marts

Hans Peter LundSønderborg20. april

Ib Jørnaa PedersenKokkedal28. april

Torben Egense HansenÅrhus C6. maj

50Niels Jørgen NielsenKøbenhavn N25. marts

Anne Dorthe SørensenAarhus C26. marts

Thomas HagelNærum6. april

Peter Løvbjerg LaursenNæstved26. april

Jørgen JørgensenJerslev S1. maj

Hjertelig takHjertelig tak for al venlig deltagelse ved min mand, vores far, svigerfar, farfar og morfar, Bjarne Jensens

bisættelse.

Tak for de smukke blomster, dekorationer, kranse og pengegaver.

Tak til fanebæreren og tak til Aalborg Tegnsprogsforening for kaffebordet.

Tak til talerne for de smukke ord ved kaffebordet. Og ikke mindst tak for besøget under Bjarnes sygdom og for opmærksomhed ved hans død.

På familiens vegne.

Kristiane JensenT

illykke


Dødsfald

Eva Bjerregård Sørensen, Herning

† 27.11.2011født 15. 1. 1932

Eva har været medlem af Midtjysk Døveforening

næsten hele sit liv

Æret være hendes minde.

AnnoncerAnnoncer

Annoncer


brevkassen

Tina Tronhjem ErlandsenForældrevejleder

Malene MelanderForældrevejleder

Rikke Nørum JuulDøvekonsulent

Her kan du få svar på spørgsmål om børn, familie, parforhold samt uddannelse og arbejde.

Send dit spørgsmål til: [email protected]. Du kan også sende pr. brev til: Døvebladet, Snaregade 12, 1. 1205 København K.

familie

Døvekonsulenter rådgiver indenfor følgende områder:- lovgivning og kompensationsmulighe-

der (bl.a. ret til MY)- studiestart og tiden efter studiet- muligheder for uddannelse og arbejde- udfordringer på arbejdsmarkedet- personlig rådgivning om det at leve

som døv- støttemuligheder til familier med

behov for en særlig indsats

rådgivning i forHold til Arbejde og uddAnnelseI forbindelse med tanker om arbejde og uddannelse kan døvekonsulenten efter ønske arrangere og evt. deltage i et møde med den kommunale sagsbehandler eller jobkonsulent for at drøfte fremtidsmu-lighederne. Døvekonsulenten kan også rådgive om:- uddannelsesmuligheder- vejlednings- og praktikforløb

- arbejdsmarkedet- kompensationsmuligheder- hjælpemidler

rådgivning om HjÆlp og støtte ved studiestArtAt begynde på et studium kræver forbe-redelse. Det er vigtigt i god tid at sikre sig, at alt omkring tolk på uddannelsen er på plads. Døvekonsulenten kan hjælpe med dette.Herudover kan døvekonsulenten hjælpe ved at:- rådgive om specialpædagogiske

støttemuligheder (SPS)- arrangere et møde med en studie-

vejleder- oplyse studievejleder om hvilke hjælpe-

midler, der skal søges før studiestart- informere om det at være døv til lærere

og evt. studiekammerater

HVAD KAN DØVEKONSuLENTENBRuGES TIL?

Døvekonsulenterne hører ind under Center for Døve. Læs mere på cfd.dk for døvekonsulen-ternes adresser og åbningstider.

NYT!Siden oktober 2011 tilbyder Center for Døve i samarbejde med DDL uddannelsesvejledning ved Rikke Nørum Juul hver onsdag fra kl. 10-17. Adressen er DDL’s kontor i Snaregade. Alle døve, der er under uddannelse, kan frit henvende sig til uddannelsesvejlederen og uformelt drøfte personlige forhold i forbindelse med studiet og andre studierelevante emner.

FORÆLDREVEjLEDER RIKKE NØRuM juuL SKRIVER…


information til dig

Fra 1. januar 2012 har alle kommunerne ophævet deres forsikringer for institutioner. Sker der en ulykke i skolegården, er det de involveredes ulykkesforsikringer, der sikrer en eventuel erstatning.

bArnets egen ulykkesforsikringDet er en udbredt misforståelse, at ens barn er dækket af familiens ulykkesforsikring, mens det bor hjemme. Det er faktisk sådan, at barnet kun er dækket af familiens ulyk-kesforsikring, indtil det er 3 år gammel, herefter skal det have sin egen børneulykkesfor-sikring, indtil det fylder 18 år, hvis man vil være beskyttet mod ubehagelige, økonomiske overraskelser.

Kildeangivelse: børn & fritid, december/januar 2011/2012

0-3 ÅR nyfødt, dagpleje/vuggestueIndtil barnet fylder tre år, er det dækket af forældrenes forsikringer, hvis de har tegnet nogen selv.

3-6 ÅR børnehaveForældrene bør tegne en børneulykkesforsikring. barnet er fortsat dækket af forældre-nes indbo- og ansvarsforsikring ved skader udenfor institutionen.

eksempel: barnet tegner med kridt på fortovet, men synes pludselig, det kunne være sjovt at tegne på den flotte audi tt, der står parkeret ved gaden. Skaden bliver først dækket af bilejerens kaskoforsikring, men herefter opkræver dennes forsikringsselskab beløbet af barnets forældre, hvis ansvarsforsikring dækker. Hvis forældrene ingen ansvarsforsikring har, må de selv betale.

6-12 ÅR skole, små klasserNu begynder barnet måske at cykle til og fra skole. Risikoen for at få skader, få stjålet tøj, skyde en bold igennem en rude osv. er blevet større.

eksempel: Familiens søn i 4. klasse render rundt og spiller fodbold i den asfalterede skolegård. Han falder og hamrer hovedet ind i en mur, hvor han får smadret sin fortand. Der laves midlertidige tandarbejde, men da drengens kranium ikke er udvokset på det tidspunkt, vil det endelige tandarbejde først kunne laves, når han er over 18 år og ikke længere er dækket af skoletandplejen. Her dækker børneulykkesforsikringen, men det er vigtigt at skaden anmeldes til forsikringsselskabet umiddelbart efter, skaden er sket. Glemmer man det, risikerer barnet at hænge på tandlægeregningen, når det er fyldt 18 år og skal have lavet de sidste tandbehandlinger.

eksempel: Familiens 12-årige datter kommer ved et uheld til at ødelægge venindens briller, her dækker familiens ansvarsforsikring.

HVOR GODT ER DIT BARN

FORSIKRET?DIT BARN ER MÅSKE IKKE

SÅ GODT BESKYTTET, SOM Du TROR.

HVERT TREDjE BARN ER IKKE BESKYTTET AF EN

uLYKKESFORSIKRING, OG DET KAN BLIVE DYRT FOR

FORÆLDRENE.

FORÆLDREVEjLEDER MALENE MELANDER SKRIVER…


Projektleder Charlotte BuchDanske Døves LandsforbundSnaregade 12, 1.1205 København KEmail: [email protected]: 2364 7258

sYDRegion SyddanmarkForældrevejleder Malene MelanderEmail: [email protected]: 2364 7228

øsTRegionerne Sjælland og HovedstadenForældrevejleder Tina ErlandsenEmail: [email protected]: 2364 7238

miDTnorDKatrine er gået på barselsorlov. Vikar er Josephine Anker Email: [email protected]

familie


I midten af januar kunne Forældrevejledning til Døve med spænding modtage den evalueringsrapport, som var blevet udarbejdet over projektets arbejde i 2011. Det var naturligvis med stor glæde, at vi kunne læse at evalueringsresultaterne entydigt peger på en anbefaling af, at Forældrevejledning til Døve fortsætter i nuværende form med samme aktiviteter og indhold. Derudover anbefales det også, at Forældrevejledning til Døve fortsat organisatorisk forankres i Danske Døves Landsforbund og dermed i de lokale døveforeninger. Er du interesseret i at læse rapporten, er du velkommen til at kontakte projektleder Charlotte Buch på [email protected].

Igen i år tilbyder Forældrevejledningen en temadag til hørende fagfolk. Dette sker onsdag d. 2. maj kl. 9-16 i Odense. Temadagen er for jeres barns dagplejere, pædagoger, lærere m.fl., og sætter fokus på at være barn af døve forældre, og samarbejde mellem døve forældre og hørende fagfolk. Dagen giver fagfolkene rig mulighed for at stille spørgsmål samt at udveksle erfaringer med andre fagfolk. Fortæl om dagen til dit barns institution allerede nu. Program og invitation kommer snart på mail til jer.

SuccES


forældrevejledning til døve

reGion sYDforældrevejleder malene melander

bAbycAfe: leg og lær 0-6 årDato: 24. aprilTid: kl. 10.3013Sted: Fredericia Tegnsprogshus, Egeskovvej 3, Fredericia

”Leg handler ikke kun om sjov og nærhed, det er også en af de bedste måder at lære barnet nye færdigheder på, opbygge dets selvtillid, vække dets fantasi, træne motorik og koordination og styrke den sproglige udvikling” (Leg og lær, 2009)

Tilmelding senest d. 17. april til forældrevejleder Malene Melander.

bAbycAfe: livet i en nybagt familieDato: 8. maj Tid: kl. 10.3013Sted: Fredericia Tegnsprogshus, Egeskovvej 3, Fredericia

Forældrevejleder ser nærmere på forandringen fra at være par til at være forældre.

Tilmelding senest d. 11. maj til forældrevejleder Malene Melander.

reGion miDTnorDforældrevejleder Josephine anker

Onsdag d. 29. februar var forældrevejleder Josephine Anker på besøg i Aalborg for at møde forældrene i området og samle inspiration til fremtidige arrangementer. Der bliver snarest muligt lavet et program for regionen. Du kan finde information om arrangementer i området på vores Facebookside eller du kan kontakte Josephine på [email protected]

reGion øsTforældrevejleder Tina erlandsen

bAbycAfe: socialt samvær og erfaringsudvekslingDato: 17. aprilTid: kl. 1012Sted: Cafe MÆT, Valgårdsvej 8, Valby

Tilmelding senest d. 11. april til forældrevejleder Tina Erlandsen

bAbycAfe: workshop om efter-fødselstræning og baby-tumlelegeDato: 27. aprilTid: kl. 1012Sted: Cafe MÆT, Valgårdsvej 8, Valby

Tilmelding senest d. 16. november til forældrevejleder Tina Erlandsen.

Fysioterapeut Marianne Mogensen viser flere sjove lege, der vil styrke din babys sanser og motorik. Hun giver

gode tips til, hvordan du kan lave efterfødselstræning sammen med din baby. Tag tæppe eller liggeunderlag med.

Tilmelding senest d. 19. april til forældrevejleder Tina Erlandsen.bAbycAfe: livet i en nybagt familie v. forældrevejleder malene melanderDato: 9. majTid: kl. 1012Sted: Cafe MÆT, Valgårdsvej 8, Valby

forældrevejleder malene melander ser nærmere på forandringen fra at være par til at være forældre.

Tilmelding senest d. 2. maj til forældrevejleder Tina Erlandsen

forÆldreArrAngement: vi er en døv familie med anden etnisk baggrund end dansk v. nezahat taskinDato: 13. majTid: kl. 13.3016.30Sted: Døveforeningen af 1866, Brohusgade 17, København

Nezahat kom til Danmark med sin tyrkiske familie, da hun var 1 år. Nezahat er mor til to skønne piger, og de lever i dansk kultur blandet med tyrkisk kultur. Nezahat vil fortælle om de udfordringer, der ved at leve i forskellige kulturer og sprog. Og om hendes møde med omgivelserne.

Tilmelding senest d. 1. maj til forældrevejleder Tina Erlandsen

AnnoncerAnnoncer

Annoncer


familie

Projektleder Katrine Johannsen Eskelunder gået på barselsorlov. Som vikar er Charlotte Buch Email: [email protected]

Ældrevejleder Region Hovedstaden og SjællandAnne Margrethe PhilipsenJagtvej 223, 1., 2100 Kbh ØEmail: [email protected]: 2026 4586Fax: 4439 1369Teksttlf: 3927 6732Tlf: 4439 1350

Ældrevejleder Region Midt- og NordjyllandJosephine AnkerSnaregade 12,1, 1205 Kbh K.Email: [email protected]: 2929 3974Fax: 3524 0920

Ældrevejleder Region SyddanmarkMette WashuusSnaregade 12,1, 1205 Kbh K.Email: [email protected]: 2929 5144Fax: 3524 0920 Kan efter aftale træffes i Tegnsprogsforening, Fredericia

SeniorkonsulentPia Flindt-Jacobsen Aalborg KommuneDøves Kulturcenter Grønlands Torv 18,1, 9210 Aalborg SØEmail: [email protected]


Ældrevejledning for Døve har taget hul på et nyt år. Året er startet med en lille og midlertidig forandring i projektgruppen, da projektleder Katrine Eskelund er gået på barsel. I Katrines barselsperiode vil Charlotte Buch vikariere som projektleder.

I 2012 vil der fortsat være fokus på at yde en god og professionel vejledning til ældre døve. Katrine Eskelund skabte i løbet af 2011 mange gode kontakter til kommuner rundt i landet, og dem vil vi naturligvis ar-bejde videre med. Håbet er at kunne tilføje flere kommuner til listen af kommuner,

som allerede trofast bidrager til projektet.Allerede i starten af året var vi på besøg i Esbjerg,meldt sig en oplægsdag med fokus på ældre døve og anvendelige kommu-nikationstegn. Ældrevejledningen havde sammensat dette undervisningstilbud til kommunens ansatte efter, at kommunen havde takket nej til at gøre brug af vores tilbud om direkte ældrevejledning til døve borgere. Ældrevejleder Mette Washuus stod for oplægget, og de deltagende fagfolk viste stor interesse og gav udtryk for at have fået et godt udbytte af dagen. Flere af fagfolkene synes at kunne se gode mulig-

FOKuS pÅ KOMMuNERNE


ældrevejledning til døve

træFFEtIDEr For æLDrEVEjLEDErNE

anne marGreTHe PHiLiPsen

PENSIONISTKLUBbroHusklubben, købenHAvnTorsdag den 1. marts 2012 kl. 09.30 – 10.30Torsdag den 12. april 2012 kl. 09.30 – 10.30Torsdag den 3. maj 2012 kl. 09.30 – 10.30

vAldemAr sejrringstedTorsdag den 8. marts 2012 kl. 13.00 – 15.00Torsdag den 19. april 2012 kl. 13.00 – 15.00

PLEJEHJEMSolterrasserne, ValbyTirsdag den 17. april 2012 kl. 10.30 – 11.30

KIRKEDøves Kirke, FrederiksbergOnsdag den 21. marts 2012 kl. 10.00 – 11.30Onsdag den 18. april 2012 kl. 10.00 – 11.30Onsdag den 23. maj 2012 kl. 10.00 – 11.30

meTTe WasHuus

PENSIONISTKLUB:fynboerne:Tirsdag d. 17. april kl.13.00 freciA: Torsdag d. 12. april kl.14.00 GUdSTJENESTER: Søndag d.25.marts kl.14.00Øster Skerninge Kirke Søndag d. 22. april kl.14.00Vollsmose Kirke

heder for et samarbejde mellem kommunens omsorgsmedarbejdere og ældrevejledningen. Derfor har vi nu efterfølgende igen taget kontakt til Esbjerg kommune for at formidle erfaringerne fra under-visningsdagen, og i håb om alligevel at få kommunen til at bidrage til projektet.

I Herning har pensionstklubben ”Heden” fået nok af kommunens mangel på tilbud til døve ældre. Dette medfører frustrationer og utryghed for mange ældre døve. Pensionistklubben har derfor hen-vendt sig til Ældrevejledning for Døve og fået støtte til at skrive et brev til kommunen, hvor man gør opmærksom på problemerne i dagligdagen og den manglende støtte. Ældrevejledning for Døve vil naturligvis følge op på henvendelsen til kommunen.

Foto: Nana toft


døveprÆster(LL) Lise Lotte Kjær Hjortespringvej 107 2730 Herlev

Alm. tlf: 4453 4222 Fax: 4453 4233Mobil (3G): 3179 9957Email: [email protected]

Træffes som regel i kirken torsdag kl. 1011, samt efter aftale. Mandag fridag.

(ML) MarieLouise Bork Winther Højgårds Allé 67 2900 Hellerup

Tlf./SMS: 3022 2199 Fax: 3322 2199Email: [email protected]

Træffes som regel i kirken onsdag kl. 1213, samt efter aftale. Mandag fridag.

døves kirkeDøves KirkeFalkonergårdsvej 16,1959 Frederiksberg C.Alm. tlf: 3535 0844Fax: 3536 1102

Find kirken på internettet:www.doeveskirke.dk

Der er åbent hus i menighedshuset hver onsdag kl. 1013. Indgang fra parke ringspladsen. Alle er velkomne.

kordegn og dAglig lederHeidi NissenSMS: 5144 2866Email: [email protected]: doeveskirke

Træffes i Døves Kirke mandag, onsdag og torsdag kl. 9.30–13.30.

kirketjenerJanet AndersenSMS: 5144 2924Email: [email protected]

kirker

KøbENHAVN, sjæLLAND, LoLLAND-FALstEr oG borNHoLmAlle gudstjenester øst for Storebælt foregår på dansk tegnsprog

MARTSSøndag d. 18. marts kl. 14.00Midfaste søndagVor Frue Kirke, Kirketorvet 14, Vordingborg, ML.

Torsdag d. 22. marts kl. 10PlejehjemsgudstjenesteNærum, Egebækvej 159, Nærum, ML.

APRILSøndag d. 1. april kl. 10.30Palmesøndag, KonfirmationDøves Kirke, København, LL.

Torsdag d. 5. april kl. 17SkærtorsdagDøves Kirke, København, ML.Påskemåltid efter gudstjenesten.NB! Tilmelding nødvendig.

Søndag d. 8. april kl. 10.30PåskedagDøves Kirke, København, LL.Efter gudstjenesten: Rundstykker, kaffe og te.

Torsdag d. 12. april kl. 14PlejehjemsgudstjenesteSolterrasserne, Johan Krohns Vej 8, Valby, ML.

Søndag d. 15. april kl. 141. søndag efter PåskePræstevang kirke, Tamsborgvej 2, Hillerød, KT. Efter gudstjenesten fortæller Karen om sin tid som døvepræst og om livet som pensionist.

Søndag d. 22. april kl. 142. søndag efter PåskeKarlslunde Kirke, Hovedgaden 24, Karlslunde, ML.

Torsdag d. 26. april kl. 10PlejehjemsgudstjenesteNærum, Egebækvej 159, Nærum, LL.

Søndag d. 29. april kl. 143. søndag efter PåskeRødbyhavn Kirke, Havnegade 99B, Rødby, LL.

MAJTirsdag den 1. maj kl. 19.00Filmaften i Døves Kirke: Gøgereden.

Søndag d. 6. maj kl. 144. søndag efter PåskeHornbæk Kirke, Kirkevej 6, Hornbæk, LL.

Torsdag d. 10. maj kl. 11Befrielsesgudstjeneste for plejehjemsbeboereDøves Kirke, København, ML.

Søndag d. 13. maj kl. 10.305. søndag efter PåskeBorup Kirke, Hovedgaden 41, Borup, ML.

Torsdag d. 17. maj kl. 10Kr. HimmelfartsdagGarnisons Kirke, Sct. Anna Plads, København K, Kgl. konfessionarius Erik Norman Svendsen og LL.Efter gudstjenesten: Foredrag ved Erik Norman Svendsen.

Søndag d. 20. maj kl. 14.00Nr. Alslev Kirke, LL.

Søndag d. 27. maj kl. 14Pinsedag Døves Kirke, København, ML.

Se også TTV s. 736

for gudstjenester i

alle regioner.

Ret til ændringer forbeholdes.


syDjyLLAND oG FyN

døveprÆster(UT) Ulrich Thiim Steppingvej 32 6580 Vamdrup(Under oplæring)

(CE) Christina Ebbesen Kildeskoven 74 7000 FredericiaMobiltlf.: 2987 5758Email: [email protected]

Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdage eftermiddag, samt efter aftale.

MARTSSøndag d. 18. marts kl. 14Sommersted Kirke, Kirkevej 1517, 6560 Sommersted. CE.Stedets præst fortæller med tolk om, hvordan det er at være feltpræst for de danske soldater i krig.

Søndag den 25. marts kl. 14Øster Skerninge Kirke, Åkildevej 22A, Ollerup, 5762 Vester Skerninge. CE. Kaffe på det økologiske Høkildegård Landhandel, Åmarksvej 46, 5762 Vester Skerninge.

Onsdag den 28. marts kl. 14.30Kirkesalen på Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia. CE.For beboerne på plejeafdelingen. Gratis kaffebord og hyggeligt samvær.

Søndag den 1. april kl. 14Sct. Michaelis Kirke, Vendersgade 30 B, 7000 Fredericia. CE. Døveforeningen arrangerer kaffe og banko i tegnsprogshuset, Egeskovvej 3.

Søndag den 8. april kl. 10.30Kirkesalen på Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia. CE.Efter påskegudstjenesten er der fælles påskemåltid med lammesteg. Tilmelding til Jytte: SMS: 4113 9848 eller email: [email protected].

Søndag den 22.april kl. 14Vollsmose kirke, Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ. CE. Kaffe og foredrag i sognehuset. Stedets præst fortæller med tolk om at være præst i en ghetto med få kristne.

mIDt- oG NorDjyLLAND

døveprÆster(EL) Erik Lundager Humlestien 2 9230 Svenstrup Alm. og Teksttlf: 9831 8889Fax: 9831 8885Mobil/SMS: 2927 1018Email: [email protected]

(IS) Irene Schjødt Banevej 13, Hansted 8700 Horsens

Alm tlf: 7565 6458SMS: 3024 6458Fax: 7565 6459Email: [email protected]

mArtsLørdag d. 17. marts kl. 14Hansted Kirke, Hansted, 8700 Horsens, IS.Derefter kaffe i Kirkehuset. IS viser filmklip med gamle døvepræster.

AprilPalmesøndag d. 1. april kl. 12.30Hans Egedes Kirke, Grønlandstorv, Aalborg, EL. Derefter frokost i kirkens lokaler. Pris 25 kr. Tilmelding til Erik Lundager (eller på hjemmesiderne: www.DMmidtnord.dk) senest d. 25. marts.

Skærtorsdag d. 5. april kl. 11Sct. Johannes Kirke, Fredhøj Alle 1, Herning, IS. Efter gudstjenesten er der frokost i Døvehuset, Herning. Kontakt Midtjysk Døveforening for tilmelding og flere oplysninger.

Påskedag, søndag d. 8. april kl. 13Lystrup Kirke, Lystrup Centervej 80, 8520 Lystrup, IS. Derefter festligt påskekaffebord i kirkens lokaler.

Søndag d. 29. april kl. 11Hune Kirke, Kirkevej 9, Hune, 9492 Blokhus, EL. Efter gudstjenesten er der igen i år frokostbuffet i Tegnsprogsforeningens sommerhus i Hune. Pris: 50 kr. Tilmelding senest 21. april til Henrik Otto Christensen, sms: 2229 0584, email: [email protected].

mAjSøndag d. 6. maj kl. 14Søndermarkskirken, Koldingvej 79, 8800 Viborg, EL. Efter gudstjenesten er der kaffe i kirkens lokaler.

Søndag d. 6. maj kl. 14Grejsdalens Kirke, Grejsdalsvej 221, Vejle, IS. Kommende døvepræst Ulrich Thiim medvirker. Derefter kaffe i kirkens lokaler.

gudstjenester til døve

Annoncer

Documents

FokusPensionisthøjskole 2012 Seniorudvalget har, ligesom i 2010, valgt at indgå i et samarbejde med Castberggård om Seniorhøjskolen (tidligere kaldt Pensionist højskolen). Vi