FAKTUMKRIMINALFORSORGEN

’15

FOR AT DE INDSATTE

KAN SKABE ET LIV

UDEN KRIMINALITET,

ER DET AFGØRENDE, AT

MYNDIGHEDERNE HAR

ET GODT SAMARBEJDE

REKHA LARSEN, SIKKERHEDSRÅDGIVER I KRIMINALFORSORGENS EXITINDSATSER OG INDGREB

”DET SPRINGENDE PUNKT ER, HVAD DER SKER, NÅR

EN PERSON BLIVER LØSLADT. DET ER VIGTIGT, AT

POLITI, KOMMUNE OG KRIMINALFORSORGEN I FRIHED

SAMARBEJDER OM AT TAGE OVER, SÅ SNART DEN

INDSATTE FORLADER FÆNGSLET.”

I et lille hus på en mark med langt til nærmeste nabo er Peter flyttet ind.

Det er kun nogle falmede tatoveringer, der vidner om den tunge krimi-

nelle bagage, han har med sig som tidligere medlem af en rockerklub.

Peter har sammenlagt siddet i fængsel i ti år. Den sidste gang han sad

inde, traf han et afgørende valg. Han fik mulighed for at starte i et ban-

deexitprogram, og det blev Peters vej videre til et liv uden kriminalitet.

I denne tredje udgave af Faktum kan du blandt andet læse Peters

historie og om det myndighedssamarbejde, der skal til for at hjælpe

mennesker som Peter ud af kriminaliteten.

Fra en mistænkt bliver anholdt, til afsoningen afsluttes, er en række

myndigheder involveret: politi, anklagemyndighed, domstole og Kri-

minalforsorgen. Et tæt og velfungerende samarbejde mellem myndig-

hederne i straffesagskæden og ikke mindst med landets kommuner

er helt afgørende for klienternes vej gennem systemet til et liv uden

kriminalitet.

Det handler om at skabe en oplevelse af helhed gennem retssystemet

og retssikkerhed for borgerne – samtidig med at ressourcerne udnyttes

så effektivt som muligt.

I Faktum 15 har vi samlet en række eksempler på det samarbejde, Kri-

minalforsorgen har med andre aktører. Udover bandeexitprogrammet

kan du få et indblik i de personundersøgelser, Kriminalforsorgen udar-

bejder, og hvordan de bliver brugt af domstolene. I artiklen ’Fra fængsel

til frihed’ kan du læse om samarbejdet med landets kommuner om

hjælp til de indsatte i overgangen fra fængslet til et liv uden for murene.

Endelig fortæller vi om et nyt initiativ, Video3, som giver mulighed for

videoafhøring af varetægtsarrestanter. Video3 betyder, at Kriminalfor-

sorgen og politiet sparer ressourcer og ikke mindst tusindvis af kilome-

ter på landevejene.

I det seneste år har Kriminalforsorgen gennemgået en af de største or-

ganisatoriske forandringer i nyere tid. Sigtet med en ny organisering har

været at skabe én samlet Kriminalforsorg, der understøtter visionen om

at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet. Reorga-

niseringen skal sikre de bedst mulige rammer for samarbejdet mellem

Kriminalforsorgens institutioner og med andre myndigheder og aktører.

Læs mere om tankerne bag den nye struktur, og hvordan Kriminalfor-

sorgen er organiseret anno 2015.

God læselyst!

2

BANDEEXIT

LØSLADELSE

NY STRUKTUR I KRIMINALFORSORGEN

VIDEOAFHØRING

PERSONUNDERSØGELSER TAL & FAKTARETSSYSTEMET

ORGANISATIONTAL & FAKTA

3

28

20

12

4

30

24

16

8

FAKTUM OMBANDEEXIT

4

FRYGTEN FOR REPRESSALIER

SENDTE PETER PÅ FLUGT,

INDTIL HAN BLEV ANHOLDT

AF POLITIET, BESKIDT OG

FORHUTLET EFTER AT HAVE

SOVET I SOMMERHUSE,

CAMPINGVOGNE OG I

SKOVEN I OVER EN MÅNED

5

”De sidste meldinger var, at jeg skulle skydes,” siger Peter og kigger på

sine hænder. Det falmede blæk på håndryggene er det sidste synlige

tegn på hans fortid som kriminel og medlem af en af Danmarks største

rockerklubber.

I dag bor han langt væk fra rockerne – dem, han engang kaldte sin fa-

milie – i et lille hus på en mark, hvor der er langt til den nærmeste nabo.

Hans rigtige efternavn er ikke det, der står på postkassen udenfor, og

hans CPR-nummer er også blevet ændret, så ingen fra hans gamle om-

gangskreds kan finde ud af, hvor han befinder sig.

For år tilbage kom Peter i det, der i rockermiljøet kaldes ”bad standing”

– et brændemærke, der giver andre medlemmer, uanset deres status

i klubben, lov til at afstraffe det udstødte medlem, for eksempel ved

brug af vold eller ved at forlange, at personen betaler ”bøder”. Frygten

for repressalier sendte ham på flugt, indtil han blev anholdt af politiet,

beskidt og forhutlet efter at have sovet i sommerhuse, campingvogne

og i skoven i over en måned.

”Jeg havde ingenting. Der var kaos oppe i mit hoved,” siger Peter og

forklarer, at det enorme psykiske pres havde sat sine spor, da han blev

varetægtsfængslet.

”Jeg kunne ikke stoppe med at tænke, og jeg kunne ikke sove. Bare

vagten åbnede min dør, begyndte jeg at græde. Jeg kunne sidde en hel

dag og kigge på fjernsynet uden at kunne huske, hvad jeg havde set.

Jeg var helt klar over, at nu var det nok, men jeg anede ikke, hvad jeg

skulle gøre. Jeg havde ikke et eneste menneske, jeg kunne henvende

mig til, for jeg kendte ikke nogen, der ikke havde noget med rockerne at

gøre,” siger Peter.

På alle Kriminalforsorgens institutioner er der udpeget en exitansvarlig,

og derigennem fik Peter kontakt til Kriminalforsorgens bandeexitenhed,

der lavede en exitaftale med ham.

En vej ud af miljøet

Over det seneste årti er antallet af indsatte med tilknytning til bander

eller rockergrupper steget. Politiets indsats mod bande- og rockerkrimi-

nalitet er intensiveret, der er indført hårdere straffe på våbenområdet,

og regeringens bandepakke gør det blandt andet muligt for dommerne

at fordoble straffe for kriminalitet begået i relation til bandeopgør.

En anden vigtig indsats er muligheden for at tilbyde bandemedlemmer

og rockere en vej ud af miljøet. Det kan være svært at bryde med den

kriminelle livsstil og at overskue, hvilke muligheder der er for at få et

job, starte på en uddannelse eller begynde i misbrugsbehandling.

I alle fængsler og arresthuse har indsatte, uanset om deres tilknytning

til miljøet er stærk eller perifer, mulighed for at starte i exit, hvis Krimi-

nalforsorgen vurderer, at de er motiverede og egnede.

Samarbejde er det springende punkt

Den daværende regering lancerede i 2011 den nationale rammemodel

for exitprogrammer, ”En Vej Ud”, der beskriver, hvordan myndigheder-

ne skal samarbejde om exit. Ifølge Rekha Larsen, sikkerhedsrådgiver i

Kriminalforsorgens Exitindsatser og Indgreb er netop dette samarbejde

afgørende for, at den enkelte person kan gennemføre et exitforløb.

”Det springende punkt er, hvad der sker, når personen er blevet løsladt,

og myndighedernes samarbejde skal koordineres. Det er vigtigt, at der

bliver lagt en plan for blandt andet beskæftigelse og bolig, og at politi

og kommune i samarbejde med Kriminalforsorgen i Frihed kan tage

over, så snart den indsatte forlader fængslet,” siger Rekha Larsen.

”Vi kan ødelægge selv den mest motiverede kandidat ved ikke at have

styr på vores samarbejde. Vi som system skal støtte dem og give dem

en guide, for eksempel i form af en mentor,” siger Stine Lukowski,

der tilrettelægger exitforløb for bandemedlemmer og rockere i Køge

Kommune. Hendes erfaring viser, at det at have et arbejde gør en stor

forskel for, om exitforløbet bliver en succes.

”Det er altafgørende, at der er en arbejdsgiver, der er villig til at give

dem en chance. Det fællesskab, de kan få på en arbejdsplads, kan næ-

sten erstatte bandefællesskabet,” siger Stine Lukowski.

”Du skal virkelig ville det”

Peter får laserbehandlet tatoveringerne på sine hænder som en del af

det exitprogram, der har hjulpet ham ud af det kriminelle miljø, som han

havde været en del af siden teenageårene. Det er også gennem exitpro-

AF

MET

TE

-SO

FIE

HO

LST

SO

MM

ER

”NU KAN JEG SE, AT JEG HAR LEGET MED MIT LIV”

6

grammet, han har fået hjælp til at finde en bolig og sin praktikplads som

tømrer. Sammenlagt har han siddet i fængsel i 10 år, men exitforløbet

og normaliseringsprocessen har ændret hans syn på det miljø, som før

var hele hans verden.

”Den dag i dag ser jeg dem som en flok sjakaler, men du kan ikke se det,

når du er i det. Nu kan jeg se, at jeg har leget med mit liv,” siger Peter.

For ham har det at have noget at give sig til og sin kæreste at komme

hjem til været med til at sikre, at han ikke er faldet tilbage i et kriminelt

livsmønster.

”Det går stille og roligt den rigtige vej. Men har du ikke et netværk eller

nogen at få tiden til at gå sammen med, kan jeg godt forstå, at nogle

glider i svinget. Du skal virkelig ville det,” siger Peter.

Nyt nationalt kontaktpunkt

Som led i den nye bandepakke ”Fast greb om banderne” er der nedsat et

nationalt kontaktpunkt for exit hos Rigspolitiet. Kontaktpunktet består

af repræsentanter fra kommuner, politi og Kriminalforsorgen, som i

fællesskab skal forvalte en særlig pulje til exittiltag og udarbejde faglige

standarder, der så vidt muligt skal sikre en ensartet praksis på landsplan.

Hidtil har der været stor forskel på, hvordan de lokale exitenheder

er organiseret i de forskellige kommuner. Fælles for dem er, at de er

forankret i den lokale politikreds, og som oftest består de af repræsen-

tanter fra politiet, kommunen og Kriminalforsorgen i Frihed. I tilfælde

som Peters, hvor en flytning var akut, har det været op til kommunerne

at forhandle, hvem der for eksempel skal betale for en flyttevogn og

indskud til en lejlighed.

”I nogle tilfælde har det vist sig at være problematisk, fordi der er om-

kostninger forbundet med det. De kommuner, der ikke har problemer

med rockere og bander, har måske ikke lyst til at betale udgifterne for,

at en rocker fra Glostrup skal flytte til deres kommune,” forklarer Henrik

Framvig, vicepolitiinspektør i Nationalt Forebyggelsescenter, Rigspoli-

tiet, og beskriver det som ”banebrydende,” at tre store myndigheder

som Kommunernes Landsforening, Politiet og Kriminalforsorgen kan gå

sammen om et projekt som dette.

”Kontaktpunktet bliver en form for overinstans, der kan hjælpe kom-

munerne økonomisk, for eksempel med fjernelse af tatoveringer, eller

hvis det er nødvendigt at finde en bolig meget hurtigt. Det nationale

kontaktpunkt giver mulighed for at handle hurtigt, uden at det skal ske

på bekostning af andre borgere,” siger Rekha Larsen fra Kriminalforsor-

gens bandeexitenhed.

Peter er et opdigtet navn. Personens identitet er redaktionen bekendt.

7

FAKTUM OMORGANISATIONSÆNDRING

8

DET SKAL VÆRE

TYDELIGT FOR VORES

KLIENTER, AT DE

MØDER ÉN OG SAMME

MYNDIGHED, FRA DET

ØJEBLIK DE TRÆDER IND I

KRIMINALFORSORGEN,

TIL DE FORLADER OS IGEN

9

Det er nye tider i det gamle domhus i Kolding. Den 1. oktober 2014

overtog Kriminalforsorgen en del af den imposante bygning, og herfra

skal områdedirektør Mia Heckscher sammen med en samlet stab på

cirka 80 medarbejdere sørge for, at intentionerne bag reorganiseringen

af Kriminalforsorgen bliver ført ud i livet. Som et ud af fire område-

kontorer har Områdekontoret i Kolding ansvaret for ti arresthuse, fem

fængsler, to pensioner og to afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed.

Mia Heckscher fortæller, at en af hendes første, store opgaver bliver at

styrke samarbejdet mellem disse institutioner.

”Med reorganiseringen har vi nu rammerne til at skabe et bedre klient-

flow; fra klienterne kommer i Kriminalforsorgens varetægt – måske som

anholdte og varetægtsfængslede – til den sidste del, hvor de måske

afsoner på pension og derefter skal prøveløslades. Til forskel fra tidli-

gere, hvor ansvaret for samarbejdet mellem de forskellige institutioner

lå placeret i mellem flere kontorer i Direktoratet for Kriminalforsorgen i

København, ligger det nu hos områdekontorerne, og et velfungerende

samarbejde er en af vores vigtigste opgaver,” fortæller Mia Heckscher.

Opgaven i centrum

For Kriminalforsorgens direktør, Johan Reimann, har det overordnede

mål med reorganiseringen været at få én samlet kriminalforsorg, som

understøtter visionen om at bringe mennesker sikkert videre til et liv

uden kriminalitet.

”Det skal være tydeligt for vores klienter, at de møder én og samme

myndighed, fra det øjeblik de træder ind i Kriminalforsorgen, til de forla-

der os igen. Med den nye organisation sætter vi opgaven i centrum og

skaber et mere sammenhængende forløb for klienterne. Både internt

mellem vores institutioner og ved en styrkelse af vores eksterne relatio-

ner til for eksempel kommuner, regioner og vores samarbejdspartnere

i straffesagskæden. Det er blandt andet dét, områdekontorerne har til

opgave at sikre,” fortæller Johan Reimann.

Tættere på samarbejdspartnere

”Områdekontorerne har desuden mulighed for en tættere dialog med

de regionale institutioner, for eksempel i psykiatrien, og med de politi-

direktører, som dækker vores område. Når vi mødes med politiet i vores

område, kan vi samarbejde på baggrund af lokal viden om klientellet

og forholdene i arresthusene. Det giver os bedre informationer om de

varetægtsfængslede, så vi har et godt billede af fx sikkerhedsrisiko, når

vi skal placere dem i arresthusene,” fortæller Mia Heckscher.

Mia Heckscher er også overbevist om, at forankringen i områderne vil

have en positiv effekt i forhold til Kriminalforsorgens mål om at styrke

arbejdet med resocialiseringen af de indsatte.

”Meget af den kontakt, som for eksempel arresthusene har haft til

erhvervslivet, har været baseret på, at arrestforvarerne har haft et godt

netværk. Disse netværk kan udnyttes langt bedre. Hvis en institution for

eksempel får en forespørgsel fra en virksomhed, som den ikke kan imø-

dekomme, så kan det jo være, at en anden institution, eller måske flere

institutioner sammen, kan løfte opgaven. Det samme gør sig gældende

med uddannelsesinstitutionerne. Her kan vi lave fællesaftaler med er-

hvervsskolerne om AMU-kurser og lignende for de indsatte.”

Ny ledelsesstruktur

Der er stadig en central styring fra Direktoratet i København, men den

er af mere strategisk karakter og har det øverste ansvar for at sikre en

ensartethed på tværs af hele Kriminalforsorgen.

Som led i reorganiseringen er der blevet dannet en koncernledelse, som

består af direktør Johan Reimann, de fire områdedirektører og Direkto-

ratets tre centerdirektører.

”Koncernledelsen træffer beslutninger om de mere overordnede sager,

for eksempel standardiseringen, som går ud på, at klienterne ikke skal

opleve en stor forskel på, om de sidder i det ene eller det andet fæng-

sel,” fortæller Mia Heckscher.

”Den nye struktur betyder et samlet kvalitetsløft af vores arbejde i

Kriminalforsorgen. Hvis vi i koncernledelsen for eksempel bliver op-

mærksomme på, at et fængsel har haft særlig held med at begrænse

antallet af volds- og trusselsepisoder, så ser vi på, om det kan bruges

til at skabe en ’best practice’ i alle fængslerne. På den måde sikrer vi, at

denne gyldne viden ikke går tabt, men kan være til gavn for alle ansatte

og klienter,” siger Mia Heckscher.

AF

JAR

I KIC

KB

US

CH

NY STRUKTUR I KRIMINALFORSORGEN

10

REORGANISERINGEN

Kriminalforsorgen er blevet inddelt i fire områder. Der er oprettet fire områdekontorer, som har ansvaret for alle institutioner i et område. Kontorerne har dels overtaget administrative opgaver fra de lokale institutioner, for eksempel økonomi- og personaleopgaver, og dels en stor del af Direktoratets opgaver, for eksempel klientsagsbehandlingen.

Direktoratet for Kriminalforsorgen består nu af Koncernledelsessekretariatet samt Center for Straffuldbyrdelse, Center for HR- og Ressource og Koncern IT.

Der er nedsat en række faglige partnerskaber, som blandt andet skal sikre fælles standarder i Kriminalforsorgens institutioner.

DEN NYE ORGANISERING SKAL

Skabe bedre sammenhæng i forløbene fra klienter bliver anholdt, til de bliver løsladt.

Sikre et godt samarbejde på tværs i Kriminalforsorgen, og med andre myndigheder og samarbejdspartnere.

Gøre gode erfaringer i én institution til ’best practice’ i hele Kriminalforsorgen.

Understøtte visionen om ’at bringe mennesker sikkert videre til et liv uden kriminalitet’.

11

FAKTUM OMPERSONUNDERSØGELSER

12

HVERT ÅR UDARBEJDER KRIMINALFORSORGEN

MERE END 10.000 PERSONUNDERSØGELSER,

SOM DOMMERNE BRUGER, FØR DE AFSIGER DOM.

UNDERSØGELSERNE GIVER OS EN INDSIGT I

DEN SIGTEDES FORHOLD, VI IKKE ELLERS VILLE HAVE

HAFT, LYDER DET FRA DOMMERNE.

13

Personundersøgelser, som udarbejdes af Kriminalforsorgen i straf-

felovssager, er et vigtigt redskab for dommerne. De giver et dybere

indblik i den sigtedes personlige forhold, som retten bruger til at afgøre,

om en dom kan gøres betinget for eksempel med vilkår om samfunds-

tjeneste og/eller behandling af eksempelvis alkohol- eller narkotikaaf-

hængighed. På den måde kan en personundersøgelse betyde forskellen

på en betinget eller en ubetinget fængselsstraf for den sigtede.

”Vi dommere har stor tillid til personundersøgelserne, og vi har ikke selv

det indblik i den sigtedes forhold, som en undersøgelse kan give. Det

kan være, at den sigtede er kommet i arbejde eller er begyndt på en ud-

dannelse og dermed har udviklet sig i en positiv retning. Hvis Kriminal-

forsorgen for eksempel anbefaler en betinget dom med samfundstjene-

ste, vil det derfor være noget, vi følger, hvis det ellers er muligt i forhold

til den kriminalitet, der er begået,” siger Svend Bjerg Hansen, der har

været landsdommer i Vestre Landsret siden 1992.

En personundersøgelse bliver udarbejdet af Kriminalforsorgen efter

anmodning fra anklagemyndigheden eller forsvareren. Undersøgelsen

beskriver den sigtedes opvækst og nuværende personlige og sociale

forhold. I personundersøgelsens konklusion vurderer Kriminalforsorgen,

om den sigtede vil være egnet til en betinget dom, for eksempel med

vilkår om samfundstjeneste, om der bør fastsættes vilkår om misbrugs-

eller psykiatrisk behandling, og om den sigtede vil have gavn af et tilsyn

af Kriminalforsorgen. Før der afsiges dom, bliver der læst et resumé af

undersøgelsen op i retten.

Flere individuelle domme

Brugen af personundersøgelser er gennem årene blevet udvidet i flere

omgange. Sidst i 2013, hvor det blev gjort obligatorisk at indhente

personundersøgelser i straffesager på stort set alle sigtede over 18 år,

bortset fra i sager om grovere kriminalitet. Det har ført til, at antallet af

personundersøgelser er steget med godt ti procent fra 2013 til 2014.

Samtidig arbejder Kriminalforsorgen på at forbedre personundersøgel-

serne, blandt andet så de får mere fokus på den sigtedes nuværende

situation, lyder det fra Julie Bergholt Andersson, der er fuldmægtig i

Kriminalforsorgen.

”Vi ved fra en ph.d.-afhandling, at dommerne lægger stor vægt på

undersøgelserne, og at det gør indtryk på dem, når de får indblik i den

sigtedes liv. Jo bedre den sigtedes situation er belyst, jo mere tilbøjelige

er de til at idømme en sanktion, der imødekommer den sigtedes behov.

Det kan være en misbruger, der tidligere ville have fået fængselsstraf,

men som nu får en betinget dom med vilkår om misbrugsbehandling, og

dermed er bedre rustet til at skabe sig et liv uden kriminalitet,” siger hun.

”Personundersøgelser fører desuden til flere domme om samfundstje-

neste, hvor den dømte udfører ulønnet arbejde i stedet for at afsone

fængsel. Derved undgås den negative påvirkning i fængslet. Det er en

fordel, da samfundstjeneste mindsker ny kriminalitet og i øvrigt for

nogen er en vej tilbage til arbejdsmarkedet.”

Øget troværdighed

Mikael Friis Rasmussen, der har været dommer ved byretten i Helsingør

siden 2012, oplever også personundersøgelserne som et vigtigt red-

skab. Både i sager, hvor der skal gives en betinget dom, og når der skal

udarbejdes en mentallægeerklæring, hvis der er mistanke om psykisk

sygdom.

”Vi kunne godt i stedet bede den sigtede forklare om sine forhold i ret-

ten, men i undersøgelsen er det meget velbeskrevet og ofte med doku-

mentation fra for eksempel en kommunal sagsbehandler, en læge eller

psykiater, og derved øges troværdigheden. Der ligger et stort arbejde

bag, og derfor tager vi Kriminalforsorgens anbefalinger seriøst,” siger

han og fortsætter:

”For den sigtede betyder det, at vi får belyst nogle forhold om personen

bag lovovertrædelsen. Det kan være, at han eller hun er stoppet med at

ryge hash og har fået et sted at bo, og det vil i mange tilfælde gøre det

muligt at give en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.”

I Vestre Landsret gør de også meget brug af personundersøgelser, og

landsretsdommer Svend Bjerg Hansen glæder sig over, at brugen af

undersøgelserne er udvidet.

”Personundersøgelser er altid nyttige for os. Det gælder også i sager,

hvor vi er usikre på, hvilken sanktion vi bør dømme. Jo mere usikre vi

er på, om den sigtede egner sig til en betinget dom, jo vigtigere er det,

at vi kender til de personlige forhold. Den viden er med til at sikre, at vi

giver de rigtige domme. Derfor mener jeg, at vi bevæger os i den rigtige

retning, når der i dag bliver udarbejdet personundersøgelser på en

bredere gruppe af sigtede,” siger han.

ET INDBLIK I DEN SIGTEDES LIV

AF

BIR

GIT

TE

RØ

RD

AM

14

FAKTA OM PERSONUNDERSØGELSER

Det fremgår af retsplejeloven og straffeloven, at dommerne skal kende til den sigtedes personlige og sociale forhold, før de afsiger en dom, hvilket er årsagen til, at anklagemyndigheden indhenter en personundersøgelse. I 2013 blev det obligatorisk at indhente personundersøgelser på stort set alle sigtede over 18 år for at afgøre, om de er egnede til samfundstjeneste. Det gælder dog ikke i sager om grovere kriminalitet, hvor anklagemyndigheden påstår den sigtede idømt mere end 1½ års fængsel.

Fra 2007 til 2014 er antallet af personundersøgelser steget fra 9.116 til 13.097.

15

VEJEN GENNEMRETSSYSTEMET

Fra en mistænkt person sigtes af politiet, til han bliver dømt og har afsonet sin dom, er en række myndigheder

involveret: politi, anklagemyndighed, domstole og Kriminalforsorgen. Kriminalforsorgen samarbejder også med

landets kommuner om at hjælpe de indsattes til et liv uden kriminalitet, når de har afsonet deres dom. Der er mange

veje gennem retssystemet. Det afhænger af kriminalitetens karakter, den sigtede og sagens omstændigheder.

1. ANHOLDELSE

Politiet sigter en mistænkt person.

16

3. ARRESTHUS

Hvis den mistænkte vare-

tægtsfængsles, sættes han

i et arresthus.

5. TILTALE

Anklagemyndigheden

rejser tiltale.

4. EFTERFORSKNING

Politiet efterforsker sagen.

6. RETSSALEN

Dommeren afgør straffen.

2. VARETÆGTSFÆNGSLING

En dommer beslutter, om den

mistænkte skal varetægts-

fængsles eller være på fri fod.

17

7. AFSONING

Dømte, der får en ubetinget dom, bliver friheds-

berøvet. Straffen kan afsones på flere måder og

evt. som en kombination af de forskellige afso-

ningsformer.

Hvis en person var utilregnelig på gernings-

tidspunktet, vil han blive idømt psykiatrisk

behandling og være i tilsyn hos Kriminalfor-

sorgen.

FODLÆNKE

Dømte med domme på op til seks måneder kan

afsone hjemme med en elektronisk fodlænke.

ÅBENT FÆNGSEL

Dømte kan afsone i et åbent fængsel.

BEHANDLINGSDOM. Psykisk syge kommer i be-

handling på psykiatriske afdelinger. Behandlingen

varetages af psykiatrien.

TILSYN

Tilsyn hos Kriminalforsorgen, hvor den dømte

hjælpes og kontrolleres.

SAMFUNDSTJENESTE

Den dømte udfører ulønnet arbejde som en del af

straffen.

De fleste idømmes en betinget dom med vilkår

om at være i tilsyn hos Kriminalforsorgen og

for eksempel udføre samfundstjeneste eller gå i

misbrugsbehandling.

UBETINGEDE DOMME

BETINGEDE DOMME

BEHANDLINGSDOMME

18

LØSLADELSE

Kriminalforsorgen og kommunerne samarbejder

om job, penge og bolig ved løsladelsen. En dømt,

der afsoner en ubetinget dom, bliver normalt

prøve løsladt og er i tilsyn hos Kriminalforsorgen

resten af tiden.

PENSION

Sidste del af afsoningen kan foregå på en pension,

mens den dømte arbejder eller uddanner sig.

LUKKET FÆNGSEL

Dømte kan afsone i et lukket fængsel.

19

FAKTUM OMLØSLADELSE

20

FORLEDEN HAVDE JEG EN UNG MAND, DER KOM

MED SIN FÆTTER, SOM HAN MENTE HAVDE

BRUG FOR HJÆLP. DET ER ET HUNDELIV AT VÆRE

KRIMINEL. LANGT DE FLESTE VIL GERNE HAVE ET

BEDRE LIV UDEN KRIMINALITET.

21

”Vi er glade for, at vi nu har samarbejdsaftaler med næsten alle landets

kommuner om God Løsladelse. Det betyder, at indsatte er bedre stillet,

når de bliver løsladt, fordi kommunerne tager over, når vi slipper dem.”

Sådan lyder det fra Lisbeth Wissing, resocialiseringsspecialist i Krimi-

nalforsorgen Sjælland, som har arbejdet med God Løsladelse, siden det

startede som projekt i 2009.

God Løsladelse skal sikre, at der bliver taget hånd om vigtige forhold

som penge, bolig og arbejde, når en person løslades fra fængslet og skal

tilbage i samfundet. Kommunerne bliver allerede under afsoningen ind-

draget i planlægningen af løsladelsen, så de planer, der bliver lagt med

den indsatte, som for eksempel at starte på en uddannelse, kan fort-

sætte efter løsladelsen. Målet er, at alle får så god en start på livet uden

for Kriminalforsorgen, at de ikke fristes til at begå ny kriminalitet.

Kommunerne har grebet God Løsladelse forskelligt an afhængig af deres

størrelse og ressourcer, men ifølge Lisbeth Wissing har alle kommuner

gjort en indsats for at udvikle samarbejdet med Kriminalforsorgen.

”Det er mit indtryk, at kommunerne har taget godt imod God Løsladel-

se. De deltager i løsladelsesmøder og er meget lydhøre, når vi kontakter

dem i konkrete sager. Det betyder, at de kender de indsatte, før de

bliver løsladt, og ved, hvad de skal sætte i værk. Det gør det nemmere

for kommunerne at arbejde med den enkelte indsatte,” siger hun.

Løsladelseskuller

Også for de indsatte bliver det nemmere, for nu er der nogen, der tager

hånd om dem, når de bliver løsladt, vurderer Lisbeth Wissing.

”Mange indsatte får løsladelseskuller, når de skal ud i samfundet igen, og

derfor har det stor betydning, at de bliver hjulpet ud i det fri: At de har

penge, at de for eksempel skal starte i praktik hos en mekaniker, eller at

de skal fortsætte i en misbrugsbehandling, de er startet på i fængslet.”

Trods den gode udvikling er der dog stadig områder, som Kriminalfor-

sorgen arbejder på at forbedre. Der er indsatte, som løslades af retten

efter varetægt eller efter en kort dom, hvor tidsperspektivet betyder,

at planlægningen af løsladelsen er svær. Her vil indsatte ofte stå uden

penge og bolig. Endelig kan der ifølge Lisbeth Wissing være indsatte,

som ikke ønsker at samarbejde om løsladelsen.

”Jeg er dog sikker på, at vi med indsatsen har gjort overgangen fra

fængsel til frihed mere overskuelig for de fleste indsatte. Samtidig glæ-

der jeg mig over, at vi er ved at skabe en tradition for samarbejde med

kommunerne, som også fremover vil styrke indsattes muligheder for at

skabe sig et liv uden kriminalitet,” siger hun.

Besøger indsatte landet over

Københavns Kommune har været med i God Løsladelse, siden det

startede som projekt. I 2012 udvidede kommunens jobcenter indsatsen

ved at opsøge unge indsatte, før de bliver løsladt, for at få dem i gang

med uddannelse eller arbejde. Det havde jobcentret så gode resultater

med, at ordningen nu er blevet udvidet til at omfatte alle personer, der

afsoner. I 2014 tog omkring 400 indsatte landet over imod tilbuddet. Et

tal der forventes at stige i 2015.

”Vi taler med de indsatte om deres mål for fremtiden og finder ud af,

hvad der skal til for at nå de mål. Det kan være en, der gerne vil være

elektriker, og så etablerer vi en praktikplads, inden vi hjælper personen

i gang med uddannelsen. Det kan også være en, der aldrig har lært

basale ting som at købe ind og betale regninger. Her starter vi med at

tilknytte en mentor, som kan lære personen at klare voksenlivet,” siger

beskæftigelseskonsulent Bente Madsen fra Jobcenter Københavns

Ungecenter.

Der er imidlertid også indsatte, der har andre problemer, som skal løses

– det kan være manglende bolig eller misbrugsproblemer. Her samar-

bejder jobcentret med socialforvaltningen, som kan hjælpe folk med at

blive skrevet op til en bolig og etablere misbrugsbehandling, så indsat-

serne koordineres. Men uanset hvad den indsatte skal eller er klar til, så

skal aktiviteten være i gang senest tre uger efter, at personen er løsladt.

”Det hele går ud på at få indsatte i uddannelse eller arbejde og dermed

væk fra det kriminelle miljø. Skal det lykkes, skal de i gang hurtigt, for

ellers når mange at vende tilbage til de gamle vaner og lave ny krimi-

nalitet,” siger Bente Madsen, der ikke er i tvivl om, at den opsøgende

indsats nytter.

”Stort set alle opsøger os i jobcenteret, når de bliver løsladt, og de

spørger os ofte om råd. Forleden havde jeg en ung mand, der kom med

sin fætter, som han mente, havde brug for hjælp. Det er et hundeliv at

være kriminel. Langt de fleste vil gerne have et bedre liv uden krimi-

nalitet, og det er det, der gør vores opsøgende arbejde i fængslerne

meningsfuldt,” siger hun.

FRA FÆNGSEL TIL FRIHED

AF

BIR

GIT

TE

RØ

RD

AM

22

FAKTA OM GOD LØSLADELSE

God Løsladelse udspringer af rapporten ”Projekt God Løsladelse” fra 2009, der er udarbejdet af Servicestyrelsen (nu Socialstyrelsen). God Løsladelse består blandt andet i, at der laves samarbejdsaftaler mellem Kriminalforsorgen og landets kommuner. Aftalerne skal sikre, at folk, der løslades, er stillet bedst muligt med hensyn til blandt andet bolig, forsørgelse og beskæftigelse.

I januar 2015 var der indgået aftaler med 97 af landets 98 kommuner om God Løsladelse, og aftalen med den sidste kommune forventes at være på plads i løbet af 2015.

I 2013 blev cirka 9000 personer løsladt fra danske fængsler.

23

FAKTUM OMVIDEOAFHØRING

24

FØR SKULLE BORNHOLMS POLITI HAVE

SENDT TO BETJENTE MED FLY TIL

KØBENHAVN FOR AT LEDSAGE JAKOB

TIL RETTEN PÅ BORNHOLM. HER VILLE

FRISTFORLÆNGELSEN TYPISK TAGE

OMKRING 15 MINUTTER, OG DEREFTER

SKULLE JAKOB TILBAGE TIL VESTRE

FÆNGSEL.

25

Det er fredag morgen, og Jakob skal fremstilles for en dommer. Han og

en ven er blevet varetægtsfængslet og sigtet for et indbrud begået i de-

res hjemby Rønne på Bornholm. For at undgå, at de taler sammen under

efterforskningen, er Jakob blevet fløjet til København og indsat i Vestre

Fængsel.

I dag skal en dommer tage stilling til, om der er grundlag for at forlænge

Jakobs varetægtsfængsling. På grund af et nyt videosystem er det ikke

længere nødvendigt at flyve Jakob til Bornholm, så han kan møde op til

retsmøde på Bornholm – faktisk skal han ikke rejse længere end fra sin

celle og hen i et af Vestre Fængsels to videolokaler, hvorfra fremstillingen

skal foregå via en stor fjernsynslignende skærm.

Før det var muligt at fristforlænge arrestanter via video, ville Bornholms

Politi i Jakobs tilfælde have været nødt til at sende to politibetjente med

fly til København for at ledsage Jakob på rejsen tilbage til retten på Born-

holm. Her skulle fristforlængelsen, der ifølge retspræsident Henrik Engell

Rhod tager typisk omkring 15 minutter, foregå – og derefter ville Jakob

skulle tilbage til Vestre Fængsel.

En rejse, der ville have kostet politiet mange timer og statskassen flere

tusinde kroner.

Sikrere og tidsbesparende løsning

Den nye digitale løsning hedder Video3 og er et tværgående projekt

mellem Domstolsstyrelsen, Kriminalforsorgen og Anklagemyndigheden,

som er den instans, der fører straffesager ved domstolene.

Muligheden for at fremstille varetægtsfængslede som Jakob vil spare

politiet og Kriminalforsorgen, som står for transporterne fra arresthu-

sene til retterne, tusindvis af kilometer. Målt i kroner og ører ventes pro-

jektet at spare 30 millioner kroner årligt fra 2016.

”Video3 er ressourcebesparende for politi og anklager, fordi der bliver

mindre transport til retten i forbindelse med fristforlængelser,” siger Sø-

ren Martin Jensen, der er specialanklager ved Sydsjællands og Lolland-

Falsters Politi.

Der er også en forventning om, at det nye system vil have den effekt,

at flere varetægtsfængslede vil lade sig fristforlænge skriftligt – på den

måde vil fængselspersonale, anklager, politi og dommer kunne spare

endnu flere ressourcer, da det så ikke engang vil være nødvendigt at

møde op til et videomøde.

”Incitamentet for arrestanten er ikke så meget retsmødet i sig selv, men

måske mere køreturen. I nogle tilfælde er det en mulighed for at møde

familien eller ens venner,” siger Henrik Engell Rhod, der er leder af Retten

på Bornholm.

Udover den sparede tid og transportomkostningerne vil risikoen for fan-

geflugter også blive mindsket.

”En af de helt store fordele er, at man beholder den sigtede inden for den

sikre zone. Muligheden for at fristforlænge via video betyder, at man kan

undgå situationer, hvor varetægtsfængslede for eksempel får hjælp til at

undslippe fra retten eller under transporten,” siger Henrik Engell Rhod.

Videoafhøring i civil- og straffesager

På Bornholm har retten eksperimenteret med videoafhøring siden 2007,

omend det dengang var for at undersøge, om det kunne bruges til afhø-

ring af vidner i civile sager. Video3, der først blev testet på Bornholm og

i Syd- og Sønderjylland, blev i 2014 udrullet til hele landet og er ideelt at

bruge i forbindelse med de korte fristforlængelsessager.

Henrik Engell Rhod påpeger, at afhøring via video med fordel også vil

kunne bruges i visse civil- og straffesager.

”I den sammenhæng vil man kunne spare retten og dermed statskassen

for transportgodtgørelse til vidnet,” siger Henrik Engell Rhod.

Uanset sagens karakter vil det dog altid være nødvendigt at vurdere, om

det er tilstrækkeligt at afhøre vidner over video – også selvom kvaliteten

er HD og derfor helt i top.

”Man vil altid skulle foretage en konkret vurdering. Såkaldte kronvidner

skal man måske være tilbageholdende med at føre per videolink, for uan-

set hvor god kvaliteten er, vil det altid være som at kommunikere gen-

nem en glasskærm,” siger Henrik Engell Rhod.

Jakob er et opdigtet navn.

VIDEOAFHØRINGER ERSTATTERTUSINDVIS AF KILOMETER

AF

MET

TE

-SO

FIE

HO

LST

SO

MM

ER

26

FAKTA OM VIDEO3

Det anslås, at der årligt gennemføres omkring 17.000 fristforlængelser ved retterne.

Video3 er vurderet til at kunne give besparelser på omkring 30 mio. kroner årligt fra 2016.

De samlede udgifter til Video3-projektet er på 129,9 mio. kroner.

27

Løn: 1.900.000.000

Øvrig drift: 1.100.000.000

Samlede udgifter: 3.000.000.000

SAMLEDE UDGIFTER

ANTAL PLADSER OG BELÆGNINGSPROCENT

I 2014 var der i gennemsnit 4.021 fængsels- og arrestpladser

Den gennemsnitlige udnyttelse af pladserne var på 94,1 %

ANTAL INDSATTE OG KLIENTER

Hver dag sad i gennemsnit 3.784 mennesker i fængsel eller arresthus i 2014.

Kriminalforsorgen havde hver dag i gennemsnit 9.643 mennesker i tilsyn i 2014.

I gennemsnit afsonede der hver dag 366 klienter med fodlænke.

Det svarer til, at i alt 2.941 personer fik fodlænke på i 2014.

UNDVIGELSER

Fra åbne fængsler: 61

Fra lukkede fængsler: 1

Fra arrestsektoren: 10

26,6% af alle dem, der blev løsladt eller fik en

tilsynsdom i 2012, blev idømt en ny ubetinget

dom eller tilsynsdom inden for to år.

TILBAGEFALD

TAL & FAKTA

28

UDGIFT PR. INDSAT PR. DAG

Lukkede fængsler 1.734 kr.

Københavns Fængsler 1.602 kr.

Arresthuse 1.195 kr.

Åbne fængsler 1.294 kr.

Gennemsnit for fængsler og arresthuse 1.433 kr.

Pensioner 1.159 kr.

ANTAL MEDARBJDERE I 2014 (ÅRSVÆRK)

2.958 uniformerede

1.676 civile

VOLD OG TRUSLER MOD PERSONALET

ANTAL FÆNGSLER, ARRESTHUSE OG PENSIONER

Der var 422 episoder med vold eller

trusler mod personalet i 2014.

I 2014 var der:

13 fængsler

36 arresthuse, 6 arrestafdelinger i fængsler samt Københavns Fængsler

6 pensioner

11 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed.

29

JUSTITSMINISTEREN

JUSTITSMINISTERIET

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

KRIMINALFORSORGEN HOVEDSTADEN

KRIMINALFORSORGEN SYDDANMARK

KRIMINALFORSORGEN SJÆLLAND

KRIMINALFORSORGEN MIDT- OG NORDJYLLAND

OMRÅDEKONTORET I KØBENHAVN

FÆNGSLER

ARRESTHUSE

PENSIONER

AFDELINGER AF KRIMINAL-FORSORGEN I FRIHED

OMRÅDEKONTORET I RINGSTED

FÆNGSLER

ARRESTHUSE

PENSIONER

AFDELINGER AF KRIMINAL-FORSORGEN I FRIHED

OMRÅDEKONTORET I KOLDING

FÆNGSLER

ARRESTHUSE

PENSIONER

AFDELINGER AF KRIMINAL-FORSORGEN I FRIHED

OMRÅDEKONTORET I HOBRO

FÆNGSLER

ARRESTHUSE

PENSIONER

AFDELINGER AF KRIMINAL-FORSORGEN I FRIHED

ORGANISATION

30

HOVEDSTADEN

SYDDANMARKSJÆLLAND

MIDT- OGNORDJYLLAND

GRØNLAND OG FÆRØERNE ER IKKE EN DEL AF OMRÅDESTRUKTUREN

31

AN

SVA

RS

HA

VEN

DE

TINE

VIG

ILD R

EDA

KT

ØR

NA

NN

A H

OLM

OP

LAG

2.500

STK. W

WW

.KR

IMIN

ALFO

RS

OR

GE

N.D

K

TRY

K &

LAY

OU

T SY

LVE

STER

HV

ID &

CO

FOT

O SY

LVE

STER

HV

ID &

CO

, PO

LFOTO