VORES PROGRAM 2015

D. 11. - 14. JUNI 2015vores program 2014

VI DEBATTERERFredag d. 12 juni - kl.15.00

DØMT TIL EN TILVÆRELSE UDEN FOR ARBEJDSMARKEDET

GIV ARBEJDET TIL DE SYGELørdag d. 13 juni - kl.10.00

KAN VI UNDGÅ TVANG I PSYKIATRIEN?

Udviklingsprojekt styrker socialpsykiatrien i Grønland Omsorgssvigtede grønlandske børn og unge venter op til 6 år på psykiatrisk udredning, og i 2011 var der 22 børn på venteliste... læs mere side 5

Vi skal bryde fordommene Virksomhederne skal tage et ansvar, hvis det skal lykkes at få endnu flere mennesker med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet... læs mere side 7

I foråret 2014 kom den seneste opgørelse over anvendelsen af tvang i psykiatrien i Danmark. Den viser, at der trods mange års fokus på tvang i psykiatri-en, har været en stigning i stort set alle former for tvang i peri-oden 2001-2013.Men hvad bliver der gjort ved denne udvikling? Og hvad kan der gøres?Debat: lørdag d. 13 juni, kl. 10.00 – 10.45

Tvang i psykiatrienAt tvinge mennesker til behandling er altid en sidste udvej. Men trods et stort politisk ønske om at minimere brugen af tvang i psykiatrien, går det stadig den forkerte vej, og brugen af tvang stiger.

Debatten om brugen af tvang inden for psykiatrien har læn-ge haft den præmis, at proble-met findes i selve anvendelsen af tvang, at der i stedet for tvang kan findes en anden løs-ning, og at tvangen er unød-vendig og måske udtryk for manglende kompetencer i si-tuationen. Men er det rigtigt?Er en patient farlig for sig selv

og sine omgivelser vil det så ikke være uansvarligt ikke at anvende tvang?

Det og meget andet sætter vi fokus på i Psykiatriens Telt, når vi lørdag den 13. juni kl. 10.00 afholder debat om bru-gen af tvang i psykiatrien.Mød psykiater Henrik Day Poulsen, der sagde sit arbej-

de på den lukkede afdeling op pga. utilstrækkelige regler om muligheden for tvangs-medicinering. Du kan også møde Kit Kjærsgaard, som er sygehuschef på det private psykiatriske hospital Skovhus Privathospital, hvor de, grun-det lovgivning, ikke må anven-de tvang og derfor må tænke i alternative løsninger.

Vi vil gerne benytte lejlighe-den til også at invitere dig til at besøge Psykiatriens Telt. I vores telt kan du møde eksper-ter, politikere og fagpersoner inden for psykiatrien. Du kan få lejlighed til både at høre om

Kom til debat om psykiatri på FolkemødetPsykisk sårbare er en sjælden stemme i den offentlige debat. På Folkemødet på Bornholm den 11. – 14. juni vil ”Psykiatriens Telt” igennem fire dage sætte vilkårene for psykisk og socialt udsatte til debat. Vi har inviteret organisationer og debattører inden for psykiatrien til både at debattere og dele viden og erfaringer.

erfaringer, ideer og visioner, samt til selv at stille spørgsmål til debattørerne. Psykiatriens Telt arrangerer blandt andet debatter om den stigende brug af tvang i psykiatrien og om beskæftigelse af psykisk sår-

bare. Du kan også høre om behandling af piger med diag-nosen borderline, sociale ud-viklingsprojekter og arbejdet med børn og unge i misbrugs-familier. Se det fulde program på bagsiden af avisen.

Psykiatriens Telt finder du ved Kirkepladsen på pladsen K2.

Foto: Knud Kølh

1

Behandling af bor-derline på Granhøjen På Granhøjen har man i mere end tyve år haft succes med... læs mere side 2

2

Meningsmålinger i Psykiatriens Telt

Hver dag vil det være muligt at forholde sig til forskellige spørgsmål, der tager afsæt i pro-blematikker inden for psykiatri-en. Resultatet, for den enkelte dags meningsmåling, vil sidst på dagen blive offentliggjort på Granhøjens Facebookside, der kan findes under www.facebook.com/Granhøjen-Spe-

cialpsykiatrisk-Behandling. Meningsmålingerne vil dog ikke være hemmelige. I løbet af dagen er det nemlig muligt at følge meningsmålingens udvikling i Psykiatriens Telt, via tre glassøjler der er place-ret centralt i teltet. Hensigten med at skabe en meningsmå-ling i Psykiatriens Telt, er at

give Folkemødets deltagere en mulighed for at udtrykke deres generelle holdning til emner om psykiatri. Vi supplerer deres holdninger med fagpersoner og politikeres bud på effektivise-ring inden for økonomi, tvang og behandling gennem debat-terne. De emner som danner rammen for meningsmålinger-ne er således tæt forbundet med de enkelte dages debatter, som dagligt kommer til at udspille sig i Psykiatriens Telt.

En meningsmåling er karakteriseret ved at være en stikprøveundersøgelse, hvor et ’repræsentativt’ udvalg af borgere spørges om deres holdning til et givent emne. I Psykiatriens Telt bliver den overordnede ramme psykiatri.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Katja Kjærsgaard, kak@granhojen.dk

TEKST OG REDIGERING: Camilla Lykke Nielsen, Eva Albæk, Katja Kjærsgaard

GRAFIK:Sandy Stammis

AVISEN ER UDGIVET AF:

”Når vi siger, at vi på Granhø-jen ordinerer det forventede, så mener vi, at vi taler om det, der kommer til at ske, inden det sker,” fortæller Maj-Britt Wold Skødt, projektmedar-bejder på Rørmosegård. Rør-mosegård er et af Granhøjens midlertidige botilbud til voks-ne mellem 18 og 30 år med diagnosen personlighedsfor-styrrelse af borderlinetypen.Denne form for dialog bruger personalet blandt andet i for-hold til selvskadende adfærd ”Vi oplever ofte, og det har vi erfaring for, at de fleste be-handlere oplever, at den selv-skadende adfærd opstår lige før eller lige efter, personalet skulle være gået fra bostedet. Det vi gør, er at åbne mulighe-den for at beboeren kan hand-le anderledes, ved at sige: ”I stedet for at skære i dig selv, når jeg kører, kan du så ikke gøre det nu, så jeg kan hjælpe dig bagefter?” Det giver mu-ligheden for at tale om og re-flektere over adfærden, inden den kommer til at ske. Samti-dig giver det rum til at tale om, hvordan personen kan håndte-re situationen uden at skade sig selv. Det lyder måske para-doksalt, men vi intervenerer i fremtiden ved sprogligt at ita-

lesætte det, der sker,” forklarer Maj-Britt Wold Skødt.

Behandling af borderline er komplekst På Grønhøjen indbefatter behandlingen blandt andet mentalisering, narrativ te-rapi, systemisk teori, para-dokstænkning, beskæftigelse og struktur.

Mentalisering er evnen til at være bevidst om, at mentale tilstande ligger til grund for vores adfærd.”På Granhøjen arbejder vi med at fremme mentalise-ringen hos mennesker med borderline. Mentalisering er nemlig en helt vital evne for, at man kan udvikle vedvaren-de meningsfulde relationer og have en stabil selvfølelse,” for-tæller Maj-Britt Wold Skødt.I behandlingen på Granhøjen anvendes den narrative tilgang også. Det betyder, at man som behandler fastholder en nys-gerrighed i den anden person: ”Man kan sige, at vi leder efter alternative fortællinger, som ikke understøtter den altoverskyggende problemhi-storie, som vores beboere ofte har med sig. En ny historie om at være mødestabil på arbejde

åbner nemlig for andre hand-lemuligheder end historien om, at jeg er doven”, forklarer Maj-Britt Wold Skødt og fort-sætter, ”På Granhøjen giver vi plads til og anerkender, at den selvskadende adfærd sker, og derfor ender handlingen med ikke at blive ført ud i livet”.

Hvad er borderline?Den officielle diagnose er emotionel ustabil personlig-hedsstruktur af borderline-typen. I praksis kan det ofte ses ved, at man fralægger sig ansvar, ikke kan overskue konsekvenserne af sine hand-linger, og det kan være svært

rent socialt og følelsesmæs-sigt at ”læse” sig selv eller andre. Følelsen af at være forladt og tomheden er ofte overvældende. Man kan gå til yderligheder for ikke at blive forladt eller for at føle noget overhovedet. Personer, der har borderline, handler ud fra et sort og hvidt billede af de-res omgivelser og relationer. Deres tanker bliver sandhe-den, og det fører ofte til mis-forståelser.

Personer med borderline har problemer med humørsving-ninger og følelsesudbrud. Man kan have mange skiftende, in-tense forhold til andre menne-sker og oplever ofte afhængig-hed af venner og familie. Man kommer ofte ud i konflikter og oplever at forventninger skuf-fes. Svingningerne kan med-føre store skift fx fra at være i meget tætte relationer med andre til kraftig afstandstagen over for andre.

Behandling af borderline på Granhøjen - Vi ordinerer det, der sker!På Granhøjen har man i mere end tyve år haft succes med at behandle mennesker med diagnosen bor-derline. En af grundtankerne ved behandlingen er, at man ordinerer det, der sker. Det giver eksempelvis mulighed for at tale med beboerne om adfærd og handlemønstre, før de fører handlingerne ud i livet.

Kom forbi Psykiatriens Telt fredag den 12. juni kl. 10 for at høre Maj-Britt Wold Skødt fortælle

mere om, hvordan de behandler borderline personlighedsforstyrrelse på Granhøjen.

”Man kan sige, at vi leder efter alterna-

tive fortællinger, som ikke understøtter den altoverskyggende

problemhistorie.”

Maj-Britt Wold Skødt, projektmedarbejder på Granhøjen

vi debatterer

3

Henrik Day Poulsen er selv-stændig psykiater med en lang fortid i det offentlige system, senest på den psykiatriske af-deling på Bispebjerg Hospital. Vi skal tilbage til 2014 for at finde årsagen til, at Henrik Day Poulsen forlod den of-fentlige psykiatri. En patient på afdelingen var nær blevet slået ihjel efter et overfald af en svært psykotisk medpa-tient, som ikke fik medicin. Denne patient havde akut brug for antipsykotisk medicin, og Henrik vidste, at han var til fare for både sig selv, de andre patienter og personalet uden medicinen. Men han kunne intet gøre.

Ugevis venten på vigtig behandling”Dette var et helt unødvendigt overfald. Hvis vi havde kunnet behandle patienten medicinsk, kunne vi have undgået denne episode, som jo ikke kun går ud over offeret, men også pa-tienten selv, der pludselig også bliver kriminel,” siger Henrik Day Poulsen.Patientens forhistorie minder, ifølge Henrik Day Poulsen, om mange andre lignende sa-ger, hvor patienter venter uge-vis på vigtig behandling. Når en patient skal tvangsmedici-neres, skal personalet, ifølge loven, gøre patienten opmærk-

Tvang kan være omsorg for patienten

som på muligheden for at kla-ge til patientklagenævnet. Det gør langt de fleste patienter, og herefter følger 2 – 4 ugers be-handlingstid i nævnet. Det er den sagsbehandlingstid, som Henrik Day Poulsen mener, efterlader patienter og behand-lere i en uholdbar situation.”Vi vil selvfølgelig helst undgå at tvangsmedicinere. Men des-værre er det en del af en psy-kose, at man ikke selv opfatter sig som syg. Derfor vil patien-ten ofte heller ikke modtage medicinen og vælger at klage. Jeg har intet imod klagemulig-heden, men hvorfor skal det i en så akut situation tage op til en måned at afgøre, om vi må behandle patienten?,” spørger Henrik Day Poulsen, der har oplevet konsekvenserne ved ventetiden. ”Når patienterne bliver ind-lagt, er de meget dårlige. Deres tilstand kræver akut medicinsk behandling. Når vi ikke kan behandle dem, forværres deres situation meget hurtigt. Ofte ender det jo med, at patienten må bæltefikseres af hensyn til egen, personalets og øvrige patienters sikkerhed. Eller det ender i et voldeligt overfald på

medpatienter eller personale,” siger Henrik Day Poulsen.Han mener, at patientklage-nævnet må træde til dagen ef-ter en klage i forbindelse med tvangsmedicinering.

Frygt for medicineringEn hurtigere behandling i pa-tientklagenævnet er dog ikke nok, ifølge Henrik Day Poul-sen. Han mener, at patient-klagenævnet har lagt en ny praksis, hvor de gør det endnu sværere at tvangsbehandle, og hvor nævnet, efter vejledning fra Sundhedsstyrelsen, fast-sætter nogle doser, der ikke er tilstrækkelige.”Der er opstået en frygt for medicinering. Nævnet god-kender ikke de vurderinger, vi har med behovet for medicin, men ud fra hvad en normal patient skal have. Men de pa-tienter, der er svært psykotiske er ikke ’normale’. Ved at un-derkende vores faglighed – ud fra en skrivebordsvurdering med baggrund i vejledninger fra Sundhedsstyrelsen – sæt-ter man hele vores faglighed til side og lader jurister og i sidste ende politikere være psykiatere,” siger Henrik Day

Poulsen og fortsætter:”Det er helt uansvarligt, at politikerne og Sundhedsstyrel-sens jurister vil blande sig i en lægefaglig vurdering. Men jeg tror, at den megen debat om overmedicinering og det poli-tiske ønske om mindre tvang, i sidste ende fører til mere tvang som bæltefiksering og med en utryg hverdag på de psykiatriske afdelinger til føl-ge, fordi patienterne uden den

nødvendige medicin bliver så dårlige.”

Samfundets ansvarDet er regeringens mål, at an-tallet af bæltefikseringer skal halveres i 2020. Henrik Day Poulsen mener, at politikerne og til dels medier skal stoppe det ensidige fokus på tvang og medicinering. ”Jeg tror ikke, at der bliver brugt tvang i situationer, hvor

det ikke er nødvendigt, så jeg mener ikke, at det voldsomme fokus på at sænke tvangen i psykiatrien er rigtigt. Jeg tror, det er langt vigtigere at sik-re, at patienterne hurtigt får den rigtige behandling. De er syge, og en del af deres syg-dom er, at de ikke vil modta-ge behandling. Derfor skal vi som behandlere og samfund tage det ansvar,” siger Henrik Day Poulsen

Tvang kan ikke undgås i psykiatrien. Korrekt og hurtig behandling er vigtigere end at minimere brugen af tvang i psykiatrien. Det mener psykiater, Henrik Day Pouls-en, der sætter et tykt spørgsmålstegn ved regeringen og Danske Regioners målsæt-ning om at halvere brugen af tvang frem til 2020. Han mener, at det er uforsvarligt overfor både patienter og personale og at patienter, på grund af reglerne for tvangsmedicinering, må vente ugevis på at få vigtig medicinsk behandling.

Henrik Day Poulsen, selvstændig psykiater

”Når patienterne bliver indlagt, er de meget

dårlige. Deres tilstand kræver akut medicinsk

behandling.”

Henrik Day Poulsen debatterer tvang i Psykiatriens Telt lørdag

den 13. juni kl. 10.00 – 10.45.

Fordomme og ufleksible ram-mer betyder, at mange psykisk sårbare mennesker, der gerne vil arbejde, må se sig sat ud på et sidespor. Når vi skal have flere psykisk syge i arbejde, handler det så ikke først og fremmest om at vende blik-ket væk fra de mennesker, det

handler om, og i stedet ændre på både behandlingen og ar-bejdsmarkedet?”Hvis arbejde skulle være så sundt, så giv det til de syge”. Mange kender komikeren Ja-cob Haugaards gamle citat, som nok mest var ment som en sjov bemærkning. Men der

er en alvorlig sandhed bag ci-tatet. Det er i hvert fald meget ofte usundt ikke at have et ar-bejde. Alt for mange menne-sker med psykiske lidelser er sat uden for arbejdsmarkedet. En ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) viser, at hvor

hver fjerde person mellem 16 og 64 år med en psykisk lidelse var i job sidste år, var flere end tre fjerdedele af hele befolkningen i arbejde. Og tidligere på året viste en un-dersøgelse fra Kommunernes Landsforening og Sundheds-ministeriet, at kun 28 procent af de danskere mellem 18 og 65 år, som var i kontakt med et psykiatrisk sygehus i 2013, var i beskæftigelse eller under uddannelse i størstedelen af året. For befolkningen gene-relt var 79 procent i arbejde. Alle kan hurtigt blive enige om, at det tal er for lavt, men hvad kan vi gøre ved det? Og hvad bliver der gjort?

Giv arbejdet til de syge- debat i Psykiatriens TeltNår mennesker i Danmark bliver ramt af psykiske lidelser, er det næsten det samme som at blive dømt til en tilværelse uden for arbejdsmarkedet.

Kom og hør debatten, når Jakob Scharff, Markedschef i Dansk Erhverv, Rasmus Baslev, Hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Socialrådgiverforening, Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter og Kristian Bennedsen, Næstformand i SIND stiller skarpt på beskæftigelse som en del af behandlingen i Psykiatriens Telt fredag den 12. juni kl. 15.00

4

Psykiatriens Telt – et initiativ af Granhøjen og Skovhus Privathospital

”Psykiatri er et bredt begreb, og med Psykiatriens Telt øn-sker vi at skabe et debattelt, der kan skabe rammerne for dialog, viden og erfaringsud-veksling på hele psykiatriom-rådet”, siger Granhøjens for-stander, Grete Mikkelsen.

Psykiatriens Telt danner hen-over Folkemødet rammerne for

og til at få muligheden for at møde en masse forskellige mennesker”, fortæller Grete Mikkelsen.

Hvem er Granhøjen? Granhøjen består af en række forskellige bo- og beskæftig- elsestilbud og er målrettet bor-gere, som er psykisk sårbare samt har fysiske og/eller psy-

Psykiatriens Telt er grundlagt af Granhøjen og Skovhus Privathospital med det formål at sætte fokus på psykiatrien og det specialiserede socialområde.

debatter om frihedsberøvelse, beskæftigelse, behandling og tabuer i psykiatrien. Granhøjen og Skovhus har siden efteråret 2014 forberedt sig til Folkemødet 2015 og glæder sig rigtig meget til at slå dørene til Psykiatriens Telt op med en masse spænden-de debatter og oplæg. ”Vi ser frem til nogle spændende dage

TUBA står for Terapi og råd-givning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere. Hvert år hjælper TUBAs medarbej-dere tusindvis af unge i alde-ren 14-35 år, der vokser eller er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen be-

står blandt andet af terapeutisk rådgivning og individuel og gruppeterapi. Du kan høre mere om det psy-koterapeutiske arbejde med de unge, brugen af FIT feedback (Feedback Informed Treat-ment) og validerede skalaer i

terapi og rådgivning, når Alex Kastrup Nielsen, faglig chef i TUBA, holder oplæg i Psykia-triens Telt torsdag den 11. juni kl.17.30-18.00.

TUBA er en selvstændig orga-nisation ejet af Blå Kors Dan-mark. Hos TUBA er hjælpen gratis, og alle ansatte og fri-villige har tavshedspligt. Der-udover tilbyder TUBA online-rådgivning, kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser.

De gør en forskel for unge, der er vokset op i misbrugsfamilier120.000 børn i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer og bliver tvunget til at blive alt for hurtigt voksne. De har også 2½ gang større risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling, cirka dobbelt så stor risiko for at begå selvmord og cirka en tredjedel udvikler selv et alkohol- eller stofmisbrug, når de bliver voksne. Det er en statistik, som TUBA forsøger at være med til at vende.

Kig forbi Psykiatriens Telt fra torsdag den 11. juni til og med søndag den 14. juni. Du finder os på Kirkepladsen på plads K2, hvor du har mu-lighed for at få en snak eller stille spørgsmål til

medarbejdere fra Granhøjen og Skovhus Privathospital.Du kan også deltage i dagens meningsmåling eller prøve på egen krop, hvordan det er at være stemmehører i vores 3D-lydsimulator.

Vidste du at…Cirka en tredjedel af voksne børn fra familier med alkoholmisbrug oplever psykiske van-skeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser? Voksne børn til en alkohol-misbruger har en brugsrate af sundhedssystemet, som er op til fire gange større end almenbefolkningen?

kiske funktionsnedsættelser. Beskæftigelsen og botilbud-dene udgør kernen i Granhø-jens sociale og terapeutiske arbejde, hvor voksne og unge med psykiske og sociale pro-blematikker kan genfinde roen og troen på fremtiden.

Beskæftigelse og motivationGranhøjen har en bred vifte af beskæftigelsestilbud, der gør, at det altid er muligt at skræd-dersy tilbuddet, så det pas-

ser til den enkeltes behov og funktionsevne. Det kan være alt lige fra et job som blom-sterbinder eller butiksmedar-bejder til mere hårdt fysisk arbejde, hvor der skal bygges legepladser, kløves brænde el-ler arbejdes i en frugtplantage.Granhøjen sørger for at be-skæftigelsen hele tiden bliver justeret og tilpasset den enkel-te person og hans/hendes inte-resser og udvikling. Der bliver derfor lagt stor vægt på, at der er et tæt samarbejde mellem beskæftigelse, behandling og botilbud. På Granhøjen samar-bejder man med Hotel du Vest og Nygårdens Gårdbutik, der begge er socialøkonomiske virksomheder.

Hvem er Skovhus Privathospital? Skovhus Privathospital er Danmarks eneste private psy-kiatriske hospital med en fast stab af psykiatere og psykolog- er. Det professionelle team på Skovhus Privathospital til-

byder et alternativ til eksiste-rende udrednings-, rehabilite-rings- og behandlingstilbud i den offentlige sektor.

Mennesket er i fokusPå Skovhus Privathospital er det mennesket, der er i fokus - ikke diagnosen. Selv om vi i det daglige arbejder med diagnoser, mener vi ikke, det er eneste vej frem. Det er blot redskaber, som gør det nem-mere for det professionelle behandlingspersonale at forstå hinanden. På Skovhus Privat-hospital får man en ny chance for at skabe sig en anden iden-titet. Et menneske er så meget andet end en diagnose. Det er det ”andet”, vi på Skovhus Pri-vathospital lægger kræfter i at finde frem.

Behandling uden ventetidSkovhus Privathospital er en del af det frie sygehusvalg. Der er ingen ventetid, og du kan derfor komme i behand-ling fra dag til dag.

Kom forbi Psykiatriens Telt torsdag den 11. juni kl.17.30-18.00. Her vil Alex Kastrup Nielsen, faglig chef i TUBA fortælle om det psykoterapeutiske arbejde med unge i mis-brugsfamilier.

vi debatterer

5

Det grønlandske selvstyre har fået udarbejdet en rapport, der viser, at de grønlandske insti-tutioner både mangler pladser og de faglige kompetencer, der skal til for at kunne løse deres egne sociale problemer. I januar 2013 startede den dan-ske fond Kanonen en døgnin-stitution i Grønland for svært utilpassede og udadreageren-de børn og unge, som et led i at styrke socialpsykiatrien i Grønland. Institutionen hedder Orpigaq og er et femårigt udviklings-projekt. Målet er at hjælpe anbragte børn og unge i alde-

ren 10-18 år og at uddanne og kompetenceudvikle de grøn-landske medarbejdere. Det er meningen, at de efter oplæ-ringsperioden selv er i stand til at overtage institutionen og drive den videre på egen hånd. Det betyder også, at der på sigt skal sendes færre grønlandske børn til behandling i Danmark, fordi de kan blive behandlet i deres eget nærmiljø. Orpigaq har plads til ti beboere fordelt på to afdelinger, og der er ak-tuelt indskrevet ti unge mellem 13 og 16 år.I dag drives institutionen med en blanding af danske og grøn-

landske medarbejdere. De danske medarbejdere arbejder på skiftehold ligesom borebis-serne på en boreplatform - 28 dage i Grønland og derefter 28 fridage i Danmark.”Det er og har været et både spændende og udfordrende projekt. Vi har også mødt ud-fordringer, som vi slet ikke havde drømt om”, fortæller Trine H. Pfeiffer, direktør for fonden Kanonen.

Udviklingsprojekt styrker socialpsykiatrien i Grønland

De gør en forskel for unge, der er vokset op i misbrugsfamilier

Omsorgssvigtede grønlandske børn og unge venter op til 6 år på psykiatrisk udredning, og i 2011 var der 22 børn på venteliste til en institutionsplads i Grønland, og cirka 40 børn boede på institutioner i Danmark. Denne statistik forsøger et dansk udviklingsprojekt at være med til at vende.

Mød Trine H. Pfeiffer i Psykiatriens Telt, når hun lørdag den 13. juni kl. 12.00-12.30 fortæller om udviklingspro-jektet i Grønland. Trine er direktør for fonden Kanonen, der står bag projektet. I oplægget fortæller hun om de udfordringer og barrierer, man møder, når man starter et udviklingsprojekt i en anden kultur, og de tilpasninger, som har været nødvendige undervejs.

Psykisk sygdom forkorter livet – men er det nødvendigt?Det er et kendt faktum, at psykisk sygdom forkorter livet. Psykisk syge lever i gennemsnit 20 år kortere end andre mennesker.

Undersøgelser viser, at psykisk syge, der får psykofarmaka, i gennemsnit lever 2 år mere end de, der ingen medicin får – så det er altså ikke medicinen, der tærer på deres levetid. Faktisk er det paradoksalt nok oftest et dårligt fysisk helbred, der tager livet af de psykisk syge.

Men er det nødvendigt – og kan der gøres noget?Ja, lyder det entydige svar fra de to oplægsholdere i Psykiatriens Telt psykiater Bjørn Kaldan og sygehusdirektør på Skovhus Privathospital Kit Kjærsgaard.

Kom og hør mere, når de fortæller om deres erfaringer med behandlingen af psykisk syge patienter, og hvad man kan gøre for at forøge deres middel-levetid. Oplæg i Psykiatriens Telt fredag den 12. juni kl. 13.00-13.30

Vidste du at:• Rygere i gennemsnit lever 10 år kortere.• Stofmisbrugere i gennemsnit lever 40 år kortere.• Psykisk syge i gennemsnit lever 20 år kortere.• Socialt udsatte i gennemsnit lever 22 år kortere.

Under hele Folkemødet er det muligt at sætte sig i den varme stol i Psykiatriens Telt, hvor en forholdsvis simpel opgave skal løses alt imens, at man er iført et sæt høretelefoner.Det kan være svært at for-stå, hvad det vil sige at høre stemmer, og vi ønsker derfor at prøve at skabe forståelse og sætte fokus på problematikken, ved at man på sin egen krop kan prøve, hvordan det føles. At høre stemmer kan forstås

3D lyd - Oplev at være stemmehørerHvordan er det at være stemmehører eller skizofren og hvad vil det sige hele tiden at høre stemmer inde i hovedet? – Det kan være svært at forstå for udeforstående. Derfor har Psykiatriens Telt forsøgt at imitere oplevelsen gennem 3D lyd.

meget bredt. Ofte kender man måske situationen, hvor man taler lidt til sig selv, mens en opgave løses, eller en stemme i hovedet siger: ”Nu skal du altså også have klaret opva-sken”. Men hvis disse stem-mer nu antager en personlig-hed og en mere dominerende rolle inde i hovedet, så kan det være svært at holde fokus og bevare den virkelighedsopfat-telse, som ens medmennesker også kan genkende.

Stemmerne i vores 3D lyd si-mulator er primært irriterende og forstyrrende, men ofte så oplever mange psykisk syge, at stemmerne er ondskabsful-de og lokkende i forhold til at være selvskadende. Og det er derfor vigtigt at være opmærk-som på, at vi kan tage hørete-lefonerne af, men mange har dem altid på.

Social innovation og brugerindflydelse

Der bliver sat fokus på social innovation, når Socialt Udviklingscenter, også kendt som SUS, besøger Psykiatriens Telt.

SUS arbejder med social innovation og sociale opfindelser. De udvikler og samarbejder om projek ter og indsatser, der er med til at skabe bedre livsvilkår for socialt udsatte og sårbare mennesker og et godt arbejds miljø for medarbejdere.

Kom og bliv klogere på de mange muligheder når Sussi Maack, der er chefkon-sulent hos SUS, torsdag den 11. juni kl. 15.30-16.00 holder oplæg i Psykiatriens

Telt og sætter fokus på brugerindflydelse og mennesker med psykisk sårbarhed.

6

Det var den socialøkonomi-ske virksomhed, Nygårdens Gårdbutik, slet ikke i tvivl om. Nygårdens Gårdbutik har rig-tig mange dekorative indret-ningsforslag og tilbød derfor at udlåne alt fra blomster til krukker og møbler. Psykiatri-

ens Telt kan derfor igen i år slå dørene op til flotte rammer.

Nygårdens Gårdbutik ved Ny-købing Sj. er en socialøkono-misk virksomhed. Det betyder at nogle af medarbejderne er socialt udsatte voksne, som er

psykisk sårbare og kan have sociale problemer. Nygårdens Gårdbutik dan-ner således rammen om disse menneskers virkelighedsnære beskæftigelse og aktivering. Nygårdens Gårdbutik ligger lige uden for byskiltet til Ny-

købing Sj., og her findes der alt fra brugskunst og lækkerier til ganen til spændende uden-dørsaktiviteter for hele fami-lien, hvor det også er muligt at hilse på gårdens forskellige dyr. Nygårdens Gårdbutik har kort sagt noget for de fleste. Men for Nygårdens Gårdbutik handler de mange mulighe-der ikke kun om at tiltrække kunder, men i lige så høj grad om at skabe meget alsidige arbejdspladser til mennesker, der er psykisk sårbare, hvoraf

Indretning i Psykiatriens TeltHvordan gør man et almindeligt hvidt telt med asfalt-gulv til et hyggeligt og spændende debatområde, som kan danne rammerne for Psykiatriens Telt på Folkemødet?

FAKTA OM SOCIALØKONOMI-SKE VIRKSOMHEDER

Socialøkonomiske virksomheder er private og driver erhverv på almindelige markedsvilkår med det formål gennem deres virke og indtjening at fremme særlige sociale formål.

En socialøkonomisk virksomhed er overordnet tegnet ved, at den:

• Løfter sociale, miljømæssige eller sundheds-mæssige opgaver – for eksempel ved at inklu-dere handicappede, psykisk syge, hjemløse eller andre grupper, som er svære at integrere på det ordinære arbejdsmarked.

• Har et salg af ydelser og/eller produkter.

• Er uafhængig af det offentlige – virksomheden har eget cvr nummer og fungerer uden offentlig indflydelse på ledelse og drift.

• Geninvesterer et eventuelt overskud i virksomheden og formålet.

en stor gruppe bor i botilbud eller i selvstændige boliger på Granhøjen.

Socialøkonomiske virksom-heder er begyndt at få et stør-re indpas i Danmark - ikke mindst pga. et stigende fokus fra politikere og medierne.

Socialøkonomiske virksomhe-der giver nemlig mulighed for at koble erhvervsdriften med samfundsmæssige udfordrin-ger. Og det er særligt denne

kobling, der gør socialøko-nomiske virksomheder til det nye ”sort”. Dette skyldes, at socialøkonomiske virksomhe-der har et særligt potentiale for at opkvalificere og inkludere udsatte personer i beskæfti-gelse og herigennem bidrage til, at flere udsatte grupper får fodfæste på det ordinære arbejdsmarked og frihed og selvstændighed til at leve et meningsfuldt liv.

Et besøg værd!

Foto: Nygårdens Gårdbutik og Frugtplantage

Det som vi får ud af vores liv, er således ofte meget afhængig af vores tilgang til livet, det betyder at vi også er i stand til at ændre vores indstilling og blive mere lykkelige. Granhø-jen har derfor udformet nogle postkort, der netop har til hen-sigt at skabe fokus på, at vi

Life is a state of mindDet at være heldig handler ikke altid om at være på det rette sted på det rette tidspunkt, men måske i højere grad om at være i den rigtige sindstilstand.

selv vælger hvilken indstilling vi har til livet. Vi har ikke alle fået de samme værktøjer til at starte livet med, men hvordan vi bruger dem som vi har, er helt op til os selv. Postkorte-nes statements indeholder der-for budskaber som, at der er vigtigt at tro på sig selv, og at

Postkortene kan hentes gratis i Psykiatriens Telt

anerkende vores medmenne-sker og deres gerninger, ikke at give op, men at prøve nye vej for at nå målet. Og deri-gennem skabe en mere positiv indstilling, så livet ikke kun bliver præget af hverdagens stress.

vi debatterer

7

Tidligere på året viste en under- søgelse fra Kommunernes Landsforening og Sundheds-ministeriet, at kun 28 procent af danskere – mellem 18-65 år, som var i kontakt med et psykiatrisk sygehus i 2013 – var i beskæftigelse eller under uddannelse i størstedelen af året. Tilsvarende lå tallet for befolkningen generelt, der var i arbejde, på 79 procent.”Det både kan og skal vi gøre bedre,” mener Rasmus Bal-slev, der er medlem af hoved-bestyrelsen i Socialrådgiver-foreningen.”Det handler i høj grad om, at vi skal have erhvervslivet til at tage ansvar. Det, som dis-se mennesker har brug for, er

ordinær beskæftigelse,” siger Rasmus Balslev og fortsætter.”De har brug for at føle sig som en del af samfundet på lige fod med alle andre og ikke som en særlig gruppe. De bliver let fastholdt i billedet af dem selv som syge, hvis de er i et projekt med andre borgere med psy-kiske lidelser. Derfor skal det være et job med mening. Og jeg ser ingen grund til, at det ikke i langt højere grad skulle kunne lade sig gøre,” slår Ras-mus Balslev fast, der mener, at en stor del af løsningen ligger i at bryde fordomme om psykisk sygdom.”Jeg tror, at jobkandidater med en psykisk lidelse i bagga-gen, alt for ofte bliver sat bag i

køen – alene ud fra fordomme om deres psykiske lidelse. Vi er nok lidt bange, fordi vi oftest hører de negative historier, og vi ved slet ikke, hvilken betyd-ning en psykisk lidelse har for deres arbejdsevne. Vi mangler at få udbredt de gode historier og fortælle, at en kollega med en psykisk lidelse, er en kolle-ga som alle andre,” siger Ras-mus Balslev. Han retter dog også fokus på egne rækker og mener, at et bedre sammenspil mellem

Det er vigtigt at have noget at stå op tilAlle mennesker har brug for mening i tilværelsen og for at opleve succes. På Granhøjen har vi den indstil-ling, at alle mennesker er noget andet og mere end deres problemer. Vi anerkender, at alle har brug for at være vigtige og værdifulde for andre mennesker.

Vi anvender beskæftigelse og aktivering som en væsentlig del af vores behandling på Granhøjen.

Beskæftigelsen giver mulig-hed for at opleve succes og være en del af et fællesskab og være betydningsfuld for andre, og det er utrolig vigtigt i for-hold til at styrke sin identitet som værende mere og andet end sin sygdom.

Det betyder ikke, at proble-merne forsvinder, men succes-erne og de alternative historier er med til at give den enkelte nye perspektiver på livet, som frigiver energi til at handle og tænke anderledes.

I begyndelsen kan det være krævende blot at stå op om morgenen og eksempelvis have ansvaret for at tænde for varmen. Men samtidig oplever de fleste mennesker en vigtig følelse af at være betydnings-

fulde, fordi det at tænde for varmen også har betydning for de øvrige beboere i huset. Ved at skabe overskuelige delmål, der hele tiden justeres i takt med den enkeltes ressourcer og udvikling, skabes der små og meget betydningsfulde suc-ceser. Det er derfor afgørende, at de sociale eller arbejds- mæssige sammenhænge altid er tilpasset den enkeltes aktu-elle udviklingstrin.

I dag har Granhøjen mere end 120 beboere, der er psykisk og socialt udsatte. Vi bruger net-op beskæftigelse som en aktiv del af behandlingen. Men vi oplever også, at det ordinære arbejdsmarked har svært ved at rumme mennesker med psykiske lidelser. Derfor har vi oprettet egne socialøkono-miske virksomheder, hvor vi kan tilbyde beskæftigelse lige fra to timers pasning af en hest til skovarbejde eller servering på vores café og hotel. Vores

beboere har en meningsfuld beskæftigelse og får en anden identitet end at være psykisk syg. Det betyder både en stør-re livskvalitet og et mindre medicinforbrug. Beskæftigel-

se handler nemlig ikke altid blot om at bidrage til samfun-det på det ordinære arbejds-marked med skattebetalinger og produktion til følge, men i høj grad også om livskvalitet.

Mød Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter, og hør

mere om erfaringerne med beskæftigelse af psykisk syge, når hun holder foredrag i

Psykiatriens Telt søndag den 14. juni kl. 12.00

Vi skal bryde fordommeneVirksomhederne skal tage et ansvar, hvis det skal lykkes at få endnu flere mennesker med psykiske lidelser ud på arbejdsmarkedet. For beskæftigelse af psykisk syge skal være reel beskæftigelse og ikke aktivering. Det mener Rasmus Balslev, der er hovedbestyrelsesmedlem i Socialrådgiverforeningen. Han debatterer beskæftigelse i Psykiatriens Telt fredag den 12. juni kl. 15.00 på Folkemødet.

kommuner og erhvervsliv vil kunne gøre overgangen fra pas-siv forsørgelse til beskæftig- else nemmere.”Det skal ikke være et ’enten eller’. Ind i mellem ser vi, at det går galt, når kommunerne blot slipper borgeren, så snart han eller hun får et job. Kom-munerne skal vejlede både arbejdspladsen og borgeren, og sørge for at der er råd og vejledning – også selvom bor-geren er ude af det offentlige forsørgelsessystem”.

Debatten ”Giv arbejdet til de syge” finder sted fredag den 12. juni 2015, kl. 15.00 i Psykiatriens Telt

Når social-økonomi gør en forskel

Rundt om i Danmark skyder flere og flere socialøkonomiske virksom-heder op.

Virksomhederne tilbyder beskæftigelse til mennesker, der er psykisk og socialt udsat-te. Her handler beskæftigelse ikke kun om kroner og ører men om en god tryg og stabil tilværelse. Hvad betyder beskæftigelsen for de psykisk og socialt udsatte? Hvordan får vi skabt endnu flere socialøkonomiske virk-somheder, og hvordan kan de socialøkono-miske virksomheder også blive en gevinst for et lokalsamfund?

Hør en samtale mellem direk-tør i LOS Michael Graatang og Helene Hvid, der er leder af

Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivi-tetscenter, når Psykiatriens Telt sætter fokus på beskæftigelse og socialøkono-miske virksomheder lørdag den 13. juni kl. 15.00-15.45

8

TORSDAG 11. JUNI FREDAG 12. JUNI LØRDAG 13. JUNI SØNDAG 14. JUNI

‘Der serveres kaffe, te og vand

alle dage. Vi har dagligt

spændende aktiviteter. Prøv

bl.a. hvordan det er at være

stemmehører.’

Ret til ændringer forbeholdes

Kl. 10-10.30BORDERLINE - HVAD ER DET? OG KAN DET BEHANDLES?

Interview med • Maj-Britt Skødt, Projektmedarbejder

på Granhøjen.

Kl. 10.00-10.45KAN VI UNDGÅ TVANG I PSYKIATRIEN?

Debat v/• Henrik Day Poulsen, Overlæge i psykiatri • Karen Klint, Psykiatriordfører MF (S).• Jane Heitmann, Psykiatriordfører MF (V).• Kit Kjærsgaard, Sygehusdirektør Skovhus

Privathospital.

Kl. 13-13.30PSYKISK SYGDOM FORKORTER LIVET – MEN ER DET NØDVENDIGT?

Foredrag v/ • Bjørn Kaldan, Psykiater og

konsulent, Aarhus Universitetshospital Risskov.

• Kit Kjærsgaard, sygehusdirektør på Skovhus Privathospital.

Kl. 12-12.30ORPIGAQ – ET UDVIKLINGSPROJEKT I GRØNLAND FOR UDSATTE BØRN.

Foredrag v/ Trine H. Pfeiffer, direktør for fonden Kanonen.

Kl. 12-12.30BESKÆFTIGELSE SOM EN DEL AF BEHANDLINGEN.

Foredrag v/ Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabiliterings- og Aktivitetscenter.

Kl. 15.00-15.45 GIV ARBEJDET TIL DE SYGE.

Debat v/• Jakob Scharff, Markedschef i

Dansk Erhverv.• Rasmus Baslev, Hovedbestyrelsesmedlem i

Dansk Socialrådgiverforening.• Kristian Bennedsen, Næstformand i SIND.• Helene Hvid, leder af Granhøjens Rehabili-

terings- og Aktivitetscenter.

Kl. 15.00-15.45NÅR SOCIALØKONOMI GØR EN FORSKEL.

Cafedialog m/• Helene Hvid, leder af Granhøjens

Rehabiliterings- og Aktivitetscenter.• Michael Graatang,direktør i LOS.

Kl. 15.30-16.00BRUGERINDFLYDELSE OG PSYKISK SÅRBARHED.

Oplæg v/ Sussi Maack, chefkonsulent hos SUS. (Socialt Udviklingscenter)

Kl. 17.30-18.00PSYKOTERAPEUTISK ARBEJDE MED UNGE I MISBRUGSFAMILIER.

Foredrag v/ Alex Kastrup Nielsen faglig chef i TUBA.

Kl. 11.00 – 11.30SOCIALISTISK FOLKEPARTI

Kl. 14.00 – 14.30SOCIALDEMOKRATIET

Kl. 17.00 – 17.30ENHEDSLISTEN

Kl. 17.00 – 17.30RADIKALE VENSTRE

kl. 14.00

ÅBNINGAF FOLKEMØDET

Kl. 11.00 – 11.30DANSK FOLKEPARTI

Kl. 14.00 – 14.30VENSTRE

Kl. 17.00 – 17.30LIBERAL ALLIANCE

Kl. 11.00 – 11.30KONSERVATIVE

kl. 14.00

AFSLUTNINGAF FOLKEMØDET